BETÆNKNING om Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale

15.9.2006 - (5428/2006 – C6–0073/2006 – 2006/0804 (CNS)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Claude Moraes

Procedure : 2006/0804(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0279/2006
Indgivne tekster :
A6-0279/2006
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale

(5428/2006 – C6–0073/2006 – 2006/0804 (CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Republikken Østrigs initiativ (5428/2006)[1],

–       der henviser til artikel 44 i Rådets retsakt af 3. december 1998 om vedtægten for Europols personale (herefter benævnt "vedtægten"),

–       der henviser til artikel 39, stk. 1, i EU-traktaten, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0073/2006),

–       der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Den demokratiske kontrol med Europol (KOM(2002)0095),

–       der henviser til sin henstilling til Rådet af 30. maj 2002 om Europols fremtidige udvikling og fulde integration i Den Europæiske Unions institutionelle system[2],

–       der henviser til sin henstilling til Rådet af 10. april 2003 om Europols fremtidige udvikling[3],

–       der henviser til sin holdning af 7. juli 2005 om Storhertugdømmet Luxembourgs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg[4],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0279/2006),

A.     der henviser til, at Parlamentet ikke er blevet hørt - eller informeret - om nogen af de operationelle og organisatoriske foranstaltninger vedrørende Europol, eller om Europols aktuelle aktiviteter og fremtidige programmer til opfyldelse af EU's og medlemsstaternes behov; der endvidere henviser til, at denne mangel på information gør det umuligt for Parlamentet at vurdere, hvorvidt den foreslåede retsakt er relevant og fyldestgørende; der påpeger, at der er et presserende behov for at gøre Europol til et EU-agentur med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og tilsynet, og at Rådet ved at blokere for fremskridt i denne henseende ikke lever op til sit ansvar,

1.      forkaster Republikken Østrigs initiativ;

2.      opfordrer Republikken Østrig til at trække sit initiativ tilbage;

3.      pålægger sin formand at sende denne holdning til Rådet og Kommissionen, samt til Republikken Østrigs regering.

  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
  • [2]  EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 144.
  • [3]  EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 588.
  • [4]  EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 450.

BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet er blevet anmoder om en udtalelse om Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale.

Formålet med det østrigske forslag er at ændre bestemmelserne vedrørende ansættelsesvilkårene for alle ansatte. Hensigten med forslaget, der skal vedtages enstemmigt af Rådet, er at ajourføre vedtægten og især ansættelsesforholdene for personale i finansinspektørens kontor og i styrelsesrådets sekretariat.

Europa-Parlamentet erkender, at Europol spiller en stor rolle som led i EU's sikkerhedsstruktur. Der er sket fremskridt med hensyn til samarbejde om og udveksling af oplysninger om analyser vedrørende kriminalitet og organiseret forbrydelse. Ifølge ordføreren er det for at fremme samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål i EU nødvendigt at indføre fælles normer inden for medlemsstaterne, hvilket kun kan ske, hvis Europol gives reel status af et EU-agentur. Udviklingen af Europol er på Kommissionens dagsorden[1], og Kommissionen fremsætter eventuelt forslag om omdannelse af denne mellemstatslige organisation til et EU-organ i anden halvdel af 2006. Omstruktureringen af Europol vil tilsyneladende ligeledes blive prioriteret højt på EU's justits- og indenrigsministres møder. Rådets arbejdsgruppe er i færd med at udarbejde reformforslag, som vil blive forelagt EU's justits- og indenrigsministre på deres møde senest den 1. juni 2006[2]. Europols mandat skal revideres, så det operationelt bliver mere effektivt, og så det bliver muligt at forbedre politisamarbejdet hen over grænserne.

Det er selvfølgelig af yderste vigtighed for organisationens stabilitet at forbedre og ajourføre personalevedtægten, da dette vil medvirke et bedre arbejdsmiljø. Ordføreren er imidlertid af den opfattelse, at forslaget bør vurderes mere generelt i lyset af den seneste udvikling omkring Europol. Som allerede nævnt gennemgår organisationen med rette for øjeblikket en omstrukturering.

Europa-Parlamentet har adskillige gange understreget nødvendigheden af demokratisk kontrol, databeskyttelse, gennemsigtighed (aktindsigt) og ansvarlighed i forbindelse med Europol, dog hidtil uden nogen reaktion fra Rådet. Ordføreren støtter fuldt ud den generelle reform af Europol, forudsat at ovenstående elementer indgår i reformen. På nuværende tidspunkt forekommer det imidlertid ikke at være i overensstemmelse med Parlamentets krav at udarbejde en udtalelse om det foreliggende initiativ, som Rådet har anmodet Parlamentet om en udtalelse om.

Mere gennemsigtighed er påkrævet for at styrke Europols rolle som EU's organ for politisamarbejde. Eventuelle senere forslag om Europols fremtid skal omfatte nedenstående spørgsmål, og kun i så fald kan Europa-Parlamentet udtale sig herom. En del aspekter er altafgørende for Parlamentet og kan tjene som udgangspunkt for yderligere overvejelser:

1.        Protokoller om ændring af Europol-konventionen

Det er vigtigt at bemærke, at den oprindelige Europol-konvention, der blev undertegnet den 26. juli 1995, er blevet ændret af tre protokoller[3], som endnu ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater, og som derfor ikke er trådt i kraft. Formålet med disse protokoller er at øge Europols rolle som den centrale europæiske retshåndhævende organisation. I de pågældende protokoller blev der sat fokus på de protokoller, som medlemsstaterne er stødt på i deres daglige samarbejde med Europol og i samarbejdet mellem Europol og tredjelande[4]. Det er derfor overraskende, at medlemsstater - der har vist politisk vilje til forandring i forbindelse med forhandlingerne og Rådets vedtagelse af protokollen - nu er uvillige til at gå videre med den interne ratificeringsproces. Desuden udsendte medlemsstaterne et klart signal om en udvidelse af Europols fremtidige rolle i forbindelse med vedtagelsen af EU's forfatningstraktat, men synes på nuværende tidspunkt at tøve med at tage de nødvendige skridt til gennemførelse af de ændringer, som de allerede har bakket op om. På trods af Det Europæiske Råds henstilling til medlemsstaterne vedrørende ratificeringen af alle protokoller inden udgangen af 2004 er der endnu ikke sket noget fremskridt[5]. Ratificeringen af de tre protokoller har tilsyneladende en meget høj prioritet, således som det østrigske formandskab har understreget på den internationale konference på højt plan om Europols fremtid, da der ellers vil opstå en kløft mellem den politiske vilje og den praktiske gennemførelse af beslutningerne. Det ville sandsynligvis være det rette tidspunkt nu at erstatte den europæiske konvention med en afgørelse fra Rådet[6].

2.        Aktindsigt i Europols dokumenter

Struktureringen af Europol daterer tilbage til begyndelsen af 1990'erne og må betragtes som det tidligste bevis på et samarbejde om håndhævelse af fællesskabsretten. Der har allerede i en række år været problemer med især adgangen til dets dokumenter, dvs. princippet om tilgængelighed. Gensidig udveksling af oplysninger er allerede en af Europols opgaver[7]. Det er imidlertid uheldigt, at medlemsstaternes pligt - i henhold til Europol-konventionen - til at levere data til Europol kun er af moralsk karakter. En sådan forpligtelse ville være mere effektiv, hvis den var juridisk bindende[8]. Dette krav kan opfyldes, hvis Europol omdannes til et europæisk agentur, da der så i givet fald ville blive indført fælles europæiske normer.

Europa-Parlamentet bør overvåge Europols aktiviteter for at gøre det mere ansvarlig. Parlamentet har ofte anmodet om at få Europols årsberetning og rapporten om databeskyttelse udarbejdet af den fælles kontrolinstans for databeskyttelse, men hidtil uden noget resultat[9]. Protokollen[10] omhandlede en række af disse spørgsmål, herunder aktindsigt i Europol-dokumenter[11], underretning af Europa-Parlamentet i henhold til høringsproceduren og muligheden for, at Rådets formandskab eller dets repræsentant og Europols direktør kan give fremmøde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse med Europol[12]. På trods af visse bestemmelser i protokollen, som endnu ikke er ratificeret, om gennemsigtighed, står det klart, at den kendsgerning, at Europa-Parlamentet på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for på lige fod med Rådet at blive inddraget i udnævnelsen og afskedigelsen af Europols direktør, er et klart udtryk for Parlamentets utilstrækkelige kontrol med Europol. Europols forpligtelse til at informere Europa-Parlamentet ved fremsendelse af en almindelig beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år, en plan over Europols fremtidige aktiviteter og den femårige finansieringsplan er endnu ikke blevet indfriet[13].

Situationen synes ikke at være særlig tilfredsstillende. Man kunne hævde, at Europol er en europæisk efterretningstjeneste[14], og at det derfor bør prioritere sikkerhed frem for gennemsigtighed. Det fremgår imidlertid klart af beskrivelsen af dets arbejdsopgaver, at organet hovedsageligt leverer oplysninger og analyser, men at det ikke har nogen udøvende beføjelser. I det såkaldte område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er en sådan ubalance mellem sikkerhedsmål og gennemsigtighed ikke længere acceptabel.

Konklusioner

Europol kan yde medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder en omfattende støtte med hensyn til at forebygge og bekæmpe alvorlige former for international organiseret kriminalitet. Af de ovennævnte årsager kritiserer Europa-Parlamentet imidlertid manglen på tilstrækkelig demokratisk kontrol, gennemsigtighed og ansvarlighed hos dette organ på både nationalt og europæisk plan. Ordføreren slår kraftigt til lyd for, at Europols struktur og arbejdsmetoder ændres på en sådan måde, at Europa-Parlamentet får de nødvendige midler til at overvåge Europols aktiviteter og dermed opfylde sin opgave, nemlig er at sikre den demokratiske kontrol.

Derfor - og i overensstemmelse med Parlamentets sædvanlige praksis - foreslår ordføreren, at dette initiativ, som Rådet har bedt Parlamentet om en udtalelse om, forkastes.

  • [1]  Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, Bruxelles den 10.6.2005, 9778/2/05/REV 2 JAI 207, s. 18.
  • [2]  Europols fremtid, optionspapir, overvejelser om resultatet af debatten om Europols fremtid under Østrigs formandskab, maj 2006.
  • [3]  Europol-konventionen skal ratificeres af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatninger (jf. artikel 43 i konventionen).
  • [4]  Den anden protokol (Rådets afgørelse af 28.11.2002) omhandler f.eks. Europols deltagelse i medlemsstaternes fælles efterforskningshold og understreger og styrker Europols rolle som et centralt koordineringsorgan for medlemsstaternes efterforskning. Den tredje protokol (den såkaldte "danske protokol", Rådets afgørelse af 27.11.2003) ensretter bl.a. de interne procedurer, som til dato har forsinket og stadig forsinker Europols arbejde, og giver Europol mulighed for at oprette nye databaser for at lette analysearbejdet; desuden fremmer den tredjelandes deltagelse i Europols analysearbejde og udvider Europa-Parlamentets rettigheder.
  • [5]  Bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet; politisamarbejde i Europa: Europols rolle, indlæg ved Jens Henrik Højbjerg, Europol´s vicedirektør, på det fællesparlamentariske møde den 18.10.2005, s. 2.
  • [6]  Formandens resumé fra konferencen på højt plan om Europols fremtid (23.-24.2.2006), Europol 20 CATS 63, Bruxelles, den 29.3.2006, 7868/06, s. 3.
  • [7]  Europol-konventionen, Rådets retsakt af 26.7.1995, afsnit II.
  • [8]  Formandens resumé fra konferencen på højt plan om Europols fremtid (23.-24.2.2006), Europol 20 CATS 63, Bruxelles, den 29.3.2006, 7868/06, s. 6-7.
  • [9]  Moraes' betænkning om Storhertugdømmet Luxembourgs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg (5429/2005 - C6-0037/2005 - 2005/0803(CNS), A6‑0139/2005, s. 6.
  • [10]  Protokollen (EFT C 2 af 6.1.2004, s. 1-12) om ændring af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen), Rådets retsakt af 27.11.2003.
  • [11]  Ibid, artikel 32 a, nr. 17, s. 7.
  • [12]  Ibid, artikel 34, nr. 18, s. 7.
  • [13]  Ibid, artikel 28, stk. 10, og artikel 35, stk. 4.
  • [14]  Arbejdsprogram 2007, Europol, Haag, den 31.3.2006, s. 3.

PROCEDURE

Titel

Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale

Referencer

5428/2006 – C6-0073/2006 –2006/0804(CNS)

Dato for høring af Europa-Parlamentet

28.2.2006

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE
14.3.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG
14.3.2006

 

 

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

BUDG
5.7.2006

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet


 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Claude Moraes
27.4.2006

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

20.6.2006

13.7.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

13.9.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alexander Alvaro, Alfredo Antoniozzi, Mihael Brejc, Michael Cashman, Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, Fausto Correia, Panayiotis Demetriou, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Lilli Gruber, , Timothy Kirkhope, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Barbara Kudrycka, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Sarah Ludford, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Hubert Pirker, Lapo Pistelli, Martine Roure, Ioannis Varvitsiotis, Stefano Zappalà, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Marco Cappato, Bárbara Dührkop Dührkop, Maria da Assunção Esteves, Anne Ferreira, Roland Gewalt, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in 't Veld, Antonio Tajani, Kyriacos Triantaphyllides

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Manolis Mavrommatis, Thomas Wise

Dato for indgivelse

15.9.2006

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...