Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
7. valgperiode - December 2009
PDF 1223k
INDHOLDSFORTEGNELSE
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN

AFSNIT III  : GENNEMSIGTIGHED I ARBEJDET

Artikel 103  : Gennemsigtighed i Parlamentets arbejde

1.    Parlamentet sikrer størst mulig gennemsigtighed i sit arbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.    Parlamentets forhandlinger er offentlige.

3.    Møder i Parlamentets udvalg er normalt offentlige. Et udvalg kan dog senest ved godkendelsen af dagsordenen for det pågældende møde vedtage at dele dagsordenen for et bestemt møde op i punkter, der behandles på et offentligt møde, og punkter, der behandles på et lukket møde. Hvis et møde holdes for lukkede døre, kan udvalget med forbehold af artikel 4, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 give aktindsigt i dokumenter og protokoller fra mødet. I tilfælde af overtrædelser af reglerne om fortrolig behandling finder artikel 153 anvendelse.

4.    Det kompetente udvalgs behandling af procedurer vedrørende immunitet i henhold til artikel 7 finder altid sted for lukkede døre.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik