BETÆNKNING om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien

15.10.2007 - (2007/2097(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Sahra Wagenknecht

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien

(2007/2097(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien" (KOM(2005)0532),

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Samordning af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked" (KOM(2006)0823),

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik" (KOM(2006)0825),

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Mod en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U" (KOM(2006)0728),

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Hidtidige fremskridt og næste skridt hen imod et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag" (KOM(2006)0157),

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer" (KOM(2006)0824),

− der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater[1],

− der henviser til sin beslutning af 13. december 2005 om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag[2],

− der henviser til den uformelle samling i Rådet (økonomi og finans) den 10. og 11. september 2004 og den uformelle samling i Rådet (økonomi og finans) den 7. og 8. april 2006,

− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Fjernelse af selskabsskattemæssige hindringer for små og mellemstore virksomheder i det indre marked – udkast til en mulig pilotordning for hjemstatsbeskatning" (KOM(2005)0702),

− der henviser til Kommissionens EU-skatteundersøgelse af 10. september 2004[3],

− der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005, 15.-16. december 2005 og 23.-24. marts 2006,

− der henviser til OECD's rapport om skadelig skattekonkurrence fra 1998,

− der henviser til Kommissionens rapport fra 2006 om beskatningsstrukturerne i Den Europæiske Union i perioden fra 1995-2004,

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0391/2007),

A. der henviser til, at man i de nationale skattesystemer i stadig højere grad er nødt til at tage højde for globaliseringen af økonomien, og at behovet for akkumulering af menneskelig kapital i et videnbaseret samfund afføder en voldsom stigning i de offentlige udgifter,

B. der henviser til, at 27 forskellige skattesystemer i Den Europæiske Union udgør en hindring for et velfungerende indre marked, åbner store muligheder for udhuling af skattegrundlag, f.eks. gennem skattetænkning, medfører betydelige yderligere udgifter for grænseoverskridende handel og erhvervsvirksomhed til administration og overholdelse af skattereglerne, forhindrer selskabsomstrukturering, gør EU-virksomheder mindre konkurrencedygtige på globalt plan og fører til tilfælde af dobbeltbeskatning,

C. der henviser til, at det i Parlamentets beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden[4] understreges, at enhver fremtidig ordning med egne indtægter i Den Europæiske Union skal respektere princippet om medlemsstaternes fiskale suverænitet og fiskale neutralitet, og at der også som et alternativ på lang sigt nævnes en fællesskabsskat eller nye nationale skatter, der skal gå direkte til Den Europæiske Union,

D. der henviser til, at skattekonkurrencen i Den Europæiske Union har ført og fører til økonomiske fordele i hele EU på grund af et dynamisk selskabsmiljø, men at en passende skattekoordinering på EU-plan, der ikke skal være et forsøg på en skatteharmonisering, kan sikre, at endnu flere virksomheder, ansatte og forbrugere kan nyde godt af fordelene ved skattekonkurrence,

E. der henviser til, at skatteprovenuet fra kapital i en række lande i Den Europæiske Union er steget takket være den øgede generelle økonomiske vækst og især etableringen af mange nye virksomheder og deres betydelige profitvækst i modsætning til de lande, hvor provenukapaciteten er faldet som følge af langsommere vækst,

F. der henviser til, at de generelle beskatningsniveauer i de forskellige medlemsstater varierer mellem 28,4 og 50,5 % af BNP, hvilket giver forskellige indvirkninger på økonomien,

G. der henviser til, at det i betragtning af F&U's indvirkning på vækst og beskæftigelse er nødvendigt at overveje en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U,

H. der henviser til, at en opfyldelse af målene i Lissabon-strategien kræver øget koordinering af medlemsstaternes skattepolitik; der henviser til, at Den Europæiske Union er nødt til at opbygge en specifik økonomisk og social ramme, som kan omdanne den konkurrencemæssige fordel, der ligger i mangfoldigheden i kulturel arv og intellektuel kapital, til en innovationsdrevet vækst,

I. der henviser til, at visse elementer i den nuværende opsplitning af skattesystemerne udgør smuthuller, der åbner op for skatteunddragelser; der henviser til, at det skatteprovenu, der går tabt som følge af svig og skatteunddragelser beløber sig til mellem 200 og 250 mia. EUR alene i forbindelse med moms,

J. der henviser til, at det præcise mål for en skattebelastning er den effektive skattesats, der omfatter den nominelle skattesats og et beskatningsgrundlag,

K. der henviser til, at beskatning af energi er et velegnet værktøj, da det både anvender ”forureneren betaler”- princippet, og mindsker forureningen ved kilden; der henviser til, at der er et presserende behov for at tage fat på spørgsmålet om trafikkens stadig stigende indvirkning, hvis man vil gøre noget ved klimaændringerne,

L. der henviser til, at beskatning af energi og Den Europæiske Unions ordning for handel med emissioner er to vigtige instrumenter, der anvendes i forbindelse med energiforbrug og CO₂-emissioner,

Skattepolitikkens bidrag til Lissabon-strategien

1. henviser til, at afgørelser i tilknytning til skattepolitikken, som f.eks. skattemæssige incitamenter til fordel for virksomheder, er det vigtigste instrument til udvikling og forøgelse af beskæftigelsen og til øgede F&U-investeringer og miljøvenlige teknologier; understreger dog, at det, såfremt skattepolitikken skal yde et væsentligt bidrag til Lissabon-strategien, er nødvendigt at foretage en konstant overvågning af fordelingen af den supplerende indkomst i forbindelse med skattelettelser til fordel for virksomheder med henblik på at sikre, at den supplerende indkomst rent faktisk anvendes til at sætte skub i arbejdsmarkedet eller foretage yderligere investeringer i innovation og en mere effektiv energiteknologi;

2. bemærker den faldende tendens i selskabsbeskatningen i Den Europæiske Union og i andre OECD-lande, hvilket afspejler øget global konkurrence, strukturelle forandringer og udvikling på de finansielle markeder; bemærker imidlertid, at det generelle beskatningsniveau i EU stadig er højere end i andre OECD-lande; henviser desuden til, at de offentlige indtægter generelt er steget på trods af de faldende effektive selskabsskatter; konstaterer, at der er behov for en koordineret skatteramme, herunder selskabsbeskatningsordninger, som skal være fordelagtige for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, og gearet mod fornyet vækst og skabelse af arbejdspladser;

3. deler den bekymring, der kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse ”Samordning af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked", nemlig at ”den manglende samordning af systemerne for direkte beskatning også kan føre til utilsigtet ikke-beskatning eller misbrug og dermed til udhuling af skatteindtægterne";

4. mener, at det, hvad politikken for statslig finansiering angår, er nødvendigt at etablere betingelser, som er til fordel for vækst og beskæftigelse i økonomien, og at fremme sund skattekonkurrence i Den Europæiske Union, således at skattebyrden fordeles bredt på arbejdstagere og forbrugere, erhvervslivet og dem, der har kapitalindtægter; påpeger, at Den Europæiske Union, for så vidt angår statslig finansiering, for at fremme etablering af nye virksomheder og teknologisk udvikling er nødt til at støtte skatteordninger, som gør det lettere at konkurrere i den globale økonomi;

5. understreger, at skattesystemerne i medlemsstaterne generelt er gået for vidt, hvad angår anvendelsen af relativt høje satser på lave beskatningsgrupper, hvilket virker afskrækkende på viljen til at tage en risiko i forbindelse med opstarten af aktiviteter;

6. mener, at det er muligt at have et konkurrencedygtigt skattesystem uden at underminere den statslige finansiering, hvilket kan ses i de europæiske lande, der i det sidste tiår har kunnet øge skatteprovenuet ved hjælp af skattenedskæringer kombineret med et udvidet beskatningsgrundlag og kontrol med udgifterne, således at underskuddene er blevet reduceret;

7. glæder sig over, at det er Kommissionens hensigt at finde løsninger på problemerne med interne afregningspriser i Den Europæiske Union;

8. glæder sig over det pilotprojekt, som Kommissionen har foreslået, om hjemstatsbeskatning i forbindelse med de selskabsskatter, som betales af små og mellemstore virksomheder;

9. er klar over de vanskeligheder, som små og mellemstore virksomheder i Den Europæiske Union og andre OECD-lande har med at finansiere deres projekter og støtter skattemæssige incitamenter med henblik på at opmuntre små og mellemstore virksomheder til i højere grad at gøre brug af mellemfinansieringsmekanismer som f.eks. aktionærkapital, net af private investorer (”business angel networks”) osv.;

10. henviser til det fald i offentlige indtægter, skattesvig skaber i Den Europæiske Union, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe skattesvig;

11. er af den opfattelse, at det, for at kunne bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig effektivt, er nødvendigt med en radikal ændring af den måde, skattevæsnerne arbejder på, baseret på moderne organisatoriske og forsvarlige administrative principper og understreger, at Kommissionen bør tage væsentlige initiativer for at støtte koordineringen på EU-plan inden for denne sektor;

12. mener, at momsprivilegierne til almennyttigt orienterede offentlige og halvoffentlige virksomheder bør bevares; mener, at der skal indføres en one-stop-shop for virksomheder med henblik på deres momsforpligtelser på EU-plan;

13. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en mere rimelig fordeling af skattebyrden;

14. kritiserer tendensen til at øge momssatserne i Den Europæiske Union, da den virker regressivt og mindsker efterspørgslen; understreger, at erfaringerne i en række medlemsstater har vist, at provenuet bliver større, hvis skattegrundlaget gøres bredere, når vækst i beskæftigelsen giver vækst i forbruget, og når der er de rigtige betingelser for en regulering af aktiviteter i den sorte økonomi, en proces som vil blive bragt i fare, hvis momsen sættes op;

15. gentager sin støtte til et forsøg med lavere momssatser på arbejdsintensive tjenester som et strukturelt element i momssystemet, idet det overlades til medlemsstaterne at anvende sådanne satser i sektorer for nærhedstjenester, der hovedsageligt er lokale og ikke forvrider den grænseoverskridende konkurrence;

16. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at rette skattepolitikken mod mere ambitiøse miljømål; finder, at sådanne foranstaltninger kan fremme forskningen i og øge anvendelsen af miljøteknologier og dermed udvikle Den Europæiske Unions konkurrencepotentiale på dette område;

17. bemærker, at der er behov for en helt ny tilgang til afgiftspolitikken; understreger, at en politik, der sigter mod at fastlægge en mindsteafgiftssats på fællesskabsplan bør afvises, og at der i stedet bør vedtages en fælles adfærdskodeks med det formål at tilskynde medlemsstaterne til at foretage en tilnærmelse af deres yderst uensartede afgiftssatser;

18. mener, at skattepolitikken generelt bør bidrage til at få industrien til at internalisere de eksterne omkostninger, men anser bevarelse, hhv. indførelse af skatteincitamenter og andre incitamenter til fremme af rene, ikke-fossile alternative energiformer for hensigtsmæssig;

19. mener, at en forhøjelse af brændstofafgifterne ville have en positiv miljøindvirkning, hvis der var økonomiske og attraktive massetransportmidler til rådighed;

20. mener, at lande, der befinder sig i en proces, hvor de forsøger at indhente de andre lande, har større eksterne omkostninger, som de ikke skal straffes for;

21. understreger, at det er nødvendigt at fortsætte med at nedsætte skatten på beskæftigelse som et vigtigt middel til at nå Lissabon-målsætningen om en beskæftigelsessats på 70 %;

22. mener, at det er af stor betydning for gennemførelsen af det indre marked at forenkle toldlovgivningen og rationalisere toldprocedurerne med det formål at nedbringe de administrative udgifter for virksomheder, der er involveret i grænseoverskridende transaktioner, samtidig med at der fortsat sker en forenkling af virksomhedernes forpligtelser i forbindelse med overholdelse af skattereglerne; støtter bestræbelserne i retning af et forenklet system for moms på grænseoverskridende salg i Den Europæiske Union, f.eks. ved at gennemføre ordningen med omvendt betalingspligt;

Et fælles selskabsbeskatningsgrundlag

23. støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag i hele EU; bemærker, at dette vil føre til større gennemskuelighed, idet virksomhederne kan arbejde efter de samme regler i udlandet som i hjemlandet, og at det vil øge grænseoverskridende handel og investeringer og i betydelig grad nedbringe de administrative omkostninger og mulighederne for skatteunddragelse og svig; mener, at det er absolut nødvendigt, at der indføres foranstaltninger, der er specifikt beregnet til at mindske de omkostninger, som små og mellemstore virksomheder har i forbindelse med overholdelse af skattereglerne, f.eks. bestemmelser om hjemstatsbeskatning;

24. minder om, at et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag forudsætter fælles regler vedrørende beskatningsgrundlaget, men på ingen måde berører medlemsstaternes frihed til fortsat at fastsætte deres egne skattesatser;

25. glæder sig over, at Kommissionen agter at indføre det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag som led i det udvidede samarbejde; påpeger imidlertid, at dette en den næstbedste løsning, eftersom fordelene i form af gennemsigtighed og lavere administrative omkostninger delvis kan gå tabt, fordi der ikke findes et fælles system for hele Den Europæiske Union;

26. glæder sig over Kommissionens koncept, der går ud på, at det nye beskatningsgrundlag skal være fælles og skabe forenkling, og anbefaler, at der, samtidig med at der fastsættes en ramme for fælles standarder, udvikles en mekanisme for fordeling af provenuet blandt de pågældende medlemsstater;

27. glæder sig over Kommissionens meddelelse "Mod en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U" og understreger behovet for at dele bedste praksis og så vidt muligt få afklaret, i hvor høj grad sådanne incitamenter er forenelige med fællesskabslovgivningen;

28. påpeger, at grønne afgifter er et fleksibelt politisk instrument med henblik på at opfylde fastsatte mål for forurening, tilskynde til teknologisk innovation og yderligere nedbringe forurenende emissioner;

29. opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmål vedrørende konsolidering af regnskaber, beskatning og skatteforvaltning for store koncerner, der opererer på tværs af grænserne;

Veje til en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for forskning og udvikling

30. mener, at skatteincitamenter til fremme af forskning og udvikling er af stor betydning for opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien, f.eks. øgede udgifter til forskning og udvikling i Den Europæiske Union, især i forbindelse med at gøre aktiviteter i forbindelse med forskning, teknologisk udvikling og innovation lettere for små og mellemstore virksomheder; bemærker imidlertid, at sådanne skatteincitamenter ikke bør bruges som indirekte støtte til nationale firmaer;

31. er af den opfattelse, at skattepolitikken bør udformes på en sådan måde, at den skaber produktivitetsbaseret vækst i alle økonomiske sektorer ved at give skatteyderen mulighed for enten at trække fra eller kræve skattemæssig nedskrivning i forbindelse med udgifter til forskning og udvikling;

32. mener, at den teknologiske kløft mellem medlemsstaterne betyder, at der er skattepolitiske forskelle, og at der kun bør træffes foranstaltninger på fællesskabsplan i de tilfælde, hvor foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater ikke kan føre til en effektiv løsning; er af den opfattelse, at fremme af god praksis med hensyn til udformning af skattemæssige initiativer inden for forskning og udvikling og bedre skattepolitisk koordinering vil gøre det lettere for medlemsstaterne at opfylde Lissabon-målene;

Exitbeskatning

33. henstiller indtrængende til Kommissionen at fastlægge en mere proaktiv strategi med hensyn til offshorefinanscentre;

34. støtter Kommissionens synspunkt om, at det, når finansielle aktiver flyttes til et tredjeland, på grund af manglende administrativt samarbejde på tværs af grænserne er berettiget at kræve betaling af skat på udflytningstidspunktet;

Skattemæssig behandling af underskud i forbindelse med grænseoverskridende forhold

35. bemærker, at der ofte anlægges sager vedrørende beskatning for De Europæiske Fællesskabers Domstol, og at dette hovedsagelig skyldes, at beskatningssystemerne i EU er uigennemskuelige og yderst komplicerede; opfordrer derfor til en forenkling af skattelovgivningerne i Den Europæiske Union; mener, at Domstolens dom i sagen Marks & Spencer giver medlemsstaterne ret til at bevare deres beskatningssystemer; mener, at dobbeltbeskatning af moderselskaber, i situationer hvor udenlandske datterselskaber har grænseoverskridende underskud, skal undgås, at beskatningsbeføjelserne skal fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne, at underskud ikke må indregnes to gange, og at skatteunddragelse skal forhindres;

36. fastslår, at koncerner, hvis der ikke er mulighed for grænseoverskridende udligning af underskud, vil forsøge at lade deres fortjeneste beskatte i lande, hvor hjemmemarkedet er tilstrækkelig stort til at skabe fortjenester af en størrelse, som muliggør imødegåelse af eventuelle underskud i udlandet;

37. mener, at det er nødvendigt at arbejde hen imod en ordning for grænseoverskridende udligning af underskud både for selskaber og koncerner med afdelinger i udlandet; glæder sig over Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer;

38. anser Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer for et egnet grundlag for yderligere drøftelser, især hvad angår mulige løsninger, indtil det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag i henhold til meddelelsen bringes i anvendelse, for så vidt angår indførelse af en ordning for udligning af underskud og genbeskatning i værtsmedlemslandet;

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 569.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0511.
• [3]  EU-skatteundersøgelse, arbejdsdokument nr. 3/2004 (SEK(2004)1128/2).
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0098.

BEGRUNDELSE

Skattepolitikkens formål

Skattepolitikken kan bidrage til vækst, velfærd og social samhørighed på tre måder: Det mest elementære krav er, at skattesystemet skal kunne inddrive tilstrækkelige indtægter til at finansiere et kvalitativt højt niveau for offentlige tjenester og sociale overførsler. For det andet bør beskatningen skabe incitamenter, der påvirker de politiske beslutninger i retning af øget beskæftigelse og effektiv og bæredygtig anvendelse af de naturlige ressourcer. For det tredje medfører beskatning altid en omfordeling af indkomsterne; denne bør ske på en måde, der styrker effektiv efterspørgsel og social ligevægt ved at mindske store uligheder i indkomstfordelingen.

Kommissionens meddelelser vedrører kun de to første mål, mens beskatningens fordelingsaspekter ignoreres fuldstændigt. Samtidig har skattesystemerne i EU's medlemsstater netop på dette område ændret sig mest de seneste år. En skattepolitik, der fremmer ulighed og begrænser efterspørgslen, vil helt sikkert ikke bidrage til det dynamisk voksende økonomiske område, som Lissabon-strategien kræver.

Følgerne af skattekonkurrence

Ordføreren deler Kommissionens bekymring over, at "den manglende samordning af systemerne for direkte beskatning ... kan føre til utilsigtet ikke-beskatning eller misbrug og dermed til udhuling af skatteindtægterne" (KOM(2006)0823). Faktisk vil det uden koordinering af de direkte skatter i hele EU næppe være muligt at genvinde et politisk spillerum til udformning af en skattepolitik.

Fjernelsen af kontrollen med kapitalbevægelser og etableringen af skattely begyndte allerede i 70'erne at lægge pres på de lande, hvor virksomhedernes fortjenester blev beskattet højere. Tilstedeværelsen af 27 forskellige skattesystemer på EU's indre marked med fuldstændig frihed til kapitalbevægelser medvirker så meget desto mere til, at virksomheder, der arbejder grænseoverskridende, kan vælge mellem en hel række strategier til skatteunddragelse. Almindeligt anvendt praksis i denne forbindelse er interne afregningspriser, der forskyder bogføringen af fortjenester fra lande med høje skattesatser til lande med lavere skattesatser; eller oprettelse af finansieringsselskaber i skattely, hvorfra investeringsprojekter i hele verden finansieres med lån.

Disse og tilsvarende kneb fører til alvorlige provenutab i lande med en højere selskabsbeskatning. Forskyder koncernerne desuden ikke blot overskud, men også produktive investeringer ud fra skattetænkning, øges presset for en udligning af skattesatserne i nedadgående retning. Det er denne proces, der kaldes "skattekonkurrence". Den er ikke begrænset til selskabsskatten. Da pengeformuer er meget mere mobile end produktivt investeret kapital, vedrører den på samme måde beskatning af formuer og private kapitalindkomster.

Arbejde er generelt mindre mobilt end kapital, og på arbejdsområdet er højt betalte aktiviteter som hovedregel mere mobile end normalt arbejde. En særlig immobil skattekilde er forbrug, navnlig forbrug af basisvarer og tjenesteydelser. Det er derfor kun logisk, at tilstedeværelsen af forskellige skattesystemer på et liberaliseret indre marked fører til grundlæggende ændringer i strukturen i de nationale skattesystemer: Mens de mobile faktorer rummer et tilstrækkeligt potentiale til at udøve pres i retning af en stadig større nedsættelse af skatterne, sikres de offentlige indtægter gennem en voksende belastning af de mindre mobile skattekilder. Skatterne flyttes altså fra selskabs- til personindkomst, dels fra kapital- til arbejdsindkomst, dels fra høj arbejdsindkomst til lavere arbejdsindkomst og generelt fra beskatning af indkomst og formue til beskatning af forbrug.

Skatteudviklingen i EU

Udviklingen i skattesystemerne i de forløbne årtier viser, at det netop er denne proces, der har fundet sted. Således er den gennemsnitlige selskabsskattesats faldet stærkt. Alene siden 1995 er den i de gamle medlemsstater (EU 15) faldet med næsten ti procentpoint fra 38,0 % i 1995 til 29,5 %. Også de østeuropæiske lande, der i 1995 begyndte på et lavere selskabsskatteniveau, har systematisk sænket deres satser yderligere.

(Figur 1).

Figur 1. Kilde: Kommissionen (2006)

Denne udvikling er lagt fra afsluttet. Tyskland er nu i gang med at forberede den næste selskabsskattereform, hvor satsen sænkes til under 30 %. Danmark har planer om at sænke satsen fra 28 % til 22 %. Disse skridt vil utvivlsomt øge presset på andre lande. Eftersom et "område med høj skat" er et relativt begreb, er et kapløb mod bunden ikke urealistisk.

Det er ofte blevet fremført, at sænkningerne af selskabsskattesatserne er blevet kompenseret af foranstaltninger, der udvider skattegrundlaget. Men ikke blot de officielle satser, også de effektive satser har været yderligere faldende siden midten af 1980'erne.

Siden 1995 har Kommissionen for alle EU-lande beregnet såkaldte indirekte skattesatser (Implicit Tax Rate, ITR) for kapital, arbejde og forbrug. Den indirekte skattesats på kapital lå i gennemsnit i de gamle EU-lande i 2003 på 29,9 % og dermed tydeligt lavere end satsen på arbejde, der var på 36 %. Men ITR på kapital varierer betragteligt i EU. Øverst befinder sig lande som Frankrig og Danmark med en ITR-sats for kapital på 37, hhv. 35 %. Langt under gennemsnittet ligger den tyske kapitalbeskatning med kun 21 %. I de østeuropæiske stater beskattes kapital med blot 14 %. Figur 3 viser ITR for EU 15, EU 25, de nye medlemsstater og Tyskland.

Figur 3. Kilde: Kommissionen (2006)

Denne af Kommissionen fastslåede indirekte skattesats på kapital må imidlertid fortolkes med forsigtighed. Den kan anvendes som orientering ved sammenligning af landene. Den tidsmæssige udvikling kan imidlertid føre til fejlkonklusioner, da ITR i betragtelig grad overvurderer den reelle kapitalbeskatning i en tid med boomende børser og finansmarkeder.

Ud over på selskabsudbytte er også skatten på private kapitalindkomster faldet. Dette viser sig i den EU-omfattende tendens til indførelse af et dualt indkomstskattesystem. Det medfører, at rente- og udbytteindkomster ikke længere beskattes progressivt, men med en fast sats - "Flat Tax" - som ligger langt under de højeste skattesatser for arbejdsindkomst. Da kapitalindkomst er langt mere koncentreret end arbejdsindkomst, fører overgangen til dual indkomstbeskatning til en stor skattelettelse for de mest velstående.

Men også i forbindelse med arbejdsindtægt sker der tydelige ændringer i Den Europæiske Union. Ganske vist har den gennemsnitlige skattesats på arbejde været stort set uændret i ti år, men der sker en forskydning af andelen af de forskellige indkomstgrupper, der skal betale denne skat. I snit i EU 15 med 4,7 procentpoint siden 1998. Sådanne skattenedsættelser bekræfter forskydningen af skattebyrden fra høj- til lavindkomstmodtagere. I flere østeuropæiske lande er der indført en generel fast sats på samtlige indkomster.

Det skattesegment, der er vokset mest siden midten af 1990'erne, er de indirekte skatter, navnlig momsen. Det traktatligt fastlagte spillerum på 15-25 er navnlig blevet udnyttet af medlemsstater med en skattesats under gennemsnittet, der har ønsket at bevæge sig op mod den øvre grænse. (Figur 4).

Figur 4. Kilde: Kommissionen (2006)

Ud over momsen er der i de fleste EU-lande blevet indført en såkaldt miljøskat på elektricitet, gas, benzin og fyringsolie. I den udstrækning disse skatter fordyrer industriens energiforbrug, kan de tilskrives en positiv økologisk virkning. Men netop industrivirksomheder begunstiges ofte af generøse undtagelsesbestemmelser, mens de private husholdninger må betale skatterne fuldt ud. Derved begrænses virkningen af såkaldte "grønne" skatter til en belastning af navnlig lavtlønnede, da fattigere husholdninger anvender en større del af indkomsten til energi- og varmeudgifter. Ligeledes har høje benzinpriser kun en positiv virkning for miljøet, hvis der er billig og attraktiv offentlig transport til disposition. Ellers beskattes kun forbruget, med den sædvanlige regressive virkning.

Derfor virker Kommissionens udsagn, at et "skift fra skat på arbejdskraft til forbrugs- og/eller forureningsbeskatning vil ... kunne medvirke til at øge beskæftigelsesniveauet ..." (KOM(2005)0532), heller ikke overbevisende.

Følgerne af skattekonkurrencen i EU er altså mindre en tilbagegang i skatteindtægterne, og snarere en strukturel ændring af skattesystemet. Denne ændring vedrører primært beskatningens fordelingsmæssige virkning. Alle de nævnte ændringer er til fordel for højindkomstmodtagere, mens de øger skattebyrden i den lavere ende af indkomstskalaen. Dette er virkningen af en nedsættelse af de øverste skattesatser og overgangen til en dual indkomstskat samt af den generelle forskydning fra direkte til indirekte skatter. I stedet for at udjævne de sociale uligheder, øger skattesystemet dermed forskellen mellem rig og fattig.

Derfor er det ikke rimeligt at skelne mellem "skadelig" og "sund" skattekonkurrence. En omfordeling af indkomsterne fra bunden til toppen er altid skadelig. Den undergraver den sociale ligevægt, mindsker den effektive efterspørgsel og fører til uudnyttet kapacitet, lav vækst og høj arbejdsløshed.

I det lange løb kan en regressiv omstrukturering af skattesystemet også mindske de offentlige indtægter. Således har det samlede skatteprovenu været faldende siden slutningen af 1990'erne (Figur 5). Fortsætter denne tendens, vil finansieringen af vigtige offentlige tjenester og offentlige investeringer blive bragt i fare.

Figur 4. Kilde: Ameco database, Kommissionen

Det er imidlertid ikke blot markedskræfterne, der undregraver den nationale suverænitet i skattespørgsmål. Selv om EU-traktaten ikke omfatter direkte beskatning, begrænser dens bestemmelser alligevel medlemsstaternes skattepolitik. Under henvisning til disse har stadig flere virksomheder i de senere år anlagt sag mod regeringer med påstand om, at nationale skattelove overtrådte fællesskabslovgivningen. Domstolen har med sine afgørelser skabt en negativ europæisk skattelovgivning, der erklærer nationale skattebestemmelser for retsstridige og dermed fremmer udhulingen af de nationale skatteindtægter.

Et skattesystem, der faktisk bidrager til vækst, beskæftigelse og social ligevægt, kræver koordinering mellem EU-medlemsstaterne og en vending af tendensen i de sidste to årtiers udvikling.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	9.10.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: ‑: 0:	25 8 7
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, David Casa, Christian Ehler, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Cristian Stănescu, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Katerina Batzeli, Harald Ettl, Ján Hudacký, Werner Langen, Maria Petre, Bilyana Ilieva Raeva, Andreas Schwab
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2