Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000065/2015Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000065/2015

Den europæiske dagsorden om sikkerhed

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000065/2015
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Claude Moraes, for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Procedure : 2015/2697(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000065/2015
Indgivne tekster :
O-000065/2015 (B8-0567/2015)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Den 28. april 2015 vedtog Kommissionen en meddelelse om den europæiske dagsorden om sikkerhed for 2015-2020 (COM(2015)0185), som erstatter strategien for den indre sikkerhed (2010-2014). Dagsordenen fastsætter prioriteringerne og hovedprincipperne på sikkerhedsområdet samt de EU-foranstaltninger, der har til formål at forbedre informationsudvekslingen, at styrke det operationelle samarbejde og yde støtte til medlemsstaternes foranstaltninger. Kommissionen har opfordret Parlamentet og Rådet til at godkende dagsordenen og har opfordret til, at EU-institutionerne engagerer sig aktivt i gennemførelsen af den.

1. Kan Kommissionen oplyse, hvordan den agter at gennemføre den europæiske dagsorden om sikkerhed, og hvordan den vil samarbejde med Parlamentet i forbindelse med overvågningen af dagsordenens gennemførelse?

2. Har Kommissionen modtaget vurderinger fra agenturer, der er omfattet af den europæiske dagsorden om sikkerhed – navnlig Europol, Frontex, Eurojust og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) – om deres behov for menneskelige og budgetmæssige ressourcer? I bekræftende fald, hvilke behov for yderligere ressourcer og ansatte har disse agenturer oplyst til Kommissionen og det pågældende generaldirektorat, og er Kommissionen villig til behørigt at behandle disse behov i det foreslåede budget?