BETÆNKNING om gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress
17.11.2015 - (2015/2042(INI))
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Sven Schulze
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress
Europa-Parlamentet,
– der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2013" (COM(2014)0639),
– der henviser til "Interim Evaluation of the European Progress Microfinance Facility af 5. maj 2015" (midtvejsevaluering af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress)[1],
– der henviser til "Study on imperfections in the area of microfinance and options how to address them through an EU financial instrument" (undersøgelse af mangler på mikrofinansieringsområdet og muligheder for at afhjælpe disse gennem et finansielt EU-instrument)[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") (EaSI-forordningen) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration[3] ("faciliteten")("afgørelsen"),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration[4],
– der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen[5],
– der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes dybdegående analyse fra marts 2015 med titlen "European Progress Microfinance Facility – Interim evaluation" (den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – Midtvejsevaluering)[6],
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0331/2015),
A. der henviser til, at mikrofinansiering bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien; der henviser til, at mikrofinansiering kan løfte folk ud af fattigdom og arbejdsløshed, give dem værdighed og forbedre samhørighed i samfundene ved at øge social inklusion og mindske sociale forskelle;
B. der henviser til, at målet med faciliteten er at øge adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering for personer, som har mistet eller er i fare for at miste deres arbejde, eller som har vanskeligt ved at komme ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet, samt personer, der er i fare for at blive socialt udstødt, eller sårbare personer, der er dårligt stillede med hensyn til at få adgang til det konventionelle lånemarked og ønsker at etablere eller videreudvikle deres egen mikrovirksomhed, herunder som selvstændig erhvervsdrivende; der henviser til, at målet med faciliteten er at øge adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering for mikrovirksomheder og den sociale økonomi;
C. der henviser til, at målet med faciliteten er at forbedre kapaciteten hos formidlere med henblik på at øge antallet af potentielle transaktioner for at fremme beskæftigelsen ved at skabe kvalitetsjob, vækst og social inklusion i lokalsamfundene;
D. der henviser til, at den økonomiske situation for kvindelige låntagere synes at være værre end for mandlige, idet en højere andel af kvinder er arbejdsløse eller i fare for at blive ramt af fattigdom[7]; der henviser til, at forholdet mellem antallet af kvindelige og mandlige iværksættere, som nyder godt af faciliteten, kun er 36:64, og at dette stadigvæk er utilstrækkeligt for så vidt angår balance mellem kønnene;
E. der henviser til, at marginaliseringen og de mange forskellige former for diskrimination af visse grupper af kvinder medfører en yderligere forværring af deres økonomiske ulemper og problemer med at få adgang til finansiering; der henviser til, at integrering af udstødte kvinder bør prioriteres;
F. der henviser til, at et stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet også er deres familiers hovedforsøger; der henviser til, at andelen af enlige forældre er højere for kvinder end for mænd; der henviser til, at mikrofinansiering bør komme et stigende antal kvinder til gode;
G. der henviser til, at den sociale økonomi omfatter kooperativer, gensidige selskaber, nonprofitorganisationer, stiftelser og sociale virksomheder, der bidrager til Unionens politik på områderne beskæftigelse, social samhørighed, regional udvikling og udvikling af landdistrikterne, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, landbrug, udvikling i tredjelande og social sikring;
H. der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har medført større fattigdom og social udstødelse samt en stigning i langtidsledigheden, ungdomsarbejdsløsheden og den sociale ulighed;
I. der henviser til, at faciliteten forbedrer de vilkår, som låntagere kan optage lån under, og stiller finansiering til rådighed for personer, som ellers ikke ville være berettiget til den; der henviser til, at formidlere af mikrofinansiering har draget nytte af faciliteten i 22 medlemsstater; der henviser til, at det overordnede mål med faciliteten er, at der indtil 2020 bliver ydet 46 000 mikrolån til et skønnet beløb på 500 mio. EUR;
J. der henviser til, at den andel, der tilbagebetales af låntagerne, skønnes at være 95 %; der henviser til, at faciliteten har hjulpet enkeltpersoner til at komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet eller til at starte deres egen virksomhed og har hjulpet selvstændige erhvervsdrivende med at bevare eller udvide deres mikrovirksomhed, det være sig i form af bevarede arbejdspladser, nyansættelser og den omsætning, der skabes; der henviser til, at faciliteten er nået ud i fjerne egne af Europa og har udløst økonomisk aktivitet;
K. der henviser til, at det fortsat er vanskeligt at vurdere, hvorvidt faciliteten når ud til mindretal, eftersom formidlerne af mikrofinansiering ikke har det som et decideret arbejdsområde i højere grad at nå ud til mindretal; der henviser til, at modtagere af mikrolån ikke nødvendigvis ser sig selv som marginaliserede grupper eller frygter forskelsbehandling, hvis der oplyses om deres etniske baggrund;
L. der henviser til, at 60 % af de personer, som der foreligger oplysninger om, enten var arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive på tidspunktet for deres ansøgning om mikrolån; og til, at 84 % af modtagerne var i aldersgruppen 25-54-årige, og at 36 % af de registrerede iværksættere, der modtog lån, var kvinder;
M. der henviser til, at faciliteten bør analyseres kvalitativt og ikke kun kvantitativt; der henviser til, at selv om det er nemmere at analysere faciliteten i forhold til dens økonomiske effektivitet, bør der også foretages en analyse af, hvor effektiv den er med hensyn til at sikre social inklusion, samt af kvaliteten og den indirekte indvirkning af de skabte job;
N. der henviser til, at målet om en 40:60-fordeling på kvindelige og mandlige iværksættere næsten er nået, og til, at dette er betydeligt højere end gennemsnittet i Unionen;
O. der henviser til, at brugen af faciliteten har været størst i de sydlige og østlige medlemsstater;
P. der henviser til, at forretningsudviklingstjenester såsom videreuddannelse og mentorordninger er af central betydning for en mikrovirksomheds succes og levedygtighed;
Q. der henviser til, at den manglende finansiering af virksomheder i den sociale økonomi er blevet identificeret som en af manglerne ved faciliteten;
R. der henviser til, at det tyder på, at mikrofinansiering kunne være et af elementerne, hvormed virksomheder støttes i at gå fra den sorte økonomi til at få status som en "hvid" økonomisk aktivitet;
S. der henviser til, at en større grad af offentliggørelse af data vedrørende formidlernes ydelse af mikrolån er den bedste måde at fremme bedre brug af offentlige midler på; der henviser til, at en større grad af offentliggørelse af data gør det lettere at sammenligne formidlernes resultater;
T. der henviser til, at der er et potentiale for synergier mellem faciliteten og Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og andre EU-fonde, og at man dermed undgår uønskede overlapninger;
U. der henviser til, at det i artikel 6 i finansforordningen fastslås, at "budgettet opstilles og gennemføres i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed";
V. der henviser til, at faciliteten modtager EU-finansiering og økonomisk støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, som begge forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond (EIF); der henviser til, at der desuden er mulighed for at få yderligere støtte fra private investorer;
W. der henviser til, at dette instrument endnu ikke er særlig kendt blandt potentielle låntagere, hvilket fremgår af, at omfanget af tildelte mikrokreditter ligger under det fastsatte mål;
X. der henviser til, at dette instrument stadig er forholdsvis ukendt blandt de mulige låntagere, hvilket fremgår af omfanget af tildelte mikrokreditter, der er lavere end det opstillede mål, hvilket bl.a. er tilfældet for Italiens vedkommende, som det fremgår af Revisionsrettens særberetning nr. 8/2015 "Sikrer EU's finansielle støtte til mikroiværksættere en tilstrækkelig dækning af disses behov?";
Forbedring af adgangen til mikrofinansiering
1. understreger, at et finansielt instrument som faciliteten i tider med finansiel krise er vigtigt med henblik på at skabe nye virksomheder, fremme ny beskæftigelse og sikre, at arbejdsløse og ugunstigt stillede personer samt mikrovirksomheder har adgang til finansiering, samtidig med, at risiciene mindskes for formidlere af mikrofinansiering;
2. bemærker, at virkningen med hensyn til jobskabelse var mindre end oprindelig forventet, selv om mange af modtagerne ville have været fuldstændig afskåret fra lånemarkedet, hvis der ikke havde eksisteret mikrokreditter; mener, at den beskedne virkning med hensyn til jobskabelse delvis skyldes, at facilitetens gennemførelse faldt sammen med den dybe økonomiske krise, som påvirkede både kreditmarkedet og beskæftigelsestallene; bemærker imidlertid, at faciliteten i væsentlig grad har bidraget til at bevare arbejdspladser; noterer sig, at dette vil være omfattet af det nye og mere fleksible EaSI-instrument;
3. beklager, at mange ansøgninger om mikrokredit er blevet afslået (næsten 2 000 ansøgninger blev afslået til dels på grund af enkeltpersoners og virksomheders overdrevne gældsætning), og at der stadig findes et betydeligt tomrum i markedet for mikrofinansiering på trods af stigningen i antallet af mikrolåntagere; anmoder Kommissionen om at gennemføre en mere detaljeret undersøgelse af årsagerne til disse afslag og finde mulige løsninger;
4. gør opmærksom på facilitetens betydning, navnlig i krisetider, da den sikrer arbejdsløse og ugunstigt stillede adgang til finansiering; understreger, at mikrofinansiering, især i betragtning af den aktuelle migrations- og asylkrise, kan fungere som grundlæggende støtte til flygtninge og migranter, der er på vej ind på EU's arbejdsmarked;
5. opfordrer medlemsstaterne til at etablere kontaktpunkter til at fremme kendskabet til faciliteten blandt potentielle låntagere og borgere generelt;
6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de erfaringer, der hidtil er gjort, til – navnlig i fjerntliggende regioner og samfund, især samfund med minoritetsbaggrund eller i organisationer for handicappede – at øge offentlighedens kendskab til eksistensen af denne facilitet, dens fordele og hvordan man får adgang til den;
7. bemærker, at de aktioner, der blev finansieret af faciliteten i 2013, omfattede seniorlån og -garantier; bemærker endvidere, at nogle formidlere af mikrofinansiering både får en garanti og et lån, men at disse to instrumenter altid dækker forskellige porteføljer;
8. opfordrer til, at faciliteten tager højde for merværdien ved projekter i regioner med alvorlige og permanente naturlige eller demografiske ulemper som f.eks. regioner, der er tyndt befolkede, eller som lider under affolkning, da den ikke kun vil fremme jobskabelsen, men også vil bidrage til at fastholde befolkningen i disse regioner;
9. opfordrer indtrængende Kommissionen og EIF til at gøre aksen mikrofinansiering og socialt iværksætteri (MF/SE) i EaSI operationel så hurtigt som muligt for at sikre eventuelle låntagere/iværksættere adgang til midler; forventer, at det vil lykkes for EaSI at afhjælpe manglerne ved faciliteten;
10. opfordrer Kommissionen til at vurdere egnetheden af den nuværende definition på mikrokredit med henblik på at sikre, at fremtidige finansielle instrumenter opfylder markedets, låntagernes og den i afgørelsens artikel 2 fastlagte målgruppes behov;
11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle og evaluere data om mikrovirksomheders karakteristika, deres behov og deres overlevelsesrate og til om nødvendigt at foreslå justeringer i EaSI-forordningen i forbindelse med midtvejsevalueringen; glæder sig over, at saldoen og tilbageførslerne, som er til rådighed ved facilitetens ophør, skydes ind i budgettet for MF/SE-aksen i EaSI og dermed øger antallet af garantier og finansierede instrumenter, der kan tilbydes mikrolåntagere;
12. ser med glæde, at alle de syv finansielle instrumenter under faciliteten, der indtil videre er blevet undersøgt, har tiltrukket supplerende privat finansiering; er ikke desto mindre bekymret over konstateringen i Revisionsrettens beretning af, at de opstillede mål for løftestangseffekten i forbindelse med garantierne kun var opfyldt i ét af de syv tilfælde og slet ikke var opfyldt i to tilfælde;
13. glæder sig over den øgede fleksibilitet i det nye program under EaSI med hensyn til at reagere på ændrede behov for så vidt angår omfordeling af midler mellem programmets akser; opfordrer Kommissionen til at undgå dobbeltfinansiering ved at udvikle klare og gennemsigtige synergier mellem EaSI og andre EU-programmer og -initiativer;
14. opfordrer Kommissionen til at sikre større offentlig omtale og mere information om faciliteten og om vilkårene for adgang til den;
15. opfordrer Kommissionen til at udvide facilitetens geografiske anvendelsesområde, for at den kan nå ud til alle medlemsstater; fremhæver behovet for at udvide facilitetens sektormæssige anvendelsesområde ud over landbrugs- og handelssektoren;
Om at nå ud til målgrupperne og rapportere om de sociale virkninger
16. beklager dybt, at facilitetens sociale effekt på grund af manglen på en veldefineret rapportering om sociale anliggender ikke er blevet målt mere præcist hvad angår jobskabelse, virksomhedernes bæredygtighed og spørgsmålet om, hvorvidt den når ud til mindretal; opfordrer derfor Kommissionen til på en empirisk måde at overholde standarder for måling af sociale resultater for således at sikre størst mulige sociale virkninger, også for så vidt angår Europa 2020-mål, og til at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt med en yderligere præcisering af definitionen på målgrupper, herunder handicappede;
17. bemærker, at faciliteten påbegyndte sine aktiviteter som et pilotprojekt; bemærker endvidere, at der er konstateret svagheder med hensyn til at nå ud til sårbare grupper som f.eks. migranter og handicappede; mener imidlertid, at der er taget hensyn til disse erfaringer, og at nogle af manglerne allerede er blevet afhjulpet inden for rammerne af EaSI-instrumentet; glæder sig over, at der er blevet foretaget en strategisk gennemgang af målsætningerne i overensstemmelse med Europa 2020-målene;
18. opfordrer EIF til såvel at samarbejde med formidlere af mikrofinansiering og stille krav til dem om at overholde den europæiske kodeks for ydelse af mikrokredit som at prioritere de formidlere højest, som har vist evne og vilje til at samarbejde med organisationer, der tilbyder yderligere støtte til de endelige støttemodtagere; opfordrer også EIF til at gennemtvinge bestemmelser i aftaler med formidlere af mikrofinansiering, hvori formidlerne pålægges at indgå i et tættere samarbejde med organisationer, der repræsenterer sårbare grupper, for at nå mere effektivt ud til målgrupperne;
19. opfordrer Kommissionen til at forbedre metoderne til evaluering af virksomheders levedygtighed og indvirkninger i for deres samfund efter tilbagebetaling af mikrokreditten;
20. tilskynder Kommissionen og EIF til at forbedre indberetningen om låntagere og formidlere af mikrofinansiering og i den forbindelse at anerkende, at det er nødvendigt at finde en balance for ikke at overbebyrde formidlerne; understreger, at de oplysninger, der er nødvendige for at få en hensigtsmæssig rapport, afgives af såvel formidlerne af mikrofinansiering som mikrolåntagerne for at få et lån;
21. beklager, at oplysningerne om udnyttelsen af lån og garantier under faciliteten er fragmentariske og ufuldstændige og ikke omfatter detaljerede oplysninger om de endelige støttemodtageres beskæftigelsesstatus, selv om Revisionsretten mener, at rapporteringen opfylder kravene i afgørelsen;
22. opfordrer EIF til at sikre, at formidlere af mikrofinansiering offentliggør oplysninger om antallet af og størrelsen på de mikrolån, der ydes, og om typen af slutmodtagere;
23. opfordrer Kommissionen til at tilstræbe ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til adgang til mikrofinansiering og til at sætte sig som mål, at andelen af hhv. mandlige og kvindelige iværksættere fremover skal være lige stor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde formidlere af mikrofinansiering til at gennemføre særlige strategier målrettet mod kvinder og støtte iværksætteri blandt kvinder, herunder ved at samarbejde med relevante sammenslutninger og organisationer på området;
24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme synligheden af og oplysningerne om mulighederne for finansiering under denne facilitet, bl.a. gennem oplysningskampagner og udveksling af bedste praksis mellem kvindelige iværksættere, samt workshops og uddannelse, som specifikt er rettet mod kvinder, med henblik på at opnå en bedre balance mellem kønnene i adgangen til mikrofinansiering;
25. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til fordelene ved mikrofinansiering for kvinder, herunder skabelse af bæredygtige arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at lette udveksling af synspunkter og god praksis mellem kvindelige iværksættere;
26. anerkender betydningen af det opstillede mål for forholdet mellem antallet af kvindelige og mandlige iværksættere; mener imidlertid ikke, at facilitetens succes bør måles alene på generelle mål, men på facilitetens evne til at sætte mikroiværksættere og små og mellemstore virksomheder i stand til at få gang i deres projekter og bidrage til økonomisk vækst og social samhørighed;
27. opfordrer indtrængende Kommissionen til at koncentrere sin indsats om at forbedre adgangen til mikrofinansiering for potentielt udelukkede kunder, f.eks. migranter, flygtninge, langtidsledige, unge, personer med lav indkomst, lavt kvalificerede arbejdstagere og personer med handicap, som i øjeblikket ikke i tilstrækkeligt omfang nyder godt af faciliteten;
28. opfordrer Kommissionen til at betragte flygtninge og asylansøgere som en målgruppe;
29. anmoder Kommissionen om at øge de initiativer og midler, der stilles til rådighed for mikrokreditter til innovative nystartede virksomheder, der forestås af unge, for at støtte iværksætteri blandt unge og avanceret teknologisk, videnskabelig og social innovation i en tid med økonomisk krise og vanskelig kreditadgang; fremhæver desuden behovet for, at medlemsstaterne yder en indsats for at begrænse de bureaukratiske krav, der stilles til iværksættere for at få adgang til de midler, som Unionen har tiltænkt dem;
Støtte til den sociale økonomi
30. beklager, at faciliteten ikke har skabt et betydeligt antal sociale virksomheder; hilser derfor velkommen, at en bestemt andel af EaSI's budget er øremærket til finansiering af sociale virksomheder;
31. tilskynder Kommissionen til at overvåge denne nyskabelse nøje og tilskynde medlemsstaterne til at udveksle oplysninger, viden og bedste praksis på området og i den forbindelse sikre passende afrapportering fra formidlerne af mikrofinansiering og motivere dem til at støtte projekter med stor social indvirkning blandt deres potentielle kunder;
32. opfordrer Kommissionen til at vurdere og om nødvendigt revidere det loft, der er fastsat for lån til sociale virksomheder under EaSI, for således at give dem de midler, der er nødvendige og tilstrækkelige til, at de kan udvikle sig positivt, og for at imødekomme markedets behov;
33. understreger betydningen af, at der indarbejdes et kønsperspektiv i finansieringsprogrammer; mener, at en kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsbudgettering er nyttige redskaber til at evaluere og forbedre virkningen for kvinder af finansieringsprioriteter, tildeling af finansielle midler og specifikationer for finansieringsprogrammer; understreger, at der er behov for systematisk indsamling og regelmæssig analyse af kønsopdelte data;
Mentor- og uddannelsesordninger og komplementaritet med andre instrumenter
34. glæder sig over muligheden for inden for rammerne af EaSI at finansiere kapacitetsopbygning hos formidlere af mikrofinansiering og teknisk assistance til disse formidlere med henblik på at forbedre deres professionalisering, levering af tjenesteydelser og indsamling og behandling af data, således at tilbagemeldingerne om faciliteten bliver bedre; foreslår derfor oprettelse af et websted, hvor det vil være muligt at præsentere og konsultere projekter, og en EU-dækkende database, som indeholder kreditoplysninger og eventuelt mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle hindringer (herunder ikke mindst bureaukratiske);
35. opfordrer Kommissionen til at knytte faciliteten sammen med grundlæggende iværksætteruddannelse, således at virksomhedernes økonomiske levedygtighed og formålet med udlånet sikres;
36. bemærker, at 44 % af alle iværksættere, der har modtaget støtte fra faciliteten, overlevede i under et år, mens 56 % stadig drev virksomhed det efterfølgende år; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere overlevelsesmulighederne for de mikrovirksomheder, som finansieres gennem faciliteten; opfordrer Kommissionen til at fremme udvikling af bæredygtig beskæftigelse gennem passende vejledning og uddannelse, der finansieres under EaSI, for at sikre en virkning på lang sigt;
37. beklager dybt, at forretningsudviklingstjenester, herunder mentorordninger og videreuddannelse, ikke kan finansieres direkte under EaSI, og opfordrer Kommissionen til at undersøge fremtidige finansieringsmuligheder med nye relevante instrumenter i partnerskab med nationale midler eller EU-midler;
38. bemærker, at ESF bør tilvejebringe vigtig finansiering med henblik på at skabe virksomheder, levedygtig mikrofinansiering og socialt iværksætteri samt mentor- og uddannelsesprogrammer; beklager, at disse redskaber ikke finansieres direkte af EaSI;
39. henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne udvikler deres strategiske samarbejde med lokale og regionale organisationer og institutioner om EaSI, ESF og andre mulige nationale programmer og fremmer deres samarbejde med formidlere af mikrofinansiering og slutmodtagere for at forbedre den hjælp, der ydes til mikrolåntagere i form af videreuddannelse, mentorordninger og generel støtte med sigte på bedre overlevelsesmuligheder for deres forretning;
40. glæder sig over muligheden for at anvende midler fra ESF til MF/SE-aksen i EaSI, og opfordrer Kommissionen og EIF til at informere formidlerne af mikrofinansiering bedre om denne mulighed, jf. artikel 38 i forordningen om fælles bestemmelser[8];
41. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EFSI stilles til rådighed til finansiering af mikrovirksomheder;
Formidlere af mikrofinansiering
42. opfordrer Kommissionen til at koordinere støtte fra ESF og EaSI med henblik på at forbedre komplementariteten mellem de to programmer for så vidt angår mikrofinansieringsfaciliteter og blandt andet fokusere på samarbejdet mellem formidlere af mikrofinansiering og erhvervsstøttecentre, der medfinansieres af ESF;
43. glæder sig over proceduren for udvælgelse af mikrokreditformidlere, som er i overensstemmelse med EIF's regler og procedurer, og gentager Parlamentets henstilling til, at disse formidlere bør overholde principperne for ansvarlig långivning og undgåelse af overdreven gældsætning for enkeltpersoner og virksomheder;
44. henstiller, at proceduren for adgang til instrumentet gøres enklere, og at aftalerne mellem formidlerne og EIF bliver mere fleksible og lettere at forstå, hvilket vil gøre det muligt for mindre formidlere hurtigt at udnytte finansieringsinstrumenterne og EIF's faciliteter til fulde;
45. beklager dybt, at et betydeligt antal ansøgninger til faciliteten ikke er blevet afsluttet og ikke kunne godkendes af Kommissionen; anmoder Kommissionen om at evaluere årsagerne til dette problem (f.eks. mangel på oplysninger eller tilgængelighed eller en bureaukratisk hindring, som bør forenkles); opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en løsning på problemet;
46. opfordrer Kommissionen til at skabe større opmærksomhed og sikre flere oplysninger om faciliteten og om, hvordan man får adgang til den, og derudover til at forenkle proceduren herfor samt gøre aftalerne mellem mikrofinansformidlere og EIF mere fleksible og lettere at forstå, hvilket vil gøre det muligt for mindre formidlere at få hurtigere adgang til markedet;
47. opfordrer Kommissionen og EIF til at undersøge, hvordan fordelene ved faciliteten bedre kan formidles til et bredere publikum, udover de eksisterende krav, der pålægges formidlere af mikrofinansiering;
48. opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet mellem formidlere af mikrofinansiering og organisationer, der repræsenterer låntageres interesser, så det kommer til at omfatte mere end at reklamere for produkter eller finde nye kunder;
49. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mikrofinansieringssektoren for at gøre det muligt for den at ekspandere, hvilket er nødvendigt for at nå Europa 2020-målene, og at gøre brug af faciliteten, ved at de undersøger muligheden for, at formidlere, som ikke er banker, kommer ind på mikrokreditmarkedet uden at være afhængige af en partnerbank;
50. tilskynder Kommissionen til at styrke sin dialog med mikrofinansieringsaktørerne (formidlere af mikrofinansiering, banker og ikkebanker, netværk såsom det europæiske mikrofinansnetværk) samt med aktører, der for indeværende er ikke inddraget, om tilgængelighed, anvendelse og udformning af de produkter, der skal tilbydes under EU-finansierede programmer;
51. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis mellem formidlere af mikrofinansiering fra forskellige medlemsstater;
52. opfordrer Kommissionen og EIF til at sikre, at MF/SE-aksen under EaSI sikrer yderligere fremme af udbredelse og integration af den europæiske kodeks for ydelser af mikrokredit i aftaler med formidlere af mikrofinansiering;
53. mener, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2013 er meget generel og mangler detaljerede oplysninger om gennemførelsen af faciliteten;
54. opfordrer Kommissionen til at sikre, at faciliteten og EaSI-instrumentet fortsat vil bidrage til at skabe EU-merværdi og øge EU's synlighed;
°
° °
55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Baggrund
Mikrokreditter har deres oprindelse i Sydasien og Latinamerika, hvor de første mikrokreditinitiativer opstod for mere end 40 år siden og langt de fleste siden da har haft stor succes.
De positive effekter for den lokale økonomi, som er blevet opnået i form af fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande ved hjælp af ydelse af mikrokreditter, blev i år 2010 taget op af EU med etableringen af mikrofinansieringsfaciliteten Progress med et samlet beløb på 205 mio. EUR for således også i Europa at give socialt og økonomisk ugunstigt stillede mennesker en mulighed for at opbygge et eksistensgrundlag, de kan leve af.
Progress findes på nuværende tidspunkt kun i 22 ud af 28 medlemsstater. Dette skyldes de europæiske nationaløkonomiers forskellige udviklingsstadier, forskellig interesse fra markedets side og lovgivningsmæssige vilkår.
Kommissionen har senest i 2013 i en gennemførelsesrapport undersøgt situationen hos Progress og har derudover udarbejdet en midtvejsrapport for denne facilitet, som fortsat løber indtil 2016.
Mikrofinansieringsfaciliteten Progress har et socialpolitisk sigte og gør det nemmere at få adgang til mikrokreditter med det formål at etablere eller fremme mikrovirksomheder. Faciliteten finansierer ikke selv mikrovirksomhederne, men gør det muligt for de mikrokreditformidlere i EU, der deltager i programmet, at yde flere lån grundet en forbedret kreditværdighed takket være refinansieringsmuligheden hos Progress.
Progress er et vigtigt og effektivt redskab til opnåelse af EU's mål på det beskæftigelsesmæssige og det sociale område inden for rammerne af EU 2020-strategien. En betydelig andel af nye arbejdspladser opstår nemlig via nyetablerede virksomheder. Knap 85 % af disse arbejdspladser skabes i mikrovirksomheder.
Derfor er der en tilsvarende stor efterspørgsel efter mikrokreditter, som kommer fra mennesker, der ikke er i stand til at få et lån i den klassiske banksektor, da de for den sektor er en utilladeligt omkostningsintensiv målgruppe.
Progress bidrager til, at mennesker finder (tilbage til) arbejdsmarkedet, at der frigøres iværksætterpotentiale, at mennesker får nye færdigheder ved hjælp af ledsagende videreuddannelses- og mentorordninger, og at mennesker får mulighed for at tage ansvar for deres eget liv og leve et liv med værdighed.
Ifølge den stadig gældende (men diskutable) EU-definition beløber en mikrokredit, som kan tildeles en mikrovirksomhed, sig højst til 25 000 EUR. (Dvs. en virksomhed, som beskæftiger færre end 10 medarbejdere, og hvis årsomsætning og/eller årlige balance ikke overstiger 2 mio. EUR (artikel 2, EaSI (EU-programmet for beskæftigelse og social innovation)).
Målgrupper
Mikrofinansieringsfaciliteten Progress er først og fremmest et socialpolitisk og kun dernæst et erhvervspolitisk instrument. Det koncentrerer sig nemlig om målgrupper, som der hidtil ikke har været rettet nok opmærksomhed mod i erhvervsøkonomisk sammenhæng: (langtids-)arbejdsløse, bistandsmodtagere, indvandrere, medlemmer af etniske mindretal, personer, som arbejder i den uformelle økonomi eller i ugunstigt stillede landdistrikter, samt kvinder.
Særlige karakteristika ved mikrofinansieringsfaciliteten Progress
For banker er mikrokreditter med ovennævnte målgrupper individuelt risikofyldte og omkostningsintensive forretninger, især fordi de ud over den egentlige kredit kræver personaleintensiv rådgivning om iværksætterprojektet og gennemførelsen af det (mentorordning og uddannelse). Alt dette gør, at mikrokreditter er dyre, giver lille indtjeningsmargin og dermed ikke er attraktive at markedsføre.
Det betyder, at en mikrokreditforretning altid vil være forskellig fra den klassiske bankforretning, for den har i kraft af at skabe social inklusion et socialpolitisk sigte. Ydelse af mikrokreditter giver mening ud fra et økonomisk og et samfundsmæssigt synspunkt, fordi den økonomiske støtte til at opnå selvstændighed er bedre at yde for statslige institutioner end sociale ydelser ved arbejdsløshed, og fordi den derudover giver menneskene et springbræt til selvstændig erhvervsaktivitet.
Progress' situationen efter halvdelen af løbetiden
Progress kan man samlet set betragte som en succes. Hvis der var tilsvarende flere finansielle midler til rådighed, ville man endda kunne efterkomme en betydeligt større efterspørgsel. Der er blevet stillet 13 252 mikrokreditter til et samlet beløb på 124,6 mio. EUR, hvilket ligger noget under målet på 142,4 mio. EUR:
Mange, omend ikke alle de planlagte, målgrupper når man ud til.
Det tilstræbte forhold mellem kvindelige og mandlige iværksættere på 40:60 har man så godt som nået (37 % af låntagerne er kvindelige iværksættere), selv om ikke alle kreditformidlere havde særlige programmer for kvinders virksomhedsetablering. Dette udgør en betydeligt større andel af kvindelige iværksættere den gennemsnitlige andel i EU. Ikke desto mindre bør man her tilstræbe en mere afbalanceret andel.
Ifølge midtvejsrapporten havde 17 % af de adspurgte tidligere ikke været i stand til at få en konventionel kredit hos en bank. 68 % af de adspurgte angav, at det var første gang de overhovedet havde forsøgt at få en kredit, og yderligere 56 % antog, at de ikke ville have fået en anden kredit på lignende betingelser et andet sted. 43 % af de adspurgte ligger ifølge egne oplysninger under fattigdomsgrænsen i deres land, hvilket er en betydeligt større andel end EU-gennemsnittet (18,2 %). 17 % betegnede sig endda som ubemidlede, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som gennemsnittet af EU-befolkningen.
Progress mindsker altså rent faktisk hindringerne for overhovedet at få en kredit.
Mindre entydig er Progress' effektivitet hos ugunstigt stillede befolkningsgrupper og i socialøkonomien. Dette kan på den ene side skyldes, at mange kredittagere af angst for at blive forskelsbehandlet ikke vil betegne sig som tilhørende et (etnisk) mindretal. På den anden side kan det også skyldes, at dataindsamlingen på grund af uhensigtsmæssige og utilstrækkeligt udviklede indikatorer såvel som den dertil hørende indberetningspligt er utilstrækkelig.
Effektiviteten i socialøkonomien er ringe, for det første fordi mange kreditformidlere ikke har opstillet programmer målrettet mod denne erhvervsform, og for det andet fordi virksomheder i socialøkonomien ofte har brug for flere penge, end det er muligt at få ifølge definitionen på en mikrokredit. Denne mangel ved EaSI synes at være blevet taget til efterretning: I artikel 26, litra c), skabes der bedre adgang til finansiering for sociale virksomheder. Her gælder det om at undersøge, hvorvidt det loft, der er fastlagt herfor, opfylder markedsbehovene.
Holdbarheden af de skabte job er det på nuværende tidspunkt stadigvæk vanskeligt at vurdere, eftersom mange af Progress-kreditterne er mindre end et år gamle. Det er dog vigtigt at gøre det muligt at fortsætte med at iagttage, om mikrovirksomhederne har succes på markederne, også efter udløbet af kredittens løbetid.
Tildeling af ESF-midler til EaSI under forordningen om fælles bestemmelser
Det er særlig vigtigt, at der er mulighed for at tildele ESF-midler til EaSI-instrumentet. Ifølge artikel 38, stk. 1, litra a), i forordningen om fælles bestemmelser kan ESF-myndighederne yde et finansielt bidrag fra ESF's midler til andre finansielle EU-instrumenter, f.eks. EaSI. Regionale finansielle midler fra ESF, der f.eks. er tildelt EaSI, vil så skulle anvendes i samme region.
Den særlige ESF-afdeling under EaSI vil skulle være i overensstemmelse med EaSI's generelle parametre (f.eks. minimumsløftestangseffekt), men vil også kunne tilføje nogle særlige betingelser (f.eks. en særlig målgruppe såsom unge mikrolåntagere, kvinder, handicappede).
Denne aftale ville indeholde de generelle bestemmelser for finansielle instrumenter under EaSI såvel som de regler, som gælder for det valgte område. Disse særlige regler kunne f.eks. sikre, at garantier og lån anvendes til gavn for mennesker eller virksomheder i det land eller den region, der er omfattet af det operationelle program, og f.eks. være målrettet mod bestemte befolkningsgrupper såsom de unge ("øremærket bidrag").
Fordelen herved er, at ikke kun er den bemyndigede enhed (EIF) dermed valgt på forhånd af Kommissionen, men praktisk talt alle de finansielle instrumenters parametre er også fastlagt.
Medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed, vil opleve en formindskelse af den administrative byrde, eftersom ansvaret for forvaltningen af og kontrollen med midlerne vil ligge hos EIF.
Medlemsstaterne og deres regioner kan dermed samle finansieringskapaciteten, når de blander EU-midler og nationale midler, og de kan drage fordel af EIF's ekspertviden om forvaltning af finansielle instrumenter.
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og mikrovirksomheder
På tværs af alle grupper i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har man den holdning, at midlerne i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) også skal gøres tilgængelige for mikrovirksomheder. Den holdning skal der endnu engang gøres opmærksom på her.
Konklusion
Mikrokreditter fungerer ikke kun i udviklingslande men også i Europa. De skal imidlertid først og fremmest ses som et socialpolitisk instrument til at give mennesker i en vanskelig situation en chance.
Til fremme af SMV'er og innovative ideer er der andre muligheder til rådighed. EU's definition på mikrokreditter er værd at tage op til fornyet overvejelse og bør tilpasses de nuværende forhold. Dette gælder også for maksimumskreditbeløbet, som nok ikke vil være tilstrækkeligt i alle EU-lande. Muligheden for også at give ikkebanker tilladelse til at formidle mikrokreditter burde være til stede i alle medlemsstater. Eksperthjælp til at udarbejde en forretningsplan og til at gennemgå og følge op på en forretningside (videreuddannelse og mentorordning) burde kunne støttes økonomisk under EaSI.
Der henstilles generelt til, at Progress-programmet fortsættes, idet forbedringerne under EaSI og forslagene i nærværende betænkning tages i betragtning.
20.10.2015
UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2013
Ordfører for udtalelse: Inés Ayala Sender
FORSLAG
Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at det i artikel 6 i finansforordningen fastslås, at "budgettet opstilles og gennemføres i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed";
B. der henviser til, at den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress (i det følgende benævnt "faciliteten") modtager EU-støtte og støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, som begge forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond (EIF); der henviser til, at der desuden planlægges yderligere støtte fra private investorer;
C. der henviser til, at faciliteten blev oprettet med henblik på at støtte vækst og beskæftigelse og bekæmpe social og økonomisk udstødelse;
D. der henviser til, at socialøkonomiske virksomheder forbedrer situationen for de mest ugunstig stillede grupper, for så vidt angår beskæftigelse og sociale inklusion, og til at der har behov for bedre adgang til finansiering;
E. der henviser til, at faciliteten stadig ikke er særlig kendt blandt de mulige støttemodtagere, hvilket fremgår af omfanget af tildelte mikrokreditter, der er lavere end det opstillede mål, hvilket bl.a. er tilfældet for Italiens vedkommende, som det fremgår af Revisionsrettens særberetning nr. 8/2014 "Sikrer EU's finansielle støtte til mikroiværksættere en tilstrækkelig dækning af disses behov?";
F. der henviser til, at faciliteten bør analyseres kvalitativt og ikke kun kvantitativt, der henviser til, at selv om det er nemmere at analysere faciliteten i forhold til dens økonomiske effektivitet, bør det også analyseres, hvor effektiv den er med hensyn til at sikre social inklusion, samt kvaliteten af og den indirekte indvirkning på de skabte job;
1. bemærker, at de aktioner, der blev finansieret af faciliteten i 2013, omfattede seniorlån og garantier; bemærker endvidere, at nogle formidlere både får en garanti og et lån, men at disse to instrumenter altid dækker forskellige porteføljer;
2. bemærker, at faciliteten har fungeret som et pilotprojekt siden 2010; bemærker endvidere, at der er konstateret svagheder med hensyn til at nå ud til sårbare grupper som f.eks. indvandrere og handicappede; mener imidlertid, at der er taget hensyn til disse erfaringer, og at nogle af disse mangler allerede er blevet imødegået med det nye instrument for beskæftigelse og social innovation (EaSI); glæder sig over, at der er blevet foretaget en strategisk gennemgang af målsætningerne i overensstemmelse med Europa 2020-målene;
3. glæder sig over, at der er blevet afsat yderligere budgetmidler til EaSI med henblik på mikrofinansiering;
4. understreger, at facilitetens geografiske dækning inden for EU stadig er begrænset, da den kun omfatter 22, snart 23, af de 28 medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at sikre en fuld geografisk dækning og til at udpege og analysere grundene til, at nogle medlemsstater ikke er omfattet af dette instrument; opfordrer Kommissionen til at give offentligheden tilstrækkelig information om mulighederne for finansiering gennem dette instrument;
5. understreger den stigende betydning af mikrofinansiering i EU; glæder sig over facilitetens efterspørgselsdrevne tilgang, der tilgodeser mikrovirksomhedernes behov og tiltrækker privat finansiering; anbefaler imidlertid, at støttemodtagernes behov underkastes en yderligere vurdering;
6. opfordrer til, at faciliteten tager højde for merværdien ved projekter i regioner med alvorlige og permanente naturlige eller demografiske ulemper som f.eks. regioner, der er tyndt befolket, eller som lider under affolkning, da det ikke kun vil gavne beskæftigelsen, men også vil bidrage til at fastholde befolkningen i området;
7. glæder sig over proceduren for udvælgelse af mikrokreditformidlere, som er i overensstemmelse med EIF's regler og procedurer, og gentager Parlamentets anmodning om, at disse formidlere bør overholde principperne for ansvarlig långivning og undgå overdreven gældsætning for enkeltpersoner og virksomheder;
8. beklager, at de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af faciliteten stort set ikke blev vurderet, navnlig med hensyn til data om iværksætterånden blandt ældre og støtte til minoriteter; opfordrer Kommissionen til at pålægge formidlerinstitutionerne at samarbejde direkte med minoritetsorganisationer med henblik på aktivt at inddrage sårbare grupper, såsom kvinder og minoriteter, i programmet; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at iværksætte en tilbundsgående konsekvensanalyse, der undersøger faciliteten og dens efterfølger under aksen vedrørende mikrofinansiering og socialt iværksætteri i EaSI;
9. ser med glæde, at alle de syv finansielle instrumenter under faciliteten, der indtil videre er blevet undersøgt, har tiltrukket supplerende privat finansiering; er ikke desto mindre bekymret over konstateringen i Revisionsrettens beretning af, at i forbindelse med garantierne var de opstillede mål for løftestangseffekten kun opfyldt præcist i ét af de syv tilfælde og i to tilfælde slet ikke opfyldt;
10. er af den opfattelse, at overlevelsesraten for projekter, der finansieres af faciliteten, bør offentliggøres, og at der bør tages hensyn hertil i forbindelse med ajourføringen af den europæiske adfærdskodeks for ydelse af mikrokredit; opfordrer Kommissionen til at stille krav om oplysninger om overlevelsesraten, når der ydes støtte; understreger, at disse oplysninger vil være hensigtsmæssige i forbindelse med en fremtidig vurdering af resultaterne;
11. mener, at projekternes succes ikke kun skal vurderes på baggrund af bevarelsen eller skabelsen af arbejdspladser, men også bør tage højde for deres sociale komponent;
12. bemærker, at 44 % af alle iværksættere, der modtog støtte fra faciliteten, overlevede under et år, mens 56 % stadig drev virksomhed det efterfølgende år; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere overlevelsesmulighederne for de mikrovirksomheder, som finansieres gennem faciliteten; opfordrer Kommissionen til at fremme udvikling af bæredygtig beskæftigelse gennem passende vejledning og uddannelse, der finansieres under det nye EaSI-instrument, for at sikre en virkning på lang sigt;
13. glæder sig over den øgede fleksibilitet i det nye program under EaSI med hensyn til at reagere på ændrede behov for så vidt angår omfordeling af midler mellem programmets akser; opfordrer Kommissionen til at undgå dobbeltfinansiering ved at udvikle klare og gennemsigtige synergier mellem EaSI og andre EU-programmer og -initiativer;
14. bemærker, at ESF bør tilvejebringe vigtig finansiering med henblik på at skabe virksomheder, levedygtig mikrofinansiering og socialt iværksætteri samt mentor- og uddannelsesprogrammer; beklager, at disse redskaber ikke finansieres direkte af EaSI;
15. bemærker, at virkningen med hensyn til jobskabelse var mindre end oprindelig forventet, selv om mange af støttemodtagerne ville have været fuldstændig afskåret fra lånemarkedet, hvis der ikke havde eksisteret mikrokreditter; mener, at den beskedne virkning med hensyn til jobskabelse delvis skyldes, at facilitetens gennemførelse faldt sammen med den dybe økonomiske krise, som både påvirkede kreditmarkedet og beskæftigelsestallene; bemærker imidlertid, at faciliteten i væsentlig grad har bidraget til at bevare arbejdspladser; noterer sig, at dette vil være omfattet af det nye og mere fleksible EaSI-instrument;
16. beklager, at mange ansøgninger om mikrokredit blev afslået (næsten 2 000 ansøgninger blev afslået delvist på grund af overdreven gældsætning for enkeltpersoner og virksomheder), og at der stadig findes et betydeligt tomrum i markedet for mikrofinansiering på trods af en stigning i antallet af mikrolåntagere; anmoder Kommissionen om at udarbejde en mere detaljeret undersøgelse af årsagerne til disse afslag og overveje mulige løsninger;
17. gør opmærksom på facilitetens betydning, navnlig i krisetider, da den sikrer arbejdsløse og ugunstigt stillede adgang til finansiering; understreger, at mikrofinansiering, især i betragtning af den aktuelle migrations- og asylkrise, kan fungere som grundlæggende støtte til flygtninge og migranter, der ønsker at komme ind på EU's arbejdsmarked;
18. anmoder Kommissionen om at betragte flygtninge og asylansøgere som en målgruppe;
19. anmoder Kommissionen om at øge de initiativer og midler, der stilles til rådighed for mikrokreditter til innovative nystartede virksomheder, der forestås af unge, for at støtte iværksætterlyst blandt unge og avanceret teknologisk, videnskabelig og social innovation i en tid med økonomisk krise og vanskelig kreditadgang; påpeger desuden behovet for, at medlemsstaterne yder en indsats for at begrænse de bureaukratiske krav, der stilles til iværksættere for at få adgang til de midler, som EU har tiltænkt dem;
20. anmoder Kommissionen om at forhøje finansieringsrammen for InnovFin-instrumentet under Horisont 2020-programmet og navnlig de midler, der stilles til rådighed for mikrofinansieringsproduktet "InnovFin SMV-garantifacilitet";
21. beklager, at oplysningerne om udnyttelsen af lån og garantier under faciliteten er fragmentariske og ufuldstændige og mangler detaljerede oplysninger om de endelige støttemodtageres beskæftigelsesstatus, selv om Revisionsretten mener, at rapporteringen opfylder kravene i EPMF-afgørelsen;
22. hilser komponenten vedrørende social innovation i EaSI-programmet velkommen, navnlig for så vidt angår fremme af socialøkonomiske virksomheder;
23. beklager dybt, at et betydeligt antal ansøgninger til faciliteten ikke blev afsluttet og ikke kunne godkendes af Kommissionen; anmoder Kommissionen om at vurdere årsagerne til dette problem (f.eks. mangel på informationer, tilgængelighed eller en bureaukratisk hindring, som bør forenkles); opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en løsning på problemet;
24. opfordrer Kommissionen til at skabe større opmærksomhed og sikre flere oplysninger om faciliteten og om, hvordan man får adgang til den, til at forenkle proceduren herfor samt til at gøre aftalerne mellem mikrofinansformidlere og EIF mere fleksible og forståelige, hvilket vil muliggøre en hurtigere adgang til markedet for de mindste formidlere;
25. mener, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2013 er meget generel og mangler oplysninger med hensyn til dens gennemførelse;
26. opfordrer Kommissionen til at sikre, at faciliteten og EaSI-instrumentet fortsat bidrager til at skabe EU-merværdi og til at sikre synlighed.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
19.10.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 0 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Inés Ayala Sender, Dennis de Jong, Martina Dlabajová, Ingeborg Gräßle, Verónica Lope Fontagné, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Bart Staes, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Richard Ashworth, Gerben-Jan Gerbrandy, Brian Hayes, Karin Kadenbach, Barbara Kappel, Marian-Jean Marinescu, Julia Pitera, Patricija Šulin, Marco Zanni |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Andrejs Mamikins |
||||
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
10.11.2015 |
|
|
|
|
|
+: –: 0: |
49 2 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Thomas Händel, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Kostadinka Kuneva, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Dominique Martin, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Tim Aker, Georges Bach, Amjad Bashir, Lynn Boylan, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, António Marinho e Pinto, Edouard Martin, Joachim Schuster, Michaela Šojdrová, Ivo Vajgl, Flavio Zanonato |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Sorin Moisă |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
49 |
+ |
|
ALDE ECR EFDD ENF GUE/NGL PPE
S&D
Verts/ALE |
Enrique Calvet Chambon, António Marinho e Pinto, Yana Toom, Ulla Tørnæs, Ivo Vajgl, Renate Weber Amjad Bashir, Arne Gericke, Zdzisław Krasnodębski, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská Laura Agea, Tiziana Beghin Mara Bizzotto Lynn Boylan, Tania González Peñas, Thomas Händel, Kostadinka Kuneva, Inês Cristina Zuber Georges Bach, David Casa, Danuta Jazłowiecka, Dieter-Lebrecht Koch, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Michaela Šojdrová Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Sorin Moisă, Joachim Schuster, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato Tatjana Ždanoka |
|
2 |
- |
|
EFDD ENF |
Tim Aker Dominique Martin |
|
1 |
0 |
|
NI |
Lampros Fountoulis |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=7760
- [2] http://bookshop.europa.eu/fr/study-on-imperfections-in-the-area-of-microfinance-and-options-how-to-address-them-through-an-eu-financial-instrument-pbKE0214424/?CatalogCategoryID=ZjsKABstHnIAAAEjH5EY4e5L
- [3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238.
- [4] EUT L 87 af 7.4.2010, s. 2.
- [5] EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 85.
- [6] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/547555/EPRS_IDA(2015)547555_EN.pdf
- [7] Interim Evaluation of the European Progress Microfinance Facility
- [8] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.