Procedure : 2017/2256(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0160/2018

Indgivne tekster :

A8-0160/2018

Forhandlinger :

PV 29/05/2018 - 18
CRE 29/05/2018 - 18

Afstemninger :

PV 30/05/2018 - 13.12

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0228

BETÆNKNING     
PDF 407kWORD 66k
3. maj 2018
PE 613.539v02-00 A8-0160/2018

om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer

(2017/2256(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Carlos Coelho

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer

(2017/2256(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2017 om bevarelse og styrkelse af Schengenområdet (COM(2017)0570),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2016 om "Tilbage til Schengen – en køreplan" (COM(2016)0120),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt(1),

–  der henviser til Schengengrænsekodeksen, især artikel 14 og 17,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0160/2018),

A.  der henviser til, at Schengenområdet er et enestående arrangement og en af Den Europæiske Unions største bedrifter, der giver fri bevægelighed for personer inden for Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser; der henviser til, at dette er blevet muliggjort gennem en bred vifte af kompenserende foranstaltninger, f.eks. styrkelse af informationsudveksling ved hjælp af oprettelsen af Schengeninformationssystemet (SIS) og etablering af en evalueringsmekanisme til at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af Schengenreglerne og fremme gensidig tillid til, at Schengenområdet fungerer; der henviser til, at gensidig tillid også kræver solidaritet, sikkerhed, retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, fælles beskyttelse af EU's ydre grænser, en fælles forståelse af og fælles politikker på migrations-, visum- og asylområdet og overholdelse af folkeretten og EU-retten på dette område;

B.  der henviser til, at flere faktorer har påvirket Schengenområdets funktionsevne i de seneste år; der henviser til, at disse faktorer omfatter følgerne af internationale bevægelser og turiststrømme, som var den oprindelige begrundelse for lovgivningen om de såkaldte intelligente grænser, samt det betydelige antal asylansøgere og irregulære migranter med dertil knyttede sekundære bevægelser og nogle medlemsstaters genindførelse og forlængelse af kontrol ved de indre grænser siden 2014; der henviser til, at genindførelsen af kontrollen ved de indre grænser synes at være knyttet til en opfattelse af trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed i forbindelse med personbevægelser og terrorisme, antallet af personer, der søger om international beskyttelse, og tilstrømmende irregulære migranter og ikke til solid dokumentation af, om der faktisk foreligger en alvorlig trussel, eller det faktiske antal tilstrømmende personer; der henviser til, at disse faktorer også omfatter terrorisme og en øget trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed i medlemsstaterne;

C.  der henviser til, at styrkelse af EU's ydre grænser og indførelse af systematisk kontrol i relevante databaser, herunder for europæiske borgere, er nogle af de foranstaltninger, der blev iværksat for at beskytte Schengenområdet;

D.  der henviser til, at visse medlemsstater har reageret på asylansøgernes og flygtningenes ankomst ved at genindføre kontrol ved deres indre grænser med den begrundelse, at man vil "regulere" bevægelserne af tredjelandsborgere, som søger international beskyttelse, og det på trods af at det i artikel 14, stk. 1, i Schengengrænsekodeksen bestemmes, at den normale grænseprocedure ikke gælder for asylansøgere; der henviser til nødvendigheden af at indføre en retfærdig og solidarisk ordning med fælles ansvar for vurderingen af asylansøgninger;

E.  der henviser til, at Kommissionen fra marts 2016 har foreslået en række foranstaltninger med henblik på at genoprette Schengenområdets normale funktionsmåde; der henviser til, at Schengenområdet endnu ikke er kommet til at fungere korrekt, og at det primært afhænger af medlemsstaterne, at de har tillid til hinanden, at de viser solidaritet til støtte for de lande, hvor den første indrejse sker, at der vedtages passende foranstaltninger, og at sådanne foranstaltninger gennemføres, navnlig af medlemsstaterne;

F.  der henviser til, at incitamenterne for medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til sikring af, at Schengenområdet igen fungerer korrekt, hovedsagelig afhænger af, at anmodninger om grænsekontrol ikke fornyes;

G.  der henviser til, at opretholdelse af grænsekontrol ved de indre grænser eller genindførelse af en sådan kontrol i Schengenområdet vil have alvorlige indvirkninger på europæiske borgernes og alle de personers liv, der drager fordel af princippet om fri bevægelighed i EU, og i alvorlig grad vil undergrave deres tillid til de europæiske institutioner og den europæiske integrationsproces; der henviser til, at en bevarelse eller genindførelse af kontrollen ved de indre grænser medfører direkte drifts- og investeringsomkostninger for grænsearbejdere, turister, vejgodstransportører og offentlige myndigheder og vil have lammende følger for medlemsstaternes økonomier; der henviser til, at overslagene over de omkostninger, der er forbundet med genindførelse af grænsekontrol, ligger mellem 0,05 mia. EUR og 20 mia. EUR i engangsudgifter og på 2 mia. EUR i årlige driftsomkostninger(4); der henviser til, at grænseoverskridende regioner vil blive særlig berørt heraf;

H.  der henviser til, at forskellige medlemsstaters opførelse af mure og hegn ved EU's ydre og indre grænser er et tiltagende fænomen, og at de anvendes som middel til at afskrække bl.a. asylansøgere fra at rejse ind i eller gennem EU's område; der henviser til, at det ifølge Transnational Institute (TNI) skønnes, at europæiske lande har opført mere end 1 200 km mure og grænser, som har kostet mindst 500 mio. EUR, og at EU-midler har bidraget til gennemførelsen af 545 grænseovervågningssystemer, som dækker 8 279 km af EU's ydre grænser, og 22 347 overvågningssystemer fra 2007 til 2010;

I.  der henviser til, at Schengenområdet befinder sig ved en skillevej og kræver beslutsomme og fælles tiltag for at genoprette samtlige de fordele, det indebærer for borgerne; der henviser til, at det også kræver gensidig tillid, samarbejde og solidaritet mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der ikke bør være nogen politisk debat, der sigter mod at give Schengen skylden for noget;

J.  der henviser til, at udvidelse af Schengenområdet stadig er et centralt redskab til at udbrede de økonomiske og sociale fordele, som stammer fra retten til fri bevægelighed for personer, tjenester, varer og kapital, til nyere medlemsstater, hvorved samhørigheden fremmes, og der bygges bro over kløfter mellem lande og regioner; der henviser til, at en fuldstændig anvendelse af Schengenreglerne i alle medlemsstater, der har opfyldt kriterierne for en vellykket fuldførelse af Schengenevalueringsprocessen, er afgørende for at skabe koordinerede og robuste retlige sikkerhedsmæssige rammer; der henviser til, at formanden for Kommissionen ved flere lejligheder har oplyst, at Rumænien og Bulgarien er rede til at tilslutte sig Schengenområdet, og at dette ligeledes er blevet fremført af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 8. juni 2011 om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og i Rumænien(5) såvel som af Rådet i dets konklusioner;

K.  der henviser til, at Arbejdsgruppen om Kontrol med Schengensamarbejdet har fulgt nøje med i gennemførelsen af Schengenreglerne gennem resultaterne af Schengenevalueringsmekanismen, metoden for sårbarhedsvurdering, udvalgshøringer og rejser til medlemsstater og tredjelande; der henviser til, at den har identificeret de foranstaltninger, der er blevet eller er ved at blive gennemført, har konstateret væsentlige mangler i den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, og har udpeget de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i fremtiden;

CENTRALE EMNER

Fremskridt i håndteringen af konstaterede mangler

1.  påpeger, at EU-lovgiveren har vedtaget en række foranstaltninger i de seneste tre år, der blev udformet med det formål at styrke Schengenområdets integritet uden kontrol ved de indre grænser; glæder sig over effektiviteten af de trufne foranstaltninger ved de ydre grænser og oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning; noterer sig agenturets indsats for at gennemføre den nye lovgivning, især gennem fælles operationer inden for grænseovervågning og tilbagesendelse og ved at støtte de medlemsstater, der oplever øget migration, samtidig med at det til fulde overholder de grundlæggende rettigheder som anført i forordningen om agenturet; anerkender, at den nyligt indførte mekanisme til sårbarhedsvurdering er af stor betydning, idet den afdækker svagheder ved de fælles ydre grænser og forebygger kriser; fremhæver den samordnede indsats og samarbejdet mellem agenturer og andre interessenter om tilrettelæggelsen af "hotspot"-tilgangen inden for uddannelse og kurser;

2.  noterer sig de skridt, der er taget med ændringen af Schengengrænsekodeksen og indførelsen af obligatorisk systematisk kontrol i relevante databaser ved de ydre grænser i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres og EU-borgeres ind- og udrejse, men er samtidig fortsat årvågen over for, hvorvidt disse foranstaltninger påvirker, er nødvendige for og er forholdsmæssige hvad angår EU-borgeres grænsepassage; understreger, at de obligatoriske systematiske kontroller ved Schengenområdets ydre grænser i nogle tilfælde er blevet erstattet af målrettede kontroller på grund af deres uforholdsmæssigt store indvirkning på trafikstrømmen; minder om, at Kommissionen bør tage disse konsekvenser i betragtning, når den foretager den vurdering, der er foreskrevet i forordning (EU) 2017/458;

3.  glæder sig over den igangværende reform af SIS og eu-LISAs iværksættelse den 5. marts af SIS II-platformen med et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS), hvormed der indføres en biometrisk søgefunktion i systemet, som vil bidrage til at styrke bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme;

4.  fremhæver behovet for at udnytte de eksisterende værktøjer bedre, nemlig for at maksimere fordelene ved de eksisterende systemer og gøre noget ved den strukturelle informationskløft i fuld overensstemmelse med databeskyttelseskrav og under fuld overholdelse af principperne om ret til privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling, nødvendighed og forholdsmæssighed;

5.  glæder sig over det arbejde, der gøres inden for grænseoverskridende politimæssigt og retligt samarbejde og samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, og det arbejde, der udføres af Eurojust og Europol for at bekæmpe organiseret kriminalitet, menneskehandel og -smugling og terror gennem efterretningsarbejde, informationsudveksling og fælles efterforskning;

6.  udtrykker bekymring over Kommissionens bestræbelser på at udvikle konceptet og strategien for en europæisk integreret grænseforvaltning på grundlag af, hvad der blev offentliggjort den 14. marts 2018, for at efterleve bestemmelserne i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt; udtrykker tvivl med hensyn til dens effektivitet for så vidt angår fastsættelsen af de ønskede formål og mål inden for den integrerede europæiske grænseforvaltning, og navnlig for så vidt angår styrkelse og gennemførelse af de grundlæggende rettigheder og andre dele af strategien;

7.  tillægger den nye Schengenevalueringsmekanisme stor værdi, da den fremmer gennemsigtighed, gensidig tillid og ansvarlighed medlemsstaterne imellem ved at kontrollere, hvorledes de gennemfører de forskellige dele af Schengenreglerne;

Konstaterede kritiske mangler

8.  udtrykker bekymring over de kritiske fejl og mangler, der er konstateret via Schengenevalueringsmekanismen og sårbarhedsvurderingen;

9.  fordømmer den fortsatte genindførelse af kontrol ved de indre grænser, da dette undergraver de grundlæggende principper i Schengenområdet; mener, at mange af forlængelserne ikke er i overensstemmelse med de eksisterende regler for så vidt angår deres omfang, nødvendighed og forholdsmæssighed, og at de derfor er ulovlige; beklager, at medlemsstaterne ikke har truffet reelle foranstaltninger til at sikre samarbejde med andre berørte medlemsstater med henblik på at mindske virkningerne af disse foranstaltninger, og at de heller ikke har fremlagt tilstrækkelige begrundelser for denne kontrol eller oplysninger om resultaterne heraf og dermed hindrer Kommissionens analyse og Europa-Parlamentets kontrol; beklager også medlemsstaternes praksis med kunstigt at ændre retsgrundlaget for genindførelse af kontrol for således at forlænge den ud over den længst mulige periode under de samme faktiske forhold; mener, at de økonomiske, politiske og sociale virkninger af denne praksis er ødelæggende for Schengenområdets enhed, skadelig for de europæiske borgeres velstand og i strid med princippet om fri bevægelighed; gentager, at EU-lovgiveren i de seneste tre år har vedtaget mange foranstaltninger for at styrke de ydre grænser og kontrollen ved de ydre grænser; understreger, at der ikke har været en dertil svarende reaktion i form af fjernelse af kontrol ved de indre grænser;

10.  fremhæver, at genindførelse af kontrol ved de indre grænser har vist sig at være meget lettere end at fjerne denne kontrol, når den først er blevet genindført;

11.  udtrykker bekymring over den manglende gennemførelse inden for nogle af forordningens områder indeholdende bestemmelser om visse dele af kontrollen ved de ydre grænser, f.eks. systematisk søgning i databaser under selve grænsekontrollen og grundig kontrol af de indrejsebetingelser, der skal opfyldes; er ligeledes foruroliget over, at visse databaser som SIS og VIS en gang imellem er utilgængelige på nogle grænseovergangssteder; bemærker, at der foreligger klar manglende overholdelse i mange medlemsstater af bestemmelserne om etablering af nationale koordinationscentre i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur); understreger igen, at det er helt afgørende, at de foranstaltninger, der vedtages på EU-plan, gennemføres korrekt af medlemsstaterne, hvis lovgivningen om de indre og de ydre grænser skal være effektiv;

12.  minder om, at medlemsstaterne har andre redskaber til deres rådighed end kontrol ved de indre grænser, inklusive – som anbefalet af Kommissionen – målrettet politikontrol, forudsat at en sådan kontrol ikke har grænsekontrol som mål, ar den er baseret på generelle politioplysninger eller erfaring med hensyn til mulige trusler for den offentlige sikkerhed, og i særdeleshed at den sigter mod at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og udarbejdes og udføres på en måde, der adskiller sig klart fra systematiske kontroller af personer ved de ydre grænser; minder om, at en sådan kontrol kan vise sig at være mere effektiv end kontrol ved de indre grænser, navnlig fordi den er mere fleksibel og lettere kan tilpasses, når risikoen ændrer sig;

13.  minder om, at der kan gennemføres uanmeldte Schengenbesøg ved de indre grænser uden forudgående underretning af den berørte medlemsstat;

14.  fordømmer opførelsen af fysiske barrierer, herunder hegn, mellem medlemsstater og gentager sin tvivl angående sådanne handlingers forenelighed med Schengengrænsekodeksen; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af eksisterende og fremtidige opførelser af fysiske barrierer og aflægge beretning herom til Europa-Parlamentet;

15.  anerkender forslaget om at ændre Schengengrænsekodeksen med hensyn til de gældende regler for den midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser som et led i bestræbelserne på at sikre, at Schengenområdet igen fungerer normalt; understreger behovet for at fastsætte klare regler, og at disse ændringer kun bør afspejle de nye udfordringer og diffuse trusler mod den interne sikkerhed uden at tilskynde til genindførelse af kontrol ved de indre grænser; minder om, at eventuelle ændringer ikke bør være en yderligere anledning til at forlænge kontrollen ved de indre grænser; er foruroliget over, at Kommissionens forslag om genindførelse af kontrol ved de indre grænser tager udgangspunkt i en vurdering af den "oplevede risiko" og ikke i præcise og solide beviser og tilstedeværelsen af en alvorlig trussel, og at den såkaldte risikovurdering helt og holdent overlades til den medlemsstat, som genindfører grænsekontrol; mener, at disse skridt bør foretages forsigtigt for ikke at forvolde uoprettelig skade på den grundlæggende ide om fri bevægelighed, navnlig ved at etablere betydelige proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, især for at opretholde en streng tidsmæssig begrænsning af genindførelse af kontrol ved de indre grænser;

16.  understreger, at en yderligere forlængelse af den eksisterende – eller genindførelse af en ny – kontrol ved de indre grænser vil medføre store økonomiske omkostninger for EU som helhed, fordi den vil forårsage alvorlig skade på det indre marked;

Nødvendige foranstaltninger

17.  understreger, at der er et presserende behov for omgående at gøre noget ved de konstaterede kritiske mangler med henblik på at vende tilbage til et normalt fungerende Schengenområde uden indre grænsekontrol;

18.  opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre de eksisterende bestemmelser til fulde og opfordrer Kommissionen til at handle beslutsomt i forbindelse med krænkelser af aftalte regler ved at pålægge de pågældende medlemsstater forholdsmæssige og nødvendige foranstaltninger med henblik på at beskytte de øvrige medlemsstaters interesser og Unionens interesser som helhed, herunder ved at indlede traktatbrudsprocedurer;

19.  understreger, at det er vigtigt at gennemføre en reform og tilpasning af SIS, så det hurtigt kan tage nye udfordringer op, navnlig vedrørende beskyttelse af børn, som kan være i fare, eller forsvundne børn, øjeblikkelig og obligatorisk udveksling af oplysninger om terrorisme, under overholdelse af EU-borgernes og tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder og under opretholdelse af foranstaltninger til databeskyttelse og beskyttelse af retten til privatlivets fred, og obligatorisk udveksling af oplysninger om afgørelser om tilbagesendelse; understreger, at en sådan reform ikke må underminere principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed; understreger, at hvis systemet skal fungere korrekt, skal varslinger medføre krav om handling og bør retfærdiggøre medtagelse af dem i systemet; fremhæver den forventede betydelige stigning i aktiviteten på kontoret for anmodninger om supplerende oplysninger ved det nationale grænseovergangssted (SIRENE) og opfordrer medlemsstaterne til at styrke de midler, som stilles til dets rådighed, ved at sikre, at det har tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre sine nye opgaver;

20.  gør opmærksom på, at resultaterne af undersøgelserne af Schengenevalueringsmekanismen er af kritisk karakter, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre de henstillinger, der rettes til dem; fremhæver endvidere sårbarhedsvurderingen og opfordrer medlemsstaterne til at reagere på henstillingerne fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning;

21.  opfordrer Kommissionen til hvert år at fremlægge en omfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de evalueringer, der er gennemført i medfør af forordning (EU) nr. 1053/2013;

22.  indskærper på det bestemteste, at Kommissionen ikke skal forny anmodninger om fravigelse af Schengenkodeksen, hvis den pågældende medlemsstat ikke har gennemført de henstillinger, den har fået som led i Schengenevalueringsmekanismen;

23.  understreger, at alle medlemsstater, også dem uden ydre landegrænser, bør gøre deres yderste for at sikre kontrol på et højt niveau ved deres ydre grænser ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer i form af personale, udstyr og ekspertise, samtidig med at de sikrer fuld respekt for de grundlæggende rettigheder – også i spørgsmål om international beskyttelse og nonrefoulement – ved at etablere de nødvendige kommando- og kontrolstrukturer og udarbejde ajourførte risikoanalyser i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1624 for alle dele af kommandovejen med sigte på at lette effektive operationer og at tilvejebringe tilstrækkelige infrastrukturer til, at grænsepassage kan foregå sikkert, i god ro og orden og flydende;

24.  er af den opfattelse, at hvis Schengenevalueringsmekanismen skal revideres, bør et eventuelt forslag gøre noget ved de store forsinkelser fra et besøg på stedet til implementeringen af beslutninger og handlingsplaner og gøre det nemmere at sætte ind med hurtigt afhjælpende foranstaltninger fra medlemsstaternes side; mener, at værdien af uanmeldte kontrolbesøg på stedet i forbindelse med Schengenevalueringsmekanismen kunne øges, hvis sådanne kontroller reelt blev udført uanmeldt (uden et 24-timers varsel);

25.  minder om, at Europa-Parlamentet straks bør underrettes fuldt ud om eventuelle forslag om at ændre eller erstatte Schengenevalueringsmekanismen; bemærker, at Kommissionen bør foretage en gennemgang af, hvordan Schengenevalueringsmekanismen drives, senest seks måneder efter vedtagelsen af alle evalueringsrapporter om de evalueringer, der er omfattet af det første flerårige evalueringsprogram, og sende dette til Europa-Parlamentet;

26.  insisterer på udvikling af Schengenevalueringsmekanismen sammen med sårbarhedsvurderingsredskabet på en sådan måde, at man forhindrer uforudsete tilbagefald i og forbedrer den generelle forvaltning af de ydre grænser, øger respekten for Schengenreglerne og de grundlæggende rettigheder, herunder overholdelsen af Genèvekonventionen, som alle EU-medlemsstater har tiltrådt, og fremmer grundig kontrol og gennemsigtighed mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse og opfølgning af Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger; opfordrer Kommissionen til at arrangere besøg, som reelt er uanmeldte, på stedet ved de indre grænser, og at vurdere arten og effekten af de trufne foranstaltninger:

27.  opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at forbedre indsamlingen af oplysninger og statistiske data om den nationale forvaltning af ressourcer og kapaciteter i forbindelse med grænsekontrol; opfordrer medlemsstaterne til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed i tide for mekanismen til sårbarhedsvurdering;

28.  opfordrer medlemsstaterne, navnlig dem, der er direkte berørt, til at udarbejde de beredskabsplaner, der er nødvendige for at afhjælpe situationer med øgede niveauer af migration, til at foretage tilstrækkelige test af dem og til at øge deres registrerings- og indkvarteringskapacitet med henblik på sådanne hændelser; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres evne til at opdage dokumentfalsk og irregulær indrejse og samtidig fuldt ud respektere princippet om nonrefoulement og de grundlæggende rettigheder; henstiller, at der gøres en fælles indsats for at bekæmpe menneskesmugling og terror, især for mere præcist at afdække de kriminelle organisationer og finansieringen af dem;

29.  understreger, at lovlig og sikker adgang til EU, herunder ved Schengenområdets ydre grænser, vil bidrage til stabilitet generelt i Schengenområdet;

30.  anser den nuværende status for gennemførelsen af strategien for integreret grænseforvaltning for at være utilstrækkelig; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde kravene i forordning (EU) 2016/1624 og til at påbegynde tematiske evalueringer af strategien for integreret grænseforvaltning i medlemsstaterne på et givent tidspunkt; opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres grænseforvaltning i overensstemmelse med konceptet om integreret grænseforvaltning ved hjælp af en samlet tilgang til grænseforvaltning i alle grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesaktiviteter på grundlag af grænseforvaltningens underliggende grundlæggende principper og navnlig ved at sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, med særligt fokus på sårbare grupper og mindreårige, herunder respekt for princippet om nonrefoulement; understreger behovet for at sikre fuld gennemførelse af strategien for integreret grænseforvaltning på europæisk og nationalt plan samt overholdelse af internationale konventioner og dermed styrke forvaltningen af de ydre grænser samtidig med, at de grundlæggende rettigheder respekteres;

31.  fastholder, at det er nødvendigt med en hurtig indførelse af den fuldt udviklede strategi for integreret grænseforvaltning som aftalt institutionerne imellem, af den tekniske og operationelle strategi ved Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og af medlemsstaternes efterfølgende nationale strategier; er fuldt ud klar over, at der er uoverensstemmelser i gennemførelsen af strategien for integreret grænseforvaltning i medlemsstaterne, og understreger, at en fuldstændig gennemførelse af denne strategi i alle medlemsstater er afgørende for, at Schengenområdet kan fungere på hensigtsmæssig vis;

32.  opfordrer Kommissionen til at vedtage et lovgivningsmæssigt forslag til ændring af forordningen om Eurosur i lyset af de betydelige mangler, man har måttet konstatere i forbindelse med gennemførelsen af den nuværende forordning, og mener, at et sådant forslag bør tilskynde til en øget anvendelse af Eurosur med henblik på at indlede og bistå i informationsudveksling, risikoanalyse og eftersøgnings- og redningsoperationer;

33.  gentager Europa-Parlamentets støtte til Bulgariens og Rumæniens øjeblikkelige tiltrædelse af Schengenområdet og til Kroatiens tiltrædelse, så snart det opfylder kriterierne for tiltrædelse; opfordrer Rådet til at godkende, at Bulgarien og Rumænien tiltræder som fuldgyldige medlemmer af Schengenområdet;

ANDRE EMNER AF BETYDNING FOR SCHENGENOMRÅDET

34.  understreger, at den nuværende situation for Schengensamarbejdet og den fortsatte tilstedeværelse af kontrol ved de indre grænser ikke primært skyldes problemer i selve Schengenområdets regler og strukturer, men derimod andre områder af EU-retten af relevans for Schengen, f.eks. mangler inden for det fælles europæiske asylsystem, herunder manglende politisk vilje, solidaritet og ansvarsdeling, Dublinforordningen, og forvaltningen af de ydre grænser;

Fremskridt i håndteringen af konstaterede mangler

35.  fremhæver den støtte og de kapacitetsopbygningstiltag, der iværksættes for at gøre noget ved de grundlæggende årsager til irregulær migration og for at forbedre levevilkårene i oprindelseslandene;

36.  anser samarbejdet med tredjelande for at være ét element i indsatsen for at forbedre de forhold, der fører til tvungen og irregulær migration; understreger, at det er nødvendigt med foranstaltninger af omfattende karakter for at nå de ønskede mål;

Konstaterede kritiske mangler

37.  beklager, at mange personer er meldt omkomne eller savnede i Middelhavet i de seneste år; understreger yderligere, at eftersøgning og redning er en individuel komponent i den europæiske integrerede grænseforvaltning som fastlagt i forordningen om Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning; er af den opfattelse, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i eftersøgnings- og redningsoperationer på havet er afgørende for at forhindre tab af menneskeliv på havet; finder det altafgørende, at passende maritime eftersøgnings- og redningsmæssige aspekter og kapaciteter er indlejret i al operationel planlægning af grænseovervågning ved maritime grænser og i Grænse- og Kystbevogtningsagenturets gennemførelse af sådanne operationer som fastsat i forordning (EU) nr. 656/2014;

38.  udtrykker stor bekymring over gennemførelsen af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt ((EU) 2016/1624) og understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne opfylder de krav, der er fastsat i forordningen, navnlig for så vidt angår forpligtelserne til at bidrage med tilstrækkelige menneskelige ressourcer og teknisk udstyr til både fælles operationer og udstyrspuljen til hurtig udrykning og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af sårbarhedsvurderingen; er bekymret over Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings ressource- og finansplanlægning og de skøn, der ligger til grund for operationernes finansiering og de bidrag, medlemsstaterne skal yde; opfordrer medlemsstaterne til at garantere ordentlig uddannelse i grundlæggende rettigheder til de nationale grænsevagter;

39.  mener, at samarbejdet på nationalt plan mellem forskellige retshåndhævende myndigheder, militæret, grænsevagter, toldmyndigheder og myndigheder med ansvar for maritim eftersøgning og redning ofte er utilstrækkeligt, hvilket resulterer i en fragmenteret situationsbevidsthed og lav effektivitet; gør opmærksom på, at fravær af samarbejdsstrukturer kan føre til ineffektive og/eller uforholdsmæssige foranstaltninger; minder om, at ingen velmenende foranstaltninger på EU-plan, om der så er nok så mange, kan opveje mangel på internt samarbejde mellem medlemsstaternes relevante myndigheder;

40.  noterer sig etableringen af andre store informationssystemer såvel som målsætningen om at forbedre deres interoperabilitet, samtidig med at de nødvendige garantier bevares, også hvad angår databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred;

41.  mener, at arbejdet på forslag om informationssystemernes interoperabilitet bør udnyttes som en lejlighed til at forbedre og delvis harmonisere de nationale IT-systemer og den nationale infrastruktur på grænseovergangsstederne;

Nødvendige foranstaltninger

42.  tilskynder agenturerne og medlemsstaterne til at fortsætte med at gennemføre operationer, der tjener flere formål, og til at sikre, at der træffes egentlige foranstaltninger for at inkludere maritim eftersøgning og redning i operationerne via egnede aktiver og menneskelige ressourcer; opfordrer agenturet til at sikre iværksættelse af klagemekanismen og dertil knyttede ressourcer og personale til støtte for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre hurtige og effektive procedurer for tilbagesendelse i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og under menneskelige og værdige forhold, når først der er truffet en afgørelse om tilbagesendelse;

44.  bemærker, at medlemsstaterne kan benytte sig af muligheden i direktiv 2001/40/EF for at anerkende og gennemføre en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af en anden medlemsstat, i stedet for at træffe en ny afgørelse om tilbagesendelse eller sende den irregulære migrant tilbage til den medlemsstat, der først traf afgørelsen;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig infrastruktur, indkvartering og levevilkår for alle asylansøgere og navnlig at tage hensyn til behovene hos uledsagede mindreårige og familier med mindreårige samt kvinder i sårbare situationer; opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres detentionsfaciliteter i overensstemmelse med kravene i international bedste praksis og menneskerettighedsmæssige normer og konventioner, til at imødekomme efterspørgslen efter kapacitet uden at glemme, at detention er en sidste udvej og ikke er i overensstemmelse med barnets tarv, og til at øge brugen af alternative foranstaltninger til detention; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser om omfordeling, som vedtaget af Det Europæiske Råd i september 2015 og bekræftet igen af EU-Domstolen i september 2017, med henblik på at genoprette orden med hensyn til forvaltningen af migration og at fremme solidaritet og samarbejde i EU;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale databeskyttelsesmyndigheders uafhængighed, navnlig ved at sikre tilstrækkelige finansielle midler og tilstrækkeligt personale til at udføre deres stadig tiltagende opgaver; opfordrer medlemsstaternes uafhængige tilsynsmyndigheder til at sikre de nødvendige revisioner af informationssystemer og deres anvendelse; opfordrer medlemsstaterne til at indføre bestemmelser med henblik på at give de registrerede ret til at indgive klager og anmode om deres personlige oplysninger og til at øge offentlighedens bevidsthed om informationssystemer;

47.  insisterer på, at operationer, der tjener flere formål, udføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med sigte på at imødekomme behovet for, at maritime eftersøgnings- og redningsaktiver (jf. forordning (EU) nr. 656/2014) er til stede i de relevante områder; minder om, at nationale grænsebevogtningsmyndigheder også skal tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til dets operationer, navnlig til eftersøgning og redning; understreger, at grænsekontrol bør foretages af en uddannet grænsevagt eller under en kompetent myndigheds nøje tilsyn;

48.  bemærker, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har et mere omfattende mandat, som det kan benytte til at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i koordinerede tilbagesendelsesaktioner;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle det gensidige grænseoverskridende politisamarbejde yderligere ved hjælp af fælles trusselsvurderinger, risikoanalyser og patruljer; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af Prümaftalen og af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og til tiltrædelse af den europæiske informationsudvekslingsmodel og det såkaldte svenske initiativ; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres nationale strukturer for retshåndhævende samarbejde og informationsudveksling og til at forbedre det praktiske samarbejde, navnlig med nabomedlemsstater;

50.  minder om den høje prioritering af reformen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) som en del af den holistiske tilgang til at tage de udfordringer op, der vedrører flygtninge-, asylansøger- og migrationspolitikkerne og Kommissionens dagsorden for migration; påpeger, at Europa-Parlamentet gentagne gange har anført, at åbning af lovlige kanaler for migranter og flygtninge er det bedste middel til at bekæmpe menneskesmugling og -handel og dermed såkaldt irregulær migration; opfordrer Rådet til hurtigt at følge Europa-Parlamentet og vedtage et mandat til forhandlinger om hvert eneste forslag i denne henseende, især hvad angår Dublinforordningen; fremhæver, at det nye europæiske asylagentur endnu ikke er blevet godkendt, og opfordrer indtrængende Rådet til at genoptage arbejdet med denne sag som en hastesag;

51.  understreger nødvendigheden af at forbedre sikkerheden af de identitetskort, som medlemsstaterne udsteder til EU-borgere; opfordrer Kommissionen til at foreslå standarder for de sikkerhedsoplysninger og biometriske oplysninger, som integreres i identitetskort, sådan som det allerede er tilfældet med pas;

°

°  °

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes nationale parlamenter og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

(1)

EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1.

(2)

EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.

(3)

EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11.

(4)

Wouter van Ballegooij, The Cost of Non-Schengen: Civil Liberties, Justice and Home Affairs aspects, Cost of Non-Europe Report, European Added Value Unit, 2016, s. 32.

(5)

EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 160.


BEGRUNDELSE

Schengenområdet er en af Den Europæiske Union største bedrifter.

Det er en vigtig del af det europæiske projekt og den del, som er mest værdsat og anerkendt af de europæiske borgere.

I den seneste reform af forvaltningen af Schengensamarbejdet, og efter vanskelige forhandlinger, blev Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser øget og bragt mere i overensstemmelse med den europæiske lovgivningsramme. Selv om de fortsat er funderede på medlemsstaternes suveræne kompetence til at kontrollere deres grænser, blev Schengenreglerne mere europæiske i 2013.

Den 5. september 2016 besluttede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) at nedsætte en Arbejdsgruppe om Kontrol med Schengensamarbejdet med det formål at gennemgå og kontrollere de konkrete resultater af Schengenevalueringerne af forskellige områder. Arbejdsgruppen har vist sig at være uvurderlig i forhold til at øge niveauet for samarbejde og dialog mellem Kommissionen og Parlamentet, men frem for alt har den klart forbedret medlemmernes generelle forståelse for Schengensamarbejdets nuværende situation.

Den 13. marts 2017 vedtog LIBE-koordinatorerne at få udarbejdet den omhandlede årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer. Den rapport er resultatet af et omhyggeligt og grundigt arbejde i Arbejdsgruppen om Kontrol med Schengenarbejdet og af afgørende bidrag fra skyggeordførerne. I det forløbne år har arbejdsgruppen gransket detaljer på de forskellige områder af Schengenevalueringen ved at undersøge de forskellige evalueringsrapporter og Rådets konklusioner og ved at drøfte konkrete spørgsmål med Kommissionen.

Efter nedsættelsen af LIBE's Arbejdsgruppe om Kontrol med Schengensamarbejdet er det håbet, at rapporten er endnu et vigtigt skridt i konsolideringen af Parlamentets aktive rolle som repræsentant for borgerne. Det er ikke længe siden, at medlemsstaterne behandlede dette område som et hemmelighedsfuldt, eksklusivt område uden ansvarliggørelse på trods af den enorme betydning, Schengensamarbejdet har for folks liv.

De seneste tre år, hvor Schengenområdet har været udsat for et enormt pres, har været overvældende. Ikke på grund af dets struktur og styring, men på grund af svigt i dele af det gældende regelværk, f.eks. for så vidt angår de ydre grænser, og på områder, som hænger stærkt sammen med Schengensystemet, såsom det fælles europæiske asylsystem.

Perioder med usikkerhed og farer nødvendiggør, at dette Europa-Parlament påtager sig en endnu mere aktiv rolle med hensyn til at beskytte Schengensamarbejdet og forsvare borgernes rettigheder.

I et område med fri bevægelighed bliver de ydre grænser fælles grænser, og i dag har vi mere end 50 000 kilometer af dem tilfælles. Det betyder, at et sikkerhedsproblem i én medlemsstat eller ved dens ydre grænser potentielt berører alle. Det er grunden til, at Schengensamarbejdet omfatter et sæt kompenserende foranstaltninger, et regelværk, hvorpå den gensidige tillid er baseret, og ud fra hvilket der opstår et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Ikke desto mindre er de mekanismer, der er indført for at sikre området med fri bevægelighed, kommet under et enormt pres i den senere tid. For første gang har man taget artikel 29 i Schengengrænsekodeksen i anvendelse, baseret på alvorlige mangler i en medlemsstat. Medlemsstater har bebudet ændringer i deres lovgivning med henblik på at tillade kontrol ved de indre grænser baseret på tilstrømning af ulovlige migranter. Andre har givet efter for den lette retorik om, at det var den frie bevægeligheds skyld, samtidig med at de blot foregav at have kontrol ved de indre grænser. I den politiske debat anvendes Schengenområdet som en nem begrundelse for sikkerhedsproblemer. Genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke blive en normaliseret status quo.

Hertil kommer, at medlemsstaterne ikke har gennemført den gældende ret korrekt med deraf følgende problemer inden for de fleste evalueringsområder og medlemsstater. Formålet med den omhandlede rapport er netop at fremhæve de største mangler, man har konstateret ved gennemførelsen af Schengenreglerne. Den viser også de fremskridt, der er gjort, og gør opmærksom på de tiltag, de europæiske institutioner og medlemsstaterne bør tage i fremtiden. I rapporten beskrives de vigtigste resultater fra forskellige områder af Schengenevalueringsmekanismen og sårbarhedsvurderingsmetoden, som efter Europa-Parlamentets opfattelse er uacceptabel og trænger til yderligere foranstaltninger.

I de senere år har Parlamentet erkendt, at virkeligheden også har ændret sig. Der er opstået nye udfordringer, diffuse trusler og uforudsigelige fænomener, som alle kræver mere samarbejde, bedre information og europæisk solidaritet. Ordføreren mener, at de nye foranstaltninger, som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet inden for sikkerhedsområdet, lige fra informationssystemer og til ændring af Schengengrænsekodeksen, er et udtryk for en sådan tilgang. Selv om gennemførelsen i medlemsstaterne er skrøbelig oftere end ønsket. Med hensyn til asyl agerer Parlamentet også med den resoluthed, som situationen kræver, og – også her – leverer medlemsstaterne ikke.

For næsten to år siden fremlagde Kommissionen en køreplan for at få Schengensamarbejdet tilbage. Europa-Parlamentet og Rådet tilsluttede sig denne meddelelse. To år efter fungerer Schengen langt fra normalt.

Europa-Parlamentet er fortsat fast besluttet på at prøve at finde alle de mulige løsninger, der vil give hurtige og rimelige resultater for situationen og for alle EU-borgere. Det er afgørende, at Den Europæiske Union håndhæver disse regler på en måde, der garanterer, at Schengenområdet fungerer.

Ordføreren mener, at Parlamentet bør stå fast ved Kommissionens side og på det kraftigste minde medlemsstaterne om, at de har nøglen til at bringe Schengensamarbejdet tilbage.

Ordføreren er overbevist om, at Schengensamarbejdet er en del af løsningen og ikke en del af problemet. Hvis Schengensamarbejdet forsvinder, vil det borgernes Europa, vi har i dag, forsvinde.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

8

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Jan Philipp Albrecht, Heinz K. Becker, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Daniel Dalton, Rachida Dati, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Barbara Kudrycka, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Judith Sargentini, Giancarlo Scotta’, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Ignazio Corrao, Gérard Deprez, Maria Grapini, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Siôn Simon, Barbara Spinelli, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Michael Detjen, André Elissen, Francesc Gambús, Arndt Kohn, Annie Schreijer-Pierik, Marco Valli, Francis Zammit Dimech, Marco Zullo


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

45

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Sophia in 't Veld, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Cecilia Wikström

ECR

Monica Macovei

EFDD

Ignazio Corrao, Laura Ferrara, Marco Valli, Marco Zullo

PPE

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Michał Boni, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Kinga Gál, Francesc Gambús, Monika Hohlmeier, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Jeroen Lenaers, Annie Schreijer-Pierik, Traian Ungureanu, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Francis Zammit Dimech, Tomáš Zdechovský

S&D

Caterina Chinnici, Michael Detjen, Tanja Fajon, Ana Gomes, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Arndt Kohn, Juan Fernando López Aguilar, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Siôn Simon, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Jan Philipp Albrecht, Eva Joly, Jean Lambert, Judith Sargentini

8

-

ECR

Daniel Dalton, Branislav Škripek

EFDD

Kristina Winberg

ENF

André Elissen, Giancarlo Scotta', Auke Zijlstra

GUE/NGL

Malin Björk

PPE

Rachida Dati

3

0

GUE/NGL

Cornelia Ernst, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 18. maj 2018Juridisk meddelelse