BETÆNKNING om garanti for uafhængige konsekvensanalyser

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (7.10.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (9.11.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (3.11.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (2.12.2010)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

18.4.2011 - (2010/2016(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Angelika Niebler

Ændringsforslag

Procedure : 2010/2016(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0159/2011

Indgivne tekster :

A7-0159/2011

Forhandlinger :

PV 06/06/2011 - 22
CRE 06/06/2011 - 22

Afstemninger :

PV 08/06/2011 - 6.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0259

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om garanti for uafhængige konsekvensanalyser

(2010/2016(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Lissabontraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som trådte i kraft den 1. december 2009,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2010 med titlen ”Smart regulering i Den Europæiske Union” (KOM(2010)0543),

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2010 om bedre lovgivning – Kommissionens 15. årsrapport i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2008 om "Bedre lovgivning 2006" i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet[2],

– der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning 2005: anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 13. rapport[3],

– der henviser til sin beslutning af 10. juli 2007 om minimering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning[4],

– der henviser til sin beslutning af 16. maj 2006 om bedre lovgivning 2004: anvendelse af nærhedsprincippet (12. rapport)[5],

– der henviser til sin beslutning af 20. april 2004 om vurdering af fællesskabslovgivningens og høringsprocedurernes virkning[6],

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning,

– der henviser til den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyse, som blev indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2005,

– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 3/2010,

– der henviser til resultaterne af den undersøgelse om konsekvensanalyser i EU-medlemsstaterne, som Europa-Parlamentet har fået gennemført,

– der henviser til Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser af 15. januar 2009 og bilagene hertil (SEK(2009)0092),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002 om konsekvensanalyse (KOM(2002)0276),

– der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen: En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed (KOM(2010)0614),

– der henviser til rapporten for 2010 af 24. januar 2011 fra Udvalget for Konsekvensanalyse (SEK(2011)0055),

– der henviser til skrivelse af 16. november 2010 fra formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til ordføreren om resultaterne af en konsekvensanalyse, som blev foretaget vedrørende konsekvenserne af at udvide barselsorloven til 20 uger,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7‑01592011),

A. der henviser til, at konsekvensanalyser er en systematisk vurdering af de forventede virkninger af en lovgivningsproces,

B. der henviser til, at det bør være et prioriteret politisk mål for Den Europæiske Union at indføre et gennemsigtigt, klart og effektivt lovgivningsmiljø af høj kvalitet,

C. der henviser til, at konsekvensanalyser yder et positiv bidrag til en generel forbedring af fællesskabsretsakternes kvalitet og dermed fører til bedre lovgivning,

D. der henviser til, at problemer, der opstår ved gennemførelsen og anvendelsen af gældende EU-ret, bl.a. skyldes lovteksternes mangelfulde affattelse, og til, at alle EU's lovgivningsorganer har et fælles ansvar for dette forhold,

E. der henviser til, at Lissabontraktaten indeholder horisontale social- og arbejdsmarkeds- samt og miljøbestemmelser (artikel 9 og 11 i TEUF), som EU skal tage hensyn til i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af sine aktiviteter og politikker, og som kræver en tilbundsgående analyse af de sociale og miljømæssige konsekvenser af den foreslåede lovgivning;

F. der henviser til, at konsekvensanalyser i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning samt forenkling og omarbejdning af gældende ret kan bidrage til en bedre vurdering af den foreslåede lovgivnings sociale, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige virkninger samt foreneligheden med de grundlæggende rettigheder og derigennem føre til mindre bureaukrati, samt sikre sammenhæng i EU's politikker med det formål at nå de af Det Europæiske Råd fastsatte overordnede mål,

G. der henviser til, at Kommissionen betragter Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) som uafhængigt, selv om det hører under kommissionsformandens myndighed og er sammensat af højtstående tjenestemænd fra flere generaldirektorater og har vicegeneralsekretæren som formand; der henviser til, at dette fører til forudindtagethed i forhold til oplysningerne og dermed til brud på den nødvendige neutralitet,

H. der henviser til, at Parlamentet adskillige gange har givet udtryk for sin støtte til anvendelsen af uafhængige konsekvensanalyser i Den Europæiske Union,

I. der henviser til, at de konsekvensanalyser, som Kommissionen gennemfører, er af varierende kvalitet og ofte snarere tjener til at retfærdiggøre et lovgivningsforslag end til at foretage en objektiv vurdering af de faktiske omstændigheder,

J. der henviser til, at konsekvensanalyser kan anvendes til at skabe unødige bureaukratiske hindringer for viderebehandling og ikrafttrædelse af EU-lovgivning og -politikker,

K. der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003, den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyse fra november 2005, og i rammeaftalen af 20. oktober 2010 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen har forpligtet sig til at formulere en dagsorden for bedre lovgivning, og til, at nærværende beslutning indeholder konkrete forslag til en forbedring af konsekvensanalyserne,

L. der henviser til, at Kommissionen forfølger en ny strategi i industripolitikken, hvorefter alle politikforslag med væsentlige virkninger for økonomien underkastes en indgående analyse af deres konsekvenser for konkurrenceevnen,

Generelle krav til konsekvensanalyser på europæisk niveau

1. understreger, at konsekvensanalyser er et vigtigt hjælpemiddel til en bedre og mere intelligent lovgivning over hele gyldighedsperioden, som lovgiverne i EU burde anvende oftere for at hjælpe dem med at foretage en mere effektiv evaluering af de økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af de forskellige politiske muligheder og konsekvenserne for de grundliggende rettigheder, idet en cost/benefit-analyse blot er et kriterium blandt flere;

2. glæder sig over meddelelsen om intelligent lovgivning og understreger, at konsekvensanalyser bør spille en central rolle i hele den politiske cyklus, lige fra udformning til gennemførelse, håndhævelse, evaluering samt revidering af lovgivningen; understreger betydningen af, at der træffes velovervejede og velinformerede beslutninger i den fase, hvor et forslag til retsakt udformes, idet dette både kan føre til bedre resultater og en kortere lovgivningsproces;

3. understreger, at en grundig konsekvensanalyse er en forudsætning for lovgivning af høj kvalitet og for korrekt gennemførelse, anvendelse og håndhævelse heraf;

4. understreger, at en konsekvensanalyse på ingen måde kan erstatte den politiske debat og lovgivernes demokratiske beslutningsproces, men udelukkende tjener som en teknisk forberedelse af en politisk beslutning;

5. fremhæver, at konsekvensanalyser skal gennemføres på et tidligt tidspunkt i formuleringen af en given politik; understreger, at de skal være fuldstændig uafhængige og altid bør hvile på en velfunderet og objektiv analyse af de mulige konsekvenser;

6. understreger, at medlovgiverne i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har forpligtet sig til at foretage konsekvensanalyser forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag, når de mener, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen;

7. anser det for nødvendigt at inddrage eksterne eksperter fra alle politikområder samt alle berørte grupper i konsekvensanalyseprocessen for at sikre uafhængighed og objektivitet; understreger i den forbindelse den afgørende forskel på offentlig høring og uafhængige konsekvensanalyser; mener, at EU-institutionerne skal have tilstillet det endelige resultat og bevare kontrollen over metoden og kvaliteten i forbindelse med konsekvensanalyser for at sikre, at de alle udføres efter de samme høje normer;

8. opfordrer til den størst mulige åbenhed i forbindelse med udformningen af konsekvensanalyserne, herunder offentliggørelse på et tildigt stadium af en fuldstændig køreplan for vedtagelsen af den foreslåede lovgivning for at sikre, at alle interesserede parter har lige adgang til lovgivningsprocessen; mener derfor også, at Kommissionen nuværende høringsfrist bør forlænges til 12 uger;

9. mener ikke, at det skal være muligt, at konsekvensanalyser af projekter eller lovgivning, som foreslås af offentlige forvaltninger eller virksomheder, der hører under dem, godkendes af de pågældende forvaltninger;

10. anser det for afgørende, at medlemsstaterne gennemfører en forhåndskontrol af konsekvensanalysen med henblik på at vurdere det pågældende lovforslags indvirkninger på national ret og offentlige politikker; opfordrer til, at der gennemføres en mere omfattende efterfølgende evaluering, og at det overvejes at indarbejde obligatoriske sammenligningstabeller for at sikre, at medlemsstaterne har gennemført EU-lovgivningen korrekt og opfyldt målene hermed;

11. mener, at konsekvensanalyser er et hensigtsmæssigt instrument til at kontrollere relevansen af Kommissionens forslag og i særdeleshed overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt til tydeligere over for medlovgivere og offentligheden at begrunde en given foranstaltning;

12. understreger, at de vigtigste elementer i en god konsekvensanalyse består i problemidentifikation, høring af de berørte parter, definition af de tilsigtede mål samt udarbejdelse af strategiske handlemuligheder;

13. anser det for vigtigt, at nye lovforslag altid ledsages af en konsekvensanalyse; fremfører, at dette meget vel også kan være relevant for forenkling og omarbejdning af EU-lovgivning og for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, jf. artikel 290 og 291 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

14. betragter konsekvensanalysen som et "levende dokument", der indgår i lovgivningsprocessen; understreger, at der skal garanteres tilstrækkelig fleksibilitet, så der kan gennemføres flere konsekvensanalyser under lovgivningsprocessen;

15. opfordrer til, at konsekvensanalyser ikke udelukkende koncentrerer sig om cost/benefit-analyser, men tager hensyn til en lang række kriterier i overensstemmelse med princippet om en integreret tilgang for at give lovgiverne så bredt et billede som muligt; henviser i den forbindelse til de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, der er omhandlet i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 og den fælle s indstilling fra 2005, som skal kombineres i en enkelt analyse; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at skabe sammenhæng mellem Unionens forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle dens mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencedeling, jf. artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

16. henstiller til, at der i forbindelse med konsekvensanalyserne altid gennemføres en cost-benefit-analyse, dvs. en analyse af omkostningseffektiviteten af alle udgiftsprogrammer og -foranstaltninger, og en undersøgelse af de eventuelle virkninger for små og mellemstore virksomheder (SMV); opfordrer i den forbindelse til en konsekvent anvendelse af den SMV-test, der er fastsat i Small Business Act fra 2008; minder i den forbindelse om, at enhver lov, der belaster SMV'er, bør indeholde en nøje evaluering af den gældende lovgivning med henblik på at mindske de samlede lovgivningsmæssige byrder på SMV'er;

17. kræver, at alle nye politikforslag, som har væsentlige konsekvenser for industriens konkurrenceevne, underkastes en indgående analyse inden for rammerne af konsekvensanalyser; kræver endvidere, at der også foretages en efterfølgende vurdering af EU-lovgivningens indvirkninger på den europæiske økonomis konkurrenceevne; henviser til, at Kommissionen har stillet en sådan fremgangsmåde i udsigt i sin meddelelse om en integreret industripolitik i en globaliseret verden;

18. understreger nødvendigheden af at tage ved lære at den efterfølgende evaluering af gældende lovgivning og af en analyse af Domstolens relevante retspraksis, og af, at der finder en grundig drøftelse sted om de strategiske valgmuligheder, der forefindes på et bestemt politikområde, før der fremsættes forslag til ny lovgivning;

19. foreslår, at konsekvensanalyser, der gennemføres på europæisk plan, også behandler spørgsmålet om den europæiske merværdi i form af, hvilke omkostningsbesparelser der opnås ved en europæisk løsning, og hvilke meromkostninger medlemsstaterne pålægges i tilfælde af, at der ikke findes en europæisk løsning;

20. mener, at virkningen på EU's økonomiske partnerskaber samt følgerne af at vælge en specifik europæisk standard i stedet for en international standard bør tages i betragtning i konsekvensanalyser;

21. understreger, at konsekvensanalyser fuldt ud skal tage hensyn til de alternativer, der står til rådighed for lovgiverne, samt indeholde en seriøs analyse af muligheden for at undlade at handle;

22. understreger, at konsekvensanalyser ikke må føre til mere bureaukrati og unødvendige forsinkelser i lovgivningsprocessen; der skal imidlertid afsættes tilstrækkelig tid til konsekvensanalyser, hvis det skal give pålidelige resultater; fremhæver i den forbindelse, at konsekvensanalyser ikke bør misbruges til at blokere uønsket lovgivning; foreslår derfor, at der etableres tekniske og administrative forudsætninger for at gennemføre konsekvensanalyser hurtigt og rettidigt, f.eks. ved hjælp af instrumenter, såsom rammeaftaler, fremskyndede udbudsprocedurer og en optimal udnyttelse af egne ressourcer;

23. opfordrer i overensstemmelse med bedste praksis til at udnytte erfaringerne fra andre lande, som i årevis har gennemført konsekvensanalyser, med henblik på yderligere at forbedre konsekvensanalyserne på EU-plan;

24. opfordrer til, at konsekvensanalyser ajourføres gennem hele lovgivningsprocessen med henblik på at tage hensyn til de ændringer, der opstår under denne proces;

25. understreger, at konsekvensanalyser ikke blot bør gennemføres forud for vedtagelsen af en lovgivningsmæssig tekst (ex ante) men også efter vedtagelsen(ex post); minder om, at dette er nødvendigt for bedre at kunne vurdere, om sigtet med en retsakt virkelig er blevet nået, og i hvilket omfang den pågældende retsakt bør tilpasses eller bibeholdes; understreger imidlertid, at den efterfølgende evaluering aldrig bør erstatte Kommissionens forpligtelse til i sin egenskab af "traktaternes vogter" effektivt og rettidigt at overvåge medlemsstaternes anvendelse af EU-retten;

26. understreger Kommissionens primære ansvar for at iværksætte konsekvensanalyser af høj kvalitet for så vidt angår de forslag, som Kommissionen stiller, når den i overensstemmelse med traktaten udøver sin initiativret;

Muligheder for forbedringer i Kommissionen

27. erkender, at der er sket en forbedring af kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser i de seneste år, men at der er behov for yderligere forbedringer;

28. henviser i denne sammenhæng til Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse (Impact Assessment Board – IAB), som blev oprettet i 2006, og som i væsentlig grad er ansvarlig for videreudviklingen af Kommissionens konsekvensanalyser;

29. understreger, at medlemmerne af Udvalget for Konsekvensanalyse kun formelt er uafhængige, eftersom de for nuværende udpeges af kommissionsformanden og er underlagt dennes anvisninger, hvorfor der ikke kan være tale om fuldstændig uafhængighed; opfordrer derfor til, at medlemmerne af Udvalget for Konsekvensanalyse evalueres af Europa-Parlamentet og Rådet, før de udnævnes, og at de ikke længere kan modtage anvisninger fra Kommissionens formand; opfordrer til, at arbejdet i Udvalget for Konsekvensanalyse og ekspertens arbejde foregår i fuld offentlighed og med den højeste grad af åbenhed, så deres uafhængighed kan kontrolleres i praksis;

30. opfordrer ligeledes til inddragelse af eksperter fra alle politikområder og berørte interesserede grupper i arbejdet i Udvalget for Konsekvensanalyse; opfordrer til, at disse eksperter ikke kommer fra Kommissionen og ikke er underlagt anvisninger;

31. foreslår desuden, at Europa-Parlamentet og navnlig de relevante fagudvalg på et tidligt tidspunkt og på omfattende vis involveres i hele konsekvensanalyseprocessen samt i det arbejde, som Udvalget for Konsekvensanalyse udfører, f.eks. gennem meddelelser og foreløbige rapporter; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et sammendrag på to - fire sider sammen med den fuldstændige konsekvensanalyse og i givet fald en begrundelse for ikke at have gennemført en konsekvensanalyse, når den fremsætte forslag til retsakt, så det kan kontrolleres, at alle relevante forhold er blevet taget i betragtning, uden at de truer analysens uafhængighed ved at påvirke den egentlige evaluering;

32. fremfører, at Kommissionen under udarbejdelsen af konsekvensanalysen bør høre medlemsstaterne, da disse efterfølgende skal omsætte retningslinjerne til national ret, og de nationale myndigheder normalt bedst ved, hvordan lovgivningen fungerer i praksis;

33. understreger, at intelligent lovgivning på grundlag af fuldstændig og objektiv konsekvensanalyse fortsat er EU-institutionernes fælles ansvar, og at Kommissionen derfor også skal tage hensyn til feedback fra Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemsstaterne.

34. henviser til, at de foreløbige resultater af en konsekvensanalyse altid bør underkastes en ekstern evaluering forud for den endelige godkendelse; opfordrer til, at resultaterne af denne evaluering gøres offentligt tilgængelige;

35. henviser til Revisionsrettens kritik af, at Kommissionen indimellem iværksætter lovgivningsinitiativer til trods for, at konsekvensanalyseprocessen ikke er afsluttet; bemærker endvidere kritikken af, at alle politiske valgmuligheder muligvis ikke får samme grad af opmærksomhed; understreger, at konsekvensanalysen i fuld udstrækning skal tage højde for alle politiske valgmuligheder;

36. kræver for at sikre større gennemsigtighed, at navnene på alle de eksperter og øvrige personer, som har taget del i konsekvensanalyseprocessen, offentliggøres samen med deres interesseerklæringer;

37. foreslår desuden med hensyn til offentlige høringer, at interesseorganisationer på et tidligt tidspunkt underrettes om en planlagt høring; foreslår endvidere, at interesseorganisationerne inden for rammerne af de offentlige høringer også får lejlighed at fremsætte udtalelser til konsekvensanalyser i god tid, inden det pågældende forslag fra Kommissionen offentliggøres;

38. kræver, at det oplysningsmateriale, som Kommissionen anvender, skal være pålideligt og sammenligneligt;

39. opfordrer Kommissionen til i konsekvensanalyser systematisk at undersøge, hvilke administrative byrder forslag til retsakter medfører, og altid klart angive, hvilke af alternativerne der mindsker de administrative byrder mest og skaber mindst nyt bureaukrati;

40. henviser til, at det er en ulempe, at resultaterne af en konsekvensanalyse fremlægges samtidig med et lovgivningsforslag, eftersom det efterlader det indtryk, at konsekvensanalysen først og fremmest tilsigter at berettige Kommissionens forslag; opfordrer derfor til hurtig offentliggørelse af dokumenter i alle faser af lovgivningsprocessen, herunder af Kommissionens endelige konsekvensanalyse som godkendt af Udvalget for Konsekvensanalyse, og til, at dette sker inden høringerne af de øvrige tjenestegrene indledes;

41. foreslår, at Kommissionen offentliggør alle sine endelige konsekvensanalyser i en særlig publikationsserie, således at offentligheden let kan finde og henvise til dem på et særligt websted;

42. opfordrer til, at Kommissionen gennemfører en efterfølgende evaluering af de vedtagne retsakter; gentager, at den efterfølgende evaluering aldring kan erstatte Kommissionens ovennævnte pligt til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne;

43. opfordrer Kommissionen til at fremsætte fyldestgørende bemærkninger til de af Parlamentet gennemførte konsekvensanalyser;

Muligheder for forbedringer i Europa-Parlamentet

44. opfordrer sine udvalg til at anvende de allerede tilgængelige interne konsekvensanalyseinstrumenter på en mere konsekvent måde; minder om, at der findes en særlig budgetpost for udarbejdelse af konsekvensanalyser; finder der navnlig nødvendig at gennemføre en parlamentarisk konsekvensanalyse, når der foretages væsentlige ændringer i det oprindelige forslag;

45. minder endvidere om, at konsekvensanalyser ikke nødvendigvis skal udarbejdes på grundlag af en langvarig undersøgelse, men også kan foretages i form af begrænsede undersøgelser, workshops og eksperthøringer;

46. mener, at der i alle Parlamentets lovgivningsmæssige beslutninger skal medtages en henvisning til, at der skal tages hensyn til samtlige konsekvensanalyser, som EU-institutionerne har gennemført inden for de områder, som er omfattet af den pågældende lovgivning

47. henviser til, at Parlamentet og dets udvalg allerede på nuværende tidspunkt råder over de nødvendige instrumenter til at kontrollere Kommissionens konsekvensanalyser; mener, at forelæggelse af Kommissionens konsekvensanalyse for de relevante udvalg ville udgøre et værdifuldt supplement til den kontrol, der gennemføres af Europa-Parlamentet; bemærker, at en sådan kontrol også kan gennemføres på en række andre måder, herunder ved hjælp af supplerende konsekvensanalyser, uddybende analyser, eksterne eksperters undersøgelse af Kommissionens egne konsekvensanalyser og gennem afholdelse af særlige møder med uafhængige sagkyndige; fremhæver, at arbejdet inden for Parlamentets afdelinger i denne sammenhæng bør videreudvikles på en sammenhængende måde;

48. understreger, at Parlamentets egne konsekvensanalyser kan anses som korrigerende til Kommissionens konsekvensanalyser;

49. opfordrer til en systematisk og tidligst mulig behandling af Kommissionens konsekvensanalyser på parlaments- og navnlig udvalgsplan;

50. fremhæver, at afgørelsen om udarbejdelse af en intern konsekvensanalyse skal træffes i det kompetente udvalg med ordførerens medvirken; opfordrer til, at Parlamentets forretningsorden ændres, så en fjerdedel af et udvalgs medlemmer kan kræve, at der iværksættes en konsekvensanalyse;

51. opfordrer alle sine udvalg til, før de behandler et forslag til retsakt, at drøfte konsekvensanalysen indgående med Kommissionen;

52. understreger, at konsekvensanalyser, der gennemføres under den parlamentariske lovgivningsproces, også er vigtige; tilskynder Parlamentet til at undersøge muligheden for på et hvilket som helst stade i lovgivningsprocessen at iværksætte konsekvensanalyser, hvis der foretages væsentlige ændringer; henviser til, at dette ikke må medføre lange forsinkelser;

53. tilskynder derudover til, at de enkelte medlemmer får mulighed for at anmode om at få gennemført mindre undersøgelser for at give dem relevante oplysninger eller statistikker på områder, der berører deres parlamentariske arbejde, og foreslår, at sådanne undersøgelser gennemføres af Europa-Parlamentets bibliotek som et supplement til dets nuværende opgaver;

54. opfordrer derfor Parlamentet til at udarbejde en plan for, hvordan biblioteket kan tilbyde medlemmerne denne service; understreger, at en sådan plan skal baseres på bedste praksis i parlamentsbiblioteker, bl.a. i medlemsstaterne, og at den bør gennemføres efter strenge regler og i tæt samarbejde med udvalgenes forskningsenheder;

Etablering af en autonom konsekvensanalysestruktur i Europa-Parlamentet og fremtidsperspektiver

55. understreger betydningen af en fælles konsekvensanalysemekanisme for kvaliteten og sammenhængen i formuleringen af Parlamentets politik;

56. opfordrer derfor til, at der opbygges et integreret system for konsekvensanalyse inden for Parlamentet; foreslår i denne sammenhæng, at der udvikles en fælles procedure for konsekvensanalyse på grundlag af en fælles systematik og metodik, som anvendes af alle udvalg;

57. opfordrer til, at dette bør ske inden for rammerne af en autonom struktur, som anvender Parlamentets egne ressourcer, f.eks. biblioteket og politikafdelingerne, og fra sag til sag eksterne eksperter, f.eks. eksperter udlånt fra nationale konsekvensanalyseorganer, og som skal stå til ansvar over for Parlamentet gennem et tilsynsråd bestående af medlemmer;

58. opfordrer til, at der oprettes den nødvendige forvaltningsstruktur med henblik herpå, idet det sikres, at en sådan struktur ikke medfører yderligere udgifter, men anvender eksisterende ressourcer;

59. understreger, at det på lang sigt bør overvejes, hvorvidt de europæiske institutioner bør anvende en fælles tilgang med hensyn til udarbejdelsen af konsekvensanalyser; erindrer om, at der i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 og den interinstitutionelle fælles indstilling fra november 2005 allerede blev opfordret til indførelse af en fælles metode i forbindelse med konsekvensanalyser i EU-institutionerne;

60. beklager, at Kommissionen stiller sig afvisende over for ideen om, at EU-institutionerne skal anvende en fælles fremgangsmåde ved udarbejdelsen af konsekvensanalyser;

61. henviser til, at Rådet hidtil kun sjældent har anvendt konsekvensanalyseinstrumentet; opfordrer derfor Rådet til ligeledes i højere grad at gøre brug af konsekvensanalyser i overensstemmelse med ovennævnte interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyser for at forbedre kvaliteten af dets bidrag til lovgivningsprocessen; understreger, at intelligent lovgivning baseret på fuldstændige og objektive konsekvensanalyser forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes fælles ansvar;

o o

62. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] P7_TA(2010)0311.
[2] EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 16.
[3] EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 67.
[4] EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 124.
[5] EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 128.
[6] EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 146.

Konsekvensanalyser er et centralt lovgivningsinstrument, som den europæiske lovgiver bør gøre øget brug af i fremtiden. Fordelene ved konsekvensanalyser er oplagte. Konsekvensanalyser viser lovgiverne de eventuelle konsekvenser af forskellige handlemuligheder og er en hjælp i beslutningsfasen. På denne måde bidrager de i væsentlig grad til bedre lovgivning. Konsekvensanalyser kan ganske vist på ingen måde erstatte den politiske dialog og lovgivernes demokratisk fastlagte beslutningsproces. De tjener udelukkende som en teknisk og indholdsmæssig forberedelse af en politisk beslutning.

Nærværende udkast til betænkning er opdelt i fire afsnit. I første omgang behandles de generelle krav til konsekvensanalyser på europæisk niveau. Andet afsnit omhandler konsekvensanalyser fra Kommissionen og redegør for mulighederne for forbedringer. Tredje afsnit er helliget konsekvensanalyser, som gennemføres af Parlamentet. Fjerde og sidste afsnit omhandler kravet om oprettelse af en fælles konsekvensanalysemekanisme inden for Parlamentet, som skal anvendes af alle Parlamentets udvalg med henblik på yderligere at forbedre lovgivningen og skabe synergier.

Generelle krav til konsekvensanalyser på europæisk niveau

Parlamentet mener, at EU-institutionernes konsekvensanalyser bør overholde visse principper. Frem for alt bør konsekvensanalyser udarbejdes på en uafhængig og gennemsigtig måde. De bør omfatte alle kategorier af lovgivningsforslag og følge en tydelig metodik. De anførte handlingsmuligheder bør ligeledes omfatte muligheden for at undlade at handle. På samme måde bør der ligeledes tages højde for de særlige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder. Endelig er det nødvendigt at tilpasse konsekvensanalyserne til den aktuelle udvikling i den igangværende lovgivningsproces.

Mulighederne for forbedringer i Kommissionen

Parlamentet erkender, at Kommissionen har øget kvaliteten af sine konsekvensanalyser, navnlig gennem oprettelsen af Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB). De indhøstede erfaringer, tilbagemeldinger fra parlamentsmedlemmer og ikke mindst Revisionsrettens beretning viser imidlertid, at Kommissionens konsekvensanalyser kan forbedres yderligere i forhold til deres nuværende form. Dette omfatter bl.a. en øget inddragelse af Parlamentets udvalg og en detaljeret begrundelse for, hvorfor Kommissionen indimellem giver afkald på at gennemføre en konsekvensanalyse i forbindelse med visse lovgivningsforslag. Kommissionen bør endvidere forpligte sig til at tage stilling til de af Parlamentet gennemførte konsekvensanalyser.

Mulighederne for forbedringer i Europa-Parlamentet

Parlamentet har allerede i dag mulighed for selv at gennemføre konsekvensanalyser og foretage gennemgribende undersøgelser af Kommissionens. I praksis har det imidlertid vist sig, at dette kun sjældent sker i Parlamentets daglige arbejde. Parlamentet opfordrer derfor sine kompetente faglige udvalg til oftere at anvende konsekvensanalyser med henblik på at øge kvaliteten af sin egen lovgivning. I denne forbindelse kunne man overveje, om ikke det burde være muligt for en fjerdedel af et udvalgs medlemmer at kræve en konsekvensanalyse iværksat.

Oprettelse af en autonom konsekvensanalysestruktur i Parlamentet og fremtidsudsigter

Parlamentets vigtigste forslag består i oprettelse af en autonom konsekvensanalysestruktur i Parlamentet, som skal forbedre kvaliteten af lovgivningen og skabe synergier. På lang sigt bør man overveje at oprette en fælles konsekvensanalysemekanisme for alle EU-institutionerne.

til Retsudvalget

om garanti for uafhængige konsekvensanalyser
2010/2016(INI).

Rådgivende ordfører: Derk Jan Eppink

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har understreget, at konsekvensanalysers uafhængighed er en garanti for kvaliteten, og gentagne gange har anmodet om, at de bliver gjort til genstand for ekstern, uafhængig granskning,

B. der henviser til, at Kommissionen betragter Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) som uafhængigt, selv om det hører under kommissionsformandens myndighed og er sammensat af højtstående embedsmænd fra flere generaldirektorater og har vicegeneralsekretæren som formand; der henviser til, at dette fører til forudindtagethed i forhold til oplysningerne og dermed til brud på den nødvendige neutralitet,

C. der henviser til, at konsekvensanalyser kan anvendes til at skabe unødige bureaukratiske hindringer for EU-lovgivnings og -politikkers videre udvikling eller ikrafttræden,

D. der henviser til, at der ikke er noget klart overblik over de samlede omkostninger ved konsekvensanalyser eller nogen specificering af omkostningerne per GD,

1. mener, at konsekvensanalyseprocessen skal være underkastet uafhængig og ekstern kvalitetskontrol;

2. mener, at IAB's nuværende sammensætning og placering er i modstrid med kravet om uafhængige konsekvensanalyser, fordi der mangler uafhængig granskning;

3. mener, at en uafhængig kvalitetskontrolproces sammen med en cost-benefit-analyse bl.a. bør vurdere nødvendigheden af en konsekvensanalyse, idet der tages højde for de omkostninger og de forsinkelser af lovgivning og politikker, den medfører;

4. anmoder Kommissionen om at søge inspiration i medlemsstaternes bedste praksis til sikring af uafhængige konsekvensanalyser og understreger, at Parlamentet kun behøver anvende målrettede konsekvensanalyser i tilfælde, hvor lovgivningen ændres drastisk under den fælles beslutningsprocedure.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Retsudvalget

om garanti for uafhængige konsekvensanalyser
2010/2016(INI).

Rådgivende ordfører: Martin Callanan

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer Kommissionen til at gennemføre obligatoriske konsekvensanalyser af alle forslag til retsakter, da dette er nødvendigt for at afgøre behovet for lovgivning, og hvorvidt der er nogen ”EU-merværdi”;

2. foreslår, i betragtning af de udgifter der er forbundet med konsekvensanalyser, at de prioriteres i forbindelse med lovgivningsmæssige forslag;

3. understreger, at konsekvensanalyser fungerer som en rettesnor for bedre lovgivning og kun kan være en hjælp, når der skal træffes politiske beslutninger, og at de under ingen omstændigheder kan erstatte politiske beslutninger i den demokratiske beslutningsproces eller hæmme politisk ansvarlige beslutningstageres rolle;

4. understreger desuden, at konsekvensanalyser ikke bør give anledning til forsinkelser i de lovgivningsmæssige procedurer og heller ikke bør benyttes til at skabe proceduremæssige forhindringer i et forsøg på at blokere for uønsket lovgivning;

5. understreger, at interessenterne bør høres i processen med at udarbejde konsekvensanalyser, og at udkast dertil bør stilles til rådighed for kommentarer, inden det endelige dokument offentliggøres;

6. foreslår, at Parlamentet og Rådet på områder, der kræver særlig ekspertise, kan anmode om, at konsekvensanalyserne bestilles udefra fra eksperter inden for det pågældende område;

7. opfordrer til, at der indarbejdes en obligatorisk cost-benefit-analyse i hver eneste konsekvensanalyse, hvor lønsomhed og omkostninger er klart kvantificeret, således at det bliver muligt at sammenligne med alternative muligheder;

8. opfordrer til, at cost-benefit-begrebet i konsekvensanalyser om forslag til retsakter udvides til at omfatte særlige indikatorer for naturressourcer og kulturelle ressourcer for at forhindre en mulig ødelæggelse heraf, eftersom disse ressourcer kræver en særskilt og anderledes form for vurdering;

9. opfordrer til, at der på en afbalanceret måde indarbejdes en obligatorisk analyse af de mellem- og langsigtede økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser i alle konsekvensanalyser; mener, at det skal fremgå eksplicit af konsekvensanalysen, hvis der ikke er sådanne konsekvenser;

10. foreslår, at konsekvensanalyser af forslag til retsakter kommer til at omfatte en økonomisk vurdering af gennemførelsen af substitutionsprincippet;

11. understreger vigtigheden og nødvendigheden af, at Parlamentets egne udvalg i overensstemmelse med det interinstitutionelle fælles koncept for konsekvensanalyser foretager evalueringer af konsekvensanalyserne og de ledsagende rapporter fra Udvalget for Konsekvensanalyse på det indledende stadie i proceduren, og at de udarbejder deres egne konsekvensanalyser i tilfælde af vigtige ændringer, der i væsentlig grad ændrer Kommissionens forslag;

12. opfordrer Kommissionen til at oprette et reelt uafhængigt udvalg for konsekvensanalyse, der kan føre eksternt kritisk tilsyn med konsekvensanalyserne; foreslår, at dette sammensættes af uafhængige medlemmer, der ikke kommer fra EU’s institutionelle struktur, godkendes af Parlamentet og Rådet og støttes af et sekretariat bestående af medarbejdere fra Kommissionen; foreslår, at Udvalget for Konsekvensanalyse skal anbefale Parlamentet at forkaste forslag til retsakter, hvis den dertil hørende konsekvensanalyse ikke lever op til de krævede standarder;

13. foreslår, at Revisionsretten får ansvaret for at føre tilsyn med udnævnelsen af nye medlemmer af Udvalget for Konsekvensanalyse, gennemgå de første rapporter fra det nye udvalg for konsekvensanalyse og sikre, at Parlamentet og Rådet overholder bestemmelserne i det ovennævnte interinstitutionelle fælles koncept;

14. opfordrer formanden for Udvalget for Konsekvensanalyse til hvert år efter offentliggørelsen af udvalgets årsberetning efter anmodning at give møde i og tale til de forskellige berørte udvalg;

15. mener, at konsekvensanalysernes reelle uafhængighed bør gøres til et generelt princip, der finder anvendelse på alle former for konsekvensanalyser, og navnlig på miljøkonsekvensvurderinger; mener endvidere, at direktivet om vurdering af miljøindvirkninger[1] også bør indeholde en garanti for, at dette princip finder anvendelse;

16. er af den faste overbevisning, at Parlamentet bør anmode Kommissionen om at foreslå ændringer af FN’s konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-konventionen) med henblik på at sikre en uafhængig status for miljøkonsekvensvurderinger;

17. mener, at Kommissionen bør spille en aktiv rolle for at forsvare EU’s og alle dets medlemsstaters interesser i de tilfælde, hvor projekter i tredjelande kan have virkninger i Den Europæiske Union eller en eller flere EU-medlemsstater;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (som ændret) (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40).

til Retsudvalget

om garanti for uafhængige konsekvensanalyser
2010/2016(INI).

Rådgivende ordfører: Giles Chichester

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at Kommissionens udvalg for konsekvensanalyse bør sikre en stringent kvalitetskontrol samt gennemskuelighed, bør indbefatte en rimelig procentdel af uafhængige eksperter, som foreslås af Kommissionen med forbehold af Europa-Parlamentets godkendelse, og at det bør aflægge rapport til det relevante udvalg;

2. mener, at konsekvensanalysen er et hensigtsmæssigt instrument til at kontrollere relevansen af Kommissionens forslag og i særdeleshed overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt til tydeligere at forklare medlovgiverne og offentligheden om årsagerne til at vælge en given foranstaltning;

3. mener, at Kommissionens udvalg for konsekvensanalyse bør tjekke alle Kommissionens konsekvensanalyser og afgive udtalelse herom; mener, at der, hvis Kommissionen efter en kritisk udtalelse fra udvalget for konsekvensanalyse beslutter sig for ikke at foretage nogen ændringer af sit forslag, sammen med forslaget og udvalgets udtalelse bør offentliggøres en redegørelse for beslutningen fra Kommissionen;

4. understreger, at konsekvensanalyser på ingen måde må mindske Kommissionens uafhængighed til at udøve sine institutionelle beføjelser og særligt sin eneret på lovgivningsinitiativet til at indlede lovgivning som fastlagt i artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union;

5. mener, at udvalget for konsekvensanalyse bør være i stand til at kontrollere de omkostningsberegninger, der fremgår af konsekvensanalysen, og at foretage uafhængige omkostningsberegninger om nødvendigt med hjælp fra uafhængige eksperter;

6. mener, at virkningen på EU's økonomiske partnerskaber samt følgerne af at vælge en specifik europæisk standard i stedet for en international standard bør tages i betragtning i konsekvensanalyser;

7. mener, at der systematisk skal foretages konsekvensanalyser af lovgivningsmæssige forslag, og opfordrer Kommissionen til i de tilfælde, hvor der undtagelsesvis ikke kan foretages en konsekvensanalyse, altid at begrunde, hvorfor der ikke er foretaget en konsekvensanalyse;

8. mener, at cost-benefit-begrebet er utilstrækkeligt, når det drejer sig om konsekvensanalyser, og understreger derfor betydningen af en integreret tilgang til konsekvensanalyser, der tager sigte på samspillet mellem økonomiske aspekter – med særlig vægt på virkningen for SMV'ere – miljømæssige, sociale, territoriale og sundhedsmæssige aspekter;

9. går ind for, at alle konsekvensanalyser skal foretage en vurdering af politiske alternativer, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte mekanismer til sikring af et større institutionelt samarbejde;

10. opfordrer Kommissionen til at høre interessenter og repræsentanter for andre EU-institutioner med henblik på at analysere udkast, inden forslaget er færdiggjort, således at de inddrages tidligere og tættere i processen, og Kommissionen får mulighed for bedre at målrette konsekvensanalyserne og deres indhold, for så vidt angår politiske valgmuligheder; mener derudover, at der bør gives korte sammenfatninger af konsekvensanalyserne;

11. understreger, at konsekvensanalyser bør ajourføres i løbet af den politiske beslutningsproces, især for at der kan tages hensyn til væsentlige ændringer af det oprindelige lovgivningsmæssige forslag, der er fremsat af Kommissionen, og at den ajourførte analyse skal foreligge inden den endelige afstemning i Parlamentet; tilskynder til en mere systematisk og målrettet anvendelse af konsekvensanalyser i Parlamentet i tilfælde, hvor der foretages væsentlige ændringer af forslagene i udvalget, i overensstemmelse med det interinstitutionelle fælles koncept for konsekvensanalyse og Parlamentets håndbog for konsekvensanalyser;

12. gentager, at den administrative byrde, som erhvervslivet og den offentlige administration pålægges som følge af den nye lovgivning, er et væsentligt element i konsekvensanalysen, og de administrative omkostninger og omkostningerne ved gennemførelsen bør om muligt kvantificeres; opfordrer til, at der både lægges vægt på, at de administrative byrder formindskes, og at de lovgivningsmæssige mål nås, således at der sikres en afbalanceret tilgang, og opfordrer kraftigt til, at der foretages en nøje vurdering af, hvilke konsekvenser den nye lovgivning har for industrien med henblik på målsætningerne for Europa 2020-strategien og de nuværende diskussioner om en ny industriel politik for Europa

13. anmoder om, at SMV-testen konsekvent anvendes til at vurdere, hvordan ny lovgivning påvirker SMV'ere i særdeleshed, og om, at den offentliggøres;

14. finder, at den metode, som udvalget for konsekvensanalyse anvender til konsekvensanalysen, regelmæssigt bør evalueres af et uafhængigt organ såsom Revisionsretten; opfordrer kraftigt til, at der efterfølgende foretages evalueringer, der skal påvise, hvorvidt politikken har været effektiv, og for at optimere den metode, der anvendes til konsekvensanalyserne.

15. understreger, at de, der leder et projekt eller direkte eller indirekte drager fordel heraf, ikke må udføre eller godkende udkastet til miljømæssig vurdering, eftersom det er nødvendigt med en obligatorisk, uafhængig ekstern vurdering;

16. mener, at det ikke bør være muligt for offentlige administrationer at gennemføre og godkende miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med projekter eller lovgivning, som sponsoreres af de pågældende administrationer eller af foretagender, der er afhængige af dem;

17. mener, at der i betragtning af omkostningerne ved konsekvensanalyser må lægges vægt på, at de gennemføres for forslag til retsakter, der fastsætter bindende regler.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Retsudvalget

om garanti for uafhængige konsekvensanalyser
(2010/2016(INI))

Ordfører for udtalelse: Barbara Weiler

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at der skal tages ved lære af den efterfølgende evaluering af gældende lovgivning og foretages en analyse af Domstolens relevante retspraksis, og at der skal føres en reel debat om de strategiske valg, der findes på et bestemt politikområde, før der foreslås ny lovgivning;

2. understreger, at en grundig konsekvensanalyse er en forudsætning for lovgivning af høj kvalitet og for korrekt gennemførelse, anvendelse og håndhævelse heraf;

3. opfordrer Kommissionen til uafhængigt og neutralt at undersøge alle alternativer uden at lægge sig fast på nogen af dem, før konsekvensanalysen er afsluttet;

4. understreger den strategiske tilgang til konsekvensanalyser, som fremgår af Kommissionens meddelelse "Smart regulering i Den Europæiske Union", og som skal gælde for hele den politiske proces, fra lovgivningen udarbejdes til implementeringen, håndhævelsen, evalueringen og revisionen af den; understreger, at der skal lægges større vægt og anvendes flere ressourcer på den fase, hvor konceptet for forslag til retsakter udformes, fordi det kan føre til bedre resultater og lette lovgivningsprocessen;

5. påpeger, at Kommissionen, for at der kan være tale om objektive konsekvensanalyser, systematisk må høre alle berørte parter, herunder små og mellemstore virksomheder og forbrugerorganisationer, for at styrke EU-borgernes indflydelse på høringerne;

6. bemærker, at Kommissionen under udarbejdelsen af konsekvensanalysen bør høre medlemsstaterne, da disse efterfølgende skal omsætte retningslinjerne til national ret, og de nationale myndigheder normalt bedst ved, hvordan lovgivningen fungerer i praksis;

7. betragter konsekvensanalysen som et "levende dokument", der indgår i lovgivningsprocessen; understreger, at der skal garanteres tilstrækkelig fleksibilitet, så der kan gennemføres flere konsekvensanalyser under lovgivningsprocessen;

8. understreger, at medlovgiverne i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har forpligtet sig til at foretage konsekvensanalyser forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag, når de mener, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen;

9. opfordrer Kommissionen til at garantere, at forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages, ved at sikre, at forslags følger for det indre marked og forbrugerne og deres økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger undersøges i konsekvensanalyser;

10. opfordrer Kommissionen til i konsekvensanalyser systematisk at undersøge, hvilke administrative byrder forslag til retsakter medfører, og altid klart angive, hvilke af alternativerne der mindsker de administrative byrder mest og skaber mindst nyt bureaukrati;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at konsekvensanalyser indeholder en meningsfuld vurdering af forslags sociale virkninger;

12. bifalder, at Kommissionens nye retningslinjer for konsekvensanalyser omfatter en forpligtelse til at undersøge forslags mulige følger for små og mellemstore virksomheder og opfordrer indtrængende Kommissionen til også at opfylde denne forpligtelse;

13. understreger, at konsekvensanalyseudvalgets arbejde skal forbedres ved, at det sikres, at eksperter i Kommissionen fra alle relevante politikområder er repræsenterede, og ved, at uafhængige specialister uden for Kommissionen inddrages; bemærker, at konsekvensanalyseudvalgets arbejde bør vedblive med at være fuldt ud gennemsigtigt, og at Europa-Parlamentets udvalg bør orienteres fuldt ud;

14. opfordrer alle sine udvalg til, før de behandler et forslag til retsakt, at drøfte konsekvensanalysen indgående med Kommissionen;

15. understreger, at smart regulering på grundlag af fuldstændig og objektiv konsekvensanalyse fortsat er EU-institutionernes fælles ansvar, og at Kommissionen derfor også skal tage hensyn til feedback fra Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemsstaterne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Udo Bullmann, Pascal Canfin, George Sabin Cutaş, Rachida Dati, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Vicky Ford, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Wolf Klinz, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Werner Langen, Íñigo Méndez de Vigo, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Antolín Sánchez Presedo, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Marianne Thyssen, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elena Băsescu, David Casa, Ashley Fox, Sophia in ‘t Veld, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Siiri Oviir, Gianni Pittella

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik