BETÆNKNING om Bankunionen – Årsberetning 2018
3.12.2018 - (2018/2100(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Nils Torvalds
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Bankunionen – Årsberetning 2018
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Bankunionen – Årsberetning 2017[1],
– der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 1. marts 2018 om Bankunionen – Årsberetning 2017,
– der henviser til den erklæring, som blev vedtaget på eurotopmødet den 29. juni 2018,
– der henviser til Revisionsrettens særberetning af 16. januar 2018 om den operationelle effektivitet af ECB's krisestyring for banker[2],
– der henviser til Kommissionens forslag af 24. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (COM(2018)0339),
– der henviser til ECB's vurdering af 23. februar 2018 af, at ABLV Bank og ABLV Bank Luxembourg var nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til forordningen om den fælles afviklingsmekanisme[3],
– der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) lancering den 31. januar 2018 af sin stresstest på EU-plan 2018[4],
– der henviser til Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. august 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (bankmeddelelsen)[5],
– der henviser til ESMA's årlige statistiske rapport af 18. oktober 2018 om EU's derivatmarkeder,
– der henviser til ECB's meddelelser af 15. marts 2018 om de tilsynsmæssige forventninger vedrørende nye misligholdte lån[6] og af 11. juli 2018 om yderligere skridt i dens tilsynsmæssige tilgang til beholdningen af misligholdte lån[7],
– der henviser til rapport fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) fra september 2018 om tilgangen til misligholdte lån ud fra en makroprudentiel synsvinkel, "Approaching non-performing loans from a macroprudential angle",
– der henviser til ESRB's rapport fra september 2018 med titlen "EU Shadow Banking Monitor N° 3",
– der henviser til stillingsopslaget for stillingen som formand for ECB's tilsynsråd fra den 1. januar 2019[8],
– der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 11. oktober 2017 om den fælles tilsynsmekanisme oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2013 (COM(2017)0591),
– der henviser til forslagene til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CCR) (COM(2016)0850) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV) (COM(2016)0854),
– der henviser til Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 8. november 2017 om ændringer til EU's ramme for kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CON/2017/46),
– der henviser til ESRB's rapport fra juli 2017 med titlen "Financial stability implications of IFRS 9",
– der henviser til Rådets konklusioner af 11. juli 2017 om en handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0419/2018),
A. der henviser til, at overdragelse af beføjelser til ECB med hensyn til tilsyn med systemiske finansielle institutioner har vist sig at være en succes;
B. der henviser til, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge ikke kan behandles separat;
C. der henviser til, at EBA's rolle skal styrkes væsentligt for, at foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge kan gennemføres og kontrolleres effektivt;
D. der henviser til, at det er vigtigt at præcisere, hvordan statsstøtte skal behandles i forbindelse med foranstaltninger med indskudsgarantiordninger[9];
E. der henviser til, at beholdningen af misligholdte lån fortsat er foruroligende stor i nogle medlemsstaters banksystemer;
F. der henviser til, at der fortsat er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til antallet og andelen af misligholdte lån;
G. der henviser til, at deltagelse i bankunionen er åben for medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen; der henviser til, at ingen medlemsstat hidtil har besluttet at gøre brug af denne mulighed; der henviser til, at en række medlemsstater drøfter muligheden for at indtræde i bankunionen; der henviser til, at forskellige finansielle institutioner ser fordele ved at være beliggende inden for bankunionen;
1. bemærker med tilfredshed de resultater, som bankunionen har opnået med hensyn til at bidrage til at fremme et ægte indre marked, lige vilkår, finansiel stabilitet og større forudsigelighed for markedsaktørerne; understreger betydningen af at forpligte sig til at fuldføre bankunionen og behovet for at sikre åbenhed og ligebehandling af alle medlemsstater, der deltager i bankunionen; minder om, at fuldførelsen af bankunionen, herunder en europæisk indskudsforsikringsordning og en finanspolitisk bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, skal fortsætte og er nødvendige foranstaltninger til at opnå risikoreduktion, hvilket bidrager til yderligere at øge den finansielle stabilitet og vækstudsigterne;
2. understreger betydningen af at forpligte sig til at fuldføre kapitalmarkedsunionen, som vil bidrage til at skabe et ægte, fælles kapitalmarked i EU, kanalisere lån ud i realøkonomien, yderligere muliggøre en privat risikodeling, reducere behovet for offentlig risikodeling, lette grænseoverskridende investeringer og supplere finansieringen gennem banker;
3. minder om, at alle medlemsstater, der ønsker det, har adgang til bankunionen; glæder sig over ethvert skridt, som medlemsstater uden for euroområdet har taget for at tilslutte sig bankunionen, da dette bidrager til at bringe bankunionen på linje med det indre marked;
4. er af den opfattelse, at et af formålene med bankunionen ud over at sikre finansiel stabilitet bl.a. bør være, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, at bevare mangfoldigheden i EU's bankmodeller og at undgå at lede det europæiske banksystem mod en enkelt model eller uforholdsmæssigt at straffe mindre banker, da denne mangfoldighed giver mulighed for at opfylde borgernes og deres projekters behov, samt at optræde som et diversificeringsværktøj, der er et nøgleelement i forbindelse med potentielle chok;
5. understreger, at forslag fra internationale fora bør gennemføres i EU-retten på en måde, som tager hensyn til den europæiske banksektors særegenheder;
6. understreger, at navnlig retningslinjerne fra Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) ikke bør gennemføres 1:1 i den europæiske lovgivning, såfremt der ikke tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn, og der ikke er taget tilstrækkeligt højde for proportionalitetsprincippet;
7. erindrer om, at der er behov for et sammenhængende og præcist sæt regler for bankunionens korrekte funktion, samtidig med at der tages hensyn til proportionalitetsprincippet; opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at prioritere forordninger over direktiver som lovgivningsredskab for bankunionen og gøre det til en prioritet fuldt ud at sikre, at al relevant lovgivning gennemføres fuldt ud og korrekt i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder at udpege og fjerne hindringer for det indre marked;
8. mener, at tilsyns- og afviklingsmyndighedernes beslutninger skal være sammenhængende, skal forklares ordentligt, være gennemskuelige og offentliggøres; opfordrer indtrængende tilsyns- og afviklingsmyndighederne til at være så restriktive som muligt i forbindelse med anvendelsen af de bestemmelser, der giver dem mulighed for at nægte adgang til dokumenter;
Tilsyn
9. noterer sig ECB's nylige vurdering af "nødlidende eller forventeligt nødlidende" pengeinstitutter, som blev gennemført i 2018; understreger behovet for at forbedre responstiden for det europæiske banktilsyn; er dybt bekymret over, at nogle af disse sager rejste spørgsmål om håndhævelsen af reglerne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge i bankunionen; understreger det presserende behov for en fælles EU-tilgang i denne henseende med klart tildelte beføjelser; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at styrke EBA for så vidt angår hvidvaskning af penge;
10. noterer sig resultaterne af EBA's EU-omfattende stresstest; glæder sig over, at niveau 2- og niveau 3-instrumenter er blevet medtaget i 2018-stresstestens anvendelsesområde; mener, at stresstest bør fortolkes i sammenhæng med andre løbende overvågningsovervågningsaktiviteter; opfordrer FTM, EBA og ESRB til at anvende konsekvente metoder, når de definerer stresstesten, for at sikre en høj grad af gennemsigtighed i denne procedure samt for at forhindre eventuelle forvridninger;
11. påpeger, at der er risici forbundet med statsgæld; noterer sig det igangværende arbejde i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) for så vidt angår suveræn risiko; er også bekymret over, at nogle finansieringsinstitutter har alt for store eksponeringer over for statsobligationer udstedt af deres egne regeringer; understreger, at EU's lovgivningsmæssige rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder;
12. glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke EBA's rolle i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge i den finansielle sektor; opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage forslaget uden unødig forsinkelse, og understreger nødvendigheden af forbedret samarbejde og informationsdeling mellem de nationale tilsynsmyndigheder baseret på fælles standarder inden for EU og med samordning på EU-plan og støtte, hvis de nationale myndigheders arbejdsbyrde er for stor;
13. er fortsat bekymret over de seneste tilfælde af hvidvaskning af penge i europæiske banker og over, at hvidvaskning af penge risikerer at udsætte EU's økonomi for finansiel og politisk ustabilitet; bemærker, at flere af disse sager er blevet indberettet af jurisdiktioner uden for EU; opfordrer til en ensartet tilgang til det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge; bemærker ligeledes, at spørgsmål vedrørende håndhævelsen af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge også har vist sig uden for bankunionen, og at medlemskab af bankunionen vil kunne gavne medlemsstaterne uden for euroområdet i håndteringen af disse spørgsmål;
14. understreger, at de finansielle markeder er tæt forbundet indbyrdes; understreger betydningen af, at banktilsynsmyndighederne forbereder sig på alle mulige resultater af brexitforhandlingerne mellem EU-27 og Det Forenede Kongerige, dog med det for øje, at dette ikke er en erstatning for, at de private aktører selv er forberedt; opfordrer Kommissionen og tilsynsmyndighederne til at analysere konsekvenserne af brexit i fuldt omfang; opfordrer EU-27 til at uddybe den fælles regulering og det fælles tilsyn og samtidig øge dybden og bredden på kapitalmarkederne inden for EU-27;
15. opfordrer indtrængende alle forhandlere til at arbejde hen imod vedtagelsen af en afbalanceret og bæredygtig lovgivningspakke med henblik på at reducere risikoen i banksystemet inden EU-valget i 2019; opfordrer især Rådet til at forhandle i god tro og i denne forbindelse tage behørigt hensyn til mangfoldigheden af bankmodellerne i EU, proportionalitetsprincippet og den afbalancerede pakke, der er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet; opfordrer Kommissionen til effektivt at tage fat på problemet med "for store til at krakke" og risiciene ved forskellige EU-bankmodeller under hensyntagen til deres størrelse på de relevante markeder;
16. noterer sig de igangværende forhandlinger om pakken om misligholdte lån; noterer sig ECB's tillæg vedrørende misligholdte lån og EBA's arbejde vedrørende retningslinjer for forvaltning af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med henstand; glæder sig over reduktionen i mængden af misligholdte lån i de seneste år; bekræfter sin bekymring over, at det samlede antal misligholdte lån og niveau 2- og niveau 3-instrumenter samt disses andel i nogle medlemsstater fortsat ligger et godt stykke over gennemsnittet; understreger, at den risiko, som misligholdte lån udgør for den finansielle stabilitet, stadig er betydelig, men dog mindre end den var for få år siden; er enig med Kommissionen i, at det primære ansvar for at reducere misligholdte lån ligger hos medlemsstaterne, navnlig gennem effektiv insolvenslovgivning, og hos bankerne selv, men understreger EU's interesse i at reducere andelen af misligholdte lån;
17. er bekymret over bankinstitutionernes udbredte brug af interne modeller; opfordrer FTM og EBA til at fortsætte deres arbejde med hensyn til hensigtsmæssigheden af at anvende interne modeller til at fastlægge deres troværdighed og skabe lige vilkår for alle institutioner;
18. noterer sig de igangværende forhandlinger om det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS); mener, at det indre marked har behov for passende tilsynsbeføjelser på EU-plan; understreger, at ESFS' kerneopgave er at sikre et effektivt tilsyn;
19. glæder sig over Kommissionens meddelelse om FinTech; erkender, at FinTech har et stort potentiale, og at det er nødvendigt at fremme innovation; bemærker imidlertid, at der er behov for en klar regulering og et passende tilsyn, som beskytter forbrugerne og sikrer finansiel stabilitet samt lige vilkår for aktørerne på det finansielle marked; er af den opfattelse, at finansteknologiske virksomheder, som udfører samme aktiviteter som andre deltagere i det finansielle system, bør være omfattet af de samme regler for driften; understreger behovet for løbende at forbedre EU's finansielle sektors cyberrobusthed;
20. er fortsat bekymret over omfanget af skyggebanksystemet i EU; minder om, at det ved udgangen af 2017 ansloges at udgøre ca. 40 % af EU's finansielle system; opfordrer myndighederne på EU-, nationalt og globalt plan til at fortsætte en nøje overvågning af de risici, som disse aktiviteter udgør, og tackle dem hurtigst muligt for at sikre loyal konkurrence, gennemsigtighed og finansiel stabilitet; opfordrer Kommissionen til omgående at finde frem til de resterende huller i de gældende forordninger;
21. minder om den indledende debat om ECB's rolle som både monetær og tilsynsførende myndighed; mener, at ECB generelt har formået at holde de to roller adskilte; mener imidlertid, at der er behov for yderligere debat for at undgå risikoen for interessekonflikter mellem de to opgaver; understreger betydningen af samarbejdet mellem EBA som en regulerende myndighed og SSM som en tilsynsmyndighed inden for bankunionen, samtidig med at ansvarsfordelingen respekteres;
22. mener, at en yderligere harmonisering af vurderingsmetoderne for, hvorvidt en bank er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og en klarere skelnen mellem tilsynsbeføjelser og beføjelser til tidlig indgriben ville bidrage til at gøre de kompetente myndigheders krisestyring mere effektiv inden afviklingen;
Beslutning
23. noterer sig den aftale, der blev indgået på eurotopmødet den 29. juni 2018, om, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) vil fungere som en fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) og at ESM vil blive reformeret til at yde effektiv stabilitetsstøtte baseret på strenge betingelser, der sikrer ansvarlighed og princippet om at undgå moralsk risiko samt respekterer princippet om, at skatteyderne ikke hæfter for bankrisici; minder om Parlamentets holdning om, at denne mekanisme fuldt ud bør indarbejdes i Unionens institutionelle rammer, og understreger behovet for en ordentlig demokratisk kontrol;
24. minder om, at almindelig insolvensbehandling er den procedure, der anvendes, hvis afviklingsforanstaltninger ikke anses for at være i offentlighedens interesse; er bevidst om, at afvigelser i konkurslovgivning afspejler veletablerede nationale procedurer; bemærker, at konkurslovgivningen kan drage fordel af yderligere harmonisering i hele Unionen for at sikre fælles regler og lige konkurrencevilkår for alle banker, investorer og kreditorer i bankunionen;
25. bekræfter sin holdning om, at reglerne om forebyggende rekapitalisering bør præciseres; bemærker, at en forebyggende rekapitalisering kan være et instrument til krisestyring, men mener, at dens anvendelse bør begrænses strengt til ekstraordinære tilfælde, hvor banken overholder de harmoniserede lovpligtige minimumskapitalniveauer og derfor er solvent, og hvor overholdelsen af EU's statsstøtteregler sikres; minder om, at formålet med EU's afviklingsordning er at sikre, at skatteyderne beskyttes, at omkostningerne i forbindelse med nødlidende banker bæres af aktionærerne og kreditorerne, og at stabiliteten i det finansielle system som helhed opretholdes; understreger, at reglerne om afvikling af kreditinstitutter skal anvendes endnu bedre;
26. opfordrer Kommissionen til at undersøge genopretning og afvikling af kreditinstitutter ved hjælp af reglerne om statsstøtte; kræver, at Kommissionen undersøger reguleringen ved hjælp af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD); kræver, at Kommissionen fremlægger en gennemsigtig anvendelse af bestemmelserne om statsstøtte med hensyn til BRRD;
27. understreger vigtigheden af adgang til likviditet for banker under afvikling, under og straks efter afviklingsprocedurer; følger med interesse igangværende drøftelser om et muligt værktøj til fremskaffelse af likviditet under afvikling;
28. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere, om banksektoren har draget fordel af implicitte subsidier og statsstøtte siden begyndelsen af krisen, herunder ved hjælp af ukonventionel likviditetsstøtte, og til at offentliggøre en rapport desangående; understreger den konkurrenceforvridende virkning, som statsstøtte kan have for det indre markeds funktion; minder om de strenge krav til anvendelsen af artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og opfordrer på ny Kommissionen til hvert år at undersøge, om disse krav fortsat er opfyldt;
29. glæder sig over Revisionsrettens konklusion i dens beretning om den operationelle effektivitet af ECB's krisestyring for banker om, at den organisatoriske struktur af ECB og dens ressourcer til vurdering af genopretningsplaner og tilsyn med kriseramte banker er tilfredsstillende, samtidig med at det bemærkes, at der er udestående spørgsmål vedrørende udvekslingen af oplysninger og effektiviteten af koordineringen; påpeger, at samarbejde og udveksling af oplysninger mellem myndighederne er afgørende for en gnidningsløs gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne;
30. glæder sig over det reviderede aftalememorandum mellem ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB); understreger, at en strømlinet og i nogle tilfælde automatiseret udveksling af oplysninger øger effektiviteten og bidrager til at sikre, at bankernes rapporteringsbyrde holdes på et minimum;
Indskudsforsikring
31. noterer sig den aftale, der blev indgået på eurotopmødet den 29. juni 2018 vedrørende den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS), samt Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om EDIS; understreger, at processen for etablering af EDIS bør fortsætte med henblik på fuldførelsen af bankunionen; anerkender fordelene ved risikodeling og yderligere risikoreduktion;
°
° °
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Centralbank, Den Fælles Afviklingsinstans, medlemsstaternes parlamenter og de kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0058.
- [2] https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=44556
- [3] https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2018/html/ssm.pr180224.en.html
- [4] http://www.eba.europa.eu/-/eba-launches-2018-eu-wide-stress-test-exercise
- [5] EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.
- [6] https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2018/html/ssm.pr180315.en.html
- [7] https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2018/html/ssm.pr180711.en.html
- [8] EUT C 248 A af 16.7.2018, s. 1.
- [9] EUT C 145 af 25.4.2016, s. 34.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
27.11.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 5 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Pervenche Berès, Thierry Cornillet, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Stefan Gehrold, Sven Giegold, Gunnar Hökmark, Petr Ježek, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Marisa Matias, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Jeppe Kofod, Thomas Mann, Luigi Morgano, Joachim Starbatty, Lieve Wierinck |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Luis de Grandes Pascual |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
35 |
+ |
|
|
ALDE |
Thierry Cornillet, Petr Ježek, Caroline Nagtegaal, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck |
|
|
ECR |
Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Joachim Starbatty, Kay Swinburne |
|
|
PPE |
Stefan Gehrold, Luis de Grandes Pascual, Gunnar Hökmark, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan |
|
|
S&D |
Pervenche Berès, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Jeppe Kofod, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker |
|
|
VERTS/ALE |
Sven Giegold, Philippe Lamberts, Molly Scott Cato |
|
|
5 |
- |
|
|
EFDD |
Bernard Monot, Marco Valli |
|
|
GUE/NGL |
Marisa Matias, Martin Schirdewan, Miguel Viegas |
|
|
0 |
0 |
|
|
|
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller