BETÆNKNING om indføjelse i Europa-Parlamentets forretningsorden af en ny artikel 202a om Parlamentets anvendelse af Unionens symboler

15.9.2008 - (2007/2240(REG))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Carlos Carnero González

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om indføjelse i Europa-Parlamentets forretningsorden af en ny artikel 202a om Parlamentets anvendelse af Unionens symboler

(2007/2240(REG))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om indkaldelse af regeringskonferencen[1], særlig punkt 23,

–       der henviser til formandens skrivelse af 12. september 2007,

–       der henviser til symbolers betydning for at fremme borgernes tilknytning til Den Europæiske Union og for opbygningen af en europæisk identitet, som supplerer medlemsstaternes nationale identiteter,

–       der henviser til, at symbolerne har været anvendt i over 30 år af alle europæiske institutioner og blev vedtaget formelt af Det Europæiske Råd i 1985[2],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6‑0347/2008),

1.      vedtager at optage nedenstående ændring i forretningsordenen;

2.      gør opmærksom på, at denne ændring træder i kraft dagen efter dens vedtagelse;

3.      pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd	Ændringsforslag
Ændringsforslag  1 Europa-Parlamentets forretningsorden Afsnit XIII – Forskellige bestemmelser – artikel 202 a (ny)
Nuværende ordlyd	Ændringsforslag
	Artikel 202a
	Unionens symboler
	1. Parlamentet anerkender og går ind for anvendelsen af følgende EU-symboler:
	– flaget med tolv gyldne stjerner i en cirkel på blå baggrund
	– hymnen baseret på "Ode til Glæden" fra Ludwig van Beethovens niende symfoni
	– mottoet "Forenet i mangfoldighed.
	2. Parlamentet fejrer Europa-dagen den 9. maj.
	3. Der flages ved alle Parlamentets bygninger og ved officielle lejligheder. Flaget anvendes i alle Parlamentets mødeværelser.
	4. Hymnen spilles ved åbningen af alle konstituerende møder og på andre højtidelige møder, særlig for at byde stats- eller regeringschefer velkommen eller for at hilse nye medlemmer velkommen efter udvidelser.
	5. Mottoet gengives på Parlamentets officielle dokumenter.
	6. Præsidiet undersøger yderligere anvendelse af symbolerne i Parlamentet. Præsidiet fastlægger de nærmere bestemmelser for gennemførelse af denne artikel.

• [1]  EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 347.
• [2]  Det Europæiske Råd i Milano den 28.-29. juni 1985.

BEGRUNDELSE

Symboler i den sociale og politiske kommunikationsproces

Symboler er en afgørende del af enhver kommunikationsproces, navnlig med hensyn til offentlighedens identificering af eller med en hvilken som helst samfundsgruppe eller organisation, herunder politiske organer. Symboler kan virkelig være afgørende for offentlighedens følelsesmæssige tilknytning til sådanne organisationer. Flag, emblemer, hymner, mottoer, farver og andre typer symboler har derfor stor betydning med hensyn til at sikre, at enhver form for sammenslutning af mennesker, hvad enten der er tale om en politisk, etnisk eller kulturel sammenslutning eller en sportsorganisation, genkendes af offentligheden, og de spiller en afgørende rolle for, at offentligheden kan identificere sig med disse organisationer. Symbolerne giver et følelsesmæssigt billede af de værdier, der ligger til grund for de organisationer, de repræsenterer, og de spiller en rolle med hensyn til at gøre abstrakte ideer forståelige, fremmer kommunikation og deltagelse og bidrager til at bringe de organisationer, de symboliserer, tættere på borgerne og dermed til at legitimere dem.

Dette har vi alle erfaret i vores respektive lande, regioner, kirker, partier, borgerorganisationer, fagforeninger, fodboldklubber osv. og det gælder også på EU-plan. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Det Europæiske Fællesskab og senere hen Den Europæiske Union siden deres oprettelse også har forsøgt at skabe nogle symboler, som offentligheden kan genkende.

EU-flaget

EU-flaget er et mørkeblåt flag med en cirkel bestående af 12 gyldne femtakkede stjerner, der siden 1955 har været symbolet for Europarådet, som var den første organisation for politisk samarbejde, der blev oprettet i Europa efter anden verdenskrig. For at undgå at der blev skabt alt for mange forskellige symboler, hvilket snarere kunne forvirre og fremmedgøre borgerne frem for at bringe dem tættere sammen, besluttede Det Europæiske Råd[1] i 1985 på sit møde i Milano at følge dette eksempel og gøre flaget, der på det tidspunkt allerede havde eksisteret i næsten 30 år, til flag for det daværende Europæiske Fællesskab. Flaget skulle symbolisere perfektion, komplementaritet og solidaritet og dermed europæisk enhed.

Siden 1986 har de europæiske borgere været vant til at se og genkende det mørkeblå flag med de 12 gyldne stjerner som Den Europæiske Unions flag. Siden da er flaget blevet brugt - med vekslende, men stigende succes - ved både europæiske og nationale, regionale og lokale offentlige bygninger samt ved offentlige institutioner og ceremonier (i nogle medlemsstater hænger flaget endda ved siden af det nationale flag i de nationale parlamenter) som et symbol for fællesskabsprogrammer og fællesskabsaktioner (f.eks. ved de indre grænser mellem visse medlemsstater, hvor flaget symboliserer afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser, eller i informationsmateriale til offentligheden om offentlige anlægsprogrammer, der samfinansieres af Unionen, osv.). Hvad der måske kan virke overraskende er, at det blå flag med de 12 gyldne stjerner også er blevet kendt uden for Unionens ydre grænser, og for befolkninger i lande, der befinder sig i en humanitær krise eller oplever en naturkatastrofe, er flaget blevet et symbol på fred, sikkerhed og solidaritet.

Europahymne

Det var også Europarådet, der i 1972 var først til at vælge, at "Ode til Glæden" fra Ludwig van Beethovens niende symfoni, der blev komponeret i 1823, og som var baseret på digtet med samme titel af Friedrich von Schiller fra 1785, som sin officielle hymne. Det ville blive svært at finde et ligeså velkendt musikstykke og digt, der endnu bedre ville kunne symbolisere ideen om europæisk integration end denne ode til "en forenet menneskehed", hvis værdi understreges af den ophøjede og sublime musik af en af de komponister, der bedst symboliserer europæisk genialitet. EU-institutionerne gjorde derfor klogt i at følge Europarådets eksempel og gøre "Ode til Glæden" til Den Europæiske Unions hymne.

Europadag

EU-institutionerne var også hurtige til at forstå, at der var behov for en dag til at mindes den europæiske integration. Generelt har nationale helligdage og officielle fridage en dobbelt funktion, idet de har til formål at skabe en identitet eller værdi, som man dermed mindes, men også at genskabe og forny denne identitet eller værdi, der dermed bekræftes på ny. Den 9. maj, som er årsdagen for Schuman-erklæringen, blev i 1962 af Fællesskabets institutioner valgt som deres officielle fridag, men dagen er kun en fridag for de personer, der er ansat i Fællesskabet. I 1964 valgte Europarådet den 5. maj - dagen for dets oprettelse i 1949 - som Europadag, men det fik aldrig rigtig nogen virkning i Europa. Senere hen besluttede Det Europæiske Råd på sit møde i Milano at følge anbefalingerne i Adonnino-betænkningen og offentligt fejre den 9. maj, der er den dato som måske bedst symboliserer det øjeblik, hvor hele den europæiske integrationsproces blev iværksat. Der er gradvist blevet skabt større opmærksomhed omkring den 9. maj uden for EU-institutionerne ved hjælp af show, udstillinger eller begivenheder såsom dage med "åbent hus", hvor borgerne har mulighed for at besøge EU-institutionerne og EU-kontorerne i de forskellige medlemsstater og skaffe sig materiale til oplysning og underholdning osv., således at dagen lidt efter lidt bliver til en fridag for EU-borgerne. Den dybere mening med dagen vil dog kun få reel følelsesmæssig betydning for EU-borgerne, hvis medlemsstaterne gør en fælles indsats med henblik herpå og anerkender Europadagen som en egentlig europæisk fridag.

Euroen

Da den fælles valuta blev sat i omløb, blev den naturligvis et symbol på det europæiske integrationsprojekt - selv om den endnu ikke anvendes i alle medlemsstaterne - ikke blot for befolkningerne i de medlemsstater, hvor den blev indført, men tilsyneladende også for befolkninger i tredjelande, der begyndte at identificere EU med euroen på samme måde, som de identificerer USA med dollaren.

På Det Europæiske Råds møde i Madrid i december 1995 vedtog man at erstatte termen "ecu", som valutaen blev kaldt i Maastricht-traktaten, med "euro". Euroen har været anvendt på de finansielle markeder siden 1999 og været i omløb siden 1. januar 2002. På nuværende tidspunkt er euroen den officielle møntenhed i 15 medlemsstater, efter at Slovenien samt siden 1. januar 2008 også Malta og Cypern er blevet indlemmet i euroområdet. Euroen er desuden den officielle valuta i stater som Monaco, Vatikanstaten og San Marino og de facto-møntenheden i Andorra, Montenegro og også i Kosovo.

Symbolet for euroen er €, der er inspireret af bogstavet epsilon i det gamle græske alfabet, som kalder minder frem om den europæiske civilisations oprindelse og samtidig ligner det første bogstav i stednavnet "Europa". Symbolet har fået tilføjet to parallelle tværstreger, der har til formål at symbolisere den stabilitet, som kendetegner den europæiske økonomi og den nye valuta.

Motto: "Forenet i mangfoldighed"

Mottoet - det nyeste af de europæiske symboler - blev til på Parlamentets initiativ. På Parlamentets formelle møde i Bruxelles den 4. maj 2000 bekendtgjorde Nicole Fontaine, der var parlamentsformand på det tidspunkt, resultaterne af en konkurrence med titlen "forening i mangfoldighed", hvori 2200 skoler fra de 15 lande, der dengang udgjorde Den Europæiske Union, havde deltaget. Dette udtryk blev af Det Europæiske Konvent ændret til "forenet i mangfoldighed", der kan betragtes som den perfekte definition af hele essensen af det europæiske integrationsprojekt.

Den europæiske forfatning og Lissabontraktaten

På forslag fra Det Europæiske Konvent vedtog Det Europæiske Råd på sit møde i Bruxelles i juni 2004 at indføje en artikel (I-8) om Den Europæiske Unions symboler i den europæiske forfatning.

Ratificeringen af forfatningstraktaten slog som bekendt fejl. Under de forhandlinger, der blev genoptaget i 2007 med henblik på at komme ud af det dødvande, der havde blokeret ratificeringsprocessen efter det franske og hollandske "nej", besluttede de 27 EU-lande under pres fra visse af disse lande at opgive det forfatningsmæssige perspektiv og de "statslignende" bestemmelser i forfatningen, herunder ændringer af forfatningens ordlyd. Unionens symboler blev derfor sammen med andre elementer et af "ofrene" for de bestræbelser, der blev gjort på at nå til enighed, eftersom de ikke blev medtaget i den nye Lissabon-traktat.

Parlamentets reaktion

Det er tvivlsomt, hvorvidt en formel anerkendelse af et flag, der er kendt af alle europæere, og som endog er kendt af befolkninger i lande verden over, der ser det som et symbol på beskyttelse og sikkerhed i forbindelse med krisesituationer, eller formel anerkendelse af et musikstykke, der nynnes af musikelskere, af en europæisk fridag, af en valuta, som borgerne i allerede mindst 13 lande anvender hver dag, eller af et så passende motto som "forenet i mangfoldighed" virkelig kan udgøre en uoverstigelig hindring for ratificeringen af den nye traktat, sådan som flere regeringer påstår.

Ligesom symbolerne ikke er skabt af traktaterne, vil de heller ikke miste deres karakter som bærere af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, eller den anerkendelse/tiltrækningskraft, de har opnået blandt EU-borgerne, blot fordi de ikke er nedfældet i nogen traktat.

Det faktum, at symbolerne ikke er omfattet af traktaten, forhindrer på ingen måde hverken politisk eller juridisk institutionerne i fortsat at anvende dem, sådan som de hidtil har gjort, og forhindrer dem især ikke i at øge anvendelsen heraf, i modsætning til, hvad nogle synes at mene. Navnlig forhindrer det ikke Parlamentet i inden for rammerne af dets aktiviteter fortsat at spille en rolle som pioner i denne forbindelse eller i at øge eller regulere anvendelsen af disse symboler, navnlig flaget, hymnen og mottoet.

Parlamentet påtog sig på et meget tidligt tidspunkt rollen som pioner med hensyn til Fællesskabets/Unionens symboler. Det påbegyndte arbejdet på dette område straks efter de første direkte valg til Parlamentet i 1979, hvilket førte til vedtagelse af Van Hassel-betænkningen, hvori der anførtes krav om, at Europarådets flag skulle anerkendes som Det Europæiske Fællesskabs flag - et symbol, som Europas befolkninger kan identificere sig med. Det Europæiske Råd traf sin beslutning herom på sit møde i Milano i 1985, og Parlamentet tog emnet op i 1998 med Gama-betænkningen, der understregede betydningen af symboler med hensyn til at styrke Fællesskabets image i vælgernes øjne og tilskynde til større deltagelse ved valgene til Parlamentet. Med henblik herpå opfordrede Parlamentet Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til fremme af den størst mulige anvendelse af det europæiske flag i alle europæiske kommuner i ugen op til sådanne valg, f.eks. ved at lade flaget hænge side om side med medlemsstaternes flag ved EU's ydre og indre grænser osv.

Det er derfor ikke overraskende, at Parlamentet er den institution, der endnu en gang har tilskyndet til større anvendelse af de europæiske symboler i forbindelse med sine aktiviteter. Dette er netop formålet med det nuværende forslag til ændring af Parlamentets forretningsorden, således at anvendelsen af disse symboler reguleres og styrkes inden for rammerne af Parlamentets aktiviteter. Endvidere forhindrer forslaget ikke Parlamentet i at appellere til de andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen, der bør gøre brug af sin initiativret til at foreslå generelle foranstaltninger i denne henseende, og til medlemsstaternes myndigheder om at stå sammen med Parlamentet om at fremme anvendelsen af de europæiske symboler inden for rammerne af deres beføjelser.

I den erklæring, som 16 EU-lande[2] for nylig besluttede at vedføje Lissabon-traktaten som bilag umiddelbart forud for undertegnelsen heraf, hedder det, at disse lande erklærer, at flaget, der indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund, hymnen hentet fra "Ode til glæden" i Ludwig van Beethovens niende symfoni, mottoet "forenet i mangfoldighed", euroen som EU's mønt og Europadagen den 9. maj for disse lande fortsat vil være symboler på borgernes fælles tilhørsforhold til Den Europæiske Union og deres tilknytning hertil.

Med vedtagelsen af dette forslag til ændring af sin forretningsorden ønsker Parlamentet at sende et klart politisk budskab til EU-borgerne om, at Unionens symboler er vigtige, og at anvendelsen heraf på alle niveauer og på alle institutionelle og sociale områder kan betale sig, eftersom symbolerne repræsenterer de værdier, der udgør Unionens eksistensgrundlag, og forener alle de borgere, der bor og arbejder inden for Unionens grænser, samtidig med, at de på globalt plan er med til at gøre Unionen til et symbol på frihed, udvikling og solidaritet.

• [1]  Flaget, hymnen og Europadagen blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Milano i juni 1985, hvormed forslaget i Adonnino-betænkningen fra ad hoc-udvalget om et borgernes Europa gennemførtes. Beslutningen blev senere hen gjort formel ved Rådets afgørelse fra april 1986. Siden den 29. maj 1986 har det europæiske flag vajet over EU-institutionernes bygninger side om side med flagene for de dengang 12 medlemslande i De Europæiske Fællesskaber.
• [2]  Belgien, Bulgarien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	11.9.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jim Allister, Richard Corbett, Jean-Luc Dehaene, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Ashley Mote, József Szájer, Riccardo Ventre, Johannes Voggenhuber, Andrzej Wielowieyski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Costas Botopoulos, Catherine Boursier, Klaus Hänsch, Urszula Krupa, Georgios Papastamkos, Sirpa Pietikäinen, Reinhard Rack, Luis Yañez-Barnuevo García, Mauro Zani