BETÆNKNING om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001)
20.11.2008 - (2007/2154(INI))
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Marco Cappato
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktaten, navnlig artikel 254 om forpligtelsen til at offentliggøre retsakter og artikel 255, stk. 2, om ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen for unionsborgere og andre bosiddende i EU,
– der henviser til EF-traktaten, navnlig artikel 207, stk. 3, om Rådets forpligtelse til i sin forretningsorden at fastsætte bestemmelser om, på hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter,
– der henviser til EU-traktaten, især artikel 1 (princippet om åbenhed som et af Den Europæiske Unions generelle principper), artikel 6 (demokrati), artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 1 (anvendelse af retten til aktindsigt på dokumenter vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager),
– der henviser til artikel 10 og 16 i traktaten om Den Europæiske Union, således som den forventes ændret ved Lissabontraktaten, og til artikel 15 og 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og især til artikel 41 (ret til god forvaltning) og artikel 42 (ret til aktindsigt),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[1],
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1700/2003 af 22. september 2003 om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab[2],
– der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols og Retten i Første Instans retspraksis om aktindsigt og især til de seneste afgørelser truffet af Retten i Første Instans i sag T-194/04, Bavarian Lager Co. Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og af De Europæiske Fællesskabers Domstol i de forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Kongeriget Sverige og Maurizio Turco mod Rådet for Den Europæiske Union (Domstolens dom i Turco-sagen),
– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses aktiviteter og dokumenter om aktindsigt,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. november mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område[3];
– der henviser til Kommissionens forslag af 30. april 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (KOM(2008)0229),
– der henviser til udkast til Europarådets konvention om aktindsigt i offentlige dokumenter,
– der henviser til mundtlige forespørgsler til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers Domstols afgørelse i Turco-sagen,
– der henviser til Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets årsrapporter om aktindsigt for 2006 samt til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1049/2001,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 97, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0459/2008),
A. der henviser til, at demokratier, der er baseret på retsstatsprincippet, er bundet af princippet om offentliggørelse af retsakter, der påvirker borger, hvilket indebærer en pligt til åbenhed og gennemsigtighed i EU-institutionerne og navnlig i deres beslutningsprocesser, dvs. at demokratiske lovgivningsorganers møder, drøftelser og afstemninger skal være offentlige, og at der ligeledes skal være adgang til lovforslag og tilknyttede tekster,
B. der henviser til, at det for at sikre ansvarlighed og legitimitet i et politisk system er nødvendigt, at borgerne har ret til at vide:
- hvorledes deres repræsentanter handler, efter de er blevet valgt eller udpeget til offentlige organer eller som repræsentanter for medlemsstaten på europæisk eller internationalt plan (ansvarlighedsprincippet),
- hvorledes beslutningsprocessen fungerer (herunder dokumenter, ændringsforslag, tidsplan, involverede aktører, afstemningsresultater mv.),
- hvorledes offentlige midler tildeles og anvendes og med hvilke resultater (princippet om at anvendte midler skal kunne spores),
C. der henviser til, at det internationale samfund og Den Europæiske Union på grundlag af medlemsstaternes erfaringer gradvist har anerkendt en egentligt "ret til aktindsigt" og "ret til oplysning", der hviler på principperne om demokrati, offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed,
D. der henviser til, at kvantitative oplysninger i årsrapporterne om EU-institutionernes anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 tyder på, at der er bevilget aktindsigt i et større antal sager (generelt fald i antallet og andelen af afslag), mens begrundelserne for afslag varierer fra institution til institution (den vigtigste begrundelse er beskyttelse af beslutningsprocessen), og at Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvad angår følsomme dokumenter, ikke har indført sådanne dokumenter i deres registre, mens Rådet har indført 79 følsomme dokumenter ud af 409 i sit register; der henviser til, at det af en kvalitativ analyse tydeligt fremgår, at en række af bestemmelserne i ovennævnte forordning gav anledning til forskellige fortolkninger vedrørende den korrekte anvendelse, hvilket medførte, at borgere henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand og De Europæiske Fællesskabers Domstol,
E. der henviser til, at Rådet i strid med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 kun anfører det interinstitutionelle referencenummer i forbindelse med et begrænset antal dokumenter, hvilket gør det vanskeligt at forbinde et dokument med en procedure, og at Rådet ligeledes nedgraderer dokumenter til "mødedokumenter", der ikke registreres, eller behandler dem som "diplomatiske" dokumenter, hvorved borgerne fratages retten til aktindsigt,
F. der henviser til, at der i overensstemmelse med betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001 også bør gives aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med den delegerede kompetenceprocedure (udvalgsprocedure), og til, at ni tiendedele af de retsakter, der udarbejdes, vedtages efter denne procedure, og at der derfor inden for disse rammer fuldt ud bør sikres en korrekt og gennemsigtig parlamentarisk og demokratisk kontrol,
G. der henviser til, at internettet er blevet borgernes vigtigste redskab for adgang til EU-dokumenter, og at antallet af dokumenter, som EU-institutionerne gør tilgængelige online er steget, hvilket skaber et behov for at gøre EU-institutionernes og -dokumenternes websider og sammenkoblingen af dem endnu mere brugervenlig og for at skabe en fælles EU-portal, der kan give adgang til alle EU-dokumenter, -procedurer og ‑institutioner;
H. der henviser til, at EU-institutionerne nu bør tage yderligere skridt mod større gennemsigtighed, åbenhed og demokrati ved at bevæge sig mod en "EU Freedom of Information Act" ("EU-lov om informationsfrihed"), eftersom offentligheden er blevet opmærksom på en række mangler ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, nylige domstolsafgørelser skal analyseres og snarest muligt gennemføres af EU-institutionerne, og Kommissionen har fremsat sit forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1049/2001,
1. understreger, at De Europæiske Fællesskabers Domstol i den skelsættende dom i Turco-sagen fastslog, at "der ifølge forordning nr. 1049/2001 principielt må antages at bestå en forpligtelse til at give aktindsigt i de udtalelser, som Rådets Juridiske Tjeneste afgiver i forbindelse med en lovgivningsprocedure"[4], og at Domstolen i dommen kom til følgende konklusioner:
- offentlighedens ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter hidrører fra disse institutioners demokratiske karakter, som det fremgår af betragtning 4 og artikel 1 i forordning (EF) nr. 1049/2001,
- undtagelserne i denne forordning (f.eks. beskyttelse af beslutningsprocessen) skal fortolkes strengt og afvejes i forhold til den tungtvejende offentlige interesse i offentliggørelse, da dette er forbundet med demokrati og en nærmere inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen og giver forvaltningen legitimitet og effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne[5],
- disse konklusioner er endnu vigtigere, når EU-institutioner handler som lovgivende myndighed[6],
- åbenhed vedrørende forskellige holdninger til en retsakt (og dens lovlighed) "vil bidrage til at give institutionerne større legitimitet i de europæiske borgeres øjne og til at styrke borgernes tillid til institutionerne ved at muliggøre en åben debat af de forskellige synspunkter, som gøres gældende"[7],
- institutionen skal give en detaljeret begrundelse for et afslag[8],
- en undtagelse kan kun gælde, så længe beskyttelse er begrundet i dokumentets indhold[9];
2. understreger, at Domstolens dom i Turco-sagen yderligere styrker princippet i EU om, at demokratiske institutioner har pligt til at sikre offentlighed omkring deres virksomhed, dokumenter og beslutninger, hvilket er en forudsætning for deres lovlighed, legitimitet og ansvarlighed, jf. EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 254 og 255, og at dokumenter som følge heraf skal offentliggøres og under alle omstændigheder være tilgængelige, og at undtagelser fra dette princip skal begrænses og fortolkes strengt;
3. opfordrer indtrængende alle EU-institutioner til at anvende forordning (EF) nr. 1049/2001 i lyset af den seneste retspraksis, navnlig Turco-sagen og alle dens følger, især i lovgivningsprocedurerne (offentliggørelse af juridiske udtalelser, streng fortolkning af undtagelser, forpligtelse til at give en detaljeret begrundelse for afslag mv.), og opfordrer tillige Rådet til at gennemgå sine regler for at sikre offentlighed omkring alle drøftelser, dokumenter og oplysninger, herunder sammensætningen af medlemsstaternes delegationer i Rådet og i Rådets arbejdsgrupper og ekspertgrupper og til at udarbejde en protokol fra sine offentlige møder, eftersom Domstolens konklusioner om, at undtagelser fra kravet om åbenhed, der begrundes med beskyttelse af beslutningsprocessen, må vige for den offentlige interesse i åbenhed - idet forskellige holdninger til en retsakt giver institutionerne større legitimitet - også finder anvendelse i dette tilfælde;
4. opfordrer EU-institutionerne til at opstille fælles regler for gennemførelsen af administrative procedurer og for, hvorledes administrative dokumenter indgives, klassificeres som fortrolige, frigives, registreres og formidles inden og uden for EU-institutionerne, under henvisning til, at princippet om åbenhed er nært forbundet med princippet om god forvaltningsskik som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; mener ud fra samme betragtninger, at Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 af 1.februar 1983 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab[10] bør inddrages i revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001, der også bør omfatte fastlæggelse af fælles regler for fungerende og historiske arkiver samt arkiver på mellemstadier for at undgå de nuværende uoverensstemmelser mellem EU-institutionernes og medlemsstaternes praksis;
5. mener, at Parlamentet, for så vidt angår offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed i EU, bør være med helt fremme, og at det inden valget til Europa-Parlamentet i 2009 bør iværksætte en ekstraordinær handlingsplan, for eksempel inden for rammerne af initiativet e-Parlament, der kan sikre, at der på dets websted bliver adgang til flere og lettere tilgængelige oplysninger vedrørende:
- parlamentsmedlemmernes virksomhed, deltagelse og tilstedeværelse i Parlamentets arbejde i absolutte tal, relative tal og procentuelt, der skal være til rådighed for borgerne, bl.a. via søgekriterier[11],
- Parlamentets virksomhed på plenarmøder, i udvalg og interne organer: Det Lovgivningsmæssige Observationsorgan bør forbedres, så det kommer til at indeholde henvisninger og links til alle relevante dokumenter[12], udvalgs- og delegationsarbejde bør i lighed med arbejdet på plenarmødet udsendes direkte på Parlamentets webside samt optages og stilles til rådighed og gøres tilgængeligt for borgerne ved hjælp af søgekriterier, interne organer (som f.eks. Formandskonferencen, Præsidiet, kvæstorerne, Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet) bør fremme og sikre den højest mulige grad af gennemsigtighed i deres arbejde af hensyn til andre medlemmer og borgerne og bør derfor gøre alle deres dokumenter tilgængelige,
- parlamentsmedlemmernes vederlag og udgifter i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands holdning, ifølge hvilken retten til adgang til oplysninger også bør gælde for disse data[13] og for medlemmernes erklæringer om deres økonomiske interesser, og disse oplysninger bør være tilgængelige på alle EU's officielle sprog,
og opfordrer medlemsstaterne, de nationale parlamenter samt andre valgte organer til at gøre det samme og oprette et register over de pågældende parlamenters og parlamentsmedlemmers virksomhed;
6. opfordrer Kommissionen til at efterkomme Den Europæiske Ombudsmands henstilling (klage 3208/2006/GG) vedrørende Kommissionens register, der bør "medtage henvisninger til alle dokumenter omfattet af artikel 3, litra a), som den er i besiddelse af, i det register, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1049/2001, i det omfang dette endnu ikke er gjort";
7. mener, at det vil være lettere at finde frem til dokumenter og oplysninger, hvis dokumenterne indgives, registreres og videreanvendes af andre lovgivende institutioner i overensstemmelse med fælles standarder (for eksempel vedrørende henvisninger til andre versioner af samme dokument, ændringer, bilag og berigtigelser) [14] ved hjælp af open source-tekstbehandlingsprogrammer, effektiv flersprogethed og teknologier, der også giver personer med handicap adgang til oplysninger og dokumenter, således som Kommissionen har foreslået medlemsstaterne det i sin meddelelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA) (KOM(2008)0583) og som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer[15];
8. mener, at der fortsat er mange hindringer for almindelige borgeres adgang til oplysninger om EU's institutioner, fordi der mangler en effektiv borgerorienteret interinstitutionel politik om åbenhed og kommunikation; mener, at EU-borgere uanset indgangssted bør være i stand til at spore en given lov eller administrativ procedure og have adgang til alle relaterede dokumenter[16]; krævede så tidligt som i 2001, at der udarbejdes en interinstitutionel plan for at forbedre, forenkle og fuldstændiggøre EU-institutionernes registre og websider og gøre dem interoperable; mener, at EU-institutioner, der stræber mod at føre an i udviklingen af e-forvaltningsteknikker, bør have kapacitet og vilje til at skabe en ægte interinstitutionel søgemaskine, som vil gøre adgangen til dokumenter og oplysninger mere brugervenlig for offentligheden;
9. beklager dybt, at der, i strid med artikel 12 i forordning (EF) nr. 1049/2001, stadig er mange forberedende lovgivningsdokumenter, der ikke registreres (det gælder f.eks. mødedokumenter, der bl.a. behandles i Rådets arbejdsgrupper, der er nedsat af Coreper 1), og at de, når de registreres, mangler den interinstitutionelle kode, så det har vist sig umuligt at samle dem i et fælles interinstitutionelt arkiv som led i det interinstitutionelle pilotprojekt om åbenhed i lovgivningsarbejdet for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (TRANS-JAI), der blev iværksat så langt tilbage som i 2004; noterer sig den nye frist (2010), som næstformand Margot Wallström har meddelt i plenarforsamlingen, og mener derfor, at denne frist også vil blive forpasset, hvis EU-institutionerne ikke straks stiller en forbindelsesofficer til rådighed til at indføje den interinstitutionelle kode, når den mangler i det oprindelige dokument; mener, at den nuværende situation ikke blot er et spild af offentlige midler, men også udtryk for en bestræbelse på at holde borgerne væk fra det daglige lovgivningsarbejde på meget følsomme områder som f.eks. området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; opfordrer Kommissionen til at foregribe ikrafttrædelsen af et sådant redskab ved begyndelsen af Parlamentets næste valgperiode;
10. mener, at EU-institutionerne bør oprette et fælles EU-register/en fælles EU-portal med oplysninger og dokumenter, der vil gøre det muligt for borgerne at følge en bestemt procedure og få adgang til alle dokumenter hertil[17], og at en sådan plan bør omfatte forenkling og fuldstændiggørelse af deres registre og websider og en sammenkobling heraf mellem EU-institutionerne for at integrere dem i en fælles EU-portal; opfordrer til, at der inden næste valgperiodes begyndelse skabes en interinstitutionel daglig opfølgningsrapport, der indeholder oplysninger og dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter og dagsordener i EU, således som det var planlagt i TRANS-JAI-projektet, der er baseret på en interinstitutionel aftale fra 2004, men desværre endnu ikke påbegyndt;
11. opfordrer EU-institutionerne til senest før næste valgperiodes begyndelse at sikre, at
- alle forberedende dokumenter indeholder henvisning til lovgivningsproceduren,
- alle dagsordener og resultater af forhandlingerne i Rådet og forberedende organer indeholder en tydelig henvisning til baggrundsdokumenter og rettidigt registreres og offentliggøres i Rådets register (herunder også de såkaldte "mødedokumenter"),
- de på en fair og gennemsigtig måde tydeligt oplyser borgerne om deres organisationsplan ved at angive deres interne enheders kompetenceområder, den interne arbejdsstrøm og de vejledende frister i sager, der henhører under deres kompetenceområder, samt hvilke tjenestegrene borgeren skal henvende sig til for at få støtte, oplysninger eller administrativ klageadgang,
- alle forslag til retsakter ledsages af en offentligt tilgængelig konsekvensanalyse;
12. opfordrer EU-institutionerne til at sørge for en forbedret åbenhed i forbindelse med udvalgsprocedurer og aftaler, der indgås mellem EU-institutionerne i forbindelse med førstebehandling under den fælles beslutningsprocedure (de såkaldte "triloger"), for at sikre, at interinstitutionelle aftaler fuldt ud er i overensstemmelse med kravene om offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed i lovgivningsprocedurer, der inddrager en parlamentarisk forsamling, der er retligt forpligtet til at holde offentlige møder og offentliggøre de behandlede dokumenter;
13. understreger det faktum, at de eksisterende procedurer for uddelegeret lovgivning (de såkaldte "komitologiretsakter"), som dækker ni tiendedele af de juridisk bindende retsakter, der hvert år vedtages af EU's institutioner, bør gennemgås og anvendes på en sådan måde, at de demokratiske principper og gennemskuelighed sikres, at medlemmerne, procedurerne og stemmerne fra komitologiudvalgene gøres offentligt tilgængelige, og at nationale og europæiske parlamentarikere såvel som borgerne har umiddelbar adgang til dokumenter i komitologiregistret, så snart de er sendt til komitologiudvalgets medlemmer (som lovet i 2001 af tidligere kommissær Barnier); mener, at øget gennemsigtighed især bør gælde forslag til forordninger, og at Parlamentet bør tilrettelægge behandlingen af sådanne forslag på en så åben og gennemsigtig måde som muligt, således at man undgår uigennemsigtige situationer som dem, der opstod omkring forordningerne om luftfartssikkerhed i forbindelse med spørgsmålet om væsker og kropscannere;
14. finder, at princippet om loyalt samarbejde mellem institutioner indebærer en forpligtelse for EU-institutionerne, især når de arbejder med lovgivningsmæssige dokumenter eller internationale traktater (f.eks. samarbejdet mellem EU og USA på RIA-området, PNR og databeskyttelse) eller udnævnelsesprocedurer (f.eks. udnævnelsen af direktøren for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder), til at udveksle alle relevante dokumenter og oplysninger, selv om de er følsomme eller fortrolige, og at den nuværende praksis snarest muligt bør forbedres;
15. roser Den Europæiske Ombudsmands arbejde med at sikre større gennemsigtighed i EU-institutionerne og deler de synspunkter, der er udtrykt sammen med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om afvejningen mellem databeskyttelse og retten til privatlivets fred, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[18] og forordning (EF) nr. 1049/2001 om retten til aktindsigt; anmoder Den Europæiske Ombudsmand om for det nyvalgte Parlament at udarbejde en rapport om aktindsigt, der drøfter de spørgsmål, der er rejst i denne betænkning,
16. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme en fælles gennemsigtig administrativ kultur, der bygger på principperne i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, på EF-Domstolens retspraksis, Den Europæiske Ombudsmands henstillinger og bedste praksis i medlemsstaterne; mener, at hvert generaldirektorat i EU-institutionerne, som det allerede er tilfældet for de databeskyttelsesansvarlige, bør sikre, at dokumenterne fremsættes, klassificeres som fortrolige, frigives, registreres og formidles i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik, forordning (EF) nr. 1049/2001 og de berørte EU-institutioners forretningsorden;
17. opfordrer til lancering af et europæisk år for gennemsigtighed og til en europæisk gennemsigtighedskampagne, der skal gennemføres i 2009 i anledning af valget til Europa-Parlamentet og have til formål at gøre borgerne opmærksomme på deres ret til aktindsigt i EU-dokumenter og på EU-standarderne vedrørende offentlighed, åbenhed og gennemsigtighed, som også gælder i medlemsstaterne;
18. mener, at den gennemsigtighed, der gælder på EU-plan, bør afspejles af medlemsstaterne, når de omsætter EU-retsakter i national lovgivning, og opfordrer de nationale parlamenter og Konferencen for Organer med Ansvar for Europa- og EU-anliggender i Unionens Parlamenter til at gennemgå forslagene i denne beslutning og fremme udviklingen af et EU-register over parlamenternes og parlamentarikernes aktiviteter, som vil kunne tjene til at sikre og styrke det gensidige samarbejde og samråd mellem EU, Parlamentet og de nationale parlamenter, der også trækker på bedste praksis i form af gennemsigtighed i e-Parlamentet og e-forvaltning;
19. opfordrer de politiske partier og de parlamentariske politiske grupper til at fremme gennemsigtighed og åbenhed internt og i parlamenterne, for eksempel ved at transmittere deres møder og gøre deres programmer og dokumenter tilgængelige på internettet;
20. bemærker de betænkeligheder med hensyn til udkastet til Europarådets konvention om aktindsigt i offentlige dokumenter, som Europarådets Parlamentariske Forsamling har udtrykt i sin udtalelse nr. 270(2008), og opfordrer medlemsstaterne til mindst at indføje forsamlingens medlemmers ændringsforslag i konventionsudkastet;
21. opfordrer Det Europæiske Råd og Domstolen (sidstnævnte for så vidt angår dets administrative opgaver), som er de to eneste organer, der stadig ikke anvender forordning (EF) nr. 1049/2001 på deres dokumenter, til at overveje situationen og tage passende skridt til at forbedre den;
22. opfordrer EU-institutionerne til at arbejde frem mod en ambitiøs europæisk "Freedom of Information Act" på grundlag af det foreliggende forslag til ændring af forordning (EF) nr.1049/2001;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Europarådet.
- [1] EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
- [2] EUT L 243 af 27.9.2003, s. 1.
- [3] EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1.
- [4] Præmis 68 i De Europæiske Fællesskabers Domstols afgørelse i Turco-sagen.
- [5] Når et dokument kan være omfattet af en undtagelse (f.eks. en juridiske udtalelse), skal der foretages en undersøgelse af dets indhold med henblik på at vurdere, hvilke dele af det der er omfattet af undtagelse, den risiko, der er forbundet med udbredelse, skal være "rimelig forudsigelig og ikke ren hypotetisk", og der skal foretages en afvejning mellem denne risiko og "den almene interesse i, at dokumentet gøres offentligt tilgængeligt i betragtning af de fordele, som er forbundet med en større åbenhed [….[, nemlig at give borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og at sikre forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne i et demokratisk system".
- [6] Eftersom "borgernes mulighed for at kende grundlaget for lovgivningsforanstaltninger er en betingelse for den effektive udøvelse af deres demokratiske rettigheder", præmis 46 i Domstolens dom i Turco-sagen, og en tungtvejende offentlig interesse i forordning (EF) nr. 1049/2001 er, at "udbredelsen af dokumenter [… ], der er opstået i forbindelse med drøftelsen af lovgivningsinitiativer, kan øge lovgivningsprocedurens gennemskuelighed og åbenhed og styrke de europæiske borgeres demokratiske ret", præmis 67 i Domstolens dom i Turco-sagen.
- [7] Præmis 59 i Domstolens dom i Turco-sagen.
- [8] Præmis 69 i Domstolens dom i Turco-sagen
- [9] Præmis 70 i Domstolens dom i Turco-sagen.
- [10] EFT L 43 af 15.2.1983, s. 1.
- [11] Som f.eks.: hvor mange dage hvert parlamentsmedlem har været til stede i Europa-Parlamentet, og hvor vedkommende har underskrevet og/eller stemt samt hvordan og hvornår ved afstemningerne ved navneopråb på plenarmøder og i udvalgene; hvilke møder i de institutionelle organer vedkommende har deltaget i, plenarmøder og/eller udvalg og/eller delegationer, mm.; der skal ved hjælp af søgekriterier tillige være oplysninger til rådighed om parlamentsmedlemmets navn/plenarmøder/udvalg/delegationer/tilstedeværelse/dag/måned/år/valgperiode mm., og der bør være links til denne webside på parlamentsmedlemmernes websider og på andre relevante websteder; Parlamentsmedlemmernes websider bør indeholde disse oplysninger samt navnene på assistenter, afgivne udtalelser, ændringsforslag fremlagt i udvalg eller på plenarmøder til betænkninger og andre retsakter, stemmeforklaringer, audio/video optagelser af indlæg, mm.
- [12] Procedurer og dokumenter i udvalgene, som f.eks. første betænkning og ændringsforslag, udtalelser fra andre udvalg, udtalelser fra Den Juridiske Tjeneste, ændringsforslag fremsat på plenarmøde, afstemninger ved navneopråb, interinstitutionelle skrivelser, især skrivelser vedrørende lovgivningsprocedurer på udvalgs- og plenarmødeniveau, mm.
- [13] Forslag til henstilling fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i klage 3643/2005/(GK)WP.
- [14] Dette er ikke tilfældet i øjeblikket, eftersom Kommissionen, Parlamentet og Rådet har forskellig praksis.
- [15] EUT L 345 af 27.9.2003, s. 90.
- [16] Som f.eks. det oprindelige forslag, mødeprotokoller, betænkninger, ændringsforslag, afstemninger, afstemningsresultater, debatter, gældende tekst, gennemførelsen i medlemsstaterne, evalueringsrapporter mm.
- [17] Som f.eks. det oprindelige forslag, mødeprotokoller, betænkninger, ændringsforslag, afstemninger, afstemningsresultater, debatter, gældende tekst, gennemførelsen i medlemsstaterne, evalueringsrapporter mm.
- [18] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
17.11.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
43 0 1 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Alvaro, Catherine Boursier, Emine Bozkurt, Kathalijne Maria Buitenweg, Maddalena Calia, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Fabio Ciani, Carlos Coelho, Elly de Groen-Kouwenhoven, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Claudio Fava, Armando França, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Jeanine Hennis-Plasschaert, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Stavros Lambrinidis, Roselyne Lefrançois, Baroness Sarah Ludford, Javier Moreno Sánchez, Maria Grazia Pagano, Martine Roure, Inger Segelström, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Marco Cappato, Carlo Casini, Elisabetta Gardini, Monica Giuntini, Genowefa Grabowska, Luis Herrero-Tejedor, Sophia in ‘t Veld, Ona Juknevičienė, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jörg Leichtfried, Nicolae Vlad Popa, Luca Romagnoli, Stefano Zappalà |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Inés Ayala Sender |
|||||