Procedure : 2016/2140(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0080/2017

Indgivne tekster :

A8-0080/2017

Forhandlinger :

PV 26/04/2017 - 21
CRE 26/04/2017 - 21

Afstemninger :

PV 27/04/2017 - 5.65

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0196

BETÆNKNING     
PDF 507kWORD 93k
28. marts 2017
PE 595.670v02-00 A8-0080/2017

om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren

(2016/2140(INI))

Udviklingsudvalget

Ordfører: Lola Sánchez Caldentey

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren

(2016/2140(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 153, 191, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder(1) og generel bemærkning nr. 16 fra FN's Komité for Barnets Rettigheder,

–  der henviser til de grundlæggende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne(2),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9(3), hvorved det blev besluttet "at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til inden for den internationale menneskerettighedslovgivning at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter",

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015, "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(4),

–  der henviser til de programmer, der finansieres af FN's fond for bekæmpelse af vold mod kvinder med fokus på at håndtere chikane og vold mod kvinder i tekstilindustrien(5),

–  der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015)(6),

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497)(9),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer fra 2015 for analyse af indvirkningen på menneskerettighederne i konsekvensvurderinger i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(11),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact"(12),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om den private sektor og udvikling(13),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(14),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om gennemførelse af det tematiske mål "styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne" (artikel 9, stk. 3) i forordningen om fælles bestemmelser(15),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(16),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området(17),

–  der henviser til undersøgelsen "Human rights and democracy clauses in the EU's international agreements", som blev offentliggjort i 2015 af Temaafdelingen i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker(18),

–  der henviser til undersøgelsen "EU’s handelspolitik: Fra kønsblind til kønsbevidst?" fra Temaafdelingen i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker(19),

–  der henviser til sin ikkelovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale(20),

–  der henviser til "Sustainability Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and Factory Safety in the Ready-Made Garment and Knitwear Industry in Bangladesh" (en bæredygtighedsaftale, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh),

–  der henviser til ILO's program om forbedring af arbejdsvilkårene i konfektionsindustrien i Bangladesh(21),

–  der henviser til aftalen fra 2013 om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh,

–  der henviser til den samarbejdsaftale, der blev indgået den 25. april 2016 af formanden for Inditex, Pablo Isla, og generalsekretæren for Global Union og IndustriAll, Jyrki Raina, vedrørende ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien,

–  der henviser til konferencen på højt niveau om ansvarlig forvaltning af forsyningskæden i beklædningsindustrien, som blev afholdt i Bruxelles den 25. april 2016,

–  der henviser til EU's GSP+-ordning(22),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(23),

–  der henviser til "Vision Zero Fund", som blev etableret i 2015 af G7 i samarbejde med ILO for at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i produktionslande,

–  der henviser til det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler(24) og til den nederlandske aftale om bæredygtig beklædning og bæredygtige tekstiler(25),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0080/2017),

A.  der henviser til, at økonomisk udvikling bør gå hånd i hånd med social retfærdighed og god regeringsførelse; der henviser til, at kompleksiteten og opsplitningen af de globale værdikæder kræver komplementære politikker med henblik på at fremme en løbende forbedring for at gøre de globale værdi- og produktionskæder bæredygtige og skabe værdi i forsyningskæderne, samt undersøgelser af virkningen af organisatoriske strukturer i sektoren, koordineringssystemet og netværksmedlemmers forhandlingsstyrke med hensyn til forløbet af disse processer; der henviser til, at der er behov for komplementære ledsageforanstaltninger til beskyttelse mod de potentielle negative virkninger af disse kæder; der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser bør sikres effektiv adgang til retsmidler;

B.  der henviser til, at 60 millioner mennesker på verdensplan arbejder inden for tekstil- og beklædningssektoren, som skaber mange arbejdspladser, især i udviklingslandene;

C.  der henviser til, at tekstilfabrikanter i udviklingslandene konstant udsættes for aggressiv indkøbspraksis fra den internationale engros- og detailhandels side, hvilket også skyldes den voldsomme globale konkurrence;

D.  der henviser til, at ofrene for de tre mest blodige begivenheder i beklædningssektoren (Rana Plaza, Tazreen-fabrikken og Ali Enterprises) har modtaget eller er ved at modtage kompensation for tab af indkomst; der henviser til, at tildelingen af kompensation i dette tilfælde er i overensstemmelse med ILO's konvention nr. 121 og er resultatet af en helt ny form for samarbejde mellem varemærker, fagforeninger, civilsamfundet, regeringer og ILO; der henviser til, at som følge af den udbredte overtrædelse af centrale menneskerettigheder er det stadig sjældent, at der er reel klageadgang;

E.  der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser, hvor europæiske virksomheder er involveret, konfronteres med en lang række hindringer med hensyn til adgangen til domstolsprøvelse, herunder proceduremæssige hindringer for antagelse til realitetsbehandling og fremlæggelse af bevismateriale, ofte uoverkommelige procesomkostninger samt en mangel på klare standarder for virksomheders ansvar for at deltage i krænkelser af menneskerettighederne og manglende klarhed om anvendelsen af EU's regler om international privatret i grænseoverskridende civile tvister;

F.  der henviser til, at det i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er et utvetydigt krav, at EU's handelspolitik bygger på principperne og målene for EU's optræden udadtil, nærmere bestemt de principper om udviklingssamarbejde, som er anført i artikel 208 i TEUF; der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bekræftes, at EU's optræden udadtil bygger på principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten og folkeretten;

G.  der henviser til, at EU er verdens næststørste eksportør af tekstil- og beklædningsprodukter efter Kina med sine ca. 174 000 tekstil- og beklædningsvirksomheder, hvoraf 99 % er små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger omkring 1,7 millioner mennesker; der endvidere henviser til, at mere end en tredjedel (34,3 %, hvilket svarer til en samlet værdi af 42,29 mia. EUR) af det tøj, der er bestemt til anvendelse i Europa, produceres af virksomheder i EU;

H.  der henviser til, at ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen forpligter medlemsstaterne til at respektere og fremme principper og rettigheder i fire kategorier, uanset om de har ratificeret de relevante konventioner, nemlig foreningsfrihed og reel anerkendelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger; afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv; udryddelse af tvangsarbejde og afskaffelse af børnearbejde;

I.  der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger er et middel til at sikre, at løn- og produktivitetsvæksten går hånd i hånd; der imidlertid henviser til, at anvendelsen af ikkestandardiserede former for beskæftigelse i den globale forsyningskæde, herunder brugen af underleverandører og uformelt arbejde, har svækket kollektive overenskomster; der henviser til, at mange arbejdstagere i beklædningssektoren ikke får en løn, de kan leve af;

J.  der henviser til, at mange medlemsstater, herunder Tyskland, Nederlandene, Danmark og Frankrig, har fremmet nationale programmer;

K.  der henviser til, at projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN-initiativet "Principles for Responsible Investment" og FN's Global Compact-initiativ, viser, at økonomi er forenelig med og gensidigt styrker principperne om social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne;

L.  der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, både multinationale og andre, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur;

M.  der henviser til, at EU spiller en central rolle som investor, køber, detailhandler og forbruger i beklædningsindustrien og handelen med beklædningsvarer og derfor er bedst egnet til at samle en række initiativer på verdensplan med henblik på at sikre en væsentlig forbedring af de umenneskelige forhold for adskillige millioner arbejdstagere i denne sektor og skabe lige vilkår for alle aktører;

N.  der henviser til, at en ansvarlig forvaltning af de globale værdikæder er særlig relevant set fra et udviklingsperspektiv, da der ofte forekommer meget alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og miljøforurening i producentlandene, som ofte står over for betydelige udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling, hvilket berører de mest sårbare;

O.  der henviser til, at de gode resultater med hensyn til tøjeksport, navnlig i Kina, Vietnam, Bangladesh og Cambodja ser ud til at ville fortsætte;

P.  der henviser til, at de fleste menneskerettighedskrænkelser i beklædningssektoren vedrører forskellige aspekter af arbejdstagerrettigheder, såsom nægtelse af arbejdstagernes grundlæggende ret til at tilslutte sig eller danne en fagforening efter eget valg og forhandle kollektivt i god tro, hvilket gør det vanskeligt at sikre, at arbejdstagerne kan nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen; der henviser til, at denne situation har ført til udbredte krænkelser af arbejdstagerrettigheder, herunder fattigdomslønninger, løntyveri, tvangsarbejde og børnearbejde, vilkårlig afskedigelse, usikre arbejdspladser og usunde arbejdsvilkår, vold mod kvinder, fysisk og seksuel chikane og usikre ansættelsesforhold og arbejdsvilkår; der henviser til, at der på trods af den udbredte overtrædelse af menneskerettigheder stadig generelt sjældent er reel klageadgang; der henviser til, at manglen på ordentligt arbejde er særlig akut i eksportforarbejdningszoner (EPZ), der er knyttet til de globale forsyningskæder, som ofte er kendetegnet ved undtagelse fra arbejdsretlige bestemmelser og skat og begrænsninger i fagforeningsvirksomhed og kollektive forhandlinger;

Q.  der henviser til, at frivillige initiativer i den private sektor i løbet af de sidste 20 år, som f.eks. adfærdskodekser, mærker, selvevalueringer og sociale revisioner har skabt de relevante rammer for samarbejde om emner som f.eks. sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men har vist sig ikke at være effektive nok til at skabe en reel forbedring af arbejdstagernes rettigheder, navnlig med hensyn til at sikre respekt for menneskerettighederne og ligestilling mellem mænd og kvinder, øge antallet af arbejdstagerrettigheder, styrke forbrugeroplysning samt miljøstandarder og sikkerheden og bæredygtigheden i forsyningskæden i beklædningsindustrien;

R.  der henviser til, at initiativer med deltagelse af mange interessenter, som det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler eller den nederlandske aftale om bæredygtige beklædnings- og tekstilvarer, samler interessenter såsom industrien, fagforeningerne, regeringen og NGO'er om det samme bord; der henviser til, at de standarder, der er fastsat af disse initiativer, også omfatter miljøspørgsmål; der henviser til, at disse initiativer endnu ikke er nået ind i gennemførelsesfasen, og der således endnu ikke foreligger konkrete resultater; der henviser til, at sådanne nationale initiativer er nødvendige på grund af manglen på et lovgivningsinitiativ på EU-plan; der imidlertid henviser til, at de fleste medlemsstater ikke har indført sådanne initiativer;

S.  der henviser til, at de bestræbelser, virksomheder udfolder for at fremme regeloverholdelse på arbejdspladsen, kan understøtte, men ikke erstatte effektiviteten og virkningen af offentlige forvaltningssystemer, navnlig de enkelte staters pligt til at fremme overholdelsen og håndhævelsen af nationale arbejdsmarkedslove og -regler, herunder arbejdsmarkedsforvaltning og -tilsyn, tvistbilæggelse og retsforfølgning af lovovertrædere, og til at ratificere og gennemføre internationale arbejdsstandarder;

T.  der henviser til, at tendenserne i beklædningsindustrien stadig går i retning af "fast fashion", hvilket udgør en enorm trussel mod og lægger et enormt pres på tekstilarbejdere i producentlandene;

U.  der henviser til, at det tyske ministerium for udviklingssamarbejde har opstillet et mål om, at 50 % af al tysk tekstilimport skal opfylde miljømæssige og sociale kriterier senest i 2020;

V.  der henviser til, at hvis forvaltningen af de globale værdikæder skal forbedres, skal de forskellige instrumenter og initiativer inden for politikområder som handel og investering, privatsektorstøtte og udviklingssamarbejde udnyttes, således at de bidrager til bæredygtigheden og ansvarlig forvaltning af de globale værdikæder som led i opfyldelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som anerkender handelspolitikkernes afgørende betydning for gennemførelsen af målene, idet den omfatter en lang række politikområder såsom oprindelsesregler, råvaremarkeder, arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene;

W.  der henviser til, at de særlige karakteristika for værdikæderne i beklædningssektoren, såsom de geografisk spredte stadier i produktionsprocessen, de forskellige kategorier af tekstilarbejdere, indkøbspolitik, lave priser, store mængder, den korte samlede leveringstid, brugen af underleverandører og de kortvarige forbindelser mellem købere og leverandører, bidrager til at mindske synligheden og gennemsigtigheden af en virksomheds forsyningskæde og til at øge risikoen for krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, skader på miljøet og manglende dyrevelfærd så tidligt som i råstofproduktionsfasen; der henviser til, at gennemsigtighed og sporbarhed er en forudsætning for en virksomheds ansvarlighed og ansvarlige forbrug; der henviser til, at forbrugeren har ret til at vide, hvor et stykke tøj er produceret, og under hvilke sociale og miljømæssige forhold; der henviser til, at sikringen af forbrugernes ret til pålidelige, gennemsigtige og relevante oplysninger om bæredygtigheden af produktionen vil bidrage til at skabe en varig ændring af forsyningskædens sporbarhed og gennemsigtighed i beklædningssektoren;

X.  der henviser til, at kvinders rettigheder er en grundlæggende del af menneskerettighederne; der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder falder ind under anvendelsesområdet for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftaler; der henviser til, at de specifikke konsekvenser af handels- og investeringsaftaler påvirker kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene; der henviser til, at ligestillingsaspektet derfor bør indgå i alle handelsaftaler for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd;

Y.  der henviser til, at beskæftigelsen af kvinder i beklædningssektoren i udviklingslandene bidrager væsentligt til husstandsindkomsterne og fattigdomsbekæmpelse;

Z.  der henviser til, at børns rettigheder er en integrerende del af menneskerettighederne, og at afskaffelsen af børnearbejde bør forblive en absolut prioritet; der henviser til, at børnearbejde kræver særlige bestemmelser om alder, arbejdstid og typer af arbejde;

AA.  der henviser til, at mange fagforeningsaktivister i december 2016 blev arresteret i Bangladesh, en begivenhed, der gav anledning til demonstrationer for ordentlige lønninger og bedre arbejdsvilkår; der henviser til, at flere hundrede tekstilarbejdere blev afskediget som følge af demonstrationerne; der henviser til, at foreningsfrihed stadig ikke respekteres i producentlandene;

AB.  der henviser til, at det anslås, at 70-80 %(26) af de ansatte i konfektionsindustrien i producentlandene er lavtuddannede og ofte mindreårige kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at lave lønninger kombineret med ringe eller ingen social beskyttelse gør disse kvinder særligt sårbare over for udnyttelse; der henviser til, at kønsperspektivet og specifikke foranstaltninger til styrkelse af kvinders status er stort set fraværende i de igangværende bæredygtighedsinitiativer;

AC.  der henviser til, at den private sektor spiller en væsentlig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i udviklingslandene; der henviser til, at økonomien i visse udviklingslande afhænger af beklædningsindustrien; der henviser til, at udvidelsen af denne industri har gjort det muligt for mange arbejdstagere til at flytte fra den uformelle til den formelle sektor;

AD.  der henviser til, at beklædningssektoren er den sektor, hvor der er flest igangværende bæredygtighedsinitiativer; der henviser til, at nogle af de eksisterende initiativer har bidraget til at forbedre situationen i beklædningssektoren, og indsatsen bør derfor også fortsættes på europæisk plan;

AE.  der henviser til, at handelsaftaler er et vigtigt redskab til at fremme ordentligt arbejde i de globale forsyningskæder sammen med social dialog og overvågning på virksomhedsniveau;

AF.  der henviser til, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde sin nye handelsstrategi "Handel for alle", hvori den fastsætter det som mål at bruge handelsaftaler og præferenceprogrammer som løftestænger til at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fair og etisk handel rundt om i verden og til at øge forsyningskædens ansvar som et middel til at styrke bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og god regeringsførelse i tredjelande;

1.   glæder sig over det øgede fokus på at fremme gode arbejdsvilkår gennem de globale forsyningskæder som følge af Rana Plaza-fabrikkens kollaps, udarbejdelsen af det franske lovforslag om obligatorisk "due diligence", den britiske lov til bekæmpelse af slaveri, den nederlandske aftale om bæredygtige beklædnings- og tekstilvarer, det tyske partnerskab for bæredygtige tekstiler og erklæringen fra formand Juncker på G7-topmødet til fordel for "en øjeblikkelig indsats" for at forbedre ansvarligheden i de globale forsyningskæder, hvor der udvises større opmærksomhed til fremme af bæredygtighed, gennemsigtighed og sporbarhed for værdi- og produktionskæder; anerkender Kommissionens engagement i ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne, blandt andet i beklædningssektoren, som skitseret i meddelelsen "Handel for alle"; glæder sig over initiativet med "grønne kort", hvorigennem otte medlemsstater har opfordret til, at EU-baserede virksomheder skal have omsorgspligt over for enkeltpersoner og lokalsamfund, hvis menneskerettigheder og lokalmiljø bliver påvirket af disse virksomheders aktiviteter; glæder sig over den holistiske tilgang i Higg-indekset til måling af virksomheders miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige virkninger; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forbedre Higg-indekset og forbedre dets gennemsigtighed;

2.  bifalder den samarbejdsaftale, der er indgået mellem Inditex og IndustriAll Global Union, der tilsammen repræsenterer 50 millioner arbejdstagere i 140 lande, om at forbedre forvaltningen af forsyningskæden i beklædningssektoren; understreger, at beklædningssektorens fremtid afhænger af en forbedring af den bæredygtige produktivitet og sporbarhed, så der sikres en effektiv identifikation af de processer, der finder sted i hele værdikæden, hvilket vil gøre det muligt at identificere og indføre forbedringer;

3.  glæder sig over tilgangen i den juridisk bindende Bangladesh-aftale om brand- og bygningssikkerhed samt den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact", som Kommissionen lancerede sammen med Bangladesh og ILO efter Rana Plaza-katastrofen i 2013, da den indeholder bestemmelser vedrørende fagforeninger og sanering af kontrollerede fabrikker, og opfordrer til en forlængelse af fristen; understreger betydningen af fortsat at overvåge aftalens mål med henblik på at forbedre arbejdstagernes rettigheder samt nødvendigheden af en mere ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig evaluering af aftalen med angivelse af alle fremskridt eller mangel på samme, herunder eventuelle ændringer af handelsordningen, hvis der er behov for det, navnlig i lyset af rapporterne fra ILO's tilsynsmekanismer; anmoder Kommissionen om at anvende lignende programmer og tiltag hos andre af EU's tøjproducerende handelspartnere, såsom Sri Lanka, Indien og Pakistan;

4.  støtter Kommissionens undersøgelse af et eventuelt EU-dækkende initiativ om beklædningsindustrien; bemærker desuden, at den nuværende akkumulering af eksisterende initiativer kan føre til et uforudsigeligt miljø for virksomhederne; mener, at et nyt forslag bør behandle menneskerettighedsspørgsmål og fremme bæredygtighed, sporbarhed og gennemsigtighed i værdikæder og bevidst forbrug og have særlig fokus på arbejdstagerrettigheder og ligestilling mellem kønnene; mener, at EU's forbrugere har ret til at blive informeret om bæredygtighed og overholdelse af menneskerettigheder og miljøbestemmelser i beklædningsindustrien; mener i den forbindelse, at EU's lovgivningsmæssige bestræbelser og initiativer vedrørende beklædningsgenstande bør gøres synlige på slutproduktet;

5.  opfordrer Kommissionen til at gå videre end blot at fremlægge et arbejdsdokument og fremsætte et lovforslag om bindende due diligence-forpligtelser for forsyningskæder i beklædningssektoren; understreger, at dette lovgivningsmæssige forslag skal afstemmes med de nye OECD's retningslinjer for due diligence inden for beklædnings- og skotøjssektoren, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der importerer til Den Europæiske Union, ILO's beslutning om ordenligt arbejde i forsyningskæderne samt internationalt vedtagne menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

6.  understreger, at OECD's nye retningslinjer bør være det ledende princip i Kommissionens lovgivningsmæssige forslag; understreger, at dette lovgivningsmæssige forslag bør omfatte grundlæggende standarder, såsom standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ordentlige lønninger, foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger, forebyggelse af seksuel chikane og vold på arbejdspladsen og afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på følgende forhold: vigtige kriterier for bæredygtig produktion, gennemsigtighed og sporbarhed, herunder gennemsigtig indsamling af data og redskaber til forbrugerinformation, due diligence-kontroller og -revision, adgang til klage og domstolsprøvelse, ligestilling, børns rettigheder, rapportering om due diligence i forsyningskæden, virksomhedernes ansvar i tilfælde af menneskeskabte katastrofer og bevidstgørelse i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at anerkende andre nationale lovgivningsforslag og initiativer, som har samme formål som lovgivningen, når disse forslag og initiativer er blevet revideret, og det er påvist, at de opfylder kravene i EU-lovgivningen;

7.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvide initiativerne vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og de bindende due diligence-initiativer ud over de eksisterende rammer for beklædningssektoren, således at det sikres, at EU og dets handelspartnere og operatører opfylder deres forpligtelser til at respektere såvel menneskerettighederne som de højeste sociale og miljømæssige standarder; understreger, at beklædningsindustrien i Den Europæiske Union også skal være i overensstemmelse med ILO's standarder, f.eks. med hensyn til ordentlige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår; anmoder Kommissionen om at være opmærksom på løn- og arbejdsvilkårene i beklædningssektoren i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre ILO's standarder i beklædningssektoren;

8.  opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme brugen af økologiske og bæredygtigt forvaltede råvarer, såsom bomuld, og til at fremme genanvendelse og genbrug af beklædning og tekstiler i Den Europæiske Union ved hjælp af særlige bestemmelser i dens lovgivningsmæssige initiativ om beklædningssektoren; opfordrer EU, medlemsstaterne og virksomhederne til at øge støtten til forskning og udvikling, herunder inden for genanvendelse af tøj med henblik på at sikre en bæredygtig alternativ kilde til råstoffer for EU's beklædningssektor; glæder sig over initiativer, der har til formål at gennemføre de højeste og strengeste standarder for dyrevelfærd (f.eks. standarderne for ansvarlig produktion af dun og uld (Responsible Down Standard and the Responsible Wool Standard)), og opfordrer Kommissionen til at anvende disse som retningslinjer, når den opstiller særlige bestemmelser i sit lovgivningsforslag; opfordrer Kommissionen til at stille yderligere ressourcer til rådighed i institutionerne med henblik på at følge op på flagskibsinitiativet;

9.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre adfærdskodekser, kvalitetsmærkninger og fair trade-ordninger ved at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder, f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, FN's Global Compact-initiativ, ILO's trepartserklæring om principperne vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik (MNE-erklæringen), OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's vejledning om due diligence for beklædnings- og skotøjssektoren og "Children's Rights and Business Principles", som er udviklet af UNICEF, FN's Global Compact-initiativ og Red Barnet; understreger ligeledes behovet for at styrke den grænseoverskridende sociale dialog gennem indgåelse af internationale rammeaftaler for at fremme arbejdstagernes rettigheder i forsyningskæderne for multinationale selskaber;

10.  understreger betydningen af, at den eksisterende lovgivning gennemføres, håndhæves og inkorporeres på regionalt, nationalt og internationalt plan;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indfri sit mål om at skabe forbedringer i konfektionsindustrien, blandt andet gennem et stærkere fokus på ligestillingsaspektet og børn; opfordrer Kommissionen til at gøre ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders status og børns rettigheder til et centralt fokus for dens lovforslag; mener, at dette initiativ bør fremme ikkeforskelsbehandling og tage fat på problemet med chikane på arbejdspladsen, som allerede anført i europæiske og internationale forpligtelser;

12.  gentager sit tilsagn om at sikre kvinders ligestilling og indflydelse; understreger, at det er nødvendigt at fremme kvinders adgang til ledende stillinger ved at støtte undervisningen af kvindelige arbejdstagere i deres rettigheder, arbejdsret og sundheds- og sikkerhedsforhold samt undervise mandlige ledere i spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sammenhængende strategi for, hvordan udviklingspolitik, handelsstøtte og offentlige udbudspolitikker kan bidrage til en mere fair og bæredygtig forsyningskæde i beklædningssektoren og støtte lokale mikrovirksomheder ved at fremme bedste praksis og give incitamenter til aktører i den private sektor, som investerer i bæredygtighed og retfærdighed i deres forsyningskæder, lige fra landbrugeren, der fremstiller fibrene, til den endelige forbruger;

14.  mener, at information af forbrugerne spiller en afgørende rolle i sikring af ordentlige arbejdsvilkår – et behov, som blev klart efter sammenstyrtningen af Rana Plaza; opfordrer til, at forbrugerne får stillet klare, troværdige oplysninger til rådighed om bæredygtighed i beklædningssektoren, hvor produkterne kommer fra, og i hvilket omfang arbejdstagernes rettigheder er blevet respekteret; anbefaler, at oplysninger, der indsamles som led i en EU-aktivitet, bør være offentligt tilgængelige, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at kigge nærmere på oprettelsen af en offentlig online-database med alle relevante oplysninger om alle aktører hele vejen igennem forsyningskæden;

15.  efterlyser øget bevidstgørelse af de europæiske forbrugere om fremstillingen af tekstilprodukter; foreslår i dette øjemed, at der udvikles EU-dækkende mærkningsstandarder for "fair beklædning", som både multinationale virksomheder og SMV'er kan få adgang til, for at angive, at de har respekteret rimelige arbejdsvilkår, og for at hjælpe kunderne med bedre information, når de skal vælge, hvad de vil købe;

16.  fremhæver behovet for at indsamle og offentliggøre omfattende data om virksomheders bæredygtighedsresultater; opfordrer i denne forbindelse til, at der på harmoniseret vis udarbejdes fælles definitioner og standarder for indsamling og sammenligning af statistiske data, navnlig om generel import, men også for individuelle produktionssteder; anmoder Kommissionen om at iværksætte et initiativ for obligatorisk offentliggørelse af produktionssteder;

17.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en bred vifte af overvågningssystemer i EU’s beklædningssektor ved hjælp af nøgleresultatindikatorer, som omfatter indsamling af data ved hjælp af undersøgelser, revisioner og dataanalyseteknikker, der effektivt kan måle resultater og tage højde for beklædningssektorens virkning på udviklingen, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i hele sektorens forsyningskæde;

18.  finder det af afgørende betydning at sikre øget adgang til oplysninger om virksomheders adfærd; mener, at det er vigtigt at indføre et effektivt og obligatorisk rapporteringssystem og due diligence for beklædningsgenstande, der kommer ind på EU's marked; mener, at ansvaret bør påhvile alle aktører i hele forsyningskæden, herunder underleverandører både i den formelle og uformelle økonomi (inklusive eksportforarbejdningszoner), og roser de eksisterende bestræbelser i dette øjemed; mener, at EU er i den bedste position til at udvikle en fælles ramme gennem lovgivning om obligatorisk tværnational due diligence, adgang til retsmidler for ofre og gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæden, samtidig med at der lægges vægt på beskyttelsen af whistleblowere; henstiller til, at forbrugerne får adgang til troværdige, klare og meningsfulde oplysninger om bæredygtighed;

19.  understreger, at koordinering, informationsudveksling og udveksling af bedste praksis kan bidrage til at gøre private og offentlige værdikædeinitiativer mere effektive og til at opnå positive resultater på området bæredygtig udvikling;

20.  opfordrer til, at det tages initiativer på nationalt plan og på EU-plan for at tilskynde forbrugerne til at købe produkter, der er fremstillet lokalt;

21.  bemærker, at prisen stadig er en afgørende faktor i mærkevarefirmaers og detailhandleres indkøbspraksis, ofte på bekostning af arbejdstagernes velbefindende og lønninger; opfordrer EU til at samarbejde med alle relevante interessenter for at fremme et vellykket socialt partnerskab og støtte interessenterne i udviklingen og indførelsen af lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med relevante ILO-konventioner, navnlig i lande, hvor der ikke findes en hensigtsmæssig lovgivning; understreger, at det er nødvendigt for arbejdstagerne at blive sikret regelmæssig udbetaling af en tilstrækkelig løn, som sætter dem og deres familier i stand til at opfylde deres basale behov uden at skulle arbejde over regelmæssigt; fremhæver behovet for kollektive overenskomster for at forhindre negativ konkurrence på lønomkostninger og behovet for at øge forbrugernes bevidsthed om de mulige konsekvenser af kravet om stadig lavere priser;

22.  understreger, at regeringerne i producentlandene skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og normer, herunder udarbejdelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af relevant lovgivning, især hvad angår indførelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at støtte producentlandene på dette område inden for rammerne af EU's udviklingspolitik;

23.  anerkender, at selv om hver enkelt stat er ansvarlig for at håndhæve deres egne arbejdsmarkedslove, kan udviklingslande have begrænset kapacitet og begrænsede ressourcer til effektivt at overvåge og håndhæve overholdelsen af love og bestemmelser; opfordrer EU til inden for rammerne af sine programmer for udviklingssamarbejde og med henblik på at afhjælpe forvaltningsmanglen at styrke kapacitetsopbygning og yde regeringerne i udviklingslandene teknisk bistand inden for arbejdsmarkedsadministration og tilsynssystemer, herunder i fabrikker, der anvendes som underleverandører, og lette adgangen til hensigtsmæssige og effektive retsmidler og klagemekanismer, herunder i eksportforarbejdningszoner, hvor lange arbejdstider, tvunget overarbejde og løndiskrimination er almindelig praksis;

24.  understreger betydningen af arbejdstilsyn og sociale revisioner i forsyningskæden for tøj og fodtøj; er af den opfattelse, at disse alt for ofte kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor kontrolundersøgelserne gennemføres; anbefaler, at der træffes yderligere foranstaltninger til at forbedre inspektioner og revisioner, herunder uddannelse af inspektører og tilnærmelse af kontrolstandarder og -metoder via samarbejde med beklædningsindustrien og producentlandene;

25.  fremhæver betydningen af uafhængige arbejdstilsyn for tidlig varsling og forebyggelse såvel som for håndhævelse af nationale regler og bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, men bemærker dog, at faktorer som "tilsynstræthed" kan undergrave effektiviteten heraf, og at tilsyn kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor de foretages; mener, at ratificering og gennemførelse af ILO-konvention nr. 81 er vigtig for at opdage overtrædelser; anbefaler yderligere forskning i, hvordan tilsyn og inspektioner kan forbedres, f.eks. ved gradvist at samstemme tilsynsstandarder og -metoder og ved, at der sendes forskellige kontrollanter ud hver gang, hvilket kan føre til strengere standarder, navnlig i lande med korruptionsproblemer; bemærker betydningen af tilstrækkelig rekruttering af kontrollanter og løbende uddannelse af både nye og "gamle" kontrollanter i internationale konventioner og standarder, den lokale arbejdsmarkedslovgivning og hensigtsmæssige tilsynsmetoder; opfordrer EU til fortsat at støtte udvikling af arbejdstilsynet i udviklingslandene både økonomisk og teknisk i overensstemmelse med de relevante ILO-standarder, navnlig inden for rammerne af EU's udviklingsfonde;

26.  bemærker, at beklædningsindustrien skaber arbejdspladser til mennesker med en meget bred vifte af kvalifikationer, fra specialarbejdere til højt specialiserede eksperter;

27.  mener, at beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for alle arbejdstagere bør sikres ved hjælp af internationale standarder, gennemførelse af den nationale lovgivning og kollektive forhandlinger på alle niveauer (virksomhedsniveau, lokalt, nationalt og internationalt niveau) og gennem politikker på virksomhedsniveau for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skriftlige handlingsplaner, der udarbejdes, gennemføres og kontrolleres under inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter;

28.  understreger, at EU's handels- og investeringspolitikker hænger tæt sammen med politikkerne for social beskyttelse, ligestilling, retfærdighed på skatteområdet, udvikling, menneskerettigheder, miljø og fremme af SMV'er; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng i udviklingen af erhvervslivet og menneskerettighederne på alle niveauer, navnlig i forhold til EU's handels-, investerings- og udenrigspolitikker, som indebærer, at de sociale betingelser i bilaterale og regionale aftaler bør gøres mere effektive gennem en større inddragelse og høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet under forhandlingerne, gennemførelse af arbejdsretlige bestemmelser og en systematisk anvendelse af omfattende forudgående og efterfølgende vurderinger af handelens bæredygtighed;

29.  opfordrer Kommissionen til at være engageret i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, og at fremme god forvaltningspraksis og bindende menneskerettigheder og sociale og miljømæssige klausuler i forbindelse med forhandlinger om internationale og bilaterale aftaler; beklager, at de nuværende menneskerettighedsklausuler i frihandelsaftaler og andre økonomiske partnerskabsaftaler som regel ikke overholdes; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke alle instrumenter for at garantere retssikkerhed;

30.  tilskynder EU og medlemsstaterne til ved hjælp af beklædningsinitiativet og andre handelspolitiske redskaber at fremme den effektive gennemførelse af ILO's standarder for lønninger og arbejdstider, også med partnerlandene i beklædningssektoren; opfordrer derudover EU til at yde vejledning og støtte med hensyn til, hvordan respekten for disse standarder kan styrkes, og samtidig bidrage til opbygningen af bæredygtige virksomheder og forbedre udsigterne for bæredygtig beskæftigelse;

31.  tilskynder EU og dets medlemsstater til gennem politikdialog og kapacitetsopbygning at fremme udbredelsen og den reelle håndhævelse af de internationale arbejdsstandarder og menneskerettighederne i partnerlandene på grundlag af ILO's konventioner og henstillinger, herunder rettigheder og standarder vedrørende børnearbejde som f.eks. konvention 138 og 182, og henstillinger; understreger i denne forbindelse, at respekt for retten til at melde sig ind i eller danne en fagforening og deltage i kollektive forhandlinger er et centralt kriterium for virksomheders ansvarlighed; beklager, at foreningsfriheden ofte krænkes på mange produktionsarbejdspladser og opfordrer staterne til at styrke arbejdsmarkedslovgivningen; opfordrer i denne forbindelse EU til at tilskynde regeringerne i udviklingslandene til at styrke den rolle, som fagforeninger spiller, og aktivt at fremme den sociale dialog og de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, herunder foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomstforhandlinger for alle arbejdstagere, uanset deres beskæftigelsesstatus;

32.  fremhæver den vigtige rolle, som beklædningssektoren spiller som drivkraft for arbejdskraftintensiv udvikling i vækstøkonomier, især Asiens nye vækstmarkeder;

33.  opfordrer institutioner for udviklingsfinansiering til at styrke arbejdsmarkedsbetingelser i deres præstationsstandarder som en kontraktmæssig betingelse for finansiering;

34.  bemærker, at de "hot spot"-lande, der er omfattet af flagskibsinitiativet, har præferenceadgang til EU's marked; opfordrer Kommissionen til fortsat at medtage ratificering af centrale ILO-standarder, sundheds- og sikkerhedskontroller og organisationsfrihed i drøftelserne om fortsat præferencehandel med lande, der har tilknytning til den globale forsyningskæde inden for beklædningssektoren, og til at styrke konventionerne om menneskerettigheder, arbejde og miljø under den generelle toldpræferenceordning;

35.  gentager sin stærke støtte til en systematisk indførelse af bindende menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, herunder i handels- og investeringsaftaler, der allerede er indgået eller vil blive indgået mellem EU og tredjelande; understreger desuden behovet for mekanismer til forudgående kontrol, der anvendes før indgåelsen af en rammeaftale, og som er en afgørende betingelse for indgåelse af aftalen; understreger behovet for efterfølgende kontrolmekanismer, der gør det muligt at træffe konkrete foranstaltninger som reaktion på overtrædelser af disse klausuler, såsom passende sanktioner som fastsat i aftalens klausuler om menneskerettigheder, herunder suspendering af aftalen;

36.  mener, at kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler bør være bindende og retskraftige med henblik på effektivt at forbedre arbejdstageres liv, og understreger, at der skal indgå en klausul om ratificering og gennemførelse af ILO's konventioner og dagsordenen for ordentligt arbejde i både bilaterale og multilaterale handelsaftaler; minder om, at indførelsen af ordninger som eksempelvis EU's særlige incitamentsordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) i kraft af forpligtelsen til at ratificere og gennemføre de 27 konventioner kan bidrage til at forbedre situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder, fremme ligestilling mellem kønnene og afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge de berørte medlemsstaters gennemførelse af GSP+ og deres overholdelse af konventionerne nøje; opfordrer EU til at sikre, at menneskerettighedsbetingelser i tilknytning til unilaterale handelspræferencer, som f.eks. GSP og GSP+ gennemføres effektivt og overvåges; opfordrer Kommissionen til at indføre toldpræferencer for tekstiler, som det er påvist er fremstillet bæredygtigt, i forbindelse med den forestående reform af GSP/GSP +reglerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende fastlagte bæredygtighedskriterier og minimumskrav til påvisning- og certificeringssystemer på grundlag af internationale konventioner, såsom ILO's centrale arbejdsstandarder eller standarder for beskyttelse af biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at fremme produktionen af fairtrade produkter gennem dette instrument af toldpræferencer og lægge mere vægt på ILO's rapporter og dens kontrolinstansers resultater i overvågningen og evalueringen af aktiviteter og i højere grad samarbejde med ILO’s og De Forenede Nationers lokale agenturer i modtagerlandet, så der tages fuldt hensyn til deres synspunkter og deres erfaringer;

37.  gentager sin anmodning om, at der i forbindelse med alle netop indgåede aftaler foretages bæredygtighedsvurderinger, og opfordrer til kønsopdelt dataindsamling;

38.  minder om, at beskatning er et vigtigt redskab til fremme af ordentligt arbejde; finder med henblik på at sikre, at alle virksomheder, herunder multinationale virksomheder, betaler skat til regeringerne i de lande, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og værdien skabes, at skattemæssige incitamenter som f.eks. skattefritagelser i eksportforarbejdningszoner bør tages op til fornyet overvejelse sammen med undtagelser fra national arbejdsmarkedsret og -bestemmelser;

39.  glæder sig inderligt over det arbejde, der er påbegyndt som forberedelse til en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne, og som menes at ville forbedre virksomhedernes sociale ansvar, herunder i beklædningssektoren; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

40.   minder om de negative virkninger af social dumping, herunder menneskerettighedskrænkelser og manglende overholdelse af arbejdsstandarder i den europæiske beklædningsindustri; har tillid til, at EU i betragtning af sin kritiske masse har kapacitet til at indtage en førerposition på verdensplan og til at være en drivkraft for forandring; opfordrer derfor Kommissionen til ved det næste ministermøde i Verdenshandelsorganisationen at gå i dialog med internationale partnere med henblik på at søsætte et globalt initiativ; opfordrer Kommissionen til at indføre bindende foranstaltninger for at sikre, at virksomheder, der importerer til Den Europæiske Union, overholder de lige konkurrencevilkår, der fastsættes i lovforslaget; anerkender i denne forbindelse de særlige behov hos EU's SMV’er og det faktum, at arten og omfanget af due diligence, som f.eks. de specifikke skridt, en virksomhed skal tage, afhænger af dens størrelse, transaktionernes kontekst samt af, hvor alvorlige de potentielt skadelige konsekvenser vil være; opfordrer derfor til, at der tages passende hensyn til SMV'er, som dominerer den europæiske beklædningsindustri; mener, at de europæiske SMV'er og mikrovirksomheder, som er involveret i iværksættelsen af initiativet, også bør modtage finansiel støtte fra EU gennem COSME-programmet;

41.  opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke foranstaltninger, således at europæiske SMV'er kan få adgang til finansielle og politiske instrumenter, med særlig fokus på SMV'ernes kapacitet til at sikre sporbarhed og gennemsigtighed, således at de nye krav ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde, og for at hjælpe dem med at skabe kontakt til de ansvarlige producenter;

42.  understreger, at arbejdsvilkårene inden for beklædningsindustrien i visse EU-medlemsstater også gentagne gange har vist sig at være kritiske for så vidt angår sundhed og sikkerhed, lønninger, social sikring og arbejdstid; opfordrer derfor til, at der udvikles effektive og målrettede initiativer inden for EU, som kan forbedre situationen i beklædningssektoren og sætte skub i beskæftigelsen i medlemsstaterne;

43.  minder om, at inddragelsen af sociale bestemmelser i offentlige udbudsprocedurer kan have stor indvirkning på arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår i de globale forsyningskæder; beklager imidlertid, at de fleste sociale bestemmelser, ifølge ILO's undersøgelser(27), begrænser ansvaret til den direkte kontrahent, mens bestemmelser vedrørende underleverancer og udlicitering indgår i offentlige indkøbskontrakter på ad hoc-basis; opfordrer EU til at yde bistand til udviklingslandene, således at politikken for offentlige indkøb kan være et redskab til at fremme de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen;

44.  er overbevist om, at offentlige indkøb er nyttige redskaber til at fremme en ansvarlig beklædningsindustri; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-institutionerne til at fungere som rollemodeller, når det drejer sig om offentlige indkøb af tekstiler, der anvendes i institutionerne; opfordrer i denne forbindelse EU-institutionerne, herunder Parlamentet, til at sikre, at alle deres offentlige kontrakter, herunder institutionernes og Parlamentets politiske gruppers merchandising, fremmer genanvendelse og en retfærdig og bæredygtig forsyningskæde i beklædningssektoren; opfordrer desuden Kommissionen til at opstille retningslinjer for lokale myndigheder om sociale kriterier ved indkøb af tekstilvarer efter direktivet fra 2014 om offentlige indkøb og til at motivere dem i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at anvende lovgivningen for fortsat at gennemføre og fremme målene for bæredygtig udvikling og foreslå en plan, således at de fleste offentlige indkøb af beklædningsgenstande i EU inden 2030 kommer fra bæredygtige kilder;

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1)

https://www.unicef.org/crc/

(2)

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf

(3)

A/HRC/RES/26/9 (http://www.ihrb.org/pdf/G1408252.pdf).

(4)

A/RES/70/1 (http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1)

(5)

http://www.unwomen.org/en/trust-funds/un-trust-fund-to-end-violence-against-women

(6)

http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/diaepcb2015d5_en.pdf

(7)

http://www.oecd.org/daf/inv/mne/48004323.pdf

(8)

EUT L 330 af 15.11 2014, s. 1.

(9)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/october/tradoc_153846.pdf

(10)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf

(11)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(12)

EUT C 346 af 21.9.2016, s. 39.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0137.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.

(15)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0335.

(16)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.

(17)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.

(18)

http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2004_2009/documents/nt/584/584520/584520en.pdf

(19)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/549058/EXPO_IDA(2015)549058_EN.pdf

(20)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0490.

(21)

http://www.ilo.org/dhaka/Whatwedo/Projects/safer-garment-industry-in-bangladesh/lang--en/index.htm

(22)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/august/tradoc_153732.pdf

(23)

EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(24)

https://www.textilbuendnis.com/en/

(25)

https://www.ser.nl/en/publications/publications/2016/agreement-sustainable-garment-textile.aspx

(26)

https://europa.eu/eyd2015/en/fashion-revolution/posts/exploitation-or-emancipation-women-workers-garment-industry

(27)

ILO's rapport IV, 105. møde, 2016, s.  45)


BEGRUNDELSE

Den globale beklædningsrelaterede handel har en værdi af over 2,86 mia. EUR og beskæftiger over 75 millioner mennesker, hvoraf tre fjerdedele er kvinder. Forsyningskæden i beklædningssektoren er en af de forsyningskæder, hvor der er størst risiko for krænkelse af menneskerettighederne og menneskers værdighed.

Fire år efter de dramatiske begivenheder i Rana Plaza i Bangladesh, hvor en otteetages-bygning i Savar uden for Dhaka, der husede en række beklædningsfabrikker, kollapsede og forårsagede, at over 1 100 mennesker mistede livet, og omkring 2 500 blev kvæstet, har den øgede opmærksomhed sat fokus på de forhold, som vores tøj fremstilles under. Derudover er der iværksat en række initiativer af både offentlige og private aktører, navnlig civilsamfundet, ILO og OECD. Disse initiativer er imidlertid ikke harmoniseret, de overlapper nogle gange hinanden, og de dækker ikke hele sektoren ordentligt.

Det anerkendes, at Den Europæiske Union og dens institutioner er fast besluttede på at rette op på denne situation, og at de skridt, der er taget inden for initiativer som "Bangladesh Compact" og G7's "Vision Zero Fund", har givet merværdi, men der er behov for yderligere foranstaltninger. Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør engagere sig aktivt og reelt for at få sat en stopper for de vedvarende menneskerettighedskrænkelser hele vejen igennem denne forsyningskæde.

De problemstillinger, der ligger bag beklædningssektorens forsyningskæde, drejer sig om tre væsentlige dimensioner, som skal adresseres samlet for at sikre, at menneskerettighederne og menneskers værdighed er garanteret. Derudover bør kønsaspektet integreres i alle foranstaltninger, således at man garanterer ligestilling mellem kønnene og reelt sikrer kvinders rettigheder.

En af disse tre dimensioner vedrører ordentligt arbejde og sociale standarder. Vores tøj produceres ofte på en måde, der langt fra respekterer betingelserne for grundlæggende værdighed, idet lave priser fortsat er den afgørende faktor i befolkningens indkøbspraksis, ofte også på bekostning af arbejdstagernes velfærd. Arbejdstagernes rettigheder krænkes ofte. Fagforeninger og arbejdstagerorganisationer skal have mulighed for at fungere uafhængigt og frit for at fremme og beskytte arbejdstagernes rettigheder, især sundhed og sikkerhed, således at de får mulighed for reelt at udvikle deres grundlæggende rolle som nødvendige partnere i den sociale dialog og i overenskomstforhandlingsprocesser.

En anden vigtig søjle er den, der vedrører gennemsigtighed og sporbarhed. Vi er som borgere helt uvidende om de forhold, som vores tøj produceres under. Der er behov for en betydelig udvikling for så vidt angår mærkning og bevidstgørelse, som kræver et hurtigt og stærkt politisk engagement. Med dette for øje bør gennemsigtighed og sporbarhed hele vejen igennem forsyningskæden fastlægges som en uigenkaldelig bydende nødvendighed, som skal efterfølges af yderligere fremskridt.

Desuden overlapper de eksisterende frivillige initiativer ikke bare hinanden igen og igen og undlader at dække smuthullerne i hele forsyningskæden, de tackler heller ikke menneskerettighedsspørgsmålene effektivt eller sikrer minimumsstandarder for miljøbeskyttelse og sociale standarder som sundhed og sikkerhed, lønninger, social sikring eller arbejdstid, og snyder på skammelig vis med de mest grundlæggende standarder for både arbejdstager- og menneskerettigheder. Derfor er der presserende behov for en retligt bindende institutionel ramme.

Europa-Kommissionen skal i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens – som er afspejlet i artikel 208 i TEUF – udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag om bindende due diligence-forpligtelser for forsyningskæder i beklædningssektoren, som er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer og internationalt aftalte menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder. Det er absolut nødvendigt at fremhæve betydningen af at sikre obligatoriske og bindende forpligtelser, både opstrøms og nedstrøms i forsyningskæderne. Det er vigtigt at understrege, at ansvaret for uetiske praksisser i beklædningsindustrien i lige høj grad ligger hos producenterne, deres associerede selskaber og datterselskaber nedstrøms, og hos distributørerne og detailhandlerne opstrøms.

Dette forslag skal have menneskerettighederne i centrum og fokusere på de centrale problemer, som arbejdstagerne i beklædningssektoren står over for (sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, en løn man kan leve af, foreningsfrihed, sexchikane og vold). Det bør adressere følgende aspekter: vigtige kriterier for bæredygtig produktion, gennemsigtighed og sporbarhed og mekanismer til sikring af både offentlig og uafhængig kontrol af industriens praksisser, herunder indsamling af data og redskaber til forbrugerinformation, due diligence-kontroller og -revision, adgang til klage og domstolsprøvelse, ligestilling, rapportering om due diligence i forsyningskæden, bevidstgørelse.

I denne forbindelse er det arbejde, der er blevet indledt som forberedelse til udarbejdelsen af en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne yderst glædeligt og nødvendigt. Vi forventer, at det færdiggøres så hurtigt som overhovedet muligt og med EU's og dets medlemsstaters fulde samarbejde, da det vil bidrage til på internationalt plan at begrænse de transnationale selskabers straffrihed for menneskerettighedskrænkelser.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (28.02.2017)

til Udviklingsudvalget

om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren

(2016/2140(INI))

Ordfører for udtalelse: Sajjad Karim

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at den globale handel med konfektion anslås at beløbe sig til 2,8 billioner EUR og beskæftiger op mod 75 millioner mennesker; der henviser til, at ca. tre fjerdedele af disse arbejdstagere er kvinder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en drivkraft for udvikling; der henviser til, at kvinders rettigheder indgår i menneskerettighederne; der henviser til, at kompleksiteten af forsyningskæderne i beklædningsindustrien fører til ringe gennemsigtighed og øger risikoen for krænkelse af menneskerettighederne og udnyttelse; der henviser til, at arbejdstagernes lønninger ikke er tilstrækkelige til, at arbejdstagerne kan sikre deres familie de grundlæggende menneskelige fornødenheder;

B.  der henviser til, at EU spiller en central rolle som investor, køber, detailhandler og forbruger i beklædningsindustrien og handelen med beklædningsvarer og derfor er bedst egnet til at samle en række initiativer på verdensplan med henblik på at sikre en væsentlig forbedring af de umenneskelige forhold for adskillige millioner arbejdstagere i denne sektor og skabe lige vilkår for alle aktører;

C.  der henviser til, at tekstil- og beklædningsindustrien i EU tæller 185 000 virksomheder, der beskæftiger 1,7 millioner mennesker og genererer en omsætning på 166 mia. EUR; der henviser til, at EU importerer ca. halvdelen af verdens samlede tøjproduktion; der henviser til, at de lande, der producerer tøjet, for det meste er vækstøkonomier;

D.  der henviser til, at det i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslås, at EU's handelspolitik bygger på principperne og målene for Unionens optræden udadtil; der henviser til, at artikel 208 i TEUF fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og udpeger bekæmpelse af fattigdom som hovedmålet; der henviser til, at EU's handelspolitik i henhold til meddelelsen "Handel for alle" er baseret på tre centrale principper – effektivitet, gennemsigtighed og værdier – og at meddelelsen indeholder et særligt afsnit om ansvarlig styring af forsyningskæder;

E.  der henviser til, at det i artikel 8 i TEUF klart er fastsat, at Unionen "i alle sine aktiviteter tilstræber […] at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder", og at EU derfor har en forpligtelse til at indarbejde ligestilling mellem kønnene i alle sine politikker, garantere, at mænd og kvinder har lige meget gavn af sociale forandringer, økonomisk vækst og skabelse af anstændige job, gøre op med forskelsbehandling og fremme respekten for kvinders rettigheder i verden;

F.  der henviser til, at 289 mennesker omkom ved en brand i Karachi i Pakistan i september 2012; der henviser til, at en brand på Tazreen Fashions-fabrikken i Bangladesh samme år kostede 117 mennesker livet og sårede mere end 200 arbejdstagere; der henviser til, at Rana Plaza-bygningskollapset i 2013 kostede 1 129 mennesker livet, mens omkring 2 500 mennesker kom til skade;

G.  der henviser til, at de europæiske forbrugeres krav om øget gennemsigtighed og sporbarhed i hele forsyningskæden er steget markant på baggrund af disse dramatiske hændelser;

H.  der henviser til, at beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder i leverandørlandene fortsat langt fra lever op til de internationale standarder, til trods for de forskellige forpligtelser, som EU, internationale organisationer, lokale myndigheder og private operatører har påtaget sig;

I.  der henviser til, at ILO's dagsorden for ordentligt arbejde fra og med 2015 er blevet integreret i den nye 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

J.  der henviser til, at mange medlemsstater, herunder Tyskland, Nederlandene, Danmark og Frankrig, har fremmet nationale programmer;

K.  der henviser til, at alle frihandelsaftaler, som indgås af EU, bør indeholde ambitiøse kapitler om bæredygtig udvikling;

L.  der henviser til, at EU's prioriteter bør omfatte fremme af sociale og miljømæssige standarder i multilaterale instanser som WTO eller G20 såvel som i alle bilaterale forbindelser med tredjelande;

M.  der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder klart har fastsat det ansvar, der påhviler regeringer og virksomheder, som er forpligtede til at værne om og overholde menneskerettighederne langs hele forsyningskæden og i ethvert land, hvor produktionen måtte finde sted – det være sig den ordregivende virksomheds eller leverandørens hjemland; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at tilskynde til vedtagelse af FN's vejledende principper og bidrage til deres gennemførelse;

1.  beklager, at Kommissionen stadig ikke har fremlagt et ambitiøst EU-dækkende flagskibsinitiativ for beklædningssektoren, som bør være styret af og være i overensstemmelse med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer, så virksomheder kan følge et ensartet sæt af standarder med hensyn til rettidig omhu og socialt ansvar, og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at igangsætte et sådant initiativ; bemærker desuden, at den nuværende vækst i antallet af eksisterende initiativer på lokalt, regionalt og globalt plan kan medføre et uforudsigeligt miljø for virksomhederne; understreger endvidere, at koordinering, deling af oplysninger og udveksling af bedste praksis bidrager til at øge effektiviteten af private og offentlige initiativer vedrørende værdikæder og opnå positive resultater med hensyn til bæredygtig udvikling;

2.  mener, at forslaget bør bane vejen for et harmonisk samarbejde med internationale organisationer som FN, Verdenshandelsorganisationen (WTO), ILO og OECD og fastlæggelse af fælles definitioner, som åbner mulighed for klarere og bedre koordinerede foranstaltninger og evalueringer; efterlyser anerkendelse og værdsættelse af de nuværende vellykkede initiativer, f.eks. gennem bæredygtige offentlige indkøb, hvor adgang til offentlige udbud er forbundet med overholdelse af ordninger for virksomheders sociale ansvar; værdsætter i denne henseende bæredygtighedsaftalen "Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and Factory Safety in the Ready-Made Garment and Knitwear Industry in Bangladesh", som udgør et fremskridt med hensyn til overvågning, men opfordrer de involverede aktører til at sikre fuld overensstemmelse; insisterer på, at Kommissionen træffer foranstaltninger for at råde bod på de mangler, der anføres i evalueringsrapporterne;

3.  understreger derfor behovet for at udarbejde en oversigt over de foranstaltninger med hensyn til socialt ansvar, som europæiske virksomheder allerede træffer, med henblik på mere effektivt at kunne fastlægge gode praksis og bidrage til etableringen af en fælles handlingsramme på europæisk plan; påpeger på baggrund heraf, at den private sektor ligeledes har iværksat adskillige initiativer med henblik på øget ansvarlighed i forsyningskæden;

4.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for de særlige behov hos SMV'er, som udgør 90 % af den europæiske beklædningsindustri, og lade princippet om skalerbarhed danne grundlag for sin tilgang samt være særligt opmærksom på deres evne til at levere resultater med hensyn til sporbarhed og gennemsigtighed i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, således at der ikke pålægges SMV'erne uforholdsmæssigt store byrder; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en særlig helpdesk for SMV'er og støtte dem med skræddersyede kapacitetsopbygningsprogrammer; mener, at de europæiske SMV'er og mikrovirksomheder, som er involveret i iværksættelsen af initiativet, også bør modtage finansiel støtte fra EU gennem COSME-programmet;

5.  understreger behovet for en integreret tilgang med hensyn til gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med indsamling af data om menneskerettigheder og sociale, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige resultater i hele forsyningskæden – samt en standardiseret metode til måling af indvirkningen fra værdikæderne i beklædningssektoren på bæredygtig udvikling med henblik på at sikre en mere sammenhængende vurdering af virksomhedernes sociale ansvar, der tager højde for de forskelle blandt aktørerne i sektoren, som skyldes kædens kompleksitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre end til fremlæggelse af et arbejdsdokument; påpeger, at de områder, som hovedsageligt er berørt, ud over OECD-retningslinjerne, er dækket af andre foranstaltninger, eksempelvis FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, den franske lov om obligatorisk rettidig omhu, den britiske lov om bekæmpelse af slaveri samt nogle tiltag internt i sektoren, der kunne danne grundlag for en sådan foranstaltning;

6.  anmoder Kommissionen om i sin meddelelse at være særligt opmærksom på aspekterne adgang til domstolsprøvelse, retsmidler for ofre og deres familier samt beskyttelse af whistleblowere;

7.  minder om, at sporbarhed og gennemsigtighed i forsyningskæden kan udgøre et vigtigt bidrag til varige forandringer og erkender, at den manglende adgang til oplysninger er af afgørende betydning med hensyn til at hindre offentligheden i at få kendskab til overtrædelser af menneskerettighederne; gentager derfor, at der er behov for due diligence-ordninger, som omfatter hele forsyningskæden, og hvor hvert enkelt produkt kædes sammen med dets producent; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke sporbarheden og gennemsigtigheden i beklædningssektorens forsyningskæde på en realistisk og afbalanceret måde, som kan gennemføres under hensyntagen til forskellene blandt aktørerne i kæden; henstiller til, at forbrugerne får adgang til troværdige, klare og meningsfulde oplysninger om bæredygtighed;

8.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den forestående revision af forordningen om den generelle præferenceordning (GSP-forordningen) at indføre toldpræferencer for tekstiler, der bevisligt stammer fra en bæredygtig produktion; mener, at varerne på frivillig basis bør undergå en certificering af deres bæredygtige produktionsmåde, og at der i forbindelse med importen til EU bør fremlægges dokumentation herfor; mener, at EU på denne måde ville kunne støtte de private virksomheders bestræbelser på at gøre tekstilværdikæden bæredygtig; mener, at denne anerkendelse bør gives i henhold til fastlagte bæredygtighedskriterier og minimumskrav for så vidt angår dokumentation eller certificeringssystemerne; mener, at bæredygtighedskravene blandt andet bør baseres på internationale konventioner, eksempelvis ILO's grundlæggende arbejdsstandarder eller biodiversitetskonventionen; mener endvidere, at dette ville styrke og fremme produktionen af fair trade-produkter (som eksempelvis er certificeret af Social Accountability International (SAI) eller i henhold til Fairtrade Textile Standard);

9.  understreger, at EU ved forhandling af frihandelsaftaler, som indeholder et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, har mulighed for at bidrage til at forbedre respekten for arbejdstageres – navnlig kvinders – rettigheder og medvirke til afskaffelsen af alle former for børne- og tvangsarbejde; understreger, at gennemførelsen af frihandelsaftaler navnlig fremmer udviklingen af en dialog mellem virksomhederne og civilsamfundet om forsyningskæden i beklædningssektoren og dermed kan bidrage til at forbedre produktionsforholdene og arbejdstagernes sikkerhed;

10.  henviser til, at indførelsen af ordninger som eksempelvis EU's særlige incitamentsordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) i kraft af forpligtelsen til at ratificere og gennemføre de 27 konventioner kan bidrage til at forbedre situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder, fremme ligestilling mellem kønnene og afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge de berørte medlemsstaters gennemførelse af GSP+ og deres overholdelse af konventionerne nøje;

11.  tilskynder EU og medlemsstaterne til ved hjælp af beklædningsinitiativet og andre handelspolitiske redskaber at fremme den effektive gennemførelse af ILO's standarder for lønninger og arbejdstider, også med partnerlandene i beklædningssektoren; opfordrer derudover EU til at yde vejledning og støtte med hensyn til, hvordan respekten for disse standarder kan styrkes, og samtidig bidrage til opbygningen af bæredygtige virksomheder og forbedre udsigterne for bæredygtig beskæftigelse;

12.  understreger, at bæredygtighedsaftalen, som blev lanceret efter Rana Plaza-katastrofen, er et vigtigt europæisk initiativ, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af nye tiltag i partnerskab med tredjelande med henblik på at forfølge målene om forbedring af arbejdsforholdene, sundheden og sikkerheden på arbejdspladserne i beklædningssektoren;

13.  opfordrer Kommissionen til at videreføre og uddybe sit samarbejde på internationalt plan med organisationer som ILO, OECD og FN for at øge ansvarligheden blandt aktørerne i tekstil- og beklædningssektorens forsyningskæde;

14.  opfordrer leverandørlandenes regeringer til at indgå i dialog med alle interessenter med henblik på at udvikle branchemæssige forbindelser og kollektive aftaler og til at forpligte producenterne til at etablere lettilgængelige og effektive klagemekanismer, som i henhold til internationalt aftalte standarder er blandt de vigtigste garantier for overholdelsen af arbejdsmarkedsstandarder og menneskerettigheder, og som i overensstemmelse med den af FN's særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettighederne udviklede ramme udgør et supplement til mulighederne for retslig prøvelse;

15.  opfordrer Kommissionen til at intensivere arbejdet med ratificeringen og gennemførelsen af de centrale ILO-konventioner og ILO's dagsorden for ordentligt arbejde; opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at hjælpe ILO, de lokale myndigheder og arbejdsorganisationer, der yder bistand til kapacitetsopbygning med hensyn til branchemæssige forbindelser samt håndhævelse af arbejdstagerrettigheder og arbejdsretlige bestemmelser, idet den retter særlig opmærksomhed mod bekæmpelse af børnearbejde og tvangsarbejde og fremme af de højeste standarder for beskyttelse af sundhed og sikkerhed;

16.  opfordrer EU til at udvikle og opretholde en dialog med visse tredjelande for at bidrage til at forbedre arbejdstagerrettighederne og respekten for menneskerettighederne i disse lande; opfordrer EU og dets medlemslande til at støtte FN's, herunder De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP's) arbejde, ved at undersøge muligheden for vedtagelse af en international traktat, som også ville føre til forbedringer af effektiviteten af det sociale ansvar hos virksomheder i beklædningssektoren;

17.  håber, at Kommissionens forslag vil være inspireret af "Sustainability Compact"-initiativet, som blev iværksat i Bangladesh efter sammenstyrtningen af Rana Plaza;

18.  anmoder om en afklaring af, hvordan beklædningsgenstande, som er produceret i eksportforarbejdningszoner, hvor beskyttelsen af arbejdstagerne er ringe eller ikkeeksisterende, kan udpeges generelt og udelukkes fra GSP+-ordningen i et givet modtagerland;

19.  er overbevist om, at offentlige indkøb er nyttige redskaber til fremme af en ansvarlig beklædningsindustri;

20.  påpeger, at en stor del af arbejdsstyrken i den globale beklædningsindustri består af kvinder – omkring 85 % af arbejdstagerne i denne sektor er kvinder, som ofte har vanskelige arbejdsvilkår og lave lønninger; opfordrer derfor til, at kønsligestillingsaspektet bliver integreret i EU's beklædningsinitiativ, navnlig med henblik på at muliggøre væsentlige fremskridt med hensyn til ligeløn, ligestilling mellem kønnene, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder for kvinder, herunder beskyttelse før og efter barnefødsel, samt kvinders deltagelse i overenskomstforhandlinger;

21.  gentager sin anmodning om, at der i forbindelse med alle netop indgåede aftaler foretages bæredygtighedsvurderinger, og opfordrer til kønsopdelt dataindsamling;

22.  opfordrer Kommissionen til at indgå i dialog med multinationale selskaber, detailhandlere og varemærker og tilskynde dem til at påtage sig et øget socialt ansvar; forventer, at EU-virksomheder garanterer fuld overholdelse af ILO's centrale arbejdsmarkedsstandarder i alle deres forsyningskæder i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og ILO's trepartserklæring om principperne vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik; insisterer på, at de indgår i en frugtbar dialog med lokale arbejdstagere og organisationer; tilskynder Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis.

23.  anerkender behovet for lige vilkår på verdensplan for at beskytte arbejdstagerne mod miljømæssig og social dumping; har tillid til, at EU i betragtning af sin kritiske masse har kapacitet til at indtage en førerposition på verdensplan og til at være en drivkraft for forandring; mener, at kun multilaterale rammer kan forebygge krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til ved det næste ministermøde i Verdenshandelsorganisationen at indgå i dialog med internationale partnere med henblik på at søsætte et globalt initiativ.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

0

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Karoline Graswander-Hainz, Heidi Hautala, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Artis Pabriks, Franck Proust, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Reimer Böge, Klaus Buchner, Sergio Gutiérrez Prieto, Sander Loones, Georg Mayer, Fernando Ruas, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Pedro Silva Pereira

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jean-François Jalkh, Joëlle Mélin

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Marietje Schaake, Hannu Takkula

ECR

David Campbell Bannerman, Sander Loones, Emma McClarkin, Joachim Starbatty

EFDD

Tiziana Beghin

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Reimer Böge, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Artis Pabriks, Franck Proust, Fernando Ruas, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Tokia Saïfi, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler

S&D

Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Sergio Gutiérrez Prieto, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Sorin Moisă, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira

Verts/ALE

Klaus Buchner, Heidi Hautala

0

-

--

--

3

0

ENF

Jean-François Jalkh, Georg Mayer, Joëlle Mélin

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  undlod at stemme


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (10.2.2017)

til Udviklingsudvalget

om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren

(2016/2140(INI))

Ordfører for udtalelse: Jean Lambert

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at 60 millioner mennesker på verdensplan arbejder inden for tekstil- og beklædningssektoren, som skaber mange arbejdspladser, især i udviklingslandene;

B.  der henviser til, at denne industrigren er særlig tæt sammenflettet på verdensplan, og til, at forsyningskæderne derfor er særlig komplicerede, og at enkeltstående nationale initiativer som følge heraf hurtigt når deres begrænsning;

C.  der henviser til, at tekstilfabrikanter i udviklingslandene konstant udsættes for aggressiv indkøbspraksis fra den internationale engros- og detailhandels side, hvilket også skyldes den voldsomme globale konkurrence;

D.  der henviser til, at der er begrænset spillerum til at påvirke virksomhederne, navnlig for suveræne stater, der skal udøve deres opgaver, men at regeringerne i producentlandene derfor bør skabe de økonomiske og retlige rammebetingelser med henblik på at udøve deres kontrolfunktion;

E.  der henviser til, at internationale traktater er et væsentligt element i bekæmpelsen af krænkelser af arbejdsmarkedsrettigheder og sociale rettigheder, og til, at virksomhederne har pligt til at basere deres forretningsaktiviteter på disse principper;

1.  bemærker, at beklædningsindustrien er en af de mest usikre industrier med ofte mangelfulde arbejdsforhold for arbejdstagerne, både i og uden for Europa, navnlig hvad angår sundhed og sikkerhed; opfordrer til, at flagskibsinitiativet sætter deltagerlandenes ratificering og gennemførelse af ILO's konventioner, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik og dagsordenen for ordentligt arbejde i centrum; fremhæver, at det er vigtigt at fokusere på dem, der er mest sårbare over for udnyttelse, navnlig børn og kvinder;

2.  fordømmer alle tilfælde af børnearbejde og opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for fuldstændigt at udrydde importen til EU's indre marked af beklædningsgenstande, der er fremstillet ved brug af børnearbejde; fremhæver i denne henseende betydningen af registre over ansvarlige leverandører; fordømmer og gør opmærksom på misbrugspraksis hos visse underleverandører, der benytter ringe og ulovlige arbejdsstandarder; anser det for afgørende, at deltagerlandene sørger for at ratificere og gennemføre ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde og nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at tage ved lære af erfaringerne med det internationale program for afskaffelse af børnearbejde (IPEC) og den globale alliance for udryddelse af tvangsarbejde, moderne slaveri, menneskehandel og børnearbejde;

3.  bemærker, at beklædningsindustrien skaber arbejdspladser til mennesker med en meget bred vifte af kvalifikationer, fra specialarbejdere til højt specialiserede eksperter;

4.  mener, at frivillige initiativer i retning af at anlægge en miljøvenlig, etisk og bæredygtig tilgang er et positivt bidrag til tekstilbranchen; bemærker dog, at frivillige initiativer ikke i sig selv i tilstrækkelig grad kan adressere grundlæggende arbejdstagerrettigheder, herunder beskyttelse af arbejdstagere, foreningsfrihed, kollektive forhandlinger og spørgsmål som børnearbejde, sundhed og sikkerhed, lønninger man kan leve af, social beskyttelse og arbejdstid; fremhæver behovet for at bevæge sig i retning af, at de berørte lande indfører og håndhæver lovgivningsmæssige foranstaltninger med sigte på at sikre respekt for arbejdstagerrettigheder hele vejen igennem forsyningskæden, og behovet for at styrke arbejdsforvaltnings- og arbejdstilsynssystemer og oprette klagemekanismer; understreger, at det er vigtigt at sikre, at nationale love og regler er i overensstemmelse med de centrale ILO-konventioner;

5.  bemærker, at prisen stadig er en afgørende faktor i mærkevarefirmaers og detailhandleres indkøbspraksis, ofte på bekostning af arbejdstagernes velbefindende og lønninger; opfordrer EU til at samarbejde med alle relevante interessenter for at fremme et vellykket socialt partnerskab og støtte interessenterne i udviklingen og indførelsen af lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med relevante ILO-konventioner, navnlig i lande, hvor der ikke findes en hensigtsmæssig lovgivning; understreger, at det er nødvendigt for arbejdstagerne at blive sikret regelmæssig udbetaling af en tilstrækkelig løn, som sætter dem og deres familier i stand til at opfylde deres basale behov uden at skulle arbejde over regelmæssigt; fremhæver behovet for kollektive overenskomster for at forhindre negativ konkurrence på lønomkostninger og behovet for at øge forbrugernes bevidsthed om de mulige konsekvenser af kravet om stadig lavere priser;

6.  understreger, at regeringerne i producentlandene skal være i stand til at gennemføre internationale standarder og relevant lovgivning, da de er en nødvendig partner i arbejdsmarkedsdialogen og i bestræbelserne på at opnå forbedringer gennem flagskibsinitiativet;

7.  opfordrer til, at EU-initiativet vedrørende beklædningssektoren fremmer faglig specialisering og livslang læring, herunder undervisning i iværksætteri, som bidrager til økonomisk og social udvikling; støtter alle initiativer til at fremme kendskabet til centrale arbejdstagerrettigheder og mekanismer til juridisk bistand, når disse rettigheder krænkes, og opfordrer til, at disse initiativer omfatter undervisning af arbejdstagere og arbejdsgivere i social dialog og kollektiv forhandling; understreger, at initiativet bør bidrage til styrkelse af kvinders position, eftersom de udgør hovedparten af arbejdsstyrken inden for beklædningsindustrien, men alligevel er ekstremt underrepræsenteret i højere faglærte stillinger og lederstillinger; mener derfor, at initiativet aktivt bør fremme ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene, herunder med hensyn til aflønning, og styrkelse af kvinders rolle i samfundet i tredjelande, hvilket vil være til gavn for familien som helhed og for samfundet;

8.  mener, at Kommissionen allerede har taget de første skridt i den rigtige retning i form af de mål, den har foreslået for flagskibsinitiativet, herunder at skabe bevidsthed blandt forbrugerne og støtte udviklingslandene i at tilslutte sig og indføre internationale arbejds- og miljøstandarder; beklager imidlertid, at Kommissionens nuværende mål og tilgang, som er skitseret i dens rapport af 25. april 2016 fra konferencen på højt niveau om en ansvarlig forvaltning af forsyningskæden inden for beklædningsindustrien, hverken er målrettede eller ambitiøse nok til konkret at forbedre beklædningssektoren; bemærker, at de foreløbige resultater af en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget af forsyningskæderne i beklædningsindustrien, har vist, at ligestilling, arbejdstagerrettigheder, miljø og gennemsigtighed i forsyningskæderne er de største mangler; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre den rapport, den bestilte for at indkredse hullerne i den nuværende politik, og til at fremsætte konkrete forslag til, hvordan disse mangler kan imødegås;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at forelægge det EU-flagskibsinitiativ om en ansvarlig forvaltning af forsyningskæden inden for beklædningssektoren, som blev lovet i forbindelse med det europæiske udviklingsår 2015, og som bør tage højde for igangværende nationale initiativer f.eks. i Tyskland og i Nederlandene; mener, at EU har mulighed for og pligt til at være en global fortaler for ansvarlighed i forsyningskæden overalt i verden som reaktion på tragiske ulykker som sammenstyrtningen af Rana Plaza i Bangladesh og i lyset af den hidtil usete interesse fra EU-borgernes side;

10.  mener, at enhver foranstaltning, som udspringer af flagskibsinitiativet, skal bidrage til at fremme initiativer med flere interesserede parter, som f.eks. ILO/IFC-programmet for bedre arbejdsforhold, der kombinerer en trepartstilgang med overholdelse af kravene til fabrikkernes udformning og indførelse af en dialog mellem arbejdstagere og ledelse på nationalt plan, eller ACCORD, som blev oprettet i Bangladesh, og som er juridisk bindende og inddrager fagforeningerne og ikke blot tilsikrer inspektion af fabrikker, men også afhjælpende foranstaltninger;

11.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport, som kortlægger de igangværende initiativer og deres bidrag til at forbedre arbejdstagernes vilkår inden for beklædningsindustrien;

12.  påpeger, at arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverforeninger er nødvendige partnere i den sociale dialog og i overenskomstforhandlinger og bør fremmes; understreger, at uafhængige, repræsentative arbejdstagerorganisationer skal have mulighed for at fungere uafhængigt og frit for at fremme og beskytte arbejdstagernes rettigheder, især inden for området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at disse organisationer har adgang til fabrikkerne for at undervise arbejdstagerne i deres rettigheder og sikkerhed; påpeger, at aktiviteter hidrørende fra ethvert initiativ i forbindelse med beklædningssektoren bør fremme grundlæggende arbejdstagerrettigheder samt ratificeringen og gennemførelsen af ILO's konventioner, især nr. 87 og 98, og at arbejdstagernes repræsentanter bør inddrages i den due diligence-proces, der etableres på virksomhedsniveau;

13.  mener, at overholdelse af gældende lovgivning og gældende overenskomster er en forudsætning for virksomhedernes sociale ansvar; mener ligeledes, at en socialt ansvarlig adfærd ubetinget må give sig udslag i et ordentligt forhold til fagforeningerne, navnlig i form af respekt for fagforeningsrettighederne og en vedvarende strøm af information til arbejdstagerne og deres repræsentative organisationer;

14.  understreger ligeledes, at det er nødvendigt at styrke kapacitetsopbygningen af de strukturer i producentlandene, der sikrer retsstatsforhold, hvilket bør være et konstant mål og krav i den europæiske udviklings- og udenrigspolitik;

15.  mener, at beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for alle arbejdstagere bør sikres ved hjælp af internationale standarder, gennemførelse af den nationale lovgivning og kollektive forhandlinger på alle niveauer (virksomhedsniveau, lokalt, nationalt og internationalt niveau) og gennem politikker på virksomhedsniveau for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skriftlige handlingsplaner, der udarbejdes, gennemføres og kontrolleres under inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter;

16.  mener, at ethvert EU-initiativ i forbindelse med beklædningssektoren bør tage udgangspunkt i den erkendelse, at EU er det rette niveau for støtte til og videreudvikling af FN's retningslinjer om menneskerettighederne og erhvervslivet og OECD's retningslinjer om multinationale selskaber, i henhold til hvilke virksomhederne er ansvarlige for deres forsyningskæde; bemærker, at virksomheder bør udvikle procedurer, som sætter dem i stand til at identificere og afbøde konsekvenserne af deres forretningsaktiviteter for menneskerettigheder og arbejdsvilkår; foreslår, at standarderne tilpasses små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) særegenheder;

17.  anerkender, at de eksisterende tiltag inden for uddannelse af ledere og arbejdstagere i sundhed og sikkerhed, arbejdsret og ligestilling mellem kønnene er afgørende for at forbedre arbejdstagernes rettigheder, og opfordrer til, at flagskibsinitiativet udvikler en særlig platform til udveksling af bedste praksis inden for uddannelse af arbejdstagere og ledere med særlig vægt på mellemlederstillinger;

18.  opfordrer EU til at bistå udviklingslandene med vedtagelsen og gennemførelsen af internationale standarder og konventioner; opfordrer Kommissionen til fortsat at medtage ratificering af centrale ILO-standarder, sundheds- og sikkerhedskontroller og organisationsfrihed i drøftelserne om fortsat præferencehandel med lande, der har tilknytning til den globale forsyningskæde inden for beklædningssektoren, og til at styrke konventionerne om menneskerettigheder, arbejde og miljø under den generelle toldpræferenceordning; mener, at EU bør medtage bestemmelser i sine handelsaftaler med henblik på at forbedre arbejdstageres liv, og understreger, at der skal indgå en klausul om ratificering og gennemførelse af ILO's konventioner og dagsordenen for ordentligt arbejde i både bilaterale og multilaterale handelsaftaler;

19.  fremhæver betydningen af uafhængige arbejdstilsyn for tidlig varsling og forebyggelse såvel som for håndhævelse af nationale regler og bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, men bemærker dog, at faktorer som "tilsynstræthed" kan undergrave effektiviteten heraf, og at tilsyn kun afspejler situationen på det tidspunkt, hvor de foretages; mener, at ratificering og gennemførelse af ILO-konvention nr. 81 er vigtig for at opdage overtrædelser; anbefaler yderligere forskning i, hvordan tilsyn og inspektioner kan forbedres, f.eks. ved gradvist at samstemme tilsynsstandarder og -metoder og ved, at der sendes forskellige kontrollanter ud hver gang, hvilket kan føre til strengere standarder, navnlig i lande med korruptionsproblemer; bemærker betydningen af tilstrækkelig rekruttering af kontrollanter og løbende uddannelse af både nye og "gamle" kontrollanter i internationale konventioner og standarder, den lokale arbejdsmarkedslovgivning og hensigtsmæssige tilsynsmetoder; opfordrer EU til fortsat at støtte udvikling af arbejdstilsynet i udviklingslandene både økonomisk og teknisk i overensstemmelse med de relevante ILO-standarder, navnlig inden for rammerne af EU's udviklingsfonde;

20.  bemærker, at der siden fremkomsten af social revision i forsyningskæden for beklædning og fodtøj for over 20 år siden, har været en markant stigning i antallet af standarder for og metoder til social revision, hvoraf nogle kun afviger fra hinanden i ringe grad, og at producenterne bruger værdifulde ressourcer på at håndtere en lind strøm af revisioner, fordi mærkevareproducenterne og detailhandlerne hver især anvender deres egne, lidt forskellige standarder; anbefaler derfor, at de igangværende bestræbelser i branchen på at samstemme tilsynsstandarder og -metoder i samarbejde med interessenterne fremskyndes og understøttes;

21.  mener, at ansvaret bør strække sig hele vejen igennem forsyningskæden, herunder til alle underleverandører, og roser de eksisterende bestræbelser herpå; mener imidlertid, at EU befinder sig i den bedste position til at udvikle en fælles ramme, der gør due diligence på menneskerettighedsområdet, herunder bindende foranstaltninger med henblik på sikring af sporbarhed og gennemsigtighed, til en retlig forpligtelse for EU-beklædningsvirksomheder, der outsourcer produktionen til tredjelande, hvilket ville forpligte virksomheder, der ønsker at operere på det europæiske marked, til at fremlægge oplysninger om hele forsyningskæden for deres produkter; anbefaler, at lovgivning, der udvikles under inddragelse af lokale og globale fagforeninger, bør supplere og støtte frivillige initiativer på nationalt, europæisk og internationalt plan;

22.  minder om, at sporbarhed og gennemsigtighed i forsyningskæden er afgørende for at opnå varige forandringer; mener, at manglende adgang til oplysninger om beklædningssektoren hos producenter i tredjelande ofte er den vigtigste hindring for bekæmpelse af krænkelser af menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder i den globale forsyningskæde, og at der er behov for et indberetningssystem, der giver oplysninger om alle aktører i forsyningskæden for et enkelt produkt, lige fra produktionsstedet til detailhandleren; opfordrer EU til at støtte udviklingen af en fælles ramme for indsamling af data om sociale, miljømæssige og arbejdsrelaterede resultater;

23.  mener, at information af forbrugerne spiller en afgørende rolle i sikring af ordentlige arbejdsvilkår – et behov, som blev klart efter sammenstyrtningen af Rana Plaza; opfordrer til, at forbrugerne får stillet klare, troværdige oplysninger til rådighed om bæredygtighed i beklædningssektoren, hvor produkterne kommer fra, og i hvilket omfang arbejdstagernes rettigheder er blevet respekteret; anbefaler, at oplysninger, der indsamles som led i en EU-aktivitet, bør være offentligt tilgængelige, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at kigge nærmere på oprettelsen af en offentlig online-database med alle relevante oplysninger om alle aktører hele vejen igennem forsyningskæden;

24.  påpeger, at det er nødvendigt at tilvejebringe en idé om virksomheders sociale ansvar (VSA) i beklædningssektoren, bl.a. hvad angår arbejdets kvalitet, tilrettelæggelse af arbejdet, lige muligheder og lige løn, social inklusion, tiltag med henblik på ikkeforskelsbehandling samt udvikling af livslang læring og faglig uddannelse; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en tilnærmelse af kravene til VSA, herunder en ramme for indberetning af sociale forhold, og til at få virksomheder og virksomhedsledere til at tage ansvar for konsekvenserne af misbrug og overtrædelser, samt til at fastlægge en ramme for europæiske aftaler om VSA; understreger, at VSA bør fremme projekter, der støtter en ændring i retning af en bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give EU-virksomheder incitamenter til at påtage sig forpligtelser med hensyn til VSA og behørig omhu; påpeger, at denne omhu indbefatter at træffe proaktive foranstaltninger for at påvise og forhindre krænkelser af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljømæssige rettigheder hele vejen igennem forsyningskæden;

25.  efterlyser øget bevidstgørelse af de europæiske forbrugere om fremstillingen af tekstilprodukter; foreslår i dette øjemed, at der udvikles EU-dækkende mærkningsstandarder for "fair beklædning", som både multinationale virksomheder og SMV'er kan få adgang til, for at angive, at de har respekteret rimelige arbejdsvilkår, og for at hjælpe kunderne med bedre information, når de skal vælge, hvad de vil købe;

26.  understreger, at arbejdsvilkårene inden for beklædningsindustrien i visse EU-medlemsstater også gentagne gange har vist sig at være kritiske for så vidt angår sundhed og sikkerhed, lønninger, social sikring og arbejdstid; opfordrer derfor til, at der udvikles effektive og målrettede initiativer inden for EU, som kan forbedre situationen i beklædningssektoren og sætte skub i beskæftigelsen i medlemsstaterne;

27.  mener, at den manglende respekt for internationale arbejdsmarkedsstandarder inden for beklædningssektoren er en form for social og miljømæssig dumping, som skader både virksomhederne og arbejdstagerne; påpeger, at europæiske virksomheders manglende overholdelse af strenge miljøstandarder i tredjelande bør sidestilles med manglende respekt for arbejdstagerrettighederne, da en sådan manglende overholdelse bringer arbejdstagernes sundhed i fare og ødelægger landdistrikter og fiskeområder og dermed berøver lokalbefolkningerne enhver mulighed for udvikling;

28.  roser Kommissionen for dens bidrag til Zero Vision-fonden og tilskynder til løbende investeringer i forbedring af arbejdstagernes sikkerhed; bemærker imidlertid, at fonden og hovedparten af de eksisterende initiativer ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om problemerne med rimelig aflønning, organisationsret eller forskelsbehandling på arbejdspladsen;

29.  opfordrer til, at det tages initiativer på nationalt plan og på EU-plan for at tilskynde forbrugerne til at købe produkter, der er fremstillet lokalt;

30.  mener, at en forsvarlig forvaltning af den globale forsyningskæde inden for beklædningssektoren kan bidrage til økonomisk vækst, skabelse af ordentlige job, fattigdomsbekæmpelse, styrkelse af menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne og til omstillingen fra en uformel til en formel økonomi; bemærker imidlertid den særlige situation i eksportforarbejdningszoner (EPZ'er), som i visse lande er undtaget fra den lokale arbejdslovgivning, forbyder fagforeningsvirksomhed og ikke giver arbejdstagerne adgang til klage og domstolsprøvelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med ILO-standarderne; opfordrer til større åbenhed omkring eksportforarbejdningszoner gennem tilsyn og indberetning;

31.  fremhæver betydningen af en beklædningsindustri, som bygger på innovation og produkter med høj merværdi i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte og til at forenkle finansieringen gennem EU's programmer for SMV'er inden for beklædningsindustrien og til at støtte forskning i nye materialer;

32.  støtter SMV'er i medlemsstaterne, der yder et væsentligt bidrag til at bevare og styrke den europæiske kulturarv inden for beklædningsindustrien.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

6.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

4

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, Lampros Fountoulis, Marian Harkin, Rina Ronja Kari, Ádám Kósa, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Maria João Rodrigues, Anne Sander, Sven Schulze, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Mircea Diaconu, Sergio Gutiérrez Prieto, Krzysztof Hetman, Dieter-Lebrecht Koch, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Alex Mayer, Csaba Sógor, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clara Eugenia Aguilera García, Jakop Dalunde, Ulrike Rodust, Marc Tarabella, Miguel Viegas, Daniele Viotti


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

2

8

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Raymond Finch, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Lola Sánchez Caldentey, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cécile Kashetu Kyenge, Florent Marcellesi, Louis Michel, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tania González Peñas, Martina Werner


RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

14

+

ALDE

Louis Michel, Paavo Väyrynen

ECR

Eleni Theocharous

GUE/NGL

Tania González Peñas, Lola Sánchez Caldentey

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Cécile Kashetu Kyenge, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Martina Werner

Verts/ALE

Maria Heubuch, Florent Marcellesi

2

-

ECR

Jan Zahradil

EFDD

Raymond Finch

8

0

EPP

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Maurice Ponga, Bogdan Brunon Wenta, Željana Zovko, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  undlod at stemme

Seneste opdatering: 11. april 2017Juridisk meddelelse