Procedure : 2008/2102(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0455/2008

Indgivne tekster :

A6-0455/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/12/2008 - 6.10
CRE 18/12/2008 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0625

BETÆNKNING     
PDF 188kWORD 110k
20. november 2008
PE 409.772v01-00 A6-0455/2008

om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

(2008/2102(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Ljudmila Novak

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

(2008/2102(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 150,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2007 med titlen "Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation: Udkast til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (KOM(2007)0703), såvel som det medfølgende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)1484),

- der henviser til det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa(1) og de efterfølgende fælles foreløbige rapporter om programmets gennemførelsesstadier,

- der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om uddannelse og erhvervsuddannelse som hoveddrivkraft for Lissabonstrategien(2),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(3),

- der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job(4),

- der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 28. august 2007 om vejen mod en mere videnbaseret politik og praksis inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (SEK(2007)1098),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(5),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(6),

- der henviser til Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet(7),

- der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om sportens rolle i forhold til uddannelse(8),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(9),

- der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære"(10),

- der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet(11),

- der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet(12),

- der henviser til formandskabets konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 13.–14. marts 2008,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0455/2008),

A.  der henviser til, at EU stræber efter at blive førende i verden inden 2010, hvad angår kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, eftersom disse systemer er afgørende for fortsat at gøre fremskridt i Lissabonprocessen,

B.  der henviser til, at der er gjort fremskridt i forbindelse med styrkelsen af universiteternes autonomi og deres ansvarlighed, og at støtten til universiteterne skal øges i forbindelse med denne proces,

C.  der henviser til, at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne bør give kvinder og mænd lige muligheder,

D.  der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet i uddannelsespolitikken er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Lissabonstrategien, der som et af sine mål har bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet i EU, hvilket bl.a. skal ske ved at nå op på en beskæftigelsesprocent på 60 for kvinder inden 2010,

E.  der henviser til, at medlemsstaterne skal fremme reformerne af deres nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer gennem samarbejde og udveksling af gode praksisser,

F.  der henviser til, at de strategier og instrumenter til fremme af sammenhængende og omfattende livslang læring, som Parlamentet og Rådet har vedtaget i fællesskab, bør anvendes konsekvent for at nå Lissabonmålene og styrke videnstrekanten (uddannelse, forskning og innovation),

G.  der henviser til, at Europa har brug for et højere uddannelsesniveau, og at kreativitet og innovation bør stimuleres på alle trin i et uddannelses- og erhvervsuddannelsesforløb,

H.  der henviser til, at der må træffes foranstaltninger til at imødekomme de kvalifikationsbehov, der fremover vil opstå inden for miljø og samfund, for eksempel ved at gøre klimaændringer og andre miljøanliggender til tværfaglige emner i alle læringssammenhænge,

I.  der henviser til, at læseplanerne bør bidrage til de studerendes personlige udvikling ved at integrere undervisning i menneskerettigheder og europæiske værdier i dem,

J.  der henviser til, at kvaliteten og virkningen af systemer for uddannelse og erhvervsuddannelse, og borgernes adgang hertil, bør anses for et af EU's fremmeste politiske mål,

K.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse altid bør tage hensyn til lokale og regionale muligheder, karakteristika og behov,

1.  glæder sig over den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 12. november 2007 og de forbedringer, som den indeholder en detaljeret redegørelse for;

2.  bemærker, at tiltag på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet konsekvent bør suppleres med tiltag af socioøkonomisk art med det formål at forbedre den generelle levestandard for EU's borgere;

3.  understreger behovet for at integrere migranter og mindretal (især romaer), og for en indsats, hvormed grupper med særlige behov (fortrinsvis kvinder, handicappede og ældre) kan inddrages på alle uddannelsesniveauer og uddannelsesområder; mener, at migranter bør have yderligere støtte, og at etniske mindretal og romaer bør bistås af uddannet personale, der tilhører det pågældende mindretal eller som minimum taler mindretallets sprog;

4.  understreger betydningen af idræt i uddannelse og erhvervsuddannelse og behovet for at give idrætten en særlig plads heri, for eksempel ved at øge omfanget af gymnastikundervisning og sport gennem hele skole- og uddannelsesforløbet, fra førskolen til universitetet; kræver, at der i læseplanerne afsættes mindst tre ugentlige timer til gymnastik og sport, samt at skolerne alt efter deres muligheder støttes i at gå ud over dette fastsatte minimumsantal;

5.  fremhæver familiens og det sociale miljøs afgørende rolle i samtlige aspekter af uddannelse og erhvervsuddannelse;

6.  bemærker, at uddannelse er af afgørende betydning for både kvinders og mænds sociale og personlige udvikling, og understreger derfor vigtigheden af at styrke uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd;

7.  beklager, at uddannelsessystemerne ikke i højere grad tilskynder kvinder til at søge inden for traditionelt mandsdominerede fag og erhvervsuddannelser, og bifalder omvendt foranstaltninger til fremme af ligestilling og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte programmer, som sigter mod at give kvinder bredest mulig faglig rådgivning og senere støtte dem på arbejdsmarkedet;

8.  understreger, at forskellene i kvinders og mænds muligheder for at opnå undervisning af høj kvalitet og livslang læring er langt mere udprægede i øområder og områder, der er ugunstigt stillede geografisk og socialt; opfordrer derfor til øget fremme af uddannelsesinitiativer inden for rammerne af regionalpolitikken;

9.  bemærker, at kvinder stadig er underrepræsenterede på alle niveauer inden for visse studieområder og i forskningssektoren; tilskynder derfor til, at der træffes konkrete positive foranstaltninger for at rette op på denne situation;

10.  bemærker, at studerende med afbrudte studiemønstre, særligt unge mødre, kan blive udsat for diskrimination, og opfordrer til, at der vedtages mere fleksible ordninger, der gør det lettere at genoptage studier eller uddannelse efter en fødsel og at forene studier med arbejds- og familieliv;

11.  bemærker, at kvaliteten af læseplaner og undervisning generelt skal forbedres, at lærerkræfternes sociale sikkerhed skal styrkes, samt at der skal rettes særlig opmærksomhed mod læreres videreuddannelse og mobilitet;

12.  fremhæver det hensigtsmæssige i intensivt at fremme mediekendskab og kendskab til informations- og kommunikationsteknologi og anbefaler både, at medieundervisning gøres til en integreret del af læseplanerne på alle undervisningsniveauer, og at der til lærere samt ældre mennesker udbydes mediepædagogiske moduler;

13.  peger på, at det skal gøres nemmere for studerende at skifte mellem forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og mellem formel, ikke-formel og uformel læring;

14.  opfordrer Rådet til at overvåge medlemsstaternes faktiske anvendelse af EU's uddannelses- og læringspolitik; mener, at de nationale regeringer bør opstille gennemsigtige nationale mål på dette politikområde og indføre hensigtsmæssig lovgivning og relevante tiltag med henblik på at sikre, at EU's standarder opfyldes, og navnlig sørge for, at de på EU-plan vedtagne instrumenter anvendes, for eksempel henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og Europass;

Førskoleuddannelse

15.  understreger behovet for, at der skal stilles flere midler til rådighed til forbedring af de materielle rammebetingelser og lokaler samt til løbende videreuddannelsesforanstaltninger for pædagoger, så kvaliteten af førskoleforløbet kan højnes, og der tilføres flere ressourcer til investeringer, og mener, at den almindelige adgang til et førskoleforløb af høj kvalitet er en effektiv måde til at gøre det muligt for alle børn, og navnlig børn fra socialt dårlige kår eller mindretal, at få adgang til livslang læring;

16.  er overbevist om vigtigheden af, at børn udvikler grundlæggende færdigheder og lærer deres modersmål eller det sprog, der tales i bopælslandet, samt at de lærer at læse og skrive så tidligt som muligt;

17.  mener, at undervisningen i et fremmedsprog bør starte på dette tidlige trin, men at den tidlige omgang med sprog skal ske gennem leg og uden præstationspres;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre førskoleuddannelse obligatorisk;

Folkeskolen og ungdomsuddannelser

19.  fremhæver behovet for at yde en særlig indsats for personer, der ellers kunne formodes at ville afbryde deres uddannelsesforløb senere hen; mener, at der bør vedtages særlige programmer og initiativer med det formål at nedbringe antallet af afbrudte uddannelsesforløb, og at i de tilfælde, hvor sådanne afbrydelser er uundgåelige og fortsætter med at finde sted, bør de pågældende personer støttes og have mulighed for at blive indsluset i samfundet og tage uddannelser, der egner sig for dem;

20.  understreger, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne bør udstyre børn og unge med evnen til at tænke selvstændigt, kreativt og innovativt og gøre dem til mediekritiske og selvreflekterende borgere;

21.  understreget betydningen af, at læseplanerne for skolerne i alle medlemsstater bør indeholde undervisning, hvor børns evne til at tænke kreativt og innovativt fremmes og udvikles;

22.  mener, at læseplanerne og deres indhold skal opdateres fortløbende for at kunne forblive relevante, og at den vigtige rolle, som iværksætterevner og frivilligt engagement har, betones, så den personlige udvikling fremmes, og understreger, at alle medlemsstater skal give læreruddannelsen større betydning og stille flere midler til rådighed for den for at opnå mærkbare fremskridt i gennemførelsen af Lissabonstrategiens mål inden for rammerne af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og fremme livslang læring i EU;

23.  er overbevist om, at børn bør lære et andet fremmedsprog så tidligt som muligt;

24.  opfordrer på det kraftigste til, at børn lærer fremmedsprog fra en tidlig alder, og at fremmedsprogsundervisning inkluderes i alle læseplaner for folkeskolens mindre klasser; understreger, at tilstrækkelige investeringer i ansættelse og uddannelse af fremmedsprogslærere er afgørende for at nå dette mål;

25.  mener, at udviklingen af personlige færdigheder, specifikke kompetencer og de studerendes medfødte evner skal være et af hovedmålene på dette uddannelsestrin; påpeger, at disse færdigheder senere kan blive grundlag for arbejde og beskæftigelse;

26.  understreger, at der bør drages særlig omsorg for de studerende, som ikke har erhvervet eller ikke erhverver grundlæggende færdigheder, på samme måde som det skal være tilfældet for særligt begavede elever, så de kan videreudvikle deres særlige færdigheder og begavelser så godt som muligt;

27.  anbefaler, at medlemsstaterne i betydeligt omfang forbedrer lærernes akademiske og professionelle kvalifikationer, deres seminarieuddannelse og livslange læring;

28.  opfordrer kraftigt til fremme af kontinuerlig og sammenhængende faglig udvikling for lærere gennem hele deres arbejdsliv; er af den opfattelse, at alle lærere regelmæssigt bør have mulighed for at opdatere deres færdigheder og kompetencer samt deres pædagogiske viden;

29.  anbefaler, at der snarest muligt afsættes tid til undervisning i europæisk statsborgerskab i læseplanerne, så kommende generationer uddannes efter europæiske værdier, der har med menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed, tolerance, miljøbeskyttelse og klimaændringer at gøre;

Erhvervsuddannelse

30.  Bemærker, at kvaliteten såvel som profileringen af erhvervsuddannelser skal styrkes;

31.  gør opmærksom på, at erhvervsuddannelser bør være bedre forbundet med både EU's økonomi og de nationale økonomier og være integreret på mere sammenhængende vis i disse økonomier, så uddannelsesforløbene tilpasses bedre til arbejdsmarkedet;

32.  kræver, at lærere og studerendes mobilitet (både i den geografiske betydning og forstået som skift fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse) øges betragteligt;

Videregående uddannelse

33.  mener, at universiteternes læseplaner bør gøres tidssvarende for at kunne imødekomme nuværende og fremtidige socioøkonomiske behov;

34.  anbefaler, at der på de højere uddannelser fortrinsvis fokuseres på at udvikle interdisciplinære læseplaner, dvs. læseplaner, der går på tværs af de enkelte videnskabelige områder, så der uddannes specialister, der er i stand til at løse de mest komplekse problemer, der findes i verden i dag;

35.  fremhæver, at de studerendes og elevers interesse for emner og studier vedrørende teknologi, naturvidenskaber og miljøbeskyttelse bør øges;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en effektiv indsats for at fremme partnerskaber mellem universiteterne og erhvervslivet, og desuden også mellem universiteterne og de øvrige nationale, regionale og lokale interessenter;

37.  bemærker, at samarbejdet mellem institutionerne for videregående uddannelser i EU skal udbygges betragteligt, og at det endvidere bør gøres så nemt som muligt at overføre kvalifikationer;

38.  påpeger, at lærere og underviseres arbejde inden for de videregående uddannelser skal ajourføres fortløbende sammen med planerne, indholdet og arbejdsmetoderne;

39.  foreslår, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi knyttes til Bolognaprocessen og inddrages i reformerne af de videregående uddannelser i EU;

40.  anbefaler på det stærkeste, at medlemsstaterne forbedrer lærernes og de studerendes mobilitet, herunder mobiliteten mellem lande, programmer og fag; understreger i denne forbindelse betydningen af gennemførelsen af det europæiske kvalitetscharter for mobilitet for etableringen af et egentligt europæisk rum for livslang uddannelse og videreuddannelse samt for fremme af det økonomiske, sociale og regionale samarbejde;

Livslang læring

41.  mener, at arbejdsgivere konsekvent bør tilskyndes til at udbyde uddannelse og erhvervsuddannelse til deres ansatte samt til at give lavtuddannede arbejdstagere mulighed for at deltage i programmer til livslang læring;

42.  bemærker, at langtidsledige med en dårlig social baggrund, personer med særlige behov, tidligere beboere på behandlingshjem og skolehjem samt tidligere straffefanger bør tilgodeses;

43.  understreger, at frem for alt kvinder bør opfordres til at deltage i uddannelses- og videreuddannelsestilbud, at der i den forbindelse skal udbydes særlige programmer til fremme af livslang læring for kvinder, og at sådanne kurser skal fremmes;

44.  understreger, at især lavtuddannede og ældre arbejdstagere bør gives tilskyndelse og incitamenter til at deltage i programmer for livslang læring;

45.  opfordrer til, at der i programmer for voksenuddannelse og livslang læring i særlig grad fokuseres på de dårligere stillede grupper på arbejdsmarkedet, særligt unge mennesker og kvinder, især i landområderne, samt ældre;

46.  opfordrer til, at der tages højde for, at forældrekurser for kvinder og mænd har afgørende betydning for de enkeltes velfærd, bekæmpelse af fattigdom og social sammenhørighed; ønsker i den forbindelse, at der etableres brede programmer for livslang læring og uddannelse af undervisere til forældrekurser inden for rammerne af uddannelse og læring;

47.  fremhæver, at den viden og de kvalifikationer, der tilegnes gennem livslang læring, bør gives bredere og nemmere anerkendelse, og mener i den forbindelse, at gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og Europass som instrumenter til fremme af livslang læring derfor også skal fremskyndes;

48.  mener, at både EU og de nationale myndigheder bør øge støtten til tiltag, der fremmer mobiliteten på alle stadier af livslang læring;

49.  kræver, at fordelene ved det europæiske kvalitetscharter for mobilitet erkendes og udnyttes, at de gennemføres af medlemsstaterne, samt at Kommissionen aflægger status over gennemførelsen i medlemsstaterne;

50.  kræver, at alle studerende og arbejdstagere med familie bør garanteres så mange sociale tjenesteydelser og støttetilbud (f.eks. børnepasning) som muligt;

51.  mener, at frivilligt arbejde bør indgå i og anerkendes i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010;

52.  er overbevist om, at meningsudvekslinger og gensidig undervisning og læring mellem forskellige aldersgrupper bør udbygges;

53.  understreger, at programmer til livslang læring skal understøtte iværksætterånden og dermed sætte borgerne i stand til at etablere små og mellemstore virksomheder og imødekomme både samfundets og økonomiens behov;

54.  gør opmærksom på, at der bør oprettes studievejledninger og tilvejebringes studieinformation om livslang læring til lærende i alle aldre med henblik på at nå de ovennævnte mål;

o

o o

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1.

(2)

EUT C 300 af 12.12.2007, s. 1.

(3)

EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.

(4)

EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1.

(5)

EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(6)

EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60.

(7)

EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.

(8)

EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 131.

(9)

EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(10)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0013.

(11)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0423.

(12)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0422.


BEGRUNDELSE

Kommissionens meddelelse:

I november 2007 fremlagde Kommissionen sin meddelelse om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation(1). Denne tekst, der er Kommissionens forslag til Rådets og Kommissionens tredje fælles situationsrapport om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010", udgives hvert andet år og bør overvejende ses som en status over situationen vedrørende den åbne koordinationsmetodes anvendelse i uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af Lissabonstrategiens mål.

Teksten består af en statusopgørelse over de politiske tiltag vedrørende uddannelse og erhvervsuddannelse på EU-plan, hvori vellykkede og fejlslagne nationale initiativer på dette område angives. Meddelelsen giver imidlertid ikke blot en oversigt over de fremskridt, der er blevet gjort og de områder, hvor fremskridtene har været utilstrækkelige, men foreslår ligeledes, hvilke midler der bør tages i anvendelse for at fremme fortsatte forbedringer. Den er derfor også en politisk hensigtserklæring og bør anses som en køreplan for de kommende år.

Meddelelsen er udarbejdet på grundlag af en analyse af medlemsstaternes nationale beretninger om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (et supplerende arbejdsdokument indeholder en detaljeret analyse af disse beretninger(2)) og ud fra et sæt statistiske indikatorer og benchmarks.

Status:

Selvom fremskridtene er ulige (reformtempoet bør øges og holdes konstant, og en intensiveret indsats er fortsat uundværlig), er der i løbet af de seneste år sket fremskridt på følgende områder:

·  Strategier for livslang læring og kvalifikationssystemer:

a)  På dette område udvikledes i de fleste lande udførlige strategier, der for de flestes vedkommende indebar en altomfattende vision for uddannelse og erhvervsuddannelse samt en mere sammenhængende tilgang hertil.

b)  Et flertal af medlemsstaterne er i færd med at opstille nationale rammer for kvalifikationer, hvilket vil indebære et nyt fokus på læringsresultater. Der er også blevet oprettet systemer til validering af ikke-formel og uformel læring, om end udviklingen heraf er langsommere, og systemerne stadig befinder sig på forsøgsstadiet.

· Førskoleuddannelse: Førskoleuddannelse anerkendes i stigende grad i de nye tilgange og politikker, om end dette for størstepartens vedkommende sker inden for rammerne af pilotprojekter. Et stort antal lande gennemfører på dette område nye tiltag, der omfatter, at dele af førskoleforløbet gøres obligatorisk, samt revision af undervisningsindholdet, kapacitetsbygning for lærerne, kvalitetsvurdering og flere investeringer.

· Videregående uddannelse: Der er i stigende grad opmærksomhed om behovet for en modernisering af de videregående uddannelser og den afgørende betydning, som europæiske videregående uddannelser spiller for fornyelse, og vigtigheden af at supplere Bolognaprocessen, (f.eks. ved forbedret forvaltning, øget finansiering og profilering af universiteterne). Universiteternes selvbestemmelse udbygges konsekvent, og der afprøves nye måder at involvere interessenterne på. Endvidere er der blevet indført instrumenter til at stimulere private investeringer (såsom skattefordele og skattereformer, offentlig-private partnerskaber og private sponsorater). Hvad angår ligestilling mellem kønnene, er der flere kvindelige studerende end mandlige på universiteterne i en lang række lande, en udvikling som delvis skyldes lovgivningen om lige muligheder.

· Betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af vidensamfundets tre elementer, Lissabonstrategien og EU-politikken bredt forstået: Uddannelse, erhvervsuddannelse og udvikling af færdigheder indtager en central plads i de fleste medlemsstaters nationale reformprogrammer. Samtidig er der gjort bemærkelsesværdige fremskridt i bestræbelserne på at knytte operationelle programmer under strukturfondene til prioriteterne i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og i udviklingen af europæiske referenceredskaber som en støtte til reformerne, blandt andet i form af anbefalinger af nøglekompetencer, kvaliteten af mobilitet, kvalitetssikring af videregående uddannelser og af den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

Områder med behov for forbedring:

Overordnet set peger statusopgørelsen på tre udfordrende områder, der kræver en særlig indsats: lavt kompetenceniveau, strategier til livslang læring og vidensamfundets tre elementer (uddannelse, forskning og innovation). Kommissionens meddelelse peger mere konkret på en række mangler og behov og foreslår en række forbedrende tiltag:

· Der er behov for en vedvarende indsats, bedre udbredelse og øgede investeringer i forbindelse med gennemførelsen af sammenhængende strategier til livslang læring og samordning af sektorpolitikker for førskole, folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og voksenundervisning.

· Offentlige midler og private investeringer i uddannelse: De positive tendenser på begge disse områder holdt op i 2004, og der er fortsat betydelige forskelle fra land til land, hvad niveauerne angår.

· Kort skolegang og nøglekompetencer: Alt for mange unge mennesker forlader undervisningssystemet med højst en obligatorisk afgangseksamen og dermed uden at besidde de nøglekompetencer og færdigheder (f.eks. fremmedsprog og læsefærdigheder, idet opgørelser viser en faldende tendens i den faglige kunnen, og at EU's benchmarks på dette område ikke nås), der er absolut nødvendige for, at de pågældende personer kan indgå i vidensamfundet og få mulighed for at undgå arbejdsløshed.

· Der er især behov for at drage særlig omsorg for migranter, etniske mindretal og grupper, der er socialt og økonomisk ringe stillede, idet disse kategorier generelt udviser et lavt fagligt niveau.

· Efteruddannelse af lærere (øget behov for nye kompetencer, færdigheder og arbejdsopgaver, hvilket delvist skyldes skolernes voksende selvbestemmelse), opgradering af lærergerningen og vedvarende efteruddannelse, herunder livslang læring og faglig udvikling.

· Videregående uddannelse:

a) universiteternes centrale rolle skal udbygges, både hvad angår uddannelse og erhvervsuddannelse, men også hvad angår forskning, innovation og videnoverførsel

b) anspore til offentlige og især private investeringer i universiteterne

c) støtte universiteternes ansatte og ledelser i forbindelse med universiteternes stigende selvbestemmelse og ansvar.

· Deltagelsen af ældre, lavtuddannede og voksne migrantarbejdstagere bør i særdeleshed styrkes (EU's benchmark på dette område bliver ikke nået).

· Erhvervsuddannelse skal gøres meget mere attraktivt og vedkommende for arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør derfor træffe foranstaltninger for indlæringen af de specifikke færdigheder og kvalifikationer, som vil blive uundværlige for det europæiske samfund og den europæiske økonomi i årene fremover. Endvidere bør erhvervsuddannelser integreres meget bedre i det øvrige uddannelsessystem, og deres kvalitet skal forbedres samt ikke mindst garanteres.

· Grænseoverskridende mobilitet for uddannelsestagerne bør sikres ved både EU-programmer og nationale foranstaltninger. Erhvervsuddannelsesområdet kræver en særlig indsats, hvad forbedring af mobiliteten angår.

Ordførerens bemærkninger:

Ordføreren mener, at både de sammenhængende og altomfattende strategier og redskaber til livslang læring, som Parlamentet og Rådet er blevet enige om (såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer, Europass, rammen for nøglekompetencer, anbefalinger om mobilitet og kvalitetssikring af videregående uddannelser) inden for rammerne af denne særdeles bredtfavnende meddelelse fra Kommissionen, bør gennemføres konsekvent af hver medlemsstat med det formål at nå Lissabonmålene og for at styrke vidensamfundets tre elementer og øge anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring samt af professionelle kvalifikationer. Der skal fortsat drages omsorg for de horisontale anliggender, såsom sprogkundskaber, Europas behov for veluddannet arbejdskraft, vedvarende finansiering og fremme af selvbestemmelse samt kreativitet og innovation på alle uddannelsestrin.

Tiltag inden for uddannelse og erhvervsuddannelse bør konsekvent støttes ved hjælp af supplerende foranstaltninger af socioøkonomisk art, såsom politikker til en generel forbedring af EU-borgernes livskvalitet samt integration af migranter og mindretal (især romaer) og inddragelse af grupper med særlige behov (mestendels handicappede og ældre) på alle trin og områder inden for uddannelse. Endvidere er det bydende nødvendigt at iværksætte initiativer, der styrker de studerendes samt undervisernes og forskernes mobilitet. Især idrætsemner bør inddrages og udbygges i både førskolen og folkeskolen samt på ungdomsuddannelserne. Der bør også lægges større vægt på familiens rolle i alle aspekter af uddannelse og erhvervsuddannelse, fra den essentielle betydning af opbakningen til de studerende (især blandt migranter og mindretal) og til behovet for en bred vifte af sociale tjenesteydelser til studerende og arbejdstagere med familie.

Undervisningen og kvaliteten heraf må generelt forbedres, men der bør især gøres en indsats for at forbedre læseplanerne, således at disse bidrager effektivt til generelt at udvikle de studerendes personlighed samt lærer dem at respektere menneskerettighederne og de europæiske værdier som demokrati, kulturel mangfoldighed, fred og ligestilling. For at foregribe fremtidens sociale og økonomiske fordringer bør nøglekompetencer såsom tekniske, videnskabelige færdigheder samt læsefærdigheder gives særlig prioritet, samtidig med at IT-færdigheder og et generelt mediekendskab især bør udbredes blandt lærere og ældre. Endvidere bør særlige færdigheder vedrørende miljøet tages i betragtning, f.eks. ved at udvide undervisningen i miljøforhold og klimaændringer til at omfatte alle læringsprocesser og ved at opfordre medlemsstaterne til at anerkende behovet for en tidlig indsats for miljøbeskyttelse i både førskolen og folkeskolen samt på ungdomsuddannelserne. Desuden er det afgørende, at overgang og skift mellem forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer (skoler, fagskoler, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse) og fra formel, ikke-formel og uformel læring gøres nemmere.

På det overordnede plan bør uddannelse og erhvervsuddannelse altid indgå i sammenhæng med det regionale og lokale potentiale, for eksempel ved at blive taget i betragtning inden for rammerne af planer og strategier for udvikling. For så vidt som der virkelig kan gøres mere på EU-plan inden for dette vidtspændende område, må det dog pointeres, at medlemsstaternes regeringer bør påtage sig en meget mere dynamisk rolle vedrørende anvendelsen af de politiske tiltag og instrumenter, som EU allerede har tilvejebragt, for eksempel ved at opstille konkrete mål for reformerne af deres nationale programmer til uddannelse og erhvervsuddannelse.

Ordføreren gør sig afslutningsvis visse betragtninger, og opstiller konkrete prioriteter for hvert trin i uddannelse og erhvervsuddannelse:

1.  Førskoleuddannelse:

Efter ordførerens mening bør sprogundervisning (dvs. modersmål og/eller bopælslandets sprog samt mindst ét fremmedsprog) udbygges og i høj grad stimuleres på dette tidlige stadie, især med henblik på at fremme inddragelsen af migranter og etniske mindretal såsom romaer i de europæiske samfund.

2.  Folkeskolen og ungdomsuddannelser:

Der er brug for øget opmærksomhed om antallet af afbrudte uddannelsesforløb, idet dette fænomen bør modvirkes via tiltag såsom fornyelse af læseplaner, øget inddragelse af selvstændig tænkning, kreativitet og innovation samt gennem motivation af de studerende baseret på deres individuelle evner og behov.

3.  Erhvervsuddannelse:

Ordførerens prioriteter på dette område omfatter bl.a. forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelser og at gøre dem mere tiltrækkende og mere praktisk orienterede.

4. Videregående uddannelse:

Ordføreren mener, at de centrale elementer i reformen af de videregående uddannelser er partnerskaber mellem universiteter og virksomheder, undervisere, forskere og studerendes mobilitet og fornyet undervisningsindhold, der svarer til både nugældende og fremtidige socioøkonomiske behov.

5. Livslang læring:

På dette område mener ordføreren, at der skal fokuseres på at motivere arbejdstagere til læring gennem hele livet og arbejdslivet, og at det effektivt skal sikres, at alle arbejdstagere, herunder lavtuddannede og seniorer, deltager i livslang læring.

(1)

KOM(2007)703 af 12.11.2007.

(2)

SEK(2007)1484.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (14.10.2008)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

(2008/2102(INI))

Rådgivende ordfører: Marie Panayotopoulos-Cassiotou

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne bør give kvinder og mænd lige muligheder,

B.  der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet i uddannelsespolitikken er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Lissabonstrategien, som bl.a. har til formål at bekæmpe forskelsbehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet i EU og især at nå op på en beskæftigelsesprocent på 60 for kvinder inden 2010,

1.  bemærker, at uddannelse er af afgørende betydning for både kvinders og mænds sociale og personlige udvikling, og understreger derfor vigtigheden af at styrke uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd;

2.  beklager, at uddannelsessystemerne ikke i højere grad tilskynder kvinder til at søge ind på traditionelt mandsdominerede studier og erhvervsuddannelser og omvendt, bifalder foranstaltninger til fremme af ligestilling og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte programmer, som sigter mod at give kvinder bredest mulig faglig orientering og senere støtte dem på arbejdsmarkedet;

3.  understreger, at forskellene i kvinders og mænds muligheder for at opnå undervisning af høj kvalitet og livslang læring er langt mere udprægede i øområder og områder, der er ugunstigt stillede geografisk og socialt; opfordrer derfor til øget fremme af uddannelsesinitiativer inden for rammerne af regionalpolitikken;

4.  bemærker, at kvinder stadig er underrepræsenterede på alle niveauer inden for visse studieområder såvel som i forskningssektoren; tilskynder derfor til konkrete positive foranstaltninger for at rette op på denne situation;

5.  bemærker, at studerende med afbrudte studiemønstre, særligt unge mødre, kan blive udsat for diskrimination, og opfordrer til, at der vedtages mere fleksible ordninger, der gør det lettere at genoptage studier eller uddannelse efter en fødsel og at forene studier og arbejds- og familieliv;

6.  beklager, at uligheden mellem kvinders og mænds repræsentation inden for de videregående uddannelser stadig stiger i takt med uddannelsesniveauet; mener, at en forbedring af ligestillingen vil kræve en grundlæggende holdningsændring styrket af konkrete positive foranstaltninger;

7.  understreger, at programmer for voksenuddannelse og livslang læring i særlig grad bør fokusere på de dårligere stillede grupper på arbejdsmarkedet, særligt unge mennesker og kvinder, især i landområderne, samt ældre;

8.  opfordrer til, at der tages højde for, at forældrekurser for kvinder og mænd har afgørende betydning for de enkeltes velbefindende, bekæmpelse af fattigdom og social sammenhørighed; ønsker i den forbindelse, at der etableres brede programmer for livslang læring og uddannelse af undervisere til forældrekurser i forbindelse med uddannelse og læring.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

13.10.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Zita Gurmai, Piia-Noora Kauppi, Astrid Lulling, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Maria Petre


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

6.11.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Ivo Belet, Guy Bono, Nicodim Bulzesc, Marie-Hélène Descamps, Jolanta Dičkutė, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Vasco Graça Moura, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Ramona Nicole Mănescu, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Dumitru Oprea, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Pál Schmitt, Helga Trüpel, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Erna Hennicot-Schoepges, Ewa Tomaszewska, Cornelis Visser, Jaroslav Zvěřina

Seneste opdatering: 4. december 2008Juridisk meddelelse