Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

BETÆNKNING     
PDF 141kWORD 77k
24. maj 2002
PE 312.516 A5-0183/2002
om universiteterne og de højere uddannelser i det europæiske videnrum
(2001/2174(INI))
Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
Ordfører: Cristina Gutiérrez Cortines
PROTOKOLSIDE
 FORSLAG TIL BESLUTNING
 BEGRUNDELSE

PROTOKOLSIDE

På mødet den 15. november 2001 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om universiteterne og de højere uddannelser i det europæiske videnrum.

På mødet den 18. september 2001 havde Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport valgt Cristina Gutiérrez Cortines til ordfører.

På møder den 20. november 2001, 18. april 2002 og 23 .maj 2002 behandlede udvalget udkastet til betænkning.

På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning.

Til stede under afstemningen var: Vasco Graça Moura (fungerende formand), Cristina Gutiérrez Cortines (ordfører), Alexandros Alavanos, Pedro Aparicio Sánchez, Juan José Bayona de Perogordo (for Francis Decourrière), Christopher J.P. Beazley, Janelly Fourtou (for Marielle de Sarnez), Marie-Hélène Gillig (for José María Mendiluce Pereiro), Lissy Gröner, Ruth Hieronymi, Ulpu Iivari, Renzo Imbeni, Lucio Manisco, Maria Martens, Antonio Mussa, Gérard Onesta, Barbara O'Toole, Doris Pack, Christa Prets, Gianni Vattimo, Sabine Zissener og Myrsini Zorba (for Giorgio Ruffolo).

Betænkningen indgivet den 24. maj 2002.

Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles.


FORSLAG TIL BESLUTNING

Europa-Parlamentets beslutning om universiteterne og de højere uddannelser i det europæiske videnrum (2001/2174(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 149,

-   der henviser til Europarådets europæiske konvention af 11. december 1953 (STE nr. 015) om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter,

-   der henviser til Europarådets europæiske konvention af 14. december 1959 (STE nr. 032) om akademisk anerkendelse af afgangsbeviser fra universiteter,

-   der henviser til Europarådets europæiske konvention af 6. november 1990 (STE nr. 138) om ligestilling af studieperioder ved universiteter,

-   der henviser til Europarådets konvention af 11. april 1997 (STE nr. 165) om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelser i Europaregionen,

-   der henviser til Europarådets anbefaling af 17. marts 1998 nr. R (98) 3 om adgang til videregående uddannelse,

-   der henviser til Europarådets anbefaling af 30. marts 2000 nr. R (2000) 8 om universiteternes forskningsopgaver,

-   der henviser til Europarådets anbefaling af 10. juli 2001 (2001/613/CE) om mobilitet for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge frivillige, lærere og undervisere,

-   der henviser til de europæiske universiteters ”Magna Charta”, der blev undertegnet den 18. september 1988 i Bologna,

-   der henviser til Sorbonne-erklæringen af 25. maj 1998 og Bologna-erklæringen af 19. juni 1999,

-   der henviser til konklusionerne i den konvention, som de europæiske højere læreanstalter indgik den 29.-30. marts 2001 i Salamanca, og til konklusionerne fra ministrene for videregående uddannelser forsamlet i Prag den 19. maj 2001,

-   der henviser til sin beslutning af 15. maj 2001 om Kommissionens rapport om gennemførelse af hvidbogen: ”Undervise og lære: På vej mod det kognitive samfund”(1),

-   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2001 om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse(2),

-   der henviser til sin beslutning af 6. februar 2002 om Kommissionens meddelelse om udkast til detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål(3),

-   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2002 om Kommissionens meddelelse om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående uddannelser(4),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og i Stockholm den 23.-24. marts 2001,

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (uddannelse) af henholdsvis 12. februar 2001(5), 28. maj 2001(6), 13. juli 2001(7) og 14. februar 2002(8),

-   der henviser til resultaterne af den offentlige høring, som Europa-Parlamentet afholdt den 20. februar 2002 om universiteter og højere uddannelser i EU-landene og tredjelande,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 163,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (A5‑0183/2002),

A.   der henviser til, at universiteternes frihed og autonomi fortsat børe være grundlæggende elementer i de europæiske samfund og inden for de institutionelle rammer i Europa,

B.   der henviser til, at det for at sikre fremskridt og vækst i Europa er nødvendigt at skabe et grundlag for et europæisk rum for højere uddannelse, som er aktivt, dynamisk og fremmende for en permanent fornyelse og udvikling,

C.   mener, at universiteterne skal fremme kritisk tænkning og forskning, iagttagelsesevnen, simpel logik, nysgerrigheden, interessen for naturen og samfundet omkring os og lysten til forsøg,

D.   der henviser til, at medlemsstaterne af sociale grunde og af hensyn til ligestillingen har pligt til at støtte udviklingen af de offentlige universiteter,

E.   der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater må stille de nødvendige midler til rådighed for universiteter og andre højere læreanstalter,

F.   der henviser til, at mobilitet for studerende, lærere og forskere styrker og fremmer fornyelsen og erkendelsen af nye kulturelle og samfundsmæssige muligheder,

G.   der henviser til, at mobiliteten ikke kan være fuldstændig og effektiv uden en reel anerkendelse af eksamens- og kvalifikationsbeviser, og heller ikke kan gennemføres fuldt ud uden tilsagn om passende økonomisk støtte,

1.   mener, at det for at skabe et europæisk rum for videregående uddannelse er nødvendigt, at EU i højere grad støtter universiteterne, og gør opmærksom på, at en sådan støtte er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet;

2.   fastslår, at der i højere grad må investeres i uddannelse i Europa, idet viden er grundlaget for konkurrenceevnen og den økonomiske og sociale udvikling i Europa;

3.   opfordrer Kommissionen til at lade universiteterne indtage en større plads i sine programmer og politikker og ønsker, at universiteterne kommer til at spille en vigtigere rolle ved gennemførelsen af den etablerede fællesskabsret;

4.   opfordrer universiteternes rektorer, lærere og forskere til at gå aktivt ind for etablering af et europæisk rum for videregående uddannelse og gøre en kraftig indsats for at styrke de intellektuelle, kulturelle, sociale, videnskabelige og teknologiske aspekter af den europæiske integrationsproces;

5.   mener, at Bologna-processen bør fremskyndes og styrkes ved, at der tilskyndes til konvergens og samhørighed mellem universiteterne; mener, at dette skal ske med den størst mulige hensyntagen til den pædagogiske mangfoldighed inden for de forskellige videnområder og universiteternes særlige karakteristika;

6.   mener, at modeller og kriterier for indbyrdes tilnærmelse på det akademiske område og for evaluering af projekterne og læreplaner i de europæiske og nationale programmer bør være fleksible og kunne tilpasses mangfoldigheden inden for viden og forskning;

Evaluering af kvaliteten

7.   mener, at man bør fremme kvalitet og indsats gennem en evaluering, som skal være ekstern, transparent og tilgængelig for borgerne, så de kan træffe de nødvendige afgørelser; henstiller til Kommissionen, at midler til stipendier, støtte til mindre bemidlede, kollegier og sundhedspleje for studerende inddrages som en afgørende faktor i denne kvalitetsevaluering af de forskellige nationale universitetssystemer; kræver endvidere, at EU styrker sine foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse tilbud lever op til fælles europæiske kriterier, uanset de særlige nationale forhold;

Mobilitet og anerkendelse af eksamensbeviser

8.   opfordrer medlemsstaterne og universiteterne til at træffe foranstaltninger til at overvinde de hindringer af retlig og administrativ art, som hæmmer mobiliteten, og til at indføre hurtige og fleksible ordninger for behandling og anerkendelse af kvalifikationsbeviser, studier og eksamensbeviser, heriblandt sådanne, som ikke findes i det pågældende land; henstiller desuden til, at vedtægterne for staben af undervisere og forskere gøres mere fleksible for at fremme inddragelse af fagfolk og eksperter;

9.   opfordrer medlemsstaterne og universiteterne til at anerkende vigtigheden af at lære levende fremmedsprog på universitetsniveau og at gøre sprogkurser lettere tilgængelige for de studerende, som ikke følger sprogstudier; mener, at sprogkundskaber i mere end et sprog vil muliggøre større mobilitet inden for EU og resultere i større europæisk integration;

10.   henstiller, at universiteterne og de højere læreanstalter i deres interne vedtægter letter adgangen for lærere og studerende fra andre lande under hensyntagen til disses erfaringer fra andre universiteter;

Fælles netværk og tjenester

11.   fastslår, at det er nødvendigt at oprette fælles offentlige netværk og tjenester på europæisk plan for at fremme adgangen til den videnskabelige, tekniske og bibliografiske information, som på grund af dens karakteristika bør forvaltes samlet;

Europæisk magistergrad

12.   støtter Kommissionens aktuelle forslag om i samarbejde med alle universiteter i medlemsstaterne at indføre fælles europæiske studier og akademiske grader eller europæiske magistergrader;

13.   opfordrer de ansvarlige myndigheder til at fremme praktik (f.eks. ved praktikantperioder) i forbindelse med universitetsuddannelsen;

Universiteterne og sport

14.   fastslår, at det er nødvendigt at styrke og fremme sporten inden for universiteterne og at støtte oprettelsen af universitetshold og deres deltagelse i regionale, nationale og internationale mesterskaber;

Studerende

15.   gør de myndigheder, der er ansvarlige for tildeling af stipendier og legater, opmærksom på, at det er nødvendigt at forøge antallet af stipendier til studerende og licentiater, først og fremmest for dem, der ønsker at læse i udlandet; foreslår endvidere, at i det mindste stipendier for postdoktorale studier tildeles efter meritter uanset husstandsindkomst;

Forskning og overbygningsuddannelser efter kandidatgrad

16.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre universiteternes finansiering og deres strategier for koordinering af overbygningsuddannelser efter kandidatgrad og til at støtte både forskning med henblik på erhvervelse af doktorgraden og forskning som led i overbygningsuddannelser efter kandidatgrad, hvad der frembringer en kritisk masse og udgør grundlaget for det fremtidige europæiske forskningsområde;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje et partnerskab med offentlige og private virksomheder eller lokale forvaltninger for at forbedre finansieringen af doktorale eller postdoktorale studier;

18.   anbefaler, at der oprettes forskningsinstitutter, som er tilknyttet universiteterne, og at der etableres transeuropæiske netværk mellem disse forskningscentre og de højere læreanstalter; fastholder navnlig, at et europæisk forskningsnet, som støttes med offentlige midler, skal være med til at begrænse de omkostninger, der både i medlemsstaterne og i mange tredjelande i udvikling følger af den patentering, som deres lægemidler, landbrugsprodukter, og avanceret teknologi er beskyttet af;

19.   mener, at universiteterne i højere grad bør deltage i de store diskussionsemner og være et forum, hvor man drøfter de overordnede videnskabelige spørgsmål, som vedrører menneskehedens fremtid, f.eks. bioteknologiens udvikling;

20.   foreslår, at medlemsstaterne og universiteterne inden for rammerne af deres autonomi gør en indsats for at anerkende hvervet som forsker på lige fod med underviserens funktion;

Livslang uddannelse

21.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at inddrage universiteter og andre højere læreanstalter i programmerne for livslang uddannelse, opdatering af viden og teknologioverførsel samt til at fremme konkrete universitetsprogrammer for voksenuddannelse, navnlig med henblik på kompetencegivende uddannelse for personer, som på grund af teknologiske forandringer eller af andre konjunkturelle årsager for tidligt udelukkes fra arbejdsmarkedet;

Universitet og samfundet

22.   mener, at der bør fastlægges strategier og skabes incitamenter for at styrke universiteternes og forskningscentrenes engagement i de regionale, nationale og europæiske problemer og derved øge deres rolle som drivkraft for økonomien og samfundet;

Private universiteter

23.   mener, at de private universiteter og andre højere læreanstalter er en del af uddannelsessystemet i Europa og bidrager til dets udvikling; mener dog, at der på disse uddannelsesinstitutioner bør være en gennemsigtig forvaltning, ligesom de bør acceptere kvalitetsevaluering af det pædagogiske indhold og af deres resultater;

Studier inden for kunst

24.   fastslår, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en fleksibel model for universitetsuddannelser inden for kunst, hvor undervisningen grundlæggende baseres på praktik, erhvervsudøvelse og meritter;

Grønbogen

25.   anmoder Kommissionen om under overholdelse af universiteternes og medlemsstaternes selvstyre og bestemte institutioners og studiers særlige karakteristika at foreslå udarbejdelse af en hvidbog om oprettelse af et europæisk rum, hvor der efter en undersøgelses- og debatfase skal:

- foretages en analyse af spørgsmålet om universiteterne i Europa, deres funktioner og de studier, som de tilbyder
- foretages en undersøgelse af de forskellige regler og arbejdsvilkår for universitetslærere, forskere, administrativt personale og studerende
- nedsættes en ekspertgruppe, som efter evalueringskriterierne i overensstemmelse med retningslinjerne i dette forslag på ny skal undersøge universiteternes betydning for viden og forskning i Europa
- ske en identificering af de fælles programmer og offentlige tjenester, som universiteterne har behov for i deres egenskab af uddannelses- og forskningsinstitutioner
- foreslås større inddragelse af universiteterne i formidlingen af Fællesskabets politik og opdatering af viden og overførsel til anvendelse i produktionen;

Center for de europæiske universiteter

26.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oprettelse af et center for de europæiske universiteter, hvis funktioner i første række skulle bestå i:

- at fungere som samlingssted , hvor der holdes møder og udveksles erfaringer, som danner grobund for fælles projekter
- at stille information til rådighed og udveksle sådanne informationer om fælles programmer, undervisningsformer, indførelse af systemer for evaluering af kvalitet og resultater samt overbygningsuddannelser efter kandidatgrad
- at fremme universiteternes tilstedeværelse på europæisk og internationalt plan;
- at oplyse studerende og andre borgere, som ønsker at gennemføre studier ved universiteter i Europa, om muligheder, tilbud, anerkendelse af eksamensbeviser osv.
- at øge universiteternes konvergens og konkurrenceevne på europæisk og internationalt plan
- at fremme evalueringen efter retningslinjerne i dette forslag;

foreslår, at bl.a. Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, sammenslutningen af europæiske universiteter (EUA) og de europæiske sammenslutninger af studerende og forskere bliver repræsenteret i dette center;

27.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af et europæisk universitet for kultur, hvor der dyrkes studier inden for kunst, litteratur, filosofi og kommunikationsvidenskab for at bidrage til, at der skabes et europæisk forskningsrum for disse fag og at opfylde behovet for en interkulturel dialog med andre områder i verden;

Finansiering

28.   påpeger, at medlemsstaterne og de regioner, der har beføjelser inden for den videregående uddannelse, bør påse, at universiteterne har adgang til den nødvendige finansiering for at kunne sikre kvaliteten af undervisnings- og forskningsaktiviteter; finder, at universiteterne som offentlige institutioner i nøje overensstemmelse hermed bør administreres på en gennemsigtig måde og orientere om deres aktiviteter og resultater;

Fjernstudier og medier

29.   mener, at de akademiske aktiviteter og universiteternes forskningsresultater bør være mere synlige i medierne;

30.   henstiller, at fjernstudier og anvendelse af ny teknologi med henblik på erhvervelse af uddannelse fremmes, og at adgangen lettes gennem indførelse af standarder og procedurer til opdatering af viden for lærerkræfter og de dårligst stillede lag, personer med særlige behov og for kvinder;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)Endnu ikke offentliggjort i EFT.
(2)Endnu ikke offentliggjort i EFT.
(3)Endnu ikke offentliggjort i EFT.
(4)Endnu ikke offentliggjort i EFT.
(5)Pressemeddelelse nr. 5927/01.
(6)Pressemeddelelse nr. 8536/01
(7)EFT C 204 af 20.7.2001, s. 6.
(8)EFT C 58 af 5.3.2002, s. 1-11.


BEGRUNDELSE

1.   Indledning

Formålet med denne initiativbetænkning, det første dokument fra Europa-Parlamentets hånd, der er viet universiteterne, er at opstille retningslinjer og gøre det muligt at føre en politik for en utvetydig støtte til universiteterne som uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det henstilles derfor til alle de involverede organer, at de intensiverer deres indsats ved, at de opfordres til hurtigt og omhyggeligt at arbejde for et snævert og målbevidst samarbejde, så det bliver muligt at konsolidere det europæiske rum for videregående uddannelse og i højere grad udnytte de muligheder, som den nuværende retlige ramme indeholder, idet den ikke altid anvendes hensigtsmæssigt og i mange tilfælde opfattes som en hindring snarere end en mulighed.

2.   Universiteterne som grundlaget for Europa

Fra gammel tid har universiteterne været de mest aktive, når det gjaldt om at definere de grundlæggende værdier i vores kultur og vores tekniske og politiske udvikling, og på denne måde opstod det grundlag, som Europa er opstået på: fornuft og dialog, formulering af etiske og politiske principper, udbygning af naturretten og statsretten, udvikling af videnskab og teknik, teorien om den praktiske anvendelse af lægevidenskaben, ingeniørkunsten og de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne.

Universiteterne har igennem århundredernes løb i deres auditorier opbygget et filosofisk og videnskabeligt grundlag, de har fremmet de eksperimenterende videnskaber og den kritiske ånd, og i krisetider har de udgjort en garanti for de demokratiske ideer. Dertil kommer, at de har ydet et bidrag til at overvinde historiens mørke kapitler ved en forbedring af den eksisterende viden.

De europæiske universiteter har forstået at tilpasse sig og reagere på vor tids samfundsmæssige omvæltninger og nye krav om velstand ved at gøre det muligt for alle borgere at få adgang til universitetet.

Alligevel sættes der efterhånden spørgsmålstegn ved universitetets traditionelle rolle som et center for den videnskabelige udvikling, eftersom en betydelig del af kvalitetsforskningen nu foregår uden for universiteterne, og fordi "masseuniversitetsuddannelserne" har lagt et stort pres på undervisningen, hvad der i nogle tilfælde har bevirket faldende kvalitet og konkurrenceevne.

Desuden har mange universiteters og regeringers ønske om at imødekomme samfundets krav om akademiske uddannelser og den ekstraordinært store vækst i antallet af studerende ført til, at der er blevet afsat færre midler til forskning og postdoktorale uddannelser.

I den aktuelle sammenhæng, hvor "det videnbaserede samfund"(1) er blevet en af EU's prioriterede målsætninger, skal det kunne godtgøres, at den førte politik er kohærent og effektiv. Det er nødvendigt at sikre, at EU-institutionerne har defineret og ligefrem opstillet kombinerede og egnede strategier for at tilskynde universiteterne til at udvikle sig til centre for teknisk fornyelse, viden og kultur i et univers, hvis grundlag er intellektuelle og videnskabelige kompetencer.

De sammenlignende statistikker vedrørende universiteterne i Europa og deres forskning afspejler en tilbagegang, når det gælder deres rolle som førende, deres bidrag til videnskaben og deres evne til at forny sig. Af disse grunde, og fordi vi står over for et system, som kun reagerer langsom på stimuli udefra, er det helt nødvendigt at fremme den tekniske og videnskabelige debat, at uddanne unge og at genvinde den videnskabelige førerstilling, som Europa altid har haft.

3.   En europæisk politik for universiteterne: aktioner inden for enkelte sektorer, konvergensprojekter og mobilitetsinitiativer

Den Europæiske Union har gennemført forskellige initiativer med henblik på indbyrdes tilnærmelse, hvor forbindelserne mellem universiteter, lærere og studerende samt udvekslingen af erfaringer mellem universiteterne indbyrdes fremmes.

Socrates/Erasmus-programmet har vist sig at være et af de bedste instrumenter for Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre mobiliteten for studerende og lærere, udarbejde kurser i fællesskab, planlægge intensive kurser og deltage i etableringen af temanetværk.

Her kan landvindingerne med hensyn til de studerendes mobilitet fremhæves (86.000 Erasmus-studerende i undervisningsåret 1997-1998, svarende af 1% af det samlede antal immatrikulerede studerende og 97.041 studerende i 1999-2000 i EU/EØS), hvortil kommer lærernes mobilitet (7.000 lærere i 1998/99 og 9.837 i 1999-2000 i EU/EØS).

Men det har også takket være Socrates været muligt at gennemføre specifikke aktioner, som er af stor betydning for indbyrdes tilnærmelsen, nemlig:

-   det europæiske meritoverførselssystem (ECTS, European Credit Transfer System). Med dette system for tildeling og overførsel af meritter, som benyttes af omtrent 5.000 fakulteter og institutter, er det lettere at validere de Erasmus-studerendes studieperioder i udlandet (dog ikke eksamensbeviser).

-   pilotprojektet "Tuning - Educational structures in Europa" (harmonisering af uddannelsesstrukturerne i Europa), som allerede 70 europæiske universiteter deltager i, har som sigte at udarbejde en metode, så der kan gennemføres en europæisk harmonisering af uddannelsesstrukturerne inden for fem konkrete fagområder (matematik, geologi, virksomhedsstudier, historie og pædagogik). Modtagelsen af projektet og den hurtighed, hvormed der er indgået aftaler, viser, at hvis der blev ydet en målrettet støtte fra Rådets og Kommissionens side, kunne der i løbet af kort tid problemløst ske fremskridt i retning af indbyrdes tilnærmelse inden for mange vidensområder.

-   ENQA-netværket (European Network for Quality Assurance): er blevet til i overensstemmelse med Rådets henstilling om det europæiske samarbejde vedrørende kvalitetssikring(2) og målsætningerne fra Bologna-processen og har som formål at formidle information, erfaringer, god praksis og systemer for evaluering og kvalitetsgaranti mellem de involverede parter, højere læreanstalter og organer, der udfører kvalitetsevaluering.

Det kan dog til trods for denne indsats konstateres, at omfanget af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser er meget beskeden, mobiliteten på grundlag af Erasmus-programmet omfatter kun 1% af samtlige studerende, og det europæiske rum for de videregående uddannelser er fortsat kun en drøm.

Det er ikke lykkedes at få bugt med den inerti, der er i fastholdelsen af universiteterne i en autonomi, som stiller sig hindrende i vejen for udveksling, hæmmer mobiliteten og ofte belønner indavl. Her virker det administrative apparat og lærernes og forskernes karriereforløb ofte afskrækkende for dem, som gerne vil skabe sig en åben fremtid, præget af samarbejde i et Europa uden grænser.

4.   Bologna-processen: forslag til indbyrdes tilnærmelse og behovet for et fleksibelt system

De fællesskabsprogrammer, som direkte eller indirekte berører universiteterne (Socrates, Erasmus, Leonardo osv.), falder sammen med de indsatsområder, der er fastlagt i Bologna-processen, som tager udgangspunkt i Bologna-erklæringen fra 1999, hvis endemål er oprettelsen af et europæisk rum for videregående uddannelse. I denne mellemstatslige proces, som 32 europæiske lande deltager i, og hvor den europæiske universitetssammenslutning (EUA), den europæiske sammenslutning af studerende (ESIB) og Europarådet optræder som observatører, har Kommissionen status som fuldgyldigt medlem i opfølgningsgruppen.

Det er med denne proces lykkedes at systematisere de initiativer i et overordnet projekt, som universiteterne og andre involverede organer havde gennemført siden "Magna Carta" i 1988 ved hjælp af deres indsats i forbindelse med sammenlignelige og forståelige benævnelser og ordninger for meritoverførsel, mobilitet, kvalitet m.m.

Jævnsides hermed har mange universiteter og stater gjort en indsats for at tilnærme lovgivningen inden for de videregående uddannelser til Bologna-processens grundlæggende målsætninger. Imidlertid har vanskelighederne i forbindelse med en samordning af de akademiske uddannelsers opbygning med henblik på gennemførelse af ECTS-systemet, begrænset vilje til at anerkende eksamensbeviser og den kulde, hvormed systemerne for ekstern og intern evaluering er blevet modtager, har virket hæmmende på den planlagte proces.

Nogle af vurderingerne i Bologna-processen fra den offentlige høring om universiteterne, som fandt sted i Europa-Parlamentet i februar 2002, og de meningstilkendegivelser, som kom frem på topmødet i Prag i maj 2001, har været meget sigende.

Nogle område har givet udtryk for betænkelighed over for de alt for omfattende harmoniseringsinitiativer, som vil kunne indebære en indskrænkning af universiteternes selvstyre. Denne generelle frygt, som ikke har nogen forbindelse med den grad af selvstyre, der er fastslået i lovgivningen, men med en defensiv holdning over for tiltag udefra, som ville placere dem, der ikke ønsker at acceptere ændringer, i en vanskelig situation.

Der er dog også blevet konstateret en langt mere berettiget ængstelse over for en godkendelsesprocedure med et bureaukratisk præg og indførelsen af fælles og stive kriterier for eksamensbevisernes og læreplanernes udformning og for meritgodkendelsen. Det er nødvendigt at tage disse skøn op til vurdering, idet behovet for en indbyrdes tilnærmelse hverken må føre til en mindre alsidighed eller hæmme udviklingen af særlige akademiske eller videnskabelige modeller.

For at afhjælpe nogle af disse vanskeligheder foreslås det i den foreliggende betænkning fortsat målbevidst at støtte Bologna-processen, men ved at indføre mere fleksibilitet i systemerne, så der bliver plads for alsidighed i ordningen for de akademiske uddannelser i Europa. Det skal ved harmoniseringen være muligt at indføre forskellige videnskabelige discipliner (medicin, samfundsvidenskaberne, jura, ingeniøruddannelserne og kunstindustrien) som har hver deres forløb, logik og behov.

Når alsidigheden betragtes som et europæisk aktiv, må vi finde fleksible samarbejdssystemer, hvor bidraget fra de forskellige nuancer anerkendes. På denne måde kan universiteternes selvstyre og de særlige behov i forbindelse med de forskellige akademiske titler og forskernes og undervisernes karriereforløb mere problemløst udfolde sig som led i et åbent og frit system.

Det må i denne sammenhæng slås fast, at der må være en sameksistens mellem offentlige og private universiteter. Begge har i historiens løb og i den europæiske undervisnings historie kunnet leve side om side, og på nuværende tidspunkt kan de betragtes som komplementære, eftersom den private undervisningssektor kan udvide grænserne og omfatte sektorer, der ikke altid er tilgængelige for de institutioner, som er en del af den offentlige sektor. Afsluttende kan det fastslås, at Parlamentet til enhver tid vil forsvare universiteternes undervisningsfrihed.

5.   Konklusion

Hvis vi ønsker, at de europæiske universiteter skal være konkurrencedygtige og kunne imødekommende behovene i det spirende "videnbaserede samfund" i Europa, er det nødvendigt at tilvejebringe et grundlag for et europæisk rum for videregående uddannelse gennem en institutionel politik.

Hidtil er universiteterne af grunde, som har med lovgivningsbeføjelserne at gøre, blevet skubbet i baggrunden. Der er blevet ført en politik og gennemført programmer inden for enkelte sektorer for at støtte undervisningen og fremme forskningen og mobiliteten. Alligevel bør man i Europa behandle universiteterne som offentlige institutioner.

Det er sigtet med denne betænkning inden for rammerne af denne institutionelle politik at understrege behovet for, at der udarbejdes en grønbog om et europæisk rum for videregående uddannelse, hvor universitets nuværende position som en almennyttig offentlig institution skal tages op og undersøges.

Det vil takket være resultaterne af dette arbejde være muligt på en mere effektiv måde at kanalisere den bistand og offentlige støtte (fra regioner, enkelte lande og fra EU) på en måde, så de opfylder universiteternes behov og gavner etableringen af et europæisk rum for videregående uddannelse.

Samtidig gør betænkningen sig til talsmand for en bedre koordinering universiteterne imellem, så de kan få adgang til og udveksle oplysninger om de fælles programmer og projekter, undervisningsformer, indførelse af systemer for kvalitetsevaluering, resultater og postdoktoral uddannelse. En hensigtsmæssig ramme for samarbejde om gennemførelse af denne opgave kunne være en struktur som "De europæiske universiteters hus".

(1)Det Europæiske Råd i Lissabon (den 23. og 24. marts 2000).
(2)Rådets henstilling nr. 98/561 af 24. september 1998.

Seneste opdatering: 7. juni 2002Juridisk meddelelse