Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
7. valgperiode - December 2009
PDF 1223k
INDHOLDSFORTEGNELSE
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN

AFSNIT VI  : SESSIONER
KAPITEL 7  : MØDEREFERATER

Artikel 179  : Protokol

1.    En protokol fra hvert møde, der indeholder en udførlig gengivelse af Parlamentets forhandlinger og afgørelser samt navnene på talerne, omdeles mindst en halv time før begyndelsen af eftermiddagsdelen af det følgende møde.

Som afgørelser i denne bestemmelses betydning betragtes i forbindelse med lovgivningsproceduren også alle ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget, selv om det pågældende kommissionsforslag eller Rådets holdning i sidste ende er blevet forkastet, jf. henholdsvis artikel 56, stk. 1, og artikel 65, stk. 3.

2.    Ved begyndelsen af eftermiddagsdelen af hvert møde forelægger formanden protokollen fra det foregående møde for Parlamentet til godkendelse.

3.    Gøres der indsigelse mod mødeprotokollen, bestemmer Parlamentet, hvorvidt foreslåede ændringer skal tages i betragtning. Et medlem kan ikke få ordet herom i mere end ét minut.

4.    Protokollen underskrives af formanden og generalsekretæren og opbevares i Parlamentets arkiv. Protokollen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik