BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

8.10.2013 - (COM(2013)0102 – C7‑0047/2013 – 2013/0062(COD)) - ***I

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Sari Essayah


Procedure : 2013/0062(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0319/2013
Indgivne tekster :
A7-0319/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(COM(2013)0102 – C7‑0047/2013 – 2013/0062(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0102),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0047/2013),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. april 2013[1],

–   der henviser til høring af Regionsudvalget,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0319/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) I henhold til artikel 153 i TEUF kan Europa-Parlamentet og Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere beskyttelsesniveau for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(1) I henhold til artikel 153 i TEUF kan Europa-Parlamentet og Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere beskyttelsesniveau for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I disse direktiver skal man undgå at hæmme oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og deres muligheder for at skabe arbejdspladser. Gode sundheds- og sikkerhedsstandarder bør ikke ses som hindringer, eftersom det er grundlæggende rettigheder, og de bør gælde uden undtagelse for alle områder af arbejdsmarkedet og alle typer af virksomheder uanset størrelse.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Disse ændringer er nødvendige for at sikre den fortsatte effektivitet af ovennævnte direktiver.

(5) Disse ændringer er nødvendige for at sikre den fortsatte effektivitet af de fem direktiver, der henvises til i betragtning 4. De ændrer ikke disse direktivers anvendelsesområde, og de indskrænker heller ikke det niveau af beskyttelse af arbejdstagerne, som de giver. I betragtning af de teknologiske fremskridt, der hele tiden sker, bør alle fem direktiver løbende revideres for at sikre en sammenhængende lovgivning og et ordentligt niveau for beskyttelse af sundhed og sikkerhed, når der findes farlige kemiske stoffer og blandinger i arbejdsmiljøet. Der skal rettes mere opmærksomhed mod beskæftigede inden for erhverv, der indebærer daglig kontakt med stoffer og blandinger, ofte uden passende beskyttelse.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I overensstemmelse med artikel 154 i TEUF har Kommissionen hørt arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på dette område.

(7) I overensstemmelse med artikel 154 i TEUF har Kommissionen hørt arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på dette område, og arbejdsmarkedets parter gav udtryk for, at forklarende vejledning – især for SMV'er – ville være nyttig.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 3 – litra a

Direktiv 92/58/EØF

Bilag III – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder kemiske stoffer eller blandinger, der er klassificeret som farlige i henhold til kriterierne for en af fareklasserne eller kategorierne 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A til F, 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer og blandinger samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder farlige stoffer og blandinger, skal være forsynet med relevante piktogrammer i overensstemmelse med nævnte forordning."

1. Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder kemiske stoffer eller blandinger, der er klassificeret som farlige i henhold til kriterierne for en af fareklasserne eller kategorierne 2.1 til 2.16, 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer og blandinger samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder farlige stoffer og blandinger, skal være forsynet med relevante piktogrammer i overensstemmelse med nævnte forordning.

 

Første afsnit finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes på arbejdsstedet i korte perioder, eller for beholdere, hvis indhold ofte ændres, med mindre der træffes passende alternative foranstaltninger, især for oplysning og/eller uddannelse, der garanterer det samme beskyttelsesniveau.

 

De i afsnit 1 omhandlede foranstaltninger kan

 

– erstattes af advarselsskilte som fastsat i bilag II, med samme piktogrammer eller symboler

 

– suppleres med yderligere oplysninger som f.eks. det farlige stofs eller blandingens navn og/eller formel samt nærmere oplysninger om risikoen

 

– for transport af beholderne på arbejdsstedet suppleres med eller erstattes af de skilte, som anvendes i Unionen i forbindelse med transport af farlige stoffer og blandinger.

Begrundelse

Alle mærkningselementer, såsom GHS-piktogrammer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1272/2008 for alle klasser og kategorier, bør være omfattet. Det ser ud til, at afsnit 2 og 3 ved en fejltagelse er faldet væk i Kommissionens forslag. Dette ændringsforslag genindsætter disse afsnit og tilpasser terminologien: "blandinger" i stedet for præparater og "Unionen" i stedet for EF.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2

Direktiv 92/85/EØF

Bilag I – afsnit A – punkt 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) kemiske agenser mærket som kræftfremkaldende i kategori 1A, 1B, kimcellemutagene i kategori 1A eller 1B, reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B eller reproduktionstoksiske som har virkninger på eller via amning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, hvis de endnu ikke er opført i bilag II"

a) kemiske agenser klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1A, 1B, kimcellemutagene i kategori 1A eller 1B, reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B eller reproduktionstoksiske som har virkninger på eller via amning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, hvis de endnu ikke er opført i bilag II"

Begrundelse

Kemiske agenser bør først klassificeres som henhørende under en bestemt kategori, før de mærkes som tilhørende denne kategori.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – led 2

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– hudætsning, kategori 1A, 1B og 1C

– hudætsning, underkategori 1A, 1B og 1C

Begrundelse

Forordning 1272/2008 anvender her en opdeling i underkategorier.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – led 5

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– eksplosiver, kategori "ustabile eksplosiver" eller gruppe 1.1, 1.2, 1.3 og 1.5

– eksplosiver, kategori "ustabile eksplosiver" eller gruppe 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5

Begrundelse

Der er ingen grund til at udelukke 1.4. Ifølge artikel 7, stk. 2, litra d), i direktiv 94/33/EF bør unge mennesker beskyttes imod "arbejde, der indebærer en ulykkesrisiko, som unge må antages ikke at kunne erkende eller afværge på grund af manglende sans for sikkerhedsaspekterne eller manglende erfaring eller uddannelse".

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – nyt led (nyt)

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– selvnedbrydende stoffer og blandinger, type A og B

Begrundelse

Ifølge artikel 7, stk. 2, litra d), i direktiv 94/33/EF bør unge mennesker beskyttes imod "arbejde, der indebærer en ulykkesrisiko, som unge må antages ikke at kunne erkende eller afværge på grund af manglende sans for sikkerhedsaspekterne eller manglende erfaring eller uddannelse". Det må tages i betragtning, at de selvnedbrydende stoffer type A og B, som der henvises til i punkt 3, underpunkt a, i bilaget til direktiv 94/33/EF (giftige, ætsende eller eksplosive stoffer) kan forårsage eksplosion i henhold til forordningens bilag I, 2.8.3.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – nyt led (nyt)

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– organiske peroxider type A og B

Begrundelse

Ifølge artikel 7, stk. 2, litra d), i direktiv 94/33/EF bør unge mennesker beskyttes imod "arbejde, der indebærer en ulykkesrisiko, som unge må antages ikke at kunne erkende eller afværge på grund af manglende sans for sikkerhedsaspekterne eller manglende erfaring eller uddannelse". Det må tages i betragtning, at de organiske peroxider, som der henvises til i punkt 3, underpunkt a, i bilaget til direktiv 94/33/EF (giftige, ætsende eller eksplosive stoffer) kan forårsage eksplosion i henhold til forordningens bilag I, 2.15.3.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – led 7

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– specifik målorgantoksicitet (gentaget eksponering), kategori 1

– specifik målorgantoksicitet (gentagen eksponering), kategori 1 og 2

Begrundelse

Ifølge artikel 7, stk. 2, litra d), i direktiv 94/33/EF bør unge mennesker beskyttes imod "arbejde, der indebærer en ulykkesrisiko, som unge må antages ikke at kunne erkende eller afværge på grund af manglende sans for sikkerhedsaspekterne eller manglende erfaring eller uddannelse". Det må tages i betragtning, at specifik målorgantoksicitet, som der henvises til i punkt 3, underpunkt a, i bilaget til direktiv 94/33/EF (giftige, ætsende eller eksplosive stoffer) har betydelige giftige virkninger i henhold til forordningens bilag I, 3.9.2.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – led 8

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– respiratorisk sensibiliserende stoffer, kategori 1

– respiratorisk sensibiliserende stoffer, kategori 1A og 1B

Begrundelse

For at skabe overensstemmelse med de andre formuleringer, som Kommissionen foreslår.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 3 – nr. 2 – litra a – led 9

Direktiv 94/33/EF

Bilag – afsnit I – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– hudsensibiliserende stoffer, kategori 1

– respiratorisk sensibiliserende stoffer, kategori 1A og 1B

Begrundelse

For at skabe overensstemmelse med de andre formuleringer, som Kommissionen foreslår.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Artikel 4 – nr. 1 – litra a

Direktiv 98/24/EF

Artikel 2 – litra b – nr. i

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) enhver kemisk agens, som i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 opfylder kriterierne for klassificering i en af fareklasserne eller -kategorierne 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A til F, 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10, uanset om denne kemisk agens er klassificeret i henhold til nævnte forordning"

i) enhver kemisk agens, som i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 opfylder kriterierne for klassificering i en af fareklasserne eller -kategorierne 2.1 til 2.4, 2.6 til 2.15 type A til F, 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10, uanset om denne kemisk agens er klassificeret i henhold til nævnte forordning"

Begrundelse

I forordning 1272/2008 kan selvnedbrydende stoffer og blandinger (2.8) type C og D, E og F, forårsage brand, hvis de opvarmes; oxiderende væsker (2.13) kategori 3 kan forstærke brand, og oxiderende faste stoffer (2.14) kan forstærke brand. Disse bør derfor være opført på listen over farlige kemiske agenser.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 4 – nr. 1 – litra c

Direktiv 98/24/EF

Artikel 2 – litra b – nr. iii

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii) enhver kemisk agens, som uden at opfylde kriterierne for klassificering som farlig i henhold til nr. i) på grund af sine fysiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå den anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan udgøre en risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder enhver kemisk agens, for hvilken der er fastsat en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering i henhold til artikel 3."

iii) enhver kemisk agens, som uden at opfylde kriterierne for klassificering som farlig i henhold til nr. i) på grund af sine fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå den anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan udgøre en risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder enhver kemisk agens, for hvilken der er fastsat en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering i henhold til artikel 3."

Begrundelse

Direktiv 98/24 bruger betegnelserne fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Artikel 5 – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2004/37/EF

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a) I artikel 4, stk. 1, erstattes ordet "præparat" med ordet "blanding".

Begrundelse

I forordning 1272/2008 bruges konsekvent betegnelsen "blandinger" i stedet for "præparater".

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Artikel 5 – nr. 2 b (nyt)

Direktiv 2004/37/EF

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b) I artikel 5, stk. 2, erstattes ordet "præparat" med ordet "blanding".

Begrundelse

I forordning 1272/2008 bruges konsekvent betegnelsen "blandinger" i stedet for "præparater".

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Artikel 5 – nr. 2 c (nyt)

Direktiv 2004/37/EF

Artikel 6 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c) I artikel 6, litra b, erstattes ordet "præparat" med ordet "blanding".

Begrundelse

I forordning 1272/2008 bruges konsekvent betegnelsen "blandinger" i stedet for "præparater".

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Artikel 5 – nr. 2 d (nyt)

Direktiv 2004/37/EF

Bilag I – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2d) I overskriften til bilag I erstattes ordet "præparat" med ordet "blanding".

Begrundelse

I forordning 1272/2008 bruges konsekvent betegnelsen "blandinger" i stedet for "præparater".

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den […]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [1. juni 2015]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Begrundelse

I henhold til artikel 61, stk. 1, i forordning 1272/2008 mærkes og emballeres blandinger i overensstemmelse med direktiv 1999/45/EF indtil den 1. juni 2015. Det ville være mest logisk at holde fast ved denne dato.

  • [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer (CLP-forordningen) bringer den eksisterende EU-lovgivning i overensstemmelse med GHS, som er et FN-system til at identificere farlige kemikalier og informere brugerne om de dermed forbundne farer ved hjælp af standardiserede symboler og påtegninger på emballage, etiketter og sikkerhedsdatablade. Efter vedtagelsen af CLP-forordningen opstod der et behov for at foretage tekniske tilpasninger af de fem direktiver (92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og 2004/37/EF), der indeholder henvisninger til EU-lovgivningen om kemisk klassificering og mærkning.

Tilpasningen af henvisningerne og terminologien i de fem direktiver, så de svarer til den, der er brugt i CLP-forordningen, gør det ikke nødvendigt at foretage ændringer af anvendelsesområdet eller niveauet af den beskyttelse, som disse direktiver giver, og ordføreren finder det heller ikke anbefalelsesværdigt at indlede en sådan procedure på dette stadium. De ændringer af de fem direktiver, som Kommissionen foreslår, er derfor udelukkende af teknisk art, hvilket også gælder de ændringsforslag, der er indeholdt i dette udkast til betænkning. Det fremgår dog klart, at alle fem direktiver snarest muligt bør tages op til fornyet overvejelse for at skabe en sammenhængende lovgivning og et ordentligt niveau for beskyttelse af sundhed og sikkerhed, når der findes farlige kemiske stoffer og blandinger i arbejdsmiljøet.

PROCEDURE

Titel

Ændring af direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

Referencer

COM(2013)0102 – C7-0047/2013 – 2013/0062(COD)

Dato for høring af EP

26.2.2013

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

12.3.2013

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.3.2013

ITRE

12.3.2013

IMCO

12.3.2013

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

ENVI

21.3.2013

ITRE

18.3.2013

IMCO

24.4.2013

 

Ordfører

       Dato for valg

Sari Essayah

17.4.2013

 

 

 

Behandling i udvalg

19.6.2013

25.9.2013

 

 

Dato for vedtagelse

26.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Jean-Luc Bennahmias, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Emer Costello, Frédéric Daerden, Sari Essayah, Richard Falbr, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Verónica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Csaba Őry, Sylvana Rapti, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Ruža Tomašić, Traian Ungureanu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Françoise Castex, Philippe De Backer, Liisa Jaakonsaari, Anthea McIntyre, Ria Oomen-Ruijten, Evelyn Regner, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Tatjana Ždanoka

Dato for indgivelse

8.10.2013