Procedure : 2008/2199(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0114/2009

Indgivne tekster :

A6-0114/2009

Forhandlinger :

PV 23/03/2009 - 14
CRE 23/03/2009 - 14
PV 25/03/2009 - 7
CRE 25/03/2009 - 7

Afstemninger :

PV 26/03/2009 - 4.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0193

BETÆNKNING     
PDF 221kWORD 120k
3. marts 2009
PE 416.553v03-00 A6-0114/2009

om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA

(2008/2199(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Francisco José Millán Mon

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA

(2008/2199(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til sine tidligere beslutninger om de transatlantiske forbindelser, særlig de to beslutninger af 1. juni 2006(1) om forbedring af forbindelserne mellem EU og USA inden for rammerne af en transatlantisk partnerskabsaftale og beslutningen af 25. april 2007 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA(2) samt den seneste beslutning af 5. juni 2008 om det kommende topmøde mellem EU og USA(3),

- der henviser til den transatlantiske erklæring om forbindelserne mellem EU og USA fra 1990 og den nye transatlantiske dagsorden fra 1995,

- der henviser til resultaterne af topmødet mellem EU og USA i Brdo den 10. juni 2008,

- der henviser til fælleserklæringerne fra den 64. transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger i maj 2008 i Ljubljana og fra den 65. transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger i december 2008 i Miami,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11. og 12. december 2008,

- der henviser til erklæringen fra topmødet i Bukarest i Det Nordatlantiske Råd den 3. april 2008,

- der henviser til sine beslutninger om EU's politik over for bl.a. Mellemøsten, Afghanistan, Iran og Irak, om FN og årtusindudviklingsmålene og om energisikkerhed,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0114/2009),

A. der henviser til, at den nye amerikanske præsidents tiltrædelse indleder en ny æra i USA's historie, at den imødeses med store forventninger i hele verden og vil kunne give det transatlantiske partnerskab ny kraft,

B. der henviser til, at Den Europæiske Union er en stadigt vigtigere aktør på den globale scene, og til, at EU, når Lissabontraktatens og dens udenrigspolitiske instrumenter træder i kraft, vil kunne spille en langt større og mere kohærent rolle i international sammenhæng,

C. der henviser til, at det af opinionsundersøgelser fremgår, at flertallet af europæerne går ind for, at EU påtager sig en vigtigere rolle i international sammenhæng; der henviser til, at et flertal af europæere og amerikanere mener, at EU og USA bør imødegå internationale trusler i fællesskab,

D. der henviser til, at mange europæere forventer, at den nye amerikanske regering vil være indstillet på at samarbejde på internationalt plan, og at der vil ske en styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA, der bygger på gensidig respekt og gensidig forståelse af partnernes begrænsninger og prioriteter,

E.  der henviser til, at det transatlantiske partnerskab er en grundpille i EU's eksterne foranstaltninger,

F.  der henviser til, at det transatlantiske partnerskab bygger på fælles kerneværdier som demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og multilateralisme samt fælles mål som åbne og integrerede økonomier og bæredygtig udvikling; der henviser til, at dette fundament står fast på trods af visse uoverensstemmelser i de seneste år,

G. der henviser til, at EU og USA spiller en afgørende rolle inden for den globale politik og økonomi og er fælles om ansvaret for at fremme fred, respekt for menneskerettighederne og stabiliteten og for at imødegå de forskellige globale farer og udfordringer såsom den alvorlige finanskrise, udryddelsen af fattigdom og opfyldelsen af andre årtusindmål, klimaændringen, energisikkerhed, terrorisme og spredning af atomvåben,

H. der henviser til, at det i en stadig mere global og kompleks verden i forandring er i begge parters, både EU's og USA's interesse, sammen og i enighed at tilvejebringe et internationalt miljø og i fællesskab at reagere på de fælles trusler og udfordringer på grundlag af folkeretten og de multilaterale institutioner, især FN-systemet, og at invitere andre partnere til at samarbejde i denne indsats,

I.   der bemærker, at konklusionerne fra det uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 8. januar 2009 vedrørende prioritetsområder for det transatlantiske samarbejde under det tjekkiske formandskab (økonomisk og finansielt samarbejde, energisikkerhed, forberedelse af FN's konference om klimaændringer og styrket dialog om Mellemøsten, Afghanistan og Iran),

J.   der henviser til, at det er påkrævet at inddrage nye aktører i ansvaret for verdensordenen, for, som Barack Obama, der dengang var præsidentkandidat, udtalte i Berlin i juli 2008, ingen nation, uanset hvor stor og magtfuld den er, kan løfte de globale udfordringer alene,

K. der henviser til, at det på baggrund af de to partneres indbyrdes forbindelser og deres ansvar for den internationale orden og i betragtning af de forandringer, som de og hele verden er underkastet, er nødvendigt, at partnerskabet baseres på et solidt og tidssvarende grundlag i form af en ny partnerskabsaftale,

L.  der henviser til, at det transatlantiske partnerskab og NATO er uomgængeligt nødvendige for den kollektive sikkerhed,

M. der henviser til, at arbejdet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) nødvendigvis må videreføres for at nå målet om et reelt integreret transatlantisk marked; der henviser til, at der i den aktuelle krise er behov for et fælles lederskab for at kunne gennemføre en afgørende reform af de internationale økonomiske institutioner,

N. der henviser til, at EU's og USA's bruttonationalprodukt tilsammen udgør mere end halvdelen af verdens samlede bruttonationalprodukt; der henviser til, at de to partnere udgør verdens største bilaterale handels- og investeringspartnerskab, og at næsten 14 millioner arbejdspladser i EU og i USA ifølge Kommissionen er afhængige af de transatlantiske handels- og investeringsforbindelser,

Bilaterale institutionelle spørgsmål

1.   lykønsker Barack Obama med valget til USA's præsident; henviser til hans markante løfte vedrørende det transatlantiske partnerskab, som han gav i sin tale i Berlin i juli 2008, hvori han udtalte, at "Amerika ikke har nogen bedre partner end Europa" og tilføjede, at tidspunktet nu var kommet til i fællesskab at tage det 21. århundredes udfordringer op; gentager sin indbydelse til præsident Obama om at tale på Europa-Parlamentets plenarmøde i forbindelse med hans første officielle besøg i Europa;

2.   opfordrer Rådet, EU's medlemsstater og Kommissionen til at forbedre koordinering og sammenhæng i EU's politik over for den nye amerikanske regering;

3.   er overbevist om, at forholdet mellem EU og USA er det vigtigste strategiske partnerskab for EU; mener, at en koordineret indsats mellem EU og USA for at imødegå de globale udfordringer med respekt for folkeretten og styrke multilateralisme er af grundlæggende betydning for det internationale samfund; opfordrer indtrængende Rådets tjekkiske formandskab og Kommissionen til sammen med den nye amerikanske regering at sætte en fælles dagsorden for kort- og langsigtede mål med hensyn til såvel bilaterale anliggender som globale og regionale spørgsmål og konflikter;

4.   betoner, at den nuværende dynamik også bør udnyttes til at forbedre og forny rammerne for de transatlantiske forbindelser; understreger behovet for at erstatte den nuværende nye transatlantiske dagsorden med en ny transatlantisk partnerskabsaftale, der skal udgøre et mere stabilt og tidssvarende grundlag for forbindelserne;

5.   anser det for hensigtsmæssigt for indgåelsen af den nye aftale at påbegynde arbejdet, så snart Lissabontraktaten træder i kraft, for at den kan afsluttes inden 2012;

6.   er overbevist om, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd bør integreres i den nye aftale som det organ, der er ansvarligt for at intensivere den økonomiske integration og det transatlantiske regelsamarbejde; glæder sig over, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd rådgives af en række interessenter, herunder repræsentanter for erhvervslivet, og anmoder om, at repræsentanter for fagforeningsbevægelsen på begge sider af Atlanten får en lignende rolle;

7.   henstiller, at topmøderne mellem EU og USA finder sted to gange årligt med henblik på at tilføre partnerskabet en strategisk styring og impuls, og at de fortsat udøver tilstrækkeligt overblik vedrørende gennemførelsen af de tidligere identificerede mål;

8.   finder, at der med den nye aftale bør oprettes et organ for systematiske konsultationer og samordning på højt niveau inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken; henstiller, at formandsposten i dette organ fra EU's side beklædes af den højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand og fra amerikansk side af udenrigsministeren, og at det træder sammen mindst hver tredje måned, uden at dette berører de uformelle kontakter; foreslår, at denne mekanisme benævnes Det Transatlantiske Politiske Råd (TPC);

9.   slår fast, at den nuværende transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger med den nye aftale bør opgraderes til en transatlantisk forsamling, der skal fungere som forum for parlamentarisk dialog, identificering af mål og fælles overvågning af aftalens gennemførelse samt for koordinering af arbejdet i både Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres om emner af fælles interesse, herunder et tæt samarbejde mellem udvalg og ordførere fra begge sider; mener, at denne forsamling bør afholde et plenarmøde to gange om året og være sammensat på lige fod af både medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af begge kamre i den amerikanske Kongres; er af den opfattelse, at forsamlingen kan nedsætte arbejdsgrupper til at forberede plenarmøderne; gentager, at der inden for rammerne af forsamlingen bør indføres et gensidigt tidligt varslingssystem for lovgivning; mener, at et styrelsesudvalg bør være ansvarligt for at styrke samarbejdet mellem de lovgivende udvalg og ordførerne i Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres om lovgivning, som er relevant i forbindelse med yderligere integration af det transatlantiske marked og især arbejdet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd;

10. mener, at den transatlantiske forsamling bør holdes underrettet af Det Transatlantiske Økonomiske Råd og Det Transatlantiske Politiske Råd om deres aktiviteter, herunder retten til at foretage høringer med repræsentanter for disse råd, ligesom det skal kunne forelægge forslag for de to råd og til topmøderne mellem EU og USA; anmoder om, at parlamentsmedlemmernes rolle i Det Transatlantiske Økonomiske Råd styrkes, samt at begge forsamlingens medformænd opfordres til at deltage i åbningsmøderne i begge råd og i topmøderne mellem EU og USA;

11. opfordrer Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres til at overveje muligheden for at oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for den amerikanske kongres;

12. opfordrer Parlamentets generalsekretær til som en hastesag at gennemføre Præsidiets beslutning af 11. december 2006 om placering af en tjenestemand i Washington som forbindelsesofficer;

13. fastholder fordelene ved et fælles program for udveksling af medarbejdere og opfordrer Parlamentets generalsekretær til hos medarbejderne i det amerikanske Repræsentanternes Hus og Senatet at undersøge muligheden for et fælles memorandum om udveksling af medarbejdere i lighed med det, som blev aftalt mellem Parlamentet og FN's sekretariat;

14. understreger, at der bør være støtte til det transatlantiske partnerskab i form af en omfattende forståelse og tættere forbindelser i de to partneres civilsamfund; betoner behovet for at intensivere udvekslingen af studerende, akademikere og andre af civilsamfundets aktører fra begge sider for at sikre, at de nuværende og de fremtidige generationer opnår en fælles forståelse og fortsat bakker op om partnerskabet; mener, at der bør ydes opbakning og støtte til dette initiativ fra EU's budget for 2010 og fra de relevante amerikanske institutioners budgetter for at sikre en effektiv udvikling;

15. glæder sig især over den stadig større tilstedeværelse af organisationer med amerikansk oprindelse i Bruxelles og navnlig deres løfter i forhold til EU, dens institutioner og et styrket partnerskab mellem EU og USA; understreger, at europæiske organisationer på samme vis skal forpligte sig til at virke i Washington DC for at fremme EU's profil og de europæiske perspektiver for transatlantiske og globale spørgsmål i det amerikanske politiske miljø; er klar over, at europæiske institutioner ofte er ude af stand til at matche de ressourcer, som deres amerikanske modparter har til rådighed; foreslår derfor, at der stilles finansiering til rådighed, som prioriteres til projekter organiseret af europæiske organisationer, som er rettet mod at forbedre opmærksomheden om og forståelsen af europæiske spørgsmål og perspektiver i USA;

16. opfordrer EU og USA til at styrke samarbejdet på kulturområdet og fortsat udvikle og fremme de gensidige fordele, som følger af kulturudveksling;

17. understreger betydningen af et tættere samarbejde inden for rumprogrammer, navnlig mellem ESA (Det Europæiske Rumagentur) og NASA;

Globale udfordringer

18. opfordrer indtrængende partnerne til at engagere sig i reel multilateralisme, der skal inddrage nye aktører i en ånd med en fælles ansvarlighed for verdensordenen, respekt for folkeretten og de fælles problemer; understreger, at EU og USA bør øge deres indsats for at gennemføre dagsordenen om en reform af FN, herunder en reform af FN's Sikkerhedsråd og andre multilaterale fora i det internationale samarbejde;

19. opfordrer partnerne til at fremme respekt for menneskerettighederne i verden som et vigtigt element af deres politik; betoner behovet for en omfattende koordinering af et forebyggende krisediplomati og for at kunne reagere på en koordineret og effektiv måde på pandemier og humanitære katastrofer; opfordrer den nye amerikanske regering til at ratificere og tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; gentager sin opfordring til afskaffelse af dødsstraffen;

20. opfordrer partnerne til effektivt at bidrage til opnåelse af årtusindmålene, navnlig i Afrika, hvor der ikke må opstå usikkerhed om disse mål på grund af den økonomiske krise, og til at undersøge mulighederne for en koordineret indsats på disse områder; opfordrer begge parter til at opfylde deres forpligtelse til at bruge 0,7 % af deres BNP på udviklingssamarbejde;

21. anmoder de to partnere om i fællesskab at gå i spidsen for de multilaterale bestræbelser, der iværksattes på konferencen i Washington den 15. november 2008, på at finde en løsning på den nuværende økonomi- og finanskrise og gennemføre en reform af det internationale finanssystem, Verdensbanken og IMF, herunder vækstlandene, og samtidig bekæmpe protektionisme og arbejde for en positiv afslutning af Doha-runden;

22. glæder sig over, at den nye amerikanske præsident har afgivet et utvetydigt tilsagn om at tage spørgsmålet om klimaændringerne op; opfordrer indtrængende EU og USA til at gå i spidsen og indgå en ambitiøs post-2012-aftale på den konference, der skal afholdes i København i 2009, og som skal forpligte alle de relevante lande med udslip af drivhusgasser til bindende mellem- og langfristede mål;

23. kræver et snævrere samarbejde mellem EU og USA på energiområdet; opfordrer indtrængende til, at en effektiv samordning af deres holdninger til producentlandene og en større alsidighed i forsyningen, ressourcerne og transporten prioriteres; slå til lyd for et snævrere videnskabeligt og teknologisk samarbejde om energi og energieffektivitet;

24. gør opmærksom på rapporten fra National Intelligence Council med titlen "Global Trends 2025: A Transformed World", og anmoder indtrængende hhv. det tjekkiske og det svenske formandskab om på baggrund af behovet for en langsigtet strategisk tilgang til politiske temaer i EU-institutionerne at tilstræbe indførelse af et analysesystem i lighed med det af National Intelligence Council anvendte for at identificere de langsigtede perspektiver set ud fra et EU-perspektiv i tæt samarbejde med EU's Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS); er overbevist om, at et sådant skridt vil fremme dialogen om de vigtigste strategiske spørgsmål, som det transatlantiske partnerskab på længere sigt vil stå over for;

Regionale spørgsmål

25. understreger, at en fredelig og retfærdig løsning på Mellemøstkonflikten er helt afgørende og glæder sig over, at en løsning vil udgøre et af de højest prioriterede mål for den nye amerikanske regering; anmoder den amerikanske regering om at samarbejde tæt med EU og engagere sig i Mellemøstkvartetten; glæder sig over den tidlige udpegelse af USA's særlige udsending for Mellemøsten i form af tidligere senator George Mitchell; betoner, at begge parter bør tilstræbe en intensivering af forhandlingerne med udgangspunkt i køreplanen og resultaterne fra Annapolis-konferencen med det mål at nå frem til en tostatsløsning; opfordrer indtrængende parterne til at arbejde tæt sammen for at bidrage til at gøre den aktuelle skrøbelige våbenstilstand i Gaza solid og varig og samtidig inddrage de regionale aktører og bidrage til at nå målene i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1860, såsom øjeblikkelig humanitær bistand til befolkningen i Gaza og sikring af, at ulovlig våben- og ammunitionshandel forebygges, og at blokaden over for Gaza ophæves; opfordrer de transatlantiske partnere til at støtte bestræbelserne på at fremme en forsoning blandt palæstinenserne og påpeger, at det er vigtigt at forbedre levevilkårene for palæstinenserne i både Vestbredden og Gaza, herunder genopbygning af Gaza;

26. opfordrer indtrængende EU og USA til at arbejde sammen om at forny strategier med henblik på at styrke respekt for menneskerettighederne og demokratiet i Mellemøsten baseret på deres økonomiske og bløde magt i regionen;

27. fremhæver, at det transatlantiske fællesskabs værdier, sikkerhed og troværdighed står på spil i Afghanistan; opfordrer indtrængende EU, USA, NATO og FN til at forelægge et nyt fælles strategisk koncept, som omfatter alle komponenterne i et internationalt engagement for at øge sikkerheden i alle landets regioner, styrke de afghanske regeringsinstitutioner og de lokale institutioner og støtte nationsopbygningen og en forbedring af velstanden i tæt samarbejde med nabolandene; mener, at det endelige mål bør være en gradvis overdragelse af ansvaret for sikkerheden og stabiliteten til de afghanske myndigheder; henviser til FN's Sikkerheds resolution 1833 (2008), hvori alle parter og grupper i Afghanistan tilskyndes til på en konstruktiv måde at deltage i den politiske dialog og afstå fra voldsanvendelse;

28. opfordrer EU og USA til at udarbejde en fælles strategi over for Pakistan med henblik på at styrke landets demokratiske institutioner, retsstaten og dets kapacitet til at bekæmpe terrorismen, samtidig med at Pakistan opmuntres til at påtage sig et ansvar for stabiliteten i regionen, herunder sikkerheden ved grænsen til Afghanistan og fuldstændig statslig kontrol over Pakistans grænseprovinser og stammeområder; glæder sig over udnævnelsen af Richard Holbrooke som eneste særlige udsending for Pakistan-Afghanistan-regionen;

29. understreger, at det iranske atomprogram udgør en fare for ikke-spredningssystemet og for stabiliteten i regionen og verden; tilslutter sig den målsætning, som begge parter i fællesskab forfølger, om at nå frem til en forhandlingsløsning sammen med Iran ud fra den tosidede strategi med dialog og sanktioner koordineret med andre medlemmer af Sikkerhedsrådet og Det Internationale Atomenergiagentur; mener, at ethvert initiativ, der tages af parterne vedrørende Iran, skal samordnes effektivt mellem dem indbyrdes i en ånd præget af tillid og åbenhed; opfordrer de transatlantiske partnere til hurtigst muligt at definere en fælles strategi i forhold til Iran og ikke vente, til spørgsmålet skal tages op som en hastesag;

30. hilser ratificeringen af aftalen mellem USA og Irak om tilstedeværelsen af amerikanske styrker i Irak velkommen; understreger, at EU er villig til fortsat at bistå ved genopbygningen af Irak, især med hensyn til retsstatsforhold, respekt for menneskerettighederne og konsolidering af de statslige institutioner samt støtte til den økonomiske udvikling i Irak og landets fornyede integration i verdensøkonomien; henstiller til partnerne gennem en koordineret indsats at fortsætte deres samarbejde med de irakiske myndigheder og med FN for at øge stabiliteten og styrke den nationale forsoning samt bidrage til Iraks enhed og uafhængighed;

31. opfordrer indtrængende partnerne til at foretage en snæver samordning af deres politik over for Rusland i bevidsthed om Ruslands betydning som naboland, dets samhørighed med EU og dets rolle som en vigtig aktør på regionalt og globalt plan, og understreger vigtigheden af at opbygge et konstruktivt samarbejde med Rusland om udfordringer, trusler og muligheder af gensidig interesse, herunder sikkerhed, nedrustning og ikke-spredning, idet de demokratiske principper, menneskerettighederne og folkeretten respekteres; understreger i denne forbindelse behovet for at styrke den gensidige tillid mellem de transatlantiske partnere og Rusland og at intensivere samarbejdet inden for NATO-Rusland-rådet; henstiller til begge transatlantiske partnere nøje at samordne deres strategi i forbindelse med enhver reform af den europæiske sikkerhedsarkitektur under overholdelse af OSCE-principperne og opretholdelse af NATO's samhørighed; mener, at udviklingen i denne arkitektur, som også omfatter internationale arrangementer, såsom traktaten om konventionelle styrker i Europa, skal løses i en dialog med Rusland og også andre OSCE-medlemmer, som ikke er medlemmer af EU;

32. glæder sig over de seneste udtalelser fra den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, på den europæiske sikkerhedskonference i München, ifølge hvilke USA vil fortsætte høringerne med sine NATO-allierede og Rusland om det amerikanske missilskjold, og den nye regering vil overveje systemets omkostninger og effektivitet; bemærker nogle signaler fra Rusland om, at det ville suspendere planerne om at placere kortrækkende Iskander-raketter i Kaliningrad;

33. opfordrer EU og USA til at udvikle en fælles strategi vedrørende de seks østeuropæiske lande (Moldova, Ukraine, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Belarus), som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, for at opnå betydelige og varige resultater i gennemførelsen af det nye østpartnerskab og Sortehavssynergien;

34. opfordrer indtrængende parterne til at udvise særlig opmærksomhed over for Latinamerika og navnlig dens regionale organisationer gennem en koordinering af deres indsats for befæstelse af demokratiet, respekten for menneskerettighederne, god regeringsførelse, bekæmpelsen af fattigdom, styrkelsen af den sociale sammenhængskraft, markedsøkonomien, retsstatsforholdene, herunder kampen mod den organiserede kriminalitet og narkotikahandelen samt støtte til den regionale integration og samarbejde i forhold til klimaændringer;

35. anbefaler endvidere, at der gøres en indsats for at nå frem til en fælles tilgangsvinkel til de øvrige større geopolitiske aktører som Kina, Indien og Japan og til de forskellige kriser og problemer i Afrika syd for Sahara;

Forsvar, våbenkontrol og sikkerhed

36. fremhæver NATO's betydning som fundamentet for den transatlantiske sikkerhed; glæder sig over den afgørelse, der blev truffet af Det Europæiske Råd i december 2008 om en styrkelse af det strategiske partnerskab mellem EU og NATO, og opfordrer de to partnere til at fremskynde oprettelsen af en EU-NATO-gruppe på højt niveau med henblik på at forbedre samarbejdet mellem de to organisationer; foreslår, at der holdes drøftelser om værdien af en euro-atlantisk sikkerhedsstrategi, der kan definere fælles sikkerhedsproblemer og -interesser;

37. fremhæver den stadig større betydning af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og behovet for en fortsat forbedring af den europæiske civile og militære kapacitet; glæder sig over, at værdien af en bedre europæisk forsvarskapacitet til styrkelse af den transatlantiske sikkerhed blev anerkendt på NATO's topmøde i Bukarest i april 2008;

38. opfordrer EU og USA til at indføre en fælles strategi i alle internationale organer, navnlig FN, om begrænsning af masseødelæggelsesvåben og konventionelle våben; opfordrer indtrængende den nye amerikanske regering til at genoptage forbindelserne med Rusland for så vidt angår våbenkontrol og udvide de to landes nuværende bilaterale aftaler; fremhæver behovet for et snævrere samarbejde for at opnå fremskridt forud for NPT-gennemgangskonferencen i 2010 og hilser det velkomment, at den nye amerikanske præsident har lovet at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger;

39. understreger betydningen af at styrke det transatlantiske samarbejde i kampen mod terror med udgangspunkt i en uindskrænket overholdelse af folkeretten og menneskerettighederne og af at støtte FN's rolle ved bekæmpelsen af denne trussel; påpeger nødvendigheden af at arbejde tæt sammen, når gidslers liv er i fare;

40. glæder sig over den amerikanske præsident Barack Obamas afgørelse om at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay, samt andre relaterede bekendtgørelser vedrørende lovlige forhør og CIA-tilbageholdelsesfaciliteter, og opfordrer den amerikanske regering til at lukke alle fængsler uden for USA, som ikke er i overensstemmelse med folkeretten, og udtrykkeligt at sætte en stopper for politikken om ekstraordinære overførsler; opfordrer medlemsstaterne, såfremt den amerikanske regering anmoder herom, til at samarbejde om at finde løsninger fra sag til sag på spørgsmålet om at tage imod nogle af Guantánamo-fangerne i EU, samtidig med at pligten til loyalt samarbejde om at høre hinanden med hensyn til mulige virkninger på den offentlige sikkerhed i hele EU respekteres;

41. fremhæver betydningen af, at aftalen mellem EU og USA om udlevering og retshjælp hurtigt træder i kraft, og anmoder indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret aftalen, til at gøre dette;

42. betoner, at fælles brug af data og information er et værdifuldt redskab i den internationale indsats mod terrorismen og den grænseoverskridende kriminalitet, men understreger, at denne indsats skal finde sted ud fra et egentligt retligt grundlag for at sikre en korrekt beskyttelse af de borgerlige rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, ligesom den skal have hjemmel i en bindende international aftale, således som der var enighed om på topmødet mellem EU og USA i 2008;

43. glæder sig over udvidelsen af visumfritagelsesprogrammet til at omfatte yderligere syv medlemsstater; opfordrer imidlertid indtrængende USA til at ophæve visumordningen for de resterende fem medlemsstater og at behandle alle EU-borgere lige på grundlag af fuldstændig gensidighed; anmoder Kommissionen om at prioritere dette spørgsmål over for den nye amerikanske regering;

44. mener, at det nære samarbejde mellem EU og USA om retlige og indre anliggender også er nødvendigt med henblik på gradvist at etablere et transatlantisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

Økonomi og samhandel

45. opfordrer partnerne til at udnytte det Det Transatlantiske Økonomiske Råds potentiale fuldt ud for at overvinde de eksisterende hindringer for den økonomiske integration og gennemføre et fælles transatlantisk marked inden 2015; anmoder på baggrund af den undersøgelse, som Europa-Parlamentet godkendte og finansierede i sit budget for 2007, Kommissionen til at udarbejde en detaljeret køreplan over eksisterende hindringer, som skal fjernes med det formål at nå denne måldato;

46. fremhæver betydningen af også at bruge Det Transatlantiske Økonomiske Råd som en ramme for makroøkonomisk samarbejde mellem begge parter og opfordrer de kompetente monetære institutioner om at styrke deres samordning;

47. glæder sig over de fremskridt, der er opnået i løbet af de seneste måneder, med hensyn til at fremme transatlantisk økonomisk integration; finder især, at forbedret samarbejde på områder såsom investering, regnskabsstandarder, lovgivningsmæssige spørgsmål, sikkerhed for importerede produkter og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder allerede har resulteret i betydelige fremskridt og bør fortsætte;

48. mener samtidig, at det transatlantiske økonomiske samarbejde skal gøres mere ansvarligt, gennemsigtigt og forudsigeligt, dvs. at mødeplaner, dagsordener, køreplaner og statusrapporter skal aftales mellem de vigtigste aktører så tidligt som muligt og derefter offentliggøres på et websted;

49. mener, at der er et stort potentiale for, at USA og EU kan vedtage fælles holdninger og initiativer i internationale fora på baggrund af det store antal handelspolitiske interesser, som de har til fælles, som f.eks. en ikke-diskriminerende adgang til råstoffer på verdensmarkedet, gennemførelsen af aftalen om de immaterielle rettigheder og en global patentharmonisering; opfordrer til i gensidig interesse at udnytte dette potentiale bedre;

50. var bekymret over den nye handelshæmmende amerikanske lov om en økonomisk vækstpakke (stimulus Bill), bemærker, at den er blevet ændret for at overholde WTO’s bestemmelser, og insisterer på, at det er absolut nødvendigt med en fælles reaktion på den nuværende krise frem for foranstaltninger, der isolerer os fra hinanden;

51. går ind for en gradvis integration af finansmarkederne gennem gensidig anerkendelse ledsaget af en vis konvergens af de nuværende lovrammer og fastlæggelse af lejlighedsvise undtagelser, hvor dette er muligt; erindrer om, at fri adgang til markederne, tilpasning af bestemmelserne til de globale standarder, ensartet anvendelse af disse bestemmelser og en løbende dialog med markedsaktørerne er grundlaget for vellykket integration; opfordrer såvel de europæiske som de amerikanske myndigheder til at undlade at opstille hindringer for udenlandske investeringer eller at vedtage lovgivning med grænseoverskridende konsekvenser uden forudgående høring og aftale;

52. tilslutter sig fjernelsen af hindringer, der vanskeliggør investeringer og transatlantiske finansielle tjenesteydelser, og går ind for øget integration af EU's og USA's markeder, så de bedre kan konkurrere med de nye vækstmarkeder, under forudsætning af at der indføres tilstrækkelige sikkerhedsbestemmelser til at undgå, at en krise på den ene side af Atlanterhavet påvirker den anden side;

53. påpeger, at en liberalisering af de finansielle tjenesteydelser uden en sideløbende revision af lovrammen og tilsynsbestemmelserne vil svække myndighedernes muligheder for at udøve effektiv kontrol; går derfor ind for, at der vedtages bestemmelser, der sikrer konkurrence, øget gennemskuelighed og effektiv kontrol med produkter, finansinstitutioner og markeder og fastlægger fælles standarder for risikoforvaltning i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået på G20-topmødet i november 2008;

54. anerkender, at de amerikanske tilsynsmyndigheder har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelse af Basel II-aftalen for så vidt angår storbankerne, men beklager de afvigelser, der bør korrigeres, da de pålægger amerikanske filialer af europæiske banker yderligere forpligtelser, som svækker disses konkurrenceevne, og konstaterer, at der fortsat er nogle punkter (finansielle holdingselskaber og små banker), der bør afklares snarest muligt; opfordrer derfor den amerikanske Kongres til at overveje en mere sammenhængende tilsynsstruktur i bank- og forsikringssektoren for derigennem at lette den europæisk-amerikanske samordning;

55. opfordrer til øget samarbejde mellem tilsynsorganerne med sigte på at overvåge de grænseoverskridende finansielle institutioners aktiviteter og hindre udøvelse af aktiviteter iværksat af institutioner med hjemsted i jurisdiktioner, der er usamarbejdsvillige og mindre gennemskuelige, og opfordrer til, at skatteparadiser udelukkes;

56. opfordrer kraftigt de europæiske og amerikanske myndigheder til at regulere kreditvurderingsbureauerne efter fælles principper og metoder for at genskabe tilliden til vurderingerne og sikre, at de holder; erindrer imidlertid om, at EU bør fastlægge sin egen lovramme, da eksterritorial anvendelse af bestemmelser vedtaget af USA's Securities and Exchange Commission på de amerikanske bureauer, der er aktører på det europæiske marked, ikke vil være acceptabel;

57. er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at forpligte kreditinstitutionerne til at tilbageholde en del af kreditterne for at tvinge disse institutioner til at påtage sig en del af risiciene; ønsker, at dette spørgsmål bliver taget op under den transatlantiske dialog for at bevare ligestillingen på internationalt plan og begrænse systemrisiciene på de globale finansmarkeder; mener, at der bør vedtages en adfærdskodeks for de statsejede fonde;

58. opfordrer den nye Kongres til at ændre den amerikanske lovgivning, med henblik på at 100 % af de indgående laster kontrolleres, og tilskynder den til at arbejde tæt sammen med EU for at sikre gennemførelsen af en gradueret tilgang, der er baseret på faktiske risici; bemærker, at sikker handel er særligt vigtig i en stadig mere integreret global økonomi, men mener, at denne tunge foranstaltning udgør en potentiel ny handelshindring, som giver betydelige udgifter for de økonomiske aktører, men som ikke indebærer nogen fordel med hensyn til sikkerheden i forsyningskæden;

59. mener, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd med fordel kan organisere seminarer i Bruxelles og Washington om denne 100 %-kontrol af laster for at skabe en dybere forståelse mellem lovgivere fra EU og USA og for at fremme en tidlig og gensidigt acceptabel løsning på dette problem;

60. anbefaler, at det på næste TEC-møde bør drøftes, om det ville være hensigtsmæssigt at integrere mere tekniske emner i TEC's arbejdsområde, og om tættere samarbejde mellem EU og USA er væsentligt for at nå frem til et brugbart cap-and-trade-emissionssystem; anbefaler, at eksisterende fælles internationale benchmarks for energiintensive industrier bør udvikles eller integreres i TEC-processen;

°

° °

61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og USA's præsident og den amerikanske Kongres.

(1)

EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 226 og s. 235.

(2)

EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 670.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0256.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (3.2.2009)

til Udenrigsudvalget

om situationen for de transatlantiske forbindelser efter det amerikanske valg

(2008/2199(INI))

Rådgivende ordfører: Godelieve Quisthoudt-Rowohl

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er overbevist om, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) kan blive den mest hensigtsmæssige mekanisme til forvaltning af de transatlantiske økonomiske forbindelser og understreger behovet for, at TEC fortsætter, udvikles og styrkes med henblik på at nå målet om et transatlantisk marked efter regeringsskiftet i USA i januar 2009 og udnævnelsen af en ny Kommission senere på året;

2.  mener, at den transatlantiske lovgivningsdialog (TLD) mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres allerede har bidraget betydeligt til større gensidig forståelse for mange spørgsmål af fælles interesse, herunder dem der drejer sig om økonomiske forhold og international handel; finder i denne sammenhæng, at det nylige valg til Kongressen samt det kommende valg til Europa-Parlamentet burde fungere som drivkraft for yderligere at forbedre og styrke dette forhold;

3.  anerkender og bifalder de eksisterende aftaler, der tillader interesserede parter som en rådgivende funktion at levere input til Det Transatlantiske Økonomiske Råd, men understreger, at der skal tilsigtes en mere formel rolle for lovgivere fra EU og USA, som deler ansvaret for vedtagelsen af mange af de beslutninger, der skal tages, med deres respektive udøvende magt; glæder sig i denne henseende over det nylige initiativ om at udvide den transatlantiske dialog til at inkludere medlemmer af det amerikanske Senat og over den positive reaktion fra repræsentanter fra både EF og USA ved Det Transatlantiske Økonomiske Råds møde i Washington i december, der opfordrede til større integration af en styrket transatlantisk dialog i processen omkring Det Transatlantiske Økonomiske Råd;

4.  mener samtidig, at det transatlantiske økonomiske samarbejde skal gøres mere ansvarligt, gennemsigtigt og forudsigeligt, dvs. at mødeplaner, dagsordener, køreplaner og statusrapporter skal aftales mellem de vigtigste aktører så tidligt som muligt og derefter offentliggøres på et websted;

5.  mener, at der er et stort potentiale for, at USA og EU kan vedtage fælles holdninger og initiativer i internationale fora på baggrund af det store antal fælles handelspolitiske interesser, som f.eks. en ikke-diskriminerende adgang til råstoffer på verdensmarkedet, gennemførelsen af aftalen om de immaterielle rettigheder og en global patentharmonisering; opfordrer til i gensidig interesse at udnytte dette potentiale bedre;

6.  glæder sig over de fremskridt, der er opnået i løbet af de seneste måneder, med hensyn til at fremme transatlantisk økonomisk integration; mener især, at forbedret samarbejde på områder såsom investering, regnskabsstandarder, lovgivningsmæssige spørgsmål, sikkerhed for importerede produkter og håndhævelse af immaterielle rettigheder allerede har ført til betydelige fremskridt og bør fortsætte; mener, at arbejde inden for følsomme handelsområder, som f.eks. kosmetik og fjerkræ, skal underlægges tidlige og løbende diskussioner mellem den udøvende og lovgivende magt;

7.  minder om, at EU og USA om muligt skal fremme deres fælles handelsinteresser på multilateralt niveau; mener, at fælles handelsmæssige og politiske interesser derudover, i form af bilaterale interesser, skal respektere tredjelandes ret til at have deres egne bestemmelser;

8.  opfordrer den nye Kongres til at ændre den amerikanske lovgivning om, at 100 % af de indgående laster skal kontrolleres, og opfordrer den indtrængende til at arbejde tæt sammen med EU for at sikre gennemførelsen af en gradueret tilgang, der er baseret på faktiske risici; bemærker, at sikker handel er særligt vigtig i en stadig mere integreret global økonomi, men mener, at denne tunge foranstaltning udgør en potentiel ny handelshindring, som giver betydelige udgifter for de økonomiske aktører, men som ikke indebærer nogen fordel med hensyn til sikkerheden i forsyningskæden;

9.  mener, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd med fordel kan organisere seminarer i Bruxelles og Washington om denne 100 %-kontrol af laster for at skabe en dybere forståelse mellem lovgivere fra EU og USA og for at fremme en tidlig og gensidigt acceptabel løsning på dette problem;

10.  er af den opfattelse, at det nye Europa-Parlament og den amerikanske Kongres bør foretage en gennemgang af bilaterale handelsforhandlinger med det formål at opnå en større harmonisering på væsentlige områder;

11.  noterer sig de positive effekter af frihandelsaftalen mellem EU og Mexico, blandt andet at samhandlen er blevet forøget med 25 %, siden aftalen trådte i kraft, og at begge parter har gennemført omfattende liberaliseringer; noterer sig også Canadas og EU's gensidige interesse for en frihandelsaftale og opfordrer derfor Kommissionen og den nye amerikanske administration til for alvor at indlede forhandlinger for at muliggøre en frihandelsaftale mellem EU og NAFTA;

12.  anbefaler, at det på næste TEC-møde bør drøftes, om det ville være hensigtsmæssigt at integrere mere tekniske emner i TEC-miljøet, og om tættere samarbejde mellem EU og USA er væsentligt for at nå frem til et brugbart ”cap-and-trade-emissionssystem”; anbefaler, at eksisterende fælles internationale benchmarks for energiintensive industrier bør udvikles eller integreres i TEC-processen;

13.  mener, at den transatlantiske lovgivningsdialog (TLD) på sit næste møde i april 2009 i Prag bør evaluere TEC's arbejde og udarbejde en metode til at styrke inddragelsen af TLD i TEC-processen;

14.  er bekymret over den nye handelshindrende amerikanske lov om en økonomisk vækstpakke ("the 819-billion-dollar stimulus"); bemærker, at uddrag af loven ikke synes at være i overensstemmelse med WTO’s bestemmelser og insisterer på, at det er absolut nødvendigt med en fælles reaktion på den nuværende krise fremfor foranstaltninger, der isolerer os fra hinanden.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

2

7

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Francisco Assis, Christofer Fjellner, Glyn Ford, Béla Glattfelder, Ģirts Valdis Kristovskis, Alain Lipietz, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, David Martin, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jean-Pierre Audy, Javier Moreno Sánchez, Frithjof Schmidt, Hannu Takkula, Zbigniew Zaleski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Richard Corbett, Roselyne Lefrançois, Véronique Mathieu, Zita Pleštinská, Paul Rübig, Struan Stevenson, Anna Záborská


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (5.2.2009)

til Udenrigsudvalget

om det transatlantiske forhold efter valget i USA

(2008/2199(INI))

Rådgivende ordfører: José Manuel García-Margallo y Marfil

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. konstaterer, at det transatlantiske marked er det største og mest integrerede økonomiske område i verden, men at det ikke længere er det mest dynamiske, og opfordrer derfor kraftigt til en styrkelse af det strategiske partnerskab mellem EU og USA med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og fjerne hindringerne for handel og investeringer i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalen om fremme af transatlantisk økonomisk integration;

2. konstaterer også, at den aktuelle finanskrise bl.a. skyldes den verdensomspændende makroøkonomiske ubalance, hvilket gør det tilrådeligt at føre en dialog om valutariske spørgsmål mellem Kommissionen, de kompetente myndigheder i USA og økonomiudvalgene i Parlamentet og i den amerikanske Kongres før og efter de årlige topmøder mellem USA og EU;

3. konstaterer, at finanskrisen er et bevis på det tætte forhold mellem finansmarkederne i EU og USA, og at afkoblingstesen derfor ikke holder, og slår til lyd for en styrket dialog mellem myndighederne og til revision af lovgivnings- og tilsynsrammerne;

4. går ind for en gradvis integration af markederne gennem gensidig anerkendelse ledsaget af en vis konvergens af de nuværende lovrammer og fastlæggelse af delvise undtagelser, hvor dette er muligt; erindrer om, at fri adgang til markederne, tilpasning af bestemmelserne til de globale standarder, ensartet anvendelse af disse bestemmelser og en løbende dialog med markedsaktørerne er grundlaget for vellykket integration; opfordrer såvel de europæiske som de amerikanske myndigheder til at undgå hindringer for udenlandske investeringer og vedtagelse af lovgivning med grænseoverskridende konsekvenser uden forudgående høring og aftale;

5. tilslutter sig fjernelsen af hindringer, der vanskeliggør investeringer og transatlantiske finansielle tjenesteydelser, og går ind for øget integration af EU's og USA's markeder, så de bedre kan konkurrere med de nye vækstmarkeder, under forudsætning af at der indføres tilstrækkelige sikkerhedsbestemmelser til at undgå, at en krise på den ene side af Atlanterhavet påvirker den anden side;

6. påpeger, at en liberalisering af de finansielle tjenesteydelser uden en sideløbende revision af lovrammen og tilsynsbestemmelserne vil svække myndighedernes muligheder for at udøve effektiv kontrol; går derfor ind for, at der vedtages bestemmelser, der sikrer konkurrence, øget gennemskuelighed og effektiv kontrol med produkter, finansinstitutioner og markeder og fastlægger fælles standarder for risikoforvaltning i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået på G20-topmødet i november 2008;

7. anerkender, at de amerikanske tilsynsmyndigheder har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelse af Basel II-aftalen for så vidt angår storbankerne, men beklager de afvigelser, der bør korrigeres, da de pålægger amerikanske filialer af europæiske banker yderligere forpligtelser, som svækker disses konkurrenceevne, og konstaterer, at der fortsat er nogle punkter (finansielle holdingselskaber og små banker), der bør afklares snarest muligt; opfordrer derfor den amerikanske Kongres til at overveje en mere sammenhængende tilsynsstruktur i bank- og forsikringssektoren for derigennem at lette den europæisk-amerikanske koordinering;

8. opfordrer til øget samarbejde mellem tilsynsorganerne med sigte på at overvåge de grænseoverskridende finansielle institutioners aktiviteter og hindre udøvelse af aktiviteter iværksat af institutioner med hjemsted i jurisdiktioner, der er usamarbejdsvillige og mindre gennemskuelige, og opfordrer til, at skatteparadiser udelukkes;

9. understreger, at selv om samordning af regnskabsstandarderne vil muliggøre bedre investoroplysninger og lette overvågningen, er dette ikke tilstrækkeligt, og USA bør således ikke bruge denne krise som påskud for at forsinke den samlede vedtagelse på mellemlang sigt af de internationale regnskabsstandarder;

10. opfordrer kraftigt de europæiske og amerikanske myndigheder til at regulere kreditvurderingsbureauerne efter fælles principper og metoder for at genskabe tilliden til vurderingerne og sikre, at de holder; erindrer imidlertid om, at EU bør fastlægge sin egen lovramme, da eksterritorial anvendelse af bestemmelser vedtaget af USA's Securities and Exchange Commission på de amerikanske bureauer, der er aktører på det europæiske marked, ikke vil være acceptabel;

11. er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at forpligte kreditinstitutionerne til at tilbageholde en del af kreditterne for at tvinge disse institutioner til at påtage sig en del af risiciene; ønsker, at dette spørgsmål bliver taget op under den transatlantiske dialog for at bevare ligestillingen på internationalt plan og begrænse systemrisiciene på de globale finansmarkeder; mener, at der bør vedtages en adfærdskodeks for de statsejede fonde;

12. opfordrer til, at der etableres tidlige varslingsmekanismer og nedsættes kriseudvalg med deltagelse af EU's og USA's kompetente myndigheder med henblik på vedtagelse af de nødvendige hasteforanstaltninger i rette tid og form; understreger, for så vidt angår forslagene om transatlantisk overensstemmelse i de spørgsmål, der behandles i denne beslutning, nødvendigheden af at etablere en forhandlingsramme med henblik på at undgå, at situationer som dem, der har ført til den aktuelle økonomiske situation, nemlig en amerikansk krise, som river den europæiske økonomi med i faldet, gentager sig;

13. opfordrer til, at der indledes fælles drøftelser om reformer inden for rammerne af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken med henblik på at fremsætte fælles forslag i de forskellige fora, hvor disse reformer drøftes, for således at skabe en effektiv mekanisme til global finansiel overvågning og solidaritet i krisetider;

14. mener, at der bør defineres en fælles europæisk-amerikansk handlingsramme for investeringer i nye, rene teknologier, da en sådan strategi ikke blot vil bidrage til løsning af problemet med klimaændringerne, men også vil skabe nye arbejdspladser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Paolo Bartolozzi, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Louis Grech, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Othmar Karas, Wolf Klinz, Andrea Losco, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ieke van den Burg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Werner Langen, Thomas Mann, Bilyana Ilieva Raeva, Margaritis Schinas, Eva-Riitta Siitonen


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Vittorio Agnoletto, Angelika Beer, Bastiaan Belder, Elmar Brok, Marco Cappato, Philip Claeys, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Klaus Hänsch, Anna Ibrisagic, Maria Eleni Koppa, Vytautas Landsbergis, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Janusz Onyszkiewicz, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, João de Deus Pinheiro, Hubert Pirker, Pierre Pribetich, Flaviu Călin Rus, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, István Szent-Iványi, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Andrzej Wielowieyski, Luis Yañez-Barnuevo García, Zbigniew Zaleski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Badia i Cutchet, Andrew Duff, James Elles, Pierre Jonckheer, Evgeni Kirilov, Alexandru Nazare, Antolín Sánchez Presedo, Adrian Severin, Jean Spautz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Carlos Coelho, Pilar del Castillo Vera, Cristina Gutiérrez-Cortines, Manolis Mavrommatis, José Javier Pomés Ruiz, José Ribeiro e Castro, Ewa Tomaszewska

Seneste opdatering: 12. marts 2009Juridisk meddelelse