BETÆNKNING om udvikling af en digital handelsstrategi

29.11.2017 - (2017/2065(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Marietje Schaake

Procedure : 2017/2065(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0384/2017
Indgivne tekster :
A8-0384/2017
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udvikling af en digital handelsstrategi

(2017/2065(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS),

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om handel med informationsteknologiprodukter (ITA),

–  der henviser til WTO's arbejdsprogram vedrørende e-handel,

–  der henviser til den fælles erklæring fra mødet mellem G7-landenes IKT-ministre i Takamatsu Kagawa den 29. og 30. april 2016,

–  der henviser til ministererklæring fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om den digitale økonomi i Cancun i 2016,

–  der henviser til den dynamiske koalition vedrørende handel inden for rammerne af Internet Governance Forum,

–  der henviser til EU's igangværende handelsforhandlinger med tredjelande,

–  der henviser til den meddelte principielle enighed om den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan af 6. juli 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[2],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 23. juni 2017 om handels- og investeringshindringer (COM(2017)0338),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 med titlen " Opbygning af en europæisk dataøkonomi” (COM(2017)0009),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (COM(2017)0010),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme til fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i Den Europæiske Union (COM(2017) 0495 final) af 13. september 2017,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 2. maj 2017 med titlen "Digital4Development: mainstreaming digital technologies and services into EU Development Policy" (Digital4Development: integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik) (SWD(2017)0157),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering[3],

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA)[4],

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)[5],

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: Dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til den kommende 11. ministerkonference i WTO, der afholdes i Buenos Aires i Argentina den 10.-13. december 2017, hvor e-handel sandsynligvis vil blive drøftet,

–  der henviser til Den Internationale Telekommunikationsunion initiativer til støtte af udviklingslande (ITU-D),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om beskyttelse af ytringsfriheden og den private sektor i den digitale tidsalder (A/HRC/32/38) og om digitale udbyderes rolle (A/HRC/35/22),

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, som Rådet (Udenrigsanliggender) vedtog den 12. maj 2014,

–  der henviser til konventionen om beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til automatiseret behandling af persondata, European Treaty Series nr. 108, og den dertil hørende protokol,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme[6],

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle - En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til rapporten fra Udvalget om International Handel og til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0384/2017),

A.  der henviser til, at den teknologiske udviklings adgang til det åbne internet og digitaliseringen af økonomien er en drivkraft for væksten, eftersom dette gør det muligt for virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er, at skabe nye forretningsmuligheder inden for udvikling, bestilling, produktion, markedsføring eller levering af produkter og tjenester og nå ud til kunder over hele verden hurtigere og billigere end nogensinde før; der henviser til, at fremspirende teknologier såsom distributed ledger-teknologi har potentialet til at styrke digital handel ved at forbedre gennemsigtigheden i internationale kontrakter og fremskynde værdioverførslen; der henviser til, at handel med fysiske varer er blevet erstattet af øgede mængder af grænseoverskridende overførsler af digitalt indhold, der undertiden slører sondringen mellem varer og tjenesteydelser;

B.  der henviser til, at dataindsamling, aggregering af data og muligheden for at overføre data på tværs af grænserne rummer potentiale til at blive en central drivkraft for innovation, produktivitet og økonomisk konkurrenceevne;

C.  der henviser til, at globaliseringen og digitaliseringen af vores økonomier og af den internationale handel har gjort det muligt for virksomheder at vokse og givet økonomiske muligheder for borgerne; der henviser til, at digitaliseringen af traditionelle industrier påvirker forsyningskæder, produktion og modeller for tjenesteydelser, hvilket kan føre til jobskabelse i nye industrier, men også gribe forstyrrende ind i nuværende arbejdspladser og føre til usikre arbejdsvilkår, eftersom stadig flere opgaver, som traditionelt har været udført af mennesker, enten automatiseres eller udflyttes eller begge dele; understreger i den forbindelse, at de nødvendige sociale ledsageforanstaltninger skal indføres, for at de kan gavne hele samfundet, såsom en stærk uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik, aktive arbejdsmarkedspolitikker og foranstaltninger til at overvinde den digitale kløft;

D.  der henviser til, at den digitale økonomi kræver en regelbaseret ramme, herunder moderne handelsregler, der kan bringe de hurtige ændringer i markedet i samklang med forbrugernes rettigheder, idet der skabes politisk rum og plads til nye reguleringsinitiativer, som regeringerne har brug for til at forsvare og styrke beskyttelsen af menneskerettighederne;

E.  der henviser til, at adgangen til et frit, åbent og sikkert internet er en forudsætning for regelbaseret handel og udvikling af den digitale økonomi; der henviser til, at princippet om netneutralitet bør være en central del af EU's digitale handelsstrategi for at muliggøre fair konkurrence og innovation i den digitale økonomi, samtidig med at der sikres ytringsfrihed online;

F.  der henviser til, at investering i infrastruktur og adgang til kvalifikationer fortsat er centrale udfordringer for netadgang og dermed digital handel;

G.  der henviser til, at FN's mål for bæredygtig udvikling fremhæver, at tilvejebringelse af universel og økonomisk overkommelig adgang til internettet for mennesker i de mindst udviklede lande senest i 2020 vil være af afgørende betydning for at fremme udvikling, da udviklingen af en digital økonomi kan være en drivkraft for beskæftigelse og vækst, idet e-handel er en mulighed for at øge antallet af små eksportører, eksportmængder og diversificering af eksport;

H.  der henviser til, at kvinder som iværksættere og som arbejdstagere kan drage fordel af bedre adgang til globale markeder og som forbrugere af lavere priser, men at mange udfordringer og uligheder stadig forhindrer kvinders deltagelse i verdensøkonomien, da mange af kvinderne i lav- og mellemindkomstlande stadig ikke har adgang til internettet;

I.  der henviser til, at e-handel også vokser kraftigt i udviklingslande;

J.  der henviser til, at regeringer rundt om i verden engagerer sig i digital protektionisme ved at opføre barrierer, der hindrer markedsadgang og direkte investeringer eller skaber urimelige fordele for nationale virksomheder; der henviser til en række brede foranstaltninger i tredjelande, som er truffet på vegne af den nationale (cyber)sikkerhed, har en stadig mere negativ indvirkning på handel med IKT-produkter;

K.  der henviser til, at udenlandske virksomheder i øjeblikket drager fordel af langt større adgang til det europæiske marked end europæere gør i tredjelande; der henviser til, at mange af vores handelspartnere i stigende grad lukker deres hjemmemarkeder og gør brug af digital protektionisme; der henviser til, at EU bør forankre sin digitale handelsstrategi i principperne om gensidighed, fair konkurrence, intelligent regulering og gennemsigtighed med henblik på at genoprette forbrugernes tillid og genoprette ensartede vilkår for virksomhederne;

L.  der henviser til, at geografisk blokering bør bringes til ophør, og at der i fremtiden ikke bør finde nogen form for uberettiget forskelsbehandling sted på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller etableringssted inden for det indre marked;

M.  der henviser til, at de byggeklodser, der bevarer det åbne internet i EU's digitale indre marked, herunder principper såsom fair konkurrence, netneutralitet og formidleransvarsbeskyttelse, bør fremmes i alle handelsforhandlinger; der henviser til, at den globale dimension af digital handel gør WTO til det naturlige forum for forhandling af en regelbaseret multilateral ramme; der henviser til, at WTO's 11. ministerkonference i december 2017 giver en platform for at indlede en sådan proces;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Union er bundet af EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 8 om retten til beskyttelse af personoplysninger, af artikel 16 i TEUF om den samme grundlæggende rettighed og af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); der henviser til, at retten til privatlivets fred er en universel menneskerettighed; der henviser til, at høje standarder for databeskyttelse bidrager til at opbygge tilliden til den digitale økonomi hos de europæiske borgere og dermed fremme udviklingen af digital handel; der henviser til, at fremme af høje standarder for databeskyttelse, navnlig hvad angår følsomme oplysninger, og lettelse af den internationale handel må gå hånd i hånd i den digitale tidsalder, med henblik på at støtte ytrings- og informationsfrihed, e-handel og kryptering, og for at afvise digital protektionisme, masseovervågning, cyberspionage og censur på internettet;

O.  der henviser til, at digital handel skal beskytte truede vilde arter, og at onlinemarkedspladser skal forbyde salg af vilde dyr og planter og produkter herfra på deres platforme;

P.  der henviser til, at private virksomheder i stigende grad fastsætter normer og standarder i den digitale økonomi, og at de får direkte indvirkning på borgerne og forbrugerne samt den nationale og internationale handel og samtidig fremskynder udviklingen af teknologiske løsninger for at beskytte virksomheder og forbrugere;

Q.   der henviser til, at OECD-henstillingerne mod "Base Erosion and Profit Shifting" (multinationale koncerners kunstige erodering og allokering af beskatningsgrundlaget) og EU's planer om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag har fremhævet behovet for at behandle en række skatteudfordringer, herunder dem som den digitale økonomi stiller; der henviser til, at skatter bør betales der, hvor fortjenesten skabes; der henviser til, at et mere gennemsigtigt, effektivt og retfærdigt system til beregning af beskatningsgrundlaget for grænseoverskridende virksomheder bør forhindre flytning af fortjeneste og skatteunddragelse; der henviser til, at en sammenhængende EU-tilgang til beskatning i den digitale økonomi er nødvendig for at sikre fair og effektiv beskatning af alle virksomheder og skabe lige konkurrencevilkår; minder om, at handelsaftaler bør indeholde en klausul om god praksis på skatteområdet, som bekræfter parternes vilje til at gennemføre de vedtagne internationale standarder i bekæmpelsen af skatteunddragelse og skatteundgåelse;

R.  der henviser til, at ifølge OECD er op til 5 % af de varer, der importeres til EU, forfalsket, hvilket medfører betydelige tab af arbejdspladser og skatteindtægter;

S.  der henviser til, at følsomme sektorer såsom audiovisuelle tjenester og grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse af personoplysninger ikke bør medtages ved handelsforhandlinger;

T.  der henviser til, at digital handel også bør sigte mod at fremme væksten for SMV'er og nystartede virksomheder, og ikke blot de multinationales vækst;

U.  der henviser til, at Mexico opfylder betingelserne for tiltrædelse til Europarådets konvention 108 om databeskyttelse;

V.  der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger ikke er til forhandling i handelsaftaler, og at databeskyttelse altid har været udelukket fra EU's mandater for handelsforhandlinger;

W.  der henviser til, at handelsaftaler kan være en løftestang til at forbedre digitale rettigheder; der henviser til, at medtagelsen af bestemmelser om netneutralitet, et forbud mod uberettigede datalokaliseringskrav, datasikkerhed, sikkerhed i forbindelse med databehandling og ‑lagring, kryptering og formidleransvar i handelsaftaler navnlig kan styrke beskyttelsen af ytringsfriheden;

1.  understreger, at EU, i egenskab af et værdifællesskab og verdens største eksportør af tjenesteydelser, bør fastsætte standarderne for internationale regler og aftaler om digitale samhandelsstrømme baseret på tre elementer: 1) sikre markedsadgang for digitale varer og tjenester i tredjelande, 2) sikre, at handelsreglerne skaber konkrete fordele for forbrugerne, og 3) sikre og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder;

2.  understreger behovet for at bygge bro over den digitale kløft for at mindske potentielle negative sociale og udviklingsmæssige påvirkninger; understreger i den forbindelse vigtigheden af at fremme kvinders deltagelse i "STEM" (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) for at fjerne barrierer for livslang læring og fjerne kønsforskelle i adgangen til og anvendelsen af nye teknologier; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge, hvordan nuværende handelspolitik og ligestilling er forbundet, og hvordan handel kan fremme kvinders økonomiske selvbestemmelse;

3.  bemærker, at netværksvirkningen af den digitale økonomi giver en virksomhed eller et begrænset antal virksomheder mulighed for at fastholde en stor markedsandel, hvilket kan føre til overdreven markedskoncentration; understreger betydningen af at fremme fair og effektiv konkurrence i handelsaftaler, navnlig mellem digitale tjenesteudbydere såsom onlineplatforme og brugere, såsom mikrovirksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder, og af at fremme forbrugernes valgmuligheder, nedbringe transaktionsomkostningerne, sikre ikke-diskriminerende behandling af alle markedsaktører og undgå oprettelsen af dominerende stillinger, der forvrider markederne; understreger i denne forbindelse betydningen af at inkludere netneutralitet som en central del af sin strategi for digital handel; mener, at en strategi for digital handel skal suppleres af en forstærket og effektiv international ramme for konkurrencepolitik, herunder øget samarbejde mellem konkurrencemyndigheder og stærke kapitler om konkurrence i handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at virksomheder overholder konkurrencereglerne, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af konkurrenter til skade for forbrugernes interesser;

4.  understreger, at adgang til sikre bredbåndsinternetforbindelser, digitale betalingsmetoder, effektiv forbrugerbeskyttelse, navnlig klagemekanismer for grænseoverskridende onlinesalg, og forudsigelige toldprocedurer er afgørende elementer i forbindelse med digital handel, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst;

5.  mener, at handelsaftaler bør tilvejebringe øget samarbejde mellem forbrugerbeskyttelsesorganer og glæder sig over initiativer til at fremme foranstaltninger, der styrker forbrugernes tillid i handelsforhandlinger såsom bestemmelser om elektroniske signaturer og kontrakter og kommunikation, som der ikke er anmodet om; fremhæver, at forbrugernes rettigheder skal beskyttes og under ingen omstændigheder må udvandes;

6.  understreger, at SMV'er i udviklingslande udgør størstedelen af virksomhederne og beskæftiger størstedelen af arbejdstagerne i industri- og servicesektoren; minder om, at fremme af grænseoverskridende e-handel kan have en direkte indvirkning ved at forbedre udkomme, fremme højere levestandard og forøge økonomisk udvikling;

7.  minder om, at intet i handelsaftaler forhindrer EU og dets medlemsstater i at opretholde, forbedre og anvende sine databeskyttelsesregler; minder om, at personoplysninger kan overføres til tredjelande uden, at der gøres brug af generelle discipliner i handelsaftaler, når kravene i Kapitel IV i det nuværende databeskyttelsesdirektiv og senere i Kapitel V i den kommende forordning om databeskyttelse - både på nuværende tidspunkt og i fremtiden - er opfyldt; anerkender, at afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, herunder delvise og sektorspecifikke afgørelser, udgør en grundlæggende mekanisme for så vidt angår beskyttelse af overførsler af personoplysninger fra EU til et tredjeland; bemærker, at EU kun har vedtaget afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau med fire af sine 20 største handelspartnere; minder om betydningen af navnlig gennem dialoger om tilstrækkelig beskyttelse at sikre overførslen af data fra EU til tredjelande;

8.  opfordrer Kommissionen til at prioritere og fremskynde vedtagelsen af afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, forudsat at tredjelande på grundlag af deres nationale lovgivning eller deres internationale forpligtelser sikrer et beskyttelsesniveau "reelt tilsvarende" det, der garanteres i EU; opfordrer Kommissionen til at vedtage og offentliggøre ajourførte og detaljerede bindende procedurer med en særlig tidsramme for at nå frem til disse afgørelser, idet de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og Europa-Parlamentets udtalelse fuldt ud respekteres;

9.  minder om, at muligheden for at få adgang til, indsamle, behandle og overføre data på tværs af grænser har fået voksende betydning for virksomheder af enhver art, der leverer varer og tjenesteydelser på internationalt plan; bemærker at dette har betydning for både personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger og omfatter kommunikation mellem maskiner;

10.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde regler for dataoverførsel over landegrænser, der fuldt ud overholder EU's nuværende og fremtidige regler om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; opfordrer endvidere Kommissionen til at indarbejde en horisontal bestemmelse i EU's handelsaftaler, der fuldt ud fastholder en parts ret til at beskytte personoplysninger og privatlivets fred, forudsat at sådan en ret ikke på uberettiget vis bruges til at omgå regler for datastrømme af andre grunde end beskyttelsen af personoplysninger; mener, at sådanne bestemmelser bør indgå i alle nye og nyligt lancerede handelsforhandlingerne med tredjelande; understreger, at enhver bestemmelse i denne henseende bør fritages fra anvendelsesområdet af ethvert fremtidigt kapitel om investeringsbeskyttelse;

11.  opfordrer Kommissionen til strengt at forbyde uberettigede datalokaliseringskrav i frihandelsaftaler; mener, at fjernelsen af sådanne krav bør være en topprioritet, og understreger, at reglerne om databeskyttelse skal overholdes; beklager forsøgene på at anvende sådanne krav som en form for ikke-toldmæssige handelshindring og som en form for digital protektionisme; mener, at en sådan protektionisme i alvorlig grad hæmmer mulighederne for europæiske virksomheder i tredjelandes markeder og underminerer effektiviteten af fordelene ved digital handel;

12.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte sin holdning om grænseoverskridende dataoverførsel, uberettigede datalokaliseringskrav og databeskyttelsesgarantier i handelsforhandlinger, hvilket er i tråd med Parlamentets holdning, og at lade det indgå i alle nye og nyligt indledte forhandlinger og undgå, at EU bliver kørt ud på et sidespor i forbindelse med internationale handelsforhandlinger;

13.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe foranstaltninger i tredjelande, f.eks. politikker om at købe lokalt, krav om lokalt indhold eller tvungen teknologioverførsel, i det omfang de ikke er berettigede ifølge FN-ledede programmer om lukning af den digitale kløft eller TRIPS-relaterede undtagelser for at sikre, at europæiske virksomheder kan operere i et retfærdigt og forudsigeligt miljø;

14.  understreger, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på bilateralt, plurilateralt og multilateralt plan for at sikre, at tredjelande tilbyder en grad af åbenhed over for udenlandske investeringer, der modsvarer EU's, og at de opretholder lige vilkår for EU-aktører; glæder sig over EU's forslag til en forordning om en ramme for revision af direkte udenlandske investeringer i Unionen og støtter EU's målsætning om bedre beskyttelse af kritiske infrastrukturer og teknologier;

15.  understreger, at en digital handelsstrategi skal være fuldt ud i overensstemmelse med princippet om netneutralitet og sikre lige behandling af internettrafik uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, uafhængigt af dens afsender, modtager, type, indhold, anordning, tjeneste eller applikation; minder desuden om, at trafikstyringsforanstaltninger kun bør tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor de er absolut nødvendige, og kun så længe det er nødvendigt for at overholde lovgivningskrav, bevare netværkets integritet og sikkerhed eller forebygge truende overbelastning af nettet;

16.  beklager stærkt tredjelandes praksis, der gør markedsadgang betinget af, at der videregives og – til de statslige myndigheder – overføres kildekoder til den software, som selskaberne agter at sælge; mener, at sådanne foranstaltninger er uforholdsmæssige som et generelt krav til markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at forbyde, at regeringer, der har undertegnet frihandelsaftaler, engagerer sig i sådanne aktiviteter; understreger, at ovenstående ikke bør forhindre statslige myndigheder i at fremme gennemsigtig software, tilskynde til offentliggørelse af kildekode gennem gratis software og open source-software såvel som deling af data gennem åbne datalicenser;

17.  minder om, at det i nogle tilfælde er nødvendigt med krav om lokal tilstedeværelse for at sikre effektivt tilsyn eller lovpligtigt tilsyn og håndhævelse; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at iværksætte begrænsede forpligtelser i modus 1 for at undgå tilsynsarbitrage;

18.  bemærker, at krav til udviklingsvenlig teknologioverførsel ikke bør udelukkes af bestemmelser om digital handel;

19.  opfordrer Kommissionen til at forbyde tredjelandes myndigheder at videregive eller overføre nærmere oplysninger om den (kryptografiske) teknologi, der er anvendt i produkter, som en betingelse for produktion, salg eller distribution af disse produkter;

20.  bemærker, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IP) og investeringer i F&U er en forudsætning for EU's videnbaserede økonomi, og at internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe handelen med forfalskede varer gennem hele værdikæden; tilskynder derfor Kommissionen til at slå til lyd for en verdensomspændende gennemførelse af internationale standarder, såsom WTO's TRIPS-aftale og WIPO-internettraktaterne; minder om, at retlig beskyttelse i hele EU, både online og offline, er nødvendig for nye frembringelser, da det vil fremme investeringer og føre til yderligere innovationer; understreger dog, at handelsaftaler ikke er det rette sted at udvide beskyttelsesniveauet for IP-rettighedshavere i form af udvidede håndhævelseskompetencer på ophavsretsområdet; understreger, at adgang til lægemidler i tredjelande ikke bør anfægtes på grundlag af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at handelen med forfalskede varer kræver en klart anderledes tilgang til krænkelser af den intellektuelle ejendomsret i den digitale økonomi;

21.  opfordrer Kommissionen til at holde et vågent øje med ICANN's gTLD-program, som udvider domænenavne til tusindvis af generiske navne, og sikre, i overensstemmelse med sit engagement i et frit og åbent internet, beskyttelsen af rettighedshavere, navnlig dem, der er knyttet til geografiske betegnelser;

22.  opfordrer Kommissionen til at anvende handelsaftaler til at forhindre parterne i at fastsætte lofter over udenlandske ejerandele, indføre konkurrencefremmende regler for engrosadgang for etablerede udbyderes netværk for at tilvejebringe gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler og afgifter for licenser, og ved at sikre reel adgang til de "sidste kilometer"-infrastrukturer i eksportmarkederne for EU's telekommunikationsudbydere; minder om, at regelbaseret konkurrence i telesektoren fører til tjenester af højere kvalitet og lavere priser;

23.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle et sæt bindende multilaterale discipliner vedrørende e-handel inden for WTO, og til at forsætte med at fokusere på konkrete og realistiske resultater;

24.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at genoptage TiSA-forhandlingerne i overensstemmelse med Parlamentets vedtagne henstillinger; tilslutter sig synspunktet om, at EU bør gribe denne enestående lejlighed for at tage føringen og fastsætte de mest avancerede globale digitale standarder;

25.  minder om, at medlemmerne af WTO siden 1998 har opretholdt et moratorium for told på elektroniske overførsler; understreger, at denne told ville medføre unødvendige yderligere omkostninger for både virksomheder og forbrugere; opfordrer Kommissionen til at omdanne dette moratorium til en permanent aftale om forbud mod told på elektroniske overførsler, der er underlagt en omhyggelig analyse af betydningen for området for 3D-print;

26.  opfordrer Kommissionen til at anvende frihandelsaftaler til at fremme interoperabiliteten af IKT-standarder, som er til gavn for både forbrugerne og producenterne, navnlig i forbindelse med et sikkert tingenes internet, 5G og cybersikkerhed, samtidig med at legitime fora til forvaltning af mange interessenter, som har gavnet det åbne internet, ikke omgås;

27.   mener, at man bør være særligt opmærksom på det stigende antal forbrugere og personer, som sælger og køber varer på internettet og er fanget i besværlige toldprocedurer for varer købt online; minder om behovet for at indføre forenklet, skatte- og afgiftsfrit toldbehandling af varer, der sælges online og returneres uudnyttede; minder om, at WTO's aftale om handelslettelser har til formål at fremskynde toldprocedurer og forbedre deres ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger behovet for at digitalisere toldoplysninger og -forvaltning ved at registrere og behandle oplysninger online, hvilket bør lette fortoldning ved grænsen, samarbejde om afsløring af svig, en indsats mod korruption og gennemsigtighed af toldrelaterede priser; mener, at en bredere anvendelse af værktøjer som f.eks. online tvistbilæggelse ville være til gavn for forbrugerne;

28.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde underskrivere af handelsaftaler til i kapitlet om telekommunikation i deres frihandelsaftaler at inkludere bestemmelser, der gør både internationale roaminggebyrer og de gebyrer, der gælder for internationale opkald og meddelelser, gennemsigtige, fair, rimelige og forbrugerorienterede; opfordrer Kommissionen til at støtte politikker, der fremmer omkostningsorienterede detailpriser for roamingtjenester, med henblik på at sænke priserne, fremme gennemsigtighed og forhindre handelspraksisser, der er urimelige eller på anden måde negative for forbrugerne;

29.  anerkender, at principperne i direktivet om e-handel (2000/31/EF) har bidraget til udvikling af den digitale økonomi ved at skabe gunstige betingelser for innovation og ved at garantere ytringsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed; minder om, at Kommissionen er bundet af EU's regelværk i forhandlingerne om handelsaftaler;

30.  opfordrer Kommissionen til yderligere at integrere digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik, som det blandt andet er beskrevet i Digital4Development-dagsordenen; opfordrer Kommissionen til at anvende frihandelsaftaler til at forbedre digitale rettigheder; anerkender, at kun 53,6 % af alle husstande i verden har adgang til internettet; beklager, at der stadig er en betydelig digital kløft; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i digital infrastruktur i det globale Syd for at slå bro over denne digitale kløft, herunder ved at fremme offentlig-private partnerskaber, idet den fortsat respekterer principperne for udviklingseffektivitet; noterer sig i denne forbindelse bidraget fra FN's ITU-D i oprettelse, udvikling og forbedring af telekommunikation og IKT-udstyr og net; opfordrer indtrængende Kommissionen til at få investeringer i bredbåndsinfrastruktur i udviklingslandene til fuldt ud at bidrage til og være betinget af respekt for et frit, åbent og sikkert internet og til at udvikle passende løsninger til at fremme mobil internetadgang; understreger, at sådanne investeringer navnlig er vigtige for lokale mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, især i udviklingslande, for at gøre dem i stand til at interagere digitalt med multinationale selskaber og få adgang til globale værdikæder; minder om, at fremme af grænseoverskridende e-handel kan have en direkte indvirkning ved at forbedre udkomme, fremme højere levestandard og forøge økonomisk udvikling; minder om det bidrag, som sådanne tiltag kunne yde til ligestilling, eftersom et stort antal af disse virksomheder ejes og drives af kvinder; gentager, at digital handel også kan være en ressource for de offentlige myndigheder og dermed bidrage til udviklingen af e-forvaltningen;

31.  understreger, at det er bydende nødvendigt, at enhver digital handelsstrategi skal være fuldt ud i overensstemmelse med princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, og at den navnlig bør søge at fremme og muliggøre, at nyetablerede virksomheder samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder engagerer sig i grænseoverskridende e-handel, og minder om det bidrag, som dette kan give til ligestilling;

32.  mener, at digitale spørgsmål også bør være mere fremtrædende i EU's politik for handelsbistand for at lette væksten inden for e-handel via øget støtte til innovation og infrastruktur og adgang til finansiering, navnlig via initiativer til mikrofinansiering og bistand til øget onlinesynlighed for e-handelsvirksomheder i udviklingslande, idet man letter platformadgang og fremmer tilgængeligheden af e-betalingsløsninger og adgang til omkostningseffektive logistik- og leveringstjenester;

33.  understreger, at enhver digital handelsstrategi, herunder dens ledsageforanstaltninger, skal være fuldt ud i overensstemmelse med og bidrage til virkeliggørelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; bemærker, at mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om kvalitetsuddannelse, der giver gratis, lige uddannelse af kvalitet på grundskole- og gymnasieniveau til alle piger og drenge, mål 5 – om at opnå ligestilling og selvbestemmelse for alle kvinder og piger, mål 8.10. – om at fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, navnlig via styrket kapacitet hos indenlandske finansielle institutioner og adgang til finansielle tjenesteydelser, mål 9.1. – om udvikling af pålidelig og modstandsdygtig infrastruktur med fokus på lige adgang for alle og mål 9.3. – om forøget adgang for små virksomheder, navnlig i udviklingslande, til finansielle tjenesteydelser, herunder lån på lempelige vilkår, og deres integration i værdikæder og markeder, er særlig relevante i denne forbindelse;

34.  forpligter sig til at opdatere sin strategi for digital handel hvert femte år.

35.  fremhæver, at udbygningen af og adgang til infrastruktur, især i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, der har passende dækning, kvalitet og sikkerhed samt støtter netneutralitet, er afgørende for digitalisering af den europæiske industri og for at øge e-forvaltning;

36.  støtter Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (COM(2016)0176); understreger, at selv om IKT-standardisering fortsat primært skal være branchestyret, frivillig og konsensusbaseret og bygge på principperne om gennemsigtighed, åbenhed, uvildighed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng, vil tydeligere IKT-standardiseringsprioriteter kombineret med politisk opbakning på højt niveau styrke konkurrenceevnen; bemærker, at denne proces bør gøre brug af instrumenterne under det europæiske standardiseringssystem og involvere en lang række aktører, både internt i EU og på internationalt plan med henblik på at sikre, at der kan udarbejdes bedre standardiseringsprocesser i overensstemmelse med det fælles initiativ vedrørende standardisering; opfordrer Kommissionen til under ledelse af EU at fremme etableringen af globale industristandarder for centrale 5G-teknologier og netarkitektur, navnlig gennem udnyttelse af resultater af det offentlig-private partnerskab for 5G (5G PPP) blandt centrale europæiske og internationale standardiseringsorganer;

37.  noterer sig den indsats, der er gjort af WTO for at fremme dens arbejdsprogram vedrørende e-handel; anmoder Kommissionen om at søge en yderligere udvidelse af WTO's aftale om at medtage flere produkter og flere WTO-medlemmer og noterer sig, at WTO's ministerkonference i Buenos Aires afholdes i december 2017; opfordrer Kommissionen til at konsultere de europæiske virksomheder og medlemsstaterne så hurtigt som muligt om dens holdning til e-handel og andre digitale handelsspørgsmål, der skal opnås enighed om på konferencen for at sikre en fælles europæisk holdning;

38.  mener, at digital handel bør fremmes yderligere i politikker for offentlige indkøb, herunder ved at udnytte mulighederne for at levere tjenester på afstand og give europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, mulighed for at få adgang til offentlige og private indkøb;

39.  understreger betydningen af internationale standarder om digitalt udstyr og tjenester, navnlig inden for cybersikkerhed; anmoder Kommissionen om at arbejde på at sikre indførelse af grundlæggende foranstaltninger for internetsikkerhed i tingenes internet og cloudtjenester.

40.  understreger, at selv om strategien for det digitale indre marked tager fat på mange af de problemer, der findes inden for digital handel, støder EU-virksomheder stadig på betydelige overordnede hindringer, som f.eks. uigennemsigtige regler, statslig indgriben og uberettiget datalokalisering eller datalagring; understreger, at nogle af de vigtigste foranstaltninger i strategien for det digitale indre marked, såsom EU's cloudinitiativ og ophavsretsreformen, har en international dimension, som med fordel kunne tages op i en europæisk digital handelsstrategi.

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (8.11.2017)

til Udvalget om International Handel

om udvikling af en digital handelsstrategi
(2017/2065(INI))

Ordfører for udtalelse: Reinhard Bütikofer

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)[1],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. september 2017 med titlen "Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet: Større ansvar for onlineplatforme" (COM(2017)0555),

1.  bemærker, at digitale værktøjers øgede hastighed og komfort styrker virksomheder og øger deres virkefelt; understreger, at EU bør udvikle strategier til at udnytte fordelene ved digital teknologi for dets borgere, virksomheder og forbrugere, overvinde den digitale kløft mellem regioner og generationer, sikre lige, gennemsigtig og bæredygtig markedsadgang og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed og databeskyttelse;

2.  bemærker, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) letter en inklusiv økonomi og kan være en afgørende drivkraft for innovation, vækst og jobskabelse, der kan have en positiv afsmittende virkning på hele værdikæden og på tværs af alle sektorer og regioner, herunder på forbrugere og arbejdstagere; opfordrer derfor Kommissionen til at tilstræbe handelsaftaler for det 21. århundrede, der anerkender den grundlæggende karakter af udviklingen af teknologi og internettet og deres potentiale for velstand; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vise, at der er en forbindelse mellem strategien for det digitale indre marked og en digital handelsstrategi og påpege dens fordele for EU's borgere;

3.  noterer sig de igangværende forhandlinger om lovgivningssager om det digitale indre marked og opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's nye digitale indre marked og dets eksterne politikker med henblik på at opnå en integreret strategi i handelsforhandlingerne; understreger, at frihandelsaftaler (FTA'er) ikke bør være den eneste samarbejdsmekanisme med henblik på at lette digital handel;

4.  fremhæver, at udbygningen af og adgang til infrastruktur, især i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, der har passende dækning, kvalitet og sikkerhed samt støtter netneutralitet, er afgørende for digitalisering af den europæiske industri og for at øge e-forvaltning;

5.  bemærker, at opfyldelsen af EU's strategiske konnektivitetsmål for 2025 anslås at kræve investeringer for 500 mia. EUR i infrastruktur med meget høj kapacitet i løbet af det kommende årti; understreger, at den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation vil bidrage til at opnå et mere forudsigeligt investeringsmiljø, navnlig gennem regulering, der er tilpasset risici og udfordringer ved udnyttelse af fortrinsvis nye netværk, med belønning for dem, som er tidligt ude;

6.  understreger behovet for forenkling og harmonisering af reglerne gennem en teknologisk progressiv og gennemsigtig model for e-forvaltning af administrative procedurer; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at fremskynde deres politikker, lovgivning og praksis for e-forvaltning;

7.  fremhæver den globale karakter, når det gælder de bedste IKT-standarder og tekniske specifikationer for handelsinfrastruktur, både lokalt og internationalt; opfordrer derfor til tæt samarbejde på G7- og G20-plan; understreger, at onlinemiljøet fungerer som en indgangsport for anvendelsen en række andre standarder, herunder hvad angår forbrugerrettigheder, miljøet, sundhed samt sociale og grundlæggende rettigheder;

8.  støtter Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (COM(2016)0176); understreger, at selv om IKT-standardisering fortsat primært skal være branchestyret, frivillig og konsensusbaseret og bygge på principperne om gennemsigtighed, åbenhed, uvildighed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng, vil tydeligere IKT-standardiseringsprioriteter kombineret med politisk opbakning på højt niveau styrke konkurrenceevnen; bemærker, at denne proces bør gøre brug af instrumenterne under det europæiske standardiseringssystem og involvere en lang række aktører, både internt i EU og på internationalt plan med henblik på at sikre, at der kan udarbejdes bedre standardiseringsprocesser i overensstemmelse med det fælles initiativ vedrørende standardisering; opfordrer Kommissionen til under ledelse af EU at fremme etableringen af globale industristandarder for centrale 5G-teknologier og netarkitektur, navnlig gennem udnyttelse af resultater af det offentlig-private partnerskab for 5G (5G PPP) blandt centrale europæiske og internationale standardiseringsorganer;

9.  bemærker, at digitale forbindelsesmuligheder øger omfanget af handelen, men at handlende på nettet har brug for et effektivt leveringssystem; understreger i denne forbindelse, at EU støtter harmoniserede etiketter, som kan føre til bedre og mere effektive grænseoverskridende sporingstjenester; glæder sig over de åbne IT-standarder, der er udviklet inden for Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), og foreslår, at Kommissionen fremmer sådanne effektive redskaber med internationale handelspartnere for at reducere omkostningerne ved grænseoverskridende levering og i sidste ende gavne slutbrugerne og forbrugerne;

10.  bemærker, at EU's forbrugere, når de handler online, fortsat støder på hindringer for at købe varer fra forhandlere i andre medlemsstater, f.eks. afvisning af deres betaling eller produkter, der ikke kan leveres i deres land;

11.  understreger, at EU har en vigtig rolle at spille i udviklingen og udbredelsen af disse standarder i hele verden;

12.  understreger, at EU bør styrke sit samarbejde om digital handel med sine handelspartnere, der anvender høje digitale standarder, ved at arbejde på multilateralt, plurilateralt og bilateralt niveau for at reducere både toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer gennem redskaber som e-mærkning og fremme globale anerkendte standarder; advarer mod brugen af handelsaftaler som et standardiseringsværktøj;

13.  understreger, at selv om EU i forbindelse med handelsaftaler ud over told i stigende grad må håndtere hindringer bag grænserne, skal de sikre, at lovgivningens primære funktion opretholdes, nemlig at beskytte almenvellet, og være begrænset til at lette handel og investeringer ved at identificere unødvendige tekniske handelshindringer og overlappende eller overflødige administrative byrder, der i uforholdsmæssig høj grad påvirker SMV'erne, og samtidig sikre, at det ikke går ud over tekniske procedurer og standarder for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, social og miljømæssig beskyttelse samt kulturel mangfoldighed; minder om, at de pågældende mekanismer skal baseres på øget informationsudveksling og forbedret vedtagelse af internationale tekniske standarder og føre til øget konvergens, mens de under ingen omstændigheder må underminere eller forsinke nogen handelspartners demokratisk legitimerede beslutningsprocesser;

14.  understreger, at produkter på det digitale marked skal være tydeligt mærket for at sikre, at borgerne og virksomhederne kan kontrollere oprindelsen og sikkerheden af disse varer;

15.  fremhæver de vigtige samfundsmæssige konsekvenser af digital handel på beskæftigelse, arbejdsvilkår, arbejdstagerrettigheder, uddannelse og kvalifikationer; insisterer på, at handelsaftaler holder konkurrencen fair, forhindrer yderligere udflytning, ikke sænker de europæiske standarder, beskytter arbejdstagernes rettigheder og deres sociale sikringsydelser og ikke anvender partnerlandes lavere standarder som et middel til at undgå sociale og kvalitetsmæssige standarder;

16.  understreger, at fair og lige behandling af aktører skal indgå i alle handelsaftaler; mener, at europæiske virksomheder af hensyn til gensidighed bør have samme rettigheder som økonomiske aktører fra partnerlande, således at cybersikkerheden af deres aktiviteter og fortroligheden af deres kommunikation sikres fuldt ud; understreger behovet for at sikre beskyttelse mod krav, der ville undergrave virksomhedernes eller borgernes mulighed for at sikre cybersikkerheden og fortroligheden af deres kommunikation;

17.  anerkender, at principperne i direktivet om e-handel har været afgørende i forbindelse med udviklingen af den digitale økonomi og for at garantere ytringsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed; understreger, at onlineformidlere ikke bør have en generel forpligtelse til at overvåge de oplysninger, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; mener, at de imidlertid bør samarbejde med henblik på hurtigt at opdage, fjerne og forebygge fornyet forekomst af ulovligt indhold og sikre et rimeligt vederlag til ophavsmænd og rettighedshavere, f.eks. gennem indførelse af en klagemekanisme, der gør det muligt for brugere og rettighedshavere at mærke ulovligt tredjepartsindhold, eller ved at forbedre brugen af filtre, og for at undgå, at juridisk indhold fejlagtigt fjernes ved at indføre kontraopsigelsesmekanismer;

18.  understreger, at handelsaftaler bør tilskynde til brug af avancerede teknologier, interoperabilitet mellem systemer, forudsigelige aftalevilkår samt retsstatsprincippet; understreger behovet for digitalisering af toldoplysninger og -forvaltning via registrering og forvaltning af oplysninger online, i overensstemmelse med internationale standarder, e-certificering og onlinebetaling af told; opfordrer Kommissionen til at overveje at etablere nye samarbejdsmekanismer mellem reguleringsmyndighederne for at støtte fælles samarbejde inden for forskning og udvikling, udveksle bedste praksis for at fremme innovation, skabe nye økosystemer (f.eks. intelligente byer) og sikre de højeste standarder for forbrugerbeskyttelse og cybersikkerhed;

19.  understreger vigtigheden af fuld overensstemmelse og interoperabilitet af digitale og grænseoverskridende betalingssystemer og klare bindende regler om betaling af skatter og afgifter; understreger, at skatter skal betales i den medlemsstat, hvor fortjenesten genereres; henleder opmærksomheden på momssvig i denne sammenhæng; opfordrer Kommissionen til at revidere fritagelsen af små forsendelser og anvende effektive momsprocedurer;

20.  fremhæver, at digital handel lettes bedst gennem en åben dataudveksling, forudsat at der som et minimumskrav inkluderes en indledende bestemmelse i handelsaftaler for at sikre, at grænseoverskridende dataoverførsler er i overensstemmelse med EU's eksisterende og fremtidige retlige regler for databeskyttelse, og især med afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, og at en horisontal bestemmelse, der fuldt ud bevarer en parts ret til at beskytte personoplysninger og privatlivets fred, med den klare betingelse, at den ikke må bruges med henblik på at begrænse datastrømme af andre grunde end beskyttelsen af personoplysninger, medtages i EU-handelsaftaler, ledsaget af en anden bestemmelse, der hindrer uberettigede krav om datalokalisering, eftersom tvungen datalokalisering kan anvendes som et protektionistisk redskab og forvandle det til en handelshindring, der stiller især SMV'er dårligt; gentager, at beskyttelsen af personoplysninger er en prioritet med henblik på at styrke forbrugernes tillid og grundlæggende rettigheder;

21.  understreger, at teleselskaber i hele verden ikke kun leverer deres egne varer og tjenesteydelser, men også understøtter andre sektorer ved at stille den væsentlige forbindelsesinfrastruktur til rådighed, som kræves for, at den digitale økonomi kan fungere og vokse, navnlig med henblik på innovative forretningsmodeller, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til fortsat at indarbejde bestemmelser i handelsaftaler med samme adgangsniveauer, som er til rådighed i EU; mener, at handelspartnere med konkurrencefremmende telekommunikationsnet vil øge handelsmulighederne for EU og bidrage til den digitale kløft mellem udviklede og mindre udviklede lande med begrænset adgang til internettet;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremme regelbaseret konkurrence i telekommunikationssektoren, der skal garantere reguleringsmyndighedernes uafhængighed og sikre en retfærdig og ikkediskriminerende adgang til telekommunikationsnet for EU-virksomheder, som vil øge forbrugernes valgmuligheder; støtter kraftigt princippet om ikkediskriminerende adgang til internettet og opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme dette princip på multilateralt niveau og i FTA'er.

23.  understreger, at den globale digitale handel med varer konfronteres med problemet med varemærkeforfalskning, og opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer såsom et åbent garantimærke for e-handel for at øge forbrugernes tillid til e-handel og sikre lige konkurrencevilkår; tilskynder til brug af instrumenter som f.eks. aftalememorandummet om salg af varemærkeforfalskede varer via internettet (COM/2013/0209).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

6.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bendt Bendtsen, Jonathan Bullock, Reinhard Bütikofer, Angelo Ciocca, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Adam Gierek, Theresa Griffin, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Edouard Martin, Miroslav Poche, Carolina Punset, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Eugen Freund, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Jude Kirton-Darling, Olle Ludvigsson, Vladimír Maňka, Răzvan Popa, Dennis Radtke, Sofia Sakorafa, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Inés Ayala Sender, Michael Gahler, György Hölvényi, Agnes Jongerius

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

36

+

ECR

Zdzisław Krasnodębski

ENF

Angelo Ciocca, Barbara Kappel

PPE

Bendt Bendtsen, Christian Ehler, Michael Gahler, Françoise Grossetête, György Hölvényi, Janusz Lewandowski, Dennis Radtke, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

S&D

Inés Ayala Sender, Eugen Freund, Adam Gierek, Theresa Griffin, Agnes Jongerius, Jude Kirton-Darling, Peter Kouroumbashev, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Vladimír Maňka, Miroslav Poche, Răzvan Popa, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Verts/ALE

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Benedek Jávor, Claude Turmes

2

-

EFDD

Jonathan Bullock

GUE/NGL

Sakorafa Sofia

6

0

ALDE

Fredrick Federley, Kaja Kallas, Carolina Punset, Pavel Telička, Lieve Wierinck

ENF

Christelle Lechevalier

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

  • [1]  EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (12.10.2017)

til Udvalget om International Handel

om udvikling af en digital handelsstrategi
(2017/2065(INI))

Ordfører for udtalelse: Daniel Dalton

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager sin støtte til Kommissionens "Handel for alle"-strategi; opfordrer Kommissionen til fortsat at prioritere nye metoder til at fremme handel med digitale varer og tjenester og fjerne digitale ikke-toldmæssige hindringer; mener, at EU bør spille en ledende rolle i bestræbelserne på at fremme den digitale handel på internationalt plan, og mener, at alle muligheder for fremskridt på dette område bør undersøges;

2.  understreger, at de nye udfordringer for digital handel også skal afspejles i uddannelse og fremme af digitale kompetencer, som er vigtige for både forbrugere og virksomheder, og at der skal gøres en indsats, navnlig i landdistrikterne og de mindre udviklede økonomier; understreger, at det er af allerstørste betydning at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked med henblik på fuld udnyttelse af EU's økonomiske potentiale;

3.  understreger, at de planlagte foranstaltninger for strategien for det digitale indre marked såsom forbedringer af forbrugerbeskyttelsesordninger, fjernelse af geografisk blokering, fremme af netneutralitet og forbedring af cybersikkerheden er relevante for både EU's eksterne handelspolitik og styrkelsen af det indre marked og bidrager til en styrkelse af EU's forhandlingsposition i denne forbindelse ved handel med tredjelande; opfordrer derfor til generel identifikation og fjernelse af hindringer i det indre marked for digital handel;

4.  bemærker i denne forbindelse betydningen af markedsadgang for EU's telekommunikationsvirksomheder;

5.  noterer sig den indsats, der er gjort af WTO for at fremme dens arbejdsprogram vedrørende e-handel; anmoder Kommissionen om at søge en yderligere udvidelse af WTO's aftale om at medtage flere produkter og flere WTO-medlemmer og noterer sig, at WTO's ministerkonference i Buenos Aires afholdes i december 2017; opfordrer Kommissionen til at konsultere de europæiske virksomheder og medlemsstaterne så hurtigt som muligt om dens holdning til e-handel og andre digitale handelsspørgsmål, der skal opnås enighed om på konferencen for at sikre en fælles europæisk holdning;

6.  beklager, at der kun er sket langsomme positive fremskridt i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at være ambitiøs i udformningen af problemstillinger, der skal tackles i programmet; mener, at man bør være særligt opmærksom på det stigende antal forbrugere, som er fanget i toldprocedurer og eventuelle overtrædelser i forbindelse med varer, der er købt på internettet; mener, at en bredere anvendelse af værktøjer som f.eks. online tvistbilæggelse ville være til gavn for forbrugerne i denne henseende; mener, at en højere de minimis-regel bør fortsættes inden for rammerne af handelsforhandlinger, og at det også ville forenkle de internationale handelsregler yderligere;

7.  mener i denne forbindelse, at de reguleringsmæssige rammer for e-handel på den ene side bør sikre, at forbrugerne beskyttes effektivt mod eventuelle overtrædelser og rent faktisk bliver informeret om produktets karakteristika, når de køber varer over internettet, for at styrke tilliden til digital handel, og på den anden side for at mindske bureaukratiet for SMV'er, nyetablerede virksomheder, vækstvirksomheder og mikrovirksomheder, som ville få mest gavn af den garanterede synlighed af online handel og kan drage fordel af en styrkelse af digitalisering og digital handel;

8.  understreger, at effektive redskaber såsom sikre og pålidelige internationale onlinebetalingssystemer og innovative mekanismer til bilæggelse af tvister er afgørende for at mindske svindel på nettet, bekæmpe illoyal handelspraksis og forbedre adgangen til oplysninger om forbrugerrettigheder med henblik på at forbedre forbrugernes klageadgang; anmoder Kommissionen om at fremme og arbejde hen imod sådanne forbedringer som en del af stigningen i den internationale handel;

9.  opfordrer Kommissionen til at analysere told- og skatteaftaler for at sikre, at digital handel ikke udhules af regler, der kun blev udarbejdet med henblik på fysiske varer, og at ændre disse, hvor det er nødvendigt;

10.  mener, at digital handel bør fremmes yderligere i politikker for offentlige indkøb, herunder ved at udnytte mulighederne for at levere tjenester på afstand og give europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, mulighed for at få adgang til offentlige og private indkøb;

11.  understreger, at digital handel bedst fremmes gennem en åben udveksling af data uden geografiske begrænsninger; mener, at fjernelsen af datalokaliseringskrav bør være en topprioritet, samtidig med at det understreges, at reglerne om databeskyttelse skal overholdes; beklager forsøgene på at anvende sådanne krav som en form for ikke-toldmæssige handelshindring og som en form for digital protektionisme; mener, at det første skridt hen imod et globalt forbud mod datalokaliseringskrav bør være et EU-dækkende forbud i det indre marked og oprettelsen af den frie udveksling af oplysninger som en "femte frihed" i Europa, og støtter alle Kommissionens bestræbelser i denne henseende;

12.  opfordrer Kommissionen til at medtage digital handel og datastrømme som en del af alle fremtidige forhandlingsmandater; opfordrer endvidere Kommissionen til at indføre bilag om digital handel og datastrømme til nuværende aftaler, hvor det er muligt; opfordrer til oprettelse af en international konvention om datastrømme, foruden de bilaterale aftaler om frie datastrømme, og understreger nødvendigheden af at sikre, at de eksisterende krav om beskyttelse af intellektuel ejendomsret respekteres, og at grænseoverskridende videregivelse af personoplysninger er i overensstemmelse med EU's nuværende og fremtidige retlige rammer, navnlig gennem afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet;

13.  understreger, at udveksling af åbne data skal overholde principperne om beskyttelse af intellektuel ejendom;

14.  anerkender, at multilaterale internationale handelsdrøftelser om digital handel ikke er så fremskredne som sammenlignelige debatter om det digitale indre marked; anbefaler, at Kommissionen i det mindste på et bilateralt plan udarbejder holdninger til den forventede udvikling inden for digital handel, herunder hensigtsmæssig tilpasning af forbrugerbeskyttelsen, handel med produkter, hvor hindringer mellem varer og tjenesteydelser er uklare (f.eks. 3D-printning) og varer med digitalt indhold (f.eks. netforbundne køretøjer);

15.  går ind for, at det nuværende WTO-moratorium for told på elektroniske overførsler gøres permanent; opfordrer medlemsstaterne til at forsvare europæiske interesser mod ethvert forsøg fra tredjelande på at skabe indtægter fra sådan told;

16.  understreger værdien af den kollaborative økonomi, både i det indre marked og mellem EU's virksomheder og forbrugere og virksomheder uden for EU; mener, at den globale vækst inden for denne form for handel bør betragtes som en positiv udvikling for den fremtidige handel;

17.  understreger betydningen af internationale standarder om digitalt udstyr og tjenester, navnlig inden for cybersikkerhed; anmoder Kommissionen om at arbejde på at sikre indførelse af grundlæggende foranstaltninger for internetsikkerhed i tingenes internet og cloudtjenester.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Anna Maria Corazza Bildt, Dennis de Jong, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Marlene Mizzi, Nosheena Mobarik, Jiří Pospíšil, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Igor Šoltes, Catherine Stihler, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, Anna Hedh, Arndt Kohn, Roberta Metsola, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrey Kovatchev

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

ALDE

Dita Charanzová, Jasenko Selimovic

ECR

Edward Czesak, Nosheena Mobarik, Anneleen Van Bossuyt

PPE

Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Anna Maria Corazza Bildt, Antonio López-Istúriz White, Roberta Metsola, Jiří Pospíšil

S&D

Sergio Gaetano Cofferati, Anna Hedh, Liisa Jaakonsaari, Arndt Kohn, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

4

-

EFDD

John Stuart Agnew

ENF

Mylène Troszczynski

GUE/NGL

Dennis de Jong

Verts/ALE

Igor Šoltes

3

0

EFDD

Marco Zullo

PPE

Philippe Juvin, Andrey Kovatchev

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (23.10.2017)

til Udvalget om International Handel

om udvikling af en digital handelsstrategi
(2017/2065(INI))

Ordfører for udtalelse: Angelika Mlinar

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til automatiseret behandling af persondata, European Treaty Series nr. 108, og den dertil hørende protokol,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme[1],

–  der henviser til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679, som fastslår, at et tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger på grundlag af dets nationale lovgivning eller dets internationale forpligtelser, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og tilstedeværelse af velfungerende uafhængige tilsynsmyndigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-362/14 (Schrems), som præciserer, at et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i et tredjeland skal forstås som et, der "i det væsentlige svarer til" det, der er sikret i Den Europæiske Union i medfør af direktiv 95/46/EF sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle - En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er bundet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 8 om retten til beskyttelse af personoplysninger, af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om den samme grundlæggende rettighed og af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

B.  der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger ikke er til forhandling i handelsaftaler, og at databeskyttelse altid har været udelukket fra EU's mandater for handelsforhandlinger;

C.  der henviser til, at den frie udveksling af data er væsentlig for den moderne økonomi, giver mulighed for at udbyde grænseoverskridende tjenester og således skabe mange håndgribelige fordele for brugerne, fremmer europæiske virksomheders, herunder SMV'ers, globale aktionsradius og forventes at stige endnu mere i de kommende år;

D.  der henviser til, at EU's databeskyttelsesramme allerede giver mulighed for "fri udveksling" af data inden for EU og med tredjelande, forudsat at bestemmelserne til at sikre, at det niveau af beskyttelse af personoplysninger, der kræves i Unionen, ikke forringes som følge af overførslen, overholdes;

E.  der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) ikke blot præciserer reglerne for vurderingen af beskyttelsesniveauet i tredjelande (afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau), men også kodificerer et af de værktøjer, som allerede nu anvendes til internationale overførsler (bindende virksomhedsregler) og to yderligere muligheder for at lette overførsel af personoplysninger (certificeringer og adfærdskodekser);

F.  der henviser til, at beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, og at høje standarder på dette område bidrager til at opbygge tillid til den digitale økonomi og dermed fremme udviklingen af digital handel; der henviser til, at fremme af høje databeskyttelsesstandarder og af international handel skal gå hånd i hånd i den digitale tidsalder; der henviser til, at GDPR derfor ikke må anses for at være en hindring for udveksling af data;

G.  der henviser til, at handelsaftaler kan være en løftestang til at forbedre digitale rettigheder; der henviser til, at medtagelsen af bestemmelser om netneutralitet, forbud mod uberettigede datalokaliseringskrav, datasikkerhed, sikkerhed i forbindelse med databehandling og -lagring, kryptering og formidleransvar i handelsaftaler navnlig kan styrke beskyttelsen af ytringsfriheden;

H.  der henviser til, at indsamling, lagring, behandling og overførsel af data i overensstemmelse med EU-retten om databeskyttelse og digitalisering af sådanne data er blevet en integreret del af moderne forretningsmodeller;

I.  der henviser til, at medlemsstaterne skal kunne drage fordel af digital handel, og at dette kræver et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og EU's erhvervsliv;

1.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at grænseoverskridende dataoverførsler er i overensstemmelse med EU's lovgivning om databeskyttelse og EU's standarder inden for grundlæggende rettigheder, navnlig på bilateralt plan, gennem afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, og på internationalt plan ved i vores handelsaftaler at indarbejde en horisontal bestemmelse, der fuldt ud bevarer en parts ret til at beskytte personoplysninger og privatlivets fred, og der forhindrer ubegrundede krav til datalokalisering, under den forudsætning, at den ikke må anvendes med det formål at begrænse strømmen af personoplysninger af andre grunde end beskyttelsen af personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at indhente en formel udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og det kommende Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) om alle sådanne regler allerede i den forberedende fase;

2.  slår til lyd for, at alle instrumenter i den generelle forordning om databeskyttelse tages effektivt i anvendelse med henblik på at sikre solide retlige rammer, i erkendelse af at EU's regler om overførsel af personoplysninger kan forbyde behandling af sådanne oplysninger i tredjelande, hvis de ikke lever op til EU's standard for tilstrækkelig beskyttelse;

3.  understreger, at det som en hovedprioritet er nødvendigt at imødegå alle former for digital protektionisme, herunder uberettigede datalokaliseringskrav til andre formål end databeskyttelse, da en sådan protektionisme er i strid med målene i EU's databeskyttelsesregler, i alvorlig grad hæmmer europæiske virksomheders muligheder på tredjelandes markeder og undergraver effektivitetsfordelene ved digital handel; understreger, at enhver begrænsning af datastrømme skal begrundes;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå foran med fastsættelsen af høje standarder for databeskyttelse for datastrømme på internationalt plan og til at høre de relevante EU-databeskyttelsesinstitutioner og -organer før og under forhandlingsprocessen om internationale aftaler eller handelsaftaler, som muligvis kan få konsekvenser for databeskyttelsen; fremhæver i denne forbindelse Kommissionens forpligtelse, der følger af artikel 218 TEUF, stk. 10, til at underrette Europa-Parlamentet straks og fuldt ud i alle faser af proceduren;

5.  understreger den kendsgerning, at handelspolitikken allerede bidrager til bekæmpelsen af korruption, f.eks. ved at øge gennemsigtigheden i regler og udbudsprocedurer og ved at forenkle toldprocedurer; understreger, at den digitale handelsstrategi fortsat kan anvendes til at bekæmpe korruption og sikre gennemførelsen af internationale konventioner og principper, sikre fair konkurrence på det indre marked, harmonisering af standarder samt forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed;

6.  understreger, at selv om strategien for det digitale indre marked tager fat på mange af de problemer, der findes inden for digital handel, støder EU-virksomheder stadig på betydelige overordnede hindringer, som f.eks. uigennemsigtige regler, statslig indgriben og uberettiget datalokalisering eller datalagring; understreger, at nogle af de vigtigste foranstaltninger i strategien for det digitale indre marked, såsom EU's cloudinitiativ og ophavsretsreformen, har en international dimension, som med fordel kunne tages op i en europæisk digital handelsstrategi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

52

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ahmedov Ademov, Jan Philipp Albrecht, Gerard Batten, Heinz K. Becker, Michał Boni, Caterina Chinnici, Daniel Dalton, Rachida Dati, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Raymond Finch, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Sophia in 't Veld, Eva Joly, Dietmar Köster, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, Alessandra Mussolini, József Nagy, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Harald Vilimsky, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Anna Maria Corazza Bildt, Ignazio Corrao, Gérard Deprez, Lívia Járóka, Dennis de Jong, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Kati Piri, Jaromír Štětina, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Xabier Benito Ziluaga, Josu Juaristi Abaunz, Kaja Kallas, Martin Sonneborn, Janusz Zemke

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

52

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Sophia in 't Veld, Kaja Kallas, Angelika Mlinar

ECR

Daniel Dalton, Jussi Halla-aho, Monica Macovei, Helga Stevens

EFDD

Ignazio Corrao, Laura Ferrara, Kristina Winberg

ENF

Harald Vilimsky

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Cornelia Ernst, Josu Juaristi Abaunz

NI

Martin Sonneborn

PPE

Asim Ahmedov Ademov, Heinz K. Becker, Michał Boni, Anna Maria Corazza Bildt, Rachida Dati, Monika Hohlmeier, Lívia Járóka, Barbara Kudrycka, Roberta Metsola, Alessandra Mussolini, József Nagy, Csaba Sógor, Jaromír Štětina, Traian Ungureanu, Axel Voss, Tomáš Zdechovský

S&D

Caterina Chinnici, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cécile Kashetu Kyenge, Dietmar Köster, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Kati Piri, Soraya Post, Birgit Sippel, Janusz Zemke

Verts/ALE

Jan Philipp Albrecht, Eva Joly, Judith Sargentini, Bodil Valero

3

-

EFDD

Gerard Batten, Raymond Finch

ENF

Auke Zijlstra

1

0

GUE/NGL

Dennis de Jong

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Edouard Ferrand, Santiago Fisas Ayxelà, Karoline Graswander-Hainz, Heidi Hautala, Nadja Hirsch, France Jamet, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Alessia Maria Mosca, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Klaus Buchner, Nicola Danti, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ramon Tremosa i Balcells, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Merja Kyllönen, Marco Zullo

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

33

+

ALDE

Frédérique Ries, Marietje Schaake, Nadja Hirsch, Ramon Tremosa i Balcells

ECR

Bolesław G. Piecha, Emma McClarkin, Jan Zahradil, Joachim Starbatty

EFDD

Marco Zullo, William (The Earl of) Dartmouth

PPE

Adam Szejnfeld, Artis Pabriks, Daniel Caspary, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Jarosław Wałęsa, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Laima Liucija Andrikienė, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Tokia Saïfi, Viviane Reding

S&D

Alessia Maria Mosca, Bernd Lange, David Martin, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster, Jude Kirton-Darling, Karoline Graswander-Hainz, Maria Arena, Nicola Danti

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Klaus Buchner

0

-

 

 

5

0

ENF

Edouard Ferrand, France Jamet

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz, Merja Kyllönen

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller