Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

BETÆNKNING     
PDF 125kWORD 53k
19. juni 2003
PE 327.259 A5-0243/2003
om anmodning om ophævelse af Mogens N.J. Camres immunitet
(2003/2249 (IMM))
Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Ordfører: Sir Neil MacCormick
PROTOKOLSIDE
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BEGRUNDELSE

PROTOKOLSIDE

På mødet den 18. november 2002 meddelte Parlamentets formand, at han havde modtaget en anmodning om ophævelse af Mogens N. J. Camres immunitet, fremsendt den 30. oktober 2002 af den danske europaminister på begæring af den danske justitsminister, og at han i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, havde henvist denne anmodning til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked.

På mødet den 3. december 2002 valgte Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Neil MacCormick til ordfører.

På mødet den 25. marts 2003 hørte det i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 3, Mogens N. J. Camre og drøftede grundene for og imod ophævelse af immuniteten.

På mødet den 17. juni 2003 behandlede udvalgets udkastet til betñnkning og vedtog enstemmigt forslaget til afgørelse.

Til stede under afstemningen var: Willy Rothley (mødeformand), Ioannis Koukiadis (næstformand), Neil MacCormick (ordfører), Ulla Maija Aaltonen, Paolo Bartolozzi, Bert Doorn, Francesco Fiori (for Janelly Fourtou, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Evelyne Gebhardt, Fiorella Ghilardotti, Malcol m Harbour, Kurt Lechner, Manuel Medina Ortega, Stefano Zappalà og François Zimeray.

Betænkningen indgivet den 19. juni 2003.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

Europa-Parlamentets afgørelse om ophævelse af Mogens N.J. Camres immunitet

Europa-Parlamentet,

–   der fra den danske europaminister har modtaget en anmodning af 30. oktober 2002 om ophævelse af Mogens N.J. Camres immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 18. november 2002,

–   der henviser til artikel 9 og 10 i protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt til artikel 4, stk. 2, i akt af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet,

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

–   der henviser til § 57 i Danmarks riges grundlov,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 6 og 6a,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5‑0243/2003),

1.   vedtager ikke at ophæve Mogens N.J. Camres immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og udvalgets betænkning til den danske europaminister med henblik på videresendelse til den kompetente myndighed.

(1)Jf. Samling af Domstolens Afgørelser 1954-1964, s. 483, sag 101/63 (Wagner mod Fohrmann og Krier), samt dom i sag 149/85 (Wybot mod Faure), Sml. 1986, s. 2391.


BEGRUNDELSE

I.   FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

1.   På mødet den 18. november 2002 meddelte Europa-Parlamentets formand, at han fra de kompetente danske myndigheder havde modtaget en anmodning om ophævelse af Mogens N. J. Camres parlamentariske immunitet.

Ifølge denne anmodning, som oprindelig stammer fra den danske rigsadvokat, ønskede man Mogens Camres parlamentariske immunitet ophævet for at kunne tiltale ham for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, der omhandler fremsættelse af udtalelser, hvorved en gruppe af personer - i dette tilfælde muslimer - forhånes og nedværdiges, og samme paragrafs stk. 2 om forhold, der har karakter af propagandavirksomhed.

Rigsadvokaten fremfører under henvisning til politianmeldelser indgivet af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Borgerrettighedsforeningen i Danmark og flere private borgere, at Mogens Camre på Dansk Folkepartis landsmøde den 15.-16. september 2002 i Idrætten Hus i Vejle holdt en tale, der bl.a. indeholdt følgende passager:

"Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne – og nogle af dem taler pænt til os, medens de venter på at blive nok til at få os fjernet – som i Sudan, Indonesien, Nigeria og på Balkan".

"Der går en lige linje fra den usle voldtægtsmand, over ham der omskærer sin datter, tvinger sin hustru til at bære tørklæde og til ham, der i religiøs fanatisme flyver et passagerfly ind i World Trade Center. Fælles for dem er hadet til andre mennesker - et had, der er begrundet i en syg ideologi".

Landsmødet havde deltagelse af omkring 500 delegerede og blev overværet af pressen. Forud for mødet havde pressen modtaget et tidligere udkast til talen, der bl.a. indeholdt følgende ord: "Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel", medens den endelige tekst blev offentliggjort på partiets websted. Talen fik megen presseomtale.

2.   Ønsker man flere og mere detaljerede oplysninger om anklagerne mod Mogens Camre, henvises til dokument PE 324.181.

II.   BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET TIL AFGØRELSE

Eftersom Mogens Camre er dansk medlem af Europa-Parlamentet og begik de påståede strafbare handlinger under og i forbindelse med et møde afholdt af hans nationale politiske parti i Danmark, finder bestemmelserne i artikel 9 i protokollen om privilegier og immuniteter - ifølge hvilke absolut immunitet kun gælder for "[medlemmernes] meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv" - ikke anvendelse. Selv om man kan forestille sig omstændigheder, hvorunder artikel 9 ville finde anvendelse på et medlem i dettes eget land (f.eks. som deltager i en delegation, en samling i Parlamentet eller et møde i et af dets udvalg, grupper etc.), er et møde i et nationalt politisk parti ikke en sådan omstændighed, ikke mindst fordi Parlamentet har valgt at fortolke ordene "under udøvelsen af deres hverv" snævert.

Følgelig må protokollens artikel 10, litra a, finde anvendelse. Det bestemmes heri, at medlemmerne "[u]nder Europa-Parlamentets mødeperioder (…) på deres eget lands område [nyder] de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling".

Den danske grundlovs § 57 har følgende ordlyd:

"Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme".

Tilsyneladende beskytter det andet punktum i § 57 ikke blot mundtlige ytringer fremsat af medlemmerne under debatter men også deres skriftlige tilkendegivelser i forslag, betænkninger m.v. Der er en fast antagelse om, at udtrykket "i Folketinget" ikke skal fortolkes som et rent geografisk kriterium, idet beskyttelsen omfatter den parlamentariske ytringsfrihed i forbindelse med udøvelsen af et folketingsmedlems virksomhed. Den dækker dermed udtalelser fremsat af medlemmer i udvalg og kommissioner, der beskæftiger sig med folketingsanliggender, samt udtalelser om folketingsanliggender fremsat på møder i partiernes folketingsgrupper. Omvendt dækker § 57 tilsyneladende ikke udtalelser fremsat på politiske møder, i pressen eller på tv.

Øjensynlig er det praksis i Folketinget, at der altid gives samtykke til strafforfølgning i henhold til første punktum i § 57, medens der praktisk talt aldrig gives samtykke til en anmodning, der har til formål at drage et folketingsmedlem til ansvar for ytringer fremsat i Folketinget, jf. paragraffens andet punktum.

Hvad Europa-Parlamentet angår har det, uanset at artikel 10, litra a, i protokollen taler om immuniteter, der tilstås medlemmer af det relevante nationale parlament, mulighed for at opstille sine egne principper og dermed skabe en form for "retspraksis".

Endvidere er det, selv om medlemmer af det nationale parlament og medlemmer af Europa-Parlamentet fra den samme medlemsstat nyder den samme immunitet, op til Europa-Parlamentet at afgøre, om den pågældende immunitet skal ophæves. Førnævnte principper eller retspraksis bør føre til, at parlamentarisk immunitet på europæisk plan etableres som et sammenhængende begreb, der i princippet er uafhængigt af de nationale parlamenters forskellige praksis. I modsat fald vil MEP'erne blive behandlet forskelligt, alt efter nationalitet. Heraf følger, at selv om der tages hensyn til immunitetsbestemmelserne i national ret, lægger Europa-Parlamentet sine egne konsistente principper til grund for sin stillingtagen til spørgsmålet om ophævelse af immunitet.

Endelig har Parlamentet konsekvent haft det som et grundlæggende princip, at i alle de tilfælde, hvor de handlinger, som medlemmet er anklaget for, udgør en del af vedkommendes politiske virksomhed eller er direkte knyttet hertil, ophæves immuniteten ikke.

På grundlag af disse principper er det ordførerens opfattelse, at de påstået ulovlige ytringer af Mogens Camre blev fremsat under dennes udøvelse af sin ytringsfrihed og som led i hans virksomhed som parlamentsmedlem. Der er ingen tvivl om, at de berørte et spørgsmål, som ligger offentligheden stærkt på sinde, og at en strafforfølgning vil kunne berøre medlemmernes uafhængighed og mulighed for at tale.

Hvad udtalelsernes indhold angår, bemærker ordføreren, at det ofte i betænkningerne fremføres, at meningstilkendegivelser ikke må anspore til had, være injurierende eller krænke grundlæggende menneskerettigheder, ligesom de ikke må krænke en gruppes eller enkeltpersoners ære eller omdømme. Ikke desto mindre må det siges, at Parlamentet konsekvent har indtaget en liberal holdning til meningstilkendegivelser i den politiske arena, ligesom det må bemærkes, at der er tradition for en kontant politisk debat i Danmark. Desuden har der i dansk presse været fremsat kommentarer i retning af, at bestræbelserne på at rejse tiltale var usædvanlige, omend der ikke er grundlag for at nære mistanke om forfølgelse (fumus persecutionis).

Uden på nogen måde at ville sige god for indholdet af Mogens Camres udtalelser er det derfor ordførerens opfattelse, at hans sag i lyset af de principper, som Parlamentet konsekvent har anvendt i sådanne tilfælde, er omfattet af artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 8. april 1965.

III.   KONKLUSION

På grundlag af ovenstående betragtninger og efter at have drøftet argumenterne for henholdsvis godkendelse og forkastelse af anmodningen om immunitetsophævelse, jf. forretningsordenens artikel 6 a, henstiller Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, at Parlamentet:

-   afviser at ophæve Mogens N. J. Camres immunitet.

Seneste opdatering: 27. juni 2003Juridisk meddelelse