Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000102/2017Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000102/2017

VP/HR - Situationen for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og støtten af dem i EU

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000102/2017
til Kommissionen (Næstformand / Højtstående repræsentant)
jf. forretningsordenens artikel 128
Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Barbara Matera, Dubravka Šuica, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Rosa Estaràs Ferragut, for PPE-Gruppen
Iratxe García Pérez, Soraya Post, for S&D-Gruppen
Arne Gericke, for ECR-Gruppen
Malin Björk, for GUE/NGL-Gruppen
Terry Reintke, Ernest Urtasun Domènech, for Verts/ALE-Gruppen
Angelika Mlinar, Izaskun Bilbao Barandica, Hilde Vautmans, for ALDE-Gruppen

Procedure : 2018/2531(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000102/2017
Indgivne tekster :
O-000102/2017 (B8-0004/2018)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Støtten af menneskerettighedsforkæmpere er en vigtig bestanddel af og en stor prioritet for EU’s eksterne menneskerettighedspolitik. Europa-Parlamentet har længe været fortaler for en omfattende EU-politik for menneskerettighedsforkæmpere og har aktivt bidraget til opbygningen af denne politik gennem mange af Parlamentets beslutninger, senest i Årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016. I dag er EU’s støtte vigtigere end nogensinde, da de miljøer, som menneskerettighedsforkæmperne arbejder indenfor, gradvist bliver mere restriktive, råderummet for det politiske samfund og civilsamfundet svinder ind i mange lande, og menneskerettighedsforkæmpere i stigende grad bliver udsat for trusler.

Kvindelige menneskerettighedsforkæmpere står overfor unikke kønsrelaterede udfordringer og trusler i forbindelse med deres arbejde. Dette kan tage udgangspunkt i en modstand fra familier eller lokalmiljøer over for deres lederskab, som bunder i en stereotyp opfattelse af kvindearbejde og kvindens rolle i samfundet og kan føre til ulige adgang til ressourcer, netværk og økonomiske og sociale systemer, som beskytter og støtter deres arbejde. Derudover bliver kvindelige menneskerettighedsforkæmpere ofte udsat for den slags angreb, der traditionelt begås mod kvinder, såsom voldtægt, seksuelt krænkende smædekampagner og syreangreb, såvel som trusler eller angreb på kvindernes børn eller familie og aggressiv adfærd fra deres partnere eller lokalsamfund. I alle verdens regioner trues den kvindelige deltagelse i den politiske og den sociale sfære af denne diskrimination og vold, og det gælder i endnu højere grad for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. Da menneskerettighedsforkæmperne er centrale i forsøget på at skabe en bæredygtig udvikling og en samfundsomspændende modstandsdygtighed er det afgørende, at man iværksætter nogle strategier, som på en kønsbevidst måde kan støtte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. I overensstemmelse hermed anerkender EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, at støtten til menneskerettighedsforkæmpere kræver et kønsperspektiv.

Hvilke mekanismer og bedste praksisser har NF/VR sat i gang med henblik på at sikre og kontrollere, at alle EU-delegationer fuldt ud gennemfører EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, herunder kønsspecifikke elementer rettet mod kvindelige menneskerettighedsforkæmperes i form af synlighed, familiestøtte, mulighed for flytning og hjælp til deres fysiske og psykosociale trivsel?

Hvor mange kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har EU-Udenrigstjenesten støttet direkte med ad hoc-tilskud, der forvaltes af delegationerne, siden vedtagelsen af EU's strategi og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, og i hvilke lande? Hvad var de kønsspecifikke elementer af støtten?