BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen

26.4.2018 - (COM(2017)0774 – C8–0446/2017 – 2017/0348(COD)) - ***I

Fiskeriudvalget
Ordfører: Alain Cadec
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel 50, stk. 1)


Procedure : 2017/0348(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0149/2018
Indgivne tekster :
A8-0149/2018
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen

(COM(2017)0774 – C8–0446/2017 – 2017/0348(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0774),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0446/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. februar 2018[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0149/2018),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

  • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Forslagets indhold

En af de vigtigste målsætninger for reformen af den fælles fiskeripolitik[1] er at nå udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) for alle bestande med henblik på at genoprette og opretholde populationerne af fiskebestandene på et bæredygtigt niveau. Det vil være lettere at nå en bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer med en flerårig tilgang til fiskeriforvaltningen i form af vedtagelse af flerårige fiskeriforvaltningsplaner, som i overensstemmelse med den nuværende fælles fiskeripolitik bør afspejle forholdene i de forskellige typer fiskeri og bestande. Rammerne for bæredygtig udnyttelse af bestandene bør fastlægges i de flerårige forvaltningsplaner med klare tidsplaner og beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af en uforudset udvikling af fiskebestandenes tilstande.

Målet svarende til MSY-målsætningen burde udtrykkes som en række FMSY-værdier fremsat af videnskabsfolk, som medlovgiverne derefter ville kunne fastsætte og medtage i planen. Rådet skulle vedtage foranstaltningerne vedrørende fastsættelsen og tildelingen af fiskerimuligheder på årsbasis på grundlag af videnskabelig rådgivning og således, at planens målsætninger ville kunne opfyldes[2].

Den første flerårige forvaltningsplan efter reformen af den fælles fiskeripolitik blev vedtaget for Østersøområdet. I forordning (EU) 2016/1139 blev der fastlagt en flerårig plan for bestandene af torsk, sild og brisling (berørte bestande) i Østersøen (planen). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af de relevante bestande genopretter og opretholder populationer af disse bestande over de niveauer, der kan give MSY. I planen opstilles kvantificerbare mål, f.eks. intervaller for fiskeridødelighed samt bevarelsesreferencepunkter udtrykt som MSY Btrigger og Blim. Videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) tilvejebragte i 2015 de nævnte parametres numeriske værdier[3]. Af den videnskabelige vurdering fra 2017 fremgår, at de respektive MSY-værdier er ændret for sildebestandene i Det Botniske Hav og Den Botniske Bugt.

I artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2016/1139 fastlægges, at hvis Kommissionen på grundlag af videnskabelig rådgivning finder, at bevarelsesreferencepunkterne som fastsat i bilag II til nævnte forordning ikke længere korrekt afspejler målsætningerne for planen, kan den omgående fremsætte ændringsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om revision af disse punkter.

Kommissionen har derfor fremsat et ændringsforslag til forordning (EU) 2016/1139 i lyset af den seneste og bedste videnskabelige rådgivning.

Resultat af høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser

ICES har fremlagt det videnskabelige grundlag for ændringen. I 2017 foretog ICES en evaluering af sildebestandene i Det Botniske Hav og Den Botniske Bugt[4]. Et af de vigtigste emner, som videnskabsfolkene behandlede, var en identifikation af bestandene, dvs. hvorvidt de to områder ville kunne lægges sammen i én vurderingsenhed eller fortsat ville skulle vurderes separat. Det besluttedes at sammenlægge de to bestande ud fra følgende betragtninger:

a) Der er ikke biologisk bevismateriale for hverken at sammenlægge eller adskille bestandene

b) Det tyder ikke på, jf. tilgængelige data, at vurderingen af sildebestanden i Den Botniske Bugt er af høj kvalitet, og det er næppe sandsynligt, at situationen bliver bedre i fremtiden

c) Der er ikke tegn på, at der vil ske overudnyttelse af den lille bestand i Den Botniske Bugt, hvis den lægges sammen med den større sildebestand i Det Botniske Hav.

Som følge af sammenlægningen af de to bestande har ICES anslået de nye MSY-referenceværdier. FMSY-værdien fastsættes således til 0,21. Det tilsvarende FMSY-interval er blevet beregnet og fastsat til 0,15 for FMSY lower og 0,21 for FMSY upper. Da der er sandsynlighed for, at gydebiomassen vil falde til under beskyttelsesniveauerne, er FMSY upper-værdien derfor sat til at være lig med FMSY-værdien på 0,21. De tilsvarende biomasseniveauer for MSY Btrigger og Blim er blevet beregnet til henholdsvis 283 180 og 202 272 ton.

Der er ikke foretaget en konkret konsekvensanalyse, da konsekvenserne af at anvende MSY-konceptet i fiskeriforvaltningen allerede er blevet vurderet i den konsekvensanalyse, der lå til grund for reformen af den fælles fiskeripolitik. Konsekvenserne af at nå MSY er blevet beregnet som led i nævnte konsekvensanalyse[5]. Endnu en konsekvensanalyse vil ikke tilføre flere nye oplysninger, end hvad der allerede findes i nævnte analyse. Ændringerne af den eksisterende forordning er i overensstemmelse med dens artikel 5, stk. 6, og kommer på foranledning af videnskabelig rådgivning. Ændringerne er afgørende for fastsættelse eller, hvor det er hensigtsmæssigt, revision af de årlige fiskerimuligheder for Østersøen og en velfungerende ny fælles fiskeripolitik.

Ordførerens holdning

Ordføreren glæder sig over dette lovgivningsmæssige forslag om en teknisk ændring af forvaltningsplanen for Østersøen, navnlig sild i Den Botniske Bugt.

Ordføreren foreslår at vedtage Kommissionens forslag gennem en forenklet procedure, jf. artikel 50 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

  • [1]  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
  • [2]  Taskforce om flerårige planer. Endelig rapport fra juli 2014: http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/pech/dv/taskfor/taskforce.pdf
  • [3]  Særlig anmodning om ICES-rådgivning: ICES-rådgivning 2015, bog 6. EU anmoder ICES om at forelægge FMSY-intervaller for udpegede bestande i Nordsøen og Østersøen.
  • [4]  CIEM, 2017. Rapport fra Benchmark Workshop on Baltic Stocks (WKBALT), 7.-10. februar 2017, København, Danmark. CIEM CM 2017/ACOM:30, s. 108.
  • [5]  SEC(2011) 891.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen

Referencer

COM(2017)0774 – C8-0446/2017 – 2017/0348(COD)

Dato for høring af EP

18.12.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH

15.1.2018

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Alain Cadec

27.2.2018

 

 

 

Forenklet procedure - dato for afgørelse

24.4.2018

Behandling i udvalg

26.2.2018

21.3.2018

24.4.2018

 

Dato for vedtagelse

24.4.2018

 

 

 

Dato for indgivelse

26.4.2018

Seneste opdatering: 18. maj 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik