BETÆNKNING om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side

24.3.2006 - (5144/1999 – C5‑0338/1999 – 1998/0304(CNS)) - *

Udvalget om International Handel
Ordfører: Daniel Caspary

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side

(5144/1999 – C6‑0338/1999 – 1998/0304(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (5144/1999)[1],

  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2001 om situationen i Turkmenistan[2],

  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om Turkmenistan og Centralasien[3],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 133 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0338/1999),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6‑0085/2006),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Turkmenistans regeringer og parlamenter.


  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
  • [2]  EFT C 343 af 5.12.2001, s. 310.
  • [3]  EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 639.

BEGRUNDELSE

Historisk baggrund

Forbindelserne mellem De Europæiske Fællesskaber og Turkmenistan dækkes på indeværende tidspunkt af aftalen om handel samt kommercielt og økonomisk samarbejde mellem Fællesskabet og USSR af 1989. Forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Turkmenistan blev afsluttet den 24. maj 1997. Parlamentet blev hørt om partnerskabs- og samarbejdsaftalen i begyndelsen af 1998 (korresponderende udvalg: AFET, ordfører Lalumière) men vedtog ikke at udarbejde en betænkning på grund af de utilstrækkelige forbedringer i menneskerettighedssituationen. I indeværende valgperiode har Udenrigsudvalget genoptaget behandlingen af denne partnerskabs- og samarbejdsaftale (ordfører: Beglitis), og Udvalget om International Handel har udpeget ordføreren for nærværende udkast til betænkning som rådgivende ordfører for udvalgets udtalelse om partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

Den 24. februar 1998 paraferedes en interimsaftale, der skulle dække perioden frem til partnerskabs- og samarbejdsaftalen trådte i kraft, og som omhandlede handel og handelsrelaterede foranstaltninger. Udenrigsudvalget vedtog sin udtalelse om interimsaftalen den 26. maj 2000 (ordfører: Ioannis Souladakis), men ITRE, det korresponderende udvalg, vedtog ikke at gå videre med sin betænkning, igen med udgangspunkt i menneskerettighedssituationen. Denne afgørelse blev bekræftet af beslutninger, der blev vedtaget på plenarmøderne i marts 2001 og i oktober 2003.

Udvikling siden aftalen blev indledt

En væsentlig faktor i udsættelsen af arbejdet med disse aftaler var beslutningen i december 1999 om at fjerne enhver begrænsning i forbindelse med Niyazovs embedsperiode og gøre ham til præsident på livstid. Efter et formodet attentatforsøg på præsidenten i november 2002 fulgte en bølge af anholdelser af og skueprocesser mod de involverede i attentatet, hvoraf mange blev anklaget for at have forbindelser til eksiloppositionen. Dette blev fulgt op af nye drakoniske kontrolforanstaltninger i forbindelse med bevægelses- og foreningsfriheden, herunder strenge påbud om registrering af alle offentlige møder og nye registreringsbetingelser for alle religiøse grupper og grupper i civilsamfundet.

For nylig har Turkmenistan vedtaget en lov mod børnearbejde og accepteret besøg af OSCE's ordfører om nationale mindretal. Landet har dog endnu ikke ratificeret og gennemført mange af ILO's konventioner.

Situationen i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati er ikke tilfredsstillende, selv om man har indtryk af, at viljen til at føre forhandlinger om disse spørgsmål er til stede.

Turkmenistans økonomi

Turkmenistan har gennemgået den langsomste overgangsproces af alle landene i regionen. Kun ganske få statsejede virksomheder er blevet privatiseret, og regeringen fører stadig streng kontrol med produktion og eksport af gas, olie og bomuld samt andre industrier. Den tyske virksomhed Siemens og den franske virksomhed Alcatel er med til at modernisere landets telefonforbindelser. Der er imidlertid kun blevet foretaget få direkte udenlandske investeringer i landet i sammenligning med andre lande i Centralasien, der er rige på energikilder.

Ifølge BP's Statistical Review of World Energy Turkmenistan i slutningen af 2002 på 15.-pladsen i verden, hvad angår påviste gasreserver, med 1,3 % af verdens samlede reserver, og af de tidligere sovjetrepublikker blev landet kun overgået af Rusland. De påviste oliereserver udgjorde ca. 500 mio. tønder i slutningen af 2002 eller 0,1 % af hele verdens reserver. Olie og gas tegner sig for omkring tre fjerdedele af landets samlede eksportindtægter.

Landbruget udgør den anden store økonomiske sektor med næsten 30 % af BNP. Forarbejdningen af bomuld er tiltaget, således at omkring 30 % af bomuldsfibrene forarbejdes i landet (sammenlignet med 3 % i 1992). Regeringen har desuden koncentreret sig om at udvikle den petrokemiske industri.

Interimsaftalens indhold

Interimsaftalen omfatter partnerskabs- og samarbejdsaftalens bestemmelser vedrørende handel og handelsrelaterede foranstaltninger. Disse omfatter:

· mestbegunstigelsesbehandling og ophævelse af kvantitative restriktioner (underlagt beskyttelsesklausuler);

· Turkmenistans forpligtelse til inden for fem år at nå standarder for beskyttelse af intellektuel ejendomsret svarende til Fællesskabets; og

· en protokol om gensidig administrativ bistand i toldanliggender.

Respekten for demokrati og grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder beskrives som "et væsentligt element i denne aftale", og der findes en bestemmelse om, at aftalen kan opsiges med seks måneders varsel.

Skal aftalen ratificeres?

Det er klart, at menneskerettighedssituationen i Turkmenistan langt fra er tilfredsstillende, men en undersøgelse af dette spørgsmål ligger uden for Udvalget om International Handels kompetenceområde. Det bør dog anføres, at EU har indgået partnerskabs- og samarbejdsaftaler med de fire andre centralasiatiske republikker, og at hver af disse aftaler indeholder en bestemmelse om ensidig suspendering, hvis nogen af aftalens hovedprincipper fraviges. Denne bestemmelse gav EU ret til at suspendere visse elementer af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan som følge af begivenhederne i Andisjan den 13. maj 2005.

Set ud fra et handelsmæssigt perspektiv er det klart en fordel, at aftalen erstatter den løbende aftale med det tidligere Sovjetunionen. Selv om der kan være tvivl om, hvorvidt visse af aftalens elementer er realistiske, som f.eks. at Turkmenistan inden for fem år efter aftalens ikrafttræden når op på EU's standarder for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, tjener den i det mindste som en klar målestok for de fremskridt, der gøres, i overensstemmelse med WTO's regler.

Og det vigtigste aspekt: den manglende økonomiske integration mellem EU og Turkmenistan i de seneste år har ikke bidraget til at forbedre situationen for indbyggerne i Turkmenistan. Undertegnelsen af interimsaftalen bør betragtes som imødekommenhed fra EU's side over for Turkmenistan og som et forsøg på at øge befolkningens velstand via handel. EU forventer til gengæld større fremskridt. Undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen kan kun komme i betragtning, når der på effektiv vis er blevet gennemført forbedringer med hensyn til demokrati og menneskerettigheder samt økonomiske reformer.

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (23.3.2006)

til Udvalget om International Handel

om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side
(5144/1999 – C5-0338/1999 – 1998/0304(CNS))

Rådgivende ordfører: Panagiotis Beglitis

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren foreslår at henstille til Udvalget om International Handel at godkende indgåelsen af interimsaftalen med Turkmenistan om handel og handelsanliggender af følgende grunde:

1. Hvad er en interimsaftale?

Forbindelserne mellem EU og Turkmenistan er stadig baseret på aftalen fra 1989 om handel og handelssamarbejde mellem det daværende Europæiske Fællesskab og USSR. I 1997 traf man en afgørelse om at gå videre til en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Turkmenistan for at ajourføre disse forbindelser og afspejle den ændrede politiske situation. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er en ”blandet” aftale om en politisk dialog og omfatter handel med varer, investeringsanliggender og samarbejde inden for en lang række områder.

Da det normalt tager relativ lang tid at ratificere en partnerskabs- og samarbejdstale, forhandlede og iværksatte Kommissionen også en interimsaftale med Turkmenistan i 1997. I denne foreskrives – som dets navn antyder – en foreløbig gennemførelse af den del i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som vedrører handelsanliggender, og dermed lettes handelen væsentligt mellem de to parter. Rådet anmodes om at indgå denne aftale på vegne af Det Europæiske Fællesskab, og Parlamentet (korresponderende udvalg: Udvalget om International Handel) høres. (Det bør bemærkes, at mens Udvalget om International Handel er korresponderende udvalg for handelsanliggender, er Udenrigsudvalget det korresponderende udvalg for partnerskabs- og samarbejdsaftalen). Til trods for, at interimsaftalen er af mere begrænset omfang end partnerskabs- og samarbejdsaftalen, indeholder den også en bestemmelse, der muliggør en suspension i tilfælde af overtrædelse af bestemmelsen om respekt af demokrati eller menneskerettigheder.

2. Kort baggrund

I 2000 blev Parlamentet hørt om interimsaftalen. Udenrigsudvalgets ordfører på daværende tidspunkt, Souladakis, henstillede til, at aftalen godkendtes med det forbehold, at udvalget ønskede at se forbedringer i menneskerettighedssituationen, inden det udarbejdede sin betænkning om partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Det korresponderende valg for interimsaftalen besluttede imidlertid ikke at gå i gang med at udarbejde en betænkning. Sagen er nu på ny blevet forelagt for de to udvalg.

3. Den nuværende situation

Som Udenrigsudvalgets rådgivende ordfører om interimsaftalen og ordfører om den kommende partnerskabs- og samarbejdsaftalen - vil jeg gentage min forgængers henstilling ved at basere min holdning på den nye vilje fra turkmensk side til at indgå en dialog med EU om en række spørgsmål, herunder enkelte menneskerettighedssager og den udbredte holdning om, at hvis Turkmenistan isoleres mere, end det allerede er, vil der være meget længere udsigter til indførelse af demokrati og forbedring af menneskerettighedssituationen.

Afskaffelsen af dødsstraf og meddelelsen om en generel amnesti, hvilket vil medføre, at en række fanger vil blive løsladt næste år, den for nylig indførte lov mod børnearbejde og besøg af OSCE’s rapportør om nationale mindretal er alle skridt i den rigtige retning. Fremkomsten af nye virksomheder og politiske klasser, selv om det sker i meget begrænset omfang, kan meget vel blive forløberen for et civilsamfund og med tiden føre til dannelsen af politiske partier.

Lad os dog ikke gøre os nogen illusioner – det turkmenske styre er stadig et undertrykkende styre, som ledes af en præsident, der i 1999 forlængede sin embedsperiode på ubestemt tid og blev valgt uden modkandidater med 99,5 % af stemmerne.

Præsident Nijazov (eller “Turkmenbashi” – turkmenernes store leder) har oplyst, at han vil fratræde sit embede i 2010 og gøre plads til valg med flere partier. I denne etpartistat er officielle oppositionspartier pr. definition forbudt, og stramningen af den frie bevægelighed og forsamlingsfriheden efter drabsforsøget på præsidenten i 2002 fortsætter stadig. Der er streng censur, undertrykkelse af den politiske opposition, mishandling af fængslede og en omsiggribende "personkult". Myndighederne kontrollerer nærmest alle dele af det civile liv i et sådant omfang, at opera, ballet og selv bilradioer er forbudt!

Selv om Turkmenistan har nogle af verdens største naturgasreserver og betydelige olieforekomster og er en vigtig eksportør af bomuld, lever halvdelen af befolkningen i fattigdom. Landet har endnu ikke ratificeret/gennemført mange af ILO-konventionerne. Turkmenistan er neutralt og er som sådan anerkendt af FN. Det har gode forbindelser med Iran og Tyrkiet såvel som med Rusland, hvilket kunne være nyttigt i området. Det bør også bemærkes, at Turkmenistans udenrigspolitik er tæt forbundet med energi, og at adgang til eksportmarkeder er en af landets hovedmålsætninger. Til trods for at EU tydeligvis har et behov for energi, bør det også samtidig være varsom med at lade sine menneskerettighedsprincipper blive underordnet af handelshensyn.

4. Konklusion

Den overnævnte vilje til at indgå i en dialog bør hilses velkommen og er et skridt i den rigtige retning hen imod den næste fase.

Udvalget mener, at der må skabes et incitament til forbedringer i Turkmenistan, og det er derfor, at vi, syv år, efter at interimsaftalen første gang blev foreslået, mener, at det er på tide at godkende den

Vi forventer nu, at Turkmenistan - inden en drøftelse om partnerskabs- og samarbejdsaftalen er mulig - gør betydelige fremskridt på menneskerettighedsområdet.

Interimsaftalen er et tegn på EU’s gode vilje, og nu er det op til Turkmenistan at bruge denne mulighed for at leve op til den.

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  godkender ud fra en række nøje afvejede overvejelser og under forudsætning af, at Rådet knytter enhver handelsmæssig eller økonomisk aftale med den turkmenske regering til forbedringer på en række områder, navnlig menneskerettighedsområdet, indgåelsen af interimsaftalen med Turkmenistan om handel og handelsanliggender;

2.  påpeger, at en mangel på reformer og omfattende kontrol fra den turkmenske stats side har medført en udenrigspolitik, der isolerer landet fra samfundet af demokratiske stater med fri markedsøkonomi, som respekterer menneskerettighederne; bemærker, at den turkmenske økonomi ikke er baseret på frie markedsmekanismer, og at der er meget lidt privat foretagsomhed og derudover, at der er foruroligende stor indblanding i økonomien fra statens side;

3.  erkender, at selv om menneskerettighedssituationen i Turkmenistan og isoleringen af landet stadig giver anledning til alvorlig bekymring, har der ikke desto mindre været begyndende tegn på forandring, bl.a. afskaffelse af dødsstraffen og en generel amnesti for fanger; agter at udtrykke sin støtte til disse ændringer; opfordrer den turkmenske regering til at gennemføre ændringer, der afspejler anbefalingerne fra OSCE's rapportør og UNHCR; anser under forudsætning af, at ændringerne iværksættes, interimsaftalen for at være et vigtigt skridt i retning af at tilskynde Turkmenistan til at gøre flere – og hurtigere - fremskridt med at forbedre menneskerettighedssituationen og indlede en dialog om menneskerettigheder med EU;

4.  bemærker, at myndighederne desværre stadig erklærer konkurrerende politiske partier for ulovlige, undertrykker enhver form for opposition og kritik, slår ned på ikke tilladte religiøse grupper og ngo’er, kontrollerer praktisk taget alle dele af det civile liv og aktivt isolerer landets borgere fra det internationale samfund; gentager kravet om en fuldstændig og øjeblikkelig standsning af tortur af politiske modstandere, løsladelse af samvittighedsfanger, upartisk efterforskning af alle rapporter om dødsfald i politiets varetægt og adgang for uafhængige observatører til at overvære retssager;

5.  opfordrer indtrængende Turkmenistan til at give forfatningen fra 1992 et reelt indhold og fuldt ud overholde sine forpligtelser i henhold til de vigtige menneskerettighedskonventioner, som det har undertegnet;

6.  glæder sig over, at Rådet den 28. juli 2005 udnævnte Jan Kubis som Den Europæiske Unions første særlige repræsentant for Centralasien, som afspejler EU’s stigende engagement i dette vigtige område; udtrykker håb om, at Den Europæiske Unions særlige repræsentant vil bidrage til en effektiv og bedre koordineret indsats over for Turkmenistan;

7.  bemærker, at Turkmenistans neutrale status er blevet officielt anerkendt af FN, og at landet har gode forbindelser med Iran og Tyrkiet og tætte bilaterale forbindelser med Rusland; er klar over, at med nogle af verdens største naturgasreserver og betydelige olieforekomster er Turkmenistans udenrigspolitik tæt forbundet med energi;

8.  påpeger, at selv om aftalen primært vedrører handelsanliggender, udgør respekt for demokrati og menneskerettigheder en væsentlig del af den samarbejdsstrategi, man agter at føre i forbindelse med interimsaftalen og en eventuel kommende ratifikation af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, og at dette indebærer en betingelsesløs anvendelse af bestemmelsen om menneskerettigheder og demokrati; gør Turkmenistan opmærksom på, at EU er rede til at suspendere dele af denne aftale med de stater, som ikke overholder den pågældende bestemmelse, hvilket var tilfældet med Usbekistan i oktober 2005;

9.  understreger, at det forventer at se yderligere og kontrollerbare beviser for betydelige forbedringer af menneskerettighedssituationen, inden det henstiller til en ratifikation af partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

10.  minder om sin anmodning til Kommissionen om at forelægge oplysninger om menneskerettighedssituationen senest i marts 2006.

PROCEDURE

Titel

Forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side

Procedurenummer

5144/1999 – C5-0338/1999 – 1998/0304(CNS)

Korresponderende udvalg

INTA

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET
16.9.2004

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Panagiotis Beglitis
13.9.2004

Behandling i udvalg

23.11.2005

20.3.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.3.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

-:

0:

40

7

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Angelika Beer, Panagiotis Beglitis, André Brie, Elmar Brok, Philip Claeys, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Jana Hybášková, Toomas Hendrik Ilves, Michał Tomasz Kamiński, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Emilio Menéndez del Valle, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Raimon Obiols i Germà, Cem Özdemir, Alojz Peterle, João de Deus Pinheiro, Mirosław Mariusz Piotrowski, Hubert Pirker, Paweł Bartłomiej Piskorski, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Emil Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Marek Maciej Siwiec, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Charles Tannock, Ari Vatanen, Karl von Wogau, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Irena Belohorská, Alexandra Dobolyi, Patrick Gaubert, Jaromír Kohlíček, Ģirts Valdis Kristovskis, Miguel Angel Martínez Martínez, Aloyzas Sakalas, Tatjana Ždanoka

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

PROCEDURE

Titel

Forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side

Referencer

5144/1999 – C5-0338/1999 – 1998/0304(CNS)

Dato for høring af EP

13.12.1999

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

16.9.2004

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

16.9.2004

 

 

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

 

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

Nej

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Daniel Caspary

18.1.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Forenklet procedure - dato for afgørelse  Dato for afgørelse

 

Anfægtelse af retsgrundlaget
  Dato for udtalelse fra JURI

 

 

 

Ændring af bevillingsrammen
  Dato for udtalelse fra BUDG

 

 

 

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet

 

Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet


Behandling i udvalg

12.7.2005

22.2.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.3.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Enrique Barón Crespo, Daniel Caspary, Giulietto Chiesa, Sajjad Karim, Caroline Lucas, David Martin, Javier Moreno Sánchez, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antolín Sánchez Presedo, Frithjof Schmidt

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse

24.3.2006

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)