BETÆNKNING om forbindelserne mellem EU og Kina

20.12.2012 - (2012/2137(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Bastiaan Belder

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forbindelserne mellem EU og Kina

(2012/2137(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til, at der oprettedes diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina i maj 1975,

–   der henviser til, at det primære retlige grundlag for forbindelserne med Kina er aftalen om handel og økonomisk samarbejde mellem EF og Kina[1], der blev undertegnet i maj 1985, og som dækker de økonomiske og handelsmæssige forbindelser og samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina,

–   der henviser til, at der har været ført forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale siden 2007,

–   der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev lanceret i 2003,

–   der henviser til den strukturerede politiske dialog EU-Kina, der formelt blev indledt i 1994, og til den strategiske dialog på højt plan om strategiske og udenrigspolitiske spørgsmål, der blev indledt i 2010,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2006 til Rådet og Europa-Parlamentet: "EU-Kina: tættere partnerskab, større ansvar" (COM(2006)0631),

–   der henviser til Kommissionens politiske oplæg med titlen "På vej mod et fuldmodent partnerskab: fælles interesser og udfordringer i forholdet mellem EU og Kina" – (COM(2003)0533), som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 13. oktober 2003,

–   der henviser til Rådets politiske retningslinjer vedrørende Østasien,

–   der henviser til konklusionerne fra Rådet (Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser) fra 11.-12. december 2006 om det strategiske partnerskab mellem EU og Kina,

–   der henviser til Kommissionens strategidokument for Kina 2007-2013, det flerårige vejledende program 2011-2013, midtvejsrevisionen af strategidokumentet i 2010 og revisionen af det flerårige vejledende program 2011-2013,

–   der henviser til, at Kinas for første gang nogensinde offentliggjorde et politikpapir om EU den 13. oktober 2003,

–   der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og de seneste to runder af dialogen, dvs. den 30. runde i Beijing den 16. juni 2011 og den 31. runde i Bruxelles den 29. maj 2012,

–   der henviser til de næsten 60 dialoger på sektorplan, som foregår mellem Kina og EU om bl.a. miljø, regionalpolitik, beskæftigelse og sociale anliggender samt civilsamfund,

–   der henviser til iværksættelsen i februar 2012 af den mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, som vil omfatte samtlige fælles initiativer mellem EU og Kina på dette område,

–   der henviser til aftalen om videnskabelig og teknologisk samarbejde mellem EF og Kina, der blev undertegnet i december 1998 og trådte i kraft i 2000[2], og som blev fornyet i 2004 og 2009, aftalen om videnskabeligt og teknologisk partnerskab, undertegnet den 20. maj 2009, samt fælleserklæringen om energisamarbejde EF-Kina af 8. december 2010,

–   der henviser til aftalen med Kina om samarbejde inden for rammerne af EU's satellitnavigationsprogram Galileo, der blev undertegnet den 30. oktober 2003,

–   der henviser til det 15. EU-Kina-topmøde, der fandt sted i Bruxelles den 20. september 2012, og til den fælles pressemeddelelse udsendt ved dets afslutning,

–   der henviser til det EU-Kina-partnerskab om klimaændringer, der blev aftalt, og den fælles erklæring om klimaændringer, der blev udsendt under det 8. EU-Kina-topmøde i september 2005,

–   der henviser til den fælles erklæring om energisikkerhed, som EU og Kina udsendte i Bruxelles den 3. maj 2012, og til det 5. møde i den energipolitiske dialog mellem EU og Kina, der blev holdt i november 2011,

–   der henviser til rundbordsmøderne mellem Kina og EU,

–   der henviser til, at Kinas kommunistiske partis 18. nationale kongres, der fandt sted den 8.-14. november 2012, og til de ledelsesmæssige ændringer i Politbureauets stående komité, som blev vedtaget på kongressen,

–   der henviser til sit seneste interparlamentariske møde med Kina, som fandt sted i Bruxelles den 11.og den 12. juli 2012,

–   der henviser til sine seneste beslutninger om Kina, navnlig beslutningerne af 23. maj 2012 om EU og Kina: Skævhed i samhandelen[3]; af 2. februar 2012 om EU’s eksterne politik over for BRICS-landene og andre vækstlande: målsætninger og strategier[4], og af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP)[5],

–   der henviser til sine beslutninger af hhv. 7. september 2006 om forbindelserne EU/Kina[6] og 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina[7],

–   der henviser til sine beslutninger på menneskerettighedsområdet, navnlig beslutningerne af henholdsvis 21. januar 2010 om menneskerettighedskrænkelser i Kina[8], navnlig sagen om Liu Xiaobo, af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina), af 7. april 2011 om sagen vedrørende Ai Weiwei, af 5. juli 2012 om skandalen om tvangsabort i Kina, af 26. november 2011 om Kina: mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf[9], og af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik,

–   der henviser til den våbenembargo, som EU indførte efter urolighederne på Tiananmen-pladsen i juni 1989, og som Parlamentet støttede i sin beslutning af 2. februar 2006 om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik[10],

–   der henviser til sin beslutning af 7. juli 2005 om forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Det Fjerne Østen[11],

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet og menneskerettighedssituationen i Kina, herunder beslutning af 25. november 2010 om Tibet: planer om at gøre kinesisk til det vigtigste undervisningssprog[12]; af 27. oktober 2011 om Tibet: navnlig nonners og munkes selvafbrænding[13], og af 14. juni om Tibet: menneskerettighedssituationen[14],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0434/2012),

A. der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina er af stor betydning for forholdet mellem EU og Kina, og at dette forhold er afgørende for at finde svar på globale bekymringer såsom global og regional sikkerhed, nuklear ikke-spredning, klimaændringer, den økonomiske og sociale udvikling af en markedsøkonomi, fremme af demokratiet og menneskerettighederne og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, terrorisme og pirateri samt for at afklare bilaterale anliggender mellem EU og Kina,

B.  der henviser til, at et strategisk partnerskab kræver en stærk forpligtelse til gensidigt ansvar og god tillid og skal være baseret på universelle værdier,

C. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Kina har udviklet sig betydeligt siden undertegnelsen af aftalen om samarbejde mellem EU og Kina i 1985; der henviser til, at Kommissionen vedtog sin overordnende politiske strategi over for Kina i 2006, og at den på dette grundlag indledte forhandlinger om en generel partnerskabs- og samarbejdsaftale i januar 2007 med henblik på at videreudvikle forbindelserne mellem EU og Kina, navnlig på det handels- og investeringsmæssige område,

D. der henviser til, at Kina er inde i en proces med socioøkonomisk omstilling fra en ekstensiv model baseret på en statskontrolleret økonomi til en model, der er baseret på flere økonomiske friheder, som så har gjort det muligt for store dele af den kinesiske befolkning at højne deres levestandard,

E.  der henviser til, at der imidlertid ikke er sket tilsvarende fremskridt på området politiske frihedsrettigheder;

F.  der henviser til, at menneskerettighederne er komplementære, universelle, umistelige, udelelige og indbyrdes forbundne; der henviser til, at Kina fremstår som værende særlig optaget af de økonomiske og sociale menneskerettigheder (f.eks. mad, tøj, økonomisk udvikling), mens EU's tilgang til menneskerettigheder er bredere, idet EU medtager og især fremhæver de civile og politiske rettigheder (f.eks. ytrings-, religions- og foreningsfrihed);

G. der henviser til, at kinesiske menneskerettighedsaktivister har berettet om deres frihedsberøvelse, da de forsvandt under politiets varetægt i adskillige måneder uden arrestordre, uden anklageskrift, uden nogen som helst kontakt med deres familier og uden retshjælp;

H. der henviser til, at præsident Hu Jintao allerede i 2007 pålagde dommerne i de øverste retsinstanser at lade sig vejlede af de tre "overhøjheder", partiet, folket og loven, i den rækkefølge, og at det kinesiske justitsministerium i marts 2012 dekreterede, at alle advokater skal sværge troskabsed til Det Kinesiske Kommunistparti (CCP) som forudsætning for at opnå eller få fornyet deres bestalling;

I.   der henviser til, at den chokerende nyhed fra midten af juni 2012 om den ekstremt grusomme tvangsabort af Feng Jianmeis syv måneder gamle ufødte datter, gav næring til debatten om afskaffelsen af den officielle etbarnspolitik;

J.   der henviser til, at der på trods af den kinesiske regerings fremskridt med hensyn til fremme af nogle økonomiske og sociale rettigheder til stadighed sker undertrykkelse af udøvelsen af ytringsfriheden, forenings- og forsamlingsfriheden, pressefriheden og af retten til at blive medlem af en fagforening; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer fortsat rapporterer om kinesiske myndigheders alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder domfældelse imod højtprofilerede systemkritikere såsom den fængslede modtager af Nobels Fredspris Liu Xiaubo, om udvidede restriktioner for medier og internetrettigheder, skærpet overvågning og chikane af advokater, menneskerettighedsforkæmpere og ikkestatslige organisationer, udvidet kontrol og undertrykkelse af uyghurere og tibetanere og deres frihedsrettigheder og et stigende antal tvungne forsvindinger og tilfældige tilbageholdelser, herunder hemmelige, ulovlige fængselsfaciliteter kendt som "sorte fængsler"; der henviser til, at den undertrykkende politik over for tibetanernes grundlæggende frihedsrettigheder har udløst et bekymrende antal selvantændelser i de seneste år;

K. der henviser til, at Kina som stat er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd; der henviser til, at en sådan status indebærer en særlig forpligtelse for Kina til at overholde landets internationale juridiske forpligtelser under ovennævnte konvention og De Forenede Nationers Pagt;

L.  der henviser til, at Hu Jia, der modtog Sakharovprisen i 2008, fortsat i husarrest under streng overvågning og med begrænsede kommunikationsmuligheder,

M.  der henviser til, at den kinesiske stat kun anerkender fem religioner, nemlig buddhisme, daoisme, islam og kristendom (både katolicisme og protestantisme); der henviser til, at alle disse religioner har centraliserede styrende organer med hovedkvarter i Beijing, der er bemandet med embedsmænd, som er loyale over for CCP; der henviser til, at CCP udpeger de øverste religiøse ledere og siden 1999 har forbudt ikke-anerkendte sekter såsom Falun Gong med det formål at udrydde sådan praksis; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer som følge af dette forbud har rapporteret om udenretlige undertrykkende foranstaltninger, f.eks. tilfældig anholdelse, tvangsarbejde og fysisk tortur, nogle gange med døden til følge;

N. der henviser til, at den autonome region Tibet, andre tibetanske autonome områder samt den autonome Uygur-region Xinjiang er blevet stadig vigtigere territorier, hvad angår Kinas strategiske, regionale, militære og økonomiske overvejelser og derfor af den kinesiske regering betragtes som centrale anliggender i forbindelse med Kinas territoriale integritet; der henviser til, at der siden 2009 er 90 tibetanere, som har sat ild til sig selv i tibetanskbefolkede områder af Folkerepublikken Kina, herunder i den autonome region Tibet og i autonome tibetanske områder i provinserne Gansu, Sichuan og Quinhai;

O. der henviser til, at selv om åbningen af den kinesiske økonomi har bragt store fordele såsom bedre adgang til arbejdsmarkedet og et fald i arbejdsløsheden i landområderne, så har ikke alle dele af den kinesiske befolkning i lige høj grad nydt godt af Kinas økonomiske vækst, og at der opstår store forskelle mellem landets by- og landområder;

P.  der henviser til, at forskellene mellem by- og landbefolkninger med hensyn til indkomst, adgang til beskæftigelse, social velfærd, sundhed og uddannelse mellem indbyggerne udgør en stor samhørighedspolitisk udfordring for Kina;

Q. der henviser til, at samarbejdet mellem EU og Kina inden for videnskab og teknologi er et anliggende af fælles interesse; der henviser til, at brugen af internettet har bredt sig i Kina, og at der nu er mere end 500 millioner brugere, der udgør et onlineorgan for den offentlige opinion; der henviser til, at landets internetmiljø dog fortsat er meget restriktivt,

R.  der henviser til, at EU er verdens førende turistdestination, og at 100 millioner kinesere forventes at rejse til udlandet inden 2020, og at det derfor er nødvendigt at støtte initiativer, der har til formål at tiltrække disse nye turiststrømme;

S.  der henviser til, at Kina er verdens største kilde til CO2-emissioner, og at omfanget af emissionerne stadigvæk øges hastigt; der henviser til, at Kinas CO2-emission pr. indbygger nåede 6,8 ton i 2010 og forventes at overhale USA's emission pr. indbygger inden 2017;

T.  der henviser til, at Kina øger sin indsats, hvad angår markedsbaserede systemer for handel med emissioner; der henviser til, at Kina i den forbindelse gennemfører syv pilotprojekter på dette område med henblik på at etablere en national emissionshandelsordning i 2015,

U. der henviser til, at Kina i det 21. århundrede er vendt tilbage på verdensscenen som en økonomisk og handelsmæssig magt på grund af sin hastigt voksende økonomiske styrke og uigennemsigtige militære opbygning,

V. der henviser til EU støtter Folkerepublikken Kinas ét-Kina-politik i forbindelserne mellem Kina og Taiwan,

W. der henviser til den positive rolle, som Folkerepublikken Kina har spillet med hensyn til økonomisk regionalisering og dynamik, i stigende grad er ved at blive overskygget af territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav med Vietnam, Malaysia, Indonesien, Brunei, Filippinerne og Taiwan og i Det Østkinesiske Hav med Japan og Taiwan – alle områder, som er rige på fisk samt på olie- og gasreserver,

X. der henviser til, at Kina har et tæt forhold til Nordkorea, idet sidstnævnte i vid udstrækning er økonomisk afhængig af førstnævnte, hvor tilstrømningen af kinesiske penge og turister er livsvigtig for Pyongyang-styrets overlevelse i dets nuværende form,

Y  der henviser til, at Kina samarbejder med Rusland, fire centralasiatiske lande (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan) og fire observatørlande (Indien, Iran, Mongoliet og Pakistan) i Shanghai-Samarbejdsorganisationen; der henviser til, at kinesiske investeringer i Centralasien i de næste årtier vil stige fra 20 til 100 milliarder dollars, hvilket blev bekendtgjort på Shanghai-Samarbejdsorganisationens topmøde i Beijing den 6. juni 2012,

Z.  der henviser til, at udbygningen af forbindelserne mellem Beijing og Washington kombineret med de stærke finansielle og økonomiske bånd mellem de to lande udgør en af verdens væsentligste bilaterale forbindelser; der henviser til, at Europa er Kinas største handelspartner;

Aa. der henviser til, at Kinas eksplosive vækst intetsteds i verden er mere synlig end i Afrika og Latinamerika; der henviser til, at dette navnlig illustreres af, at Kinas samhandel med Afrika steg med imponerende 80 % til 166,3 mia. dollars mellem 2009 og 2011 i henhold til statistikker offentliggjort af det kinesiske handelsministerium; der henviser til, at Kinas direkte investeringer i Afrika steg med 58,9 % i 2011 til 1,7 mia. dollars; der henviser til, at kinesiske interesser i Afrika er synlige i store udviklingsprojekter såsom jernbane-, vej- og socialvelfærdsprojekter;

EU's og Kinas strategiske partnerskab og samarbejde

1.  tilslutter sig det offentlige tilsagn, som EU og Kina gav i løbet af deres strategiske dialog på højt plan den 9.-10. juli 2012 i Beijing om at foregå med et godt eksempel inden for internationalt samarbejde i det 21. århundrede gennem deres strategiske partnerskab baseret på fælles interesser og gensidig forståelse; støtter og opmuntrer de næsten 60 dialoger på sektorplan mellem EU og Kina ud fra den overbevisning, at et styrket og højt udviklet partnerskab vil være til gensidig gavn for både EU og Kina; ønsker dog, at disse dialoger styrkes inden for menneskerettigheder, miljø, sikkerhed, energi og i særdeleshed bekæmpelse af forfalskede produkter i betragtning af deres betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed; opfordrer til, at man bestræber sig på aktivt at søge synergier mellem Kinas 12. femårsplan og Europa 2020-strategien med henblik på at uddybe et pragmatisk samarbejde på forskellige områder; mener endvidere, at begrebet “strategisk partnerskab” må defineres bedre; opfordrer til, at øgede handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina ledsages af betydelige fremskridt i den politiske dialog om menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

2.   forventer, at medlemsstaterne giver Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil og især dens delegation i Beijing et klart mandat til at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Kina ved at tale med én stemme til den kinesiske regering og til at afholde sig fra at gennemføre bilaterale udenrigspolitiske initiativer, der kan bringe EU-Udenrigstjenestens indsats i fare; opfordrer EU til at iværksætte en langsigtet strategi over for Kina, der sikrer operationel koordinering både mellem EU-institutionerne indbyrdes og mellem EU og dets medlemsstater; forventer af de kinesiske myndigheder på alle niveauer, at de styrker det strategiske partnerskab mellem EU og Kina ved på konsekvent og gennemsigtig vis at anvende fælles og internationale aftaler og regler;

3.  glæder sig over de aftaler, der blev indgået under det 15. topmøde mellem EU og Kina den 20. september 2012 i Bruxelles; opfordrer indtrængende til, at de hurtigt gøres operationelle og gennemføres, hvilket vil styrke forbindelserne mellem EU og Kina;

4.  hilser de løfter velkomne, der blev givet på det 15. topmøde mellem EU og Kina, navnlig vedrørende forhandling om en aftale om investeringer og tilsagnet om en regelmæssig dialog om forsvars- og sikkerhedsanliggender;

5.  mener, at forbindelserne mellem EU og Kina, både på det økonomiske og det handelsmæssige plan og hvad angår kulturelle og sociale emner, kan være en af de vigtige faktorer for udvikling og forbedring af begge samfund, og anser derfor dette samarbejde for at være af afgørende betydning for begge parters interesser;

6.  glæder sig over iværksættelsen og den vellykkede første runde af den mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina; udtrykker tilfredshed med fremskridtene og resultaterne fra året for interkulturel dialog mellem EU og Kina, og noterer sig den aftale, der blev indgået på det 15. topmøde mellem EU og Kina om en række opfølgende foranstaltninger på forskellige områder inden for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom;

7.  opfordrer Kommissionen og Rådet og de relevante kinesiske myndigheder til i samarbejde med Parlamentet at gøre det nemmere for turister fra Kina at komme ind i EU ved at harmonisere og accelerere procedurerne til udstedelse af visa til kinesiske statsborgere, navnlig i forbindelse med forretnings- og konferencerejser;

8.  glæder sig over, at begge parter på det 15. topmøde mellem EU og Kina opfordrede til iværksættelse af en omfattende dialog mellem EU og Kina om mobilitet og migration på et passende niveau, og over deres fælles beslutning om fortsat at undersøge måder, hvorpå man kan gøre udvekslingen mellem kinesiske borgere og EU-borgere nemmere, herunder gensidig visumfritagelse for indehavere af diplomatiske pas;

9.  understreger, at Kina ikke kun er verdens andenstørste økonomi og største eksportør i den globale økonomi men også en politisk magt af stadig voksende betydning;

Den indenrigspolitiske situation

10. fremhæver, at Kina i de seneste årtier har gjort væsentlige sociale fremskridt; understreger, at en sådan forbedring af livskvaliteten for en så enorm befolkning over en så kort periode er enestående i historien; bemærker, at den økonomiske vækst i Kina har løftet mere end en halv milliard mennesker ud af fattigdom siden 1990;

11. tager den 12. femårsplan (2011-2015), som blev godkendt af Den Nationale Folkekongres i marts 2012, til efterretning som et seriøst forsøg på at tackle de negative bivirkninger af en periode uden fortilfælde med vedvarende høj økonomisk vækst, såsom akutte miljøtrusler, regionale ubalancer, stigende indkomstulighed og fortsatte kollektive protester centreret omkring sociale, økonomiske og juridiske klagepunkter;

12. bemærker vigtigheden af at finde et fælles grundlag mellem Europa 2020-strategien og Kinas 12. femårsplan;

13. bifalder Kinas vellykkede økonomiske politik men deler den kritik, der er fremsat af uafhængige kinesiske eksperter og observatører, ifølge hvilken opretholdelsen af denne tendens er alvorligt truet af korruptionsskandaler, mangel på gennemsigtighed og et "rødt aristokrati' bestående af tidligere og nuværende partilederes nærmeste familiemedlemmer, der besidder enorme formuer skabt ved hjælp af deres politiske og økonomiske forbindelser, hvilket er en alvorlig situation, som for nylig blev blotlagt af Bo Xilai-sagen;

14. håber på hurtig virkeliggørelse af de gentagne opfordringer til demokratisering og politiske reformer inden for CCP, som vil blive gennemført af den nye partiledelse; mener, at man kun gennem effektive politiske reformer med sigte på at udforme inklusive, demokratiske og ansvarliggjorte institutioner, der afspejler Kinas etniske, religiøse, politiske og sociale mangfoldighed, vil kunne bane vejen for bæredygtig vækst og stabilitet og indskrænke den delvis uafhængige magtudøvelse, der kendetegner de egenmægtige partibosser i provinser, distrikter og kommuner, som på grund af deres magtmisbrug, herunder især den meget omkostningskrævende og indgroede korruption, er til stor skade for det nationale kinesiske lederskabs omdømme såvel internt som eksternt; mener, at sådanne vanskeligheder bør tackles gennem indførelse af ansvarliggørelsesmekanismer, som det blev anerkendt af formand Hu Jintao under den 18. kongres i Det Kinesiske Kommunistparti i november 2012;

15. er enig i og støtter de kinesiske advokaters kraftige afvisning af en obligatorisk troskabsed til CCP med den begrundelse, at den er et anslag mod retssystemet, som på grov vis lader hånt om internationale retsnormer, fordi enhver advokat skal aflægge ed på forfatningen og ikke over for et politisk parti eller en politisk organisation;

16. understreger, at selv om tvangsaborter er strengt ulovlige i Kina, tvinger embedsmænd med ansvar for familieplanlægning med jævne mellemrum kvinder til umenneskelige indgreb såsom tvangsabort eller tvangssterilisation; fordømmer det såkaldte "sociale vedligeholdelsesgebyr", en ofte ublu sum, som forældre skal betale i bøde i tilfælde af ekstra fødsler, sådan som det var tilfældet i tragedien med Feng Jianmei; påpeger, at det af officielle statistikker fremgår, at der i 2011 var 8400 klager fra ofre over alvorlige forseelser begået af myndigheder med ansvar for familieplanlægning; støtter helhjertet de kinesiske røster, der kræver afskaffelse af etbarnspolitikken med dens mange smuthuller, og gør opmærksom på denne politiks alvorlige negative sociale og psykologiske følger, f.eks. sociale forskelle, en forværring af situationen med hensyn til ligestilling mellem kønnene, en udbredt negativ indstilling til pigefødsler og en stadig større uligevægt mellem antallet af nyfødte drengebørn og pigebørn, der skaber ”små kejsere” og ødelægger den traditionelle familiestruktur, samt reduktionen i optaget af unge mennesker på arbejdsmarkedet; opfordrer den kinesiske ledelse til at give det at finde en løsning på dette problem højeste prioritet;

17. ser med alvor på de stærke protester fra arbejdstagere på Foxconn-fabrikken og forlanger, at arbejdstagernes rettigheder respekteres; støtter bestræbelser på at sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår;

18. glæder sig over Kinas bestræbelser på at indføre en landsdækkende emissionshandelsordning senest i 2015, som på et tidspunkt kunne blive integreret i andre CO2-handelssystemer, især EU's emissionshandelsordning; bemærker dog, at Kina endnu ikke har en fuldt fungerende, moden markedsøkonomi, som er en klar forudsætning for en velfungerende emissionshandelsordning;

19. opfordrer den kinesiske regering til at intensivere målingen af forurenende stoffer og emissioner med henblik på at rette op på manglen på pålidelige CO₂-emissionsdata, til at etablere en bedre retslig infrastruktur og til at øge kapacitetsopbygningen på administrativt plan; hilser i den sammenhæng den finansielle aftale af 20. september 2012 mellem EU og Kina velkommen, der fremmer miljøet, overgangen til en kulstoffattig økonomi og nedbringelsen af drivhusgasemissionerne i Kina;

20. noterer sig den beslutning, som Hong Kongs øverste leder har truffet, om ikke at gennemtvinge gennemførelsen af en kontroversiel læseplan for et fag "national-undervisning" efter massedemonstrationer og udbredt modstand; opfordrer Beijing til fuldt ud at respektere princippet om "et land - to systemer" i overensstemmelse med den aftale, der blev undertegnet forud for overdragelsen af den tidligere britiske koloni til Kina; glæder sig over den høje valgdeltagelse i valget for nyligt til den lovgivende forsamling og imødeser indførelse af almindelig valgret til valget af alle medlemmer af denne forsamling snarest muligt;

Menneskerettigheder og demokrati

21. beundrer og støtter det mod og den aktivisme, som kinesiske borgere udviser, når de agerer på socialt ansvarlige måder for at fremme og forsvare universelt anerkendte menneskerettigheder og for at udfordre og bekæmpe velkendte sociale farer/kriminelle handlinger begået af kinesiske embedsmænd, såsom korruption, embedsmisbrug, miljøskader, AIDS-smitte, madforgiftning, svindel med skolebyggeri og ulovlig ekspropriation af landområder og ejendomme, som ofte begås af lokale partimyndigheder; fordømmer alle tilfælde af officiel gengældelse mod disse kinesiske borgere; opfordrer de kinesiske ledere til at tilskynde borgerne til at tage ansvar, hvad angår overholdelsen af de sociale menneskerettigheder og rehabilitere de forkæmpere for disse rettigheder, som er blevet forfulgt og straffet af myndighederne; minder den kinesiske ledelse om strengt at overholde menneskerettighederne i hjemlandet samt de internationale menneskerettigheder;

22. bakker kraftigt op om de kritiske kommentarer fra kinesiske advokater og jurister om, at den ydmygende tilbageholdelse af mistænkte i mere end 15 dage er i strid med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Kina undertegnede i oktober 1998; udtrykker sin bekymring over den kinesiske regerings uvilje til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvilket stadigvæk afventes; beklager det faktum, at politiet og statens sikkerhedsmyndigheder i henhold til den nye strafferetsplejelov af 2013 endda kan tilbageholde en mistænkt i mere end 14 måneder uden bistand fra en advokat; støtter til fulde kinesiske juristers kritik af, at politiet bevarer mulighed for ikke blot at holde mistænkte i husarrest, men også at tilbageholde dem i henhold til reglerne om et "fængsel på et bestemt sted"; bakker op om alle initiativer fra kinesiske juristers side til virkelig at reformere Kinas strafferetsplejelov;

23. opfordrer Kina til at overholde sociale minimumsstandarder; understreger vigtigheden af at overholde – og hurtigt gennemføre – alle regler fra Den Internationale Arbejdsorganisation, inklusive retten til frit at oprette uafhængige fagforbund; hilser gennemførelsen af loven om arbejdsaftaler velkommen og opfordrer til, at lovgrundlaget suppleres med vedtagelse af en lov om kollektiv overenskomstforhandling; opfordrer de kinesiske myndigheder såvel som de europæiske investorer og selskaber, der er aktive i Kina, til at overholde internationale arbejdsstandarder og garantere anstændige arbejdsvilkår og respekt for menneskerettighederne i Kina; er af den opfattelse, at EU ikke bør give adgang til markedet, når der er tale om varer, der er produceret ved børnearbejde eller under forhold, der udgør en grov overtrædelse af internationale arbejdsstandarder og menneskerettigheder, f.eks. fængselsarbejdslejre;

24. mener, at ubalancerne i handelen mellem EU og Kina afspejler parternes forskellige sociale, økonomiske og demokratiske modeller; mener, at den manglende eller ringe overholdelse af visse rettigheder i Kina bidrager hertil; understreger vigtigheden af at fastlægge en strategi for dialogen med Kina, begyndende med arbejdsmarkedsspørgsmål;

25. nærer frygt for, at antallet af fanger, der henrettes under Kinas dødsdomslovgivning såvel som den summariske karakter af deres rettergang og efterfølgende henrettelse er i modstrid med idéen om, at en fri og retfærdig rettergang er en menneskeret, idet den hastighed, hvormed kinesiske myndigheder farer frem, medfører, at rettergangsfejl og andre fejl overses, hvilket fører til henrettelse af uskyldige mennesker; anser brugen af dødsstraf i et dunkelt retssystem uden fuld gennemsigtighed, og hvor fangens rettigheder endnu ikke er fuldt udviklede, for en alvorlig fejl; opfordrer de kinesiske myndigheder til at genoverveje deres politik om dødsstraf;

26. understreger, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina omfatter mediefrihed på gensidig basis, hvilket betyder pressefrihed for de kinesiske medier i Europa og også pressefrihed for de europæiske medier i Kina; forventer, at alle EU-institutioner slår kraftigt til lyd for disse grundlæggende menneskerettighedsprincipper i deres kontakter med deres respektive kinesiske partnere;

27. beklager dybt de kinesiske myndigheders kontrol med og censur af internettet; bemærker med bekymring, at den kinesiske regering er i færd med at stramme sin overvågning af internettet ved hjælp af en ny lov, der forbyder afsløring af statshemmeligheder, krænkelse af den nationale stolthed, anslag mod landets etniske enhed samt opfordring til "ulovlige protester" eller "massemøder"; bemærker, at derfor ikke længere er nogen virkelig begrænsning af censur eller forfølgelse; er bekymret over manglen på kontrolforanstaltninger i den nye lov, hvilket giver mulighed for at misbruge den; understreger, at termerne "ulovlige protester" og "massemøder" kun bør anvendes, hvor der eksisterer en lov om fredelige og lovlige protester, som er i kraft; opfordrer den kinesiske regering til at tillade tilkendegivelse af en mangfoldighed af meninger på internettet, i medierne og mere generelt i det offentlige rum; minder om, at retten til ytringsfrihed på internettet for nyligt er blevet anerkendt af Menneskerettighedsrådet under FN;

28. er bekymret over de nye bestemmelser, der træder i kraft vedrørende kontrol af internettet og lovliggør lukning af blogs samt indfører hårde straffe for bloggere, journalister og jurister, som forsvarer disse;

29. understreger, at i et land med mere end 500 millioner internetbrugere er digitale frihedsrettigheder den eneste vej frem mod et blomstrende og udviklet cyberspace; opfordrer de kinesiske myndigheder til både at sikre og beskytte den enorme cybersfære, der har udviklet sig i deres land, og til at målrette deres indsats mod forbedring og ikke mod censur og kontrol;

30. bemærker den betydelige indsats, som den kinesiske regering gør for at udvikle Tibet og Xinjiang økonomisk, og den effekt, som denne indsats har på nomadesamfund og traditionelle levevilkår; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at udvise politisk ansvarlighed ved på meningsfuld vis at inddrage det tibetanske folk og uighur-folket i spørgsmål vedrørende forvaltning, herunder ressourceforvaltning og prioriteter for økonomisk udvikling, og at respektere kulturelle elementer som sprog og religion i stedet for at udvande dem; forsikrer på det kraftigste om, at den kinesiske regering hverken vil opnå varig stabilitet i Tibet eller Xinjiang eller venskabelig forståelse mellem det kinesiske, det tibetanske og det uighurske folk ved tvungen assimilation, kulturel ødelæggelse eller hårdhændede politi- og sikkerhedsmetoder men kun ved seriøst at tage hånd om alle klager fra oprindelige folkeslag med henblik på at tilvejebringe et reelt delt ansvar for de to autonome provinsers ve og vel; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at ophøre med at forbyde uafhængige observatører at komme ind i regionerne;

31. påpeger, at der til trods for en hård undertrykkelsespolitik er ved at opstå en religiøs vækkelse i Kina, hvilket fremgår af, at utallige steder for gudsdyrkelse er ved at blive genåbnet eller genopbygget; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at ophøre med at føre politikker og anvende praksisser, der begrænser borgernes grundlæggende religions- og trosfrihed;

32. opfordrer de kinesiske myndigheder til at give de protestantiske huskirker og den underjordiske katolske kirke samt andre religioners troshuse officiel anerkendelse fra den kinesiske stat; erindrer i denne forbindelse om, at den internationale menneskerettighedsret anerkender religions- og trosfrihed uanset registreringsstatus, hvorfor registrering ikke bør være en obligatorisk forudsætning for at udøve ens religion; fordømmer kraftigt alle forsøg fra myndighedernes side på at fratage disse ikke-registrerede kirker deres grundlæggende ret til religionsfrihed ved at stille krav om, at de skal drives under regeringskontrollerede bestyrelser, konfiskere deres ejendom og endog gøre brug af tilbageholdelse og fængsling for at bringe dem til tavshed og derved hæmme deres religiøse uafhængighed og begrænse deres aktivitet i alvorlig grad;

33. deler kritikken fra kinesiske juristers side om, at de grundlæggende mangler ved Kinas juridiske bestemmelser om religion har rod i forfatningen, eftersom princippet om ”religionsfrihed”, som er anført i artikel 36, sætning 1 og 2, er i strid med princippet om ”begrænsninger for religion” i sætning 3 og 4, uden afklaring af hvilke bestemmelser der har forrang; tilslutter sig kinesiske juristers opfordring til at etablere religionsfrihed som det princip i forfatningen, der har forrang;

34. anerkender de bestræbelser, der er gjort med hensyn til kontrol og forsigtig anvendelse af dødsstraffen i Kina, men er stadig bekymret over, at den kinesiske regering fortsat opretholder sin politik med ikke at offentliggøre enkeltheder om det antal fanger, der angiveligt henrettes hvert år, og behandler oplysninger om dødsstraffen som en statshemmelighed; opfordrer desuden indtrængende de kinesiske myndigheder til at standse den politiserede anvendelse af dødsstraffen og til at sikre, at der er proceduremæssige beskyttelsesbestemmelser i landets retssystem, som garanterer beskyttelse af personer, der dødsdømmes, herunder ret til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale normer;

35. finder det beklageligt, at der i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina stadig ikke er gjort væsentlige fremskridt, og at det ikke er lykkedes at frembringe konkrete og synlige resultater; erindrer om, at EU’s udenrigsministre i juni 2012 efter vedtagelsen af en ny menneskerettighedsstrategi for EU lovede, at EU nu energisk ville ”rejse menneskerettighedsspørgsmål under alle hensigtsmæssige former for bilateral dialog, herunder på højeste niveau”; opfordrer EU’s nyligt udpegede særlige repræsentant for menneskerettigheder, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen til at forstærke deres bestræbelser på at sætte mere skub i denne proces og gøre denne dialog mere effektiv og resultatorienteret, herunder gennem forberedende møder med både internationale og lokale civilsamfundsorganisationer og ngo'er i nærværelse af myndigheder fra begge sider; mener, at en sådan dialog bør indgå i alle kontakter med embedsmænd fra strategiske partnere såsom Kina; understreger betydningen af at behandle alle problemer vedrørende menneskerettigheder og retsstatsprincippet i Kina og i EU grundigt; mener, at topmøderne og menneskerettighedsforhandlingerne mellem EU og Kina bør omfatte en række gennemskuelige spørgsmål til drøftelse og konkrete benchmarks; opfordrer EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, til at give udtryk for sin bekymring over menneskerettighedskrænkelser i Kina og til offentligt at omtale konkrete tilfælde og spørgsmål, som drøftes med kinesiske embedsmænd under alle møder; tilskynder medlemsstaternes embedsmænd til at følge den samme linje på en konsekvent og koordineret måde; anmoder EU-virksomheder med aktiviteter i Kina om at overholde FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til nøje at overvåge, at disse overholdes;

Forbindelser tværs over Taiwanstrædet

36. understreger atter EU’s ét-Kina-politik; hilser den øgede kontakt mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan velkommen; understreger, at der er sket en forbedring af forbindelserne mellem begge sider af Taiwanstrædet, selvom disse fortsat i alvorlig grad undermineres af de kinesiske missiler, der er rettet mod Taiwan, og af Kinas internationale isolation af Taiwan; støtter Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer, som også støttes i Rådets erklæring 9486/09 af 8. maj 2009;

37. glæder sig over den store interesse, som millioner af kinesiske borgere viste for præsident- og parlamentsvalget på Taiwan den 14. januar 2012, der for første gang kunne følges direkte på internettet;

38. glæder sig over de stærke og blomstrende økonomiske bånd, der hersker mellem Kina og Taiwan, samt over den nye åbning af Taiwan for kinesiske turister og kulturelt samarbejde; mener, at internationaliseringen af handel og investeringer er den bedste garanti for Taiwans stabilitet; opfordrer derfor indtrængende Taiwans regering til at følge sine investeringer i Folkerepublikken Kina op med investeringer andre steder;

Situationen udadtil

39. opfordrer indtrængende Kina til at bruge sin globale position på en mere ansvarlig måde, navnlig i FN’s Sikkerhedsråd, hvor det har fast sæde og vetoret; understreger i lyset heraf, at Kina er nødt til at opgive sin vetoholdning til enhver resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om intervention i Syrien med henblik på at standse borgerkrigen og give det syriske folk mulighed for at tage deres lands fremtid i egne hænder i en demokratisk og fri proces; understreger, at Kina også bør handle på ansvarlig vis, som står i forhold til dets globale bidrag, på G20 plan med henblik på at håndtere den verdensomspændende finanskrise ved at overholde Verdenshandelsorganisationens bestemmelser og ved at overholde alle internationale konventioner og traktater, som det er part i;

40. opfordrer Kina til utvetydigt at forpligte sig til at respektere De Forenede Nationers pagt og folkeretten, når det forfølger sine mål i udlandet;

41. glæder sig over, at Kina er det af de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der bidrager med det største kontingent af fredsbevarende tropper, hovedsagelig takket være landets flåde, som er under hurtig modernisering; bifalder i denne forbindelse det øgede samarbejde med EU i bekæmpelsen af sørøveri i Adenbugten; opfordrer Kina i dets egenskab af permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd til på en ansvarlig måde at samarbejde med det internationale samfund om vigtige globale sikkerhedsspørgsmål, såsom situationen i Syrien og Iran;

42. anerkender Kinas ansvar for både at give sine borgere sikkerhed og påtage sig en freds- og stabilitetsfremmende rolle i verden og glæder sig over landets øgede deltagelse i FN; kræver imidlertid, at der fra Kinas side udvises mere gennemsigtighed og samarbejdes tættere med EU og FN i forbindelse med disse spørgsmål og opfordrer landet til at undgå isolering i forbindelse med udviklingen af dets udenrigspolitik;

43. opfordrer Kina til at revidere sin politik om ”ikke-indblanding i andre lande” i tilfælde af alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret;

44. glæder sig over den dialog mellem EU og Kina, der blev indledt i juli 2012, om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; foreslår, at denne dialog udvides til at omfatte hele Asien-Stillehavsområdet;

45. anmoder Kina om at bortvejre den voksende internationale bekymring over dets uigennemsigtige militære budget;

46. understreger den globale betydning af Det Sydkinesiske Hav, som en tredjedel af verdenshandelen passerer igennem; er foruroliget over den voksende spænding og appellerer derfor indtrængende til alle de involverede parter om at afholde sig fra ensidige politiske og militære aktioner, nedtone deres verbale udfald og bilægge deres territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav ved international voldgift i henhold til folkeretten, især FN’s havretskonvention, med henblik på at sikre stabiliteten i regionen;

47. er alvorligt bekymret over de voksende spændinger mellem Kina og Japan; henstiller kraftigt til Kina og Japan, at de bekæmper fjendebilleder af hinanden og anser det for beklageligt, at de ikke benyttede fyrreårsjubilæet for deres diplomatiske forbindelser som anledning til konstruktive forhandlinger;

48. opfordrer i betragtning af EU’s væsentlige interesser i Østasiens sikkerhed og stabilitet alle berørte parter (Kina, Japan og Taiwan) til at udvise tilbageholdenhed og tage skridt til at neddæmpe situationen med hensyn til de omstridte øer; opfordrer indtrængende alle berørte parter til at løse konflikter fredeligt i en ånd af samarbejde og under overholdelse af folkeretten, navnlig FN’s havretskonvention, og blive enige om nedtrapningsforanstaltninger i tilfælde af uforudsete hændelser;

49. bemærker Taiwans initiativ med henblik på at opnå konsensus om en adfærdskodeks for Det Østkinesiske Hav og etablering af en mekanisme, der giver alle parter mulighed for at samarbejde om fælles udnyttelse af områdets naturlige ressourcer, herunder kapacitet til at producere elektricitet fra vedvarende energikilder;

50. bemærker, at Kinas rolle i samarbejdet mellem de to parter på Den Koreanske Halvø er af afgørende betydning, og opfordrer Kina til på en mere aktiv måde at forsøge at udvide samarbejdet mellem Nord- og Sydkorea;

51. bemærker og finder det beklageligt, at det diktatoriske og repressive nordkoreanske regimes overlevelse i høj grad afhænger af Kina; glæder sig over Kinas ansvarlige adfærd ved at stemme for FN’S Sikkerhedsråds kraftige fordømmelse den 15. april 2012 af Nordkoreas mislykkede raketforsøg, der i vide kredse blev betragtet som et forsøg på at gennemføre en ballistisk missiltest; håber, at Kina fortsat vil tage ansvar for stabiliteten på Den Koreanske Halvø i form af en hurtig genoptagelse af sekspartsforhandlingerne om den nukleare trussel fra Nordkorea, og frem for alt, at der takket være kinesiske incitamenter vil ske en drastisk forbedring af de daglige levevilkår for de nordkoreanske borgere;

52. bemærker den stadig større rolle, som Kina spiller i det centralasiatiske område, gennem handelsrelaterede, økonomiske og energirelaterede projekter; mener, at Kina kan komme til at spille en større rolle i udviklingen af lande i Centralasien, og opfordrer Kina til at fremme bedre forbindelser mellem staterne der som et afgørende skridt i retning af regionalt samarbejde; bemærker, at Kinas vigtigste mål i forbindelse med Shanghai-Samarbejdsorganisationen er at opnå fred og stabilitet i Centralasien ved kollektivt at bekæmpe de såkaldte ”tre onder”, nemlig ekstremisme, separatisme og terrorisme; bemærker Kinas store strategiske og økonomiske interesser i regionen gennem udnyttelse af dens kæmpemæssige olie- og gasreserver og ved at forbinde Centralasien til Kinas kystområde ved hjælp af jernbaner og motorveje;

53. glæder sig over de bånd, der er ved at udvikle sig mellem Kina og Afghanistan, med forhandlinger, der finder sted på et højere ledelsesniveau for første gang i historien; mener, at Kina kan spille en afgørende rolle for stabiliseringen i Afghanistan via en fremgangsmåde med blød magtudøvelse, og opfordrer indtrængende til, at der udvikles et tæt samarbejde mellem EU og Kina om dette spørgsmål;

54. bemærker, at den nye amerikanske strategi med fornyet fokus på Asien af den kinesiske ledelse opfattes som et forsøg fra USA’s side på at bremse Kinas hurtige økonomiske og politiske fremgang; opfordrer Kina og USA til at undgå spændinger og et våbenkapløb i Stillehavet; opfordrer indtrængende Kina til at sikre fri bevægelighed på havene;

55. Mener, at de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af en forøgelse af Kinas investeringer i udviklingslande bør overvejes meget alvorligt;

56. mener, at Kinas øgede tilstedeværelse i Afrika har bidraget til økonomisk udvikling med særlig fokus på infrastrukturprojekter; påskønner den kinesiske ledelses anerkendelse af den alvorlige kritik, der blev rettet mod dens skæve, råmaterialecentrerede Afrikapolitik under Forummet for Kinesisk-Afrikansk Samarbejde (FOCAC), som fandt sted i Beijing den 20. juli 2012, hvilket fremgår af dens nuværende åbne kampagne for diversificering af sine aktiviteter på kontinentet; glæder sig over det tilsagn, der blev givet af stats- og partichef Hu Jintao på dette FOCAC-møde, om at yde en rekordkredit på 20 milliarder dollars til afrikanske lande i løbet af de næste tre år til udvikling af deres infrastruktur, landbrug, produktion og SMV’er; glæder sig over den støtte til Extractive Industries Transparency Initiative (EITI) (gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien), som Kina har givet udtryk for, og tilskynder de kinesiske myndigheder til at følge den globale tendens mod større gennemsigtighed og til at øge deres konkrete engagement på dette område; opfordrer EU til fortsat at være på vagt over for de politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af Kinas voksende investeringer i Afrika;

57. er bekymret over, at den voksende kinesiske tilstedeværelse i Afrika har ført til alvorlige sociale spændinger, men glæder sig over, at kinesiske virksomheder har erklæret sig villige til at lægge større vægt på virksomheders sociale ansvarlighed i deres afrikanske aktiviteter; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at forankre deres politikker i Afrika i principperne om og respekten for menneskerettigheder, fremme af bæredygtig udvikling og menneskers sikkerhed;

58. noterer sig Kinas voksende inddragelse i udnyttelsen af naturressourcer i Latinamerika, idet den kinesiske import af naturressourcer er steget med over 50 %;

59. tilskynder Kina, der er verdens største udleder af CO₂, til at spille en mere proaktiv og konstruktiv rolle med hensyn til at fremme samarbejdet i verden om at bekæmpe klimaændringerne; glæder sig over den hvidbog, der i november 2011 blev præsenteret af de kinesiske myndigheder, om de politikker, der er vedtaget, og foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe klimaændringerne, og forventer, at de hurtigt vil blive gennemført;

60. bemærker, at mellemfolkelige kontakter kan spille en afgørende rolle for at opnå en bedre gensidig forståelse mellem Kina og EU og mellem Kina og nogle af dets andre partnere, såsom USA; glæder sig i denne forbindelse over de programmer, der har til formål at lette mobiliteten mellem Kina og EU;

61. opfordrer indtrængende Kina til at gore det til en absolut prioritet at forbedre retssikkerheden for udenlandske virksomheder på grundlag af principperne om lighed, gensidighed og virksomhedernes sociale ansvar;

62. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter samt regeringen i Folkerepublikken Kina, den kinesiske Nationale Folkekongres samt Taiwans regering og lovgivende forsamling, Yuan.

• [1]  EFT L 250 af 19.9.1985, s. 2.
• [2]  EFT L 6 af 11.1.2000, s. 40.
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0218.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0017.
• [5]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0334.
• [6]  EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.
• [7]  EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 132.
• [8]  EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 9.
• [9]  EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80.
• [10]  EUT C 288 E af 2.11.2006, s. 59.
• [11]  EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 471.
• [12]  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 118.
• [13]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0474.
• [14]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0257.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	10.12.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 1 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pino Arlacchi, Sir Robert Atkins, Bastiaan Belder, Elmar Brok, Tarja Cronberg, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Richard Howitt, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Jelko Kacin, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Ryszard Antoni Legutko, Krzysztof Lisek, Ulrike Lunacek, Mario Mauro, Jean-Luc Mélenchon, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Norica Nicolai, Ria Oomen-Ruijten, Ioan Mircea Paşcu, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, György Schöpflin, Charles Tannock, Sir Graham Watson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Reinhard Bütikofer, Anne Delvaux, Emilio Menéndez del Valle, Doris Pack, Jean Roatta, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Philippe Boulland