Procedure : 2011/2087(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0385/2011

Indgivne tekster :

A7-0385/2011

Forhandlinger :

PV 01/02/2012 - 18
CRE 01/02/2012 - 18

Afstemninger :

PV 02/02/2012 - 12.9
CRE 02/02/2012 - 12.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0025

BETÆNKNING     
PDF 368kWORD 259k
21. november 2011
PE 466.981v01-00 A7-0385/2011

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Santiago Fisas Ayxela

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension” (KOM(2011)0012),

–       der henviser til hvidbogen om idræt (KOM(2007)0391),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse "Bekæmpelse af korruption i EU" (KOM(2011)0308),

–       der henviser til de to konventer, som Europarådet har afholdt, henholdsvis den 19. august 1985 om tilskuervold og dårlig opførsel ved sportsbegivenheder, og den 19. august 1990 om anti-doping,

–       der henviser til sin beslutning af 5. juni 2003 om kvinder og sport(1),

–       der henviser til sin beslutning af 21. april 2004 om overholdelse af kernenormerne for arbejdskraften ved produktion af sportsartikler til De Olympiske Lege(2),

–       der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om doping inden for idræt(3),

–       der henviser til sin erklæring af 14. marts 2006 om bekæmpelse af racisme i forbindelse med fodbold(4),

–       der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer(5),

–       der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om professionel fodbolds fremtid i Europa(6),

–       der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om sportens rolle i forhold til uddannelse(7),

–       der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 med titlen "Hvidbog om idræt"(8),

–       der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(9),

–       der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om sikkerhed ved online-spil(10),

–       der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om Kommissionens femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken efter 2013(11),

–       der henviser til sin skriftlige erklæring nr. 62/2010 af 16. december 2010 om øget støtte fra EU til breddeidrætten,

–       der henviser til Rådets beslutning nr. 2010/37/EF af 27. november 2009 om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011),

–       der henviser til Rådets konklusioner af 18. november 2010 om sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion(12),

–       der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2010 om en ny strategi for beskæftigelse og vækst,

–       der henviser til Rådets beslutning af 1. juni 2011 om en EU-arbejdsplan for sport for 2011-2014(13),

–       der henviser til Punta de l’Este-erklæringen af december 1999 og til UNESCO's rundbordsmøde om traditionel sport og spil (TSG)(14), der omhandler anerkendelse af traditionel sport og spil som en del af en immateriel arv og et symbol på kulturel mangfoldighed,

–       der henviser til Domstolens og Rettens praksis og Kommissionens beslutninger på sportens område,

–       der henviser til det europæiske charter om kvinders rettigheder i sport (Jump in Olympia – stærke(re) kvinder gennem sport),

–       der henviser til “Charter for Action to stamp out LGBT discrimination in sport”,

–       der henviser til artikel 6, 19 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–       der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(15) af 11.-12. oktober 2011 og til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 26.-27. oktober 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension"(16),

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur og Uddannelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0385/2011),

A.     der henviser til, at sport bidrager til opnåelsen af EU’s strategiske målsætninger, idet sport bringer de grundlæggende pædagogiske og kulturelle værdier i fokus og er et middel til fremme af integration, så længe den henvender sig til alle borgere uafhængigt af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, nationalitet, sociale forhold eller seksuel orientering;

B.     der henviser til, at sportens særlige karakter bør have forrang, når Domstolen træffer afgørelser og Kommissionen beslutninger om spørgsmål vedrørende sport;

C.     der henviser til, at alle berørte parter, herunder politiske beslutningstagere, skal tage hensyn til sportens særtræk, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion;

D.     der henviser til, at sportens særtræk er et produkt af de samlede individuelle og essentielle aspekter af sporten, som derved adskiller sig fra alle andre erhvervssektorer, herunder økonomiske aktiviteter; der henviser til, at den ikke desto mindre bør være underkastet EU-lovgivningen i det omfang, det er passende og nødvendigt, og med behandling af hver sag for sig;

E.     der henviser til, at en EU-indsats inden for sport altid bør tage særlige hensyn til sportens egenart, med respekt for dens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aspekter;

F.     der henviser til, at sport er en EU-kompetence i henhold til Lissabontraktaten og har til formål at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, og at beskytte sportsudøveres fysiske og moralske integritet og øge de sundhedsmæssige, sociale, kulturelle og økonomiske fordele ved sport, hvilket kræver passende finansiel og politisk støtte;

G.     der henviser til, at sport yder et enormt bidrag til positive værdier som fairplay, respekt og social integration;

H.     der henviser til, at milliarder af mennesker verden over dyrker sportsgrene, der er opfundet, kodificeret og udbredt i Europa, og bemærker endvidere, at den moderne olympiske bevægelse blev skabt i Frankrig af Baron Pierre de Coubertin;

I.      der henviser til, at EU's idrætspolitik skal udvikles til at behandle og støtte målene og målsætningerne i både professionel sport og amatøridræt;

J.      der henviser til, at støtte og fremme af sport for personer med psykiske eller fysiske handicap bør være en prioritet i EU i betragtning af sportens vigtige rolle i social integration, offentlig sundhed og frivilligt arbejde på tværs af grænserne;

K.     der henviser til, at frivilligt arbejde er hjørnestenen i størsteparten af amatøridrætten i Europa;

L.     der henviser til, at de 35 millioner frivillige, amatøridrætsklubberne og de godgørende idrætssammenslutninger alle bidrager til at udvikle breddeidrætten og formidle sportsidealer;

M.    der henviser til, at sport er afgørende for sundhedstilstanden i det moderne samfund, og at den gennem sin rolle inden for formel og ikke-formel uddannelse udgør et vigtigt element i en uddannelse af høj kvalitet og bidrager til ældre borgeres personlige velvære;

N.     der henviser til, at fremme af fysisk aktivitet og sport medfører betydelige besparelser i de offentlige sundhedsudgifter;

O.     der henviser til, at en afgørende motiverende faktor bag inddragelsen af ​​borgerne i sport og fysisk aktivitet er at forbedre personlig sundhed og velvære;

P.     der henviser til, at brugen af doping er i strid med sportens værdier og udsætter sportsudøverne for alvorlige farer og fører til alvorlige og permanente helbredsskader;

Q.     der henviser til, at sport på højt niveau fremhæver visse centrale sportslige værdier og formidler disse værdier til samfundet i almindelighed og inspirerer til deltagelse i sport;

R.     der henviser til, at adskillige elitesportsudøvere står i en usikker situation, når de afslutter deres sportslige karriere,

S.     der henviser til, at det er vigtigt at forberede disse udøvere på et karriereskift ved at give dem mulighed for at modtage almen uddannelse eller erhvervsuddannelse sideløbende med deres idrætsuddannelse;

T.     der henviser til, at idrætsudøvernes grundlæggende rettigheder skal garanteres og beskyttes;

U.     der henviser til, at der kan finde verbale og fysiske voldshandlinger og diskrimination sted i forbindelse med sportskonkurrencer;

V.     der henviser til, at kvinders sportsudøvelse ikke er tilstrækkelig værdsat, og at kvinderne er underrepræsenteret i idrætsorganisationernes beslutningsorganer;

W.    der henviser til, at sportsaktiviteter kræver specifikke og passende faciliteter, udstyr og apparater, og at skolerne også bør have egnede faciliteter til at fremme fysisk træning;

X.     der henviser til, at idræt indtager en vigtig plads i den europæiske økonomi, for så vidt at den direkte eller indirekte repræsenterer 15 mio. arbejdspladser, dvs. 5,4 % af den erhvervsaktive befolkning samt en årlig merværdi på omkring 407 mia. euro, svarende til 3,65 % af det europæiske BNP, og at den økonomisk blomstrende sportssektor dermed bidrager til at nå målene i EU 2020-strategien;

Y.     der henviser til, at overtrædelsen af idrætsorganisationernes intellektuelle ejendomsret og den voldsomme stigning i digital piratkopiering, især direkte transmission af sportsbegivenheder uden tilladelse, bringer økonomien i hele sportssektoren i fare;

Z.     der henviser til, at sport på grund af modstandernes indbyrdes afhængighed og den konkurrencemæssige balance, der er nødvendig for at bevare usikkerheden om udfaldet, ikke fungerer som en typisk erhvervssektor;

AA.  der henviser til, at sport ikke opfører sig som en typisk økonomisk aktivitet som følge af dens særlige karakteristika og dens organisatoriske strukturer, som underbygges af forbund, der ikke fungerer som erhvervsvirksomheder, og at det er vigtigt at skelne mellem sportslige og kommercielle interesser;

AB.  der henviser til, at arbejdsmarkedsdialog i EU kan spille en vigtig rolle og derfor bør fremmes;

AC.  der henviser til, at sport spiller en vigtig rolle og skaber glæde for mange borgere, uanset om de er deltagere, fans eller tilskuere;

AD.  der henviser til, at større idrætsbegivenheder og sportsudøvelse har et stort potentiale, når det gælder om at øge udviklingen af turismen i EU, som kan sprede de værdier og principper, der er knyttet til sporten;

AE.   der henviser til, at EU’s idrætsmodel bygger på et forbund for hver idrætsgren og til, at de sportslige og finansielle solidaritetsmekanismer, såsom op- og nedrykningsprincippet, og åbne konkurrencer med deltagelse af både klubber og landshold, er organiseret på en selvstyrende, demokratisk og territorial basis med en pyramideformet struktur, der er resultatet af en lang, demokratisk tradition;

AF.   der henviser til, at åbenhed og demokratisk ansvarlighed i idrætsklubber kan forbedres ved inddragelse af fans i ejerskabet og ledelsesstrukturen for deres klubber;

AG.  der henviser til, at idrætsorganisationerne på græsrodsniveau spiller en central rolle i styrkelsen af ​​kulturen, fremme af social integration og styrkelsen af lokalsamfund;

AH.  der henviser til, at landsholdene spiller en vigtig rolle, og at internationale konkurrencer fortsat udgør en referencemodel, og at der bør træffes foranstaltninger imod tildeling af indfødsret af praktiske årsager;

AI.    der henviser til, at landsholdskonkurrencer i sig selv indebærer, at idrætsforbundene og klubberne kan drage nytte af udviklingen af idrætsudøvere fra deres eget land;

AJ.   der henviser til, at professionel idræt er sårbar over for og hårdt plaget af finansiel ustabilitet, og at det er de relevante forbunds ansvar at tilskynde klubberne til at vedtage en kultur præget af planlægning og fornuftig investering;

AK.  der henviser til, at internationale transfers kan være farlige for unge sportsfolk, da sportslig fiasko, familieopbrud og social marginalisering er nogle af de konsekvenser, der kan forekomme, når unge idrætsudøvere forlader hjemmet for tidligt;

AL.   der henviser til, at idrætsforbundene ikke råder over strukturelle eller retslige midler til effektivt at kunne bekæmpe aftalt spil;

AM. der henviser til, at spilletjenester på grund af deres særlige beskaffenhed hverken er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet (2006/123/EF) eller det nye forbrugerrettighedsdirektiv (som godkendtes af Europa-Parlamentet den 23. juni 2011);

AN.  der henviser til, at økonomisk støtte til breddeidrætten kun er sikret, hvis indehaverne af de nødvendige nationale spillicenser, som betaler skatter og afgifter og finansierer andre aktiviteter af offentlig interesse i medlemsstaterne, er forpligtede ved lov til at betale almennyttige afgifter og er effektivt beskyttede mod ulovlig konkurrence;

AO.  der henviser til, at regulering af spillernes agenter kræver en samordnet indsats mellem sportens styrende organer og offentlige myndigheder, således at effektive sanktioner kan pålægges agenter og/eller mellemmænd, der bryder reglerne;

AP.   der henviser til, at idrætten kan spille en rolle på forskellige områder for EU's eksterne forbindelser, bl.a. igennem diplomati;

Idrættens rolle i samfundet

1.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et formålsbestemt og ambitiøst budget for sportspolitik under den kommende FFR som følge af de offentlige sundhedsmæssige, sociale, kulturelle og økonomiske fordele, som idrætten indebærer;

2.      opfordrer medlemsstaterne til at drage omsorg for, at idræt sættes på skemaet på alle slags skoler, og understreger betydningen af at tilskynde til deltagelse i idræt på alle uddannelsesniveauer fra de tidligste skoleår frem, herunder på skoler, universiteter og i lokalsamfundene, der bør opfordres til at stille idrætsfaciliteter med passende udstyr til rådighed;

3.      opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastlægge klare retningslinjer for at integrere idræt og fysisk aktivitet i alle uddannelsesniveauer i alle medlemsstater;

4.      understreger betydningen af ​​uddannelse gennem sport og sportens potentiale for at hjælpe socialt udsatte unge tilbage på ret kurs, og anmoder medlemsstaterne, de nationale forbund, ligaerne og klubberne om at udvikle og støtte initiativer, der har dette for øje;

5.      opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte samarbejde mellem skoler og sportsklubber; mener, at Kommissionen i denne forbindelse bør gøre brug af sin koordinerende funktion i idrætten for at indsamle eksempler på bedste praksis fra medlemsstaterne og gøre dem tilgængelige i en central database for alle interesserede parter i hele Europa;

6.      anbefaler, at Kommissionen tilskynder til udøvelse af sport blandt ældre borgere, da det bidrager til at fremme social interaktion og godt helbred;

7.      understreger, at idræt på alle alderstrin er et betydeligt område med stort potentiale for at højne det generelle sundhedsniveau blandt europæerne og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fremme deres engagement til fordel for idrætten og fremme en sund livsstil ved fuld udnyttelse af idrættens muligheder, således at sundhedsudgifterne falder;

8.      opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til mere energisk at støtte sundhedssagkyndige i at fremme deltagelsen i idræt og til at undersøge, hvordan sygeforsikringsselskaber kan opstille incitamenter, der kan tilskynde til udøvelse af idrætsaktiviteter;

9.      understreger vigtigheden af ​​at gøre sporten tilgængelig for alle borgere i mange forskellige sammenhænge, både i skolen og på arbejdet, som en rekreativ aktivitet eller gennem klubber og foreninger;

10.    anerkender det arbejde, der er gjort af organisationer, der organiserer idrætsaktiviteter for personer med intellektuelle eller fysiske handicaps i EU; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til med hensigtsmæssig finansiering at fremme og udvikle idrætsaktiviteter og -konkurrencer for handicappede, især ved at sikre dem lige adgang til idræt og gratis idrætsfaciliteter, der er særligt indrettet efter deres behov;

11.    betoner, at sporten er en betydelig socialt integrerende kraft på mange områder, såsom borgernes engagement og opfattelsen af demokrati, fremme af godt helbred, byudvikling, social integration, arbejdsmarkedet, beskæftigelse og faglig og akademisk uddannelse;

12.    opfordrer medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner til at øge deres tilskud til organisationer, der gennem sport søger at integrere mennesker, der risikerer social udstødelse, eller der fremmer sport for fysisk eller psykisk handicappede;

13.    opfordrer medlemsstaterne til at gore idrætten til en permanent del af programmer og tjenester, der arbejder for reel integration af alle grupper, der er i fare for forskelsbehandling, og opfordrer idrætsorganisationerne til at indføre hensigtsmæssige træningsprogrammer for professionelle og frivillige for at forebygge og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling og racisme;

14.    fremhæver, at idræt foregår med et godt eksempel for samfundet og opfordrer indtrængende sportens styrende organer til at føre an i bekæmpelsen af institutionel forskelsbehandling;

15.    minder om, at kønsdiskrimination ikke bør forekomme i sport, og opfordrer til, at anvendelsen af det olympiske charter udvides til alle sportsbegivenheder, især de europæiske;

16.    opfordrer Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale styrende organer inden for idrættens verden til at forpligte sig til at bekæmpe homofobi og transfobi samt til at sørge for ordentlig gennemførelse af lovgivning og antidiskriminationspolitikker, navnlig for idrætsudøvere, der er lesbiske, bøsser, homoseksuelle og transpersoner;

17.    opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på betydningen af ​​fysisk træning af høj kvalitet for begge køn, og foreslår, at de udvikler de nødvendige strategier til at behandle dette spørgsmål;

18.    understreger, at sammensætningen af ​​idrætsorganisationernes besluttende organer skal afspejle deres årlige generalforsamlingers sammensætning såvel som kønsfordelingen blandt deres godkendte spillere, hvilket vil give mænd og kvinder lige adgang til administrative stillinger, inklusive på tværnationalt niveau;

19.    tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende betydningen af sport som et middel til at fremme fred, økonomisk vækst, interkulturel dialog, folkesundhed, integration og kvinders frigørelse;

20.    anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at opfordre Den Internationale Olympiske Komité til i det olympiske charter at indføre en regel, der forbyder alle demonstrationer eller politisk, religiøs eller racistisk propaganda ved sportsbegivenheder, og på samme tid sikre, at der ikke lægges politisk pres på kvinder for at få dem til at overtræde denne regel, og at den ikke omgås ved, at landene undlader at sende kvinder til konkurrencerne;

21.    opfordrer idrætsorganisationerne til yderligere at fremme kvindernes deltagelse i sport og i organisationernes styrende organer ved at garantere lige adgang til idrætsaktiviteter, især for kvinder og piger fra dårligt stillede miljøer, ved at fremme kvinders deltagelse i sport og give både mænds og kvinders idræt og resultater samme vægt og synlighed; tilskynder medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger, der vil gøre kvindelige idrætsudøvere i stand til at forlige deres familieliv med deres sportskarriere og til at fremme ligestilling mellem kønnene i de statslige idrætspolitikker; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af oplysninger og god praksis, hvad angår lige muligheder for begge køn inden for idrætten;

22.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte europæiske organisationer, der arbejder for fremme og gennemførelse af henstillingerne fra det europæiske charter om kvinders rettigheder inden for idrætten;

23.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i alle sportsrelaterede aktiviteter, med særligt fokus på: adgang til sport for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, kvinders adgang til beslutningsdygtige stillinger inden for sport og mediedækning af kvinder i sporten, og til at sikre, at idrætspolitik og idrætslovgivning baseres på ligestilling mellem kønnene;

24.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme europæisk forskning i kvindeidrættens særlige karakter, i grundene til, at kvinder og piger opgiver at dyrke sport, og i de vedvarende uligheder i kvinders adgang til sport;

25.    opfordrer til etablering af netværk for kvinder på sportsområdet med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og information;

26.    understreger, at forældres forbud mod at lade indvandrerpiger deltage i idræt og svømning i skolen ikke kan tolereres eller undskyldes med kulturelle og religiøse begrundelser;

27.    påpeger, at selv om mange piger dyrker idræt i barneårene, falder de fra i ungdomsårene; henviser i denne forbindelse til, at pigerne ifølge de foreliggende undersøgelser udsættes for et direkte eller indirekte pres fra jævnaldrende og familie til at blive mere feminin eller påtage sig ansvar, der udelukker fortsat deltagelse; opfordrer medlemsstaterne og de nationale styrende organer for sporten til at udvikle strategier til programmer og trænere til navnlig at støtte idrætsinteresserede piger i at udvikle deres identitet som idrætsudøvere;

28.    understreger nødvendigheden af at støtte kampen mod doping og samtidig respektere idrætsudøvernes individuelle frihedsrettigheder, under særlig hensynstagen til de yngste idrætsudøvere, via forebyggelse og oplysningskampagner; opfordrer medlemsstaterne til at behandle handel med dopingstoffer i sportsverdenen på samme måde som handel med illegale stoffer og at tilpasse deres nationale lovgivning derefter og dermed bidrage til øget EU-koordinering på dette område; opfordrer Det Internationale Antidopingagentur (WADA) til at indføre et brugervenligt opholdssted-administrationssystem, der er i overensstemmelse med EU-retten, og fremhæver, at der er brug for statistikker om brugen af doping og udeblivelse fra prøver for at kunne anlægge en særligt indrettet tilgang til dopingbekæmpelsen;

29.    mener, at EU's tiltrædelse af Europarådets konvention om antidoping er et nødvendigt skridt til at koordinere en mere ensartet implementering af WADA-kodeksen i medlemsstaterne;

30. går ind for større harmonisering af lovgivningen med henblik på at opnå et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen i kampen mod doping og andre former for manipulation med sportsbegivenheder;

31.    opfordrer medlemsstaterne til at behandle spørgsmålet om ludomani og beskyttelse af mindreårige mod risiciene ved hasardspil;

32.    går ind for at opstille klare regler for beskyttelsen af mindreårige i konkurrencesport og udvikle yderligere vitale beskyttelsesforanstaltninger i samråd med forbundene;

33.    understreger den afgørende betydning af parallel sports- og karriereuddannelse for unge idrætsudøvere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med samtlige relevante aktører at udarbejde retningslinjer for, hvordan det sikres, at unge idrætsudøvere er i stand til at gennemføre et normalt skoleforløb og/eller erhvervsrettede studier ud over deres sportstræning, under hensyntagen til bedste gældende praksis i de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at inddrage tidligere sportsfolks relevante erfaringer, når disse ønsker at starte en trænerkarriere, etablere studieretninger skræddersyet til eliteidrætsudøvere, som gerne vil tage en videregående uddannelse, eller ønsker at udnytte deres erfaring til gavn for idrætten generelt;

34.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle uddannelsesprogrammer, der er strukturerede til at lette kombinationen af ​​læring og uddannelse for professionelle idrætsudøvere;

35.    foreslår, at der etableres en referenceramme for kvalifikationer for trænere og træneruddannelse og at den indarbejdes i den europæiske referenceramme for kvalifikationer og programmer for livslang læring, for at fremme et videnbaseret samfund og udviklingen af ekspertise inden for trænerfaget for både amatører og professionelle;

36.    understreger den rolle, som trænere i udvikling og uddannelse af unge mennesker spiller, ikke bare i forhold til sportslige færdigheder, men også i forbindelse med livskompetencer; bemærker, at trænere kan vejlede unge i at udvikle en sund livsstil;

37.    opfordrer medlemsstaterne til i nært samarbejde med de relevante forbund at formene tilhængere adgang til stadioner, hvis de har udvist voldelig eller diskriminerende adfærd, og til at skabe en samordnet tilgang til indførelse og håndhævelse af straffende foranstaltninger mod dem, at arbejde tæt sammen om at sikre opretholdelsen af adgangsforbud til stadioner ved internationale kampe i andre medlemsstater end blot den, hvor forbuddet pålagdes, og til, under behørig respekt for individets frihed og rettigheder, at oprette en EU-database til deling af oplysninger og udvidelse af samarbejdet via et forbedret varslingssystem i forbindelse med højrisiko-kampe;

38.    er positivt stemt over for, at medlemsstaterne i samråd med de europæiske idrætsforbund udarbejder sikkerhedsmæssige mindstenormer for stadioner, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at spillere og fans er så sikre som muligt;

39.    påpeger, at når sport finder sted i naturen, skal der sikres en balance mellem sportens samfundsmæssige fordele og sundheden for miljøet dér, hvor det finder sted;

40.    understreger den potentielle betydning af sportsturisme på lokalt og nationalt niveau, og opfordrer medlemsstaterne til at bistå udviklingen af denne del af den økonomiske og kommercielle aktivitet;

Idrættens økonomiske dimension

41.    går ind for, at sportens særlige karakter bliver anerkendt inden for det indre marked og konkurrencelovgivningen, og gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at vedtage retningslinjer for anvendelsen af EU-lovgivningen på idrætsområdet for at afhjælpe den megen juridiske usikkerhed;

42.    konstaterer, at sponsorater udgør en vital finansiel livline og skaber mange muligheder inden for idrætten, med respekt for principperne for finansielt fair play;

43.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give frivillige aktiviteter i sport en høj status; gentager betydningen af frivillige i idrætten og betoner behovet for at etablere rammer for social anerkendelse og for at give de frivillige ordentlig oplæring, og går ind for udveksling af informationer og bedste praksis mellem medlemsstaterne i den hensigt at fremme frivilligt arbejde inden for idrætten og undersøge mulighederne for at opstille juridiske og skattemæssige rammer, der er gavnlige for idrætsforeningernes aktiviteter;

44.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et system til anerkendelse af kvalifikationer, som frivillige har erhvervet, og kvalifikationer, der kræves for at udøve regulerede sportsrelaterede erhverv;

45.    understreger, at gensidig anerkendelse af kurser og specialuddannelser som led i en samlet europæisk ramme for fagfolk, der arbejder som sagkyndige inden for sport, (f.eks. dommere og trænere) er af særlig betydning, da det på længere sigt vil bidrage til at øge konkurrenceevnen, hvilket igen vil gøre det muligt at undgå større indtægtstab;

46.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre højere uddannelser for sportsfolk og harmoniseret anerkendelse af deres sports- og uddannelsesmæssige kvalifikationer, for at øge den erhvervsmæssige mobilitet;

47.    opfordrer også medlemsstaterne til at forbedre strukturerne for tidligere sportsfolks tilbagevenden til arbejdsmarkedet og indslusning af dem i et karriereforløb, efter at deres sportskarriere er forbi;

48.    opfordrer medlemsstaterne til at overveje måder til at lette den finansielle byrde, der hviler på de lavest betalte professionelle sportsfolk, der har korte og ujævne karriereforløb; gentager, at professionelle sportsfolk, der er kategoriseret som atleter, og hvis indkomst fortrinsvist kommer fra sportsudøvelse, bør nyde de samme sociale sikringsrettigheder som arbejdstagere;

49.    anser arbejdsmarkedsdialog inden for sporten for et vigtigt redskab til at opnå en balance mellem grundlæggende rettigheder og arbejdstagerrettigheder for idrætsudøvere i kombination med sportens egenart;

50.    mener, at det for så vidt angår sportsindustriens økonomiske dimension, der er under stadig udvikling, er nødvendigt med omgående forbedringer af sportsrelaterede forhold på centrale områder som f.eks. den fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser, etableringsfrihed, anerkendelse af erhvervskvalifikationer, ophavsrettigheder samt regler for statsstøtte for at sikre, at sportsindustrien fuldt ud udnytter fordelene ved det indre marked;

51.    understreger, at kommerciel udnyttelse af de audiovisuelle rettigheder til idrætskonkurrencer på en centraliseret, eksklusiv og territorial basis er af fundamental betydning for at kunne sikre, at indtægterne fordeles retfærdigt mellem elitesporten og breddeidrætten;

52.    mener, at sportsbegivenheder, der anses for at være af betydelig samfundsmæssig interesse, bør gøres tilgængelige for det størst mulige publikum; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har taget skridtet, til at træffe foranstaltninger til at sikre, at mediestationer henhørende under deres jurisdiktion ikke sender sådanne begivenheder på monopolbasis;

53.    anerkender journalisters ret til at få adgang til og rapportere fra sportsarrangementer af offentlig interesse med henblik på at stå vagt om offentlighedens ret til at opnå og modtage uafhængige nyheder og information om sportsbegivenheder;

54.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte intellektuel ejendomsret, hvad angår sportsindhold, med behørig hensyntagen til offentlighedens ret til information;

55.    betragter sportsvæddemål som en form for kommerciel udnyttelse af konkurrencer, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at beskytte sportsvæddemål mod enhver form for uautoriseret brug, udbydere uden tilladelse og mistanke om aftalt spil, især ved at anerkende arrangørernes ejendomsret i forhold til konkurrencerne og garantere et betydeligt finansielt bidrag fra spiludbyderne til massedeltagelse og breddeidræt og ved at værne om konkurrencernes ukrænkelighed med særlig vægt på uddannelsen af sportsfolk; mener dog, at sådanne ejendomsrettigheder ikke bør indskrænke retten til korte uddrag som fastsat i direktiv 2007/65/EF (direktivet om audiovisuelle medier);

56.    gentager sin anmodning om, at Kommissionen udarbejder retningslinjer om statsstøtte, hvori det fastsættes, hvilken type offentlig støtte der er legitim med det formål at opfylde de sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige målsætninger på idrætsområdet;

57.    opfordrer medlemsstaterne til at tage effektive skridt til at bekæmpe korruption og fremme etik inden for sporten; anser det derfor for afgørende, at hvert land indfører konsekvente regler for finansielt tilsyn med sportsklubber;

58.    tilskynder idrætsforbundene til at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, bl.a. ved at fremlægge oplysninger, med henblik på en tilstrækkelig og effektiv tilgang til at imødegå aftalt spil og anden form for svig inden for sporten;

59.    opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til at sikre sportsstøtte fra lotterier;

60.    påpeger, at Kommissionens indførelse af satellitregnskaber i sportssektoren kommer på et særdeles belejligt tidspunkt, da det muliggør vurdering på nationalt plan af sportsrelaterede aktiviteter efter ensartede standarder og dermed gør det muligt at afsløre uregelmæssigheder, og det tilfører den europæiske økonomi og det indre marked merværdi;

61.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe praktiske foranstaltninger til at fremme udveksling af god praksis og fremme et tættere samarbejde med hensyn til tekniske aspekter og sportsrelateret forskning;

62.    mener, at de lokale og regionale myndigheders rolle for udviklingen af sportens europæiske dimension er afgørende, fordi der i deres institutionelle opgaver indgår at stille tjenester til rådighed for offentligheden på idrætsområdet og at støtte idrætsaktiviteter og de fornødne faciliteter finansielt;

63.    fastholder, at breddeidrætten bør have støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, hvilket vil gøre det muligt at investere i sportsinfrastruktur, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at forsyne EU med et særligt budgetprogram for sport, som det nu er muligt i henhold til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Idrættens organisering

64.    bemærker, at idrættens strukturer i Europa hviler på nationalitets- og territoriebaserede principper;

65.    fastholder sin opbakning til den europæiske idrætsmodel, i hvilken forbundene spiller en central rolle, og hvis grundlag udgøres af forskellige aktører, herunder tilhængere, spillere, klubber, ligaer, forbund og de frivillige, hvilket spiller en grundlæggende rolle for støtten til hele idrætsstrukturen;

66.    opfordrer til, at det overalt i EU gøres nemmere at blive idrætsfrivillig;

67.    betoner den vigtige rolle, som lokale organer spiller i fremme af breddeidræt i samfundet, og opfordrer disse organer til at gå aktivt ind i de europæiske fora for debat og dialog om sportsverdenen;

68.    minder om, at god forvaltningspraksis inden for sporten er en forudsætning for idrætsorganisationernes selvstyre og selvregulering i overensstemmelse med principperne om åbenhed, ansvarlighed og demokrati, og understreger behovet for en striks politik mod korruption i sporten; understreger behovet for passende repræsentation af alle interessenter i beslutningsprocessen;

69.    opfordrer medlemsstaterne og sportens styrende organer til aktivt at stimulere den sociale og demokratiske rolle, som udfyldes af de sportsfans, der støtter fairplay-principperne, ved at fremme disses inddragelse i ejerskabet og de styrende strukturer i deres sportsklubber og som vigtige interessehavere i sportens styrende organer;

70.    fastholder, at sportsklubberne bør give spillerne orlov, når de udvælges til landholdene, og anerkende deres bidrag til at gøre større landskampturneringer til en succes, hvilket kan omfatte forsikringsmekanismer, og understreger, at der ikke findes en ”mirakeltilgang”, der passer til alle sportsgrene;

71.    understreger, at træning for spillere på lokalt niveau og investeringer i sportsuddannelse er nødvendige tiltag for en bæredygtig udvikling inden for idrætsbevægelsen i EU og udbredelsen af dens positive indflydelse på individ og samfund; anser det derfor for nødvendigt at sikre, at sport på højt niveau ikke påvirker udviklingen af unge sportsfolk, amatøridræt og den essentielle rolle, som spilles af idrætsorganisationerne på græsrodsplan; indskærper behovet for ækvivalens og anerkendelse af diplomer og kvalifikationer inden for sporten;

72.    fastholder sin støtte til UEFA's regel om hjemmedyrkede spillere og anser denne for en model for andre professionelle ligaer i Europa; støtter sportens styrende organers yderligere bestræbelser på at stimulere træningen af unge spillere inden for rammerne af EU-lovgivningen og dermed styrke den konkurrencemæssige fordel inden for konkurrencerne og en sund udvikling af den europæiske sportsmodel;

73.    finder, at udviklingen af nye talenter er en af kerneaktiviteterne i en sportsklub, og at en alt for stor afhængighed af transfer af spillere kan være undergravende for sportens værdier;

74.    understreger vigtigheden af træningstillæg, idet de udgør en effektiv beskyttelsesmekanisme for ungdomsakademierne og sikrer et retfærdigt investeringsafkast;

75.    mener, at sportsagent-professionen bør være reguleret som værende en erhvervsaktivitet og underkastes en ordning om tilstrækkelige officielle kvalifikationer, og at sportsagenter med henblik på gennemsigtighed bør have skattedomicil på EU's område; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med idrætsforbundene, spillerforeningerne og agentsammenslutningerne at udarbejde og implementere et EU-tilladelses- og registreringssystem, der skal suppleres med en adfærdskodeks og en sanktionsmekanisme;

76.    foreslår, at idrætsforbundene opretter et ikke-offentligt europæisk register over sportsagenter, hvori disse opfører navnene på de spillere, som de repræsenterer, for dermed at beskytte sportsudøverne, navnlig personer under 18 år, i den hensigt at minimere risikoen for interessekonflikter; er af den opfattelse, at betalingen af agenthonorarer for transferer bør ske ved delbeløb i løbet af gyldighedsperioden for den kontrakt, som sportsudøveren har indgået som et resultat af transferen, idet fuld betaling afhænger af, at kontrakten opfyldes;

77.    opfordrer medlemsstaterne til at supplere de eksisterende reguleringsmæssige bestemmelser om spilleragenter/mellemled med afskrækkende sanktionsmidler og til at være konsekvent i håndhævelsen af disse sanktioner;

78.    opfordrer sportens styrende organer til at øge gennemsigtigheden, hvad angår spilleragenternes aktiviteter, og til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder om at udrydde korruption;

79.    glæder sig over den undersøgelse, der er foretaget på Kommissionens anmodning, af den økonomiske og juridiske virkning af spillertransferer; finder også, at de skridt, som idrætsforbundene tager for at gøre internationale transferer mere gennemsigtige, skal nyde opbakning;

80.    er af den opfattelse, at de systemer, som sportens styrende organer har etableret for at skabe mere gennemsigtighed omkring international transfer af spillere, udgør et skridt i den rigtige retning, idet de tjener som et godt eksempel og har til formål at sikre idrætsturneringernes ukrænkelighed;

81.    udtrykker klart sin støtte til licenssystemer og til finansiel fairplay, idet disse tiltag tilskynder klubberne til at konkurrere i overensstemmelse med deres reelle finansielle kapacitet;

82.    finder, at disse foranstaltninger hjælper til med at forbedre styringen, genskaber en langsigtet finansiel stabilitet og bæredygtighed hos klubberne og bidrager til finansiel rimelighed i europæiske turneringer, og anmoder derfor Kommissionen om at anerkende, at sådanne regler er i overensstemmelse med EU-retten;

83.    glæder sig over idrætsforbundenes indsats for at forbyde ejerskab af mere end én sportsklub, der deltager i samme turnering; er af den opfattelse, at det bør være forbudt for spiludbydere at have styrende andel i et organ, der arrangerer eller deltager i turneringer, og at det bør være forbudt for organer, der arrangerer eller deltager i turneringer, at have styrende andel i et foretagende, der udbyder væddemål om begivenheder, som de arrangerer eller deltager i;

84.    opfordrer medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at forebygge og straffe illegale aktiviteter, der påvirker idrættens ukrænkelighed, og til at gøre sådanne aktiviteter til strafferetsovertrædelser, navnlig hvis de er tilknyttet væddemål, hvorved forstås, at de omfatter overlagt og svigagtig manipulation af resultater af sportsturneringer eller faser heraf med henblik på at opnå en fordel, der ikke udelukkende er baseret på normal sportspraksis eller den hermed forbundne uvished;

85.    opfordrer indtrængende idrætsforbundene til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at beskytte sportens ukrænkelighed;

86.    opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for den uigennemskuelighed, der omgiver transferer og aftalt spil, som meddelt i dens antikorruptionsstrategi for EU, ved at opstille minimumsregler for definitionen af kriminelle handlinger på dette område;

87.    er dybt bekymret over de alvorlige ulovlige aktiviteter, der finder sted inden for sporten, f.eks. hvidvaskning af penge, og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde om at håndtere disse spørgsmål og sikre større gennemsigtighed vedrørende de finansielle transaktioner, der finder sted som led i spillertransferer og spilleragenters virksomhed;

88.    fastholder, at det er af essentiel betydning, at der udvikles instrumenter til at fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder, sportsmyndigheder og totalisatorer i forbindelse med sager om svig inden for sport, og at der kan overvejes et samarbejde med Europol og Eurojust;

89.    anerkender sportsdomstolenes legitimitet til løsning af sportslige tvister, for så vidt at de overholder borgernes ret til retfærdig rettergang; opfordrer Den Internationale Sportsdomstol (CAS) til at tage EU’s lovbestemmelser i betragtning i forbindelse med bilæggelse af sportstvister, der opstår inden for EU;

90.    opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at fremlægge forslag, der skal udvirke en bedre forståelse af sportens specifikke behov og praktiske tiltag til at imødekomme disse, under fuld hensyntagen til bestemmelserne i artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

91.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande om spørgsmål som international spillertransfer, udnyttelse af mindreårige spillere, aftalt spil og ulovlige væddemål; understreger også behovet for at intensivere det internationale samarbejde om at fremme sporten i udviklingslandene;

92.    ser frem til resultaterne af de systemer, der er oprettet til at overvåge gennemsigtigheden og finansielt fairplay og til at bekæmpe korruption og menneskehandel; understreger nødvendigheden af, at systemet overholder EU-lovgivningen og reglerne for databeskyttelse; opfordrer sportens styrende organer til at sammenkæde data fra TMS (FIFA's Transfer Matching System) med andre antikorruptionssystemer for at opnå en mere effektiv overvågning som led i bekæmpelsen af aftalt spil;

93.    fremhæver behovet for at skride ind over for uautoriserede spiloperatører med hjemsted i og uden for EU, idet sådanne er i stand til at omgå systemer for overvågning af svig inden for sporten;

94.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for alt samarbejde med tredjelande at fremme den globale respekt for de olympiske regler og bestemmelser;

95.    anmoder klubberne om at respektere lovgivningen om immigration, når de skriver kontrakt med unge fra tredjelande, og at sikre sig, at alle kontraktbetingelser er i overensstemmelse med gældende ret; opfordrer til, at unge idrætsudøvere får mulighed for at vende tilbage til deres hjemlande under betryggende forhold, såfremt de ønsker det, navnlig hvis de ikke får gang i karrieren; indskærper i denne forbindelse, at det er af essentiel betydning, at den relevante lovgivning håndhæves;

96.    understreger behovet for at styrke beskyttelsen af mindreårige i forbindelse med international transfer; er af den opfattelse, at internationale transferer er potentielt farlige for unge idrætsudøvere, som er ekstremt sårbare, idet de er flyttet fra deres familie og hjemland i en ung alder og derfor bør have løbende opmærksomhed fra sportsorganisationerne;

97.    opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fremme den absolutte frihed, som både mænd og kvinder har, til at udøve enhver form for idræt, på trods af de regler og krav, der pålægges kvinder med begrundelse i kulturelle, traditionelle, historiske eller religiøse faktorer i samfundet;

Europæisk identitet gennem sport

98.    opfordrer Kommissionen til at udvide de eksisterende programmer til fremme af sport som et instrument i dens udviklingspolitik og til at iværksætte nye initiativer på dette område;

99.    opfordrer Kommissionen til:

–    at organisere en årlig "europæisk idrætsdag" til fremme af amatøridrættens og den professionelle sports sociale og kulturelle rolle og af sportens gavnlige virkninger for folkesundheden;

–    at støtte udnævnelsen af en "europæisk idrætshovedstad" hvert år, under ledelse af ACES (Sammenslutningen af Europæiske Idrætshovedstæder), ledsaget af den nødvendige kontrol og finansielle støtte;

–    at støtte lokale, traditionelle, oprindelige idrætsgrene som en del af den rige kulturelle og historiske mangfoldighed i EU og som udtryk for mottoet "Forenet i mangfoldighed" ved at øge bevidstheden om disse idrætsgrene, bl.a. gennem fremstød til fordel for et europæisk idrætslandkort og europæiske idrætstræf;

–    at etablere et mobilitetsprogram og relevante foranstaltninger for unge amatøridrætsfolk og trænere for at give dem mulighed for at lære nye træningsmetoder, etablere bedste praksis og udvikle europæiske værdier gennem sport, såsom fairplay, respekt og social inddragelse samt for at fremme interkulturel dialog;

–    at bidrage til at muliggøre et mobilitetsprogram for udveksling af idrætstrænere;

–    at samarbejde med medlemsstaterne og idrætsorganisationerne om at beskytte breddeidrættens grundlæggende ukrænkelighed;

–    at støtte medlemsstaternes arbejde vedrørende dataindsamling og forskning med henblik på udveksling af bedste praksis;

100.  foreslår, at der skal flages med EU-flaget ved større internationale idrætsbegivenheder, og foreslår idrætsforbundene, at de også overvejer ideen om, at flaget forekommer på de dragter, som bæres af medlemsstaternes idrætsudøvere, ved siden af det nationale flag; understreger, at det bør være helt frivilligt og bero på medlemsstaternes og idrætsorganisationernes afgørelse, hvorvidt de vil benytte sig af ovennævnte mulighed;

o

o   o

101.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til de europæiske, internationale og nationale sportsforbund.

(1)

EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 605.

(2)

EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 757.

(3)

EUT C 33 E af 09.2.2006, s. 590.

(4)

EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 143.

(5)

EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 292.

(6)

EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 232.

(7)

EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 131.

(8)

EUT C 271 E af 12.11.2009, s. 51.

(9)

EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16.

(10)

EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 30.

(11)

P7_TA(2011)0316.

(12)

EUT C 326 af 3.12.2010, s. 5.

(13)

EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(14)

Astana, Kasakhstan, den 5.-6. november 2006.

(15)

CdR 66/2011 fin.

(16)

CESE 1594/2011 – SOC /413.


BEGRUNDELSE

Artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillægger EU nye kompetencer inden for sport, tilskynder Unionen til at bidrage til fremme af sport og fastsætter, at EU's handlinger skal være rettet mod at udvikle sportens europæiske dimension.

Meddelelsen fra Kommissionen er det første politiske dokument, der er udarbejdet på sportsområdet efter, at Lissabontraktaten trådte i kraft og dermed gav EU et mandat til at støtte, koordinere og supplere de politiske foranstaltninger vedrørende sport, der træffes af medlemsstaterne.

I sidste valgperiode udarbejdede Europa-Parlamentet med henblik på at afspejle betydningen heraf flere relaterede beslutningsforslag, nemlig "Professionel fodbolds fremtid i Europa"(1), "Sportens rolle i forhold til uddannelse"(2) og "Hvidbog om idræt"(3) (gennemført af Kommissionen i 2007).

-     Hvorfor sport er vigtigt for samfundet

Sporten udgør i sig selv et væsentligt socialt gode og har stor almennyttig betydning. For mange er den en af de vigtigste fritidsaktiviteter, hvad enten de selv deltager eller bare følger med i sportsbegivenheder. Når det er bedst, kan sport samle folk uanset race, baggrund, trosretning eller økonomisk status. Sporten fremmer EU-borgernes aktive deltagelse i samfundet og hjælper dermed til at skabe en følelse af social inddragelse.

-     Styrkelse af sundheden gennem sport

Fysisk aktivitet er en af de vigtigste sundhedsfaktorer i det moderne samfund. Manglen på fysisk aktivitet har skadelige virkninger på EU-borgernes sundhed, idet den blandt andet fører til øget risiko for overvægt, fedme og alvorlige sygdomme. Et yderligere aspekt af disse negative følger er, at denne mangel på motion belaster medlemsstaternes sundhedsbudgetter og deres økonomi generelt.

-     Doping, vold og intolerance

Doping er stadig en alvorlig trussel mod sporten. Mange berørte parter opfordrer til en mere aktiv EU-indsats i kampen mod doping, f.eks. ved, i den udstrækning EU’s kompetencer på dette område giver mulighed for det, at tilslutte sig Europarådets konvention om antidoping.

Tilskuervold og -optøjer er stadig et fænomen, der gør sig gældende i hele Europa, og der er behov for en europæisk strategi, der omfatter foranstaltninger til reducering af de hermed forbundne risici.

-     Sporten og økonomien

Sporten er en stor og hurtigt voksende økonomisk sektor, der yder et betydeligt bidrag til vækst og jobskabelse, og hvis merværdi og indvirkning på beskæftigelsen overstiger de gennemsnitlige vækstrater. En bæredygtig finansiering af sporten er imidlertid et spørgsmål, der skal undersøges nærmere.

-     Sportens organisering

God forvaltningspraksis inden for sporten er en forudsætning for at kunne tackle udfordringerne vedrørende sporten og EU's regler. Disse udfordringer omfatter: den frie bevægelighed for borgere, sportsfolks nationalitet, transfer af spillere (lovligheden af disse handlinger og gennemsigtigheden af de finansielle strømme er hyppigt tilbagevendende problemer), ukrænkeligheden af sportskonkurrencer og EU-dækkende arbejdsmarkedsdialog i sportssektoren.

Kommissionens meddelelse:

Den 18. januar vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension. I denne meddelelse fastslås Kommissionens idéer med hensyn til foranstaltninger på EU-plan inden for sport. Den foreslår konkrete handlinger for Kommissionen og/eller medlemsstaterne inden for tre overordnede kapitler: sportens sociale rolle, sportens økonomiske dimension og organiseringen af sporten.

Hovedbudskaberne i Kommissionens meddelelse:

-    indkredser centrale udfordringer i forbindelse med sport (f.eks. doping blandt amatøridrætsfolk, vold knyttet til sportsbegivenheder)

-    respekterer idrætsorganisationernes uafhængighed og anerkender medlemsstaternes beføjelser vedrørende organisering af sport

-    erklærer ikke desto mindre, at foranstaltninger på EU-plan vedrørende organisering af sport kan frembringe betydelig merværdi

-    afslutter hvert kapitel med en liste over mulige opfølgningshandlinger for Kommissionen og medlemsstaterne

-    anerkender kompleksiteten af forslagene vedrørende sport

-    foreslår, at de uformelle samarbejdsstrukturer mellem medlemsstaterne videreføres med henblik på at sikre en fortsat udveksling af god praksis og udbredelse af resultaterne.

Meddelelsen fastslår, at EU-foranstaltningerne bidrager til de overordnede mål i EU 2020-strategien ved at forbedre beskæftigelsesmulighederne og mobiliteten i forbindelse med foranstaltninger, der fremmer social integration inden for og gennem idræt, uddannelse og træning samt ved hjælp af EU's retningslinjer for fysisk aktivitet.

De foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, har til formål at skabe debat mellem de berørte parter, bekæmpe problemer inden for sport og fremme sektorens udvikling. Sportsudøvere, idrætsorganisationer og borgere forventes at kunne drage fordel af de planer, der følger af EU's nye rolle i henhold til Lissabontraktaten med hensyn til at støtte og koordinere det idrætspolitiske område i medlemsstaterne.

For tiden yder Kommissionen støtte til projekter og netværk inden for sporten, enten ved hjælp af idrætsspecifikke tilskyndelsesforanstaltninger – herunder især de forberedende foranstaltninger inden for sport – eller ved hjælp af eksisterende programmer på forskellige relevante områder. Det drejer sig blandt andet om livslang læring, folkesundhed, unge, medborgerskab, forskning og teknologisk udvikling, social inddragelse, kampen mod racisme og miljøbeskyttelse.

Ordførerens bemærkninger og udfordringer for fremtiden:

Om værdien af sport

-    Ordføreren er overbevist om, at sporten i kraft af sin uddannelsesmæssige og kulturelle værdi kan bidrage til de strategiske mål for Den Europæiske Union.

-    Sport er et middel til integration, da den er åben for alle borgere uanset køn, etnicitet, religion, alder, nationalitet og social status.

-    Ordføreren erkender, at udøvelse af sport blandt kvinder ikke er tilstrækkeligt værdsat, og at kvinder er underrepræsenteret i idrætsorganisationernes besluttende organer.

-    Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til at tage tidligere sportsudøveres erfaring i betragtning, når disse ønsker at træde ind i trænerprofessionen, og at fastsætte specifikke veje for sportsudøvere, der vælger at forfølge de videregående uddannelser, og sørge for vejledere til at følge dem.

-    Frivillige er med til at sikre, at mange sportsbegivenheder gennemføres gnidningsløst. Ordføreren vil gerne understrege betydningen af deres bidrag.

Om håndtering af de store spørgsmål

-    Ordføreren er af den opfattelse, at fremme af de sundhedsmæssige fordele af sport bør være medlemsstaternes ansvar. På EU-plan bør der fokuseres på større emner som doping, menneskehandel, mobilitet blandt sportsudøverne, racisme og vold i sport.

-    Der bør gøres alt for at forhindre kriminelle aktiviteter, der udgør en trussel for sporten, f.eks. hvidvaskning af penge, aftalte kampe, menneskehandel og udnyttelse af mindreårige.

-    Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til at forbyde adgang til stadion for fans, der har udvist voldelig eller diskriminerende adfærd, og foreslår, at der oprettes et europæisk register over de personer, der er blevet forment adgang til stadion.

Om god forvaltning

-    Standarder for sportsforvaltning gennem udveksling af god praksis bør fremmes.

-    Medlemsstaternes lovgivninger om salg af medierettigheder bør harmoniseres for at undgå en situation, som kun de store foreninger kan drage fordel af.

-    Ordføreren anerkender betydningen af en retfærdig fordeling af indtægter mellem idrætsforeninger af forskellige størrelser og mellem professionel sport og amatøridræt.

-    Ligeledes fremhæves betydningen af uddannelsesstøtte, da det er en effektiv beskyttelsesmekanisme til træningscentre og et rimeligt afkast på investeringen.

Om sportskonkurrencers retfærdighed

-    Sportsbegivenheders ukrænkelighed er vigtig. Medlemsstaterne bør vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at sporten beskyttes mod enhver utilbørlig indflydelse, såsom væddemål eller aftalt spil.

-    Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til at gøre alle former for anslag mod konkurrencernes ukrænkelighed strafbar.

-    Retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer er afgørende for at beskytte sportsudøveres integritet.

-    Idrætsorganisationerne har ikke de strukturelle og retslige midler til at handle effektivt mod aftalt spil.

-    Ordføreren støtter licensordninger og finansiel fairplay.

-    Ordføreren anerkender sportsdomstolenes beføjelser til at løse tvister inden for sport og opfordrer derfor til oprettelsen af en europæisk afdeling under Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Om budgettet

-    Der skal gøres overvejelser om behørig budgetdækning af sporten, således at den forberedende foranstaltning kan overgå til et specifikt program beregnet til denne nye kompetence.

Om muligheder og beskæftigelse

-    Medlemsstaternes uddannelsesprogrammer bør koordineres på en sådan måde, at unge sportsudøvere kan kombinere uddannelse med sportstræning.

-    Der bør være kurser, som giver unge mennesker, der ønsker at forfølge en sportskarriere, mulighed for at kombinere dette med uddannelse.

-    Idrætten bør fremmes i skolerne, da den har mange fordele, såsom nedbrydning af sociale barrierer og integration af marginaliserede grupper.

-    Sport har potentialet til at bidrage til jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Om turisme

-    Der skal indkredses synergier mellem sport og turisme, navnlig gennem opgradering af kollektive infrastrukturer.

-    Ordføreren bemærker, at store begivenheder og sport giver enorme muligheder for at udnytte potentialet for udvikling af turismen i Europa.

Om traditionelle sportsgrene og spil

-    Ordføreren er overbevist om, at vi skal bevare de lokale, traditionelle sportsgrene, da disse er en del af vores kulturarv og styrker følelsen af europæisk medborgerskab. Dette er et ægte symbol på kulturel mangfoldighed i vores samfund.

-    Ordføreren bemærker, at nogle traditionelle spil og sportsgrene allerede er forsvundet, og at dem, der endnu består, er i overhængende fare for at forsvinde.

-    Ordføreren opfordrer Kommissionen til at udarbejde et europæisk kort over oprindelige sportsgrene og til at støtte deres udbredelse.

Europæisk identitet gennem sport

-    Ordføreren opfordrer Kommissionen til at organisere en årlig "europæisk idrætsdag" til at øge det offentlige kendskab til fordelene ved idræt.

-    Mulige initiativer omfatter konferencer og debatter om sport, rabat på sportsudstyr i butikker og fremme af en sund livsstil.

-    Ordføreren opfordrer Kommissionen til at støtte den årlige udpegning af en "europæisk hovedstad for sport" under ledelse af ACES med økonomisk støtte og den nødvendige kontrol.

-    Ordføreren foreslår, at det europæiske flag skal veje ved større sportsbegivenheder inden for EU og foreslår, at det skal sidde på medlemsstaternes sportsudøveres trøjer.

Træning og mobilitet inden for sport

-    Understreger, at træning af spillere på lokalt plan er nødvendig for en bæredygtig udvikling af sporten i Europa.

-    Ordføreren foreslår, at der oprettes et mobilitetsprogram for unge sportsudøvere, der har til formål at give sportsfolk mulighed for at træne med udenlandske hold.

-    Studerende og skoleelever på sportshold ville være berettiget til at deltage i disse udvekslinger. De studerende vil få mulighed for at lære nye træningsmetoder og udvikle deres europæiske bevidsthed. Programmet ville forbedre den interkulturelle dialog.

Om samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

-    Ordføreren opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje spørgsmål som transfer af internationale spillere, udnyttelse af mindreårige spillere, piratvirksomhed og ulovlige væddemål i samarbejde med tredjelande.

-    Sportsklubber bør være forpligtet til at overholde lovgivningen om indvandring, når de rekrutterer unge fra tredjelande. Dette vil sikre, at sportsfolk bliver behandlet godt, indtil de vender tilbage til deres hjemland.

Om sportsagenter

-    Ordføreren mener, at sportsagenter ligesom alle andre former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed bør være omfattet af et krav om minimumskvalifikationer udstedt af en institution for videregående uddannelse. Deres skattedomicil bør også være inden for EU's område.

-    Ordføreren foreslår oprettelsen af et register over europæiske spilleragenter, hvor navne på de sportsudøvere, som agenterne arbejder med, og deres løn vil blive opført.

(1)

Vedtagne tekster , P6_TA(2007) 0100.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007) 0503.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008) 0198.


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (23.9.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Burkhard Balz

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (2008/2250(INI),

–   der henviser til, at sport ud over at være et socialt og kulturelt fænomen er en dynamisk økonomisk sektor, som kan frembringe betydelige direkte indtægter og indirekte økonomisk udbytte og således vil kunne bidrage til EU 2020-strategien,

–   der henviser til, at sport ikke opfører sig som en typisk økonomisk aktivitet som følge af dens særlige karakteristika og dens organisatoriske strukturer, som underbygges af forbund, der ikke fungerer som erhvervsvirksomheder, og at det er vigtigt at skelne mellem sportslige og kommercielle interesser,

   der henviser til, at sportsstævner i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, og at trusler mod sportens ukrænkelighed, som f.eks. aftalt spil, ikke kan imødegås af de enkelte medlemsstater alene, men kræver samarbejde og en koordineret indsats fra EU-medlemsstaternes side,

1.  glæder sig over artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som for første gang giver EU et retsgrundlag for aktiviteter på sportsområdet og dermed også for et finansielt støtteprogram på EU-plan;

2.  anerkender sportsbegivenheders betydning for den europæiske integrationsproces; mener, at muligheden for at overvære eller følge sportsbegivenheder på tv og radio eller via internettet er med til at styrke de kulturelle bånd mellem borgerne i Europa;

3.  påpeger, at sport opfylder mange vigtige opgaver, ikke kun i samfundet, som f.eks. fremme af frivilligt engagement, integration og sundhed, men også som en kilde til jobskabelse og skat og en innovativ drivkraft inden for økonomi og vækst; påpeger endvidere, at den empiriske økonomiske analyse af denne sektor på europæisk plan er af altafgørende betydning, men at der er brug for yderligere bestræbelser for at skabe en hensigtsmæssig platform af troværdige og sammenlignelige data; gentager sin opfordring til at sørge for omfattende statistisk anerkendelse af den socialøkonomiske sektor;

4.  mener, at Eurostat hurtigt bør tilvejebringe disse statistikker i samarbejde med de relevante nationale myndigheder, mens internationale organer fuldt ud bør inddrages i processen i lighed med andre økonomiske aktører og organer, f.eks. tv-selskaber og Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område;

5.  påpeger desuden, at frivilligt arbejde – ud over at opstille et moralsk eksempel til efterfølgelse og være et udslag af solidaritet – også kan være til økonomisk gavn for medlemsstaterne, og at det herudover fremmer jobskabelse og fører til øget beskæftigelse;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende sportsarrangørers ret til kompensation fra spiludbydere, som bruger de pågældende konkurrencer til at foretage deres egne kommercielle operationer, og til at støtte sportsinstansers kamp for at beskytte sportens ukrænkelighed; mener imidlertid ikke, at dette bør gælde offentlige spiludbydere, som støtter sporten i overensstemmelse med deres chartre;

7.  opfordrer til, at der foretages en analyse af europæiske sportsklubbers økonomiske situation under henvisning til, at det bliver mere og mere almindeligt, især inden for fodbold, at klubberne har betydelige gældsproblemer;

8.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte etableringen af en struktur for permanent udveksling af bedste praksis og samordning mellem medlemsstaterne, civilsamfundet og andre aktører med henblik på at skabe synergier mellem store begivenheder og alle vigtige initiativer, der tager sigte på at fremme økonomisk vækst i forbindelse med sportsaktiviteter; anfører imidlertid, at harmoniseringen af de nationale politikker på EU-plan ikke er målet for EU’s politikker;

9.  beklager tilfældene af korruption og aftalt spil inden for sport, som skader sportens ukrænkelighed for tilhængerne og truer det økonomiske bidrag, der kommer fra sporten; opfordrer derfor til, at der med henblik på beskyttelse af ukrænkelighed og fair play inden for sport, jf. artikel 6, 83 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, indføres effektive samarbejdsforanstaltninger på EU-plan mellem arrangører af sportsbegivenheder, onlinespiludbydere og offentlige myndigheder med det formål at fremme uddannelse af spillere og koordinere bekæmpelsen af svig og korruption inden for sporten ved at udveksle oplysninger og ekspertise og ved at anvende en fælles definition af lovovertrædelser og sanktioner – herunder strafferetlige sanktioner – på svig inden for sport;

10. anmoder Kommissionen om at skabe klarhed om anvendelsen af reglerne for statsstøtte for så vidt angår offentlig støtte til sport for at skabe retssikkerhed for medlemsstaterne, når der er tale om at fremme almenhedens interesse gennem finansiering af breddeidrætten;

11. påpeger, at der er behov for en mere dybtgående og omfattende analyse af bæredygtig økonomisk udvikling inden for sport, og at en del af transferbeløbene bør tilbagebetales til idrætsklubberne på græsrodsniveau, hvilket er en nødvendighed, hvis sporten skal gøres mere bæredygtig og retfærdig;

12. minder om, at indtægterne på sportsområdet normalt anvendes til finansiering af begivenheder og konkurrencer, deltagende organisationer, opbygningen og vedligeholdelsen af infrastruktur og fremme af ungdoms- og amatørsport samt breddeidræt; påpeger derfor, at det er nødvendigt, at organisatorerne selv har ret til at markedsføre deres begivenheder på en gennemsigtig måde i overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler; påpeger, at sportsskoler spiller en vigtig rolle, og at det er nødvendigt at sikre deres langsigtede levedygtighed og succes gennem passende beskyttelse;

13. anerkender forbindelsen mellem sportens økonomiske værdi og beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille hensigtsmæssig beskyttelse til rådighed for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at onlinevæddemål er en form for kommerciel udnyttelse af sportsbegivenheder, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag, der skal sikre et rimeligt afkast til sporten og beskytte ukrænkeligheden og udviklingen af breddeidrætten;

14. minder om, at EU i overensstemmelse med artikel 165 i TEUF er forpligtet til at fremme retfærdighed og integritet inden for sport; mener derfor, at EU bør indføre et strukturelt samarbejde på europæisk plan for at koordinere bekæmpelsen af svig og korruption inden for sporten;

15. støtter enhver form for selvregulering inden for sportssektoren, som tager sigte på at styrke ansvarlighed, gennemsigtighed og økonomisk stabilitet; finder det af central betydning for forordningens troværdighed, at der indføres et effektivt kontrolsystem og en passende kombination af sanktioner og incitamenter som led i en harmoniseret europæisk ordning, der vil gøre det muligt at afsløre diverse former for korruption (bestikkelse og de skadelige virkninger, som sportsvæddemål har på sportens retfærdige karakter); opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for på grundlag af artikel 114 i TEUF at træffe foranstaltninger, der sikrer, at der findes harmoniserede bestemmelser om en forsvarlig økonomisk forvaltning af europæiske professionelle sportsklubber;

16. understreger, at gensidig anerkendelse af kurser og specialuddannelser som led i en samlet europæisk ramme for fagfolk, der arbejder som sagkyndige inden for sport, (f.eks. dommere og trænere) er af særlig betydning, da det på længere sigt vil bidrage til at øge konkurrenceevnen, hvilket igen vil gøre det muligt at undgå større indtægtstab;

17. mener, at det vil være ønskværdigt og berettiget at fortsætte brugen af incitamenter på sportsområdet inden for den næste flerårige finansielle ramme, enten som led i et selvstændigt EU-sportsprogram eller som et delprogram;

18. påpeger, at Kommissionens indførelse af satellitregnskaber i sportssektoren kommer på et særdeles belejligt tidspunkt, da det muliggør vurdering på nationalt plan af sportsrelaterede aktiviteter efter ensartede standarder og dermed gør det muligt at afsløre uregelmæssigheder, og det tilfører den europæiske økonomi og det indre marked merværdi;

19. opfordrer til udarbejdelse og gennemførelse af interne bestemmelser vedrørende det høje gældsniveau inden for professionel sport for at imødegå årsagerne hertil; mener, at de pågældende bestemmelser bør udspringe af forslag, som sportsinstanser over hele Europa har fremsat i fælles forståelse, således at der kan skabes en sammenhængende ramme for hele kontinentet;

20. opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til afhjælpning af de mangler og uoverensstemmelser i lovgivningen vedrørende sportsagenters – i sagens natur grænseoverskridende – virksomhed, der blev belyst i den uafhængige undersøgelse, som blev udarbejdet for Kommissionen i 2009.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Udo Bullmann, Pascal Canfin, George Sabin Cutaş, Rachida Dati, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Othmar Karas, Wolf Klinz, Philippe Lamberts, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Ivari Padar, Olle Schmidt, Marianne Thyssen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pervenche Berès, David Casa, Herbert Dorfmann, Saïd El Khadraoui, Sari Essayah, Mojca Kleva, Thomas Mann, Gianni Pittella, Andreas Schwab


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (14.9.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Sophie Auconie

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til, at artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægger EU den opgave ”at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet”,

1.  understreger, at idræt udgør et vigtigt element for folkesundheden og er en afgørende faktor for nedbringelse af de offentlige sundhedsudgifter; gentager, at de positive virkninger af regelmæssig fysisk aktivitet omfatter forebyggelse af en række sundhedsproblemer såsom fedme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft og osteoporose; understreger, at sport og fysisk aktivitet kan spille en terapeutisk rolle ved at styrke selvværdet, forbedre den fysiske selvopfattelse, udvikle de sociale færdigheder og bidrage til en positiv mental sundhed og trivsel; beklager det pres, der nogle gange lægges på børn og unge, der deltager i idrætsaktiviteter; bemærker, at der i betragtning af, at EU's befolkning ældes, bør lægges særlig vægt på den positive indvirkning, som fysisk aktivitet kan have på de ældres helbred;

2.  anmoder medlemsstaterne om at tildele fysisk aktivitet fra en meget tidlig alder en vigtig rolle i de nationale undervisningsprogrammer i betragtning af, at hvert syvende barn i EU i øjeblikket er overvægtigt eller lider af fedme; opfordrer Rådet til at udarbejde en henstilling i overensstemmelse med EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, som EU's sportsministre vedtog i 2008; anmoder medlemsstaterne om at tilskynde virksomhederne til at arrangere idrætsaktiviteter for deres ansatte;

3.  understreger, at den frivillige indsats i idrætsorganisationerne er et værdifuldt arbejde, der gavner folkesundheden; mener, at EU bør støtte dette arbejde mere effektivt end hidtil;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at erkende forskellen mellem amatøridræt og professionel sport og til at fremme en stærk, græsrodsbaseret og mere deltagerorienteret "idræt for alle"-model for fysisk aktivitet, der inkluderer mennesker med handicap, og gøre den til en central del af deres folkesundhedsstrategier;

5.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til ikke kun at benytte sig af private idrætsanlæg, da en sådan tilgang kan føre til uligheder, men til også at sikre en bred og lige adgang til offentlige idrætsanlæg og til at udveksle bedste praksis desangående;

6.  understreger, at sporten og de nationale, europæiske og internationale organisationer, som forvalter og styrer den, kan yde et værdifuldt bidrag til opnåelsen af de langsigtede strategiske mål for EU, der er fastlagt i EU 2020-strategien, og derigennem skabe nye perspektiver for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

7.  mener, at EU bør spille en mere aktiv rolle i forsvaret af idrættens ukrænkelighed, som idrætsorganisationerne ikke kan klare alene, og at samarbejdet mellem medlemsstaternes idrætsorganisationer også bør fremmes for at sikre regelmæssige udvekslinger af afprøvede og gennemtestede metoder og udbredelse af information om de opnåede resultater;

8.  mener, at de lokale og regionale myndigheders rolle for udviklingen af sportens europæiske dimension er afgørende, fordi det indgår i deres institutionelle opgaver at stille tjenester til rådighed for offentligheden på idrætsområdet og at støtte idrætsaktiviteter og de fornødne faciliteter finansielt;

9.  mener, at doping udgør en alvorlig sundhedsrisiko for både professionelle og amatøratleter; mener, at kampen mod doping i dag lider under manglende sammenhæng og koordination mellem medlemsstaterne og aktørerne; opfordrer til udveksling af information og bedste praksis mellem nationale forvaltninger, antidoping-organisationer og laboratorier; påpeger i denne forbindelse, at EU ifølge artikel 165 i TEUF skal sørge for at beskytte idrætsudøvernes fysiske og moralske integritet;

10. slår til lyd for EU's tilslutning til Europarådets konvention om antidoping;

11. anmoder Kommissionen om at undersøge, om der er behov for et direktiv om sportsfødevarer med et højt energiindhold for at kunne give forbrugerne en tilfredsstillende grad af information, især med henvisning til antidopingreglerne; anmoder Kommissionen om at udarbejde en strategi til forebyggelse af doping specielt rettet mod unge idrætsfolk;

12. opfordrer til, at handel med dopingstoffer defineres som en strafbar handling, og at der fastlægges sanktioner herimod;

13. opfordrer til et systematisk samarbejde på EU-plan til beskyttelse af idrættens ukrænkelighed og renhed i overensstemmelse med artikel 6, 83 og 165 i TEUF, med det formål at koordinere bekæmpelsen af svindel og korruption i idrætten og af doping, med behørig respekt for Det Internationale Antidopingagenturs regler og funktionsmåde;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til mere energisk at støtte sundhedssagkyndige med at fremme deltagelsen i idræt og til at undersøge, hvordan sygeforsikringsselskaber kan komme med incitamenter, der kan tilskynde til udøvelse af idrætsaktiviteter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Sergio Berlato, Milan Cabrnoch, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Anne Delvaux, Edite Estrela, Julie Girling, Françoise Grossetête, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Mario Pirillo, Pavel Poc, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Marisa Matias, James Nicholson, Alojz Peterle, Michail Tremopoulos, Anna Záborská, Andrea Zanoni


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (27.9.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Eija-Riitta Korhola

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at sporten er en dynamisk vækstsektor og udgør et konkret redskab til opnåelse af social samhørighed, og at den på det sociale og økonomiske plan spiller en særdeles vigtig rolle i EU og dets regioner, hvor den kan yde et væsentligt bidrag til lokal udvikling af båre infrastrukturer og økonomien og udgøre en betydelig turistattraktion;

B.  der henviser til, at spilletjenester på grund af deres særlige beskaffenhed hverken er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet (2006/123/EF) eller det nye forbrugerrettighedsdirektiv (som godkendtes af Europa-Parlamentet den 23. juni 2011);

C. der henviser til, at økonomisk støtte til breddeidrætten kun er sikret, hvis indehaverne af de nødvendige nationale spillicenser, som betaler skatter og afgifter og finansierer andre aktiviteter af offentlig interesse i medlemsstaterne, er forpligtede ved lov til at betale almennyttige afgifter og er effektivt beskyttede mod ulovlig konkurrence;

D. der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en reel trussel mod finansieringen af europæisk sport på lang sigt;

1.  glæder sig over Kommissionens undersøgelse af, hvilke konsekvenser det indre marked har for finansieringen af breddeidrætten, og går ind for, at forskellen mellem "rige" og "fattige" sportsgrene udlignes ved hjælp af økonomiske solidaritetsmekanismer; opfordrer til udvikling af en europæisk dimension for sportens ukrænkelighed med hovedvægt på bekæmpelsen af aftalt spil;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et system til anerkendelse af kvalifikationer, som frivillige har erhvervet, og kvalifikationer, der kræves for at udøve regulerede sportsrelaterede erhverv;

3.  mener, at det for så vidt angår sportsindustriens økonomiske dimension, der er under stadig udvikling, er nødvendigt med omgående forbedringer af sportsrelaterede forhold på centrale områder som f.eks. den fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser, etableringsfrihed, anerkendelse af erhvervskvalifikationer, ophavsrettigheder samt regler for statsstøtte for at sikre, at sportsindustrien fuldt ud udnytter fordelene ved det indre marked;

4.  efterlyser større anerkendelse af sportens bidrag til de overordnede mål i EU 2020-strategien i lyset af sportssektorens store potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt nye jobs og i betragtning af dens positive indflydelse på social integration og almen og faglig uddannelse samt folkesundhed og aktiv aldring;

5.  fastholder, at retten til at udstede eksklusive rettigheder til lotterispil og andre talspil forsat skal tilhøre medlemsstaterne, da sportens paraplyorganisationer i EU anser bidragene fra de nationale lotterier til finansiering af sporten og navnlig breddeidrætten for at være uundværlige;

6.  opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til at sikre sportsstøtte fra lotterier;

7.  anbefaler, at medlemsstaterne og sportsforbundene, hvor dette ikke allerede er tilfældet, indfører kollektivt salg af medierettigheder, hvis forenelighed med EU-retten er blevet anerkendt af Kommissionen ved flere lejligheder;

8.  anerkender medlemsstaternes ret til at fastlægge sanktionsforanstaltninger med henblik på at bekæmpe ulovligt onlinespil; efterlyser et lovgivningsmæssigt princip, ifølge hvilket et spilselskab kun kan drive virksomhed (eller søge om den nødvendige nationale licens) i en medlemsstat, hvis det ikke overtræder loven i nogen anden medlemsstat;

9.  understreger vigtigheden af undervisning inden for sport, og opfordrer sportsorganisationer og spiludbydere til at tage initiativ til at undervise sportsfolk i god praksis, hvad angår sportsvæddemål;

10. glæder sig over indførelsen af begrebet finansiel fairplay i europæisk fodbold, og betragter dette som et betydeligt fremskridt i retning mod at opnå finansiel stabilitet og forebygge unfair konkurrence i sportsverdenen;

11. udtrykker bekymring over, at sportsbegivenheder transmitteres på offentlige steder på kanaler, der sender i en medlemsstat, som de ikke har retransmissionsrettigheder i;

12. understreger, at der på et mere og mere konkurrencepræget globalt sportsmarked må sørges for tilstrækkelig overvågning og behørig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med medier, varemærker, kommerciel kommunikation m.m.; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at beskytte sportsorganisationers ophavsrettigheder for at skabe lige vilkår i EU under hensyntagen til ytrings- og pressefriheden og til at tage hensyn til den betydning, indtægterne herfra har for finansieringen af breddeidrætten, da disse sætter professionelle klubber i stand til at gå ind i velgørenhedsarbejde til fordel for lokalsamfundene og breddeidrætten;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivets artikel 20, stk. 2, og en korrekt håndhævelse fra de nationale myndigheders og domstoles side af de nationale bestemmelser, hvormed denne regel om ikke-forskelsbehandling gennemføres i medlemsstaternes retssystemer, i forbindelse med grænseoverskridende salg af billetter til sportsbegivenheder;

14. støtter Kommissionens tiltag til at gennemføre en undersøgelse af de økonomiske og juridiske aspekter af transfer af spillere samt følgerne heraf for sportskonkurrencer og navnlig for politikken for oplæring af unge spillere i klubberne;

15. minder om, at EU i medfør af artikel 165 i TEUF er forpligtet til at fremme retfærdighed og beskytte sportens ukrænkelighed; er derfor af den opfattelse, at Unionen bør etablere et strukturelt samarbejde på EU-plan med henblik på at koordinere kampen mod svindel og korruption inden for sportsverdenen; opfordrer derudover Kommissionen til at undersøge, hvorvidt det er ønskværdigt at have en retsakt, der med hjemmel i artikel 114 i TEUF har til formål at sikre harmoniserede regler om sund økonomisk forvaltning for professionelle sportsklubber i EU;

16. mener, at de europæiske borgere og navnlig unge bør informeres bedre om de sportsprogrammer, projekter, stipendier og træningsmuligheder, der er til rådighed; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og sportsorganisationerne til at styrke lettilgængelige oplysningsmekanismer, der hjælper folk til at få fuldt udbytte af de muligheder, fællesskabsprogrammerne på det indre marked indeholder;

17. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for, at bedrageriske manipulationer med resultater med henblik på at opnå økonomiske eller andre fordele forbydes ved at gøre enhver trussel mod konkurrencers ukrænkelighed, herunder konkurrencer forbundet med væddemål, til en strafbar handling;

18. mener, at en af de centrale metoder til at sikre en dynamisk, god og sund levemåde for de europæiske forbrugere og borgere er at sikre, at borgerne deltager aktivt i sundhedsfremmende idræt og rekreative aktiviteter overalt i Europa, især for så vidt angår børn, da fedme og andre sundhedsrelaterede sygdomme tager til i de yngre aldersgrupper; opfordrer Kommissionen til at tildele flere helbredsrelaterede incitamenter og midler til projekter, navnlig projekter omfattende grænseoverskridende sportsaktiviteter;

19. opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed over den etablerede EU-ret på sportsområdet ved hjælp af retningslinjer og til at lægge meddelelsen om sport til grund herfor;

20. opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med alle europæiske professionelle sportsorganisationer om håndtering af problemer, der opstår på grund af forskelle medlemsstaterne imellem vedrørende ansættelseskontrakter, (f.eks. minimumsalderen for undertegnelse af en ansættelseskontrakt), arbejdsvilkår og lønordninger for professionelle sportsfolk, samt regler vedrørende statsstøtte og konkurrenceregler for sport på professionelt plan (f.eks. et maksimumsantal for, hvor mange spillere der må anvendes i alle konkurrencer i hele sæsonen, transfervinduer osv.).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Mikael Gustafsson, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Toine Manders, Phil Prendergast, Mitro Repo, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Frank Engel, Marielle Gallo, Anna Hedh, María Irigoyen Pérez, Othmar Karas, Constance Le Grip, Antonyia Parvanova, Sylvana Rapti, Olle Schmidt, Kyriacos Triantaphyllides, Anja Weisgerber


UDTALELSE fra Retsudvalget (11.10.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Toine Manders

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

A. der henviser til, at de værdier, der er knyttet til sport, udsættes for et alt for stort kommercielt pres og det i en situation med juridisk usikkerhed, f.eks. aftalt spil;

B.  der henviser til, at overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en reel trussel mod finansieringen af europæisk sport på lang sigt;

C. der henviser til, at det kun er sportens økonomiske dimension, der er underlagt EU-retten, og at de regler, der er knyttet til organisering af sportskonkurrencer, skal forblive uden for EU-rettens anvendelsesområde;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at beskytte sportsorganisationers intellektuelle ejendomsrettigheder;

2.  henstiller til medlemsstaterne og sportsforbundene, hvor det ikke allerede er tilfældet, at indføre centraliseret salg af medierettigheder, hvis forenelighed med EU-retten er blevet anerkendt af Kommissionen ved flere lejligheder;

3.  udtrykker bekymring over, at sportsbegivenheder transmitteres på offentlige steder på kanaler, der sender i en medlemsstat, som de ikke har retransmissionsrettigheder i;

4.  gentager sit standpunkt om, at væddemål om sport er en form for kommerciel udnyttelse af sportskonkurrencer, og mener, at medlemsstaterne som én metode til at støtte professionel sport og amatørsport kunne beskytte sportskonkurrencer mod enhver ikke-godkendt kommerciel udnyttelse, navnlig gennem anerkendelse af sportslige organers ejendomsret til de konkurrencer, de organiserer;

5.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med arrangører af sportsbegivenheder og spiludbydere at tackle bedrageriske manipulation af sportsresultater med henblik på at opnå økonomiske eller andre fordele ved at gøre enhver trussel mod konkurrencers ukrænkelighed, herunder konkurrencer forbundet med væddemål, til en strafbar handling;

6.  understreger, at det er nødvendigt at træne spillere på lokalt plan for at sikre en varig udvikling af europæisk sport; opfordrer Kommissionen til at anerkende lovligheden af foranstaltninger, der skaber mulighed for at fremme lokalt trænede spillere;

7.  udtrykker klart sin støtte til licensordninger og finansielt fairplay; anser sådanne foranstaltninger for at være forholdsmæssigt afpassede;

8.  opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed over den etablerede EU-ret på sportsområdet ved hjælp af retningslinjer og til at lægge meddelelsen om sport til grund herfor;

9.  anerkender den ekspertise og legitimitet, som specialiserede sportsdomstole har til at løse tvister på sportsområdet, for så vidt som de respekterer borgernes ret til en retfærdig rettergang;

10. mener, at der bør fastlægges et minimumsniveau for fodboldagenters kvalifikationer, og at gennemsigtighed bør sikres ved hjælp af et register over agenter, der også indeholder en liste over alle de sportsudøvere, hver enkelt agent repræsenterer, samt den løn, de modtager;

11. opfordrer Kommissionen til at fremkomme med forslag til, at arrangører af sportskonkurrencer modtager en rimelig del af indtægterne fra spilselskaberne, når deres konkurrencer er genstand for spil, med det formål at beskytte ukrænkeligheden af breddeidrætten og bidrage til udvikling af samme;

12. opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med alle europæiske professionelle sportsorganisationer om håndtering af problemer, der opstår på grund af forskelle medlemsstaterne imellem vedrørende ansættelseskontrakter, (f.eks. minimumsalderen for undertegnelse af en ansættelseskontrakt), arbejdsvilkår og lønordninger for professionelle sportsfolk, samt regler vedrørende statsstøtte og konkurrenceregler for sport på professionelt plan (f.eks. et maksimumsantal for, hvor mange spillere der må anvendes i alle konkurrencer i hele sæsonen, transfervinduer osv.).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.10.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Sajjad Karim, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Diana Wallis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Kurt Lechner, Toine Manders, Paulo Rangel

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Pablo Zalba Bidegain


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (3.10.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Emine Bozkurt

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender sportens særegenhed, men understreger, at sportsregler til hver en tid skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen og især med chartret om grundlæggende rettigheder; fremhæver behovet for gennemsigtighed og ansvarlighed i sportsverdenens ledelsesstrukturer; opfordrer sportens styrende organer til at anlægge en nul-tolerancepolitik over for korruption, indføre etiske kodekser baseret på moralsk integritet og et ægte engagement i fair konkurrence, oprette uafhængige enheder for interne undersøgelser og etablere et tæt samarbejde med de retshåndhævende myndigheder;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde en definition af svig inden for sport i strafferetten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en harmoniseret tilgang til bekæmpelsen af korruption inden for sporten; understreger behovet for, at alle former for korruption i sportsverdenen er omfattet af antikorruptionspakken;

3.  påpeger, at såvel aftalt spil i sportskonkurrencer som ulovligt spil og falske sponsorater med skattesvig for øje er et alvorligt fænomen i Europa og en form for forbrydelse, som typisk giver store afkast og, i visse medlemsstater, uforholdsmæssigt milde domme og lave afsløringsprocenter, ligesom den ofte går hånd i hånd med specialiserede kriminelle organisationers aktiviteter såsom hvidvaskning af penge, narkotikahandel og menneskehandel;

4.  opfordrer sportens styrende organer til nøje at undersøge selskaber, der arbejder som underleverandører ved organisering af kampe, inden der bevilges tilladelser; opfordrer de styrende organer til at etablere et effektivt redskab til overvågning af kampe; opfordrer Europol til at arbejde med fælles efterforskningshold og til at samarbejde med Eurojust omkring korruption inden for sporten; understreger behovet for at intensivere samarbejdet med tredjelande om bekæmpelsen af aftalt spil;

5.  ser frem til resultaterne af FIFA's Transfer Matching System (TMS), især hvad angår gennemsigtighed, finansielt fair play og bekæmpelse af korruption og menneskehandel; understreger nødvendigheden af, at systemet overholder EU-lovgivningen og reglerne for databeskyttelse; opfordrer sportens styrende organer til at sammenkæde data fra TMS med andre antikorruptionssystemer for at opnå en mere effektiv overvågning som led i bekæmpelsen af aftalt spil;

6.  indskærper, at mindreårige til enhver tid skal beskyttes; opfordrer sportens styrende organer til at foretage en nøje gennemgang af hvert enkelt tilfælde, hvor der gøres undtagelse fra forbuddet mod transfer af mindreårige, og til at begrænse antallet af sådanne undtagelser til det absolutte minimum;

7.  opfordrer sportens styrende organer til at udforme et registreringssystem for spilleragenter ledsaget af en adfærdskodeks og en sanktionsmekanisme; understreger behovet for en professionalisering af erhvervet som spilleragent i form af certificering eller lignende;

8.  understreger nødvendigheden af en bindende aftale mellem sportens styrende organer og spilleselskaberne om overvågning af kampe og bekæmpelse af svig inden for sporten; opfordrer spilleselskaberne til at påtage sig ansvaret for at holde sportssektoren fri for svig og til at samarbejde med sportens styrende organer herom;

9.  fremhæver behovet for at skride ind over for uautoriserede spiloperatører med hjemsted i og uden for EU, idet sådanne er i stand til at omgå systemer for overvågning af svig inden for sporten;

10. indskærper, at kampen mod doping bør være i fuld overensstemmelse med EU-retten, især med chartret om grundlæggende rettigheder, lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred samt arbejdsmarkedslovgivningen; opfordrer Det Internationale Antidopingagentur (WADA) til at indføre et brugervenligt opholdssted-administrationssystem i tråd med EU-retten; understreger behovet for relevante statistikker på området; påpeger, at det er vigtigere at straffe brugen af doping end udeblivelse fra dopingtests; opfordrer sportsverdenen til at fremme en sportsmentalitet, der lægger vægt på mentalt og fysisk velvære frem for kun at fokusere på præstationer, idet dette i visse tilfælde kan medføre alvorlige former for afhængighed af stoffer og præstationsfremmende midler;

11. påpeger, at fysisk aktivitet er en essentiel del af en sund og hensigtsmæssig livsstil, herunder en uafhængig tilværelse for personer med handicap, og bør suppleres med en afbalanceret kost; påpeger, at sport derudover er en værdifuld måde at bekæmpe marginalisering og social udstødelse på;

12. opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres indsats mod vold i forbindelse med sportsbegivenheder, især hvor dette omfatter transport af organiserede fangrupper mellem medlemsstaterne; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at give tilskyndelse til udveksling af informationer og god praksis, så det gøres nemmere at forebygge voldsepisoder både inden og uden for sportsanlægget;

13. beklager, at Kommissionen i sin meddelelse om sport ikke er tilstrækkelig opmærksom på kampen mod forskelsbehandling; tilslutter sig synspunktet om, at EU-lovgivningen om ikke-forskelsbehandling, der forbyder alle former for forskelsbehandling, finder anvendelse på såvel professionel sport og amatøridræt i EU, og opfordrer alle medlemsstaterne og Kommissionen til at sørge for en effektiv gennemførelse og implementering af direktiv 2000/78/EF og 2000/43/EF;

14. anser sportsklubber og stadioner for at være professionelle sportsudøveres arbejdsplads, således at enhver form for forskelsbehandling må betragtes som forskelsbehandling på arbejdspladsen; opfordrer sportsverdenens fagorganisationer og klubber til at iværksætte kampagner til at imødegå alle former for forskelsbehandling, racisme og fremmedhad forud og under deltagelse i sportsaktiviteter såvel som under og efter sportsbegivenheder, inden for eller uden for sportsanlæggene; opfordrer til offentliggørelse af årlige rapporter om fremskridt inden for dette område; opfordrer til minimumssanktioner og kontraktbestemmelser vedrørende forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med denne proces;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Sonia Alfano, Alexander Alvaro, Roberta Angelilli, Vilija Blinkevičiūtė, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Carlos Coelho, Rosario Crocetta, Tanja Fajon, Hélène Flautre, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Salvatore Iacolino, Lívia Járóka, Juan Fernando López Aguilar, Monica Luisa Macovei, Clemente Mastella, Véronique Mathieu, Louis Michel, Jan Mulder, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Valdemar Tomaševski, Kyriacos Triantaphyllides, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Anna Maria Corazza Bildt, Cornelis de Jong, Ioan Enciu, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Jean Lambert, Mariya Nedelcheva, Hubert Pirker, Debora Serracchiani, Gianni Vattimo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Anna Rosbach


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (23.9.2011)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om sportens europæiske dimension

(2011/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Joanna Senyszyn

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 der henviser til sin beslutning af 21. april 2004 om produktion af sportsartikler til De Olympiske Lege(1),

 der henviser til sin beslutning af 5. juni 2003 om kvinder og sport(2),

 der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer(3),

 der henviser til det europæiske charter om kvinders rettigheder i sport (Jump in Olympia – stærke(re) kvinder gennem sport),

 der henviser til ”Charter for Action to stamp out LGBT discrimination in sport”,

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt de relevante interessenter, idrætsorganisationer og -forbund til at sikre kvinder og mænd lige adgang til passende, alderssvarende og økonomisk overkommelige idrætsaktiviteter og til at udvikle muligheder for idrætsudøvelse og programmer til fremme af både deltagelse i og vedvarende interesse for idræt, navnlig for piger og kvinder, der er dårligt stillede, for at styrke den sociale inklusion og sikre ligebehandling af kvindelige idrætsudøvere, for så vidt angår udstyr, skemalægning af kampe, træningstidspunkter og trænerbistand;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt de relevante interessenter og idrætsorganisationer og -forbund til at sikre ligebehandling for så vidt angår medlemskab af beslutningsdygtige organer i idrættens verden og adgang til stillinger som trænere og administratorer i idrætsorganisationerne;

3.  opfordrer medlemsstaterne og de nationale idrætsforbund til at sikre ens præmier for mænd og kvinder, som udøver konkurrenceidræt på højt plan, samt sikre ens trænings- og forberedelsesbetingelser, herunder medicinsk bistand, samt lige adgang til konkurrencer, velfærdsgoder og passende reintegrationsordninger efter afslutningen på deres idrætskarrierer;

4.  opfordrer Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale styrende organer inden for idrættens verden til at forpligte sig til at bekæmpe homofobi og transfobi samt til at sørge for ordentlig gennemførelse af lovgivning og antidiskriminationspolitikker, navnlig for idrætsudøvere, der er lesbiske, bøsser, homoseksuelle og transpersoner;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage integration af kønsaspektet i alle idrætsrelaterede aktiviteter, navnlig politikformulering, planlægningsprocesser, budgetprocedurer og udvikling af menneskelige ressourcer, skabe en dybere forståelse af de forhindringer, kvinder og piger kan møde i forbindelse med at få adgang til, deltage i og drage nytte af sport, og opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre en afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i alle beslutningsorganer på idrætsområdet;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje integrerede idrætsprogrammer for at udfordre og gøre op med fejlagtige opfattelser af kvinders evner, bidrage til at mindske forskelsbehandling og kønsstereotyper og udvide opfattelsen af kvinders rolle;

7.  opfordrer til etablering af netværk for kvinder på sportsområdet med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og information;

8.  påpeger navnlig, at inddragelse af piger i idrætsaktiviteter sammen med drenge kan bidrage til at få bugt med fordomme og stereotyper, som ofte bidrager til, at kvinder og piger bliver socialt sårbare;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå konkrete foranstaltninger og udarbejde programmer med henblik på at sikre, at medierne tilbyder sportsdækning, som er afbalanceret, undgår kønsdiskrimination og bekæmper stereotyper vedrørende kvinder og sport, og opfordrer de nationale idrætsorganisationer og -myndigheder til at forpligte sig til at føre løbende tilsyn med fremskridtene på dette område;

10.  gentager sin opfordring til Eurostat om at udarbejde indikatorer og statistikker vedrørende mænd og kvinders deltagelse i idræt;

11.  er af den opfattelse, at topidrætskvinder er en positiv identifikationsmodel for unge; understreger derfor betydningen af mediernes rolle med henblik på at øge disse idrætskvinders synlighed;

12.  anmoder Kommissionen om at støtte og fremme europæisk forskning, som undersøger den fortsatte tilstedeværelse af uligheder mellem kønnene inden for idræt og årsagerne til, at kvinder afbryder deres idrætskarrierer; understreger, at anerkendelse af og økonomisk støtte til idrætsforbund og -institutioner bør være afhængig af overholdelse af ligestilling på alle idrættens områder og niveauer;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kendskabet til betydningen af en grundig idrætsundervisning, som er tilpasset aldersklassen og børnevenlig for piger og drenge allerede fra den tidlige børnehavealder, og foreslår derfor, at der udarbejdes passende strategier og retningslinjer;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme partnerskaber med højere uddannelsesinstitutioner med henblik på at sikre, at kønsaspektet integreret i uddannelsen af idrætssagkyndige, navnlig idrætslærere, set i lyset af den nøglerolle som lærere spiller i oplysningen af forældre og elever i forbindelse med bekæmpelse af kønsstereotyper;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt for at styrke og dermed sikre, at kønnene blandes ved idrætsudøvelse i skoleregi og i forbindelse med offentlige idrætsfaciliteter;

16.  understreger, at forældres forbud mod at lade indvandrerpiger deltage i idræt og svømning i skolen ikke kan tolereres og undskyldes med kulturelle og religiøse begrundelser;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde retningslinjer for en kombineret idrætstræning og generel idrætsundervisning, der inddrager kønsaspektet;

18.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fremme den absolutte frihed, som både mænd og kvinder har, til at udøve enhver form for idræt, på trods af de regler og krav, der pålægges kvinder med begrundelse i kulturelle, traditionelle, historiske eller religiøse faktorer i samfundet;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme kønsbudgettering, dvs. lige finansiering af idrætsklubber/landshold for kvinder og mænd, således at ingen udelukkes af finansielle årsager;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde særlige foranstaltninger, der sigter mod at sikre, at kvinder og mænd ikke bliver nødt til at opgive deres idrætskarrierer, fordi det viser sig umuligt at forene familieliv og et liv som professionel idrætsudøver, samt til at tilbyde træning og rådgivning særligt til kvindelige idrætsudøvere med henblik på at gøre det lettere for dem at vende tilbage til arbejdslivet, navnlig efter barsels- og forældreorlov;

21.  foreslår i denne forbindelse, at det kunne overvejes at organisere oplysningskampagner rette mod børnehaver og skoler, hvor tidligere kvindelige og mandlige topidrætsfolk præsenteres som forbilleder for at vække og bevare børn og unges interesse for idræt;

22.  tilskynder til etablering af pasningsmuligheder for små børn i forbindelse med idrætsanlæg og motionscentre, så mødre og fædre med små børn kan sikres lige adgang til idrætsfaciliteter;

23.  opfordrer Kommissionen til at støtte tværnationale projekter, som fremmer kurser, der inddrager kønsaspektet, for ledere, trænere, dommere og medier for at styrke kvinders muligheder for at arbejde i de forskellige nødvendige funktioner i idrætsverdenen;

24.  opfordrer Kommissionen til at oprette et udvekslingsprogram for kvindelige idrætsudøvere samt øge mængden af stipendier samt trænings- og beskæftigelsesmuligheder for kvindelige idrætsudøvere, trænere og andre kvindelige fagfolk på dette område; opfordrer Kommissionen til at udarbejde faglige standarder for idrætsområdet, som omfatter en samlet beskrivelse af nuværende og eventuelle fremtidige sektorspecifikke kvalifikationer;

25.  påpeger, at mange piger dyrker idræt, mens de er yngre, men opgiver det i løbet af ungdommen, og henviser i denne forbindelse til undersøgelser, som viser, at piger af jævnaldrende og familien åbenlyst eller diskret presses til at gøre sig mere ”feminine” eller påtage sig ansvar, som bevirker, at de ikke kan forsætte med at dyrke idræt; opfordrer medlemsstaterne og nationale idrætsorganer til at udvikle strategier til programmer og trænere til navnlig at støtte idrætsinteresserede piger, så de kan udvikle en identitet som idrætsudøver;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille den samme grad af støtte til rådighed for mandlige og kvindelige idrætsudøvere og medfinansiere projekter gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for at støtte sportsinfrastruktur, der er tilpasset kvinders behov, og gennem Den Europæiske Socialfond (ESF) for at støtte udviklingen af kvinders færdigheder og beskæftigelsesegnethed i idrætssektoren, herunder til stillinger i ledelsen og på højeste niveau i indflydelsesrige idrætsorganer og -forbund, såsom Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) og Den Internationale Olympiske Komité (IOC);

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere økonomisk støtte til idrætsforbund og -organisationer, som gøres afhængig af et krav om overholdelse af ligestillingsprincipperne på alle områder og niveauer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

15.9.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Andrea Češková, Tadeusz Cymański, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Nicole Kiil-Nielsen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Constance Le Grip, Barbara Matera, Elisabeth Morin-Chartier, Siiri Oviir, Antonyia Parvanova, Raül Romeva i Rueda, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Jill Evans, Christa Klaß, Kartika Tamara Liotard, Mariya Nedelcheva, Katarína Neveďalová, Norica Nicolai, Antigoni Papadopoulou, Joanna Senyszyn

(1)

EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 757.

(2)

EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 605.

(3)

EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 292.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.11.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Magdi Cristiano Allam, Zoltán Bagó, Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Cătălin Sorin Ivan, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marco Scurria, Joanna Senyszyn, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, Sampo Terho, Helga Trüpel, Gianni Vattimo, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Liam Aylward, Heinz K. Becker, Ivo Belet, Timothy Kirkhope, Hans-Peter Martin, Georgios Papanikolaou

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Pablo Zalba Bidegain

Seneste opdatering: 1. december 2011Juridisk meddelelse