Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000301/2011Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000301/2011

Adgang til sundhedspleje for irregulære indvandrere

15.11.2011

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000301/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Nadja Hirsch, Sonia Alfano, Sophia in 't Veld, Louis Michel, Cecilia Wikström, Nathalie Griesbeck, Gianni Vattimo, Marielle De Sarnez, Ramon Tremosa i Balcells, Alexander Alvaro, Frédérique Ries, Antonyia Parvanova, Andrea Zanoni
for ALDE-Gruppen

FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som er undertegnet af alle 27 medlemsstater, fastslår, at retten til sundhed er en grundlæggende social rettighed for alle. EUF-traktaten og EU's charter om grundlæggende rettigheder genspejler denne overbevisning.

Ikke desto mindre viste en nylig undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)[1], at den nationale praksis med hensyn til adgang til sundhedspleje for irregulære indvandrere er vidt forskellig i de forskellige medlemsstater. I seks af de undersøgte medlemsstater har irregulære indvandrere ingen gratis adgang til offentlige sundhedsydelser ud over akut sundhedspleje. I en af disse medlemsstater er der adgang til sundhedsydelser, men sygehusene skal indberette irregulære indvandrere til de nationale myndigheder. Derfor vælger irregulære indvandrere at sætte deres helbred på spil af frygt for at blive opdaget.

Medlemsstaterne frygter de potentielle omkostninger ved gratis sundhedsydelser for irregulære indvandrere. Men jo mere man investerer i gratis grundlæggende sundhedsydelser for alle, jo mindre bliver udgifterne til dyr akut lægehjælp samt risiciene for folkesundheden. Retten til grundlæggende sundhedspleje er en grundlæggende rettighed, uanset den pågældende persons status. Staten må påtage sig dette ansvar i stedet for ngo'er og civilsamfundet, som i øjeblikket står med det i flere medlemsstater, og som ikke giver fuld adgang til grundlæggende sundhedsydelser.

Kan Kommissionen fremlægge en omfattende undersøgelse over alle de 27 medlemsstaters praksis i forbindelse med adgangen til sundhedsydelser for irregulære indvandrere?

Kan Kommissionen i særdeleshed give et groft skøn over, hvor meget gratis sundhedsydelser for irregulære indvandrere i EU ville koste årligt?

Kan Kommissionen bekræfte eller afvise en sammenhæng mellem fri sundhedspleje i nogle medlemsstater og antallet af irregulære indvandrere i disse lande? Er der med andre ord nogen beviser for, at gratis sundhedspleje fungerer som en pull-faktor?

Kan Kommissionen endelig redegøre for i detaljer, hvilken indvirkning FRA-undersøgelsen har på de sundhedssektorbestemmelser, der i øjeblikket forhandles om i asylpakkens procedurer og modtagelsesdirektiverne?

Indgivet: 15.11.2011

Videresendt: 17.11.2011

Besvarelsesfrist: 24.11.2011