INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening
27.4.2006 - (12062/1/2005 – C6‑0055/2005 –2003/0210(COD)) - ***II
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Christa Klaß
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening
(12062/1/2005 – C6‑0055/2005 –2003/0210 (COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets fælles holdning (12062/1/2005 – C6‑0055/2005),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0550)[2],
– der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2005)0282)[3],
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
– der henviser til forretningsordenens artikel 62,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0146/2006),
1. godkender den fælles holdning som ændret;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| Rådets fælles holdning | Ændringsforslag |
Ændringsforslag 1 Titel | |
|
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening |
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 1 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Et centralt krav i europæisk vandpolitik er forebyggelse og påbuddet om minimering. Hertil hører en klargørelse af, at direktivet ikke blot skal opstille regler for beskyttelsen af grundvand mod forurening, men tillige mod forringelse. Der mangler tydeligvis en klar forståelse af forskellen mellem regler om forebyggelse og regler om efterbehandling. Forebyggelse er specielt vigtigt i forbindelse med grundvand, fordi det er meget dyrt og tidskrævende at rense det - i det omfang det overhovedet er muligt. | |
Ændringsforslag 2 Betragtning 1 | |
|
(1) Grundvand er en værdifuld naturressource, der skal beskyttes mod kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med grundvandsafhængige økosystemer og i forbindelse med anvendelse af grundvand til vandforsyning til menneskeligt forbrug. |
(1) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan må beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med grundvandsafhængige økosystemer og i forbindelse med anvendelse af grundvand til vandforsyning til menneskeligt forbrug. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 2 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Disse supplerende ændringer er af særlig betydning, fordi grundvandsforekomster er selvberoende økosystemer og skal beskyttes som sådanne. Dette må i det mindste én gang komme tydeligt til udtryk. | |
Ændringsforslag 3 Betragtning 1 a (ny) | |
|
|
(1a) Grundvand er den største og mest følsomme forekomst af ferskvand i EU, og det er frem for alt den primære kilde til den offentlige forsyning med drikkevand. Beskyttelsesniveauet i forbindelse med nye udledninger, emissioner og tab må som minimum være sammenligneligt med niveauet for overfladevand i god kemisk tilstand. Ved forureninger eller forringelser opstår der ofte uoprettelige skader. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 4 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
I nogle af EU's medlemsstater, f.eks. i Østrig og Tyskland, hentes drikkevand overvejende fra grundvandet og sendes overvejende uden kemisk behandling direkte til forbrugerne. Den behandling, der måske foretages, sker for at fjerne jern og mangan med henblik på at forhindre korrosion eller at udvirke en æstetisk eller smagsmæssig forbedring, ikke for at rense det. | |
Ændringsforslag 4
Betragtning 1 b (ny)
|
|
(1b) Grundvand skal beskyttes på en måde, så man kan opnå drikkevand af god kvalitet ved blot at rense det, som specificeret i de mål, der er beskrevet i artikel 7, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger1. |
|
|
_____________ 1 EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Direktivet ændret ved afgørelse nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1). |
Begrundelse
Genindsættelse af betragtning 2 i den tekst, Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen. Grundvandet er den vigtigste kilde til drikkevand i Europa. Foranstaltninger til beskyttelse af grundvand bør derfor være præventive og udformet med henblik på at bevare denne situation og skabe forbedringer, når det ikke er tilfældet.
Ændringsforslag 5 Betragtning 3 | |
|
(3) For at beskytte miljøet som helhed og ikke mindst menneskers sundhed bør skadevoldende koncentrationer af skadelige forurenende stoffer i grundvandet undgås, forebygges eller mindskes. |
(3) For at beskytte miljøet som helhed og ikke mindst menneskers sundhed må skadevoldende koncentrationer af skadelige forurenende stoffer i grundvandet undgås, forebygges eller mindskes. |
Ændringsforslag 6
Betragtning 6 a (ny)
|
|
(6a) Beskyttelsen af grundvand kan i nogle områder kræve ændret praksis i landbrug og skovbrug, hvilket kan medføre indkomsttab. Dette problem bør behandles i forbindelse med udarbejdelsen af planer for landdistrikters udvikling under den fælles landbrugspolitik efter reformen. |
Begrundelse
Genindføjelse af ændringsforslag 8 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005.
Det er kun for nitrat og pesticider, at der i bilag I fastsættes forpligtende kvalitetsnormer for grundvand. Disse stoffer frigøres hovedsagelig i forbindelse med landbrugsvirksomhed. Hvor vanskelig, dyr og tidskrævende en forringelse er, viser rapporterne om gennemførelsen af nitratdirektivet. Der skal derfor projekteres med hjælp fra Fællesskabet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
Ændringsforslag 7
Betragtning 13
|
(13) Medlemsstaterne bør under visse omstændigheder have tilladelse til at indrømme undtagelser fra foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvandet. |
(13) Medlemsstater, der under visse omstændigheder indrømmer undtagelser fra foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvandet, skal gøre dette på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier og begrunde undtagelserne i vandområdeplanerne. |
Begrundelse
Betragtning 13, som først blev indsat i Rådets udkast, er formuleret for vagt og giver det indtryk, at det kan være muligt at fastsætte undtagelser vilkårligt. Ændringsforslaget er i overensstemmelse med betragtning 30 i vandrammedirektivet og giver et klart signal om behovet for gennemsigtige kriterier for undtagelser.
Ændringsforslag 8 Betragtning 13 a (ny) | |
|
|
(13a) Der bør foretages en analyse af konsekvenserne for miljøbeskyttelsesniveauet og for virkeliggørelsen af det indre marked af medlemsstaternes anvendelse af forskellige kvalitetskrav (tærskelværdier) for grundvand efter revisionen heraf. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 9 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Dette krav fra EP er så meget mere presserende, som det efter forestillingerne i den fælles holdning fortsat overlades til medlemsstaterne, hvorvidt de vil fastsætte tærskelværdier, og i givet fald for hvilke af stofferne i bilag II, del B. | |
Ændringsforslag 9
Betragtning 13 b (ny)
|
|
(13b) Der bør udføres forskning for at finde frem til bedre kriterier for kvalitet og beskyttelse af grundvandsøkosystemet. Om nødvendigt bør den indvundne viden finde anvendelse i forbindelse med gennemførelsen eller revisionen af dette direktiv. |
Begrundelse
Genindføjelse af ændringsforslag 9 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005.
Ændringsforslag 10
Betragtning 14 a (ny)
|
|
(14a) I tråd med artikel 11, stk. 3, litra f), i direktiv 2000/60/EF bør lagring og genoprettelse af grundvand anses for en praksis, der er acceptabel med tilladelse, og som bør anerkendes som en værdifuld metode i vandressourceforvaltningen. |
Begrundelse
Genindsættelse af betragtning 15 som vedtaget af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen. Kunstig indvinding af grundvand bruges som et naturligt system til regulering gennem oplagring af overfladevand, hvorved de sæsonbetingede udsving i adgangen til overfladevand bliver udjævnet, samtidig med at der skabes en vedvarende og bæredygtig kilde til produktion af drikkevand. Det er nødvendigt at understrege, at denne praksis er acceptabel med tilladelse.
Ændringsforslag 11 Artikel 2, stk. 3 | |
|
3) "væsentlig og vedvarende opadgående tendens": statistisk signifikant stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator, som udgør en miljømæssig risiko, der kræver, at tendensen vendes, jf. artikel 5 |
3) "væsentlig og vedvarende opadgående tendens": statistisk og miljømæssigt signifikant stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvandet, der kræver, at tendensen vendes, jf. artikel 5 |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 18 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Med den foreslåede ændring ville medlemsstaterne blive forpligtet til at indrette deres bestræbelser på at vende tendenser, der kunne få miljømæssigt signifikante følger. Dette koncept ville også være effektivt ud fra både et miljø- og et omkostningssynspunkt. Hvis man bibeholdt ordene "som udgør en miljømæssig risiko", ville man acceptere en tendens til "opfyldning". | |
Ændringsforslag 12 Artikel 2, stk. 4 a (nyt) | |
|
|
4a) "Forringelse": enhver nok så ubetydelig, menneskeskabt og vedvarende stigning i koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet i forhold til status quo. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 21 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Alle begreber, der er anvendt i lovteksten, og som er nødvendige for udlægningen af denne og direktivets formål, må defineres. I vandrammedirektivet defineres i artikel 2, nr. 33, alene begrebet "forurening". Dette medfører - også i vandrammedirektivet - begrebslige uklarheder, som kan være af ganske stor betydning for beskyttelsen af grundvandet. | |
Ændringsforslag 13 Artikel 2, stk. 4 b (nyt) | |
|
|
4b) "Baggrundskoncentration": koncentrationen af et stof i en grundvandsforekomst svarende til ingen, eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 22 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Alle begreber, der anvendes i lovteksten, og som er nødvendige for udlægningen af denne og direktivets formål, må defineres. Formuleringen er tilpasset ordlyden i den fælles holdning. | |
Ændringsforslag 14 Artikel 2, stk. 4 c (nyt) | |
|
|
4c) Et stofs "basislinje-koncentration" i en grundvandsforekomst: den gennemsnitlige koncentration målt i løbet af referenceårene 2007 og 2008 på grundlag af de overvågningsprogrammer, der er indført i henhold til artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 24 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Alle begreber, der anvendes i lovteksten, og som er nødvendige for udlægningen af denne og direktivets formål, må defineres. | |
Ændringsforslag 15 Artikel 3, stk. 1, afsnit 1 a (nyt) | |
|
|
Kvalitetskravene og tærskelværdierne for grundvands gode kemiske tilstand er baseret på de human- og økotoksikologiske kriterier, som er grundlaget for definitionen af forurening i artikel 2, nr. 33, i direktiv 2000/60/EF. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 27 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Kriterierne for de tilladte koncentrationer af forurenende stoffer i grundvand, hvorved den gode kemiske tilstand endnu ikke er opgivet, må rette sig efter farebegrebet i definitionen på forurening i artikel 2, nr. 33, i vandrammedirektivet. Ifølge den almene faglige forståelse er denne grænse defineret ved de human- og økotoksiologiske tærskelværdier for grundvand. | |
Ændringsforslag 16 Artikel 4, stk. 2, litra a | |
|
a) grundvandskvalitetskravene som anført i bilag I og de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3 og bilag II, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster; eller |
a) grundvandskvalitetskravene som anført i bilag I og de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3 og bilag II, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, og der på grundlag af relevante overvågningsresultater ikke er tegn på, at betingelserne i punkt 2.3.2. i bilag V til direktiv 2000/60/EF ikke er opfyldt; eller |
Begrundelse | |
Tilgængelige oplysninger og overvågningsresultater angående overfladevand og terrestriske økosystemer bør systematisk anvendes som supplement til de relativt sparsomme oplysninger om kemiske tilstande baseret på grundvandsovervågningsnet. Baseret på EP-ændringsforslag 29 og 65. | |
Ændringsforslag 17 Artikel 4, stk. 2, litra b, nr. iii | |
|
iii) kravene i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF i givet fald er opfyldt, jf. punkt 4 i bilag III til nærværende direktiv |
iii) kravene i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF er opfyldt, jf. punkt 4 i bilag III til nærværende direktiv |
Begrundelse | |
De pågældende ord bør udgå, således at det sikres, at alt grundvand bestemt til indvinding af drikkevand altid beskyttes fuldt ud. Delvis genindføjelse af Parlamentets ændringsforslag 29 med henblik på at sikre, at alt grundvand bestemt til indvinding af drikkevand altid beskyttes fuldt ud. | |
Ændringsforslag 18 Artikel 3, stk. 2 a (nyt) | |
|
|
2a. Hvis i en grundvandsforekomst eller i en gruppe af grundvandsforekomster det naturlige, geogent betingede indhold af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer, for hvilke der er fastsat tærskelværdier i henhold til del B i bilag II, er højere end disse tærskelværdier, bestemmer summen af det naturlige indhold og de fastsatte tærskelværdier det punkt, hvor grundvandet går fra god til dårlig tilstand. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 91 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Eftersom de i Europa meget forskellige naturlige indhold ikke kan komme i betragtning ved udregningen af kvalitetsnormer, må det lægges fast, hvad der sker, når allerede de naturlige indhold - de såkaldte baggrundsværdier - overstiger kvalitetsnormerne. I sådanne tilfælde skal de forhøjede naturlige indhold gælde som kvalitetsnorm/tærskelværdi. | |
Ændringsforslag 19 Artikel 3, stk. 2 b (nyt) | |
|
|
2b. På baggrund af en sammenligning med overvågningsværdiernes aritmetiske gennemsnit sker der en efterprøvning af, om kvalitetskravene for grundvand opfyldes, på hvert målested i en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, der er blevet klassificeret som truet/truede på grundlag af en analyse i medfør af artikel 5 i direktiv 2000/60/EF. Måleværdier på enkelte målesteder, som ikke opfylder kvalitetskravene for grundvand, har kun indflydelse på klassificeringen, såfremt det pågældende målested ifølge en sagkyndig vurdering, jf. nærværende direktivs bilag I og II, er repræsentativ for belastningen af grundvandsforekomsten eller en del heraf.
|
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 28 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Klassificeringen ud fra måleresultaterne af grundvandsforekomster som værende i god eller dårlig tilstand er et centralt element i direktivet. Der må derfor opstilles entydige regler for denne klassificering. Er et målested ikke repræsentativt for en grundvandsforekomst eller i det mindste for en del af den, medtages det ikke. En klassificering forudsætter således altid, at der også foreligger en ekspertvurdering. | |
Ændringsforslag 20 Artikel 4 a (ny) | |
|
|
Artikel 4a |
|
|
Revision af listen over kvalitetskrav for grundvand i bilag I og af listen over tærskelværdier, som medlemsstaterne skal fastlægge i medfør af bilag II |
|
|
Fem år efter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år |
|
|
- reviderer Kommissionen listen over kvalitetskrav for grundvand i bilag I og listen over tærskelværdier, der fastlægges i medfør af del B i bilag II , navnlig på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne forelægger i forbindelse med forvaltningsplanerne, den videnskabelige og tekniske udvikling og en udtalelse fra det i artikel 16, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF omhandlede udvalg |
|
|
- udarbejder Kommissionen, under særlig hensyntagen til sammenligneligheden af de af medlemsstaterne fastlagte tærskelværdier, disses indvirkninger på de berørte erhvervssektorers konkurrencedygtighed, overholdelsen af eksisterende frister og en vurdering af opnåede fremskridt henimod en sænkning af grundvandsbelastningerne, en overbliksrapport og fremlægger om nødvendigt efter proceduren i traktatens artikel 251 forslag til et direktiv om ændring af listen over forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer og/eller de tilhørende koncentrationer af forurenende stoffer. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 36 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Med dette forslag skal det på den ene side sikres at listen over forurenende stoffer og grundvandskvalitetskravene (tærskelværdierne) med regelmæssige mellemrum bliver revideret, og at Europa-Parlamentet inddrages i lovgivningen. På den anden side er det tvingende nødvendigt, at de tærskelværdier, som medlemsstaterne skal fastsætte, underkastes en vurdering ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. | |
Ændringsforslagets ordlyd er blevet tilpasset den fælles holdnings terminologi og tidsfrister. | |
Ændringsforslag 21 Artikel 5, stk. 2 | |
|
2. Medlemsstaterne vender tendenser, som udgør en væsentlig risiko for skade på vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed eller legitim nuværende eller potentiel anvendelse af vandmiljøet på grundlag af det indsatsprogram, der er omhandlet i artikel 11 i direktiv 2000/60/EF, med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. |
2. Medlemsstaterne vender tendenser, som i forhold til basislinje-koncentrationen udgør en væsentlig risiko for skade på vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed eller legitim nuværende eller potentiel anvendelse af vandmiljøet på grundlag af det indsatsprogram, der er omhandlet i artikel 11 i direktiv 2000/60/EF, med henblik på progressivt at mindske forureningen af grundvandet og forebygge en forringelse. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 38 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Indsatsprogrammerne skal også forhindre forringelser, jf. artikel 1, stk. 2, i den fælles holdning. | |
Ændringsforslag 22 Artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra a | |
|
a) alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at forsøge at hindre udledning af alle farlige stoffer til grundvand. Medlemsstaterne tager ved identifikationen af disse stoffer især hensyn til farlige stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt punkt 1-6 i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, og til stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 7-9 i nævnte bilag, når disse anses for at være farlige; |
a) alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at hindre udledning af alle farlige stoffer til grundvand. Medlemsstaterne tager ved identifikationen af disse stoffer især hensyn til farlige stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt punkt 1-6 i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, og til stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 7-9 i nævnte bilag, når disse anses for at være farlige. Stoffer, der er blevet godkendt i henhold til en EU-godkendelsesprocedure på grundlag af en risikovurdering for grundvand eller overholdelse af en forsigtighedsreferenceværdi med henblik på at holde grundvandet rent, eller som er ved at gennemgå en sådan godkendelsesprocedure, skal ikke betragtes som farlige i henhold til dette direktiv. |
Begrundelse | |
Hvis et stof i forbindelse med en godkendelsesprocedure, der er fastsat i europæisk ret, allerede har været genstand for intensive undersøgelser med henblik på at få fastslået, at det er ufarligt for grundvandet, og det er blevet konkluderet, at stoffet er sikkert, og der er givet tilladelse til anvendelse af stoffet på nøje fastlagte vilkår, ville det være selvmodsigende at betegne stoffet som "farligt" i andre fællesskabsbestemmelser. Den foreslåede ændring skal således sikre sammenhængen i fælleskabsretten. | |
Ordene "forsøge at" skaber retsusikkerhed og svækker den gældende ordning i henhold til direktiv 80/68/EØF. Ændringsforslaget genindsætter Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til artikel 6, og lovgivningen bringes i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i det gældende grundvandsdirektiv 80/68/EØF. | |
Ændringsforslag 23 Artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b | |
|
b) for så vidt angår de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, som ikke anses for at være farlige, og eventuelle andre ufarlige forurenende stoffer, som ikke er nævnt i det pågældende bilag, som medlemsstaterne anser for at udgøre en nuværende eller potentiel forureningsrisiko, alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse udledning til grundvand for at sikre, at sådanne udledninger ikke medfører forringelse af grundvandets gode kemiske tilstand, ikke medfører væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer i grundvand og ikke på anden måde medfører forurening af grundvand. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til fastslået bedste praksis, herunder bedste miljøpraksis og bedste tilgængelige teknologi, der er specificeret i den relevante fællesskabslovgivning. |
b) for så vidt angår de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, som ikke anses for at være farlige, og eventuelle andre ufarlige forurenende stoffer, som ikke er nævnt i det pågældende bilag, som medlemsstaterne anser for at udgøre en nuværende eller potentiel forureningsrisiko, alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse udledning til grundvand for at sikre, at sådanne udledninger ikke medfører forringelse af grundvand. Disse foranstaltninger skal som minimum tage hensyn til fastslået bedste praksis, herunder bedste miljøpraksis og bedste tilgængelige teknologi, der er specificeret i den relevante fællesskabslovgivning. |
Begrundelse | |
At forhindre nye forringelser eller forureninger af grundvandet i form af nye udledninger er det vigtigste reguleringsfelt for dette direktiv (og egentlig også allerede for direktiv 80/68/EØF, som træder ud af kraft i 2013). Det emissionsprincip, der gælder for dette direktiv, bør holde sig strengt til principperne om forebyggelse og omsorg, samt om bekæmpelse af skadelige miljøpåvirkninger, således som det er indskrevet i EF-traktaterne. | |
Ændringsforslag 24 Artikel 6, stk. 1, afsnit 2 | |
|
Med henblik på fastsættelsen af foranstaltninger som nævnt i litra a) eller b) kan medlemsstaterne som første skridt identificere, under hvilke omstændigheder de forurenende stoffer, der er anført i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, især essentielle metaller og metalforbindelser som nævnt i punkt 7 i det pågældende bilag, skal betragtes som farlige eller ufarlige. |
udgår |
Begrundelse | |
Afsnittet bør udgå, da det skaber forvirring. Der er fastlagt klare procedurer til identificering af farlige stoffer i det gældende direktiv og i vandrammedirektivet. Definitionerne i vandrammedirektivet og gældende fællesskabsprocedurer for identificering af farlige stoffer skal overholdes i forbindelse med grundvand. | |
Ændringsforslag 25 Artikel 6, stk. 1, afsnit 2 a (nyt) | |
|
|
Indsatsprogrammerne kan omfatte egnede foranstaltninger af retlig, administrativ eller aftalemæssig karakter. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 40 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Inden for grundvandsbeskyttelse har man, foruden retlige og administrative instrumenter, i stigende grad set frivillige og aftalemæssige foranstaltninger på grundlag af kooperation stå deres prøve. Når det gælder en målrettet grundvandsbeskyttelse, og når proportionalitetsprincippet skal overholdes, bør aftalemæssige og kooperative instrumenter fortrinsvis benyttes i tilfælde, hvor de lige fuldt sikrer, at målet nås. | |
Ændringsforslag 26 Artikel 6, stk. 2 | |
|
2. Der tages hensyn til udledningen af forurenende stoffer fra diffuse forureningskilder, der har indvirkning på grundvandets kemiske tilstand, når som helst det er teknisk muligt. |
udgår |
Begrundelse | |
Denne bestemelse bør udgå, da den svækker kontrollen med diffus forurening og skaber retsusikkerhed. Meget små mængder forurenende stoffer, som ikke udgør nogen risiko, er allerede omfattet af undtagelserne i stk. 3, litra a)-d). | |
Ændringsforslag 27 Artikel 6, stk. 3, litra f | |
|
f) er resultatet af indgreb i overfladevand med henblik på bl.a. at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke og med henblik på forvaltning af vand og vandveje, herunder på internationalt plan. Sådanne aktiviteter, herunder fældning, oprensning, flytning og deponering af sedimenter i overfladevand, finder sted i overensstemmelse med generelle bindende regler og, i givet fald, med tilladelser og godkendelser, der er udstedt på grundlag af sådanne regler, og som medlemsstaterne har udarbejdet med henblik herpå, forudsat at sådanne udledninger ikke bringer de miljømæssige mål, der er opstillet for de pågældende vandforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i direktiv 2000/60/EF, i fare. |
f) er resultatet af indgreb i overfladevand med henblik på bl.a. at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke og med henblik på forvaltning af vand og vandveje, herunder på internationalt plan. Sådanne aktiviteter, herunder fældning, oprensning, flytning og deponering af sedimenter i overfladevand, finder sted i overensstemmelse med generelle bindende regler og, i givet fald, med tilladelser og godkendelser, der er udstedt på grundlag af sådanne regler, og som medlemsstaterne har udarbejdet med henblik herpå, forudsat at sådanne udledninger ikke bringer de miljømæssige mål, der er opstillet for de pågældende vandforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/60/EF, i fare. |
Begrundelse | |
Hele stk. 1, litra b), er relevant, ikke kun nr. ii), men også nr. i) "forebyggelse" og nr. iii) "opadgående tendens hidrørende fra menneskelig aktivitet". | |
Ændringsforslag 28 Artikel 6, stk. 3, afsnit 1 a (nyt) | |
|
|
Undtagelser i henhold til litra a) til f) kan kun indrømmes, når medlemsstaternes kompetente myndigheder har konstateret, at grundvandet og navnlig dets kvalitet overvåges. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 46 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Dette overvågningsforbehold fra direktiv 80/68/EØF vedrørende udledninger, der kunne true grundvandet, er hverken medtaget i direktiv 2000/60/EF eller i det foreliggende direktiv. Det er imidlertid det vigtigste instrument for fuldbyrdelsen og gennemførelsen af bestemmelserne om forebyggelse. Artikel 8 i direktiv 2000/60/EF gælder kun den generelle kvalitetsovervågning af grundvandsforekomstens tilstand, og dette er som regel ikke tilstrækkeligt til at registrere sådanne udledninger. | |
Ændringsforslag 29 Artikel 6, stk. 4 | |
|
4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal føre en oversigt over de i stk. 3 omhandlede undtagelser med henblik på at kunne meddele dem til Kommissionen, på anmodning. |
4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal føre en oversigt over de i stk. 3 omhandlede undtagelser med henblik på at kunne meddele dem til Kommissionen, på anmodning, og skal som et supplement til indsatsprogrammet, jf. artikel 11 i direktiv 2000/60/EF, fremsende en oversigt over undtagelserne. |
Begrundelse | |
I overensstemmelse med det generelle princip i vandrammedirektivet skal anvendelsen af undtagelser altid indberettes. | |
Ændringsforslag 30 Artikel 6 a (ny) | |
|
|
Artikel 6a |
|
|
Målemetoder |
|
|
1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en fuldstændig beskrivelse af målemetoderne for hvert af de stoffer, for hvilke der for Fællesskabet eller nationalt er fastsat kvalitetskrav for grundvand.
|
|
|
2. Kommissionen vurderer, om målemetoderne er fuldt sammenlignelige, og hvorvidt forskelle mellem metoder kan føre til skævheder, der kan medføre en fejlagtig eller uens anvendelse af nærværende direktiv i Fællesskabet. Lokale klimaforhold og jordbundstyper er de afgørende faktorer. |
|
|
3. På grundlag af denne vurdering godkender eller afviser Kommissionen medlemsstaternes målemetoder. |
|
|
4. Hvis Kommissionen afviser de målemetoder, en medlemsstat har forelagt, forelægger medlemsstaten en revideret udgave af målemetoderne til godkendelse, jf. stk. 1-3. |
|
|
5. De godkendte målemetoder tages i brug i alle medlemsstater inden den i artikel 8 i direktiv 2000/60/EF fastsatte dato. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 41 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Det er væsentligt for en fælles og fair omsættelse af dette direktiv, at der hersker forståelse om metoderne til måling af forureningen i grundvand. Alle medlemsstater bør måle forurening på grundlag af sammenlignelige tærskelværdier. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at godkende målemetoder, dersom disse i valør er i overensstemmelse med miljømålsætningerne. | |
Ændringsforslag 31 Artikel 6 b (ny) | |
|
|
Artikel 6b |
|
|
Forskning og oplysning |
|
|
Kommissionen fremmer i forståelse med medlemsstaterne udbredelse af oplysning om allerede eksisterende metoder til måling og beregning af parametrene for beskrivelse og overvågning af grundvandsmagasiner samt ny forskning til forbedring af de eksisterende teknologier for overvågning og forvaltning af grundvandsforekomster og deres kvalitet, herunder hvad angår grundvandsøkosystemer. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 100 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
EP anser det for nødvendigt, at forskning i grundvand som økosystem nyder større støtte inden for rammerne af Fællesskabets forskningsprogrammer. | |
Ændringsforslag 32
Artikel 6 b (ny)
|
|
Artikel 6b |
|
|
Beskyttelse af kurbade og helsebringende kilder |
|
|
Kommissionen og medlemsstaterne fastlægger en fælles metode til definition af beskyttelsesområder for de grundvandsmagasiner, der forsyner kurbade og helsebringende kilder, med henblik på at sikre, at disse beskyttelsesområder respekteres i forbindelse med industri- og byplanlægning. |
Begrundelse
Kurbade og helsebringende kilder er ikke taget med i Kommissionens forslag, selv om det drejer sig om det vand, der har den højeste kvalitet i EU. Det er nødvendigt at sikre en særlig beskyttelse af de grundvandsmagasiner, der forsyner dem, og træffe forebyggende foranstaltninger på overfladen.
Ændringsforslag 33 Artikel 8 | |
|
Bilag II, III og IV kan tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF under hensyn til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er omhandlet i samme direktivs artikel 13, stk. 7. |
Del A i Bilag II og bilag III og IV kan tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF under hensyn til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er omhandlet i samme direktivs artikel 13, stk. 7. |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 55 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Del A bør falde ind under komitologiproceduren, men ikke Del B. Del B i bilag II, som Rådet har nyformuleret, indeholder listen over stoffer, for hvilke medlemsstaterne som minimum skal fastsætte grundvandskvalitetskrav (tærskelværdier). Denne liste kan ikke ændres ved komitologiproceduren, men kun efter traktatens artikel 251 efter den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. | |
Ændringsforslag 34
Artikel 8, stk. 1 a (nyt)
|
|
Rådet fastlægger en fælles metode til katalogisering af grundvandsmagasiner med henblik på gennemførelsen af Inspire-programmet. Medlemsstaterne påbegynder indsamlingen af data i dette øjemed, når nærværende direktiv træder i kraft. |
Begrundelse
Der er behov for fastlæggelse af en metode til indsamling af data med henblik på indførelsen af Inspire-programmet vedrørende bl.a. digitalisering af data for grundvandsforekomster, der for tiden er under behandling i Europa-Parlamentet. Det er med dette for øje nødvendigt, at medlemsstaterne begynder at involvere sig i metodologien for indsamling af data.
Ændringsforslag 35 Artikel 10, stk. 1 a og 1 b | |
|
|
Kommissionen udarbejder en rapport, i hvilken det særskilt for hver medlemsstat vurderes, om gennemførelsen af direktivet har ført til indbyrdes forskellige niveauer for miljøbeskyttelse, grundvandsforringelser og konkurrenceforvridninger. |
|
|
På grundlag af denne rapports konklusioner forelægger Kommissionen i påkommende tilfælde inden den 31. december 2015 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. |
|
|
|
Ændringsforslag 36 Bilag I, punkt 1, tabellen, kolonne 3, række 2, bemærkning | |
|
Hvad angår aktiviteter, der er omfattet af direktiv 91/676/EØF, skal de nødvendige programmer og foranstaltninger i forbindelse med denne værdi (dvs. 50 mg/l) være i overensstemmelse med nævnte direktiv.1 |
udgår |
|
1 Aktiviteter, der ligger uden for anvendelsesområdet for direktiv 91/676/EØF, er ikke omfattet af denne bestemmelse. |
|
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 60 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Denne bemærkning i forbindelse med fodnoten kunne betyde, at der stilles forskellige krav til de økonomiske sektorer, for så vidt angår forurening med nitrat. Dette kritiseres såvel af Europa-Parlamentet som af nogle medlemsstater. Denne bemærkning medfører retsusikkerhed. | |
Ændringsforslag 37 Bilag I, punkt 1, tabellen, kolonne 3, række 2, bemærkning (ny) | |
|
|
Kvalitetskravet gælder for alle forekomster af grundvand, undtagen hvor drikkevandsnormerne for pesticider og deres relevante omdannelsesstoffer er strengere end 0.1 µg/l. I disse områder finder drikkevandsnormerne anvendelse. Den samlede koncentration af pesticider og deres omdannelsesstoffer i alle grundvandsforekomster må ikke overstige 0,5μg/l. |
Begrundelse | |
Genindsættelse af ændringsforslag 62 som vedtaget af EP ved førstebehandlingen. Kvalitetskrav for pesticider og deres omdannelsesstoffer i drikkevand kan være mindre end 0,1 mg/l. I de tilfælde bør de strengere bestemmelser finde anvendelse. Direktiv 98/83/EF fastsætter en tærskelværdi for den samlede mængde af pesticider og dermed forbundne stoffer. Denne tærskel bør også medtages i dette direktiv for at sikre en hensigtsmæssig beskyttelse af grundvandet. | |
Ændringsforslag 38 Bilag I, punkt 1, tabellen, fodnote 3 | |
|
3 "I alt" er lig med summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren. |
3 "I alt" er lig med summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter. |
Begrundelse | |
Ny tekst fra Rådet; uden denne tilføjelse kan fodnotens tekst misforstås. | |
Ændringsforslag 39 Bilag II, del B, punkt 1 | |
|
1. Stoffer eller ioner, der både kan forekomme naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter |
1. Stoffer eller ioner, der både kan forekomme naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter |
|
Arsen Cadmium Bly Kviksølv Ammonium Klorid Sulfat |
Arsen Cadmium Bly Kviksølv Ammonium |
|
|
1a. Indikatorer, der både kan forekomme naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter |
|
|
Klorid Sulfat |
Begrundelse | |
Genindføjelse af ændringsforslag 90 fra førstebehandlingen, vedtaget den 28. april 2005. | |
Klorid og sulfat er ikke forurenende stoffer, hvilket bør komme tydeligt til udtryk. | |
Ændringsforslag 40 Bilag III, punkt 4, litra -a (nyt) | |
|
|
-a) virkningerne af de forurenende stoffer i grundvandsforekomsten |
Begrundelse | |
Dette er forudsætningen for kravene i litra a-d) | |
Ændringsforslag 41 Bilag IV, del B, indledning | |
|
I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne vende identificerede væsentlige og vedvarende opadgående tendenser, hvor disse tendenser udgør en risiko for skade på tilknyttede vandøkosystemer, direkte afhængige terrestriske økosystemer, menneskers sundhed eller legitime nuværende eller potentielle anvendelser af vandmiljøet, under hensyntagen til følgende krav: |
I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne vende identificerede væsentlige og vedvarende opadgående tendenser under hensyntagen til følgende krav: |
Begrundelse | |
Økosystemet grundvand må i sin egen ret beskyttes mod forurening og forringelse (jf. artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, artikel 1 i den fælles holdning og Rådets begrundelse under II. Mål: "idet der tillægges forebyggelse en ganske særlig betydning, da det selv efter at have fjernet forureningskilden er en møjsommelig og vanskelig proces at genoprette kvaliteten af grundvandet"). | |
Ændringsforslag 42 Bilag IV, del B, punkt 1, litra c | |
|
c) tendensens stigningstakt og muligheden for at vende den betyder, at et senere udgangspunkt for foranstaltninger til at vende tendensen fortsat vil gøre det muligt at forebygge eventuelle miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem. |
udgår |
Begrundelse | |
Set ud fra et forebyggelsessynspunkt er denne undtagelse uacceptabel (se også begrundelsen til ændringsforslag 28). Det må ikke ske, at en fare erkendes, og der ikke bliver grebet ind. | |
Ændringsforslag 43 Bilag IV, del B, punkt 1, afsnit 2 | |
|
2. Så snart et udgangspunkt er blevet fastlagt for en grundvandsforekomst, der er karakteriseret som truet, jf. punkt 2.4.4 i bilag V til direktiv 2000/60/EF og del B, punkt 1, i nærværende bilag, kan det ikke ændres i løbet af en seksårig vandområdeplan som omhandlet i artikel 13 i direktiv 2000/60/EF. |
udgår |
Begrundelse | |
Bilag IV opstiller regler for at vende tendensen, hvilket er et vigtigt instrument til forebyggelse. Der bør ikke findes forskellige regelsæt for berørte økonomiske sektorer (se også begrundelsen til ændringsforslaget til bilag I, tabellen, kolonne 3, bemærkning). I overensstemmelse med ordførerens ændringsforslag 36 og EP-ændringsforslag 60, vedtaget ved førstebehandlingen den 28. april 2005. | |
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0145.
- [2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [3] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
På grund af de lange diskussioner og den faglige afklaring, siden vandrammedirektivet trådte i kraft, havde Europa-Parlamentet forventet et bedre direktiv for beskyttelse af grundvandet, som skulle have ført til et klarere, mere målrettet og mere gennemførligt regelsæt. Efter Europa-Parlamentets opfattelse lever hverken Kommissionens forslag eller Rådets fælles holdning op til pålægget i artikel 17 i direktiv 2000/60/EF.
Europa-Parlamentets væsentligste kritikpunkter er som følger:
- Den fælles holdning indeholder kun ringe substantielle forbedringer af grundvandsbeskyttelsen sammenlignet med den gældende lovgivning i vandrammedirektivet (2000/60/EF) i forbindelse med Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, som jo også kun er i kraft til 2013.
- Grundvandet som selvberoende økosystem ignoreres.
- Kravene til beskyttelse af grundvandet er derfor heller ikke orienteret mod bevarelse af et grundvand, der er så uberørt som muligt.
- Den gode kvalitet af drikkevand fra grundvand, som kan udvindes så at sige kildefrisk uden rensning i mange dele af Europa, er dermed ikke længere garanteret.
- Princippet om en almindelig udbredt og forebyggende beskyttelse af grundvandet opgives, og den receptororienterede og partielle grundvandsbeskyttelse cementeres.
- Der mangler en klar skelnen mellem forebyggelse og efterbehandling. Det vigtigste reguleringsområde for datterdirektivet om grundvand må være forebyggelse, dvs. at nye udledninger ikke må få lov til at blive til omfattende saneringstilfælde på længere sigt.
- Der åbnes op for betydelige spillerum for medlemsstaterne, når det gælder skøn, især i forbindelse med vurdering af grundvands kemiske tilstand, ved retningslinjerne for at vende tendenser til stigende belastning og ved fastsættelsen af udgangspunktet for at vende tendensen.
- Derved forhindres en homogen omsættelse af både vandrammedirektivet og dette datterdirektiv - f.eks. bestemmelserne om tendensreguleringen - allerede i ansatsen.
- Ligeledes vanskelig- eller umuliggøres derved en sammenlignelighed i hele EU af både tærskelværdier og vurdering af grundvandets kemiske tilstand og mulige beskyttelses- eller saneringsforanstaltninger selv under forhold, der ellers er sammenlignelige.
- Det største grundvandsproblem, der blev identificeret ved statusopgørelsen - nemlig grundvandets belastning med nitrat - overlades i praksis fortsat til nitratdirektivet.
- Der anvendes desuden mange ikke-definerede begreber og fakta, og den fælles holdning er i visse passager svært forståelig og ikke konkret.
- Den i vandrammedirektivets artikel 17 krævede præcisering af den grundsætning, at vurderingen af grundvands gode kemiske tilstand principielt skal være resultatet af kvalitetsnormer, har ikke fundet sted. Også kriterierne for opstilling af de nationale tærskelværdier er så vage, at man udelukker muligheden for at nå frem til sammenlignelige regler for efterbehandling eller beskyttelsesniveauer på samme måde som for overfladevand, skønt grundvandet er vores største vandforekomst og udgør den egentlige drikkevandsreserve.
Især det forhold, at medlemsstaterne overlades stort spillerum for skøn, rejser spørgsmålet, hvorfor datterdirektivet om vand i form af denne fælles holdning er nødvendigt som europæisk lovgivning. De ofte vage og fortolkningskrævende formuleringer rimer heller ikke godt med princippet om "better regulation", som europæisk lovgivning skulle være rettet ind efter, de fører ikke til en retsforenkling, og de fremmer da slet ikke gennemførligheden i medlemsstaterne.
Positivt ved den fælles holdning er det, at der i og med forpligtelsen til at fastsætte nationale tærskelværdier for stofferne i bilag II, del B, opstår et vist pres på medlemsstaterne om at foretage sig noget. Erfaringerne med medlemsstaternes omsættelse af nitratdirektivet dokumenterer dog desværre, at dette håb ofte kun kan blive til virkelighed gennem tidrøvende og møjsommelige retssager mod medlemsstaterne for overtrædelser af traktaten.
Hvis Europa-Parlamentet skal kunne acceptere den fælles holdning, anser det derfor yderligere forbedringer for uomgængelige. Disse forbedringer fremgår af ændringsforslagene.
1) Økosystemet grundvand i forbindelse med beskyttelsesmålene
Emissions-ansatsen fra det gamle grundvandsdirektiv (80/68/EØF) må overtages fuldt ud af det nye grundvandsdirektiv for at sikre bestemmelserne om forebyggelse i grundvandsbeskyttelsen og dermed forhindre eller begrænse en forringelse af grundvandet gennem nye udledninger. Ifølge artikel 4 i direktiv 2000/60/EF er det målet at beskytte økosystemet grundvand som sådant mod forurening og forringelse.
2) Forurening/forringelse
I nær sammenhæng hermed står klarheden over de anvendte begreber. Det forbud mod forringelse, som krævedes i vandrammedirektivet, må sættes mere konsekvent igennem. Endvidere er det også vigtigt at definere begrebet "forringelse" i dette direktivs artikel 2. Dermed klarlægges de begrebslige uklarheder mellem forurening og forringelse, hvilket heller ikke med den ønskede tydelighed fremgik af direktiv 2000/60/EF. Dette gælder også bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, litra b). Formuleringen i den fælles holdning ville for de i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF omtalte forurenende stoffers vedkommende tillade en opfyldning af grundvandet med nye indirekte udledninger, indtil man havde nået tærskelværdien for dårlig kemisk tilstand. Allerede ved førstebehandlingen udtalte Europa-Parlamentet sig herimod med adskillige ændringsforslag. Om end disse forurenende stoffer udgør "en reel eller potentiel forureningsfare", ville denne bestemmelse således tillade en fare for, at der opstår nye saneringstilfælde på længere sigt. Dette lever ikke op til en streng forebyggende indsats og står i modsætning til forbuddet mod direkte udledning i artikel 11, stk. 3, litra j), i direktiv 2000/60/EF og til artikel 6, stk. 1, litra a), i den fælles holdning. For gennemførelsen ville dette betyde: den direkte udledning af disse forurenende stoffer er forbudt, men hvis der sker en nedsivning gennem et jordlag, uanset dettes beskaffenhed, er det dog tilladt.
3) Forholdet mellem direktiverne om beskyttelse af grundvand og nitratdirektivet
Både den første statusopgørelse over omsættelsen af vandrammedirektivet og beretningen om direktiv 91/676/EØF, det såkaldte nitratdirektiv, for tidsrummet 2000 til 2003 dokumenterer, at de gennemførte foranstaltninger, herunder bestemmelsen om at overholde godt landmandskab, ikke har ført til en tydelig sænkning af grundvandsbelastningen i vandindvindingsområder, der udnyttes landbrugsmæssigt. Både med nitratdirektivet, vandrammedirektivet og datterdirektivet for vand stilles der krav til landbruget. Det er derfor af stor betydning at undgå dobbeltregulering og entydigt at forklare relationen mellem de forskellige direktiver. Dette er efter ordførerens opfattelse ikke lykkedes med de regler, den fælles holdning fastsætter desangående, dvs. "bemærkningen" i bilag I og bestemmelserne i bilag IV. Disse bestemmelser medfører yderligere uklarheder og spillerum for fortolkninger. Europa-Parlamentet afviser dette og anser det tværtimod for uomgængeligt, at landbruget som den erhvervsgren, der i det væsentlige berøres af disse reguleringer, modtager støtte fra fællesskabet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
4) Tærskelværdier, som skal fastsættes nationalt/Revisionsklausul
I den fælles holdning gøres det alene til medlemsstaternes ansvar at fastsætte kvalitetskrav for grundvand (tærskelværdier) for så vidt angår stofferne i bilag II, del B, som skal gælde som kriterier for klassificering som værende af god kemisk tilstand eller for en vending af tendensen i tilfælde, hvor der er konstateret stigende grundvandsbelastninger. Derved forpurres efter ordførerens opfattelse målsætningen om en almindelig udbredt beskyttelse af grundvandet, idet konkurrenceforvridninger er forprogrammeret gennem vidt forskellige omsættelser af direktivet i medlemsstaterne.
Målet for en europæisk lovgivning må være at skabe fælles, europæiske regler.
Efter Europa-Parlamentets overbevisning er det derfor specielt vigtigt, at konsekvenserne og effektiviteten af denne regulering efterprøves efter et vist tidsrum. En sådan gennemgang må også omfatte listen over forurenende stoffer, grundvandskvalitetsnormerne og tærskelværdierne i bilag I og II og om fornødent føre til en revision af dette direktiv med inddragelse af Europa-Parlamentet efter proceduren om fælles beslutningstagning i henhold til traktatens artikel 251.
PROCEDURE
|
Titel |
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening | ||||||
|
Referencer |
12062/1/2005 – C6-0055/2006 – 2003/0210 (COD) | ||||||
|
Dato for EP's førstebehandling - P.nr. |
28.4.2005 |
||||||
|
Kommissionens forslag |
KOM(2003)0550 – C5-0447/2003 | ||||||
|
Kommissionens ændrede forslag |
|||||||
|
Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning |
15.2.2006 | ||||||
|
Korresponderende udvalg |
ENVI | ||||||
|
Ordfører(e) |
Christa Klaß |
| |||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||
|
Behandling i udvalg |
22.2.2006 |
25.4.2006 |
|
|
| ||
|
Dato for vedtagelse |
25.4.2006 | ||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: 0: |
50 0 1 | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Liam Aylward, Johannes Blokland, John Bowis, Frederika Brepoels, Hiltrud Breyer, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jillian Evans, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Gyula Hegyi, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Marie-Noëlle Lienemann, Jules Maaten, Riitta Myller, Péter Olajos, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Jonas Sjöstedt, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund and Anders Wijkman. | ||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Margrete Auken, Bairbre de Brún, Christofer Fjellner, Vasco Graça Moura, Jutta D. Haug, Henrik Lax, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Pál Schmitt, Claude Turmes and Glenis Willmott | ||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||||
|
Dato for indgivelse |
27.4.2006 |
| |||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... | ||||||