Procedure : 2015/2325(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0024/2016

Indgivne tekster :

A8-0024/2016

Forhandlinger :

PV 08/03/2016 - 5
CRE 08/03/2016 - 5

Afstemninger :

PV 08/03/2016 - 6.7

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0073

BETÆNKNING     
PDF 465kWORD 134k
10. februar 2016
PE 571.702v02-00 A8-0024/2016

om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU

(2015/2325(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Mary Honeyball

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU

(2015/2325(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8 og 78 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra1967,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og generel henstilling nr. 32 af 14. november 2014 fra CEDAW-Komitéen om kønsrelaterede aspekter af kvinders flygtningestatus, asyl, statsborgerskab og statsløshed,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing +5, Beijing +10, Beijing +15 og Beijing +20,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om en europæisk dagsorden for migration (COM(2015)0240),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 med titlen "EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015 - 2020)" (COM(2015)0285),

–  der henviser til Rådets konklusioner om migration af 12. oktober 2015, navnlig løftet om at respektere kvinders og pigers menneskerettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse,

–  der henviser til forslaget til forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU,

–  der henviser til forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse,

–  der henviser til Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 med titlen "Handlingsplan om ligestilling 2016-2020",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. marts 2015 om gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik i 2014 (SWD(2015)0076),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om Den Europæiske Ombudsmands særberetning som led i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0024/2016),

A.  der henviser til, at et hidtil uset og stigende antal mænd, kvinder og børn søger international beskyttelse i EU som følge af igangværende konflikter, regional ustabilitet og krænkelser af menneskerettighederne, herunder kønsbestemt vold og voldtægt, der bruges som krigsvåben;

B.  der henviser til, at der er stor ulighed mellem kønnene blandt asylansøgere i Den Europæiske Union; der henviser til, at kvinder i gennemsnit udgør en tredjedel af asylansøgerne; der henviser til, at omkring 900 000 mennesker fra begyndelsen af 2015 til november samme år krydsede Middelhavet for at nå til Europas kyster, og at kvinder og børn udgjorde omkring 38; der henviser til, at FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) har rapporteret, at kvinder og børn i januar 2016 udgjorde 55 % af dem, der ankom til Grækenland for at søge asyl i EU; der henviser til, at alt for mange mennesker allerede har mistet livet under disse håbefulde rejser, og at mange har været kvinder;

C.  der henviser til, at kvinder og LGBTI-personer udsættes for specifikke former for kønsrelateret forfølgelse, hvilket stadig alt for ofte ikke anerkendes i asylprocedurer;

D.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed ikke har nået sit primære mål med hensyn til at beskytte kvinder og øge deres deltagelse i politiske og beslutningstagende processer væsentligt;

E.  der henviser til, at UNHCR anslår, at 20 000 kvinder og piger fra oprindelseslande, der praktiserer kønslemlæstelse af piger/kvinder, søger asyl i EU’s medlemsstater hvert år; der henviser til, at et betydeligt antal af de kvinder, der søger om asyl, hævder at de gør det på grund af frygt for kønslemlæstelse;

F.  der henviser til, at UNHCR anslår, at 71 % af de kvindelige asylansøgere i EU, som stammer fra lande, der praktiserer kønslemlæstelse, er ofre herfor; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt domme, der standser udvisningen af piger, der risikerer at blive tvunget til at underkaste sig kønslemlæstelse, på grund af den uoprettelige skade, dette vil medføre for deres fysiske og psykiske sundhed;

G.  der henviser til, at kvinder og piger, der søger asyl, har specifikke beskyttelsesbehov og andre bekymringer end mænd, hvorfor det er nødvendigt, at gennemførelsen af alle asylpolitikker og -procedurer, herunder vurderingen af asylansøgere, er kønssensitiv og individuel; der henviser til, at voldsbegrundede asylansøgninger bør behandles på en måde, som beskytter kvinderne mod sekundær viktimisering under asylproceduren;

H.  der henviser til, at integrationsprocessen for kvinder og piger undermineres, når deres retlige status er afhængig af deres ægtefælle;

I.  der henviser til, at de relevante retsakter, der udgør det fælles europæiske asylsystem, skal være omsat og gennemført i overensstemmelse med Genève-konventionen om flygtninges retsstilling og andre relevante instrumenter;

J.  der henviser til, at den måde, som kvinder og piger, som søger asyl i medlemsstaterne, behandles på, er meget uensartet, og at der fortsat er meget betydelige mangler;

K.  der henviser til, at kvindelige flygtninge og asylansøgere ofte er udsat for flere forskellige former for forskelsbehandling og for seksuel og kønsbaseret vold i oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene; der henviser til, at uledsagede kvinder og piger, kvindelige familieforsørgere, gravide kvinder, personer med handicap og ældre er særligt udsat;

L.  der henviser til, at kvindelige flygtninge ikke kun udsættes for trusler mod deres personlige sikkerhed (lange og farlige rejser mod eksil, chikane, officiel ligegyldighed og ofte seksuel udnyttelse og vold, selv når de er nået frem til et sted, som synes sikkert, og den deraf følgende sociale stigmatisering), men også er ansvarlige for deres families fysiske sikkerhed, velfærd og overlevelse;

M.  der henviser til, at mange flygtninge, der er nået frem til Europa, lever under interimistiske forhold i lejre eller på gaden, og at kvinder og piger er særligt sårbare;

N.  der henviser til, at kriminelle netværk udnytter fraværet af sikre rejseruter til EU for asylansøgere og flygtninge, regional ustabilitet, konflikter og den sårbare situation, som kvinder og piger, der forsøger at flygte, befinder sig i, og udsætter dem for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

O.  der henviser til, at kvinder, der er genstand for vold og menneskehandel, har større risiko for at pådrage sig seksuelt overførte sygdomme;

P.  der henviser til, at UNHCR's kontor har rapporteret om tilfælde af vold og overgreb, herunder seksuel vold, mod flygtningekvinder og -børn, under deres rejse og også i overfyldte modtagelsescentre i EU;

Q.  der henviser til, at kvinder og børn, der søger tilflugt i EU, ofte flygter fra kvindeundertrykkende regimer, som ikke anerkender ligestilling mellem kvinder og mænd, som tolererer vold mod kvinder, overgreb og børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

R.  der henviser til, at modtagelsescentre meget ofte ikke disponerer over arealer, som er egnede for mødre, som har ophold der, og som har børn at tage sig af; der henviser til, at der ikke er tilstrækkelig støtte at få hos retshjælpsfaciliteter til at skaffe oplysninger og finde frem til familiemedlemmer,

S.  der henviser til, at der i modtagelses- og transitfaciliteter rundt om i Den Europæiske Union mangler de mest basale indretninger, dvs. separate badeværelser, brusekabiner og soverum for kvinder, der kan forhindre kønsbaseret vold;

T.  der henviser til, at piger på flugt fra konflikter og forfølgelse har større risiko for at blive genstand for børneægteskab, tidligt ægteskab og tvangsægteskab, voldtægt, seksuelle og fysiske overgreb og prostitution;

U.  der henviser til, at adskillelse fra slægtninge, herunder under tilbageholdelse, udsætter kvinder og børn for større risici;

V.  der henviser til, at familiesammenførelser, selv om der er tale om en grundlæggende menneskeret, systematisk udsættes og endda nægtes, og til, at kvinder og børn er de først ofre for, at denne ret nægtes eller udsættes;

W.  der henviser til, at kvinder ofte er tvunget til at acceptere sort arbejde under nedværdigende forhold for at kunne blive i deres ankomstland;

X.  der henviser til, at Beijing-handlingsplanen understregede behovet for at øge kvinders deltagelse i konfliktløsning på beslutningstagningsniveau samt behovet for, at kvinder, der er flygtninge, fordrevne eller migranter, bliver behørigt inddraget i beslutninger, der berører dem;

Y.  der henviser til, at bæredygtighedsmål nr. 5 tilstræber at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder i 2030;

1.  mener, at der for at forbedre sikkerheden for kvinder og piger, der er flygtninge, bør stilles sikre og lovlige ruter til EU til rådighed for dem, der flygter fra konflikter og forfølgelse, og at der bør tages hensyn til køn; understreger i særdeleshed, at flere medlemsstater bør deltage i EU's genbosættelsesprogrammer; mener, at lovgivning og politikker vedrørende ulovlig indvandring ikke må hindre adgang til EU-asylprocedurer; understreger, at asylretten er nedfældet i artikel 18 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

2.  understreger det påtrængende behov for omgående at åbne sikre og lovlige asylruter for at sætte ind over for smuglernetværk og gøre det lettere for kvinder, børn, ældre og personer med handicap at søge tilflugt uden at måtte risikere livet; er dybt bekymret over dødsfald, tilbagedrivelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved EU's ydre grænser; mener, at ansvar, omkostninger og goder skal deles mellem alle 28 medlemsstater og ikke blot af de lande, som flygtningene først ankommer til; beklager manglen på solidaritet mellem medlemsstaterne;

3.  understreger vigtigheden af, at kvindelige flygtninge registreres individuelt og får udstedt dokumenter, som garanterer dem personlig sikkerhed, fri bevægelighed og adgang til basale tjenester, som krævet af UNHCR;

4.  understreger, at princippet om ligestilling mellem kønnene skal overholdes i koordinationsudvalg og andre organer, der repræsenterer flygtninge, både i byer og landdistrikter og i flygtningelejre, herunder i områder, som flygtninge vender tilbage til, for at sikre, at kvindelige flygtninges og asylansøgeres rettigheder overholdes og deres behov dækkes;

5.  gentager sin opfordring til alle medlemsstater og Den Europæiske Union om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (Istanbul-konventionen);

6.  opfordrer alle medlemsstaterne til i samarbejde med EU at sørge for, at der på alle stadier af asylproceduren er adgang til en målrettet traumerådgivning og psykosocial bistand for kvinder, der har været udsat for kønsbestemte skader, og til sikre, at velkvalificerede kvinder, der er specialister på området, inddrages direkte;

7.  udtrykker sin dybe bekymring over rapporter om, at kvinder og børn bedriver overlevelsessex for at kunne betale smuglere og fortsætte deres rejse mod ansøgning om asyl i EU; gentager, at sikre og lovlige ruter til Europa er afgørende for at kunne undgå disse forhold;

8.  opfordrer EU til at medtage et kønsperspektiv i forbindelse med oprettelsen af en klagemekanisme i tilknytning til kontoret for Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder og til at behandle menneskerettighedskrænkelser begået af Frontex, medlemsstater og tredjelandes myndigheder i forbindelse med samarbejde med Frontex, jf. Parlamentets beslutning af 2. december 2015 om Den Europæiske Ombudsmands særberetning som led i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex;

9.  opfordrer til, at der opstilles målrettede målsætninger for at sikre fuld integration af kvindelige flygtninge og asylansøgere og forhindre alle former for udnyttelse, overgreb, vold og menneskehandel;

10.  understreger, at alle EU's migrations- og asylpolitikker og -foranstaltninger bør tage hensyn til køn i deres udformning, gennemførelse og evaluering;

Kønsaspektet ved fastlæggelse af flygtningestatus

11.  opfordrer til, at der vedtages et nyt omfattende sæt EU-dækkende kønsretningslinjer som led i en bredere reform af migrations- og asylpolitikken, som tager fuld højde for de sociale, kulturelle og politiske aspekter af forfølgelse og indføjer modtagelses- og integrationsforanstaltninger;

12.  understreger, at kvinder selv i lande, der anses for sikre, udsætte for kønsbestemt forfølgelse, og at LGBTI-personer også kan blive ofre for overgreb og dermed have en legitim grund til beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage asylprocedurer og udvikle uddannelsesprogrammer, som tager hensyn til behovene blandt kvinder, der på flere måder er marginaliserede, herunder LGBTI-kvinder; opfordrer alle medlemsstater til at bekæmpe skadelige stereotyper omkring LGBTI-kvinders adfærd og karakter og til at anvende EU's charter om grundlæggende rettigheder fuldt ud med hensyn til deres asylkrav; understreger behovet for LGBTI-følsomme modtagelsesfaciliteter i medlemsstaterne; understreger, at vold mod LGBTI-personer er almindeligt udbredt i modtagelsesfaciliteter;

13.  understreger, at kønsbestemt vold og forskelsbehandling, herunder, men ikke kun voldtægt og seksuel vold, kønslemlæstelse, tvangsægteskab, vold i familien, såkaldte æresforbrydelser og statssanktioneret kønsdiskrimination udgør forfølgelse og bør være gyldige grunde til at søge asyl i EU, og at dette bør afspejles i nye kønsretningslinjer;

14.  opfordrer Kommissionen til at indsamle solide statistikker om migration og international beskyttelse med det formål at tilføje flere kønsopdelte datakategorier, især i forbindelse med de stadier i asylprocessen, der følger efter en første afgørelse;

15.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer vedrørende kønslemlæstelse, som fuldt ud tager hensyn til UNHCR’s retningslinjer om kønsbestemt forfølgelse og vejledning om kønslemlæstelse, og som klart udstikker medlemsstaternes forpligtelser, med særligt fokus på identifikation og kommunikation med sårbare asylansøgere; understreger, at personer, der har overlevet kønslemlæstelse, kan have svært ved at udtrykke det traume, som kønslemlæstelsen har påført; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle former for vold mod kvinder, herunder kønslemlæstelse, kan anerkendes som en form for forfølgelse, og at ofrene dermed kan påberåbe sig beskyttelse under konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 i overensstemmelse med artikel 60 i Istanbul-konventionen;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at asylprocedurerne ved grænserne er i overensstemmelse med UNHCR's retningslinjer om international beskyttelse, navnlig med hensyn til kønsrelateret forfølgelse;

17.  opfordrer Kommissionen til med henblik på den beskrevne situation at revidere den øgede finansiering af Daphne- og Odysseus-programmerne og vurdere, om disse programmer kan tilpasses den nuværende situation, med henblik på at beskytte kvindelige flygtninge;

18.  noterer sig Kommissionens forslag om at opstille en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande; kræver, at der tages alle hensigtsmæssige skridt til at sikre, at denne tilgang er i overensstemmelse med nonrefoulementprincippet, og at kvinders, børns og andre sårbare gruppers rettigheder ikke undermineres; opfordrer til anvendelse af kønsdifferentiering; mener, at en liste over sikre oprindelseslande ikke må føre til en mindre imødekommende procedurebehandling for kvinder, hvis ansøgning om asyl er baseret på frygt for eller erfaring med kønsbestemt vold; understreger behovet for at undgå forhastede afgørelser, som ikke tager tilstrækkelig højde for de farer og endda dødstrusler, som kvinder, der er ofre for kønsbestemt vold, står over for, hvis deres ansøgning afvises, og de tvinges til at vende hjem til deres land;

19.  opfordrer til mere objektive og kønssensitive tilgange til vurderingen af troværdighed i alle medlemsstater og til mere uddannelse i vurdering af troværdighed for beslutningstagere, der inddrager kønsaspektet; fremhæver, at troværdighedsvurderinger aldrig kan være fuldstændig præcise og ikke må anvendes som eneste grundlag for en negativ asylafgørelse; henstiller, at der ved behandlingen af asylansøgninger fra kvinder tages højde for kulturelle, sociale og psykologiske profiler, herunder kulturel baggrund, uddannelse, traume, frygt, skam og/eller kulturel ulighed mellem mænd og kvinder

20.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse grundene til positive asylafgørelser og sikre, at der er adgang til nyttige oplysninger om hensyntagen til kønsbaseret vold, og til at skabe åbenhed om grundene til, at der er tildelt asyl under konventionen;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse kvinder om asylprocedurer, deres rettigheder og særlige tjenester for kvindelige asylansøgere; understreger, at kvinders ret til at indgive ansøgning om asyl uafhængigt af en ægtefælle er afgørende for en styrkelse af deres stilling og nonrefoulementprincippet; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse alle kvinder om deres ret til at indgive en selvstændig asylansøgning for at sætte dem i stand til at ansøge om og opretholde status som flygtning eller asylansøger uanset andre familiemedlemmers situation;

22.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

23.  mener, at der omgående bør ydes humanitær bistand, når der er mistanke om kønsbestemt vold, i betragtning af at sårbare grupper som kvinder og børn har ekstremt stor risiko for at blive udsat for fysisk vold og moralsk tvang langs de illegale migrationsruter, hvor alle slags rettigheder knægtes;

24.  understreger, at kvinder og piger er særligt udsat for at blive udnyttet af smuglere; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge deres politi- og retssamarbejde, bl.a. gennem Europol, Frontex, Eurojust og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), for effektivt at bekæmpe indsmugling af og handel med migranter;

25.  understreger vigtigheden af, at der er adgang til pasning af børn og andre omsorgskrævende personer under screening og asylinterviews, for at sikre, at der er en rimelig mulighed for at indgive en asylansøgning;

Kvinders behov i asylprocedurer

26.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse kvindelige asylansøgere om deres rettigheder og navnlig om deres ret til at anmode om en kvindelig interviewer og tolk og til et personligt interview uden deltagelse af tredjeparter; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for en grundig og obligatorisk uddannelse for interviewere og tolke om seksuel vold, traumer og erindring; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse rettigheder respekteres;

27.  bemærker med bekymring, at mange behandlere af asylansøgninger i EU ikke har viden om kønslemlæstelse; opfordrer medlemsstaterne til på nationalt plan gennem deres asylmyndigheder at arbejde på at skabe bedre procedurer for at hjælpe med at støtte og bistå kvinder og piger, som er eller risikerer at blive ofre for kønslemlæstelse;

28.  opfordrer alle medlemsstater til at levere ajourførte og tilgængelige oplysninger om asylprocessen og rettigheder, herunder særlige rettigheder for kvindelige asylansøgere;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til som et hasteanliggende at sikre fuld adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til sikker abort, og til at afsætte yderligere ressourcer til sundhedspleje;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre kvinder beskyttelse og bistand under deres ophold i flygtningelejre, ved grænsekontrol og naturligvis efter indrejse i EU;

31.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at undertegne og ratificere Europarådets Istanbul-konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og til at anvende dens artikel 59, hvoraf det klart fremgår, at parterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til i tilfælde af et ægteskabs opløsning at suspendere udvisningsprocedurer for og/eller give en selvstændig opholdstilladelse til de indvandrerkvinder, hvis opholdsstatus afhænger af deres ægtefælle;

32.  opfordrer til, at der tildeles kvindelige asylansøgere og migranter en retsstatus uafhængigt af en ægtefælle for at undgå udnyttelse, mindske sårbarheden og opnå større ligestilling;

33.  understreger, at migrantkvinder og -piger, som mangler dokumenter, bør have fuld adgang til deres grundlæggende rettigheder, og at der bør udvikles kanaler for lovlig migration;

34.  understreger, at der er behov for familiesammenføringsprocedurer, der giver kvinder og piger, der bliver sammenført med deres familier i EU, individuelle rettigheder, således at de ikke behøver at være afhængige af et forhold til et mandligt familiemedlem, som måske indebærer udnyttelse, for at få adgang til sundhed, uddannelse eller arbejde;

35.  fordømmer på det kraftigste brugen af seksuel vold mod kvinder som et krigsvåben; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod migrantkvinder og -piger, der er blevet misbrugt i konflikter, og sikres dem adgang til lægebehandling og psykologisk bistand;

36.  hilser EASO's udvikling af et nyt uddannelsesmodul i køn, kønsidentitet og seksuel orientering velkommen; opfordrer til fuld inkorporering af kønsmainstreaming og kønsbudgettering i EASO's arbejde gennem kontaktpunkter for kønsspørgsmål og et formaliseret samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE); efterlyser oprindelseslandsoplysninger, hvilket omfatter situationen for kvinder, både formelt og reelt, herunder oplysninger om ikke-­statslige aktørers forfølgelse af kvinder eller trusler derom;

37.  anmoder myndighederne om at indtage en proaktiv holdning især til kvinder fra Afghanistan, Irak og Somalia ved behandlingen af asylansøgninger, idet der bør tages hensyn til, at de løber en større risiko for at blive ofre for seksuel eller kønsbestemt vold, hvis de vender tilbage til deres oprindelsesland;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte Dublin-forordningen fuldt ud til at sikre, at familier får mulighed for at blive sammen og få deres asylansøgninger behandlet af de samme myndigheder;

Modtagelse og frihedsberøvelse

39.  opfordrer til, at der sættes en stopper for frihedsberøvelse af børn i EU, og til, at forældre får mulighed for at bo sammen med deres børn i passende faciliteter, der er indrettet til formålet, mens de afventer en asylafgørelse;

40.  understreger, at frihedsberøvelse af asylansøgere bør undgås og kun kan anvendes, hvis der forfølges et legitimt formål, og det er blevet fastslået, at frihedsberøvelse af både nødvendigt og proportionelt i det enkelte tilfælde, og at frihedsberøvelse aldrig kan retfærdiggøres, hvor der er tale om personer på under 18 år; mener, at der med respekt for asylretten følger, at der indrettes åbne og humane modtagelsesfaciliteter for asylansøgere, herunder en sikker og værdig behandling, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne; understreger, at der er behov for at udvikle alternativer til frihedsberøvelse, herunder forpligtelsesfokuserede tilgange, som er afpasset efter behovene hos sårbare grupper;

41.  fremhæver, at mange kvindelige asylansøgere og flygtninge har været udsat for ekstrem vold, og at frihedsberøvelse kan forværre deres traumer; fremhæver, at frihedsberøvelse af asylansøgere alene for at lette myndighedernes arbejde er en overtrædelse af retten til frihed, der er nedfældet i artikel 6 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at frihedsberøvelse af børn, gravide og kvinder med småbørn samt kvinder, der er ofre for voldtægt, seksuel vold og menneskehandel, øjeblikkelig bringes til ophør i alle medlemsstater, og til at der sørges for adgang til den fornødne psykologiske støtte;

42.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at sænke de øvre grænser for varigheden af frihedsberøvelse inden udsendelse til under den grænse, der er fastsat i tilbagesendelsesdirektivet; er af den opfattelse, at langvarig frihedsberøvelse skader sårbare grupper uforholdsmæssigt meget;

43.  opfordrer til, at der ydes kvindelige asylansøgere, der er frihedsberøvet, og som har været udsat for seksuelle overgreb, passende lægehjælp og -rådgivning, herunder i tilfælde, der har ført til graviditet, og til at der sørges for den fornødne fysiske og mentale sundhedspleje, støtte og retshjælp; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre, at modtagelses-, transit- og tilbageholdelsesforholdene er sikre, humane og tilstrækkelige, med særskilt indkvartering og sanitære faciliteter for kvinder og familier; påpeger, at det bør være standardpraksis i bistandsprogrammer, at der uddeles et basalt hygiejnesæt til alle kvinder og piger;

44.  påpeger, at hvis kvindelige flygtninge inddrages direkte og indirekte i at styre udleveringen af fødevarer og andre fornødenheder, vil det sikre, at de pågældende varer fordeles og kontrolleres direkte af voksne kvindelige medlemmer af husholdningerne, hvilket vil garantere, at de fordeles retfærdigt;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at modtagelsescentre for flygtninge og asylansøgere disponerer over arealer, der gør det muligt for dem at tage sig af deres børn;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte eller udbygge mekanismer til at overvåge overfyldte modtagelsescentre i EU, hvor mindstestandarderne til mindskelse af kønsbestemt vold ikke nødvendigvis overholdes, for at forhindre, at chikane af kvinder og børn også fortsætter i ankomstlandet;

47.  understreger, at de behov, som sårbare personer såsom kvinder, der er ofre for vold, og piger, især uledsagede piger, har, bør prioriteres i modtagelsesprocedurerne;

48.  fremhæver, at modtagelsesfaciliteter bør kunne tilbyde kvinder den fornødne retshjælp og støtte med hensyn til information og eftersøgning af familiemedlemmer;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forhindre, at kvinder og piger, så snart de har opnået flygtningestatus, tvangsgiftes med mænd, som håber på at opnå sikker adgang for sig selv, og som ellers ikke ville være berettiget hertil;

50.  understreger det presserende behov for uafhængige undersøgelser af alle påstande om overgreb, herunder seksuelle overgreb og kønsbestemt vold, på steder for frihedsberøvelse af indvandrere og for, at der sikres adgang for journalister og relevante civilsamfundsorganisationer;

51.  mener, at der i forbindelse med frihedsberøvelse af kinder skal sørges for, at faciliteter og materiel imødekommer kvinders særlige behov, at der skal gøres en indsats for at få ansat kvindelige vagter og opsynsfolk, og at alt personale, der beskæftiger sig med kvinder, skal modtage uddannelse i kvinders kønsspecifikke behov og menneskerettigheder;

52.  mener, at kvindelige frihedsberøvede asylansøgere, der indberetter overgreb, omgående skal sikres beskyttelse, støtte og rådgivning, og at deres klager skal efterforskes af kompetente og uafhængige myndigheder i fuld respekt for fortrolighedsprincippet, herunder i tilfælde, hvor kvinder er frihedsberøvet sammen med en ægtefælle, partner eller andre slægtninge; mener, at beskyttelsesforanstaltninger specifikt bør tage højde for risikoen for repressalier;

53.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til at arbejde sammen med civilsamfunds- og menneskeretsorganisationer om at afhjælpe den vanskelige situation, som flygtninge, der lever under interimistiske forhold, især sårbare kvinder og piger, befinder sig i;

Social inklusion og integration

54.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre særlige foranstaltninger for at fremme kvindelige flygtninges og asylansøgeres deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder sprogkurser, alfabeteringsprogrammer, livslang læring og uddannelse; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til at sikre flygtningepiger adgang til uddannelse; fremhæver betydningen af uformel og ikke-formel uddannelse og kulturudveksling i forbindelse med inkludering af unge kvinder og piger og styrkelse af deres position; understreger betydningen af øget adgang til videregående uddannelse for kvindelige flygtninge; opfordrer til klare og gennemsigtige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i tredjelande;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille finansiering og andre ressourcer til rådighed for civilsamfunds- og menneskeretsorganisationer, som yder bistand, fremmer inklusion og overvåger situationen for flygtninge og asylansøgere i EU, navnlig med hensyn til håndtering af de barrierer og den udsathed, som kvinder og piger oplever;

56.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give kvindelige ledere, som er blevet forfulgt i deres oprindelseslande og nu er flygtninge, garanti for, at de kan fortsætte deres politiske og sociale aktiviteter til fordel for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i sikkerhed i EU;

57.  fremhæver den afgørende betydning, som adgang til kvalitetsbetonet pasning af børn og andre omsorgskrævende personer har for styrkelse af kvindelige flygtninges økonomiske og sociale position;

58.  opfordrer medlemsstaterne til ud over Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden også at gøre brug af struktur- og investeringsfondene til at fremme flygtninges integration på arbejdsmarkedet, navnlig med henblik på børnepasning;

59.  opfordrer til hurtigere og mere effektive familiesammenføringsprocedurer og indsamling af kønsopdelte data om afgørelser vedrørende familiesammenføring; understreger betydningen af adgang til retshjælp i sager om familiesammenføring;

60.  mener, at gensidig anerkendelse af positive asylafgørelser vil give bedre muligheder for beskæftigelse, integration og familiesammenføring;

61.  understreger, at værtslandene bør garantere kvindelige flygtninge fuld adgang til retten til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet, til sundhedsydelser, især dem, der vedrører seksuel og reproduktiv sundhed og dertil knyttede rettigheder, til beskæftigelse, som matcher flygtningekvinders behov og kvalifikationer, og til boliger, der dækker deres behov; understreger, at velfærdspolitikker er afgørende for integration;

62.  efterlyser omfattende og behørigt finansierede programmer til varetagelse af flygtningekvinders uddækkede sundhedsbehov på kort og mellemlang sigt, herunder psykosocial rådgivning og traumebehandling;

63.  understreger den vigtige positive rolle, som sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller såsom gensidige selskaber og kooperativer kan spille for styrkelse af kvinders økonomiske position og integrering af dem på arbejdsmarkedet såvel som i sociale og kulturelle sfærer;

64.  tilskynder til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne vedrørende inddragelse af lokale græsrodsorganisationer og direkte deltagelse af flygtning til at repræsentere kvindelige flygtninges og asylansøgeres synspunkter over for politiske beslutningstagere;

65.  mener, at lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle for inklusion af kvindelige flygtninge og asylansøgere, navnlig med hensyn til deres inklusion på arbejdsmarkedet; opfordrer disse myndigheder til at fremme dialog og debat mellem kvindelige flygtninge og lokale kvinder;

°

°  °

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og UNHCR.

BEGRUNDELSE

I 2014 var halvdelen af verdens flygtninge kvinder og piger.(2) Historisk set har internationale konventioner og nationale asylpolitikker haft en tendens til at overse kvindelige asylansøgeres særlige stilling og kønsspecifikke forhold i forbindelse med flygtningesituationer. Asylsystemerne er i vid udstrækning blevet anskuet gennem mænds erfaringer. Til trods for oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) varierer lovgivning, politik og praksis i medlemsstaterne fortsat meget, og der er betydelige mangler i beskyttelsen af kvinder, som søger asyl i EU.

Det er i sagens natur vanskeligt at fremskaffe nøjagtige statistikker over den demografiske spredning blandt flygtninge, som forsøger at nå frem til Europa. Al moderne forskning tyder på dog, at der er flere enlige mænd, der kommer til EU for at søge international beskyttelse, end kvinder og børn. Dette er i høj grad et resultat af de kønsspecifikke hindringer for adgang til beskyttelse, som kvinder møder under hele rejsen. Traditionelle, ulige arbejdsdelinger betyder, at kvinder må blive tilbage for at passe børn og ældre familiemedlemmer. Som udgangspunkt savner mange uafhængighed - både finansielt og administrativt - til at kunne forlade deres oprindelsesland.

Det stigende antal kvinder, som flygter, er sårbare i alle faser af deres rejse - både i oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene. Ud over at være en vigtig drivkraft bag kvinders beslutning om at flygte er kønsbaseret vold et udbredt fænomen under rejser til og inden for EU.

Kønsaspektet ved fastlæggelse af flygtningestatus

Det er blevet fremhævet, at Europa-Parlamentet var det første internationale organ, der anerkendte behovet for en kønssensitiv fortolkning af flygtningekonventionen, hvilket skete i en beslutning af 13. april 1984(3), der efterfølgende har fundet afsmitning i konklusioner og retningslinjer fra UNHCR. Mange af EU’s medlemsstater har vedtaget egne kønsrelaterede retningslinjer, men disse er ikke bindende, og de har kun opnået delvis og ujævn effektivitet.

Det er almindeligt kendt, at overgreb mod kvindelige asylansøgere ofte begås er ikke-statslige aktører, herunder familiemedlemmer. Forfølgelse finder sted, når offentlige myndigheder ikke er i stand til eller villige til at yde beskyttelse til kvinder i sådanne situationer. Som følge heraf må forfølgelsen anskues som havende både en vertikal og en horisontal dimension, navnlig i forbindelse med kønsbaserede ansøgninger.

Mange medlemsstater har endnu ikke undertegnet og ratificeret Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen). Konventionen forpligter deltagerstaterne til at fortolke flygtningekonventionens grunde på en kønsbevidst måde og til at yde kønssensitive modtagelsesforhold, støttetjenester og asylprocedurer.

Kvaliteten og udformningen af beslutningstagning i asylprocedurer påvirker mænd og kvinder på forskellig vis. Kvinder er i ringere grad i stand til at underbygge en påstand med beviser. Dette skyldes forskellige faktorer, herunder deres økonomiske, sociale og politiske status i oprindelseslandet, og arten af den forfølgelse, de har oplevet eller frygter. Af denne grund er der en tendens til, at mundtlige vidneudsagn spiller en mere betydelig rolle i kvinders asylansøgninger, navnlig i troværdighedsvurderinger.

Kvinder, der har været udsat for traumer, kan være modvillige til eller tøvende med at give relevante oplysninger. Nogle ngo’er har rapporteret om en kultur af mistro, hvor beslutningstagerne ikke tager højde for kompleksiteten i at skulle genkalde sig overgreb og traumer og lægger for stor en byrde over på asylansøgere med begrænsede dokumentationsbeviser.

Den foreslåede forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande(4) rejser vigtige spørgsmål om situationen for kvinder, der søger om asyl i EU. Hvis den vedtages, skal Kommissionen sikre, at ændringerne tager fuldt hensyn til situationen for kvinder, LGBTI-personer og andre sårbare grupper, og sørge for særlige undtagelser, når det er nødvendigt. Intet land kan anses for virkelig "sikkert" for kvinder og piger, så længe kønsbaseret vold er et globalt og endemisk problem. Dette bør anerkendes udtrykkeligt i alle nye regler, og der bør anvendes kønsdifferentiering.

Der bør vedtages et nyt, omfattende sæt EU-dækkende kønsretningslinjer som led i en bredere reform af migrations- og asylpolitikken.

Kvinders behov i asylprocedurer

Kvinder, der ansøger om asyl, bør hurtigst muligt have adgang til juridisk rådgivning af høj kvalitet. Det psykiske trauma og den skam og stigmatisering, som mange kvinder, der har været udsat for vold, oplever, kan gøre det vanskeligt for retlige repræsentanter at vinde deres tillid. Tillid er imidlertid af afgørende betydning, hvis kvinderne skal kunne videregive intime detaljer om traumatiske tildragelser.

Kønsrelaterede asylansøgninger er ofte komplekse, og det kan derfor blive nødvendigt med en ekstra retsindsats. I mange medlemsstater er midlerne til retshjælp blevet nedskåret betydeligt i de seneste år som led i spareprogrammer. Manglende finansiering kan afholde retlige repræsentanter fra at appellere afgørelser i komplicerede kønsrelaterede sager, og som følge heraf har mange kvindelige asylansøgere ikke andet valg end at appellere uden at have en juridisk repræsentant.

Forkerte afgørelser kan føre til uoprettelig tragedie. Retshjælp er derfor en vigtig beskyttelsesforanstaltning mod fejlagtige beslutninger. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har afdækket hindringer for asylansøgeres adgang til effektive retsmidler.(5) Mangel på juridisk bistand betyder også, at anerkendte flygtninge ofte ikke formår at udøve deres ret til familiesammenføring.

Kvinder har særlige behov under screening- og samtaleprocesser, og standarderne er fortsat meget forskellige medlemsstaterne imellem. For at afhjælpe dette bør medlemsstaterne som minimum:

•  sikre og oplyse om retten til at anmode om en kvindelig interviewer og tolk,

•  levere omfattende og obligatorisk uddannelse af interviewere og tolke om seksuel vold, traumer og erindring,

•  tilbyde traumebehandling for kvinder, der har været udsat for kønsbestemte overgreb,

•  give oplysninger om asylprocessen og rettigheder, herunder særlige rettigheder for kvindelige asylansøgere,

•  tilbyde børnepasning under screening og asylinterview,

•  oplyse kvinder om deres ret til at søge om asyl individuelt.

Der er behov for en mere koordineret uddannelse for alle fagfolk, som kan komme i kontakt med kvinder, der er berørt af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder, herunder uddannelse under eksisterende initiativer såsom den webbaserede videnplatform om uddannelse af fagfolk.(6)

Menneskehandel, menneskesmugling og seksuel vold

Tvangsfordrivelse fører til mange samtidige kønsspecifikke former for udnyttelse og forfølgelse, herunder menneskehandel med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig udnyttelse. Kvinder og piger, der flygter fra konflikter, har øget risiko for at blive udsat for børneægteskab, tidligt ægteskab eller tvangsægteskab. Den foreliggende dokumentation tyder desuden på, at overlevelsessex er blevet en valuta, som bruges til at betale skrupelløse menneskesmuglere i visse regioner.

Seksuel vold anvendes ofte som middel til at fratage kvinder og piger deres grundlæggende menneskerettigheder og kan føre til påtvungne og uønskede graviditeter og børnegraviditet. Mere end en tredjedel af alle tilfælde af barselsdød i verden finder sted i kriseområder såsom flygtningelejre. Det skyldes først og fremmest mangel på adgang til basal obstetrisk nødhjælp og uddannet sundhedspersonale. Manglende eller utilstrækkelige seksuel og reproduktiv sundhedspleje udsætter millioner af kvinder og børn for unødig risiko for sygdom og død.

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre fuld adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til sikker abort. Yderligere ressourcer bør tildeles så hurtigt som muligt.

Problemerne med menneskehandel og menneskesmugling er ofte indbyrdes forbundne. De to kategorier er imidlertid forskellige og medfører forskellige juridiske forpligtelser. Menneskehandel indebærer altid tvang og udnyttelse, men ikke nødvendigvis ulovlig passage af grænser. For at sikre hensigtsmæssige og målrettede politiske og strafferetlige foranstaltninger bør de to fænomener betragtes hver for sig.

Den øgede brug af smuglere og usikre migrationsruter skaber særlige problemer for kvinder. Når kvinder og deres familier ikke har noget andet valg end at benytte mere farlige ruter, øges deres risiko for vold og afhængighed af kriminelle menneskesmuglere. For at forbedre sikkerheden for kvindelige flygtninge bør der stilles sikre og lovlige ruter til EU til rådighed for personer, der flygter fra konflikter og forfølgelse.

Sikkerhed og respekt for kvinders rettigheder burde ikke være modstridende politiske mål.

Modtagelse og frihedsberøvelse

Kvinder har særlige modtagelsesbehov, hvilket er anerkendt i artikel 60, stk. 3, i Istanbul-konventionen, der kræver, at parterne:

"træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle modtageprocedurer og støttetilbud til asylsøgere (...)".

Under direktivet om modtagelsesforhold betragtes kvinder imidlertid ikke systematisk som tilhørende en kategori af "sårbare personer" eller som berettigede til særligt tilpasset indkvartering.

Pres på asylmodtagelsessystemer bør aldrig fritage for at beskytte kvinder mod vold, ligesom kvinder, der søger om asyl, ikke bør udsættes for forskelsbehandling. De bør have samme rettigheder som andre ofre for kønsbaseret vold. Direktivet om ofre fastsætter desuden, at de rettigheder, der er indeholdt i det, ikke må gøres betinget af offerets opholdsstatus, eller statsborgerskab eller nationalitet.

En række andre spørgsmål vedrørende modtagelsesforhold bør behandles:

•  kønsspecifik uddannelse af personale, herunder omfattende undervisning i seksuel vold, menneskehandel og kønslemlæstelse af piger/kvinder,

•  separate sovefaciliter og sanitære faciliteter for kvinder og mænd,

•  adgang til kønsspecifikke sundhedstjenester, herunder præ- og postnatal pleje,

•  adgang til rådgivning,

•  børnepasning.

Frihedsberøvelse bør kun anvendes som en sidste udvej, og sårbare mennesker bør ikke frihedsberøves. De behov, som gravide kvinder, kvinder med små børn og personer, der har overlevet seksuel vold, har, imødekommes bedre gennem alternativer til frihedsberøvelse, f.eks. overdragelse af rejsedokumenter eller rapporteringsforpligtelser.

Social inklusion og integration

Kvindelige flygtninge står over for en række specifikke integrationsudfordringer og oplever mangeartede og tværgående former for forskelsbehandling på grund af forhold som f.eks. køn og tilhørsforhold til et etnisk mindretal. Dette udsætter dem for en endnu større risiko for social udstødelse, vold og fattigdom.

I Europa i dag lever asylansøgere på indkomster, der ligger betydeligt under fattigdomsgrænsen, og nogle er henvist til velgørenhed for at få opfyldt deres grundlæggende behov. Det er dybt foruroligende, at gravide kvinder og mødre med spædbørn ikke modtager den nødvendige finansielle bistand. Selv efter at være blevet tildelt flygtningestatus møder kvinder betydelige hindringer for beskæftigelse og social bistand, herunder manglende adgang til børnepasning.

Medlemsstaterne bør gøre større brug af samhørighedsfondene sammen med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for at fremme integration på arbejdsmarkedet. Børnepasning er af kritisk betydning for kvindelige flygtninges deltagelse i samfundet og bør være en prioritet.

Stigningen i højreekstremistisk populisme og ekstremisme i Europa udsætter kvindelige flygtninge og asylansøgere for en yderligere risiko for racistiske overfald, vold og forskelsbehandling. Medlemsstaterne har pligt til at fremme et sikkert og imødekommende miljø for personer, der søger international beskyttelse, og til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling. Politiske beslutningstagere på alle niveauer bør fortælle om de positive økonomiske, sociale og kulturelle bidrag, flygtninge kan yde.

Konklusion

De vigtigste retsakter i det fælles europæiske asylsystem har indtil videre ikke sikret en ensartet og kønssensitiv behandling af kvinder, der søger beskyttelse i Europa. Til trods for at der findes lovgivning og politikker, der er udarbejdet til at fungere på en kønsbevidst måde, er der fortsat nogle meget væsentlige mangler. Selv hvor der findes politikker, der er kønsbevidste, betyder det ikke altid, at de gennemføres effektivt i praksis.

Den Europæiske Unions asylpolitik bør tage hensyn til kvinders erfaringer i alle faser. For at de politiske beslutningstagere fuldt ud kan forstå, hvordan kønsspecifikke magtrelationer kan føre til tvangsfordrivelse og give anledning til særlige kønsspecifikke erfaringer og behov, må der lyttes mere til de kvindelige asylansøgere og flygtninge.

Det kolossale omfang af den humanitære krise, som Europa står over for i øjeblikket, giver anledning til alvorlige bekymringer. Ulige forhold mellem kønnene bliver forstærket i sådanne krisetider. Men denne tid præget af usikkerhed og uro udgør også en anledning til at harmonisere bedste praksis i behandlingen af kvindelige asylansøgere og flygtninge i Europa.

MINDRETALSUDTALELSE

om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(2015/2325(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Ordfører: Mary Honeyball

Mindretalsudtalelse afgivet af Beatrix von Storch, ECR-Gruppen

Angela Merkel (CDU/PPE) ruinerer EU, som ingen tidligere siden 1945. Med en enkelt kanslerbeslutning har hun brudt forfatningsretten og EU-retten og fremprovokeret flygtningekrisen.

Hendes ønskeliste griber ind i Indenrigsudvalgets beføjelser på dette område, betyder væsentligt flere byrder for frivillige hjælpere, lokale myndigheder og regionalforvaltninger og ser stort på princippet om lighed for loven. For mindreårige piger bliver der forlangt særlige modtagelsesforanstaltninger, men ikke for mindreårige drenge. Homoseksuelt orienterede flygtning skal have særlige opholdsrum (hvordan har man tænkt sig, de skal indrettes?). Den nødvendige beskyttelse af forfulgte kristne, som påviseligt er udsat for overgreb fra muslimers side, bliver imidlertid udtrykkeligt afvist. Kravet om aborttiltag sætter hykleriet på spidsen: Ufødte flygtningebørn er naturligvis for meget for det venstreliberale flertal.

Der sondres ikke mellem krigsflygtninge og velstandsflygtninge. Medlemsstaterne skal ikke kunne kontrollere deres egne statsgrænser. Jeg tilslutter mig ikke alt dette.

Infrastrukturen har i alle medlemsstater nået et bristepunkt. Der arbejdes sågar på love om beslaglæggelse af privatejendom til indretning til flygtningecentre. EP kan yde konkret hjælp ved at stille de uudnyttede bygninger i Strasbourg til rådighed til midlertidig indkvartering: 750 enkeltværelser med bad, bruser og toilet, driftsklare kantiner og lokaler til efteruddannelsestiltag.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.1.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

10

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Malin Björk, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Mary Honeyball, Vicky Maeijer, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Jordi Sebastià, Ernest Urtasun, Beatrix von Storch, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Stefan Eck, Eleonora Forenza, Ildikó Gáll-Pelcz, Constance Le Grip, Clare Moody, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pedro Silva Pereira, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Kristina Winberg

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

18

+

S&D

Maria Arena, Iratxe García Pérez, Mary Honeyball, Clare Moody, Maria Noichl, Pedro Silva Pereira, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Julie Ward

ALDE

Catherine Bearder, Izaskun Bilbao Barandica, Angelika Mlinar

GUE/NGL

Malin Björk, Stefan Eck, Eleonora Forenza

VERTS/ALE

Terry Reintke, Jordi Sebastià, Ernest Urtasun,

EFDD

Daniela Aiuto

10

-

EPP

Anna Maria Corazza Bildt, Ildikó Gáll-Pelcz, Constance Le Grip, Angelika Niebler, Marijana Petir

ECR

Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská, Beatrix von Storch

EFDD

Kristina Winberg

ENF

Vicky Maeijer

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0422.

(2)

“World at war. UNHCR Global Trends. Forced displacements in 2014”, http://unhcr.org/556725e69.html

(3)

Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 1984 om anvendelsen af Genève-konventionen om flygtninges retsstilling, EUT C 127 af 14.5.1984, s. 137.

(4)

COM(2015)0452 af 9. september 2015.

(5)

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder: "Access to effective remedies: The asylum-seeker perspective", Thematic report, 2011.

(6)

www.uefgm.org

Seneste opdatering: 26. februar 2016Juridisk meddelelse