om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF

(COM(2011)0658 – C7-0371/2011 – 2011/0300(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0658),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0371/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til udtalelse fra Domstolen af 1. februar 2012(1),

–   der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 1. februar 2012(2),

–   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 1. februar 2012(3),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A7-0036/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(4)*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

FORORDNING nr. …/2013

af

om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(6),

under henvisning til den almindelige lovgivningsprocedure(7),

(1)  Den 26.marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag om at iværksætte en ny strategi, "Europa 2020"-strategien. Et af de prioriterede områder i Europa 2020-strategien er bæredygtig vækst, som skal opnås ved at fremme en mere ressourceeffektiv, mere bæredygtig og mere konkurrencedygtig økonomi. Denne strategi placerede energiinfrastrukturer i forreste række som led i flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" og understregede behovet for hurtigst muligt at opgradere Europas net og sammenkoble dem til et kontinentalt net, navnlig for at kunne integrere energi fra vedvarende energikilder.

(1a)       Det mål, som blev aftalt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, om at alle medlemsstater skal have en sammenkoblingsgrad svarende til mindst 10 % af deres installerede produktionskapacitet, er endnu ikke nået.

(2)         Kommissionens meddelelse "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" fulgt af Rådets konklusioner (transport, telekommunikation og energi) af 28.februar 2011 og Europa-Parlamentets resolution af 5. juli 2011 efterlyste en ny energiinfrastrukturpolitik for at optimere netudviklingen på europæisk plan for perioden frem til 2020 og derefter, for at sætte Unionen i stand til at nå sine centrale energipolitiske mål for konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

(3)  Det Europæiske Råd understregede den 4. februar 2011 behovet for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur og at sammenkoble net på tværs af grænserne med henblik på energisolidaritet mellem medlemsstaterne, på at give mulighed for alternative forsynings- eller transitruter og energikilder og på at udvikle vedvarende energikilder, som kan konkurrere med traditionelle energikilder. Rådet slog fast, at ingen medlemsstat bør være isoleret i forhold til de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller se sin energiforsyningssikkerhed truet, fordi der ikke findes fyldestgørende forbindelser.

(4)         Europa-Parlamentets og Rådets beslutning (EF) nr. 1364/2006 af 6.september 2006(8) opstiller et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet (TEN-E). Disse retningslinjer har som mål at understøtte gennemførelsen af Unionens indre marked for energi og samtidig fremme rationel produktion, transport, distribution og anvendelse af energiressourcerne, at mindske isolationen af ugunstigt stillede regioner og ø-regioner, at sikre og diversificere Unionens energiforsyninger, -kilder og -ruter, herunder også gennem samarbejde med tredjelande, og at bidrage til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse.

(5)  Evalueringen af de nuværende TEN-E-rammer har tydeligt vist, at selv om disse rammer ydede et positivt bidrag til udvalgte projekter ved at give dem større politisk synlighed, så manglede de vision og fokus og var ikke fleksible nok til at udfylde de konstaterede infrastrukturhuller. Unionen bør derfor øge sine bestræbelser på at imødegå fremtidens udfordringer på dette område, og der bør tages behørigt hensyn til indkredsningen af mulige fremtidige mangler inden for udbud af og efterspørgsel efter energi.

(6)         En hurtigere fornyelse af eksisterende energiinfrastruktur og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 % (30 %, hvis de rette betingelser er til stede), øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i slutenergiforbruget til 20 %(9) og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020, hvormed fremskridt inden for energieffektivitet måske vil kunne bidrage til at reducere behovet for anlæggelse af ny infrastruktur. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. Denne forordning bør derfor også kunne omfatte eventuelle fremtidige EU-mål på det energi- og klimapolitiske område

(7)  Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige sammenkoblinger mellem de enkelte landes energinet og den underoptimale udnyttelse af den eksisterende energiinfrastruktur, selv om Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet(10) og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas(11) opretter et indre marked for energi. Integrerede net, som dækker hele Unionen, og anlæggelse af intelligente net er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, for at opnå en optimal udnyttelse af energiinfrastruktur, for øget energieffektivitet og integration af spredte vedvarende energikilder og for fremme af vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling.

(8)         Unionens energiinfrastruktur bør forbedres med henblik på forebyggelse af tekniske sammenbrud og øget modstandsdygtighed over for sådanne sammenbrud, over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, klimaforandringers negative konsekvenser og trusler mod dens sikkerhed, navnlig hvad angår europæisk kritisk infrastruktur omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at forbedre dens beskyttelse(12).

(8a)  Transport af olie gennem landledninger snarere end over vand kan yde et betydeligt bidrag til reduktion af den miljømæssige risiko, der er forbundet med olietransport.

(9)         Betydningen af intelligente net, når det gælder om at nå Unionens energipolitiske mål, erkendes i Kommissionens meddelelse af 12. april 2011 om "Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering”.

(9a)       Energilagringsfaciliteter og modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG) spiller en stadig større rolle i forbindelse med etableringen af den europæiske energiinfrastruktur. Udvidelsen af sådanne energiinfrastrukturanlæg indgår som et betydeligt element i en velfungerende netinfrastruktur.

(10)       I Kommissionens meddelelse af 7. september 2011, "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU", blev det understreget, at der er et behov for, at Unionen inddrager fremme af energiinfrastrukturudvikling i relationerne med tredjelande for at støtte samfundsøkonomisk udvikling uden for Unionen. Unionen bør fremme infrastrukturprojekter, som forbinder Unionens energinet med tredjelandes net, især i nabolande og i lande, med hvilke Unionen specifikt har etableret et energisamarbejde.

(10a)  For at sikre spændings- og frekvensstabilitet er det nødvendigt i særlig grad at rette opmærksomheden mod stabiliteten af det europæiske elektricitetsnet under de skiftende betingelser, der opstår som følge af den voksende tilgang af variable vedvarende energikilder.

(11)       Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca. 200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu og nødvendigheden af hurtig gennemførelsen af prioriteterne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende projekter, reguleres og finansieres.

(12)       I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene til Rådets møde (transport, telekommunikation og energi) den 10. juni 2011 med titlen "Investeringsbehov og -huller inden for infrastruktur" blev det understreget, at ca. halvdelen af de samlede investeringer, som er nødvendige i årtiet frem til 2020, er i fare for ikke at finde sted eller ikke finde sted i tide som følge af hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser, regulering og finansiering.

(13)  Denne forordning fastsætter regler for den rettidige udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet med sigte på at nå traktatens energipolitiske mål, nemlig at sikre et velfungerende indre marked for energi, sikre forsyningssikkerheden i Unionen, fremme energieffektivitet og energibesparelser og udviklingen af nye og vedvarende former for energi samt fremme sammenkoblingen af energinet. Ved at forfølge disse mål bidrager denne forordning til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og har positive virkninger for hele Unionen for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed.

(13a)     Det er afgørende for udviklingen af transeuropæiske net og deres effektive sammenkobling at sikre operationel koordination mellem el-transmissionssystemoperatører (TSO'er). For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling(13) bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(14). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retningslinjerne for gennemførelse af den operationelle koordination mellem el-TSO'er på EU-plan, eftersom disse retningslinjer generelt skal gælde for alle TSO'er.

(13b)     Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (“Agenturet”), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009(15), er tillagt betydelige tillægsopgaver i henhold til nærværende forordning og bør gives ret til at opkræve afgifter for visse af disse tillægsopgaver.

(14)       Kommissionen har i tæt samråd med alle medlemsstaterne og interesseparter fastlagt 12 strategiske prioriteter for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, og gennemførelsen af disse inden 2020 er afgørende for, om Unionen kan nå sine energi- og klimapolitiske mål. Prioriteterne dækker forskellige geografiske regioner eller tematiske områder inden for eltransmission og -oplagring, gastransmission og -oplagring og infrastruktur til flydende eller komprimeret naturgas og infrastruktur til transport af kuldioxid og olie.

(15)       Projekter af fælles interesse bør på baggrund af deres bidrag til de energipolitiske mål opfylde fælles, gennemsigtige og objektive kriterier. På el- og gasområdet bør de foreslåede projekter, med henblik på at være berettiget til at blive optaget på den anden og efterfølgende EU-lister, være en del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan. Denne plan bør navnlig tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar 2011 for så vidt angår behovet for at integrere energimarkeder i fjerntliggende områder.

(16)  ▌Der bør oprettes regionale grupper, som foreslår og gennemgår projekter af fælles interesse, på hvilken baggrund der opstilles regionale lister over projekter af fælles interesse. For at sikre en bred konsensus bør de regionale grupper sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, projektiværksættere og relevante interesseparter. Samarbejdet bør baseres på de nationale regulerende myndigheders bestående regionale samarbejdsstrukturer med TSO'er og andre strukturer, der er etableret af medlemsstaterne og Kommissionen. I forbindelse med dette samarbejde bør de nationale myndigheder, hvor det er nødvendigt, rådgive de regionale grupper, blandt andet om gennemførligheden af de reguleringsmæssige aspekter af de foreslåede projekter og om gennemførligheden af den foreslåede tidsplan for godkendelsen af regelsættet.

(17)  Med henblik på at sikre, at EU-listen over projekter af fælles interesse (EU-listen) ▌begrænses til de projekter, der bidrager mest til gennemførelsen af de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår vedtagelse og revision af EU-listen, samtidig med at medlemsstaternes ret til at godkende projekter af fælles interesse vedrørende deres område respekteres. Ifølge analyser, der er foretaget som led i den konsekvensanalyse, der er vedlagt forslaget, anslås antallet af sådanne projekter til ca. 100 på elområdet og 50 på gasområdet. I betragtning af dette skøn og af behovet for at fastholde denne forordnings fokus bør det samlede antal projekter af fælles interesse holdes på et håndterligt niveau og bør derfor ikke væsentligt overstige 220. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(17a)  Der bør opstilles en ny EU-liste hvert andet år. Projekter af fælles interesse, der er færdiggjort eller ikke længere opfylder de relevante kriterier og krav som fastsat i denne forordning, bør ikke fremgå af den næste EU-liste. Af denne grund bør igangværende projekter af fælles interesse, som skal opføres på den næste EU-liste, underlægges den samme udvælgelsesproces for opstilling af regionale lister og EU-listen som foreslåede projekter. Der bør imidlertid drages omsorg for at begrænse den heraf følgende administrative byrde så meget som muligt, eksempelvis ved i videst muligt omfang at anvende de oplysninger, der tidligere er blevet indsendt, og ved at tage projektiværksætternes årsberetninger i betragtning.

(18)       Projekter af fælles interesse bør gennemføres så hurtigt som muligt og overvåges nøje og evalueres, samtidig med at den administrative byrde for projektiværksættere holdes på et minimum. Kommissionen bør udpege EU-koordinatorer for projekter, som er i særlige vanskeligheder.

(19)  Tilladelsesprocedurer bør hverken indebære administrative byrder, som ikke står i et rimeligt forhold til størrelsen og kompleksiteten af et projekt, eller skabe hindringer for udviklingen af de transeuropæiske net og markedsadgang. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 19.februar 2009 understregede behovet for at identificere og fjerne hindringer for investeringer, herunder også ved hjælp af strømlining af planlægnings- og høringsprocedurer. Disse konklusioner blev styrket yderligere af konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 4. februar 2011, hvor det igen blev understreget, hvor vigtigt det er at strømline og forbedre godkendelsesprocedurerne, samtidig med at de enkelte landes kompetencer respekteres.

(19a)     Planlægningen og gennemførelsen af EU-projekter af fælles interesse inden for energi-, transport- og telekommunikationsinfrastruktur bør samordnes for at skabe synergier, hvor dette giver mening ud fra et overordnet hensyn til økonomiske, tekniske eller miljømæssige aspekter eller fysisk planlægning og under behørig hensyntagen til de relevante sikkerhedsaspekter. På denne måde vil der under planlægningen af de forskellige transeuropæiske net kunne gives præference til integration mellem transport-, kommunikations- og energinet med henblik på at sikre, at mindst muligt areal belægges, samtidig med at det i videst muligt omfang sikres, at eksisterende eller nedlagte strækninger genanvendes, således at de negative sociale, økonomiske, miljømæssige og finansielle konsekvenser reduceres mest muligt.

(20)  Projekter af fælles interesse bør have "prioriteret status" på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i offentlighedens interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, såfremt samtlige betingelser i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(17) er opfyldt.

(21)       Oprettelsen af en ▌kompetent myndighed eller kompetente myndigheder på nationalt plan, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer ("one-stop-shop"), bør mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemskueligheden og medvirke til et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. Den kompetente myndighed bør være operationel så hurtigt som muligt efter sin udpegelse.

(22)       Selvom der allerede findes fastsatte standarder for offentlighedens deltagelse i miljøbeslutningsprocessen, er der behov for yderligere foranstaltninger for at sikre de bedst mulige standarder for gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse i alle relevante spørgsmål i forbindelse med tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse.

(23)  En korrekt og samordnet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(18), af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet(19), i relevant omfang, af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Århus den 25. juni 1998(20) ("Århuskonventionen") og af konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne ("Esbokonventionen") bør sikre, at der sker en harmonisering af de væsentligste principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng. Medlemsstaterne bør samordne deres vurderinger af projekter af fælles interesse og gennemføre fælles vurderinger, hvor det er muligt. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle bedste praksis og administrativ kapacitetsopbygning til procedurer for udstedelse af tilladelser.

(24)  Det er vigtigt at få effektiviseret og forbedret tilladelsesprocedurerne. Dette bør ske samtidig med, at nationale kompetencer og procedurer for opbygning af ny infrastruktur i videst muligt omfang respekteres under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet. I betragtning af, hvor meget det haster med at udvikle energiinfrastrukturer, må en forenkling af tilladelsesprocedurerne ledsages af en klar frist for den afgørelse, der skal træffes af de respektive ▌myndigheder om at bygge projektet. Denne frist bør stimulere en mere effektiv fastlæggelse og håndtering af procedurer og bør under ingen omstændigheder svække de høje standarder for miljøbeskyttelse og offentlighedens deltagelse. Med hensyn til de maksimale tidsfrister, der er fastsat i denne forordning, vil medlemsstaterne dog stadig kunne bestræbe sig på yderligere at afkorte disse, hvis det er muligt. De kompetente myndigheder bør sikre, at tidsfristerne overholdes, og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at klager vedrørende den materielle eller processuelle lovlighed af en samlet afgørelse behandles så effektivt som muligt.

(24a)     Medlemsstaterne kan, hvor de anser det for hensigtsmæssigt, lade deres samlede afgørelser omfatte beslutninger, der er truffet i forbindelse med: forhandlinger med individuelle jordejere om tilladelse til adgang til, ejerskab af eller råderet over fast ejendom; fysisk planlægning der fastsætter den overordnede arealanvendelse i en afgrænset region, herunder anden udvikling såsom landeveje, jernbaner, bygninger, naturbeskyttelsesområder etc., og som ikke iværksættes specifikt til det planlagte projekts formål; udstedelse af driftstilladelser. Hvad angår tilladelsesprocedurerne, vil et projekt af fælles interesse kunne omfatte relateret infrastruktur i det omfang, det er nødvendigt for, at projektet kan opbygges eller fungere.

(25)       Denne forordning, og herunder navnlig bestemmelserne om tilladelsesproceduren, offentlighedens deltagelse og gennemførelsen af projekter af fælles interesse, bør gælde med forbehold af international ret og EU-ret, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, og bestemmelser, som er vedtaget i henhold til den fælles fiskeri- og havpolitik.

(25a)  Udgifterne til udvikling, anlægsarbejder, drift og vedligeholdelse af projekter af fælles interesse bør som hovedregel udelukkende afholdes af brugerne af infrastrukturen. Projekter af fælles interesse bør være berettiget til grænseoverskridende omkostningsfordeling, hvis en vurdering af markedsefterspørgslen eller af den forventede indvirkning på tarifferne indikerer, at udgifterne ikke kan forventes at blive dækket af indtægterne fra de afgifter, der opkræves af brugerne af infrastrukturen.

(26)       Grundlaget for drøftelserne om den hensigtsmæssige fordeling af omkostningerne bør være analysen af et infrastrukturprojekts omkostninger og fordele på grundlag af en harmoniseret metode til analyse af energisystemet som helhed inden for rammerne af de tiårige netudviklingsplaner, der udarbejdes af de europæiske netværk af transmissionssystemoperatører, jf. forordning (EF) nr. 714/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet(21), og som gennemgås af Agenturet. Denne analyse kan tage indikatorerne og de hertil svarende referenceværdier for sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed med i betragtning.

(27)  I et stadig mere integreret indre marked for energi er der brug for klare og gennemsigtige regler for grænseoverskridende omkostningsfordeling for at fremskynde investeringer i grænseoverskridende infrastruktur. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 mindede om, hvor vigtigt det er at fremme lovrammer, som tiltrækker investeringer i net, takstniveauer, som stemmer overens med finansieringsbehovene, og en passende omkostningsfordeling for grænseoverskridende investeringer, samtidig med at konkurrencen og konkurrenceevnen forbedres ▌og under hensyntagen til virkningerne for forbrugerne. De nationale regulerende myndigheder bør i forbindelse med beslutningstagning om grænseoverskridende omkostningsfordeling sikre, at indvirkningen heraf på de nationale tariffer ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for forbrugerne. Derudover bør de nationale regulerende myndigheder forebygge risikoen for dobbelt støtte til projekter ved, at de tager de faktiske eller anslåede udgifter og indtægter i betragtning. Disse udgifter og indtægter bør kun tages i betragtning, for så vidt som de er udformet til at dække de pågældende omkostninger og i størst muligt omfang er knyttet til projektet/projekterne. Tager en investeringsanmodning fordele uden for den pågældende medlemsstat med i betragtning, bør de nationale regulerende myndigheder rette henvendelse til de relevante TSO'er vedrørende den projektspecifikke cost-benefit-analyse.

(28)  Den nuværende lovgivning for det indre energimarked kræver, at taksterne for adgang til gas- og elnet giver passende incitamenter til investeringer. Ved anvendelsen af lovgivningen for det indre energimarked, bør de nationale regulerende myndigheder sikre en stabil og forudsigelig lovgivningsramme med incitamenter til projekter af fælles interesse, herunder langsigtede incitamenter, der står i et rimeligt forhold til projektets specifikke risici. Dette gælder især for nyskabende transmissionsteknologi for elektricitet, som giver mulighed for omfattende integration af energi fra vedvarende energikilder, af distribuerede energiressourcer eller af efterspørgselsreaktion i sammenkoblede net, og for gastransmissionsinfrastruktur, som giver markedet forbedret kapacitet eller yderligere fleksibilitet med henblik på kortfristede handler eller backup-forsyning i tilfælde af forsyningsafbrydelser.

(28a)     Denne forordning finder kun anvendelse på udstedelsen af tilladelser til, offentlig deltagelse i og reguleringsmæssig behandling af projekter af fælles interesse, som disse er defineret i denne forordning. Medlemsstaterne kan ikke desto mindre i kraft af deres nationale ret anvende de samme eller lignende bestemmelser på andre projekter, som ikke har status af projekter af fælles interesse inden for denne forordnings anvendelsesområde. For så vidt angår de reguleringsmæssige incitamenter kan medlemsstaterne endvidere i kraft af deres nationale ret anvende de samme eller lignende bestemmelser på projekter af fælles interesse under kategorien elektricitetslagring.

(28b)  Medlemsstater, der på nuværende tidspunkt ikke har truffet bestemmelse om den juridiske status af størst mulige nationale betydning, der kan gives til energiinfrastrukturprojekter i forbindelse med tilladelsesprocedurer, bør overveje at indføre en sådan status, navnlig ved at evaluere, hvorvidt dette vil medføre en hurtigere tilladelsesprocedure.

(29)       Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009(22) har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra Unionen til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4.februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. De relevante foranstaltninger bør trække på erfaringerne fra pilotfasen efter indførelsen af projektobligationer til finansiering af infrastrukturprojekter.

(30)  Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen til undersøgelser og - under visse omstændigheder - til anlægsarbejder, så snart finansieringen står til rådighed under den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet ▌i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er bæredygtige under de eksisterende rammebestemmelser og markedsvilkår. Det er vigtigt at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig mellem projekter som bidrager til opnåelsen af samme EU-prioriterede korridor. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med strukturfondsmidler, der skal finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. Der gælder en tretrinsmodel for investeringer i projekter af fælles interesse. For det første bør markedet have prioritet til at investere. For det andet bør de reguleringsmæssige løsninger forsøges anvendt, hvis investeringerne ikke foretages af markedet, om nødvendigt ved at de relevante lovgivningsmæssige rammer justeres, og korrekt anvendelse af de relevante reguleringsmæssige rammer bør sikres. For det tredje bør der, hvis de første to trin ikke er i stand til at frembringe de fornødne investeringer i projekter af fælles interesse, kunne ydes finansiel støtte fra Unionen, hvis projektet af fælles interesse opfylder de gældende kriterier for berettigelse.

▌

(32)  Målet for denne forordning, nemlig udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet og forbindelser til sådanne net, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål ▌.

(32a)     Forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(32b)     Beslutning nr. 1364/2006/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1Genstand og anvendelsesområde

1.          Denne forordning fastlægger retningslinjer for den rettidige udvikling og interoperabilitet af de prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I ("prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og –områder").

2.          Denne forordning:

a)      vedrører udpegelsen af projekter af fælles interesse, der er nødvendige for at gennemføre ▌prioriterede korridorer og områder, og som er omfattet af de energiinfrastrukturkategorier for el, gas, olie og kuldioxid, der er anført i bilag II ("energiinfrastrukturkategorier")

b)  fremmer rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse ved at effektivisere, samordne tættere og fremskynde tilladelsesproceduren og fremme offentlighedens deltagelse

c)      fastlægger regler og retningslinjer for den grænseoverskridende fordeling af omkostninger og risikorelaterede incitamenter for projekter af fælles interesse

d)     fastlægger betingelserne for, hvornår projekter af fælles interesse kan modtage finansiel støtte fra Unionen ▌.

Artikel 2Definitioner

I forbindelse med denne forordning gælder, ud over definitionerne i direktiv 2009/28/EF, 2009/72/EF og 2009/73/EF, forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, følgende definitioner:

1)  "energiinfrastruktur": fysisk udstyr eller anlæg henhørende under energiinfrastrukturkategorierne, som er beliggende inden for Unionen eller forbinder Unionen og et eller flere tredjelande

2)          "samlet afgørelse": afgørelse eller samling af afgørelser truffet af en medlemsstats myndighed eller myndigheder, dog ikke domstole, der fastslår, hvorvidt en projektiværksætter gives tilladelse til at bygge den til realiseringen af et projekt nødvendige energiinfrastruktur, med forbehold af ▌afgørelser, som træffes i forbindelse med en administrativ klageprocedure

3)          "projekt": en eller flere ledninger, rørledninger, faciliteter, udstyr eller anlæg henhørende under energiinfrastrukturkategorierne ▌

4)          "projekt af fælles interesse": et projekt, som er nødvendigt for at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og som er optaget på EU-listen over projekter af fælles interesse, jf. artikel 3

4a)   “energiinfrastruktur-flaskehals”: begrænsning af de fysiske strømme i et energisystem forårsaget af utilstrækkelig transmissionskapacitet, hvilket bl.a. omfatter fraværet af infrastruktur

5)          "projektiværksætter":

a)      transmissionssystemoperatører eller distributionssystemoperatører eller andre aktører eller investorer, som udvikler et projekt af fælles interesse, eller

b)     hvis der er flere TSO'er, distributionssystemoperatører, andre aktører, investorer eller en sammenslutning deraf, den enhed med status som juridisk person i henhold til gældende national ret, som er udpeget ved en kontraktlig aftale, der er indgået mellem parterne, og som er beføjet til at indgå retlige forpligtelser og påtage sig det økonomiske ansvar på kontraktparternes vegne

5b)  "intelligente net": elektricitetsnet, der på omkostningseffektiv vis kan integrere alle tilsluttede brugeres adfærd og handlinger – producenter, forbrugere og dem, der både producerer og forbruger – for at sikre et økonomisk effektivt og holdbart energisystem med lave tab og høj kvalitet, forsyningssikkerhed og sikkerhed

5c)        "anlægsarbejde": indkøb, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt

5d)        "undersøgelser": de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, gennemførligheds-, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger, inklusive forudgående skridt, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af en finansieringspakke

5e)  “national regulerende myndighed”: en national regulerende myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 35, stk. 1, i direktiv 2009/72/EF eller artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF

5f)         “ibrugtagning”: processen til at tage et projekt i drift, når det er blevet bygget.

KAPITEL II

Projekter af fælles interesse

Artikel 3

EU-listen over projekter af fælles interesse

▌

2.          Ved denne forordning oprettes 12 regionale grupper (herefter "grupper"), jf. punkt 1 i bilag III. Medlemskab af hver gruppe baseres på hver prioriteret korridor og område og deres respektive geografiske dækning, jf. bilag I. Beslutningsdygtigheden inden for grupperne er begrænset til medlemsstaterne og Kommissionen, der med henblik herpå betegnes som gruppernes beslutningstagende instans.

2a.  Hver gruppe vedtager sin egen forretningsorden under hensyntagen til bestemmelserne i bilag III.

3.          Hver gruppes beslutningstagende instans vedtager en regional liste over forslag til projekter af fælles interesse udarbejdet i henhold til proceduren i afsnit 2 i bilag III i overensstemmelse med hvert projekts bidrag til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel 4.

I forbindelse med en gruppes udarbejdelse af sin regionale liste

-       skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører; hvis en medlemsstat beslutter ikke at give sin godkendelse, fremlægger den en behørig begrundelse herfor for den relevante gruppe

-       inddrager den i sine betragtninger rådgivning fra Kommissionen, som har til formål at tilsikre et håndterbart samlet antal projekter af fælles interesse.

▌

6a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15b, vedrørende opstilling af EU-listen over projekter af fælles interesse (”EU-listen”), jf. dog artikel 172, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). EU-listen har form af et bilag til denne forordning.

             Kommissionen sikrer i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser, at EU-listen opstilles hvert andet år på grundlag af de regionale lister, der er vedtaget af gruppernes beslutningstagende instanser, jf. bilag III, punkt 1, stk. 1a, efter den i stk. 3 i nærværende artikel fastsatte procedure.

             Den første EU-liste vedtages senest den 31. juli 2013.

6b.        Kommissionen skal ved vedtagelsen af EU-listen på grundlag af de regionale lister

-       sikre, at kun projekter, der opfylder kriterierne i artikel 4, optages på listen

-       sikre tværregional sammenhæng under hensyntagen til udtalelsen fra Agenturet, jf. bilag III, pkt. 2, stk. 5f

-  tage eventuelle udtalelser fra medlemsstaterne, jf. bilag III, pkt. 2, stk. 5c, i betragtning, og

-       bestræbe sig på at tilsikre et håndterbart samlet antal projekter af fælles interesse på EU-listen.

7.          Projekter af fælles interesse, der er optaget på EU-listen i henhold til denne artikels stk. 6a, integreres i de relevante regionale investeringsplaner, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, og i de relevante nationale tiårige netudviklingsplaner, jf. artikel 22 i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF, og i givet fald i andre nationale infrastrukturplaner. Disse projekter skal have den højest mulige prioritet i hver af disse planer.

Artikel 4Kriterier for projekter af fælles interesse

1.          Projekter af fælles interesse skal opfylde følgende generelle kriterier:

a)      projektet er nødvendigt for mindst én af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder ▌

b)     de potentielle samlede fordele ved projektet, som vurderet i henhold til de respektive specifikke kriterier i stk. 2, overstiger omkostningerne, herunder også på lang sigt, og

c)      projektet opfylder ét af følgende kriterier:

i)      involverer mindst to medlemsstater ▌ved direkte at passere grænsen mellem to eller flere medlemsstater,

ii)      er beliggende på en medlemsstats område og har en betydelig grænseoverskridende virkning, jf. punkt 1 i bilag IV,

iii)   strækker sig over grænsen mellem mindst én medlemsstat og ét EØS-land.

2.  Følgende specifikke kriterier finder anvendelse på projekter af fælles interesse, der er omfattet af specifikke energiinfrastrukturkategorier:

a)      for så vidt angår projekter vedrørende eltransmission og -oplagring, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i punkt 1, litra a)-d), i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier:

i)      markedsintegration, bl.a. ved at ophæve isolationen for mindst én medlemsstat og ved at reducere energiinfrastruktur-flaskehalse; konkurrence og systemfleksibilitet

ii)     bæredygtighed, herunder bl.a. gennem integration af vedvarende energi i nettet og transmission af produceret energi fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder

iii)   forsyningssikkerhed, bl.a. gennem interoperabilitet, hensigtsmæssige forbindelser og sikker og pålidelig systemdrift

b)  for så vidt angår gasprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i punkt 2 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier:

i)      markedsintegration, bl.a. ved at ophæve isolationen for mindst én medlemsstat og ved at reducere energiinfrastruktur-flaskehalse; interoperabilitet og systemfleksibilitet

ii)     forsyningssikkerhed, bl.a. gennem hensigtsmæssige forbindelser og diversificering af forsyningskilder, -virksomheder og -ruter

iii)   konkurrence, bl.a. gennem diversificering af forsyningskilder, -virksomheder og -ruter

iv)    bæredygtighed, bl.a. gennem reduktion af emissioner, støtte til periodisk produktion af vedvarende energi og øget anvendelse af vedvarende gas

c)  for så vidt angår projekter vedrørende intelligente elnet, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i bilag II, punkt 1, litra e), skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

i)      integration og inddragelse af netbrugere med nye tekniske krav vedrørende deres elforsyning og -efterspørgsel

ii)     effektivitet og interoperabilitet af eltransmissionen og -distributionen i den daglige drift af nettet

iii)   netsikkerhed, systemstyring og forsyningskvalitet

iv)    optimeret planlægning af fremtidige omkostningseffektive investeringer i nettene

v)     markedets funktion og kundeservice

vi)    inddragelse af brugerne i styringen af deres energiforbrug

d)  for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i punkt 3 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende ▌specifikke kriterier:

i)      forsyningssikkerhed, hvor afhængigheden af en enkelt forsyningskilde eller -rute mindskes

ii)     effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer gennem afbødning af miljørisici

iii)   interoperabilitet

e)      for så vidt angår kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i punkt 4 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende ▌specifikke kriterier:

i)      undgåelse af kuldioxidemissioner ▌og samtidig opretholdelse af energiforsyningssikkerheden

ii)     styrkelse af kuldioxidtransports robusthed og sikkerhed

iii)   effektiv anvendelse af ressourcerne ved at muliggøre sammenkobling af flere kuldioxidkilder og -lagringssteder via fælles infrastruktur og minimering af miljøbelastningen og risici.

3.  For så vidt angår projekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i punkt 1-3 i bilag II, vurderes kriterierne i denne artikel i overensstemmelse med de indikatorer, der er anført i punkt 2-5 i bilag IV.

4.          Med henblik på at lette vurderingen af projekter, der vil kunne udvælges som projekter af fælles interesse, og som vil kunne optages på en regional liste, vurderer hver gruppe projektets bidrag til gennemførelsen af samme prioritetskorridor eller -område på gennemsigtig og objektiv vis. Hver gruppe skal fastlægge sin vurderingsmetode på grundlag af det akkumulerede bidrag til kriterierne omhandlet i stk. 2; denne vurdering skal munde ud i en rangordning af projekterne til gruppens interne brug. Hverken den regionale liste eller EU-listen skal omfatte nogen rangorden, ej heller skal rangordenen anvendes til noget efterfølgende formål andet end som fastsat i bilag III, pkt. 2, stk. 5h.

I forbindelse med vurderingen af projekterne skal hver gruppe endvidere tage behørigt hensyn til:

a)  hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af Unionens energipolitiske mål for markedsintegration, bl.a. gennem ophævelse af mindst én medlemsstats isolation, og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed

b)     antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, idet der samtidig sikres lige muligheder for projekter omfattende perifert beliggende medlemsstater

ba)   hvert projekts bidrag til territorial samhørighed og

c)      dets komplementaritet med andre foreslåede projekter.

For projekter vedrørende intelligente net, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, rangordnes de projekter, der påvirker de samme to medlemsstater, ligesom der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af projektet, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig.

Artikel 5Gennemførelse og overvågning

1.          Projektiværksættere udarbejder en gennemførelsesplan for projekter af fælles interesse ▌, hvori bl.a. indgår en tidsplan for:

a)      gennemførligheds- og projekteringsundersøgelser

b)     godkendelse fra nationale regulerende myndigheder eller enhver anden berørt myndighed

c)      anlægsarbejder og ibrugtagning

d)     den tidsplan for tilladelsesproceduren, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra b).

1a.        TSO'er, distributionssystemoperatører og andre operatører samarbejder med hinanden med det formål at lette udviklingen af projekter af fælles interesse inden for deres område.

2.  Agenturet og de berørte grupper overvåger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og fremsætter om nødvendigt anbefalinger til foranstaltninger beregnet til at lette gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Grupperne kan anmode om, at yderligere oplysninger fremsendes i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, ▌indkalde til møder med relevante parter og opfordre Kommissionen til at kontrollere de fremsendte oplysninger på stedet.

3.          Senest den 31. marts i året efter det år, hvor et projekt af fælles interesse optages på EU-listen i henhold til artikel 3, fremsender projektiværksætterne en årsrapport for hvert projekt, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, til den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 9, og enten til Agenturet, eller, hvis det drejer som om projekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, til den respektive gruppe. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om:

a)      fremskridtene for så vidt angår udvikling, bygning og ibrugtagning af projektet, navnlig med hensyn til tilladelses- og høringsprocedurer

b)     eventuelle forsinkelser i forhold til gennemførelsesplanen, årsagerne til disse forsinkelser og eventuelle andre vanskeligheder

ba)   hvor det er relevant, en revideret plan for afhjælpning af forsinkelserne.

4.  Inden tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 3 i denne artikel omhandlede årsrapporter, forelægger Agenturet grupperne en samlet rapport for projekterne af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, hvori de nåede fremskridt evalueres, og hvori der, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsættes anbefalinger til afhjælpning af opståede forsinkelser og vanskeligheder. Denne konsoliderede rapport omfatter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stk. 8 og 9, i forordning (EF) nr. 713/2009 også en evaluering af den konsekvente gennemførelse af de EU-dækkende netudviklingsplaner for de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder ▌.

5.          De i artikel 9 omhandlede kompetente myndigheder aflægger hvert år ▌beretning til de respektive grupper om fremskridt og, hvis det er relevant, forsinkelser i gennemførelsen af projekter af fælles interesse, som er placeret på deres respektive område, under hensyntagen til tilladelsesproceduren, og om årsagerne til disse forsinkelser.

6.  Er ibrugtagningen af et projekt af fælles interesse ▌forsinket i forhold til gennemførelsesplanen af andre end tungtvejende årsager, der ligger uden for projektiværksætterens kontrol:

a)      skal de nationale regulerende myndigheder, for så vidt de i artikel 22, stk. 7, litra a), b) eller c), i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF omtalte bestemmelser finder anvendelse i henhold til den pågældende nationale ret, sikre, at investeringen gennemføres

b)     vælger projektiværksætteren, hvis foranstaltningerne truffet af de nationale regulerende myndigheder i henhold til litra a), ikke finder anvendelse, en tredjepart til at finansiere eller bygge hele eller dele af projektet. Projektiværksætteren skal gøre dette, inden forsinkelsen i forhold til datoen for ibrugtagningen i gennemførelsesplanen overstiger to år

ba)   er der ikke valgt en tredjepart i henhold til litra b), kan medlemsstaten eller den nationale regulerende myndighed, hvis medlemsstaten har truffet bestemmelse herom, inden for to måneder fra udløbet af fristen i litra b) udpege en tredjepart til at finansiere eller bygge projektet, som skal accepteres af projektiværksætteren

c)  hvis forsinkelsen i forhold til datoen for ibrugtagning i gennemførelsesplanen overstiger to år og to måneder, kan Kommissionen på de i aftalen fastsatte betingelser og i fuldt samarbejde med de berørte medlemsstater, iværksætte en indkaldelse af forslag, som er åben for enhver tredjepart, der er i stand til at blive projektiværksætter, med det formål at færdiggøre projektet i henhold til en aftalt tidsplan

ca)    hvor litra ba) eller c) finder anvendelse, giver den systemoperatør, i hvis område investeringen er beliggende, de gennemførende operatører eller investorer eller tredjeparter alle de oplysninger, der er nødvendige for at realisere investeringen, tilslutter nye aktiver til transmissionsnettet og overordnet set gør sit bedste for at lette gennemførelsen af investeringen og befordre sikker, pålidelig og effektiv drift og vedligeholdelse af projektet af fælles interesse.

7.          Et projekt af fælles interesse kan fjernes fra EU-listen ▌i henhold til proceduren i artikel 3, stk. 6a, ▌ hvis ▌optagelsen på listen skete på grundlag af forkerte oplysninger, som var afgørende for optagelsen, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

7a.  Projekter, der ikke længere er opført på EU-listen, mister alle rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til den status som projekt af fælles interesse, der følger af denne forordning ▌.

Dog gælder, at et projekt, som ikke længere er opført på EU-listen, men for hvilket en ansøgning er blevet godtaget til undersøgelse af en kompetent myndighed, bibeholder de rettigheder og forpligtelser, der følger af kapitel III, undtagen i tilfælde hvor projektet ikke længere er opført på EU-listen af de grunde, der er fastsat i stk. 7.

7b.        Denne artikel berører ikke eventuel finansiel støtte fra Unionen, der er ydet til et projekt af fælles interesse inden dets fjernelse fra EU-listen.

Artikel 6EU-koordinatorer

1.          Får et projekt af fælles interesse betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen efter aftale med de pågældende medlemsstater udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange.

2.  EU-koordinatoren har til opgave at:

a)      fremme projekter, for hvilke vedkommende er udpeget som EU-koordinator, og fremme den grænseoverskridende dialog mellem projektiværksætterne og alle berørte interesseparter

b)     bistå alle parter efter behov i forbindelse med høring af berørte interesseparter og fremskaffe de nødvendige tilladelser til projekter

ba)   rådgive projektiværksætterne om finansiering af projektet, hvor det er relevant

c)      sikre, at de berørte medlemsstater sørger for passende støtte og strategisk ledelse i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af projekterne

d)     forelægge Kommissionen en rapport hvert år og, hvor det er relevant, ved udløbet af sit mandat, om de fremskridt, der er gjort med projekterne, og om eventuelle vanskeligheder og hindringer, der sandsynligvis vil føre til en betydelig forsinkelse af ibrugtagningsdatoen for projekterne. Kommissionen fremsender rapporten til de berørte grupper og Europa-Parlamentet.

3.  EU-koordinatoren vælges ud fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, koordinatoren pålægges i forbindelse med de pågældende projekter.

4.          Afgørelsen om udpegelse af en EU-koordinator fastlægger de nærmere betingelser for udpegelsen, herunder dens varighed, de specifikke opgaver med tilhørende tidsfrister, og hvilke metoder der skal anvendes. Koordineringsindsatsen skal stå i rimeligt forhold til projekternes kompleksitet og anslåede omkostninger.

5.          De berørte medlemsstater samarbejder fuldt ud med EU-koordinatoren under dennes udførelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 2 og 4.

KAPITEL III

Tilladelsesproceduren og offentlighedens deltagelse

▌

Artikel 8

Højeste prioritet for projekter af fælles interesse

▌

2.          Vedtagelsen af EU-listen over projekter af fælles interesse fastslår med henblik på eventuelle beslutninger truffet under tilladelsesproceduren nødvendigheden af projekterne set i et energipolitisk perspektiv, uden at berøre projektets nøjagtige beliggenhed, rutelægning eller teknologi.

3.          For at sikre en effektiv administrativ behandling af ansøgninger vedrørende projekter af fælles interesse sørger alle projektiværksættere og alle berørte myndigheder for, at disse sager gives den hurtigste behandling, som er juridisk mulig.

3a.  I tilfælde, hvor en sådan status eksisterer i national ret, gives projekter af fælles interesse status som projekter af størst mulig national betydning og behandles som sådanne i tilladelsesproceduren og, hvis national ret tillader det, i den fysiske planlægning, herunder i procedurer vedrørende miljøvurdering, i det omfang og på den måde, det er fastsat i national ret for den pågældende type energiinfrastruktur.

3b.        Senest den …(23)* udsteder Kommissionen en ikke-bindende vejledning til støtte for medlemsstaterne i deres indkredsning af tilstrækkelige lovgivnings- og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til effektivisering af miljøvurderingsprocedurerne og til at sikre en sammenhængende gennemførelse af miljøvurderingsprocedurerne som krævet i EU-retten for projekter af fælles interesse.

3c.         Medlemsstaterne vurderer under behørig hensyntagen til den i stk. 3b omhandlede vejledning fra Kommissionen, hvilke foranstaltninger til effektivisering af miljøvurderingsprocedurerne og til sikring af sammenhæng i gennemførelsen der er mulige, og underretter Kommissionen om resultaterne.

3d.  Senest ni måneder efter datoen for udstedelsen af vejledningen, jf. stk. 3b, træffer medlemsstaterne de praktiske, ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, de har indkredset, jf. stk. 3c.

4.          Senest 24 måneder efter datoen for udstedelsen af vejledningen, jf. stk. 3b, træffer medlemsstaterne de lovgivningsmæssige foranstaltninger, de har indkredset, jf. stk. 3c. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-retten.

▌

5.          For så vidt angår de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF og artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF, betragtes projekter af fælles interesse som værende i den offentlige interesse ud fra et energipolitisk synspunkt og kan anses for at være af "væsentlig samfundsinteresse", forudsat at alle betingelserne i direktiverne er opfyldt.

Kræves der en udtalelse fra Kommissionen i henhold til direktiv 92/43/EØF, sikrer Kommissionen og den kompetente myndighed omhandlet i artikel 9 i denne forordning, at afgørelsen med hensyn til et projekts "væsentlige samfundsinteresse" træffes inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 11, stk. 1.

Artikel 9Tilrettelæggelse af tilladelsesproceduren

1.          Senest den …(24)* udpeger hver medlemsstat en national kompetent myndighed, der er ansvarlig for at lette og koordinere tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse ▌.

1a.        Den kompetente myndigheds ansvar, jf. stk. 1, og/eller ansvaret for de opgaver, der er knyttet til myndigheden, kan uddelegeres eller udføres af en anden myndighed, enten pr. projekt af fælles interesse eller pr. kategori af projekt af fælles interesse, forudsat at:

a)     den kompetente myndighed underretter Kommissionen om uddelegeringen, og at oplysningerne heri offentliggøres af enten den kompetente myndighed eller projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 10, stk. 7

b)  kun én myndighed er ansvarlig for hvert projekt af fælles interesse, fungerer som det eneste kontaktpunkt for projektiværksætteren i forløbet op til, at den samlede afgørelse for et givent projekt af fælles interesse træffes, og samordner fremlæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

Den kompetente myndighed kan bibeholde ansvaret for at fastsætte tidsfrister uden dog at tilsidesætte de tidsfrister, der er fastsat i henhold til artikel 11.

2.          Den kompetente myndighed tager, uden at dette berører de relevante krav i henhold til EU-retten og folkeretten, skridt til at lette udstedelsen af den samlede afgørelse. Den samlede afgørelse udstedes inden for den frist, der er nævnt i artikel 11, stk. 1 og 1a, og i henhold til en af følgende ordninger:

a)  den integrerede ordning: Den samlede afgørelse ▌træffes af den kompetente myndighed og ▌er som resultatet af den lovpligtige tilladelsesprocedure ▌den eneste retligt bindende afgørelse. Berøres andre myndigheder af projektet, kan de i overensstemmelse med national ret fremsætte deres holdninger som input til proceduren, og den kompetente myndighed tager hensyn til dem.

b)  den koordinerede ordning: Den samlede afgørelse omfatter en række individuelle retligt bindende afgørelser fra flere berørte myndigheder, som samordnes af den kompetente myndighed ▌. Den kompetente myndighed kan nedsætte en arbejdsgruppe, hvori alle de berørte myndigheder er repræsenterede, med henblik på at udarbejde en tidsplan for tilladelsesproceduren i henhold til artikel 11, stk. 2, litra b), og med henblik på at overvåge og samordne gennemførelsen heraf. Den kompetente myndighed skal i samråd med de øvrige berørte myndigheder, og i nødvendigt omfang i overensstemmelse med national ret, og uden at det tilsidesætter de i artikel 11 fastsatte tidsfrister, i hver individuel sag fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser skal udstedes. Den kompetente myndighed kan træffe en individuel afgørelse på vegne af en anden berørt national myndighed, hvis en afgørelse fra den pågældende myndighed ikke foreligger inden for den fastsatte tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er behørigt begrundet; eller den kompetente myndighed kan, såfremt der er fastsat bestemmelse herom i en medlemsstats nationale ret, og i det omfang, dette er i overensstemmelse med EU-retten, anlægge den betragtning, at en anden national myndighed enten har givet tilladelse til eller afslag på projektet, hvis afgørelsen fra denne myndighed ikke foreligger inden for tidsfristen. Er der fastsat bestemmelse herom i en medlemsstats nationale ret, kan den kompetente myndighed tilsidesætte en individuel afgørelse, der træffes af en anden berørt national myndighed, hvis den finder, at afgørelsen ikke er fyldestgørende begrundet ud fra den tilgrundliggende dokumentation, der forelægges af den pågældende nationale myndighed. Den kompetente myndighed påser i forbindelse med, at den tager dette skridt, at de relevante krav i folkeretten og EU-retten overholdes, og begrunder behørigt sin afgørelse.

ba)  samarbejdsordning: Den samlede afgørelse koordineres af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal i samråd med de øvrige berørte myndigheder, og i nødvendigt omfang i overensstemmelse med national ret, og uden at det tilsidesætter de i artikel 11 fastsatte tidsfrister, i hver individuel sag fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser skal udstedes. Myndigheden fører tilsyn med de berørte myndigheders overholdelse af tidsfristerne.

Forventes den berørte myndigheds individuelle afgørelse ikke truffet inden tidsfristens udløb, skal den pågældende myndighed straks underrette den kompetente myndighed og inkludere en begrundelse for forsinkelsen. Den kompetente myndighed fastsætter derefter en ny tidsfrist for, hvornår den individuelle afgørelse skal træffes, dog under overholdelse af de overordnede tidsfrister, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 11.

I anerkendelse af de nationale særtræk ved planlægnings- og tilladelsesprocedurerne kan medlemsstaterne vælge en af ordningerne i litra a), b) eller ba) til at lette og samordne deres procedurer og skal vælge at gennemføre den mest virkningsfulde ordning. Vælger en medlemsstat samarbejdsordningen, skal den underrette Kommissionen om begrundelsen for sit valg. Kommissionen foretager en evaluering af virkningen af ordningerne i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 16.

2a.  Medlemsstaterne kan dog anvende andre ordninger som fastsat i stk. 2 til onshore- og offshoreprojekter af fælles interesse.

3.          Forudsætter et projekt af fælles interesse, at der træffes afgørelser i to eller flere medlemsstater, tager de respektive kompetente myndigheder alle nødvendige skridt for at sikre et effektivt samarbejde og indbyrdes koordinering, herunder ▌ hvad angår bestemmelserne i artikel 11, stk. 2. Medlemsstaterne bestræber sig på at etablere fælles procedurer, især med hensyn til vurderingen af virkningerne for miljøet.

▌

Artikel 10Gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse

1.          Medlemsstaten eller den kompetente myndighed skal senest den …(25)*, og hvor det er relevant i samarbejde med de andre berørte myndigheder, offentliggøre en håndbog om tilladelsesprocedurerne for projekter af fælles interesse. Håndbogen ajourføres efter behov og offentliggøres. Håndbogen skal mindst omfatte de oplysninger, der er anført i punkt 1 i bilag VI. Håndbogen er ikke juridisk bindende, men kan indeholde henvisninger til eller uddrag af relevante juridiske bestemmelser.

2.          Med forbehold af kravene i Århuskonventionen og Esbokonventionen og relevant EU-ret, følger alle parter, der er involveret i tilladelsesproceduren, principperne for offentlighedens deltagelse i punkt 2 i bilag VI.

3.  Projektiværksætteren skal inden for en vejledende periode på tre måneder efter påbegyndelsen af tilladelsesproceduren i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), udarbejde og forelægge et koncept for offentlighedens deltagelse for den kompetente myndighed, efter det forløb der er skitseret i håndbogen og i overensstemmelse med de retningslinjer, der er opstillet i bilag VI. Den kompetente myndighed anmoder om ændringer eller godkender konceptet for offentlighedens deltagelse inden for tre måneder; i forbindelse hermed tager den kompetente myndighed enhver form for offentlig deltagelse og høring, som fandt sted forud for indledningen af tilladelsesproceduren, i betragtning i det omfang, denne offentlige deltagelse og høring opfylder kravene i denne artikel.

I tilfælde af, at projektiværksætteren agter at foretage væsentlige ændringer af et godkendt koncept, underretter vedkommende den kompetente myndighed herom. Myndigheden kan i så fald anmode om modifikationer.

4.  Der gennemføres mindst én offentlig høring tilrettelagt af projektiværksætteren eller, hvis dette er fastsat i national ret, af den kompetente myndighed, før den endelige og fuldstændige ansøgning indgives til den kompetente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, litra a). Dette berører ikke en offentlig høring, som skal gennemføres efter indgivelsen af ansøgningen om tilladelse, jf. artikel 6, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU. Den offentlige høring har til formål at informere de interesseparter, der er omhandlet i punkt 2, litra a), i bilag VI, om projektet på et tidligt tidspunkt og bidrage til at fastslå den bedst egnede placering eller linjeføring og de relevante spørgsmål, der skal behandles i ansøgningen. Mindstekravene til denne offentlige høring er præciseret i punkt 4 i bilag VI.

Projektiværksætteren udarbejder en rapport, som sammenfatter resultaterne af aktiviteter i forbindelse med offentlighedens deltagelse forud for indgivelsen af ansøgningen, herunder de aktiviteter der fandt sted inden indledningen af tilladelsesproceduren. Projektiværksætteren indgiver rapporten sammen med ansøgningen til den kompetente myndighed. Der tages behørigt hensyn til disse resultater i den samlede afgørelse.

5.  For projekter, der passerer to eller flere medlemsstaters grænser, afholdes de offentlige høringer i henhold til stk. 4 i hver berørt medlemsstat inden en frist på to måneder fra den dato hvor den første offentlige høring begyndte.

6.          For projekter, der sandsynligvis har betydelige negative grænseoverskridende virkninger i en eller flere tilstødende medlemsstater, og for hvilke artikel 7 i direktiv 2011/92/EU og Esbokonventionen finder anvendelse, stilles de relevante oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i de tilstødende medlemsstater. Den kompetente myndighed i de tilstødende medlemsstater meddeler, hvis hensigtsmæssigt i forbindelse med anmeldelsesproceduren, om den eller en anden berørt myndighed ønsker at deltage i de relevante offentlige høringsprocedurer.

7.  Projektiværksætteren eller, hvis det er fastsat i national ret, den kompetente myndighed opretter og ajourfører regelmæssigt et websted med relevante oplysninger om projektet af fælles interesse, og dette websted skal være knyttet til Kommissionens websted og opfylde kravene i punkt 5 i bilag VI. Kommercielt følsomme oplysninger skal behandles fortroligt.

Projektiværksættere skal desuden offentliggøre relevante oplysninger via andre passende informationskanaler, som offentligheden har fri adgang til.

Artikel 11Varighed og gennemførelse af tilladelsesproceduren

1.          Tilladelsesproceduren opdeles i to procedurer ▌:

a)  proceduren før indgivelse af ansøgningen finder sted inden for en vejledende periode på to år og dækker perioden mellem datoen for starten af tilladelsesproceduren og datoen for den kompetente myndigheds accept af den indsendte ansøgning.

Denne procedure omfatter udarbejdelse af miljørapporter, som skal udarbejdes af projektiværksætterne.

Med henblik på at fastlægge startdatoen for tilladelsesproceduren anmelder projektiværksætterne skriftligt projektet til den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater og medsender en rimeligt detaljeret beskrivelse af projektet. Senest tre måneder efter modtagelsen af denne anmeldelse skal den kompetente myndighed, eventuelt på vegne af andre berørte myndigheder, skriftligt anerkende eller, hvis den mener, at projektet ikke er modent nok til at påbegynde tilladelsesproceduren, skriftligt give afslag på anmeldelsen. I tilfælde af afslag skal den kompetente myndighed begrunde sin afgørelse, herunder på vegne af andre berørte myndigheder. Datoen for underskrift af den kompetente myndigheds anerkendelse af anmeldelsen gælder som startdatoen for tilladelsesproceduren. Er to eller flere medlemsstater involveret, er det datoen for den kompetente myndigheds accept af den sidste anmeldelse, der gælder som startdatoen for tilladelsesproceduren.

b)  Den lovpligtige tilladelsesprocedure, som ikke må vare længere end et år og seks måneder, dækker perioden fra datoen for accept af den indsendte ansøgning og indtil den kompetente myndighed træffer en samlet afgørelse. Medlemsstaterne kan vælge en kortere frist, hvis det anses for hensigtsmæssigt.

1a.        Den kombinerede varighed af de to procedurer i stk. 1 må ikke overstige tre år og seks måneder. Finder den kompetente myndighed imidlertid, at den ene eller begge de to procedurer i tilladelsesproceduren ikke vil blive færdiggjort inden fristens udløb, jf. stk. 1, kan den inden udløbet og fra sag til sag beslutte at forlænge den ene eller begge frister med maksimalt ni måneder for det kombinerede forløb af begge procedurer.

I så fald underretter den kompetente myndighed den berørte gruppe og forelægger gruppen de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes med henblik på at færdiggøre tilladelsesproceduren på kortest mulig tid. Gruppen kan anmode den kompetente myndighed om regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort i denne henseende.

1b.  I medlemsstater, hvor fastlæggelsen af en rute eller beliggenhed, der udelukkende foretages med henblik på et planlagt projekt, herunder planlægningen af specifikke netkorridorer, ikke kan inkluderes i den procedure, der fører frem til den samlede afgørelse, skal den tilsvarende afgørelse træffes inden for en separat periode på seks måneder med begyndelse fra datoen for iværksætterens indgivelse af den endelige og fuldstændige ansøgningsdokumentation.

I så fald forkortes den i stk. 1a omhandlede forlængelsesperiode til seks måneder, herunder for den procedure, der henvises til i dette stykke.

2.          Proceduren før indgivelse af ansøgningen omfatter følgende trin:

a)     ved kvittering for anmeldelsen, jf. stk. 1, litra a), fastlægger den kompetente myndighed i nært samarbejde med de øvrige berørte myndigheder, og i hensigtsmæssigt omfang på grundlag af et forslag fra projektiværksætteren, omfanget af den dokumentation og detaljeringsgraden af de oplysninger, som projektiværksætteren skal indgive som en del af ansøgningen med henblik på en samlet afgørelse. Tjeklisten i punkt 1, litra e), i bilag VI danner grundlaget herfor ▌

b)  den kompetente myndighed udarbejder i nært samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte myndigheder og under hensyntagen til resultaterne af de aktiviteter, der gennemføres i medfør af stk. 2, en detaljeret tidsplan for tilladelsesproceduren, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI, punkt 1a.

For projekter, som passerer grænsen mellem to eller flere medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater udarbejde en fælles tidsplan, hvori de bestræber sig på at sammenpasse deres tidsplaner ▌

c)      ved modtagelse af sagsakterne til ansøgningsudkastet fremsætter den kompetente myndighed om nødvendigt og eventuelt på vegne af andre berørte myndigheder yderligere anmodninger til projektiværksætteren om at indsende manglende oplysninger, idet disse kun må vedrøre de punkter, der er omhandlet i litra a). Inden tre måned efter fremsendelsen af de manglende oplysninger skal den kompetente myndighed skriftligt acceptere behandlingen af ansøgningen. Anmodninger om yderligere oplysninger kan kun fremsættes, hvis de er begrundede i nye omstændigheder.

▌

4.  Projektiværksætteren sørger for ansøgningens fuldstændighed og fyldestgørende kvalitet og indhenter den kompetente myndigheds udtalelse om dette så tidligt som muligt i perioden inden indgivelse af ansøgningen. Projektiværksætteren samarbejder fuldt ud med den kompetente myndighed med sigte på at overholde frister og den detaljerede tidsplan, jf. stk. 2, litra b).

▌

7.          De i denne artikel fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af folkeretten og EU-retten, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige afhjælpningsmuligheder ved domstole.

KAPITEL IV

Regulering

Artikel 12Cost-benefit-analyser for energisystemet som helhed

1.          ▌ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas offentliggør og forelægger senest den …(26)* Agenturet, Kommissionen og medlemsstaterne deres respektive metodologier, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan af projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Disse metodologier anvendes til udarbejdelsen af hver efterfølgende tiårige netudviklingsplan, der udarbejdes af ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas i henhold til henholdsvis artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009. Metodologierne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V og skal stemme overens med de regler og indikatorer, der er opstillet i bilag IV.

Inden de fremsender deres respektive metodologier, skal ENTSO'erne gennemføre en omfattende høringsproces, der som minimum inddrager de organisationer, som repræsenterer alle relevante interesseparter – og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, interesseparterne selv – nationale tilsynsmyndigheder og andre nationale myndigheder.

2.          Inden tre måneder efter datoen for modtagelse af metodologierne forelægger Agenturet Kommissionen og medlemsstaterne en udtalelse om metodologierne og offentliggør den.

3.          Inden tre måneder efter modtagelsen af Agenturets udtalelse afgiver Kommissionen og eventuelt medlemsstaterne en udtalelse om metodologierne. Udtalelserne forelægges ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas.

4.          Inden tre måneder efter datoen for modtagelsen af den sidste udtalelse, der forelægges i henhold til stk. 3, tilpasser ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas deres metodologier under behørig hensyntagen til Kommissionens udtalelse, Agenturets udtalelse og de modtagne udtalelser fra medlemsstaterne, og sender dem til Kommissionen til godkendelse.

5.  Inden to uger efter Kommissionens godkendelse offentliggør ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas deres respektive metodologier på deres websteder. De fremsender de tilhørende inputdatasæt, som defineret i punkt 1 i bilag V, og andre relevante net-, laststrøms- og markedsdata i en tilstrækkelig nøjagtig form i henhold til national ret og relevante aftaler om fortrolighed til Kommissionen og Agenturet på disses anmodning. Dataene skal være gyldige på datoen for anmodningen. Kommissionen og Agenturet påser, at de selv og enhver part, der udfører et analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data, behandler dataene fortroligt.

6.          Metoderne ajourføres og forbedres jævnligt efter proceduren i stk. 1 til 5. Agenturet kan på eget initiativ eller på behørigt begrundet anmodning fra nationale regulerende myndigheder eller interesseparter og efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle relevante interesseparter, og Kommissionen anmode om sådanne ajourføringer og forbedringer med behørig begrundelse og rimelig tidsfrist. Agenturet offentliggør de anmodninger fra nationale regulerende myndigheder eller interesseparter og alle de relevante ikke-kommercielt følsomme dokumenter, der foranlediger en anmodning fra Agenturet om en ajourføring eller forbedring.

▌

7a.  De nationale regulerende myndigheder, som samarbejder inden for Agenturets rammer, opstiller senest den … et sæt indikatorer og tilhørende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed for sammenlignelige projekter under de infrastrukturkategorier, der indgår i bilag II, punkt 1 og 2. Disse referenceværdier kan anvendes af ENTSO’en for elektricitet og ENTSO'en for gas til de cost-benefit-analyser, der foretages for de efterfølgende tiårige netudviklingsplaner.

8.        Senest den 31. december 2016 forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas i fællesskab Kommissionen og Agenturet en sammenhængende og tværgående netmodel for el- og gasmarkeder, som både omfatter el- og gastransmissionsinfrastruktur såvel som oplagring og LNG-anlæg, og som dækker de udpegede prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og områder og er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i bilag V. Efter Kommissionens godkendelse af denne model i henhold til proceduren i stk. 2 til 4, inkluderes modellen i metoderne.

Artikel 13Fremme af investeringer med grænseoverskridende virkninger

1.          De effektivt afholdte investeringsomkostninger, der ekskluderer vedligeholdelsesomkostninger, i forbindelse med et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a), b) og d), og punkt 2, i bilag II, afholdes af de relevante TSO'er eller af transmissionsinfrastrukturens projektiværksættere i de medlemsstater, som projektet giver en positiv nettovirkning, og betales af netbrugerne gennem taksterne for netadgang i disse medlemsstater, for så vidt de ikke er dækket af overbelastningsafgifter eller øvrige afgifter.

1b.        For et projekt af fælles interesse, der hører under kategorierne under punkt 1, litra a), b) og d) samt punkt 2 i bilag II, finder bestemmelserne i stk. 1 kun anvendelse, hvis mindst én projektiværksætter anmoder de relevante nationale myndigheder om at anvende denne artikel for alle eller dele af projektets omkostninger. For projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 2, bilag II, finder bestemmelserne i stk. 1 desuden kun anvendelse, hvis der allerede er foretaget en vurdering af markedsefterspørgslen, som viser, at effektivt afholdte investeringsomkostninger ikke kan forventes dækket i form af gebyrer.

Har projektet flere iværksættere, anmoder den relevante nationale regulerende myndighed straks alle iværksættere om at indsende den fælles investeringsanmodning i henhold til stk. 4.

▌

4.          For et projekt af fælles interesse, som bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på, ▌holder projektiværksætterne alle berørte nationale regulerende myndigheder regelmæssigt underrettet, mindst én gang om året og indtil projektet er taget i brug, om projektets forløb og fastlæggelsen af de dermed forbundne omkostninger og virkninger.

Så snart et sådant projekt ▌har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, indsender projektiværksætterne efter at have hørt TSO'erne fra de medlemsstater, som projektet giver en betydelig positiv nettovirkning, en investeringsanmodning. Denne investeringsanmodning omfatter en anmodning om en grænseoverskridende omkostningsfordeling og skal forelægges alle berørte nationale regulerende myndigheder, ledsaget af følgende:

a)  en projektspecifik cost-benefit-analyse, der er i overensstemmelse med de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 12, og som tager fordele uden for den pågældende medlemsstat med i betragtning, og

b)     en forretningsplan, som evaluerer projektets finansielle bæredygtighed, herunder den valgte finansieringsløsning, og, for et projekt af fælles interesse omfattet af kategorien i punkt 2 i bilag II, resultaterne af en markedsanalyse,

ba)   hvis projektiværksætterne er enige, et begrundet forslag til en grænseoverskridende omkostningsfordeling.

Er der flere operatører eller investorer, som fremmer et projekt, indgives deres investeringsanmodning i fællesskab.

For projekter, der er opført på den første EU-liste, ▌ skal projektiværksætterne indgive deres investeringsanmodning senest den 30. september 2013.

De nationale regulerende myndigheder fremsender straks efter modtagelsen en kopi af hver investeringsanmodning til Agenturet til orientering.

De nationale regulerende myndigheder og Agenturet behandler kommercielt følsomme oplysninger fortroligt.

5.          Inden seks måneder efter den dato, på hvilken den sidste investeringsanmodning blev modtaget af de berørte regulerende myndigheder, træffer de nationale regulerende myndigheder efter høring af projektiværksætterne en koordineret afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, der skal afholdes af hver systemoperatør for projektet, og om indregningen heraf i taksterne. De nationale regulerende myndigheder kan beslutte kun at fordele en del af omkostningerne, eller de kan beslutte at fordele omkostningerne mellem en pakke bestående af flere projekter af fælles interesse.

Når de nationale regulerende myndigheder fordeler omkostninger, tager de hensyn til følgende faktiske eller skønnede:

-       overbelastningsafgifter eller øvrige afgifter

-       indtægter, der stammer fra den kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatørerne, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009.

Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved projekterne i de berørte medlemsstater og eventuelle behov for finansiel støtte.

Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling søger de relevante nationale regulerende myndigheder i samråd med de berørte TSO’er at opnå en fælles overenskomst, der er baseret på, men ikke begrænset til de i stk. 4, litra a) og b) specificerede oplysninger.

Begrænser et projekt af fælles interesse negative eksternaliteter såsom ”loop flows”, og gennemføres dette projekt af fælles interesse i den medlemsstat, hvor den negative eksternalitet har sin oprindelse, betragtes en sådan begrænsning ikke som en grænseoverskridende fordel og danner derfor ikke grundlag for at fordele omkostninger til transmissionssystemoperatøren i de medlemsstater, der er berørt af disse negative eksternaliteter.

5a.        De nationale regulerende myndigheder skal, på basis af den i stk. 5 omtalte grænseoverskridende omkostningsfordeling, tage hensyn til de faktiske omkostninger, som en transmissionssystemoperatør eller andre projektiværksættere påføres som følge af investeringerne ▌, når den fastsætter eller godkender takster i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/73/EF, i det omfang disse omkostninger svarer til omkostningerne hos en effektiv og strukturelt sammenlignelig operatør.

De nationale regulerende myndigheder meddeler straks Agenturet afgørelsen om omkostningsfordeling sammen med alle relevante oplysninger vedrørende afgørelsen. Oplysningerne skal navnlig omfatte en detaljeret redegørelse for, på hvilket grundlag omkostningerne blev fordelt mellem medlemsstaterne, herunder f.eks.:

a)  en evaluering af de identificerede virkninger, herunder vedrørende nettakster, for hver af de berørte medlemsstater

b)     en evaluering af den forretningsplan, der er omhandlet i stk. 4, litra b)

c)      regionale eller EU-dækkende positive eksternaliteter, som projektet vil medføre

d)     resultatet af høringen af de berørte projektiværksættere.

Omkostningsfordelingsafgørelsen offentliggøres.

6.          De berørte nationale regulerende myndigheder underretter straks Agenturet, hvis de ikke er nået til enighed om investeringsanmodningen inden seks måneder efter den dato, hvor anmodningen blev modtaget af den sidste af de berørte regulerende myndigheder.

I dette tilfælde eller efter fælles anmodning fra de pågældende nationale regulerende myndigheder er det Agenturet, som inden tre måneder regnet fra datoen for forelæggelsen for Agenturet, træffer afgørelsen om investeringsanmodningen, herunder også den grænseoverskridende omkostningsfordeling, der er omhandlet i stk. 4, samt den måde, hvorpå investeringsomkostningerne skal afspejles i taksterne.

Agenturet skal, inden det træffer en sådan afgørelse, rådføre sig med de berørte regulerende myndigheder og projektiværksætterne. Den i andet afsnit omhandlede periode på tre måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis Agenturet ønsker at indhente supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger.

Omkostningsfordelingsafgørelsen offentliggøres. Artikel 19 og 20 i forordning (EF) nr. 713/2009 finder anvendelse.

7.          Agenturet fremsender straks en kopi af alle omkostningsfordelingsafgørelser sammen med alle relevante oplysninger vedrørende hver enkelt afgørelse til Kommissionen. Oplysningerne kan fremsendes i sammenfattet form. Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

8.          Denne omkostningsfordelingsafgørelse berører ikke TSO'ers ret til at anvende og nationale regulerende myndigheders ret til at godkende afgifter for netadgang i overensstemmelse med artikel 32 i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009.

8a.  Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på projekter af fælles interesse, der har fået:

-       en undtagelse fra artikel 32, 33, 34 og artikel 41, stk.6, 8 og 10, i direktiv 2009/73/EF i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, eller

-       en undtagelse fra artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller en undtagelse fra artikel 32 og artikel 37, stk. 6 og 10, i direktiv 2009/72/EF, i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009, eller

-       en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF(27), eller

-       en undtagelser i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003(28):

Artikel 14Incitamenter

1.          Pådrager en projektiværksætter sig større risici i forbindelse med udvikling, konstruktion, drift eller vedligeholdelse af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a), b) og d), og punkt 2 i bilag II, ▌ i forhold til de risici, som normalt forekommer i forbindelse med et sammenligneligt infrastrukturprojekt, sikrer medlemsstaterne og de nationale regulerende myndigheder, at der gives passende incitamenter i forbindelse med projektet i overensstemmelse med artikel 37, stk. 8, i direktiv 2009/72/EF, artikel 41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis projektet af fælles interesse har fået:

-       en undtagelse fra artikel 32, 33, 34 og artikel 41, stk.6, stk. 8 og stk. 10, i direktiv 2009/73/EF i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, eller

-  en undtagelse fra artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller en undtagelse fra artikel 32 og artikel 37, stk. 6 og 10, i direktiv 2009/72/EF, i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009, eller

-       en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF, eller

-       en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003.

2.          Ved den nationale regulerende myndigheds afgørelse om at yde sådanne incitamenter tages der hensyn til resultaterne af cost-benefit-analysen på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 12, og navnlig projektets positive eksternaliteter på regionalt niveau eller EU-niveau. De nationale regulerende myndigheder skal desuden analysere de særlige risici, som projektiværksætterne pådrager sig, de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger og begrundelsen for denne risikoprofil i lyset af projektets positive nettovirkning, når det sammenlignes med mindre risikofyldte alternativer. Støtteberettigede risici omfatter navnlig risici knyttet til nye transmissionsteknologier, både på land og offshore, risici vedrørende underdækning af omkostninger og udviklingsrisici.

3.  Det incitament, der tildeles ved afgørelsen, tager hensyn til risikoens specifikke karakter og kan bl.a. omfatte:

a)      reglerne for foregribende investeringer, eller

b)     reglerne for anerkendelse af effektivt afholdte omkostninger, der påløber før projektets ibrugtagning, eller

c)      reglerne om at give yderligere forrentning af den investerede kapital til projektet, eller

d)     enhver anden foranstaltning, der anses for nødvendig og hensigtsmæssig.

▌

5.          Senest den 31. juli 2013 forelægger hver national regulerende myndighed om muligt Agenturet sine metoder og de kriterier, der er anvendt ved evalueringen af investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter og de større risici i forbindelse med dem.

5a.  Senest den 31. december 2013 bistår Agenturet under behørig hensyntagen til de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 5, med at udveksle god praksis og fremsætter henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 713/2009 vedrørende:

a)       de i stk. 1 omhandlede incitamenter på grundlag af en benchmarking af de nationale regulerende myndigheders bedste praksis

b)     fælles metoder til at vurdere de større risici i forbindelse med investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter.

5b.        Senest den 31. marts 2014 offentliggør hver national reguleringsmyndighed sine metoder og de kriterier, der er anvendt ved evalueringen af investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter og de større risici i forbindelse med dem.

6.  Såfremt de i stk. 5a og 5b nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse, kan Kommissionen udstede retningslinjer vedrørende de i denne artikel omtalte incitamenter ▌.

KAPITEL V

Finansiering

Artikel 15Projekter, som er berettiget til finansiel støtte fra Unionen

1.          Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, 2 og 4 i bilag II, kan modtage finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter ▌.

2.          Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder ▌, hvis de opfylder følgende kriterier:

a)  den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til artikel 13, stk.4, litra a), dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom forsyningssikkerhed, solidaritet eller innovation, og

b)     projektet har modtaget en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel 13; eller for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorien under punkt 1, litra c), i bilag II, og som derfor ikke modtager en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling, skal projektet have til formål at tilvejebringe tjenester på tværs af grænserne, teknologisk innovation og sikkerhed i netdriften på tværs af grænserne, og

c)      projektet ikke er kommercielt bæredygtigt ifølge forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer eller af den nationale regulerende myndighed. Der tages hensyn til afgørelsen om incitamenter og dens begrundelse, jf. artikel 14, stk. 2, ved vurderingen af projektets kommercielle bæredygtighed.

2a.  Projekter af fælles interesse, der gennemføres efter proceduren i artikel 5, stk. 6, litra c), er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de opfylder kriterierne i stk. 2 i nærværende artikel.

3.          Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra e), og punkt 4 i bilag II, er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder ▌, hvis de berørte projektiværksættere klart kan påvise projekternes positive eksternaliteter og deres manglende kommercielle bæredygtighed i henhold til forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer eller i givet fald af den nationale regulerende myndighed.

Artikel 15a

Vejledning vedrørende kriterier for tildeling af finansiel støtte fra Unionen

De i artikel 4, stk. 2, anførte specifikke kriterier og de i artikel 4, stk. 4, anførte parametre fungerer også som målsætninger i forbindelse med fastsættelsen af kriterier for tildeling af finansiel støtte fra Unionen i den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet.

Artikel 15b

Udøvelse af delegationen

1.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den ...(29)*. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.          Den i artikel 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.          En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16Rapportering og evaluering

Senest i 2017 offentliggør Kommissionen en rapport om gennemførelsen af projekter af fælles interesse og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal indeholde en evaluering af:

a)  de fremskridt, der er gjort med planlægning, udvikling, konstruktion og ibrugtagning af projekter af fælles interesse, som er udvalgt i henhold til artikel 3, og, hvis det er relevant, forsinkelser i gennemførelsen og andre opståede vanskeligheder

b)          forpligtede og udbetalte EU-midler til projekter af fælles interesse ▌sammenlignet med den samlede værdi af de støttede projekter af fælles interesse

c)          vedrørende el- og gassektoren: udviklingen af sammenkoblingsgraden mellem medlemsstaterne, den tilhørende udvikling i energipriserne og antallet af netsystemsvigt, deres årsager og de dermed forbundne økonomiske omkostninger

d)          vedrørende tilladelsesproceduren og offentlighedens deltagelse:

–  den gennemsnitlige og maksimale samlede varighed af tilladelsesprocedurer for projekter af fælles interesse, herunder varigheden af hver fase af tilladelsesproceduren, sammenlignet med fristerne ifølge de første større milepæle, jf. artikel 11, stk. 2

–       niveauet af modstand mod projekter af fælles interesse (navnlig antal skriftlige indsigelser under den offentlige høring, antal retssager)

–       en oversigt over bedste og innovativ praksis med hensyn til involvering af interessenter samt begrænsning af miljøpåvirkningen i forbindelse med bevilling af tilladelser og gennemførelse af projekter

–       effektiviteten af de i artikel 9, stk. 2, omtalte ordninger med hensyn til overholdelse af tidsfristerne i artikel 11.

e)  vedrørende regulering:

–       antal projekter af fælles interesse, som har fået en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel 13

–       antal og type projekter af fælles interesse, der har modtaget særlige incitamenter i henhold til artikel 14

ea)        denne forordnings effektivitet med hensyn til at bidrage til målene for markedsintegration senest i 2014 og 2015, til klima- og energimålene for 2020 og på længere sigt til overgangen til en lavemissionsøkonomi senest i 2050.

Artikel 17Information og offentlighed

Kommissionen opretter senest seks måneder efter datoen for vedtagelse af den første EU-liste en gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for offentligheden, herunder via internettet. Platformen skal indeholde følgende oplysninger:

a)  generelle, ▌ajourførte oplysninger, herunder geografiske oplysninger for hvert projekt af fælles interesse

b)          den i artikel 5, stk. 1, omtalte gennemførelsesplan for hvert projekt af fælles interesse

c)          de vigtigste resultater af den cost-benefit-analyse, der udarbejdes på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 12, for de berørte projekter af fælles interesse, undtagen kommercielt følsomme oplysninger

ca)        EU-listen

cb)        de midler, som er tildelt og udbetalt af Unionen til hvert enkelt projekt af fælles interesse.

Artikel 18Overgangsbestemmelser

Denne forordning berører ikke udstedelse, opretholdelse eller ændring af den finansielle støtte, der ydes af Kommissionen på grundlag af indkaldelser af forslag, der er iværksat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet(30) til projekter opført i bilag I og III til beslutning 1364/2006/EF, eller i lyset af de mål, der er baseret på de relevante udgiftskategorier for TEN-E, som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(31).

Bestemmelserne i kapitel III finder ikke anvendelse på projekter af fælles interesse i tilladelsesproceduren, for hvilke en projektiværksætter har indgivet en ansøgning inden …(32)*.

Artikel 18a

Ændringer til forordning (EF) nr. 713/2009.

I forordning (EF) nr. 713/2009 affattes artikel 22, stk. 1, således:

“1.    Der betales gebyrer til Agenturet for anmodninger om indrømmelser af undtagelser i henhold til artikel 9, stk. 1, og for afgørelser om grænseoverskridende omkostningsfordeling, der er truffet af Agenturet i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…*(33)+ om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.

_____________________

*       EUT L …(34)++.”

Artikel 18b

Ændringer til forordning (EF) nr. 714/2009.

I forordning (EF) nr. 714/2009 foretages følgende ændringer:

(1)         I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)     Stk. 3, litra a), affattes således:

”a)   fælles redskaber til driften af nettet for at sikre koordinering af nettets drift under normale forhold og i nødsituationer, herunder en fælles klassificeringsskala for forstyrrelser, og forskningsplaner. Disse redskaber skal bl.a. specificere:

i)      nyttig information om forbedring af den operationelle koordination, herunder passende information for den kommende dag, intradaglig information og realtidsinformation, samt den optimale hyppighed for indsamling og overførsel af sådan information

ii)  den teknologiske platform for udveksling af information i realtid og i givet fald de teknologiske platforme for indsamling, behandling og overførsel af de andre oplysninger, der er omtalt i nr. i), samt for gennemførelse af procedurer, der kan forøge den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører med henblik på at opnå, at denne koordination kan blive EU-dækkende

iii)    hvordan transmissionssystemoperatører kan stille den operationelle information til rådighed for andre transmissionssystemoperatører eller for enhver enhed med behørigt mandat til at støtte dem med henblik på at opnå operationel koordination, og for Agenturet; og

iv)    at transmissionssystemoperatører udpeger et kontaktpunkt, der er ansvarligt for besvarelse af forespørgsler fra andre transmissionssystemoperatører eller enhver enhed med behørigt mandat som anført i nr. iii) eller fra Agenturet vedrørende sådan information.

ENTSO'en for elektricitet forelægger de vedtagne specifikationer vedrørende ovennævnte nr. i) - iv) for Agenturet og Kommissionen senest ...(35)+.

Inden 12 måneder efter vedtagelse af specifikationerne afgiver Agenturet en udtalelse, hvori det vurderer, om de i tilstrækkelig grad bidrager til at fremme den grænseoverskridende handel og til at sikre optimal forvaltning, koordineret drift, effektiv anvendelse og forsvarlig teknisk udvikling af det europæiske elektricitetstransmissionsnet.”.

b)     Stk. 10, litra a), affattes således:

”a)   bygge på nationale investeringsplaner, der tager hensyn til regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, EU-aspekter ved planlægningen af nettet som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… af …*(36)+ om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur; den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der anvendes den metode, som er fastsat i artikel 12 i nævnte forordning

_________________

*       EUT L …(37)++.”

(2)  Artikel 11 affattes således:

”Artikel 11Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO for elektricitet, jf. artikel 4-12 i denne forordning, og artikel 12 i forordning (EU) nr. …/…(38)+ påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.”

(3)         I artikel 18 indsættes følgende stykke:

”4a.  Kommissionen kan vedtage retningslinjer for gennemførelse af den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører på EU-niveau. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med og bygge på de netregler, der er omtalt i artikel 6 i denne forordning, og bygge på de vedtagne specifikationer og Agenturets udtalelse, jf. artikel 8, stk. 3, litra a), i denne forordning. I forbindelse med vedtagelsen af disse retningslinjer tager Kommissionen hensyn til forskellige regionale og nationale driftsmæssige krav.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 3.”

(4)         I artikel 23 indføjes følgende stykke:

“3.    Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*, anvendelse.

__________________

* EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.”

Artikel 18c

Ændringer til forordning (EF) nr. 715/2009.

I forordning (EF) nr. 715/2009 foretages følgende ændringer:

(1)  Artikel 8, stk. 10, litra a), affattes således:

”a)   bygge på nationale investeringsplaner, der tager hensyn til regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, EU-aspekter ved planlægningen af nettet som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… af …*(39)+ om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur; den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der anvendes den metode, som er fastsat i artikel 12 i nævnte forordning.

__________________

*       EUT L …(40)++.”

(2)         Artikel 11 affattes således:

”Artikel 11Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO for gas, jf. artikel 4-12 i denne forordning, og artikel 12 i forordning (EU) nr. …/…(41)+ påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.”

Artikel 19Ophævelse

Beslutning 1364/2006/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014. Nærværende forordning medfører ingen rettigheder for de projekter, der er opført i bilag I og III til beslutning 1364/2006/EF.

Artikel 20Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra …(42)* med undtagelse af artikel 15 og 15a, som anvendes fra datoen for ikrafttrædelse af den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne                                                    På Rådets vegne

Formand                                                                                      Formand

________________________

BILAG I

PRIORITEREDE ENERGIINFRASTRUKTURKORRIDORER OG -OMRÅDER

Denne forordning gælder for følgende prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder:

1.          PRIORITEREDE ELKORRIDORER

1)          Offshoreelnettet i de nordlige have ("NSOG"): udvikling af et integreret offshoreelnet og de dermed forbundne sammenkoblinger i Nordsøen, Det Irske Hav, Den Engelske Kanal, Østersøen og de omkringliggende have til at transportere elektricitet fra vedvarende offshore-energikilder til forbrugscentre og lagre, og til at øge udveksling af el på tværs af landegrænser.

Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige

2)  Nord-syd elforbindelser i Vesteuropa ("NSI vest elektricitet"): sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i regionen og med ▌Middelhavsområdet, herunder Den Iberiske Halvø, navnlig for at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder og styrke de interne netinfrastrukturer for at fremme markedsintegration i regionen.

Berørte medlemsstater: Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige

3)          Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder.

Berørte medlemsstater: Østrig, Belgien, Kroatien(43), Den Tjekkiske Republik, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

4)  Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked ("BEMIP elektricitet"): sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i Østersøområdet og tilsvarende styrkelse af de interne netinfrastrukturer for at standse de baltiske landes isolation og fremme markedsintegrationen, bl.a. ved at arbejde hen imod integration af vedvarende energikilder i regionen.

Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

2.          PRIORITEREDE GASKORRIDORER

5)          Nord-syd gasforbindelser i det vestlige Europa ("NSI vest gas"): gasinfrastruktur til nord-syd gasstrømme i Vesteuropa med sigte på yderligere diversificering af forsyningsveje og for at øge den kortfristede gasforsyningskapacitet.

Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige.

6)  Nord-syd gasforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst gas"): gasinfrastrukturer til regionale forbindelser mellem og i Østersøen og Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav, det østlige Middelhavsområde og Sortehavet og til at opnå større diversificering og bedre gasforsyningssikkerhed.

Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Kroatien(44), Cypern, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

7)          Den sydlige gaskorridor ("SGC"): infrastruktur til transmission af gas fra området omkring Det Kaspiske Hav, Centralasien, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde til Unionen for at opnå en større diversificering af gasforsyningerne.

Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Kroatien(45), Den Tjekkiske Republik, Cypern, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

8)  Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked ("BEMIP gas"): gasinfrastruktur, som skal standse isolationen af de tre baltiske lande og Finland og deres afhængighed af en enkelt leverandør med henblik på at styrke de interne netinfrastrukturer i overensstemmelse hermed og skabe større diversificering af og sikkerhed for gasforsyninger i Østersøregionen.

Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

3.        PRIORITEREDE OLIEKORRIDORER

9)          Olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa ("OSC"): interoperabilitet i olierørnettet i det centrale Østeuropa for at øge forsyningssikkerheden og mindske miljørisici.

Berørte medlemsstater: Østrig, Kroatien(46), Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn, Polen, Slovakiet.

4.  PRIORITEREDE TEMATISKE OMRÅDER

1)          Intelligente net: indførelse af intelligente forsyningsnetteknologier i Unionen med sigte på en effektiv integration af alle elnetbrugeres adfærd og handlinger, herunder også produktionen af store mængder elektricitet fra vedvarende energikilder eller distribuerede energiressourcer og brugernes efterspørgselsreaktion.

Berørte medlemsstater: Alle.

2)          Elmotorveje: første elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen, og som er i stand til:

a)     at rumme den stadig stigende overskudsproduktion af vindenergi i og omkring de nordlige have og Østersøen og den stigende produktion af vedvarende energi i Østeuropa og Sydeuropa og ligeledes i Nordafrika

b)     at forbinde disse nye produktionscentre til store lagerfaciliteter i de nordiske lande og Alperne og andre regioner med store forbrugscentre og

c)  at klare et stadig mere variabelt og decentraliseret udbud af el og en fleksibel efterspørgsel efter el.

Berørte medlemsstater: Alle.

3)          Grænseoverskridende kuldioxidnet: udvikling af kuldioxidtransportinfrastruktur mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande med henblik på indførelse af CO2-opsamling og -lagring.

Berørte medlemsstater: Alle.

________________________

BILAG II

ENERGIINFRASTRUKTURKATEGORIER

Følgende energiinfrastrukturkategorier skal udvikles med henblik på at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturer, der er anført i bilag I:

1)          Elektricitet:

a)      luftledninger til højspændingstransmission, såfremt de er konstrueret til en spænding på mindst 220 kV, og nedgravede og undersøiske transmissionsledninger, såfremt de er konstrueret til en spænding på mindst 150 kV

b)     navnlig i forbindelse med elmotorveje: alt fysisk udstyr, der er udformet til transmission af højspændings- og ultrahøjspændingselektricitet, med sigte på at sammenkoble store mængder produceret eller lagret elektricitet i én eller flere medlemsstater eller tredjelande med et storforbrug af el i en eller flere andre medlemsstater

c)  faciliteter til oplagring af elektricitet, der anvendes til permanent eller midlertidig oplagring i infrastruktur over eller under jorden eller i geologiske formationer, forudsat at der er en direkte forbindelse til højspændingstransmissionslinjer konstrueret til en spænding på mindst 110 kV

d)     alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for systemer, der er defineret i litra a) til c), med henblik på sikkerhed, sikring og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer på alle spændingsniveauer og understationer

e)      alt udstyr eller anlæg, både på transmissions- og distributionsniveau (mellemspænding), beregnet til tovejs digital kommunikation i realtid eller tæt på realtid, interaktiv og intelligent overvågning og styring af elproduktion, -transmission, -distribution og -forbrug i et elnet med henblik på at udvikle et net, som effektivt integrerer adfærden og handlingerne hos netforbundne brugere – producenter, forbrugere og dem, der er begge dele – for at sikre et økonomisk effektivt og bæredygtigt elsystem med lave tab, høj kvalitet, forsyningssikkerhed og sikkerhed

2)  Gas:

a)      transmissionsrørledninger til transport af naturgas og biogas, som indgår i et net, der hovedsageligt består af højtryksrørledninger, bortset fra højtryksrørledninger, der anvendes til opstrømsdistribution eller lokal distribution af naturgas

b)     underjordiske lagerfaciliteter tilsluttet de ovennævnte højtryksgasrørledninger

c)      modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG)

d)     alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for sikkerhed, sikring og effektiv drift af systemet eller for at muliggøre dobbeltrettet gastransmission, herunder kompressorstationer

3)  Olie:

a)      rørledninger til transport af råolie

b)     pumpestationer og lagerfaciliteter, der er nødvendige for driften af rørledninger til råolie

c)      alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer og udstyr til dobbeltrettet drift

4)          Kuldioxid:

a)      dedikerede rørledninger, dog ikke opstrømsrørledningsnet, der anvendes til transport af menneskeskabte CO2-emissioner fra mere end én kilde, dvs. industrianlæg (herunder kraftværker), der producerer CO2 fra forbrænding eller andre kemiske reaktioner med fossile og ikke-fossile kulstofholdige forbindelser, med henblik på permanent geologisk lagring af kuldioxid i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF

b)  anlæg til fortætning og bufferlagring af kuldioxid med henblik på videre transport. Dette omfatter ikke infrastruktur i en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af kuldioxid i henhold til direktiv 2009/31/EF, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg.

c)      alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer.

________________________

BILAG III

REGIONALE LISTER OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1.          REGLER FOR GRUPPER

1)          For elprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og TSO'er ▌samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for elektricitet.

For gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og TSO'er ▌samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for gas.

For olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag 1, og Kommissionen.

1a)  Gruppernes beslutningstagende instanser kan sluttes sammen. Alle grupper eller beslutningstagende instanser mødes, når det er relevant, for at drøfte anliggender, der er fælles for alle grupper; sådanne anliggender kan omfatte spørgsmål, der er relevante for at sikre konsekvens mellem regionerne, eller spørgsmål om det antal foreslåede projekter, der er medtaget i udkastet til regionale lister, og som er i fare for at blive for stort til at håndtere.

2)          Hver gruppe tilrettelægger sit arbejde i overensstemmelse med den regionale samarbejdsindsats i henhold til artikel 6 i direktiv 2009/72/EF, artikel 7 i direktiv 2009/73/EF, artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 og andre eksisterende regionale samarbejdsstrukturer.

3)  Hver gruppe inviterer, når det er hensigtsmæssigt med henblik på gennemførelse af de relevante prioriteter i bilag I, iværksættere af projekter, der potentielt kan komme i betragtning som projekter af fælles interesse, samt repræsentanter for de nationale myndigheder, regulerende myndigheder ▌og TSO'er fra EU-kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, repræsentanter fra energifællesskabets institutioner og organer og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt lande, med hvilke Den Europæiske Union har etableret et specifikt energisamarbejde. Beslutningen om at invitere repræsentanter for tredjelande skal være konsensusbaseret.

4)          Hver gruppe hører organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter - og hvis det anses for hensigtsmæssigt interesseparterne direkte - herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, forbrugere og ▌miljøbeskyttelsesorganisationer. Gruppen kan gennemføre høringer og samråd, hvis det er relevant for at løse dens opgaver.

4a)  Kommissionen offentliggør via den i artikel 17 omtalte gennemsigtighedsplatform de interne regler, en ajourført liste over medlemsorganisationer, regelmæssigt opdateret information om, hvordan arbejdet skrider frem, mødedagsordener samt endelige konklusioner og afgørelser for hver enkelt gruppe.

4b)        Kommissionen, Agenturet og grupperne bestræber sig på at opnå overensstemmelse mellem de forskellige grupper. Med dette formål for øje sørger Kommissionen og Agenturet, når det er relevant, for udveksling af information om alt arbejde, der er af interregional interesse, mellem de berørte grupper.

De nationale regulerende myndigheders og Agenturets deltagelse i grupperne må ikke bringe realiseringen af deres mål og udøvelsen af deres pligter i henhold til denne forordning eller i henhold til artikel 36 og 37 i direktiv 2009/72/EF og artikel 40 og 41 i direktiv 2009/73/EF eller i henhold til forordning (EF) nr. 713/2009 i fare.

2.  PROCEDURE FOR OPSTILLING AF REGIONALE LISTER

1)          Iværksættere af projekter, der potentielt kan komme i betragtning som projekter af fælles interesse, der ønsker, at deres projekter skal opnå status som projekter af fælles interesse, indgiver en ansøgning om at få udvalgt et projekt som et projekt af fælles interesse til ▌gruppen sammen med:

-       en vurdering af projekterne for så vidt angår bidraget til gennemførelse af prioriteterne i bilag I

-       en analyse af, hvorvidt kriterierne i artikel 4 er opfyldt

-       for projekter, der har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, en projektspecifik cost-benefit-analyse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18a og baseret på de metoder, der er udarbejdet af ENTSO’erne i henhold til artikel 12, og

-       alle andre relevante oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af projektet.

2)          Alle modtagere har tavshedspligt om kommercielt følsomme oplysninger.

3)  Efter vedtagelse af den første EU-liste skal, i alle efterfølgende EU-lister, som vedtages, foreslåede eltransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a), b) og d), i bilag II, være del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'en for elektricitet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009.

4)          Efter vedtagelse af den første EU-liste skal, i alle efterfølgende EU-lister, som vedtages ▌, foreslåede gasinfrastrukturprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, være del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for gas som er udarbejdet af ENTSO'en for gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009.

4a)  Projektforslag, som er indgivet med henblik på optagelse på den første EU-liste, og som ikke tidligere er blevet evalueret i henhold til forordning (EF) nr. 714/2009, vurderes i forhold til det EU-dækkende energisystem på følgende måde:

-       for så vidt angår projekter, der hører under punkt 1, litra a), b) og d) i bilag II, vurderes projektforslagene af ENTSO'en for elektricitet i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan

-       for så vidt angår projekter, der hører under punkt 2 i bilag II, vurderes projektforslagene af ENTSO'en for gas eller af en tredjepart på en konsekvent måde, der er baseret på objektive metoder

-       senest …(47)+ udsteder Kommissionen retningslinjer for de kriterier, der skal anvendes af ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas, når de udarbejder deres respektive tiårige netudviklingsplaner, som er nævnt i punkt 3 og 4, med henblik på at sikre ligebehandling og gennemsigtighed i proceduren.

5)  Foreslåede kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorien i punkt 4 i bilag II, skal fremlægges som led i en plan for udviklingen af grænseoverskridende infrastruktur til transport og lagring af kuldioxid, der er udarbejdet af mindst to medlemsstater, og skal forelægges Kommissionen af de berørte medlemsstater eller af enheder, der er udpeget af de pågældende medlemsstater.

5a)        For projekter, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag II, skal de nationale regulerende myndigheder, og hvis det er nødvendigt Agenturet, om muligt inden for rammerne af det regionale samarbejde (artikel 6 i direktiv 2009/72/EF, artikel 7 i direktiv 2009/73/EF) kontrollere, at bedømmelseskriterierne og metoderne til cost-benefit-analyse anvendes konsekvent, og evaluere deres grænseoverskridende relevans. De forelægger gruppen deres vurderinger.

5b)  For forslag til olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, evaluerer Kommissionen anvendelsen af de i artikel 4 fastsatte kriterier. For forslag til kuldioxidprojekter, der er omfattet af kategorien i punkt 4 i bilag II, tager Kommissionen også hensyn til projekternes potentiale for i fremtiden at kunne udvides til at omfatte flere medlemsstater. Kommissionen forelægger gruppen sine vurderinger.

5c)        Enhver medlemsstat, hvis territorium ikke er omfattet af et foreslået projekt, men som det foreslåede projekt kan få en potentiel positiv nettoindvirkning på eller en potentiel væsentlig virkning for, f.eks. på miljøet eller på driften af energiinfrastrukturen på dens territorium, kan indgive en udtalelse til gruppen, hvori den angiver sine betænkeligheder.

5d)        Gruppens beslutningstagende instans undersøger efter anmodning fra et medlem af gruppen de begrundede årsager, der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, fremføres af en medlemsstat til ikke at godkende et projekt af fælles interesse, som vedrører dens territorium.

5e)  Gruppen mødes for at undersøge og opstille projektforslagene i rangorden, idet den tager hensyn til de regulerende myndigheders vurdering eller til Kommissionens vurdering, for så vidt angår olie- og kuldioxidtransportprojekter.

5f)         Det udkast til regionale lister over foreslåede projekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, som udarbejdes af grupperne, forelægges Agenturet sammen med eventuelle udtalelser, jf. punkt 5c), seks måneder før datoen for vedtagelse af EU-listen. Udkastet til regionale lister med tilhørende udtalelser vurderes af Agenturet senest tre måneder fra datoen for modtagelse. Agenturet afgiver en udtalelse om udkastet til regionale lister, navnlig med hensyn til den konsekvente anvendelse af kriterierne og cost-benefit-analysen på tværs af regionerne. Agenturets udtalelse vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009.

5g)  Senest én måned fra datoen for modtagelse af Agenturets udtalelse vedtager den beslutningstagende instans i hver gruppe, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, sin endelige regionale liste, der er baseret på gruppens forslag og tager hensyn til Agenturets udtalelse og de nationale regulerende myndigheders vurdering afgivet i overensstemmelse med punkt 5a), eller Kommissionens vurdering, for så vidt angår forslag til olie- og kuldioxidtransportprojekter, afgivet i overensstemmelse med punkt 5b). Grupperne indgiver de endelige regionale lister til Kommissionen sammen med eventuelle udtalelser som angivet under punkt 5c).

5h)        Såfremt det samlede antal foreslåede projekter af fælles interesse på EU-listen, der er baseret på de modtagne regionale lister, og under hensyntagen til Agenturets udtalelse, skulle blive uhåndterligt stort, overvejer Kommissionen efter samråd med hver enkelt berørt gruppe at undlade at medtage de projekter på EU-listen, som den pågældende gruppe har placeret nederst i den rangorden, der er blevet etableret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4.

BILAG IV

REGLER OG INDIKATORER VEDRØRENDE KRITERIER FOR PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1)          Et projekt med betydelige grænseoverskridende virkninger er et projekt, som er beliggende på en medlemsstats område, og som opfylder følgende betingelser:

a)      eltransmission: projektet øger nettets overførselskapacitet eller den kapacitet, der er til rådighed for kommercielle strømme, ved den pågældende medlemsstats grænse med en eller flere andre medlemsstater eller i andre relevante tværsnit af samme transmissionskorridor, hvorved nettets grænseoverskridende overførselskapacitet forøges med mindst 500 MW i forhold til en situation uden ibrugtagning af projektet

b)     eloplagring: projektet tilvejebringer en installeret kapacitet på mindst 225 MW og har en lagerkapacitet, der muliggør en årlig nettoelproduktionskapacitet på mindst 250 GWh/år

c)  gastransmission: projektet vedrører investeringer i dobbeltrettet transmissionskapacitet eller ændringer i de berørte medlemsstaters evne til at overføre gas på tværs af grænserne på mindst 10 % i forhold til situationen forud for ibrugtagning af projektet

d)     gasoplagring eller flydende/komprimeret naturgas: projektet har til formål at levere direkte eller indirekte til mindst to medlemsstater eller på at opfylde infrastrukturstandarden (N-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 994/2010

e)      intelligente net: projektet er dimensioneret til høj- og mellemspændingsudstyr og -anlæg konstrueret til en spænding på mindst 10 kV. Det involverer transmissions- og distributionssystemoperatører fra mindst to medlemsstater, som dækker mindst 50 000 brugere, der producerer eller forbruger el eller begge dele i et forbrugsområde på mindst 300 GWh/år, hvoraf mindst 20 % stammer fra variable ressourcer.

2)  For projekter, som er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d) i bilag II, måles kriterierne i artikel 4 således:

a)      markedsintegration, konkurrence og systemfleksibilitet måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i forbindelse med den seneste foreliggende EU-dækkende tiårige netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved:

–      for grænseoverskridende projekter at beregne virkningen for nettets overførselskapacitet i begge retninger, målt i mængde elektricitet (MW), og deres bidrag til at nå en minimumskapacitet på sammenkoblingerne på 10 % af den installerede produktionskapacitet eller - for projekter med betydelig grænseoverskridende virkning - at beregne virkningen for nettets overførselskapacitet ved grænsen mellem de relevante medlemsstater, mellem de relevante medlemsstater og tredjelande eller i de relevante medlemsstater og for balanceringen af udbud og efterspørgsel og netdriften i de relevante medlemsstater

–      at vurdere virkningerne for det analyserede område, jf. punkt 10 i bilag V, med hensyn til produktions- og transmissionsomkostninger for energisystemet som helhed og udviklingen af og konvergensen i markedspriserne ved forskellige planlægningsscenarier for et projekt, idet der navnlig tages højde for forskelle i rangfølgeordningen

b)  transmission af el fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i forbindelse med den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved:

–      for eltransmission at anslå mængden af produktionskapacitet fra vedvarende energikilder (pr. teknologi i MW), der som følge af projektet sammenkobles og overføres, sammenlignet med mængden af den samlede planlagte produktionskapacitet fra disse typer vedvarende energikilder i den pågældende medlemsstat i 2020 ifølge de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, jf. artikel 4 i direktiv 2009/28/EF

–      for oplagring af elektricitet at sammenligne ny kapacitet som følge af projektet med den samlede bestående kapacitet for samme oplagringsmetode i det analyseområde, der er defineret i punkt 10 i bilag V

c)  forsyningssikkerhed, interoperabilitet og sikker drift af systemet måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for elektricitet, herunder navnlig ved at vurdere projektets virkning på det loss-of-load-sandsynligheden i det analyseområde, der er fastlagt i punkt 10 i bilag V, med hensyn til tilstrækkelig produktions- og transmissionskapacitet i et sæt karakteristiske belastningsperioder, under hensyntagen til forventede ændringer i klimarelaterede ekstreme vejrbegivenheder og deres indvirkning på infrastrukturens modstandsdygtighed. Hvor det er relevant, måles projektets indvirkning på uafhængig og pålidelig kontrol med systemets drift og tjenester.

▌

3)          For projekter, som er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, måles kriterierne i artikel 4 således:

a)      markedsintegration og interoperabilitet måles ved at beregne projektets merværdi for integrationen af markedsområder, priskonvergens og systemets generelle fleksibilitet, herunder dets kapacitetsniveau ved dobbeltrettet drift under forskellige scenarier

b)     konkurrence måles på grundlag af diversificeringsgraden, herunder lettere adgang til nationale forsyningskilder, hvorved der successivt tages hensyn til: diversificeringen af energikilder, diversificeringen af leverandører, diversificeringen af ruter; virkningen af ny kapacitet på Herfindahl-Hirschmann-indekset (HHI) beregnet på kapacitetsniveauet for det analyseområde, der er fastlagt i punkt 10 i bilag V

c)      gasforsyningssikkerheden måles ved at vurdere merværdien af projektet for Unionens gassystems kort- og langfristede robusthed og forbedringen af systemets resterende fleksibilitet til at håndtere afbrydelser af forsyningerne til medlemsstaterne under forskellige scenarier, samt den yderligere kapacitet, der skabes af projektet, målt i forhold til infrastrukturstandarden (n-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 994/2010

d)     bæredygtighed måles som et projekts bidrag til at reducere emissioner, til backup af elproduktion fra vedvarende energikilder eller el-til-gas-koncepter og biogastransport under hensyntagen til forventede ændringer i klimaforhold.

4)  For projekter, som er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra e) i bilag II, evalueres hver funktion, der er anført i artikel 4, i forhold til følgende kriterier:

a)      graden af bæredygtighed: Dette kriterium måles ved at vurdere reduktionen af drivhusgasemissionerne og miljøvirkningerne af elektricitetsnettets infrastruktur

b)     transmissions- og distributionsnettenes forbindelseskapacitet med sigte på at bringe el fra og til brugere: Dette kriterium måles ved at anslå den installerede kapacitet af distribuerede energikilder i distributionsnet, den maksimale tilladelige tilførsel af elektricitet uden risiko for overbelastning af transmissionsnettet og energien fra vedvarende energikilder, som ikke udnyttes på grund af risiko for overbelastning eller sikkerhedsrisici

c)      netforbindelser og adgang til alle kategorier af netbrugere: Dette kriterium evalueres ved at vurdere de metoder, der anvendes til at gebyrer og takster, samt deres struktur, for producenter, forbrugere og dem, der er begge dele, og den operationelle fleksibilitet, der er til rådighed til en dynamisk balancering af elektricitet i nettet

d)  forsyningssikkerhed og -kvalitet: Dette kriterium vurderes ved at vurdere forholdet mellem pålideligt til rådighed værende produktionskapacitet og spidsbelastningsefterspørgsel, andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder, elektricitetssystemets stabilitet, afbrydelsers varighed og hyppighed pr. kunde, herunder klimarelaterede afbrydelser, og spændingskvaliteten

e)      effektivitet og servicekvalitet i elforsyningen og netdriften: Dette kriterium bedømmes ved at vurdere tabene i transmissions- og distributionsnettene, forholdet mellem mindste og største efterspørgsel efter elektricitet inden for en fastlagt tidsperiode, efterspørgselssidens deltagelse på elektricitetsmarkederne og i energieffektive foranstaltninger, den procentvise udnyttelse (dvs. gennemsnitlig belastning) af elnetkomponenter, rådighed over netkomponenter (i forbindelse med planlagt og ikke-planlagt vedligeholdelse) og dettes indvirkning på nettets præstationer, og den faktiske disponible netkapacitet i forhold til normalværdien

f)      bidrag til grænseoverskridende elmarkeder ved at styre laststrømmene for at begrænse "loop flow" og øge kapaciteten på sammenkoblingerne: Dette kriterium bedømmes ved at vurdere forholdet mellem en medlemsstats kapacitet på sammenkoblingerne og dens efterspørgsel efter elektricitet, udnyttelse af kapacitet på sammenkoblingerne, og overbelastningsafgifter på sammenkoblingerne.

5)  For olietransportprojekter, som er omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, måles kriterierne i artikel 4 således:

a)      olieforsyningssikkerheden måles ved at vurdere merværdien af den nye kapacitet som følge af et projekt for systemets kort- og langfristede robusthed og den resterende fleksibilitet i systemet til at håndtere forsyningsafbrydelser under forskellige scenarier

b)     interoperabilitet måles ved at vurdere, i hvor høj grad projektet forbedrer driften af olienettet, herunder navnlig ved at give mulighed for dobbeltrettet drift

c)      effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer evalueres ved at vurdere, i hvilket omfang projektet gør brug af allerede eksisterende infrastruktur og bidrager til at minimere miljø- og klimamæssige byrder og risici.

BILAG V

COST-BENEFIT-ANALYSE FOR ENERGISYSTEMET SOM HELHED

Metoderne til en cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed for projekter af fælles interesse skal opfylde de principper, der er fastlagt i dette bilag.

1)          Metoderne baseres på et fælles inputdatasæt, der repræsenterer Unionens el- og gassystemer i år n+5 (n+10, n+15og n+20), hvor n er det år, hvor analysen foretages. Datasættet skal mindst omfatte:

a)      For elektricitet: scenarier for efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5

b)  For gas: scenarier for efterspørgslen, importen, brændstofpriser (herunder for kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissionsnettet og dets udvikling under hensyntagen til alle nye projekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5

2)          Datasættet skal afspejle EU-retten og national ret, som er gældende på analysedatoen. De datasæt, der benyttes for henholdsvis el og gas, skal være forenelige, navnlig med hensyn til antagelser om priser og mængder i hvert marked. Datasættet udarbejdes efter formelt at have hørt medlemsstaterne og de organisationer, som repræsenterer alle relevante interesseparter. Kommissionen og Agenturet sikrer adgang til de nødvendige kommercielle oplysninger fra tredjeparter, når dette er relevant.

3)          Metoderne skal give retningslinjer for udviklingen og brugen af de net- og markedsmodeller, der skal bruges i cost- benefit-analysen.

4)          Cost-benefit-analysen skal bygge på en harmoniseret evaluering af omkostninger og fordele ved de forskellige analyserede projektkategorier og mindst omfatte den periode, der er omhandlet i punkt 1.

5)  Ved cost-benefit-analysen tages der mindst hensyn til følgende omkostninger: kapitaludgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter i projektets tekniske levetid og eventuelle nedluknings- og affaldsbehandlingsomkostninger. Metoden skal give retningslinjer for den kalkulationsrente, der skal anvendes til beregningerne.

6)          For eltransmission og -oplagring skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til de virkninger og kompensationer, der følger af anvendelsen af artikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009, påvirkningen af de indikatorer, der er fastlagt i bilag IV, samt følgende virkninger:

▌

b)     ▌drivhusgasemissioner og transmissionstab i projektets tekniske levetid

c)      fremtidige omkostninger for nye produktions- og transmissionsinvesteringer i projektets tekniske levetid

d)  driftsmæssig fleksibilitet, herunder optimering af regulerkraft og systemtjenester

e)      systemrobusthed, herunder modstandsdygtighed over for katastrofer og klimaforandringer, og systemsikkerhed, især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF.

7)          For gas skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til resultaterne af markedsanalysen, virkningerne på indikatorerne i bilag IV og følgende:

▌

b)     ▌modstandsdygtighed over for katastrofer og klimaforandringer og systemsikkerhed, især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF

▌

e)      ▌overbelastning i gasnettet

8)          For intelligente net skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til påvirkningen af de indikatorer, der er fastlagt i bilag IV.

9)          Den detaljerede metode, der anvendes til at tage hensyn til de indikatorer, der er omhandlet i punkt 6 til 8, skal udarbejdes efter formel høring af medlemsstaterne og de organisationer, der repræsenterer alle relevante interesseparter.

10)        Metoden skal fastlægge, hvilken analyse der skal foretages, ud fra de relevante inputdatasæt, ved at bestemme virkningen med og uden hvert projekt. Analyseområdet for et individuelt projekt skal omfatte alle de medlemsstater og tredjelande, på hvis område projektet skal bygges, alle direkte tilstødende medlemsstater og alle andre medlemsstater, som påvirkes væsentligt af projektet.

11)        ▌Analysen skal identificere medlemsstater, for hvilke projektet har positiv nettovirkning (begunstigede), og de medlemsstater, for hvilke projektet har negativ nettovirkning (omkostningsbærere). Hver cost-benefit-analyse skal omfatte følsomhedsanalyser for inputdatasættet, ibrugtagningsdatoen for forskellige projekter i samme analyseområde og andre relevante parametre.

12)  Transmissions- og lagersystemoperatørerne, operatørerne af terminaler til komprimeret og flydende naturgas og distributionssystemoperatørerne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af metoderne, herunder relevante net- og markedsmodeller. Enhver transmissions- eller distributionssystemoperatør, som indsamler oplysninger på vegne af andre transmissions- eller distributionssystemoperatører, informerer de deltagende transmissions- og distributionssystemoperatører om resultaterne af dataindsamlingen.

13)        For den fælles model for el- og gasmarkeder og net, der er beskrevet i artikel 12, stk. 8, skal de i punkt 1 omhandlede data omfatte årene n+10, n+20 og n+30, og modellen skal give mulighed for en fuldstændig vurdering af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, herunder navnlig eksterne omkostninger såsom omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner og konventionelle luftforurenende emissioner eller forsyningssikkerhed.

BILAG VI

RETNINGSLINJER FOR GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGHEDENS DELTAGELSE

1)          Den i artikel 10, stk. 1, omtalte procedurehåndbog skal mindst angive:

a)      den relevante lovgivning, hvorpå afgørelser og udtalelser vedrørende de forskellige typer relevante projekter af fælles interesse er baseret, herunder miljølovgivning

b)     de relevante afgørelser, der skal træffes, og udtalelser, der skal indhentes

c)      navne og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, andre myndigheder og vigtige berørte interesseparter

d)     arbejdsgangen med en beskrivelse af hvert trin i processen, herunder en vejledende tidsramme og en kortfattet oversigt over beslutningsprocessen

e)      oplysninger om omfanget, strukturen og detaljeringsgraden af dokumenter, der skal indgives sammen med en ansøgning om en afgørelse, herunder en tjekliste

f)      i hvilken fase og med hvilke midler den brede offentlighed kan deltage i processen.

1a)  Den detaljerede tidsplan, der er omtalt i artikel 11, stk. 2, litra b), skal som minimum angive følgende:

a)     afgørelser, der skal træffes, og udtalelser, der skal indhentes

b)     de myndigheder, interesseparter og den del af offentligheden, som forventes at blive berørt

c)      de forskellige etaper af proceduren og deres varighed

d)     større milepæle, der skal nås, og deres frister i forhold til den samlede afgørelse, der skal træffes

e)      de ressourcer, som myndighederne har planlagt, og eventuelle yderligere ressourcebehov.

2)          Følgende principper anvendes med sigte på at øge offentlighedens deltagelse i tilladelsesproceduren og sikre forudgående information og dialog med offentligheden:

a)  de interesseparter, der berøres af et projekt af fælles interesse, herunder relevante nationale, regionale og lokale myndigheder, jordbesiddere og borgere, der bor i nærheden af projektet, den brede offentlighed og disses sammenslutninger, organisationer eller grupper, informeres udførligt og høres i en tidlig fase, hvor potentielle betænkeligheder hos offentligheden stadig kan tages i betragtning, på en åben og gennemsigtig måde. Den kompetente myndighed støtter i givet fald aktivt de aktiviteter, der gennemføres af projektiværksætteren

b)     de kompetente myndigheder sikrer, at offentlige høringer for projekter af fælles interesse så vidt muligt afholdes samlet. Hver offentlig høring skal behandle alle emner, der er relevante for den pågældende fase af proceduren, og et emne, der er relevant for denne specifikke fase af proceduren, behandles ikke i mere end én offentlig høring; én offentlig høring kan imidlertid finde sted på flere forskellige geografiske steder. De emner, der behandles i en offentlig høring, skal være tydeligt angivet i meddelelsen om den offentlige høring

c)  bemærkninger og indsigelser modtages kun fra begyndelsen af den offentlige høring og indtil udløbet af fristen.

3)          Konceptet for offentlighedens deltagelse skal mindst indeholde oplysninger om:

a)      de berørte interesseparter, som høres

b)     de påtænkte foranstaltninger, herunder foreslåede steder og datoer for særlige møder

c)      tidsplanen

d)     de menneskelige ressourcer, der er allokeret til de respektive opgaver.

4)          I forbindelse med den offentlige høring, der skal gennemføres før indsendelse af ansøgningen, skal de relevante parter mindst:

a)  offentliggøre en informationsfolder på højst 15 sider, der offentliggøres inden starten på høringen, og som klart og koncist giver en oversigt over formålet med projektet og en foreløbig tidsplan for det, den nationale netudviklingsplan, ▌ alternative linjeføringer, som overvejes, forventede virkninger, herunder grænseoverskridende virkninger, og mulige afbødningsforanstaltninger; informationsfolderen skal endvidere angive webstedet for den i artikel 17 omtalte gennemsigtighedsplatform og for den i punkt 1 nævnte procedurehåndbog

b)     informere alle berørte interesseparter om projektet via det websted, der er omhandlet i artikel 10, stk. 7, og gennem andre hensigtsmæssige informationsmidler

c)      skriftligt invitere relevante berørte interesseparter til særlige møder med henblik på drøftelse af problemstillinger.

5)  Projektets websted offentliggør som minimum følgende:

-a)    den i punkt 4) nævnte informationsfolder

a)      et ikke-teknisk og regelmæssigt ajourført resumé på højst 50 sider, der afspejler projektets aktuelle status og tydeligt angiver ændringer i forhold til tidligere versioner, hvis der er sket en ajourføring

b)     planlægningen af projektet og offentlige høringer med tydelig angivelse af datoer og steder for offentlige høringer og samråd samt de påtænkte emner, der er relevante for disse samråd

c)      kontaktoplysninger, hvis man ønsker at få et komplet sæt ansøgningsdokumenter

d)     kontaktoplysninger, hvis man ønsker at indsende bemærkninger og indsigelser under de offentlige høringer.

▌

________________________

(1) EUT C 0000 af 0.0.2012, s. 0. (2) EUT C 0000 af 0.0.2012, s. 0. (3) EUT C 277 af 13.9.2012, s. 138. (4) * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌. (5)           EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125. (6)          EUT C 277 af 13.9.2012, s. 143. (7)          Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af …. (8)           EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1. (9)          Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16). (10)           EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. (11)          EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94. (12)          EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75. (13)         EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15. (14)         EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (15)          EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1. (16)          EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (17)          EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (18)          EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1. (19)          EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30. (20)         Godkendt på vegne Det Europæiske Fællesskab ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1). (21)          EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36. (22)         EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31. (23) * EUT: Indsæt venligst datoen tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (24) *         EUT: Indsæt venligst datoen seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (25) *         EUT: Indsæt venligst datoen 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (26) *          EUT: Indsæt venligst datoen seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (27)          Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57). (28)          Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 1). (29) *          EUT: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden. (30)         EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1. (31)         EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. (32) *          EUT: Indsæt venligst datoen: seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (33) +          EUT: Indsæt venligst nummer og dato på denne forordning. (34) ++        EUT: Indsæt venligst EUT reference på denne forordning. (35) +          EUT: Indsæt venligst datoen: 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (36) +          EUT: Indsæt venligst nummer og dato på denne forordning. (37) ++        EUT: Indsæt venligst EUT reference på denne forordning. (38) +          EUT: Indsæt venligst nummer på denne forordning. (39) +          EUT: Indsæt venligst nummer og dato på denne forordning. (40) ++        EUT: Indsæt venligst EUT reference på denne forordning. (41) +          EUT: Indsæt venligst nummer på denne forordning. (42) *            EUT: Indsæt venligst dato: Den første dag i den måned, der følger efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. (43)          Med forbehold af Kroatiens tiltrædelse, fra og med tiltrædelsesdatoen. (44)          Med forbehold af Kroatiens tiltrædelse, fra og med tiltrædelsesdatoen. (45)          Med forbehold af Kroatiens tiltrædelse, fra og med tiltrædelsesdatoen. (46)          Med forbehold af Kroatiens tiltrædelse, fra og med tiltrædelsesdatoen. (47) +         EUT: Indsæt venligst datoen: otte måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Den aktuelle situation

Bæredygtig, sikker energi til overkommelige priser er en af de store udfordringer, der forener europæerne, fra civilsamfundet til beslutningstagerne, industrien og miljøforkæmperne. Til trods herfor har udviklingen i den europæiske energipolitik været langsom med en sparsom tildeling af ressourcer på europæisk plan, og energipolitikken har først for nylig fået mere relevans med Lissabontraktaten. Selv om Kommissionen har defineret ambitiøse energipolitiske mål som konkurrenceevne, forsyningssikkerhed, bæredygtighed og CO2-reduktion, kan vi stadig i dag konstatere en utilstrækkelig integration af de indre energimarked, en betydelig energiisolation i visse geografiske områder, utilstrækkelig adgang til diversificerede energikilder, der bidrager til energisikkerheden, og mangel på håndgribelige fordele for forbrugerne og virksomhederne, når de gælder priser og bæredygtighed. Med dette helhedsbillede og en høj grad af indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne er der brug for at træffe foranstaltninger på europæisk niveau. Der er behov for at handle hurtigere, mere beslutsomt og samlet, og det er afgørende, at Europa spiller en stærkere rolle i koordineringen og integrationen af nationale tiltag.

Den politiske kontekst

De europæiske energipolitiske mål fastsætter klare målsætninger for 2020: 20 % reduktion af udledningen af drivhusgasser, 20 % vedvarende energi i det endelige energiforbrug og 20 % forøgelse af energieffektiviteten. Gennemførelseslovgivningen omfatter direktivet om ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner(1), direktivet om vedvarende energi(2), direktivet om opsamling og geologisk lagring af kuldioxid(3), forordningen om naturgasforsyningssikkerheden(4), den tredje energipakke(5) og energieffektivitetsdirektivet, som i øjeblikket er til forhandling mellem Parlamentet og Rådet. Den tredje energipakke var et vigtigt første skridt i retning af et mere integreret europæisk energisystem. Den nylige initiativbetænkning om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter (2011/2034(INI))(6) gav også stor inspiration til et forslag om en omfattende energinetpolitik.

Hindringer for et grænseoverskridende energimarked

Til trods for visse fremskridt er der stadig betydelige hindringer for et konkurrencedygtigt marked: eltransmissionsnettene i Centraleuropa har store mangler. På trods af de minimumsmål for sammenkobling, som Rådet definerede for de enkelte medlemsstater, om at 10 % af den installerede produktionskapacitet i medlemsstaterne skulle være sammenkoblet senest i 2005, havde ni medlemsstater ikke nået dette niveau i 2010. Eloverførsler er steget med mindre end halvdelen af, hvad de gjorde i det foregående årti. Forskellene mellem gennemsnitspriserne på gas er øget mærkbart. I begyndelsen af 2011 var over 60 overtrædelsesprocedurer undervejs, alene vedrørende den anden interne energipolitiske pakke. Hvad angår gennemførelsen af den tredje energipakke er tidsfristen udløbet (den 3. marts 2011), og Kommissionen har for helt nylig udarbejdet otte begrundede udtalelser, der opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at overholde deres gennemførelsesforpligtelser.

Hindringer for udviklingen af den grænseoverskridende energiinfrastruktur

Den nye energipolitiske kontekst skaber væsentlige behov for nye infrastrukturer. Alene for energiinfrastruktur med grænseoverskridende relevans skønnes der et behov for investeringer for 200 mia. EUR senest i 2020. Meget lange nationale tilladelsesprocedurer (i gennemsnit 12 år) for energiinfrastruktur blokerer stadig ofte projekter og afholder de berørte parter fra at træffe beslutninger om investeringer i en situation, hvor offentlighedens modstand stiger, og forsinkelserne øges. Mangel på passende finansieringsinstrumenter hæmmer investeringer midt i den dyb finansiel krise.

Aktuelle spørgsmål i forslaget til forordning om energiinfrastruktur

Den nye forordning er et positivt og vigtigt initiativ, eftersom den har til formål at fremskynde og fuldføre de indre energimarked og omsætte EU's mål på energi- og klimaområdet til handling. Den kan gennem mobiliseringen af meget betydelige investeringer bidrage til på ny at sætte gang i den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU.

Forslaget sigter mod modernisering og sammenkobling af energinet. Hvad angår elektricitet har det til formål at øge markedsintegrationen og konkurrenceevnen, systemsikkerheden og integrationen af vedvarende energikilder, håndtere decentraliseret og ikke-regulerbar energiproduktion via intelligente net, sammenkobling med oplagringssteder og elmotorveje. Hvad angår gas kan der opnås energisikkerhed gennem diversificering af kilderne til og ruterne for gasforsyning, lagring af flydende naturgas (LNG) og dobbeltrettede rørledninger. Forslaget støtter også levering af råolie til indlandsstater og anvendelsen af rørledninger til opsamling og lagring af kuldioxid med henblik på at sammenkoble produktions- og oplagringssteder.

Forslaget definerer ni prioriterede geografiske korridorer og tre prioriterede tematiske områder, fastsætter regler for at identificere projekter af fælles interesse og etablerer i hver medlemsstat en enkelt myndighed (one-stop shop), der skal overvåge og fremskynde tilladelsesprocedurerne for projekterne af fælles interesse. Der foreslås en cost-benefit analyse med henblik på rangordning af projekter af fælles interesse og på omkostningsallokering til investeringer i henhold til den grænseoverskridende beliggenhed, hvor fordelene opstår, og der gives incitamenter til projekter, der indebærer større risici, og der fastsættes kriterier for, hvordan et projekt kan opnå finansiel EU-støtte fra Connecting Europe-faciliteten.

Dette forslag til forordning kan forbedres på flere områder:

a) Proceduren for udvælgelse af projekterne af fælles interesse har til formål at skabe europæiske net

Transmissionssystemoperatørernes indgivelse af forslag og de regionale gruppers analyse heraf følger en bottom-up-tilgang. Begrebet projektiværksætter blev gendefineret, og deres rapportering til de regionale grupper blev præciseret. I bestemmelserne om, hvordan de regionale grupper, der er ansvarlige for udvælgelsen af projekter af fælles interesse, styres, står der intet om magtbalancen mellem interessenterne, beslutningsprocedurerne eller konflikthåndteringsmekanismer. I drøftelser for nylig i Rådet om styring af de regionale grupper, påpegedes medlemsstaternes interesse i at sikre nationale "strategiske interesser". Dette er et vigtigt spørgsmål for udviklingen af enhver europæisk infrastruktur.

Sikringen af fælles europæiske interesser under udvælgelsen af projekter bør gå forud for individuelle interesser. Proceduren for udvælgelse af projekter af fælles interesse bør foregå i overensstemmelse med den tredje lovgivningspakke og Fællesskabets den tiårige netudviklingsplan, og her bør den stærkt forankrede "bottom-up"-tilgang og nationale tilgang suppleres med et topstyret europæisk indre markedsperspektiv. Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (ACER) bør spille en vigtig rolle med hensyn til at garantere koordination og en sammenhængende udbygning af nettet og økonomiske effektive investeringer og med hensyn til at sikre forbrugerperspektivet. Udvælgelsen af projekter og sammensætningen i klynger, først på regionalt plan og senere på EU-plan, tager hensyn til flere forskellige kriterier og en cost-benefit-analyse og vil lette objektiviteten og konsensus under proceduren for udvælgelse af projekter af fælles interesse.

b) Forslaget etablerer effektive instrumenter til udnyttelse af infrastruktur

Udviklingen og gennemførelsen af grænseoverskridende energinetinfrastruktur har gennem historien været udsat for mange hindringer, og dette forventes at fortsætte fremover, eftersom der er tale om en følsom balance mellem subsidiaritet og fælles europæisk interesse.

Forslaget forsøger at bane en vej for denne proces: En beskrivelse af de prioriterede korridorer vil klarlægge det forventede bidrag fra forskellige regioner til opfyldelsen af energipolitiske mål; Ved at beslutningerne i de regionale grupper træffes med konsensus, undgår man, at enkelte personer blokerer processen. Mere effektive tilladelsesordninger, en tidsfrist på tre år og en one-stop-shop for nationale myndigheders udstedelse af en projekttilladelse er vigtige instrumenter for proceduren. På grundlag af erfaringer med gode og dårlige resultater fra tidligere kan tildelingen af særlige beføjelser til europæiske koordinatorer til at overvåge projekter, der har problemer med gennemførelsen, løse nogle af problemerne. I tilfælde af at projektiværksættere ikke har mulighed for at gennemføre projekter inden for den planlagte tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er begrundet med årsager, der ligger uden for deres kontrol, og gennemførelsen af projekterne er stærkt forsinket, pålægges der desuden klare tidsfrister og procedurer, der skal give nye projektiværksættere mulighed for at tilslutte sig projekterne eller overtage dem.

Vi har brug for effektive instrumenter til at overvinde den tiltagende geografiske ulighed og isolation og for at garantere territorial samhørighed i hele Unionen. For at sikre at de foreskrevne foranstaltninger er effektive og for at overvinde forhindringer, skal der indføres instrumenter, der skal give interessenter mulighed for at gå sammen i retning af fælles mål for samhørighed og mindske kunstige barrierer for grænseoverskridende net.

c) Forslaget fremmer yderligere samarbejde og koordinering mellem netoperatører for at levere de forventede fordele

Forskellige medlemsstater har gjort fremskridt med forskellig hastighed mod opfyldelsen af europæiske politiske mål om øget sammenkobling og vedvarende energiproduktion. Hvis man tildeler EU-støtte til de medlemsstater, der ikke har gjort meget for at skabe fremskridt, vil det skabe en moralsk risiko, i og med at de, som handler sent, vil drage nytte i forhold til dem, som har handlet tidligt, idet de har ventet, til der er indført incitamenter til at foretage investeringer. Hvis flere operatører (3+) fik mulighed for at deltage i gennemførelsen af EU-støttede projekter, ville det forbedre det meget nødvendige samarbejde mellem transmissionssystemoperatører, styrke det erhvervede know-how, opbygge tillid mellem markedsdeltagerne og fremme markedsintegrationen.

For at sikre, at transmissionssystemoperatørerne anvender og driver energinettene på den bedst mulige måde, er det nødvendigt med samarbejde og bedre systemstyring. Den stigende teknologiske kompleksitet i det nye energimiks, som skyldes bidrag fra vedvarende energikilder, har øget risikoen for manglende koordinering og tilmed for strømafbrydelser i net, der er afhængige af mange kilder. Indsamling og overvågning af oplysninger om grænseoverskridende udveksling i realtid kan blive et vigtigt redskab, der kan være med til at sørge for en sikker og effektiv drift af energinetinfrastrukturen og ligeledes sikre dens fremtidige planlægning. På samme måde er det vigtigt for forbrugerne, at infrastrukturen anvendes optimalt. ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas indgiver forslag til udarbejdelse og gennemførelse af en passende operativ realtidskoordinering af den europæiske energiinfrastruktur.

d) Styrkelse af investeringerne

Det er meget vigtigt at mobilisere private investeringer. Forslaget indeholder en mekanisme til grænseoverskridende omkostningsallokering alt efter, hvilke fordele de berørte medlemsstater har oplevet. Der fastsættes i denne forordning bestemmelser, der giver nationale reguleringsmyndigheder en rolle ved definitionen af investeringsincitamenter, der står i forhold til de risici, som projektiværksætterne pådrager sig. Det kan vise sig nødvendigt med klarere europæiske retningslinjer eller benchmarking af bedste praksis i Europa for at styrke investeringerne.

Manglende kommerciel bæredygtighed var fortsat et vigtigt kriterium for berettigelse til finansiel støtte under Connecting Europe-faciliteten. Dette er afgørende for at undgå markedsforvridninger og for at reservere offentlig støtte til projekter, der har positive eksternaliteter, men som ellers ikke ville blive tilvejebragt via markedsmekanismerne. En tæt forbindelse til de finansielle instrumenter under Connecting Europe-faciliteten vil være et væsentligt redskab til at mobilisere privat finansiering af investeringer i projekter af fælles interesse, medens strukturfondene vil finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. De to finansieringskilder vil således supplere hinanden. På den anden side bør medlemsstaterne overholde reglerne på det europæiske energimarked for at kunne få adgang til EU's finansieringsinstrumenter under Connecting Europe-faciliteten.

(1) Direktiv 2009/29/EF (2) Direktiv 2009/28/EF (3) Direktiv 2009/31/EF (4) Forordning (EU) nr. 994/2010. (5) Direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF og forordning (EF) nr. 713/2009, 714/2009 og 715/2009. (6) Ordfører: Francico Sosa Wagner

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren hilser Kommissionens forslag til retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur velkomment.

Som Kommissionen selv anfører, identificerer dette initiativ – for perioden frem til 2020 og derefter – et begrænset antal prioriterede transeuropæiske korridorer og områder, der omfatter el- og gasnet samt olie- og kuldioxidtransportinfrastruktur, hvor der er størst behov for en EU-indsats. Meningen er, at disse prioriteter skal søges gennemført ved at:

1.  strømline tilladelsesprocedurerne for at opnå en væsentlig kortere varighed af projekter af fælles interesse og øge offentlighedens deltagelse og accept i forbindelse med gennemførelsen af sådanne projekter

2.  lette reguleringen af projekter af fælles interesse på el- og gasområdet ved at fordele omkostningerne ud fra de opnåede positive virkninger og sikre, at tilladte afkast stemmer overens med risiciene

3.  sikre gennemførelsen af projekter af fælles interesse ved at tilvejebringe den nødvendige markedsbaserede og direkte finansielle EU-støtte. Hvad angår sidstnævnte, udgør forslaget grundlaget for, om projekter af fælles interesse kan anses for støtteberettigede og modtage finansiel EU-støtte fra Connecting Europe-faciliteten, for hvilken der foreligger et særskilt forslag til retsakt.

Ændringsforslagene tager sigte på at præcisere nogle af begreberne i forordningen og forbedre sammenhængen med andre EU-retsakter – navnlig dem, der vedrører VVM-vurdering og strukturfondene – samt Europa 2020-strategien (der forfølger nogle indbyrdes forbundne klima- og energimål) og andre relevante udviklingsscenarier såsom dem, der opstilles i 2050-køreplanen.

Da gennemførelsen af disse projekter af fælles interesse vil kræve en massiv finansiel indsats, og der kun er begrænsede EU-midler til rådighed, søges det med ændringsforslagene sikret, at den private sektor vil yde et rimeligt bidrag til finansieringen.

Et centralt element i forordningen er cost-benefit-analysen. Ordføreren foreslår, at de bestemmelser i bilaget, der beskriver metodologien, udbygges ved, at der tilføjes indikatorer for fordele og ulemper. Eftersom tidshorisonten for projekternes gennemførelse og deres forventede levetid er meget lang, spiller de kalkulationsrenter, der anvendes ved beregningen af disse parametre, en afgørende rolle. Det foreslås derfor, at Kommissionen med jævne mellemrum offentliggør de kalkulationsrenter, der skal lægges til grund. Endvidere skal projektiværksætterne for at afspejle de specifikke eksternaliteter, der er knyttet til hvert enkelt projekt, og i samråd med relevante interesseparter fastsætte en risikopræmie, der lægges oven i kalkulationsrenten. En sådan fremgangsmåde vil give de relevante interesseparter og navnlig de borgere, der befinder sig i projekternes umiddelbare omgivelser, et incitament til deltage i debatten.

Inden de forelægger deres respektive metodologier for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed, skal såvel EU-ENTSO'en for elektricitet som ENTSO'en for gas tage hensyn til bidragene hertil fra Det Europæiske Miljøagentur og Observationscentret for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling. På denne måde kan parametrene vedrørende miljømæssig og fysisk planlægning blive integreret i metodologien, inden den forelægges.

Indholdet af den rapport, som projektiværksætterne skal udarbejde, udvides til også at omfatte f.eks. strukturfondenes bidrag til projektets gennemførelse og en oversigt over de faktisk afholdte omkostninger set i forhold til det oprindelige overslag.

Hvis de faktiske omkostninger overstiger de anslåede omkostninger med 20 %, skal Kommissionen have mulighed for at fjerne projektet fra listen over støtteberettigede projekter.

Ordføreren finder, at et projekt ikke behøver at være opført på den tiårige netudviklingsplan for at kunne komme i betragtning som projekt "af fælles interesse".

ÆNDRINGSFORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag (6) En hurtigere fornyelse af eksisterende og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 %, øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 20 % og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. (6) En hurtigere fornyelse af eksisterende og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 %, øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 20 % og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050, og inden for samme tidsramme forberede den til at forbinde regioner, der har en høj produktionskapacitet for vedvarende energi og et højt potentiale for oplagring af elektricitet. Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 11 Kommissionens forslag Ændringsforslag (11) Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca.200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu og den hastende karakter af gennemførelsen af prioriteterne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende projekter, reguleres og finansieres. (11) Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca.200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu, som et resultat af hurtigere og mere omfattende udvikling af vedvarende energikilder og bestræbelserne på pr. 2020 at nå Unionens mål om at reducere udledningen af ​​drivhusgasser med 20 %, at forbedre energieffektiviteten med 20 % og øge den andel af ​​energiforbruget, der har oprindelse i vedvarende energikilder, med 20 %, og den hastende karakter af gennemførelsen af prioriteterne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende projekter, reguleres og finansieres. Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 14 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (14a) Energilagringsfaciliteter og anlæg for flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG) bør som en del af et transeuropæisk system for energiinfrastruktur spille en vigtig rolle i at sikre forsyningssikkerheden ved fordelingen af lagret energi. Den hurtige udvikling af energilagringsfaciliteter er derfor en vigtig del af en velfungerende energinetinfrastruktur.   Konkurrence i forbindelse med opførelse og drift af el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand) eller energilagringsfaciliteter bør ikke hæmmes af opkrævning af nettariffer, der behandler disse anlæg som slutbrugere. Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 20 Kommissionens forslag Ændringsforslag (20) Projekter af fælles interesse bør have "prioriteret status" på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i den offentlige interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, jf. direktiv 92/43/EF og 2000/60/EF. (20) Projekter af fælles interesse bør have "prioriteret status" på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Regionale eller nationale projekter kan også tildeles prioriteret status, hvis dette tjener til at sikre integration af vedvarende energikilder og sikre konkurrencen. Dette omfatter også projekter, der involverer tredjelande (f.eks. Schweiz). Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i den offentlige interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, jf. direktiv 92/43/EF og 2000/60/EF. Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 21 Kommissionens forslag Ændringsforslag (21) Hvis der oprettes en enkelt kompetent myndighed på nationalt plan, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer ("one-stop-shop"), burde det kunne mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemskueligheden og medvirke til et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. (21) Hvis der oprettes en enkelt kompetent myndighed på nationalt plan, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer ("one-stop-shop"), burde det kunne mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemskueligheden og medvirke til et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. Dog bør etableringen af ​​en sådan myndighed ikke øge omkostningerne for skatteyderne, og den bør etableres ved at omfordele eksisterende ressourcer. Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 29 Kommissionens forslag Ændringsforslag (29) Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra EU til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4.februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. (29) Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra EU til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4.februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. De relevante foranstaltninger bør trække på erfaringerne fra pilotfasen efter indførelsen af projektobligationer til finansiering af infrastrukturprojekter. Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 30 Kommissionens forslag Ændringsforslag (30) Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel EU-støtte til undersøgelser og - under visse omstændigheder - til anlægsarbejder under den foreslåede forordning om Connecting Europe-faciliteten, enten i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er bæredygtige under de eksisterende rammebestemmelser og markedsvilkår. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med midler fra instrumenter under andre EU-politikker. Connecting Europe-faciliteten vil navnlig finansiere energiinfrastruktur af europæisk betydning, medens strukturfondene vil finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. De to finansieringskilder vil således supplere hinanden. (30) Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel EU-støtte til undersøgelser og - under visse omstændigheder - til anlægsarbejder under den foreslåede forordning om Connecting Europe-faciliteten, enten i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er bæredygtige under de eksisterende rammebestemmelser og markedsvilkår. Der bør tages behørigt hensyn til behovet for at undgå enhver konkurrenceforvridning, især mellem projekter, der bidrager til opfyldelse af samme EU-prioriterede korridor. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med midler fra instrumenter under andre EU-politikker. Connecting Europe-faciliteten vil navnlig finansiere energiinfrastruktur af europæisk betydning, medens strukturfondene vil finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. De to finansieringskilder vil således supplere hinanden. Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 30 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (30α) I den nuværende situation med økonomisk krise, kan de store uligheder i kreditvurderingen af medlemsstaterne og investorerne medføre skævheder og store hindringer for projektfinansiering. Bidraget fra EU-midler til at overvinde disse ubalancer er af central betydning for at sikre, at realiseringen af ​​infrastrukturprojekter, der bidrager til at nå målene i denne forordning, ikke bringes i fare – især i betragtning af, at størstedelen af ​​de nødvendige midler til energiinfrastrukturer i det kommende årti vil blive leveret af den private sektor. Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 32 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (32a) Når Rådet og Kommissionen vurderer, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt hen imod opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning, og i forbindelse hermed undersøger vækstkurven i de offentlige udgifter, bør udgiftsaggregatet ikke indeholde renteudgifter, udgifter til EU-programmer, der helt dækkes af EU-indtægter, og ikke-diskretionære ændringer i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker1.   ____________________   1 EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1 Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   2a. Denne forordning tilsidesætter ikke:   – Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet1   – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet2   – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger3   – Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter4;   – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle5   – Århus-konventionen og   – Esbo-konventionen.   ____________________   1EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40   2EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.   3EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.   4 EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.   5 EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7. Begrundelse Ændringen præciserer, at andre EU-retsakter fortsat vil gælde. Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Kommissionen udarbejder en EU-liste over projekter af fælles interesse. Listen revurderes hvert andet år og ajourføres om nødvendigt. Den første liste vedtages senest den 31. juli 2013. 1. Kommissionen udarbejder en EU-liste over projekter af fælles interesse. Listen revurderes hvert andet år og ajourføres. Den første liste vedtages senest den 31. juli 2013. Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Kommissionen udarbejder en EU-liste over projekter af fælles interesse. Listen revurderes hvert andet år og ajourføres om nødvendigt. Den første liste vedtages senest den 31. juli 2013. 1. Kommissionen udarbejder gennem høring af medlemsstaterne en EU-liste over projekter af fælles interesse. Listen revurderes hvert andet år og ajourføres om nødvendigt. Den første liste vedtages senest den 31. juli 2013. Begrundelse Dette bør være en høringsproces på alle stadier. Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. Hver gruppe udarbejder sin egen liste over forslag til projekter af fælles interesse i henhold til proceduren i afsnit 2 i bilag III i overensstemmelse med hvert projekts bidrag til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel 4. Hvert enkelt projektforslag forudsætter en godkendelse fra den eller de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører. 3. Hver gruppe udarbejder sin egen liste over forslag til projekter af fælles interesse i henhold til proceduren i afsnit 2 i bilag III i overensstemmelse med hvert projekts bidrag til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel 4. Grupperne vedtager den foreslåede liste ved simpelt flertal af deres medlemmer. Hvert enkelt projektforslag forudsætter en godkendelse fra den eller de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører. Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) projektet forekommer økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt, samt b) projektet er levedygtigt på grundlag af økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier, samt Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra c a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   ca) projektet medtager og er i overensstemmelse med målsætningerne i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og specifikt med artikel 170 og 171 Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag – markedsintegration, konkurrence og systemfleksibilitet – markedsintegration, bl.a. gennem afbødning af virkningerne af EU-regioners afsondrede beliggenhed, konkurrence og systemfleksibilitet Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag – interoperabilitet og sikker systemdrift – forsyningssikkerhed, bl.a. via interoperabilitet og sikker systemdrift Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 3 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   – høj produktionskapacitet for vedvarende energi og et højt potentiale for oplagring Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra b – led 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag – markedsintegration, interoperabilitet og systemfleksibilitet – markedsintegration, bl.a. gennem afbødning af virkningerne af EU-regioners afsondrede beliggenhed, interoperabilitet og systemfleksibilitet Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 4 Kommissionens forslag Ændringsforslag 4. Ved rangordning af projekter, som bidrager til gennemførelsen af samme prioritet, skal der også tages behørigt hensyn til, hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af de energipolitiske mål for markedsintegration og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed, antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, og dets komplementaritet med andre foreslåede projekter. For projekter, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af projektet, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig. 4. Ved rangordning af projekter, som bidrager til gennemførelsen af samme prioritet, skal der også tages behørigt hensyn til, hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af de energipolitiske mål for markedsintegration og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed, systemfleksibilitet og robusthed, projektets omkostningseffektive merværdi-fordele i form af arbejdspladser og antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, og dets komplementaritet med andre foreslåede projekter, samt dets potentiale for at øge innovationen. Der tages hensyn til de indikatorer, som er nævnt i bilag V, punkt 5, og som danner grundlag for en cost-benefit-analyse af projektet. Med henblik herpå kan de pågældende indikatorer fastlægges på et harmoniseret grundlag udarbejdet af Kommissionen. For projekter, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af projektet, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig. Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 4 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   4a. Projekter, der omfatter mindst én medlemsstat, som gennemgår eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres økonomiske stabilitet og/eller som har anmodet om eller modtager finansiel bistand i henhold til forordning (EU) nr. ... / 2012, skal tildeles status som højeste prioritet, når projekter af fælles interesse rangordnes. Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag 2. Agenturet og grupperne overvåger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Grupperne kan anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, kontrollere oplysninger på stedet og indkalde til møder med relevante parter. Grupperne kan også anmode Agenturet om at træffe foranstaltninger, som letter gennemførelsen af projekter af fælles interesse. 2. Agenturet og grupperne overvåger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Grupperne kan anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, kontrollere oplysninger på stedet og indkalde til møder med relevante parter. Grupperne kan også anmode Agenturet om at træffe foranstaltninger, som letter gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Gruppernes beslutning om at forelægge anmodningen træffes med simpelt flertal blandt deres medlemmer. Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 3 – litra b a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   ba) detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger til dato og de ​​nuværende prognoser for fremtidige udgifter, der skønnes at blive afholdt af projektet, ledsaget af en analyse og beskrivelse af, hvordan disse omkostninger kan sammenlignes med dem, der er skønnet i den oprindelige gennemførelsesplan Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 3 – litra b b (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   bb) strukturfondenes og andre EU-midlers bidrag til projektet, herunder investeringer eller garantier fra Den Europæiske Investeringsbank Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 7 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) projektet ikke længere indgår i den tiårige netudviklingsplan udgår Begrundelse Det bør ikke være et krav, at et projekt er opført på den tiårige netudviklingsplan, for at det kan komme i betragtning som projekt "af fælles interesse". I modsat fald vil de potentielle projekter, som indebærer en væsentlig EU-merværdi, men som ikke interesserer (mindst et af) de pågældende medlemsstater, aldrig blive gennemført. Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 7 – afsnit 1 – litra d a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   da) De afholdte omkostninger overstiger de i gennemførelsesplanen anslåede omkostninger for den samme periode med 30 %, medmindre en sådan overskridelse af overslagene kan begrundes behørigt som værende uden for projektledernes rimelige kontrol. Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 7 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag 7a. Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport baseret på oplysninger vedrørende stk. 2–7. Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 4. Medlemsstaterne træffer inden ni måneder fra denne forordnings ikrafttræden foranstaltninger til at strømline miljøvurderingsprocedurerne med henblik på at overholde fristerne i artikel 11 og mindske den administrative byrde for færdiggørelsen af projekter af fælles interesse. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-lovgivningen. 4. Medlemsstaterne træffer inden ni måneder fra denne forordnings ikrafttræden bindende foranstaltninger til at strømline miljøvurderingsprocedurerne med henblik på at overholde fristerne i artikel 11 og mindske den administrative byrde for færdiggørelsen af projekter af fælles interesse. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-lovgivningen. Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 – afsnit 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag Kommissionen udsteder inden tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning retningslinjer til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fastlægge hensigtsmæssige foranstaltninger og sikre en kohærent anvendelse af de miljøvurderingsprocedurer, der kræves for projekter af fælles interesse i henhold til EU-lovgivningen. Kommissionen udsteder inden tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning retningslinjer til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fastlægge hensigtsmæssige bindende foranstaltninger og sikre en kohærent anvendelse af de miljøvurderingsprocedurer, der kræves for projekter af fælles interesse i henhold til EU-lovgivningen. Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Inden en måned fra denne forordnings ikrafttræden forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V. 1. Inden en måned fra denne forordnings ikrafttræden og efter at have hørt Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Observationscentret for EU's Fysiske og Funktionelle Udvikling (ESPON) forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V. Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Inden en måned fra denne forordnings ikrafttræden forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V. 1. Inden en måned fra denne forordnings ikrafttræden forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan i relevante udviklingsscenarier for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V. Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 7 Kommissionens forslag Ændringsforslag 7. Metoderne anvendes til cost-benefit-analyserne i forbindelse med alle efterfølgende tiårige netudviklingsplaner for el og gas, der udarbejdes af ENTSO'erne for elektricitet og gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009. 7. Metoderne anvendes til cost-benefit-analyserne i forbindelse med alle efterfølgende tiårige netudviklingsplaner for el og gas, der udarbejdes af ENTSO'erne for elektricitet og gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009, og de vigtigste resultater af cost-benefit-analysen i relevante scenarier skal medtages i høringsprocessen og slutrapporteringen for de tiårige netudviklingsplaner. Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Investeringsomkostningerne i forbindelse med et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, afholdes af transmissionssystemoperatøren(-erne) i den eller de medlemsstater, som projektet giver en positiv nettovirkning, og betales af netbrugerne gennem taksterne for netadgang. 1. Investeringsomkostningerne i forbindelse med et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til e), og punkt 2, i bilag II, afholdes af transmissionssystemoperatøren(-erne) i den eller de medlemsstater, som projektet giver en positiv nettovirkning, og betales af netbrugerne gennem taksterne for netadgang. Ændringsforslag  34 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 4 – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag Iværksætteren(-erne) af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, holder alle berørte nationale reguleringsmyndigheder regelmæssigt underrettet om projektets forløb og fastlæggelsen af de dermed forbundne omkostninger og virkninger. Så snart et projekt af fælles interesse, der er udvalgt i henhold til artikel 3, og som er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2 i bilag II, har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, indsender projektiværksætteren en investeringsanmodning med en grænseoverskridende omkostningsfordeling, til de relevante nationale reguleringsmyndigheder, ledsaget af følgende: Iværksætteren(-erne) af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til e), og punkt 2, i bilag II, holder alle berørte nationale reguleringsmyndigheder regelmæssigt underrettet om projektets forløb og fastlæggelsen af de dermed forbundne omkostninger og virkninger. Så snart et projekt af fælles interesse, der er udvalgt i henhold til artikel 3, og som er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til e), og punkt 2 i bilag II, har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, indsender projektiværksætteren en investeringsanmodning med en grænseoverskridende omkostningsfordeling, til de relevante nationale reguleringsmyndigheder, ledsaget af følgende: Ændringsforslag  35 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 5 – afsnit 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved projektet(-erne) i de berørte medlemsstater og eventuelle behov for finansiel støtte. Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske omkostninger og fordele ved projektet(-erne) i de berørte medlemsstater og eventuelle behov for finansiel støtte. Ændringsforslag  36 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 5 – afsnit 2 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   I tilfælde, hvor projektomkostningerne er indregnet i nettarifferne, trækkes indtægter fra prissætning på spidsbelastning af transmissionslinjer, der er inkluderet i projektet, fra nettarifferne. Ved fordelingen af indtægterne fra prissætningen af spidsbelastning på forskellige transmissionstariffer anvendes samme nøgle som ved fordelingen af omkostninger. Begrundelse Dette kan forenkle diskussionen om deling af omkostningerne mellem projektets iværksættere, fordi det sikrer, at en stor del af indtægterne deles i samme forhold som omkostningerne. Hermed imødegås de betænkeligheder, som de nationale myndigheder nærer ved at pålægge deres forbrugere omkostninger, som kan komme udenlandske forbrugere til gode. Ændringsforslag  37 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Hvis en projektiværksætter pådrager sig større risici i forbindelse med udvikling, konstruktion, drift eller vedligeholdelse af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), i forhold til de risici, som normalt forekommer i forbindelse med et sammenligneligt infrastrukturprojekt, og hvis disse risici ikke er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF eller artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009, sikrer de nationale reguleringsmyndigheder, at der gives passende incitamenter i forbindelse med projektet ved anvendelsen af artikel 37, stk. 8, i direktiv 2009/72/EF, artikel 41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009. 1. Hvis en projektiværksætter pådrager sig større risici i forbindelse med udvikling, konstruktion, drift eller vedligeholdelse af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), gaslagringsfaciliteter og LNG-anlæg, i forhold til de risici, som normalt forekommer i forbindelse med et sammenligneligt infrastrukturprojekt, og hvis disse risici ikke er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF eller artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009, sikrer de nationale reguleringsmyndigheder, at der gives passende incitamenter i forbindelse med projektet ved anvendelsen af artikel 37, stk. 8, i direktiv 2009/72/EF, artikel 41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009.   I forbindelse med betaling af afgifter for netadgang behandles el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), gaslagringsfaciliteter og LNG-anlæg ikke som slutbrugere, for ikke at bringe deres konkurrenceevne i fare. Ændringsforslag  38 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag 2. Ved den nationale reguleringsmyndigheds afgørelse om at yde sådanne incitamenter tages der hensyn til resultaterne af cost-benefit-analysen på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 12, og navnlig projektets positive eksternaliteter på regionalt niveau eller EU-niveau. De nationale reguleringsmyndigheder skal desuden analysere de særlige risici, som projektiværksætteren(-erne) pådrager sig, de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger og begrundelsen for denne risikoprofil i lyset af projektets positive nettovirkning, når det sammenlignes med mindre risikofyldte alternativer. Støtteberettigede risici omfatter navnlig risici knyttet til nye transmissionsteknologier, både på land og offshore, risici vedrørende underdækning af omkostninger og udviklingsrisici. 2. Ved den nationale reguleringsmyndigheds afgørelse om at yde sådanne incitamenter tages der hensyn til resultaterne af cost-benefit-analysen på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 12, og navnlig projektets positive eksternaliteter på regionalt niveau eller EU-niveau. De nationale reguleringsmyndigheder skal desuden analysere de særlige risici, som projektiværksætteren(-erne) pådrager sig, de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger og begrundelsen for denne risikoprofil i lyset af projektets positive nettovirkning, når det sammenlignes med mindre risikofyldte alternativer. Støtteberettigede risici omfatter navnlig risici knyttet til nye transmissionsteknologier, både på land og offshore, og udviklingsrisici. Begrundelse For så vidt angår transmissionsprojekter, der er opbygget som del af de reguleringsbaserede aktiver, sikrer de nationale reguleringsmyndigheder og EU-regelsættet en passende indtægt, hvorved risikoen knyttet til underdækning af omkostninger undgås, idet det ellers ville udgøre en bekostelig garanti for kommercielle transmissionslinjer. I tilfælde, hvor dette ikke anses for troværdigt, bør lovgivernes sigte være at imødegå sådanne betænkeligheder ved at styrke troværdigheden frem for ved at tilbyde et større afkast, således at omkostningerne for forbrugerne begrænses. Ændringsforslag  39 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 3 – litra c Kommissionens forslag Ændringsforslag c) regler om at give yderligere forrentning af den investerede kapital til projektet eller c) regler om at give yderligere forrentning af eller imødegå risikoen for den investerede kapital til projektet eller Begrundelse Hvis lovgivningsmæssige tiltag baseret på bedste praksis deles og udvikles yderligere, og der gøres en indsats for at håndtere risikofaktorer, som ligger uden for investorernes kontrol, kan det både gøre investeringer i transmissionsinfrastruktur mere attraktive for en bredere kreds af aktører og reducere den forrentning, der skal tilbydes for at tiltrække sådan investeringer. Ændringsforslag  40 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 3 – litra c a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   ca) retningslinjer baseret på bedste praksis i evalueringen af ​​risici i forbindelse med den indskudte kapital til projektet eller Ændringsforslag  41 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag 6. For de incitamenter, der er fastsat i denne artikel, kan Kommissionen udstede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 til 3, i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009. 6. For de incitamenter, der er fastsat i denne artikel, udsteder Kommissionen retningslinjer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 til 3, i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009. I denne forbindelse tages der især hensyn til de i denne artikels stk. 3, litra c), fastsatte regler om yderligere forrentning af kapital. Ændringsforslag  42 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, 2 og 4 i bilag II kan modtage finansiel EU-støtte i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten]. 1. Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, 2 og 4 i bilag II kan modtage finansiel EU-støtte i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten under hensyntagen til:   – nødvendigheden af at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig mellem projekter som bidrager til opnåelsen af samme EU-prioriterede korridor   – at privat finansiering eller finansiering fra de involverede økonomiske operatører vil udgøre hovedkilden til finansiering.   Valget af finansielle instrumenter bestemmes af projekternes art. Ikke enhver form for finansiering finder nødvendigvis anvendelse på hvert projekt. Ændringsforslag  43 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag 2. Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), er også berettiget til finansiel EU-støtte i form af tilskud til anlægsarbejder i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten], hvis de gennemføres i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, litra b), eller, hvis de opfylder følgende kriterier: 2. Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til e), og punkt 2, i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), er også berettiget til finansiel EU-støtte i form af tilskud til anlægsarbejder i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten], hvis de gennemføres i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 5, stk.6, litra b), eller, hvis de opfylder følgende kriterier: Begrundelse Det giver mening at lade alle energirelaterede – her elektricitetsrelaterede – infrastrukturprojekter være berettigede til EU-tilskud og dermed også projekter vedrørende etablering af intelligente net. Ændringsforslag  44 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) projektet ikke er kommercielt bæredygtigt ifølge forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer. Der tages hensyn til afgørelsen om incitamenter og dens begrundelse, jf. artikel 14, stk. 3, ved vurderingen af projektets kommercielle bæredygtighed, og b) projektet ikke er kommercielt bæredygtigt ifølge forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer. Der tages hensyn til afgørelsen om incitamenter og dens begrundelse, jf. artikel 14, stk. 3, ved vurderingen af projektets kommercielle bæredygtighed, eller projektlederen kan klart påvise, at der forekommer uforholdsmæssigt høje finansielle omkostninger eller manglende adgang til markedsfinansiering på grund af ekstraordinære finansielle og økonomiske vanskeligheder for den medlemsstat eller de medlemsstater, hvor hele eller dele af projektet af fælles interesse skal gennemføres, samt Ændringsforslag  45 Forslag til forordning Kapitel V a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   Kapitel Va – Fremskyndet procedure i medlemsstater, der gennemgår eller er truet af alvorlige vanskeligheder Ændringsforslag  46 Forslag til forordning Artikel 15 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   Artikel 15a   Energiinfrastrukturer som en del af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer   1. Den tekniske bistand fra Kommissionen til medlemsstater, der gennemgår eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres økonomiske stabilitet og/eller som har anmodet om eller modtager finansiel bistand i henhold til forordning (EU) nr. ... /2012, skal omfatte en høring af de kompetente nationale myndigheder og de ​​relevante projektansvarlige med henblik på at:   a) fremskynde gennemførelsen af ​​projekter af fælles interesse, der er anført i listen i artikel 3 i overensstemmelse med kriterierne for hastesager fastlagt i artikel 4, stk. 4   b) afsøge alle til rådighed stående midler, der kan lette finansieringsvilkårene for de forskellige involverede parter.   2. Med henblik på at anvende stk. 1, litra a), kan de frister, der er fastlagt i artikel 10, stk. 3, artikel 11 og artikel 13, stk. 5 og 6, afkortes.   3. En strammere tidsramme må ikke indebære en svækkelse af offentlighedens deltagelse, der sker ved de relevante interessenter. Ændringsforslag  47 Forslag til forordning Artikel 16 – litra a a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag aa) de bidrag, projekterne af fælles interesse har ydet til gennemførelsen af EU's strategi for vækst og beskæftigelse Ændringsforslag  48 Forslag til forordning Artikel 16 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) forpligtede og udbetalte EU-midler til projekter af fælles interesse i henhold til bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten] sammenlignet med den samlede værdi af de støttede projekter af fælles interesse b) forpligtede og udbetalte EU-midler til projekter af fælles interesse i henhold til såvel bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten] som strukturfondene sammenlignet med den samlede værdi af de støttede projekter af fælles interesse Ændringsforslag  49 Forslag til forordning Bilag 1 – punkt 1 – nr. 3 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag (3) Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder. (3) Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked, ophæve ø-elektricitetssystemers afsondrethed og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder. Ændringsforslag  50 Forslag til forordning Bilag I – punkt 2 – nr. 2 – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag (2) Nord-syd gasforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst gas"): Regionale gasforbindelser mellem Østersøen og Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav og Sortehavet, navnlig med henblik på yderligere diversificering og bedre gasforsyningssikkerhed. (2) Nord-syd gasforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst gas"): Regionale gasforbindelser mellem Østersøen og Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav, Sortehavet og det østlige Middelhavsområde, navnlig med henblik på yderligere diversificering og bedre gasforsyningssikkerhed. Ændringsforslag  51 Forslag til forordning Bilag 1 – punkt 4 – nr. 2 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 2) Elmotorveje: Første elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen. 2) Elmotorveje: Første elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen, og navnlig forbinde de regioner, der har høj produktionskapacitet for vedvarende energi og et højt potentiale for oplagring af denne energi. Ændringsforslag  52 Forslag til forordning Bilag III – afsnit 2 – punkt 1 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag 1a) Hver potentiel projektadministrator kan forelægge den pågældende gruppe en vurdering af sit/sine projekt(er) for så vidt angår bidraget til gennemførelse af prioriteterne i bilag I, opfyldelsen af de relevante kriterier i artikel 6, og alle andre relevante oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af projektet/projekterne, og såfremt dette/disse opfylder kriterierne i artikel 4, bilag II og III, skal den pågældende gruppe inden for en frist på 6 måneder afgive en begrundet udtalelse om projektets/projekternes mulighed for at blive godkendt som projekt af fælles interesse. Ændringsforslag  53 Forslag til forordning Bilag III – afsnit 2 – punkt 3 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag 3a) Foreslåede projekter for elektricitetstransmission i de kategorier, der er nævnt i bilag II, punkt 1, litra a)-b), skal på forslag af relevante interessehavere kunne gennemgås og behandles af de pågældende grupper, hvis de som minimum opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1 og stk. 2, litra a), og bilag II, punkt 1. Ændringsforslag  54 Forslag til forordning Bilag III – afsnit 2 – punkt 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag Ved evalueringen af foreslåede el- og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, skal hver gruppe, med forbehold af bestemmelserne i punkt 4, tage hensyn til den analyse, der er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, stk. 7, for foreslåede el- og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, i de seneste foreliggende tiårige netudviklingsplaner for gas og elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'erne for elektricitet og gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009. Ved evalueringen af foreslåede el- og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til e), og punkt 2, i bilag II, skal hver gruppe, med forbehold af bestemmelserne i punkt 4, tage hensyn til den analyse, der er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, stk. 7, for foreslåede el- og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til e), og punkt 2, i bilag II, i de seneste foreliggende tiårige netudviklingsplaner for gas og elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'erne for elektricitet og gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009. Begrundelse Denne ændring går ud på at inddrage intelligente net. Ændringsforslag  55 Forslag til forordning Bilag IV – punkt 1 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) eloplagring: projektet tilvejebringer lagerkapacitet, der muliggør en årlig netto-elproduktion på mindst 500 GWh b) eloplagring: projektet tilvejebringer lagerkapacitet, der muliggør en årlig netto-elproduktion på mindst 500 GWh eller [x] % af medlemsstatens årlige elproduktion, alt efter hvilken er lavest Begrundelse 500 GWh er i nogle medlemsstater meget højt, og det kan derfor være nyttigt også at fastsætte en procentdel af den årlige elproduktion. Ændringsforslag  56 Forslag til forordning Bilag IV – punkt 1 – litra d Kommissionens forslag Ændringsforslag d) gasoplagring eller flydende/komprimeret naturgas: projektet har til formål at levere direkte eller indirekte til mindst to medlemsstater eller på at opfylde infrastrukturstandarden (N-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 994/2010 d) gasoplagring eller LNG/CNG: projektet har til formål at levere direkte eller har mulighed for at levere indirekte til mindst to medlemsstater eller på at opfylde infrastrukturstandarden (N-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 994/2010 Ændringsforslag  57 Forslag til forordning Bilag V – punkt 1 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag a) For elektricitet: scenarier for efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 a) For elektricitet: scenarier for efterspørgslen (både i medlemsstaterne og i de tilgrænsende tredjelande), produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 Ændringsforslag  58 Forslag til forordning Bilag V – punkt 1 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag a) For elektricitet: scenarier for efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 a) For elektricitet: scenarier for efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagringspotentiale og oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 Ændringsforslag  59 Forslag til forordning Bilag V – punkt 5 b (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag 5b) Projektadministratoren skal ved udførelsen af den cost-benefit-analyse, der er nævnt i artikel 13, stk. 4, litra a), lægge en risikopræmie på kalkulationsrenterne. Projektadministratoren skal fastsætte denne risikopræmie efter høring af de relevante interessehavere og på grundlag af de oplysninger, der er nævnt i bilag VI, punkt 4. Begrundelse Projektadministratoren skal til kalkulationsrenten lægge en risikopræmie, der afspejler projekternes ønskværdighed for de relevante interessehavere, navnlig borgerne.

PROCEDURE

KORT BEGRUNDELSE

Indledning

Den 19. oktober 2011 fremlagde Kommissionen sit forslag til forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur. Formålet med Kommissionens forslag er at sikre, at strategiske energinet og oplagringsfaciliteter i EU færdiggøres senest i 2020. Mere specifikt tager denne forordning sigte på en fuld integration af det indre marked for energi, herunder ved at sikre, at ingen medlemsstat er isoleret fra det europæiske net.

Forslaget bidrager til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse ved at gøre EU i stand til at nå målene i 2020-strategien, samtidig med at forsyningssikkerheden og solidariteten mellem medlemsstaterne sikres.

Som krævet i Kommissionens meddelelse om energiinfrastrukturprioriteter for 2020 og derefter bør den nuværende strategi for de transeuropæiske energinet (TEN-E) revideres, suppleres med instrumenter fra en ny politik for energiinfrastrukturer, fremskyndes og finansieres på passende vis.

Finansiering

I de næste ti år er der behov for ca. 200 mia. EUR til etablering af gasrørledninger og elnet. Mere specifikt: 140 mia. EUR til højspændingstransmissionssystemer til elektricitet, lagerkapacitet og applikationer til intelligente net, 70 mia. EUR til gasrørledninger, lagerkapacitet, terminaler til flydende naturgas (LNG) og infrastruktur til dobbeltrettet transmission og 2,5 mia. EUR til kuldioxidtransportinfrastruktur.

Dette betyder, at de nuværende investeringsniveauer skal øges væsentligt. I sammenligning med perioden fra 2000 til 2010 ville dette indebære en stigning på 30 % i investeringerne i gassektoren og en stigning på 100 % i elsektoren.

Identifikation af problemer

Problemer i forbindelse med tilladelsesprocedurer og modstand i befolkningen er blandt de vigtigste af de faktorer, der forhindrer en rettidig gennemførelse af energiinfrastrukturprojekter, særlig el-luftledninger.

De administrative procedurer er komplekse og ineffektive, især hvad angår tilrettelæggelsen af procedurerne og de berørte parters ansvarsområder. Der mangler stadig sammenhæng og klare tidsfrister samt forudgående planlægning og koordinering af gennemførelsen af EU's miljølovgivning.

Modstanden i de berørte dele af offentligheden har at gøre med manglende klarhed om projekternes merværdi, de reelle eller formodede virkninger for miljøet og landskabet, sundheds- og sikkerhedsmæssige bekymringer samt sen og utilstrækkelig inddragelse af offentligheden og de berørte parter.

I nogle medlemsstater giver tilladelsesprocedurerne for infrastrukturinvesteringer også anledning til politiske og/eller ejermæssige spekulationer.

Indvirkning på miljøet

Den energiinfrastruktur, der planlægges i dag, skal være i overensstemmelse med EU’s langsigtede klima- og energimål og med gennemførelsen af disse målsætninger i de forskellige nationale energipolitikker. Planlægningen af ​​energiinfrastrukturprojekter bør også fuldt ud overholde forsigtighedsprincippet.

Forslaget skal integrere de gældende miljøbeskyttelseskrav i en energiinfrastruktursammenhæng. Energikilder uden samfundsmæssige eller miljømæssige omkostninger bør prioriteres højt.

Opførelse, drift og nedlukning af energiinfrastrukturprojekter medfører ikke blot kapital- og driftsudgifter, men også betydelige miljømæssige omkostninger. Der skal tages højde for disse miljømæssige omkostninger i cost-benefit-analysen ved hjælp af en tilgang baseret på livscyklusomkostninger. Der er behov for grundige miljøkonsekvensanalyser af energiinfrastrukturprojekterne fra sag til sag for at vurdere de væsentlige risici, samtidig med at der tages hensyn til lokale og regionale miljøforhold.

Gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse

De nye bestemmelser forbedrer borgernes mulighed for at blive inddraget i et projekt og deres mulighed for at blive hørt. Det er fastsat i forordningen, at borgerne skal inddrages på et meget tidligt stadium i tilladelsesproceduren. Det er ligeledes fastsat i forordningen, at dette skal ske, før projektiværksætteren indgiver sin formelle ansøgning om tilladelse. På denne måde kan man allerede i projektets planlægningsfase tage hensyn til borgernes bekymringer. I mange medlemsstater er praksis i øjeblikket, at der afholdes en offentlig høring, efter at dossieret er indgivet til myndighederne.

Projekter af fælles interesse

Med dette mål for øje har Kommissionen fastlagt tolv prioriterede korridorer og områder, der omfatter transportnet for el, gas, olie- og kuldioxid. Den foreslår en "fælles interesse"-ordning for projekter, der bidrager til gennemførelsen af disse prioriteringer, og som har opnået denne mærkning. Projekter af fælles interesse bør drage fordel af den hurtigere tilladelsesprocedure, der ikke bør overstige tre år.

Ordførerens henstillinger

Ordføreren glæder sig over forslagene om at fremskynde beslutningsprocessen for infrastrukturtilladelser og også over de nye bestemmelser om at forbedre borgernes mulighed for at blive inddraget i et projekt og deres mulighed for at blive hørt.

Det er dog ikke muligt at undtage infrastrukturprojekter fra miljølovgivningen, og forslaget skal integrere de gældende miljøbeskyttelseskrav i en energiinfrastruktursammenhæng, jf. artikel 11 i TEUF.

Det er nødvendigt, at der sikres en offentlig debat af høj kvalitet og tages behørigt hensyn til EU’s miljølovgivning.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag (6) En hurtigere fornyelse af eksisterende og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 %, øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 20 % og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. (6) En hurtigere fornyelse af eksisterende og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 %, øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 20 % og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050 og skal inden for samme tidsramme forberede den for tilstødende regioner, der har stor kapacitet for produktion af vedvarende energi og potentiale for lagring af elektricitet. Disse energi- og klimamålsætninger bør opfyldes på den mest omkostningseffektive måde. Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (6a) Den bedste infrastruktur, set ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt, er eksisterende infrastruktur, som man ikke behøver at opføre. Derfor er energieffektivitet af afgørende betydning, og der bør tages fuldt hensyn til de sandsynlige virkninger af direktivet om energieffektivitet, som Kommissionen har foreslået (proceduren er endnu ikke afsluttet), ved reduktionen af behovet for fremtidig infrastruktur. Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 7 Kommissionens forslag Ændringsforslag (7) Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige forbindelser mellem de enkelte landes energinet, selv om det indre marked retligt eksisterer, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas. Integrerede net, som dækker hele Unionen, er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, som fremmer vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling. (7) Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige forbindelser mellem de enkelte landes energinet, selv om det indre marked retligt eksisterer, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas. Integrerede net, som dækker hele Unionen, og etablering af en infrastruktur for intelligente net, der muliggør øget energieffektivitet og integration af decentrale vedvarende energikilder, er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, som fremmer ressourceeffektiv vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling. Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 8 Kommissionens forslag Ændringsforslag (8) Unionens energiinfrastruktur bør forbedres med henblik på forebyggelse af og øget modstandsdygtighed over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, klimaforandringers negative konsekvenser og trusler mod dens sikkerhed; det gælder navnlig for europæisk kritisk infrastruktur, der er anført i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at forbedre dens beskyttelse. (8) Unionens energiinfrastruktur bør forbedres med henblik på forebyggelse af og øget modstandsdygtighed over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, klimaforandringers negative konsekvenser og trusler mod dens sikkerhed; det gælder navnlig for europæisk kritisk infrastruktur, der er anført i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at forbedre dens beskyttelse ved hjælp af en decentraliseret arkitektur med henblik på energimæssig selvforsyning i lokalområderne. Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 11 Kommissionens forslag Ændringsforslag (11) Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca.200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu og den hastende karakter af gennemførelsen af prioriteterne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende projekter, reguleres og finansieres. (11) Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca.200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu og den hastende karakter af gennemførelsen af prioriteterne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende projekter, reguleres og finansieres. Denne tilgang bør dog tage hensyn til de mekanismer til budgetkonsolidering, der gennemføres i hele EU, og prioritere de projekter af fælles interesse, der skaber ægte europæisk merværdi, og anerkende de tilfælde, hvor medlemsstaternes myndigheder og markedet bedre er i stand til at intervenere. Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 15 Kommissionens forslag Ændringsforslag (15) Udpegelsen af projekter af fælles interesse bør på baggrund af deres bidrag til de energipolitiske mål baseres på fælles, gennemsigtige og objektive kriterier. På el- og gasområdet bør de foreslåede projekter være en del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan. Denne plan bør navnlig tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar for så vidt angår behovet for at integrere energimarkeder i fjerntliggende områder. (15) Udpegelsen af projekter af fælles interesse bør på baggrund af deres bidrag til de energipolitiske mål være i overensstemmelse med fælles, gennemsigtige og objektive kriterier. Projekter for el og gas bør være en del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan. Denne plan bør navnlig tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar for så vidt angår behovet for at integrere energimarkeder i fjerntliggende områder og iværksætte indførelsen af en infrastruktur med intelligente net. Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (15a) Tredjeparter, der ønsker at investere på dette område, bør ikke udelukkes fra at ansøge om og modtage finansiering for projekter, der har fælles interesse. Desuden bør partnerskaber mellem tredjeparter og statslige organer, der involverer projekter af fælles interesse, også tilskyndes. Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 20 Kommissionens forslag Ændringsforslag (20) Projekter af fælles interesse bør have "prioriteret status" på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i den offentlige interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, jf. direktiv 92/43/EF og 2000/60/EF. (20) Projekter af fælles interesse bør have "prioriteret status" på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i den offentlige interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, og udelukkende hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, jf. direktiv 92/43/EF og 2000/60/EF. De tilfælde, hvor infrastruktur kan minimeres via energieffektivitetspolitikker, hvor eksisterende national og grænseoverskridende infrastruktur kan opgraderes eller moderniseres, og hvor der er behov for ny infrastruktur, og en sådan kan bygges sideløbende med eksisterende energi- eller transportinfrastruktur, bør identificeres i overensstemmelse med et betydningshierarki og under hensyntagen til omkostningseffektivitet. Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 22 Kommissionens forslag Ændringsforslag (22) Der findes allerede fastsatte standarder for offentlighedens deltagelse i miljøbeslutningsprocessen, men der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre de bedst mulige standarder for gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse i alle relevante spørgsmål i forbindelse med tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse. (22) Der findes allerede fastsatte standarder for offentlighedens deltagelse i miljøbeslutningsprocessen, men der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre de bedst mulige standarder for gennemsigtighed og offentlighedens passende deltagelse i alle relevante spørgsmål i forbindelse med tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse. Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) fremmer rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse ved at fremskynde tilladelsesproceduren og fremme offentlighedens deltagelse b) fremmer rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse ved at fremskynde tilladelsesproceduren og fastsætte minimumskrav for offentlighedens deltagelse Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Kommissionen udarbejder en EU-liste over projekter af fælles interesse. Listen revurderes hvert andet år og ajourføres om nødvendigt. Den første liste vedtages senest den 31. juli 2013. 1. Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne en EU-liste over projekter af fælles interesse og klassificerer dem i prioriteret rækkefølge. Listen revurderes hvert andet år og ajourføres om nødvendigt. Den første liste vedtages senest den 31. juli 2013. Ved udarbejdelsen af EU-listen tager Kommissionen også højde for de særlige kendetegn ved små ømedlemsstater og udvikler projekter for at sikre, at ingen medlemsstat holdes isoleret fra de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller oplever, at energisikkerheden kompromitteres som følge af mangel på passende forbindelser. EU-listen indeholder ligeledes sådanne projekter. Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag 2. Med sigte på at udpege projekter af fælles interesse opretter Kommissionen en regional gruppe ("gruppen"), jf. punkt 1 i bilag III, ud fra hver prioriteret korridor og område og deres respektive geografiske dækning, jf. bilag I. 2. Med sigte på at udpege projekter af fælles interesse opretter Kommissionen tolv regionale grupper ("grupper") ud fra hver prioriteret korridor og område og deres respektive geografiske dækning, jf. bilag I. Sammensætningen af hver gruppe baseres på de regler, der er defineret i punkt 1 i bilag III. Hver gruppe udfører sin arbejdsbyrde på baggrund af et mandat eller en forretningsorden, der er aftalt på forhånd, og som henviser til retningslinjer, som Kommissionen har angivet med hensyn til dette emne. Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. Hver gruppe udarbejder sin egen liste over forslag til projekter af fælles interesse i henhold til proceduren i afsnit 2 i bilag III i overensstemmelse med hvert projekts bidrag til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel 4. Hvert enkelt projektforslag forudsætter en godkendelse fra den eller de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører. 3. Hver gruppe vedtager sin regionale liste over forslag til projekter af fælles interesse, som er udarbejdet i henhold til proceduren i afsnit 2 i bilag III i overensstemmelse med hvert projekts bidrag til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel 4. Hvert enkelt projektforslag forudsætter en godkendelse fra den eller de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører. Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 5 Kommissionens forslag Ændringsforslag 5. For el- og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, forelægger Agenturet inden to måneder fra datoen for modtagelse af de foreslåede lister over projekter af fælles interesse, der er anført i stk. 4, første afsnit, Kommissionen en udtalelse om de foreslåede lister over projekter af fælles interesse og tager i denne forbindelse navnlig hensyn til en konsekvent anvendelse i grupperne af de kriterier, der er fastsat i artikel 4, og resultaterne af de analyser, der er foretaget af de europæiske net af transmissionssystemoperatører (ENTSO) for elektricitet og gas i overensstemmelse med punkt 2.6 i bilag III. 5. For el- og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, forelægger Agenturet inden to måneder fra datoen for modtagelse af de foreslåede lister over projekter af fælles interesse, der er anført i stk. 4, første afsnit, Kommissionen en udtalelse om de foreslåede lister over projekter af fælles interesse og tager i denne forbindelse navnlig hensyn til en konsekvent anvendelse i grupperne af de kriterier, der er fastsat i artikel 4, og resultaterne af de analyser, der er foretaget af de europæiske net af transmissionssystemoperatører (ENTSO) for elektricitet og gas i overensstemmelse med punkt 2.6 i bilag III. Kommissionen færdiggør listen over projekter af fælles interesse og forelægger en detaljeret analyse af sin beslutning for hvert projekt. Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra a a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   aa) projektet er i overensstemmelse med Unionens mål på energi- og klimaområdet Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra c Kommissionens forslag Ændringsforslag c) projektet involverer mindst to medlemsstater, enten ved direkte at passere grænsen i en eller flere medlemsstater eller ved at være beliggende på en medlemsstats område og have en betydelig grænseoverskridende virkning, jf. punkt 1 i bilag IV. c) projektet involverer mindst to medlemsstater, hvis det direkte passerer lande- eller søgrænsen i en eller flere medlemsstater, eller hvis det er beliggende på en medlemsstats område, men alligevel har en betydelig grænseoverskridende virkning, eller hvis der er tale om en intern forstærkning, og projektet har relevans for en grænseoverskridende sammenkobling, jf. punkt 1 i bilag IV, eller hvis det har til formål at forbinde øer og fjerntliggende regioner med centrale regioner i Unionen. Begrundelse I overensstemmelse med udviklingen af vedvarende energikilder er det nødvendigt at støtte integrationen af vedvarende elproduktion i interne transmissionsstyrkelsesprojekter, hvis de bidrager til grænseoverskridende transmission i henhold til de kriterier, der er defineret i bilag IV. Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag a) for så vidt angår projekter vedrørende eltransmission og -oplagring, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier: a) for så vidt angår projekter vedrørende eltransmission og -oplagring, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), i bilag II, skal projektet bidrage til bæredygtighed og bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier: Begrundelse Bæredygtighedskriterier bør ikke være frivillige. En bæredygtig tilgang vil hjælpe EU med at nå målene om en lavemissionsøkonomi og samtidig forhindre nedbrydning af miljøet, tab af biodiversitet og ikkebæredygtig brug af ressourcerne. Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag – markedsintegration, konkurrence og systemfleksibilitet – markedsintegration, bl.a. ved at fjerne isolationen af visse regioner i Den Europæiske Union, konkurrence og systemfleksibilitet Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag – bæredygtighed, herunder bl.a. gennem transmission af produceret energi fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder – integration af vedvarende energi i nettet og transmission af produceret energi fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder Begrundelse Bæredygtighedskriterier bør ikke være frivillige. En bæredygtig tilgang vil hjælpe EU med at nå målene om en lavemissionsøkonomi og samtidig forhindre nedbrydning af miljøet, tab af biodiversitet og ikkebæredygtig brug af ressourcerne. Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag – interoperabilitet og sikker systemdrift – forsyningssikkerhed, bl.a. via interoperabilitet og sikker og pålidelig systemdrift, især via en styrkelse af den aktuelle transmissionsstabilitet, en forøgelse af robustheden over for strømsvigt og sikker integration af intermitterende drift Begrundelse Specifikation af de vigtigste mål, som forsyningssikkerheden bør opfylde. En mere specifik definition af forsyningssikkerheden er en forudsætning for en god forståelse af problemet. Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 3 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   – høj produktionskapacitet for vedvarende energi og et højt potentiale for oplagring af denne energi Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra b – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag b) for så vidt angår gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier: b) for så vidt angår gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, skal projektet bidrage til bæredygtighed og bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier: Begrundelse Bæredygtighedskriterier bør ikke være frivillige. En bæredygtig tilgang vil hjælpe EU med at nå målene om en lavemissionsøkonomi og samtidig forhindre nedbrydning af miljøet, tab af biodiversitet og ikkebæredygtig brug af ressourcerne. Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra b – led 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag – markedsintegration, interoperabilitet og systemfleksibilitet – markedsintegration, bl.a. ved at fjerne isolationen af visse regioner i Den Europæiske Union, interoperabilitet og systemfleksibilitet Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra b – led 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag – konkurrence, bl.a. gennem diversificering af forsyningskilder, -virksomheder og -ruter – konkurrence, bl.a. gennem diversificering af forsyningskilder, -ruter og -virksomheder Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra b – led 4 Kommissionens forslag Ændringsforslag - bæredygtighed udgår Begrundelse Bæredygtighedskriterier bør ikke være frivillige. En bæredygtig tilgang vil hjælpe EU med at nå målene om en lavemissionsøkonomi og samtidig forhindre nedbrydning af miljøet, tab af biodiversitet og ikkebæredygtig brug af ressourcerne. Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra c – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag c) for så vidt angår projekter vedrørende intelligente elnet, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende specifikke funktioner: c) for så vidt angår projekter vedrørende intelligente elnet, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal projektet bidrage til bæredygtighed og bidrage væsentligt til følgende specifikke funktioner: Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra d – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag d) for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: d) for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, skal projektet bidrage til bæredygtighed og bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: Begrundelse Bæredygtighedskriterier bør ikke være frivillige. En bæredygtig tilgang vil hjælpe EU med at nå målene om en lavemissionsøkonomi og samtidig forhindre nedbrydning af miljøet, tab af biodiversitet og ikkebæredygtig brug af ressourcerne. Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra e – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag e) for så vidt angår kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 4 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: e) for så vidt angår kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 4 i bilag II, skal projektet bidrage til bæredygtighed og bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: Begrundelse Bæredygtighedskriterier bør ikke være frivillige. En bæredygtig tilgang vil hjælpe EU med at nå målene om en lavemissionsøkonomi og samtidig forhindre nedbrydning af miljøet, tab af biodiversitet og ikkebæredygtig brug af ressourcerne. Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 3 – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. Senest den 31.marts i året efter det år, hvor et projekt er udvalgt som et projekt af fælles interesse i henhold til artikel 4, fremsender projektiværksætterne en årsrapport for hvert projekt, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, til Agenturet, eller, hvis det drejer som om projekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, til de respektive grupper. Rapporten skal omfatte: 3. Senest den 31. marts i året efter det år, hvor et projekt er udvalgt som et projekt af fælles interesse i henhold til artikel 4, fremsender projektiværksætterne en årsrapport for hvert projekt, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, til Kommissionen og Agenturet, eller, hvis det drejer sig om projekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, til de respektive grupper. Rapporten skal omfatte: Begrundelse Med henblik på gennemsigtighed skal Kommissionen informeres om input fra den konsoliderede rapport udarbejdet af Agenturet i henhold til stk. 4. Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Hvis et projekt af fælles interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange. 1. Hvis et projekt af fælles interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen efter aftale med de berørte medlemsstater udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange. Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. EU-koordinatoren vælges ud fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, der pålægges ham/hende i forbindelse med det eller de pågældende projekter. 3. EU-koordinatoren vælges ud fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, der pålægges ham/hende i forbindelse med det eller de pågældende projekter, efter aftale med de berørte medlemsstater. Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Projekter af fælles interesse skal gives status som projekter af størst mulig national betydning og behandles som sådanne i tilladelsesprocedurer, i det omfang og på den måde, det er fastsat i den nationale lovgivning, der gælder for den pågældende type energiinfrastruktur. 1. Projekter af fælles interesse skal gives status som projekter af størst mulig national betydning og behandles som sådanne i procedurer for regional planlægning og fysisk planlægning, tilladelsesprocedurer og procedurer vedrørende miljøkonsekvensanalyser og strategisk miljøvurdering, i det omfang og på den måde, det er fastsat i den nationale lovgivning, der gælder for den pågældende type energiinfrastruktur. Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 – afsnit 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag Kommissionen udsteder inden tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning retningslinjer til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fastlægge hensigtsmæssige foranstaltninger og sikre en kohærent anvendelse af de miljøvurderingsprocedurer, der kræves for projekter af fælles interesse i henhold til EU-lovgivningen. Kommissionen udsteder inden tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning retningslinjer til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fastlægge og gennemføre hensigtsmæssige foranstaltninger og sikre en kohærent anvendelse af de miljøvurderingsprocedurer, der kræves for projekter af fælles interesse i henhold til EU-lovgivningen, og den skal overvåge dens anvendelse. Ændringsforslag  34 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) den koordinerede ordning: Den samlede afgørelse kan omfatte en række individuelle retligt bindende afgørelser fra den kompetente myndighed og andre berørte myndigheder. Den kompetente myndighed fastsætter for hver enkelt sag en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de enkelte afgørelser skal træffes. Den kompetente myndighed kan træffe en individuel afgørelse på vegne af en anden berørt national myndighed, hvis en afgørelse fra den pågældende myndighed ikke foreligger inden for den fastsatte tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er behørigt begrundet. Den kompetente myndighed kan underkende en individuel afgørelse, der træffes af en anden national myndighed, hvis den finder, at afgørelsen ikke er fyldestgørende begrundet ud fra den tilgrundliggende dokumentation, der forelægges af den pågældende myndighed. Den kompetente myndighed påser, at de relevante krav i international lovgivning og EU-lovgivningen overholdes, og skal behørigt begrunde sin afgørelse. b) den koordinerede ordning: Den samlede afgørelse kan omfatte en række individuelle retligt bindende afgørelser fra den kompetente myndighed og andre berørte myndigheder. Den kompetente myndighed fastsætter for hver enkelt sag en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de enkelte afgørelser skal træffes. Den kompetente myndighed kan træffe en individuel afgørelse på vegne af en anden berørt national myndighed, hvis en afgørelse fra den pågældende myndighed ikke foreligger inden for den fastsatte tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er behørigt begrundet. Den kompetente myndighed kan underkende en individuel afgørelse, der træffes af en anden national myndighed, hvis den finder, at afgørelsen ikke er fyldestgørende begrundet ud fra den tilgrundliggende dokumentation, der forelægges af den pågældende myndighed. Den kompetente myndighed påser, at de relevante krav i international lovgivning og EU-lovgivningen overholdes, og skal behørigt begrunde sin afgørelse og gøre afgørelsen og begrundelsen, herunder den relevante dokumentation, offentligt tilgængelige. Ændringsforslag  35 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra b a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   ba) samarbejdsordning: Den samlede afgørelse kan omfatte en række individuelle retligt bindende afgørelser fra den kompetente myndighed og andre berørte myndigheder. Den kompetente myndighed skal i samråd med de andre berørte myndigheder i hvert enkelt tilfælde fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser kan træffes, samt den deraf følgende samlede kvalificerende tidsfrist. Den kompetente myndighed overvåger de berørte myndigheders overholdelse af tidsfristerne. Hvis den involverede myndigheds afgørelse ikke forventes at overholde tidsfristen, skal den pågældende myndighed straks informere den kompetente myndighed og inkludere en begrundelse for forsinkelsen. Ændringsforslag  36 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag 6. For projekter, der sandsynligvis har betydelige negative grænseoverskridende virkninger i en eller flere tilstødende medlemsstater, og for hvilke artikel 7 i direktiv 85/337/EØF, og Esbokonventionen finder anvendelse, stilles de relevante oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i den eller de tilstødende medlemsstater. Den kompetente myndighed i den eller de tilstødende medlemsstater meddeler, om den ønsker at deltage i de relevante offentlige høringsprocedurer. 6. For projekter, der sandsynligvis har betydelige negative grænseoverskridende virkninger i en eller flere tilstødende medlemsstater, og for hvilke artikel 7 i direktiv 2001/42/EF, artikel 7 i direktiv 85/337/EØF eller Esbokonventionen finder anvendelse, stilles de relevante oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i den eller de tilstødende medlemsstater. Den kompetente myndighed i den eller de tilstødende medlemsstater meddeler, om den ønsker at deltage i de relevante offentlige høringsprocedurer. Ændringsforslag  37 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 7 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   7a. Medlemsstaterne etablerer mekanismer for kompensation til kommuner, der påvirkes af projekter af fælles interesse og af andre nationale projekter på energiinfrastrukturområdet. Begrundelse Dette enkle instrument kan i betydelig grad forkorte varigheden af tilladelsesprocedurerne uden at berøre EU's subsidiaritetsprincip og kommunernes beføjelser, da det indirekte vil påvirke den fysiske planlægningsfase, der overvejende er ansvarlig for forsinkelserne i tilladelsesprocedurerne. Den økonomiske godtgørelse er et effektivt redskab, der vil motivere kommunerne til ikke at modsætte sig placeringen af infrastrukturen i planlægningsdokumentationen for den nationale, regionale og lokale arealanvendelse. Ændringsforslag  38 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 7 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   7a. I medlemsstater, hvor dele af tilladelsesproceduren, herunder procedurerne for fysisk planlægning og procedurerne vedrørende miljøkonsekvensanalyser, ikke fører til en retligt bindende tilladelse, skal de kompetente myndigheder sikre, at disse delprocedurers varighed på hensigtsmæssig vis integreres i de samlede tidsfrister. Ændringsforslag  39 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Inden en måned fra denne forordnings ikrafttræden forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V. 1. Inden seks måneder fra denne forordnings ikrafttræden forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V og de regler og indikatorer, der er fastsat i bilag IV. ENTSO'erne gennemfører en omfattende høringsproces, der som minimum involverer de organisationer, som repræsenterer alle relevante interesseparter – og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, interesseparterne direkte – nationale tilsynsmyndigheder og andre nationale myndigheder. Begrundelse Udarbejdelsen af en sådan metodologi vil ikke blot tage længere end en måned på grund af ENTSOG og ENTSO-E's interne beslutningsprocesser (jf. vedtægterne for ENTSOG og ENTSO-E), men alle de omkostninger, der afholdes af transmissionssystemoperatørne, før denne forordning træder i kraft, ville ikke være berettiget til refusion via fastsættelse af tariffer af nationale tilsynsmyndigheder. Hvis der skal gennemføres en omfattende høringsproces, er én måned desuden ikke tilstrækkeligt. Ændringsforslag  40 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag 6. Metoderne ajourføres og forbedres jævnligt i efter proceduren i stk. 1 til 5. Agenturet kan anmode om sådanne ajourføringer og forbedringer med behørig begrundelse og rimelig tidsfrist, efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle relevante interesseparter, og Kommissionen. 6. Metoderne ajourføres og forbedres hvert andet år efter proceduren i stk. 1 til 5. Begrundelse Dette skal være en klar og foruddefineret proces, også med hensyn til tidsplan, og det vil sige, at det ikke må baseres på en tilfældig forespørgsel. Ændringsforslag  41 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 7 Kommissionens forslag Ændringsforslag 7. Agenturet fremsender straks en kopi af alle afgørelser sammen med alle relevante oplysninger vedrørende hver enkelt afgørelse til Kommissionen. Oplysningerne kan fremsendes i sammenfattet form. Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt. 7. Agenturet fremsender straks en kopi af alle afgørelser, der er afsagt i henhold til stk. 6, sammen med alle relevante oplysninger vedrørende hver enkelt afgørelse til Kommissionen. Oplysningerne kan fremsendes i sammenfattet form. Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt. Begrundelse Præcisering af, hvilke afgørelser der er tale om. Ændringsforslag  42 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag a) den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til artikel 13, stk.4, litra a), dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom forsyningssikkerhed, solidaritet eller innovation, og a) den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til artikel 13, stk.4, litra a), dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom miljømæssige og sociale fordele, forsyningssikkerhed, solidaritet eller innovation, og Ændringsforslag  43 Forslag til forordning Artikel 17 – litra -a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   -a) oplysninger om den aktuelle liste over prioriterede projekter, oversigt over faserne i beslutningsprocessen samt datoer og dagsordener for de regionale gruppers møder sammen med efterfølgende offentliggørelse af protokoller og trufne afgørelser Ændringsforslag  44 Forslag til forordning Artikel 17 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag a) generelle, regelmæssigt ajourførte oplysninger, herunder geografiske oplysninger for hvert projekt af fælles interesse a) generelle, regelmæssigt ajourførte oplysninger, herunder nødvendige geografiske oplysninger for hvert projekt af fælles interesse Ændringsforslag  45 Forslag til forordning Bilag I – del 1 – punkt 3 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag (3) Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder. (3) Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder. Sammenkobling af isolerede elektriske systemer på øer med hovedlandet for at udnytte fordelene ved det integrerede elektricitetsmarked, øge de vedvarende energikilders udbredelse og gøre det muligt at overføre energi fra vedvarende energikilder til hovedlandet. Ændringsforslag  46 Forslag til forordning Bilag I – del 4 – punkt 2 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag (2) Elmotorveje: Første elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen. (2) Elmotorveje: Første elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen, og navnlig forbinde de regioner, der har høj produktionskapacitet for vedvarende energi og et højt potentiale for oplagring af denne energi. Ændringsforslag  47 Forslag til forordning Bilag III – del 1 – punkt 1 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag (1) For elprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører i henhold til deres forpligtelse til at samarbejde på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2009/72/EF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009 og de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag I, samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for elektricitet. (1) For elprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder, de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører i henhold til deres forpligtelse til at samarbejde på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2009/72/EF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009, projektiværksættere og andre relevante interesseparter, herunder producenter, distributionssystemoperatører, leverandører og miljøorganisationer og organisationer, som repræsenterer forbrugere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag I, samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for elektricitet. Ændringsforslag  48 Forslag til forordning Bilag III – del 1 – punkt 1 – afsnit 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag For gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører i henhold til deres forpligtelse til at samarbejde på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2009/73/EF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 og de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag I, samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for gas. For gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder, de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører i henhold til deres forpligtelse til at samarbejde på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2009/73/EF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 og de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag I, samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for gas. Ændringsforslag  49 Forslag til forordning Bilag III – del 1 – punkt 1 – afsnit 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag For olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag 1, og Kommissionen. For olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder, de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag 1, og Kommissionen. Ændringsforslag  50 Forslag til forordning Bilag III – del 1 – punkt 4 Kommissionens forslag Ændringsforslag (4) Hver gruppe hører organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter, herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, forbrugere, og for de opgaver, der er anført i artikel 5, stk. 2, miljøbeskyttelsesorganisationer. Gruppen kan gennemføre høringer og samråd, hvis det er relevant for at løse opgaverne. (4) Hver gruppe hører organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter, herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, forbrugere og miljøbeskyttelsesorganisationer. Gruppen gennemfører høringer og samråd, hvis det er relevant for at løse opgaverne. Gruppen informerer regelmæssigt og fyldestgørende offentligheden om status for og resultaterne af sine drøftelser og afholder en høring før indgivelse af sin foreslåede liste som nævnt i artikel 3, stk. 4. Ændringsforslag  51 Forslag til forordning Bilag III – del 2 – punkt 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag (3) Foreslåede eltransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), i bilag II skal være del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'en for elektricitet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009. (3) For alle projekter af fælles interesse på EU-listen efter den 1. august 2013, skal eltransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), i bilag II, være del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'en for elektricitet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009. Ændringsforslag  52 Forslag til forordning Bilag III – del 2 – punkt 4 Kommissionens forslag Ændringsforslag (4) For alle EU-lister over projekter af fælles interesse, der vedtages efter den 1. august 2013, skal foreslåede gastransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, være del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for gas, som er udarbejdet af ENTSO'en for gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009. (4) For alle projekter af fælles interesse på EU-listen efter den 1. august 2013 skal gastransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, være del af den seneste foreliggende tiårige netudviklingsplan for gas, som er udarbejdet af ENTSO'en for gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009. Ændringsforslag  53 Forslag til forordning Bilag IV – punkt 1 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) eloplagring: projektet tilvejebringer lagerkapacitet, der muliggør en årlig netto-elproduktion på mindst 500 GWh b) eloplagring: projektet tilvejebringer lagerkapacitet, der muliggør en årlig nettoelproduktionskapacitet på mindst 250 MW og 250 GWh/år Ændringsforslag  54 Forslag til forordning Bilag V – punkt 1 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag a) For elektricitet: scenarier for efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 a) For elektricitet: scenarier for efterspørgslen (både i medlemsstaterne og i de tilstødende tredjelande), produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagringspotentiale og oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 Ændringsforslag  55 Forslag til forordning Bilag V – punkt 1 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) For gas: scenarier for efterspørgslen, importen, brændstofpriser (herunder for kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissionsnettet og dets udvikling under hensyntagen til alle nye projekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 b) For gas: scenarier for efterspørgslen, importen, brændstofpriser (herunder for kul, gas og olie), priser på kuldioxid, sammensætningen af transmissionsnettet og dets udvikling under hensyntagen til alle nye projekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 Begrundelse Præcisering af teksten. Ændringsforslag  56 Forslag til forordning Bilag V – punkt 5 Kommissionens forslag Ændringsforslag (5) Ved cost-benefit-analysen tages der mindst hensyn til følgende omkostninger: kapitaludgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter i projektets tekniske levetid og eventuelle nedluknings- og affaldsbehandlingsomkostninger. Metoden skal give retningslinjer for den kalkulationsrente, der skal anvendes til beregningerne. (5) Ved cost-benefit-analysen, der er baseret på omkostninger over projektets tekniske levetid, tages der mindst hensyn til følgende omkostninger: kapitaludgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og de miljømæssige omkostninger ved etablering, drift og nedlukning af energiinfrastrukturprojekter og eventuelle affaldsbehandlingsomkostninger. Metoden skal give retningslinjer for den kalkulationsrente, der skal anvendes til beregningerne. Ændringsforslag  57 Forslag til forordning Bilag V – punkt 7 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) systemrobusthed, herunder modstandsdygtighed over for katastrofer klimaforandringer, og systemsikkerhed, især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF b) systemrobusthed, herunder forsyningssikkerhed, modstandsdygtighed over for katastrofer, klimaforandringer og systemsikkerhed, især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF Begrundelse Forsyningssikkerhed er et af de vigtigste spørgsmål i denne kontekst.

PROCEDURE

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren lykønsker Kommissionen med dens forslag om rimelige retningslinjer for udvikling af en transeuropæisk energiinfrastruktur og betragter dette som et vigtigt skridt, der vil styrke EU yderligere. Nærværende forslag fastsætter regler for den rettidige udvikling og interoperabilitet for de transeuropæiske net på energiområdet for at nå de energipolitiske mål i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at sikre et fungerende indre marked for energi, sikre forsyningssikkerheden i Unionen, fremme energieffektivitet og udvikling af nye og vedvarende energiformer og fremme synergi mellem forskellige energinet. Ordføreren mener, at dette er et særligt vigtigt sikkerhedsspørgsmål for Unionen.

Der findes stadig en række EU-medlemsstater, der er afhængige af en enkelt energileverandør, hvilket ikke er i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis. En sådan situation medfører en kraftigt forøget risiko for, at der opstår en hændelse, f.eks. hvis leverandøren har tekniske problemer. Denne situation er uholdbar, og derfor glæder ordføreren sig også over Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" om den næste flerårige finansielle ramme (2014-2020), hvori man bl.a. foreslår oprettelsen af Connecting Europe-faciliteten, der skal fremme færdiggørelsen af prioriteret infrastruktur inden for energi og transport og digital infrastruktur via en enkelt fond på 40 mia. EUR, hvoraf 9,1 mia. EUR er afsat til energi.

Kommissionen foreslår heri, at der oprettes et begrænset antal prioriterede projekter inden for el- og gasnet samt transportinfrastrukturer for olie og kuldioxid. Kommissionen har i alt identificeret 12 prioriterede infrastrukturprojekter for områder vedrørende energi.

Ordføreren vil gerne understrege, at forslaget ikke er begrænset til ikkevedvarende ressourcer. Ved hjælp af denne forordning vil EU kunne nå sine mål på klima- og energiområdet: en 20 %'s reduktion i emissionerne af drivhusgas inden 2020, en forøgelse af energieffektiviteten med 20 %, og en 20 %'s forøgelse af den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug. Ordføreren glæder sig over, at man i dette forslag forpligter sig vedrørende det meget vigtige spørgsmål om en bæredygtig og miljøvenlig energipolitik. Ordføreren lægger vægt på dette, men mener, at Kommissionens forslag er godt afbalanceret. Ordføreren understreger ligeledes, at der ikke bør ydes støtte til miljøskadelige projekter. Et af evalueringskriterierne for projekter af fælles interesse er graden af bæredygtighed for disse projekter. Dette kriterium måles ved at vurdere reduktionen af drivhusgasemissionerne og miljøvirkningerne af elektricitetsnettets infrastruktur. Ordføreren mener ikke, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse bør fokusere på miljøspørgsmål i sin udtalelse, eftersom det udvalg, der er ansvarligt for sådanne spørgsmål, ENVI-udvalget, er i færd med at udarbejde sin egen udtalelse.

Ordføreren mener, at gennemførelsen af disse projekter er af vital betydning for gennemførelsen af de energipolitiske mål, der fastsættes i traktaten om Den Europæiske Union. Men hun mener ligeledes, at dette ikke må føre til stigende energipriser. De europæiske borgere har behov for en sikker energiforsyning, men dette må ikke have betydelige følger for energipriserne. Ordføreren beklager, at der ikke foreligger grundige undersøgelser af, hvordan gennemførelsen af disse projekter vil påvirke energipriserne. Men ved at vurdere nødvendigheden af sådanne projekter og deres positive indvirkning på konkurrencen kan man forvente et fald i energipriserne.

Generelt er der behov for skønsmæssigt 200 mia. EUR til prioriterede områder og projekter inden for el- og gasnet samt transportinfrastrukturprojekter til olie og kuldioxid. Kommissionen mener, at de fleste af disse projekter vil blive finansieret af private investorer, fordi de er økonomisk rentable. Men adskillige projekter skal fokusere på mindre medlemsstater, og i disse tilfælde er private investorer måske ikke interesserede i at gennemføre projekterne, fordi tilbagebetalingsperioden er for lang. Derfor har Kommissionen øremærket 9,1 mia. EUR til finansiering af projekter, der ikke er attraktive for private investorer, men som er meget vigtige for EU's sikkerhed.

Generelt hilser ordføreren den foreslåede forordning velkommen og håber, at den vil træde i kraft inden for den foreslåede frist. Ordføreren opfordrer de øvrige medlemmer af Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at handle ansvarligt ved ikke at gøre vedtagelsen af denne forordning til et politisk spørgsmål, da en sådan udvikling kan true EU's sikkerhed.

Nedenfor foreslås et begrænset antal ændringsforslag, der har til formål at understrege betydningen af at udvikle energiinfrastrukturer for det indre marked i almindelighed og for de europæiske virksomheder og forbrugere i særdeleshed. To af dem vedrører kommunikationsaspekter, nemlig hvilke sprog den gennemsigtighedsplatform, som Kommissionen vil oprette, skal være tilgængelig på, samt projektiværksætternes offentliggørelse af relevante oplysninger.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 6 Kommissionens forslag Ændringsforslag (6) En hurtigere fornyelse af eksisterende og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 %, øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 20 % og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. (6) En hurtigere fornyelse af eksisterende og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 %, øgning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 20 %, dvs. ved at forbinde regioner med en stor kapacitet til produktion af vedvarende energi og eloplagringspotentiale, og øgning af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 7 Kommissionens forslag Ændringsforslag (7) Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige forbindelser mellem de enkelte landes energinet, selv om det indre marked retligt eksisterer, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas. Integrerede net, som dækker hele Unionen, er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, som fremmer vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling. (7) Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige forbindelser mellem de enkelte landes energinet, selv om det indre marked retligt eksisterer, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas. Integrerede net, som dækker hele Unionen, og hvor forsynings- og produktionsaktiviteter er effektivt adskilt fra netdriften, er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, som fremmer vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling. Begrundelse Den tredje liberaliseringspakke for energimarkedet danner grundlag for et konkurrencedygtigt energimarked i EU. Med henblik på at fremme gennemførelsen af den tredje energipakke og gå i retning af et reelt liberaliseret energimarked i hele EU er det nødvendigt gennem TEN-E-retningslinjerne at gennemføre effektiv ejerskabsmæssig adskillelse med hensyn til produktion og forsyning. Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 27 Kommissionens forslag Ændringsforslag (27) I et stadig mere integreret indre marked for energi er der brug for klare og gennemsigtige regler for grænseoverskridende omkostningsfordeling for at fremskynde investeringer i grænseoverskridende infrastruktur. Det Europæiske Råd af 4.februar 2011 mindede om, hvor vigtigt det er at fremme lovrammer, som tiltrækker investeringer i net, takstniveauer, som stemmer overens med finansieringsbehovene, og en passende omkostningsfordeling for grænseoverskridende investeringer, samtidig med at konkurrencen og konkurrenceevnen forbedres, navnlig for den europæiske industri, og under hensyntagen til virkningerne for forbrugerne. (27) I et stadig mere integreret indre marked for energi er der brug for klare og gennemsigtige regler for grænseoverskridende omkostningsfordeling for at fremskynde investeringer i grænseoverskridende infrastruktur til fordel for de europæiske virksomheder, og ikke mindste de små og mellemstore virksomheder, for hvilke høje energipriser kan komme til at udgøre en alvorlig hindring, og til fordel for de europæiske forbrugere. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 mindede om, hvor vigtigt det er at fremme lovrammer, som tiltrækker investeringer i net, takstniveauer, som stemmer overens med finansieringsbehovene, og en passende omkostningsfordeling for grænseoverskridende investeringer, samtidig med at konkurrencen og konkurrenceevnen forbedres, navnlig for den europæiske industri og de små og mellemstore virksomheder, og under hensyntagen til virkningerne for forbrugerne. Begrundelse Se også det tilsvarende ændringsforslag til artikel 16, litra c). Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag b) projektet forekommer økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt, og b) projektet forekommer økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt og medvirker ikke til at skabe urimelige energipriser for slutbrugerne eller konkurrenceforvridning mellem markedets aktører, og Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra c Kommissionens forslag Ændringsforslag c) projektet involverer mindst to medlemsstater, enten ved direkte at passere grænsen i en eller flere medlemsstater eller ved at være beliggende på en medlemsstats område og have en betydelig grænseoverskridende virkning, jf. punkt 1 i bilag IV. (c) projektet involverer mindst to medlemsstater, enten ved direkte at passere grænsen i en eller flere medlemsstater eller ved at være beliggende på en medlemsstats område og have en betydelig grænseoverskridende virkning, jf. punkt 1 i bilag IV, eller ved at forbinde øer og udkantsområder med centrale regioner inden for EU; Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra a – led 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag – interoperabilitet og sikker systemdrift interoperabilitet, sikker systemdrift og forsyningssikkerhed Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra c – led 5 Kommissionens forslag Ændringsforslag – markedets funktion og kundeservice markedets funktion og kundeservice, særlig vedrørende husstande og små og mellemstore virksomheder; Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 4 Kommissionens forslag Ændringsforslag 4. Ved rangordning af projekter, som bidrager til gennemførelsen af samme prioritet, skal der også tages behørigt hensyn til, hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af de energipolitiske mål for markedsintegration og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed, antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, og dets komplementaritet med andre foreslåede projekter. For projekter, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af projektet, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig. 4. Ved rangordning af projekter, som bidrager til gennemførelsen af samme prioritet, skal der også tages behørigt hensyn til, hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af de energipolitiske mål for markedsintegration og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed, antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, og dets komplementaritet med andre foreslåede projekter. For projekter, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af projektet og deres situation, særlig hvad angår husstande, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig. Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Hvis et projekt af fælles interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange. Hvis et projekt af fælles interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen, efter aftale med de interesserede medlemsstater, udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange. Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 7 – afsnit 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag Projektiværksættere skal desuden offentliggøre relevante oplysninger via andre passende informationskanaler, som offentligheden har fri adgang til. Projektiværksættere skal desuden offentliggøre relevante oplysninger via andre passende informationskanaler, som offentligheden har let og gratis adgang til. Begrundelse Udtrykket "fri adgang" kan være misvisende på grund af dets anvendelse inden for ophavsrettigheder. Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 5 – afsnit 2 Kommissionens forslag Ændringsforslag Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved projektet(-erne) i de berørte medlemsstater og eventuelle behov for finansiel støtte. Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved projektet(-erne) i de berørte medlemsstater, navnlig det indre markeds funktion, og eventuelle behov for finansiel støtte. Begrundelse Det er nødvendigt at understrege en god energiforsynings betydning for det indre markeds funktion og for de europæiske økonomier. Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, 2 og 4 i bilag II kan modtage finansiel EU-støtte i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten]. 1. Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 4 i bilag II kan modtage finansiel EU-støtte i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten].   Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II kan modtage finansiel EU-støtte i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten], såfremt de gennemføres i de dele af gasinfrastruktursektorerne, hvor bestemmelserne om adskillelse i henhold til direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas er gennemført, herunder i de medlemsstater, hvor der gælder undtagelser i den henseende. Begrundelse Det er afgørende, at den tredje liberaliseringspakke for energimarkedet gennemføres, særlig med hensyn til gasmarkedet, samt at det sikres, at gasforsynings- og produktionsaktiviteter er adskilt, og de eksisterende monopolnetværker adskilles. Dette kan fremmes ved at fastlægge en betingelse om, at kun gasprojekter af fælles interesse, som iværksættes i gasinfrastruktursektorerne i medlemsstater, hvor adskillelsen af det effektive ejerskab er gennemført, kan modtage finansiel støtte fra EU. Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 16 – litra c Kommissionens forslag Ændringsforslag (c) vedrørende el- og gassektoren: udviklingen af sammenkoblingsgraden mellem medlemsstaterne, den tilhørende udvikling i energipriserne og antallet af netsystemsvigt, deres årsager og de dermed forbundne økonomiske omkostninger (c) vedrørende el- og gassektoren: udviklingen af sammenkoblingsgraden mellem medlemsstaterne, den tilhørende udvikling i energipriserne for forbrugerne og de europæiske virksomheder, herunder særlig de små og mellemstore virksomheder, og antallet af netsystemsvigt, deres årsager og de dermed forbundne økonomiske omkostninger Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 17 – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag Kommissionen opretter en gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for offentligheden. Platformen skal indeholde følgende oplysninger: Kommissionen opretter, på alle EU’s officielle sprog, en gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for offentligheden. Platformen skal indeholde følgende oplysninger: Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Bilag I – del 1 – nr. 3 - indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag (3) Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder; (3) Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder;   Forbindelse af elektricitetssystemerne på de isolerede øer med fastlandet for at fuldfører det indre marked for elektricitet, øge udbredelsen af vedvarende energi og gøre overførslen af energi fra vedvarende energikilder på fastlandet mulig. Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Bilag V – nr. 6 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag (a) konkurrence for så vidt angår forskellige operatørers markedsstyrke og priskonvergensen mellem forskellige medlemsstater (a) konkurrence for så vidt angår forskellige operatørers markedsstyrke og priskonvergensen – særlig vedrørende de priser, der påvirker husstandene – mellem forskellige medlemsstater Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Bilag V – nr. 7 – litra a Kommissionens forslag Ændringsforslag a) konkurrence for så vidt angår forskellige operatørers markedsstyrke og priskonvergensen mellem forskellige medlemsstater a) konkurrence for så vidt angår forskellige operatørers markedsstyrke og priskonvergensen – særlig vedrørende de priser, der påvirker husstandene – mellem forskellige medlemsstater Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Bilag V – nr. 12 Kommissionens forslag Ændringsforslag (12) Transmissions- og distributionssystemoperatørerne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af metoderne, herunder relevante net- og markedsmodeller. Enhver transmissions- eller distributionssystemoperatør, som indsamler oplysninger på vegne af andre transmissions- eller distributionssystemoperatører informerer de deltagende transmissions- og distributionssystemoperatører om resultaterne af dataindsamlingen. For den fælles model for el- og gasmarkeder og net, der er beskrevet i artikel 12, stk. 8, skal de i punkt 1 omhandlede data omfatte årene n+10, n+20 og n+30, og modellen skal give mulighed for en fuldstændig vurdering af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, herunder navnlig eksterne omkostninger såsom omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner og konventionelle luftforurenende emissioner eller forsyningssikkerhed. (12) Transmissions- og distributionssystemoperatørerne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af metoderne, herunder relevante net- og markedsmodeller. Enhver transmissions- eller distributionssystemoperatør, som indsamler oplysninger på vegne af andre transmissions- eller distributionssystemoperatører informerer de deltagende transmissions- og distributionssystemoperatører om resultaterne af dataindsamlingen. For den fælles model for el- og gasmarkeder og net, der er beskrevet i artikel 12, stk. 8, skal de i punkt 1 omhandlede data omfatte årene n+10, n+20 og n+30, og modellen skal give mulighed for en fuldstændig vurdering af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, navnlig af det indre markeds funktion, herunder navnlig eksterne omkostninger såsom omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner og konventionelle luftforurenende emissioner eller forsyningssikkerhed. Begrundelse Det er nødvendigt at understrege en god energiforsynings betydning for det indre markeds funktion og for de europæiske økonomier.

PROCEDURE

KORT BEGRUNDELSE

Indledning

Hvis Unionens centrale energipolitiske mål om konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed(1) skal opfyldes, og hvis det indre energimarked skal gennemføres til gavn for EU's transportsektor, skal der gøres en stor indsats for at modernisere og udvide ikke blot transportsektoren, men også EU's energiinfrastruktur. Kommissionens forslag sigter navnlig på at fastlægge egnede procedurer og regler med henblik herpå.

Allerede i 2010(2) opfordrede Kommissionen til en ny EU-energiinfrastrukturpolitik med henblik på at koordinere og optimere udviklingen af nettet, idet den fremhævede behovet for at erstatte den eksisterende transeuropæiske energinetspolitik (TEN-E) med et mere effektivt regelsæt baseret på solidaritet mellem medlemsstater.

I juni 2011 vedtog Kommissionen sin meddelelse om den næste flerårige finansielle ramme (2014-2020)(3), hvori den foreslog oprettelse af en facilitet for netforbindelser i Europa, der skulle gøre det muligt at fuldføre de prioriterede energi-, transport- og digitale infrastrukturer med en samlet bevilling på 40 mia. EUR, heraf EUR 9,1 mia. til energiområdet.

Hvad TRAN-udvalgets ansvarsområde angår, ønsker det at understrege nytteværdien af at skabe synergier ved gennemførelsen af EU-projekter inden for transportinfrastruktur (via TEN-T) og energiinfrastruktur, så vidt muligt at koordinere transport- og energiinfrastrukturprojekterne og at strømline de administrative, godkendelsesmæssige og miljømæssige procedurer for fælles energi- og transportkorridorer.

Andre transportrelaterede aspekter af forslaget handler om, hvordan olie, gas og elektricitet sendes til og distribueres inden for EU: Det er hovedsagelig på olie- og gasområdet, at der foregår sø-, vej- og jernbanetransport, og hvor en ændring i transportpolitikken kan gøre en forskel.

80 % af den importerede råolie leveres til EU med tankskib. Et vigtigt træk ved EU's interne olietransportnet er, at den vestlige del er forbundet via rørledninger med de store europæiske havne, mens de fleste raffinaderier i Central- og Østeuropa (EU-12) forsynes via Drusjba-olieledningssystemet fra Rusland (ca. 60 millioner tons/år), og at der er begrænsede forbindelser mellem det vestlige og det østlige europæiske net. Dette skyldes, at den østeuropæiske rørledningsinfrastruktur blev planlagt og bygget under den kolde krig. Desuden forventes efterspørgslen efter olie i disse lande, i modsætning til EU-15, at vokse med 7,8 % mellem 2010 og 2020, og i det hele taget vil olie fortsat være en vigtig del af EU's energimiks efter denne dato. Dette skaber et presserende behov for at udvikle olierørledningsinfrastrukturen med henblik på at sikre forsyningssikkerheden i Central- og Østeuropa.

Transporten af olie er forbundet med store miljømæssige risici. I tilfælde af forsyningsafbrydelser i Drusjba-systemet vil de begrænsede alternative forsyningsmuligheder resultere i en kraftig vækst i tankskibstrafikken i det miljømæssigt følsomme Østersøområde samt i Sortehavet og de tyrkiske stræder og skabe stor bekymring om den potentielle fare for ulykker og olieudslip. Hver måned sejler 3 500 - 5 000 skibe gennem Østersøens farvande. Op imod 25 % af disse er tankskibe, der transporterer omkring 170 mio. tons olie om året. Ud over at mindske risikoen for olieudslip vil en reduktion af tankskibstrafikken også medføre lavere CO2- og NOx-emissioner.

Også naturgas spiller en vigtig energimæssig rolle for EU's transportsektor, fordi det er en bæredygtig og CO2-fattig energikilde, der leverer ren energi til elproduktion (og navnlig kombineret varme- og elproduktion) og let kan indrettes til at dække transportbehov. Det kan direkte bidrage til opfyldelsen af målsætningen om "ren transport" ved at blive anvendt som brændstof (LNG og CNG). Samtidig er EU stærkt afhængig af naturgasimporten, som er yderst infrastrukturafhængig.

Det voksende energibehov vil kunne dækkes gennem øget anvendelse af LNG og CNG. Vi bør derfor gøre bedre og mere effektiv brug af de eksisterende og planlagte energiinfrastrukturnet.

For at kunne gennemføre det indre marked for gas bør EU råde over passende naturgasinfrastrukturer. Det er nødvendigt at udvikle ny transmissionskapacitet med henblik på leverancer og sammenkoblinger mellem medlemsstaterne samt nye oplagrings- og forgasningsfaciliteter Der skal tages skridt til at afhjælpe de eksisterende investeringsmæssige mangler og samtidig styrke og udbygge de nationale transmissionsnet. De nye retningslinjer bør også omfatte spørgsmålet om "energiøer" og den manglende sammenkobling mellem de nationale naturgasmarkeder, som navnlig falder i øjnene i Østersøregionen og Central- og Østeuropa.

Forslag

Det foreslås i lyset af det ovenstående, at man fokuserer på følgende:

1)    at fremme synergien mellem EU's infrastrukturprojekter inden for transport og energi, bl.a. ved at tilskynde de kompetente myndigheder til at udstede fælles tilladelser, herunder på miljøområdet

2)    at udbygge det eksisterende rørledningsnet i EU med henblik på at forbedre forbindelsen mellem EU-12 og EU-15 og skabe sikkerhed for olieforsyningerne i EU-12-regionen

3)    at reducere den potentielle risiko for miljøkatastrofer forårsaget af tankskibstrafik

4)    at fremme de regionale LNG-terminalers rolle med særlig vægt på skibsbunkring samt jernbane- og lastbiltransport

5)    at fremme naturgas' rolle som bæredygtig energikilde

6)    at arbejde for markedsintegration og bringe energimarkedernes isolation til ophør

7)    at støtte EU's målsætning om solide og fleksible nationale transmissionsnet.

ÆNDRINGSFORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (4a) På grund af de geomorfologiske forhold og regionernes beliggenhed i den yderste periferi bør der tages hensyn til den udfordring, der ligger i deres energiøkonomiske uafhængighed og deres energiforsyning, især i forbindelse med fastlæggelse af projekter af fælles interesse, fordi disse regioner er særligt gunstige steder for udvinding af energi fra vedvarende energikilder, som er den afgørende forudsætning for at nå Unionens energi- og klimamål. Ændringsforslag                      2 Forslag til forordning Betragtning 5 Kommissionens forslag Ændringsforslag (5) Evalueringen af de nuværende TEN-E-rammer har tydeligt vist, at selv om strategien ydede et positivt bidrag til udvalgte projekter ved at give dem større politisk synlighed, så manglede den vision og fokus og var ikke fleksibel nok til at udfylde de konstaterede infrastrukturhuller. (5) Evalueringen af de nuværende TEN-E-rammer har tydeligt vist, at selv om strategien ydede et positivt bidrag til udvalgte projekter ved at give dem større politisk synlighed, så manglede den vision og fokus og var ikke fleksibel nok til at udfylde de konstaterede infrastrukturhuller. Det er i denne forbindelse vigtigt at identificere de eventuelle kommende skævheder i forbindelse med energiefterspørgsel og -forsyning. Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (7a) Der kræves en yderligere integration Unionens interne rørledningsnet mellem de vestlige og østlige dele for at skabe forsyningssikkerhed i hele EU. Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 7 b (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (7b) Der kræves en yderligere integration af Unionens interne rørledningsnet mellem de vestlige, østlige og sydøstlige dele for at skabe forsyningssikkerhed i hele EU. Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 8 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (8a) Mindsket anvendelse af risikobetonede transportmidler for olie, såsom tankskibe, er et vigtigt element i nedbringelsen af den miljømæssige risiko, der er forbundet med olietransport. Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 10 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (10a) For at sikre spændings- og frekvensstabilitet er det nødvendigt i særlig grad at rette opmærksomheden mod stabiliteten af det europæiske elektricitetsnet under de skiftende betingelser i forbindelse med den voksende integration af volatile vedvarende energikilder. En yderligere forskningsindsats er nødvendig for at gøre det muligt for intelligente net, lagerkapaciteter og intelligente energimikskoncepter at opveje udsvingene i forsyningen i strøm, der udvindes fra vedvarende energikilder. Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Betragtning 14 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (14a) Det er meget vigtigt, at der etableres en EU-orienteret sammenkædning af offshorepotentialet. Integration af offshorepotentialerne i Nordsøen, Østersøen og Sortehavet er af afgørende betydning for udviklingen af Unionens indre energimarked. Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (17a) For at tage højde for det voksende elektricitetsbehov frem til 2020, der vil være dobbelt så højt som naturgasbehovet, bør EU's midler til elektricitetsprojekter øremærkes for i overensstemmelse med EU’s langsigtede energipolitik at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed, især til projekter for elektrificering af transport. Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Betragtning 18 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (18a) Samarbejdet inden for rammerne af horisontale projekter på energi- og transportområdet bør fremmes for at udvikle synergier med høj merværdi for Unionen. Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Betragtning 19 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (19a) Planlægningen og gennemførelsen af EU-projekter inden for energi- og transportinfrastruktur bør koordineres for at skabe synergier, hvor dette giver mening ud fra et økonomisk, teknisk og miljømæssigt synspunkt og under hensyntagen til de relevante sikkerhedsaspekter. Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Betragtning 20 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (20a) Opbygning af energiinfrastrukturnet bør under ingen omstændigheder gå ud over den europæiske arv (inden for kunst, kultur, turisme og miljø), som det også understreges i Europa-Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål1, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres "til at tage alle relevante skridt for at beskytte europæisk arv og europæiske værdier for kommende generationer”.   _____________   1Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0407. Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Betragtning 21 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (21a) De kompetente myndigheder bør overveje at give fælles tilladelser til projekter af fælles interesse, som skaber synergier mellem Unionens infrastrukturprojekter inden for energi og transport. Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Betragtning 21 b (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (21b) Ved planlægningen af de forskellige transeuropæiske net bør integration af transport-, kommunikations- og energinet have førsteprioritet, idet man sikrer en så effektiv udnyttelse af arealerne som muligt og i videst muligt omfang benytter sig af allerede eksisterende eller nedlagte linjer for at begrænse de socioøkonomiske, økologiske og finansielle byrder til et minimum. Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Betragtning 24 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (24a) Da der er tale om grænseoverskridende projekter, skal der fastsættes længere frister for høring af offentligheden i alle berørte medlemsstater, idet der ikke mindst tages højde for nødvendigheden af, at alle relevante oplysninger foreligger på de berørte medlemsstaters sprog, og for de forskellige procedurer i de enkelte medlemsstater, så der skabes sikkerhed for, at alle berørte aktører (berørte borgere, kommuner og regioner osv.) fuldt ud kan deltage. Begrundelse Som det er tilfældet med transport, udgør den grænseoverskridende karakter af mange energiinfrastrukturer en yderligere udfordring, hvad angår de offentlige høringsprocedurer. For at overvinde disse vanskeligheder og opnå en bred accept af projekterne uden at undervurdere nødvendigheden af foranstaltningerne bør der fastlægges passende frister for høring, der tager hensyn til de behov, der udspringer af de forskellige sprog og procedurer i de enkelte medlemsstater. Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Betragtning 25 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag   (25a) Energiinfrastrukturer bør, navnlig i forbindelse med transportnet, planlægges og fastlægges på en sådan måde, at der ikke kommer til at køre lastvognstog lastet med kulbrinter gennem eller tæt forbi beboede områder for at udelukke enhver sikkerhedsrisiko for indbyggerne. Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Betragtning 29 Kommissionens forslag Ændringsforslag (29) Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra EU til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. (29) Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra EU til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud, finansielle instrumenter og statsgarantier udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Betragtning 30 Kommissionens forslag Ændringsforslag (30) Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel EU-støtte til undersøgelser og - under visse omstændigheder - til anlægsarbejder under den foreslåede forordning om Connecting Europe-faciliteten, enten i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er bæredygtige under de eksisterende rammebestemmelser og markedsvilkår. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med midler fra instrumenter under andre EU-politikker. Connecting Europe-faciliteten vil navnlig finansiere energiinfrastruktur af europæisk betydning, medens strukturfondene vil finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. De to finansieringskilder vil således supplere hinanden. (30) Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid såvel som udvikling og etablering af energiinfrastrukturer med henblik på en nedbringelse af transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer bør være berettigede til at modtage finansiel EU-støtte til undersøgelser og - under visse omstændigheder - til anlægsarbejder under den foreslåede forordning om Connecting Europe-faciliteten, enten i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er bæredygtige under de eksisterende rammebestemmelser og markedsvilkår. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med midler fra instrumenter under andre EU-politikker. Connecting Europe-faciliteten vil navnlig finansiere energiinfrastruktur af europæisk betydning, medens strukturfondene vil finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. De to finansieringskilder vil således supplere hinanden. Begrundelse Som det er fastlagt i hvidbogen om transport, er det EU's mål at nedbringe transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer i EU. For at dette mål kan nås, er det nødvendigt med finansiel støtte til udvikling og skabelse af energiinfrastrukturer for strøm, hydrogen og andre energikilder, der bidrager til nedbringelse af emissioner, såvel i bycentre som i forbindelse med transport over lange strækninger. Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra c – led 6 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   - tilvejebringelse af muligheder for at benytte el-drevne maskiner med lave CO2-emissioner i langt større omfang, såsom elektriske køretøjer, gennem avancerede tekniske foranstaltninger og markedsindgreb Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – litra d Kommissionens forslag Ændringsforslag d) for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: d) for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: – forsyningssikkerhed, hvor afhængigheden af en enkelt forsyningskilde eller -rute mindskes – forsyningssikkerhed, hvor afhængigheden af en enkelt forsyningskilde eller -rute mindskes, og konnektiviteten øges – effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer gennem afbødning af miljørisici   – effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer gennem afbødning af miljørisici, bl.a. ved at mindske anvendelsen af risikobetonede transportmidler såsom olietankskibe – interoperabilitet – interoperabilitet Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1. Hvis et projekt af fælles interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange. 1. Hvis et projekt af fælles interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen, hvis de nationale myndigheder eller de lokale eller regionale myndigheder ikke kan blive enige tids nok, udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange. Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag 3. EU-koordinatoren vælges ud fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, der pålægges ham/hende i forbindelse med det eller de pågældende projekter. 3. EU-koordinatoren vælges ud fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, der pålægges ham/hende i forbindelse med det eller de pågældende projekter. Inden sin udpegelse skal EU-koordinatoren hhv. ansøgerne til dette hverv høres af Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 – afsnit 1 Kommissionens forslag Ændringsforslag Medlemsstaterne træffer inden ni måneder fra denne forordnings ikrafttræden foranstaltninger til at strømline miljøvurderingsprocedurerne med henblik på at overholde fristerne i artikel 11 og mindske den administrative byrde for færdiggørelsen af projekter af fælles interesse. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-lovgivningen. Medlemsstaterne træffer inden tolv måneder fra denne forordnings ikrafttræden foranstaltninger til at strømline miljøvurderingsprocedurerne med henblik på at overholde fristerne i artikel 11 og mindske den administrative byrde for færdiggørelsen af projekter af fælles interesse. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-lovgivningen. Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 5 Kommissionens forslag Ændringsforslag 5. For projekter, der passerer to eller flere medlemsstaters grænser, afholdes de offentlige høringer i henhold til stk. 4 i hver berørt medlemsstat inden to måneder fra startdatoen for den første offentlige høring i en af disse medlemsstater. 5. For projekter, der passerer to eller flere medlemsstaters grænser, afholdes de offentlige høringer i henhold til stk. 4 i hver berørt medlemsstat inden fire måneder fra startdatoen for den første offentlige høring i en af disse medlemsstater. Høringerne skal gennemføres på de pågældende medlemsstaters officielle sprog. Begrundelse Som det er tilfældet med transport, udgør den grænseoverskridende karakter af mange energiinfrastrukturer en yderligere udfordring, hvad angår de offentlige høringsforpligtelser. For at opnå bred accept af projekterne uden at forhale de foranstaltninger, der er påtrængende nødvendige, bør der fastsættes passende frister for høring i forbindelse med grænseoverskridende projekter. Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 17 – indledning Kommissionens forslag Ændringsforslag Kommissionen opretter en gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for offentligheden. Platformen skal indeholde følgende oplysninger: Kommissionen opretter på internettet på alle EU’s officielle sprog en gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for offentligheden. Platformen skal indeholde følgende oplysninger: Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 17 – litra c a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   ca) oplysninger om den ajourførte liste over projekter af fælles interesse Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 17 – litra c b (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   cb) oplysninger om aktiviteterne i de regionale grupper, herunder links til de regionale gruppers aktiviteter Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Bilag I – punkt 4 – punkt -10 (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   -10) Energiinfrastrukturnet til nedbringelse af transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer:   Udvikling og oprettelse af infrastrukturnet til levering af emissionsnedbringende energi i transportsektoren (hydrogen, elbiler, batteriudskiftningsstationer) såvel i bycentre som langs transportkorridorer.   Berørte medlemsstater: Alle. Begrundelse Det er vigtigt, at man i forbindelse med de transeuropæiske energinet (TEN-E) blandt andet tager fat på skabelse og udvikling af infrastrukturer for energiforsyning, som bidrager til en nedbringelse af kuldioxidemissionerne fra transport. Nogle gode eksempler herpå er brint-opladningssteder og systemet for udskiftning af batterier, som for nylig har modtaget støtte fra TEN-E-fondene som innovativt projekt (Greening European Transportation Infrastructure for Electric Vehicles). Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Bilag II – punkt 1 – litra e a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   ea) den relevante infrastruktur for energiforsyning til el- og hybridbiler Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Bilag II – punkt 1 – litra e b (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   eb) havneanlæg til forsyning af skibe i havne med elektricitet, der produceres på land, i stedet for den elektricitet, der produceres om bord ved benyttelse af skibenes motorer Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Bilag III – del I – punkt 1 – nr. 3 a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a) Hver gruppe offentliggør dagsordenerne for og protokollerne fra deres møder på internettet. Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Bilag IV – punkt 4 – litra f a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   fa) Tilvejebringelse af muligheder for at benytte el-drevne maskiner med lave CO2-emissioner i langt større omfang, såsom elektriske køretøjer, gennem avancerede tekniske foranstaltninger og markedsindgreb. Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Bilag IV – punkt 5 – litra c Kommissionens forslag Ændringsforslag c) effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer evalueres ved at vurdere, i hvilket omfang projektet gør brug af allerede eksisterende infrastruktur og bidrager til at minimere miljø- og klimamæssige byrder og risici. c) effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer evalueres ved at vurdere, i hvilket omfang projektet gør brug af allerede eksisterende infrastruktur og bidrager til at minimere miljø- og klimamæssige byrder og risici, f.eks. ved at erstatte risikobetonede transportmidler såsom tankskibe med mindre risikable transportmidler. Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Bilag VI – punkt 3 – litra d a (nyt) Kommissionens forslag Ændringsforslag   da) mulighederne for at klage eller anvende retsmidler over for de kompetente myndigheder Begrundelse For at opnå større retfærdighed og accept af projekterne er det afgørende at nævne mulighederne for at benytte retsmidler og at nævne de kompetente myndigheder.