BETÆNKNING om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

25.1.2007 - (KOM(2006)0815 – C6‑0036/2007 – 2006/0271(CNS)) - *

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Jan Andersson

Procedure : 2006/0271(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0008/2007
Indgivne tekster :
A6-0008/2007
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

(KOM(2006)0815 – C6‑0036/2007 – 2006/0271(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0815)[1],

 der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0036/2007),

 der henviser til forretningsordenens artikel 51,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6‑0008/2007),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslagÆndringsforslag

Ændringsforslag 1

Henvisning 3 a (ny)

 

(3a) I forbindelse med den fuldstændige revision af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, der skal gennemføres i 2008, bør Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid, under alle omstændigheder mindst fem måneder, til at udøve sin rådgivende funktion i henhold til artikel 128, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Begrundelse

Denne anmodning tager hensyn til, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken i 2008 kan blive ændret betydeligt, og i så fald bør Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid til fuldt ud at udøve sin rådgivende funktion i henhold til artikel 128, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Ordføreren og koordinatorerne for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender besluttede kun at fremsætte et "proceduremæssigt ændringsforslag" med henvisning til Parlamentets ret til en egentlig høring om de kommende retningslinjer for beskæftigelsespolitikken. Anmodningen tager hensyn til, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken i 2008 kan blive ændret betydeligt, og i så fald bør Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid til fuldt ud at udøve sin rådgivende funktion i henhold til artikel 128, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Den nye treårige styringscyklus, der blev indført i 2005 i forbindelse med revisionen af Lissabon-strategien, og som sammenholder retningslinjerne for beskæftigelse med de generelle økonomiske retningslinjer, giver medlemsstaterne mulighed for at skræddersy de nationale Lissabon-programmer og tilgodese deres nationale behov.

Kommissionens årlige evaluering af de nationale reformprogrammer viser, at beskæftigelsen er stigende og arbejdsløsheden faldende. Produktivitetsvæksten og jobkvaliteten ligger imidlertid fortsat under det niveau, EU har behov for. På trods af at gennemførelsesrapporterne viser, at medlemsstaterne har taget mange af de skridt, som er nødvendige for at gennemføre programmerne, er det kun få medlemsstater, der har valgt en fuldt integreret livscyklustilgang til beskæftigelsen. Der er behov for en yderligere indsats for at opnå sidste års målsætning om, at alle unge, som har afsluttet skolen eller universitetet, kan få tilbudt arbejde, uddannelse eller andre foranstaltninger, der kan fremme deres integration på arbejdsmarkedet, før de har været ledige i seks måneder. Der er fortsat store kønsforskelle, og adgangen til børnepasning til en overkommelig pris er fortsat et problem i en række medlemsstater, hvilket gør det vanskeligere at forene arbejdsliv og familieliv. Medlemsstaterne har desuden kun i begrænset omfang gjort fremskridt med at modernisere lovgivningen om sikkerhed i beskæftigelsen.

Med hensyn til den generelle situation mener ordføreren, at Parlamentet kan bidrage til en bedre forvaltning af Lissabon-strategien, såfremt Parlamentet sikres den nødvendige tid (mindst fem måneder) til fuldt ud at udøve sin rådgivende funktion ved udarbejdelsen af de retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker. Eftersom EU-institutionerne, herunder Parlamentet, nu har behov for at spille en større rolle med hensyn til at udpege svagheder i medlemsstaternes reformprogrammer, kunne Parlamentet følge udviklingen i medlemsstaterne mere aktivt. Hvad angår landespecifikke anbefalinger, kunne Parlamentet drøfte, under hvilke omstændigheder og på hvilken måde landespecifikke anbefalinger kunne være mest nyttige. Som en af de vigtigste aktører i den politiske proces har Europa-Parlamentet også den politiske magt til at intensivere sin indsats for at forbedre kvaliteten i den offentlige debat om økonomiske reformer og for at fremme beskæftigelsen.

PROCEDURE

Titel

Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

Referencer

KOM(2006)0815 – C6-0036/2007 – 2006/0271(CNS)

Dato for høring af EP

12.1.2007

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL
17.1.2007

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM
17.1.2007

ITRE
17.1.2007

ECON
17.1.2007

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse

FEMM
22.1.2007

ITRE
22.1.2007

ECON
23.1.2007

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

Nej

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Jan Andersson

13.12.2006

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Forenklet procedure - dato for afgørelse  Dato for afgørelse

22.11.2006

Anfægtelse af retsgrundlaget
  Dato for udtalelse fra JURI

 

 

 

Ændring af bevillingsrammen
  Dato for udtalelse fra BUDG

 

 

 

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
- dato for afgørelse på plenarmødet

 

Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet

 

Behandling i udvalg

23.1.2007

 

 

 

 

Dato for vedtagelse

24.1.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jan Andersson, Alexandru Athanasiu, Roselyne Bachelot-Narquin, Jean-Luc Bennahmias, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Ona Juknevičienė, Jan Jerzy Kułakowski, Jean Lambert, Raymond Langendries, Elizabeth Lynne, Mary Lou McDonald, Thomas Mann, Mario Mantovani, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, José Albino Silva Peneda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Françoise Castex, Richard Howitt, Gabriele Stauner, Patrizia Toia, Georgios Toussas, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Herbert Bösch, Pedro Guerreiro

Dato for indgivelse

25.1.2007

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...