Procedure : 2016/2272(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0214/2017

Indgivne tekster :

A8-0214/2017

Forhandlinger :

PV 03/07/2017 - 21
CRE 03/07/2017 - 21

Afstemninger :

PV 04/07/2017 - 6.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0287

BETÆNKNING     
PDF 472kWORD 75k
9. juni 2017
PE 595.614v02-00 A8-0214/2017

om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder

(2016/2272(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Pascal Durand

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder

(2016/2272(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 114,

–  der henviser til artikel 191, 192 og 193 i TEUF og til målsætningen om en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (COM(2008)0397),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(1),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019 (COM(2016)0773), navnlig målsætningen om at opstille mere produktspecifikke og/eller horisontale krav på områder som holdbarhed, reparerbarhed, opgraderbarhed, produktudformning med henblik på demontering og lettere genbrug og genanvendelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" ("det syvende miljøhandlingsprogram")(3),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 17. oktober 2013 med titlen "For et mere bæredygtigt forbrug: industriprodukters levetid og forbrugeroplysning for at genoprette tilliden"(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 om "Flagskibsinitiativet – Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 9. april 2013 om "Opbygning af det indre marked for grønne produkter - Fremme af bedre oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer" (COM(2013)0196),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for Europa uden affaldsproduktion" (COM(2014)0398),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 om ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi” (COM(2015)0614 og til pakken om den cirkulære økonomi, der især omfatter revision af direktiver om hhv. affald (direktiv 2008/98/EF, ”affaldsrammedirektivet”), emballage og emballageaffald (direktiv 94/62/EF), deponering af affald (direktiv 1999/31/EF), udrangerede køretøjer (direktiv 2000/53/EF), batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (direktiv 2006/66/EF) og affald af elektrisk og elektronisk udstyr (direktiv 2012/19/EU),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid - En europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)0739),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 9. december 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer (COM(2015)0635),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(6),

–  der henviser til rapporten af 18. august fra Kontoret for de Europæiske Forbrugerorganisationer med titlen: "Durable goods: More sustainable products, better consumer rights. Consumer expectations from the EU's ressource efficiency and circular economy agenda",

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs undersøgelse af 29. marts 2016 med titlen "The Influence of Lifespan Labelling on Consumers",

–  der henviser til den undersøgelse, der blev gennemført i juli 2016 på foranledning af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og hvis titel er "A longer life time for products: benefits for consumers and companies",

–  der henviser til oversigten af 18. april 2016 fra Forbruger Europa-centret med titlen ”Planned obsolescence or by-products of consumer society”,

–  der henviser til den østrigske standard ONR 192102 med titlen "Label of excellence for durable, repair-friendly designed electrical and electronic appliances",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0214/2017),

A.  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019, hvori der henvises til den cirkulære økonomi og til, at det er nødvendigt at gøre noget ved problemerne med holdbarhed og genanvendelighed;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs vedtagelse af en udtalelse om produkters levetid er et udtryk for den interesse, som de økonomiske aktører og civilsamfundet udviser for dette emne;

C.  der henviser til, at der skal være en balance mellem forlængelse af produkternes levetid på den ene side og innovation, forskning og udvikling på den anden;

D.  der henviser til, at den undersøgelse, som er foretaget på foranledning af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, viser, at det er nødvendigt med bredt forankrede politiske foranstaltninger for at fremme forlænget levetid for produkter;

E.  der henviser til, at forskellige økonomiske modeller og forretningsmodeller eksisterer side om side, herunder den brugsbaserede økonomiske model, som gør det muligt at mindske de negative følger for miljøet;

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at fremme en længere levetid for produkter, navnlig ved at tackle planlagt forældelse;

G.  der henviser til, at der er behov for at støtte den europæiske reparationssektor, som hovedsagelig består af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder;

H.  der henviser til, at øget harmonisering af genanvendelsesordninger vil kunne sætte skub i den lokale økonomi og det indre marked, idet den skaber nye arbejdspladser og stimulerer markedet for brugte varer;

I.  der henviser til, at det ud fra såvel et økonomisk som et miljømæssigt synspunkt er nødvendigt at bevare råstoffer og begrænse produktion af affald, hvilket man har søgt at opnå med begrebet udvidet producentansvar;

J.  der henviser til, at 77 % af forbrugerne i EU ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra juni 2014 hellere vil prøve at reparere produkter, der er gået i stykker, end at købe nye; der henviser til, at der stadig er behov for at forbedre de oplysninger, som forbrugerne får om produkters holdbarhed og reparerbarhed;

K.  der henviser til, at driftssikre og holdbare produkter giver forbrugerne valuta for pengene og forebygger overforbrug af ressourcer og affald, og til, at det derfor er vigtigt, at forbrugerprodukters brugbare levetid forlænges i kraft af produktudformning ved at sikre holdbarhed og mulighed for at reparere, opgradere, demontere og genanvende produkterne;

L.  der henviser til, at svækkelsen af forbrugernes tillid til produkternes kvalitet er til skade for europæiske virksomheder; der henviser til, at den lovbestemte garanti på 24 måneder er det nuværende mindstekrav, der gælder overalt i EU, og at nogle medlemsstater har fastsat mere beskyttende bestemmelser for forbrugere i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed;

M.  der henviser til, at forbrugernes ret til at vælge i henhold til deres forskellige behov, forventninger og præferencer bør respekteres;

N.  der henviser til den ringe kvalitet af de oplysninger, der gives til forbrugerne om produkters levetid, samtidig med at EØSU’s undersøgelse fra marts 2016 viste, at der er en positiv forbindelse mellem mærkning med et produkts levetid og forbrugernes adfærd;

O.  der henviser til, at produkternes levetid og ældning afhænger af forskellige naturlige eller kunstige aspekter såsom materialesammensætning, funktionalitet, reparationsomkostninger og forbrugsmønstre;

P.  der henviser til, at det bør gøres nemmere at få produkter repareret og at få reservedele til dem;

Q.  der henviser til, at ud over lang levetid spiller også kvalitet i hele et produkts livscyklus en afgørende rolle for, hvilket bidrag produktet yder til beskyttelse af ressourcerne;

R.  der henviser til, at der kommer flere og flere nationale initiativer til løsning af problemet med produkters for tidlige forældelse; og til, at det er nødvendigt at udarbejde en fælles strategi for det indre marked på dette område;

S.  der henviser til, at digitale bæreres levetid er af afgørende betydning for elektroniske apparaters levetid, og til, at sådanne apparater på grund af softwarens stadig hurtigere forældelse er nødt til at kunne tilpasses, for at de kan holde trit med markedet;

T.  der henviser til, at produkter med indbyggede mangler, som skal få dem til at gå i stykker og til sidst holde helt op med at fungere efter at være blevet brugt et bestemt antal gange, kun kan indgyde forbrugerne mistillid og ikke bør være tilladt på markedet;

U.  der henviser til, at 90 % af borgerne ifølge data fra Eurobarometer mener, at produkterne bør mærkes tydeligt med deres brugbare levetid;

V.  der henviser til, at alle erhvervsdrivende, herunder SMV'erne, vil have gavn af produkter med længere levetid;

W.  der henviser til, at det syvende miljøhandlingsprogram kræver særlige foranstaltninger for at forbedre produkters holdbarhed, reparationsegnethed og genanvendelighed og forlænge deres levetid;

X.  der henviser til, at det udvidede producentansvar har en vigtig rolle at spille i denne henseende;

Y.  der henviser til, at opnåelsen af en cirkulær økonomisk model kræver involvering af både politiske beslutningstagere, borgere og virksomheder og indebærer forandringer – ikke kun af design og salg af produkter og tjenester, men også af forbrugernes mentalitet og forventninger og virksomhedernes aktiviteter – gennem oprettelsen af nye markeder, der reagerer på ændringer i forbrugsmønstre, som udvikler sig i retning af anvendelse, genanvendelse og deling af produkter, hvilket bidrager til at forlænge produkternes brugsliv og til at skabe konkurrencedygtige, holdbare og bæredygtige produkter;

Z.  der henviser til, at pærerne i mange lamper ikke kan udskiftes, hvilket kan medføre problemer, hvis en pære holder op med at virke, hvis der dukker nyere, mere effektive pærer op på markedet, eller hvis kundens præferencer, f.eks. med hensyn til farven på det lys, der udsendes, ændrer sig, fordi hele lampen så må udskiftes;

AA.  der henviser til, at LED-pærer ideelt set bør kunne udskiftes og ikke være elementer, der ikke kan fjernes;

AB.  der henviser til, at der, efterhånden som den cirkulære økonomi udvikler sig, må tages yderligere skridt for at tilskynde til, at produkter kan repareres, tilpasses, opgraderes, holde og genanvendes for at forlænge levetiden og brugstiden for produkter og/eller produktkomponenter;

AC.  der henviser til, at en endnu større mangfoldighed af produkter, endnu kortere innovationscyklusser og modetendenser i konstant forandring forøger hyppigheden, hvormed der købes nye produkter, og dermed forkorter produkternes brugsliv;

AD.  der henviser til, at der ligger et stort potentiale i sektoren for reparation, genbrug og bytte, dvs. den sektor der arbejder med det formål at forlænge produkternes levetid;

AE.  der henviser til, at der bør findes en balance mellem målet om at forlænge produkters levetid og beskytte et miljø, som stadig giver incitamenter til innovation og videreudvikling;

Udformning af robuste, holdbare produkter af god kvalitet

1.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at der om muligt fastsættes kriterier pr. produktkategori for, hvad produkter mindst skal kunne tåle lige fra udformningen af dem og videre, som bl.a. omfatter robusthed, reparationsegnethed og opgraderbarhed, og som skal understøttes af standarder udviklet af alle tre europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, Cenelec og ETSI);

2.  understreger, at der i alle faser af et produkts livscyklus skal findes en balance mellem forlængelse af produktets levetid, omdannelse af affald til ressourcer (sekundære råstoffer), industriel symbiose, innovation, forbrugerefterspørgsel, miljøbeskyttelse og vækstpolitik, og mener, at udviklingen af mere og mere ressourceeffektive produkter ikke bør tilskynde til, at produkter får en kort levetid eller smides ud for tidligt;

3.  påpeger, at spørgsmål som produkters holdbarhed, udvidede garantier, adgang til reservedele samt mulighed for reparation og udskiftning af komponenter bør være en del af en producents kommercielle udbud med henblik på at opfylde forbrugernes forskellige behov, forventninger og præferencer, og at de er et vigtigt aspekt af konkurrencen på et frit marked;

4.  gør opmærksom på kommercielle strategiers betydning for designet af holdbare produkter, herunder leasing af produkter, hvorved leasingfirmaer beholder ejerskabet over de leasede enheder og har et incitament til at bringe produktet i omsætning igen og til at investere i at designe mere holdbare produkter, hvilket vil føre til en reduceret mængde ny produktion og bortskaffelse af produkter;

5.  minder om Europa-Parlamentets holdning ved revisionen af pakken om den cirkulære økonomi, hvorved affaldsdirektivet blev ændret, og om styrkelsen i den forbindelse af princippet om det udvidede producentansvar, og at der således blev skabt incitament til en mere bæredygtig produktudformning;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte producenter af modulbaseret produktdesign, der gør det nemt at skille produkterne ad og udskifte dele i dem;

7.  fremfører, at bestræbelserne på at opnå holdbarhed og reparerbarhed bør ledsages af en målsætning om bæredygtighed, der opnås f.eks. ved at anvende miljøvenlige materialer;

8.  bemærker med bekymring mængden af elektronisk affald, der genereres af modemmer, routere og TV-dekodere/TV-bokse, når forbrugerne skifter til en ny udbyder af teletjenester; minder forbrugerne og udbyderne af teletjenester om, at forbrugerne i henhold til forordning (EU) 2015/2120 allerede har ret til at bruge terminaludstyr efter eget valg, når de skifter til en ny udbyder af teletjenester;

Fremme af reparerbarhed og lang levetid

9.  opfordrer Kommissionen til at fremme, at produkter kan repareres, ved

-  at tilskynde til og lette foranstaltninger, der gør det attraktivt for forbrugeren at vælge reparation af et produkt

-  at anvende byggemetoder og -materialer, der gør reparation af et produkt eller udskiftning af dets komponenter lettere og billigere; forbrugerne bør ikke bringes i en situation, hvor de oplever en uendelig kæde af reparation og vedligeholdelse af defekte produkter

-  i tilfælde af gentagen mangel på overensstemmelse eller reparationstid på over en måned at tilskynde til, at garantien forlænges med en periode svarende til den tid, reparationen har taget

-  indtrængende at opfordre til, at dele af afgørende betydning for et produkts funktionsevne kan udskiftes og repareres, ved at medtage produktets reparationsegnethed som en af dets væsentlige egenskaber, når det er hensigtsmæssigt, og ved at modvirke, at vigtige komponenter såsom batterier og LED-komponenter fastgøres i et produkt, medmindre en sådan fastgørelse er begrundet i sikkerhedshensyn

-  indtrængende at opfordre producenterne til at sikre, at der med produktet på købstidspunktet følger vedligeholdelses- og reparationsvejledninger, navnlig med produkter, hvor vedligeholdelse og reparation er meget vigtige, for at forbedre muligheden for at forlænge produktlevetiden

-  at sikre muligheden for at anvende dele af samme kvalitet og med samme ydeevne i stedet for originale dele ved reparation af alle produkter i overensstemmelse med gældende lovgivning

-  så vidt muligt at udvikle standardisering af reservedele og værktøj, der er nødvendige for at reparere produktet, med sigte på at øge reparationstjenesteydelsernes effektivitet

-  at tilskynde producenterne til på anmodning at levere vedligeholdelses- og reparationsvejledninger på forskellige sprog til reparationsværksteder

-  at tilskynde producenterne til at udvikle batteriteknologier, der sikrer, at batteriers og akkumulatorers levetid matcher produktets forventede levetid bedre, eller alternativt gøre det mere lettilgængeligt at skifte batterier til en pris, der står i et rimeligt forhold til produktets pris;

10.  mener, at det er hensigtsmæssigt at sikre, at reservedele af væsentlig betydning for produkternes funktionsevne og sikkerhed er til rådighed, det være sig ved

-  ud over samlede produktkomponenter at fremme tilgængeligheden af reservedele

-  at tilskynde de erhvervsdrivende til at levere en passende teknisk tjeneste i forbindelse med forbrugerprodukter, som de fremstiller eller importerer, og til at levere reservedele, som er nødvendige for, at produkterne kan fungere korrekt og sikkert, til en pris, der svarer til produkternes art og levetid

-  at oplyse klart og tydeligt om, hvorvidt reservedele til produkter er tilgængelige eller ej og hvor længe, og, hvor det er hensigtsmæssigt, at etablere en elektronisk platform til dette formål;

11.  tilskynder medlemsstaterne til at finde frem til hensigtsmæssige incitamenter, der fremmer holdbare produkter af høj kvalitet, som kan repareres, reparation af produkter og salg af genbrugsprodukter, og til at udvikle reparationsuddannelsesforløb;

12.  fremhæver, at det er vigtigt at sikre, at man kan vælge at henvende sig til en uafhængig reparatør, f.eks. ved at modvirke tekniske løsninger og sikkerheds- og softwareløsninger, der er til hinder for at få et produkt repareret uden for bestemte autoriserede kredsløb;

13.  opfordrer til, at der gøres en indsats for at tilskynde til genbrug af reservedele på genbrugsmarkedet;

14.  anerkender muligheden for at anvende 3D-printning til at levere reservedele til fagfolk og forbrugere; opfordrer indtrængende til at sikre beskyttelse mod forfalskning og af ophavsret i denne henseende;

15.  minder om, at tilgængeligheden af standardiserede komponenter og modulkomponenter, planlægning af adskillelse af produktet, produktdesign med sigte på lang holdbarhed og effektive fremstillingsprocesser spiller en vigtig rolle for, at indførelsen af en cirkulær økonomi kan lykkes;

Benyttelse af en brugsorienteret økonomisk model og understøttelse af små og mellemstore virksomheder og beskæftigelsen i EU

16.  fremhæver, at skiftet til forretningsmodeller såsom "produkter som serviceydelser" har potentiale til at forbedre bæredygtigheden af produktions- og forbrugsmønstre, forudsat at produktservicesystemer ikke medfører kortere produktlevetider, og understreger, at sådanne forretningsmodeller ikke bør give mulighed for skatteundgåelse;

17.  fremhæver, at udviklingen af nye forretningsmodeller såsom internetbaserede tjenester, nye markedsføringsmetoder og stormagasiner, der kun sælger brugte varer, og en mere udbredt tilgængelighed af uformelle reparationsfaciliteter (reparationscaféer og værksteder, hvor folk kan foretage reparationer selv) kan bidrage til at forlænge produkters levetid og samtidig øge forbrugernes kendskab og tiltro til produkter med lang levetid;

18.  opfordrer medlemsstaterne til:

-  at høre alle berørte aktører med henblik på at tilskynde til udvikling af en model for salg af brugsretten til et produkt, der er til gavn for alle

-  at styrke deres bestræbelser med foranstaltninger til fremme af udvikling af den funktionelle økonomi og at gøre det attraktivt at udleje, bytte og låne objekter

-  at tilskynde de lokale og regionale myndigheder til aktivt at fremme udviklingen af økonomiske modeller som f.eks. den kollaborative økonomi og den cirkulære økonomi, som tilskynder til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne, forøgelse af varernes holdbarhed og styrkelse af reparation, genbrug og genanvendelse;

19.  tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelserne i direktiv 2014/24/EU om livscyklusomkostninger indgår i overvejelserne ved offentlige indkøb, og til at øge genbrugsraten for offentligt indkøbt udstyr;

20.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til i deres politikker at støtte den kollaborative økonomi i betragtning af de fordele, som den rummer med hensyn til at udnytte knappe ressourcer og knap kapacitet, f.eks. inden for transport og indlogering;

21.  opfordrer Kommissionen til, når den fremmer den cirkulære økonomi, at understrege, hvor vigtig en faktor produkters holdbarhed er;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende det affaldshierarki, der er fastlagt i EU-lovgivningen (affaldsrammedirektivet (2008/98/EF)), til fulde og navnlig til at blive ved med at betragte elektriske og elektroniske apparater som produkter med stor nytteevne og værdi og ikke som affald, f.eks. ved at give adgang til indsamlingssteder for affald af elektrisk og elektronisk udstyr til medarbejdere fra genbrugscentre, som kan udnytte disse produkter og deres komponenter;

23.  mener, at de foranstaltninger, der er medtaget i denne betænkning, især bør gælde for SMV'er og mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF på en måde, der er hensigtsmæssig og står i forhold til SMV’ernes og mikrovirksomhedernes størrelse og kapacitet, for at sikre deres fortsatte udvikling og fremme beskæftigelse og uddannelse for nye erhverv i EU;

24.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan man kan tilskynde til og fremme, at LED-pærer kan skiftes ud, og til ud over foranstaltninger med sigte på miljøvenligt design at overveje en mindre streng tilgang, der f.eks. omfatter mærkning, incitamentsordninger, offentlige udbud eller en forlænget garantiperiode, hvis pærerne ikke kan tages ud;

25.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foretage effektiv markedsovervågning med henblik på at sikre, at både europæiske og importerede produkter opfylder kravene for så vidt angår produktpolitik og miljøvenligt design;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere lokale og regionale myndigheder og til at respektere deres kompetencer;

Sikring af bedre oplysning af forbrugerne

27.  opfordrer Kommissionen til at forbedre oplysningerne om produkters holdbarhed ved

-  at tage et frivilligt EU-mærke op til overvejelse, der navnlig omfatter: produktets holdbarhed, elementer inden for miljøvenligt design, mulighed for opgradering i takt med tekniske fremskridt og reparationsegnethed

-  frivillige eksperimenter med virksomheder og andre interessenter på EU-plan med henblik på at udvikle en betegnelse for et produkts forventede levetid på grundlag af standardiserede kriterier, der vil kunne anvendes af alle medlemsstaterne

-  at udvikle en brugsmåler til de mest relevante forbrugsgoder, navnlig hårde hvidevarer

-  at få foretaget en undersøgelse af konsekvenserne af tilpasning af mærkning med levetid til den lovbestemte garantiperiodes varighed

-  at anvende digitale applikationer eller sociale medier

-  at standardisere brugsvejledningers oplysninger om et produkts holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder for at sikre, at de er klare, tilgængelige og nemme at forstå

-  at oplysninger gives baseret på standardkriterier, hvor et produkts forventede levetid er anført;

28.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til:

-  at hjælpe lokale og regionale myndigheder, virksomheder og foreninger med at gennemføre kampagner til oplysning af forbrugerne om forlængelse af produkters levetid, navnlig ved at oplyse om vejledning om vedligeholdelse, reparation, genanvendelse osv.

-  at fremme bevidstheden hos forbrugerne om produkter, der går hurtigt i stykker og ikke kan repareres, om nødvendigt ved hjælp af udvikling af platforme, hvor forbrugerne oplyses om sådanne;

29.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til regelmæssig og struktureret udveksling af information og bedste praksis i hele Unionen, mellem Kommissionen og medlemsstaterne, herunder regionale og kommunale myndigheder;

Foranstaltninger vedrørende planlagt forældelse

30.  opfordrer Kommissionen til i samråd med forbrugerorganisationer, producenter og andre interessenter at fremsætte forslag til en definition på planlagt forældelse for fysiske varer og software; opfordrer derudover Kommissionen til i samarbejde med markedstilsynsmyndigheder at undersøge muligheden for at etablere et uafhængigt system, som vil kunne teste produkter og opspore indbygget forældelse i produkter; efterlyser i denne sammenhæng bedre retlig beskyttelse af whistleblowere og passende afskrækkende foranstaltninger for producenter;

31.  henviser til nogle medlemsstaters pionerarbejde på dette område, f.eks. Beneluxlandenes initiativ til at bekæmpe planlagt forældelse og forlænge levetiden for (elektriske) husholdningsmaskiner; fremhæver betydningen af udveksling af bedste praksis i denne henseende;

32.  bemærker, at det, at produkter kan opgraderes, kan bremse forældelsen af produktet og kan mindske de miljømæssige virkninger og omkostningerne for forbrugerne;

Styrkelse af retten til den lovbestemte garanti for overensstemmelse

33.  finder det afgørende, at forbrugerne informeres bedre om, hvordan den lovbestemte garanti for overensstemmelse fungerer; opfordrer til, at denne garanti anføres i sin fulde længde på købsfakturaen for produktet;

34.  opfordrer Kommissionen til at tage initiativer og iværksætte foranstaltninger med henblik på at forbedre forbrugertilliden ved:

-  at styrke forbrugerbeskyttelse, især for produkter, hvis levetid med rimelighed kan forventes at være forholdsvis lang, og ved at tage de stærke forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger i betragtning, der allerede er truffet i nogle medlemsstater

-  at tage hensyn til virkningerne af både lovgivning om miljøvenligt design og aftaleret om energirelaterede produkter med henblik på udvikling af en holistisk tilgang til produktlovgivning

-  at sikre, at forbrugerne i købekontrakten udtrykkeligt oplyses om deres ret til den lovbestemte garanti og at fremme kampagner med det formål at øge kendskabet til denne ret

-  at forenkle dokumentation for købet for forbrugeren, idet garantien knyttes til købsgenstanden og ikke til køberen, og at tilskynde yderligere til, at der generelt indføres e-kvitteringer og elektroniske garantiordninger;

35.  opfordrer til etablering af en klagemekanisme på EU-niveau for manglende overholdelse af de rettigheder, der følger af denne garanti, med henblik på at lette myndighedernes tilsyn med anvendelsen af europæiske standarder;

36.  påpeger, at der kan tilvejebringes et incitament til mere bæredygtigt produktdesign ved at styrke princippet om udvidet producentansvar og fastsætte minimumskrav, der skal overholdes;

Beskyttelse af forbrugerne mod forældet software

37.  efterlyser større gennemsigtighed for så vidt angår opgraderingsmuligheder, sikkerhedsopdateringer og holdbarhed, som alle er aspekter, der er nødvendige for, at både hardware og software kan fungere korrekt; opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for at fremme øget samarbejde mellem erhvervsvirksomheder;

38.  tilskynder til åbenhed hos leverandører og producenter i form af, at de i produktaftaler anfører den minimumsperiode, hvori der kommer sikkerhedsopdateringer af styresystemerne; foreslår, at der udarbejdes en definition af den brugsperiode, som med rimelighed kan forventes af et produkt; understreger desuden, at leverandøren af produktet i tilfælde af indlejrede operativsystemer skal sikre levering af disse sikkerhedsopdateringer; opfordrer producenterne til at give klare oplysninger om kompatibiliteten af softwareopdateringer og -opgraderinger med indbyggede operativsystemer, der leveres til forbrugerne;

39.  opfordrer til, at softwareopdateringer, der er nødvendige, er reversible og ledsages af oplysninger om indvirkningerne på apparatets funktionsevne og til, at ny vigtig software er kompatibel med den foregående generation af software;

40.  opfordrer til modulopbygning af delene, herunder processoren, ved hjælp af standardiseringsforanstaltninger, hvilket vil sikre, at apparatet kan vedligeholdes;

o

o  o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2)

EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1.

(3)

EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

(4)

EUT C 67 af 6.3.2014, s. 23.

(5)

EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.

(6)

EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.


BEGRUNDELSE

Produkters holdbarhed, et problem for forbrugerne

Problemet med produkters holdbarhed vedrører forskellige niveauer:

-  produkters manglende robusthed og reparationsegnethed

-  levetiden for software på IT-produkter

-  de oplysninger, der er til rådighed for køberen.

Forbrugernes tillid til produkters robusthed er svækket. Lavprisprodukters forringede kvalitet og mediedækningen af sager, der er særligt skandaløse, selv om de har marginal betydning, har bidraget til at mindske denne tillid. Ifølge en undersøgelse, som blev gennemført for nylig af en fransk forbrugerorganisation, var 92 % af deltagerne overbeviste om, at elektriske husholdningsapparater og hightechprodukter bevidst er designet til ikke at være holdbare.

De europæiske forbrugere har så godt som ingen oplysninger om produkters pålidelighed. Efter at have mistet prissignalet som et udtryk for forholdet mellem omkostning og kvalitet vender forbrugerne sig så meget desto mere mod low-end produkter fra nye vækstlande, hvorved de fremskynder kapløbet efter stadig lavere priser. Denne situation er til skade for europæiske virksomheder, der ofte udbyder produkter, der er af højere kvalitet og mere holdbare.

Dertil kommer den udbredte anvendelse af internetforbundne produkter og brugernes afhængighed af nye teknologier, som gør, at man retter opmærksomheden mod det ømtålelige sociale problem med hurtigere forældelse af software og databærere. De mindre velstående borgere er de første ofre for produkters hurtigere forældelse: på grund af manglende midler vender de sig hovedsagelig mod billige produkter, der går hurtigere i stykker, og straffes dermed dobbelt.

Produkters reparationsegnethed, et økonomisk problem

Ud over produkters holdbarhed gør det, at det er umuligt at reparere dem, kunderne utilfredse, hvortil kommer, at det samtidig svækker reparationssektoren, hvor flere og flere job går tabt i Europa hvert år.

Produkters reparationsegnethed undermineres af en række problematiske faktorer:

-  manglende adgang til reservedele og alt for høje priser på reservedele

-  udgifterne til arbejdskraft i forbindelse med importerede produkter til lave priser

-  manglen på relevante oplysninger med henblik på reparation og vedligeholdelse

-  den tiltagende kompleksitet, navnlig inden for software og elektronik

-  adgangsbarrierer for uafhængige reparatører og personer, som selv foretager reparationer

-  produkters og deres komponenters ringe reparationsegnethed

-  ringe tilrådighedstillelse af erstatningsprodukter ved reparation.

I henhold til en Eurobarometerundersøgelse fra 2014 foretrak 77 % af borgerne i EU at få deres produkter repareret i stedet for at købe nye, men de blev i sidste ende nødt til at erstatte dem med nye eller smide dem ud, fordi udgifterne og tjenesteydelserne i forbindelse med reparation afskrækkede dem fra det.

Hvad angår beskæftigelsen har hindringerne for reparation til følge, at der er sket et kraftigt fald i antallet af beskæftigede reparatører:

-  I Nederlandene er 2 000 jobs forsvundet inden for denne sektor i løbet af 7 år

-  I Tyskland er 13 % af de butikker, der reparerer radioer og fjernsyn, lukket inden for et år

-  I Polen er antallet af reparatører faldet med 16 % på to år ...

Parallelt med denne tilbagegang oplever gratis reparationsværksteder eller internetsider med, hvordan man selv reparerer ting, en voksende succes. Der er altså som udgangspunkt en reel efterspørgsel efter reparation.

Reparationssektoren udgør en kilde til beskæftigelse, som ikke kan flyttes ud, og det kan der drages nytte af, hvis produkterne designes til at være holdbare og kunne repareres, og tjenesteydelserne revideres med henblik på at blive tilpasset til forbrugernes behov. Fremme af reparation i stedet for udskiftning, navnlig i forbindelse med den retlige garanti, er en miljømæssig udfordring, fordi systematisk udskiftning omfatter bortskaffelse af udstyr, som stadig er forholdsvist nyt, og ikke giver producenterne incitamenter til at udvikle mere robuste produkter.

I sidste ende bliver utallige apparater, der er gået i stykker, ikke repareret (op til 44 % for elektriske og elektroniske apparaters vedkommende). Gennem støtte til reparationssektoren opstår et potentiale for at skabe arbejdspladser og en betydelig reduktion af affald og forurening, for slet ikke at tale om en betragtelig forbedring af forbrugernes købekraft samt en forretningsmæssig fordel for europæiske virksomheder.

En holistisk tilgang: På vej mod en brugsbaseret økonomi

Produkters levetid afhænger af en konstellation af uafhængige aktører: producenter, leverandører, distributører, forbrugere og endda stater. Tilgangen med at forlænge produkters levetid bør bidrage til udviklingen af en økonomisk model baseret på en balance mellem forbrugernes og virksomhedernes behov og miljømæssige krav.

Udformningen af produkter er ganske vist et element af stor betydning for produkternes levetid, men den model, hvorefter produkter markedsføres, spiller også en vigtig rolle. Den funktionelle økonomi og den kollaborative økonomi, som vokser frem netop nu, giver os nye muligheder for at forbedre kvaliteten og holdbarheden af de produkter, der bringes på markedet. Ved at fremme brugsretten i stedet for ejendomsretten rettes opmærksomheden navnlig mod erfaringer med den service, der ydes, og ikke mod, hvor ofte noget bliver skiftet ud. Denne brugsøkonomi styrkes ved hjælp af digitale værktøjer, der fremmer udvekslingen inden for tillidsbaserede fællesskaber og kan være løftestang for betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster.

Denne model indgår i den overordnede ramme bestående af den cirkulære økonomi. Kommissionen har således med lovgivningspakken fra 2015 om dette emne tilstræbt at støtte udviklingen af denne moralsk rigtige model, som bevarer ressourcerne, giver mindre affald og skaber job i en mere konkurrencedygtig økonomi.

En sådan model vil, hvis den ledsages af en dertil passende uddannelsespolitik, skabe nye job på alle kvalifikationsniveauer.

Inden for genanvendelses- og reparationssektoren anslås jobskabelsespotentialet til 296 arbejdspladser for, hvad der svarer til 10 000 tons brugte produkter. I lyset af, at en tredjedel af det, der indsamles i genbrugscentre, vil kunne genanvendes, vil der kunne skabes mere end 200 000 lokale arbejdspladser, hvis blot 1 % af det kommunale affald i Europa blev forberedt til genudnyttelse eller genbrug.

Genbrug, der alt for ofte tilsidesættes til fordel for genanvendelse, er derimod et middel til at forlænge produkters levetid, idet de bringes ind i det økonomiske kredsløb igen, stort set uden at være blevet ændret. Nylige undersøgelser viser, at hvis europæiske virksomheder ville prioritere genbrug af deres computere frem for at lade dem genanvende, vil Europa kunne skabe 10 500 arbejdspladser, der ikke kan flyttes ud, og samtidig spare ca. 6 mio. ton drivhusgasemissioner og 44 mio. m³ vand hvert år, for slet ikke at tale om råstoffer.

Ved at nytænke produktions-, salg- og forbrugsmønstre ud fra perspektivet om at forlænge produkters levetid er det muligt at skabe gunstige vilkår for nye aktiviteter på det europæiske marked. I betragtning af den forventede stigning i omkostningerne til ressourcer er en sparsom forvaltning af disse uomgængelig, og den kan navnlig opnås i slutningen af produkters levetid. En industriel strategi med fokus på produkters holdbarhed vil kunne nedskrive omkostningerne til råmaterialer, hvilket gør, at man kan forvente tidligere afkast af investeringer og andre positive effekter, især i forbindelse med udviklingen i kundekredsens loyalitet.

Endelig har de offentlige myndigheder også en rolle at spille i form af tilskyndelse til god industriel praksis, men også ved at fremstå som et godt eksempel for så vidt angår deres indkøbspolitik og ved at fremme bevidstgørelse af borgerne, f.eks. gennem foreninger, om ansvarligt forbrug og bedre vedligeholdelse af produkter.

Produkters holdbarhed som en offentlig og politisk udfordring

En del europæiske rapporter og lovgivningsarbejde i medlemsstaterne har vist, at det er vigtigt at interessere sig for at fremskynde løsningen af problemet med udskiftning af produkter.

Med udtalelsen af 17. oktober 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) er de første skridt taget mod en fælles erkendelse, og den indeholder en række henstillinger, som der er opnået enighed om. Således fastsætter den forskellene mellem "teknisk" planlagt forældelse i snæver forstand, indirekte forældelse, forældelse på grund af uforenelighed og endelig psykologisk forældelse, som opstår på grund af markedsføringskampagner.

Disse førstnævnte har inspireret EØSU til at få foretaget en undersøgelse af, hvilken indvirkning det har på forbrugerne, at produkter mærkes med deres levetid. Den understøtter navnlig, at 92 % af europæerne ønsker, at produkter mærkes med information om deres levetid (eller hvor længe de kan anvendes). Den beskriver også, hvordan de europæiske virksomheders konkurrenceevne til dels afhænger af, at forbrugernes tillid til virksomhederne vender tilbage.

Disse europæiske tiltag findes også i offentlige politikker, der er udarbejdet i medlemsstaterne.

-  Belgien har været pioner med Senatets vedtagelse i februar 2012 af en resolution om bekæmpelse af planlagt forældelse i energirelaterede produkter. I resolutionen anbefales bl.a., at der på EU-plan indføres mærkning af energirelaterede produkter (elpærer, computere og mobiltelefoner) med deres levetid og reparerbarhed.

-  Sideløbende med nationale virksomheders initiativer har Frankrig allerede i august 2015 ændret sin lovgivning med en lov om energiomstilling, hvori planlagt forældelse defineres som en strafbar handling, og landet har i en lov fra marts 2014 om forbrug præciseret forbrugernes rettigheder vedrørende den retlige garanti for overensstemmelse og tilgængeligheden af reservedele.

-  Den nederlandske lovgivning foreskriver, at de to år, som er fastsat for den retlige garanti, kun er et minimum. Til nogle produkter, f.eks. biler, vaskemaskiner eller andre produkter, der anses for at være mere holdbare, kan der være knyttet en ret til en udvidet overensstemmelsesgaranti på grundlag af den gennemsnitlige levetid, som forbrugeren med rette kan forvente for produktet.

-  Finland giver ligeledes mulighed for at forlænge garantiens løbetid i henhold til landets forbrugerbeskyttelseslov. Ifølge denne lovs præambel hører manglende overensstemmelse, der henføres til produktionen af et produkt, f.eks. et køretøj, byggematerialer eller et husholdningsapparat, selv hvis den manglende overensstemmelse viser sig efter mere end to år efter levering af produktet, under sælgers ansvar. Denne model svarer til den nederlandske ordning. Det er en ombudsmand, der har til opgave at fastlægge levetiden for et produkt ud fra nogle kriterier såsom produktets pris, dets komponenter eller anvendelse, f.eks. hvor hyppigt det anvendes. Lovgiveren har ikke opstillet nogen liste over specifikke produkters "forventede levetid". Individuelle sager kan dog undersøges i lyset af henstillingerne fra landets forbrugertvistbilæggelsesorgan.

-  I Spanien blev den såkaldte Madridresolution om bedste praksis på området fælles forbrug og planlagt forældelse vedtaget den 24. juni 2014 på en konference om nye forbrugsmønstre, som EØSU havde organiseret.

-  I Østrig er der blevet udviklet et kvalitetsmærke til elektriske og elektroniske produkter, der er reparerbare og holdbare.

-  Endelig har Sverige truffet en række afgiftsmæssige foranstaltninger, der træder i kraft i januar 2017 og sigter mod at styrke sektoren for reparation, genanvendelse og den cirkulære økonomi. Formålet hermed er:

•  at mindske omkostningerne til reparation ved at sætte den momssats, der gælder for visse produkter (cykler, sko og beklædning), ned fra 25 til 12 %

•  at give forbrugere, der vælger at få deres husholdningsapparater repareret, mulighed for at trække 50 % af omkostningerne til arbejdskraft fra i skat

•  at beskatte produkter, der indeholder materialer, som ikke eller næsten ikke kan repareres eller genanvendes.

Disse foranstaltninger opfattes som en investering i forventning af en betydelig reduktion af omkostningerne i forbindelse med forurening, spild, affaldshåndtering og arbejdsløshed.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (11.4.2017)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder

(2016/2272(INI))

Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at det i betragtning af Unionens afhængighed af importerede råstoffer og den hurtige udtømning af en stor mængde naturressourcer på kort sigt er en meget vigtig udfordring at udnytte så mange ressourcer som muligt inden for Unionen og lette omstillingen til en cirkulær økonomi;

B.  der henviser til, at forlængelsen af levetiden for produkter bør ses i lyset af behovet for en holistisk forandring af, hvordan vi producerer og forbruger, og som led i omstillingen til en cirkulær økonomi; der henviser til, at en mere effektiv ressourceanvendelse også vil medføre betydelige nettobesparelser for virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere i Unionen og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner og produkternes indvirkning på miljøet;

C.  der henviser til, at der skal tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen og de respektive gennemførelsesretningslinjer fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC);

D.  der henviser til, at det syvende miljøhandlingsprogram kræver særlige foranstaltninger for at forbedre produkters holdbarhed, reparationsegnethed og genanvendelighed og forlænge deres levetid;

E.  der henviser til, at det udvidede producentansvar spiller en vigtig rolle i denne henseende;

F.  der henviser til, at rapporten "Growth Within: a Circular Economy vision for a competitive Europe" fra Ellen MacArthur Foundation klart anskueliggør mulighederne i at skifte til nye forretningsmodeller, såsom at sælge serviceydelser i stedet for produkter;

G.  der henviser til, at opnåelsen af en cirkulær økonomisk model kræver involvering af både politiske beslutningstagere, borgere og virksomheder og indebærer forandringer – ikke kun i forbindelse med designet og salget af produkter og tjenester, men også for forbrugernes mentalitet og forventninger og virksomhedernes aktiviteter gennem oprettelsen af nye markeder, der modsvarer ændringer i forbrugsmønstrene, som udvikler sig i retning af anvendelse, genanvendelse og deling af produkter, hvilket bidrager til at forlænge deres brugsliv og til at skabe konkurrencedygtige, holdbare og bæredygtige produkter;

H.  der henviser til, at pærerne i mange lamper ikke kan udskiftes, hvilket kan medføre problemer, hvis en pære holder op med at virke, hvis der dukker nyere, mere effektive pærer op på markedet eller hvis kundens præferencer, f.eks. med hensyn til farven på det lys, der udsendes, ændrer sig, fordi hele lampen så må udskiftes;

I.  der henviser til, at der, efterhånden som den cirkulære økonomi udvikler sig, må tages yderligere skridt for at tilskynde til, at produkter kan repareres, tilpasses, opgraderes, holde og genanvendes for at forlænge levetiden og brugstiden for produkter og/eller produktkomponenter;

J.  der henviser til, at de første led i affaldshåndteringshierarkiet, nedbringelse af mængden og forberedelse med henblik på genbrug, er de vigtigste for at iværksætte en strategi for nulproduktion af affald;

K.  der henviser til, at Europas forbrug af naturressourcer er steget med omkring 50 % i løbet af de seneste 30 år, og til, at vi forbruger 43 kg ressourcer pr. person pr. dag;

L.  der henviser til, at det både er økonomisk og miljømæssigt nødvendigt at bevare råstoffer og mindske produktionen af affald;

M.  der henviser til, at en endnu større mangfoldighed af produkter, endnu kortere innovationscyklusser og konstant foranderlige modetendenser forøger hyppigheden, hvormed der købes nye produkter, og dermed forkorter produkternes brugsliv;

N.  der henviser til, at der ligger et stort potentiale i sektoren for reparation, genbrug og bytte, dvs. den sektor der arbejder ud fra den målsætning at forlænge produkternes levetid;

O.  der henviser til, at LED-pærer ideelt set bør kunne udskiftes og ikke være elementer, der ikke kan tages ud;

P.  der henviser til, at der bør findes en balance mellem målet om at forlænge produkters levetid og beskytte et miljø, som stadig giver incitamenter til innovation og videreudvikling;

Q.  der henviser til, at der dukker rapporter op om, at smartphones med fuldt overlæg designes, så de holder op med at fungere ordentligt efter et eller to år;

1.  understreger, at der skal findes en balance mellem alle faserne i produkters levetid, omdannelsen af affald til ressourcer (sekundære råstoffer), industriel symbiose, innovation, forbrugerefterspørgsel, miljøbeskyttelse og vækstpolitik, og mener, at udviklingen af mere ressourceeffektive produkter ikke bør tilskynde til kortere levetid eller for tidlig afskaffelse af produkter;

2.  understreger, at en længere levetid for produkter forudsætter en indførelse af foranstaltninger imod programmeret forældelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe planlagt forældelse og til at styrke forbrugernes handlekraft ved hjælp af forbedret produktinformation; opfordrer endvidere Kommissionen til at kigge nærmere på rapporterne om, at smartphones med fuldt overlæg designes til at have et meget kort brugsliv, og om nødvendigt foreslå tiltag for at modvirke dette fænomen; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at søge at hindre, at produkter med planlagt forældelse bringes i omsætning;

3.  understreger, at en længere levetid for produkter kræver, at standardiserede og modulære komponenter, som er lettere at skifte ud er tilgængelige, såvel som funktionelt design, der bl.a. tager højde for adskillelse;

4.  fremhæver, at skiftet til forretningsmodeller, såsom "produkter i form af serviceydelser", har potentiale til at forbedre bæredygtigheden af produktions- og forbrugsmønstre, forudsat at produktservicesystemer ikke medfører kortere produktlevetider, og understreger, at sådanne forretningsmodeller ikke bør give mulighed for skatteundgåelse;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter, som kan anvendes flere gange, som er teknisk holdbare og let kan repareres, og som, efter at de er blevet til affald og er blevet forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt, er egnede til at blive gjort tilgængelige på markedet eller bragt i omsætning med henblik på at lette en korrekt implementering af affaldshierarkiet; kræver, at foranstaltningerne skal tage højde for produkternes indvirkning igennem hele deres livscyklus og i affaldshierarkiet;

6.  fremhæver, at udviklingen af nye forretningsmodeller, som f.eks. internetbaserede tjenester, nye markedsføringsmetoder, stormagasiner, der kun sælger brugte varer, og en mere udbredt tilgængelighed af uformelle reparationsfaciliteter (reparationscaféer og værksteder, hvor folk kan foretage reparationer selv) kan bidrage til at forlænge produkters levetid og samtidig øge forbrugernes kendskab og tiltro til produkter med lang levetid;

7.  fremhæver, at fremme af og støtte til bæredygtige produktions- og forbrugsmodeller, anvendelse af produkter, som er ressourceeffektive, holdbare, nemme at dele, genanvendelige, mulige at reparere og genbruge, samt tiltag for at forhindre, at produkter med planlagt forældelse bringes i omsætning, er centrale aspekter af affaldsforebyggelse;

8.  bemærker kommercielle strategiers betydning for designet af holdbare produkter, herunder leasing af produkter, hvorved leasingfirmaer beholder ejerskabet over de leasede enheder og har incitament til at bringe produktet i omsætning igen og til at investere i at designe mere holdbare produkter, hvilket vil føre til en reduceret mængde ny produktion og bortskaffelse af produkter;

9.  understreger, at de egenskaber, der gør et produkt muligt at reparere, genanvendeligt og muligt at genbruge, bør indarbejdes i dets design, eftersom mængden af ressourcer, som et produkt anvender, i høj grad bestemmes i designfasen; påpeger, at produktdesign er en vigtig faktor i omstillingen til den cirkulære økonomi, fordi det har betydning for det pågældende produkts livscyklus;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at erstatte særligt problematiske stoffer og begrænse brugen af stoffer, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller for miljøet, for at sikre udviklingen af ikkegiftige materialekredsløb;

11.  understreger, at medlemsstaterne bør give incitamenter til at forlænge produkters levetid, hvor det er til gavn for miljøet, og støtte etableringen af systemer, der fremmer aktiviteter inden for reparation, genbrug, genfremstilling og istandsættelse af produkter;

12.  bemærker, at der er behov for bedre design med henblik på reparationsegnethed, da det er afgørende, at der stilles reservedele til rådighed, primært for de produkter, som på en omkostningseffektiv måde kan opnå en forlænget levetid;

13.  støtter fastlæggelsen på EU-plan af en definition af planlagt forældelse og indførelsen af foranstaltninger for at straffe den pågældende praksis;

14.  understreger, at listen over nye produkter baseret på miljøvenligt design bør være mere ambitiøs og omfatte flere produkter;

15.  henviser i denne forbindelse til nogle medlemsstaters pionerrolle, som f.eks. Beneluxlandenes initiativ til at bekæmpe planlagt forældelse og forlænge levetiden for (elektriske) husholdningsmaskiner; fremhæver betydningen af at udveksle bedste praksis i denne henseende;

16.  finder det afgørende, at forbrugerne informeres bedre om, hvordan den lovbestemte garanti for overensstemmelse fungerer; opfordrer til, at der er anført en fuld skriftlig henvisning til denne garanti på fakturaen for køb af produktet;

17.  minder om, at tilgængeligheden af standardiserede komponenter og modulkomponenter, planlægning af adskillelse af produktet, produktdesign med sigte på lang holdbarhed og effektive fremstillingsprocesser spiller en vigtig rolle i indførelsen af en cirkulær økonomi;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte institutionelle kampagner med henblik på at fremme aktiviteter, der involverer reparationer, køb og salg af genbrugsvarer, leje og bytte, således at køb af nye produkter undgås;

19.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden af at fastsætte et minimumsindhold af genbrugsmaterialer i nye produkter;

20.  noterer sig Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design 2016-2019; glæder sig i særdeleshed over, at produktholdbarhed medtages som en mulig selvstændig miljøstandard i forbindelse med materialeeffektivitetsaspekter, herunder forlængelse af produkters levetid, muligheden for at genanvende komponenter eller genbruge materialer fra udtjente produkter samt brugen af genanvendte komponenter og/eller genbrugte materialer i produkter;

21.  minder om sin opfordring til Kommissionen om at stille forslag om en gennemgang af lovgivningen om miljøvenligt design for at udvide anvendelsesområdet til alle de vigtigste produktgrupper, og ikke kun til dem, der bruger energi, og til gradvist at medtage alle egenskaber, der vedrører ressourceanvendelseseffektiviteten i kravene til produktdesign;

22.  opfordrer Kommissionen til at foreslå de rette ændringer, som ville forpligte producenter til at sikre tilgængeligheden af reservedele, og i forbindelse med forbrugerrettigheder at give oplysninger om den periode, i hvilken der er adgang til reservedele, og til at sikre, at dette ville gælde for onlinesalgssteder såvel som fysiske salgssteder;

23.  gentager sin opfordring til Kommissionen om på grundlag af en cost-benefit-analyse at vurdere muligheden af at fastsætte minimumsværdier for genanvendelige materialer i nye produkter i lovgivningen om miljøvenligt design;

24.  anerkender betydningen af platforme for kollaborativ økonomi og deleøkonomi som nye bæredygtige forretningsmodeller, der fremmer en mere effektiv brug af produkter og en længere levetid for dem;

25.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at kravene om fjernelse af batterier og akkumulatorer i batteridirektivet (2006/66/EF)(1) anvendes og håndhæves fuldt ud i medlemsstaterne, og til at fremme forretningsmodeller, der udvikler genanvendelse af batterierne;

26.  bemærker med bekymring mængden af elektronisk affald, der genereres af modemer, routere og TV-dekodere/TV-bokse, når forbrugerne skifter til en ny udbyder af teletjenester; minder forbrugerne og udbyderne af teletjenester om, at forbrugerne i henhold til EU/2015/2120 allerede har ret til at anvende det terminaludstyr, de ønsker, når de skifter til en ny udbyder af teletjenester;

27.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan muligheden for at udskifte LED-pærer kan tilskyndes og fremmes, samt til - ud over foranstaltninger med henblik på miljøvenligt design - at overveje en mindre streng tilgang, for eksempel mærkning, incitamentsordninger, offentlige udbud eller en forlænget garanti, hvis pærerne ikke kan tages ud;

28.  påpeger, at ansvarlig produktanvendelse afhænger af, at forbrugerne er i stand til nøjagtigt at vurdere produkters miljømæssige indvirkning på grundlag af deres livscyklus, deres miljøaftryk og deres kvalitet;

29.  fremhæver, at det er vanskeligt at indføre obligatorisk mærkning med henblik på at give information om produkters forventede levetid; foreslår, at en sådan mærkningsordning i første omgang gøres til genstand for en frivillig forsøgsperiode på EU-plan med udgangspunkt i et fælles format og en fælles metode;

30.  påpeger, at en stor mængde elektronisk affald skyldes, at producenterne ikke længere kan levere softwareopdateringer, som er kompatible med hardwaren; mener, at producenter bør pålægges at levere kompatible softwareopdateringer;

31.  påpeger, at der kan tilvejebringes et incitament til mere bæredygtigt produktdesign ved at styrke princippet om udvidet producentansvar og fastsætte minimumskrav, der skal overholdes;

32.  opfordrer Kommissionen til at gøre bedre brug af EU-miljømærket for at forbedre levetiden for produkter og forbrugernes forståelse af produktholdbarhed; understreger, at informeret forbrugervalg ved udvælgelse af et produkt/mærke indirekte kan give økonomiske incitamenter til producenter; understreger, at miljømærkning bør omfatte information om produktets forventede minimumslevetid eller brug for at øge forbrugerens bevidsthed om produkts forventede levetid;

33.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde foranstaltninger med henblik på at give forbrugerne information - hvis det er relevant kun på frivillig basis - om et produkts forventede levetid, antal brugscyklusser, det er designet til at kunne holde til, og mulighederne for at få det repareret, således at forbrugerne bedre kan træffe informerede valg om køb;

34.  opfordrer Kommissionen til at anmode producenterne om at gøre diagnostik- og servicemanualer offentligt tilgængelige og gøre reservedele og tilbehør til produkter tilgængelige på markedet i et antal år, der som minimum svarer til produktets forventede levetid, som bør anføres i EU-miljømærket;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte ressourcer til uddannelse og oplysningskampagner for at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmodeller og fremhæver fordelene ved at gå over til en ressourceeffektiv cirkulær økonomi;

36.  opfordrer Kommissionen til at foretage en økonomisk og miljømæssig konsekvensanalyse for at klarlægge mulighederne for på en harmoniseret måde at forlænge varigheden af den lovbestemte garanti om produkters overensstemmelse;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen, hvor det måtte være nødvendigt, til sammen med lokale og regionale myndigheder, virksomheder og foreninger at koordinere kampagner til oplysning om forlængelse af produkters levetid;

38.  påpeger, at Kommissionen ikke bør benytte den forestående lovgivningsmæssige kvalitetskontrol til at trække EU-miljømærket tilbage eller begrænse dets anvendelsesområde;

39.  mener, at det er vigtigt at skabe incitamenter for producenter til at producere produkter med længere holdbarhed; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at producenterne bør dække omkostningerne ved genanvendelse, hvis deres varer har en forventet levetid på mindre end fem år;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme anvendelsen af indikatorer for ressourceeffektivitet gennem internationale konventioner for at muliggøre sammenlignelighed mellem industrier og økonomier og for at sikre lige konkurrencevilkår;

41.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foretage effektiv markedsovervågning med henblik på at sikre, at både europæiske og importerede produkter opfylder kravene for så vidt angår produktpolitik og miljøvenligt design;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage økonomiske incitamenter til produktreparationstjenester med henblik på at lette forlængelse af levetiden for produkter, idet der huskes på, at skattenedsættelser på reparation af produkter kan tilvejebringe et incitament til at genbruge produkter og støtte reparationsbranchen, med mulige miljømæssige og sociale fordele, herunder reduceret moms på reparationer;

43.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre, at produkter, der stadig er brugbare, på en lettere og mere effektiv måde kan føres tilbage i den cirkulære økonomi;

44.  tilskynder medlemsstaterne til at indføre grønne offentlige indkøb som et politisk redskab med henblik på at fremskynde skiftet i retning af en cirkulær økonomi;

45.  opfordrer til et totalt forbud mod produkter med indbyggede defekter, som er designet til at gøre en ende på produktets levetid;

46.  bemærker, at muligheden for at opgradere produkter kan bremse forældelsen af produktet og kan mindske de miljømæssige virkninger og omkostningerne for forbrugerne;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere lokale og regionale myndigheder og til at respektere deres kompetencer;

48.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til regelmæssig og struktureret udveksling af information og bedste praksis i hele Unionen, mellem Kommissionen og medlemsstaterne, herunder med regionale og kommunale myndigheder;

49.  opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte lokale reparationsinitiativer, da de også tilvejebringer lokale grønne job og en nyttig service for kunderne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

62

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Clara Eugenia Aguilera García, Nicola Caputo, Eleonora Evi, Martin Häusling, Elisabeth Köstinger, Merja Kyllönen, Stefano Maullu, Ulrike Müller, James Nicholson, Marijana Petir, Christel Schaldemose, Bart Staes, Tiemo Wölken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

62

+

ALDE

Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Ulrike Müller, Nils Torvalds

EKR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, James Nicholson, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Eleonora Evi, Piernicola Pedicini

ENF

Mireille D’Ornano, Sylvie Goddyn, Jean-François Jalkh

GUE/NGL

Stefan Eck, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen, Estefanía Torres Martínez

NI

Zoltán Balczó

EPP

Ivo Belet, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Elisabeth Köstinger, Peter Liese, Norbert Lins, Stefano Maullu, Miroslav Mikolášik, Marijana Petir, Annie Schreijer-Pierik, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Nicola Caputo, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Christel Schaldemose, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli

Verts/ALE

Marco Affronte, Bas Eickhout, Martin Häusling, Benedek Jávor, Davor Škrlec, Bart Staes

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EUT L 266 af 29.9.2006, s. 1).


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, Anna Hedh, Franz Obermayr, Adam Szejnfeld, Marc Tarabella, Sabine Verheyen


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

34

+

ALDE

ECR

EFDD

ENF

GUE/NGL

PPE

 

S&D

 

Verts/ALE

Dita Charanzová, Jasenko Selimovic

Edward Czesak, Daniel Dalton, Anneleen Van Bossuyt

Marco Zullo

Franz Obermayr, Mylène Troszczynski

Dennis de Jong

Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Anna Maria Corazza Bildt, Ildikó Gáll-Pelcz, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Adam Szejnfeld, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mihai Ţurcanu, Sabine Verheyen

Biljana Borzan, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Anna Hedh, Liisa Jaakonsaari, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

Pascal Durand, Igor Šoltes

0

-

-

 

1

0

EFDD

Robert Jarosław Iwaszkiewicz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 22. juni 2017Juridisk meddelelse