BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)

17.5.2010 - (KOM(2009)0223 – C7-0037/2009 – 2009/0070(COD)) - ***I

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Norbert Glante

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)

(KOM(2009)0223 – C7-0037/2009 – 2009/0070(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0223),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 157, stk. 3, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0037/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til EUF-traktens artikel 294, stk. 3, og artikel 189,

–   der henviser til udtalelse af 20. januar 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 5. maj 2010 gav tilsagn om at vedtage forslaget, jf. EUF-traktens artikel 294, stk. 4,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7–0161/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG*

til Kommissionens forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. …/2010

om EU-jordovervågningsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[2],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[3], og

ud fra følgende i betragtninger:

(1)    På sit møde den 15. og 16. juni 2001 i Göteborg vedtog Det Europæiske Råd en strategi for bæredygtig udvikling for at sikre, at politikkerne på det økonomiske og det sociale område og på miljøområdet styrker hinanden gensidigt og tilføjede en miljødimension til Lissabonprocessen.

(2)    I resolutionen om den europæiske rumpolitik af 21.5.2007[4], som blev vedtaget på det fjerde fælles og ledsagende møde mellem Rådet for Den Europæiske Union og Rådet for Den Europæiske Rumorganisation på ministerplan ("Rumrådet, oprettet i henhold til artikel 8, stk. 1, i rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation[5]), anerkendte Rådet rumaktiviteternes nuværende og potentielle bidrag til Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, idet de stiller muliggørende teknologier og tjenester til rådighed for det fremspirende europæiske vidensamfund og bidrager til den europæiske sammenhængskraft, og understregede, at rummet udgør et væsentligt element i den europæiske strategi for bæredygtig udvikling.

(2a)  Resolutionen "Fremme af den europæiske rumpolitik" af 26. september 2008, der blev vedtaget på det femte fælles og ledsagende møde mellem Rådet for Den Europæiske Union og Rådet for Den Europæiske Rumorganisation på ministerplan understregede, at der skulle udvikles passende instrumenter og finansieringsordninger for EU under hensyn til rumsektorens særlige forhold, behovet for at styrke både dens generelle og dens industris konkurrenceevne og nødvendigheden af en afbalanceret industristruktur; og der skulle skabes mulighed for passende langsigtede EF-investeringer i rumrelateret forskning og for drift af bæredygtige rumbaserede applikationer til gavn for Unionen og dens borgere; navnlig burde man undersøge alle de rumrelaterede politiske konsekvenser inden for rammerne af de næste finansielle overslag.

(2b)  Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om den europæiske rumpolitik: "Hvorledes rummet bringes ned på jorden" understregede behovet for at finde passende EU-instrumenter og finansieringsordninger for den europæiske rumpolitik som supplement til bevillingerne fra Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13), således at det blev muligt for de forskellige økonomiske aktører at lægge planer på mellemlang og lang sigt og understregede, at de næste finansielle rammer skulle tage hensyn til passende EU-instrumenter og -finansieringsordninger, som gav mulighed for at foretage langsigtede EU-investeringer i rumrelateret forskning og for drift af æredygtige rumbaserede applikationer til gavn for Unionen og dens borgere.

(3)    Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) er et jordovervågningsinitiativ, som koordineres af Den Europæiske Union og udføres i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation. Det primære mål hermed er ▌under EU-kontrol at udbyde oplysningstjenester, som giver adgang til nøjagtige miljø- og sikkerhedsdata og -oplysninger ▌, og som tilpasses brugernes behov. Hermed skulle man kunne fremme en bedre udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i innovationspolitikker og den teknologiske udvikling inden for jordobservation. GMES bør bl.a. være et vigtigt redskab til understøttelse af biodiversitet, forvaltning af økosystemer og afbødning af og tilpasning til klimaændringer.

(4)    For at nå målet for GMES på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige GMES-partneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste og observationskapacitet, der opfylder brugernes krav og de nutidige behov, uden at de relevante nationale og europæiske sikkerhedsrestriktioner herved berøres.

(4a)  I den forbindelse bør GMES-udvalget bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til GMES fra Den Europæiske Union, medlemsstaterne og mellemstatslige organer, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og at det kan identificeres, hvor der kan gøres mere på EU-plan. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af GMES-programmet. Det bør overvåge politikudviklingen og muliggøre udveksling af god praksis i GMES.

(4b)  GMES er et brugerdrevet program, som således kræver et vedvarende og effektivt engagement fra brugernes side, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til tjenesten. For at øge værdien for dens brugere, bør der aktivt søges indhentet bidrag fra brugerne ved regelmæssige høringer af slutbrugerne i den offentlige og private sektor. Der bør endvidere oprettes et særligt organ ("Brugerforummet") der skal gøre det lettere at fastslå brugernes krav, at verificere om det leverer de krævede ydelser, og at koordinere GMES-programmet med dets offentlige brugere.

(4c)  Kommissionen bør med bistand fra GMES-udvalget være ansvarlig for implementeringen af GMES' sikkerhedspolitik. Til det formål bør der oprettes en særlig sammensætning af GMES-udvalget ("Sikkerhedsorganet").

(4d)  Med henblik på udformningen af rammer, der skal sikre fri og åben adgang til information produceret af GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen, samtidig med at der sker den nødvendige beskyttelse af de informationer, der produceres af GMES-tjenesterne og af data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur, bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde være beføjet til at vedtage delegerede retsakter om betingelserne for registrering af og udstedelse af licenser til GMES-brugere og om kriterierne for begrænsning af adgangen til GMES-data og -informationer, samtidig med at der tages hensyn til data- og informationspolitikken for leverandører af nødvendige data til GMES, og uden at de nationale regler og procedurer for rummet og in-situ-infrastrukturer under national kontrol herved berøres. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(4e)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, bør gennemførelsesbeføjelser overdrages til Kommissionen med henblik på vedtagelse –på grundlag af de betingelser og kriterier der er fastsat i delegerede retsakter – af særlige foranstaltninger til begrænsning af adgangen til informationer produceret af GMES-tjenesterne og af data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur, herunder individuelle foranstaltninger, der tager hensyn til, hvor følsomme de pågældende informationer og data er. Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at koordinere frivillige bidrag fra medlemsstaterne og udnytte potentielle synergier med relevante nationale initiativer, EU-initiativer og internationale initiativer, at fastsætte den maksimale samfinansieringsandel for tilskud, at vedtage foranstaltninger der fastsætter de tekniske krav til sikring af kontrollen med og integriteten af systemet inden for GMES-rumkomponentprogrammet, at kontrollere adgangen til og håndteringen af de teknologier, der yder sikkerhed til GMES-rumkomponentprogrammet, og at vedtage det årlige arbejdsprogram for GMES.

         I henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af dens gennemførelsesbeføjelser. Indtil vedtagelsen af denne nye forordning finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[6], fortsat anvendelse, når der ses bort fra forskriftsproceduren med kontrol, som ikke finder anvendelse.

(4f)   Da GMES er baseret på et partnerskab mellem EU, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og medlemsstaterne, bør Kommissionen bestræbe sig på at fortsætte den nyligt etablerede dialog mellem ESA og medlemsstater, der ejer relevante rumaktiver.

(5)    GMES-tjenester er nødvendige for at fremme en kontinuerlig anvendelse af informationskilderne inden for den private sektor, hvilket ville gøre det lettere for tjenesteudbyderne, hvoraf mange er små og mellemstore virksomheder, at skabe innovative merværditjenester.

(6)    GMES omfatter både udviklingsaktiviteter og operationelle aktiviteter. For så vidt angår operationelle aktiviteter, støttede Rådet i det tredje sæt retningslinjer, som blev vedtaget på Rumrådets møde den 28. november 2005, en faseinddelt tilgang til implementeringen af GMES baseret på klare prioriteringer, som begynder med udviklingen af tre fast-track-tjenester vedrørende beredskab og landovervågnings- og søtjenester.

(7)    De første operationelle beredskabs- og landovervågningstjenester blev finansieret som forberedende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[7] ("finansforordningen").

(8)    Ud over de udviklingsaktiviteter, der finansieres under rumtemaet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 2006/1982/EF om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13)[8] ("det syvende rammeprogram"), er der behov for EU-foranstaltninger i perioden 2011-2013 for at sikre kontinuitet med de forberedende foranstaltninger og etablere operationelle tjenester på mere permanent basis på områder, hvor teknologien er tilstrækkelig moden, og hvor der kan påvises potentiale for udvikling af downstream-tjenester▌.

(9)    I Kommissionens meddelelse af 12. november 2008 "Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) - for en sikrere planet" ▌beskrev Kommissionen sin tilgang til forvaltning og finansiering af GMES og bekendtgjorde, at den agtede at uddelegere den tekniske implementering af GMES til specialiserede organer, bl.a. ESA for så vidt angår rumkomponenten i GMES set i lyset af denne organisations enestående position og ekspertise.

(9a)  Kommissionen bør, hvor det er relevant, overdrage koordineringen af den tekniske implementering af GMES-tjenesterne til kompetente europæiske eller mellemstatslige institutioner, såsom Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF).

(10)  Det er nødvendigt med operationelle tjenester vedrørende beredskab og afhjælpning af humanitære katastrofesituationer for at koordinere Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksisterende kapacitet, således at deres beredskabs- og genoprettelsesplaner i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som ofte har en negativ indvirkning på miljøet, forbedres. Eftersom klimaændringerne kan føre til flere nødsituationer, vil GMES være vigtig for at støtte foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer. Derfor bør GMES-tjenester levere geodata for at understøtte ▌indsatsen i tilfælde af nødsituationer og humanitære katastrofer.

(11)  Landovervågningstjenester er afgørende for overvågning af biodiversitet og økosystemer, for at støtte foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og for forvaltning af en lang række ressourcer og politikker, hvoraf de fleste vedrører det naturlige miljø: jord, vand, landbrug, skov, energi og forsyning, bebyggede områder, rekreative faciliteter, infrastruktur og transport. Operationelle GMES-landovervågningstjenester, der udvikles i samarbejde mellem medlemsstater, tredjelande i Europa, partnere uden for Europa og FN, er nødvendige både på europæisk og globalt plan.

(11a) GMES-tjenester på havmiljøområdet er vigtige for støtten til en integreret europæisk kapacitet til havprognoser og -overvågning og for levering af vitale klimavariabler (ECV). De er afgørende elementer i overvågningen af klimaændringerne, i overvågningen af havmiljøet og i støtten til transportpolitikken.

(11b) Atmosfæreovervågningstjenester er vigtige for overvågningen af luftkvaliteten og af den atmosfæriske kemi og sammensætning. De er afgørende elementer ved overvågningen af klimaændringerne og den fremtidige levering af vitale klimavariabler. Det er nødvendigt regelmæssigt at give oplysninger om atmosfæriske tilstande på regionalt og globalt plan.

(11c) Sikkerhedstjenesterne er en vigtig del af GMES-initiativet. Europa vil drage fordel af brugen af rummet og in-situ-aktiver til støtte for implementeringen af tjenester, der kan reagere på de udfordringer som Europa står overfor på sikkerhedsområdet, navnlig grænsekontrol, havovervågning og støtte til EU's eksterne aktioner.

(11d) Overvågningen af klimaændringerne bør give mulighed for tilpasning til og afbødning af virkningerne heraf. Den bør navnlig bidrage til fremskaffelse af vitale klimavariabler, klimaanalyser og -prognoser i et sådant omfang, som er relevant for tilpasning til og afbødning af klimaændringer og levering af relevante tjenester.

(12)  Leveringen af operationelle tjenester, finansieret inden for rammerne af denne forordning, er afhængig af adgang til data indsamlet via ruminfrastrukturer, luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg ("in situ-infrastruktur") og overvågningsprogrammer. Der bør derfor under iagttagelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet sikres adgang til de krævede data, og i nødvendigt omfang kan in situ-dataindsamling som supplement til Den Europæiske Unions og medlemsstaternes eksisterende aktiviteter støttes. Det er nødvendigt at sikre kontinuerlig adgang til den relevante in situ- og rumobservationsinfrastruktur, herunder den ruminfrastruktur, der er specialudviklet til GMES inden for rammerne af ESA's GMES-rumkomponentprogram (Sentinelmissionerne). De første operationelle Sentinelaktiviteter lanceres i 2012.

(13)  Kommissionen bør sikre, at der er komplementaritet mellem GMES-relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter under det syvende rammeprogram, EU-bidraget til de første operationelle GMES-aktiviteter, GMES-partnernes aktiviteter og allerede eksisterende strukturer, som f.eks. de europæiske datacentre.

(14)  De første operationelle GMES-aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med andre relevante EU-politikker, -instrumenter og -foranstaltninger, navnlig dem, som vedrører miljø, sikkerhed, konkurrenceevne og innovation, samhørighed, forskning, transport, konkurrence og internationalt samarbejde, programmet om det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS) og beskyttelse af personoplysninger. Desuden bør GMES-data bevare sammenhængen med medlemsstaternes geografiske referencedata og understøtte den udvikling af en infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)[9]. GMES bør også supplere det fælles miljøinformationssystem (SEIS) og EU-aktiviteter på beredskabsområdet.

(14a) GMES og dets første operationelle aktiviteter bør anses for et europæisk bidrag til opbygningen af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), der er udviklet inden for rammerne af gruppen for jordobservation (GEO).

(15)  Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og rammeaftalerne med kandidat- og potentielle kandidatlande indeholder bestemmelser om disse landes deltagelse i EU-programmer. Der bør åbnes for deltagelse af andre ikke-EU-lande og internationale organisationer gennem indgåelse af internationale aftaler herom.

(16)  Der bør for hele varigheden af de første operationelle GMES-aktiviteter fastsættes en finansieringsramme på 107 mio. EUR, der skal udgøre det primære referencegrundlag i den betydning, hvori udtrykket anvendes i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[10]. Det forventes, at finansieringsrammen suppleres med et beløb på 209 mio. EUR fra de forskningsforanstaltninger i det syvendes rammeprograms rumtema, der ledsager de første operationelle GMES-aktiviteter, som bør forvaltes i overensstemmelse med de gældende regler og beslutningsprocedurer i det syvende rammeprogram for forskning. Disse to finansieringskilder bør forvaltes på en koordineret måde for at sikre vedvarende fremskridt i implementeringen af GMES-programmet.

(16a) Denne finansieringsramme er forenelig med loftet for underudgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, men den tilbageværende margen for udgiftsområde 1a er meget lille. Det understreges, at det årlige beløb vil blive fastsat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[11] (IIA).

(16b) Finansieringsrammen bør om muligt øges yderligere, således at der allerede i den løbende flerårige finansielle ramme kan indgås forpligtelsesbevillinger for rumkomponenten. Konkret er der tale om operationer med A-serien af Sentinel-satellitterne og lancering af B-serien samt tilvejebringelse af væsentlige komponenter til C-serien af Sentinel-satellitterne.

(16c) Til det formål bør Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af den nuværende flerårige finansielle ramme og inden udgangen af 2010 undersøge muligheden for yderligere finansiel støtte til GMES inden for det overordnede EU-budget i løbet af den flerårige finansielle ramme 2007-2013.

(16d) En tildeling af eventuelle yderligere midler til denne forordning ud over de 107 mio. EUR, der allerede er afsat, bør ses i sammenhæng med drøftelserne om den fremtidige europæiske rumpolitik, navnlig om indkøb og forvaltning.

(16e) Kommissionen bør i første kvartal af 2011 også fremlægge en langsigtet finansiel strategi for fremtidige flerårige finansielle rammer, uden at dette berører udfaldet af forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer for 2014-2020.

(16f) Kommissionen bør i forbindelse med dens finansielle planlægning sørge for, at datakontinuiteten sikres både under og efter afslutningen af de første GMES-aktiviteter (2011-2013), og at tjenesterne kan anvendes uden afbrydelse og uden begrænsninger.

(17)  I henhold til finansforordningen bør medlemsstater, lande uden for EU og internationale organisationer kunne bidrage til programmerne på grundlag af passende aftaler.

(18)  Der bør være fuldstændig og åben adgang til GMES-informationer, idet der dog tages forbehold for de relevante sikkerhedsrestriktioner og den datapolitik, der gælder i medlemsstaterne og i andre organisationer, der bidrager med data og informationer til GMES. Dette er nødvendigt for at fremme anvendelse og deling af jordobservationsdata og -information i overensstemmelse med principperne for SEIS, Inspire og det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS). Den fuldstændige og åbne adgang til data bør også tage hensyn til gældende regler om forretningsdata og bør fremme stærkere jordobservationsmarkeder i Europa og navnlig i downstream-brancherne med sigte på øget vækst og beskæftigelse.

(18a) Ifølge Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 "Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten", bør der være en datapolitik for fuld og åben adgang for Sentinel-missioner ved hjælp af en ordning med gebyrfri licens og onlineadgang, der er omfattet af visse sikkerhedsaspekter. Dette koncept tilstræber en optimering af fordelene ved, at Sentinel-data bruges i så mange applikationer som muligt, og det sigter mod at stimulere ibrugtagningen af informationsbaserede jorddata for slutbrugere.

(19)  De foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, bør overvåges og evalueres for at muliggøre justeringer.

▌

(22)  Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordninger (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[12], (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[13] samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[14].

(23)  Målet for dette direktiv, nemlig etablering af GMES-programmet og dets første operationelle aktiviteter, kan på grund af de tværnationale aspekter og afhængigheden af et koordineret udbud af tjenester i alle medlemsstaterne, som skal samordnes på EU-plan, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor i lyset af foranstaltningens omfang bedre gennemføres på EU-plan; Den Europæiske Union kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig hvad angår Kommissionens rolle som koordinator af nationale aktiviteter -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning indfører EU-jordovervågningsprogrammet (Global miljø- og sikkerhedsovervågning) ("GMES-programmet") og fastsætter ▌implementeringen af dets første operationelle aktiviteter for perioden 2011-2013.

Artikel 2

GMES-programmet

1.      GMES-programmet skal være baseret på de forskningsaktiviteter, der er foretaget i henhold til afgørelse nr. 1982/2006/EF ("det syvende rammeprogram") og Den Europæiske Rumorganisations GMES-rumkomponentprogram.

2.      GMES-programmet skal omfatte følgende:

         a)      en servicekomponent, der sikrer adgang til oplysninger som støtte for følgende ▌områder (ikke i prioriteret orden):

                  ▌

                  -       overvågning af atmosfæren

                  -       overvågning af klimaændringer til støtte for politikken om tilpasning og afbødning

                  -       beredskabsstyring

                  -       landovervågning

                  -       overvågning af havmiljøet

                  -       sikkerhed

         b)     en rumkomponent, der sikrer bæredygtige rumbaserede observationer af de i litra a) omhandlede serviceområder

         c)      en in situ-komponent, der sikrer observationer via luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg af de i litra a) omhandlede serviceområder.

Artikel 3

De første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013)

1.      De første operationelle GMES-aktiviteter finder sted i perioden 2011-2013 og kan omfatte operationelle aktioner på følgende områder:

         1)      de serviceområder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)

         ▌

         3)     foranstaltninger til støtte for ibrugtagning af tjenesterne

         4)     dataadgang ▌

         4a)   støtte til in situ-dataindsamling

         5)     GMES-rumkomponenten.

2.      Målene for de i stk. 1 omhandlede aktioner er beskrevet i bilaget.

         ▌

Artikel 4

Organisatoriske rammer

1.      Kommissionen sikrer, at GMES-programmet koordineres med aktiviteter på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan, navnlig det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS). Gennemførelsen af GMES og dets drift skal baseres på partnerskaber mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive regler og procedurer. Koordineringen af medlemsstaternes frivillige bidrag og udnyttelsen af potentielle synergier med relevante nationale initiativer, EU-initiativer og internationale initiativer gennemføres i henhold til rådgivningsproceduren, jf. artikel 11, stk. 3a.

2.      Kommissionen forvalter de midler, der i henhold til forordningen tildeles til aktiviteterne under denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (▌"finansforordningen") og forvaltningsproceduren, jf. artikel 11, stk. 3. Den sikrer komplementaritet og sammenhæng mellem GMES-programmet og andre relevante EU-politikker, instrumenter og initiativer, som især vedrører miljø, sikkerhed, konkurrenceevne og innovation, samhørighed, forskning (navnlig de aktiviteter under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, der er knyttet til GMES, jf. dog afgørelse nr. 1982/2006/EF), transport og konkurrence, internationalt samarbejde, programmet om det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), beskyttelse af personoplysninger og gældende immaterielle rettigheder, direktiv 2007/2/EF (Inspire), det fælles miljøinformationssystem (SEIS) og EU-aktiviteter vedrørende beredskab.

2a.    Kommissionen sikrer, at specifikationerne for tjenesterne svarer til brugernes behov, da GMES-programmet er et brugerdefineret initiativ. Til det formål fastlægger den en gennemsigtig mekanisme til regelmæssig inddragelse og høring af brugerne, der gør det muligt at identificere brugerkrav på europæisk og nationalt plan. Kommissionen sikrer koordineringen med relevante brugere inden for den offentlige sektor i medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer. Kravene til tjenestedata fastsættes egenhændigt af Kommissionen efter høring af Brugerforummet.

▌

3a.    Den tekniske koordinering og gennemførelse af GMES-rumkomponenten overdrages Den Europæiske Rumorganisation, som om nødvendigt benytter sig af Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT).

3b.    Kommissionen overdrager, hvor det er relevant, koordineringen af den tekniske implementering af GMES-tjenesterne til kompetente europæiske eller mellemstatslige institutioner.

Artikel 4a

Levering af tjenester

1.      Kommissionen træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre effektiv konkurrence ved leveringen af GMES-tjenester og til at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse. Kommissionen fremmer anvendelsen af resultaterne fra GMES-tjenester til udvikling af downstream-sektoren.

2.      Leveringen af GMES-tjenester skal, hvis det er relevant, decentraliseres for på europæisk plan at integrere eksisterende rum-, in situ- og referencedatafortegnelser og kapacitet i medlemsstaterne, for således at undgå overlapning. Anskaffelse af nye data, der overlapper eksisterende kilder skal undgås, medmindre det teknisk set ikke er muligt eller det ikke er omkostningseffektivt at anvende eksisterende datasæt eller datasæt, der kan opgraderes.

3.      Kommissionen kan, under hensyntagen til udtalelsen fra Brugerforummet, fastlægge eller validere hensigtsmæssige procedurer til certificering af dataproduktion inden for rammerne af GMES-programmet. Disse procedurer skal være gennemsigtige, verificerbare og auditerbare, således at brugeren sikres pålidelighed, sporbarhed og dataintegritet. Kommissionen sikrer, at disse procedurer gennemføres, når den indgår aftaler med GMES-tjenesteoperatører.

4.      Kommissionen afgiver årligt beretning om de resultater, der er opnået ved gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 5

EU-finansieringsformer

1.      Den Europæiske Unions finansiering kan ▌antage følgende retlige former:

         -1)    uddelegeringsaftaler

         1)     tilskud

         2)     offentlige indkøbsaftaler.

2.      Der skal sikres reel konkurrence, gennemsigtighed og ligebehandling, når der ydes finansiering fra Den Europæiske Union. Hvor dette er begrundet, kan Fællesskabstilskud antage særlige former, herunder partnerskabsrammeaftaler eller samfinansiering af driftstilskud eller tilskud til foranstaltninger. Driftstilskud til organer, som forfølger mål af almen europæisk interesse, er ikke omfattet af finansforordningens bestemmelser om degressivitet. Ved tilskud vedtages den maksimale samfinansieringsandel efter proceduren i artikel 11, stk. 3.

2a.    Kommissionen afgiver beretning om tildeling af EU-midler til hver af de i artikel 3, stk. 1, omhandlede aktiviteter og om evalueringsprocessen og resultaterne af indkøbsudbuddene og af de kontrakter, der indgås i henhold til denne artikel, efter kontrakternes tildeling.

Artikel 6

Tredjelandes deltagelse

Følgende lande kan deltage i de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2:

1)     EFTA-lande, som er kontraherende parter i EØS-aftalen i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i EØS-aftalen.

2)     Kandidatlande, samt potentielle kandidatlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen i overensstemmelse med rammeaftalerne eller protokoller til associeringsaftaler om de generelle principper for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er indgået med disse lande.

3)     Det Schweiziske Forbund, andre tredjelande end dem, som er nævnt i stk. 1 og 2, og internationale organisationer i henhold aftaler, som Den Europæiske Union har indgået med sådanne tredjelande eller internationale organisationer i henhold til EUF-traktatens artikel 218, skal indeholde betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

Artikel 7

Finansiel støtte

1.      Den finansieringsramme, der er tildelt til de operationelle aktiviteter, som fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1, skal udgøre 107 mio. EUR

2.      Bevillingerne godkendes årligt af budgetmyndigheden inden for den flerårige finansielle ramme.

3.      Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til GMES-programmet med yderligere finansiering.

         Den i stk. 1 omhandlede yderligere finansiering behandles som formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 18.

Artikel 8

GMES-data og -informationer

1.      Målene for data- og informationspolitikken i forbindelse med aktioner, der finansieres over GMES-programmet, skal være:

         a)      at fremme anvendelse og deling af GMES-information og -data

         b)     at sikre fuldstændig og åben adgang til information produceret af GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen med forbehold af relevante internationale aftaler, sikkerhedsrestriktioner og betingelser for licensudstedelse, herunder registrering og godkendelse af brugerlicenser

         c)      at styrke markederne for jordobservation i Europa (navnlig i downstream-sektoren) for at skabe vækst og beskæftigelse

         d)     at bidrage til et bæredygtigt og kontinuerligt udbud af GMES-data og -information

         e)      at støtte de europæiske forsker-, teknologi- og innovationssamfund.

2.      Med henblik på udformningen af rammer, der skal sikre opfyldelsen af det mål for GMES-informations- og datapolitik, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og som samtidig yder den nødvendige beskyttelse af de informationer, der produceres af GMES-tjenesterne og af data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur, kan Kommissionen, under anvendelse af delegerede retsakter i henhold til artikel 8a og på de i artikel 8b og 8c fastsatte betingelser, vedtage følgende foranstaltninger, samtidig med at der tages hensyn til data- og informationspolitikken for leverandører af nødvendige data til GMES, og uden at de nationale regler og procedurer for rummet og in-situ-infrastrukturer under national kontrol herved berøres.

         a)     foranstaltninger til fastsættelse af betingelser for registrering af og udstedelse af licenser til GMES-brugere

         b)     foranstaltninger til fastlæggelse af kriterier til begrænsning af adgangen til informationer produceret af GMES-tjenester og til data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur.

Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.      Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 8, stk. 2, indtil den 31. december 2013.

2.      Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

3.      Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 8b og 8c anførte betingelser.

Artikel 8b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.      Delegationen af beføjelser i artikel 8, stk. 2, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.      En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3.      Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.      Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

         Fristen forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.      Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat i dens bestemmelser.

         Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.      Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 8d

Gennemførelsesforanstaltninger for data- og informationspolitikken og for forvaltningen af sikkerheden for GMES-komponenter og informationer

1.      På baggrund af de i artikel 8, stk. 2, litra b), fastsatte kriterier, vedtager Kommissionen særlige foranstaltninger i henhold til forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 2, om begrænsning af adgangen til informationer produceret af GMES-tjenester og til data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur.

2.      Kommissionen sikrer den overordnede koordinering med hensyn til sikkerheden for GMES-komponenter og -tjenester under hensyntagen til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskravene for alle dets elementer, uden at de nationale regler og procedurer for rummet og in-situ-infrastrukturer under national kontrol herved berøres. Herunder, vedtager Kommissionen i henhold til forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 2, foranstaltninger, der fastlægger de tekniske krav for at sikre kontrollen med og integriteten af systemet inden for GMES-rumkomponentprogrammet, og til at kontrollere adgangen til og håndteringen af de teknologier, der yder sikkerhed til GMES-rumkomponentprogrammet.

Artikel 9

Overvågning og evaluering

1.      Kommissionen overvåger og evaluerer gennemførelsen af de aktioner, der er angivet i artikel 3, stk. 1.

2.      Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en midtvejsevalueringsrapport inden den 31. december 2015 og en efterfølgende evalueringsrapport.

Artikel 10

Gennemførelsesforanstaltninger

1.      Kommissionen vedtager det årlige arbejdsprogram, jf. finansforordningens artikel 110 og artikel 90 og 166 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002[15], i overensstemmelse med den i artikel 11, stk. 3, nævnte forvaltningsprocedure.

2.      Bevillingerne til GMES-programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, audit- og evalueringsaktiviteter, som umiddelbart kræves til forvaltning af GMES-programmet og virkeliggørelse af dets mål, herunder navnlig undersøgelser, møder, informations- og publikationsaktiviteter og alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af GMES-programmet.

Artikel 11

GMES-udvalget

1.      Kommissionen bistås af et udvalg ("GMES-udvalget").

1a.    GMES-udvalget kan mødes i særlige sammensætninger for at behandle konkrete emner, bl.a. emner i forbindelse med sikkerhed ("Sikkerhedsorganet").

2.      Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

3.      Når der henvises til dette stykke, anvendes forvaltningsproceduren i artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

         Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3a.    Når der henvises til dette stykke, anvendes rådgivningsproceduren i artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

         Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

Artikel 11a

Brugerforum

1.      Der oprettes et særligt organ, Brugerforummet. Det har til opgave at rådgive Kommissionen om fastlæggelse og validering af brugernes krav og om koordinering af GMES-programmet med dets offentlige brugere.

2.      Brugerforummets formandskab varetages af Kommissionen. Det sammensættes af GMES brugere inden for den offentlige sektor, der udpeges af medlemsstaterne.

3.      Kommissionen stiller et sekretariat til rådighed for Brugerforummet.

4.      Brugerforummet vedtager selv sin forretningsorden.

5.      GMES-udvalget holdes fuld ud informeret om Brugerforummets rådgivning med hensyn til gennemførelsen af GMES-programmet.

Artikel 12

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

1.      Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, at Den Europæiske Unions økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt forordning (EF) nr. 1073/1999.

2.      I forbindelse med EU-foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse og enhver misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF/Euratom) nr. 2988/95.

3.      Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med deltagende tredjelande og internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten, om nødvendigt ved kontrol på stedet.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne                                         På Rådets vegne

Formand                                                                          Formand

BILAG:

Målsætninger for de første operationelle GMES-aktiviteter (2011–2013)

De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, bidrager til opfyldelse af følgende målsætninger:

1)     Beredskaber baseret på eksisterende aktiviteter i Europa skal sikre, at jordobservationsdata og afledte produkter stilles til rådighed for beredskabsaktører på internationalt, europæisk, nationalt og regionalt plan for forskellige typer katastrofer (storme, brande og oversvømmelser), geofysiske risici (jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud og jordskred), forsætlige og utilsigtede menneskeskabte katastrofer og andre humanitære katastrofer. Da klimaforandringer kan føre til en stigning i antallet af nødsituationer, vil GMES-beredskaber være af afgørende betydning, når det gælder om at støtte tilpasningen til klimaændringerne på dette område som en del af forebyggelses-, beredskabs-, respons- og normaliseringsforanstaltningerne i Europa.

2)     Landovervågningstjenester skal sikre, at jordobservationsdata og afledte produkter stilles til rådighed for europæiske, nationale, regionale og internationale myndigheder med ansvar for såvel den globale som den lokale miljøovervågning af biodiversitet, jord, vand, skov og nationale ressourcer og for generel implementering af miljøpolitikker, indsamling af geografisk information, landbrug, energi, byplanlægning, infrastruktur og transport. Landovervågningstjenesterne skal omfatte overvågning af klimaforandringsvariabler.

2a)   Havovervågningstjenester skal give informationer om det fysiske oceans og de marine økosystemers tilstand, for såvel verdenshavet som for de europæiske regionale områder. Anvendelsesområdet for GMES-havtjenester omfatter søfartssikkerhed, havmiljøet og kystområder, marine ressourcer samt sæsonbestemte vejrprognoser og klimaovervågning.

2b)   Atmosfære miljøtjenester skal sikre overvågningen af luftkvaliteten på europæiske plan og af den kemiske sammensætning af atmosfæren på verdensplan. De skal navnlig give informationer om luftkvalitetsovervågningssystemer på lokalt og nationalt plan og bør bidrage til overvågningen af atmosfæriske kemiske klimavariabler.

2c)    Sikkerhedstjenesterne skal give nyttig information som støtte til de udfordringer, som Europa står overfor på sikkerhedsområdet, navnlig med hensyn til grænsekontrol, havovervågning og støtte til EU's eksterne aktioner.

2d)   Overvågningen af klimaændringerne skal give mulighed for tilpasning til og afbødning af virkningerne heraf. Den bør navnlig bidrage til fremskaffelse af vitale klimavariabler, klimaanalyser og -prognoser i et sådant omfang, som er relevant for tilpasning til og afbødning af klimaændringer og levering af relevante tjenester.

3)     Foranstaltninger til støtte for ibrugtagning af tjenester skal omfatte implementering af tekniske grænseflader tilpasset specifikke brugermiljøer, uddannelse, kommunikation og udvikling af downstream-sektoren.

4)     Dataadgang ▌skal sikre, at jordobservationsdata fra en bred vifte af europæiske tjenester og andre typer observationsinfrastruktur indsamles og gøres tilgængelige med henblik på opfyldelse af GMES-målsætningerne▌.

4a)   In situ-komponenten skal sikre koordineringen af in situ-data indsamlingen og in situ-dataadgang for GMES-tjenester.

5)     De første operationelle GMES-aktiviteter skal sikre driften og udviklingen af GMES-rumkomponenten, som består af en rumbåren jordobservationsinfrastruktur og tilsigter at sikre jordobservationssubsystemer (herunder land, atmosfære og hav). De første GMES-operationelle aktiviteter skal trække på eksisterende og planlagte nationale og europæiske ruminfrastrukturer og ruminfrastrukturer udviklet i GMES-rumkomponentprogrammet.

• [1]  Udtalelse af 20. januar 2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
• [2]  Udtalelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).
• [3]  Europa-Parlamentets holdning af ...
• [4]  EUT C 136 af 20.6.2007, s. 1.
• [5]  EUT L 261 af 6.8.2004, s. 64.
• [6]  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
• [7]  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
• [8]  EUT L 400 af 30.12.2006, s. 1.
• [9]  EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.
• [10]  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
• [11]  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
• [12]  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
• [13]  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
• [14]  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
• [15]  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

BEGRUNDELSE

Jordobservationsinitiativet GMES er et vigtigt projekt for Den Europæiske Unions fremtid. Med GMES opbygges der - lige som med satellitnavigationsprogrammet Galileo - en unionsinfrastruktur, der både muliggør en bedre forvaltning af miljøet og øger borgernes sikkerhed. I modsætning til Galileo finansieres GMES fra begyndelsen af offentlige midler. Offentligt udbud er ved opbygningen den normale finansieringsprocedure. Ordføreren er klar over, at der med opbygningen af GMES også ud over den første operative fase er forbundet store omkostninger for de kommende finansielle overslag fra 2014, men betragter på grund af projektets store fordele for samfundet disse som berettigede.

Et gennemtænkt finansieringskoncept er absolut nødvendigt for opbygningen af GMES og tilrådighedstillelsen af data og tjenester samt for anvendelsen af disse. I den forbindelse er det vigtigt, at der såvel under de første operationelle aktiviteter som efter afslutningen af denne fase stilles tilstrækkelige finansielle midler til rådighed på det rigtige tidspunkt, således at dataene og de udbudte tjenester kan stå til rådighed pålideligt og kontinuerligt. Det vil være positivt, hvis de i kommissionsforslaget planlagte finansielle midler til den første operative aktivitetsfase kan øges, da der derved allerede kan indgås forpligtelsesbevillinger for yderligere områder af rumkomponenten. Det vil gøre det muligt at indgå kontrakter og sikre finansiel planlægningssikkerhed. Navnlig for lanceringen af B-serien og tilvejebringelse af vigtige komponenter til C-serien af Sentinel-satellitterne er dette meget vigtigt, da man derved kan sikre både lanceringen og at satellitterne konstrueres ens. Da der er tale om bevillinger, der alligevel må øges, er der her ikke tale om en forøgelse af omkostningerne, men om en mere effektiv anvendelse af midlerne og om binding af dem på et tidligere tidspunkt. Dette sparer skatteyderne for øgede omkostninger i den kommende finansieringsperiode.

Adgangen til de data og tjenester, der tilbydes via GMES, skal være gratis for alle EU-borgere og -virksomheder, således at der kan udvikle sig et downstream-marked, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Ud over miljø- og sikkerhedsaspekter er også fremme af udvikling og innovation et mål for GMES. Den frie adgang skal også være mulig for virksomheder uden for EU på den betingelse, at europæiske privatpersoner og virksomheder også gensidigt får adgang til ikke-europæiske data.

Kommissionen skal fungere som leder og foretage den generelle koordinering af projektet. Den tekniske gennemførelse varetages af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, der råder over den fornødne knowhow. Den tekniske gennemførelse af rumkomponenten bør overdrages til ESA i form af en uddelegeringsaftale. Med en sådan aftale er ansvarsfordelingen klarere og der sikres bedre transparens.

De mål, der sigtes mod i forslaget til forordning, og som er anført i bilaget, er en essentiel del af forordningen. Ordføreren finder derfor, at denne ikke bør ændres via en komitologiprocedure, men via den normale lovgivningsprocedure. Da der er tale om et område med stor rækkevidde og store konsekvenser for budgettet, bør Parlamentet ikke afstå fra sin rolle som kontrolinstans. Derfor må komitologiproceduren tilpasses med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Dette kan føre til forsinkelser, der ikke er hensigtsmæssige for projektet.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (17.3.2010)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)
(KOM(2009)0223 – C7‑0037/2009 – 2009/0070(COD))

Rådgivende ordfører: Damien Abad

KORT BEGRUNDELSE

Lissabontraktatens ikrafttræden, herunder skabelsen af et nyt retsgrundlag for "rummet", såvel som den nye Kommissions politiske prioriteter, således som de blev fremlagt for Europa-Parlamentet af formand Barroso, gør rumpolitikken til en af de fremtidige nøglesektorer i EU.

Set fra en politisk synsvinkel udgør GMES-programmet en tredobbelt mulighed for EU.

For det første kan det bruges som eksempel på viljen til at anlægge en helstøbt EU-strategi for industrien med udgangspunkt i konkrete projekter. GMES vil kunne vise den merværdi, som EU kan tilføre forvaltningen af vidtrækkende projekter af globalt tilsnit, der sigter mod at gøre EU førende inden for rumindustrien.

Dernæst kan GMES, fordi programmet er symbol på en frivillig industripolitik, skabe håndgribelige fordele for EU's borgere, både hvad angår beskæftigelse, ekspertise, sikkerhed og miljøbeskyttelse. Programmet lader sig inkorporere fuldstændig i strategien for EU-2012 og tiden efter København.

Endelig vil GMES udvikle positive strategier til fordel for andre økonomiske sektorer såsom serviceydelser, idet et betydeligt antal små og mellemstore virksomheder som følge af programmet vil få gode muligheder for at få adgang til markedet.

Spørgsmålet om finansieringen af programmet, hvilket er afgørende for at kunne sikre dets stabilitet og varighed, bør behandles på to niveauer:

1) På kort sigt: Sikring af programmets iværksættelse

Forslaget til forordning omfatter oprettelsen af et retsgrundlag, der sikrer kontinuiteten af de forberedende foranstaltninger, der gennemføres på Parlamentets initiativ. Ordførerens synspunkt er således, at det på kort sigt først og fremmest gælder om at sikre en finansiering, der som minimum rækker til iværksættelse af programmets operationelle fase.

Det erindres, at GMES-programmet har kørt i ti år og hidtil inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, og at finansieringen i perioden 2007-2013 er nået op på 1,2 mia. EUR. Den Europæiske Rumorganisation bidrager for sin del til udviklingen af programmet med 1,6 mia. EUR. Udviklingsfasen skal afsluttes i 2011 (for størsteparten af programmets delelementer), og der skal derfor findes en anden kilde til fællesskabsfinansiering for den operationelle fases vedkommende. Kommissionen foreslår til dette formål, at der tilvejebringes en tillægsbevilling, uden om rammeprogrammet, på 107 mio. EUR til finansiering af visse af programmets operationelle missioner (især finansiering af GMES-tjenester, der forvaltes af private organisationer, en del af operationerne under Sentinel A og indkøb af de data, der er en forudsætning for tjenesteydelserne).

Ikke desto mindre er denne anden fase ikke omfattet af noget finansieringsprogram inden for den flerårige finansielle ramme 2007-2013, og kilderne til denne finansiering skal nøje gennemgås.

Kommissionen påpeger i sit forslag, at forordningen "kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i den finansielle ramme". Hvis en omfordeling af bevillingerne – især de uudnyttede – viser sig nødvendig, skal vi skabe betingelser for supplerende finansiering. Ifølge Kommissionen vil margenen inden for udgiftsområde 1a endvidere blive yderst smal i den pågældende periode. Selvom 2011 ikke ser ud til at blive problematisk, vil det blive anderledes i 2012 og 2013. Faktisk vil forpligtelsesbevillingerne blive forhøjet med henholdsvis 41 mio. EUR og 56 mio. EUR, hvilket udgør en betydelig tillægsudgift for en rubrik, der allerede er overfyldt.

Det er desuden vigtigt at indkredse nøjagtigt, hvilke behov der ikke dækkes, især hvad angår programmets rumkomponenten, der ikke er omfattet af Kommissionens finansieringsforslag, ikke mindst fordi udgifterne hertil vil kunne stige, hvis beslutningerne ikke træffes i rette tid. Det drejer sig specifikt om den resterende del af Sentinel A-operationerne (anslået til 30 mio. EUR af ESA), opsendelsen af Sentinel B-satellitter (165 mio. EUR) og den indledningsvise anskaffelse af udstyr til Sentinel C (140 mio. EUR).

2) På lang sigt: fastlæggelsen af en budgetstrategi for programmet efter 2013

Der skal opstilles et samlet GMES-program (altså med egen budgetpost) i den næste flerårige finansielle ramme. Der er enighed om, at programmets finansieringsbehov overstiger de aktuelle bevillinger til det. Det vil formentlig være mere hensigtsmæssigt at foretage en fornyet gennemgang af de nødvendige beløb inden for rammerne af de tre store møder i 2010, nemlig om strategien for EU 2020, midtvejsevalueringen af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og midtvejsgennemgangen af den finansielle ramme, herunder især finansieringen af de nye politikker, der er indeholdt i Lissabontraktaten. Anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet såvel som af den lovgivningsmæssige fleksibilitet i henhold til artikel 37 i den interinstitutionelle aftale udgør ligeledes vigtige redskaber.

Det skal understreges, at perspektiverne på kort, mellemlang og lang sigt hænger tæt sammen. En solid finansieringsstrategi for perioden 2014-2020 hænger således i vid udstrækning sammen med de beslutninger, der træffes for perioden 2011-2013. Forslaget indeholder samtlige de elementer, der nødvendigvis indgår i etableringen af et fællesskabsprogram: mål, styring, finansiering og medlemsstatsdeltagelse.

Strategien skal tage følgende spørgsmål i betragtning: Ejerskab af infrastrukturer og dataforvaltningspolitik; indkøbspolitik vedrørende GMES-ruminfrastrukturer; politik for internationalt samarbejde med tredjelande; medlemsstaternes tilsagn om gennemførelse af deres missioner.

Hvis samarbejdet mellem Kommissionen og ESA forløber hensigtsmæssigt i forsknings- og udviklingsfasen, vil det formentlig blive nødvendigt at udvide samrådsproceduren, når den operationelle fase indledes. I denne forbindelse er oprettelsen af partnerudvalget, hvis beføjelser skal supplere det GMES-udvalg, der er indeholdt i forslaget til forordning, en løsning beregnet til dels at sikre sammenhæng i den samlede styring af programmet og dels at fastlægge en budgetstrategi, der er samordnet på flere niveauer.

Det må således være åbenlyst, at der via en revision af den flerårige finansielle ramme skal afsættes yderligere midler til at udnytte GMES-programmets potentiale, hvilket forudsætter konkrete tilsagn fra Kommissionen og medlemsstaterne. Budgetudvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag, der imødekommer disse behov, i forbindelse med den gennemgribende midtvejsgennemgang i medfør af erklæring nr. 1 i bilaget til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(15a) mener, at finansieringsrammen i lovforslaget er forenelig med loftet for underudgiftsområde 1a i den flerårlige finansielle ramme for 2007-2013, men den tilbageværende margen for udgiftsområde 1a er meget lille; understreger, at det årlige beløb fastsættes som led i den årlige budgetprocedure i henhold til punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006;   understreger, at der er behov for at finde en hensigtsmæssig finansiering af EU's nye kompetencer i henhold til Lissabontraktaten, såsom rumpolitikken; der bør sikres de nødvendige midler til GMES-programmet og navnlig til dets rumkomponent;   Kommissionen bør i forbindelse med midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme fremlægge en finansiel strategi for GMES på mellemlang sigt ledsaget af konkrete forslag til justering og revision heraf inden udgangen af det første halvår under anvendelse af alle de mekanismer der er tilgængelige under IIA i aftalen af 17. maj 2006, navnlig punkt 21, 22 og 23; inden den 31. december 2010 bør Kommissionen også fremlægge en langsigtet finansieringsstrategi for den kommende flerårige finansielle ramme.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Der bør for hele varigheden af de første operationelle GMES-aktiviteter fastsættes en finansieringsramme på 107 mio. EUR, der skal udgøre det primære referencegrundlag i den betydning, hvori udtrykket anvendes i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Det forventes, at finansieringsrammen suppleres med et beløb på 43 mio. EUR fra de forskningsforanstaltninger i det syvendes rammeprograms rumtema, der ledsager de første operationelle GMES-aktiviteter.	(16) Der bør for hele varigheden af de første operationelle GMES-aktiviteter fastsættes en finansieringsramme på 107 mio. EUR, der skal udgøre det primære referencegrundlag i den betydning, hvori udtrykket anvendes i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Det forventes, at finansieringsrammen suppleres med et beløb på 209 000 000 EUR fra de forskningsforanstaltninger i det syvendes rammeprograms rumtema, der ledsager de første operationelle GMES-aktiviteter. Disse to finansieringskilder skal forvaltes på samordnet vis med henblik på at sikre reelle fremskridt for gennemførelsen af GMES-tjenester. Midlerne fra det syvende rammeprogram bør anvendes i fuld overensstemmelse med rammeprogrammets målsætninger og kriterier.
Begrundelse
Det er vigtigt at nævne den samlede finansieringsramme, der står til rådighed inden for det syvende rammeprogram for forskning og udvikling for GMES, dvs. de 43 mio. EUR afsat til "rummet" som skal omfordeles, såvel som de 166 mio. EUR, der allerede står til rådighed på budgetposten for GMES-forskning og udvikling. Desuden vil det blive nødvendigt at understrege betydningen af at samordne forvaltningen af de to finansieringsrammer.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 16 a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	16a. Kommissionen bør i forbindelse med dens finansielle planlægning sørge for, at datakontinuiteten sikres både under og efter afslutningen af de første GMES-aktiviteter (2011-2013), og at tjenesterne kan anvendes uden afbrydelse og uden begrænsninger.
Begrundelse
En afbrydelse af datakontinuiteten skal undgås, således at brugerne kan anvende tjenesterne på et pålideligt grundlag.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 19 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(19a) Kommissionen skal fremlægge en strategi for finansieringen af GMES-programmet på kort og lang sigt, især for rumkomponentens vedkommende, dvs. den resterende del af Sentinel A-operationerne, opsendelsen af Sentinel B-satellitter og den indledningsvise anskaffelse af udstyr til Sentinel C. Denne strategi skal gennemgå og evaluere alle finansieringsmuligheder for GMES. Det er nødvendigt, at Kommissionen rådfører sig med partnerudvalget inden den fremlægger den endelige strategi.
Begrundelse
Det er nødvendigt at evaluere de disponible midler til finansiering af GMES både inden for og efter udløbet af finansieringsrammen 2007-2013 og at etablere en langsigtet strategi efter samråd med partnerudvalg. Det er også vigtigt at specificere de behov, der ikke dækkes, især hvad angår rumkomponenten, som det fremgår af KOM(2009)0589: "Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) - Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten", der ikke er omfattet af Kommissionens forslag til finansiering.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Kommissionen bistås af et partnerudvalg.
	Partnerudvalget er organet for samråd mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det supplerer de funktioner, der er pålagt GMES-udvalget i henhold til artikel 11 og sikrer GMES-programmets overordnede sammenhæng.
	Andre kompetente aktører kan indbydes som observatører.
	Partnerudvalget varetager følgende hovedopgaver:
	- fastlæggelse af den overordnede ramme for GMES og sikring af udviklingen heraf
	- føre opsyn med partnernes indsats for at stille deres data, produkter eller infrastruktur til rådighed
	- bistå Kommissionen med udarbejdelsen af en finansieringsstrategi for GMES-programmet på kort og lang sigt i henhold til artikel 9 a
	Partnerudvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Begrundelse
GMES-udvalgets opgaver som fastsat i artikel 11 i forslaget til forordning, er begrænset til budgetgennemførelsen. Der skal oprettes et varigt forum for samråd, især – men ikke udelukkende – mellem Kommissionen og medlemsstaterne på et højtstående repræsentationsniveau. GMES vil kun kunne fungere, såfremt det har en klar styringsstruktur, en nøje fastsat strategi på mellemlang og lang sigt og et godt samarbejde mellem alle de involverede parter.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Artikel 5, stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Fællesskabstilskud kan antage særlige former, herunder partnerskabsrammeaftaler eller samfinansiering af driftstilskud eller tilskud til foranstaltninger. Driftstilskud til organer, som forfølger mål af almen europæisk interesse, er ikke omfattet af finansforordningens bestemmelser om degressivitet. Ved tilskud vedtages den maksimale samfinansieringsandel efter proceduren i artikel 11, stk. 3.	2. Offentlige indkøb bør være det foretrukne finansieringsinstrument for gennemførelsen af GMES-programmet. Hvor dette er begrundet, kan Fællesskabstilskud antage særlige former, herunder partnerskabsrammeaftaler eller samfinansiering af driftstilskud eller tilskud til foranstaltninger. Driftstilskud til organer, som forfølger mål af almen europæisk interesse, er ikke omfattet af finansforordningens bestemmelser om degressivitet. Ved tilskud vedtages den maksimale samfinansieringsandel efter proceduren i artikel 11, stk. 3.
Begrundelse
Offentlige indkøbskontrakter bør være den normale finansieringsprocedure. I begrundede tilfælde bør finansieringen ske gennem tilskud ved hjælp af offentlige procedurer.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Artikel 9 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 9a
	Inden udgangen af første halvår 2010, forelægger Kommissionen i forbindelse med midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) og dens justering og revision et forslag om yderligere finansiering af GMES-programmet, navnlig hvad angår dets rumkomponent. Kommissionen fremlægger inden den 31. december 2010, efter høring af partnerudvalget, en langsigtet strategi for finansiering af GMES-programmet under den næste flerårige finansielle ramme.

PROCEDURE

Titel	EU-jordobservationsprogrammet (GMES) (2011-2013)
Referencer	KOM(2009)0223 – C7-0037/2009 – 2009/0070(COD)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 14.7.2009
Rådgivende ordfører        Dato for valg	Damien Abad 21.10.2009
Dato for vedtagelse	17.3.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Damien Abad, Alexander Alvaro, Francesca Balzani, Reimer Böge, Andrea Cozzolino, Jean-Luc Dehaene, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Carl Haglund, Jutta Haug, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Alain Lamassoure, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Nadezhda Neynsky, Miguel Portas, Vladimír Remek, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Daniël van der Stoep, Derek Vaughan, Angelika Werthmann
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Edit Herczog, Paul Rübig, Georgios Stavrakakis

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (24.2.2010)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)
(KOM(2009)0223 – C7‑0037/2009 – 2009/0070(COD))

Rådgivende ordfører: Vittorio Prodi

KORT BEGRUNDELSE

Forordningen om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og dennes første operationelle aktiviteter er det seneste element i en flerårig strategi, der sigter mod at sikre Europa dets egen kapacitet af miljø- og sikkerhedsrelateret jordobservation. De seneste konklusioner, der opfordrede til intensiveret overvågning af konsekvenserne af klimaændringerne, understreger yderligere dette forslags vigtighed. De data, der er opnået ved tidligere overvågninger, har enten ikke været tilstrækkeligt komplette (for så vidt angår parametrene), eller de har ikke været til rådighed kontinuerligt.

Med sigte på at afhjælpe dette består GMES af tre nøglekomponenter.

1. Rummet

Dette består af en jordobservationsinfrastruktur, som opfylder tjenestedatabehov, navnlig gennem landjordsparametre samt atmosfæriske og oceanografiske parametre. Formålet med denne komponent er at udvikle og implementere en række satellitmissioner, der kaldes "the Sentinels". Den baseres på koordinering med ESA.

2. In situ (inklusive jordbaserede fjernobservationer)

Dette er baseret på en række faciliteter, instrumenter og redskaber, som ejes og drives på nationalt, regionalt og mellemstatsligt plan.

3. Tjenester

Dette skal sikre adgang til oplysninger på flere forskellige temaområder, fra tilpasning til og afbødning af klimaændringer til sikkerhed samt sø- og atmosfæreovervågningsaktiviteter.

Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag, der er et vigtigt redskab, når der skal reageres på det øgede behov for forskning og civilbeskyttelse på baggrund af den globale opvarmnings alvorlige konsekvenser for miljøet. Denne forordning er det første element i GMES-programmets operative fase og vil give os midler til at indsamle præcise data om ændringer til lands, til søs og i atmosfæren. Nogle eksempler på målelige indikatorer omfatter havenes saltindhold, fugtindholdet i biomasse og havspejlet. Desuden er der positive følger, for så vidt angår vores muligheder for at hindre og håndtere større katastrofer, som f.eks. olieudslip, skovbrande og jordskred. GMES er også et vigtigt element til styring af emissionshandelssystemet og kontrol med udledningerne. Det har været nødvendigt at foretage prioriteringer af den finansielle strategi mellem programmets tre komponenter, da den finansielle struktur baseres på bidrag fra de nationale regeringer og andre offentlige og private organer, navnlig til in situ- og tjenestekomponenten.

En anden positiv konsekvens er programmets mulige følgevirkninger for SMV'ernes vækst, navnlig på forskningsområdet, i tilfælde af en økonomisk krise. Desuden sætter erhvervslivet i Europa standarderne for GMES, hvilket har åbenlyse positive konsekvenser for dets konkurrenceevne på det globale marked.

For så vidt angår det internationale samarbejde, bør GEOSS, det globale system af jordobservationssystemer, nævnes tydeligt i forordningens tekst, da en del af den finansiering, der anmodes om til gennemførelse af GMES, går til dette verdensovervågningssystem, som EU officielt indgår i.

Ydermere foreslår ordføreren, at Kommissionen i sit forslag dels fremhæver visse it-aspekter, på grund af disses særlige relevans for satellitteknologien og dels Det Europæiske Miljøagenturs rolle, navnlig for så vidt angår koordinering af brugernes behov (offentlige myndigheder).

Endelig giver rumkomponentens finansieringsstruktur anledning til alvorlig bekymring: denne forordning dækker kun de finansielle behov i perioden 2011-2013. Men ESA-forpligtelserne til lancering af "Sentinel"-satellitterne kræver præcis og rettidig forberedelse og medfører enorme udgifter til den faktiske lancering, der er planlagt til perioden 2014-2017. Beslutningerne om de finansielle overslag for denne periode er endnu ikke taget. Derfor vil projektet være præget af et vist usikkerhedsmoment i en overgangsperiode (januar-december 2014), hvor der ikke allokeres midler, medens de pågældende virksomheder, der leverer jordobservationstjenester, ikke desto mindre skal betales for de tjenester, der leveres. Ordføreren opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage fat på dette problem og finde en løsning.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) en servicekomponent, der sikrer adgang til oplysninger om følgende tematiske områder:	a) en servicekomponent, der sikrer adgang til oplysninger om følgende tematiske områder:
	- tilpasning til og afbødning af klimaændringer
- landovervågning	- landovervågning samt overvågning af havmiljøet og atmosfæren
- beredskabsstyring	- beredskabsstyring
- sikkerhed	- sikkerhed
- overvågning af havmiljøet
- overvågning af atmosfæren
- tilpasning til og afbødning af klimaændringer
Begrundelse
Klimaændringerne og disses konsekvenser bør nævnes først blandt GMES-aktiviteterne, derfor en anden ordlyd og rækkefølge på listen.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen sikrer, at GMES-programmet koordineres med aktiviteter på nationalt plan, fællesskabsplan og internationalt plan.	Kommissionen sikrer, at GMES-programmet koordineres med aktiviteter på nationalt plan, fællesskabsplan og internationalt plan, som f.eks. det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS).
Begrundelse
GEOSS bør anføres tydeligt i betragtning af Europas bidrag til det via GMES.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 3 – andet afsnit
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Den Europæiske Rumorganisation varetager gennemførelsen af GMES-rumkomponenten og benytter sig om nødvendigt af Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT).	Den Europæiske Rumorganisation varetager gennemførelsen af GMES-rumkomponenten og benytter sig om nødvendigt af Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), mens Det Europæiske Miljøagentur (EEA) skal koordinere in-situ-komponenten, samle brugernes behov og bidrage til administration af tjenesterne.
Begrundelse
EEA's rolle i forbindelse med gennemførelsen af GMES bør fremhæves.

PROCEDURE

Titel	EU-jordobservationsprogrammet (GMES) (2011-2013)
Referencer	KOM(2009)0223 – C7-0037/2009 – 2009/0070(COD)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 14.7.2009
Rådgivende ordfører        Dato for valg	Vittorio Prodi 9.9.2009
Behandling i udvalg	2.12.2009
Dato for vedtagelse	23.2.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	János Áder, Elena Oana Antonescu, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Milan Cabrnoch, Nessa Childers, Bas Eickhout, Edite Estrela, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Oreste Rossi, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Catherine Soullie, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jutta Haug, Veronica Lope Fontagné, Anna Záborská, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

PROCEDURE

Titel	EU-jordobservationsprogrammet (GMES) (2011-2013)
Referencer	KOM(2009)0223 – C7-0037/2009 – 2009/0070(COD)
Dato for høring af EP	20.5.2009
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 14.7.2009
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 14.7.2009		ENVI 14.7.2009		LIBE 14.7.2009
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	LIBE 10.5.2010
Ordfører        Dato for valg	Norbert Glante 16.9.2009
Behandling i udvalg	28.9.2009		12.10.2009		2.12.2009		27.1.2010
	18.3.2010
Dato for vedtagelse	11.5.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Lena Ek, Ioan Enciu, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Edit Herczog, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Amalia Sartori, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Rachida Dati, Marek Józef Gróbarczyk, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Mario Pirillo, Lambert van Nistelrooij, Hermann Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Catherine Bearder
Dato for indgivelse	17.5.2010