Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - H-0705/2000Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
H-0705/2000

Social udstødelse

SPØRGSMÅL H-0705/00
til spørgetiden under mødeperioden i september 2000
jf. forretningsordenens artikel 43
af Neena Gill
til Kommissionen

Kommissionen har i det foreløbige forslag til budget for 2001 foreslået nedskæringer på budgetpost B3-4105 til forberedende foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af social udstødelse. Nedskæringerne udgør over 5 mio. euro eller med andre ord én tredjedel af bevillingerne til denne post.

 

Kommissionen foreslår nedskæringer på denne post netop i det år, hvor der skal gennemføres et nyt fælleskabsinitiativ under samme budgetpost.

 

Denne udvikling synes at underminere de forpligtelser, der blev indgået på Det Europæiske Råd i Lissabon tidligere på året, og som gik ud på, at der ville blive truffet foranstaltninger til bekæmpelse af social udstødelse.

 

Mener Kommissionen, at de bevillinger, den har foreslået opført i det foreløbige forslag til budget (og som man siden har holdt fast ved i forslaget til budget) til bekæmpelse af social udstødelse er tilstrækkelige til at opfylde EU’s seneste forpligtelser på dette område?

 

 

Indgået: 27.07.2000

en