BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten

17.3.2016 - (C8-0411/2015 – 2015/0814(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Igor Šoltes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten

(C8-0411/2015 – 2015/0814(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0411/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0059/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at udvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Mihails Kozlovs

En uafhængig, kvalificeret og motiveret fagperson med over 15 års dybtgående erfaring inden for EU's og medlemsstaternes økonomiske politikudformning, EU-budgettet, offentlige finanser, offentlig forvaltning, institutionelle forbindelser, udviklingsbanker, diplomati, repræsentation, kommunikation samt personaleledelse, forandringsledelse og projektforvaltning med et omfattende netværk på alle niveauer i EU-institutionerne og er desuden indehaver af en MBA-ledertitel i topklasse.

ERHVERVSERFARING

Vicedirektør (økonomi, finans, EU-budgettet – ØKOFIN), rådgiver Letlands finansministerium og Letlands faste repræsentation ved EU	Fra og med april 2012 Bruxelles

•  Rådgiver for premierministeren, finansministeren, den faste repræsentant.

•  Leder af komplekse forhandlinger på højt niveau med mange forskellige interessenter om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og finansiel bistand til Ukraine.

•  Fastsættelse af den strategiske dagsorden og omfattende forberedelse af de månedlige møder med EU's finansministre (ØKOFIN).

•  Bidrag til udformning og gennemførelse af strategien for Letlands tiltrædelse af euroen.

Rådgiver for bestyrelsesdirektøren (som repræsenterer Finland, Norge og Letland) Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling	Oktober 2010 – april 2012 London

•  Vurdering af strategiske og operationelle politiske forslag i forhold til bestyrelsens mål. Arbejde i bestyrelsesudvalgene for budget & administration og finans & transaktioner.

•  Vurdering af bankens projekters resultater og merværdi i forhold til dens mandat. Arbejde i revisionsudvalget.

•  Fuldstændig analyse af investeringsprojekter.

Rådgiver (økonomi, finans, EU-budgettet, skatteforhold) Letlands permanente repræsentation ved EU	Maj 2003 – oktober 2010 Bruxelles

•  Forudgående direkte politisk og proceduremæssig rådgivning på stedet til den nationale delegation til Det Europæiske Råd, Økofinrådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og De Faste Repræsentanters Komité om økofin-sager.

Direktør, departementet for EU-integration, finansministeriet, Riga Kontorchef, EU-integrationsenheden, finansministeriet, Riga	Januar 2002 – maj 2003 Februar 2001 – januar 2002

Praktikant Europa-Kommissionen, direktoratet for økonomiske og finansielle anliggender	Januar 2000 – april 2000 Bruxelles

Forskellige begynderstillinger i den private og offentlige sektor og den akademiske verden	Juni 1996 – december 1999

UDANNELSE

MBA-ledelsesprogram, City University London, Cass Business School, London. Eksamen med udmærkelse		2011-2014
Mastergrad i samfundsvidenskab på University of Latvia. Økonomi, international økonomi, virksomhedsledelse, regnskabsføring	1997-1999
Bachelorgrad i samfundsvidenskab på Riga Technical University. Økonomi, international økonomi, virksomhedsledelse, regnskabsføring	1994-1997
Kurser på eurofakultetet på University of Latvia Skræddersyede kurser i økonomi, finans og jura	1996-1997

SPROGKUNDSKABER

Engelsk – flydende

Fransk – godt arbejdsniveau

Tysk – nu passivt

Lettisk og russisk – modersmål

RESULTATER, ANERKENDELSER

Hædersbevisning fra ministerkabinettet i Republikken Letland, november 2015.

Hædersbevisninger fra premierministeren for personligt bidrag 1) til det vellykkede lettiske formandskab for EU i 2015 og 2) til indførelsen af euroen i Letland, 2014.

Personlig lykønskning ved Økonfinrådets offentlige samling fra Kommissionens næstformand, Katainen, og formanden, Hoyer, for det vigtige bidrag til oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, juni 2015.

Hædersbevisning fra udenrigsministeren: bidrag til indførelse af euroen i Letland, 2014.

Æresbevisning fra finansministeren: fremragende repræsentation og fremme af Letlands interesser i EU inden for økonomi/finans, 2008.

Sport: Tidligere mester i lettisk vandskiløb.

PUBLIKATIONER

Kozlovs M, “Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI): forhandlingsprocessen”; Lettiske interesser i EU, november 2015 (på lettisk).

BILAG 2: Mihails Kozlovs'S SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervsmæssig erfaring

1.  Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring inden for offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

Efter erhvervelsen af min kandidatgrad i 1999 har jeg opbygget mine erhvervsmæssige erfaringer inden for offentlige finanser, økonomi, skattepolitik og finansiel forvaltning i den offentlige forvaltning i Letland (finansministeriet) samt i det internationale miljø i Bruxelles (Letlands faste repræsentation ved EU) og i London (Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling). Som led i min personlige plan for livslang udvikling tog jeg i 2014 en MBA-ledelseseksamen med udmærkelse ved Cass Business School (City University London).

Jeg har i årenes løb opnået erhvervserfaring inden for EU's offentlige finanser i udtrykkets bredeste forstand. Mit første seriøse engagement havde at gøre med tiltrædelsesforhandlingerne i ti (ud af enogtredive) forhandlingskapitler vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, finansielle markeder og finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Ved en sammenligning af standarderne for styring, økonomisk forvaltning og kontrol, intern og ekstern revision i Letland nu og dengang er jeg glad for at have lettet processen med overførsel af viden og kapacitetsopbygning.

Eftersom jeg ankom til Bruxelles i 2003 umiddelbart efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten, og idet jeg var en af de første rådgivere til at repræsentere de nationale interesser i EU, fokuserede jeg på to sæt opgaver. For det første på væsentlige spørgsmål inden for økonomiske, finansielle, finanspolitiske og skattemæssige politikker samt EU's budget og for det andet på kapacitetsopbygning med henblik på bedre at repræsentere vore nationale interesser på disse områder. Idet jeg hurtigt anerkendte betydningen af finansieringen af EU-budgettet for den økonomiske udvikling i Letland, anbefalede jeg ledelsen at forbedre vores administrative kapacitet inden for forvaltningen af EU-budgettet både i finansministeriet og i Bruxelles.

I de efterfølgende år erhvervede jeg grundlæggende teoretisk viden om og praktisk erfaring på første hånd med driften af EU-institutionerne og om forskellige former for beslutningstagning og spørgsmål herom. Denne erfaring i forreste linje inden for EU-anliggender giver mig en følelse af en stærk bemyndigelse til at arbejde effektivt i det politisk komplekse og dynamiske EU-miljø, eftersom jeg har arbejdet i eller med forskellige EU-institutioner i forskellige egenskaber og på forskellige niveauer. Forståelsen af, hvordan EU fungerer, er vigtig, da den giver et klart billede af den aktuelle situation, potentielle problemer og mulige løsninger. Denne viden er meget nyttig for Revisionsretten og den rolle, den har til opgave at varetage.

Idet jeg har arbejdet i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og deltaget i udvalgets arbejde som en del af den lettiske delegation siden 2003, har jeg lært, hvordan traktatens artikler om multilateral økonomisk og finanspolitisk overvågning gennemføres i praksis. Herefter fulgte den første reform af stabilitets- og vækstpagten (2005), den finansielle og økonomiske krise, nye finansielle mekanismer og mekanismer for politisk samordning i euroområdet (såsom finanspagten, den europæiske stabilitetsmekanisme, den såkaldte twopack- og sixpacklovgivning) og bankunionen. I disse år har jeg været medlem af den lettiske delegation til Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet), hvor disse spørgsmål blev diskuteret, og der blev truffet beslutninger herom, i mange tilfælde sammen med Europa-Parlamentet. Den næste udfordring bliver nu at arbejde hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union, der blandt andet bør sikre demokratisk legitimitet og ansvarlighed.

Følgelig vil jeg gerne understrege min erfaring inden for multilateral økonomisk og finanspolitisk overvågning og den finansielle sektor, hvor vi i miljøet efter krisen har været vidne til større udviklinger med vidtrækkende konsekvenser, der i visse tilfælde udgør udfordringer for udførelsen af de opgaver, Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) er blevet pålagt i henhold til traktaten. Dette anerkendes i Revisionsrettens nylige arbejde såsom de horisontale analyser[1]. Jeg håber, at min viden og erfaring på området vil være nyttig for Revisionsretten, således at den kan finde løsninger på nogle af udfordringerne.

Jeg havde en fremragende mulighed for at dykke dybere ned i spørgsmål om revision og konsekvensvurderinger, mens jeg arbejdede for bestyrelsen i Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD), som er et internationalt finansieringsinstitut. Jeg deltog regelmæssigt i arbejdet i bestyrelsens revisionsudvalg. Dette udvalg fører tilsyn med alle bankens årsregnskaber og dens bogførings-, regnskabs- og oplysningspolitikker og -praksisser, bankens interne kontrollers sundhedstilstand og den effektive gennemførelse af de interne kontroller, bankens overholdelse af bestemmelser, intern revision, evaluerings- og risikostyringsfunktioner og bankens eksterne revisors uafhængighed, kvalifikationer og resultater.

Som led i dette arbejde var jeg altid interesseret i at vide, om de investeringer og foranstaltninger, der blev foreslået og gennemført af EBRD's personale i EBRD's operationslande, anvendte aktionærernes kapital på en økonomisk og effektiv måde i overensstemmelse med EBRD's mandat, og om EBRD var i stand til at opnå den ønskede og nødvendige indvirkning og merværdi i dens operationslande.

Min erfaring i EBRD-bestyrelsen fik mig til at sætte pris på, at det ikke blot er vigtigt at udføre vurderinger af høj kvalitet af virksomhedsledelse, systemer for finansiel forvaltning og kontrol og intern revision, men også at udarbejde rapporterne rettidigt, opstille klare prioriteter, udarbejde ambitiøse henstillinger og lette gennemførelsen. Jeg har altid syntes, at revisions- og evalueringsfunktionernes uafhængighed ikke betyder isolation. Revisorer skal være uafhængige, men samtidig engagerede og bidrage med deres uafhængige konklusioner og henstillinger til bedre resultater.

Således har jeg i min professionelle karriere udviklet vigtige kompetencer såsom et bredt overblik over og en detaljeret forståelse af EU-anliggender, der går ud over rent økonomiske og finansielle spørgsmål, evnen til at identificere forbindelser mellem udviklingen på forskellige politikområder, en indgående forståelse af EU-institutionernes arbejde og deres roller i beslutningsprocessen og en klar forståelse af EU's budgetstyring. Jeg bemærker, at der på trods af institutionernes utrættelige arbejde, der medfører en gradvis forbedring af EU-budgettets styring, herunder resultater og merværdi, fortsat er underskud. Dette har at gøre med lovgivningens kompleksitet, planlægnings-, gennemførelses- og kontrolsystemer med flere lag og en uklar ansvarsfordeling og undertiden beklageligvis politiske faktorer.

Manglen på økonomiske ressourcer i EU-budgettet og de nye udfordringer, der opstår i dette øjeblik, fastslår endvidere behovet for at identificere nye måder, hvorpå der kan gøres mere på en bedre måde med mindre. Under det seneste lettiske EU-formandskab havde jeg havde æren af at være formand for Ad hoc-Gruppen vedrørende Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) samt medformand for talrige politiske triloger med Europa-Parlamentet. Under disse forhandlinger lykkedes det os på rekordtid at nå frem til en kompromisløsning, der blandt andet har styrket EFSI's revisionsordninger. Nu er udfordringen at definere revisionstilgangen til aktiviteter, der udøves i overensstemmelse med EFSI-forordningen, og til EU-budgettets garanti til EIB og EIF. Jeg vil gerne bidrage til denne debat i min fremtidige egenskab af medlem af Revisionsretten.

Generelt var erfaringerne med EU-Rådets formandskab en sand udfordring for mig og mit økofin-hold i Bruxelles. Jeg organiserede, ledede og afsluttede på vellykket vis den komplekse forberedelsesproces, således som det fremgår af vores formandskabs særdeles gode resultater på økofin-området. Jeg beviste mit kendskab til det politiske område, nemlig at forstå detaljerne i adskillige sager, komme gennem procedurespørgsmål og etablere netværk. Jeg er nu parat til at anvende disse kvalifikationer til fordel for Revisionsretten.

Jeg er sikker på, at udvalget efter gennemlæsning af denne del af spørgeskemaet vil have bemærket, at jeg har udviklet min professionelle karriere med det mål at blive en fagperson med en bred teoretisk og rig praktisk baggrund. Jeg mener, at Revisionsrettens styrke som et kollegialt organ ikke alene hviler på dens nationale mangfoldighed, men hovedsagelig på dens medlemmers forskellige faglige erfaringer.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

Jeg mener, at min karriere nu er ved et vendepunkt, eftersom EU-Rådets formandskab udgør en logisk milepæl, der afslutter den fulde cyklus, som man kan opleve for så vidt angår EU-anliggender fra en medlemsstats perspektiv: tiltrædelsesforhandlinger, tiltrædelse af EU, kapacitetsopbygning, indførelse af euroen og endelig EU-formandskabet.

Jeg har i høj grad bidraget til disse skelsættende projekter for mit land. Det lettiske ministerkabinet og to premierministre og finansministre anerkendte min rolle gennem deres hædersbevisninger. Dette meningsfulde og anerkendte bidrag er efter min mening det mest betydningsfulde resultat i min karriere.

Det seneste højdepunkt var at iværksætte og inden for mindre end seks måneder at fuldføre arbejdet med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er både Europa-Parlamentets og Rådets skelsættende projekt. Endnu et vigtigt resultat og samtidig et eksempel på et godt samarbejde med Europa-Parlamentet var at indgå en aftale om den største makrofinansielle bistandspakke til Ukraine, der blev et af de centrale resultater i det østlige partnerskabs topmøde i Riga, hvor aftalen blev undertegnet.

Forberedelse af EU-Rådets formandskab inden for et af de mest komplekse politiske områder (økofin) var en af de seneste udfordringer for Letland og for mig personligt. Det lettiske formandskabs fremragende resultater på økofin-området er i vid udstrækning resultatet af en god indsats af mit hold i Bruxelles i tæt samarbejde med kolleger i Riga.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne nævne mit bidrag til tiltrædelsesforhandlingsprocessen i min egenskab af direktør for departementet for EU-integration under finansministeriet for så vidt angår forhandlingskapitlet om EU-budgettet og beskyttelse af EU's finansielle interesser, hvorigennem jeg lettede udbredelsen af viden om EU-budgettet, selskabsledelse, risikostyring, intern kontrol, intern og ekstern revision, der var nye elementer i Letland i begyndelsen af det nye årtusinde.

Nu er det mit mål at fortsætte arbejdet med at styrke EU-projektet, som jeg helhjertet støtter. Ved at blive medlem af Den Europæiske Revisionsret, hvis rolle i udformningen af EU's årlige og flerårige budgetter bør øges takket være mere fokus på resultater med færre ressourcer til rådighed, har jeg en fremragende mulighed for personligt at stille min erfaring til rådighed i EU.

3.  Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

Jeg har rent faktisk erhvervet størstedelen af mine erhvervserfaringer uden for Letland. I begyndelsen af min karriere tilbragte jeg tre måneder som praktikant i Kommissionen (GD ECFIN).

I "Bruxelles-perioden" af min karriere som økofin-rådgiver og senere som vicedirektør for økofin-enheden i den faste repræsentation ved EU har jeg arbejdet i meget forskelligartede arbejdsmiljøer og regelmæssigt og med glæde interageret med kolleger fra andre medlemsstater, Europa-Parlamentet, Kommissionen, EIB og repræsentanter for forskellige sektorer.

Erfaringerne fra EBRD's bestyrelse indførte en global dimension takket være regelmæssig samarbejde med EBRD's ikke-europæiske aktionærer. Især interaktionen med de såkaldte udenlandske aktionærer i banken bidrog til at øge forståelsen af, hvordan de opfatter os, dvs. europæere, og hvordan vi tænker, træffer beslutninger, osv.

Det multinationale og multikulturelle miljø er det område, hvor jeg virkelig føler mig styrket, og hvor jeg via min påskønnelse af forskellige sammenhænge kan sikre, at målene opfyldes. Europæisk historie er et indviklet puslespil, men jeg mener, at mangfoldigheden bliver en kilde til kraftige synergier til støtte for det europæiske projekt.

4.  Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Dechargeproceduren finder ikke anvendelse for de forvaltningsopgaver, jeg har foretaget tidligere.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Ingen. Alle mine stillinger var en følge af fortjeneste eller ledelsesbeslutninger baseret på objektive vurderinger.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

Jeg er glad for at have udviklet min karriere i en tid, hvor befolkningen i Letland kollektivt og den enkelte borger alvorligt måtte overveje og træffe afgørende beslutninger om vores lands fremtid. Der er ingen tvivl om, at vi traf den rigtige beslutning, der uigenkaldeligt kaldte vores land tilbage til den europæiske familie, og jeg er stolt over at have oplevet den kontroversielle overgangsperiode og over at have medvirket til nogle af disse vigtige beslutninger.

Indledningsvis vil jeg gerne nævne de beslutninger, som førte til lukningen af tiltrædelsesforhandlingskapitlet om EU's budget og beskyttelse af EU's finansielle interesser. I begyndelsen af min karriere i finansministeriet var jeg ansvarlig for forberedelserne med henblik på at deltage i ordningen for EU's egne indtægter og opfølgning og rapportering af udviklingen af styring, finansiel forvaltning og kontrol og interne og eksterne revisionssystemer. Jeg koordinerede og fremmede ligeledes en grundig opfølgning på Kommissionens henstillinger for at sikre, at vores systemer efter tiltrædelsen af EU ville være parate til at implementere EU's midler. Jeg betragter denne periode som en særdeles vigtig del af min karriere.

For det andet mener jeg, at jeg spillede en vigtig rolle i den proces, hvis endelige mål var at ansøge om medlemskab af euroområdet og indføre den fælles europæiske valuta pr. 1. januar 2014. Vejen til at nå dette mål var lang, Letland snublede flere gange på vejen, og vi kom med i euroområdet på et tidspunkt, hvor euroområdet stod ved en korsvej. Efter et par års medlemsskab af euroområdet er der ikke mange observatører, der betvivler dette valg.

For det tredje ser økonomer, den akademiske verden og offentligheden ud til at være enige om, at fremme af investeringer i Europa er en presserende opgave for de europæiske og nationale politikere. Jeg er sikker på, at den kompromisafgørelse om hovedelementerne i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som mine medarbejdere og jeg nåede frem til sammen med Europa-Parlamentets forhandlingshold og Kommissionens næstformænd, Georgieva og Katainen, i de tidlige timer den 28. maj 2015 efter tretten timers politisk trilog, udgør en meget vigtig beslutning i min karriere. Som allerede nævnt tidligere var en af de ting, vi formåede at forbedre i forbindelse med Kommissionens forslag, bestemmelsen om ekstern revision.

Jeg er glad for, at Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank allerede har opnået gode resultater i gennemførelsen af investeringsplanen for Europa, som garanteres af EU-budgettet. Jeg håber, at en vellykket gennemførelse af denne plan vil udgøre et nyttigt bidrag til debatten om EU-budgettets fremtid. Jeg har bemærket, at Revisionsretten var inviteret og er villig til at yde et bidrag til disse overvejelser. Jeg håber, mine erfaringer kan være nyttige for Revisionsretten.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

Selv om revisionsbranchen generelt er forholdsvis ung, eller i det mindste yngre i forhold til den statslige funktion, er det ikke tilfældigt, at begrebet uafhængighed hos dem, der udfører revision eller er ansvarlig for det, for længe siden er blevet solidt forankret i International Standard for Supreme Audit Institutions number one (ISSAI 1). De etiske retningslinjer er udviklet i ISSAI 30. Jeg er enig i, at principperne om uafhængighed og etik er en forudsætning for velfungerende overordnede revisionsorganer.

Uafhængighed hos medlemmerne af Revisionsretten er utvetydigt fastsat i traktaten, hvori det hedder, at "... medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse" (artikel 285), og at "... deres uafhængighed skal være uomtvistelig" (artikel 286, stk. 1).

Disse vigtige principper er præciseret yderligere i Revisionsrettens etiske retningslinjer og adfærdskodeks for Revisionsrettens medlemmer samt forretningsorden og i gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen.

Jeg vil gerne give udtryk for min fulde tilslutning til princippet om uafhængighed, da dette er en forudsætning for, at Revisionsretten og dens medlemmer kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med traktaten. Desuden afhænger borgernes tillid til Revisionsretten af streng overholdelse af princippet om uafhængighed i praksis.

Bortset fra fuld offentliggørelse af finansielle og eksterne aktiviteter samt indberetningspligten er det efter min mening af central betydning at undgå at søge eller modtage instrukser fra nationale regeringer eller andre parter. Princippet om uafhængighed er i centrum for revision, og det bør derfor komme til udtryk både i forbindelse med at udføre daglige opgaver og træffe strategiske beslutninger. Dette er ikke kun vigtigt for Revisionsrettens image og omdømmet for den største kunde, nemlig borgerne i EU, samt omverdenen, men også for medlemmerne af Revisionsretten selv. Dette er de vigtigste begreber, der efter min opfattelse udgør uafhængighed, og som jeg vil følge i varetagelsen af mit kommende hverv.

Jeg mener, at mit arbejde altid har fulgt ovennævnte principper. F.eks. har jeg i løbet af de sidste tolv år rådgivet flere premierministre, finansministre og statssekretærer fra forskellige poler af det politiske spektrum. Min rådgivning er blevet anerkendt og påskønnet på grund af dens kvalitet, og hvad er vigtigere dens upartiskhed og objektivitet. I udøvelsen af mit hverv har konformisme aldrig været en mulighed. Jeg har i stedet altid foretrukket at fremlægge kendsgerninger til pålydende værdi og udarbejde objektive konklusioner, selv hvis de har været upraktiske, upopulære eller gik mod hovedstrømmen.

Jeg har aldrig modtaget EU-midler eller handlet på vegne af en støttemodtager.

Endelig foretages udvælgelsen af potentielle medlemmer af Revisionsretten i Letland gennem en almindelig udvælgelsesprøve med flere trin.

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, brødre, søstre, ægtefælle, registrerede partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Nej, jeg har ikke kendskab til nogen sådan omstændighed, som kunne være uforenelig med mit fremtidige hverv.

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Ja, jeg er villig til at opfylde alle de oplysningsforpligtelser, der gælder for et medlem af Revisionsretten.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? Hvis ja, redegøres nærmere herfor.

Som anført i svaret til spørgsmål 7 foretages udvælgelsen af potentielle medlemmer af Revisionsretten i Letland via en almindelig udvælgelsesprøve, der omfatter flere trin, som sikrer en gennemsigtig og upartisk procedure.

Denne gang blev proceduren påbegyndt, da ministerkabinettet (regeringen) besluttede at indlede udvælgelsesproceduren og oprette en udvælgelseskomité. Selve processen bestod derefter i offentliggørelse af en meddelelse om udvælgelsesprøve i Letlands statstidende, udvælgelse af ansøgere til en samtale med udvælgelseskomitéen, udvælgelseskomitéens gennemførelse af samtaler med de udvalgte ansøgere, udvælgelseskomitéens udvælgelse af den mest kvalificerede ansøger og endelig regeringens godkendelse af kandidaten og meddelelse om kandidaten til Generalsekretariatet for Rådet (GSR). Således blev processen iværksat af regeringen i august 2015 og afsluttet den 19. november 2015, da ministerkabinettet traf sin endelige beslutning. Herefter blev beslutningen meddelt GSR.

For at sikre fuld gennemsigtighed vil jeg gerne oplyse Europa-Parlamentet, at en af de ansøgere, som ikke var blevet udvalgt til godkendelse af regeringen, indledte en administrativ sag den 5. januar 2016. Denne person, sagsøgeren, har anmodet forvaltningsdomstolen om at stille gennemførelsen af regeringens beslutning om at udnævne mig til posten som medlem af Revisionsretten i bero og anfægter lovligheden heraf. Republikken Letland, repræsenteret ved ministerkabinettet i Republikken Letland og finansministeriet, som ministerkabinettet bemyndigede til at afholde den almindelige udvælgelsesprocedure, er den sagsøgte part i sagen.

Forvaltningsdomstolen besluttede at give mig status som tredjemand i den administrative sag, fordi den fandt, at mine rettigheder kunne blive berørt af sagens udfald. Således er jeg som følge af afgørelsen fra forvaltningsdomstolen og uafhængigt af mine præferencer blevet involveret i denne administrative sag indledt af en anden ansøger, hvis ansøgning ikke blev udvalgt.

Sagsøgte godkendte sit forklarende indlæg til forvaltningsdomstolen på ministerkabinettets møde den 12. januar 2016, hvor sagsøgte reelt bekræftede sin oprindelige beslutning om den valgte kandidat.

Den 27. januar 2016 besluttede forvaltningsdomstolen fuldt ud at afvise kravet om at standse gennemførelsen af regeringens beslutning om at nominere mit kandidatur til udnævnelse af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Domstolen konkluderede også, at den nævnte regerings beslutning ud fra en umiddelbar betragtning var lovlig, og at den gældende lovgivning blev overholdt fuldt ud.

11.  Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? Hvis ja, redegøres nærmere herfor.

Nej, jeg har ikke nogen aktiv eller udøvende politisk rolle. Desuden har jeg ikke på noget tidspunkt haft en politisk post. Jeg er ikke og har aldrig været medlem af et politisk parti.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Dette er ikke relevant, da jeg ikke er valgt til nogen post, og jeg ikke har nogen aktiv funktion i et politisk parti.

13.  Hvordan ville De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, som personer fra Deres hjemland var involveret i?

Alvorlige uregelmæssigheder, svig og korruption udgør en alvorlig trussel mod et velfungerende demokratisk samfund. De medfører en skæv fordeling af ressourcer, moralsk hasard, forspildte muligheder og forkerte incitamenter. De farligste resultater er borgernes voksende mistillid, som kan føre til en følelse af afmagt og gradvis accept, og endelig at de tager lignende metoder for givet og godkender dem. Selv om denne tendens er skadelig for enhver nations sunde udvikling, er det europæiske projekt særlig sårbart, fordi folk med rette forventer, at internationale og overstatslige organer er fri for disse former for ulovlig adfærd.

Intet medlem af Revisionsretten er efter min mening i forbindelse med udførelsen af deres opgaver beskyttet mod at stå over for en sag om alvorlige uregelmæssigheder, svig eller korruption, som involverer personer fra hans/hendes hjemland. Hvis jeg stødte på et sådant tilfælde, vil jeg først hurtigt vurdere alle tilgængelige oplysninger med henblik på at fastlægge, hvordan der bedst kan træffes foranstaltninger, som kan bidrage til at sikre, at disse informationer når de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat så hurtigt som muligt. Hvis EU's finansielle interesser stod på spil, ville jeg drøfte sagen med de tjenester og det medlem af Revisionsretten, der har ansvaret for forbindelserne med OLAF, og derefter sikre, at mistanken om svig omgående blev indberettet til OLAF. Jeg ville også drøfte sagen med Revisionsrettens formand.

Jeg er ligeledes overbevist om, at sådanne tilfælde fortjener en alvorlig analyse for at forstå årsagerne hertil og tilstræbe at forebygge lignende tilfælde. Generelt viser systemisk forebyggende foranstaltninger sig at være mere effektive, eftersom de mindsker forekomsten af alvorlige tilfælde af uregelmæssigheder, svig og korruption og øger dermed borgernes tillid.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i en offentlig forvaltning? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke en sådan kultur?

Omfordelingsfunktionen er et centralt element i enhver regering. Borgerne giver deres samtykke til sammenlægning af en vis andel af ressourcerne i økonomien, f.eks. gennem beskatning, baseret på den berettigede forventning om, at midlerne vil blive brugt på den bedst mulige måde til gavn for hele samfundet, f.eks. med henblik på levering af fælles goder og korrigere markedssvigt. Begrebet "bedst mulige måde" er vigtigt, og fortolkningen heraf er desværre forskelligartet.

EU-lovgivningen, dvs. finansforordningen, der er i overensstemmelse med de internationale standarder, kræver, at EU-budgettet skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Målet er at give skatteyderne i EU sikkerhed for, at den måde, hvorpå deres ressourcer anvendes, maksimerer de positive virkninger for det europæiske projekt. Eftersom vi helt sikkert ikke længere lever i tiden med overflod", er principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning vigtigere end nogensinde. Behovet for at anvende offentlige midler på en intelligent måde og opnå de forventede resultater er af afgørende betydning, hvis EU skal kunne genskabe og styrke borgernes tillid.

Derfor betyder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning yderligere, at budgetbevillingerne anvendes økonomisk, effektivt og omkostningseffektivt. De tre områder beskæftigelse, virksomheder og iværksætterkultur er de vigtigste elementer i en forsvarlig økonomisk forvaltning, der bør opretholdes i enhver offentlig tjeneste.

For at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning i EU eller i enhver anden offentlig tjeneste er det afgørende at gøre forvaltningen ansvarlig for de offentlige midler, den har fået betroet. I en tid med knappe offentlige ressourcer skal offentlige midler ikke blot anvendes i overensstemmelse med de regler, som er en nødvendig betingelse, men således at de opnår de tilsigtede resultater, det tilsigtede udbytte og endnu vigtigere det tilsigtede udfald.

Foruden ansvarligheden mener jeg, at de vigtigste karakteristika ved forsvarlig økonomisk forvaltning er: klare mål, et effektivt styringssystem og en resultatorienteret kultur, et effektivt internt kontrolsystem, systematiske resultatindikatorer, pålidelig overvågning og gennemsigtig rapportering. Og sidst, men bestemt ikke mindst, at flytte fokus fra "anvendelse af pengene" til at nå resultaterne.

Erfaringerne fra mit eget land kan tjene som et eksempel i dette tilfælde. Efter den finansielle og økonomiske krise blev finansieringen af den offentlige forvaltning reduceret, samtidig med at det blev sikret, at den offentlige sektors resultater ikke bliver påvirket, eller at de endog bliver forbedret.

I denne forbindelse sætter jeg pris på den kraftige opfordring fra Revisionsretten inden for rammerne af dechargeproceduren for 2013 og 2014 til at flytte fokus fra udelukkende at bruge penge til at investere pengene på en intelligent måde. Jeg mener, at dette fortjener en nøje overvejelse fra de politiske beslutningstageres side efterfulgt af en omfattende handlingsplan. Det er klart, at en sådan ændring ikke kan ske fra den ene dag til den anden, navnlig hvis det eneste generelle resultat af ikke at anvende de tildelte ressourcer i den nuværende finansielle periode uanset grunden hertil betyder færre ressourcer i den næste finansielle periode. Derfor bør EU-institutionerne og medlemsstaterne samarbejde om at fremme en kulturændring.

Revisionsretten spiller en vigtig rolle i forbindelse med at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur. Den udarbejder uvildige revisionsrapporter til beslutningstagerne, som f.eks. Europa-Parlamentet, der skal anvendes i forbindelse med procedurerne om meddelelse af decharge til forvaltningen (Kommissionen). I de seneste år har Revisionsretten efter min mening lagt større vægt på sin indsats med hensyn til at rapportere om forsvarlig økonomisk forvaltning (forvaltningsrevision). Den nuværende Kommission under ledelse af næstformand Georgieva arbejder hårdt på at udvikle en resultatbaseret budgetlægning. Det stærke pres fra Europa-Parlamentet, Revisionsretten og Kommissionen er en velset udvikling, som bør videreføres.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Domstolen og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) for både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

Traktatens krav om at bistå Europa-Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet er et meget vigtigt element i Den Europæiske Revisionsrets opgaver. Da udfordringerne ved udøvelsen af kontrolbeføjelserne udvikler sig over tid, bør samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Revisionsretten gøre det samme. Det er derfor en konstant iterativ proces at følge eller endnu bedre at foregribe og holde sig på forkant med udviklingen.

Jeg mener, at udgangspunktet for en forbedring af opfyldelsen af dette krav er en indgående forståelse af Parlamentets behov. Det betyder en regelmæssig og grundig dialog, hvor begge parter kan fremlægge deres synspunkter. Jeg har lagt mærke til, at der inden for de seneste år allerede er truffet positive foranstaltninger (f.eks. de regelmæssige møder mellem Revisionsretten og CONT-udvalget, oprettelse af en stilling som medlem af Revisionsretten med ansvar for institutionelle forbindelser, Revisionsrettens samarbejde med Udvalgsformandskonferencen forud for Revisionsrettens årlige arbejdsprogram).

Tilstedeværelse af det rapporterende medlem af Revisionsretten, når hans/hendes rapport drøftes i Budgetkontroludvalget (CONT), er et selvindlysende element i at bistå Europa-Parlamentet. Det bør også være selvindlysende, at Revisionsretten følger op på konklusionerne fra CONT-udvalget eller Europa-Parlamentet i denne sammenhæng.

Jeg har endvidere bemærket, at nogle af Revisionsrettens særberetninger er blevet forelagt Europa-Parlamentets sektorpolitikudvalg. Jeg mener, at denne praksis kan udvide anvendelsen og merværdien af Revisionsrettens arbejde og dermed føre til, at Parlamentet kan bistås på en bedre måde. I sidste ende bør dette samarbejde manifestere sig i et lovgivningsarbejde, der afspejler konklusionerne og henstillingerne fra Revisionsretten.

Jeg mener, at en kombination af traktatens krav om at være en uafhængig revisor og bistå Europa-Parlamentet (og Rådet) er af afgørende betydning. Såfremt Revisionsretten ikke lykkes med sidstnævnte, er der en risiko for, at den ender med at udarbejde revisionsrapporter af den højeste kvalitet, som på grund af emnet og/eller tidspunktet er af begrænset relevans for dens interesseparter. At være uafhængig skal være foreneligt med at være relevant. Som vogter af EU's finanser er Revisionsretten en vigtig del af EU's økosystem for finansiel forvaltning, og den bør understrege sin rolle som en upartisk og respekteret partner.

Efter regelmæssigt at have fulgt drøftelserne vedrørende Revisionsrettens produkter blandt budgetmyndighedens to parter, mener jeg, at der for det første kan være plads til et tættere samarbejde mellem Parlamentet og Rådet i forbindelse med kontrollen med gennemførelsen af EU's budget, og at der for det andet kan være plads til en mere samordnet indsats, der analyserer Revisionsrettens særberetninger og horisontale analyser. Revisionsrettens arbejde bør på samme måde fremhæves hyppigere og højere på Rådets dagsorden.

Jeg vil også gerne nævne to særlige punkter, hvor jeg håber forbedringerne kan føre til en bedre udnyttelse af Revisionsrettens beretninger: rettidighed og kommunikation.

Under det lettiske rådsformandskab blev finansforordningen ændret, således at særberetningerne skal vedtages inden for tretten måneder. Revisionsretten bør bestræbe sig på at overholde denne bestemmelse og dermed forbedre disse beretningers rettidighed. Når dette er sagt, har jeg ligeledes forståelse for ansvarsbyrden, når Revisionsretten som EU's eksterne revisor drager konklusioner og udarbejder henstillinger, og jeg er ligeledes klar over den vanskelige afvejning mellem tidsforbrug og kvalitet.

For så vidt angår kommunikation er jeg glad for, at en forbedring af lobbyvirksomhedsstrategien er en af grundpillerne i Revisionsretten reformprogram. Omfattende oplysninger om Revisionsrettens rolle og virksomhed samt om dens resultater og henstillinger vil øge gennemsigtigheden og offentlighedens opfølgning.

Jeg mener, at disse to elementer er vigtige, eftersom merværdien og virkningen af Revisionsrettens arbejde i sidste ende afhænger af, om interesseparterne anvender dens resultater eller ej.

Med fuld respekt for Revisionsrettens uafhængige rolle er det samtidig nødvendigt at overveje dens større inddragelse, dvs. gennem juridiske udtalelser, i lovgivningsprocessen vedrørende enhver retsakt med betydelige finansielle virkninger. Arbejdet med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og finansforordningen under det lettiske formandskab viste merværdien af Revisionsrettens bidrag. Denne tilgang er naturligvis ikke noget nyt i sig selv, men anvendelsen heraf kunne udbredes.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, forvaltningsrevision kan tilføre, og hvordan bør konklusionerne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Revisionsrettens håndbog i forvaltningsrevision indeholder følgende definition: "En forvaltningsrevision er en uafhængig og objektiv undersøgelse af virksomheder, systemer, programmer eller organisationer, der vedrører ét eller flere af de tre aspekter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og som skal føre til forbedringer".

Min forståelse af denne definition er, at merværdien af forvaltningsrevision er højest, når der er klare konklusioner og anbefalinger og, hvad der er nok så vigtigt, at revisionen fører til forbedringer af driften af de reviderede enheder og systemer. Selv hvis fejlprocenten i forbindelse med gennemførelsen af udgiftsområde 5 – forvaltning – af EU's budget ikke er væsentlig, kunne det være berettiget for borgerne at spørge, om de får den bedste EU-forvaltning for omkring ni mia. EUR årligt. Det glæder mig at se, at Europa-Parlamentet og Rådet dette år støtter en udvidelse af forvaltningsrevisionen til andre udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

Selv om de vigtigste resultater af en forvaltningsrevision er en revisionsberetning, hvori det vurderes, hvorvidt de personer, der har fået overdraget gennemførelsen af de offentlige midler, har nået de erklærede mål, får "undervejs"-revisorer også mange værdifulde oplysninger om, hvordan styrings- og forvaltningsprocedurerne fungerer. For at øge merværdien af forvaltningsrevisionerne bør revisorerne følgelig tilskyndes til at fremhæve manglerne i forvaltningsprocedurerne og foreslå forbedringer i revisionsberetningerne og i meddelelsen til den reviderede virksomhed.

Revisionsretten har i sin årsberetning anført, at en overvejelse, når den vælger emner til forvaltningsrevisioner, er, om den kan skabe merværdi gennem revisionen. Merværdielementet er således indbygget i proceduren fra begyndelsen.

Spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at resultaterne indarbejdes i forvaltningsprocedurerne, er af allerstørste betydning. Derfor er opfølgning af afgørende betydning. Vi bør stræbe efter at nå dette, når beretningen og resultaterne offentliggøres,

– for det første bør beslutningstagere på højeste plan tage højde for resultaterne og om nødvendigt tilpasse budgettet bedre til de (langsigtede) strategiske prioriteringer,

– for det andet skal lovgiverne sikre, at udgiftsordningerne er tydelige med hensyn til de resultater, der skal opnås,

– for det tredje skal ledere for så vidt angår forvaltningsprocedurer sikre, at pengene ikke blot anvendes ifølge reglerne, men også opnår de ønskede resultater.

Endelig vil jeg også gerne nævne, at merværdien af forvaltningsrevision kan forbedres, hvilket Revisionsretten har påvist i sin årsberetning for 2014. Dette nye pilotprojekt, hvorved præstationsrelaterede spørgsmål vurderes i forbindelse med konformitetskontrollen, er et særdeles velset initiativ. Det bør helt sikkert blive videreført og udvidet til også at omfatte andre områder af EU-budgettet, mens de beløb, der er afsat til overholdelse, finansiel revision og forvaltningsrevision samt revisionsrettens andre produkter, omhyggeligt skal planlægges.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

I betragtning af den måde, hvorpå EU-budgettet gennemføres, bør et tættere samarbejde og udveksling af erfaring og information være bestemmende for samspillet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsinstitutioner og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget).

Hvad angår Revisionsretten og de nationale overordnede revisionsorganer fastlægger traktatens artikel 287, stk. 3, to vigtige principper.

For det første fremgår det heraf, at "... revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner...". Denne bestemmelse fastlægger næsten ubegrænsede muligheder for yderligere at udvikle samarbejde, som kan undersøges både bilateralt og multilateralt.

Det fremgår endvidere, at "...Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed". Jeg mener, at Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder og dens Kontaktkomité udgør en god platform for at forbedre gensidig interaktion og udvikle fælles projekter.

Jeg mener, at levering af regelmæssige oplysninger til Europa-Parlamentet om metoder, fremskridt og hindringer for et tættere samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale revisionsinstitutioner og konstruktiv feedback fra Europa-Parlamentet i sidste ende kan resultere i en bedre analyse af gennemførelsen af EU-budgettet.

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Revisionsrettens vigtigste produkt til budgetmyndighedens to parter, som nedfældet i traktaten, er årsberetningen om gennemførelsen af EU-budgettet, som fører til en henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om decharge til Kommissionen med hensyn til gennemførelse af EU-budgettet og til Parlamentets afgørelse om decharge. Årsberetningen danner grundlag for drøftelser i Europa-Parlamentet og i Rådet, og følgelig er dybden og bredden af oplysningerne fra Revisionsretten uundværlige.

Eftersom ca. 80 % af EU-budgettet gennemføres gennem delt forvaltning, er fuldstændigheden, kvaliteten og rettidigheden af de oplysninger, som fremsendes af medlemsstaterne, i vid udstrækning bestemmende for kvaliteten af den efterfølgende analyse og i sidste ende kvaliteten af forsikringerne fra Kommissionen.

Som det har været tilfældet tidligere år, og som det var anført i Revisionsrettens årsberetninger, anvender Kommissionens generaldirektorater, når de udarbejder årlige aktivitetsrapporter, oplysningerne, som f.eks. kontrolrapporter, fra medlemsstaternes myndigheder (f.eks. inden for samhørighedspolitikken, medlemsstaternes revisionsmyndigheder). Revisionsrettens tilbagevendende årsberetninger fremhæver, at der er visse svagheder (herunder nøjagtighed) i revisionsmyndighedernes arbejde, som Kommissionens kontrol på nuværende tidspunkt ikke kan forhindre.

Revisionsrettens rapportering bør fortsat fremhæve svaghederne, uanset om der er tale om nøjagtigheden af medlemsstaternes oplysninger eller om Kommissionens kontroller. Revisionsretten bør så klart og så detaljeret som muligt forklare, hvilke svagheder der er, og hvordan de bør afhjælpes.

Efter min opfattelse bør medlemsstaterne kunne forelægge fuldstændige, relevante og rettidige oplysninger om deres styring, finansielle forvaltning og ordninger for intern kontrol og revision. Hvor der er svagheder, bør Kommissionen indgå i et tæt samarbejde med medlemsstaterne for at sikre alle nødvendige oplysninger, således at den kan foretage en velunderbygget vurdering af medlemsstaternes systemer for gennemførelsen af EU-budgettet.

Jeg er klar over værdien ved debatten om omkostninger og fordele ved at forelægge oplysninger, men hvis vores fælles mål er at sikre, at budgetmyndigheden har en revisionsvurdering af højeste kvalitet i overensstemmelse med internationale standarder, bør vi ikke spare nogen indsats. Det er ofte tilfældet, at problemet ikke består i manglende oplysninger, men nationale revisionsmyndigheders eller eksterne revisorers manglende evne til at anvende dem korrekt.

Et af de vigtigste revisionsresultater i årsberetningen, som er drøftet indgående både i Parlamentet og Rådet, er den anslåede fejlforekomst, der er indberettet af Revisionsretten. Efter at have fulgt de seneste dechargedrøftelser bifalder jeg, at Revisionsretten hvert år forbedrer de underliggende oplysninger om de grundlæggende årsager til fejlene. Årsagerne til betydelige fejlforekomster (og ikke kun deres niveau) bør efter min mening være budgetmyndighedens fokus.

Øvrige spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Jeg blev valgt af den lettiske regering gennem en almindelig udvælgelsesprocedure, som bestod af flere trin. Den lettiske regering har sat sin lid til mit kandidatur, og jeg er overbevist om, at jeg kan leve op til de høje forventninger.

Hvis Europa-Parlamentet havde alvorlige tvivl om min vilje og evne til at bidrage til det europæiske projekt som medlem af Den Europæiske Revisionsret og mente, at de ikke svarer til den standard, som er fastsat af Europa-Parlamentet, ville jeg trække mit kandidatur tilbage.

For at sikre den højeste værdi af EU-budgettet bør budgetmyndighedens to parter efter min mening for det første arbejde for at styrke den gensidige tillid og for det andet indgå et tæt og åbent samarbejde med Den Europæiske Revisionsret, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Hvis en af parterne mener, at der er mangler i den nuværende traktat med hensyn til den institutionelle balance, bør de analyseres og, hvis det findes nødvendigt, afhjælpes, så snart der foretages en traktatrevision.

I mine nylige erfaringer, hvor jeg har samarbejdet med EU-institutionerne, har jeg altid benyttet denne ægte tilgang, der indebærer åbent samarbejde om og gensidig tillid til det fælles europæiske mål. Det er uden tvivl i denne ånd, at jeg vil arbejde i Revisionsretten, såfremt jeg bliver udnævnt.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	15.3.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	14 4 8
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Louis Aliot, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Ryszard Czarnecki, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Monica Macovei, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Richard Ashworth, Karin Kadenbach, Andrey Novakov, Julia Pitera, Miroslav Poche
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Xabier Benito Ziluaga

• [1]  Horisontal analyse "Mangler, overlapninger og udfordringer: En horisontal analyse af EU's ordninger for ansvarlighed og offentlig revision", del III, 2014.