Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0095/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0095/2010

Den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og fremtidige aktioner

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0095/2010
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Sharon Bowles
for Økonomi- og Valutaudvalget

Procedure : 2010/2749(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0095/2010
Indgivne tekster :
O-0095/2010
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Den 11. maj 2010 oprettedes den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) (Rådets forordning (EU) nr. 407/2010[1]). Den 7. juni 2010 oprettede euroområdets medlemsstater den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), hvor euroområdets medlemsstater stiller garantier for EFSF-obligationsudstedelser på op til i alt 440 mia. EUR. Den 18. februar 2002 indførtes en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (Rådets forordning (EF) nr. 332/2002[2]).

1. Kan Kommissionen med hensyn til EFSM præcisere, hvad "begrænset til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger" kan betyde i   praksis for det årlige EU-budget og for den flerårige finansielle ramme og forholdet til de 60 mia. EUR nævnt i Ecofin-konklusionerne?

2. Er Kommissionen rede til at gennemføre en konsekvensanalyse af disse to instrumenter, dvs. EFSM og EFSF, i betragtning af at de begge måtte oprettes hurtigt og på ad hoc-basis?

3. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger hindrer, at disse instrumenter eventuelt får følgevirkninger for EIB's låne- og finansieringsaktiviteter?

4. Set i bakspejlet ville det have været bedre, om disse to instrumenter havde eksisteret inden krisen, men hvilken lære bør EU drage af disse nye erfaringer, bl.a. også hvad angår EU's beslutningsprocedure?

5. Hvornår regner Kommissionen med at forelægge det forventede lovgivningsforslag om en permanent suveræn gældskriseforvaltningsmekanisme, og hvad vil dets retsgrundlag blive?

6. Hvorledes agter Kommissionen at sikre Europa-Parlamentets inddragelse i forbindelse med alle disse nye procedurer?

7. Hvorledes skal koordineringen mellem EFSF og IMF fungere med hensyn til rentesats og tildeling af midler, og hvilken virkning vil det have, såfremt de ikke rangerer lige højt?

8. Hvorledes ville et behov hos en medlemsstat uden for euroområdet blive behandlet, såfremt EFSM er opbrugt?

9. Hvorfor anvendtes traktatens artikel 122, stk. 2, som retsgrundlag for forordning (EU) nr. 407/2010 og artikel 352 (tidligere artikel 308) som retsgrundlag for forordning (EF) nr. 332/2002?

Indgivet: 24.6.2010

Fremsendt: 28.6.2010

Svarfrist: 5.7.2010