BETÆNKNING om den første årsrapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet om aktiviteterne i medlemsstaternes eksportkreditinstitutter
19.6.2013 - (2012/2320(INI))
Udvalget om International Handel
Ordfører: Yannick Jadot
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om den første årsrapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet om aktiviteterne i medlemsstaternes eksportkreditinstitutter
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november 2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF[1],
– der henviser til forslag til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. …/... af 14. marts 2013 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter (C(2013)1378),
– der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om finansiering af små og mellemstore EU-virksomheders handel og investeringer: lettere adgang til kredit til støtte af internationalisering[2],
– der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien[3],
– der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer[4],
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører[5],
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[6],
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler[7],
– der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02),
– der henviser til Kommissionens meddelelse og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 12. december 2011 (COM(2011)0886),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 "Strategi for den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" (COM(2010)0573),
– der henviser til Det Europæiske Råds erklæring af 26. juni 2012 "Menneskerettigheder og demokrati: EU's strategiramme og EU's handlingsplan" (11855/2012),
– der henviser til briefingdokumentet fra Parlamentets Temaafdeling "Menneskerettighedsbenchmarks for EU's udenrigspolitik" (EXPO/B/DROI/2011/15),
– der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder af 16. juni 2011 (HR/PUB/11/04, 2011 De Forenede Nationer),
– der henviser til Kommissionens forslag af 16. april 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger om diversitet for visse store selskaber og grupper (COM(2013)0207) endelig af 16. april 2013),
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7 0193/2013),
A. der henviser til, at medlemsstaternes eksportkreditprogrammer udgør et vigtigt instrument for at fremme handels- og forretningsmuligheder for europæiske virksomheder;
B. der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter fastsætter årlige rapporteringskrav for medlemsstater over for Kommissionen og samtidigt giver Kommissionen delegeringsbeføjelser med henblik på at opnå den hurtigst mulige gennemførelse af ændringerne i de respektive OECD-arrangementer i EU-retten;
C. der henviser til, at artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at "Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil";
D. der henviser til, at de vejledende principper for, hvordan Unionen skal tilrettelægge sine forbindelser med den øvrige verden og de vejledende principper for Unionens handlinger på den internationale scene, findes i artikel 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der er en bindende aftale mellem medlemsstaterne;
E. der henviser til, at det i meddelelsen fra december 2011 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bekræftes, at "Europæiske virksomheder bør tilskyndes til at drage omsorg for, at deres aktiviteter overholder menneskerettighederne, uanset hvor de finder sted";
F. der henviser til, at Det Europæiske Råd i dokumentet "Menneskerettigheder og demokrati: EU's strategiramme og EU's handlingsplan", bekræfter, at "EU vil fremme menneskerettigheder på alle områder af sin optræden udadtil uden undtagelse";
G. der henviser til, at EU's charter om grundlæggende rettigheder er juridisk bindende for EU-institutionerne og -medlemsstaterne – bortset fra de medlemsstater, som har en opt-out -mulighed – når de gennemfører EU-retten, og at der i Kommissionens strategi for den effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt erkendes, at chartret finder anvendelse på EU's optræden udadtil;
H. der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater hilste FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder velkommen, hvori der i princip 4 om forbindelserne mellem stater og virksomheder udtrykkeligt henvises til eksportkreditinstitutter;
I. der henviser til, at støtte i form af eksportkreditter ofte gives til store projekter, der har vanskeligheder med at opnå kommerciel kredit som følge af en høj kommerciel, politisk, økonomisk og miljømæssige risiko, som eksportkreditinstitutterne derfor bliver nødt til at vurdere og prisfastsætte;
J. der henviser til, at Kommissionen den 14. marts 2013 udarbejdede et forslag til en delegeret forordning om ændring af bilag II i forordning (EU) nr. 1233/2011;
1. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at etablere en ramme for medlemsstaternes årlige rapportering om deres eksportkreditvirksomhed i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1233/2011 for at øge gennemsigtigheden på EU-plan; understreger, at hovedformålet med denne rapportering er at overvåge, om medlemsstaternes eksportkreditinstitutter overholder de internationale regler for eksportkreditter og EU-traktatens forpligtelser;
2. anerkender den uformelle modtagelse af Kommissionens første årsrapport om aktiviteterne i medlemsstaternes eksportkreditinstitutter den 14. december 2012 med en evaluering af svarene fra 20 af de 27 medlemsstater, som har aktive eksportkreditprogrammer såvel som modtagelsen af disse medlemsstaters rapporter i form af bilag; minder om, at Kommissionen siden har godkendt, at disse dokumenter offentliggøres for at opfylde grundforordningens mål om at øge gennemsigtigheden;
3. finder det prisværdigt, at Kommissionens rapport klart viser omfanget og betydningen af medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed i løbet af 2011, som svarer til en samlet eksponering på mere end 250 mia. EUR – herunder 260 transaktioner med rapporterede betydelige indvirkninger på miljøet – og som giver mulighed for betydelige handels- og forretningsmuligheder for europæiske virksomheder;
4. anerkender, at medlemsstaterne i deres årlige aktivitetsrapporter har forelagt Kommissionen de finansielle og operationelle oplysninger om eksportkreditvirksomhed, som kræves i henhold til første afsnit i bilag I til forordning nr. 1233/2011;
5. understreger i lyset af omfanget af medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed betydningen af betragtning 4 i forordning (EU) nr. 1233/2011 ved at kræve overholdelse af Unionens generelle bestemmelser om optræden udadtil som f.eks. konsolidering af demokratiet, respekt for menneskerettigheder, udviklingsvenlig politikkohærens og bekæmpelse af klimaændringer; minder i denne forbindelse om betydningen af specifikke rapporteringskrav, der er fastsat i bilag I til forordningen, for at sikre at Kommissionen og Parlamentet kan vurdere denne overholdelse;
6. understreger, at medlemsstaternes årsrapporter og Kommissionens vurdering af disse rapporter ikke på nuværende tidspunkt opfylder Parlamentets ønske om at foretage en vurdering af, hvorvidt medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske mål, som er forankret i artikel 3 og 21 i TEU, og de gældende forordninger og behandlingen af miljørisici i forbindelse med beregningen af eksportkreditinstitutternes præmier;
7. glæder sig over den klare generelle vilje fra medlemsstaternes side – der fremgår af Kommissionens nuværende årsrapport – til at anvende politikker for deres eksportkreditprogrammer, hvis mål er i overensstemmelse med den generelle ordlyd i artikel 3 og 21; finder det prisværdigt, at nogle medlemsstater, herunder Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene har gjort en indsats for at foretage en mere hensigtsmæssig rapportering om overholdelsen af nogle af målene for Unionens optræden udadtil;
8. erkender, at Kommissionen har et behov for at kunne vurdere, om medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed er i overensstemmelse med målene for Unionens optræden udadtil, og anbefaler derfor, at overensstemmelsestesten bør bestå i at undersøge, hvorvidt offentligt støttede og ikke-offentligt støttede eksportkreditinstitutter har indført politikker, som effektivt sikrer, at deres aktiviteter er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske mål;
Benchmarking af eksportkreditinstitutternes overholdelse af målene for Unionens optræden udadtil
9. tilslutter sig Kommissionens bemærkning i årsrapporten om, at det er vanskeligt at fastsætte præcise benchmarks for at måle overholdelsen af EU-retten; gentager, at bestemmelserne i artikel 21 stadig udgør den vigtigste målestok for vurderingen af de politikker, som anvendes på eksportkredittransaktioner;
10. understreger, at Unionen kun vil være en troværdig og stærk global aktør, hvis medlemsstaterne og EU-institutionerne fører en konsekvent ekstern politik;
11. anbefaler, at Rådets Arbejdsgruppe om Eksportkreditter og Kommissionen hører Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om udvikling af en metode til en hensigtsmæssig rapportering om overholdelse af artikel 21 og om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter i EU inden næste årsrapport; insisterer på, at denne proces skal være genstand for en offentlig høring;
12. mener, at det er af største vigtighed om at opfordre alle medlemsstaterne til at overvåge og rapportere om eksistensen, resultatet og effektiviteten af procedurerne, der skal garantere fornøden omhu, i forbindelse med projekter, hvori der indgår offentligt støttede eksportkreditter, med hensyn til deres mulige indvirkning på menneskerettigheder;
13. er klar over, at eksportkreditinstitutter baserer sig på oplysninger, som de har modtaget fra deres projektpartnere; er overbevist om, at hvis det kræves af eksportkreditinstitutterne, at de har en struktureret tilgang til procedurer, der skal garantere fornøden omhu, for at de er berettiget til at modtage projektfinansiering, vil projektpartnere selv foretrække at gennemføre dem og dermed mindske de yderligere administrative udgifter for eksportkreditinstitutterne;
14. mener, at eksportkreditinstitutternes fremskridt med rapportering af overholdelse af menneskerettigheder skal være et forstadie for bedre rapportering af andre mål for EU's optræden udadtil, som er forankret i artikel 21, som f.eks. fattigdomsudryddelse, og behandling af miljørisici;
Rapportering af behandling af miljørisici ved beregning af eksportkreditinstitutternes præmier
15. opfordrer medlemsstaternes eksportkreditinstitutter til fortsat at rapportere om deres vurdering af miljørisici og anser denne rapportering fra alle OECD-eksportkreditinstitutter og ikke-OECD-eksportkreditinstitutter for at være af afgørende betydning for at sikre lige vilkår;
Rapportering af eventualforpligtelser
16. bemærker, at medlemsstaternes eksportkreditinstitutter for øjeblikket rapporterer om eksponeringen over for eventualforpligtelser på forskellige måder; anmoder Kommissionen om at udarbejde en fælles definition, som afspejler Parlamentets ønske om at være orienteret om ikke-balanceførte eksponeringer;
Kommissionens vejledning og evaluering
17. opfordrer Kommissionen at vejlede medlemsstaterne i den næste rapporteringsperiode, bl.a. om hvordan der skal rapporteres om eksistensen og effektiviteten af procedurer, der garanterer fornøden omhu, med hensyn til deres politikker for menneskerettigheder, og hvordan der skal rapporteres om behandling af miljørisici;
18. forventer, at Kommissionens næste årsrapport indeholder en redegørelse for, om den har været i stand til at vurdere medlemsstaternes overholdelse af Unionens målsætninger og forpligtelser og – såfremt svaret er negativt – indeholder henstillinger om, hvordan rapporteringen kan forbedres med henblik på dette;
Kommissionens rapport om engagementet i forhold til ikke-OECD-lande
19. glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen i 2012 har gjort sammen med USA for at engagere Kina, Brasilien, Rusland og andre betydelige nye vækstøkonomier i nedsættelsen af den internationale arbejdsgruppe af betydelige udbydere af eksportfinansiering (IWG);
20. foreslår, at der foretages en undersøgelse af relevansen en sektorspecifik tilgang ved etableringen af IWG for at skabe grundlaget for horisontale bestemmelser i den næste fase, som vil sikre, at der i fællesskab vedtages effektive og høje standarder og nye internationale bestemmelser om eksportkreditinstitutter af alle OECD- og ikke-OECD-lande med henblik på at sikre lige vilkår;
o
o o
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og OECD-sekretariatet.
BEGRUNDELSE
Parlamentet og Rådet besluttede i 2011 at gennemføre OECD-arrangementet fra 2005 vedrørende eksportkreditinstitutter i EU-retten. I denne proces blev det besluttet at give en delegerede retsakt til Kommissionen for gennemførelse af fremtidige versioner af OECD-arrangementer til gengæld for øget gennemsigtighed med medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed på EU-plan. Den deraf resulterende forordning (EU) nr. 1233/2011 indeholder i bilag I delene til et årligt rapporteringskrav fra medlemsstaterne til Kommissionen:
- for aktiver og passiver, indløste fordringer og inddrivelser, nye forpligtelser, eksponeringer og præmiesatser såvel som for eventualforpligtelser, som kan opstå som følge af officielt støttet eksportkreditvirksomhed
- hvordan der tages hensyn til miljørisici, som kan medføre andre relevante risici, i forbindelse med officielt støttet eksportkreditvirksomhed
- en vurdering af eksportkreditinstitutternes overholdelse af EU's mål og forpligtelser.
Det sidste punkt blandt rapporteringskravene for medlemsstaterne indføres i selve forordningens tekst gennem betragtning 3, som giver den en særlig vægt og retning:
(3) Medlemsstaterne bør overholde Unionens almindelige bestemmelser om foranstaltninger udadtil som f.eks. konsolidering af demokrati, respekt for menneskerettigheder og sammenhæng i udviklingspolitikken og bekæmpelse af klimaændringer, når de opretter, udvikler og gennemfører deres nationale eksportkreditordninger, og når de gennemfører deres tilsyn med officielt støttet eksportkreditvirksomhed.
Unionens generelle bestemmelser om optræden udadtil er fastlagt i artikel 3 og 21 i TEU.
Herudover indeholder bilag I et krav om, at Kommissionen årligt skal rapportere til Parlamentet om forhandlinger, der føres for at fastsætte globale standarder i forbindelse med officielt støttede eksportkreditter.
Den første rapporteringsperiode i henhold til forordning (EU) nr. 1233/2011 dækker året 2011.
Den 14. december 2012 modtog formanden for Parlamentets INTA-udvalg uofficielt udkastet til Kommissionens årsrapport om medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed i 2011. I udkastet vurderes rapporterne fra 20 af 27 de medlemsstater, som har aktive eksportkreditprogrammer. Alle rapporter fra de 20 medlemsstater blev sendt den samme dato.
Den 4. marts 2013 modtog Parlamentets INTA-udvalg og Rådets Handelspolitikudvalg det samme sæt dokumenter uden ændringer under kategorien "begrænsede dokumenter", dvs. dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger, som er bestemt til personer, som af faglige årsager har brug for at have kendskab til dem og til intern distribution udelukkende blandt det pågældende udvalgs medlemmer.
Den 21. marts 2013 modtog Europa-Parlamentet fra Kommissionen også rapporten om de forhandlinger, som Kommissionen havde ført om eksportkreditter for perioden 2011-2012, inden for rammene af forordning (EU) nr. 1233/2011. Dette dokument blev også sendt under kategorien "begrænsede dokumenter".
I mellemtiden begyndte arbejdet med denne betænkning med en afgørelse truffet af INTA- koordinatorerne i december 2012 og en første og anden drøftelse i INTA-udvalget henholdsvis den 21. februar og den 21. marts 2013, for at Parlamentet rettidigt kunne bidrage til redigering af den anden årsrapport fra medlemsstaterne. I forbindelse med begge drøftelser i udvalget kunne dokumenterne ikke stilles til rådighed for den interesserede offentlighed via INTA's websted. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne begrundelse, er basisdokumenterne, som denne betænkning vedrører, ikke tilgængelige for offentligheden.
Ordføreren er dybt bekymret, og anfægter Kommissionens fortrolige tilgang, der løber helt i modstrid med selve formålet med forordning (EU) nr. 1233/2011 for at øge gennemsigtigheden på EU-plan af medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed. Ordførerens anmodninger er fremsat i betænkningens første punkter.
Parlamentet modtog den 27. marts 2013 Kommissionens første delegerede forordning (EU) nr. …/.. om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter. Formålet med den delegerede forordning er at ajourføre grundforordningen (EU) nr. 1233/2011 med nye OECD-arrangementer vedrørende en ændring af præmiesystemet i OECD-arrangementet, sektoraftalen om eksportkreditter til civile fly og sektoraftalen om vedvarende energi, modvirkning af klimaændringer og vandprojekter.
Mens ordføreren ikke ville have indvendinger med hensyn til indholdet af de foreslåede ændringer, er det vanskeligt at forestille sig for ordføreren, at den delegerede retsakt er udstedt, mens balanceringen af kravene om gennemsigtighed i grundforordningen (EU) nr. 1233/2011 stadig ikke er opfyldt.
Denne ubalance er forværret af den dårlige kvalitet af medlemsstaternes rapportering af deres eksportkreditvirksomhed i 2011, samt den dårlige kvalitet af Kommissionens evaluering af disse rapporter.
På den ene side viser Kommissionens rapport klart omfanget og betydningen af eksportkreditinstitutter. Den rapporterede eksponering af aktiviteterne i medlemsstaternes eksportkreditinstitutter i løbet af 2011 beløb sig til mere end 250 mia. EUR, inklusive 260 transaktioner med en indberettet høj miljøindvirkning. Som ordføreren allerede har givet udtryk for under lovgivningsproceduren vedrørende forordning EU (nr.) 1233/2011, værdsætter ordføreren, at medlemsstaterne har et værktøj som dette til deres rådighed for dermed at bidrage til handel og forretningsmuligheder for europæiske virksomheder.
For at sætte tallene i proportion: De udgør næsten det dobbelte af Unionens årlige budget. Sammenlignet udgør Unionens budget under udgiftsområdet "EU som global partner" mindre end 10 mia. EUR. Eksportkreditinstitutterne støtter dermed projekter, der mindst 25 gange større end de årlige bevillinger, der er afsat i Unionens budget til dens optræden udadtil.
Omfanget af eksportkreditinstitutionernes aktiviteter bekræfter fuldt ud vigtigheden af betragtning 4 i forordning (EU) nr. 1233/2011, hvoraf det fremgår, at overensstemmelsen med Unionens optræden udadtil, såsom konsolidering af demokrati, respekt for menneskerettighederne og udviklingsvenlig politikkohærens og bekæmpelsen af klimaændringer, bør være det gennemgående princip, når dette værktøj anvendes af vores medlemsstater. Lige så vigtigt er dermed det rapporteringskrav, som er fastsat i bilag I til forordningen, således at Parlamentet er i stand til at foretage en vurdering af overensstemmelsen.
På den anden side imødekommer medlemsstaternes årlige rapporter samt Kommissionens evaluering af disse rapporter næppe Parlamentets ønske om at kunne foretage en sådan vurdering. Dette er især tilfældet med hensyn til rapportering om ikke-finansielle poster i bilag I, såsom behandling af miljørisici ved beregning af eksportkreditinstitutternes præmier og overholdelsen af Unionens udenrigspolitiske mål.
Denne mangel er til en vis grad ikke overraskende. Nogle medlemsstater gør en prisværdig indsats for at rapportere om disse mere vanskelige emner, for eksempel Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og Danmark. Men vi er nødt til at erkende, at der endnu ikke er nogen etableret metode til indberetning af ikke-finansielle forhold, og at medlemsstaterne og også EU-institutionerne, såsom Den Europæiske Investeringsbank, stadig skal leve op til kravene i Lissabontraktaten for at bevise, at de er i overensstemmelse med målene for Unionens optræden udadtil.
For at bidrage til bedre rapporteringen indeholder resten af betænkningen derfor anbefalinger til medlemsstaterne og Kommissionen om, hvordan de skal udarbejde den næste årsrapport, der bedre opfylder vores forventninger til at overvåge eksportkreditinstitutternes arbejde. Dette angår især rapportering af, om medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed er i overensstemmelse med målene for Unionens optræden udadtil, der findes i artikel 3 og 21 i Lissabontraktaten.
Nogle yderligere anbefalinger vedrører også rapporteringen om, hvordan eksportkreditinstitutter beregner den miljømæssige risikopræmie og om deres eventualforpligtelser samt om Kommissionens engagement over for ikke-OECD-lande.
Betænkningen afsluttes med en opfordring til Kommissionen om at vejlede medlemsstaterne, således at Kommissionen i de næste årsrapporter faktisk er i stand til at give Parlamentet en vurdering af, hvorvidt det efter dens mening kan vurderes, om medlemsstaternes eksportkreditvirksomhed er i overensstemmelse med målene for Unionens optræden udadtil.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
28.5.2013 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Andrea Cozzolino, George Sabin Cutaş, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Henri Weber, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Catherine Bearder, Albert Deß, Elisabeth Köstinger, Mario Pirillo, Marietje Schaake, Jarosław Leszek Wałęsa |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Marie-Christine Vergiat |
||||