BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød
(KOM(2001) 247 – C5‑0214/2001 – 2001/0103(CNS))

11. oktober 2001 - *

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Gordon J. Adam

PROTOKOLSIDE

Med skrivelse af 29. maj 2001 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 36 og 37 Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (KOM(2001) 247 - 2001/0103(CNS)).

På mødet den 31. maj 2001 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter som korresponderende udvalg og til Budgetudvalget som rådgivende udvalg (C5-0214/2001).

På mødet den 29. maj 2001 havde Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter valgt Gordon J. Adam til ordfører.

På møder den 9. juli, 12. september og 10. oktober 2001 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

Til stede under afstemningen var: Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (formand), Joseph Daul, Vincenzo Lavarra, Encarnación Redondo Jiménez, (næstformænd); Gordon J. Adam (ordfører), Danielle Auroi, María del Pilar Ayuso González, (for Francesco Fiori), Giorgio Celli, Alejandro Cercas, (for Bernard Poignant), Arlindo Cunha, Avril Doyle, (for Michl Ebner), Jonathan Evans, (for Neil Parish), Christel Fiebiger, Georges Garot, Lutz Goepel, Liam Hyland, (for Sergio Berlato), Elisabeth Jeggle, Salvador Jové Peres, Heinz Kindermann, Dimitrios Koulourianos, Astrid Lulling, (for Agnes Schierhuber), Xaver Mayer, Mikko Pesälä, Michel Raymond, María Rodríguez Ramos, Dominique F.C. Souchet, Struan Stevenson, Eurig Wyn, (for Carlos Bautista Ojeda), Marie-Arlette Carlotti (for Willi Görlach, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Paulo Casaca (for António Campos, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2).

Udtalelsen fra Budgetudvalget er vedføjet denne betænkning.

Betænkningen indgivet den 11. oktober 2001.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning er fastsat til den 18. oktober 2001 kl. 12.00.

FORSLAG TIL RETSAKT

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (KOM(2001) 247 – C5‑0214/2001 – 2001/0103(CNS))

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag [1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 1 a (ny)
	(1a)   Fællesskabet er langtfra selvforsynende med fårekød, og den meget ugunstige struktur i producenternes alderspyramide viser, at en nedgang i selvforsyningsgraden i de kommende år er uundgåelig, hvilket samtidig vil medføre en betydelig nedgang i budgetudgifterne til den fælles markedsordning.
Begrundelse I de medlemsstater, som i særlig grad producerer fåre- og gedekød, findes der et stort antal producenter, som er over 60 år, eller som er over 50 år, men ikke har nogen efterfølger. Når disse producenter ophører med deres virksomhed, vil kun en lille del af deres besætninger kunne overtages; man bør derfor allerede nu regne med en betydelig nedgang i den interne produktion i Unionen og i de tilsvarende budgetomkostninger.
Ændringsforslag 2 Betragtning 3 a (ny)
	(3a)   Det er nødvendigt at tilvejebringe foranstaltninger, som kan sikre og muliggøre en forbedring i produktionen af fåre- og gedekød af høj kvalitet. Denne kvalitetsproduktion skal bygge på miljøvenlige produktionsmetoder, en sporbarhed, der gør det muligt på en effektiv måde at identificere fårs og geders flytninger, samt en mærkning, som giver forbrugerne fyldestgørende information.
Begrundelse Kræver ingen nærmere forklaring.
Ændringsforslag 3 Betragtning 8
(8)   For at undgå at fremme produktionen og øge udgifterne bør der fortsat være individuelle lofter for producenterne. Det samlede antal præmierettigheder, som de enkelte medlemsstater disponerer over, bør fastsættes på basis af allerede eksisterende niveauer.	(8)   For at undgå at modvirke produktionen og øge udgifterne bør medlemsstaterne have den størst mulige frihed i forvaltningen af de individuelle lofter for producenterne. Det samlede antal præmierettigheder, som de enkelte medlemsstater disponerer over, bør fastsættes på basis af allerede eksisterende niveauer.
Begrundelse I henhold til traktatens artikel 33 skal man for en underskudsproduktion i Fællesskabet ikke undgå at fremme produktionen, men tværtimod støtte den.
Ændringsforslag 4 Betragtning 13 a (ny)
	(13a)   Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1257/99 skal reguleringen af producentorganisationerne ske ved hjælp af specifikke regler for den enkelte produktionssektor, og der bør derfor ske en regulering af reglerne for fåre- og gedekød.
Begrundelse Ændringsforslaget er begrundet i behovet for at koncentrere udbudet og organisere sektoren.
Ændringsforslag 5 Betragtning 14
(14)   Ud over interventionsordningerne bidrager en handelsregulering med en afgiftsordning ved import principielt til en stabilisering af EF-markedet.	(14)   Ud over interventionsordningerne, herunder EF-kontrol og importstyring, navnlig i forbindelse med "kølede produkter", bidrager en handelsregulering med en afgiftsordning ved import principielt til en stabilisering af EF-markedet.
Begrundelse Formålet er at genskabe overensstemmelse med andre sektorer, navnlig ammekøer, således som det kræves i Kommissionens egen ekspertrapport.
Ændringsforslag 6 Betragtning 14 a) (ny)
	(14a)   Kommissionen bør udarbejde og finansiere en aktiv kampagne til fremme af fårekød.
Begrundelse At fremme udvikling af markedet og øge forbruget.
Ændringsforslag 7 Betragtning 16
(16)   For at undgå eller modvirke skadelige virkninger på EF-markedet af import af visse landbrugsprodukter skal der ved import af et eller flere af disse produkter betales en tillægsimporttold, hvis visse betingelser er opfyldt.	(16)   For at undgå eller modvirke skadelige virkninger på EF-markedet af import af visse landbrugsprodukter skal der ved import af et eller flere af disse produkter, navnlig "kølede produkter", betales en tillægsimporttold, hvis visse betingelser er opfyldt, ikke mindst hvad angår tidspunktet for importen.
Begrundelse At hindre en alvorlig markedsnedgang for EU's producenter i følsomme produktionsperioder.
Ændringsforslag 8 Betragtning 26 a (ny)
	(26a)   Med henblik på at skabe en kvalitetsproduktion til bevarelse, beskyttelse og forvaltning af fåre- og gedeholdet, bør medlemsstaterne i relevant omfang oprette en specialiseret uddannelsesstruktur på nationalt plan inden for fåre- og gedeopdræt.
Begrundelse Med henblik på fødevaresikkerhed og kvalitetsproduktion er en specialiseret uddannelse af producenterne et nødvendigt redskab.
Ændringsforslag 9 Artikel 2, stk. 1, litra c
c)   foranstaltninger til forbedring af kvaliteten	c)   foranstaltninger, der kan garantere og forbedre produktionen af fåre- og gedekød af kvalitet
Begrundelse Det er nødvendigt, at fællesskabsbestemmelserne sigter mod en kvalitetsproduktion.
Ændringsforslag 10 Artikel 2, stk. 1, litra c a (nyt)
	ca)   foranstaltninger til salgsfremstød for fåre- og gedekød af kvalitet og relevant forbrugeroplysning herom i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning nr. 2826/2000
Begrundelse Det er nødvendigt at tilvejebringe foranstaltninger vedrørende salg af fåre- og gedekød af høj kvalitet på europæisk plan for at styrke næringsværdien, fødevaresikkerheden og kvaliteten.
Ændringsforslag 11 Artikel 3
I dette afsnit forstås ved:	I dette afsnit forstås ved:
	a)   "producent": en individuel landbruger, enten en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, uanset den retsstilling, som en sådan gruppe eller dens medlemmer er tildelt i henhold til national lov, hvis bedrift befinder sig i EU, og som er beskæftiget med opdræt af får eller geder
	b)   bedrift: samtlige produktionsenheder, som drives af en producenten, og som er placeret i en enkelt medlemsstat
a)   "moderfår": hunfår, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år	c)   "moderfår": hunfår, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år
b)   "moderged": hunged, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år	d)   "moderged": hunged, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år
Begrundelse Det er væsentligt at sørge for en bedre definition af "producent" og "bedrift" og knytte disse definitioner til definitionerne i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.
Ændringsforslag 12 Artikel 4, stk. 4
4.   Præmien for hvert moderfår er på 21 EUR. For producenter, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, er præmien pr. moderfår dog 16,8 EUR.	4.   Præmien for hvert moderfår er på 30 EUR. For producenter, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, anvendes samme beløb.
Begrundelse Producenter, der sælger fåremælk, får i øjeblikket en præmie svarende til 80% af den fulde præmie. Denne procentdel bør forhøjes til 100% af tre vigtige årsager. For det første har producenter af fåremælk som regel højere produktionsomkostninger, navnlig diegivningsperiode. For det andet er fortjenesten ved salg af kød fra disse får en del lavere end fra normale får, fordi de er mindre. For det tredje vil det betyde en meget stor forenkling af anvendelsen af de to præmier, at de er ens, og gøre det nemmere at kontrollere dem. Forhøjelsen af præmien til 30 euro fremkommer ud fra en målsætning om at korrigere en urimelig forskel i behandlingen af kvæg og får. Dette beløb ligger endda stadig under den værdi, man ville nå frem til ved at foretage en beregning i forhold til den præmie, der ydes til malkekøer.
Ændringsforslag 13 Artikel 4, stk. 5
5.   Præmien for hver moderged er på 16,8 EUR.	5.   Præmien for hver moderged er på 30 EUR.
Begrundelse Præmien for geder er i øjeblikket på 80% af præmien for får, hvilket er det samme som præmien for malkefår. Denne ændring har til formål at holde præmien for geder på samme niveau som præmien for malkefår, som man har foreslået skulle være ens for alle typer får. Begrundelsen herfor er i det væsentlige den samme, samt at produktionen af geder er koncentreret i særligt fattige områder, og at bestanden af geder er i betydelig tilbagegang.
Ændringsforslag 14 Artikel 5, stk. 1
1.   I områder, hvor der praktisk taget ikke er nogen alternativer til fåre- eller gedehold, udbetales der en tillægspræmie. Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes tillægspræmien kun til producenter, hvis bedrift for mindst 50% af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.	1.   En tillægspræmie udbetales til producenter i områder, hvor der praktisk taget ikke er nogen alternativer til fåre- eller gedehold, eller hvor denne produktion er en traditionel aktivitet eller yder et væsentligt bidrag til økonomien i landdistriktet. Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes tillægspræmien kun til producenter, hvis bedrift for mindst 50% af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.
Begrundelse Den betingelse, som Kommissionen opstiller for modtagelse af denne støtte, nemlig at der i det pågældende område praktisk taget ikke må være alternativer til fåre- eller gedehold, er uigennemførlig og bør ændres.
Ændringsforslag 15 Artikel 5 stk. 3
3.   Tillægspræmien er på 7 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.	3.   Tillægspræmien er på 9 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.
Begrundelse For at forbedre samhørigheden i mindre gunstigt stillede områder vil det være hensigtsmæssigt, at forhøjelsen af tillægspræmien bliver noget større end for moderfårspræmien og gedepræmien.
Ændringsforslag 16 Artikel 6, afsnit 2
Betalinger foretages umiddelbart efter, at de inspektioner, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, er gennemført, men tidligst den 16. oktober i det kalenderår, som ansøgningen om betaling gælder, og senest den 30. juni i det følgende kalenderår.	Betalinger foretages umiddelbart efter, at de inspektioner, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, er gennemført, men tidligst den 16. oktober i det kalenderår, som ansøgningen om betaling gælder, og senest den 31. marts i det følgende kalenderår.
Begrundelse Når forskudsbetalingen bortfalder, er det rimeligt at fremskynde udbetalingen af præmien.
Ændringsforslag 17 Artikel 6, stk. 2 a (nyt)
	Kompensation for ekstensivering beregnes på samme grundlag (antal dyr) som for andre dyrehold.
Begrundelse Formålet er at genskabe overensstemmelsen med andre sektorer.
Ændringsforslag 18 Artikel 6, stk. 2 a (nyt)
	Såfremt en producent har reduceret belægningsgraden på sin bedrift for at opfylde kravene i et ekstensiveringsprogram, kan den pågældende medlemsstat beslutte at udbetale de i artikel 4 og 5 fastsatte præmier på grundlag af producentens individuelle rettigheder, selv om de overstiger antallet af støtteberettigede dyr. Medlemsstaterne opstiller objektive kriterier for anvendelsen af denne bestemmelse. Kriterierne bør omfatte en mindstebelægning i forhold til bedriften og hindre yderligere kvæghold eller kornproduktion.
Begrundelse Denne bestemmelse vil kunne tilskynde producenterne til at fokusere på markedsrelaterede forhold og de fastlagte miljømålsætninger. (Erstatter ordførerens ændringsforslag 5).
Ændringsforslag 19 Artikel 6, afsnit 2 a (nyt)
	Medlemsstaterne bør, såfremt den fornødne kontrol og de fornødne sporingsforanstaltninger er til stede, have mulighed for at tillade en ansøgningsperiode på 50 dage for betalingerne i artikel 4 og 5. Ansøgeren skal holde det krævede antal dyr på sin bedrift mindst 100 dage efter datoen for modtagelsen af ansøgningen.
Begrundelse Denne foranstaltning skal afværge den uheldige virkning, det har for markederne, når store mængder af får, f.eks. årgamle får, sættes til salg ved slutningen af den enkelte produktionsperiode. Virkningen for det tidlige lammemarked, som ofte er voldsom, forplanter sig til hele sæsonen.
Ændringsforslag 20 Artikel 6, afsnit 2 a (nyt)
	Ved beregning af ekstensiveringspræmien holdes de første 15 dyreenheder af får/modergeder ude af betragtning.
Begrundelse Denne foranstaltning er nødvendig for at sikre en vis grad af balance og overensstemmelse mellem de forskellige husdyrsektorer. Den vil også kunne forhindre yderlige afvandring fra fåreproduktion til blandet landbrug.
Ændringsforslag 21 Afdeling 4, artikel 9, stk. 2 a (nyt)
	2a.   Medlemsstaterne kan erhverve præmierettigheder fra producenter, som frivilligt indvilliger i at overdrage alle eller en del af deres rettigheder. Der kan ydes en godtgørelse til disse producenter. Præmierettigheder, der overføres i henhold til denne bestemmelse, anbringes i den pågældende medlemsstats nationale reserve.
Begrundelse Denne bestemmelse vil kunne hjælpe producenter, som ønsker at trække sig tilbage fra landbruget, og vil som endnu et middel kunne tilskynde producenterne til at reducere besætningsstørrelsen i tilfælde, hvor dette er ønskeligt.
Ændringsforslag 22 Artikel 6, stk. 2 b (nyt)
	2b.   Medlemsstaterne kan af deres nationale midler udbetale præmier før den 16. oktober efter aftale med Kommissionen. Dette udlæg godtgøres efterfølgende over EU's fonde.
Begrundelse Et nyt (tredje) stk. Kræver ingen nærmere forklaring.
Ændringsforslag 23 Artikel 7
Præmiernes størrelse kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold.	Præmiernes størrelse kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold. I givet fald forelægger Kommissionen et nyt forslag for budgetmyndigheden, som tager højde for den finansielle virkning og overensstemmelsen med det nuværende loft for de finansielle overslag.
Begrundelse Det beløb, der foreslås til den nye fælles markedsordning, bør være i overensstemmelse med loftet og andre aktiviteter, hvortil der ydes støtte under udgiftsområde 1 a i de finansielle overslag. Hvis den lovgivende myndighed foreslår andre beløb, bør budgetmyndigheden høres igen. I givet fald overvejer Budgetudvalget indvirkningen for loftet for de nuværende finansielle overslag.
Ændringsforslag 24 Afdeling 4, artikel 10, stk. 3
3.   Medlemsstaterne anvender deres nationale reserve til inden for rammerne af denne reserve at tildele præmierettigheder specielt til nytilkomne producenter, yngre landbrugere og andre producenter med forrang.	3.   Medlemsstaterne anvender deres nationale reserve til inden for rammerne af denne reserve at tildele præmierettigheder specielt til nytilkomne producenter, yngre landbrugere og andre producenter med forrang. Efter at ansøgningerne fra producenter med forrang er blevet imødekommet, kan medlemsstaterne opbevare præmierettigheder i deres nationale reserve.
Begrundelse Se ændringsforslag 6.
Ændringsforslag 25 Artikel 10 a (ny)
	Artikel 10 a
	1.   Medlemsstaterne foretager supplerende betalinger på årsbasis til producenterne på deres område. Disse betalinger finder sted efter objektive kriterier, herunder bl.a. de relevante produktionsstrukturer og –betingelser, og navnlig på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne, og forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene undgås. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne.
	2.   Supplerende betalinger kan finde sted i form af betalinger pr. dyr (artikel 10b) og/eller arealbetalinger (artikel 10c) og må ikke overstige 10 EUR pr. dyr.
Begrundelse Inden for Unionen er gennemsnitsindtægterne for fåre- og gedeopdrættere som helhed de laveste i landbruget. Denne produktion er imidlertid væsentlig for et stort antal opdrættere og regioner i områder, der ofte er vanskeligt stillede. Det forekommer derfor nødvendigt at øge det samlede støttebeløb til denne sektor. Indførelsen af en supplerende betaling ud over de nuværende præmier (præmier for moderfår og –geder, tillægspræmier) i form af et fleksibelt beløb (eller et nationalt beløb), som fordeles pr. dyr eller pr. hektar, således som det i øjeblikket sker inden for den fælles markedsordning for oksekød, ville gøre det muligt for hver stat at støtte producenternes indkomst under hensyntagen til produktionen og specifikke problemer. Tildelingen af denne betaling skal naturligvis på fællesskabsplan ske ud fra præcise og særlige kriterier. Det er vigtigt at kunne opretholde så stort et opdræt som muligt med meget forskelligartede produktionskendetegn i hele Europa, da dette stemmer godt overens med den model for det europæiske landbrug, som bygger på en multifunktionel og bæredygtig udvikling. For ordlyden henvises til artikel 14 i forordning om oksekød nr. 1254/1999. (*) Bemærkning om rækkefølgen Ændringsforslag 25-30 skal indføjes i et nyt afsnit (som i forordningen om oksekød): Afdeling 2: Supplerende betalinger. Følgelig skal der i kapitel 1, direkte betalinger, indføjes en afdeling 1: Præmier, og de 4 nuværende afdelinger skal opdeles i underafdelinger: underafdeling 1: Præmie for moderfår og –geder, underafdeling 2: Tillægspræmie, underafdeling 3: Fælles bestemmelser; underafdeling 4: Individuelle lofter.
Ændringsforslag 26 Artikel 10 b (ny)
	Artikel 10b
	1.   Betalinger pr. dyr kan ydes for følgende dyr: a)   moderfår b)   mælkeydende får c)   geder
	2.   Betalinger pr dyr kan ydes som supplerende beløb pr. præmieenhed til opretholdelse af fåreopdræt eller præmie til opretholdelse af gedeopdræt eller supplerende præmie.
	Ydelsen af betalingerne er betinget af særlige vilkår, særlig den pågældende produktionstypes indvirkninger på miljøet, den miljømæssige følsomhed af de jorder, der anvendes til opdræt af får og geder, og de foranstaltninger, der er iværksat for at stabilisere eller forbedre disse jorders miljømæssige situation. Betalingerne kan anvendes til bedrifter, som går over til ekstensivering. De kan også anvendes til områder med miljømæssige restriktioner (tilstedeværelse af rovdyr såsom ulve eller bjørne, områder med skrøbelige økosystemer; fåre- og gedehold med græsningsskifte), eller til bedrifter, som deltager i programmer for landbrug og miljø.
	Betalingerne kan endelig anvendes til opdræt, der er engageret i kvalitetsproduktion (biologisk landbrug, overensstemmelsescertifikat, oprindelsesbetegnelser …), samt bedrifter, som er i færd med at foretage en produktions- og markedsorganisation gennem producentsammenslutninger.
Begrundelse Jf.   begrundelsen til ændringsforslag 25. Hvad angår arealbetalinger, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte et maksimumsloft for støtten, som svarer til det loft, der er fastsat i den fælles markedsordning for oksekød på 350 EUR. Ordlyden er delvis overtaget fra artikel 15 i forordning 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød.
Ændringsforslag 27 Artikel 10 c (ny)
	Artikel 10c
	1.   Der foretages arealbetalinger pr. hektar græsareal uden for omdrift:
	a)   som producenterne kan udnytte i løbet af det pågældende kalenderår,
	b)   for hvilket der ikke ansøges om støtte i det pågældende år i henhold til støtteordningen for producenter af visse markafgrøder, i henhold til støtteordningen for tørret foder og i henhold til fællesskabsstøtteordninger for andre flerårige kulturer eller gartnerikulturer for samme år.
	2.   Græsarealet uden for omdrift i et område, for hvilket der kan foretages arealbetalinger, må ikke overstige det relevante regionale basisareal.
	De regionale basisarealer fastsættes af medlemsstaterne som det gennemsnitlige antal ha græsareal uden for omdrift, der kunne bruges til opdræt af får og geder i årene 1998, 1999 og 2000.
	3.   Arealbetalingen pr. ha, herunder arealbetalinger i henhold til bestemmelserne i artikel 17 i forordning 1254/1999 og artikel 19 i forordning 1255/1999 må ikke overstige 350 EUR pr. ha og pr. kalenderår.
Begrundelse Jf.   begrundelsen til ændringsforslag 25 (overtagelse af teksten fra den fælles markedsordning for oksekød, 1254/1999, artikel 17).
Ændringsforslag 28 Artikel 10 d (ny)
	Artikel 10d
	Inden den 1. oktober 2002 giver medlemsstaterne Kommissionen nærmere oplysninger om deres nationale ordninger for supplerende betalinger. Eventuelle ændringer af disse ordninger meddeles Kommissionen senest en måned efter vedtagelsen.
Begrundelse Medlemsstaterne har pligt til at underrette Kommissionen om gennemførelsen af supplerende betalinger. Ordlyd taget fra artikel 18 i forordning 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød.
Ændringsforslag 29 Artikel 10 e (ny)
	Artikel 10e
	Inden den 30.6.2006 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en detaljeret rapport om gennemførelsen af denne afdeling.
	Inden den 31.12.2006 vurderer Kommissionen gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling og undersøger fordelingen af fællesskabsmidlerne mellem medlemsstaterne i henhold til bilag 3, navnlig under hensyntagen til udviklingen i medlemsstaternes andel i produktionen. Om nødvendigt forelægger Kommissionen Rådet forslag.
Begrundelse Jf.   ændringsforslag 25. For at kunne vurdere følgerne af de supplerende betalinger er det nødvendigt at udarbejde en evaluering i en rapport efter nogle års gennemførelse. Fristen svarer til udløbet af Agenda 2000. Ordlyd taget fra artikel 19 i forordning 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød.
Ændringsforslag 30 Artikel 10 f (ny)
	Artikel 10f
	Gennemførelsesbestemmelserne til denne afdeling vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 24, stk. 2.
Begrundelse Jf.   ændringsforslag 25. Gennemførelsen af supplerende betalinger foretages efter den sædvanlige procedure med forvaltningsudvalg.
Ændringsforslag 31 Artikel 11 a (ny)
	Artikel 11a
	Der etableres et sikkerhedsnet i forbindelse med priskriser inden for EU, således at der automatisk udløses en indkomstkompensation til de berørte husdyravlere.
Begrundelse Denne bestemmelse er af afgørende betydning i den nuværende krise med overførbare spongiforme encephalopatier. En sektor som fåre- og gedesektoren ville ikke kunne overleve under en situation svarende til den, som BSE har skabt i kvægsektoren, på grund af de usikre indkomstforhold, som kvægavlerne i øjeblikket lever under.
Ændringsforslag 32 Artikel 12 a (ny)
	Artikel 12 a
	Kommissionen fremmer inden for rammerne af denne FMO oprettelse og styrkelse af producentsammenslutninger i fårekødssektoren.
Begrundelse Producentsammenslutningerne kan få en positiv indvirkning på gennemførelsen af politikker til fremme af produkternes kvalitet og sikkerhed, sporbarhed, miljøbeskyttelse og dyresundhed. Derfor bør denne FMO styrke disse sammenslutningers rolle. Or.   es

Ændringsforslag af Avril Doyle

Ændringsforslag 33 Artikel 14, stk. 1 a (nyt)
	1a.   Importkvoter for import til EU bør opdeles på månedsbasis. Der bør desuden gøres overvejelser med hensyn til mængden af hver enkelt produkttype.
Begrundelse Dette ændringsforslag har til formål at hindre, at markedet slås i stykker af voldsomme importmængder, som er strategisk målrettet mod perioder, der er kritiske for EU's producenter, f.eks. påsken.
Ændringsforslag 34 Artikel 20, stk. 1
1.   Konstateres der på EF-markedet en væsentlig prisstigning eller et væsentligt prisfald, og må det påregnes, at denne situation kan vedvare, og at markedsforstyrrelser dermed opstår eller truer med at opstå, kan de nødvendige foranstaltninger træffes efter proceduren i artikel 24, stk. 2.	1.   Konstateres der på EF-markedet en væsentlig prisstigning eller et væsentligt prisfald, og må det påregnes, at denne situation kan vedvare, og at markedsforstyrrelser dermed opstår eller truer med at opstå, skal de nødvendige foranstaltninger træffes efter proceduren i artikel 24, stk. 2.
Begrundelse Der findes meget få interventionsmuligheder inden for fåresektoren, idet den eneste tilladte er støtten til privat oplagring, som generelt ikke anvendes ret meget og ikke er ret effektiv. Opdrætterne kan derfor stå i yderst vanskelige situationer som følge af spændinger på markedet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt på fællesskabsplan at kunne anvende særlige aktioner, så snart der indtræder kriser, for at gøre det muligt for producenterne at overvinde dem på ethvert tidspunkt.
Ændringsforslag 35 Artikel 20, stk. 1 a og b (nye)
	1a.   Der indføres en sikkerhedsordning for automatisk at yde erstatning for indkomsttab for producenterne i tilfælde af, at en krise gør denne sektor endnu mere sårbar.
	1b.   Rådet fastsætter gennemførelsesbestemmelserne for disse artikler.
Begrundelse Den seneste erfaring har vist, at alvorlige kriser, der berører enten efterspørgslen eller udbuddet, kan destabilisere markederne og sætte opdrætterne i en tragisk situation; sikkerhedsordningen eller indtægtssikringen gør det muligt at afhjælpe dette under overholdelse af vore internationale forpligtelser.
Ændringsforslag 36 Artikel 20, stk. 2 a (nyt)
	2a.   Kommissionen undersøger inden for et rimeligt tidsrum indkomstsituationen for fåre- og gedeproducenter i forhold til gennemsnitsindkomsten i andre sektorer med henblik på at forhøje præmierne, hvis det skulle være nødvendigt.
Begrundelse Udgangspunktet er, at disse producenters indkomstniveau er det laveste i forhold til andre husdyrbrugssektorer. Der skal desuden tages hensyn til, at der ikke i denne sektor har været nogen produktivitetsforøgelse, som har kunnet udligne omkostningsstigningerne. På denne måde kunne man reducere den forskel, der i øjeblikket findes i forhold til andre sektorer.
Ændringsforslag 37 Artikel 27 a (ny)
	Artikel 27a
	På baggrund af faldet i forbruget og i produktionen af fåre- og gedekød bør Kommissionen udarbejde forslag til supplerende markedsfremme. Kommissionen bør have et sådant forslag klar i juli 2002.
Begrundelse Kræver ingen nærmere forklaring.
Ændringsforslag 38 Artikel 29
Senest den 31. december 2005 forelægger Kommissionen Rådet og Parlamentet en rapport om miljøvirkningerne af fåre- og gedeopdræt specielt i de ugunstigt stillede områder og om præmieordningens effekt. Hvis det er relevant, ledsages rapporten af forslag. I rapporten skal der især tages hensyn til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1259/1999.	Senest den 31. december 2005 forelægger Kommissionen Rådet og Parlamentet en rapport om miljøvirkningerne af fåre- og gedeopdræt specielt i de ugunstigt stillede områder og om præmieordningens effekt. Hvis det er relevant, ledsages rapporten af forslag. I rapporten skal der især tages hensyn til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1259/1999. Rapporten skal ligeledes behandle spørgsmålene om sporing og de forskellige opdræts- og græsningssystemer. Forslagene skal betragtes som et bidrag til en mere omfattende reform af markedsordningen for fårekød, der vil blive iværksat som led i Agenda 2000-midtvejsvurderingen.
Begrundelse Denne ordlyd er en forbedring af ordførerens ændringsforslag, hvor der tages hensyn til ekstensive opdrætsformer og græsgangsskifte, for at undgå, at begrænsninger af bevægelsesfriheden bliver til fare for traditionel praksis i visse medlemsstater.
Ændringsforslag 39 Artikel 29 a (ny)
	Artikel 29a
	Med forbehold af bestemmelserne i den foregående artikel tager rapporten hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger om sporing af fårs og geders bevægelser. Disse oplysninger bør tage hensyn til de forskellige former for ekstensivt husdyrbrug og græsning, der findes i medlemsstaterne.
Begrundelse Den i artikel 29 nævnte rapport bør omtale sporing i betragtning af de forskellige former for ekstensivt opdræt og græsgangsskifte som en økologisk måde at pleje miljøet på med respekt for både forbrugere og dyr.

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EFT.

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (KOM(2001) 247 – C5‑0214/2001 – 2001/0103(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2001) 247[1]),

–   hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 36 og 37 (C5‑0214/2001),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetudvalget (A5‑0000/2001),

1.   godkender det således ændrede forslag;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

• [1] EFT C 213 af 31.7.2001, s. 275.

BEGRUNDELSE

1.   INDLEDNING

1.1   Selv om sektoren for fåre- og gedekød, hvad angår produktion, er den mindst vigtige af kødsektorerne[1], er opdræt af får og geder af stor betydning for visse områder i EU.

Denne form for opdræt er specielt vigtig for nogle ugunstigt stillede områder, hvor andre former for landbrug ikke er muligt. I nogle områder afhænger lokalsamfundenes overlevelse af denne sektors velbefindende.

Generelt er fåre- og gedeproduktion en ekstensiv form for landbrug, som kan spille en betydelig rolle i forvaltningen af miljøet. I mange henseender er fåreavl et eksempel på multifunktionalitet, idet den medvirker til at beskytte landskabets særegenhed i visse regioner og gennem de traditionelle avlsmetoder bidrager til at opretholde biologisk mangfoldighed i plante- og dyrelivet.

1.2   Fåre- og gedeproducenterne i EU har generelt en lavere gennemsnitsindtjening end producenterne i andre sektorer. Dette er især tilfældet i Nordeuropa, mens nogle sydeuropæiske lande udgør en undtagelse. I Sydeuropa anvendes får i vidt omfang til mælkeproduktion, som kan tegne sig for en betydelig del af landbrugerens indtjening, mens fårene i Nordeuropa først og fremmes anvendes til kødproduktion.

Produktions- og forbrugsmønstrene adskiller sig også fra andre kødsektorer. Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige tegner sig for næsten 70% af produktionen. Sammenlignet med andre sektorer er forbruget af fårekød heller ikke jævnt fordelt. Det højeste forbrug pr. indbygger findes i Grækenland med ca. 14 kg pr. indbygger om året, mens man i den modsatte ende af skalaen finder Finland med bare 700 gr. om året pr. indbygger. For EU under ét er det gennemsnitlige forbrug 4 kg.

Endelig er der også store forskelle i henseende til produktionsmetoder. Disse strækker sig fra kornbaserede fodringsmetoder i nogle af Europas mest ufrugtbare egne i Spanien og Grækenland til græsning på marker i Nordeuropa. Kvaliteten af det lammekød, der produceres, varierer som følge af de forskellige produktionsmetoder, men også på grund af forskelle i forbrugernes ønsker.

1.3   Ordningen omfatter alle fåre- og gedeprodukter, men handlen i sektoren er til forskel for hvad der f.eks. gælder svinekød koncentreret om levende dyr eller uforarbejdet kød, enten fersk, kølet eller frosset. Sammenlignet med andre kødtyper er fåre- og gedekød ikke så alsidigt. Dette er en betydelig begrænsning for sektoren, navnlig på grund af den stigende efterspørgsel efter forarbejdede eller tilberedte fødevarer.

Et andet særkende ved fåresektoren, som adskiller den fra de fleste andre sektorer, er, at EU har underskud på dette produkt. Produktionen i EU dækker ca. 80% af forbruget; underskuddet dækkes af import. En række tredjelande har mulighed for at eksportere fårekød til EU, men den vigtigste leverandør er New Zealand.

1.4   Den vigtigste støtte til sektoren er den præmie, der ydes fåre- og gedeproducenter, som fungerer som en art udligningsstøtte, der beregnes ud fra forskellen mellem basisprisen og gennemsnitsprisen på EU-markedet.

Metoden til beregning af præmien er temmelig indviklet. Forskellen mellem basisprisen, som fastsættes af Rådet, og markedsprisen multipliceres med en teknisk koefficient, der udtrykker den mængde lammekød, som i gennemsnit produceres pr. moderfår

Basisprisen, som er forblevet på samme niveau siden 1994, er ikke verdensmarkedsprisen eller en tærskelpris, men en hypotetisk pris, hvis vigtigste formål er at fungere som grundlag for beregningen af præmien. Før 1993 anvendtes en stabilisator på basisprisen i tilfælde, hvor det maksimalt garanterede præmieniveau blev overskredet. Da der indførtes individuelle kvoter, blev basisprisen reduceret med en stabilisator på 7%.

1.5   I de ugunstigt stillede områder kan der desuden ydes en tillægspræmie pr. moderfår og moderged (landdistriktspræmien). Omkring 80% af alle moderfår og -geder, som der indgives præmieansøgninger for, findes i de ugunstigt stillede områder. Ansøgningerne begrænses af individuelle kvoter. Ud over direkte betalinger til producenterne kan også støtte til privat oplagring anvendes som et markedsstyringsredskab.

1.6   I september 2000 offentliggjordes en evaluering, som Kommissionen havde fået udarbejdet af et konsultentfirma. Evalueringsrapporten undersøgte effekten af den fælles markedsordning på sektoren med hensyn til fastholdelse af landbrugernes indtjening og dens indvirkning på produktionen samt på de ugunstigt stillede områder og miljøet.

Evalueringen fokuserede i særlig grad på markedsordningens vigtigste instrument, dvs. præmien og beregningsmetoden for den (udligningsstøtte) samt begrænsningerne for de individuelle udbetalinger til producenterne ("kvoterne").

Rapporten konkluderede, at præmien har gjort det muligt for fåre- og gedeproducenterne at fastholde deres position (eventuelt med undtagelse af de franske producenter), men at det har ikke været tilstrækkeligt til at mindske kløften mellem landbrugsbedrifter med fårehold og andre bedrifter.

Det konkluderedes også, at i betragtning af hvor kompliceret en mekanisme der er tale om, er de elementer, som anvendes i beregningen, korrekte, men at systemet til beregning af udligningsstøtten generelt er ineffektivt. Der rettedes desuden en særlig kritik mod procedurerne for rapportering og indsamling af priser og beregningen af den tekniske koefficient.

Evalueringsrapporten konkluderede, at landdistriktspræmien havde et passende niveau til at fastholde landbrugere i ugunstigt stillede områder. Da disse landbrugere imidlertid også modtager andre udligningsbetalinger og i nogle tilfælde strukturstøtte, er det vanskeligt at afgøre landdistriktspræmiens præcise virkning.

Rapporten opstillede en række løsninger, som kan sammenfattes således:

• 1.Opretholdelse af status quo
• 2.Forbedring af den nuværende ordning med hensyn til præcision
• 3.Forenkling af den nuværende ordning.

Evalueringsrapporten afdækkede udsvingene i inkomstniveauerne i og mellem medlemsstaterne alt afhængig af støtteordning og placering. Og i forbindelse med overvejelserne om mulighederne for forenkling af den nuværende ordning konkluderede den således, at det nok var hensigtsmæssigt at overveje at opretholde en vis fleksibilitet for at give plads for differentierede betalinger.

1.7   Kommissionen har været af den opfattelse, at det på grund af kritikken af den nuværende ordning næppe var en realistisk løsning at ville fastholde status quo, og at man ved at forsøge at forbedre ordningen blot ville gøre den endnu mere indviklet. Den har derfor konkluderet, at den bedste udvej var at vælge den tredje mulighed og således forenkle ordningen.

2.   KOMMISSIONENS FORSLAG

2.1   Den vigtigste ændring af ordningen i Kommissionen forslag gælder moderfårspræmien. Det foreslås først og fremmest, at udligningsstøtten afløses af et enhedsbeløb.

Der foreslås en præmie på 21 EUR og en reduceret præmie på 16,8 EUR for fåreproducenter, der producerer fåremælk, og for gedeproducenter. Dette forslag bygger på gennemsnittet for præmieniveauet i de seneste år og tilstræber at være budgetneutralt. Tillægspræmien for producenter i ugunstigt stillede områder foreslås sat til 7 EUR for alle producenter.

Det foreslås, at præmien betales som et samlet beløb i stedet for i rater, som det sker i øjeblikket.

2.2   Kommissionen forudser desuden, at antallet af forordninger kan begrænses, og at gennemførelsesbestemmelserne kan kodificeres og forenkles.

For visse aspekter af ordningen foreslås der ikke nogen ændringer. Det gælder f.eks. de individuelle lofter over producenternes præmierettigheder, som bør bevares i deres nuværende skikkelse. Af forenklings- og klarhedshensyn vil summen af individuelle lofter pr. medlemsstat blive offentliggjort i forordningen.

2.3   Kommissionen foreslår, at der stadig skal være et lavere præmieniveau for geder og for producenter, som afsætter fåremælk og fåremælksprodukter. Årsagen hertil er, at disse producenter har en ekstra indtægtskilde, som i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af deres indkomst.

Kommissionen foreslår til gengæld at afskaffe den ordning, som giver producenter, der afsætter mælk og mejeriprodukter, ret til fuld præmie, hvis de opfeder lam. Kommissionen mener, at opfedning af dyr, uanset om det foregår hos en mælkeproducent eller en landbruger, som opdrætter dyr med kødproduktion for øje, bør være en rent kommercielt anliggende.

2.4   Kommissionen foreslår, at der indføres en fast enhedssats for tillægspræmien for producenter i ugunstigt stillede områder, hvor fåreavl spiller en betydelig rolle for den lokale økonomi. Til sammenligning med den nuværende ordning er tildeling af tillægspræmien betinget af, at der praktisk taget ikke er nogen alternativer til fåre- og gedeavl.

Forslaget tager også hensyn til de bekymringer, der gør sig gældende i nogle medlemsstater med hensyn til fåresektorens indvirkning på miljøet. Dette spørgsmål blev kun kort berørt i evalueringsrapporten, og Kommissionen agter derfor at forelægge en rapport herom senest den 31. december 2005. Rapporten vil bl.a. se nærmere på medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af horisontale regler for miljøbetinget støtte (cross-compliance) og miljøforanstaltninger i landbruget.

Ændringerne af markedsordningen for fåre- og gedekød skal træde i kraft den 1. januar 2002.

3.   ORDFØRERENS KOMMENTARER

Generelt må forslaget hilses velkommen. Det er klart og kortfattet og vil medføre en betydelig forenkling i forhold til den nuværende ordning. Den større tekstlige klarhed gør ordningen lettere at læse og forstå. Ethvert forsøg på at komplicere dette forslag bør tilbagevises.

Erstatningen af udligningsstøtten med en fast præmie er en positiv udvikling. Set i forhold til budgettet vil det resultere i en større grad af sikkerhed, da de udsving i præmien, der tidligere er set, vil forsvinde. Fornemmelsen af sikkerhed er ikke kun vigtig for EU-budgettet, men også i landbrugsbedrifterne, eftersom producenterne på forhånd vil vide, hvor stor en præmie de kan forvente at modtage. Dette vil give dem mulighed for at planlægge mere effektivt og vil forenkle driften af landbrugene.

Forslaget vil gøre det muligt at forenkle forvaltningen af præmieordningen og at afskaffe de besværlige procedurer med registrering af priser og de komplicerede beregninger. Set fra en skatteydersynspunkt er dette positivt. Forslaget er også mere på linje med WTO's mål, da det afskaffer sammenkædningen mellem præmie, priser og produktivitet.

3.2   Selv om der således er meget positivt i forslaget, kan det blive endnu bedre. Teksten vil blive klarere, hvis der indføres definitioner på producent og bedrift, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem eller i ammeko-ordningen.

Det væsentligste ændringsforslag vedrører præmiebeløbet, der er utilstrækkeligt. Fåre- og gedeavl er generelt den mindst indbringende af alle landbrugssektorer. Produktionen er koncentreret i de mest ugunstigt stilede områder i EU, hvor der er den laveste fortjeneste, og besætningernes økonomiske bæredygtighed er mest udsat.

Desuden spiller fåre- og gedeavl en væsentlig rolle i opretholdelse af samfundsstrukturen i disse marginale områder. Mange steder er der tale om den eneste mulige økonomiske aktivitet. Hvis befolkningstallets tilbagegang i disse områder skal bremses, må der vises et klart engagement i denne sektor.

Fåre- og gedeavl har ligeledes stor betydning for bevarelse af det traditionelle landskab, hvilket også bør anerkendes.

Det bør desuden erindres, at fåreavlernes situation i de seneste år relativt set er blevet forringet. Basisprisen er ikke blevet forhøjet siden 1993, hvilket betyder, at grundlaget for beregningen af præmien reelt har været fastfrosset. Ved at tage udgangspunkt i et gennemsnit for tidligere år, fastholder Kommissionen blot denne uheldige omstændighed.

Det er klart, at Kommissionen er bundet af budgetbegrænsninger, men det er tilsyneladende altid muligt at finde ekstra ressourcer til finansiering af foranstaltninger i andre sektorer som f.eks. oksekød. Hvis der skal foretages besparelser, må det sidste sted at lede efter egnede områder være fåre- og gedesektoren.

3.3   Hvad angår tillægspræmien, er den betingelse, som Kommissionen knytter hertil, nemlig at den kun kan opnås i områder, hvor der praktisk taget ikke er nogen alternativer til fåre- og gedehold, uigennemførlig. Denne betingelse bør ændres, så den bliver mere rummelig. Tillægspræmien bør forhøjes forholdsvist lige så meget som moderfårspræmien og gedepræmien.

3.4   Evalueringsrapporten anbefaler, at der gøres overvejelser om at indføre en vis fleksibilitet og tillade differentierede betalinger. Medlemsstaternes burde måske have mulighed for at yde supplerende betalinger til producenterne på grundlag af objektive kriterier. Supplerende betalinger kunne f.eks. ydes til særlige produktionstyper eller med henblik på beskyttelse af miljøet.

3.5   Den seneste tids begivenheder har afsløret, at der er alvorlige mangler med hensyn til sporing af flytninger af får. Kommissionen erkender dette problem i begrundelsen til forslaget og meddeler, at den agter at foretage en tilbundsgående gennemgang af midler, der kan sikre, at disse mangler afhjælpes. Dette initiativ bør hilses velkomment og bør behandles som en hastesag. Det bør anbefales, at gennemgangen knyttes sammen med de miljøspørgsmål, som Kommissionen i artikel 29 forpligter sig til undersøge.

Får er imidlertid ikke de eneste dyr, der støttes ved en kombination af præmie pr. dyr og kvoter. Lignende ordninger findes for ammekøer, som producerer fedekalve med henblik på ekstensiv oksekødproduktion. Mange landbrugere holder både får og kvæg. Det kan derfor blive vanskeligt udelukkende at ville reformere markedsordningen for får. I forbindelse med midtvejsevalueringen af Agenda 2000 vil der være en oplagt lejlighed til at gennemføre en overordnet reform af fårekødmarkedet. Vedtagelsen af de aktuelle forslag må ikke betragtes som en tilsidesættelse af behovet for denne reform.

• [1] Under 10% af svinekødsproduktionen og omkring 12% af oksekødsproduktionen.

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET

17.september 2001

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

(KOM(2001) 247 – C5‑0214/2001 – 2001/0103(CNS))

Rådgivende ordfører: John Joseph McCartin

PROCEDURE

På mødet den 26. juni 2001 valgte Budgetudvalget John Joseph McCartin til rådgivende ordfører.

På mødet den 13. september 2001 behandlede det udkastet til udtalelse.

På dette møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (hverken/eller: 2).

Til stede under afstemningen var: Terence Wynn (formand), Reimer Böge (næstformand), John Joseph McCartin (rådgivende ordfører), Gordon J. Adam (for Joan Colom i Naval, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Ioannis Averoff, Jean-Louis Bourlanges, Kathalijne Maria Buitenweg, Paulo Casaca, Carlos Costa Neves, Den Dover, James E.M. Elles, Göran Färm, Markus Ferber, Salvador Garriga Polledo, Neena Gill, Catherine Guy-Quint, Jan Mulder, Juan Andrés Naranjo Escobar, Giovanni Pittella, Elly Plooij-van Gorsel (for Anne Elisabet Jensen), Bartho Pronk (for Armin Laschet), Encarnación Redondo Jiménez (for Alain Madelin), Esko Olavi Seppänen (for Chantal Cauquil), Per Stenmarck, Francesco Turchi, Kyösti Tapio Virrankoski og Ralf Walter.

KORT BEGRUNDELSE

1.   Baggrund

Kommissionen har fremlagt et forslag med henblik på at revidere den fælles markedsordning for fåre- og gedekød. Forslaget er baseret på en ekstern evaluering udarbejdet for Generaldirektoratet for Landbrug, som anbefalede en forenkling af den nuværende markedsordning og indførelse af en fast præmie pr. moderfår og –ged[1]. Ifølge evalueringen ville dette føre til større klarhed og øge budgetsikkerheden, da svingningerne i præmieniveauet ville forsvinde.

Ifølge Kommissionens forslag skal der stadig være forskel på præmieniveauet for kødproducenter og producenter som afsætter mælk og mejeriprodukter. På den anden side foreslår den at fjerne sammenkædningen mellem præmieniveau og produktion ved at indføre en enhedssats for den tillægspræmie, som kan betales til producenter i ugunstigt stillede områder.

Der foreslås en præmie på 21 € pr. dyr (sammenlignet med et gennemsnit på € 20,6 pr. dyr i 1993-2000). Derudover forslår Kommissionen en præmie på 16,8 € for fåreproducenter, der producerer fåremælk, og for producenter af modergeder. Endelig foreslås en tillægspræmie på € 7 for alle fåre- og gedeproducenter i ugunstigt stillede områder.

Forslaget medfører en engangsbesparelse på € 560 mio. i 2002 som følge af afskaffelsen af udligningsstøtteordningen samt en stigning på € 27 mio. om året fra og med 2003 sammenlignet med det nuværende niveau for bevillinger under B1-22 (€ 1.620 mio. i 2001).

2.   Generel vurdering

Ordføreren mener, at Kommissionens forslag vil strømline den fælles markedsordning for fåre- og gedekød, som for øjeblikket virker overordentlig besværlig og kompliceret. En reform af den fælles markedsordning forekommer endnu mere nødvendig, hvis man tager i betragtning, at den nuværende ordning har fastholdt en kløft mellem fårebedrifter og andre bedrifter, hvorved gennemsnitsindkomsten for fåre- og gedeproducenter er en af de laveste inden for Fællesskabets landbrug.

Ordføreren erindrer om, at fåre- og gedeavl er specielt følsom for de ugunstigt stillede områder i Fællesskabet: Ca. 80% af alle moderfår og –geder, som den nuværende præmie ydes til, befinder sig i ugunstigt stillede områder. Derfor bør der ved en eventuel reform af den fælles markedsordning tages højde for, at fåre- og gedeproducenternes indkomst i de ugunstigt stillede områder ikke bliver bragt i fare.

Ordføreren støtter Kommissionens forslag om at indføre en tillægspræmie på € 7 for fåre- og gedeproducenter i ugunstigt stillede områder. Ud fra et budgetsynspunkt virker dette som en bedre løsning end en generel forhøjelse af grundpræmien fra € 21 til € 25 pr. dyr som foreslået af visse medlemsstater. Ordføreren erindrer om, at der findes ca. 57 mio. moderfår i Fællesskabet, således at en generel forhøjelse på € 4 i grundpræmien ville medføre en ekstra regning på € 228 mio. sammenlignet med den nuværende præmie. En sådan stigning forekommer overdreven, især da der ikke ville blive sondret mellem "normale" og ugunstigt stillede områder. Ordføreren foretrækker den fremgangsmåde, Kommissionen har valgt, hvorved grundpræmien fastholdes på det nuværende niveau, samtidig med at der gives yderligere støtte til producenter i de ugunstigt stillede områder.

Ydermere mener ordføreren, at afskaffelsen af udligningsstøtteordningen, der erstattes af en fast støtte vil udgøre en mere stabil og forudsigelig metode, som forenkler planlægningen og investeringerne på bedriftsniveau. Det vil også give en højere grad af budgetmæssig sikkerhed, da svingningerne i præmieniveauerne forsvinder.

Ordføreren mener, at der er et presserende behov for at forenkle den bestående markedsordning, som er baseret på hele seks forordninger fra Rådet. Kommissionens forslag udgør en løsning af dette problem, idet det erstatter de nuværende forordninger med en samlet forordning. Herudover gør det de grundlæggende bestemmelser klarere.

Det eneste element, som ser ud til at mangle, er muligheden for at spore fårene. På baggrund af det seneste udbrud af mund- og klovsyge foreslår ordføreren, at der indføjes et særskilt punkt om at indføre en permanent identifikation af får enten via individuelle øremærker eller elektronisk identifikation. Sådanne foranstaltninger vil give følgende fordele: bedre information og kontrol af præmierne, beskyttelse mod svig og mulighed for at spore fårene tilbage til deres oprindelsesbedrifter i tilfælde af et pludseligt udbrud af dyresygdomme.

3.   Konklusioner

Ordføreren støtter Kommissionens forslag, da det skaber et stabilt grundlag for fåre- og gedeavl, samtidig med at det tager højde for de særlige behov i de ugunstigt stillede områder. De budgetmæssige indvirkninger af forslaget er forholdsvis beskedne sammenlignet med den samlede støtteramme inden for fåre- og gedesektoren (€ 1.620 mio. i 2001). Efter en engangsbesparelse på € 560 mio. vil forslaget medføre ekstraudgifter på € 26,7 mio. om året sammenlignet med 2001 (se tabel i bilaget).

Ordføreren foreslår, at der indføjes et nyt punkt om identifikation af får. Et sådant forslag er absolut på sin plads i de nuværende krisetider i landbrugssektoren, da det vil forbedre mulighederne for at spore dyr i tilfælde af dyresygdomme samt styrke kontrollen af præmierne, hvorved risikoen for svig mindskes.

Hvad angår den nye forordnings overensstemmelse med det gældende loft og andre aktiviteter, der modtager støtte under udgiftsområde 1, foreslår ordføreren at der i forordningen indføjes en henvisning til behovet for forudgående høring af budgetmyndigheden, dersom der foretages større ændringer i den fælles markedsordning for fåre- og gedekød.

• [1] Se valgmulighed 3 i den sammenfattende oversigt over den eksterne evalueringsrapport offentliggjort i september 2000.

BILAG

Den finansielle effekt af den foreslåede ordning – i mio. EUR

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Basispræmie
Moderfår	-   282.6	0	0	0	0	0
Malkefår (opfedningsordning)	-   6.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9
Malkefår	-   19.1	0	0	0	0	0
Geder	-   11.5	0	0	0	0	0
I alt	-   320.1	-   5.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9
Tillægspræmie
Moderfår	-   204.3	-   12.6	-   12.6	-   12.6	-   12.6	-   12.6
Malkefår (opfedningsordning)	-   6	0.   5	0.   5	0.   5	0.   5	0.   5
Malkefår	-   18.9	13.   3	13.   3	13.   3	13.   3	13.   3
Geder	-   10.7	6.   2	6.   2	6.   2	6.   2	6.   2
I alt	-   239.9	32.   6	32.   6	32.   6	32.   6	32.   6
Samlet effekt	-   560.0	26.   7	26.   7	26.   7	26.   7	26.   7
-   heraf fast præmie		0	0	0	0	0
-   heraf afskaffelse af opfedningsordning		-   5.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9	-   5.9
-   heraf tillægspræmie på 7 EUR til alle producenter		32.   6	32.   6	32.   6	32.   6	32.   6
-   heraf afskaffelse af forskud	-   560.0

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag [1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Artikel 6
Præmien udbetales til producenten på grundlag af det antal moderfår og/eller ‑geder, der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i artikel 24, stk. 2.	Præmien udbetales til producenten på grundlag af det antal moderfår og/eller ‑geder, der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i artikel 24, stk. 2.
Betalinger foretages umiddelbart efter, at de inspektioner, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, er gennemført, men tidligst den 16. oktober i det kalenderår, som ansøgningen om betaling gælder, og senest den 30. juni i det følgende kalenderår.	Betalinger foretages umiddelbart efter, at de inspektioner, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, er gennemført, men tidligst den 16. oktober i det kalenderår, som ansøgningen om betaling gælder, og senest den 30. juni i det følgende kalenderår.
	Betalinger er afhængige af identifikation af får og geder enten ved hjælp af individuelle øremærker eller via elektronisk identifikation.
Begrundelse Ordføreren mener, at Fællesskabet bør benytte denne lejlighed til at indføre en ny identifikationsordning, således at får og geder let kan identificeres og spores i tilfælde af dyresygdom. Dette vil forbedre kontrollen af præmierne, mindske risikoen for svig og styrke Fællesskabets mulighed for at spore får tilbage til deres oprindelsesbedrifter.
Ændringsforslag 2 Artikel 7
Præmiernes størrelse kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold.	Præmiernes størrelse kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold. I givet fald forelægger Kommissionen et nyt forslag for budgetmyndigheden, som drøfter den finansielle effekt og overensstemmelsen med det nuværende loft for de finansielle overslag.
Begrundelse Det beløb, der foreslås til den nye fælles markedsordning, bør være i overensstemmelse med loftet og andre aktiviteter, hvortil der ydes støtte under udgiftsområde 1 a i de finansielle overslag. Hvis den lovgivende myndighed foreslår andre beløb, bør budgetmyndigheden høres igen. I givet fald overvejer Budgetudvalget indvirkningen for loftet for de nuværende finansielle overslag.

• [1] Endnu ikke offentliggjort i EFT.