Procedure : 2008/2041(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0252/2008

Indgivne tekster :

A6-0252/2008

Forhandlinger :

PV 08/07/2008 - 18
CRE 08/07/2008 - 18

Afstemninger :

PV 09/07/2008 - 5.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0356

BETÆNKNING     
PDF 241kWORD 143k
12. juni 2008
PE 402.655v01-00 A6-0252/2008

om emnet "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer"

(2008/2041(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Reinhard Rack

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om emnet "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer"

(2008/2041(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til grønbogen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551),

–   der henviser til hvidbogen "Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" (KOM(2001)0370),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent - Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken (KOM(2006)0314),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod sikrere, renere og effektiv mobilitet i Europa: Første rapport om initiativet "den intelligente bil" (KOM(2007)0541),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede - Kommissionens holdning til den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2007)0022),

   der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativet ”intelligente biler”"Øget kendskab til ikt’s betydning for mere intelligente, sikrere og renere køretøjer" (KOM(2006)0059),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om godslogistik i Europa - nøglen til bæredygtig mobilitet (KOM(2006)0336),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for godstransportlogistik" (KOM(2007)0607),

   der henviser til Kommissionens meddelelse om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),

–   der henviser til Kommissionens forslag og retningslinjer og til Europa-Parlamentets udtalelser om strukturfondene og Samhørighedsfonden samt om det syvende rammeprogram om forskning,

–   der henviser til det reviderede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af renere og mere energieffektive vejtransportkøretøjer (KOM(2007)0817),

–   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabonstrategien om Lissabonstrategien(1),

–   der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"(2),

–   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om CARS 21 - En konkurrencevenlig lovramme for automobiler(3),

–   der henviser til sin beslutning af 5. september 2007 om godslogistik i Europa - nøglen til bæredygtig mobilitet(4),

–   der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet(5),

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg om mobilitet i byer,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A6-0252/2008),

A.  der henviser til, at byområderne (byerne og deres omgivelser) i mange henseender har stor betydning for EU-borgernes liv; der henviser til, at byområder står over for ensartede problemer og udfordringer vedrørende forurening, overbelastning, støj og trafiksikkerhed på grund af trafikken i byerne på trods af deres forskellige størrelser og strukturer,

B.  der henviser til, at der er et presserende behov for nytænkning og innovation, hvad angår mobiliteten i byer, eftersom transport i høj grad bidrager til klimaændringer, forurening og andre miljømæssige problemer og dermed også har en negativ indvirkning på byboeres livskvalitet og sundhedstilstand; der henviser til, at disse problemer skal løses, hvis det skal lykkedes gennem en overordnet EU-strategi at bekæmpe klimaændringer og andre miljømæssige problemer,

C.  der henviser til, at der må findes frem til en passende opgavedeling mellem EU og byerne, hvor EU bør spille en klart defineret rolle, og at der i tråd med princippet om bedre regulering og nærheds- og proportionalitetsprincipperne kun bør træffes fællesskabsforanstaltninger vedrørende mobilitet i byer, når der er en klar europæisk merværdi,

D.  der henviser til, at principperne for EU's indre marked også skal tages i betragtning inden for området mobilitet i byerne,

E.  der henviser til, at europæiske byer bør være i stand til at vælge blandt en bred vifte af fleksible instrumenter for dermed at kunne sammensætte en skræddersyet "policymix" med henblik på at finde frem til integrerede, bæredygtige, socialt effektive og økonomisk set mulige løsninger på deres respektive mobilitetsproblemer, og at der bør stræbes efter bedre logistikløsninger og et skift til mere bæredygtige transportformer inden for alle transportformer og -områder (fodgængere, cyklister, offentlig og privat persontransport og godsdistribution og -tjenester) for at sikre bycentrenes tilgængelighed og en gnidningsløs trafik, hvilket er af stor betydning for indbyggerne, besøgende, pendlere, producenter og leverandører af varer og tjenesteydelser - navnlig smv'er; der henviser til, at der især bør tages hensyn til de valgte instrumenters interoperabilitet med henblik på at gøre det muligt for myndighederne på et senere tidspunkt på grænseoverskridende basis at straffe færdselsforseelser begået i byområder,

F.  der henviser til, at den europæiske politik vedrørende transport i byerne bør tage hensyn til både den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige samhørighed, og at der navnlig bør tages hensyn til de særlige problemer og forudsætninger i de nye medlemsstater,

G.  der henviser til, at der bør tages hensyn til de særlige behov, som arbejdstagere (pendlere), bevægelseshæmmede, børn (klapvogne), de dårligst stillede og de ældre har, og at der bør tages højde for, at Europas hurtigt aldrende befolkning medfører demografiske forandringer og nye mobilitetsbehov for samfundet,

H.  der henviser til, at det er vigtigt at indføre nye metoder for den strategiske planlægning i byområderne for at foregribe de miljø-, energi- og mobilitetsmæssige udfordringer, der vil opstå inden for de kommende årtier,

I.  der henviser til, at internaliseringen af de eksterne omkostninger er et vigtigt skridt mod beregningen af de reelle omkostninger i transportsektoren, at muligheden for krydssubventionering af bæredygtige transportkoncepter i byerne bør undersøges med henblik på at sikre ligelig behandling af gods- og passagertransport og af de forskellige transportformer, og at der bør træffes foranstaltninger med sigte på at udvikle nye finansieringsinstrumenter, og gøre bedre og mere hyppig brug af eksisterende finansieringsinstrumenter som struktur- og samhørighedsfondene med henblik på at indføre bæredygtige mobilitetsløsninger i byerne,

Den Europæiske Unions rolle

1.  glæder sig over ovennævnte grønbog som et velegnet diskussionsgrundlag; glæder sig desuden over den omfattende inddragelse af de berørte i processen til meningsdannelse og formulering af ny EU-politik om transport i byerne;

2.  anser det for nødvendigt at definere EU's ansvarsområder klart i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, der er fastlagt i traktaterne; anerkender princippet om, at de lokale myndigheder frit kan vedtage deres egen mobilitetspolitik, hvis de overholder den relevante nationale lovgivning og de relevante fællesskabsbestemmelser; forventer samtidig, at medlemsstaterne og byerne i overensstemmelse med ovennævnte principper er klar over, at de har et ansvar for at sikre bedre organisering og planlægning af mobiliteten i byerne; anerkender dog, at en fælles fremgangsmåde i hele Fællesskabet kan medføre en merværdi i visse områder;

3.  mener, at EU bør definere en overordnet strategi for mobilitet i byerne, der fører til en begrænsning af den omfattende brug af privatbiler, og fremmer en omlægning af transportformer i retning af mere bæredygtige transportformer for at understøtte EU's forpligtelser vedrørende miljøbeskyttelse og begrænsning af drivhusgasemissioner;

4.  mener, at handling på europæisk plan er nødvendigt på følgende områder og anmoder om

- udvikling af en integreret og fælles europæisk tilgang til mobilitet i byerne, som kan fungere som en fælles referenceramme for europæiske, nationale, regionale og lokale aktører (kommuner, borgere, erhvervsliv og industri); mener, at denne tilgang bør baseres på principperne på EU's indre marked vedrørende bæredygtig mobilitet og bør tage hensyn til byernes økonomiske bæredygtighed og de demografiske virkninger (afvandring fra byerne); understreger, at dette bør give byer og byområder et klar incitament til at udarbejde integrerede og omfattende bæredygtige mobilitetsplaner for byer med vægt på langsigtet byplanlægning og fysisk planlægning;

- indsamling og effektiv formidling af pålidelige og sammenlignelige data om mobilitet i byerne og tilgrænsende områder under hensyntagen til fremtidige ændringer af rammebetingelserne (f.eks. demografiske ændringer, økonomisk vækst, klimaændringer);

- udarbejdelse af en fuldstændig oversigt over de nugældende fællesskabsbestemmelser, der direkte eller indirekte berører mobiliteten i byerne, hvor de respektive muligheder for forbedring og forenkling undersøges;

- evaluering af medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af europæisk lovgivning vedrørende bytransport, navnlig passagertransport;

- udarbejdelse af en liste over de lokale initiativer til løsning af nogle af de problemer, der nævnes i grønbogen (f.eks. vejafgifter, miljøzoner, sikkerhed inden for offentlig transport, beskyttelse af cyklister osv.); håber, at denne liste kan danne grundlag for udveksling af bedste praksis på disse områder;

- overvågning af de lokale foranstaltninger vedrørende adgang til bycentrene for at undgå nye handelshindringer inden for EU's indre marked;

- en europæisk platform for mobilitet i byerne eller et andet effektivt forum, der samler alle data, bedste praksis og oplysninger om politikker vedrørende mobilitet i byerne på en forståelig måde for at give borgerne og politikerne let adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at udvikle politikker for mobilitet i byerne; understreger, at en sådan platform så vidt muligt skal trække på eksisterende databaser, ressourcer og institutioner for at undgå bureaukrati;

- en evaluering af de eksterne omkostninger ved de forskellige transportformer samt en undersøgelse af muligheden for at internalisere disse;

5.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at afhjælpe nationale hindringer for ordninger i byerne uden at foreslå EU-lovgivning, der kan begrænse den lokale fleksibilitet, der er nødvendig for at løse mobilitetsproblemerne;

Lovgivning

6.  finder det nødvendigt, at EU tager hensyn til de særlige behov, som transporten i byerne har på de politikområder, hvor den har lovgivningsmæssige beføjelser (f.eks. budgetpolitik, miljøpolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik, konkurrencepolitik, industripolitik, regional- og samhørighedspolitik, transport- og trafiksikkerhedspolitik og energipolitik);

Standardisering og harmonisering

7.  anmoder om, at der fastsættes specifikke EU-bestemmelser og/eller retningslinjer om standardisering og harmonisering, navnlig for så vidt angår:

- etablering og drift, hvad angår miljøzoner og vejafgifter; mener, at beslutningen om, hvorvidt disse foranstaltninger skal indføres, bør træffes på lokalt plan under hensyntagen til den specifikke situation i de enkelte byområder; bemærker, at der i henhold til principperne om EU's indre marked bør lægges særlig vægt på deres interoperable struktur med henblik på at muliggøre frie trafikstrømme og undgå indførelse af modstridende initiativer i de forskellige medlemsstater;

- tekniske og organisatoriske krav til interoperabilitet for de forskellige passager- og godstransportformer;

- mobiliteten for handicappede, ældre mennesker, personer med småbørn og de dårligst stillede:

- tilgængelighed og interoperabilitet for ITS-teknologier til EU-dækkende applikationer;

Udbredelse og udveksling af bedste praksis

8.  anmoder desuden om, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af udveksling af bedste praksis, navnlig for så vidt angår:

- optimering af anvendelsen af eksisterende infrastruktur, f.eks. gennem fleksible koncepter for anvendelse af vejene,

- gennemførelse af multimodale transport- og mobilitetsløsninger (veje, jernbaner, vandveje),

- integrerede billet- og faktureringssystemer, der forenkler adgangen til og kombinationen af forskellige transportformer;

- udarbejdelse af skræddersyede, bæredygtige mobilitetsplaner og støtteforanstaltninger i forbindelse med regional planlægning og byplanlægning ("byer med korte afstande"), en proces, hvor alle de involverede parter bør inddrages allerede fra starten,

- innovative løsninger for en effektiv godstransport, navnlig til lokal varedistribution i byerne, herunder pålidelige af- og pålæsningssystemer for at lette last-mile-operationerne ("den sidste kilometer"),

- bæredygtige transporttjenester for at sikre turistmobilitet i byområder og bynære områder;

- retningslinjer for en miljøbevidst offentlig indkøbspolitik,

- renere offentlig personnærtrafik med fokus på effektivitet, tiltrækningskraft, emissionsreduktion og tilgængelighed, bl.a. for handicappede og bevægelseshæmmede, samt på sikkerhed,

- fremme af bæredygtige mobilitetskæder: gang-cykling-delebilisme-taxi-kollektiv/offentlig mobilitet,

- bedre organisering af nærtrafikken,

- foranstaltninger til optimering af logistik- og mobilitetsstyring til gavn for reduktion og/eller undgåelse af transport som f.eks. telearbejde og fleksible mødetider for arbejde og undervisning,

- foranstaltninger til fremme af virtuel mobilitet, f.eks. e-undervisning, e-banker, teleshopping og telekonferencer.

- indførelse af miljøzoner og vejafgifter,

- indførelse af parkeringsvejledningssystemer såsom parkeringspolitikker og –praksis,

- forbedring og udvidelse af brugen af ITS,

9.  opfordrer til den bredest mulige formidling af data om spørgsmål af relevans for mobiliteten i byerne, såsom statistikker fra Eurostat og CARE (EU's database for trafikulykkesstatistik); anmoder om, at adgangen til CARE-databasen åbnes, hvilket ville være et vigtigt redskab til udveksling af oplysninger og ekspertise blandt transportvirksomheder;

10.  opfordrer Kommissionen til at støtte de lokale myndigheder ved at fremme pilotprojekter samt eksperimentelle projekter, især vedrørende anvendelsen af en integreret tilgang til mobilitet i byen, og yde bistand til forskning inden for byplanlægning;

Forskning og udvikling

11.  understreger nødvendigheden af forskning og udvikling inden for bæredygtig transport, navnlig for at fremme teknologiske fremskridt i forbindelse med udvikling af renere køretøjsteknologier; opfordrer Kommissionen og Rådet til at investere i rene, mere effektive, forbrugerorienterede og sikre transportsystemer i byerne og til at indføre foranstaltninger for at skabe et marked for sådanne systemer;

12.  henviser til, at EU har en rolle at spille med hensyn til udvikling og fremme af ITS og finansiering af innovative teknologier, idet disse kan yde et vigtigt bidrag til bl.a. forbedring af trafiksikkerheden og –afviklingen og den logistiske effektivitet; mener derfor, at den videre udvikling af disse og navnlig øget anvendelse af ITS bør fremmes i EU;

13.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde tilgængelige og kompatible lister over forsknings- og udviklingsprojekter om mobilitet i byerne under de forskellige EU-rammeprogrammer, idet man gør opmærksom på eksempler, der anvendes i praksis;

Samordning mellem myndigheder

14.  understreger, at udveksling af bedste praksis vedrørende mobilitetsstyring og bedre samordning er vigtig med hensyn til at forbedre transporten og mobiliteten i byerne, eftersom problemer såsom en uhensigtsmæssig ansvarsfordeling, manglende samordning mellem forskellige lokale, regionale og nationale myndigheder samt utilstrækkelig koordinering af planlægningen for transportsystemer i byer, forstæder og landdistrikter er blevet mere tydelige; påpeger, at dårlige forbindelser mellem de lokale myndigheder resulterer i højere leveringsomkostninger, mere trafik og dermed mere miljøforurening;

15.  opfordrer til, at der hurtigst muligt indføres en bedre samordning mellem lokale nabomyndigheder for at sikre en vis grad af konsekvens og en bæredygtig og harmonisk udvikling af regionale transportinfrastrukturer i grænseoverskridende områder og andre steder;

Integreret metode

16.  finder det nødvendigt, at byudvikling og -planlægning foregår integreret under hensyntagen til nuværende og fremtidige transportbehov i byerne; indførelsen af hurtige togforbindelser mellem bycentre samt flod-, jernbane- og lufthavnsterminaler samt i særlige yderregioner bør prioriteres med henblik på udvikling og modernisering af byerne i større skala;

17.  erindrer om, at man i lyset af den stadig hurtigere urbanisering bør være mere opmærksom på forstæder, bynære områder og byområder;

Den enkeltes ansvar

18.  understreger, at de enkelte borgere har et ansvar, og anser det for nødvendigt at opfordre borgerne til kritisk at overveje deres adfærd som trafikanter og eventuelt deltage aktivt i lokale forummer for mobilitet i byerne; mener, at næsten alle borgere kan ændre sine vaner, f.eks. for så vidt angår anvendelse af privatbiler og alternative transportmidler (gå, cykle eller benytte offentlig transport), og dermed yde et individuelt bidrag til at skabe rene byer og øge livskvaliteten i byområder; anmoder de nationale, regionale og lokale myndigheder om at finde frem til alternative mobilitetsmuligheder for at gøre denne omstilling lettere; opfordrer de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder til at intensive uddannelses- og informationskampagner for at gøre borgerne mere bevidste omkring deres adfærd i trafikken; understreger navnlig betydningen af uddannelseskampagner for den yngre generation;

19.  fremhæver i denne forbindelse betydningen af og den stadig større succes for den "bilfri dag" i forbindelse med EU's mobilitetsuge; bemærker, at der i 2007 var 1909 byer fra 23 medlemsstater, der deltog i dette initiativ; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativet og arbejde for dets udbredelse;

20.  mener, at der bør udarbejdes en undersøgelse, der kan kaste lys over og indeholde detaljerede oplysninger om alle aspekter af borgernes mobilitetsmuligheder i byerne (privat versus offentlig transport); opfordrer til nye og standardiserede dataindsamlinger på mindre veldokumenterede områder som fodgængeres og cyklisters adfærd og borgernes motivation til at gøre brug af bestemte transportformer og i stedet for andre;

Finansiering

21.  konstaterer, at EU kan yde et vigtigt bidrag ved finansiering af foranstaltninger, der vedrører passager- og godstransport i byerne, f.eks. med midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, og opfordrer Kommissionen til at leve op til sit ansvar på dette område; henviser i forbindelse med miljø- og transportrelevante foranstaltninger, der er foreskrevet i fællesskabsretten, til medlemsstaternes ansvar for finansieringen;

22.  opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke markedsøkonomiorienterede instrumenter for at skabe en balanceret og favorabel ramme for bæredygtig mobilitet i bycentre;

23.  anmoder i forbindelse med den kommende revision af EU-budgettet om, at finansiering af projekter med EU-midler fremover i øget omfang kombineres med betingelser og krav vedrørende bæredygtig transport og miljøbeskyttelse, og anser dette for et velegnet instrument til fremme af miljøvenlige og almindeligt tilgængelige transportkoncepter;

24.  opfordrer Kommissionen til enten alene eller sammen med f.eks. Den Europæiske Investeringsbank at undersøge de nuværende og fremtidige muligheder for at finansiere bytransport; foreslår, at der udarbejdes en omfattende og systematisk liste over de midler, der er tilgængelige for bytransport; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om krydssubventionering på transportområdet for at sikre, at alle transportformer ligestilles, og at passager- og varetransport ligestilles; mener endvidere, at alle aspekter af offentlig-private partnerskaber og deres eventuelle bidrag til bæredygtig mobilitet i byerne bør evalueres;

25.  opfordrer Europa-Parlamentets Præsidium og dets tjenestegrene til at foregå med et godt eksempel ved at anvende sine egne beslutninger og fremme mobilitetsforvaltende foranstaltninger for Parlamentets medlemmer, medarbejdere og besøgende med henblik på at integrere bæredygtig mobilitet inden for rammerne af EMAS-direktivet;

o

o o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0057.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0345.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0007.

(4)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0375.

(5)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0367.


BEGRUNDELSE

Indledning

Ved forelæggelsen af midtvejsresultaterne af hvidbogen om transport i 2006 gav Kommissionen meddelelse om sin hensigt om at forelægge en grønbog om transport i byområderne. Efter en omfattende offentlig høring i første halvår af 2007 offentliggjorde Kommissionen den 25. september 2007 en grønbog med titlen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551). Offentliggørelsen af grønbogen indleder den høringsfase, der slutter den 15. marts 2008, og hvori aktørerne opfordres til at tage stilling til Kommissionens forslag. Efterfølgende vil Kommissionen ved årets udgang forelægge en handlingsplan med konkrete foranstaltninger.

Ordføreren glæder sig over forelæggelsen af denne omfattende grønbog, hvori det forsøges at behandle og sammenfatte så mange aspekter af mobilitet i byerne som muligt. I modsætning til Kommissionen, der behandler de enkelte punkter tematisk (glidende trafik, grønnere byer, intelligent, tilgængelig og sikker transport i byerne), mener ordføreren, at der er et centralt spørgsmål, der skal besvares, og derfor sætter dette i centrum for en ny systematik: "Hvilken rolle kan/bør/skal Den europæiske Union spille i spørgsmål om transport i byerne, og hvorledes kan/bør/skal den gå frem i den forbindelse?"

Den Europæiske Unions rolle

Med udgangspunkt heri forsøges det i et første afsnit at give en oversigt(1) over de områder, hvor der kan opnås en entydig merværdi gennem aktiviteter på europæisk plan. Ordføreren ønsker hermed at understrege betydningen af et europæisk integreret samlet koncept for transport i byerne. I særlig grad fremhæves desuden indsamlingen af pålidelige og sammenlignelige data, der dels gengiver de aktuelle forhold, men dels også tager hensyn til fremtidige ændringer af rammebetingelserne (f.eks. demografiske ændringer). Desuden er en fortegnelse over de gældende bestemmelser om bytransport - navnlig med henblik på mulig deregulering - vigtig. Ikke mindst må evalueringen af de eksterne omkostninger og muligheden for internalisering af disse også behandles i denne sammenhæng.

Hard law / Soft law

I det næste skridt behandles EU's rolle som lovgiver. Bytransport er et tværgående spørgsmål, hvilket medfører, at en række politiske områder, der allerede er reguleret i EU, påvirker det. Hertil hører bl.a. miljøpolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik, konkurrencepolitik, industripolitik, regional- og samhørighedspolitik og transportpolitik. Allerede på denne baggrund bliver Kommissionens berettigede interesse for dette spørgsmål klar og forståelig.

Supplerende skal der henvises til den merværdi, EU kan skabe i forbindelse med forbedring af mobiliteten i byerne: dens muligheder for i forbindelse med nye løsningskoncepter at udarbejde grundlæggende standarder og normer. Disse koncepter skal i en vis udstrækning overholde samme principper i Fællesskabet, således at borgerne og erhvervslivet i de enkelte medlemsstater møder strukturer, der er afstemt efter hinanden.

Problemerne i bytransporten er meget ensartede, men på grund af de europæiske byers heterogenitet intetsteds registreret fuldstændigt. Det vil derfor være ønskeligt at stille instrumenter, der er forskellige i detaljerne, men principielt sammenlignelige, til rådighed for byer og kommuner til løsning af disses respektive transportproblemer. Kommunerne skal dermed sættes i stand til selv ud af et klart struktureret udbud af løsningskoncepter at vælge dem, der er aktuelle for dem selv, og derefter at gennemføre dem. I den forbindelse drejer det sig i første række om at gøre det muligt for kommunerne at sammensætte en individuel "policymix" på grundlag af principielt standardiserede løsninger. Isolerede løsninger bør i hvert fald undgås.

For at borgere og erhvervsliv i Fællesskabet kan tage udgangspunkt i sammenlignelige principper bør miljø- og lavemissionszoner og ordninger om afgifter for kørsel i byerne principielt opbygges/struktureres ens. I denne forbindelse er navnlig interoperabilitet mellem de tekniske løsninger meget vigtig. Princippet om størst mulig kompatibilitet bør imidlertid også undersøges på andre, ikke teknisk dominerede områder (f.eks. anvendelse af vignetter eller mærkater, der giver ret til bestemte former for kørsel) Man bør være særligt opmærksom på svagere trafikanter, som f.eks. bevægelseshæmmede, børn og ældre mennesker. Dette vedrører trafiksikkerheden. Dette bør opfattes som et integreret koncept og tage hensyn til og omfatte alle transport- og infrastrukturområder.

Som supplement til sådanne hard-law-foranstaltninger er anvendelse af soft-law-foranstaltninger, dvs. udbredelse og udveksling af bedste praksis, mulig på mange andre områder. Et vigtigt punkt i forbindelse med løsning af transportproblemerne i byerne er optimeret anvendelse af den eksisterende infrastruktur. Ikke mindst også fordi plads i byerne er en meget værdifuld ressource, da den er meget begrænset. Innovative løsninger som f.eks. koncepter for anvendelse af vejene, der er tilpasset bestemte tidspunkter på dagen, kan i denne forbindelse bidrage til løsning af transportproblemerne. Og multimodale transportkoncepter rummer også et stort potentiale. F. eks. har man ved integrationen af indlandsskibsfarten i byernes transportkoncepter langt fra udtømt alle muligheder. Kommissionen kan også yde bistand i spørgsmål om fysisk planlægning og byplanlægning. Navnlig bør de skræddersyede mobilitetsplaner drøftes i øget omfang. Til dette område henhører også bl.a. den samlede pendlerproblematik og f.eks. den "kunstige trafikskabelse" (f.eks. store indkøbscentre i byernes udkant contra "byer med korte afstande"). Særlig opmærksomhed - for så vidt angår en bys økonomiske ydeevne - kræver også et avanceret logistikkoncept, navnlig også i form af en velorganiseret og effektiv vare- og godstransport.

Et andet spørgsmål er det økologiske ansvar inden for transportpolitikken. For vigtige interesser på området livskvalitet og sundhed hører til hovedårsagerne til udarbejdelsen af grønbogen. Hertil hører direkte f.eks. en miljøbevidst indkøbspolitik. Dennes betydning ses bl.a. i spørgsmålet om internalisering af de eksterne omkostninger, da dette kan skabe en vigtig (finansiel) styringseffekt i retning mod en mere miljøvenlig mobilitet. Der er behov for yderligere bestræbelser inden for den offentlige personnærtrafik. Denne må gøres mere effektiv, attraktiv og tilgængelig for dermed at bevæge borgerne til at skifte transportform og undgå, at navnlig de socialt svagere medlemmer af et samfund "tvinges til" at klare deres mobilitet i byen ved hjælp af i visse tilfælde kun delvis attraktive offentlige transportmidler. Som supplement til disse foranstaltninger skal man udnytte det potentiale, der ligger i anvendelse af alternative transportmidler, som f.eks. cykler. Generelt kan bedre organisering af transporten over kortere strækninger yde et væsentligt bidrag til aflastning af byerne, bl.a. i myldretiderne. Derudover bør man heller ikke undervurdere foranstaltninger til forebyggelse af trafik, f.eks. gennem øget udbredelse af koncepter inden for telearbejde. Desuden bør man arbejde på at sprede trafikken, dvs. at forsøge på at reducere trafikvolumenet om morgenen og sent om eftermiddagen, f.eks. gennem mere fleksible arbejdstider. Let forskudt indledning af undervisningen i skolerne vil ligeledes kunne gavne.

Generelt rummer området forskning og udvikling et stort hidtil uudnyttet potentiale, f.eks. for så vidt angår bedre organisering af trafikstrømmene og trafiksikkerheden. Den teknologiske udvikling gør det også muligt at bygge mere miljøvenlige køretøjer. Der bør derfor navnlig arbejdes på at fremme denne nye udvikling og i stadig større udstrækning at anvende sådanne koncepter/løsninger.

Men også borgerne i byerne og kommunerne skal være bevidst om, at deres personlige bidrag til rene byer, der er gode at leve i, er uundværligt. Disse skal på den ene side inspireres til kritisk at overveje deres egen adfærd som trafikanter. Hertil hører f.eks. i de enkelte tilfælde at overveje, om anvendelse af privatbilen er ubetinget nødvendig. Også køremåden kan uden større besvær for den enkelte centreres omkring økologiske kriterier. På den anden side er en forudsætning for dette bl.a. konkurrencedygtige alternative transportmidler inden for den offentlige personnærtrafik. Og endelig må borgerne, ikke blot med henblik på en sundere livsstil, tilskyndes til at tilbagelægge kortere strækninger til fods. At dette også kan ske "i den friske luft" må være et af vores vigtigste mål.

Finansiering

På finansieringsområdet har Kommissionen bl.a. strukturfondene, Samhørighedsfonden og forskningsrammeprogrammerne til rådighed. På grund af bytrafikkens særlige betydning for alle berørte, og da mange EU-bestemmelser - som allerede anført indledningsvis - vedrører byområderne, opfordres Kommissionen til at leve op til sit ansvar på finansieringsområdet. De nødvendige investeringer i forbedring af mobiliteten i byerne og i denne forbindelse også overholdelsen af EU-forskrifter rejser et omfattende finansieringsbehov, der hovedsagelig skal dækkes af de lokale instanser. Derfor bør der også henvises til medlemsstaternes finansieringsansvar i forbindelse med miljø- og transportrelevante foranstaltninger, der er foreskrevet i fællesskabsretten. Det betyder, at medlemsstaterne i denne forbindelse må yde byer og kommuner de finansielle midler til at gennemføre fællesskabsretten.

Særlig betydning tillægger ordføreren også udformning af nye finansieringsinstrumenter, f.eks. i samarbejde med EIB. Desuden må man i denne forbindelse heller ikke glemme det potentiale, krydssubventionering har på transportområdet. Et vigtigt styringsmiddel er - fordi det er finansielt - også binding af støttebeløb til overtagne forpligtelser. F.eks. kan gennemførelse af miljøvenlige løsninger på denne måde gøres til en betingelse for støtte.

(1)

Det bemærkes indledningsvis, at alle oversigter i dette udkast til betænkning ikke skal opfattes som udtømmende og i første række tjener til at anskueliggøre de beskrevne principper.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (8.4.2008)

til Transport- og Turismeudvalget

om "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer"

(2008/2041(INI))

Rådgivende ordfører: Justas Vincas Paleckis

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at flere mennesker end nogensinde før bor i byområder og bynære områder; understreger nødvendigheden af at bestræbe sig på at gøre transport i byer bæredygtig, miljøvenlig, tilgængelig og brugervenlig, især for brugere med nedsat mobilitet, f.eks. handicappede og ældre;

2.  mener, at den voksende trafik betyder, at gaderne i store byer er på grænsen af deres kapacitet og ofte overskrider den, og at vejnettet i store byer derfor er yderst følsomt over for forstyrrelser og savner fleksibilitet, hvilket fører til, at der meget hurtigt opstår trafikpropper som følge af mindre problemer; mener derfor, at det er meget vigtigt at mindske vejnettets følsomhed over for forstyrrelser i store byer (f.eks. med intelligente transportsystemer(ITS) og ved at indføre og støtte nye kørsels- og transportvaner;

3.  påpeger, at det er nødvendigt at vedtage og gennemføre en generel model, som tager højde for alle aspekter af tilgængelighed og dækker alle transportmidler;

4.  understreger, at adgang til mobilitet for alle (også dem, der ikke har adgang til en privatbil) er en social faktor, der bør tages i betragtning;

5.  gør opmærksom på, at det i betragtning af det øgede antal pendlere er vigtigt at bygge parkeringsfaciliteter i forstæderne med fleksibel adgang til andre transportmidler;

6.  mener, at grøn offentlig transport er et middel til at reducere emissioner i byområder, hvor luftkvaliteten ikke bare påvirker byboernes helbred, men også helbredet hos besøgende og personer, der arbejder i byer;

7.  påpeger, at en løsning på trafikpropperne vil forbedre luftkvaliteten og reducere støjforureningen; mener, at dette kan opnås effektivt ved at kontrollere den fysiske adgang til vejene med en adgangspolitik og ved at påvirke vejtransporten til bestemte områder ved hjælp af parkeringspolitik;

8.  påpeger, at det er nødvendigt at frigøre transportudviklingen i byerne fra negative miljømæssige konsekvenser gennem vedtagelsen af en politik, som ligger i forlængelse af Kommissionens energi- og klimaændringspakke;

9.  understreger, at det er nødvendigt at nedsætte billetpriserne for alle former for offentlig transport i overensstemmelse med sociale kriterier for at få et større antal borgere til at bruge dem dagligt og dermed nedsætte brugen af forurenende private transportmidler;

10.  påpeger behovet for en strategi, der kan bremse tilbagegangen i anvendelsen af offentlig transport i de nye medlemsstater og stigningen i anvendelsen af privatbiler;

11.  foreslår en ændring på mindst 1 % årligt i passagerkilometer fra individuel transport som f.eks. biler, til bæredygtige transportformer såsom offentlig transport og cykling, som nævnt i Europa-Parlamentets beslutning af 26. september 2006 om temastrategien for bymiljøet(1);

12.  understreger, at alle former for offentlig transport bør gøres mere tilgængelige og handicapvenlige;

13.  understreger, at tilskyndelse til brug af offentlig transport er en af de mest effektive måder at reducere transportrelateret støj- og luftforurening og trafikpropper i byområder på, især når det gælder ikke-vejbaserede systemer som f.eks. undergrundsbane og overjordiske jernbanesystemer;

14.  påpeger, at cykling og andre ikke-motoriserede transportformer, navnlig i byer, sparer energi og plads, er støjfrie, CO2-frie, ikke forårsager luftforurening og er et meget effektivt middel til bekæmpelse af fedme og sygdomme forbundet med manglende fysisk aktivitet; understreger også behovet for at fremme disse alternative transportformer ved at oprette særligt egnede zoner, f.eks. cykelstier og fodgængervenlige områder, såvel som behovet for at fremme fodgængermobilitet og cykling i oplysningskampagner og rejseplaner og udsendelse af kort med områdenetværk og eksisterende cykelruter;

15.  opfordrer Kommissionen og de lokale myndigheder til straks at tage initiativ til at øge mængden af uddannelses- og oplysningskampagner for at gøre borgerne mere bevidste om deres trafikale adfærd, især med vægt på kampagner rettet mod unge;

16.  understreger, at der bør indføres EU-lovgivning med krav om planer for bæredygtig bytrafik (Sustainable Urban Transport Plans - SUTP) for hver by med over 100.000 indbyggere; mener, at en sådan lovgivning kunne indeholde klare frister og bindende mål på lokalt og europæisk niveau;

17.  mener, at SUTP kunne omfatte de midler, de lokale myndigheder agter at tage i anvendelse for at:

-    fremme ikke-motoriserede transportformer såsom cykling og gang ved at bygge et omfattende net af cykelstier og ved at anlægge sikre stier og kryds i jordniveau for fodgængere;

-    fremme offentlig transport ved at anvende europæiske midler til udvikling af offentlige transportinfrastrukturer og ved at formidle information om gode eksempler som f.eks. indførelsen af integrerede pris- og billetsystemer og udviklingen af "park and ride"-ordninger;

-    håndtere den voksende individuelle anvendelse af biler ved hjælp af parkeringsrestriktioner og vejafgifter samt lavemissions- og bilfri zoner;

18.  understreger, at ikke-statslige organisationer (ngo'er) og andre berørte parter bør involveres i forberedelsen af SUTP-planerne, der bør stilles til rådighed for offentligheden; mener endvidere, at en regelmæssig evaluering af de fremskridt, der gøres, og formidling af resultaterne af sådanne evalueringer også er vigtige elementer;

19.  støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme grønne offentlige indkøb, samtidig med at subsidiaritetsprincippet overholdes, og mener, at dette kan blive et eksempel til efterfølgelse og få en afsmittende virkning på andre områder; er overbevist om, at brug af strenge miljøstandarder som et centralt udvælgelseskriterium er en god metode til at fremme bæredygtig transport i byer;

20.  opmuntrer Kommissionen til at yde hjælp og oplysning til byer, som fremmer den nye kultur for mobilitet i byer;

21.  understreger, at bæredygtige byer også har ansvaret for at udvikle de omliggende områder; understreger, at trafikudviklingen i byerne derfor også bør omfatte udvikling af bæredygtige interregionale trafikforbindelser, og anmoder de ansvarlige myndigheder om at være særlig opmærksomme på tilstødende byområder i grænseområder;

22.  er enig med Kommissionen i, at offentlig trafik i byområder bør forbedres gennem et miks af politikker, hvor udbudsorienterede økonomiske foranstaltninger støttes med passende tiltag med henblik på at skabe bæredygtig efterspørgsel, idet der lægges særlig vægt på foranstaltninger, som reducerer brugen af biler og øger udbredelsen af fjernarbejdspladser, f.eks.

-    demonstrations- eller pilotprojekter for lokale og regionale offentlige myndigheder;

-    byplanlægning af trafikakser for andre transportmidler end biler;

-    kampagner, som skal mindske brugen af biler som transportmiddel og foreslå alternative transportformer;

-    skattemæssige incitamenter

-    kampagner for kurser i miljøvenlig kørsel;

23.  understreger behovet for at fremme diskussion og samarbejde mellem lokale myndigheder i alle medlemsstater med henblik på at udveksle bedste praksis, erfaringer og foranstaltninger;

24.  roser det arbejde, der er udført i forbindelse med Civitas-initiativet (City VITAlity Sustainability)(2), og understreger Kommissionens betydning for aktiv formidling af de indhøstede erfaringer samt bedste (og værste) praksis til gavn for byer, der ikke deltager i initiativet;

25.  mener, at det i lyset af de store regionale forskelle i transportkvaliteten i EU vil være tilrådeligt at stille ikke-bindende retningslinjer (knowhow) til rådighed for alle lokale myndigheder;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i forskning og pilotprojekter vedrørende energieffektive og miljøvenlige transportmidler og ITS; går ind for at fjerne de tekniske hindringer for indførelsen af grønne intelligente transportsystemer ved hjælp af standardisering og interoperabilitet mellem systemerne;

27.  påpeger, at korrekt internalisering af eksterne omkostninger bør være grundlaget for ethvert bæredygtigt transportsystem; valget af metoden og de gebyrer, der pålægges for at håndtere de eksterne udgifter (især trafikpropper, luftforurening, støj), bør imidlertid være underlagt subsidiaritetsprincippet i byområder, så det må klart fremgå, at pålæggelsen af miljøafgifter på det transeuropæiske nets (TEN) motorveje i byområder hører under subsidiaritetsprincippet for alle køretøjer (biler og lastbiler);

28.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens politik for en bæredygtig bytransport og reduktion af CO2-udslippet er kompatibel med den måde, som midlerne fra strukturfondene og samhørighedsfonden bliver brugt på;

29.  opfordrer Kommissionen til at integrere miljøkrav i tildelingen af regionale midler til projekter, som omhandler mobilitet i byområder;

30.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde lokale myndigheder til at skabe økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter for virksomheder og private brugere til at gå over til lavemissionstransportmidler og/eller at forny eksisterende flåder eller modernisere dem med tilgængelige miljøvenlige teknologier; minder om, at der findes flere finansieringskilder på EU-niveau for projekter, som integrerer fornyelse af byområder og landdistrikter, f.eks. strukturfondene, samhørighedsfonden og lån fra Den Europæiske Investeringsbank; minder om, at byer og regioner med henblik på forskning og innovation kan deltage i udveksling af bedste praksis og fælles projekter ("videnbaserede regioner" og "regioner for økonomisk forandring") og projekter i forbindelse med infrastruktur, forvaltning af biltrafik, forvaltning af mobilitet og kommunikation gennem EU's rammeprogrammer for forskning og udvikling og innovation (f.eks. CIVITAS);

31.  understreger, at den positive virkning kun kan maksimeres, hvis lokale og nationale myndigheder har en integreret og systematisk tilgang til mobilitet i byerne, som lægger særlig vægt på langsigtet byplanlægning;

32.  bemærker med tilfredshed, at lokale myndigheder tager stadig flere skridt til at begrænse adgangen til byer for de mest forurenende køretøjer for at sikre bedre overholdelse af luftkvalitetsnormerne på deres område og til at etablere områder fri for forurening og trafikpropper kendt som grønne zoner; opfordrer Kommissionen til at vejlede om definitionen af grønne zoner i byer på grundlag af EU-standarder med anvisninger for grønne zoner og harmoniseret mærkning for rene køretøjer;

33.  understreger, at effektiviteten af grønne zoner i byerne afhænger af den grænseoverskridende håndhævelse af reglerne for disse zoner; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at lette grænseoverskridende håndhævelse af sanktioner for trafikale forseelser, herunder almindelige overtrædelser, så det bliver muligt at spore udenlandske køretøjer, som ulovligt kører ind i disse zoner;

34.  understreger, at initiativer fra Kommissionens side ville være nyttige, især med henblik på at udarbejde retningslinjer for grønne zoner for at sikre, at systemerne i EU's forskellige medlemsstater og byer er kompatible;

35.  påpeger, at luftforurening stadig er en væsentlig årsag til helbredsproblemer i EU; understreger derfor, at byer med høj luftforurening bør overveje at indføre strenge foranstaltninger, herunder vejafgifter og lavemissions- og bilfrie zoner; understreger også, at indførelse af en hastighedsgrænse på 30 km i timen i byernes centrum ikke kun reducerer trafikken og luftforureningen, men også kan nedbringe antallet af trafikdræbte;

36.  henleder opmærksomheden på mulighederne ved matematiske modeller (til at udarbejde skøn over trafikmængden og emissionen af forurenende stoffer) med henblik på en mere effektiv forvaltning af transportinfrastrukturen i byerne;

37.  opfordrer Kommissionen til at fremme reduktionen af forurenende transportformer i historiske bycentre og udvidelse af fodgængerzoner, idet adgangen og bevarelsen af traditionelle anvendelser garanteres;

38.  påpeger, at det er nødvendigt at indføre en ny kultur for mobilitet i byerne på de tidlige uddannelsestrin, som begynder allerede i grundskolen;

39.  understreger, at de grønne zoner i byerne ikke bør blive til nye grænser, som begrænser borgeres og varers mobilitet; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for, hvordan de grønne zoner fortsat kan være tilgængelige for mobilitet (fodgængere, cyklister, offentlig transport og varer); opfordrer Kommissionen til som første skridt at oprette en europæisk webside med information om reglerne for de forskellige grønne byzoner i EU og oplysning om, hvordan man kan få adgang til disse zoner;

40.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af, at køretøjerne vedligeholdes ordentligt;

41.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af, at medlemsstaterne udveksler bedste praksis;

42.  henleder opmærksomheden på det generelle behov for en bedre transportøkonomi; bemærker, at dette ikke kun vil sige at gå fra bil til offentlig transport eller fra bil til cykel, men også fra en stor bil til en lille bil eller fra en bil, som ikke er fyldt op, til en bil, som er fyldt op; understreger, at ethvert sådant skift skal hilses velkommen og støttes;

43.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af fysisk planlægning; understreger, at byplanlægning i mange henseender er nøglen til bæredygtig transport, og en undersøgelse og vejledning på EU-niveau ville således opfylde dette behov.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.4.2008

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

[41]

[3]

[0]

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Urszula Krupa, Jules Maaten, Linda McAvan, Marios Matsakis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Christofer Fjellner, Johannes Lebech, Kartika Tamara Liotard, Miroslav Mikolášik, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2

 

(1)

EUT L 306 E, 15.12.2006, s. 182.

(2)

www.civitas-initiative.eu .


UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (10.4.2008)

til Transport- og Turismeudvalget

På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer

(2008/2041(INI))

Rådgivende ordfører: Jan Olbrycht

PA_NonLeg

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er enig i Kommissionens påstand i grønbogen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551) om, at mobilitet i byer er en væsentlig faktor for økonomisk vækst og beskæftigelse samt en afbalanceret udvikling af regionerne i EU, og som dermed bidrager til at nå målene i Lissabon- og Gøteborgstrategierne;

2.  understreger, at det er af altafgørende betydning at sikre, at borgere har lige og let adgang til et koordineret transportsystem af høj kvalitet, frem for alt til kollektiv trafik, i byer og de tilgrænsende landområder for at opnå territorial samhørighed i EU; opfordrer til, at der tages særligt hensyn til handicappede og ældres behov;

3.  understreger, at mobilitet i byer spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sikre intern samhørighed i storbyområder, og at strategierne for udvikling af transporten i byer derfor skal være tæt forbundet med bredere strategier for fysisk planlægning og byudvikling;

4.  er overbevist om, at mens kvaliteten af transportinfrastrukturer og -service er altafgørende for at gøre byområderne attraktive og konkurrencedygtige, så afhænger effektiviteten af transportinvesteringer af, at de sammenkædes med en bæredygtig udviklingsstrategi for de enkelte storbyområder; anser det derfor for absolut nødvendigt, at der tages højde for nuværende og fremtidige følger af nærtrafikken, når der udarbejdes byudviklingsplaner for storbyområder;

5.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at anvende en integreret tilgang til investeringsplanlægning på trafikområdet i byer og de tilgrænsende områder, der tager højde for de samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige faktorer; understreger betydningen af offentlige høringer for udviklingen af vellykkede og bæredygtige byudviklingsstrategier;

6.  opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at udvikle en integreret tilgang, ved at gennemføre undersøgelser af de positive virkninger af en sådan tilgang og påpege, hvilke omkostninger en ikke-integreret tilgang ville medføre; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge en vejledning for de direkte involverede parter med oplysninger om, hvordan en integreret fremgangsmåde fungerer, f.eks. i form af tjeklister;

7.  opfordrer Kommissionen til at gennemse Fællesskabslovgivning og -retningslinjer, der direkte eller indirekte påvirker den måde, hvorpå man tilstræber at opnå en bæredygtig byudvikling med henblik på at udstyre regioner og byer med en fælles referenceramme for at gøre det nemmere for dem at træffe deres valg med hensyn til planlægning og gennemførelse af udviklingsstrategier;

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en udførlig vejledning, der på en systematisk måde gennemgå samtlige bevillinger til bytransport (forskningsrammeprogrammet, regionalfonde, Life+, Marco Polo) og de lånemuligheder, som Den Europæiske Investeringsbank tilbyder, i lighed med den vejledning for byer, som Kommissions Generaldirektorat for Regionalpolitik for nylig har offentliggjort;

9.  henviser til, at Kommissionen skal tilskynde de lokale aktører til at skabe offentlig-retlige partnerskaber;

10. understreger, at planlægningen af byudvikling henhører under de lokale myndigheders kompetence; opfordrer Kommissionen til at støtte de lokale myndigheder ved at fremme pilotprojekter samt eksperimentelle projekter, især vedrørende anvendelsen af en integreret tilgang til mobilitet i byen, og yde bistand til forskning inden for byplanlægning samt opfordre til anvendelsen af de finansielle ressourcer, som er tilgængelige i medlemsstaterne;

11. opfordrer Kommissionen til ved hjælp af eksempler på god praksis i medlemsstaterne at redegøre for fordelene ved en integreret mobilitetsplanlægning, når store projekter skal gennemføres og undersøge, om der kan indføres et system, hvor byer, der indfører innovative løsninger til bekæmpelse af trafikpropper, kan belønnes;

12. mener, at adgang til bistand fra strukturfondene og samhørighedsfonden skal være betinget af, at der opstilles en integreret strategi for en bæredygtig udvikling af byen og de tilgrænsende landområder;

13. understreger vigtigheden af et samarbejde mellem byer og regioner i forbindelse med udformningen af optimale udviklingsstrategier og opfordrer Kommissionen til at inkludere spørgsmålet om mobilitet i byer i udvekslingen af erfaringer og god praksis, navnlig i henhold til URBACT-programmet og initiativet Regioner for økonomisk forandring.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

08.4.2008

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

0

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Antonio De Blasio, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Gábor Harangozó, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Miguel Angel Martínez Martínez, Sérgio Marques, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Margie Sudre, Kyriacos Triantaphyllides, Vladimír Železný.

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bernadette Bourzai, Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Madeleine Jouye de Grandmaison, Ramona Nicole Mănescu, Ljudmila Novak, Mirosław Mariusz Piotrowski, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Manfred Weber,

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Jean-Paul Gauzès, Jacques Toubon.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.5.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Inés Ayala Sender, Paolo Costa, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Georg Jarzembowski, Timothy Kirkhope, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Marian-Jean Marinescu, Erik Meijer, Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk, Paweł Bartłomiej Piskorski, Luís Queiró, Reinhard Rack, Brian Simpson, Yannick Vaugrenard

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Nathalie Griesbeck, Zita Gurmai, Leopold Józef Rutowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Astrid Lulling, Rovana Plumb, Bart Staes

Seneste opdatering: 3. juli 2008Juridisk meddelelse