BETÆNKNING om gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser

29.1.2019 - (2018/2108(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Ivo Belet

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Procedure og kilder

Den 16. april 2018 blev ordføreren betroet opgaven at udarbejde en betænkning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Denne betænkning har til formål at analysere de nuværende mangler i gennemførelsen af direktivet og fremsætte anbefalinger til forbedring af direktivet. Ordføreren har derfor afholdt møder med interessenter (se bilag).

Ordføreren opfordrede også de interesserede parter til at deltage i en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 17. oktober 2018.

Direktivets oprindelse, struktur og formål

I henhold til artikel 168, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal der ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at organisationen, forvaltningen, finansieringen og leveringen af sundhedsydelser forbliver EU-medlemsstaternes ansvar.

Retspraksis har i årenes løb anerkendt, at patienter under særlige omstændigheder har ret til at få adgang til sundhedsydelser i andre medlemsstater end deres egen.

Hovedformålet med direktivet er at etablere en EU-ramme og et sæt rettigheder for at sikre EU-borgernes adgang til behandling i udlandet med henblik på at fremme et tættere samarbejde på en række områder inden for medicin og sundhedspleje såsom e-sundhed og behandling af sjældne sygdomme.

De rettigheder, der følger af direktivet, eksisterer parallelt med tilsvarende ydelser i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Direktivet tilsidesætter ikke retskraften af forordningen. I praksis kan planlagt og ikke-planlagt behandling ofte tilbydes bedre i henhold til forordningen. Derfor vil patienterne vælge at modtage behandling i en anden medlemsstat i henhold til bestemmelserne i forordningen i stedet for direktivet, fordi forudbetaling og efterfølgende godtgørelseskrav ikke er nødvendige for ikke-planlagt behandling.

I overensstemmelse med direktivets logik om omkostningsneutralitet til nationale sundhedssystemer i forbindelse med grænseoverskridende behandling dækker det kun omkostningerne op til behandlingsniveauet i hjemlandet, hvorimod forordningen fuldt ud dækker patientomkostningerne.

Ikke desto mindre er særlige aspekter af sundhedsydelser i udlandet blevet væsentligt forbedret efter direktivet. Forordningen dækker kun sundhedsydelser, der leveres af offentlige eller kontraktbestemte udbydere, mens direktivet dækker alle sundhedstjenesteydere i EU. Desuden skulle direktivet gøre det lettere at foretage planlagt behandling i udlandet, da forudgående godkendelse i sammenligning med grænseoverskridende sundhedsydelser i henhold til forordningen snarere er en undtagelse end en forpligtelse til planlagt behandling.

Gennemførelse

Som fastsat i direktivet var fristen for gennemførelse den 25. oktober 2013. På grund af forsinket eller ufuldstændig gennemførelse blev der indledt overtrædelsesprocedurer mod 26 medlemsstater. På nuværende tidspunkt har alle medlemsstater givet meddelelse om deres fuldstændige gennemførelsesforanstaltninger.

Anden fase af Kommissionens overensstemmelsesvurdering er endnu ikke afsluttet. Kommissionens vigtigste mål er at vurdere, om alle nationale retsakter og andre foranstaltninger er i overensstemmelse med direktivet. I alt blev mere end fem hundrede nationale foranstaltninger meddelt til Kommissionen. Som et resultat af undersøgelserne på eget initiativ med indsamling af oplysninger med henblik på korrekt overholdelse er der stadig en verserende traktatbrudssag.

Finansiering

Finansieringen af grænseoverskridende sundhedsydelser kommer først og fremmest fra det andet (2008-2013) og det tredje (2014-2020) sundhedsprogram, hvor der i alt afsættes ca. 64 mio. EUR om året til sundhedsrelaterede spørgsmål. Kommissionen foreslår, at finansieringen fortsætter under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som blandt sine operationelle målsætninger vil have til formål at støtte gennemførelsen af EU-lovgivning på området for grænseoverskridende sundhedsydelser.

Desuden giver de tidligere (FP7 & CIP) og de nuværende (Horisont 2020) forskningsrammeprogrammer, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og InvestEU-fonden også midler til grænseoverskridende sundhedsydelser og e-sundhedsprojekter.

Patientmobilitet

Patientmobilitet på tværs af grænserne er et vigtigt politisk spørgsmål. Selv om patientmobiliteten på nuværende tidspunkt stadig er relativt lav, er grænseoverskridende sundhedsydelser den mest hensigtsmæssige og tilgængelige pleje for visse patientgrupper pga. sjældne sygdomme eller den geografiske nærhed af sundhedsydelser. Den grænseoverskridende patientmobilitet medfører en række spørgsmål såsom kontinuitet i behandlingen og udveksling af oplysninger mellem sundhedsprofessionelle på tværs af grænserne. Ud over dette er der også logistiske og administrative hindringer, som kan have en negativ indvirkning på den grænseoverskridende behandling af patienter.

Strømmene af patienter, der rejser med henblik på sundhedspleje, efter at have modtaget forhåndstilladelse, er mest intens fra Frankrig til Spanien. I de tilfælde, hvor der ikke var behov for en tilladelse, rejste flest fra Frankrig til Tyskland. Når man ser på patientstrømmens retning, er det en markant tendens, at der er størst mobilitet på tværs af delte grænser. En væsentlig undtagelse er dog antallet af patienter, der rejser fra Norge til Spanien.

Kommissionen har identificeret fire områder, der har størst potentiale til at fungere som hindringer for patienterne, hvis de ikke tackles: systemer for godtgørelse, brug af forhåndstilladelse, administrative krav og opkrævning fra tilrejsende patienter.

Selv om medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 7 er forpligtet til at underrette Kommissionen om enhver beslutning om at indføre begrænsninger, og nogle medlemsstater har gennemført foranstaltninger, der kan anses for at være begrænsende, har Kommissionen ikke modtaget nogen specifikke meddelelser fra medlemsstaterne.

Patientoplysning: Nationale kontaktpunkter

Direktivet har et stort potentiale til at forbedre og lette patienternes adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser, og først og fremmest sikrer direktivet den bedste kvalitet i behandlingen af alle patienter. Ikke desto mindre er det afgørende for, at direktivet skal lykkes, at patienter, sundhedspersonale og andre interessenter er velinformerede om direktivet i alle dets aspekter. Dette er desværre ikke tilfældet på nuværende tidspunkt.

Eurobarometerundersøgelsen fra maj 2015 viser, at færre end 20 % af borgerne føler sig velinformeret om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Som fastsat i direktivets artikel 6 har hver medlemsstat mindst ét nationalt kontaktpunkt, som skal give patienter og sundhedspersoner oplysninger om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser eller produkter.

I de 29 nationale kontaktpunkter i Europa, Norge og andre EØS-lande, der leverede data, blev der foretaget 74 589 forespørgsler i 2017, men de fleste medlemsstater modtog mindre end 1 000 anmodninger. Antallet af forespørgsler varierer stærkt mellem de forskellige nationale kontaktpunkter. Generelt har patienterne ikke kendskab til, at deres nationale kontaktpunkt eksisterer. En bred og vedvarende oplysningskampagne om nationale kontaktpunkter og patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er af afgørende betydning.

Den viser, at der generelt mangler detaljerede oplysninger om patienternes rettigheder på de nationale kontaktpunkters websteder. Der er begrænset indsigt i, hvad der skal gøres i tilfælde af unødig forsinkelse, oplysninger om klageprocedurer og bilæggelse af tvister samt oplysninger om varigheden af behandlingen af anmodninger om godtgørelse eller anmodninger om forhåndstilladelse.

Europæiske referencenetværk

I overensstemmelse med direktivets artikel 12 støtter Europa-Kommissionen medlemsstaterne i udviklingen af europæiske referencenetværk (ERN) mellem sundhedstjenesteydere og ekspertisecentre i medlemsstaterne.

Den 1. marts 2017 indledte de første 24 europæiske referencenetværk officielt deres aktiviteter baseret på den ramme, som Europa-Kommissionen har leveret, og drevet af de involverede sundhedstjenesteydere og nationale sundhedsmyndigheder. De har til formål at bekæmpe komplekse eller sjældne sygdomme, som kræver særlig behandling og viden. I alt samler de europæiske referencenetværk mere end 900 højt specialiserede sundhedscentre på over 300 hospitaler på tværs af EU, Norge og EØS-landene.

Da der er 5800 anerkendte sjældne sygdomme i EU, som berører ca. 6-8 % af alle europæiske borgere, er det kun et lille antal patienter, der rammes af hver sjælden sygdom. I kombination med manglen på relevant viden og ekspertise har et samarbejde i hele EU en stor merværdi.

E-sundhed

Målet med e-sundhed er at arbejde på at nå frem til holdbare økonomiske og sociale fordele i forbindelse med europæiske e-sundhedssystemer og -tjenester samt interoperable applikationer, at opnå en høj grad af tillid og sikkerhed, styrke kontinuiteten i behandlingen og sikre adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet.

En maksimering af potentialet ved e-sundhed i EU gør det muligt for sundhedspersonale at dele patientjournaler og data på tværs af grænserne. Muligheden for at overføre data vil lette grænseoverskridende sundhedsydelser med færre hindringer, men er også afgørende for yderligere forskning, navnlig inden for sjældne sygdomme.

Grænseoverskridende regionalt samarbejde

De grænseoverskridende regioner udgør 40 % af EU's territorium, og mere end én ud af tre europæere bor i et grænseområde. Der er i alt 37 grænseoverskridende byområder i Europa.

Grænseoverskridende sundhedsydelser i grænseregioner har vist deres værdi gennem årene. Ligheden mellem faktorer som den geografiske sammenhæng, vaner, kultur, sprog og den politiske og administrative struktur har stor betydning for samarbejdets bæredygtighed.

Brexit

Skønsmæssigt modtager 1000 britiske statsborgere årligt godtgørelse med henblik på behandling i overensstemmelse med direktivet. Frankrig, Polen og Letland er blandt de mest populære behandlingslande. Ud over ovennævnte tal behandler Det Forenede Kongerige skønsmæssigt 1500 patienter i henhold til direktivet. Da ikke alle medlemsstater er i stand til at fremlægge relevante patientmobilitetsdata for Kommissionen, er mobiliteten til Det Forenede Kongerige i praksis en smule større end anslået. Desuden deltager ca. 40 hospitaler inden for det britiske offentlige sundhedssystem i de europæiske referencenetværk, der er oprettet i henhold til direktivet.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser

(2018/2108(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser[1],

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 168,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[2],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[3],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. juni 2011 om overgang til moderne, lydhøre og bæredygtige sundhedssystemer[4],

–  der henviser til de flerårige sundhedsprogrammer for perioderne 2003-2008[5], 2008-2013[6] og 2014-2020[7],

–  der henviser til Kommissionens rapporter af 4. september 2015 og 21. september 2018 om direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser (COM(2015)0421, COM(2018)0651),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund (COM(2018)0233),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. juli 2018 om medlemsstaternes data om grænseoverskridende sundhedsydelser i 2016[8],

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 22. december 2011 om foranstaltninger til etablering, forvaltning og drift af netværket af nationale myndigheder, der er ansvarlige for e-sundhed[9],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192),

–  der henviser til handlingsplanen for e-sundhed 2012-2020, og navnlig den eksplicitte grænseoverskridende dimension (COM(2012)0736),

–  der henviser til Kommissionens midtvejsevaluering af handlingsplanen for e-sundhed 2012-2020 (COM(2017)0586),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2008 om sjældne sygdomme (COM(2008)0679) og Rådets henstilling af 8. juni 2009 om et tiltag vedrørende sjældne sygdomme[10],

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesrapport af 5. september 2014 om meddelelsen om sjældne sygdomme (COM(2014)0548),

–  der henviser til henstillingerne om europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme fra EU-ekspertudvalget for Sjældne Sygdomme (EUCERD) af 31. januar 2013 og tillægget hertil af 10. juni 2015,

–  der henviser til Revisionsrettens baggrundsdokument om grænseoverskridende sundhedsydelser i EU fra maj 2018[11],

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. september 2017 med titlen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (COM(2017)0534),

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder[12],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til den afgørelse, der blev truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0046/2019),

A.  der henviser til, at sundhedssystemer i EU og medlemsstaterne, der er økonomisk overkommelige for alle, er afgørende for at sikre et højt niveau af folkesundhed, social beskyttelse, social samhørighed og social retfærdighed ved at opretholde og sikre, at alle har adgang til sundhedsydelser, og henviser til, at patienters livskvalitet anerkendes som væsentlige faktorer i forbindelse med vurderinger af sundhedsvæsenets omkostningseffektivitet;

B.  der henviser til, at direktiv 2011/24/EU (i det følgende benævnt "direktivet") i overensstemmelse med artikel 168, stk. 7, i TEUF respekterer de enkelte medlemsstaters frihed til at træffe hensigtsmæssige beslutninger på sundhedsområdet og ikke griber ind i eller underminerer de relevante myndigheder i medlemsstaternes grundlæggende etiske valg; der henviser til, at der er forskelle i de respektive tjenesteydelser, som medlemsstaterne yder, og i den måde, hvorpå de finansieres; der henviser til, at direktivet giver europæiske borgere andre muligheder for sundhedspleje ud over dem, der findes i deres eget land;

C.  der henviser til, at sundhed anses for en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 2 (om ret til livet) og artikel 35 (om sundhedsbeskyttelse) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at sundhedssystemerne i EU står over for udfordringer på grund af befolkningens aldring, de budgetmæssige begrænsninger, den øgede forekomst af kroniske og sjældne sygdomme, de problemer, der efterfølgende opstår i forbindelse med sikring af grundlæggende sundhedsydelser i landdistrikter og de høje priser på lægemidler; der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at udarbejde og ajourføre et katalog over manglen på lægemidler og udveksle dette på tværs af grænserne for at sikre adgangen til livsvigtige lægemidler;

E.  der henviser til, at de sundhedsydelser, som borgerne har brug for, undertiden bedst kan stilles til rådighed i en anden medlemsstat på grund af nærhed, nem adgang, den specialiserede karakter af pleje eller manglende kapacitet, f.eks. mangel på livsvigtige lægemidler, i deres egen medlemsstat;

F.  der henviser til, at resultatet af rapporten om anvendelsen af det nuværende direktiv viser, at ikke alle medlemsstater gennemførte direktivet fuldstændigt eller korrekt i 2015;

G.  der henviser til, at sundhedssektoren er en vigtig del af EU's økonomi og tegner sig for 10 % af EU's BNP – et tal, der som følge af socioøkonomiske faktorer kan stige til 12,6 % inden 2060;

H.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 20 i direktivet er forpligtet til at forelægge en rapport om anvendelsen af direktivet hvert tredje år; der henviser til, at Kommissionen løbende bør vurdere og regelmæssigt fremlægge oplysninger om patientstrømme, de administrative, sociale og finansielle dimensioner af patientmobilitet og funktionen af de europæiske referencenetværk (ERN) og nationale kontaktpunkter;

I.   der henviser til, at det i henhold til Kommissionens rapport af 21. september 2018 om anvendelsen af direktivet fortsat er vanskeligt for borgerne at finde ud af, hvordan de kan udnytte deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser; der henviser til, at der er behov for yderligere klarhed og gennemsigtighed med hensyn til de betingelser, hvorunder sundhedstjenesteydere arbejder, så sikker patientmobilitet kan garanteres;

J.   der henviser til, at det af Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 om e-sundhed fremgår, at der er brug for reformer og innovative løsninger, så sundheds- og plejesystemerne kan blive mere modstandsdygtige, tilgængelige og effektive; der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier og digitale værktøjer derfor bør styrkes, så kvaliteten og bæredygtigheden inden for sundhedsydelser forbedres;

K.  der henviser til, at direktivet giver et klart retsgrundlag for europæisk samarbejde med hensyn til medicinsk teknologivurdering (MTV), e-sundhed, sjældne sygdomme og sikkerheds- og kvalitetsstandarder for sundhedsydelser og -produkter;

L.  der henviser til, at EU-borgere har ret til specialiseret pleje i deres egen medlemsstat; der imidlertid henviser til, at antallet af patienter, der benytter sig af deres ret til grænseoverskridende sundhedspleje, herunder forebyggende medicinske test, scanninger og helbredsundersøgelser, som fastsat i direktivet, kun vokser meget langsomt;

M.  der henviser til, at vaccinationsprogrammerne ikke er omfattet af dette direktiv, selv om de er blandt EU's mest effektive politikker, og at borgere i visse medlemsstater har vanskeligt ved at få adgang til dem;

N.  der henviser til, at ikke alle medlemsstater var i stand til at levere data eller oplysninger om patienter, der rejser til udlandet, og der henviser til, at dataindsamling ikke altid er sammenlignelig fra medlemsstat til medlemsstat;

O.  der henviser til, at 83 % af de adspurgte i en nylig Kommissionshøring godkendte, at der blev offentliggjort helbredsoplysninger med henblik på at gennemføre forskning og forbedre patienternes sundhedstilstand[13]; der henviser til, at enhver fremtidig integration af sundhedssystemerne ud fra et digitalt perspektiv bør sikre, at sundhedssystemerne og patienterne er de endelige forvaltere af disse oplysninger, med henblik på at sikre patientsikkerheden samt en retfærdig og bæredygtig behandling af patienterne;

P.  der henviser til, at patientmobiliteten i EU som omfattet af direktivets anvendelsesområde fortsat er relativt lav og ikke har haft en betydelig budgetmæssig indvirkning på bæredygtigheden af de nationale sundhedssystemer;

Q.  der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at give adgang til de sundhedsydelser, som befolkningen har brug for, og for at sikre, at alle relevante omkostninger refunderes; der henviser til, at medlemsstaternes nationale sundhedstjenester er ansvarlige for at fastsætte de kriterier, der giver borgerne mulighed for at modtage sundhedsydelser i en anden medlemsstat; der henviser til, at i et betydeligt antal medlemsstater er de hindringer, som patienterne støder på i deres kontakt med sundhedssystemer, fortsat betydelige; der henviser til, at administrative byrder kan skabe forsinkelser for godtgørelser; der henviser til, at dette kun øger fragmenteringen af adgangen til tjenester og derfor bør forbedres gennem koordinering mellem medlemsstaterne;

R.  der henviser til, at det europæiske sygesikringskort er reguleret af forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, og at gennemførelsen heraf varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at en ensartet gennemførelse af det europæiske sygesikringskort og en bedre koordinering mellem medlemsstaterne er afgørende for at reducere de eksisterende administrative byrder og for at sikre hurtig, ikke-forskelsbehandlende godtgørelse til patienter, samtidig med at EU-borgernes frie bevægelighed sikres;

S.  der henviser til, at patienterne stadig står over for praktiske og juridiske vanskeligheder, når de anvender recepter på tværs af medlemsstaterne;

T.  der henviser til, at de nationale kontaktpunkters rolle er at sikre, at patienterne får de rigtige oplysninger til at kunne træffe en informeret beslutning;

U.  der henviser til, at offentligheden endnu ikke har tilstrækkeligt kendskab til de nationale kontaktpunkter, hvilket har en indvirkning på kontaktpunkternes effektivitet; der henviser til, at de nationale kontaktpunkters effektivitet og rækkevidde afhænger af den støtte, de modtager fra både EU og medlemsstaterne, af kommunikationskanalerne, udvekslingen af god praksis og oplysninger, herunder kontaktoplysninger, og af henvisning af patienter;

V.  der henviser til, at der er store forskelle mellem de forskellige nationale kontaktpunkter, hvad angår ressourcernes funktion, tilgængelighed, synlighed og tildeling af ressourcer med hensyn til både kvalitet og kvantitet;

W.  der henviser til , at patienter ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra maj 2015[14] ikke er tilstrækkeligt informeret om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, idet mindre end 20 % af borgerne føler sig velinformeret;

X.  der henviser til, at direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser kun vil være effektivt, hvis patienter, omsorgspersoner, sundhedspersoner og andre interessenter er velinformerede om det, og hvis reglerne i direktivet er let og umiddelbart tilgængelige;

Y.  der henviser til, at patienter, omsorgspersoner og sundhedspersoner stadig støder på en stor mangel på information om patienternes rettigheder generelt og navnlig deres rettigheder i henhold til direktivet;

Z.  der henviser til, at sundhedspersoner beskæftiger sig med visse meget følsomme patientspørgsmål, som kræver klar og forståelig kommunikation; der henviser til, at sprogbarrierer kan hindre overførslen af oplysninger mellem sundhedspersoner og deres patienter;

AA.  der henviser til, at der er betydelig plads til forbedring og forenkling af godtgørelsesprocedurerne i en række medlemsstater, navnlig hvad angår recepter, lægemidler til sjældne sygdomme, lægemidler baseret på farmaceutiske forbindelser og opfølgende behandling og procedurer;

AB.  der henviser til, at seks medlemsstater og Norge på nuværende tidspunkt slet ikke har nogen ordninger for forudgående godkendelse, som giver patienterne frihed til at vælge og reducere de administrative byrder;

AC.  der henviser til, at der er en række bilaterale aftaler mellem nabomedlemsstater og naboregioner, der kan danne grundlag for fremragende bedste praksis for yderligere at udvikle grænseoverskridende sundhedsydelser i hele EU;

Gennemførelse

1.  glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at vurdere, om medlemsstaterne har gennemført direktivet korrekt;

2.  noterer sig det fordelagtige i, at direktivet præciserer reglerne om grænseoverskridende sundhedsydelser og sikrer adgang til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Unionen samt opnår patientmobilitet i overensstemmelse med Domstolens retspraksis; finder det skuffende, at et betydeligt antal medlemsstater ikke effektivt har gennemført kravene til sikring af patientrettigheder; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet og sikre et højt beskyttelsesniveau af den offentlige sundhed, der bidrager til at forbedre borgernes sundhed, samtidig med at princippet om fri bevægelighed for personer på det indre marked overholdes;

3.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med sine evalueringsrapporter om anvendelsen af direktivet hvert tredje år og forelægge dem for Parlamentet og Rådet i overensstemmelse hermed; fremhæver betydningen af at indsamle oplysninger til statistiske formål om patienter, der rejser til udlandet med henblik på behandling, og analysere årsagerne til, at patienter flytter fra ét land til et andet; anmoder desuden Kommissionen om, hvor det er muligt, og årligt at offentliggøre en oversigt over fordelingen af anerkendte ydelser og de fulde beløb, der godtgøres af hver medlemsstat inden for rammerne af grænseoverskridende sundhedsydelser;

4.  opfordrer Kommissionen til at inddrage patienternes livskvalitet og resultater i evalueringen af omkostningseffektiviteten ved gennemførelsen af direktivet;

5.  minder medlemsstaterne om deres tilsagn om at bistå Kommissionen med alle de nødvendige oplysninger, som de råder over, med henblik på at foretage en vurdering og udarbejde ovennævnte rapporter;

6.  opfordrer Kommissionen til at opstille retningslinjer for gennemførelsen, navnlig på de områder, hvor direktivet og forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger interagerer, og sikre en bedre koordinering i denne henseende blandt alle relevante aktører i institutionerne;

7.  understreger, at medlemsstaterne bør gennemføre direktivet korrekt for at sikre tilgængelige grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet til patienter i fuld overensstemmelse med de gældende frister for gennemførelse; anerkender, at der kan foretages specifikke forbedringer med hensyn til adgang til receptpligtig medicin og kontinuitet i behandlingen; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at udvide direktivets anvendelsesområde til også at inkludere vaccinationsprogrammerne;

8.  bemærker med tilfredshed den positive virkning af initiativer såsom det europæiske sygesikringskort, der udstedes gratis og giver alle, der er forsikret gennem eller omfattet af en lovbestemt social sikringsordning, mulighed for gratis eller til en lavere pris at få lægebehandling i en anden medlemsstat; understreger betydningen af et vellykket samarbejde mellem institutionerne for at undgå misbrug af det europæiske sygesikringskort;

9.  understreger, at der er behov for at sikre klarhed om og gennemsigtighed i de betingelser, hvorunder sundhedstjenesteydere opererer; understreger, at det er vigtigt, at sundhedstjenesteydere og fagfolk i sundhedssektoren har en erhvervsansvarsforsikring, jf. direktivet og direktiv 2005/36/EF, med henblik på at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne og øge patientbeskyttelsen;

Finansiering

10.  minder om, at finansieringen af de grænseoverskridende sundhedsydelser henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at udgifterne godtgøres i overensstemmelse med de gældende regler; minder desuden om, at Kommissionen støtter det samarbejde, der henvises til i direktivets kapitel IV, via sundhedsprogrammerne;

11.  udtrykker i denne forbindelse alvorlig bekymring over den foreslåede nedskæring i finansieringen til sundhedsprogrammet; gentager sin opfordring til, at sundhedsprogrammet genopføres som et selvstændigt, solidt program med øget finansiering i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) (2021-2027) med henblik på at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling vedrørende folkesundhed, sundhedssystemer og miljørelaterede problemer og sikre en ambitiøs sundhedspolitik med fokus på grænseoverskridende udfordringer, herunder navnlig en betydelig forøgelse af EU's fælles bestræbelser på at bekæmpe kræft, forebygge samt opdage og håndtere kroniske og sjældne sygdomme tidligt, herunder generiske og pandemiske sygdomme og sjældne kræftformer, bekæmpe antimikrobiel resistens og sikre nemmere adgang til tværnationale sundhedsydelser;

12.  understreger vigtigheden af Den Europæiske Socialfond, de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, herunder Interreg-programmet, med hensyn til at forbedre sundhedsydelser og reducere uligheder på sundhedsområdet mellem regioner og sociale grupper på tværs af medlemsstaterne; anmoder om, at strukturfondene og Samhørighedsfonden i den kommende FFR også kan anvendes til at forbedre og forenkle grænseoverskridende sundhedsydelser;

Patientmobilitet

13.  bemærker, at der er fire årsager til den lave patientmobilitet: i) nogle medlemsstater var ret sene til at gennemføre direktivet, ii) borgernes kendskab til deres generelle ret til godtgørelse er ekstremt lav, iii) nogle medlemsstater har indført visse hindringer, der begrænser grænseoverskridende sundhedsydelser, såsom administrative byrder, og iv) oplysninger om patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat på grundlag af direktivet, mangler eller er ufuldstændige;

14.  bemærker, at visse forhåndsgodkendelsesordninger ser ud til at være uforholdsmæssigt byrdefulde og/eller restriktive med hensyn til antallet af ansøgninger hvert år; anmoder Kommissionen om at fortsætte den strukturerede dialog med medlemsstaterne for at skabe større klarhed med hensyn til de tilfælde, hvor der kræves forudgående tilladelse, og de dertil knyttede betingelser for godtgørelsen;

15.  anmoder Kommission om at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at give folk mulighed for, hvis der er givet tilladelse på forhånd, at sammenligne behandlinger i udlandet med den behandling, som er til rådighed i deres egen medlemsstat, med omkostningseffektivitet for patienterne som det ledende princip;

16.  minder medlemsstaterne om, at enhver begrænsning af anvendelsen af direktivet, f.eks. krav om forudgående tilladelse og begrænsning af godtgørelse for grænseoverskridende sundhedsydelser, bør være nødvendig og forholdsmæssig og ikke bør give anledning til vilkårlig eller social forskelsbehandling eller uberettigede hindringer for patienters og tjenesters frie bevægelighed eller lægge en for stor byrde på de nationale offentlige sundhedssystemer; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de problemer, som patienter med en lav indkomst, der opkræves forhåndsbetaling i forbindelse med grænseoverskridende behandling, oplever; gør opmærksom på, at forhåndsgodkendelsesordninger skal give medlemsstaterne mulighed for at planlægge og beskytte patienterne mod behandlinger, der rejser alvorlige og specifikke bekymringer vedrørende kvaliteten eller sikkerheden af sundhedsydelsen;

17.  bemærker med bekymring, at forsikringsselskaber i nogle medlemsstater har været diskriminerende på vilkårlig vis eller skabt ubegrundede hindringer for patienters og tjenesters frie bevægelighed, hvilket har haft negative finansielle konsekvenser for patienterne;

18.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om enhver beslutning om at indføre begrænsninger for refusion af omkostninger i henhold til direktivets artikel 7, stk. 9, og om grundene hertil;

19.  beklager, at nogle medlemsstater nogle gange har lavere godtgørelsesniveauer for grænseoverskridende sundhedsydelser leveret af private sundhedstjenesteydere eller sundhedstjenesteydere, der ikke er indgået kontrakt med, på deres eget område end for grænseoverskridende offentlige sundhedsydelser eller sundhedstjenesteydere, der er indgået kontrakt med; mener, at godtgørelsen af private sundhedsydelser på samme niveau som offentlige sundhedsydelser bør sikres, forudsat at kvaliteten og sikkerheden af sundhedsplejen kan sikres;

20.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde sammen om at vurdere, tilpasse og forenkle godtgørelsesprocedurerne for patienter, der modtager pleje på tværs af grænserne, herunder gennem præcisering af godtgørelsen af opfølgende pleje og procedurer, og at oprette en koordinerende "front office" kvikskranke hos de relevante sygeforsikringsinstitutioner;

21.  beklager, at direktivets anvendelse af telemedicin – sundhedsydelser, der leveres på afstand – har ført til en vis manglende klarhed for så vidt angår godtgørelse, da nogle medlemsstater godtgør eller tilbyder konsultationer med alment praktiserende læger eller speciallæger på afstand, mens andre ikke gør; opfordrer Kommissionen til at støtte anvendelsen af reglerne om godtgørelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, således at de om nødvendigt også finder anvendelse på telemedicin; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres tilgange til godtgørelse af udgifter til telemedicin;

Grænseregioner

22.  opfordrer medlemsstaterne og grænseregionerne til at uddybe det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet på en effektiv og finansielt bæredygtig måde, herunder ved at give tilgængelige og forståelige oplysninger til offentligheden, med henblik på at sikre den bedst mulige behandling af patienterne; anmoder Kommissionen om at støtte og stimulere en strukturel udveksling af bedste praksis mellem grænseregioner; opfordrer medlemsstaterne til at bruge deres bedste praksis til også at forbedre sundhedsplejen i andre regioner;

23.  glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke samhørigheden mellem grænseregioner ved at fjerne nogle af de retlige og administrative hindringer, de står over for, gennem oprettelsen af en grænseoverskridende EU-mekanisme;

Patientoplysning

24.  minder om den afgørende rolle, som de nationale kontaktpunkter spiller med hensyn til at give oplysninger til patienter og hjælpe dem med at træffe en informeret beslutning om at søge sundhedspleje i et andet EU-land; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere yderligere i udvikling og fremme af let tilgængelige og klart synlige nationale kontaktpunkter og e-sundhedsplatforme til patienterne, som skal stille brugervenlige og digitalt tilgængelige oplysninger til rådighed uden hindringer for patienter og sundhedspersonale på flere sprog;

25.  anbefaler, at Kommissionen, i samarbejde med patientorganisationer, udarbejder retningslinjer for, hvordan de nationale kontaktpunkter fungerer, for at lette og forbedre metoderne til systematisk udveksling af oplysninger og praksis mellem dem betydeligt, med det formål at producere harmoniserede, forenklede og patientvenlige procedurer, formularer og manualer, og etablere forbindelser mellem de nationale kontaktpunkter og de informationskilder og ekspertisecentre, der er tilgængelige i medlemsstaterne;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til, at deres nationale kontaktpunkter kan udvikle omfattende oplysninger, og anmoder Kommissionen om at intensivere samarbejdet mellem de nationale kontaktpunkter i hele Unionen;

27.  fremhæver potentialet ved e-sundhed med hensyn til at forbedre patienternes adgang til oplysninger om mulighederne for grænseoverskridende sundhedsydelser og om deres rettigheder i henhold til direktivet;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde sundhedstjenesteydere og hospitaler til på forhånd at give patienterne et præcist og opdateret overslag over omkostningerne i forbindelse med behandlingen i udlandet, herunder lægemidler, honorarer, overnatninger og tillægsgebyrer;

29.  anmoder Kommissionen om til fordel for nationale eksperter og ved hjælp af oplysningskampagner at præcisere, hvor kompleks den nuværende retlige situation er som følge af samspillet mellem direktivet og forordningen om koordinering af social sikring;

30.  anmoder Kommissionen om sammen med de kompetente nationale myndigheder, nationale kontaktpunkter, ERN, patientforeninger og netværk af sundhedspersonale at organisere omfattende offentlige oplysningskampagner, herunder ved at udnytte nye digitale muligheder, som bør have til formål at fremme den strukturelle bevidsthed om patienternes rettigheder og forpligtelser i henhold til direktivet;

31.  opfordrer Kommissionen til at opfordre medlemsstaterne til at gøre oplysninger om procedurerne, hvorigennem patienter kan rette deres klager i tilfælde, hvor deres rettigheder i henhold til direktivet ikke er blevet respekteret eller endog er blevet krænket, lettilgængelige;

32.  anbefaler, at Kommissionen udarbejder retningslinjer for, hvilke oplysninger de lokale kontaktpunkter bør levere, især med hensyn til listen over, hvilke behandlinger der kræver forudgående tilladelse, og hvilke der ikke gør, de anvendte kriterier og de gældende procedurer;

33.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at vurdere, om det er nødvendigt at afdække årsagerne til, at der gives adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser på en måde, som sikrer den frie bevægelighed, men uden at sundhedsydelserne i sig selv er et mål, så længe organiseringen af sundhedssystemerne henhører under de nationale myndigheder;

34.  opfordrer Kommissionen til at fremme øget samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder generelt og ikke kun gennem de nationale kontaktpunkter og til yderligere at vurdere fordelene ved de eksisterende samarbejdsinitiativer, især i grænseoverskridende regioner, således at borgerne sikres adgang til sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet;

Sjældne sygdomme, sjældne kræftformer og europæiske referencenetværk (ERN)

35.  understreger betydningen af et EU-dækkende samarbejde for at sikre en effektiv samling af viden, oplysninger og ressourcer med henblik på effektivt at håndtere sjældne og kroniske sygdomme, herunder sjældne kræftformer, i hele EU; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at støtte etableringen af specialiserede centre for sjældne sygdomme i EU, der bør være fuldt ud integreret i ERN'erne;

36.  anbefaler at bygge videre på de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på at øge offentlighedens bevidsthed om og forståelse for sjældne sygdomme og sjældne kræftformer og øge finansieringen til F&U; anmoder Kommissionen om yderligere at sikre adgangen til oplysninger, lægemidler og medicinsk behandling for patienter med sjældne sygdomme i hele EU og at tilstræbe forbedret adgang til tidlige og præcise diagnoser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hånd om det lave niveau for registrering af sjældne sygdomme og videreudvikle og fremme fælles standarder for deling og udveksling af data i registre for sjældne sygdomme;

37.  understreger det kritiske behov for at forbedre modeller for patientadhærensen, som skal være baseret på de mest stabile resultater af metaanalyser og omfattende empiriske undersøgelser og afspejle realiteterne i medicinsk praksis samt fremsætte anbefalinger til at gøre patienterne mere engagerede i deres behandling, navnlig i forbindelse med håndteringen af kroniske sygdomme, som er en vigtig faktor ved måling af effektiviteten af sundhedssystemerne;

38.  understreger vigtigheden af og merværdien ved sundhedspersoners mobilitet i hele EU, både i forbindelse med deres uddannelsesforløb og erhvervskarrierer, og med hensyn til deres særlige rolle i forbindelse med at forbedre viden og ekspertise inden for sjældne sygdomme;

39.  foreslår, at Kommissionen tager initiativ til udvikling af nye ERN og fortsat støtter udviklingen og opskaleringen af ERN-modellen for på denne måde at udjævne de geografiske forskelle og manglende ekspertise; understreger dog, at enhver udvidelse af ERN ikke må true funktionen af de allerede eksisterende ERN i opstartsfasen;

40.  beklager usikkerheden omkring de operationelle principper for ERN'erne og deres samspil med de nationale sundhedssystemer og andre EU-programmer; anmoder derfor Kommissionen om at støtte medlemsstaterne og ERN'erne med hensyn til at fastsætte klare og gennemsigtige regler for henvisning af patienter og til at nå frem til en aftale om, hvilken form for støtte medlemsstaterne skal yde til ERN'erne;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en handlingsplan, via det fælles europæiske program for sjældne sygdomme, for videreudvikling og finansiering af ERN'erne via det fælles europæiske program for sjældne sygdomme og patientnetværk, der støtter dem; opfordrer medlemsstaterne til at støtte sundhedstjenesteydere inden for ERN'erne og til at integrere ERN'erne i deres sundhedssystemer, tilpasse deres retlige og reguleringsmæssige rammer og henvise til ERN'erne i deres nationale planer for sjældne sygdomme og kræft;

Gensidig anerkendelse af (e-)recepter

42.  beklager de vanskeligheder, som patienter, navnlig i grænseområder, står over for med hensyn til at sikre adgang til og godtgørelse af lægemidler i andre medlemsstater på grund af forskellige disponible midler og administrative regler i hele EU; opfordrer medlemsstaterne og deres respektive sundhedsmyndigheder til at håndtere de retlige og praktiske vanskeligheder, der står i vejen for en gensidig anerkendelse af recepter inden for EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe støtteforanstaltninger i denne henseende;

43.  beklager de vanskeligheder, som patienter står over for med hensyn til at sikre adgang til og godtgørelse af lægemidler i andre medlemsstater på grund af forskellige disponible midler og regler i hele EU;

44.  anmoder Kommissionen om at udforme en handlingsplan med henblik på systematisk behandling af uforholdsmæssigt høje lægemiddelpriser og de store uligheder mellem dem i de forskellige medlemsstater;

45.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at recepter udstedt af ekspertisecentre, der er forbundet til ERN, godkendes til godtgørelse i alle medlemsstater;

46.  glæder sig over støtten fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) som led i bestræbelserne på at sikre, at igangværende pilotprojekter om udveksling af e-recepter og patientjournaler udvikles, og på at bane vej for, at andre medlemsstater kan følge efter inden 2020; insisterer på, at denne støtte videreføres i den næste FFR;

E-sundhed

47.  erkender, at e-sundhed kan bidrage til at sikre, at sundhedssystemerne er bæredygtige, ved at mindske visse omkostninger, og at de kan være en vigtig del af EU's svar på nutidens udfordringer på sundhedsområdet; understreger, at interoperabiliteten af e-sundhed bør prioriteres med henblik på at forbedre de globale patientregistreringer og kontinuiteten i behandlingen, samtidig med at patientens privatliv sikres; mener, at der bør lægges særlig vægt på at give alle patienter, ikke mindst ældre og handicappede, nem adgang til pleje; foreslår i denne forbindelse, at medlemsstaterne tager skridt til at investere i borgernes digitale færdigheder og til at udvikle nye løsninger for den aldrende befolkning, samtidig med at alle midler stilles til deres rådighed for at sikre, at udstødelse gennem digitalisering undgås;

48.  glæder sig over oprettelsen af en EU-dækkende digitaltjenesteinfrastruktur for e-sundhed (eHDSI), som vil fremme grænseoverskridende udveksling af sundhedsdata, navnlig e-recepter og patientjournaler;

49.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at tage skridt til at tilslutte deres sundhedssystemer til eHDSI gennem et nationalt kontaktpunkt for e-sundhed i overensstemmelse med deres egen risikovurdering, og anmoder Kommissionen om at fremme denne proces;

50.  opfordrer Kommissionen til at prioritere at imødekomme behovet for digitale sundhedsydelser i medlemsstaterne; glæder sig over Kommissionens støtte til at tildele bæredygtige finansielle ressourcer med henblik på at sikre stærke nationale strategier for e-sundhed og skabe en bæredygtig ramme for en fælles indsats på europæisk plan med det formål at forhindre dobbeltarbejde og sikre udvekslingen af bedste praksis for i større omfang at gøre det muligt at bruge digital teknologi i medlemsstaterne;

51.  anmoder medlemsstaterne om at intensivere samarbejdet mellem sundhedsmyndigheder i alle EU-medlemsstaterne med henblik på at forbinde e-sundhedsdata og patientjournaler med elektroniske receptværktøjer, der giver sundhedspersoner mulighed for at levere personlig og velinformeret pleje til deres patienter og fremme samarbejdet mellem læger og samtidig overholde EU-lovgivningen om databeskyttelse på dette område; opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at lette adgangen til sådanne foranstaltninger;

52.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) med henblik på at beskytte patientdata, der anvendes i e-sundhedsapplikationer, og understreger, at det er vigtigt, særligt med hensyn til sundhed, at overvåge gennemførelsen af forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked[15]; understreger behovet for, at borgerne får mulighed for at tilgå og anvende deres egne sundhedsdata i overensstemmelse med de principper, som er fastsat i GDPR;

Brexit

53.  anmoder Kommissionen om at forhandle en solid aftale med Det Forenede Kongerige efter brexit om sundhed, idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende rettigheder for patienter og ERN'ernes funktion;

º

º  º

54.  bifalder, at Revisionsretten har til hensigt at foretage en revision af effektiviteten af gennemførelsen af direktivet, og at den navnlig vil undersøge Kommissionens overvågning af og tilsyn med denne gennemførelse, de resultater, der hidtil er opnået i forbindelse med leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og effektiviteten af EU's finansieringsramme for så vidt angår de finansierede foranstaltninger;

55.  opfordrer medlemsstaterne til korrekt og i fuldt samarbejde med Kommissionen at gennemføre alle bestemmelser i direktivet;

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.
• [2]  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
• [3]  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [4]  EUT C 202 af 8.7.2011, s. 10.
• [5]  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1).
• [6]  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013) (EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3).
• [7]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).
• [8]  https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/cross_border_care/docs/2016_msdata_en.pdf
• [9]  EUT L 344 af 28.12.2011, s. 48.
• [10]  EUT C 151 af 3.7.2009, s. 7.
• [11]  https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/BP_CBH/BP_Cross-border_healthcare_EN.pdf
• [12]  EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
• [13] Kommissionens sammenfattende rapport om høringen om "Transformation Health and Care in the Digital Single Market", 2018, https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/2018_consultation_dsm_en.pdf
• [14]  Special Eurobarometer 425: Patients’ rights in cross-border healthcare in the European Union.
• [15]  EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER,SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen frem til vedtagelsen heraf i udvalget:

Enhed og/eller person
BEUC:
Jelena Malinina
Francesca Cattarin
European Patients Forum:
Kaisa Immonen
Kostas Aligiannis
Christelijke Mutualiteit:
Michael Callens
Bernard Debbaut
Agnès Chapelle
International Association of Mutual Benefit Societies
Corinna Hartrampf
Department eHealth of the Dutch Ministry of Health:
Marcel Floor
European Hospital and Healthcare Federation:
Pascal Garel
Den Europæiske Revisionsret:
Janusz Wojciechowski
Kinga Wisniewska-Danek
Nicholas Edwards
Colm Friel
Joanna Kokot
Europa-Kommissionen, GD SANTE:
Thea Emmerling
Balasz Lengyel
Brian Kilgallen
Antti Maunu
Corina Vasilescu
Andrzej Jan Rys
Marie-Sophie Wenzel
Lim Roger

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (23.11.2018)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser
(2018/2108(INI))

Ordfører for udtalelse: Maria Grapini

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til artikel 114 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser[1],

–  der henviser til Kommissionens rapport af 21. september 2018 om gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (COM(2018)0651),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund (COM(2018)0233),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 20 i direktiv 2011/24/EU er forpligtet til at forelægge en rapport om gennemførelsen af direktivet hvert tredje år; der henviser til, at Kommissionen løbende bør vurdere og regelmæssigt fremlægge oplysninger om patientstrømme, de administrative, sociale og finansielle dimensioner af patientmobilitet og funktionen af de europæiske netværk af referencecentre og nationale kontaktpunkter;

B.   der henviser til, at Kommissionen den 21. september 2018 forelagde en rapport om gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, hvoraf det fremgår, at et stort antal medlemsstater ikke har gennemført direktivet korrekt; der henviser til, at sundhedssystemer lægger betydelige hindringer i vejen for patienter og bidrager yderligere til, at adgangen til sundhedsydelser fragmenteres;

C.   der henviser til, at under 20 % af borgerne ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2015 havde kendskab til deres rettigheder vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser; der henviser til, at der siden 2015 kun er sket få ændringer i graden af kendskab, hvilket fremgår af den langsomme stigning i antallet af borgere, der rejser for at modtage pleje;

D.   der henviser til, at det i henhold til Kommissionens rapport af 21. september 2018 om gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU fortsat er vanskeligt for borgerne at finde ud af, hvordan de kan udnytte deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser; der henviser til, at der er behov for yderligere klarhed og gennemsigtighed med hensyn til de betingelser, hvorunder sundhedstjenesteydere arbejder, så sikker patientmobilitet kan garanteres;

E.   der henviser til, at det af Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 om e-sundhed fremgår, at der er brug for reformer og innovative løsninger, så sundheds- og plejesystemerne kan blive mere modstandsdygtige, tilgængelige og effektive; der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier og digitale værktøjer derfor bør styrkes, så kvaliteten og bæredygtigheden inden for sundhedsydelser forbedres;

1.  noterer sig det fordelagtige i, at direktiv 2011/24/EU præciserer reglerne om grænseoverskridende sundhedsydelser og sikrer adgang til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Unionen samt opnår patientmobilitet i overensstemmelse med Domstolens retspraksis; finder det skuffende, at et betydeligt antal medlemsstater ikke effektivt har gennemført kravene til sikring af patientrettigheder; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet og sikre et højt beskyttelsesniveau af den offentlige sundhed, der bidrager til at forbedre borgernes sundhed, samtidig med at princippet om fri bevægelighed for personer på det indre marked overholdes;

2.  understreger, at der er behov for at sikre klarhed om og gennemsigtighed i de betingelser, hvorunder sundhedstjenesteydere opererer; understreger, at det er vigtigt, at sundhedstjenesteydere og sundhedsprofessionelle har en erhvervsansvarsforsikring, jf. direktiv 2005/36/EF og 2011/24/EU, med henblik på at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne og øge patientbeskyttelsen;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre eller forbedre en passende klagemekanisme for patienter, der søger behandling i udlandet, i tilfælde af at deres rettigheder ikke er blevet overholdt;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre godtgørelsen af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser meget enklere og undgå unødige forsinkelser eller unødvendige og uforholdsmæssige begrænsninger; opfordrer de nationale myndigheder til ikke at stille byrdefulde krav såsom tilvejebringelse af unødvendig yderligere dokumentation ledsaget af bekræftede oversættelser;

5.  mener, at det er afgørende for et velfungerende indre marked, at fremtidige udfordringer imødegås, og understreger, at digitalisering kan tilføre merværdi til gennemførelsen af direktivet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på udviklingen inden for digitale sundhedsydelser og undersøge nye initiativer såsom elektroniske fakturaer, elektroniske recepter eller interoperable og velfungerende e-sundhedsløsninger, der kan sikre problemfri patientmobilitet, og samtidig sikre en effektiv beskyttelse af personoplysninger ved hjælp af passende krav om sikkerhed og privatlivets fred; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på de resterende spørgsmål om gensidig anerkendelse af recepter mellem medlemsstater samt den manglende klarhed med hensyn til godtgørelse af telemedicin, hvor der tilbydes lægekonsultationer på afstand;

6.  understreger, at borgere, især patienter, og sundhedsprofessionelle, der leverer tjenesteydelser i udlandet, enten har svært ved at finde og forstå oplysninger om de gældende regler og procedurer i andre medlemsstater eller ikke er klar over deres rettigheder; understreger, at det er vigtigt, at patienter har adgang til omfattende, lettilgængelige og brugervenlige oplysninger om deres rettigheder og procedurerne, omkostningerne og godtgørelsessatserne i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser inden for rammerne af direktiv 2011/24/EU;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at øge patienters kendskab til deres rettigheder og navnlig til i samarbejde med patientorganisationer at oplyse patienter på en letforståelig måde om de komplekse praktiske og juridiske aspekter af lægelige oplysninger, herunder ved at udarbejde retningslinjer for trinvise procedurer for brugen af grænseoverskridende sundhedsydelser og ved at stille standardiserede modeller til alle den slags blanketter, der er brug for ved grænseoverskridende sundhedsydelser, til rådighed;

8.  fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som de nationale kontaktpunkter (NCP'er) spiller med hensyn til at oplyse patienter og fagfolk om deres rettigheder og om procedurer, udgifter og godtgørelser, med henblik på at hjælpe dem med at træffe velinformerede beslutninger om, hvorvidt de vil søge behandling eller levere en tjenesteydelse i hjemlandet eller udlandet, og så de dermed kan spare tid og omkostninger; anerkender, at det er vigtigt at give detaljerede oplysninger om klageprocedurer og bilæggelse af tvister ved hjælp af elektroniske midler gennem de nationale kontaktpunkter; opfordrer derfor til, at der afsættes passende ressourcer til at sikre, at de nationale kontaktpunkter fungerer korrekt, og til at fremme en regelmæssig udveksling af oplysninger mellem dem;

9.  opfordrer Kommissionen til at fremme øget samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder generelt og ikke kun gennem de nationale kontaktpunkter og til yderligere at vurdere fordelene ved de eksisterende samarbejdsinitiativer, især i grænseoverskridende regioner, således at borgerne sikres adgang til sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet;

10.  bemærker med tilfredshed den positive virkning af initiativer såsom det europæiske sygesikringskort, der udstedes gratis og giver alle, der er forsikret gennem eller omfattet af en lovbestemt social sikringsordning, mulighed for gratis eller til en lavere pris at få lægebehandling i en anden medlemsstat; understreger betydningen af et vellykket samarbejde mellem institutionerne for at undgå misbrug af det europæiske sygesikringskort;

11.  beklager, at patientmobiliteten i forbindelse med planlagte sundhedsydelser og navnlig specialiseret behandling i andre medlemsstater fortsat er lav, fordi patienterne i en række medlemsstater ikke er klar over, hvilke behandlinger der kræver forhåndstilladelse, og hvad en "overnatning" og "højt specialiseret behandling" omfatter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at præcisere og forenkle ordningerne med forhåndsgodkendelse og minder om, at enhver ordning med forhåndsgodkendelse skal være ikkediskriminerende, begrundet og stå i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål og ikke må udgøre en ubegrundet hindring for den frie bevægelighed for patienter eller føre til, at patienter, der lider under sundhedsmæssige uligheder mellem de forskellige medlemsstater, ikke kan få adgang til hårdt tiltrængt specialbehandling i andre medlemsstater;

12.  fremhæver, at det er vigtigt at basere sig på sammenlignelige data i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af direktivet; bemærker, at dataindsamlingen varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at fastsætte og gøre benchmarks og nøgleindikatorer for kvaliteten af sundhedsydelserne og patientsikkerheden offentligt tilgængelige, så medlemsstaterne bedre kan sammenlignes;

13.  bifalder, at Revisionsretten har til hensigt at foretage en revision af effektiviteten af gennemførelsen af direktivet, og at den navnlig vil undersøge Kommissionens overvågning af og tilsyn med denne gennemførelse, de resultater, der hidtil er opnået i forbindelse med leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og effektiviteten af EU's finansieringsramme for så vidt angår de finansierede foranstaltninger;

14.  påpeger, at Kommissionen i henhold til artikel 20 i direktiv 2011/24/EU er forpligtet til hvert tredje år at udarbejde en rapport om gennemførelsen af direktivet; opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til løbende at overvåge sundhedssystemernes resultater og effektivitet, herunder ved at foretage en kortlægning af patientrettigheder i hele Unionen, med henblik på at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af disse rettigheder og til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet derom;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	22.11.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Morten Løkkegaard, Eva Maydell, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Julia Reda, Adam Szejnfeld, Sabine Verheyen
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Salvatore Cicu, Mady Delvaux, Czesław Hoc, Jean Lambert, Juan Fernando López Aguilar, Anne-Marie Mineur

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

27	+
ALDE ECR EFDD PPE S&D   Verts/ALE	Morten Løkkegaard, Jasenko Selimovic Daniel Dalton, Czesław Hoc, Anneleen Van Bossuyt Marco Zullo Salvatore Cicu, Carlos Coelho, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Ivan Štefanec, Adam Szejnfeld, Sabine Verheyen Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Mady Delvaux, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Liisa Jaakonsaari, Juan Fernando López Aguilar, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler Jean Lambert, Julia Reda

2	-
GUE/NGL	Anne-Marie Mineur, Dennis de Jong

1	0
EFDD	Robert Jarosław Iwaszkiewicz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	22.1.2019
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	55 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Peter Liese, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Nikos Androulakis, Cristian-Silviu Buşoi, Christophe Hansen, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Tilly Metz, Bart Staes, Tiemo Wölken
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Olle Ludvigsson

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

55	+
ALDE :	Catherine Bearder, Jan Huitema, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries, Nils Torvalds
ECR:	Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska
GUE/NGL :	Stefan Eck, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná
PPE:	Pilar Ayuso, Ivo Belet, Cristian Silviu Buşoi, Birgit Collin Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Karl Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Christophe Hansen, Peter Liese, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer Pierik, Ivica Tolić, Adina Ioana Vălean
S&D:	Nikos Androulakis, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Daciana Octavia Sârbu, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli
VERTS/ALE:	Margrete Auken, Bas Eickhout, Martin Häusling, Benedek Jávor, Tilly Metz, Bart Staes

0	-

3	0
ECR:	John Procter
EFDD :	Sylvie Goddyn
ENF :	Jean-François Jalkh

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller