BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning)

30.11.2017 - (COM(2016)0411 – C8-0322/2016 – 2016/0190(CNS)) - *

Retsudvalget
Ordfører: Tadeusz Zwiefka
(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 104)


Procedure : 2016/0190(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0388/2017
Indgivne tekster :
A8-0388/2017
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning)

(COM(2016)0411 – C8-0322/2016 – 2016/0190(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0411),

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0322/2016),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 78c,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A8-0388/2017),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/200334 er blevet ændret væsentligt35. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/200334 er blevet ændret væsentligt35. Da der skal foretages yderligere, uundværlige ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes. Disse ændringer af forordningen vil bidrage til at styrke retssikkerheden og øge fleksibiliteten, vil bidrage til at sikre, at adgangen til retssager bliver forbedret, og at sådanne sager gøres mere effektive. Samtidig vil ændringerne af denne forordning bidrage til at sikre, at medlemsstaterne bevarer fuld suverænitet inden for de materielle regler om forældreansvar.

__________________

__________________

34 Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).

34 Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).

35 Se bilag V.

35 Se bilag V.

Ændringsforslag     2

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Det er afgørende for Unionen, at den har et retligt område, der fungerer smidigt og korrekt, med respekt for medlemsstaternes forskellige retssystemer og traditioner. I den forbindelse bør den gensidige tillid til hverandres retssystemer fremmes yderligere. Unionen har sat sig som mål at skabe, bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer og adgang til domstolsprøvelse. For at nå disse mål bør personers, især børns, rettigheder i retssager styrkes med henblik på at lette samarbejdet mellem retlige og administrative myndigheder og fuldbyrdelsen af afgørelser i familieretlige spørgsmål med virkninger på tværs af grænser. Gensidig anerkendelse af afgørelser på det civilretlige område bør fremmes, adgangen til retlig prøvelse bør forenkles, og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder bør forbedres.

(3)  Det er afgørende for Unionen, at den har et retligt område, der fungerer smidigt og korrekt, med respekt for medlemsstaternes forskellige retssystemer og traditioner. I den forbindelse bør den gensidige tillid til hverandres retssystemer fremmes yderligere. Unionen har sat sig som mål at skabe, bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer og adgang til domstolsprøvelse. For at nå disse mål er det afgørende, at personers, især børns, rettigheder i retssager styrkes med henblik på at lette samarbejdet mellem retlige og administrative myndigheder og fuldbyrdelsen af afgørelser i familieretlige spørgsmål med virkninger på tværs af grænser. Gensidig anerkendelse af afgørelser på det civilretlige område bør fremmes, adgangen til retlig prøvelse bør forenkles, og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder bør forbedres, og der bør derfor sikres en omhyggelig kontrol af den ikke-diskriminerende karakter af de procedurer og den praksis, der anvendes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at beskytte barnets bedste og de relevante grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Med henblik herpå skal Unionen bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med virkninger på tværs af grænser, især hvis de er nødvendige for det indre markeds funktion.

(4)  Med henblik herpå skal Unionen bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med virkninger på tværs af grænser, især hvis de er nødvendige af hensyn til den frie bevægelighed for personer og for det indre markeds funktion.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Med henblik på at styrke det retlige samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger er der behov for uddannelse, navnlig i grænseoverskridende familieret. Der er behov for uddannelsesaktiviteter, f.eks. seminarer og udveksling, både på EU-plan og nationalt plan, for at øge kendskabet til nærværende forordning, dens indhold og implikationer og for at opbygge gensidig tillid mellem medlemsstaterne hvad angår deres retssystemer.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  For at sikre en ensartet behandling af alle børn bør denne forordning dække alle afgørelser om forældreansvar, herunder også foranstaltninger til beskyttelse af børn, uanset om sådanne afgørelser træffes i forbindelse med en ægteskabssag eller andre sager.

(6)  For at sikre en ensartet behandling af alle børn bør denne forordning dække alle afgørelser om forældreansvar, herunder også foranstaltninger til beskyttelse af børn, uanset om sådanne afgørelser træffes i forbindelse med en ægteskabssag.

Begrundelse

Teksten er ikke i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i samme forordning.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  I henhold til denne forordning bør kompetencereglerne også gælde for alle børn, der befinder sig på Unionens område, og hvis sædvanlige opholdssted ikke kan fastslås med sikkerhed. Disse reglers anvendelsesområde bør omfatte flygtningebørn og børn, der er blevet fordrevet internationalt enten af samfundsøkonomiske årsager eller på grund af uroligheder i deres land.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Denne forordning bør fuldt ud overholde alle rettigheder fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), herunder retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, jf. chartrets artikel 47, samt retten til respekt for privatliv og familieliv, jf. chartrets artikel 7, og børns rettigheder, jf. chartrets artikel 24.

Ændringsforslag     8

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Kompetencereglerne for sager vedrørende forældreansvar er udformet under hensyntagen til barnets bedste og bør anvendes i overensstemmelse hermed. Alle henvisninger til barnets bedste bør fortolkes i lyset af artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989.

(13)  Kompetencereglerne for sager vedrørende forældreansvar bør altid være udformet under hensyntagen til barnets tarv og bør anvendes med dette for øje. Alle henvisninger til barnets bedste bør fortolkes i lyset af artikel 7, 14, 22 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989. Det er afgørende, at den medlemsstat, hvis myndigheder i henhold til denne forordning har kompetence hvad angår realiteten i en sag vedrørende forældreansvar, efter vedtagelsen af en endelig afgørelse om tilbagegivelse af barnet sikrer, at barnets bedste og dets grundlæggende interesser beskyttes, når det er blevet tilbagegivet, særlig når det har kontakt med begge forældre.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Betydningen af begrebet "sædvanligt opholdssted" bør fortolkes på grundlag af myndighedernes definitioner fra sag til sag i lyset af sagens særlige omstændigheder.

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Hvis barnets sædvanlige opholdssted ændres som følge af en lovlig flytning, bør kompetencen følge barnet for at bevare nærheden. Dette bør finde sted, hvis der endnu ikke findes udestående sager, samt ved udestående sager. I forbindelse med udestående sager kan parterne imidlertid af hensyn til retssystemernes effektivitet aftale, at retterne i den medlemsstat, hvor der er udestående sager, bevarer kompetencen, indtil der er truffet en endelig afgørelse, forudsat at dette er til barnets bedste. Denne mulighed er særligt vigtig, hvis sagerne nærmer sig deres afslutning, og en forælder ønsker at flytte med barnet til en anden medlemsstat.

(15)  Hvis barnets sædvanlige opholdssted ændres som følge af en lovlig flytning, bør kompetencen følge barnet for at bevare nærheden. I forbindelse med udestående sager kan parterne imidlertid af hensyn til retssystemernes effektivitet aftale, at retterne i den medlemsstat, hvor der er udestående sager, bevarer kompetencen, indtil der er truffet en endelig afgørelse, forudsat at dette er til barnets bedste. Udestående sager, hvis genstand angår forældremyndighed og samværsret, bør derimod afsluttes ved en endelig afgørelse, således at indehavere af forældremyndighed ikke af den grund bringer et barn til et andet land for på denne måde at unddrage sig en myndigheds negative afgørelse, medmindre parterne aftaler, at den udestående sag skal føres til ende.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Denne forordning bør ikke være til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat, der ikke har kompetence over sagens realitet, i hastetilfælde kan anvende foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger over for barnets person eller aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Disse foranstaltninger bør anerkendes og fuldbyrdes i alle andre medlemsstater, herunder i de medlemsstater, der har kompetence i henhold til denne forordning, indtil den kompetente myndighed i en sådan medlemsstat har anvendt de foranstaltninger, den finder hensigtsmæssige. Foranstaltninger anvendt af en ret i én medlemsstat bør imidlertid kun ændres eller erstattes af foranstaltninger, der også er truffet af en ret i den medlemsstat, der har kompetence over sagens realitet. En myndighed, der kun har kompetence over foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger, bør, hvis den får forelagt en anmodning vedrørende sagens realitet, af egen fri drift erklære sig inkompetent. I det omfang beskyttelsen af barnets bedste kræver det, bør myndigheden direkte eller gennem centralmyndigheden meddele myndigheden i den medlemsstat, som har kompetence over sagens realitet i henhold til denne forordning, hvilke foranstaltninger der er blevet truffet. Hvis dette ikke meddeles til myndigheden i en anden medlemsstat, bør det imidlertid ikke i sig selv være grund til ikke at anerkende foranstaltningen.

(17)  Denne forordning bør ikke være til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat, der ikke har kompetence over sagens realitet, i hastetilfælde, f.eks. i tilfælde af vold i hjemmet eller kønsspecifik vold, kan anvende foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger over for barnets person eller aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Disse foranstaltninger bør anerkendes og fuldbyrdes i alle andre medlemsstater, herunder i de medlemsstater, der har kompetence i henhold til denne forordning, indtil den kompetente myndighed i en sådan medlemsstat har anvendt de foranstaltninger, den finder hensigtsmæssige. Foranstaltninger anvendt af en ret i én medlemsstat bør imidlertid kun ændres eller erstattes af foranstaltninger, der også er truffet af en ret i den medlemsstat, der har kompetence over sagens realitet. En myndighed, der kun har kompetence over foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger, bør, hvis den får forelagt en anmodning vedrørende sagens realitet, af egen fri drift erklære sig inkompetent. I det omfang beskyttelsen af barnets bedste kræver det, bør myndigheden direkte eller gennem centralmyndigheden og uden unødig forsinkelse meddele myndigheden i den medlemsstat, som har kompetence over sagens realitet i henhold til denne forordning, hvilke foranstaltninger der er blevet truffet. Hvis dette ikke meddeles til myndigheden i en anden medlemsstat, bør det imidlertid ikke i sig selv være grund til ikke at anerkende foranstaltningen.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  I særlige tilfælde er myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, ikke de mest hensigtsmæssige myndigheder til at afgøre sagen. Af hensyn til barnets bedste kan den kompetente myndighed undtagelsesvis og på visse betingelser henvise en sag til en myndighed i en anden medlemsstat, hvis denne anden myndighed er bedre egnet til at behandle sagen. Dog bør denne anden myndighed ikke i sådanne tilfælde kunne overføre kompetencen til en tredje myndighed.

(18)  Det bør understreges, at i særlige tilfælde, f.eks. tilfælde af vold i hjemmet eller kønsbaseret vold, er myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, ikke de mest hensigtsmæssige myndigheder til at afgøre sagen. Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis og på visse betingelser henvise en sag til en myndighed i en anden medlemsstat, hvis denne anden myndighed er bedre egnet til at behandle sagen. Dog bør der i sådanne tilfælde først indhentes samtykke fra denne anden myndighed, da denne, når først den har accepteret at behandle sagen, ikke kan overføre kompetencen til en tredje myndighed. Før enhver kompetenceoverførsel er det afgørende, at det nøje undersøges og overvejes, hvad der er i barnets bedste interesse.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, og om tilbagegivelse efter Haagerkonventionen fra 1980 bør respektere barnets ret til frit at udtrykke sit synspunkt, og når barnets bedste vurderes, bør der lægges vægt på dette synspunkt. Ved anvendelsen af denne forordning spiller en høring af barnet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder en vigtig rolle. Forordningen tager imidlertid ikke sigte på at fastsætte, hvordan barnet skal høres, om barnet f.eks. høres personligt af en dommer eller af en specialuddannet ekspert, som efterfølgende rapporterer til retten, eller om barnet høres i retssalen eller et andet sted.

(23)  Sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, og om tilbagegivelse efter Haagerkonventionen fra 1980 bør respektere barnets ret til frit at udtrykke sit synspunkt, og når barnets bedste vurderes, bør der lægges vægt på dette synspunkt. Ved anvendelsen af denne forordning spiller en høring af barnet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder og Europarådets rekommandation om inddragelse af børn og unge under 18 år 1a en vigtig rolle. Forordningen tager imidlertid ikke sigte på at fastsætte fælles minimumsstandarder vedrørende proceduren for høring af barnet, der fortsat reguleres af medlemsstaternes nationale bestemmelser.

 

______________

 

1a CM/Rec(2012)2 af 28. marts 2012.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  For at afslutte tilbagegivelsesproceduren efter Haagerkonventionen fra 1980 hurtigst muligt bør medlemsstaten samle kompetencen for sådanne sager på en eller flere retter eventuelt under hensyntagen til deres interne retsplejestruktur. Samlingen af kompetencen på et begrænset antal retter i en medlemsstat er et væsentligt og effektivt værktøj til at fremskynde behandlingen af sager om barnebortførelsessager i flere medlemsstater, fordi de dommere, som behandler et stort antal af disse sager, udvikler specialiseret ekspertviden. Afhængigt af retssystemets struktur kan kompetencen for barnebortførelsessager samles på én ret for hele landet eller på et begrænset antal retter ved at anvende for eksempel appelretterne som udgangspunkt og samle kompetencen for internationale barnebortførelsessager på én førsteinstansret inden for hver appelrets distrikt. Alle instanser bør træffe deres afgørelser senest seks uger efter en sag eller appel er blevet indbragt for den. Medlemsstaterne bør begrænse antallet af appelmuligheder for en afgørelse, der godkender eller afviser tilbagegivelse af et barn i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 om børnebortførelser, til én.

(26)  For at afslutte tilbagegivelsesproceduren efter Haagerkonventionen fra 1980 hurtigst muligt bør medlemsstaten samle kompetencen for sådanne sager på et begrænset antal retter eventuelt under hensyntagen til deres interne retsplejestruktur. Samlingen af kompetencen på et begrænset antal retter i en medlemsstat er et væsentligt og effektivt værktøj til at fremskynde behandlingen af sager om barnebortførelsessager i flere medlemsstater, fordi de dommere, som behandler et stort antal af disse sager, udvikler specialiseret ekspertviden. Afhængigt af retssystemets struktur kan kompetencen for barnebortførelsessager samles på et begrænset antal retter ved at anvende for eksempel appelretterne som udgangspunkt og samle kompetencen for internationale barnebortførelsessager på én førsteinstansret inden for hver appelrets distrikt, uden dog at undergrave parternes ret til adgang til domstolsprøvelse og rettidigheden af tilbagegivelsesproceduren. Alle instanser bør træffe deres afgørelser senest seks uger efter en sag eller appel er blevet indbragt for den. Medlemsstaterne bør begrænse antallet af appelmuligheder for en afgørelse, der godkender eller afviser tilbagegivelse af et barn i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 om børnebortførelser, til én. Der bør også træffes foranstaltninger til at sikre, at retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i en anden medlemsstat. Når en retsafgørelse er truffet, er det afgørende, at den også anerkendes i hele Den Europæiske Union, navnlig af hensyn til børnenes tarv.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  I alle sager om børn, og navnlig i sager om internationale barnebortførelser, bør retlige og administrative myndigheder overveje muligheden for at nå en mindelig løsning gennem mægling og andre egnede midler bistået om nødvendigt af eksisterende netværk og støttestrukturer for mægling i tvister om forældreansvar på tværs af grænser. Denne indsat bør imidlertid ikke unødigt forlænge tilbagegivelsesproceduren i henhold til Haagerkonventionen fra 1980.

(28)  Gennemførelse af mægling kan i alle sager om børn og især i forbindelse med grænseoverskridende konflikter mellem forældrene om forældremyndighed og samværsret for et barn og i sager om internationale barnebortførelser få stor betydning for, at konflikten kan afsluttes. På baggrund af det stigende antal grænseoverskridende tvister om forældremyndighed i Den Europæiske Union, hvor der ikke findes nogen internationale regler, som følge af de seneste migrationsstrømme, er mægling endvidere ofte det eneste retsmiddel til at hjælpe familier med at nå frem til en mindelig og hurtig løsning på familietvister. Med henblik på at fremme mægling i sådanne tilfælde bør de retlige og administrative myndigheder, bistået om nødvendigt af eksisterende netværk og støttestrukturer for mægling i tvister om forældreansvar på tværs af grænser, før eller under den retslige procedure bistå parterne i forbindelse med valget af egnede mæglere samt i forbindelse med organiseringen af mæglingen. Der bør ydes parterne økonomisk støtte til gennemførelse af mægling i mindst det omfang, de har eller ville have fået bevilget fri proces. Denne indsats bør imidlertid ikke unødigt forlænge tilbagegivelsesproceduren i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 og bør ikke resultere i obligatorisk deltagelse af ofre for enhver form for vold, herunder vold i hjemmet, i mæglingssager.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28a)  For at kunne tilbyde et effektivt alternativ til retssager i nationale eller internationale sager vedrørende familietvister, er det afgørende, at de involverede mæglere har gennemgået en passende specialuddannelse. Uddannelsen bør især dække de retlige bestemmelser om grænseoverskridende familietvister, tværkulturel kompetence og værktøjer til håndtering af konfliktfyldte situationer, altid med primært fokus på barnets tarv. Uddannelse for dommere, som er en potentiel vigtig kilde til henvisninger til mægling, bør også omfatte redskaber til, hvordan man tilskynder parterne til at deltage i mægling så tidligt som muligt, samt hvordan mægling kan indarbejdes i retssager og den fastlagte tidsramme for sager om børnebortførelser i henhold til Haagerkonventionen uden at foranledige unødige forsinkelser.

Ændringsforslag     17

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Hvis retten i den medlemsstat, som barnet ulovligt er blevet fjernet til, eller hvor barnet ulovligt tilbageholdes, beslutter at afvise at tilbagegive barnet i henhold til Haagerkonventionen fra 1980, bør den i sin afgørelse henvise udtrykkeligt til de relevante artikler i Haagerkonventionen fra 1980, som afvisningen lægger til grund. En sådan afgørelse kan dog erstattes af en senere afgørelse truffet i sager om forældremyndighed efter en grundig undersøgelse af barnets bedste af retten i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse. Indebærer sidstnævnte afgørelse, at barnet skal gives tilbage, skal dette ske, uden at der må kræves nogen særlig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen i den medlemsstat, hvor det fjernede eller tilbageholdte barn befinder sig.

(30)  Hvis retten i den medlemsstat, som barnet ulovligt er blevet fjernet til, eller hvor barnet ulovligt tilbageholdes, beslutter at afvise at tilbagegive barnet i henhold til Haagerkonventionen fra 1980, bør den i sin afgørelse henvise udtrykkeligt til de relevante artikler i Haagerkonventionen fra 1980, som afvisningen lægger til grund, samt angive begrundelsen herfor. En sådan afgørelse kan dog erstattes af en senere afgørelse truffet i sager om forældremyndighed efter en grundig undersøgelse af barnets bedste af retten i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse. Indebærer sidstnævnte afgørelse, at barnet skal gives tilbage, skal dette ske, uden at der må kræves nogen særlig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen i den medlemsstat, hvor det fjernede eller tilbageholdte barn befinder sig.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Ydermere retfærdiggør målet om at gøre sager på tværs af grænser, som vedrører børn, mindre tidskrævende og dyre, at det afskaffes, at afgørelser kan erklæres eksigible forud for fuldbyrdelsen i fuldbyrdelsesstaten, hvilket gælder for alle afgørelser vedrørende forældreansvar. Mens forordning (EF) nr. 2201/2003 kun afskaffede dette krav for afgørelser om samværsret og visse afgørelser om tilbagegivelse af barnet, fastsætter nærværende forordning nu en enkelt procedure for fuldbyrdelse af alle afgørelser på tværs af grænser i sager vedrørende forældreansvar. Som følge heraf og i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, bør afgørelser truffet af myndighederne i en medlemsstat behandles, som var de blevet truffet i fuldbyrdelsesstaten.

(33)  Ydermere retfærdiggør målet om at fremme de europæiske borgeres frie bevægelighed, at det afskaffes, at afgørelser kan erklæres eksigible forud for fuldbyrdelsen i fuldbyrdelsesstaten, hvilket gælder for alle afgørelser vedrørende forældreansvar, der falder ind under nærværende forordnings anvendelsesområde. Dette vil navnlig medføre, at varigheden af og omkostningerne ved grænseoverskridende tvister vedrørende børn mindskes. Mens forordning (EF) nr. 2201/2003 kun afskaffede dette krav for afgørelser om samværsret og visse afgørelser om tilbagegivelse af barnet, fastsætter nærværende forordning nu en enkelt procedure for fuldbyrdelse af alle afgørelser på tværs af grænser i sager vedrørende forældreansvar, der falder under nærværende forordnings anvendelsesområde. Som følge heraf og i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, bør afgørelser truffet af myndighederne i en medlemsstat behandles, som var de blevet truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Begrundelse

Den foreslåede tekst går ud over forordningens anvendelsesområde.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 37 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(37a)  Enhver afvisning af at anerkende en afgørelse i henhold til denne forordning, fordi det er åbenbart, at det ville stride mod grundlæggende retsprincipper i den pågældende medlemsstat, bør være i overensstemmelse med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(42)  I specifikke sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, bør centralmyndighederne samarbejde med hinanden om at bistå de nationale myndigheder samt indehavere af forældreansvar. Denne bistand bør navnlig omfatte lokalisering af barnet, enten direkte eller via andre kompetente myndigheder, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre en anmodning i henhold til denne forordning, og de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagen.

(42)  I specifikke sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, bør centralmyndighederne samarbejde med hinanden om at bistå de nationale myndigheder samt indehavere af forældreansvar. Denne bistand bør navnlig omfatte lokalisering af barnet, enten direkte eller via andre kompetente myndigheder, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre en anmodning i henhold til denne forordning, og de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagen. I tilfælde, hvor kompetencen hører under en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, underretter de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat uden unødig forsinkelse de centrale myndigheder i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 44

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(44)  Med forbehold for eventuelle krav i de nationale retsplejeregler, bør en anmodende myndighed have skønsbeføjelse til frit at vælge mellem de forskellige kanaler til dens rådighed for at fremskaffe de nødvendige oplysninger, ved f.eks. i retter at anvende Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001, ved at anvende det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, herunder navnlig de centralmyndigheder, der er fastsat i denne forordning, netværk af dommere og kontaktpunkter, eller for retlige og administrative myndigheder ved at anmode om oplysninger gennem en specialiseret ikkestatslig organisation på området.

(44)  Med forbehold for eventuelle krav i de nationale retsplejeregler, bør en anmodende myndighed have skønsbeføjelse til frit at vælge mellem de forskellige kanaler til dens rådighed for at fremskaffe de nødvendige oplysninger, ved f.eks. i retter at anvende Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001, ved at anvende det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, herunder navnlig de centralmyndigheder, der er fastsat i denne forordning, netværk af dommere og kontaktpunkter, eller for retlige og administrative myndigheder ved at anmode om oplysninger gennem en specialiseret ikkestatslig organisation på området. Internationalt retligt samarbejde og kommunikation bør igangsættes og/eller fremmes gennem særligt udpegede netværks- eller forbindelsesdommere i de enkelte medlemsstater. Det Europæiske Retlige Netværks rolle bør adskilles fra centrale myndigheders rolle.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46)  En myndighed i en medlemsstat, der overvejer at træffe en afgørelse vedrørende forældreansvar, bør have mulighed for at anmode myndighederne i en anden medlemsstat om en meddelelse af oplysninger, der er relevante for at beskytte barnet, hvis barnets bedste kræver det. Afhængig af omstændighederne kan disse oplysninger omfatte oplysninger om sager og afgørelser vedrørende en forælder eller barnets søskende eller om en forælders mulighed for at tage sig af barnet eller have adgang til barnet.

(46)  En myndighed i en medlemsstat, der overvejer at træffe en afgørelse vedrørende forældreansvar, bør have pligt til at afkræve myndighederne i en anden medlemsstat en meddelelse af oplysninger, der er relevante for at beskytte barnet, hvis barnets bedste kræver det. Afhængig af omstændighederne kan disse oplysninger omfatte oplysninger om sager og afgørelser vedrørende en forælder eller barnets søskende eller om en forælders eller families mulighed for at tage sig af barnet eller have adgang til barnet. En forælders nationalitet, økonomiske og sociale situation samt kulturelle og religiøse baggrund bør ikke betragtes som afgørende elementer ved vurderingen af vedkommendes mulighed for at tage sig af barnet.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 46 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(46a)  Kommunikationen mellem dommere, offentlige myndigheder, centrale myndigheder, fagfolk, der assisterer forældrene, og mellem forældrene selv bør lettes med alle midler, hvorved det bl.a. bør tages i betragtning, at en afgørelse om, at barnet ikke skal tilbagegives, kan udgøre en krænkelse af barnets grundlæggende rettigheder i samme omfang som en afgørelse om tilbagegivelse.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 48 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(48a)  Hvor barnets tarv kræver det, bør dommerne kommunikere direkte med de centrale myndigheder eller kompetente domstole i andre medlemsstater.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 49

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(49)  Hvis en myndighed i en medlemsstat allerede har truffet en afgørelse i forældreansvarssager eller påtænker en sådan afgørelse, og gennemførelsen skal finde sted i en anden medlemsstat, kan myndigheden anmode myndighederne i sidstnævnte medlemsstat om at bistå med gennemførelsen af afgørelsen. Dette bør f.eks. gælde afgørelser, der giver ret til overvåget samvær i en anden medlemsstat end den, hvor de myndigheder, der har truffet afgørelsen, befinder sig, eller afgørelser der omfatter eventuelle andre ledsagende foranstaltninger fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgørelsen skal gennemføres.

(49)  Hvis en myndighed i en medlemsstat allerede har truffet en afgørelse i forældreansvarssager eller påtænker en sådan afgørelse, og gennemførelsen skal finde sted i en anden medlemsstat, bør myndigheden anmode myndighederne i sidstnævnte medlemsstat om at bistå med gennemførelsen af afgørelsen. Dette bør f.eks. gælde afgørelser, der giver ret til overvåget samvær i en anden medlemsstat end den, hvor de myndigheder, der har truffet afgørelsen, befinder sig, eller afgørelser der omfatter eventuelle andre ledsagende foranstaltninger fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgørelsen skal gennemføres.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 50

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(50)  Hvis en myndighed i en medlemsstat påtænker at anbringe et barn i en plejefamilie eller på en institution i en anden medlemsstat, bør der gennemføres en høring gennem centralmyndighederne i begge de berørte medlemsstater forud for anbringelsen. Den myndighed, der påtænker at foretage anbringelsen, bør indhente samtykke fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor barnet skal anbringes, inden den træffer afgørelse om anbringelsen. Eftersom anbringelser i de fleste tilfælde er hasteforanstaltninger, som skal fjerne barnet fra en situation, hvor dets bedste er truet, er det afgørende, at sådanne afgørelser træffes hurtigt. For at fremskynde høringsproceduren fastsætter forordningen derfor i omfattende grad krav til anbringelsesanmodningen og en svarfrist for den medlemsstat, hvor barnet skal anbringes. Betingelserne for at godkende eller afvise samtykke reguleres imidlertid stadig af national lovgivning i den anmodede medlemsstat.

(50)  Hvis en myndighed i en medlemsstat påtænker at anbringe et barn hos familiemedlemmer, i en plejefamilie eller på en institution i en anden medlemsstat, bør der gennemføres en høring gennem centralmyndighederne i begge de berørte medlemsstater forud for anbringelsen. Den myndighed, der påtænker at foretage anbringelsen, bør indhente samtykke fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor barnet skal anbringes, inden den træffer afgørelse om anbringelsen. Eftersom anbringelser i de fleste tilfælde er hasteforanstaltninger, som skal fjerne barnet fra en situation, hvor dets bedste er truet, er det afgørende, at sådanne afgørelser træffes hurtigt. For at fremskynde høringsproceduren fastsætter forordningen derfor i omfattende grad krav til anbringelsesanmodningen og en svarfrist for den medlemsstat, hvor barnet skal anbringes. Betingelserne for at godkende eller afvise samtykke reguleres imidlertid stadig af national lovgivning i den anmodede medlemsstat.

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 51

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(51)  Langvarige anbringelser af et barn i udlandet bør foretages i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder (retten til at have personlig kontakt med forældre) og med bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder, især artikel 8, 9 og 20. Når forskellige løsninger vurderes, bør der især tages behørigt hensyn til det ønskværdige i kontinuitet i barnets opdragelse og barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.

(51)  Statslige myndigheder, der overvejer anbringelser af et barn, bør handle i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder (retten til at have personlig kontakt med forældre) og med bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder, især artikel 8, 9 og 20. Når forskellige løsninger vurderes, bør der især tages behørigt hensyn til muligheden for at anbringe søskende i samme værtsfamilie eller på samme institution og til det ønskværdige i at have kontinuitet i barnets opdragelse og barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund. Navnlig i tilfælde af langvarige anbringelser af et barn i udlandet bør de relevante myndigheder altid kun overveje muligheden for at anbringe barnet hos slægtninge, der bor i et andet land, hvis barnet har et forhold til disse familiemedlemmer, og efter en individuel vurdering af barnets tarv. Disse langvarige anbringelser bør være genstand for regelmæssig revurdering under hensyntagen til barnets behov og tarv.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning finder anvendelse på det civilretlige område, uanset den retslige eller administrative myndigheds art, for spørgsmål vedrørende:

1.  Denne forordning finder anvendelse på det civilretlige område, uanset arten af de retslige, administrative eller andre myndigheder med kompetence i spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, for spørgsmål vedrørende:

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  internationale barnebortførelser

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  anbringelse af barnet hos en plejefamilie eller på en institution

d)  anbringelse af barnet hos familiemedlemmer, hos en plejefamilie eller på en sikker institution i udlandet

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  "myndighed": alle retslige eller administrative myndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

1.  "myndighed": alle retslige, administrative eller andre myndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  "medlemsstat": alle medlemsstater med undtagelse af Danmark

3.  "medlemsstat": alle Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Danmark

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  "afgørelse": en kendelse eller dom afgivet af en myndighed i en medlemsstat om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab

4.  "afgørelse": en kendelse eller dom afgivet af en myndighed i en medlemsstat, eller et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i en medlemsstat, eller en aftale mellem parterne, som er eksigibel i den medlemsstat, hvor den er indgået, om skilsmisse, separation, omstødelse af ægteskab eller forældreansvar

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 12 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12.  "ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse af et barn": et barns fjernelse eller tilbageholdelse:

12.  "international barnebortførelse": et barns fjernelse eller tilbageholdelse:

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kompetencen til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende forældreansvar over for et barn ligger hos myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Når et barn lovligt flytter fra én medlemsstat til en anden og får nyt sædvanligt opholdssted dér, er det myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit nye sædvanlige opholdssted, der får kompetencen.

1.  Kompetencen til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende forældreansvar over for et barn ligger hos myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Når et barn lovligt flytter fra én medlemsstat til en anden og får nyt sædvanligt opholdssted dér, er det myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit nye sædvanlige opholdssted, der får kompetencen, medmindre parterne før flytningen samtykker i, at kompetencen forbliver hos myndigheden i den medlemsstat, hvor barnet har haft sit hidtidige sædvanlige opholdssted.

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Hvis der verserer en sag om forældremyndighed og samværsret, bevarer myndigheden i domsstaten kompetencen, indtil sagen er afsluttet, medmindre parterne aftaler, at sagen skal føres til ende.

Begrundelse

Ordningen bør være således, at man udelukker muligheden for, at et barn kan fjernes til et andet land for at undgå en eventuel negativ afgørelse fra en myndighed.

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den i stk. 1 omhandlede person har accepteret kompetencen for myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har fået sit nye sædvanlige opholdssted, ved at give møde for disse myndigheder uden at bestride deres kompetence.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den i stk. 1 omhandlede person, efter at være blevet underrettet af tidligere sædvanlige opholdssteds myndigheder om de juridiske konsekvenser, har accepteret kompetencen for myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har fået sit nye sædvanlige opholdssted, ved på trods af denne underretning at give møde for disse myndigheder uden at bestride deres kompetence.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra b – nr. i

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  der er ikke inden et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller burde have fået kendskab til barnets opholdssted, fremsat nogen anmodning om tilbagegivelse over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil barnet er fjernet, eller hvor det tilbageholdes

i)  der er ikke inden et år efter, at indehaveren af forældremyndigheden har fået eller burde have fået kendskab til barnets opholdssted, og selv om han eller hun er blevet underrettet af myndighederne om kravet om at fremsætte en anmodning om tilbagegivelse, fremsat nogen sådan anmodning over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil barnet er fjernet, eller hvor det tilbageholdes

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 5 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

De udpegede dommere skal være aktivt praktiserende og erfarne familiedommere, navnlig med erfaring i sager med spørgsmål om grænseoverskridende kompetence.

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Myndighederne i en medlemsstat, på hvis område barnet befinder sig eller har formue, har i hastetilfælde kompetence til at anvende foreløbige, herunder sikrende foranstaltninger, over for dette barn eller dets formue.

Myndighederne i en medlemsstat, på hvis område barnet befinder sig eller har formue, har i hastetilfælde kompetence til at anvende foreløbige, herunder sikrende foranstaltninger, over for dette barn eller dets formue. Sådanne foranstaltninger må ikke unødigt forsinke sagen og endelige afgørelser om forældremyndighed og samværsret.

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis hensynet til barnets bedste kræver det, skal den myndighed, som anvender de sikrende foranstaltninger, enten direkte eller gennem centralmyndigheden udpeget i henhold til artikel 60 underrette den medlemsstat, som i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet.

Hvis hensynet til barnets bedste kræver det, skal den myndighed, som anvender de sikrende foranstaltninger, enten direkte eller gennem centralmyndigheden udpeget i henhold til artikel 60 underrette den medlemsstat, som i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet. Denne myndighed skal sikre, at de i sagen involverede forældre behandles lige, og at de rettidigt informeres grundigt om alle de pågældende foranstaltninger på et sprog, som de forstår til fulde.

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Foranstaltninger, der er bragt i anvendelse i medfør af stk. 1, ophører med at gælde, så snart den myndighed i en medlemsstat, der i medfør af denne forordning har kompetence til at påkende sagens realitet, har truffet de foranstaltninger, den finder relevante.

2.  Foranstaltninger, der er bragt i anvendelse i medfør af stk. 1, ophører med at gælde, så snart den myndighed i en medlemsstat, der i medfør af denne forordning har kompetence til at påkende sagens realitet, har truffet de foranstaltninger, den finder relevante, og fra det tidspunkt, hvor den meddeler disse foranstaltninger til myndigheden i den medlemsstat, hvor der blev truffet midlertidige foranstaltninger.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 19 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, på anmodning af en myndighed, som sagen er indbragt for, underretter enhver anden myndighed, ved hvilken sagen er anlagt, straks den anmodende myndighed om datoen for, hvornår sagen blev indbragt for den i overensstemmelse med artikel 15.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 20

Artikel 20

Barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter

Barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter

Myndighederne i medlemsstaterne skal, når de udøver deres kompetence i henhold til afdeling 2 i dette kapitel, sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, får en reel og faktisk mulighed for at udtrykke disse synspunkter under sagen.

Myndighederne i medlemsstaterne skal, når de udøver deres kompetence i henhold til afdeling 2 i dette kapitel, sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, får en reel og faktisk mulighed for at udtrykke disse synspunkter under sagen, i overensstemmelse med de relevante nationale procedureregler, artikel 24, stk. 1, i chartret, artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder og Europarådets rekommandation til medlemsstaterne om inddragelse af børn og unge under 18 år1a. Myndighederne skal dokumentere deres overvejelser i denne henseende i afgørelsen.

 

Høringen af et barn, som udøver sin ret til at udtrykke sine synspunkter, skal foretages af en dommer eller af en specialuddannet ekspert i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, uden nogen form for pres, herunder fra forældrene, i omgivelser, der er egnede set i forhold til barnets alder og i forhold til sprog og indhold, og der skal gives alle de garantier, der gør det muligt at beskytte barnets følelsesmæssige integritet og tarv.

 

Høringen af barnet må ikke foretages under tilstedeværelse af sagens parter eller disses retlige repræsentanter, men skal optages og føjes til dokumentationen, så parterne og deres retlige repræsentanter kan få mulighed for at se optagelsen af høringen.

Myndigheden tillægger barnets synspunkter passende vægt i overensstemmelse med vedkommendes alder og modenhed og dokumenterer sine overvejelser i afgørelsen.

Myndigheden tillægger barnets synspunkter passende vægt i overensstemmelse med vedkommendes alder og modenhed under hensyntagen til barnets tarv og dokumenterer sine overvejelser i afgørelsen.

 

_______________

 

1a CM/Rec(2012)2 af 28. marts 2012.

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Retten undersøger, så hurtigt som muligt under sagen, hvorvidt parterne er villige til at deltage i mægling med henblik på, til barnets bedste, at nå frem til en acceptabel løsning, forudsat at det ikke forsinker sagen unødigt.

2.  Retten undersøger, så hurtigt som muligt under sagen, hvorvidt parterne er villige til at deltage i mægling med henblik på, til barnets bedste, at nå frem til en acceptabel løsning, forudsat at det ikke forsinker sagen unødigt. I dette tilfælde anmoder retten parterne om at benytte mægling.

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Retten kan erklære afgørelsen om tilbagegivelse af barnet foreløbigt eksigibel uanset en eventuel appel, også selv om national lov ikke giver hjemmel til foreløbig eksigibilitet.

3.  Retten kan erklære afgørelsen om tilbagegivelse af barnet foreløbigt eksigibel uanset en eventuel appel, også selv om national lov ikke giver hjemmel til foreløbig eksigibilitet, under hensyntagen til barnets tarv.

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a.  Når en judiciel myndighed har truffet afgørelse om tilbagegivelse af barnet, underretter den centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før den ulovlige fjernelse, om en sådan afgørelse og datoen for afgørelsens virkning.

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Hvis afgørelsen ikke bliver fuldbyrdet inden for seks uger fra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsesprocedurerne blev indledt, skal retten i fuldbyrdelsesstaten underrette den anmodende centralmyndighed i domsstaten eller ansøgeren, hvis sagen er indledt uden centralmyndighedens bistand, om denne kendsgerning og årsagerne hertil.

4.  Hvis afgørelsen ikke bliver fuldbyrdet inden for seks uger fra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsesprocedurerne blev indledt, skal retten i fuldbyrdelsesstaten på behørig vis underrette den anmodende centralmyndighed i domsstaten eller ansøgeren, hvis sagen er indledt uden centralmyndighedens bistand, om denne kendsgerning og årsagerne hertil samt et anslået tidspunkt for fuldbyrdelsen.

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 37 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, eller

a)  såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, uden at denne afvisning kan føre til forskelsbehandling i strid med artikel 21 i chartret, eller

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 38 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  På begæring af en berettiget part kan anerkendelsen af en afgørelse om forældreansvar afvises:

1.  På begæring af en berettiget part kan en afgørelse om forældreansvar ikke anerkendes:

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 38 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  såfremt en person er dømt som udebleven, og det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den pågældende i så god tid og på en sådan måde, at denne har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at vedkommende utvetydigt har accepteret afgørelsen, eller

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 58

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og sagsomkostninger, skal den pågældende under den i artikel 27, stk. 3, og artikel 32, 39 og 42 fastlagte procedure meddeles fri proces eller fritages for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces, modtaget støtte til dækning af omkostninger i forbindelse med mægling eller været fritaget for gebyrer og sagsomkostninger, skal den pågældende under den i artikel 27, stk. 3, og artikel 32, 39 og 42 fastlagte procedure meddeles fri proces eller fritages for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 63 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  yde bistand på anmodning fra centralmyndigheden i en anden medlemsstat ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet befinder sig på den anmodede medlemsstats område, og denne opklaring er nødvendig for at opfylde en anmodning i henhold til denne forordning

a)  yde bistand på anmodning fra centralmyndigheden i en anden medlemsstat ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet befinder sig på den anmodede medlemsstats område, og denne opklaring er nødvendig for anvendelsen af denne forordning

Begrundelse

Dette er for at tilpasse forslaget om omarbejdning til den forslåede generelle afskaffelse af eksigibilitet. Det kan diskuteres, om automatisk fuldbyrdelse vil kunne betragtes som en "anmodning", og formuleringen kan dermed føre til unødvendig forvirring.

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 63 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  fremme kommunikationen myndighederne imellem, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af artikel 14, artikel 25, stk. 1, litra a), artikel 26, stk. 2, og artikel 26, stk. 4, andet afsnit.

d)  fremme kommunikationen domsmyndighederne imellem, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af artikel 14 og 19, artikel 25, stk. 1, litra a), artikel 26, stk. 2, og artikel 26, stk. 4, andet afsnit.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag     55

Forslag til forordning

Artikel 63 – stk. 1 – litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea)  underrette indehaverne af forældreansvar om retshjælp og bistand, f.eks. bistand fra tosprogede specialiserede advokater, med henblik på at undgå, at indehaverne af forældreansvar giver deres samtykke uden at have forstået rækkevidden af dette samtykke.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 63 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g)  sørge for, når de anlægger eller letter anlæggelsen af en retssag om tilbagegivelse af børn under Haagerkonventionen af 1980, at det dossier, der er forberedt i forbindelse med sådanne sager, færdiggøres inden for seks uger, medmindre særlige omstændigheder gør det umuligt

g)  sørge for, når de anlægger eller letter anlæggelsen af en retssag om tilbagegivelse af børn under Haagerkonventionen af 1980, at det dossier, der er forberedt i forbindelse med sådanne sager, færdiggøres og forelægges retten eller andre kompetente myndigheder inden for seks uger, medmindre særlige omstændigheder gør det umuligt

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Efter en begrundet anmodning fra centralmyndigheden eller en myndighed i en medlemsstat, som barnet har en væsentlig tilknytning til, kan centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted og befinder sig, direkte eller gennem offentlige myndigheder eller andre organer:

1.  Efter en begrundet anmodning fra centralmyndigheden eller en myndighed i en medlemsstat, som barnet har en væsentlig tilknytning til, skal centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted og befinder sig, direkte eller gennem offentlige myndigheder eller andre organer:

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis en afgørelse i sager om forældreansvar påtænkes truffet, kan en myndighed i medlemsstaten, hvis barnets situation tilsiger det, anmode enhver myndighed i en anden medlemsstat, der ligger inde med oplysninger af betydning for beskyttelsen af barnet, om at fremsende disse oplysninger.

2.  Hvis en afgørelse i sager om forældreansvar påtænkes truffet, skal en myndighed i medlemsstaten, hvis barnets situation tilsiger det, anmode enhver myndighed i en anden medlemsstat, der ligger inde med oplysninger af betydning for beskyttelsen af barnet, om at fremsende disse oplysninger.

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2а.  Ved behandlingen af sager vedrørende forældreansvar skal centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, uden unødig forsinkelse meddele centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet eller en af barnets forældre er statsborger, at der er en udestående sag.

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  En myndighed i en medlemsstat kan anmode myndigheder i en anden medlemsstat om bistand med gennemførelsen af afgørelser i sager om forældreansvar, der er truffet efter denne forordning, navnlig foranstaltninger, der skal sikre den faktiske udøvelse af samvær samt retten til at bevare en regelmæssig direkte kontakt.

3.  En myndighed i en medlemsstat skal anmode myndigheder i en anden medlemsstat om bistand med gennemførelsen af afgørelser i sager om forældreansvar, der er truffet efter denne forordning, navnlig foranstaltninger, der skal sikre den faktiske udøvelse af samvær samt retten til at bevare en regelmæssig direkte kontakt.

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Myndighederne i en medlemsstat, hvor barnet ikke har sit sædvanlige opholdssted, kan efter anmodning fra en person med bopæl i denne medlemsstat, som søger at opnå eller bevare samvær med barnet, eller på anmodning fra en centralmyndighed i en anden medlemsstat, indsamle oplysninger eller bevismateriale og udtale sig om den pågældendes egnethed til at have samvær og om vilkårene for udøvelsen af samvær.

5.  Myndighederne i en medlemsstat, hvor barnet ikke har sit sædvanlige opholdssted, kan efter anmodning fra en forælder eller familiemedlemmer med bopæl i denne medlemsstat, som søger at opnå eller bevare samvær med barnet, eller på anmodning fra en centralmyndighed i en anden medlemsstat, indsamle oplysninger eller bevismateriale og udtale sig om de pågældendes egnethed til at have samvær og om vilkårene for udøvelsen af samvær.

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a.  En myndighed i en medlemsstat kan anmode centralmyndigheden i en anden medlemsstat om at give oplysninger om den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat vedrørende spørgsmål, der falder ind under denne forordning, og som er relevante for behandlingen af en sag i henhold til denne forordning. Myndigheden i den anmodede medlemsstat skal svare hurtigst muligt.

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Artikel 65 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Når den myndighed, der er kompetent i medfør af denne forordning, påtænker at anbringe barnet på en institution eller hos en plejefamilie i en anden medlemsstat, indhenter den først samtykke hos den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat. Den fremsender i dette øjemed via centralmyndigheden i sin egen medlemsstat en anmodning om samtykke til centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet skal anbringes, ledsaget af en rapport om barnet med en begrundelse for den påtænkte anbringelse eller det påtænkte plejeforhold.

1.  Når den myndighed, der er kompetent i medfør af denne forordning, påtænker at anbringe barnet hos familiemedlemmer, i en plejefamilie eller på en sikker institution, indhenter den først samtykke hos den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat. Den fremsender i dette øjemed via centralmyndigheden i sin egen medlemsstat en anmodning om samtykke til centralmyndigheden i den medlemsstat, hvor barnet skal anbringes, ledsaget af en rapport om barnet med en begrundelse for den påtænkte anbringelse eller det påtænkte plejeforhold. Medlemsstaterne sikrer, at barnets forældres og slægtninge kan få regelmæssig personlig kontakt, uanset deres bopæl, medmindre dette ikke tjener barnets trivsel.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Artikel 65 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Såfremt den kompetente myndighed agter at sende socialarbejdere til en anden medlemsstat for at afgøre, om en anbringelse dér er forenelig med barnets trivsel, underretter den den pågældende medlemsstat herom.

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Artikel 66 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Hver centralmyndighed afholder sine egne omkostninger.

4.  Medmindre andet er aftalt mellem den anmodende medlemsstat og den anmodede medlemsstat, afholder hver centralmyndighed sine egne omkostninger.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Artikel 79 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Inden [10 år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen understøttet af oplysninger, som fremsendes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, en rapport om efterfølgende evaluering af denne forordning, om nødvendigt ledsaget af lovforslag.

Inden [fem år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen understøttet af oplysninger, som fremsendes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, en rapport om efterfølgende evaluering af denne forordning, om nødvendigt ledsaget af lovforslag.

Begrundelse

Ændringsforslaget er nødvendigt for at bevare tekstens indre logik.

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Artikel 79 – stk. 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa)  antallet af sager og afgørelser i mæglingssager vedrørende forældreansvar

  • [1]  EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

BEGRUNDELSE

I. Anvendelsesområde

Dette forslag til omarbejdning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) 1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen) er et initiativ i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit).

Blandt de to områder, der er omfattet af forordningen, nemlig ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar, fremgik det af Kommissionens høring af interessenter og af en række undersøgelser, at sager vedrørende forældreansvar har forårsaget alvorlige problemer og kræver en hurtig løsning. Derfor blev der lagt særlig vægt den samlede effektivitet af visse aspekter af børnerelaterede sager, herunder sager om forældres bortførelse af børn, anbringelser af børn på tværs af grænser, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og samarbejde mellem nationale myndigheder.

II. Tilbagegivelsesprocedurerne

Omarbejdningen har til formål at forbedre effektiviteten af tilbagegivelsen af et bortført barn. For det første foreslås en maksimal behandlingstid på 18 uger for alle de mulige trin i sagen, nemlig en separat frist på seks uger for centralmyndighederne til at modtage og behandle en anmodning om tilbagegivelse af et barn (artikel 63, stk. 1), en yderligere frist på seks uger for sager for førsteinstansretten og endelig en frist på seks uger for appelretten (artikel 23, stk. 1). For det andet begrænser forslaget antallet af klagemuligheder til én (artikel 25, stk. 4) og pålægger den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse, at gennemføre en grundig undersøgelse af barnets tarv, inden den endelige afgørelse om forældremyndighed, og i den forbindelse at høre barnet, forudsat at det er i stand til at udforme sine egne synspunkter.

Forslaget indeholder også bestemmelser om kompetencekoncentration til at behandle sager om bortførelse af børn til specialretter (artikel 22). Disse retter skal udpeges af medlemsstaterne og derefter meddeles til Kommissionen. Denne ændring betragtes som en af de vigtigste nyskabelser i forslaget, der kan bidrage til en korrekt anvendelse af de relevante bestemmelser inden for den fastsatte frist. Det bør dog bemærkes, at kompetencekoncentration ikke bør undergrave borgernes adgang til domstolene og rettidigheden af tilbagegivelsesprocedurer, især i de større medlemsstater.

Derudover har forslaget til formål at forbedre den praktiske anvendelse af den såkaldte “tilsidesættelsesmekanisme” i artikel 26, stk. 2-4, som fastsætter den procedure, som skal følges, efter en afgørelse om ikke at tilbagegive barnet er truffet i den medlemsstat, barnet er blevet bortført til, på grundlag af artikel 13 Haagerkonventionen fra 1980. Denne giver retten i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse, og som fortsat har kompetence til at træffe afgørelse om forældreansvar, mulighed for at "tilsidesætte" enhver afgørelse fra den tilbagegivende ret ved at træffe en afgørelse om tilbagegivelse af barnet. Forslaget om omarbejdning indfører en ny forpligtelse til at oversætte dokumenter til det officielle sprog i den stat, hvortil den er indgivet, samtidig med at retten også er forpligtet til at undersøge spørgsmålet om forældremyndigheden over barnet under hensyntagen til barnets tarv såvel som til de grunde og det bevismateriale, som danner grundlag for afgørelsen om, at barnet ikke skal tilbagegives.

I de tilfælde hvor der er alvorlig risiko for, at barnet lider skade eller på anden vis ender i en uacceptabel situation, hvis det tilbagegives til den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, uden nogen garantier, indføres der endelig i forslaget mulighed for, at retten i den medlemsstat, hvortil barnet er blevet bortført, kan træffe hastende beskyttelsesforanstaltninger (artikel 25, stk. 1, litra b)).

III. Afskaffelse af eksigibilitet

Den nuværende udgave af Bruxelles IIa har allerede afskaffet proceduren for at erklære en afgørelse truffet i en anden medlemsstat eksigibel ("eksigibilitet") for samværsret og visse afgørelser om tilbagegivelse. Forslaget om omarbejdning afskaffer eksigibilitet for alle afgørelser, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde, herunder forældremyndighed, afgørelser om beskyttelse af børn og anbringelse. Denne udvikling er ledsaget af proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende sagsøgtes ret til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler, der er sikret i henhold til artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Kommissionens forslag, vil gøre det muligt for de europæiske borgere, der er involveret i en retssag på tværs af grænser, mulighed for at spare i gennemsnit 2 200 EUR for behandlingen af anmodningen og nedbringe behandlingstider.

IV. Forpligtelsen til at høre barnet

Høring af barnet er et følsomt emne, og den pågældende rettighed følger af artikel 12 i De Forenede Nationers konvention fra 1989 om barnets rettigheder og er også blev gentaget i artikel 24, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hverken konventionen af 1996 eller konventionen af 1980 fastsætter en generel forpligtelse til at give det barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, en reel og faktisk mulighed for at udtrykke disse meninger frit i forbindelse med retslige eller administrative procedurer i henhold til disse konventioner. Denne generelle forpligtelse er nu indarbejdet i forslaget om omarbejdning. Det er imidlertid nødvendigt at sondre mellem forpligtelsen til at give barnet mulighed for at blive hørt, når det er i stand til at udforme sine egne synspunkter (artikel 20, stk. 1), og den vægt dommeren skal tillægge barnets synspunkter (artikel 20, stk. 2).

Når det er sagt, kan høringen af barnet bidrage til en korrekt identifikation af barnets tarv i en given sag (navnlig i bortførelsessager), og ordføreren understreger derfor, at det er nødvendigt at lægge særlig vægt på muligheden for et barn til at fremlægge sine synspunkter. Disse overvejelser bør derfor behørigt fremgå af retternes afgørelser.

Desuden ændrer forslaget ikke medlemsstaternes regler og praksis om høring af børn i retten. Ikke desto mindre betyder gensidig anerkendelse mellem retssystemerne, at en ret i et land, ikke vil nægte at anerkende en afgørelse truffet af en anden stat blot på grund af, at høringen af barnet blev gennemført efter andre standarder, end dem der anvendes i af denne ret (artikel 38).

V. Fuldbyrdelse af afgørelser

Den foreslåede omarbejdning har til formål at løse problemet med ineffektiv fuldbyrdelse. For det første skal anmodningen om fuldbyrdelse være stilet til en ret i fuldbyrdelsesstaten ved hjælp af den pågældende medlemsstats procedurer, midler og vilkår. Hvis fuldbyrdelsen ikke har fundet sted efter seks uger fra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsessagen blev indledt, skal centralmyndigheden i domsstaten eller ansøgeren endvidere underrettes herom og om årsagerne til, at fuldbyrdelsen ikke har fundet rettidigt sted. Endelig indfører forslaget specifikke hensyn til de grundlæggende retsprincipper, der er begrænset til at sikre varetagelse af barnets tarv (artikel 40).

VI. Mæglingens rolle

Forslaget om omarbejdning indfører en udtrykkelig forpligtelse for retterne til aktivt at søge at fremme mægling, idet retten så tidligt som muligt under sagen skal undersøge, hvorvidt parterne er villige til at deltage i mægling med henblik på at nå frem til en mindelig løsning af hensyn til barnets tarv (artikel 23, stk. 2). Sådanne bestræbelser bør dog ikke medføre unødige forsinkelser i sager om tilbagegivelse.

VII. Centralmyndighedernes og andre anmodede myndigheders rolle

Forslaget om omarbejdning styrker også den rolle, som centralmyndigheder spiller i at fastsætte, at medlemsstaterne skal sikre, at centralmyndighederne har tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at opfylde de forpligtelser, som de har fået pålagt i henhold til forordningen (artikel 61). Disse myndigheder har fået øget kompetence med ikrafttrædelsen af forskellige EU-instrumenter og internationale instrumenter, hvilket har ført til en udvidelse af deres arbejdsbyrde. De bør derfor udstyres med tilstrækkelige midler og menneskelige ressourcer til at opfylde deres rolle. Specifikt er centralmyndighederne i begge de medlemsstater, der er berørt af sager vedrørende bortførelse af børn, nødt til at underrette hinanden og blive opdateret om sager, der verserer ved domstolene. Ifølge forslaget om omarbejdning bliver centralmyndighederne mere involveret i retslige procedurer om tilbagegivelse og i undersøgelsen af sagen, støtten til parterne og fremme af mægling.

VIII. Uddannelsesbehov:

Antallet af betragtninger og artikler i forslaget til omarbejdning er steget betydeligt. Mange af dem er øget i længden, og mange vil være væsentlig ændret og omnummereret. Dette vil kræve, at der skabes et enkelt uddannelsesværktøj, i form af en systematisk vejledning til alle ændringer og nyskabelser, der viser, hvordan disse er forbundet. Hvad mere er, bør uddannelse på EU-plan og nationalt plan fremmes i et forsøg på at øge bevidstheden om omarbejdningen, dets indhold og konsekvenser for retsvæsenets aktører, og som et middel til at bidrage til at skabe gensidig tillid mellem medlemsstaternes retssystemer.

IX. Konklusion

Som konklusion mener ordføreren, at forslaget til en omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar klart er i EU's og dets internationale familiers interesse. Omarbejdning af Bruxelles IIa-forordningen er absolut nødvendig i betragtning af det stigende antal internationale par og nye måder at leve på. Der bør derfor fokuseres mere på beskyttelsen af barnets tarv, hvilket ikke kun er vigtigt i forbindelse med separation og skilsmisse, men allerede hvor ægteskaberne formelt findes, men hvor der ikke er et reelt forhold mellem de to parter, hvilket er det tidspunkt, hvor de fleste internationale bortførelser finder sted.

Ordføreren er opmærksom på de relevante spørgsmåls følsomme og komplekse karakter og har derfor fulgt en forsigtig men klar strategi, som kan bidrage til at finde et kompromis, der er acceptabelt for alle medlemsstater. En strømlining af grundene til at afslå fuldbyrdelse, passende finansiel støtte til centralmyndighederne, kompetencekoncentration i internationale sager om bortførelse af børn og medbestemmelse for børn uden at gribe ind i medlemsstaternes nationale bestemmelser om retningslinjer for høring af et barn hilses yderst velkommen.

Samlet set vil den foreslåede omarbejdning gøre det muligt at undgå mange tilfælde af forvirring, retsusikkerhed og unødvendige forsinkelser og komplikationer. Den vil også sikre, at børn behandles med den allerstørste respekt og ikke tilhører deres forældre, relevante organisationer eller medlemsstater selv. Ordføreren forslår derfor, at Parlamentet afgiver en positiv udtalelse om forslaget med visse ændringsforslag, som fremgår af den lovgivningsmæssige beslutning ovenfor.

BILAG: UDTALELSE FRA DEN RÅDGIVENDE GRUPPE BESTÅENDE AF DE JURIDISKE TJENESTER I EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

 

 

 

 

DE JURIDISKE TJENESTERS

RÅDGIVENDE GRUPPE

 

    Bruxelles, den 24.11.2017

UDTALELSE

  TIL  EUROPA-PARLAMENTET

    RÅDET

    KOMMISSIONEN

Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning)

COM(2016)411 of 30.6.2016 – 2016/0190(CNS)

I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, særlig punkt 9, behandlede den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på møderne den 29. september og den 27. oktober 2016 bl.a. ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Under behandlingen af forslaget til Rådets forordning om omarbejdning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 konstaterede den rådgivende gruppe, at følgende burde have været markeret med den gråskravering, der normalt anvendes til at markere indholdsmæssige ændringer:

- i betragtning 31, den foreslåede tilføjelse af ordene "Når stillet over for en afgørelse truffet i en anden medlemsstat, som fastsætter skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, der ikke længere kan appelleres" og af de afsluttende ord "og ajourføre deres civilstandsregister i overensstemmelse hermed"

- i betragtning 41, den foreslåede tilføjelse af ordene "udpeges i alle medlemsstater" og "bistå forældrene og de kompetente myndigheder i sager på tværs af grænser"

- i artikel 2, nr. 9, den foreslåede tilføjelse af ordene "institution eller andet organ"

- i artikel 2, nr. 10, den foreslåede tilføjelse af ordene "eller som følge af en aftale, der er gyldig i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted"

- i artikel 21, den foreslåede erstatning af den nuværende henvisning til "stk. 2-8" med en henvisning til "artikel 22-26"

- den foreslåede udeladelse af artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/2003

- hele teksten i artikel 36, stk. 1

- hele teksten i artikel 38, stk. 2

- den foreslåede udeladelse af artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/2003

- den foreslåede udeladelse af artikel 51, litra b), i forordning (EF) nr. 2201/2003

- i artikel 79, den foreslåede erstatning af ordet "anvendelsen" med ordene "efterfølgende evaluering" og af ordene "på grundlag" med "understøttet".

Efter behandlingen af forslaget var der i den rådgivende gruppe enighed om, at forslaget ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne. Den rådgivende gruppe konstaterede desuden, at forslaget, hvad angår de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af den eksisterende retsakt uden indholdsmæssige ændringer.

F. DREXLER      H. LEGAL       L. ROMERO REQUENA

Juridisk rådgiver    Juridisk rådgiver    Generaldirektør

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (4.5.2017)

til Retsudvalget

om udkast til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning)
(COM(2016)0411 – C8-0322/2016 – 2016/0190(CNS))

Ordfører for udtalelse: Soledad Cabezón Ruiz

KORT BEGRUNDELSE

Blandt de mange andragender, der er blevet modtaget om børns velfærd, har mange drejet sig om manglerne i forordningen og/eller i forbindelse med dens gennemførelse. PETI-udvalget er særlig interesseret i at beskytte børns rettigheder og i mekanismer, der kan sikre, at der bliver lyttet til deres problemer og meninger og tages hensyn til deres sårbarhed.

Den foreslåede omarbejdning skal styrke børns rettigheder og indfører navnlig en særskilt bestemmelse, som forpligter domstolene til at give børn mulighed for at blive hørt. Forslaget sigter også mod at effektivisere tilbagegivelsesprocedurerne i internationale sager om forældres bortførelse af børn og mod at ophæve eksekvaturprocedurer i alle sager om forældreansvar. Der er modtaget andragender om alle disse emner, oftest i forbindelse med situationer, hvor ikke-nationale forældre i praksis blev forskelsbehandlet af den medlemsstat, der havde jurisdiktion.

Ordføreren mener, at forslaget overordnet set når sit mål og rummer interessante forbedringer. Hun mener imidlertid, at forslaget bør tilføres nogle forbedringer, der kan gøre det mere effektivt og tilbyde bedre beskyttelse af barnets tarv og EU-borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder generelt. På denne måde vil det kunne bidrage til den yderligere udvikling af et effektivt europæisk område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag     1

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Det er afgørende for Unionen, at den har et retligt område, der fungerer smidigt og korrekt, med respekt for medlemsstaternes forskellige retssystemer og traditioner. I den forbindelse bør den gensidige tillid til hverandres retssystemer fremmes yderligere. Unionen har sat sig som mål at skabe, bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer og adgang til domstolsprøvelse. For at nå disse mål bør personers, især børns, rettigheder i retssager styrkes med henblik på at lette samarbejdet mellem retlige og administrative myndigheder og fuldbyrdelsen af afgørelser i familieretlige spørgsmål med virkninger på tværs af grænser. Gensidig anerkendelse af afgørelser på det civilretlige område bør fremmes, adgangen til retlig prøvelse bør forenkles, og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder bør forbedres.

(3)  Det er afgørende for Unionen, at den har et retligt område, der fungerer smidigt og korrekt, med respekt for medlemsstaternes forskellige retssystemer og traditioner. I den forbindelse bør den gensidige tillid til hverandres retssystemer fremmes yderligere. Unionen har sat sig som mål at skabe, bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer og adgang til domstolsprøvelse. For at nå disse mål er det afgørende, at personers, især børns, rettigheder i retssager styrkes med henblik på at lette samarbejdet mellem retlige og administrative myndigheder og fuldbyrdelsen af afgørelser i familieretlige spørgsmål med virkninger på tværs af grænser. Gensidig anerkendelse af afgørelser på det civilretlige område bør fremmes, adgangen til retlig prøvelse bør forenkles, og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder bør forbedres, og der bør derfor sikres en omhyggelig kontrol af den ikke-diskriminerende karakter af de procedurer og den praksis, der anvendes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at beskytte barnets bedste og de relevante grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  ny Denne forordning bør ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende fastlæggelse af forældre-barn-forhold, der ikke er det samme som tilkendelse af forældreansvar, eller på andre spørgsmål vedrørende personers retlige status.

(10)  Denne forordning bør ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende fastlæggelse af forældre-barn-forhold, der ikke er det samme som tilkendelse af forældreansvar, eller på andre spørgsmål vedrørende personers retlige status. Beslutninger om udøvelse af forældreansvar, der træffes på grundlag af denne forordning, bør imidlertid respektere alle former for forældre-barn-forhold, der er lovligt anerkendt i de andre medlemsstater.

Ændringsforslag     3

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Kompetencereglerne for sager vedrørende forældreansvar er udformet under hensyntagen til barnets bedste og bør anvendes i overensstemmelse hermed. Alle henvisninger til barnets bedste bør fortolkes i lyset af artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989.

(13)  Kompetencereglerne for sager vedrørende forældreansvar bør altid udformes under hensyntagen til barnets bedste og bør anvendes i overensstemmelse hermed. Alle henvisninger til barnets bedste bør fortolkes i lyset af artikel 7, 14, 22 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989. Det er afgørende, at den medlemsstat, hvis myndigheder i henhold til denne forordning har kompetence over sagens realitet, efter vedtagelsen af en endelig afgørelse om tilbagegivelse af barnet sikrer, at barnets bedste og dets grundlæggende interesser beskyttes, når det er blevet tilbagegivet, særlig når det har kontakt med begge forældre.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Denne forordning bør ikke være til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat, der ikke har kompetence over sagens realitet, i hastetilfælde kan anvende foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger over for barnets person eller aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Disse foranstaltninger bør anerkendes og fuldbyrdes i alle andre medlemsstater, herunder i de medlemsstater, der har kompetence i henhold til denne forordning, indtil den kompetente myndighed i en sådan medlemsstat har anvendt de foranstaltninger, den finder hensigtsmæssige. Foranstaltninger anvendt af en ret i én medlemsstat bør imidlertid kun ændres eller erstattes af foranstaltninger, der også er truffet af en ret i den medlemsstat, der har kompetence over sagens realitet. En myndighed, der kun har kompetence over foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger, bør, hvis den får forelagt en anmodning vedrørende sagens realitet, af egen fri drift erklære sig inkompetent. I det omfang beskyttelsen af barnets bedste kræver det, bør myndigheden direkte eller gennem centralmyndigheden meddele myndigheden i den medlemsstat, som har kompetence over sagens realitet i henhold til denne forordning, hvilke foranstaltninger der er blevet truffet. Hvis dette ikke meddeles til myndigheden i en anden medlemsstat, bør det imidlertid ikke i sig selv være grund til ikke at anerkende foranstaltningen.

(17)  Denne forordning bør ikke være til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat, der ikke har kompetence over sagens realitet, i hastetilfælde kan anvende foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger over for barnets person eller aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat, eller i tilfælde af kønsbaseret vold som defineret i Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Disse foranstaltninger bør anerkendes og fuldbyrdes i alle andre medlemsstater, herunder i de medlemsstater, der har kompetence i henhold til denne forordning, indtil den kompetente myndighed i en sådan medlemsstat har anvendt de foranstaltninger, den finder hensigtsmæssige. Foranstaltninger anvendt af en ret i én medlemsstat bør imidlertid kun ændres eller erstattes af foranstaltninger, der også er truffet af en ret i den medlemsstat, der har kompetence over sagens realitet. En myndighed, der kun har kompetence over foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger, bør, hvis den får forelagt en anmodning vedrørende sagens realitet, af egen fri drift erklære sig inkompetent. I det omfang beskyttelsen af barnets bedste kræver det, bør myndigheden direkte eller gennem centralmyndigheden meddele myndigheden i den medlemsstat, som har kompetence over sagens realitet i henhold til denne forordning, hvilke foranstaltninger der er blevet truffet. Hvis dette ikke meddeles til myndigheden i en anden medlemsstat, bør det imidlertid ikke i sig selv være grund til ikke at anerkende foranstaltningen.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  I særlige tilfælde er myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, ikke de mest hensigtsmæssige myndigheder til at afgøre sagen. Af hensyn til barnets bedste kan den kompetente myndighed undtagelsesvis og på visse betingelser henvise en sag til en myndighed i en anden medlemsstat, hvis denne anden myndighed er bedre egnet til at behandle sagen. Dog bør denne anden myndighed ikke i sådanne tilfælde kunne overføre kompetencen til en tredje myndighed.

(18)  Det bør understreges, at i særlige tilfælde, f.eks. tilfælde af vold i hjemmet eller kønsbaseret vold, er myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, ikke de mest hensigtsmæssige myndigheder til at afgøre sagen. Af hensyn til barnets bedste kan den kompetente myndighed undtagelsesvis og på visse betingelser henvise en sag til en myndighed i en anden medlemsstat, hvis denne anden myndighed er bedre egnet til at behandle sagen. Dog bør denne anden myndighed ikke i sådanne tilfælde kunne overføre kompetencen til en tredje myndighed.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, og om tilbagegivelse efter Haagerkonventionen fra 1980 bør respektere barnets ret til frit at udtrykke sit synspunkt, og når barnets bedste vurderes, bør der lægges vægt på dette synspunkt. Ved anvendelsen af denne forordning spiller en høring af barnet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder en vigtig rolle. Forordningen tager imidlertid ikke sigte på at fastsætte, hvordan barnet skal høres, om barnet f.eks. høres personligt af en dommer eller af en specialuddannet ekspert, som efterfølgende rapporterer til retten, eller om barnet høres i retssalen eller et andet sted.

(23)  Sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, og om tilbagegivelse efter Haagerkonventionen fra 1980 bør respektere barnets ret til frit at udtrykke sit synspunkt, og når barnets bedste vurderes, bør der lægges vægt på dette synspunkt. Ved anvendelsen af denne forordning spiller en høring af barnet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder en vigtig rolle. Forordningen tager udtrykkeligt ikke sigte på at fastsætte, hvordan barnet skal høres, om barnet f.eks. høres personligt af en dommer eller af en specialuddannet ekspert, som efterfølgende rapporterer til retten, eller om barnet høres i retssalen eller et andet sted, men med henblik på at beskytte de grundlæggende rettigheder, der står på spil, bør der under alle omstændigheder indføres bestemmelser om, at høringen af barnet skal optages. Det er afgørende, at høringer af børn giver alle garantier, der er nødvendige, for at barnets følelsesmæssige integritet og bedste kan blive beskyttet, og disse høringer bør derfor foregå med støtte fra professionelle mæglere foruden psykologer og/eller socialarbejdere samt tolke. Dette vil fremme samarbejdet mellem forældrene og forholdet mellem dem og barnet på et senere stadium.

Ændringsforslag     7

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  For at afslutte tilbagegivelsesproceduren efter Haagerkonventionen fra 1980 hurtigst muligt bør medlemsstaten samle kompetencen for sådanne sager på en eller flere retter eventuelt under hensyntagen til deres interne retsplejestruktur. Samlingen af kompetencen på et begrænset antal retter i en medlemsstat er et væsentligt og effektivt værktøj til at fremskynde behandlingen af sager om barnebortførelsessager i flere medlemsstater, fordi de dommere, som behandler et stort antal af disse sager, udvikler specialiseret ekspertviden. Afhængigt af retssystemets struktur kan kompetencen for barnebortførelsessager samles på én ret for hele landet eller på et begrænset antal retter ved at anvende for eksempel appelretterne som udgangspunkt og samle kompetencen for internationale barnebortførelsessager på én førsteinstansret inden for hver appelrets distrikt. Alle instanser bør træffe deres afgørelser senest seks uger efter en sag eller appel er blevet indbragt for den. Medlemsstaterne bør begrænse antallet af appelmuligheder for en afgørelse, der godkender eller afviser tilbagegivelse af et barn i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 om børnebortførelser, til én.

(26)  For at afslutte tilbagegivelsesproceduren efter Haagerkonventionen fra 1980 hurtigst muligt bør medlemsstaten samle kompetencen for sådanne sager på en eller flere retter eventuelt under hensyntagen til deres interne retsplejestruktur. Samlingen af kompetencen på et begrænset antal retter i en medlemsstat er et væsentligt og effektivt værktøj til at fremskynde behandlingen af sager om barnebortførelse i flere medlemsstater, fordi de dommere, som behandler et stort antal af disse sager, udvikler specialiseret ekspertviden. Afhængigt af retssystemets struktur kan kompetencen for barnebortførelsessager samles på én ret for hele landet eller på et begrænset antal retter ved at anvende for eksempel appelretterne som udgangspunkt og samle kompetencen for internationale barnebortførelsessager på én førsteinstansret inden for hver appelrets distrikt. Alle instanser bør træffe deres afgørelser senest seks uger efter en sag eller appel er blevet indbragt for den. Medlemsstaterne bør begrænse antallet af appelmuligheder for en afgørelse, der godkender eller afviser tilbagegivelse af et barn i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 om børnebortførelser, til én. Der bør også træffes foranstaltninger til at sikre, at retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i en anden medlemsstat. Når en retsafgørelse er truffet, bør den også anerkendes i hele Unionen, navnlig når børns bedste er på spil.

Ændringsforslag     8

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  I alle sager om børn, og navnlig i sager om internationale barnebortførelser, bør retlige og administrative myndigheder overveje muligheden for at nå en mindelig løsning gennem mægling og andre egnede midler bistået om nødvendigt af eksisterende netværk og støttestrukturer for mægling i tvister om forældreansvar på tværs af grænser. Denne indsat bør imidlertid ikke unødigt forlænge tilbagegivelsesproceduren i henhold til Haagerkonventionen fra 1980.

(28)  I alle sager om børn, og navnlig i sager om internationale barnebortførelser, bør retlige og administrative myndigheder overveje muligheden for at nå en mindelig løsning gennem mægling og andre egnede midler med henblik på at sikre fuld beskyttelse af barnets rettigheder og andre relaterede grundlæggende rettigheder. Denne indsat bør imidlertid ikke unødigt forlænge tilbagegivelsesproceduren i henhold til Haagerkonventionen fra 1980. Desuden bør ombudsmændenes ekspertise udnyttes og gennemføres bedre.

Ændringsforslag     9

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Hvis retten i den medlemsstat, som barnet ulovligt er blevet fjernet til, eller hvor barnet ulovligt tilbageholdes, beslutter at afvise at tilbagegive barnet i henhold til Haagerkonventionen fra 1980, bør den i sin afgørelse henvise udtrykkeligt til de relevante artikler i Haagerkonventionen fra 1980, som afvisningen lægger til grund. En sådan afgørelse kan dog erstattes af en senere afgørelse truffet i sager om forældremyndighed efter en grundig undersøgelse af barnets bedste af retten i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse. Indebærer sidstnævnte afgørelse, at barnet skal gives tilbage, skal dette ske, uden at der må kræves nogen særlig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen i den medlemsstat, hvor det fjernede eller tilbageholdte barn befinder sig.

(30)  Hvis retten i den medlemsstat, som barnet ulovligt er blevet fjernet til, eller hvor barnet ulovligt tilbageholdes, beslutter at afvise at tilbagegive barnet i henhold til Haagerkonventionen fra 1980, bør den i sin afgørelse henvise udtrykkeligt til de relevante artikler i Haagerkonventionen fra 1980, som afvisningen lægger til grund, samt angive begrundelsen herfor. En sådan afgørelse kan dog erstattes af en senere afgørelse truffet i sager om forældremyndighed efter en grundig undersøgelse af barnets bedste af retten i den medlemsstat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før den ulovlige fjernelse eller tilbageholdelse. Indebærer sidstnævnte afgørelse, at barnet skal gives tilbage, skal dette ske, uden at der må kræves nogen særlig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen i den medlemsstat, hvor det fjernede eller tilbageholdte barn befinder sig.

Ændringsforslag     10

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  Med henblik på at informere den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse af en afgørelse truffet i en anden medlemsstat, bør den attest, der er fastsat i denne forordning, forkyndes for personen i rimelig tid før den første fuldbyrdelsesforanstaltning, og den bør om nødvendigt ledsages af afgørelsen. I den forbindelse bør den første fuldbyrdelsesforanstaltning betyde den første fuldbyrdelsesforanstaltning efter en sådan forkyndelse.

(38)  Med henblik på at informere den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse af en afgørelse truffet i en anden medlemsstat, bør den attest, der er fastsat i denne forordning, forkyndes for personen hurtigst muligt og før den første fuldbyrdelsesforanstaltning, og den bør om nødvendigt ledsages af afgørelsen. I den forbindelse bør den første fuldbyrdelsesforanstaltning betyde den første fuldbyrdelsesforanstaltning efter en sådan forkyndelse.

Ændringsforslag     11

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(42)  I specifikke sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, bør centralmyndighederne samarbejde med hinanden om at bistå de nationale myndigheder samt indehavere af forældreansvar. Denne bistand bør navnlig omfatte lokalisering af barnet, enten direkte eller via andre kompetente myndigheder, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre en anmodning i henhold til denne forordning, og de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagen.

(42)  I specifikke sager om forældreansvar, der er omfattet af denne forordning, bør centralmyndighederne samarbejde med hinanden om at bistå de nationale myndigheder samt indehavere af forældreansvar. Denne bistand bør navnlig omfatte lokalisering af barnet, enten direkte eller via andre kompetente myndigheder, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre en anmodning i henhold til denne forordning, og de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagen. I tilfælde, hvor kompetencen hører under en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, underretter de centrale myndigheder i den kompetente medlemsstat uden unødig forsinkelse de centrale myndigheder i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46)  En myndighed i en medlemsstat, der overvejer at træffe en afgørelse vedrørende forældreansvar, bør have mulighed for at anmode myndighederne i en anden medlemsstat om en meddelelse af oplysninger, der er relevante for at beskytte barnet, hvis barnets bedste kræver det. Afhængig af omstændighederne kan disse oplysninger omfatte oplysninger om sager og afgørelser vedrørende en forælder eller barnets søskende eller om en forælders mulighed for at tage sig af barnet eller have adgang til barnet.

(46)  I særlige tilfælde, hvor det er påkrævet af hensyn til barnets bedste, bør en myndighed i en medlemsstat, der overvejer at træffe en afgørelse vedrørende forældreansvar, anmode myndighederne i en anden medlemsstat om en meddelelse af oplysninger, der er relevante for at beskytte barnet. Afhængig af omstændighederne kan disse oplysninger omfatte oplysninger om sager og afgørelser vedrørende en forælder f.eks., i tilfælde af vold i hjemmet og kønsbaseret vold, eller afgørelser om barnets søskende eller information om en forælders mulighed for at tage sig af barnet eller have adgang til barnet. Vurderingen af denne mulighed bør foretages af en praktiserende sagkyndig. En forælders nationalitet, økonomiske og sociale situation samt kulturelle og religiøse baggrund bør ikke betragtes som afgørende elementer ved vurderingen af vedkommendes mulighed for at tage sig af barnet.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 48 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(48a) Der bør indføres en støtteplatform for EU-borgere, som anmoder om tilbagegivelse af et barn ved domstole i andre medlemsstater. Derudover bør EU-borgere med bopæl i en anden medlemsstat, hvor de anmoder om tilbagegivelse af et barn, bistås af deres respektive repræsentationer.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kompetencen til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende forældreansvar over for et barn ligger hos myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Når et barn lovligt flytter fra én medlemsstat til en anden og får nyt sædvanligt opholdssted dér, er det myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit nye sædvanlige opholdssted, der får kompetencen.

1.  Kompetencen til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende forældreansvar over for et barn ligger hos myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Når et barn lovligt flytter fra én medlemsstat til en anden og får nyt sædvanligt opholdssted dér, jf. Domstolens definition, er det myndighederne i den medlemsstat, hvor barnet har sit nye sædvanlige opholdssted, der får kompetencen.

Ændringsforslag     15

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  For at forenkle kompetencespørgsmål udpeger medlemsstaterne en ret på nationalt plan, som skal behandle grænseoverskridende sager, der involverer børn.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Myndighederne i en medlemsstat, på hvis område barnet befinder sig eller har formue, har i hastetilfælde kompetence til at anvende foreløbige, herunder sikrende foranstaltninger, over for dette barn eller dets formue.

Myndighederne i en medlemsstat, på hvis område barnet befinder sig eller har formue, har i hastetilfælde kompetence til at anvende foreløbige, herunder sikrende, foranstaltninger over for dette barn eller dets formue. Sådanne foranstaltninger må ikke unødigt forsinke sagsforløbet og endelige afgørelser om forældremyndighed og samværsret.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2 – afsnit

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis hensynet til barnets bedste kræver det, skal den myndighed, som anvender de sikrende foranstaltninger, enten direkte eller gennem centralmyndigheden udpeget i henhold til artikel 60 underrette den medlemsstat, som i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet.

Hvis hensynet til barnets bedste kræver det, skal den myndighed, som anvender de sikrende foranstaltninger, enten direkte eller gennem centralmyndigheden udpeget i henhold til artikel 60 underrette den medlemsstat, som i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet. Denne myndighed skal sikre, at de i sagen involverede forældre rettidigt informeres grundigt om alle de pågældende foranstaltninger på et sprog, som de forstår til fulde. Det er følgelig strengt forbud at afkræve betaling for udgifterne til oversættelse af forældrene fra den medlemsstat, der har kompetence over sagens realitet i henhold til denne forordning.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Myndighederne i medlemsstaterne skal, når de udøver deres kompetence i henhold til afdeling 2 i dette kapitel, sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, får en reel og faktisk mulighed for at udtrykke disse synspunkter under sagen.

Myndighederne i medlemsstaterne skal, når de udøver deres kompetence i henhold til afdeling 2 i dette kapitel, sikre, at et barn får en reel og faktisk mulighed for at udtrykke sine egne synspunkter under sagen.

Myndigheden tillægger barnets synspunkter passende vægt i overensstemmelse med vedkommendes alder og modenhed og dokumenterer sine overvejelser i afgørelsen.

Myndigheden tillægger barnets synspunkter passende vægt i overensstemmelse med vedkommendes alder og modenhed, især når barnet er mere end 12 år gammelt og tydeligt dokumenterer sine objektive overvejelser i afgørelsen. Fra 16-års alderen skal barnets ønsker betragtes som afgørende. Myndigheden skal skabe de rette betingelser, således at barnet klart og udtømmende kan udtrykke sine egne objektive overvejelser, som der skal tages hensyn til i den endelige afgørelse. Vurderingen af barnets evner og modenhed skal foretages med inddragelse af professionelle børne- og familiesagkyndige.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 23 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Retten undersøger, så hurtigt som muligt under sagen, hvorvidt parterne er villige til at deltage i mægling med henblik på, til barnets bedste, at nå frem til en acceptabel løsning, forudsat at det ikke forsinker sagen unødigt.

2.  Retten foreslår så hurtigt som muligt under sagen mæglingstjenester, bortset fra i tilfælde af kønsbaseret vold, med henblik på, til barnets bedste, at nå frem til en acceptabel løsning, forudsat at det ikke forsinker sagen unødigt. Hvis parterne indvilliger i at indgå i mægling, sikrer myndighederne i den medlemsstat, der har jurisdiktion, adgang til mæglingstjenester.

Ændringsforslag     20

Forslag til forordning

Artikel 31 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Fremgangsmåden for fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet i en anden medlemsstat, afgøres, for så vidt den ikke er omfattet af denne forordning, efter lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten. Uanset artikel 40 fuldbyrdes en afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, og som er eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, på samme betingelser som en afgørelse truffet i fuldbyrdelsesstaten.

1.  Fremgangsmåden for fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet i en anden medlemsstat, afgøres, for så vidt den ikke er omfattet af denne forordning, efter lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Ændringsforslag     21

Forslag til forordning

Artikel 34 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Retten kan om nødvendigt kræve, at den, der har fremsat anmodningen, i overensstemmelse med artikel 69 forelægger en oversættelse eller en translitteration af det relevante indhold af den attest, som præciserer den forpligtelse, der skal opfyldes.

2.  Retten kræver, at den, der har fremsat anmodningen, i overensstemmelse med artikel 69 forelægger en oversættelse eller en translitteration af det relevante indhold af den attest, som præciserer den forpligtelse, der skal opfyldes.

Ændringsforslag     22

Forslag til forordning

Artikel 63 – stk. 1 – litra e a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea)  underrette indehaverne af forældreansvar om retshjælp og bistand, f.eks. tosprogede specialiserede advokater, med henblik på at undgå, at indehaverne af forældreansvar giver deres samtykke uden at have forstået rækkevidden af deres samtykke.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Når en afgørelse om forældreansvar påtænkes, skal den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, uden unødig forsinkelse underrette den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, om sagsbehandlingen.

Ændringsforslag     24

Forslag til forordning

Artikel 64 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Myndighederne i en medlemsstat, hvor barnet ikke har sit sædvanlige opholdssted, kan efter anmodning fra en person med bopæl i denne medlemsstat, som søger at opnå eller bevare samvær med barnet, eller på anmodning fra en centralmyndighed i en anden medlemsstat, indsamle oplysninger eller bevismateriale og udtale sig om den pågældendes egnethed til at have samvær og om vilkårene for udøvelsen af samvær.

5.  Myndighederne i en medlemsstat, hvor barnet ikke har sit sædvanlige opholdssted, kan efter anmodning fra en slægtning med bopæl i denne medlemsstat, som søger at opnå eller bevare samvær med barnet, eller på anmodning fra en centralmyndighed i en anden medlemsstat, indsamle oplysninger eller bevismateriale og udtale sig om den pågældendes egnethed til at have samvær og om vilkårene for udøvelsen af samvær.

Ændringsforslag     25

Forslag til forordning

Artikel 65 – stk. 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Socialarbejdere og andre ansatte hos myndigheder, der beskæftiger sig med grænseoverskridende anbringelse af børn på børnehjem eller i plejefamilier, skal modtage undervisning for at øge deres kendskab til de pågældende emner.

Ændringsforslag     26

Forslag til forordning

Artikel 65 – stk. 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.  Medlemsstaterne sikrer forældrene ret til regelmæssig aktindsigt, medmindre dette ikke tjener barnets bedste.

Ændringsforslag     27

Forslag til forordning

Artikel 65 – stk. 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a.  Såfremt den kompetente myndighed agter at sende socialarbejdere til en anden medlemsstat for at afgøre, om en anbringelse eller adoption dér er forenelig med barnets bedste, underretter den den pågældende medlemsstat herom.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 79 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Inden [10 år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen understøttet af oplysninger, som fremsendes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om efterfølgende evaluering af denne forordning, om nødvendigt ledsaget af lovforslag.

1.  Inden [5 år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om efterfølgende evaluering af denne forordning, om nødvendigt ledsaget af lovforslag. Rapporten om efterfølgende evaluering af denne forordning ledsages om nødvendigt af lovforslag.

Ændringsforslag     29

Forslag til forordning

Artikel 79 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  hvad angår anmodninger om fuldbyrdelse i henhold til artikel 32, antallet af sager, hvor fuldbyrdelsen ikke har fundet sted inden for seks uger fra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsesprocedurerne blev indledt

b)  hvad angår anmodninger om fuldbyrdelse i henhold til artikel 32, antallet af sager, hvor fuldbyrdelsen er blevet suspenderet, hvor længe fuldbyrdelsen er blevet suspenderet, og antallet af sager, hvor fuldbyrdelsen ikke har fundet sted inden for seks uger fra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsesprocedurerne blev indledt

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt internationale barnebortførelser (omarbejdning)

Referencer

COM(2016)0411 – C8-0322/2016 – 2016/0190(CNS)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

12.9.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

PETI

12.9.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Soledad Cabezón Ruiz

16.11.2016

Dato for vedtagelse

24.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

0

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marina Albiol Guzmán, Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Soledad Cabezón Ruiz, Pál Csáky, Eleonora Evi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Peter Jahr, Notis Marias, Marlene Mizzi, Cristian Dan Preda, Gabriele Preuß, Laurenţiu Rebega, Virginie Rozière, Josep-Maria Terricabras, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Miltiadis Kyrkos, Julia Pitera, Ángela Vallina, Axel Voss, Rainer Wieland

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

15

+

ALDE

GUE/NGL

ECR

ENF

S&D

VERTS/ALE

Beatriz Becerra Basterrechea, Cecilia Wikström

Albiol Guzmán, Ángela Vallina,

Notis Marias

,Laurenţiu Rebega,

Soledad Cabezón Ruiz, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Miltiadis Kyrkos,Marlene Mizzi, Gabriele Preuß, Virginie Rozière,

Margrete Auken, Josep-Maria Terricabras, Tatjana Ždanoka

0

-

8

0

EFDD

PPE

Eleonora Evi,

Pál CsákyPeter Jahr, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Axel Voss, Jarosław Wałęsa, Rainer Wieland

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt internationale barnebortførelser (omarbejdning)

Referencer

COM(2016)0411 – C8-0322/2016 – 2016/0190(CNS)

Dato for høring af EP

15.7.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

12.9.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

12.9.2016

FEMM

12.9.2016

PETI

12.9.2016

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

LIBE

11.7.2016

FEMM

1.9.2016

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Tadeusz Zwiefka

11.7.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

22.3.2017

30.5.2017

13.7.2017

 

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, Daniel Buda, Angelika Niebler, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Flack, Emma McClarkin, Sabine Verheyen

Dato for indgivelse

1.12.2017

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

22

+

ALDE

EFDD

ENF

GUE/NGL

PPE

S&D

VERTS/ALE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

Joëlle Bergeron

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Kostas Chrysogonos, Jiří Maštálka

Rosa Estaràs Ferragut, Angelika Niebler, Emil Radev, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Mady Delvaux, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

Max Andersson, Julia Reda

0

-

 

 

3

0

ECR

EFDD

John Flack, Emma McClarkin

Isabella Adinolfi

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller