BETÆNKNING om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015
5.3.2015 - (2014/2222(INI))
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Sergio Gutiérrez Prieto
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 9 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,
– der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),
– der henviser til artikel 349 i TEUF om de særlige foranstaltninger for den yderste periferi,
– der henviser til den reviderede europæiske socialpagt, navnlig artikel 30 om retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse,
– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter[1],
– der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014[2],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2015" (COM(2014)0902) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelse, der er knyttet som bilag hertil,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen "Styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension" (COM(2013)0690),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 med titlen "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed " (COM(2010)0758), og til Parlamentets beslutning herom af 15. november 2011[4],
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Initiativet "Muligheder for Unge"" (COM(2011)0933),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om beskæftigelses- og sociale aspekter ved trojkaens (Den Europæiske Centralbanks, Kommissionens og IMF's) rolle og aktiviteter med hensyn til programlande i euroområdet[5],
– der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union[6],
– der henviser til sin beslutning af 12. februar 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"[7],
– der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse[8],
– der henviser til "Global Wage Report 2014/2015" af 5. december 2014 udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),
– der henviser til OECD's arbejdsdokument, "Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth", af 9. december 2014,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2014 med titlen "Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi”, COM(2014)0446,
– der henviser til sine beslutninger af 14. september 2011[9] og 16. januar 2014[10] om en EU-hjemløsestrategi,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0043/2015),
A. der finder det vigtigt, at Europa satser på modellen for social markedsøkonomi og på at sikre en bæredygtig vækst, der kan give den næste generation jobs i stedet for gæld;
B. der henviser til, at den økonomiske og sociale situation i EU stadig er dyster, og at det økonomiske opsving i henhold til Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2014 fortsat er sårbart; der henviser til, at væksten i euroområdet efter at have været negativ i to år forventes at nå 0,8 % i 2014 og 1,1 % i 2015; der henviser til, at kun få medlemsstater har bedre prognoser, og at Kommissionen systematisk har nedjusteret sine egne prognoser i de seneste år; der henviser til, at selv om det forventede samlede underskud i EU28 er blevet reduceret til 3 % for 2014, er det fortsat højt i visse medlemsstater, hvilket viser behovet for en yderligere finanspolitisk konsolidering, som er kompatibel med vækst samt en bedre og mere bæredygtig jobskabelse, eftersom opsvinget på nuværende tidspunkt hverken er solidt eller understøttet;
C. der påpeger, at metoden med hurtig finanspolitisk konsolidering, som har været anvendt under den økonomiske krise, har hindret medlemsstaterne i at nå Europa 2020-målene, hvilket viser, at finanspolitikkerne bør være differentierede og tilpasset til hver enkelt medlemsstats specifikke situation; der henviser til, at det kraftige fald i oliepriserne kan give økonomien i mange EU-medlemsstater et ekstra boost, navnlig hvis det hurtigt udmøntes i reducerede energiomkostninger for familier og erhvervsliv;
D. der påpeger, at EU er nødt til at forbedre sine økonomiske og sociale politikker med henblik på at nå Europa 2020-målene hurtigst muligt og samtidig afværge risikoen for langvarig stagnation og deflation, hvilket kræver, at man fortsætter bestræbelserne for at fremme investeringer og strukturreformer, som kan øge den økonomiske konkurrenceevne på en socialt ansvarlig måde; der henviser til, at der er behov for en økologisk omstilling for at sikre overgangen til en ressourceeffektiv økonomi og bæredygtig udvikling; der henviser til det foruroligende faktum, at EU's position i verdensøkonomien er i tilbagegang på grund af krisen, tabet af industrigrundlag og manglen på tillid blandt investorer og iværksættere, hvorimod andre lande viser tegn på at være inde i et solidt opsving; der henviser til, at IMF i oktober 2014 vurderede, at sandsynligheden for recession inden for euroområdet var steget og ville nå op på 35-40 % ved udgangen af året;
E. der henviser til, medlemsstaterne har det primære ansvar for beskæftigelsespolitikkerne, herunder for unge, og at sådanne foranstaltninger bedst kan gennemføres på nationalt plan;
F. der finder, at EU er nødt til at tackle den hastige aldring af sin befolkning så hurtigt som muligt;
G. der henviser til, at arbejdsløsheden trods visse forbedringer (der har for første gang siden 2011 været en lille stigning i antallet af fuldtidsjob) fortsat er historisk høj, idet næsten 25 millioner står uden arbejde i EU; der henviser til, at langtidsarbejdsløsheden er foruroligende høj, og at 12 millioner personer har været arbejdsløse i mere end et år (4 % flere end i det foregående år); der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden kun er faldet ubetydeligt (den er kun 1,9 % lavere end i 2013) og nu ligger på 21,2 % i EU som helhed; der påpeger, at 75 % af de langtidsledige i EU er under 35 år; der henviser til, at situationen på arbejdsmarkedet i er særlig kritisk for unge, uanset uddannelsesniveau, bortset fra i visse medlemsstater;
H. der påpeger, at Den Europæiske Socialfond med ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal udnyttes korrekt og fuldt ud til at finansiere bæredygtige projekter for at bekæmpe arbejdsløsheden og navnlig ungdomsarbejdsløsheden;
I. der henviser til, at andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), fortsat er høj, og at unge romaer er overrepræsenteret i denne gruppe;
J. der påpeger, at forskellige faktorer - herunder undladelsen af at skabe et investerings- og vækstfremmende miljø, faldet i markedsindkomsterne og svækkelsen af de sociale overførselsindkomsters virkning med tiden[11] samt visse medlemsstaters forsøg på at genoprette deres økonomiske balance ved at skære ned på den sociale beskyttelse - har medført et betydeligt fald i husholdningernes disponible bruttoindkomst, hvilket har bidraget til en forøgelse af antallet af europæiske familier, der risikerer udstødelse, og til en alarmerende forværring af uligheden, bl.a. mellem kønnene; der henviser til, at én ud af fire europæere er truet af fattigdom; der påpeger, at problemet med underbeskæftigelse og usikre ansættelsesforhold er mere udbredt end nogensinde, og at opnåelse af beskæftigelse for 50 % af alle jobsøgende ikke er nok til at bringe dem ud af fattigdom;
K. der henviser til, at tallene for 2013, som er de seneste disponible, vidner om en historisk høj langtidsledighed på 5,1 % af arbejdsstyrken i EU-28; der påpeger, at langtidsledighed ikke blot har afgørende konsekvenser for enkeltpersoner i hele deres levetid, men kan blive til strukturel arbejdsløshed i EU;
L. der henviser til, at 25,1 % af befolkningen i EU er i fare for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at den gennemsnitlige vækstrate for børnefattigdom er højere end den gennemsnitlige vækstrate for fattigdom generelt, og at der i visse medlemsstater er ét ud af tre børn, der lever under fattigdomsgrænsen;
M. der henviser til, at ældre arbejdstagere er den gruppe, hvor der er størst risiko for langtidsledighed; der henviser til, at kun halvdelen af arbejdstagerne mellem 55 og 65 arbejdede i 2012; der henviser til, at ældre mennesker lider mere under besparelser i de offentlige udgifter til social- og sundhedsvæsenet og i sociale ydelser; der henviser til, at nogle kategorier af ældre, såsom personer over 80 år, ældre kvinder, ældre indvandrere eller ældre medlemmer af etniske minoriteter er særligt udsatte for at blive ramt af fattigdom;
N. der henviser til, at visse medlemsstater for at overvinde krisen har foretaget alvorlige nedskæringer i de offentlige udgifter, samtidig med at behovet for social sikring er steget som reaktion på stigningen i arbejdsløsheden; der henviser til, at de nationale budgetbevillinger for social sikring er blevet yderligere presset, eftersom bidragene er faldet i kølvandet på nedskæringer på store arbejdspladser eller lønnedgang, hvilket i alvorlig grad truer den europæiske sociale model; der henviser til, at de krævede reformer ikke opfylder borgernes behov og forventninger for så vidt angår beskæftigelse og på det sociale område;
O. der henviser til, fattigdomsbekæmpelse ikke kun er et af de vigtigste mål i Europa 2020‑strategien, men også et socialt ansvar for medlemsstaterne, og at anstændig og varig beskæftigelse er den bedste vej ud af fattigdom; der henviser til, at indsatsen derfor skal koncentreres om at lette adgangen til beskæftigelse, navnlig for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet der henviser til, at arbejdsmarkedet stadig er præget af betydelige uligheder for så vidt angår arbejdsvilkår, og til, at kvinder – efter de er fyldt 55 – er mere udsatte end mænd for at leve i fattigdom eller social udstødelse;
P. der henviser til, at de socioøkonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne er vokset yderligere, medens målet om regional konvergens går i modsat retning; der henviser til, at kløften mellem de centrale medlemsstater og randmedlemsstaterne med hensyn til arbejdsløshed er steget fra 3,5 % i 2000 til 10 % i 2013; der henviser til, at denne divergens øger risikoen for opsplitning og truer EU's økonomiske stabilitet og sociale samhørighed; der henviser til, at den 6. samhørighedsrapport fremhæver den rolle, strukturfondene spiller for at overvinde ulighed, navnlig under krisen;
Q. der henviser til, at artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forskriver følgende: "For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øer, grænseområder og bjergområder."
R. der henviser til, at regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper normalt har højere arbejdsløshedstal, mindre økonomisk vækst og mangel på betydelige investeringer, der sigter på at forbedre deres potentiale;
S. der henviser til, at Parlamentet de seneste to år har advaret om den sociale risiko for deflation i en situation med lav vækst, høj arbejdsløshed og et nedadgående pres på lønningerne; der henviser til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) forventer lav inflation på lang sigt og har advaret om konsekvenserne af dette for den interne efterspørgsel, vækst og beskæftigelse; der henviser til, at deflation har været en realitet siden august 2014 i otte medlemsstater (hvoraf seks er i euroområdet); der henviser til, at efterspørgsel og jobskabelse i EU er stærkt begrænset af den fremherskende svaghed i forbindelse med kreditgivningen til SMV’er og behovet for at reducere den alt for store offentlige og private gæld med særlig henvisning til realkreditlån; der henviser til, at faldet i inflationsrater på betydelig vis øger omfanget af disse vanskeligheder, idet realrenterne og den reelle gældsbyrde øges, og kan føre til en ond cirkel af økonomisk depression; der henviser til, at ECB reagerede på alle disse aspekter den 22. januar 2015 ved at gennemføre et udvidet program for køb af aktiver med et kombineret månedligt køb af aktiver, der beløber sig til 60 mia. EUR, som skal gennemføres i hvert fald indtil september 2016;
T. der henviser til, at en ekspansiv pengepolitik kan bruges til at fremme eksport som en måde, hvorpå økonomien i EU kan forbedres på kort sigt;
U. der henviser til, at lave renter kan bruges til at sætte skub i investeringer i EU;
V. der henviser til, at den finanspolitiske konsolidering er øget, efterhånden som nye overordnede mål, der lægger større vægt på strukturelle underskud end cykliske underskud, er blevet indført; der henviser til, at omfanget af finanspolitiske multiplikatorer i den nuværende situation stadig er meget omfattende; der henviser til, at det er nødvendigt at opfylde den mellemfristede målsætning og gældsmålsætningen for at skabe et miljø, som vil fremme økonomisk vækst og jobskabelse; der henviser til, at det er nødvendigt at foretage en systematisk vurdering af disse foranstaltningers sociale, miljø‑ og kønsmæssige indvirkninger;
W. der henviser til, at de forskelligartede finanspolitikker, som forfølges i forskellige medlemsstater, ofte tvinger SMV’er til at lukke eller at flytte ud, hvilket forårsager tab af arbejdspladser og obligatorisk mobilitet på arbejdsmarkedet;
X. der henviser til, at EU’s offentlige og private investeringer er faldet alarmerende og nu er tæt på at være 20 % under niveauet før krisen, hvilket er lavere end niveauet hos EU’s vigtigste økonomiske partnere andre steder i verden; der henviser til, at investering i bedre og bæredygtige job, menneskelig kapital, forskning og innovation (herunder projekter i mindre målestok), en ressourceeffektiv energiunion, det digitale indre marked, fremme af iværksætterkultur og et bedre erhvervsklima for SMV'er skal være en topprioritering for både Kommissionen og medlemsstaterne, eftersom investering inden for disse områder er af afgørende betydning for ikke blot at sikre en genopretning af økonomien, men også for at udvide EU's økonomiske potentiale med henblik på vækst og velstandsskabelse;
Y. der henviser til, at de nationale parlamenters, Europa-Parlamentets, de lokale og regionale myndigheders, civilsamfundsorganisationers og arbejdsmarkedets parters utilstrækkelige engagement i det europæiske semester på europæisk og nationalt plan har begrænset medlemsstaternes medbestemmelse i reformerne og i udviklingen af inkluderende, sociale og bæredygtige løsninger og har reduceret borgernes tillid til EU-projektet;
Z. der henviser til, at fastsættelsen af lønninger henhører under medlemsstaternes kompetence;
Ambitiøse økonomiske politikker for vækst, skabelse af jobs af høj kvalitet og bekæmpelse af deflation
1. glæder sig over Kommissionens integrerede tilgang til vækst, der er baseret på tre grundpiller: en investeringsplan for Europa, strukturreformer og finanspolitisk ansvar; opfordrer til en ambitiøs, ekspansiv økonomisk politik og finanspolitik inden for rammerne af de gældende regler i stabilitets- og vækstpagten (SVP) med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og skabe bedre og bæredygtige job; understreger, at solidaritet er den centrale værdi, som Den Europæiske Union bygger på; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udarbejde konkrete henstillinger, som er nyttige for såvel medlemsstaterne som for EU som helhed, for at sikre, at de ikke kun vedrører finanspolitisk konsolidering, men også strukturreformer i en socialt afbalanceret og økonomisk effektiv og bæredygtig vækst; understreger, at lav inflation allerede øger realrenterne og den offentlige og private realgæld, hvilket sammen med høj, langvarig ungdomsarbejdsløshed svækker væksten og øger fattigdommen;
2. er opmærksom på sammenhængen mellem finanspolitisk ansvarlighed og behovet for at fremme investeringer og strukturreformer i medlemsstaterne inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten; glæder sig i denne henseende over Kommissionens meddelelse med titlen ”Maksimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer”; opfordrer partnerne til at gennemføre de reformer, der benytter den fleksibilitet, der allerede er indbygget i reglerne og aftalerne, i tilfælde af at en medlemsstat står over for uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, for at garantere, at det finanspolitiske ansvar er foreneligt med økonomisk vækst, jobskabelse og velfærdsstaten;
3. understreger behovet for strukturreformer i medlemsstaterne; bemærker, at det – mens det er lykkedes visse medlemsstater, som har gennemført reformer, at genvinde konkurrenceevne på det globale marked – er nødvendigt at sikre, at disse reformer er forenelige med intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt med anstændig jobskabelse; opfordrer til, at opfylde disse mål og til at fokusere på at udvide disse reformer til at omfatte områder som det digitale indre marked, Energiunionen eller finanspolitiske reformer; mener, at reformer på arbejdsmarkedet også skal indføre den fleksibilitet og den sikkerhed, som er nødvendig for at sætte en stopper for opsplitning og sikre anstændige lønninger;
4. bifalder, at den nye politiksammensætning tilføjer investeringer til de tidligere prioriteter for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer; mener ikke desto mindre, at den årlige vækstundersøgelse bør udvise større interesse for den samlede efterspørgsel og dets forbindelse til lønstigninger og social ulighed; understreger, at den højeste prioritet for så vidt angår reducering af makroøkonomiske ubalancer ikke bør være at øge nuværende overskud på betalingsbalancen, men snarere at øge væksten, investeringerne, beskæftigelsen og at mindske fattigdommen;
5. er bekymret over, at investeringer i EU er faldet betydeligt i de seneste år, og at de nu er tæt på 20 % under niveauet før krisen; advarer om, at faldet har været endnu større i perifere medlemsstater, hvor den finanspolitiske konsolidering var mere akut; fremhæver igen det jobpotentiale, der ligger i grøn økonomi, som ifølge Kommissionens skøn vil kunne skabe fem millioner arbejdspladser frem til 2020 alene i sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi, forudsat at der indføres en ambitiøs klima- og energipolitik; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der investeres tilstrækkeligt i disse sektorer, og tage højde for de kvalifikationer, dette vil kræve hos arbejdstagerne i fremtiden;
6. glæder sig over, at ét af de tre bærende elementer i Kommissionens strategi for 2015 er investeringer, og opfordrer til, at planen gennemføres hurtigst muligt; tager til efterretning, at medlemsstaternes bidrag til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) ikke vil blive medregnet, når den finanspolitiske tilpasning fastlægges i henhold til enten den forebyggende eller korrigerende del af pagten;
7. mener, at de tre vigtigste søjler i Kommissionens strategi for 2015 skal gennemføres i fællesskab med henblik på at sætte skub i investeringerne på en ansvarlig måde inden for de områder, der har en reel indvirkning på vækst og jobskabelse, såsom den digitale økonomi, grønne sektorer og sundhedspleje;
8. bemærker, at EFSI vil blive baseret på eksisterende EU-ressourcer og ikke vil tilvejebringe offentlig "frisk" kapital bortset fra et ekstrabeløb på 5 mia. EUR fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB); understreger risikoen ved en utilstrækkelig fond baseret på alt for optimistiske antagelser om sandsynligheden for at tiltrække størstedelen af den finansiering, der er nødvendig, fra private investorer; opfordrer EIB til at overveje at ændre karakter fra ren kommerciel bankvirksomhed i retning af en projektrisikovurderingsmodel baseret på fastlagte kriterier og gennemsigtighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at anvende EU-budgettet og andre nye ressourcer for at sikre, at EFSI ikke undlader at vise resultater;
9. opfordrer Kommissionen og EIB til at vurdere indvirkningerne af den økonomiske krise på banksystemet og de endelige modtagere af EIB-finansiering, navnlig hvad angår SMV'er, den sociale økonomi og offentlige virksomheder;
10. understreger, at EFSI skal rette sin opmærksomhed mod at skabe nye investeringer inden for områder, hvor investeringslysten er neddæmpet, snarere end at erstatte investeringer, der ville være frembragt andre steder ("crowding out"), eller at fokusere på særdeles indbringende investeringer, der ville være sket under alle omstændigheder (dødvægt); opfordrer Kommissionen til også at medtage og fremme sociale investeringer, der ikke kun skaber et finansielt udbytte, men også fremmer positive sociale afsmittende virkninger, som f.eks. investeringer i menneskelig kapital eller investeringer med en stor indvirkning på bedre og mere bæredygtig jobskabelse eller social inklusion og fattigdomsbekæmpelse, såsom de sociale beskyttelsessystemer og sociale tjenester eller investeringer i den sociale økonomi; gentager sin opfordring til at gennemføre den sociale investeringspakke (SIP);
11. opfordrer Kommissionen til at sikre investeringer i økonomisk svagere regioner, der lider under høj arbejdsløshed, og i SMV'er i disse regioner, eftersom de har en meget begrænset adgang til finansiering, med henblik på at sikre, at disse bestræbelser har en betydningsfuld indvirkning der, hvor der er mest behov for dem, og at de valg der foretages sker under behørig hensyntagen til investeringens karakteristika; deler Kommissionens synspunkt om, at der er behov for faglært arbejdskraft i voksende sektorer, såsom den digitale økonomi, grønne sektorer og sundhedspleje;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre specifikke forbedrede mekanismer til at gennemføre investeringsprogrammer i fjernområderne, hvis afsides beliggenhed, geografiske fragmentering, skrøbelige økonomier og naturforhold medfører stærke uligheder i adgang til jobmuligheder, varer og tjenesteydelser;
13. opfordrer Kommissionen til at tage højde for de regioner, der lider af alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, når den fastlægger programmet for den europæiske investeringsplan, navnlig for så vidt angår adgang til bredbånd;
14. opfordrer Kommissionen til dybtgående at revidere og forbedre EU's og EIB's initiativ med projektobligationer, der blev iværksat som et pilotprojekt i 2012 for at sammenfatte den europæiske investeringsplan, med henblik på at give den en større rolle i forbindelse med fremme af beskæftigelse; opfordrer i denne sammenhæng også til at der foretages en detaljeret gennemgang af de sociale obligationer i den strategiske gennemførelsesplan;
Ansvarlig politik, der igen fokuserer på investeringer, skabelse af kvalitetsjob og vækst
15. bemærker, at den europæiske investeringsplan er et nødvendigt supplement til bestræbelserne på at fremme bæredygtig økonomisk vækst og skabe arbejdspladser, og at det er nødvendigt at støtte plan med private og offentlige midler, hvis den skal lykkes; glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse for 2015 fortsat opfordrer lande med finanspolitisk råderum til at gøre en større indsats for at tilskynde til europæisk efterspørgsel og investering;
16. glæder sig over, at tempoet er øget i den finanspolitiske konsolidering, og at der er indført nye overordnede mål, som fokuserer mere på strukturelle underskud frem for cykliske underskud, og som bør have en positiv indvirkning på beskæftigelse og bæredygtig vækst; bemærker imidlertid, at omfanget af finanspolitiske multiplikatorer i den nuværende situation ikke desto mindre stadig er meget omfattende, og at dette vil få en negativ indvirkning på den økonomiske vækst og jobskabelsen samt på de sociale systemers bæredygtighed; opfordrer Kommissionens til at lette anvendelsen af den maksimale fleksibilitet inden de nuværende rammer af stabilitet- og vækstpagten;
17. opfordrer til udarbejdelsen af en europæisk ramme for at sikre, at alle investeringer under den europæiske investeringsplan får en betydelig indvirkning med hensyn til at stimulere bæredygtig økonomisk vækst, skabe job af høj kvalitet samt fremme socialt fremskridt; opfordrer Kommissionen til at overvåge og kontrollere de investeringer, der foretages inden for rammerne af planen, og til endvidere at revidere og måle de reelle økonomiske og sociale indvirkninger af investeringerne; opfordrer Kommissionen til at inddrage specialister i socialpolitik i ekspertudvalget for den nye EFSI, som skal godkende de projekter, der skal finansieres, og til at sikre, at ét af kriterierne i denne udvælgelse er positive sociale indvirkninger;
18. understreger betydningen af fleksibilitet, som kan anvendes inden for den eksisterende SVP, for at sikre råderum til sociale investeringer, først og fremmest sociale investeringer i mennesker ved at give dem de nødvendige færdigheder og støtte vilkår for produktiv og tilfredsstillende deltagelse i økonomien og samfundet igennem hele livet; understreger i denne sammenhæng socialøkonomiens potentiale til at skabe bæredygtige og inklusive kvalitetsjob;
Ny finansiering til SMV’er for at styrke private investeringer og jobskabelse
19. understreger, at SMV'er udgør rygraden i jobskabelsen i EU, men at de fortsat står over for store vanskeligheder med hensyn til at få adgang til finansiering, og at de har en bekymrende høj gæld; glæder sig derfor over Kommissionens nye henstillinger om SMV'ers adgang til finansiering, der involverer en ny tilgang til insolvens og virksomhedskonkurs; opfordrer til medlemsstaternes yderligere bestræbelser på at forbedre gældsomlægningsordninger som et middel til at nå dette mål; opfordrer Kommissionen til, når det er nødvendigt, at fremme gennemførelsen af de principper, der er fastlagt i dens henstilling af 12. marts 2014, på nationalt plan ved hjælp af landespecifikke henstillinger; understreger, at kvindelige iværksættere og SMV'er står over for større vanskeligheder med hensyn til at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at analysere baggrunden for denne situation og til at foreslå foranstaltninger til at løse problemet;
20. understreger betydningen af at skabe en iværksætterkultur i Den Europæiske Union ved at reducere barriererne for selvstændig virksomhed og opstart af virksomhed. påpeger, at dette kan understøttes af en intelligent blanding af økonomisk støtte, såsom delene om mikrofinansiering og socialt iværksætteri i EASI-programmet eller ved hjælp af kvikskrankeløsninger i de offentlige administrationer, der varetager registrering af nye virksomheder;
21. er bekymret over, at finansiel fragmentering i euroområdet i visse tilfælde bringer SMV’ernes vækst og bæredygtighed i fare; opfordrer til, at økonomiens udlånskapacitet genoprettes, hvilket vil give SMV’erne mulighed for at foretage investeringer og skabe job og vil lette adgangen til iværksætteri og SMV'ernes adgang til programmer, såsom Cosme eller Horisont 2020;
22. opfordrer medlemsstaterne til at fjerne unødvendige administrative byrder og bureaukratiske hindringer for selvstændige, mikrovirksomheder og SMV'er og til at lette vilkårene for nystartede virksomheder;
23. glæder sig over Kommissionens og EIB's fælles ordning for finansiering til SMV'er, der anvender strukturfondene til at strømline investeringer i disse virksomheder for at fremme skabelsen af bedre og bæredygtige job; opfordrer ECB til at supplere dette politiktiltag og undersøge, om det er muligt at købe SMV-aktiver og støtte SMV’ers udvikling inden for rammerne af programmer til kvantitativ lempelse, som er baseret på god praksis i andre økonomiske regioner, eller til at tjene som garant for SMV'ers finansieringskilder, der genererer op til 80 % af beskæftigelsesmulighederne i mange medlemsstater;
24. bemærker ECB's ekspanderede opkøbsprogram af aktiver, der endnu engang går til banksystemet; opfordrer derfor ECB til at optimere hele sit potentiale for at forbedre realøkonomien ved at yde lån med henblik på at fremme væksten og bekæmpe arbejdsløsheden i Europa;
25. glæder sig over de af Kommissionen bebudede foranstaltninger til at fremme jobskabelsen i SMV'er ved at give dem alternativer til banklån og til at forbedre lovrammen og den skattemæssige ramme for at forbedre langsigtede investeringer i SMV'er; opfordrer til, at disse foranstaltninger gennemføres så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til også at støtte projekter i mindre målestok; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje finansielle kooperativer til finansiering af SMV'er (kreditforeninger) som alternative finansieringsinstrumenter og muliggøre en bedre adgang for SMV'er til offentlige indkøb og offentlig finansiering på EU-plan og nationalt plan;
26. understreger betydningen af de formidlende organer med tilknytning til SMV'er, såsom handelskamre, som motorer, der kan forstærke virkningen af gennemførelsen af EU-politikker vedrørende SMV'er, og opfordrer Kommissionen til at indlede en partnerskabsdialog med disse om, hvordan EU-politikker vedrørende SMV’er kan gennemføres bedre, således at skabelsen af kvalitetsjob styrkes;
En mere effektiv anvendelse af midlerne;
27. understreger, at vækst- og beskæftigelsespolitikkerne har differentierede territoriale indvirkninger, alt afhængigt af de enkelte EU-regioners særlige situation, og at de regionale forskelle er blevet større siden begyndelsen af krisen; understreger, at landespecifikke henstillinger bør tage hensyn til de territoriale opdelinger i medlemsstaterne for at fremme vækst og beskæftigelse og samtidig bevare den territoriale samhørighed,
28. mener, at foranstaltningerne under samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for dem; opfordrer Kommissionen til at overveje passende løsninger for de medlemsstater, som, til trods for at de har en meget høj arbejdsløshed, er tvunget til at tilbagebetale EU's midler som følge af samfinansieringsproblemer; opfordrer Kommissionen til at overveje forfinansiering for at lette disse medlemsstaters fulde anvendelse af midler i perioden 2014-2020, samtidig med at den altid sikrer, at princippet om budgetmæssig ansvarlighed opretholdes;
29. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte tiltag til bekæmpelse af skattemæssig dumping, skattesvig og skatteunddragelse, og opfordrer til, at Rådet vedtager en ambitiøs afgift på finansielle transaktioner, eftersom begge foranstaltninger vil muliggøre offentlige investeringer i vækst og kvalitetsjob;
30. er af den faste overbevisning, at EU-midler, især midlerne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og den Europæiske Socialfond ikke bør anvendes til at subsidiere nationale tilgange, men derimod bør anvendes til at yde ekstra støtte på en måde, der supplerer og forbedrer de nationale programmer, som medlemsstaterne har besluttet;
31. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at sikre fuld gennemførelse af EU-midlerne for 2007-2013 og til nøje at tilpasse ESF og andre europæiske strukturfonde til EU 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at sikre nøje overvågning af de 20 %, der er øremærket af ESF til fattigdom; opfordrer Kommissionen til i den kommende årlige vækstundersøgelse og i de landespecifikke henstillinger at indføre et kapitel vedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede;
32. opfordrer Kommissionen til at udvikle strukturreformer på energimarkederne for at opnå en modstandsdygtig energiunion, der er mindre afhængig af eksterne kilder og diversificere forsyningskilderne (f.eks. algerisk gas)
Reformer for at udvide vækstpotentiale, menneskelig kapital og produktivitet
33. bemærker, at afgørende investeringsplaner for bæredygtig vækst og skabelse af bedre og bæredygtige job samt foranstaltninger truffet af ECB udelukkende kan realiseres fuldt ud, hvis de kobles sammen med nationale reformer, der forbedrer kvaliteten af arbejdskraftens deltagelse, stimulerer aktiviteten og produktiviteten, udvikler menneskelige kapital i alle aldersgrupper, herunder de mest sårbare grupper, og støtter stærke socialsystemer og sociale beskyttelsessystemer; påpeger, at Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at forbedre samarbejdet i netværket af offentlige arbejdsformidlinger udgør et centralt element i bestræbelserne på at forbedre arbejdsmarkederne; mener, at strukturreformer på arbejdsmarkedet bør indføre interne fleksibilitetsforanstaltninger, der tager sigte på at fastholde beskæftigelsen i tider med økonomiske forstyrrelser, sikre jobkvalitet og tryghed i forbindelse med jobskifte, tilvejebringe arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger baseret på realistiske aktiveringskrav, og sikre en passende beskyttelse for afskedigede arbejdstagere, som skal være knyttet til genindslusningsordninger;
34. beklager, at Kommissionens fokus på strukturreformerne er overdrevent rettet mod at mindske jobbeskyttelsen for eksisterende såvel som nye job; erindrer om, at data viser, at det er præcis den insisterende udøvelse af forkerte politiske reaktioner, der kombinerer fleksibilitet og lavere indkomst, som forsinker opsvinget; understreger, at strukturreformer bør udformes bredere og med et mere holistisk perspektiv, der er tilpasset hver enkelt medlemsstat, og retter sig mod forskellige spørgsmål, såsom: virksomheder, organisations- og arbejdsmarkedsledelse, uddannelse, forskning og innovation og offentlige skattesystemer og sigter på at fremme vækstpotentiale, bæredygtighed og på at mindske sociale uligheder;
35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje innovative måder, hvorpå investeringer i EU kan fremmes; fremhæver den seneste udvikling af virksomheder, der flytter produktion og tjenesteydelser tilbage til EU og de muligheder, dette giver for jobskabelse, navnlig for unge; mener, at økonomierne i EU har en enestående mulighed for at fremskynde denne tendens ved at reetablere arbejdspladserne lokalt;
36. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme skræddersyede politikker, der kan støtte skabelsen af job af høj kvalitet til langtidsarbejdsløse, ældre arbejdsløse, kvinder og andre prioritetsgrupper, som er særligt hårdt ramt af krisen, såsom indvandrere, romabefolkningen og personer, der lider af et handicap, herunder foranstaltninger til fremme af politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, sikre balancen mellem arbejde og privatliv, livslang læring og erhvervsuddannelse, samt bekæmpe det lave uddannelsesniveau, som præger visse af disse grupper, hvor mange er i fare for at blive socialt udelukket; opfordrer til, at kønsbestemte lønforskelle og pensionsforringelser behandles systematisk i de landespecifikke henstillinger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at kræve, at hver enkelt medlemsstat udarbejder en national plan for jobskabelse i overensstemmelse med den aftale, som blev indgået på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2012;
37. opfordrer Kommissionen til at iværksætte et nyt initiativ med henblik på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for romaer i medlemsstaterne, herunder foranstaltninger til fremme af færdigheder og kvalifikationer, bekæmpelse af forskelsbehandling samt fremme af jobskabelse, bl.a. gennem støtte til selvstændig virksomhed og iværksætteri og gennem anvendelse af innovative finansielle instrumenter;
38. opfordrer medlemsstaterne til at gøre det til en prioritet at overvinde kønsforskellen på beskæftigelsesområdet, navnlig ved at tage fat på løngabet mellem mænd og kvinder og gennemføre foranstaltninger til fremme af en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, bl.a. ved at skaffe flere børnepasningsmuligheder;
39. beklager, at det europæiske semester ikke i tilstrækkelig grad er blevet afstemt med Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de økonomiske foranstaltninger, der gennemføres i løbet af det europæiske semester, er i overensstemmelse med de sociale og beskæftigelsesmæssige mål i Europa 2020-strategien og de sociale principper i traktaterne; opfordrer til mere målrettede bestræbelser på at styre og samordne EU's politikker for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og skabe bedre og bæredygtige arbejdspladser; opfordrer Europa-Kommissionen til uden forsinkelse at fremlægge resultaterne af midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien i betragtning af det presserende behov for at sikre fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse og andre sociale mål samt behovet for at forbedre inddragelsen af interessenter på en meningsfuld måde;
Uddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik for at udvide den menneskelige kapital
40. mener, at den voksende internationale konkurrence, drevet af stadigt mere kvalificerede arbejdsstyrker, har efterladt EU med en alvorlig mangel på bestemte kvalifikationer og et mismatch mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer, der virker som en bremse på den økonomiske vækst; mener, at medlemsstaterne, hvis de skal have en realistisk chance for at nå beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien, skal koncentrere sig om at etablere det rette miljø for jobskabelse;
41. gentager sin opfordring til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre en kønsrelateret søjle i Europa 2020-strategien;
42. påpeger, at strategien for at genvinde konkurrenceevnen ikke udelukkende bør fokusere på arbejdskraftomkostninger, men også på at øge investeringer i menneskelig kapital og strukturreformer;
43. opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres investeringer i menneskelig kapital op på samme niveau som før krisen, især med henblik på at lette de unges overgang fra uddannelse til arbejde og på at investere i faglig uddannelse og livslang læring;
44. glæder sig over, at Kommission i den årlige vækstundersøgelse for 2015 opfordrer medlemsstaterne til at beskytte eller fremme langsigtede investeringer i uddannelse, forskning og innovation; mener imidlertid, at medlemsstater med allerede begrænsede budgetter ikke har tilstrækkelige midler til at nå dette mål; opfordrer følgelig Kommissionen til at holde produktive investeringer i uddannelse, forskning og udvikling uden for de underskudsmål, der fastlægges i henhold til EU-regler;
45. understreger vigtigheden af aktive arbejdsmarkedspolitikker for visse medlemsstater i den nuværende situation; opfordrer disse medlemsstater til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker;
Kvalitetsjobs og anstændige lønninger som motor for produktivitet og vækst
46. opfordrer medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til den høje arbejdsløshed blandt dårligt stillede grupper og prioritere deres tilknytning til og integration på arbejdsmarkedet og mainstreaming af tilknytnings- og integrationspolitikker, idet beskæftigelse er nøglen til vellykket integration;
47. minder om, at anstændige lønninger er vigtige, ikke kun for den sociale samhørighed, men også for at opretholde et robust opsving og en produktiv økonomi; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke virkninger det vil få, hvis medlemsstaterne indfører en mindsteløn som led i mindskelsen af lønuligheder; opfordrer Kommissionen til at organisere en konference om europæiske rammer for mindsteløn;
48. finder det betænkeligt, at arbejdsmarkedsreformerne i mange medlemsstater ikke har bidraget til at reducere antallet af usikre ansættelsesforhold; bemærker, at 50 % af alle nye jobs i 2014 var tidsbegrænsede; bemærker, at problemet med fattigdom hos beskæftigede ifølge Kommissionen varer ved, og at det at få et job for 50 % af alle jobsøgende ikke er nok til at bringe dem ud af fattigdommen, ligesom det ikke øger produktiviteten; opfordrer medlemsstaterne til at gøre jobkvalitet til en prioritet og adressere segmenteringen på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkedsreformerne - ud over at fremme en bedre og mere bæredygtig jobskabelse - sigter på at mindske segmenteringen, fremme inddragelsen af sårbare grupper på arbejdsmarkedet, fremme ligestillingen mellem kønnene, mindske fattigdommen hos beskæftigede og sikre en tilstrækkelig social beskyttelse af alle beskæftigede, herunder selvstændige;
49. mener, at medlemsstaterne kun kan skabe arbejdspladser, hvis markedet giver mulighed herfor, hvis de råder over en kvalificeret arbejdsstyrke, hvis arbejdsmarkederne er tilstrækkeligt fleksible, hvis arbejdskraftomkostninger, inklusive lønninger, er i overensstemmelse med produktiviteten, hvis de sociale sikringssystemer gør det mere attraktivt at arbejde, og hvis reguleringen er rimelig og evidensbaseret;
50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at tackle social dumping og løndumping i EU, som i betydelig grad skader arbejdstagerne og medlemsstaternes velfærdssystemer; opfordrer endvidere til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i disse bestræbelser på alle niveauer;
51. glæder sig over initiativet vedrørende en europæisk platform vedrørende sort arbejde; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre, at personer i usikre ansættelsesforhold eller selvstændige har en række centrale rettigheder og tilstrækkelig social beskyttelse, navnlig hvad angår forening af familie- og arbejdsliv; opfordrer Kommissionen til at gøre en ihærdig indsats for at imødegå de yderligere problemer, der skyldes ufrivilligt deltidsarbejde og midlertidigt arbejde og proformaselvstændighed;
52 er betænkelig ved Kommissionens tilgang til sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer; beklager, at kvaliteten eller bæredygtigheden af de jobs, der skabes, stort set ikke behandles, navnlig for så vidt angår beskæftigelse af kvinder, som er overrepræsenterede blandt de deltidsansatte på grund af vanskelighederne ved at forene arbejds- og privatliv;
53. betragter opfyldelsen af genindustrialiseringsmålene som særdeles vigtig for EU's konkurrenceevne og mener, at relanceringen af en egentlig europæisk industripolitik kan fremme væksten og skabe nye jobs af høj kvalitet;
54. beklager, at der i forbindelse med omtale af arbejdsløshedstal ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til andre faktorer som f.eks. det stigende antal personer uden for arbejdsstyrken, mobilitet og migration;
Ungdomsarbejdsløshed og arbejdskraftens mobilitet
55. glæder sig over faldet i ungdomsarbejdsløsheden, men påpeger, at den stadig er alarmerende høj og ikke nødvendigvis afspejler en nettoforøgelse af beskæftigelsen; understreger, at jobusikkerheden og underbeskæftigelsen også er steget, og at 43 % af de unge arbejder under usikre ansættelsesforhold, på ufrivillige deltidskontrakter eller som proformaselvstændige;
56. opfordrer Kommissionen til at foreslå en europæisk ramme, der fastlægger mindstekrav til gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger og til konkrete foranstaltninger for at øge kendskabet hertil; opfordrer medlemsstaterne til at anvende det disponible budget effektivt og til at gennemføre ungdomsgarantierne uden forsinkelse og sikre, at disse også omfatter unge fra en dårlig social baggrund; opfordrer til, at der afsættes et passende budget i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med ILO's henstillinger; bemærker, at ILO skønner, at der er behov for 21 mia. EUR for at løse ungdomsarbejdsløshedsproblemet;
57. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre end Rådets henstillinger fra marts 2014 vedrørende en kvalitetsramme for praktikophold og til at foreslå en ny kvalitetsramme med henblik på at undgå diskrimination og udnyttelse af unge arbejdstagere;
58. opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres arbejdsmarkeder mere inklusive for personer med familieforpligtelser, bl.a. i forbindelse med børneopdragelse og pleje af omsorgskrævende familiemedlemmer; opfordrer derfor til, at der som led i de arbejdsmarkedsreformer, der foreslås under det europæiske semester, fremsættes forslag om foranstaltninger, der fremmer en bedre balance mellem arbejds- og familieliv;
59. gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at investere i muligheder for livslang læring, erhvervsuddannelse og træning under arbejdet; opfordrer til, at de nationale programmer for livslang læring evalueres som led i det europæiske semesters strategier for arbejdsmarkedsreformer;
60. understreger, at der ifølge Kommissionen til trods for den høje arbejdsløshed er 2 millioner ledige jobs i EU, og at kun 3,3 % af den erhvervsaktive befolkning arbejder i en anden medlemsstat, hvilket vidner om, at mobilitetsniveauet fortsat er lavt i sammenligning med USA og Japan; minder om, at forskellene i arbejdskraftens mobilitet - som i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen, kan nå helt op på 10 procentpoint - kan påvirkes positivt ved at anvende Eures-platformen; giver udtryk for sin fortsatte støtte til princippet om fri bevægelighed;
61. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de offentlige arbejdsformidlinger fungerer hensigtsmæssigt med henblik på at lette og fremme jobsøgning i udlandet;
62. mener, at der i betragtning af antallet af arbejdstagere, navnlig unge, som for tiden forlader deres hjemland for at søge beskæftigelsesmuligheder i en anden medlemsstat, er et presserende behov for at udarbejde passende foranstaltninger, der kan sikre, at alle arbejdstagere er omfattet af social beskyttelse og arbejdstagerrettighedsbeskyttelse; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre arbejdskraftens mobilitet i EU, bl.a. ved hjælp af instrumenter som Eures, og samtidig sikre, at princippet om lige behandling holdes i hævd, og lønninger og sociale standarder opretholdes; opfordrer de enkelte medlemsstater til at indføre sociale og beskæftigelsesmæssige politikker, der sikrer lige rettigheder og ligeløn på samme arbejdsplads i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for arbejdskraftens frie bevægelighed, navnlig i et kønsperspektiv;
63. minder om EU's mål på kønsområdet, især målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for både kvinder og mænd inden 2020 og en reduktion af antallet af personer, der lever i fattigdom eller er i risiko herfor, med mindst 20 millioner;
64. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag om forældreorlov, der kan bidrage til at sikre lige arbejdsvilkår for kvinder og mænd, ikke mindst i lyset af den hastigt voksende gennemsnitsalder i EU's befolkning, der sætter medlemsstaternes fremtidige evne til at opretholde nødvendige sociale tjenesteydelser på spil; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre flere politikker, der kan bidrage til befolkningstilvæksten i EU ved at stimulere enten fødselsraterne eller indvandringen;
65. beklager, at de af EU pålagte spareforanstaltninger, der sigter mod at genoprette investorernes tillid, kun har ført til en forværring af beskæftigelsesforholdene og de sociale vilkår i Europa med højere arbejdsløshed, mere fattigdom og mere ulighed;
66. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsessektoren på alle niveauer;
ET AFGØRENDE KRAV OM FREMME AF DEN SOCIALE DIMENSION OG KONVERGENSEN I EU
67. gentager sin advarsel vedrørende de socioøkonomiske udfordringer, som Unionen, navnlig i visse medlemsstater, står over for, og de risici for dens bæredygtighed og stabile vækstpotentiale, som en tilbagegang i den regionale konvergens udgør; minder om, at over 122 millioner EU-borgere er i fare for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse, bl.a. fattigdom hos personer i beskæftigelse og børnefattigdom; påpeger, at 19 % af alle børn i EU for tiden vurderes at befinde sig i risiko for fattigdom, og at disse niveauer er uacceptable og skal reduceres øjeblikkeligt; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle den sociale dimension i EU; anerkender Kommissionens arbejde på den sociale søjle i Den Økonomiske og Monetære Union som led i processen med at integrere den sociale dimension i de eksisterende økonomiske styringsmekanismer, og opfordrer til, at man arbejder videre ad dette spor med henblik på at gøre fremskridt med opfyldelsen af Europa 2020-strategien;
68. beklager, at der ikke findes nogen indikatorer for, eller klare definitioner af, absolut fattigdom, som er et spørgsmål, der optager mange medlemsstater;
69. minder Kommissionen om, at der i henhold til artikel 9 i TEUF ved fastlæggelsen af alle europæiske politikker skal tages hensyn til de sociale og beskæftigelsesmæssige politikker til fremme af det europæiske sociale regelværk; anmoder Kommissionen om at opfylde sin forpligtelse til at knytte det europæiske semester sammen med Europa 2020-strategiens mål;
70. påpeger, at social beskyttelse og socialpolitik, navnlig arbejdsløshedsunderstøttelse, minimumsindkomststøtte og progressiv beskatning i første omgang bidrog til at reducere dybden af recessionen og stabilisere arbejdsmarkeder og forbrug; understreger imidlertid, at sociale stabilisatorer i vid udstrækning er blevet brugt som justeringsfaktorer af de ØMU-medlemmer, som har været udsat for negative økonomiske chok; understreger, at social beskyttelse og socialpolitik hører under medlemsstaternes kompetence;
Europæiske sociale stabilisatorer
71. bemærker, at Kommissionen i sin årsrapport fra 2013 om beskæftigelsen og den sociale situation i EU understregede vigtigheden af udgifterne til social beskyttelse som en sikkerhedsforanstaltning imod sociale risici; minder om betydningen af automatiske stabilisatorer i forbindelse med behandling af asymmetriske chok med hensyn til at undgå en overdreven udmarvning af nationale velfærdsstater og dermed styrke bæredygtigheden af ØMU'en som helhed; opfordrer Kommissionen til i sine landespecifikke henstillinger at inkludere betydningen af at bevare stærke automatiske stabilisatorer i medlemsstaterne i betragtning af deres store betydning for bevarelsen af den sociale samhørighed samt for at fremme den interne efterspørgsel og den økonomiske vækst; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde en grønbog om automatiske stabilisatorer i euroområdet;
72. bemærker Kommissionens målsætning om at "gøre EU-lovgivningen mindre tung, enklere og mindre omkostningskrævende til fordel for borgere og virksomheder"; understreger, at denne afskaffelse af lovgivningsmæssige barrierer hverken må undergrave det europæiske sociale regelværk på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt oplysning og høring af arbejdstagere, ILO's grundlæggende konventioner eller den europæiske socialpagt, og bør respektere arbejdsmarkedsparternes uafhængighed som anerkendt i traktaten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en troværdig indsats for at sikre beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide eller for nylig har født;
Sociale indikatorer
73. konstaterer med tilfredshed, at den fælles beskæftigelsesrapport, der er vedlagt den årlige vækstundersøgelse, indeholder en resultattavle for beskæftigelsesmæssige og sociale politikker; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om disse indikatorer giver et tilstrækkeligt grundlag for en tilbundsgående analyse af den socioøkonomiske situation i medlemsstaterne; fremhæver vigtigheden af at forstå dynamikken i og konsekvenserne af udviklingen i husstandsindkomsterne og de stadig større indkomstuligheder; beklager, at mange af de oplysninger, der fremlægges i dette års udgave af resultattavlen, er forældede; anmoder Kommissionen om i højere grad at anvende resultattavlen, når den udarbejder politikforslag; anmoder om en detaljeret oversigt over medlemsstaternes valg på forskellige politikområder og de respektive resultater heraf; opfordrer Kommissionen til at vurdere og forbedre dens anvendelsesområde og effektivitet for at sikre, at de tages fuldt ud i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger;
74. understreger, at de beskæftigelsesmæssige og sociale hensyn skal ligestilles med de makroøkonomiske hensyn i det europæiske semester;
75. opfordrer til, at de vigtige makroøkonomiske og makrosociale ubalancer inden for økonomierne i EU og euroområdet identificeres, og at de landespecifikke henstillinger i det europæiske semester formuleres på dette grundlag, herunder foranstaltninger til koordinering af lønfastsættelse og tilnærmelse af sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder;
Fattigdom og social udstødelse
76. beklager, at den årlige vækstundersøgelse og den fælles beskæftigelsesrapport ikke indeholder foranstaltninger eller en politisk ramme, der kan leve op til Europa 2020-strategiens målsætning for fattigdomsbekæmpelse; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at denne målsætning afspejles bedre i det europæiske semester;
77. understreger, at det er nødvendigt at håndhæve det sociale regelværk, den horisontale sociale klausul og protokollen om tjenesteydelser af almen interesse;
78. glæder sig over opfordringen fra Kommissionens formand til medlemsstaterne om at indføre en minimumsindkomst med henblik på at nedbringe fattigdommen i EU; opfordrer Kommissionen til at foreslå et initiativ til fremme af indførelsen af minimumsindkomster i medlemsstaterne; understreger, at det er op til hver medlemsstat at fastlægge niveauet for en minimumsindkomst, og at dette niveau skal afspejle den konkrete socioøkonomiske situation i det pågældende land;
79. beklager, at balancen mellem arbejds- og familieliv i Kommissionens strategi for tackling af kønsuligheder først og fremmest betragtes som en kvindesag; bemærker, at foranstaltninger til fremme af en sådan balance for både mænd og kvinder er afgørende for jobskabelsen og har en direkte indflydelse på kvaliteten af de skabte jobs; bemærker, at manglende adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af rimelig kvalitet stadig står i vejen for opnåelsen af sådan en balance; opfordrer derfor Kommissionen til at være opmærksom på denne indikator, når den analyserer resultattavlen med de vigtigste beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer;
80. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne straks at tage fat på problemet med den alarmerende stigning i børnefattigdom i hele EU ved at indføre langsigtede og helhedsorienterede foranstaltninger baseret på bedste praksis i visse medlemsstater, navnlig foranstaltninger til at øge statsstøtten til skolemadsordninger, og til at implementere Kommissionens trestrengede henstilling "Investering i børn", der er inkluderet i den sociale investeringspakke;
81. påpeger, at de nye former for fattigdom, der er blevet forværret med krisen – som f.eks. fattigdom hos personer i beskæftigelse, der forværrer problemer såsom betaling af boliggæld, eller høje priser på forsyningsydelser, der skaber energifattigdom – har medført et øget antal udsættelser, tvangsauktioner og hjemløse personer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre integrerede politikker til fremme af socialt og økonomisk overkommeligt boligbyggeri, effektive forebyggelsespolitikker med henblik på at nedbringe antallet af udsættelser og politikker til løsning af problemet med energifattigdom på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne, og til at sætte en stopper for den kriminalisering af hjemløse, der er kommet for dagens lys i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til straks at iværksætte en EU-handlingsplan for hjemløse, som Parlamentet gentagne gange har anmodet om, og som andre EU-organer ligeledes har appelleret om, med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at tackle de presserende og hurtigt voksende problemer med hjemløshed;
82. anmoder Kommissionen om at udvikle en strategi, der vil støtte medlemsstaterne i at tackle hjemløshed gennem integrerede politikker og passende sociale investeringer;
83. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af hjemløshed; mener, at dette ekstreme udtryk for fattigdom og social udstødelse krænker de grundlæggende rettigheder og er steget i et stort flertal af medlemsstater; anmoder Europa-Kommissionen om at foreslå konkrete mekanismer til overvågning af og støtte for medlemsstaternes indsats for at bekæmpe hjemløshed, som der blev anmodet om i Europa-Parlamentets beslutninger af 14. september 2011 og 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed;
84. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er muligt at forøge Den Europæiske Fond for Bistand til De Socialt Dårligst Stillede i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme;
Bæredygtige pensioner og sundhed
85. opfordrer til sikring af økonomisk overkommelige offentlige ydelser af rimelig kvalitet på plejeområdet for børn og omsorgskrævende personer, hvilket vil give især kvinder mulighed for at vende tilbage til beskæftigelse og fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv;
86. minder Kommissionen om, at pensionsreformer med henblik på at sikre både pensionernes tilstrækkelighed, sikkerhed og bæredygtighed skal ledsages af politikker, der udvikler beskæftigelsesmuligheder for ældre og unge arbejdstagere med henblik på at bidrage til et bæredygtigt pensionssystem, begrænser incitamenter til førtidspensionering og andre muligheder for tidlig tilbagetrækning, yder kompensation for perioder med børnepasning eller pleje af omsorgskrævende personer, udvikler beskæftigelsesmuligheder for ældre arbejdstagere, sikrer adgang til livslang læring både for beskæftigede og arbejdsløse i alle aldre, sikrer sund aldring på arbejdspladsen, idet der tages hensyn til fysiske og psykosociale sundheds- og sikkerhedsrisici, indfører skattepolitiske incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet og støtter aktiv og sund aldring; understreger, at pensionsreformer kræver national politisk og social samhørighed, og at de bør forhandles med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for de yngre og ældre generationer, som er direkte berørte befolkningsgrupper, for at blive vellykkede; opfordrer medlemsstaterne til at tage fuldt ud hensyn til Parlamentets holdning til grøn- og hvidbøgerne om pension;
87. bemærker Kommissionens henstilling om at reformere sundhedssystemerne, således at de opfylder deres målsætning om at give universel adgang til pleje af høj kvalitet, herunder økonomisk overkommelig adgang til lægemidler, navnlig lægemidler, der kan redde liv, og sikre respekten for sundhedspersonalets rettigheder; bemærker, at visse medlemsstater som en konsekvens af krisen ikke har været i stand til at sikre fuld dækning under de offentlige sygesikringsordninger; opfordrer Kommissionen til at udstede konkrete henstillinger med henblik på at afhjælpe dette forhold; opfordrer til yderligere reformbestræbelser med henblik på at sikre, at sundhedsinfrastrukturernes kvalitet og prismæssige overkommelighed ikke bringes i fare
88. noterer sig Kommissionens erkendelse af, at sundheds- og plejesektorerne har et betydeligt vækstpotentiale og repræsenterer afgørende investeringsområder med henblik på opnåelse af bæredygtige økonomier; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med at udvikle initiativer inden for rammerne af Europa 2020-strategien, til investering i sundheds- og plejesektorerne for så vidt angår kvalitetsjob;
89. opfordrer til, at man fremmer og udvikler effektive forebyggelsesforanstaltninger såsom "sund aldring hele livet" med henblik på at øge livskvaliteten og samtidig reducere de nationale sundhedssystemers omkostninger til lægebehandling og lægemidler i de sidste år af livet;
Mere retfærdig beskatning af arbejdskraft
90. understreger, at skattekilen har større indvirkning på lavtlønnede og de parter, der ikke tjener husstandens hovedindkomst, og at dette fortsat er et problem; opfordrer Kommissionen til at notere sig IMF's skatterapport fra oktober 2013, hvori det påpeges, at der er spillerum for bedre og mere progressive former for beskatning;
91. bemærker betydningen af at sænke skatten på arbejde, navnlig for lavtlønnede og lavtuddannede arbejdstagere, langtidsledige og andre udsatte grupper, og samtidig sikre langsigtet bæredygtighed i de offentlige pensionsordninger; opfordrer medlemsstaterne til at flytte skatten fra arbejde over på forbrugs-, kapital- samt miljøafgifter, samtidig med at de tager hensyn til potentielle omfordelingsvirkninger;
STYRKELSE AF DET EUROPÆISKE SEMESTERS DEMOKRATISKE LEGITIMITET
92. udtrykker sin dybe bekymring over den begrænsede rolle, som det selv, de nationale parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer har i udformningen, overvågningen og gennemførelsen af økonomiske og sociale prioriteringer i det europæiske semester; gentager sin opfordring til en øget og struktureret inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at forbedre det europæiske semesters legitimitet gennem udvikling af konkrete retningslinjer;
93. opfordrer til inddragelse af subnationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, bl.a. gennem ordninger for flerniveaustyring;
94. opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse og mere generelt at formalisere deres rolle i det europæiske semester;
95. opfordrer i den forbindelse til indgåelse af en interinstitutionel aftale for at inddrage Parlamentet i udformningen og vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse og retningslinjerne for den økonomiske politik og beskæftigelsen;
96. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0129.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0060.
- [4] EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.
- [5] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0240.
- [6] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0246.
- [7] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.
- [8] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010.
- [9] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0383.
- [10] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043.
- [11] "Udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen, ledsagedokument til Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2015", (COM(2014)0906), s. 44. Se også OECD Employment Outlook 2014, http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/employment/oecd-employment-outlook-2014_empl_outlook-2014-en#page1.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
26.2.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
38 10 4 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Heinz K. Becker, Tania González Peñas, Sergio Gutiérrez Prieto, Miapetra Kumpula-Natri, Paloma López Bermejo, Csaba Sógor, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Andrey Kovatchev |
||||