HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side

19.7.2016 - (10107/2016 – C8-0243/2016 – 2016/0005(NLE)) - ***

Udvalget om International Handel
Ordfører: Alexander Graf Lambsdorff

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side

(10107/2016 – C8-0243/2016 – 2016/0005(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10107/2016),

–  der henviser til udkast til økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (05730/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 3 og 4, artikel 209, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0243/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0242/2016),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i SADC-ØPA-landene (Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika og Swaziland).

KORT BEGRUNDELSE

De økonomiske partnerskabsaftalers historie

Da Cotonoupartnerskabsaftalen blev indgået i 2000, krævede det grundlæggende ændringer i de mangeårige ikkegensidige handelspræferencer, som havde styret de økonomiske og politiske forbindelser mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og Den Europæiske Union i næsten 40 år. Den vigtigste årsag til dette var, at indvirkningen af disse unilaterale præferencer havde været skuffende. For det første faldt AVS-landenes del af handelen på EU-markedet konstant, og de fleste lande kunne ikke udnytte disse præferencer til at diversificere deres økonomiske strukturer. For det andet var præferencerne ikke forenelige med WTO's regler, idet de diskriminerede udviklingslande, som ikke er en del af AVS-gruppen.

EU og AVS enedes om at forhandle gensidige, omend asymmetriske handelsaftaler, de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler, på plads. AVS-landene besluttede selv, i hvilke regionale grupper de ønskede at forhandle. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) blev indledt i 2002 og forventedes indgået ved udgangen af 2007, datoen for WTO-undtagelsens udløb. Ud over at garantere at AVS-produkterne sikres ubegrænset, told- og kvotefri markedsadgang til EU, var ØPA'erne hovedsagelig tænkt som et udviklingsværktøj, som skulle gøre det muligt for AVS-landene at uddybe deres egen regionale integrationsdynamik og lette deres integration i verdensøkonomien.

I dag indgår alle stater, som ikke har indgået en økonomisk partnerskabsaftale, i EU's "generelle præferenceordning" (GSP) eller i "Alt undtagen våben" -ordningen (EBA). For de lande, som havde indgået en foreløbig aftale om økonomisk partnerskab i 2007, vedtog EU – med henblik på at undgå markedsforstyrrelse og for at give tilstrækkelig tid til at undertegne og ratificere aftalen – en forordning om markedsadgang, Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007, som trådte i kraft den 1. januar 2008 og muliggjorde en tidligere anvendelse af de økonomiske partnerskabsaftaler. Det blev senere besluttet, at den ordning, som var fastsat i forordningen om markedsadgang [fri adgang til EU], skulle udløbe den 1. oktober 2014 for lande, der ikke indgik i en regional aftale eller som ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre deres foreløbige ØPA'er. Botswana, Namibia og Swaziland var blandt de lande, som var omfattet af forordningen om markedsadgang, som indgik en i regional ØPA før den 1. oktober 2014, og Kommissionen vedtog behørigt delegerede retsakter, således at forordningen fortsat kunne finde anvendelse, men præciserede samtidig, at det forventedes, at de opfyldte deres tilsagn og ratificerede den regionale ØPA inden den 1. oktober 2016.

Den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC)

SADC består af 15 medlemmer. Syv af medlemmerne, som udgjorde SADC's ØPA-gruppe, indledte forhandlingerne om en ØPA med EU, nemlig Angola, Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Swaziland og Sydafrika. Sydafrika deltog oprindeligt som observatør med en støttende rolle, men tilsluttede sig formelt forhandlingerne i 2007.

Kernen i EU-SADC-ØPA'en er Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU), den ældste toldunion i verden. Mozambique og Angola forventede ved at tilslutte sig denne aftale at forbedre deres allerede stærke økonomiske og handelsmæssige forbindelser med SACU. De otte andre SADC-medlemsstater (Den Demokratiske Republik Congo, Madagascar, Malawi, Mauritius, Seychellerne, Tanzania, Zambia og Zimbabwe) indgår i andre regionale ØPA-konfigurationer.

Ved udgangen af 2007 indgik Botswana, Lesotho, Namibia, Mozambique og Swaziland en foreløbig interregional ØPA med EU. Den foreløbige ØPA indeholder en bestemmelse, som tillader Angola og/eller Sydafrika at tilslutte sig hurtigt, hvis de ønsker det. I mellemtiden bevarer Angola, som er det mindst udviklede land, told- og kvotefri markedsadgang til EU under "Alt undtagen våben"-initiativet, mens handelen mellem EU og Sydafrika reguleres ved aftalen om handel, udvikling og samarbejde (TDCA), som blev undertegnet i 1999.

Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozambique undertegnede en foreløbig ØPA i juni 2009. Selv om Namibia paraferede aftalen for mere end ni år siden, besluttede de ikke at undertegne den.

Begge parter var enige om at fortsætte forhandlingerne om en omfattende regional ØPA om tjenesteydelser, investeringer og handelsrelaterede bestemmelser. I 2010 suspenderede de lande, der havde undertegnet den foreløbige ØPA, ratificeringen af aftalen — i afventning af indgåelsen af omfattende regionale forhandlinger.

Den 15. juli 2014 afsluttede EU forhandlingerne med seks medlemmer af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskabs (SADC), ØPA-gruppe, herunder Botswana, Lesotho, Namibia, Mozambique, Sydafrika og Swaziland. Angola besluttede i sidste ende ikke at parafere aftalen, men kan tilslutte sig aftalen i fremtiden ifølge en særlig tiltrædelsesklausul i aftalen.

Regional integration og vanskeligheder

SADC's ØPA-gruppe er en meget heterogen gruppe. Befolkningen i de seks lande i SADC's ØPA-gruppe udgør ca. 100 mio. indbyggere, hvoraf halvdelen lever i Sydafrika. Ifølge tal fra Verdensbanken var deres BNP i 2014 på 410 mia. EUR, hvoraf 85 % blev produceret af Sydafrika.

Gruppen indeholder to mindst udviklede lande (Lesotho og Mozambique) samt et BRIKS-land (Sydafrika), som har indgået en aftale om handel, udvikling og samarbejde (TDCA) med EU i 1999. Uden ØPA'en ville Swaziland få GSP-status og Botswana og Namibia ville få status som mestbegunstigede nationer på grund af deres BNP-niveauer.

Fem af staterne i SADC's ØPA-gruppe er en del af Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU). Den blev oprettet i 1910 og er den ældste toldunion i verden. Den har også en fælles toldtarif over for tredjelande. Mozambique er ikke en del af SACU, men har mangeårige handels- og investeringsforbindelser med SACU.

I 2013 importerede EU varer til en værdi af 31 mia. EUR fra gruppen af SADC's ØPA-gruppe og eksporterede varer til en værdi af 33 mia. EUR til SADC. SADC's eksport til EU består af olie (23 %, fra Angola), diamanter (11 %, fra Botswana), kul 12 %, ædelstene, metaller og fisk (Namibia) og sukker (fra Swaziland).

Europa-Parlamentets beslutning fra 2009 om en SADC-ØPA

I marts 2009 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om den foreløbige ØPA mellem EU og SADC og opfordrede bl.a. til:

•  en ØPA i overensstemmelse med WTO

•  told- og kvotefri markedsadgang til EU

•  støtte til igangværende regional integration (Toldunionen for Det Sydlige Afrika, SACU)

•  udfasning af EU's landbrugseksportstøtte

•  fleksibilitet fra EU's side med hensyn til eksportafgifter, mestbegunstigelsesklausulen og beskyttelse af nyoprettede industrier

•  enklere og forbedrede oprindelsesregler, fremme af regional kumulation

•  indføjelse af et kapitel om udviklingssamarbejde med øget og passende bistand

•  vigtigheden af overholdelsen af ILO's konventioner

•  overvågning af gennemførelsen, koordineret af det relevante parlamentariske udvalg

Aftalen trådte aldrig i kraft, eftersom den blev undertegnet, men aldrig ratificeret.

De vigtigste bestemmelser i ØPA'en

Selv om denne udviklingsorienterede regionale handelsaftale i øjeblikket kun omfatter bestemmelser om varehandel, udviklingssamarbejde og handel og bæredygtig udvikling, lader den også en dør stå åben for forhandling om yderligere bestemmelser om tjenesteydelser, investeringer, intellektuel ejendomsret, offentlige udbud og styrkede bestemmelser om bæredygtig udvikling.

Aftalens asymmetriske karakter indebærer en "positiv forskelsbehandling" for SADC-ØPA-partnerne, hvilket sikrer toldfri adgang til EU-markedet, samtidig med at den på begge sider fjerner hindringerne for "stort set al handel" og sikrer forenelighed med WTO, fremmer regional integration, økonomisk samarbejde og god regeringsførelse. EU vil tilbyde told- og kvotefri adgang til fem SADC-lande og fortsætter dermed nuværende praksis, som ikke afbrydes gennem ændringen af forordningen om markedsadgang. I stedet for at tilbyde unilateral præference er handelsforbindelserne mellem SADC-ØPA-landene og EU nu fastlagt i en kontraktmæssig aftale. Under bestemmelserne om en gradvis markedsåbning vil SADC-ØPA-landene liberalisere 86 % af handelen med EU (Mozambique 74 %) over en periode på 10 år, med undtagelse af følsomme landbrugsprodukter og fiskerivarer.

Fremme af regional integration

ØPA'en gjorde det ikke blot muligt at undgå at opløse den ældste eksisterende toldunion i verden gennem ændringen af forordningen om markedsadgang, men styrkede tværtimod SACU ved at sikre en harmonisering mellem Sydafrika og SACU og ved at bringe Mozambique tættere på SACU. Aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og Sydafrika anvendes de facto for hele SACU som én juridisk enhed. Dens handelsbestemmelser vil blive erstattet af en aftale, der er forhandlet af alle. Import fra EU vil være underlagt en fælles toldtarif over for tredjelande.

ØPA'en styrker også den regionale integration på mange andre måder, herunder gennem oprindelsesreglerne med mulighed for regional kumulation, åbenhed over for at andre SADC-lande (Angola) kan tilslutte sig ØPA'en, og gennem en institutionel styrkelse af SACU. Tvistbilæggelsesordningen i ØPA'en bygger på bestemmelserne om det digitale indre marked fra TDCA-aftalen og finder anvendelse på alle SADC-ØPA-lande. Derudover vil fælles bestemmelser om handelsforvaltning (f.eks. beskyttelsesforanstaltninger) og fælles besluttende organer yderligere styrke den regionale integrationsproces.

Endvidere udelukker bestemmelserne om regionale præferencer SADC-ØPA-landes mulighed for at give produkter med oprindelse i andre SADC-ØPA-lande en mindre gunstig behandling end varer importeret fra EU.

Parterne forpligter sig til at fremme regional handel ved at styrke toldsamarbejdet og ved at gennemføre reformer, navnlig ved at harmonisere og forenkle procedurer og regler i SADC-regionen, og lette transitforsendelser og bekæmpe svig.

Fremme af handel og udvikling

Aftalen fastsætter flere beskyttelsesforanstaltninger: multilaterale beskyttelsesforanstaltninger, bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, landbrugsbeskyttelsesforanstaltninger samt en beskyttelsesklausul for en liste over produkter med oprindelse i Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland (BLNS-landene) for at afbøde eventuelle negative konsekvenser i disse lande.

Da anvendelsen af landbrugseksportsubsidier ikke længere vil være tilladt efter ikrafttrædelsen af ØPA'en, blev et andet vigtigt krav fra SADC-ØPA-landene opfyldt.

Gradvis ophævelse af tolden på mellemprodukter og rå- og hjælpestoffer, såsom gødning og maskiner, vil give et yderligere løft til en værdiforøgelsesprocessen.

Aftalen indeholder også rendezvousklausuler om tjenesteydelser. Forhandlingerne med et begrænset antal SADC-lande om tjenesteydelser fortsættes. Rendezvousklausulen giver mulighed for at gennemføre bestemmelserne om tjenesteydelser på et senere tidspunkt, således som det også er tilfældet for offentlige udbud og intellektuelle ejendomsrettigheder.

En vigtig protokol om geografiske betegnelser mellem Sydafrika og EU er medtaget, hvilket var et vigtigt krav fra EU's side. I alt er 105 sydafrikanske produkter (hvoraf 102 vedrører vin) og 251 produkter omfattet af protokollen. EU vil beskytte sydafrikanske betegnelser såsom Rooibos og talrige vinbetegnelser såsom Stellenbosch og Paarl.

Et detaljeret kapitel om udviklingssamarbejde fastsætter de handelsrelaterede områder, der vil kunne få gavn af EU's finansielle støtte. Til forskel fra ECOWAS ØPA'en, som fastsætter en betydelig finansieringsramme, er der på nuværende tidspunkt ikke indgået nogen finansiel forpligtelse. Specifikke programmer inden for rammerne af de nationale og regionale vejledende programmer for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og den 11. EUF skal dog ifølge planerne finansieres i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af ØPA'en.

Politisk råderum

EU har i aftalen vist stor fleksibilitet ved at lade SADC-ØPA-landene bevare eksisterende eksportrettigheder og anvende nye eksportafgifter under særlige omstændigheder i tilfælde af særlige indtægtsbehov for at fremme nyoprettede industrier eller beskytte miljøet. ØPA'en giver generelt mere plads til BLNS-landene, men også visse begrænsede muligheder for Sydafrika for et begrænset antal produkter (8), hvis det kan dokumentere behov for industriel udvikling i en periode, der ikke må overskride 12 år. Denne tekst giver SADC-landene mulighed for at drage fordel af råvarer.

Aftalen indeholder en mestbegunstigelsesklausul, men vil ikke automatisk udvide præferencerne til EU. Disse udvidelser skal først undersøges, og vil udelukkende kunne finde anvendelse på aftaler med vigtige samhandelspartnere. Mestbegunstigelsesklausulen finder udelukkende anvendelse på importtold og afgifter, oprindelsesreglerne er ikke omfattet.

Som beskrevet ovenfor er der fastsat mange foranstaltninger, også for at beskytte nyoprettede industrier. Desuden havde SADC mulighed for at undtage følsomme produkter fra liberaliseringen.

Respekt eller værdier og overvågning af gennemførelsen af aftalen

Aftalen indeholder en suspensionsklausul (art. 110, stk. 2), som giver grundlag for at træffe "passende foranstaltninger" i henhold til den eksisterende Cotonouaftale, hvis en part misligholder sine forpligtelser med hensyn til de grundlæggende principper i aftalens artikel 2. Suspension af handelsfordele er en sådan foranstaltning, selv om dette vil blive betragtet som en sidste udvej.

Den første del af ØPA'en er helliget bæredygtig udvikling, hvilket understreger vigtigheden af disse bestemmelser. Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til international ret, herunder ILO's konventioner og forpligter sig til ikke at fravige deres miljø- og arbejdsmarkedslovgivning. ØPA'en indfører også en samrådsprocedure for eventuelle miljømæssige og arbejdsretlige spørgsmål. Dialog om sådanne spørgsmål kan omfatte relevante myndigheder og interessenter. Aftalen fastlægger en omfattende liste over områder, hvor partnerne vil samarbejde for at fremme bæredygtig udvikling.

Ordføreren mener, at det er vigtigt at styrke overvågningsbestemmelserne i denne aftale. I artikel 4 er parterne enige om løbende at overvåge anvendelsen og virkningerne af aftalen inden for deres "respektive participatoriske processer", for at sikre, at parternes befolkninger får de størst mulige fordele af dem. Der foretages en gennemgang af aftalen hvert femte år (artikel 116). De praktiske værktøjer for overvågningen skal imidlertid styrkes. Indtil den ovennævnte dialog om bæredygtig udvikling og relevante participatoriske processer for overvågning indledes, vil fraværet af et blandet parlamentarisk udvalg og et rådgivende udvalg (som findes i Cariforum-EU-ØPA'en, men ikke er en del af aftalen med SADC-ØPA'en) kunne mærkes her, medmindre eksisterende strukturer kan anvendes (møder i den regionale fælles parlamentariske forsamling, Det parlamentariske udvalg EU-Sydafrika osv.). Disse udeladelser er beklagelige, og det vil være nødvendigt at finde pragmatiske løsninger for at afhjælpe denne svaghed.

Konklusion

Ordføreren anbefaler, at den økonomiske partnerskabsaftale mellem SADC og EU godkendes. Denne ØPA har potentiale til at bringe grundlæggende positive forandringer og bidrage til en bæredygtig økonomisk vækst og øget intraregional handel og integration.

Handels- og partnerskabsaftalen kan imidlertid kun udgøre en lille del af en bredere strategi. SADC-landene bør gennemføre handels- og udviklingsvenlige nationale politikker og gennemføre strukturreformer. De lovgivningsmæssige bestemmelser, som tiltrækker investeringer, er et andet element i ligningen. Disse lande bør også overveje at anvende ØPA'ens potentiale ved at gå videre end blot handel med varer og i fremtiden også interessere sig for tjenesteydelser. EU bør yde bistand til kapacitetsopbygning og tilbyde handelsrelateret bistand. Det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet overvåger gennemførelsen og tager spørgsmål op, når det er relevant. Der skal indføres passende overvågningsstrukturer for at maksimere virkningen af aftalen.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (26.5.2016)

til Udvalget om International Handel

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side
(10107/2016 – C8-0243/2016 – 2016/0005(NLE))

Ordfører for udtalelse: Pedro Silva Pereira

KORT BEGRUNDELSE

Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), som er handels- og udviklingspartnerskaber mellem landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og Den Europæiske Union, har til formål at støtte handel, regional integration og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien samt at fremme deres bæredygtige udvikling.

Den 15. juli 2014 afsluttede EU ØPA-forhandlingerne om en aftale, der kun omfatter varer, med 6 ud af de 15 medlemmer af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC): Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Swaziland (BLMNS) og Sydafrika. SADC-ØPA-partnerne er en blandet gruppe, lige fra mindst udviklede lande (LDC-lande) til mellemindkomstlande i den øverste halvdel. EU er den største regionale handelspartner. For BLMNS vil ØPA'en sikre en ensartet markedsadgangsordning: told- og kvotefri adgang til EU. For Sydafrika vil ØPA'en erstatte de relevante bestemmelser i aftalen om handel, udvikling og samarbejde (TDCA) og give yderligere markedsadgang. ØPA'en giver mulighed for, at Angola, et LDC-land der også har deltaget i forhandlingerne, eventuelt kan tiltræde senere.

SADC-ØPA'en har en række udviklingsorienterede karakteristika. Dens asymmetriske karakter gør det muligt for ØPA-partnerne at beskytte følsomme sektorer mod europæiske konkurrenter. ØPA-landene vil bevare et vist politisk råderum gennem en række sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte deres nationale industrier, landbrugsprodukter og garantere fødevaresikkerheden. Anvendelsen af landbrugseksportsubsidier er afskaffet, og der er ikke nogen standstill-klausul for produkter, der ikke er genstand for liberalisering. Desuden er oprindelsesreglerne forholdsvis fleksible, og eksportafgifter kan anvendes under særlige omstændigheder. Under gennemførelsen vil det dog være vigtigt at følge den faktiske udvikling nøje og reagere hurtigt inden for rammerne af ØPA-institutionerne, såfremt der opstår vanskeligheder.

Endvidere er der bestemmelser om udviklingssamarbejde, der fokuserer på kapacitetsmæssige og andre handelsrelaterede områder, der vil kunne få gavn af EU's finansielle støtte. Der vil være behov for tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af aftalen, og ud over Den Europæiske Udviklingsfond og "bistand til handel" har SADC-landene muligvis behov for yderligere ressourcer til at dække tilpasningsomkostningerne til ØPA'en, som f.eks. faldende indtægter. Ordføreren mener, at det er vigtigt at konkretisere idéen om en ØPA-fond, der forudses i aftalen, og at tidsplanen for SADC-ØPA-landenes forpligtelser til liberalisering bør være i overensstemmelse med tidsplanen for udviklingsbistanden. Endvidere er der behov for EU-støtte til finanspolitiske reformer og god regeringsførelse på skatteområdet.

ØPA'en indeholder et kapitel om handel og bæredygtig udvikling, som bekræfter parternes overholdelse af internationalt anerkendte standarder og deres tilsagn om håndhævelse af arbejds- og miljølovgivning. Høringsproceduren for bæredygtig udvikling kan omfatte relevante myndigheder og interessenter. Ordføreren udtrykker bekymring over den begrænsede inddragelse af civilsamfundet under forhandlingerne og understreger, at civilsamfundets deltagelse bør fremmes kraftigt i gennemførelsesfasen.

Desværre indeholder SADC-ØPA'en ikke en særskilt menneskerettighedsklausul, men der henvises til Cotonouaftalen, hvorunder parterne kan træffe "passende foranstaltninger" i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre, at bestemmelserne i denne og andre ØPA'er om sammenkoblingen med menneskerettighederne ikke mister deres virkning ved udløbet af Cotonouaftalen i 2020.

SADC-ØPA'en blev udformet, således at den er forenelig med Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU). Ordføreren finder, at denne ØPA kan være en byggesten for yderligere regional integration, forudsat at der træffes de nødvendige opfølgende foranstaltninger, navnlig med hensyn til fremme af den tekniske kapacitet, f.eks. om oprindelsesregler og handelslettelser.

For at kunne drage fuld nytte af de nye muligheder for markedsadgang er effektiv gennemførelse af afgørende betydning. Derfor vil det være meget vigtigt at sikre, at de planlagte strukturer og mekanismer er på plads samt at sikre åbenhed i deres funktionsmåde. Det vil også være vigtigt at fremme dybtgående forbindelser mellem virksomheder, navnlig for at støtte den afrikanske private sektor. Ordføreren gør opmærksom på, at SADC-ØPA'en skal overvåges effektivt, og understreger, at partnerskab med civilsamfundet er en nødvendighed. I denne forbindelse vil tildelingen af ressourcer være vigtig for at lette civilsamfundets deltagelse i overvågningsprocessen. Navnlig vil det være afgørende at overvåge ØPA'ens bidrag til bæredygtig og fair handel og i sidste ende til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

Desuden opfordrer ordføreren Det Fælles Råd til at fremlægge fremskridtsrapporter, som bør drøftes i Europa-Parlamentet, i de afrikanske parlamenter og i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU med henblik på at evaluere dette partnerskabs bidrag til bæredygtig udvikling.

Sluttelig mener ordføreren, at den indbyggede fleksibilitet og sikkerhed, som aftalen giver, navnlig med hensyn til handel og bæredygtig udvikling, kan bidrage til at nå frem til en gensidigt fordelagtig aftale, der arbejder hen imod udvikling og dermed garanterer udviklingsvenlig politikkohærens, forudsat at der sikres en effektiv gennemførelse og overvågning.

******

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side godkendes.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Economic Partnership Agreement between the EU and its Member States, of the one part, and the SADC EPA States, of the other part
Referencer	10107/2016 – C8-0243/2016 – COM(2016)0018 – 2016/0005(NLE)
Korresponderende udvalg	INTA
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 7.7.2016
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Pedro Silva Pereira 28.4.2016
Behandling i udvalg	23.5.2016	20.6.2016
Dato for vedtagelse	12.7.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 6 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Louis Aliot, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Maria Heubuch, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleni Theocharous, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Seb Dance, Jordi Sebastià, Adam Szejnfeld, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Maria Arena, Petras Auštrevičius

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side
Referencer	10107/2016 – C8-0243/2016 – COM(2016)0018 – 2016/0005(NLE)
Dato for høring / anmodning om godkendelse	29.6.2016
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 7.7.2016
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 7.7.2016	ENVI 7.7.2016
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	ENVI 17.2.2016
Ordførere        Dato for valg	Alexander Graf Lambsdorff 15.2.2016
Behandling i udvalg	24.5.2016	15.6.2016
Dato for vedtagelse	14.7.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 10 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Yannick Jadot, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Alexander Graf Lambsdorff, Bernd Lange, Emmanuel Maurel, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Iuliu Winkler, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Reimer Böge, Victor Boştinaru, Klaus Buchner, Seán Kelly, Gabriel Mato, Bolesław G. Piecha, Pedro Silva Pereira, Ramon Tremosa i Balcells, Wim van de Camp, Jarosław Wałęsa, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Mara Bizzotto, Jozo Radoš, Dariusz Rosati, Paul Rübig, Mylène Troszczynski
Dato for indgivelse	19.7.2016