INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer

5.9.2008 - (6389/2/2008 – C6‑0227/2008 – 2005/0241(COD)) - ***II

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Paolo Costa

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer

(6389/2/2008 – C6‑0227/2008 – 2005/0241(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (6389/2/2008 – C6‑0227/2008),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0592),

–   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2007)0645),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6‑0333/2008),

1.  godkender den fælles holdning som ændret;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1 Rådets fælles holdning Betragtning 3 a (ny)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	(3a) De forsikringsordninger, der kræves i Athenkonventionen, skal svare til skibsejernes og forsikringsselskabernes økonomiske muligheder. Skibsejerne skal være i stand til at forvalte deres forsikringsordninger på en økonomisk acceptabel måde og, især hvad angår de små shippingselskaber, der udfører indenlandsk transport, bør der tages hensyn til deres aktiviteters sæsonprægede karakter. Den overgangsperiode, der gives for gennemførelsen af denne forordning, skal være tilstrækkelig lang til, at det vil være muligt at gennemføre den obligatoriske forsikring, der er fastlagt i Athenkonventionen, uden at det får indflydelse på de eksisterende forsikringssystemer.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 1 fra førstebehandlingen. Hvis erstatningsordningen skal fungere realistisk og effektivt, skal forsikringsselskaberne være i stand til at overholde bestemmelserne i konventionen, og der skal også være mulighed for at sikre shippingselskabernes levedygtighed og konkurrenceevne, særlig for de små og mellemstore shippingselskaber.
Ændringsforslag  2 Rådets fælles holdning Betragtning 3 b (ny)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	(3b) Det er hensigtsmæssigt at pålægge transportøren at udbetale et forskud i tilfælde af en passagers død eller tilskadekomst, idet forskudsudbetaling ikke er ensbetydende med anerkendelse af erstatningsansvar.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 2 fra førstebehandlingen. Det bør præciseres, at ethvert forskud, der udbetales til en passager under processen med at fastslå skyld og/eller erstatningsansvar, ikke er ensbetydende med anerkendelse af erstatningsansvar i juridisk henseende.
Ændringsforslag  3 Rådets fælles holdning Betragtning 3 c (ny)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	(3c) Passagererne bør før afrejsen modtage passende, fuldstændige og forståelige oplysninger om deres nye rettigheder.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 3 fra førstebehandlingen. Formålet er at sikre passagererne et højt informationsniveau vedrørende deres nye rettigheder.
Ændringsforslag  4 Rådets fælles holdning Betragtning 3 d (ny)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	(3d) Alle ændringer af Athenkonventionen indarbejdes i fællesskabsretten, medmindre en ændring er udelukket herfra i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe1.
	______________ 1 EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.
Begrundelse
Med dette ændringsforslag genindføres formuleringen i Kommissionens oprindelige forslag, som vedtaget af Europa-Parlamentet.
Ændringsforslag  5 Rådets fælles holdning Betragtning 12 a (ny)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	(12 a) Som følge af behovet for udvidet høring mellem medlemsstaterne vedrørende spørgsmål om sikkerhed til søs er det vigtigt at genvurdere EMSA's kompetenceområder og eventuelt overveje at udvide dets beføjelser.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 4 fra førstebehandlingen. Ligesom med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur er det vigtigt at overveje, om der er behov for at udvide EMSA's beføjelser, og om en eventuel udvidelse af agenturets beføjelser vil fremme EU's kapacitet til at reagere på ulykker til søs.
Ændringsforslag  6 Rådets fælles holdning Betragtning 12 b (ny)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	(12b) De nationale myndigheder, især havnemyndighederne, spiller en grundlæggende og afgørende rolle i forbindelse med identifikation og forvaltning af de forskellige risici for søfartssikkerheden.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 5 fra førstebehandlingen. Der bør henvises til den grundlæggende rolle, de nationale myndigheder, og især havnemyndighederne, spiller i forbindelse med rettidig identifikation og forvaltning af de forskellige risici for søfartssikkerheden.
Ændringsforslag  7 Rådets fælles holdning Betragtning 13
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
(13) For at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning kan medlemsstaterne overveje at ratificere den internationale konvention om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, 1976, som ændret ved 1996-protokollen, og benytte sig af den mulighed, der er fastsat i artikel 15, stk. 3a, i ovennævnte konvention, til ved hjælp af specifikke bestemmelser i denne forordning at regulere, hvilken ordning for begrænsning af erstatningsansvar der skal gælde for passagerer.	udgår
Begrundelse
Konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige erstatningskrav bør ikke modarbejde ofre for at begrænse deres erstatningskrav på grundlag af Athenkonventionen. Disse globale erstatningsansvarsgrænser kan forhindre passagerer i at få udbetalt en væsentlig del af deres erstatningskrav i henhold til Athenkonventionen, som giver passagerer ret til en erstatning på mindst 250.000 regningsenheder.
Ændringsforslag  8 Rådets fælles holdning Artikel 1 – stk. 2
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
Denne forordning udvider desuden anvendelsen af disse bestemmelser til også at omfatte søtransport af passagerer i de enkelte medlemsstater med skibe, der i henhold til artikel 4 i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe er omfattet af klasse A, og fastsætter visse supplerende krav.	Denne forordning udvider desuden anvendelsen af disse bestemmelser til også at omfatte søtransport af passagerer i de enkelte medlemsstater og fastsætter visse supplerende krav.
Begrundelse
Med dette ændringsforslag genindføres formuleringen i Kommissionens oprindelige forslag og det anvendelsesområde, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, hvor Parlamentet udvidede Athenkonventionens anvendelsesområde til at omfatte al indenlandsk transport ad søvejen.
Ændringsforslag  9 Rådets fælles holdning Artikel 2 – stk. 1 – indledning
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
Denne forordning finder anvendelse på international transport som defineret i artikel 1, stk. 9 i Athenkonventionen og på søtransport i de enkelte medlemsstater med skibe, der i henhold til artikel 4 i direktiv 98/18/EF er omfattet af klasse A, hvis	Denne forordning finder anvendelse på international transport som defineret i artikel 1, stk. 9, i Athenkonventionen og på søtransport i de enkelte medlemsstater, hvis
Begrundelse
Med dette ændringsforslag genindføres formuleringen i Kommissionens oprindelige forslag og det anvendelsesområde, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, hvor Parlamentet udvidede Athenkonventionens anvendelsesområde til at omfatte al indenlandsk transport ad søvejen.
Ændringsforslag  10 Rådets fælles holdning Artikel 2 – stk. 2
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
Medlemsstaterne kan anvende denne forordning på alle former for søtransport i de enkelte medlemsstater.	udgår
Begrundelse
Med dette ændringsforslag genindføres formuleringen i Kommissionens oprindelige forslag og det anvendelsesområde, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, hvor Parlamentet udvidede Athenkonventionens anvendelsesområde til at omfatte al indenlandsk transport ad søvejen. Der må ikke sondres mellem indenlandsk og international transport ad søvejen i forbindelse med de aspekter, der vedrører forordningens obligatoriske karakter.
Ændringsforslag  11 Rådets fælles holdning Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	Denne forordning finder anvendelse på alle skibe, der varetager international eller indenlandsk søtransport, og som må gøre en del af rejsen ad indre vandveje, og på alle skibe, der varetager transport ad indre vandveje, og som må gøre en del af rejsen til søs.
Begrundelse
De samme garantier med hensyn til erstatningsansvar skal gælde for skibe, der er omfattet af forordningen, når transporten foregår ad indre vandveje.
Ændringsforslag  12 Rådets fælles holdning Artikel 3 – stk. 1
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
1. Erstatningsansvaret for så vidt angår passagerer, deres bagage og deres køretøjer og reglerne vedrørende forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er underlagt bestemmelserne i denne forordning og artikel 1 og 1a, artikel 2, stk. 2, artikel 3-16 og artikel 18, artikel 20 og artikel 21 i Athenkonventionen, jf. bilag I, og bestemmelserne i IMO-retningslinjerne, jf. bilag II.	1. Erstatningsansvaret for så vidt angår passagerer, deres bagage og deres køretøjer og reglerne vedrørende forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er underlagt bestemmelserne i denne forordning og artikel 1 og 1a, artikel 2, stk. 2, artikel 3-16, undtagen artikel 7, stk. 2, og artikel 18, artikel 20 og artikel 21 i Athenkonventionen, jf. bilag I, og bestemmelserne i IMO-retningslinjerne, jf. bilag II.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 7 fra førstebehandlingen. Da artikel 7, stk. 2, i Athenkonventionen vedrører erstatningsgrænse ved død eller tilskadekomst, er det mere sikkert at anføre, at anvendelsen af denne bestemmelse kun kan ændres ved den fælles beslutningsprocedure.
Ændringsforslag  13 Rådets fælles holdning Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	Artikel 7, stk. 2, i Athenkonventionen finder ikke anvendelse på passagerbefordring, som er omfattet af denne forordning, medmindre Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i traktatens artikel 251 ændrer denne forordnings bestemmelser herom.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 7 fra førstebehandlingen. Da artikel 7, stk. 2, i Athenkonventionen vedrører erstatningsgrænse ved død eller tilskadekomst, er det mere sikkert at anføre, at anvendelsen af denne bestemmelse kun kan ændres ved den fælles beslutningsprocedure.
Ændringsforslag  14 Rådets fælles holdning Artikel 5
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
Denne forordning ændrer ikke rettigheder, som tilkommer, eller forpligtelser, som påhviler transportøren eller undertransportøren i kraft af national lovgivning til gennemførelse af den internationale konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, 1976, som ændret ved 1996-protokollen, og enhver fremtidig ændring af denne konvention.	udgår
For så vidt angår krav i forbindelse med en passagers død eller tilskadekomst, der skyldes en af de risici, der er nævnt i IMO-retningslinjerne, punkt 2.2, kan transportørens og undertransportørens erstatningsansvar begrænses som anført i stk. 1, forudsat at erstatningsgrænsen beregnet i henhold til bestemmelserne i stk. 1 ikke pr. skadetilfælde overstiger det laveste af beløbene 340 mio. regningsenheder pr. ulykke eller 250 000 regningsenheder pr. passager.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er i overensstemmelse med det tidligere ændringsforslag: De globale erstatningsansvarsgrænser i konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav kan forhindre passagerer i at få udbetalt en væsentlig del af deres erstatningskrav i henhold til Athenkonventionen, som giver passagerer ret til en erstatning på mindst 250.000 regningsenheder. Med dette ændringsforslag kan konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav ikke anvendes til at modarbejde ofre for at begrænse deres krav på grundlag af Athenkonventionen.
Ændringsforslag  15 Rådets fælles holdning Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
Er en passagers død eller tilskadekomst forårsaget af en søulykke på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, betaler den transportør, der faktisk udførte transporten, da søulykken skete, et forskud til dækning af de øjeblikkelige økonomiske behov, som står i forhold til omfanget af den lidte skade, inden 15 dage efter, at den erstatningsberettigede er blevet identificeret. Ved dødsfald skal dette beløb være mindst 21.000 euro.	Er en passagers død eller tilskadekomst forårsaget af en søulykke, betaler den transportør, der faktisk udførte hele eller en del af transporten, da søulykken skete, et forskud til dækning af de øjeblikkelige økonomiske behov, som står i forhold til omfanget af den lidte skade, inden 15 dage efter, at den erstatningsberettigede er blevet identificeret. Ved en passagers dødsfald eller absolutte og permanente invaliditet eller skader på 75 % eller mere af passagerens krop, der klinisk anses for meget alvorlige, skal dette beløb være mindst 21.000 euro.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 9 fra førstebehandlingen. Det forbinder anvendelsesområdet for forskudsudbetaling med det anvendelsesområde for forordningen, der er fastsat i artikel 2, og som blev vedtaget under Parlamentets førstebehandling. Af retfærdighedshensyn er det vigtigt at sikre, at passagerer har adgang til forskudsudbetaling til dækning af økonomiske behov. Transportørerne bør imidlertid have mulighed for at få tilbagebetalt forskudsudbetalingen, hvis de frikendes. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med lovgivningen om lufttransport, dvs. forordning (EF) nr. 889/2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2027/97.
Ændringsforslag  16 Rådets fælles holdning Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	Udbetaling eller modtagelse af et forskud vil efter omstændighederne gøre det muligt for transportøren, undertransportøren eller passageren at indlede en retsprocedure for at placere ansvar og skyld.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af en del af ændringsforslag 10 fra førstebehandlingen. Forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker indeholder en tilsvarende bestemmelse.
Ændringsforslag  17 Rådets fælles holdning Artikel 7 – stk. 1
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
Transportøren og/eller undertransportøren sikrer, at passagererne senest ved afrejsen modtager passende og forståelige oplysninger om deres rettigheder i henhold til denne forordning. I det omfang oplysningspligten i henhold til denne artikel er blevet opfyldt af enten transportøren eller undertransportøren, har den anden ikke pligt til at gøre det. Disse oplysninger stilles til rådighed i det mest hensigtsmæssige format.	Transportøren og/eller undertransportøren sikrer, at passagererne før afrejsen modtager passende, fuldstændige og forståelige oplysninger om deres rettigheder i henhold til denne forordning. I det omfang oplysningspligten i henhold til denne artikel er blevet opfyldt af enten transportøren eller undertransportøren, har den anden ikke pligt til at gøre det. Disse oplysninger stilles til rådighed i et hensigtsmæssigt, fuldstændigt og forståeligt format, og hvor der er tale om information forelagt af rejsearrangører, i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure1.
	_________________ 1 EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 11 og 12 fra førstebehandlingen. Det er en juridisk præcisering med det formål at styrke retssikkerheden i forordningen og passagerernes adgang til oplysninger.
Ændringsforslag  18 Rådets fælles holdning Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	Rapporten kan ledsages af et forslag til ændring af denne forordning eller et forslag til et indlæg fra Det Europæiske Fællesskab i de relevante internationale fora.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af en bestemmelse, som Kommissionen oprindelig har foreslået. Rapporten skal kunne give mulighed for at fremsætte forslag til ændring af forordningen.
Ændringsforslag  19 Rådets fælles holdning Artikel 11
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
For så vidt angår søtransport i de enkelte medlemsstater med skibe, der i henhold til artikel 4 i direktiv 98/18/EF er omfattet af klasse A, kan medlemsstaterne vælge at udsætte anvendelsen af denne forordning indtil fire år efter denne forordnings anvendelsesdato.	For så vidt angår søtransport i de enkelte medlemsstater, kan medlemsstaterne vælge at udsætte anvendelsen af denne forordning indtil to år efter forordningens anvendelsesdato, når det gælder transport ved regelmæssig færgefart, og indtil fire år efter forordningens anvendelsesdato, når det gælder transport ved regelmæssig færgefart i de regioner, der er omfattet af EF-traktatens artikel 299, stk. 2.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 13 og 15 fra førstebehandlingen. Der bør gælde en anden gennemførelsesfrist for transportører, der udfører indenlandsk regelmæssig færgefart, for at sikre en effektiv og finansielt bæredygtig dækning af erstatningsansvar. Bestemmelsen vedrørende de regioner, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte en anden gennemførelsesfrist for indenlandsk færgefart i disse regioner for at sikre en effektiv og finansielt bæredygtig dækning af erstatningsansvar, der er tilpasset de permanente ulemper i disse regioner.
Ændringsforslag  20 Rådets fælles holdning Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)
Rådets fælles holdning	Ændringsforslag
	Hvad angår indenlandsk transport ad indre vandveje, kan medlemsstaterne vælge at udsætte anvendelsen af denne forordning indtil fire år efter forordningens anvendelsesdato.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er en genfremsættelse af ændringsforslag 14 fra førstebehandlingen. Der er behov for en længere frist for indenlandsk transport ad indre vandveje, da transportørerne ikke er omfattet af gensidig forsikring.

• [1]  Vedtagne tekster af 25.4.2007, P6_TA(2007)0148.

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Passagerers rettigheder i EU har løbende været opført på dagsordenen for den fælles transportpolitik siden offentliggørelsen af Kommissionens hvidbog i 2001. Som en integreret del af denne dagsorden er beskyttelsen af EU's passagerer i henhold til en effektiv erstatningsansvarsordning blevet videreført i de forskellige transportformer gennem ratificeringen af Montreal-konventionen og supplerende EF-regler for luftfart og gennem offentliggørelsen af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.

Hvad angår søtransport af passagerer, har gennemførelsen af en erstatningsansvarsordning i EF været mere kompliceret.

Efter at Kommissionen den 24. juni 2003 forelagde et forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen fra 2002 til Athenkonventionen om søtransport af passagerer og deres bagage, foreslog Kommissionen, at Fællesskabet blev kontraherende part til Athenprotokollen snarest muligt, og at medlemsstaterne blev det inden udgangen af 2005.

Da der ikke skete fremskridt med dette forslag i Rådet, foreslog Kommissionen den 23. november 2005 at indarbejde Athenkonventionen i fællesskabsretten og indføre visse tilpasninger dertil, herunder navnlig til dets anvendelsesområde. Parlamentet vedtog sin førstebehandling af dette forslag den 25. april 2007.

2. Rådets fælles holdning

Rådet vedtog sin fælles holdning den 6. juni 2008. Hvad angår elementerne fra Parlamentets førstebehandling, har Rådet bibeholdt en del af Parlamentets ændringsforslag i sin fælles holdning. De primære tilføjelser vedrører begrænsningen af anvendelsesområdet for søtransport. Rådet har tilsluttet sig Parlamentets synspunkt om at udelukke indenlandsk transport ad indre vandveje fra forordningens anvendelsesområde, men Parlamentet har imidlertid vedtaget en række bestemmelser, som giver operatørerne mere tid til at tilpasse sig.

Rådet har ligeledes accepteret, at IMO's retningslinjer for skader i forbindelse med terrorangreb indarbejdes. Både Parlamentet og Rådet mener, at det er vigtigt, at den særlige erstatningsansvarsordning vedrørende risikoen for terrorangreb, som IMO's juridiske udvalg har etableret, bliver indarbejdet i teksten til forordningen.

Hvad angår de elementer, Rådet har accepteret, er Parlamentets ændringsforslag om arten af oplysninger til passagererne om deres rettigheder og om tilbagebetaling af uberettiget forskudsudbetaling delvis blevet bibeholdt i den fælles holdning. Der er imidlertid stadig uenigheder mellem Rådet og Parlamentet om, hvornår disse oplysninger skal gives, og om oplysningernes konkrete indhold. Vedrørende forskudsudbetalingerne er Rådet imidlertid ikke imod princippet i denne foranstaltning; det har ikke fastholdt udvidelsen til at omfatte alvorlig tilskadekomst og permanent invaliditet.

Vedrørende de elementer, som Rådet har forkastet fuldstændigt eller i vid udstrækning, er udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte indenlandsk transport ad søvejen ikke blevet bibeholdt. Rådet har således begrænset anvendelsesområdet til skibe, der i henhold til artikel 4 i direktiv 98/18/EF er omfattet af klasse A.

Vedrørende erstatningsgrænserne har Rådet forkastet de af Parlamentets ændringsforslag, som Kommissionen støttede, og som indførte bestemmelser til harmonisering af maksimums- og minimumserstatningsgrænserne. Rådet har for det første besluttet fuldt ud at anvende artikel 7, stk. 2, (opt out-klausul) i Athenkonventionen, som giver parter til konventionen mulighed for at vedtage højere erstatningsansvarsgrænser end de grænser, der er fastsat i Athenkonventionen. Dette vil have den virkning, at der ikke indføres en ensartet erstatningsgrænse i hele EU. Samtidig har Rådet bibeholdt gennemførelsen af artikel 19 i konventionen, som blev forkastet af Parlamentet. Denne artikel åbner mulighed for at anvende mekanismer, der begrænser det globale erstatningsansvar, som fastsættes i andre konventioner, f.eks. den internationale konvention om begrænsning af ansvaret for søretlige krav fra 1976 (LLMC) og den tilhørende 1996-protokol. Erstatningsgrænserne kunne således være lavere end de grænser, der fastsættes i Athenkonventionen.

3. Ordførerens holdning

Ordføreren har genfremsat følgende elementer fra Parlamentets førstebehandling:

· Udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte indenlandsk transport ad søvejen: Ordføreren mener, at denne udvidelse er gennemførlig, og at forsikringsmarkedet har kapacitet til at forsikre denne type risici med en rimelig ekstra udgift for passagerne. Da operatører af indenlandsk trafik imidlertid ikke er bekendt med de ordninger, der er gennemført på internationalt niveau, og da det er nødvendigt at mobilisere forsikringsmarkedet til at organisere garantien og rette foranstaltninger mod risici, foreslås det at give disse operatører og aktører på forsikringsmarkedet en supplerende frist til at gennemføre forordningen.

· Oplysninger før afrejsen: Denne bestemmelse skal bibeholdes i overensstemmelse med, hvad der er gennemført inden for andre transportformer. Indholdet af oplysningspligten kunne præciseres nærmere på et senere tidspunkt (vedhæftet billetten (almindelige salgsbetingelser) og/eller indlægges i brochurer).

· Opt out-klausulen: Gennemførelsen af artikel 7, stk. 2, skal begrænses, da ordføreren mener, at det er mere sikkert at anføre, at anvendelsen af denne bestemmelse kun kan ændres ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure.

· Den globale erstatningsansvarsgrænse fastsat i andre konventioner: Artikel 19 skal udelukkes fra gennemførelsen af forordningen, da den ville give transportører, som er ansvarlige for passagerers død eller tilskadekomst i henhold til Athenkonventionen, ret til at begrænse deres erstatningsansvar ved at henholde sig til de globale lofter for erstatningsansvar, der er fastsat i andre konventioner, f.eks. konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.

· Forskudsudbetaling: Minimumsniveauet for forskudsudbetalingen bør ikke kun omfatte tilfælde med dødsfald, men andre tilfælde såsom alvorlig skade og permanent invaliditet.

PROCEDURE

Titel	Transportørers erstatningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje
Referencer	06389/2/2008 – C6-0227/2008 – 2005/0241(COD)
Dato for EP’s førstebehandling – P-nr.	25.4.2007                     T6-0148/2007
Kommissionens forslag	COM(2005)0592 - C6-0057/2006
Kommissionens ændrede forslag	COM(2007)0645
Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning	19.6.2008
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 19.6.2008
Ordfører        Dato for valg	Paolo Costa 23.6.2008
Behandling i udvalg	14.7.2008		25.8.2008
Dato for vedtagelse	4.9.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gabriele Albertini, Etelka Barsi-Pataky, Paolo Costa, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Brigitte Fouré, Mathieu Grosch, Georg Jarzembowski, Stanisław Jałowiecki, Timothy Kirkhope, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Sepp Kusstatscher, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Marian-Jean Marinescu, Erik Meijer, Seán Ó Neachtain, Reinhard Rack, Gilles Savary, Brian Simpson, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Silvia-Adriana Ţicău, Yannick Vaugrenard, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Johannes Blokland, Luigi Cocilovo, Zita Gurmai, Lily Jacobs, Anne E. Jensen, Rosa Miguélez Ramos, Vladimír Remek, Dominique Vlasto, Corien Wortmann-Kool
Dato for indgivelse	8.9.2008