Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - H-0089/2009Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
H-0089/2009

Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning (ACTA)

SPØRGSMÅL H-0089/09
til spørgetiden under mødeperioden i marts I 2009
jf. forretningsordenens artikel 109
af Jens Holm
til Rådet

ACTA vil indeholde et nyt internationalt referencepunkt for fastsættelsen af et retsgrundlag vedrørende håndhævelsen af den såkaldte "intellektuelle ejendomsret". Hermed fungerer ACTA i realiteten som en lov. En talsmand for USA's regering har sagt, at aftalens indhold først vil blive gjort offentligt tilgængeligt, efter at parterne har godkendt den aktuelle tekst[1]. Hvis dette er rigtigt, vil parlamenterne ikke kunne foretage en nøje gennemgang af ACTA. ACTA vil danne præcedens for hemmelig lovgivning, selv om lovgivning skal være så åben som muligt i EU.

 

Forespørgeren vil gerne stille Rådet følgende spørgsmål:

 

Vil det endelige udkast blive offentliggjort, inden der opnås politisk enighed i Rådet? Vil de nationale parlamenter have nok tid til at foretage en nøje gennemgang af ACTA, inden der opnås politisk enighed i Rådet? Kan Rådet sikre, at ACTA ikke vedtages i stilhed under parlamentsferien?

 

 

Indgået: 05.02.2009

sv