BETÆNKNING om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (omarbejdning)

25.2.2009 - (PE-CONS 3721/2008 – C6‑0044/2009 – 2005/0238(COD)) - ***III

Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget
Delegationsformand: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou
Ordfører: Dominique Vlasto

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (omarbejdning)

(PE-CONS 3721/2008 – C6‑0044/2009 – 2005/0238(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3721/2008 – C6‑0044/2009),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0588),

–   der henviser til sin holdning ved andenbehandling[2] til Rådets fælles holdning[3],

–   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0830)[4],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

–   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6‑0099/2009),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 584.
• [2]  Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(0446)2008.
• [3]  EUT C 198 E af 5.8.2008, s. 1.
• [4]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

I. Baggrund

I. 1 Den tredje søfartspakke

Den tredje søfartspakke (bedre kendt som Erika III-pakken) blev fremlagt af Kommissionen i slutningen af 2005. Denne pakke var opfølgningen på Erika I og II-pakkerne, der blev fremsat efter Erika-katastrofen i 1999 ud for den franske Atlanterhavskyst. Den efterfulgte også Parlamentets beslutning af 21. april 2004, som blev udarbejdet af det midlertidige udvalg om højnelse af søfartssikkerheden (MARE), der blev nedsat efter Prestige-ulykken i 2002.

Det overordnede mål med den tredje søfartspakke er at styrke den eksisterende EU-lovgivning på sikkerhedsområdet yderligere og gennemføre vigtige internationale instrumenter i fællesskabsretten. Pakkens syv forslag sigter mod at forhindre ulykker (gennem en forbedring af kvaliteten i de europæiske flagstater, en ændring lovgivningen om havnestatskontrol og trafikovervågning af skibsfart og forbedring af reglerne for klassifikationsselskaber) og sikre en effektiv reaktion i tilfælde af ulykker (gennem etablering af en harmoniseret ramme for undersøgelse af ulykker, indførelse af regler for erstatning til passagerer i tilfælde af ulykker og indførelse af regler om rederes erstatningsansvar sammen med en obligatorisk forsikringsordning).

I. 2 Dette forslag

Hovedformålet med Kommissionens forslag var at ændre den eksisterende lovgivning om havnestatskontrol med henblik på at præcisere eller styrke bestemmelserne og sikre en mere effektiv anvendelse af kontrolordningerne i havne og ved anløbspladser i EU. Kommissionens forslag tilføjede også en række bestemmelser på områder, der ikke tidligere var dækket af havnestatskontrollen, f.eks. maritim sikring, for at tage højde for udviklingen i lovgivningen internationalt og på fællesskabsplan.

Mere specifikt omfattede Kommissionens forslag blandt andet:

· etableringen af en ny inspektionsordning

· en styrket forpligtelse for lodser til at indberette defekter

· udvidelse og forenkling af adgangsforbud

· strengere krav til de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at udføre inspektion

· øget gennemsigtighed og større udbredelse af oplysninger om skibe og operatører.

Mange bestemmelser, navnlig dem, der er beskrevet i bilagene til forslaget, bygger på Paris-memorandummet om havnestatskontrol (Paris MOU), der indeholder den retlige ramme for samarbejde på internationalt plan.

II. Lovgivningsproceduren inden forligsfasen

II. 1 Første- og andenbehandling af den tredje søfartspakke

I Parlamentets øjne har søfartspakken altid været en pakke, og de enkelte procedurer er derfor altid blevet behandlet sammen. Førstebehandlingen af de syv forslag fandt sted i marts/april 2007. Rådet indgik en politisk aftale om seks af de otte forslag (en af procedurerne blev delt op i et direktiv og en forordning) på møderne i juni og november 2007. To af procedurerne (om flagstaternes forpligtelser og privatretligt ansvar) forblev dog blokerede, fordi medlemsstaterne ikke var villige til at vedtage en sådan lovgivning på EU-plan. I april 2008 gjorde man et forsøg på at genåbne drøftelserne om disse procedurer, men det lykkedes dog ikke.

Medlemsstaterne forsøgte at lægge pres på Parlamentet for at få det til at fortsætte behandlingen af de lovgivningsmæssige procedurer om de resterende seks procedurer ved at forelægge fælles holdninger. Parlamentet accepterede til sidst denne fremgangsmåde for at komme videre.

Efter fremlæggelsen af de fælles holdninger i juni 2008 blev Parlamentet dog ved med at lægge pres på Rådet for at komme videre med de to resterende procedurer (the "missing two"). Dette skete ved, at indholdet af disse procedurer blev indarbejdet i nogle af de aktive lovgivningsmæssige procedurer i pakken gennem ændringsforslag.

Parallelt hermed fortsatte forhandlingerne om de seks procedurer ved andenbehandlingen uden held. På grund af de to manglende procedurers skæbne samt vanskelighederne i nogle af de andre procedurer blev det besluttet ikke at indgå en andenbehandlingsaftale om nogen af procedurerne. På plenarmødet genfremsatte Parlamentet sine førstebehandlingsændringsforslag til alle procedurerne samt de ændringsforslag, der indarbejdede indholdet af "the missing two". De seks procedurer gik derefter til forlig.

II.2. Første- og andenbehandlingen af dette forslag

Under førstebehandlingen fulgte Parlamentet de generelle linjer i Kommissionens forslag, men indføjede en række ændringer om:

· Indførelse af grundigere og hyppigere inspektioner for højrisikoskibe

· En undtagelse for medlemsstater uden søhavne under særlige omstændigheder

· Særlige bestemmelser vedrørende medlemsstaternes årlige samlede antal inspektioner af individuelle skibe

· Etableringen af en fællesskabsinspektionsdatabase for både EU og Paris MoU-regionen

· Indførelsen af sanktioner i medlemsstater for at muliggøre ensartet anvendelse af inspektionsordningen i hel Fællesskabet.

Rådet indførte i den fælles holdning et kollektivt inspektionsmål for hele Fællesskabet på grundlag af en ligelig fordeling af antallet af inspektioner mellem medlemsstaterne, men tog også højde for, at nogle medlemsstater har praktiske vanskeligheder med hensyn til finansielle og menneskelige ressourcer. Som hovedregel skal fartøjer, som ikke lever op til standarderne, kontrolleres oftere for at begrænse inspektionsbyrden for fartøjer af høj kvalitet. Rådet ændrede også bestemmelserne for adgangsforbud, idet muligheden for et permanent forbud blev fjernet, og idet der blev indført en mulighed for at ophæve forbuddet efter 36 måneder på en række betingelser. Endelig tillod Rådet medlemsstaterne at benytte sig af en overgangsperiode på 36 måneder til anvendelse af den nye inspektionsordning.

Ved andenbehandlingen genfremsatte Parlamentet de fleste af førstebehandlingsændringerne, styrkede Rådets fælles holdning og foreslog en række tekniske ændringer for at afspejle drøftelserne på Paris MoU-plan som aftalt med Kommissionen.

III. Forlig

III. 1 Forlig om den tredje søfartspakke

På grundlag af afstemningen ved andenbehandlingen den 24. september 2008 og den politiske vilje til at afslutte forligsproceduren under det franske formandskab blev Parlamentets delegation til Forligsudvalget nedsat allerede den 7. oktober 2008.

Parallelt hermed begyndte det pres, som Parlamentet havde lagt på Rådet for at indgå en aftale om "the missing two", at give resultater. Efter et uformelt møde i Rådet, hvor spørgsmålet blev drøftet under tilstedeværelse af TRAN-formanden Paolo Costa, blev der indgået politiske aftaler om begge procedurer den 9. oktober 2008.

Parlamentet og Rådet afholdt to triloger (den 4. november og den 2. december) og et uformelt møde om de vanskeligste procedurer op til Forligsudvalgets møde den 8. december, hvor forhandlingerne blev afsluttet. Parlamentets delegation mødtes to gange (den 5. november og den 3. december) ud over møderne i forhandlingsgruppen, der undtagelsesvist – på grund af pakkens omfang – omfattede TRAN-koordinatorerne.

Den 8. december blev der indgået en aftale om de sidste uafklarede spørgsmål i den vanskeligste procedure (Paolo Costas procedure). Den aften gav Parlamentet også formandskabet nogle skrivelser, hvori det bekræftede, at det var villigt til hurtigst muligt at indgå en andenbehandlingsaftale om "the missing two", hvilket gjorde det muligt for Rådet at vedtage de to fælles holdninger på mødet den 9. december.

På Forligsudvalgets møde var Rådet repræsenteret af Dominique Bussereau, formand for Rådet og fransk transportminister. Næstformand Tajani repræsenterede Kommissionen. Dette viste endnu en gang, at inddragelse af personer på højeste politiske plan og dynamik på forligsmødet er af afgørende betydning for, om der kan indgås en aftale i tilfælde af meget vanskelige forhandlinger.

Det overordnede resultat af forligsproceduren er positivt for Parlamentet vedkommende. Ikke blot blev der parallelt indgået en aftale om "the missing two", der blev også foretaget mange forbedringer af teksterne under forligsproceduren. Dette skyldes primært solidariteten mellem medlemmerne, der nægtede at afslutte en procedure, uden at der blev indgået en overordnet aftale om dem alle sammen.

De særlige omstændigheder omkring søfartspakken viste dog, at det ikke er ideelt, når det er det samme formandskab, der er ansvarligt for forhandlingerne ved anden- og tredjebehandlingen. I Coreper var det tilsyneladende vanskeligt for formandskabet at få medlemsstaterne til at gøre endnu et forsøg, eftersom forhandlingerne psykologisk set allerede havde varet alt for længe. For Parlamentet var der dog indledt en helt ny fase med forligsproceduren, mens det i Rådet med det samme formandskab blev anset for en fortsættelse af den samme fase.

III. 2 Forligsproceduren for dette forslag

Forhandlinger i denne sag under forligsproceduren blev afsluttet på trepartsmøder forud for mødet i forligsudvalget, som kun behandlede den resterende uafsluttede procedure. Aftalens hovedpunkter kan opsummeres som følger:

· Udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte fartøjer, der anløber ankerpladser: Det lykkedes Parlamentet at få fartøjer, der anløber ankerpladser (i farvandet uden for havnen), omfattet af direktivets inspektionskrav, selv om de var udelukkede i Rådets fælles holdning.

· Øget inspektionshyppighed for skibe: Inspektionshyppigheden for skibe i forskellige risikokategorier var et andet område, hvor der var uoverensstemmelser: Parlamentets ønskede efter sin andenbehandling en inspektionsprocent, der nærmer sig 100 % over en given periode, hvorimod Rådet i sin fælles holdning foreslog et mål for inspektionsprocenten, der under visse omstændigheder ligger så lavt som 85 %. Det kompromis, der blev indgået i løbet af forligsproceduren, øgede inspektionsraten for fartøjer i den højeste risikogruppe og omfattede spørgsmålet om inspektionshyppigheden for skibe i forbindelse med den generelle evaluering.

· Permanent adgangsforbud for skibe under visse omstændigheder: Hvad angår adgangsforbud, gik Rådet endelig med til at følge Parlamentets holdning og genindføre bestemmelserne om permanent adgangsforbud under særlige omstændigheder.

IV. Konklusion

Den aftale, der blev indgået ved afslutningen af forligsproceduren, omfatter hovedpunkterne i de ændringer, som Parlamentet vedtog ved andenbehandlingen. Delegationen anbefaler derfor, at Parlamentet godkender det fælles udkast ved tredjebehandling.

PROCEDURE

Titel	Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (omarbejdning)
Referencer	PE-CONS 3721/2008 – C6-0044/2009 – 2005/0238(COD)
Delegationsformand: Næstformand	Rodi Kratsa-Tsagaropoulou
Korresponderende udvalgFormand:	TRANPaolo Costa
Ordfører	Dominique Vlasto
Kommissionens forslag	COM(2005)0588
Dato for EP's førstebehandling - P-nr.	25.04.2007			P6_TA(2007)0149
Kommissionens ændrede forslag
Rådets fælles holdning   Dato for meddelelse på plenarmødet	5722/3/2008 – C6-0224/2008 19.6.2008
Kommissionens holdning(art. 251, stk. 2, 2. afsn., 3. led)	COM(2008)0208
Dato for EP's andenbehandling - P-nr.	24.9.2008			P6-TA(2008)0446
Kommissionens udtalelse(art. 251, stk. 2, 3. afsn., litra c)	COM(2008)0830
Dato for Rådets modtagelse af andenbehandlingen	10.10.2008
Dato for Rådets skrivelse om, at det ikke kan godkende alle EP's ændringer	27.11.2008
Møder i Forligsudvalget	8.12.2008
Dato for EP-delegationens afstemning	8.12.2008
Afstemningsresultat	+: -: 0:	14 0 0
Til stede – medlemmer	Paolo Costa, Emanuel Jardim Fernandes, Luis de Grandes Pascual, Georg Jarzembowski, Anne E. Jensen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Rosa Miguélez Ramos, Gilles Savary, Brian Simpson, Dirk Sterckx, Silvia-Adriana Ţicău, Dominique Vlasto, Corien Wortmann-Kool
Til stede - stedfortrædere	Inés Ayala Sender, Renate Sommer
Til stede - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
Dato for enighed i Forligsudvalget	8.12.2008
Enighed ved brevveksling
Dato, hvor Forligsudvalgets formænd konstaterede, at det fælles udkast var godkendt, og fremsendte det til EP og Rådet	3.2.2009
Dato for indgivelse	25.2.2008
Bemærkninger(foreligger kun på ét sprog)	…

FORLÆNGELSE AF FRISTER

Frist for Rådets andenbehandling	0.0.0000
Frist for indkaldelse af udvalget   Initiativtager – dato	0.0.0000[ Rådet] – 0.0.0000
Frist for udvalgets arbejde   Initiativtager – dato	3.2.2009[Parlamen tet] – 19.1.2009
Frist for vedtagelse af retsakten         Initiativtager – dato	0.0.0000[ Rådet] – 0.0.0000