Procedure : 2005/2011(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0291/2005

Indgivne tekster :

A6-0291/2005

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 13/10/2005 - 6.9

Vedtagne tekster :

P6_TA(2005)0379

BETÆNKNING     
PDF 156kWORD 89k
10. oktober 2005
PE 362.636v02-00 A6-0291/2005

om anmodning om ophævelse af Vladimír Železnýs immunitet

(2005/2011(IMM))

Retsudvalget

Ordfører: Maria Berger

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Vladimír Železnýs immunitet

(2005/2011(IMM))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til anmodning af 27. august 2004 (sag nr. KZv 295/2003-243) fra anklagemyndigheden i Prag om ophævelse af Vladimír Železnýs immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 16. december 2004,

 der henviser til Vladimír Železnýs anmodning om beskyttelse af immunitet i forbindelse med en straffesag, der er rejst af anklagemyndigheden i Prag - der blev givet meddelelse om denne anmodning på plenarmødet den 16. november 2004,

 der i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 3, har hørt Vladimír Železný, som anmodede om, at hans parlamentariske immunitet ikke blev ophævet,

 der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabs privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

 der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

 der henviser til artikel 27 i Den Tjekkiske Republiks forfatning,

 der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

 der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0291/2005),

1.      vedtager at ophæve Vladimír Železnýs immunitet under forudsætning af, at denne ophævelse kun gælder for den foreliggende strafferetlige forfølgelse, og at Vladimír Železný, så længe der ikke er afsagt endelig dom i denne sag, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre ham i at varetage sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet;

2.      pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Tjekkiske Republiks kompetente myndighed.

(1)

Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.


BEGRUNDELSE

I.         BAGGRUND

På mødet den 16. december 2004 meddelte formanden, at han havde modtaget en skrivelse fra anklagemyndigheden i Prag med en anmodning om ophævelse af dr. Vladimír Železnýs parlamentariske immunitet i forbindelse med sag nr. KZv 295/2003-243 i anklagemyndighedens register.

I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, henviste formanden anmodningen til Retsudvalget.

Anmodningen blev forelagt Parlamentets formand af anklagemyndigheden i Prag. Retsudvalget fastslog i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 7, at anklagemyndigheden i Prag havde kompetence til at indgive en sådan anmodning.

Anklagemyndigheden anmoder om ophævelse af parlamentarisk immunitet i forbindelse med den ovennævnte sag under henvisning til, at dr. Železný formodes at have begået handlinger, der har karakter af unddragelse af skatter, afgifter og andre bidrag i henhold til den tjekkiske straffelovs artikel 148, stk. 1 og 3, i tiden frem til den 31. december 1997, og at have medvirket til strafbare handlinger i henhold til straffelovens artikel 9, stk. 2. Efterforskningen foretages af kriminalpolitiets afdeling for korruption og økonomisk kriminalitet. Anklagemyndigheden i Prag, som har det overordnede ansvar for forundersøgelsen, anmoder om, at dr. Železný's immunitet ophæves.

Anmodningen fra anklagemyndigheden indeholder en detaljeret redegørelse for politiets anklager mod dr. Železný (Meddelelse til medlemmerne 2/2005).

Anklagemyndigheden understreger, at dr. Železný i november 2003 under straffesagen blev valgt ind i det tjekkiske Senat. Efter anmodning fra den kompetente politimyndighed vedtog senatet den 23. januar 2003 at ophæve dr. Železný's immunitet og tillade en straffesag mod medlemmet.

I henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 3, blev dr. Železný hørt af Retsudvalget. Ved denne høring forklarede dr. Železný udvalget, hvordan han opfattede sin situation i hjemlandet. Han forelagde desuden en skriftlig erklæring i engelsk oversættelse med talrige bilag og et righoldigt bevismateriale.

Dr. Železný erkendte, at politiet, mens han var senator, havde forelagt en anmodning om ophævelse af hans parlamentariske immunitet, og at han havde anmodet det tjekkiske Senat om at ophæve hans immunitet i håbet om at fremskynde efterforskningen. Det tjekkiske Senat ophævede tilsyneladende dr. Železnýs parlamentariske immunitet for de samme handlinger som dem, der udgør begrundelsen for den foreliggende anmodning.

Under høringen i udvalget forklarede dr. Železný, at han havde været udsat for politisk chikane og offentlig intimidering i de sidste seks år. Han henviste også til to af de sager, som politiet i øjeblikket efterforsker (den første sag er omhandlet i denne betænkning). Dr. Železný påstår, at der er en indbyrdes forbindelse mellem de tre sager (de andre to sager er omhandlet i to andre betænkninger).

I sin skriftlige redegørelse påpeger dr. Železný, at politiets efterforskning om ham med overlæg er blevet trukket i langdrag i årevis som led i en strategi for at forhindre politiske modstandere i at udøve fair politisk konkurrence. Dr. Železný hævder også, at sagerne imod ham er grundløse og kunstigt trækkes i langdrag for at skade hans politiske karriere.

Justitsministeren har besvaret en række spørgsmål fra Retsudvalget og har i denne forbindelse givet en forklaring på de fleste bemærkninger fra dr. Železný og har samtidig erklæret sig for overbevist om, at de myndigheder, der står for straffesagen mod dr. Železný, har handlet efter loven og ikke på nogen måde har ladet sig påvirke af regeringen eller dens medlemmer.

II.        PARLAMENTARISK IMMUNITET FOR MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET: TEKSTER OG PRINCIPPER

1.        Artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 8. april 1965(1) (herefter benævnt "protokollen"), der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for disse Fællesskaber(2), som inkorporerer bestemmelserne i artikel 9 i hver af de protokoller, der er knyttet som bilag til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, har følgende ordlyd:

"Under Europa-Parlamentets sessioner nyder medlemmerne:

(a)       på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

(b)       på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet."

2.        De anklager, der rettes mod dr. Vladimír Železný, et tjekkisk medlem af Europa-Parlamentet, vedrører begivenheder, der har fundet sted på Den Tjekkiske Republiks territorium. Dr. Železný nyder derfor godt af de samme immuniteter som dem, der tilstås medlemmerne af det tjekkiske parlament, jf. artikel 26 i den tjekkiske forfatning.

3.        Den procedure, der skal følges af Europa-Parlamentet, er fastsat i forretningsordenens artikel 6 og 7.

4.        Lige siden medlemmerne begyndte at blive valgt ved direkte valg, har Parlamentet behandlet anmodninger om ophævelse af parlamentarisk immunitet. Der kan udledes visse generelle principper af Parlamentets overvejelser; disse principper blev anerkendt i den beslutning, der blev vedtaget på mødet den 10. marts 1987(3) på grundlag af Donnez' betænkning om udkast til protokol til revision af protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 8. april 1965 for så vidt angår Parlamentets medlemmer (A2-121/86).

5.        Det virker hensigtsmæssigt at henvise til de principper, der finder anvendelse på den foreliggende sag, og at understrege, at det er nødvendigt, at afgørelser om ophævelse af immunitet har et forsvarligt retsgrundlag, således at de ikke påvirkes af betragtninger vedrørende det pågældende medlems politiske tilhørsforhold eller måske endog medlemmets nationalitet.

A.       Formålet med parlamentarisk immunitet

Parlamentarisk immunitet er ikke et privilegium, der gives til medlemmer af Parlamentet personligt, men en garanti for Parlamentets og dets medlemmers uafhængighed af andre myndigheder. Som følge af dette princip er det uden betydning, på hvilken dato de påståede lovovertrædelser har fundet sted, om de har fundet sted før eller efter valget af det pågældende medlem. Det eneste kriterium, der skal tages hensyn til, er beskyttelsen af Parlamentet som institution gennem beskyttelsen af dets medlemmer.

B.        Immunitetens varighed

Domstolen er to gange blevet anmodet om at fortolke ordene "under Europa-Parlamentets sessioner" i artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

Det fremgår af to domme fra Domstolen (dom af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og dom af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure, Sml. 1986, s. 2391), at Europa-Parlamentet afholder en session af et års varighed, hvorunder dets medlemmer nyder godt af den i ovennævnte protokol fastsatte immunitet, også i de mødefri perioder inden for sessionen.

Det følger i øvrigt af selve formålet med den parlamentariske immunitet, at den gælder, så længe mandatet løber, uanset om det drejer sig om indledning af retsforfølgning, forundersøgelser, fuldbyrdelse af allerede afsagte domme, appeller eller kassationssager.

C.       Europæisk parlamentarisk immunitet uafhængig af national parlamentarisk immunitet

Det forhold, at protokollens artikel 10, stk. 1, litra a), henviser til de immuniteter, der tilstås medlemmerne af de nationale parlamenter, betyder ikke, at Europa-Parlamentet ikke kan skabe sine egne regler, der på en måde udgør "retspraksis". Hvad angår ophævelse af parlamentarisk immunitet må immuniteten, som er den samme for medlemmer af en given nationalitet i deres nationale parlament og i Europa-Parlamentet, ikke forveksles med ophævelsen heraf, som hvert enkelt parlament har kompetencen til at træffe afgørelse om. Disse regler, som er afledt fra afgørelser vedrørende anmodninger om ophævelse af immuniteten, har skabt en fast opfattelse af begrebet europæisk parlamentarisk immunitet, som generelt er uafhængig af de forskellige procedurer i de nationale parlamenter. Hvis det ikke forholdt sig sådan, ville forskellene mellem medlemmer af et og samme parlament blive forstærket på grundlag af deres nationalitet.

6.        Ved anvendelsen af disse principper har der tegnet sig en konstant faktor i Parlamentets afgørelser, som er blevet et grundlæggende kriterium for Parlamentets svar på alle anmodninger om ophævelse af immuniteten. Immuniteten ophæves aldrig, hvis et medlem anklages for handlinger, som falder ind under medlemmets politiske virksomhed. Ud over dette kriterium er der andre hensyn, der kan tale for eller imod ophævelse af immuniteten, såsom fumus persecutionis, dvs. en formodning om, at den strafferetlige forfølgning er blevet indledt med det formål at skade medlemmet politisk (f.eks. retsforfølgning baseret på anonyme beskyldninger, anmodninger fremsat længe efter de relevante faktiske omstændigheder etc.), og særligt alvorlige anklager.

III.      BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET TIL AFGØRELSE

1.        Protokollens artikel 9 finder åbenlyst ikke anvendelse i denne sag. Absolut immunitet eller bestemmelser om ukrænkelighed gælder kun medlemmers "meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv". Også selv om det er muligt at forestille sig omstændigheder, hvor artikel 9 vil kunne finde anvendelse på et medlem i den pågældendes eget land (delegation eller møde i et af EP's udvalg, gruppemøde etc.), kan de faktiske omstændigheder og påståede strafbare handlinger, som de tjekkiske myndigheder henviser til, ikke anses for at falde ind under denne artikels anvendelsesområde.

2.        Derfor må protokollens artikel 10, stk. 1, litra a), finde anvendelse på de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i afsnit I i denne begrundelse. I bestemmelsen hedder det: "Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne […] på deres eget område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling".

3.        Artikel 27, stk. 2, i den tjekkiske forfatning lyder således:

(2)    Medlemmer af Deputeretkammeret eller Senatet må ikke strafforfølges på grund af udtalelser fremsat i Deputeretkammeret eller i Senatet eller i disses organer. Medlemmer af Deputeretkammeret eller Senatet er kun undergivet de disciplinærregler, der gælder i det kammer, de er medlem af.

Det fremgår klart af denne artikel, at det er op til de relevante kamre at ophæve immuniteten for et medlem af deputeretkammeret eller af senatet, før den pågældende kan strafforfølges. Strafforfølgning synes at omfatte politiefterforskning, og kammeret er ikke underlagt nogen begrænsninger ved afgørelsen af, om medlemmet skal nyde immunitet.

4.        I dr. Železnýs tilfælde fremgår det klart af oplysningerne fra det tjekkiske Senat, at senatet gav sit samtykke til strafforfølgningen af senator Železný i relation til de samme handlinger som dem, der nu beskrives i anmodningen fra retten i Prag

Det forhold, at senatet allerede har ophævet dr. Železnýs immunitet, tyder klart på, at han ikke nyder parlamentarisk immunitet på sit eget lands område, jf. protokollens artikel 10, stk. 1, litra a). Dette kunne være tilstrækkeligt for Europa-Parlamentet til at ophæve et af sine medlemmers immunitet (forudsat at medlemmet ikke er beskyttet af protokollens artikel 9).

5.        Som påpeget ovenfor i afsnit II.C er det dog Europa-Parlamentet, der afgør, om immuniteten skal ophæves i en konkret sag, selv om medlemmer af det nationale parlament (her det tjekkiske parlament) og medlemmer af Europa-Parlamentet fra den pågældende medlemsstat nyder de samme immuniteter (eller ingen, således som det er tilfældet for MEP'er fra Det Forenede Kongerige).

Dr. Železný gør gældende, at retsforfølgningen af ham i denne sag (og i de to andre sager) er politisk begrundet.

Europa-Parlamentet er nødt til at se nærmere på anklagerne og afgøre, om der foreligger beviser for fumus persecutionis i denne sag. Det er det afgørende spørgsmål i det konkrete tilfælde.

6.        Som Parlamentet mange gange har erklæret, ophæves immuniteten ikke, når der foreligger mistanke om, at retsforfølgelsen er baseret på et ønske om at skade medlemmets politiske virksomhed. Det er som nævnt i afsnit II C således conditio sine qua non for at ophæve immuniteten, at der ikke foreligger nogen form for fumus persecutionis.

           Hvem skal fremsætte mistanken om fumus persecutionis? Det indlysende svar er Parlamentet og over for Parlamentet, dets kompetente udvalg.

Hvordan kan man med en vis grad af sikkerhed nå frem til en sådan overbevisning? Udvalgsmedlemmernes overbevisning i tvivlsomme, uklare sager er altid en personlig overbevisning, der ikke desto mindre skal baseres på så pålidelige kendsgerninger som muligt.

Som eksempel kan nævnes, at det kompetente udvalg i tidligere valgperioder har taget hensyn til følgende faktorer:

· anmeldelse, klage eller beskyldning er fremsat anonymt·;

· anklagen fremføres med på et forsinket tidspunkt i forhold til de påståede handlinger(4);

· der er en åbenlys forbindelse mellem datoen for beskyldningen eller anmeldelsen og medlemmets valg til Parlamentet(5);

· den kendsgerning, at der er kun rejst sag mod medlemmet, selv om mere end én person kunne betragtes som ansvarlig(6);

· tilfælde, hvor anklagen var åbenlyst grundløs (f.eks. hvor det drejede sig om afgørelser, som medlemmet ikke havde ansvaret for, eller hvor der ikke fandtes noget bevis for hans medvirken i den påståede handling), eller der forelå en åbenlys hensigt om at straffe medlemmet for hans politiske virksomhed(7).

7.        I løbet af femte valgperiode har Retsudvalget fulgt disse retningslinjer og udvidet dem, når det var påkrævet.

Parlamentet besluttede ikke at ophæve immuniteten i otte tilfælde, hvor der blev taget fuldt hensyn til mistanken om fumus persecutionis, eller hvor denne indgik som et vigtigt led i afgørelsen. I visse tilfælde forelå der ikke noget klart bevis.

Det drejer sig om følgende sager: BRIE (A5-0151/00), PASCUA (A5-0032/02) og MARCHIANI (A5-0033/02), KORAKAS (A5-0245/02 og A5-0420/03), COHN-BENDIT (A5-246/03) og MARCHIANI (A5-0422/03 et A5-0423/03 ). I sammenlagt otte tilfælde havde Udvalget den opfattelse, at der forelå animus persecutionis i forskellig grad.

I de fleste tilfælde fandt Parlamentet, at der var tale om hindring af den politiske virksomhed (BRIE), tegn på misbrug i retsforfølgelsen og anklagerens adfærd (MARCHIANI-sagerne), eller at medlemmet blev retsforfulgt, fordi han var medlem af Parlamentet (KORAKAS' sag).

8.        Dr. Železnýs sag er temmelig indviklet. Udvalget skal på den ene side afveje den mistanke, som medlemmet har kastet over de beskyldninger, som de tjekkiske myndigheder har fremsat mod ham, og på den anden side den kendsgerning, at Senatet allerede har ophævet hans immunitet i samme sag, og alle de tilfredsstillende svar og forsikringer, der er blevet afgivet af det tjekkiske justitsministerium, som har samarbejdet fuldstændigt med Retsudvalget.

9.        Ikke desto mindre er der, som påpeget af dr. Železný, visse aspekter ved sagen (en noget uforholdsmæssig reaktion fra politiets side ved hans arrest, den temmelig uafklarede situation i forbindelse med den anden hovedanklagede, Novotný, en vis politichikane og retssagens varighed), der har krævet en grundig undersøgelse i Udvalget, men som ovenfor nævnt har svaret fra Senatet og forklaringerne fra justitsministeriet gjort ordføreren tilbøjelig til at råde Parlamentet til at ophæve dr. Železnýs immunitet.

           Desuden er ingen af de kriterier, der nævnes i punkt 6 og 7 i denne begrundelse, blevet klart påvist i denne sag, hvilket gør det meget vanskeligt at bedømme, om der foreligger fumus persecutionis.

10.      Det er i Parlamentets interesse at anvende princippet om fumus persecutionis med stor forsigtighed, så det ikke betragtes som et parlamentsmedlems privilegium, men som en garanti for Parlamentets uafhængighed. I denne komplekse sag kunne det være i Parlamentets interesse at give dr. Železný mulighed for at forsvare sig i de sager, der rejses mod ham.

I betragtning af sagens indviklede karakter kunne det imidlertid også være nødvendigt for Parlamentet at sikre dr. Železnýs situation, således at retsforfølgelsen af ham ikke hindrer hans arbejde som MEP.

11.      Dommeren har erklæret, at dr. Železný forbliver på fri fod, og at der ikke er nogen grund til at fængsle ham, og at intet forhindrer ham i fortsat at udøve sit hverv. Karakteren af de forhold, han anklages for, synes ikke at nødvendiggøre sådanne sikkerhedsforanstaltninger.

For at sikre, at han ikke hindres i at udføre sit arbejde som medlem af Parlamentet under sin retsforfølgelse, kan Parlamentet bruge den ret, som artikel 7, stk. 4, i forretningsordenen undtagelsesvis giver det.

Det må gøres absolut klart, at dette udelukker enhver form for frihedsberøvelse eller anden foranstaltning, der forhindrer ham i at varetage sit hverv som medlem af Parlamentet, men kun indtil domstolen afsiger sin endelige dom. Det vil sige, at når først den endelig dom er afsagt i denne sag, må dr. Železný underkaste sig den på samme måde som enhver anden borger, uden at der er behov for igen at anmode om ophævelse af hans immunitet.

Virkningen af artikel 7, stk. 4, i forretningsordenen er, at immuniteten ophæves, og retssagen således kan gå videre, men at der ikke er mulighed for at gennemføre nogen foranstaltning, der kan hindre medlemmet i at udøve sit hverv, før der afsiges endelig dom. Endelig dom omfatter også enhver form for appel, indtil alle appelmuligheder er udtømt.

IV.      KONKLUSION

På grundlag af ovenstående betragtninger, jf. artikel 7, stk. 1 og 2 i forretningsordenen, og efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af immunitet, anbefaler Retsudvalget, at Parlamentet ophæver Vladimír Železnýs parlamentariske immunitet, under den forudsætning at ophævelsen af den parlamentariske immunitet udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, og at dr. Železný, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre ham i at varetage sit mandat.

(1)

Se også artikel 9 i denne protokol: 'Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

(2)

Jf. henvisning i artikel 4, stk. 2, i akt af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanter i Europa-Parlamentet.

(3)

EFT C 99 af 13.4.1987, s. 44.

(4)

A3-0021/93, A3-0169/93, A5-246/03.

(5)

Dok-1-321/81.

(6)

A2-0090/88, A5-246/03.

(7)

A3-0247/90, A3-0076/92, A3-0077/92.


PROCEDURE

Titel

Anmodning om ophævelse af Vladimír Železný’ immunitet

Procedurenummer

2005/2011(IMM)

Anmodning om ophævelse af immunitet
  Fremsendt af
  Dato for anmodningen
  Dato for meddelelse på plenarmødet


Prague Public Prosecutor
27.8.2004
16.12.2004

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI
16.12.2004

Hjemmel i forretningsordenen

art. 6, stk. 2 og 7

Ordfører(e)
  Dato for valg

Maria Berger
19.1.2005

Oprindelig ordfører

 

Behandling i udvalg

14.9.2005

5.10.2005

6.10.2005

 

 

Dato for vedtagelse

6.10.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:
hverken/eller:

17
0
0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Berger, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Hans-Peter Mayer, Aloyzas Sakalas, Daniel Strož, Andrzej Jan Szejna, Diana Wallis, Rainer Wieland, Nicola Zingaretti, Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Nicole Fontaine, Toine Manders, Manuel Medina Ortega

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse - A6

10.10.2005

A6-0291/2005

Seneste opdatering: 6. august 2006Juridisk meddelelse