BETÆNKNING om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020

17.11.2015 - (2015/2108(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Peter Eriksson

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020

(2015/2108(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 %" (COM(2015)0082),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15.-16. marts 2002,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20.-21. marts 2014,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014,

–  der henviser til den tiårige netudviklingsplan 2014 fra ENTSO-E (det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører),

–  der henviser til Madriderklæringen af 4. marts 2015 fra topmødet mellem Spanien, Frankrig, Portugal, Europa-Kommissionen og EIB om sammenkoblinger af energinettene,

–  der henviser til Connecting Europe-faciliteten (CEF) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0330/2015),

Fordele ved sammenkobling

1.  hilser Kommissionens meddelelse og strategi velkommen som et positivt skridt i retning af at nå elsammenkoblingsmålet på 10 % og forbedre måden, det indre marked for energi i EU fungerer på;

2.  påpeger, at vedvarende energi, øget energieffektivitet og et bæredygtigt energimiks, der fører til energibesparelser, og et indre marked, der gør det muligt, at energien kan flyde frit, er vigtige elementer i opnåelsen af et stabilt, sikkert, uafhængigt, inklusivt, gennemsigtigt og konkurrencedygtigt energisystem i EU, der kan skabe arbejdspladser af høj kvalitet og velstand i en fremtidsorienteret, bæredygtig økonomi; understreger, at en højere grad af elsammenkobling, intelligente net og en ny udformning af markedet er en forudsætning for udvikling af et sådant system; mener, at skabelsen af et sådant system og afskaffelse af energienklaver skal være en vigtig politisk prioritet for energiunionen;

3.  påpeger, at elsammenkobling er en af de centrale forudsætninger for gennemførelsen af et integreret indre marked for elektricitet i EU, som, hvis det er velgennemtænkt, vil bidrage til opnåelsen af vores klimamål, herunder EU's mål om at blive førende inden for vedvarende energi, og forbedre EU’s geopolitiske position gennem øget energisikkerhed og -uafhængighed samt mindske energiisolationen og risikoen for forstyrrelser i energisystemet; understreger, at elsammenkoblinger endvidere skal adresseres, planlægges og opbygges gennem et stærkt og velkoordineret regionalt samarbejde, som respekterer de nationale myndigheders kompetence til at fastsætte energimiks samtidig med, at EU's langsigtede klima- og energimål respekteres;

4.  understreger, at fordelene ved en væsentligt øget sammenkobling af de europæiske net rækker langt ud over den økonomiske og den geopolitiske dimension; mener, at det er et strategisk princip, som bør føre til et mere modstandsdygtigt og robust net, der er bedre rustet til at håndtere alle former for ændringer og forstyrrelser, og at det gør det muligt at blande den stadig større andel af el, der kommer fra vedvarende energikilder, ind i det europæiske net på en effektiv måde;

5.  minder om, at eftersom IKT spiller en stadig større rolle i elnettene, er sikkerheden i elsystemerne mere sårbar over for cybertrusler; anmoder Kommissionen om at evaluere sikkerhedsrisiciene i elsystemerne og om nødvendigt fremlægge en handlingsplan for bekæmpelse heraf;

6.  understreger, at et fuldt integreret indre elmarked vil lette handelen med elektricitet og balanceringen af udbud og efterspørgsel samt øge sikkerheden og mindske udsvingene i elpriserne til gavn for borgerne samt europæisk industris og erhvervslivs konkurrenceevne i en global økonomi, da det skønnes, at de europæiske forbrugere årligt vil kunne spare 12-40 mia. EUR senest i 2030;

7.  bemærker, at investeringerne i de nødvendige sammenkoblingsprojekter af paneuropæisk betydning ifølge ENTSO-E vil kunne udgøre op mod 150 mia. EUR frem til 2030, og bemærker med interesse, at der gennem en sådan investering i sammenkobling vil kunne opnås en reduktion af elpriserne med mindst 2 EUR/MWh, og at disse investeringer vil gøre det muligt for Europa at dække en stor del af sin elforsyning med vedvarende energikilder; minder om, at det indre marked for elektricitet skal være til gavn for alle EU-forbrugere; anmoder om, at de relevante institutioner overvåger, at husholdninger, SMV’er og andre detailforbrugerne får en reel fordel, som ikke bør forblive begrænset til engrospriserne alene;

8.  understreger, at der ved udfasningen af de regulerede energipriser for forbrugerne bør tages hensyn til den faktiske konkurrence på markedet; bemærker desuden, at strategien om en energiunion bør sikre, at forbrugerne har adgang til overkommelige, sikre og bæredygtige energipriser;

Elsammenkoblingsmålet på 10 %

9.  anser målet på 10 % – som skal nås inden 2020 – for at være et værdifuldt mål og et vigtigt skridt i den rigtige retning; beklager, at tolv medlemsstater, der for de flestes vedkommende befinder sig i udkanten af EU, stadig ikke opfylder elsammenkoblingsmålet på 10 % og dermed stort set er isoleret fra det indre marked for elektricitet; påpeger derfor, at der bør gøres mere for at hjælpe de medlemsstater, hvis lave elsammenkoblingsniveau er til hinder for fuldførelsen af det indre marked for elektricitet, til at opfylde dette mål; mener dog, at målet på 10 % alene ikke altid afspejler markedssituationen, og at det ikke er blevet fastlagt på grundlag af videnskabelig evidens; minder om, at målet på 10 % oprindeligt blev fastlagt i 2002 på grundlag af den installerede elproduktionskapacitet, der eksisterede på daværende tidspunkt; påpeger, at selv om målet på 10 % er vigtigt, beskriver det hverken kvantiteten af den elektricitet, der løber mellem landene, eller kvaliteten, f.eks. for så vidt angår tilgængeligheden af den eksisterende sammenkoblingsinfrastruktur eller af den eksisterende nationale infrastruktur mellem sammenkoblingerne; mener derfor, at et enkelt sammenkoblingsmål baseret på den installerede elektricitetsproduktionskapacitet ikke i sig selv er relevant for alle medlemsstater; er derfor overbevist om, at man på mellemlang sigt, og i hvert fald inden for horisonten 2030, er nødt til at nå til enighed om ambitiøse og evidensbaserede sammenkoblingsmål, der er aftalt af regionerne; mener, at disse mål bør fastsættes på grundlag af en række forskellige parametre; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte de tekniske drøftelser af sådanne parametre; understreger, at åben adgang og sammenkoblingernes tilgængelighed ud over det kvantitative mål også spiller en afgørende rolle, hvis de tilbageværende hindringer for et velfungerende europæisk marked for elektricitet skal fjernes; opfordrer indtrængende Kommissionen, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og de nationale reguleringsmyndigheder til at sikre gennemsigtighed og nøje overvågning af sammenkoblingernes tilgængelighed for at forebygge flaskehalse, der er til hinder for et velfungerende marked for elektricitet, og for at sikre driften af elsystemet;

10.  bemærker, at den begrænsede transmissionskapacitet i f.eks. området ved Nordpolen, giver anledning til regionale prisforskelle, til trods for at sammenkoblingsmålet mellem landene er overskredet betydeligt;

En holistisk strategi

11.  påpeger, at de hyppige overbelastninger af transmissionsnet kan hænge sammen med grænseoverskridende linjer, men også kan skyldes svagheder i forældede interne net og begrænset tilgængelighed på nationale net; understreger, at forstærkninger af nationale net er af afgørende betydning, hvis sammenkoblingernes kapacitet skal udnyttes til fulde; insisterer på, at der anlægges en holistisk strategi ved vurderingen af behovet for en styrkelse/udvidelse af såvel grænseoverskridende som indenlandske forbindelser med det formål at gøre bedst mulig brug af de eksisterende sammenkoblinger og kapaciteten i den eksisterende nationale infrastruktur;

12.  fremhæver Kommissionens rolle inden for rammerne af den tredje energipakke som vogter af et ubundtet og tilgængeligt marked for elektricitet og formidler af et decentraliseret energisystem, hvor medlemsstaterne skal give mindre leverandører, især prosumenter, der gør brug af vedvarende energikilder, adgang til nettet i overensstemmelse med retfærdige markedsregler og bedste praksis for eget forbrug;

13.  bemærker, at vores energilandskab er ved at blive mere decentraliseret på grund af energiprosumenternes voksende betydning; gør derfor opmærksom på vigtigheden af et velgennemtænkt intelligent transmissions- og distributionsnet; fremhæver den stadig større og afgørende rolle, som distributionssystemoperatørerne spiller som markedsformidlere, eftersom størstedelen af anlæggene til vedvarende energi er forbundet med distributionsnettene; understreger hvad det angår, at det ved forsøg på at løse flaskehalsproblemer i nettet er nødvendigt at foretage en grundig vurdering af, hvilken kombination af foranstaltninger, herunder etablering af nye transmissionslinjer, udvikling af lokale intelligente net og integrering af effektivitet og fleksibilitet i systemet, der er den mest optimale i den givne situation;

14.  understreger, at fordelene ved at øge sammenkoblingsniveauet ikke kan opnås uden en høj grad af kobling af markeder og transmissionssystemoperatører; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at forhindre, at koblingen etableres mellem grupper af medlemsstater, og for at fremme kobling på EU-plan, som omfatter alle medlemsstater og nabolande, især de lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik (ENP);

15.  minder om, at projekter af fælles interesse vurderes af regionale grupper, som er nedsat af Kommissionen og består af repræsentanter fra medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder, eltransmissionssystemoperatørerne og projektiværksættere, ENTSO-E, ACER, Kommissionen og andre centrale interessenter;

16.  understreger, at listen over projekter af fælles interesse skal udarbejdes på en mere gennemsigtig og ansvarlig måde; bemærker, at ENTSO-E, transmissionssystemoperatører og projektiværksættere spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af en harmoniseret metodologi til costbenefitanalyser, udarbejdelsen af de tiårige netudviklingsplaner og netreglerne samt ved vurderingen af fordele og ulemper ved hvert projekt; minder om, at der er behov for komplette vurderinger, herunder af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger; opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at sikre, at disse vurderinger foretages af kvalificerede eksperter, som er fuldstændigt uafhængige af projektiværksætterne; understreger, at det er nødvendigt at optimere den generelle proces ved at fremme større inddragelse af Europa-Parlamentet og andre aktører, herunder repræsentanter fra civilsamfundet; opfordrer Kommissionen, ACER og de nationale reguleringsmyndigheder til at spille en mere proaktiv rolle med henblik på at sikre en mere neutral, gennemsigtig, sporbar og inklusiv høringsproces; opfordrer Kommissionen til at vurdere de situationer, hvor anvendelsen af den bedste tilgængelige teknologi (BAT) kan gøres til en fremherskende parameter for tildeling af EU-støtte til projekter;

17.   opfordrer Kommissionen til at forklare rangordningsproceduren for projekter af fælles interesse bedre; minder om, at projekter af fælles interesse for at blive taget i betragtning bør være medtaget i ENTSO-E’s tiårige netudviklingsplaner, men at den endelige beslutning om finansiering træffes af Kommissionen på grundlag af dens egne vurderingskriterier for udvælgelse af projekter; anmoder Kommissionen om at gøre udtrykkeligt rede for disse kriterier;

18.  opfordrer Kommissionen til hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af projekter af fælles interesse og om fremskridtene med hensyn til at nå målet på 10 % som led i den årlige statusopgørelse, der skal indgå i den strategiske ramme for energiunionen;

Tilladelsesproceduren

19.  understreger, at den langvarige procedure for udstedelse af tilladelser er en stor udfordring for nye højspændingsledninger i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at fremme hurtigere procedurer, samtidig med at garantierne for varetagelse af almenhedens interesse, herunder effektive offentlige høringer, opretholdes på et passende niveau;

20.  minder om, at projekterne på listen over projekter af fælles interesse nyder godt af lovgivningsmæssig fortrinsbehandling, fremskyndet planlægning, en bindende frist på 3,5 år for udstedelse af tilladelser og hurtigere miljøvurderingsprocedurer, og at de endvidere kan være berettiget til ekstra finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af, hvordan denne fremskyndede planlægning gennemføres i alle medlemsstaterne, og hvorvidt de lever op til kravet om en sådan;

21.  påpeger, at offentlighedens kendskab og støtte til sammenkoblingsprojekter er afgørende for at sikre en hurtig gennemførelse heraf; påpeger, at de gennemsigtige og inklusive processer og de strengeste miljømæssige standarder ikke må undergraves i forbindelse med anlæg af nye strømledninger; opfordrer projektiværksættere til at anvende den bedste tilgængelige teknik for nye sammenkoblinger med det formål at øge sammenhængen mellem projektinvesteringer i nettene, miljømæssig bæredygtighed og lokal accept;

22.  understreger, at implementering af en "one-stop-shop"-strategi bidrager til at forkorte tilladelsesprocedurerne; minder om, at hver medlemsstat i henhold til TEN-E-forordningen skal udpege en national kompetent myndighed, der skal være ansvarlig for at lette, afkorte og koordinere tilladelsesprocessen på nationalt plan; glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionens evaluering af "one-stop-shop"-strategien skal finde sted i 2017, og opfordrer Kommissionen til inden for denne ramme at vurdere potentialet i én enkelt "one-stop-shop" på EU-plan;

ACER’s rolle

23.  bemærker, ACER er underbemandet og mangler ressourcer; opfordrer EU’s budgetmyndighed til at give agenturet de nødvendige ressourcer, navnligt et tilstrækkeligt eget personale, for at sætte det i stand til på behørig vis og rettidigt at udføre de opgaver, det er pålagt i lovgivningen; opfordrer til en styrkelse af ACER’s rolle, navnlig med hensyn til ENTSO-E og med henblik på til at styrke koordinering af og mægling mellem de nationale reguleringsmyndigheder og koordinering af grænseoverskridende reguleringsmæssige anliggender;

24.  fremhæver, at det er vigtigt, at de nationale energireguleringsmyndigheder har kvalificeret personale med den nødvendige ekspertviden, specialisering og uafhængighed; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2016 at gennemføre en uafhængig gennemgang af de ressourcer, som de enkelte nationale energireguleringsmyndigheder råder over, og den uafhængighedsgrad, de indtil nu har opnået, og i den forbindelse fremkomme med forslag til, hvordan situationen kan forbedres;

25.  bemærker, at der mangler gennemsigtighed med hensyn til beregningen af den grænseoverskridende kapacitet, der stilles til rådighed for markedet, og hyppigheden og omfanget af samt grundene til nedskæringer af sammenkoblingskapacitet; tvivler i denne forbindelse på, at de fleste af de væsentlige nedskæringer belyses fuldt ud; anmoder Kommissionen om at give ACER tilstrækkelige beføjelser til at indsamle de nødvendige oplysninger om hver enkelt grænseoverskridende transmissionskapacitet, således at agenturet kan udføre sine tilsynsopgaver effektivt; anmoder om, at sådanne oplysninger sendes til ACER sammen med den nødvendige baggrundsinformation om det nationale netværks struktur og funktionsmåde; glæder sig i den forbindelse over den hurtige færdiggørelse af netreglerne for elektricitet; noterer sig Kommissionen planer om at udvide ACER's mandat, ansvarsområde og beføjelser og dens overvejelser om, hvad dette kan indebære, således som det er fremlagt dens meddelelse for nylig om "En ny aftale for energiforbrugere"; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag i denne henseende for at fremme gennemførelsen af et reelt indre marked for energi; gør opmærksom på, at eventuelle nye ansvarsområder, som tildeles ACER, bør ledsages af tilstrækkelige ressourcer;

Finansielle instrumenter

26.  noterer sig Kommissionens skøn, ifølge hvilket det er nødvendigt med en finansiering på 35 mia. EUR for at nå målet på 10 % senest i 2020 i alle medlemsstater; minder om, at ifølge forordningen om Connecting Europe-faciliteten (nr. 1316/2013) bør hovedparten af den finansielle støtte inden for finansieringsrammen til energi under denne facilitet stilles til rådighed for elprojekter, og insisterer på, at Kommissionen tager behørigt hensyn til dette; støtter Kommissionens anbefaling om at koncentrere Connecting Europe-faciliteten om nogle få vigtige projekter; understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod projekter, der adresserer de mest betydelige huller i EU's integrerede elmarked og utilstrækkelig sammenkoblingsgrad; mener, at der fortsat bør stilles en passende EU-finansiering til rådighed også efter 2020 for at støtte etableringen af ikke-kommercielt levedygtige elsammenkoblingsprojekter, der er nødvendige for at sikre et velfungerende indre marked for energi og sikker drift af elsystemerne; understreger, at EIB spiller en vigtig rolle ved at støtte investorer i kommercielt levedygtige elinfrastrukturprojekter; noterer sig oprettelsen af EFSI og opfordrer Kommissionen til at sikre, at fonden effektivt tiltrækker investeringer i elsammenkobling;

27.  opfordrer endvidere Kommissionen til at: 1) tilskynde til investeringer i den bedste tilgængelige teknologi, som ganske vist kan være dyrere, men giver betydelige økonomiske gevinster ud fra en livscyklusbetragtning samt tidsbesparelser og fordele i kraft af en teknologisk førerposition på lang sigt; 2) gennemføre en revision af finansieringsbestemmelserne med det formål at strømline de eksisterende mekanismer; og 3) styrke incitamenter til yderligere investeringer i nettet, bl.a. ved at tilskynde til, at overskud hidrørende fra såkaldte flaskehalsindtægter geninvesteres i netværksstyrkende infrastruktur og teknologi, herunder yderligere sammenkoblinger;

Regionalt samarbejde

Baltikum

28.  bemærker, at de planlagte sammenkoblinger forventes at sætte de baltiske stater i stand til at nå målet på 10 % inden udgangen af 2015; finder det betænkeligt, at de baltiske staters net stadig er synkroniseret med og afhængigt af det russiske elnet, hvilket er en hindring for et fuldt integreret og velfungerende europæisk marked for elektricitet; opfordrer til en hurtig synkronisering af de baltiske staters net med det europæiske kontinentale net for at sikre fuld integration i det indre marked for elektricitet, en større elforsyningssikkerhed og sikker drift af systemet; opfordrer de berørte medlemsstater til at tage de nødvendige skridt til at indlede og ENTSO-E til at iværksætte en formel procedure for udvidelse af det synkrone europæiske kontinentale net til de baltiske stater; tilskynder Kommissionen til at støtte og overvåge gennemførelsen af dette projekt; fremhæver det fælles nordiske elmarked som et eksempel på bedste praksis inden for samarbejde mellem medlemsstater om at skabe og udvikle det indre marked for elektricitet; anerkender betydningen af øget sammenkobling mellem Polen og det nordiske elmarked, hvis Polen skal nå sit mål på 10 %; glæder sig over undertegnelsen af aftalememorandummet om en styrket plan for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP); understreger, at det regionale samarbejde gennem BEMIP fortsætter, og at solidariteten mellem medlemsstaterne ved gennemførelsen af projekter af fælles interesse øges yderligere;

Nordsøregionen

29.  anerkender, at havvindmølleparker i Nordsøregionen har potentiale til at levere over 8 % af Europas elforsyning inden udgangen af 2030; bemærker endvidere, at en koordineret planlægning og bygningen af en regional offshore- netinfrastruktur, markedsadgang og deling af reservekapacitet i Nordsøregionen kan give omkostningsbesparelser på 5-13 mia. EUR om året inden udgangen af 2030 via et bedre integreret regionalt marked; opfordrer Kommissionen og de relevante medlemsstater til at blåstemple disse potentialer i forbindelse med udarbejdelsen af 2030-forvaltningsstrukturen og den efterfølgende planlægning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give stærk politisk opbakning og støtte til et havenerginet i Nordsøområdet (North Seas Offshore Grid) som et vigtigt element i opbygningen af en effektiv energiunion; opfordrer indtrængende de kommende EU-rådsformandskaber til at udarbejde en retlig ramme og vedtage den under det nederlandske formandskab i 2016 i form af en mellemstatslig aftale mellem de relevante medlemsstater, der definerer en fælles elstrategi for Nordsøregionen;

Det centrale Vesteuropa

30.  fremhæver, at det fælles elmarked mellem Østrig og Tyskland fremmer gennemførelsen af et integreret europæisk energimarked; anerkender, at det fælles budområde – som blev indført i 2002 – betyder, at engrospriserne på elektricitet i disse to lande er de samme, og sikrer ubegrænset handel med elektricitet og forsyningssikkerhed på næsten 100 %; bemærker, at det østrigsk-tyske budområde er det eneste forholdsvis store område i Europa, som er fælles for to lande; gør opmærksom på, at større budområder understøtter de nødvendige karakteristika ved et velfungerende og likvidt elmarked, som kan mindske handelsomkostninger, tilvejebringe robuste prissignaler for investeringsbeslutninger og fremme mere konkurrence; opfordrer til hurtig udvikling af net med det formål at integrere vedvarende energikilder i elmarkedet og sikre nettets stabilitet, især i Sydtyskland; opfordrer til, at denne succesmodel bibeholdes, og at budområdet udvides;

Central- og Sydøsteuropa

31.  understreger, at Central- og Sydøsteuropa råder over et enormt – og i stort omfang uudnyttet – potentiale inden for vedvarende energikilder; bemærker, at samarbejde og koordinering omkring langsigtet planlægning og opbygning af en regional netinfrastruktur i Central- og Sydøsteuropa ikke kun skal være begrænset til EU, men også skal omfatte tredjelande på Vestbalkan samt Tyrkiet; opfordrer til etablering af en ny platform, hvor alle de vigtigste interessenter i regionen kan drøfte og yde politisk støtte til fælles projekter med det formål fuldt ud at udnytte regionens potentiale inden for elproduktion; påpeger, at EU’s Gruppe på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central-, Øst- og Sydeuropa, der blev nedsat i februar 2015, kan blive en sådan platform, forudsat at dens mandat udvides til at omfatte elektricitetsområdet og inddragelse af tredjelande i Central- og Sydøsteuropa; påpeger, at Kommissionen i en sådan platform vil kunne bidrage med lederskab og politisk støtte;

32.  gør opmærksom på, at den store afhængighed i Central- og Sydøsteuropa af energiimport betyder, at det er af afgørende betydning at øge den grænseoverskridende elkapacitet, hvilket vil bidrage til at sikre regionens forsyningssikkerhed og på lang sigt vil bidrage til at mindske folks elregninger;

33.  anbefaler, at Kommissionen foretager en grundig vurdering af mulighederne for nye elsammenkoblinger i Middelhavsregionen og mellem sydeuropæiske og nordafrikanske markeder med henblik på at øge forsyningssikkerheden og udvikle vedvarende energi i begge regioner;

Den Iberiske Halvø

34  understreger betydningen af en betydeligt øget sammenkobling mellem Spanien og Frankrig til støtte for den vedvarende energi i regionen og for at sætte Den Iberiske Halvø i stand til at deltage fuldt ud i det indre marked for elektricitet; anser Madriderklæringen, som blev undertegnet den 4. marts 2015, og oprettelsen af en gruppe på højt plan vedrørende sammenkoblinger i det sydvestlige Europa for at være vigtige skridt i retning af at øge regionens sammenkobling; anerkender, at den nuværende sammenkoblingskapacitet mellem Den Iberiske Halvø og det centrale Europa er for lille, og at projekterne på den nuværende liste over projekter af fælles interesse ikke er tilstrækkelige til at nå målet for sammenkobling i 2020; opfordrer landene i regionen til at støtte udviklingen af deres betydelige potentiale inden for vedvarende energi og til at lette sektorens adgang til det integrerede europæiske marked;

35.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at gennemføre en undersøgelse af fordelene ved at sammenkoble Den Iberiske Halvø med Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og landene på den sydlige side af Middelhavet;

Efter 2020

36.  bemærker, at Europas energisystem har udviklet sig siden 2002, hvor målet på 10 % for elsammenkoblingerne oprindeligt blev fastlagt, – og navnlig, at vedvarende energikilder er blevet mere udbredte på hele kontinentet; henstiller i den forbindelse til, at målet på 15 % for 2030 baseret på installeret kapacitet ikke bør stå alene, og at det bør vurderes omhyggeligt og grundigt for at sikre, at det er egnet til formålet og relevant og muligt at gennemføre; anmoder derfor Kommissionen om at evaluere fastlæggelsen af supplerende regionale mål og finde bedre kvalitative og kvantitative benchmarks såsom handelsstrømme, spidsbelastninger og flaskehalse, som kan vise, hvor meget sammenkobling der er brug for;

37.  understreger behovet for at basere et fremtidigt elsammenkoblingsmål på EU’s langsigtede klimamål og på det bæredygtige energisystem, som EU stræber efter; bemærker i den forbindelse, at hvor stor en grad af sammenkobling, der er brug for, navnlig vil afhænge af en række parametre, herunder: a) anvendelse i medlemsstaternes og EU's politikker af princippet om "energieffektivitet først" og gennemførelse af flere foranstaltninger på efterspørgselssiden; b) udvikling af decentral elproduktion baseret på vedvarende energikilder og af de hermed forbundne intelligente net; c) hensyntagen i de nationale beslutninger om energimikset til EU's langsigtede klima- og energimål; d) udvikling af energilagringsteknologier – herunder på husstands- og kommunalt plan; e) anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier, hvor det er hensigtsmæssigt; f) anerkendelse af folk som prosumenter i energisystemet; og g) etablering af klare incitamenter til at investere i nettene;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	10.11.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	56 3 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Philippe De Backer, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Peter Eriksson, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Juan Carlos Girauta Vidal, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Ernest Maragall, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Miguel Urbán Crespo, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Anna Záborská, Flavio Zanonato
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Soledad Cabezón Ruiz, David Coburn, Ian Duncan, Cornelia Ernst, Jude Kirton-Darling, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Marian-Jean Marinescu, Clare Moody, Massimiliano Salini
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Isabella Adinolfi, Edward Czesak, Jonás Fernández

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

56	+
ALDE	Philippe De Backer, Fredrick Federley, Juan Carlos Girauta Vidal, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen
ECR	Ian Duncan, Ashley Fox, Evžen Tošenovský
EFDD	Isabella Adinolfi, Dario Tamburrano
ENF	Barbara Kappel, Jean-Luc Schaffhauser
GUE/NGL	Cornelia Ernst, Neoklis Sylikiotis, Miguel Urbán Crespo
PPE	Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Christian Ehler, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Nadine Morano, Angelika Niebler, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Antonio Tajani, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Adina-Ioana Vălean, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera
S&D	Zigmantas Balčytis, Adam Gierek, Theresa Griffin, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Clare Moody, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato
Verts/ALE	Reinhard Bütikofer, Peter Eriksson, Ernest Maragall, Michel Reimon, Claude Turmes

3	-
ECR	Edward Czesak, Marek Józef Gróbarczyk, Hans-Olaf Henkel

5	0
EFDD	David Coburn, Roger Helmer
GUE/NGL	Paloma López Bermejo
S&D	Soledad Cabezón Ruiz, Jonás Fernández

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller