Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 10. marts 2009 - Strasbourg
Aftale EF/Armenien om visse aspekter af lufttrafik *
 Aftale EF/Israel om visse aspekter af lufttrafik *
 Tillægsprotokol til aftale EF/Sydafrika for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU ***
 Grænseforvaltningen i EU og i tredjelande
 Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted
 Det fælles europæiske asylsystems fremtid
 Integreret struktur for intern kontrol
 Bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område
 Lovpligtige revisioner af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
 Ligebehandling og lige adgang for mænd og kvinder inden for scenekunsten
 Krav til typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed ***I
 Industriemissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning) ***I
 Statutten for det europæiske private selskab *
 Budgetretningslinjer 2010, Sektion III - Kommissionen
 Budgetretningslinjer 2010 - Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX
 Sikkerhed ved online-spil
 Sikring af fødevarekvalitet
 Beretning om konkurrencepolitikken 2006 og 2007
 "Small Business Act"

Aftale EF/Armenien om visse aspekter af lufttrafik *
PDF 8kWORD 31k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Armenien om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2007)0729 - C6-0519/2008 - 2007/0251(CNS))
P6_TA(2009)0082A6-0049/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0729),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0519/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0049/2009),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Armeniens regering og parlament.


Aftale EF/Israel om visse aspekter af lufttrafik *
PDF 99kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2008)0178 – C6-0520/2008 – 2008/0068(CNS))
P6_TA(2009)0083A6-0059/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0178),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0520/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0059/2009),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Staten Israels regeringer og parlamenter.


Tillægsprotokol til aftale EF/Sydafrika for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU ***
PDF 8kWORD 31k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (16447/2008 - KOM(2008)0749 - C6-0017/2009 - 2008/0212(AVC))
P6_TA(2009)0084A6-0073/2009

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådet tekst (16447/2008),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 310 og artikel 300, stk. 2, andet afsnit (C6-0017/2009),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til henstilling fra Udviklingsudvalget (A6-0073/2009),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af tillægsprotokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Grænseforvaltningen i EU og i tredjelande
PDF 35kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om de kommende faser af grænseforvaltningen i Den Europæiske Union og tilsvarende erfaringer i tredjelande (2008/2181(INI))
P6_TA(2009)0085A6-0061/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 med titlen "Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU" (KOM(2008)0069),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 med titlen "Rapport om evalueringen og den fremtidige udbygning af FRONTEX-agenturet" (KOM(2008)0067),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 med titlen "Undersøgelse af oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR)", (KOM(2008)0068),

-   der henviser til de indledende bemærkninger af 3. marts 2008 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de fælles bemærkninger af 29. april 2008 fra Artikel 29-arbejdsgruppen om databeskyttelse og arbejdsgruppen om politi og retssystem til de tre ovennævnte meddelelser,

-   der henviser til Rådets konklusioner om forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)(3) og til Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2005 om øget effektivitet, kompatibilitet og synergi blandt europæiske databaser inden for retlige og indre anliggender (KOM(2005)0597),

-   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om evaluering og fremtidig udbygning af Frontex-agenturet og det europæiske grænseovervågningssystem Eurosur (EUROSUR)(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0061/2009),

A.   der henviser til, at afskaffelsen af kontrollen ved EU's indre grænser er et af de største resultater, der er opnået i forbindelse med de europæiske integrationsbestræbelser,

B.   der henviser til, at et område uden indre grænser ikke kan fungere uden ansvarsdeling og solidaritet, for så vidt angår forvaltningen af de ydre grænser,

C.   der henviser til, at der bør lægges vægt på samarbejdet med tredjelandes grænsesikkerhedsmyndigheder i overensstemmelse med EU's almindelige eksterne politik,

D.   der henviser til, at EU's ydre grænse hvert år krydses af 160 mio. EU-borgere, 60 mio. tredjelandsstatsborgere uden visumpligt og 80 mio. med visumpligt,

E.   der henviser til, at foranstaltninger til forbedring af grænsesikkerheden skal ledsages af lempelser af reglerne for passagerstrømme og mobilitetsfremmende foranstaltninger i en stadig mere globaliseret verden,

F.   der henviser til, at der som led i EU's integrerede grænseforvaltning er adskillige værktøjer og programmer, der allerede er oprettet, er ved at blive forberedt eller er på det politiske udviklingsstadium,

G.   der henviser til, at Kommissionen har udtalt, at den har til hensigt at være klar i 2009-2010 til at fremlægge lovforslag om indførelse af et ind- og udrejsesystem, et program til registrering af rejsende (RTP) og et elektronisk system for rejsetilladelser (ESTA),

H.   der henviser til, at tilsvarende systemer findes i Australien og er ved at blive gennemført i USA som led i US-Visit-programmet,

I.   der henviser til, at der både mangler en omfattende strategiplan, der fastsætter den overordnede struktur for EU's grænsestrategi, og en grundig evaluering og vurdering af de nuværende systemer og de systemer, der er under udarbejdelse,

Ind- og udrejsesystem

1.   er opmærksom på, at de personer, der bliver længere, end de har tilladelse til (overstayers), og som er et centralt aspekt af det forslåede ind- og udrejsesystem, antagelig udgør langt den største gruppe af ulovlige indvandrere i EU; anmoder imidlertid om flere oplysninger om de data, der er indsamlet af en ekstern konsulent, som skønner, at "der i 2006 var op mod 8 millioner ulovlige indvandrere i EU-25"(6); insisterer endvidere på en klar definition af begrebet "personer, der bliver længere, end de har tilladelse til", herunder mulige undtagelser under særlige betingelser, og på en nærmere kvalitativ og kvantitativ analyse af de trusler/risici/omkostninger, de påfører det europæiske samfund;

2.   påpeger, at selv om det foreslåede system og varslingsoplysningen måske vil kunne bidrage til både at afskrække tredjelandsstatsborgere fra at blive længere, end de har tilladelse til, og tilvejebringe data og oplysninger om mønstre, er det stadigt nødvendigt med yderligere kontakt med retshåndhævende organer for at pågribe personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, og mener derfor ikke, at det foreslåede system i sig selv vil kunne sætte en stopper for det fænomen, at personer bliver længere, end de har tilladelse til;

3.   har ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvorledes dette system vil blive integreret i og fungere i samspil med de eksisterende rammer, hvilke ændringer der måske er behov for i det nuværende system og de faktiske omkostninger, der er forbundet hermed; er derfor af den opfattelse, at det fortsat er tvivlsomt, hvorvidt gennemførelsen af et sådant system er absolut nødvendigt;

4.   erindrer om, VIS' og SIS II's succes er en forudsætning for, at ind- og udrejsesystemet kan fungere korrekt i både materiel og operationel henseende; påpeger, at disse instrumenter endnu ikke er fuldt operationelle, og at det derfor endnu ikke har været muligt at evaluere dem på behørig vis; understreger, at der er rejst tvivl om SIS II's driftssikkerhed og pålidelighed;

5.   bemærker, at det utvivlsomt, og efter de erfaringer, der er gjort i USA, er en større udfordring at gennemføre udrejsekapacitet end indrejsekapacitet, særligt hvad angår udrejse til lands eller vands; har endvidere på baggrund af de samme erfaringer alvorlige betænkeligheder vedrørende et sådant systems omkostningseffektivitet; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om de faktiske investeringer, som et sådant system skaber;

Program til registrering af rejsende

6.   støtter i princippet konceptet for et RTP for tredjelandsstatsborgere, uanset om der er visumpligt eller ej, der kan ekspedere strømmen af rejsende hurtigere og forebygge kødannelse ved ind- og udrejsesteder, samt en evt. anvendelse af automatiske kontrolposter til EU-borgere, eftersom gældende fællesskabsret ikke tillader forenkling af grænsekontrollen undtagen i de tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere bor i grænseregioner;

7.   krititserer imidlertid den terminologi, der er anvendt i ovennævnte meddelelse "Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU" ("lav risiko"/"rejsende i god tro"), idet dette antyder, at et stort antal rejsende som udgangspunkt betragtes som om, de "udgør en høj risiko" eller er i "ond tro", og anbefaler termen "hyppigt rejsende";

8.   påpeger, at adskillige medlemsstater allerede har oprettet eller er ved at forberede et sådant RTP for tredjelandsstatsborgere, og understreger risikoen for at ende med en tilfældig sammensætning af 27 systemer baseret på forskellige kriterier, herunder om databeskyttelse og gebyrer; er opmærksom på, at Nederlandene sammen med Tyskland, Det Forenede Kongerige og Frontex forsøger at fremme det såkaldte International Expedited Traveller programme som en model for andre medlemsstater;

9.   opfordrer til en harmoniseret fremgangsmåde og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremskynde processen på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne samt at sikre, at medlemsstaterne fortsat handler i overensstemmelse med fællesskabsretten;

10.   bemærker, at RTP'er for tredjelandsstatsborgere faktisk er forskellige fra RTP'er for EU-borgere; understreger derfor, at der til enhver tid skal være en klar sondring mellem de to;

Et elektronisk system for rejsetilladelser (ESTA)

11.   erkender, at det sikkerhedsmæssigt vil være uklogt udelukkende at fokusere på tredjelandsstatsborgere, der rejser ind i EU fra lande med visumkrav; stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om det foreslåede system er ubetinget nødvendigt, og ønsker en udførlig begrundelse for bevæggrunden herfor; er overbevist om, at et tæt samarbejde mellem i særdeleshed efterretningstjenesterne, og ikke massiv generel dataindsamling, er vejen frem;

12.   ønsker at blive underrettet om den nøjagtige tidsplan samt detaljerne for denne undersøgelse, som Kommissionen påtænker;

Betænkeligheder ved databeskyttelse og biometriske oplysninger

13.   finder det uacceptabelt, at Kommissionen hverken har hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der ikke desto mindre havde givet udtryk for en række betænkeligheder, eller Artikel 29-databeskyttelsesarbejdsgruppen, inden den vedtog ovennævnte meddelelse med titlen "Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU"; anmoder derfor Kommissionen om at høre begge i forbindelse med alle foranstaltninger, som denne meddelelse giver anledning til, eftersom de foreslåede elementer indebærer forarbejdning af enorme mængder personlige data;

14.   er opmærksom på, at biometriske oplysninger i teorien er effektive til at identificere personer, da de biometriske kendetegn, der måles, menes at være unikke for hver enkelt person; understreger imidlertid det forhold, at biometriske oplysningers pålidelighed aldrig er uomtvistelige, og at de ikke i alle tilfælde er nøjagtige; påpeger derfor, at der til enhver tid skal forefindes alternative procedurer, og at risikoprofilerne bør forbedres;

15.   insisterer på en standardprotokol for anvendelse og udveksling af biometriske oplysninger samt grænsefladekontrolaftaler, hvori der redegøres for, hvordan protokollen vil blive anvendt; finder endvidere, at anvendelsen af biometriske oplysninger skal være undergivet kvalitetsstandarder for at undgå forskelle i godkendelsen mellem forskellige systemer, der anvendes af medlemsstaterne;

16.   finder, at indbygget databeskyttelse ("privacy by design") er en afgørende del af enhver udvikling, der risikerer at udsætte enkeltpersoners personlige oplysninger og den offentlige tiltro og tillid til dem, der er i besiddelse af oplysninger herom, for fare;

Konklusioner

17.   finder, at målet om en reelt integreret grænseforvaltning i EU er berettiget og er enig i, at det er vigtigt løbende at udvikle og styrke EU's fælles politik om grænseforvaltning;

18.   mener imidlertid, at der i forbindelse med grænse- og immigrationsforvaltning hober sig vidtrækkende forslag op med en forbløffende fart; opfordrer derfor Kommissionen til i den forbindelse at tage behovet for og omkostningerne ved grænselogistik i betragtning;

19. beklager endvidere dybt tanken om, at EU's grænseforvaltningspolitik baseres på den opfattelse, at alle rejsende er potentielt mistænkelige og er nødt til at bevise, at de er i god tro;

20.   kritiserer, at der ikke foreligger en samlet masterplan, der fastsætter den overordnede struktur for EU's grænseforvaltningsstrategi, eller detaljer for, hvordan alle tilhørende programmer og ordninger (der allerede er på plads i løbet af forberedelsen eller i den politiske udvikling) skal fungere kollektivt, og hvordan forholdet mellem programmerne kan optimeres; mener i forbindelse med overvejelserne om udformningen af EU's grænseforvaltningsstrategi, at Kommissionen allerførst bør analysere, hvor effektive medlemsstaternes nuværende grænseforvaltningssystemer er, for at opnå optimal synergi mellem dem;

21.   understreger behovet for en evaluering og vurdering af først og fremmest de ordninger, der er under udarbejdelse, og understreger, at EU's evne til at nå sine strategiske mål i vid udstrækning afhænger af dets succes med at håndtere den indbyrdes afhængighed mellem forbundne programmer, eftersom dobbeltarbejde og manglende konsekvens mellem programmerne vil få en negativ indvirkning på den organisatoriske effektivitet og på de organisatoriske resultater; er af den opfattelse, at der hverken bør lanceres nye instrumenter eller systemer, før de eksisterende værktøjer er fuldt ud operationelle, sikre og pålidelige;

22.   finder derfor, at det, inden der foretages investeringer, er af største vigtighed, at der findes en klart defineret operationel sammenhæng, hvor alle foranstaltninger og fremkommende initiativer tilpasses; påpeger endvidere, at det bør stå krystalklart, hvilke ændringer der er nødvendige for at sikre, at teknologi og processer arbejder sammen i harmoni, og understreger, at alle investeringer skal være økonomisk begrundede;

23.   stiller sig tvivlende over for behovet for og forholdsmæssigheden af de foreslåede foranstaltninger i betragtning af, at de er dyre og indebærer mulige risici for databeskyttelsen; mener derfor, at de bør vurderes på grundlag af disse kriterier, før der overvejes noget formelt forslag;

24.   erkender, at balancen mellem at sikre fri bevægelighed over grænserne for et voksende antal mennesker og at garantere større sikkerhed for Europas borgere er vanskelig, og bestrider ikke, at brugen af oplysninger frembyder klare fordele; er samtidig af den opfattelse, at offentlig tillid til regeringsforanstaltninger kun kan opretholdes, hvis der indføres tilstrækkelige databeskyttelsesforanstaltninger, databeskyttelsesovervågning og klagemuligheder;

o
o   o

25.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex).

(1) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
(2) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.
(3) EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1.
(4) EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0633.
(6) SEK(2008)0153.


Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted
PDF 37kWORD 64k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted (2008/2196(INI))
P6_TA(2009)0086A6-0040/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 43 og 48,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 med titlen "Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union - vejen frem" (KOM(2003)0284),

-   der henviser til sin beslutning af 21. april 2004 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union - vejen frem(1),

-   der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om den seneste udvikling og udsigter i relation til selskabsret(2),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om europæiske private selskab og det fjortende selskabsretsdirektiv om flytning af registreringssted(3),

-   der henviser til Domstolens domme i sagerne Daily Mail and General Trust(4), Centros(5), Überseering(6), Inspire Art(7), SEVIC Systems(8) og Cadbury Schweppes(9),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0040/2009),

A.   der henviser til, at selskaber bør kunne nyde gavn af etableringsfrihed inden for det indre marked således som fastsat i EF-traktaten og fortolket af Domstolen,

B.   der henviser til, at grænseoverskridende flytning af selskaber er et af de centrale elementer i gennemførelsen af det indre marked,

C.   der henviser til, at grænseoverskridende flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted ikke bør give anledning til selskabets opløsning eller andre forstyrrelser eller tab af status som juridisk person,

D.   der henviser til, at der ved grænseoverskridende flytning af et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted ikke bør ske omgåelse af retlige, sociale og skattemæssige bestemmelser,

E.   der henviser til, at de rettigheder, der tilkommer andre parter, der er berørt af en grænseoverskridende flytning, f.eks. minoritetsaktionærer, arbejdstagere, kreditorer osv., bør sikres,

F.   der henviser til, at den relevante gældende fællesskabsret med bestemmelser om medarbejdernes ret til grænseoverskridende information, høring og medbestemmelse og beskyttelse af medarbejdernes allerede eksisterende medbestemmelsesret (direktiv 94/45/EF(10) og 2005/56/EF(11)) bør bevares fuldt ud, og til, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted følgelig ikke bør resultere i tab af disse eksisterende rettigheder,

G.   der henviser til, at en regel om, at et selskab skal have sit hovedkontor og sit vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat, ville stride mod Domstolens retspraksis vedrørende etableringsfrihed og dermed mod fællesskabsretten,

1.   anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 44 og senest den 31. marts 2009 at forelægge Parlamentet et forslag til direktiv om fastlæggelse af foranstaltninger til samordning af medlemsstaternes nationale lovgivninger med henblik på at lette grænseoverskridende flytning inden for Fællesskabet af det vedtægtsmæssige hjemsted for selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning (14. selskabsdirektiv), og anmoder om, at dette forslag udarbejdes inden for rammerne af interinstitutionelle drøftelser og i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2.   konstaterer, at selskaber i øjeblikket kun kan flytte deres hjemsted enten ved at opløse sig og oprette et nyt selskab i destinationsmedlemsstaten eller ved at oprette et nyt selskab i destinationsmedlemsstaten og efterfølgende fusionere de to selskaber; konstaterer endvidere, at denne fremgangsmåde er forbundet med administrative hindringer, omkostninger og sociale følger samt manglende retssikkerhed;

3.   henleder opmærksomheden på etableringsfriheden, der er sikret for selskaber ved EF-traktatens artikel 48 som fortolket af Domstolen(12);

4.   konstaterer, at flytning af et selskabs hjemsted indebærer flytning af tilsyn; understreger, at der i forbindelse med udarbejdelsen af 14. selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning af vedtægtsmæssige hjemsteder skal opstilles garanti for opretholdelsen af aktionærers, kreditorers og medarbejderes eksisterende rettigheder og for bevarelsen af den eksisterende balance i virksomhedsledelsen ("corporate governance");

5.   foreslår, at der i det nye direktiv henvises til direktiv 94/45/EF og 2005/56/EF for i forbindelse med gennemførelsen af EU's direktiver om selskabsret at sikre sammenhængen i og den substantielle karakter af procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse;

6.   mener, at der forud for flytningen af et selskabs hjemsted skal forelægges en plan for flytningen og en rapport, som redegør for og begrunder de juridiske og økonomiske aspekter samt for flytningens eventuelle konsekvenser for aktionærer og medarbejdere; pointerer, at både planen og rapporten skal forelægges alle berørte parter i god tid;

7.   understreger skattekonkurrences positive indvirkning på økonomisk vækst som led i Lissabon-strategien;

8.   henleder opmærksomheden på, at flytning af et selskabs hjemsted bør være skatteneutral;

9.   foreslår, at skattemyndighedernes udveksling af oplysninger og gensidige bistand forbedres;

10.   kræver gennemsigtighed i medlemsstaternes anvendelse af det nye direktiv og foreslår derfor, at medlemsstaterne pålægges indberetningspligt over for Kommissionen, således at selskaber, der flytter deres vedtægtsmæssige hjemsted i henhold til direktivet, kan opføres i et europæisk selskabsregister; pointerer, at det af hensyn til bedre lovgivning må undgås at opstille for strenge (overdrevne) oplysningskrav i forbindelse med gennemførelsen af indberetningspligten i national ret, forudsat at det sikres, at der gives fyldestgørende oplysninger;

11.   konstaterer, at henstillingerne i bilaget respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

12.   finder, at det forslag, hvorom der anmodes, er uden finansielle følgevirkninger;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag til direktiv, som bør indeholde følgende elementer

Henstilling 1 (virkninger af grænseoverskridende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted)

Grænseoverskridende flytninger af vedtægtsmæssige hjemsteder må ikke give anledning til det berørte selskabs opløsning eller til andre forstyrrelser eller tab af selskabets status som juridisk person. Selskabet beholder derfor sin juridiske identitet, og alle dets aktiver, passiver og kontraktmæssige forhold berøres ikke. Endvidere må flytningen ikke indebære omgåelse af retlige, sociale og skattemæssige bestemmelser. Flytningen træder i kraft på datoen for registrering i værtsmedlemsstaten. Fra datoen for registrering i værtsmedlemsstaten er selskabet underlagt denne stats lovgivning.

Henstilling 2 (flytningsprocedure internt i selskabet)

Ledelsen eller bestyrelsen i et selskab, der planlægger en flytning, har pligt til at udarbejde et forslag om flytning. Forslaget omfatter mindst:

   a) selskabets juridiske virksomhedsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted i hjemmedlemsstaten
   b) selskabets påtænkte juridiske virksomhedsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted i værtsmedlemsstaten
   c) stiftelsesoverenskomst og vedtægter påtænkt for selskabet i værtsmedlemsstaten
   d) påtænkt tidsplan for flytningen
   e) den dato, fra hvilken transaktionerne i det selskab, der agter at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted, regnskabsmæssigt anses for at have fundet sted i værtslandet
   f) om nødvendigt, detaljerede oplysninger om flytningen af den centrale administration eller hovedvirksomhedsstedet
   g) selskabsdeltagernes, medarbejdernes og kreditorernes garanterede rettigheder eller de foreslåede relevante foranstaltninger
   h) for så vidt selskabet ledes på grundlag af medarbejdermedbestemmelse, og for så vidt værtsmedlemsstatens nationale lovgivning ikke indeholder krav om en sådan medbestemmelsesordning, oplysninger om procedurerne for fastlæggelse af ordninger for medarbejdermedbestemmelse.

Forslaget om flytning forelægges selskabsdeltagernes og medarbejdernes repræsentanter med henblik på gennemsyn inden for en passende frist forud for datoen for selskabets aktionærmøde.

Et selskab, som planlægger en flytning, skal som et minimum offentliggøre følgende oplysninger i henhold til gældende national lovgivning, jf. direktiv 68/151/EØF(13):

   a) selskabets juridiske virksomhedsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted i hjemmedlemsstaten og påtænkte juridiske virksomhedsform, navn og vedtægtsmæssige hjemsted i værtsmedlemsstaten
   b) det register, hvori de i artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/151/EØF omhandlede dokumenter og oplysninger vedrørende selskabet er indført, og registreringsnummeret i dette register
   c) oplysning om ordningerne for selskabets kreditorers og minoritetsaktionærers udøvelse af deres rettigheder og om den adresse, hvor der gratis kan indhentes udførlige oplysninger om disse ordninger.

Ledelsen eller bestyrelsen i det selskab, der planlægger en flytning, udarbejder ligeledes en rapport, medmindre andet er aftalt, med en redegørelse og begrundelse for forslagets juridiske og økonomiske aspekter og med oplysninger om flytningens konsekvenser for selskabsdeltagere, kreditorer og medarbejdere.

Henstilling 3 (beslutning om flytning truffet på aktionærmødet)

Forslaget om flytning godkendes af aktionærmødet i overensstemmelse med de fastlagte ordninger og med det flertal, der kræves for at ændre stiftelsesoverenskomsten og vedtægterne i henhold til gældende lovgivning for selskabet i hjemmedlemsstaten.

Hvis selskabet ledes på grundlag af medarbejdermedbestemmelse, kan aktionærmødet gøre gennemførelsen af flytningen betinget af sin udtrykkelige godkendelse af ordningerne for medarbejdermedbestemmelse.

Henstilling 4 (administrativ procedure for flytning og kontrol heraf)

Hjemmedlemsstaten kontrollerer, om flytningsproceduren opfylder kravene i hjemmedlemsstatens lovgivning. Den af hjemmedlemsstaten udpegede kompetente myndighed udsteder et certifikat indeholdende en endegyldig erklæring om, at alle fornødne handlinger og formaliteter er foretaget.

Certifikatet, en kopi af den stiftelsesoverenskomst og de vedtægter, der påtænkes for selskabet i værtsmedlemsstaten, og en kopi af forslaget om flytning forelægges inden for en passende frist det organ, der er ansvarligt for registreringen i værtsmedlemsstaten. Disse dokumenter skal gøre det muligt for selskabet at blive registreret i værtsmedlemsstaten. Den kompetente registreringsmyndighed i værtsmedlemsstaten skal kontrollere, om de materielle og formelle betingelser for flytningen er opfyldt.

Værtsmedlemsstatens kompetente myndighed underretter straks hjemmedlemsstatens tilsvarende myndighed om registreringen. Herefter sletter hjemmedlemsstatens myndighed selskabet af sit register.

Registreringen i værtsmedlemsstaten og slettelsen af registret i hjemmedlemsstaten offentliggøres. Der skal mindst anføres følgende oplysninger:

   a) registreringsdato
   b) det nye og det tidligere registreringsnummer i værtsmedlemsstatens og hjemmedlemsstatens respektive registre.

Henstilling 5 (medarbejdermedbestemmelse)

Medarbejdermedbestemmelse er underlagt værtsmedlemsstatens lovgivning.

Værtsmedlemsstatens lovgivning finder dog ikke anvendelse:

   a) hvis der i værtsmedlemsstaten ikke gælder mindst samme niveau for medbestemmelse som det, selskabet anvender i hjemmedlemsstaten, eller
   b) hvis værtsmedlemsstatens lovgivning ikke giver medarbejderne i selskabets virksomheder i andre medlemsstater samme ret til at udøve deres medbestemmelsesret, som disse medarbejdere nød godt af inden flytningen.

I disse tilfælde bør bestemmelserne i artikel 16 i direktiv 2005/56/EF finde tilsvarende anvendelse.

Henstilling 6 (tredjeparter berørt af flytningen)

Et selskab, mod hvilket der er indledt retlige procedurer med henblik på opløsning, likvidation, insolvens eller betalingsstandsning eller andre lignende retlige procedurer, kan ikke få tilladelse til at foretage en grænseoverskridende flytning af sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for Fællesskabet.

For så vidt angår igangværende retlige eller administrative procedurer, der påbegyndtes før flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, anses selskabet for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i hjemmedlemsstaten.

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 714.
(2) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 114.
(3) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 671.
(4) Sag 81/87 Daily Mail and General Trust, sml. 1988, s. 5483.
(5) Sag C-212/97 Centros, sml. 1999, s. I-1459.
(6) Sag C-208/00 Überseering, sml. 2002, s. I-9919.
(7) Sag C-167/01 Inspire Art, sml. 2003, s. I-10155.
(8) Sag C-411/03 SEVIC Systems, sml. 2005, s. I-10805.
(9) Sag C-196/04 Cadbury Schweppes, sml. 2006, s. I-7995.
(10) Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EFT L 310 af 25.11.2005, s. 1).
(12) Se ovennævnte Centros-dom.
(13) Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8).


Det fælles europæiske asylsystems fremtid
PDF 50kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om det fælles europæiske asylsystems fremtid (2008/2305(INI))
P6_TA(2009)0087A6-0050/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 1 og 2,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 om flygtninges status og tillægsprotokollen fra 1967,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne(1) (Dublinforordningen),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne(2) ("modtagelsesdirektivet"),

-   der henviser til Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne(3) ("direktivet om asylprocedurer"),

-   der henviser til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og omfanget af en sådan beskyttelse(4),

-   der henviser til Kommissionens rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (KOM(2007)0745),

-   der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om Lampedusa(5),

-   der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om situationen for flygtningene i Malta(6),

-   der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om asyl: praktisk samarbejde og bedre beslutningstagning i det fælles europæiske asylsystem(7),

-   der henviser til sin beslutning af 2. september 2008 om evaluering af Dublinsystemet(8),

-   der henviser til rapporterne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om de besøg, der er foretaget i diverse tilbageholdelsescentre for at kontrollere modtagelsesforholdene i centrene,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 6. maj 2008 i sag C-133/06, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union(9), angående et annullationssøgsmål til prøvelse af direktivet om asylprocedurer, hvorunder der særligt var nedlagt påstand om annullation af direktivets bestemmelser om proceduren for vedtagelse og ændring af de fælles minimumslister over sikre lande,

-   der henviser til den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 16. oktober 2008, og hvis fjerde målsætning er at "opbygge et Europa for asyl",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0050/2009),

A.   der henviser til, at de retlige instrumenter i den første fase af indførelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) ganske vist har gjort det muligt at indføre nogle fælles minimumsstandarder, men ikke lige betingelser for adgang til beskyttelse i hele EU, hvorfor fænomener som sekundære bevægelser og gentagne ansøgninger fortsat gør sig gældende,

B.   der henviser til, at Dublinsystemets kriterier om det første indrejseland kan føre til, at visse medlemsstater, navnlig dem, der udgør EU's ydre grænser, pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, simpelthen på grund af deres udsatte geografiske placering, og at dette forhold har skadelige konsekvenser for både medlemsstaterne og asylansøgerne,

C.   der henviser til, at Kommissionens evaluering af Dublinsystemet afslører, at de 13 medlemsstater med en ydre grænse i 2005 skulle håndtere voksende udfordringer i forbindelse med Dublinsystemet,

D.   der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte rapport om modtagelsesdirektivet påpeger alvorlige problemer med gennemførelsen af direktivet, bl.a. i de lukkede centre og i transitområderne, hvilket parlamentsdelegationerne har kunnet konstatere ved selvsyn under deres mange besøg,

Generelle betragtninger

1.   bemærker, at antallet af flygtninge det seneste år er vokset til over 12 mio. flygtninge og 26 mio. internt fordrevne på verdensplan; støtter i den forbindelse oprettelsen af CEAS og bifalder Kommissionens asylpolitiske plan, der tjener som køreplan for gennemførelsen af CEAS;

2.   beklager, at det på grund af den ændring af retsgrundlaget, der vil følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, påtænkes at udskyde fristen for afslutningen af anden fase af CEAS, som skal sætte en stopper for de skadelige forskelle mellem medlemsstaternes asylsystemer, til 2012;

3.   henleder opmærksomheden på det forhold, at godkendelsessatserne for kandidater til flygtningestatus for visse tredjelandsstatsborgere varierer fra omtrent 0 % til 90 % medlemsstaterne imellem;

4.   fastholder, at harmoniseringen af reglerne med henblik på at få indført en fælles procedure og en ensartet status på asylområdet skal føre til et højt beskyttelsesniveau i hele EU og ikke må baseres på laveste fællesnævner, da det fælles asylsystem ellers ikke vil tilføre nogen merværdi;

5.   beklager, at begrebet asyl, som er en væsentlig del af demokratiet og beskyttelsen af menneskerettighederne, er blevet alvorligt udhulet de senere år; gentager behovet for fuld respekt for asylansøgeres rettigheder og behov samt princippet om non-refoulement;

6.   henleder opmærksomheden på, at EU skal indføre mekanismer ved de ydre grænser med henblik på at identificere asylansøgerne og sikre adgang til Unionens område for personer, der har ret til international beskyttelse, herunder i forbindelse med den kontrol, der foretages ved de ydre grænser;

7.   glæder sig over, at Kommissionen har identificeret adgang for personer med behov for beskyttelse som et af CEAS' overordnede mål;

8.   anmoder Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) om at give præcise oplysninger om antallet af asylansøgere, der identificeres som sådanne i forbindelse med agenturets arbejde, og om, hvad der sker med de personer, der standses og sendes tilbage til et transit- eller oprindelsesland i den forbindelse; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en revision af Frontex' mandat med henblik på klart at fastslå, at spørgsmål om beskyttelse og menneskerettigheder er en integreret del af forvaltningen af EU's ydre grænser;

9.   bifalder, at Kommissionen anerkender behovet for at sikre sammenhæng med andre politikker, som influerer på international beskyttelse; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte og indføre initiativer til gennemgang og tilpasning af al politik og praksis vedrørende grænseforvaltning, f.eks. Frontex og Det Europæiske Grænseovervågningssystem (Eurosur), for at garantere flygtningenes adgang til beskyttelse i EU og fuld overholdelse af princippet om non-refoulement ved EU's ydre grænser; understreger derudover, at pligten til at yde bistand, således som den er indskrevet i FN's havretskonvention (UNCLOS), er juridisk bindende for medlemsstaterne, EU og Frontex;

Forbedring af den gældende lovgivning

10.   glæder sig over, at Domstolen i sin ovennævnte dom i sag C-133/06 annullerede artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 36, stk. 3 i direktivet om asylprocedurer, om vedtagelse eller ændring af en fælles minimumsliste over sikre oprindelseslande og en fælles liste over sikre tredjelande;

11.   glæder sig over de positive erfaringer, der i visse medlemsstater er gjort med at modtage asylansøgere i åbne strukturer med fuld integrering i lokalsamfundene - allerede ved indgivelsen af deres anmodning om international beskyttelse;

12.   mener, at asylansøgere er sårbare personer, som skal have modtagelsesforhold, der tager hensyn hertil; understreger, at fængselsmiljøet under ingen omstændigheder kan hjælpe dem med at overvinde de traumatiske oplevelser, de har haft i deres oprindelsesland eller under rejsen til Europa;

13.   glæder sig over bestemmelserne i Kommissionens seneste forslag om, at medlemsstaterne ikke må tilbageholde en person, udelukkende fordi han eller hun ansøger om international beskyttelse; mener, at asylansøgere på grund af deres særligt sårbare situation principielt ikke bør tilbageholdes;

14.   beklager, at asylansøgere i flere medlemsstater fortsat tilbageholdes, efter at de er indrejst ulovligt, og er derfor tilfreds med, at Kommissionen agter at medtage proceduremæssig beskyttelse i forbindelse med tilbageholdelse i modtagelsesdirektivet; mener i denne forbindelse, at tilbageholdelse af asylansøgere kun bør være mulig under meget klart afgrænsede usædvanlige omstændigheder og bør være i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, for så vidt angår både formen for tilbageholdelse og formålet hermed; mener også, at hvis en asylansøger tilbageholdes, bør vedkommende have ret til at få sagen prøvet ved en national domstol;

15.   mener, at anvendelsesområdet for det nye modtagelsesdirektiv skal defineres klart, således at det omfatter tilbageholdelsescentrene, transitområderne og procedurerne ved grænsen og Dublin-overførte;

16.   glæder sig over, at der i modtagelsesdirektivet bliver indført et formelt system for omgående identifikation af sårbare personer, navnlig uledsagede mindreårige, pasningskrævende ældre, handicappede, gravide kvinder, enlige forældre med børn og personer, der har været udsat for traumer (tortur, voldtægt eller psykisk, fysisk eller seksuel vold);

17.   mener, at der bør indføres én enkelt asylansøgningsprocedure og fælles standarder for anerkendelse som flygtninge eller personer, der behøver international beskyttelse, som bør omfatte alle anmodninger om "international beskyttelse" (flygtningestatus, subsidiær beskyttelse, midlertidig beskyttelse);

18.   glæder sig over, at Kommissionen påtænker at præcisere betingelserne for at være berettiget til subsidiær beskyttelse, og navnlig at den foreslår at genoverveje omfanget af de rettigheder og goder, personer under denne form for beskyttelse skal sikres; dette burde sikre øget ligebehandling på et højere niveau;

19.   bifalder Kommissionens intention om at ændre direktivet om asylprocedurer og understreger, at den fælles asylprocedure bør give klare, ensartede og rimelige tidsfrister for myndighedernes afgørelse om en asylansøgning og dermed undgå lange og uberettigede ventetider, som kunne få negative konsekvenser for asylansøgerens helbred og velbefindende; gentager, at indrømmelse af flygtninge- eller subsidiær beskyttelsesstatus altid bør gøres til genstand for en individuel behandling og på ingen måde begrænses af en generaliseret vurdering (f.eks. på baggrund af nationalitet) eller andre betingelser (f.eks. i forbindelse med menneskerettighedssituationen i oprindelseslandet);

20.   finder det ønskeligt, at de oplysninger om oprindelseslandene, som de forskellige medlemsstater råder over, gøres tilgængelige for alle, og opfordrer Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at oprette en fælles database; understreger, at det ved indsamlingen og fremlæggelsen af oplysninger om oprindelseslandene og forvaltningen af en portal bør sikres, at forskellige eksperters landeberetninger vedlægges, at oplysningerne er offentligt tilgængelige og opbevares adskilt fra dem, som anvendes af beslutningstagerne (således de forbliver objektive og fri for politisk indflydelse), og der er en rimelig balance mellem statslige, ikke-statslige og internationale kilder i forbindelse med indsamlingen af oplysninger om oprindelseslandene;

21.   bifalder omarbejdningen af Dublinforordningen og de foreslåede bestemmelser om en mekanisme til suspension af Dublinoverførsler, hvis der er frygt for, at de kan resultere i, at ansøgerne ikke nyder godt af passende beskyttelsesstandarder i den ansvarlige medlemsstat, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og adgang til asylprocedurerne, og i tilfælde, hvor disse overførsler ville øge byrden for de medlemsstater, der er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres, især på grund og deres geografiske placering eller deres demografiske situation; understreger dog, at disse bestemmelser i den sidste ende snarere vil blive en politisk markering end et effektivt instrument til for alvor at støtte medlemsstaterne, hvis der ikke indføres et toleddet instrument, der er bindende for alle medlemsstaterne, og som omfatter følgende:

   a) udstationering af embedsmænd fra andre medlemsstater under ledelse af et europæisk asylstøttekontor for at hjælpe de medlemsstater, der er i en særlig og vanskelig situation
   b) en ordning, hvorefter personer under international beskyttelse kan flyttes fra medlemsstater, der er i en særlig og vanskelig situation, til andre medlemsstater i samråd med FN's Højkommissariatet for Flygtninge (UNHCR) og med de pågældende personers samtykke;

22.   mener, at asylansøgere i henhold til den reviderede Dublinforordning bør gives ret til at indbringe en beslutning om overførsel for domstolene, som herved bør været forpligtede til ex officio at undersøge nødvendigheden af midlertidigt at suspendere gennemførelsen af en beslutning om overførsel;

Forvaltningsstrukturer

23.   støtter indtrængende oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor, der vil skulle samarbejde tæt med UNHCR og med de ngo'er, der særligt beskæftiger sig med asylområdet;

24.   mener, at det europæiske asylstøttekontor bl.a. bør få til opgave nøje at analysere de forskelle, der stadig består mellem de nationale asylsystemer, således at det kan være med til at forbedre dem;

25.   mener, at det europæiske asylstøttekontors aktiviteter bør omfatte udvikling af retningslinjer for at lette en nøjagtig vurdering af asylansøgninger, fremme af udveksling af bedste praksis, overvågning af gennemførelsen og anvendelsen af relevant EU-lovgivning (og derved støtte til Kommissionens rolle som traktaternes vogter);

26.   mener, at der bør foretages praktiske overvejelser vedrørende behandlingen af de personer, der er vendt tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet som følge af, at deres ansøgning om beskyttelse er blevet afvist;

27.   opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at indføre et fælles europæisk asyltræningsprogram, da der er en direkte sammenhæng mellem kvaliteten af de beslutninger, der træffes på området, og uddannelses- og informationsniveauet hos beslutningstagerne på nationalt plan; mener, at man vil kunne opnå en effektivitetsgevinst ved at konsultere de civilsamfundsorganisationer, der er specialiseret på området, med henblik på udarbejdelsen af de pågældende træningsprogrammer;

28.   mener, at alle beslutningstagere skal have lige adgang til professionelt og objektivt dokumenterede oplysninger om oprindelseslandene, som er et centralt værktøj for asylmyndigheder og klageinstanser samt for asylansøgere, som støtter sig til disse oplysninger for at underbygge deres ansøgning om international beskyttelse;

29.   understreger, at myndighederne i ventetiden skal tage hensyn til de mest udsatte asylansøgeres forskellige behov, herunder børn, asylansøgere med handicap samt kvinder, og stille den nødvendige infrastruktur til rådighed;

Integration af de personer, der får international beskyttelse

30.   anerkender betydningen af integrationen af de personer, der får international beskyttelse, med hensyn til demokrati, sikkerhed og økonomiske betragtninger;

31.   beklager, at reglerne i Dublinforordningen om afgørelse af, hvilken stat der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, ikke tager hensyn til ansøgernes ønske, og mener, at reglerne i større grad bør tage hensyn til visse familiemæssige, kulturelle og sproglige kriterier for at fremme asylansøgernes integration;

32.   opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om at udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge(10) til at omfatte flygtninge og personer, der nyder subsidiær beskyttelse;

33.   glæder sig over Kommissionens forslag i modtagelsesdirektivet om at give ansøgerne en forenklet adgang til arbejdsmarkedet, da deres deltagelse i arbejdslivet er en afgørende forudsætning for deres integration i værtsmedlemsstaten og også hjælper dem med til at udvikle kundskaber, der både er til gavn under opholdet i værtsmedlemsstaten og i deres oprindelsesland i tilfælde af tilbagesendelse;

34.   mener, at asylsystemet ved fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat bør lette integrationen ved bl.a. at tage højde for den sociale, kulturelle og sproglige baggrund samt anerkendelsen af uddannelsesmæssige resultater, erhvervskvalifikationer og -kompetencer hos asylansøgeren, der er i overensstemmelse med de økonomiske behov i værtsmedlemsstaten;

35.   henstiller til, at der ikke gøres forskel på rettigheder, der gives til flygtninge og personer, der nyder subsidiær beskyttelse; understreger især nødvendigheden af at sikre bedre adgang til sociale og økonomiske rettigheder for personer, der nyder subsidiær beskyttelse, da dette er afgørende for deres integration;

Solidaritetsmekanismer

36.   mener, at et af målene for CEAS skal være at indføre effektive solidaritetsmekanismer for at forbedre situationen for de lande, der modtager det største antal asylansøgere, og som har problemer med at sikre passende modtagelsesforhold, med at behandle ansøgningerne inden for fristerne og efter reglerne eller med at integrere de ansøgere, der har fået flygtningestatus;

37.   er af den opfattelse, at solidaritet ikke kun kan være et spørgsmål om at stille finansielle midler til rådighed, og opfordrer til en effektiv gennemførelse af mekanismer til genbosættelse og genhusning internt, på frivillig basis, som omtalt i den europæiske pagt om indvandring og asyl; mener, at dette vil gøre det muligt for personer, der nyder international beskyttelse, at blive modtaget af en anden medlemsstat end den, der har givet personen den pågældende beskyttelse;

38.   mener, at man bør undersøge muligheden for at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2001/55/EF(11), således at det bl.a. bliver muligt at modtage særlige kategorier af personer, der har behov for international beskyttelse i en begrænset periode, uden at der dog er tale om en massetilstrømning;

39.   opfordrer til, at der under det kommende europæiske asylstøttekontor oprettes asyleksperthold, der kan yde bistand til medlemsstater, der oplever pludselige og massive tilstrømninger af asylansøgere, som de ikke kan håndtere;

40.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en europæisk mekanisme til overførsel af international beskyttelse under det kommende europæiske asylstøttekontors kontrol, for at give mulighed for, at flygtninge efter egen anmodning kan flyttes inden for Europa, og derved lette visse medlemsstaters byrde;

41.   glæder sig over, at Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse for at evaluere metoderne til at forbedre den finansielle solidaritet i EU, og imødeser med interesse de forslag, der vil blive fremsat i den forbindelse;

42.   støtter grænseovervågningsaftaler mellem nationale myndigheder, UNHCR og ngo'er i EU og bevilling af ressourcer til dette formål under Fonden for De Ydre Grænser;

Samarbejde med tredjelande

43.   understreger, at CEAS bør være i fuld overensstemmelse med målsætninger og aktiviteter på området for flygtninges beskyttelse i henhold til EU-instrumenter til samarbejde med udviklingslande (såsom Den Europæiske Udviklingsfond, Instrumentet for Udviklingssamarbejde (DCI), Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder) samt aftaler og partnerskaber mellem EU og udviklingslande (såsom Cotonou-aftalen og det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika);

44.   deler Kommissionens synspunkt om, at asyl udgør en integreret del af udviklingssamarbejdet med tredjelandene snarere end et krisestyringsværktøj; gentager også, at udviklingssamarbejde, navnlig kriseforebyggelse, overvågning af menneskerettighederne, konfliktbearbejdning og fredsskabelse, kunne tjene som instrument for forebyggelse af fordrivelse; understreger derfor, at CEAS bør være tæt forbundet med EU's udviklingspolitik og humanitære politik;

45.   ser frem til evalueringen af de regionale beskyttelsesprogrammer, som skal finde sted i 2009; understreger, at udviklingen af sådanne programmer bør være i fuld overensstemmelse med nationale og regionale handlingsplaner og DCI's tematiske programmer om indvandring og asyl og, mere generelt, aldrig bør blive et middel til at fratage medlemsstater og EU ansvarsområder; opfordrer Kommissionen til at sørge for en bedre koordination af dens forskellige tjenestegrenes foranstaltninger i den forbindelse, således at man optimerer synergien mellem dem, og til at orientere Parlamentet om de foranstaltninger, der træffes i dette øjemed;

46.   anerkender vigtigheden af at øge modtagelseskapaciteten i førsteasyllandene og af, at der på europæisk plan, i tæt samarbejde med UNHCR, etableres et genbosættelsesprogram, der fastlægger fælles kriterier og koordinationsmekanismer;

47.   kræver også, at der foretages en evaluering af tilstrækkeligheden af de midler, der er til rådighed til foranstaltninger vedrørende tredjelande - f.eks. beskyttelse inden for regionen - navnlig i lyset af Parlamentets holdning, ifølge hvilken disse foranstaltninger kræver yderligere finansiering og ikke en omfordeling af udviklingsmidler;

48.   opfordrer Kommissionen til at fremme en øget deltagelse fra medlemsstaternes side i den globale indsats for genbosættelse af flygtninge;

49.   noterer sig med stor interesse ideen om at indføre "procedurer for beskyttet indrejse" og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at overveje, hvordan sådanne foranstaltninger konkret kan gennemføres, og hvilke praktiske konsekvenser de vil have;

50.   afventer med interesse resultaterne af den undersøgelse af en fælles behandling af asylansøgninger uden for EU's område, som Kommissionen vil iværksætte i 2009, og advarer mod ethvert forsøg på at lægge byrden ved modtagelse af asylansøgere og behandling af deres ansøgning over på tredjelande eller UNHCR;

o
o   o

51.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Frontex og FN's Højkommissær for Flygtninge.

(1) EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.
(2) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.
(3) EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.
(4) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
(5) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 598.
(6) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 301.
(7) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 364.
(8) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0385.
(9) EUT C 158 af 21.6.2008, s. 3.
(10) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.
(11) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).


Integreret struktur for intern kontrol
PDF 38kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (2008/2150(INI))
P6_TA(2009)0088A6-0022/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten,

-   der henviser til Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2005 om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2005)0252),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2006 om handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2006)0009),

-   der henviser til den første halvårlige beretning om resultattavlen for Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol af 19. juli 2006 (SEK(2006)1009), hvilket Parlamentet havde anmodet om i sin dechargebeslutning af 27. april 2006 for regnskabsåret 2004(2),

-   der henviser til Kommissionens statusrapport, der blev offentliggjort den 7. marts 2007 (KOM(2007)0086), og som omhandlede fremskridtene og visse yderligere foranstaltninger,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2008 med titlen "Statusrapport om Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol" (KOM(2008)0110) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2008)0259),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juni 2008 med titlen "Sammenfattende rapport om Kommissionens forvaltning i 2007" (KOM(2008)0338),

-   der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007 (KOM(2008)0499),

-   der henviser til Kommissionens beretning til dechargemyndigheden om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2006 (KOM(2008)0629, KOM(2008)0628) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2008)2579, SEK(2008)2580),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45, stk. 5,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0022/2009),

A.   der henviser til, at Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 274 gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne,

B.   der henviser til, at princippet om produktiv intern kontrol indgår i budgetprincipperne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (finansforordningen)(4) som ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006(5), således som Kommissionen foreslog i handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol ("handlingsplanen"),

C.   der henviser til, at den mest effektive måde, hvorpå Kommissionen kan vise sin sande vilje til åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning, er ved at gøre alt, hvad der står i dens magt, og fuldt ud støtte de initiativer, der tager sigte på at forbedre den økonomiske forvaltning, for at få Revisionsretten til at afgive en positiv revisionserklæring (DAS(6)),

D.   der henviser til, at Økofin-Rådet i punkt 5 i ovennævnte konklusioner af 8. november 2005 påpegede, at indførelse af en integreret intern kontrol samt forenkling i lovgivningen vedrørende kontroller var af afgørende betydning, og opfordrede "Kommissionen til at vurdere kontrolomkostningerne fordelt på udgiftsområder",

E.   der henviser til, at Kommissionen for at støtte det strategiske mål om at opnå en positiv DAS i januar 2006 vedtog handlingsplanen på grundlag af henstillinger fra Revisionsretten(7), Parlamentets dechargebeslutning af 12. april 2005 for regnskabsåret 2003(8) og Økofin-Rådets konklusioner af 8. november 2005,

F.   der henviser til, at handlingsplanen omhandlede mangler i Kommissionens kontrolstrukturer på daværende tidspunkt og udpegede 16 områder, hvor der skulle gribes ind inden udgangen af 2007 under hensyntagen til behovet for, at forbedringer af den økonomiske forvaltning i EU ledsages af en omhyggelig kontrol i Kommissionen og i medlemsstaterne,

G.   der henviser til, at Revisionsretten i punkt 2.29 i kapitel 2 (vedrørende Kommissionens system for intern kontrol) i årsberetningen for regnskabsåret 2007 bemærker, at Kommissionen i "den sammenfattende rapport vedrørende 2007 giver (...) en optimistisk vurdering af de fremskridt, der ved årets udgang var gjort med hensyn til gennemførelsen af aktionerne i handlingsplanen, men anfører, at der kan gå noget tid, før aktionernes effektivitet vil kunne dokumenteres i form af færre fejl i de underliggende transaktioner",

H.   der henviser til, at det fremgår af Kommissionen svar på punkt 2.30 i Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2007, at "aktionernes gennemførelse er en løbende proces", at "der gøres en stor indsats", at "aktionerne blev iværksat i løbet af 2006 og 2007", at "deres virkninger naturligvis først vil kunne analyseres bagefter", og at "den første rapport herom vil blive udarbejdet i begyndelsen af 2009",

1.   glæder sig over, at der generelt set er gjort fremskridt i udviklingen af handlingsplanen, at de fleste af foranstaltningerne er blevet gennemført, og at de fleste af de mangler, der var konstateret i handlingsplanen, er blevet udbedret;

2.   understreger, at en effektiv integreret ramme for intern kontrol som fastlagt i Kommissionens handlingsplan vil muliggøre en bedre gennemførelse for Kommissionen og medlemsstaterne af EU-budgettet i henhold til politiske mål og Parlamentets prioriteter;

3.   beklager manglen på klart sprog og opfordrer Kommissionen til at anføre, på hvilket stadie den befinder sig i processen mod etableringen af en integreret struktur for intern kontrol, og hvornår den forventer, at de trufne foranstaltninger vil have en synlig og positiv effekt på transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

4.   bemærker konsekvensanalysen vedtaget af Kommissionen den 4. februar 2009 (KOM(2009)0043) og vil tage højde for denne i dechargebeslutningen for regnskabsåret 2007;

5.   bemærker Kommissionens indsats, men beklager, at Kommissionen indtil videre på grund af indberetningsproblemer i medlemsstaterne ikke har været i stand til at fremsætte fuldstændige og pålidelige tal med hensyn til inddrivelser og finansielle korrektioner; anmoder Kommissionen om at løse disse problemer og forventer, at Kommissionen forelægger en detaljeret tidsplan for udviklingen og anvendelsen af en ny indberetningsordning;

6.   bemærker, at det er foranstaltningernes virkninger, der vil udgøre grundlaget for evalueringen af handlingsplanens succes gennem en mindskning af fejlprocenter og en forbedring af vurderingen af kontrolsystemer, som Revisionsretten har godkendt;

7.   forventer, at sådanne forbedringer vil have en reel indvirkning på Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2008;

8.   opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden i sin konsekvensanalyse af handlingsplanen og til fuldt ud at overvåge gennemførelsen;

Aktion 4, 10 og 10N: Fejlindeks eller acceptabel fejlmargen - analyse af forholdet mellem de operationelle udgifter og udgifterne til kontrolsystemer

9.   beklager, at to af de vigtigste aktioner for Parlamentet er forsinkede i forhold til den fastlagte tidsplan;

10.   beklager navnlig, at handlingsplanens aktion 4 vedrørende igangsættelsen af et interinstitutionelt initiativ på grundlag af de grundlæggende principper, der skal tages hensyn til, hvad angår de risici, der bør tolereres i forbindelse med de underliggende transaktioner, endnu ikke er blevet gennemført; er enig med Revisionsrettens erklæring i udtalelse nr. 4/2006(9) om, at det endnu ikke er blevet præciseret, hvordan det "det tolerable risikoniveau" skal defineres, selv om det er af afgørende betydning for det integrerede kontrolsystem;

11.   bemærker, at Revisionsretten allerede i punkt 2.9 og 2.10 i årsberetningen for 2005(10), for så vidt angår indførelse af en integreret struktur for intern kontrol, påpegede, at "proportionalitet og omkostningseffektivitet i kontrollerne er et af de vigtigste af de mål, som Kommissionen har vedtaget";

12.   minder endvidere om ovennævnte konklusioner fra Økofin-Rådet af 8. november 2005, hvoraf det fremgik, at Rådet mente, at det i overensstemmelse med Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 [burde] nå til enighed med Europa-Parlamentet om, hvilke risici der [ville] kunne accepteres i forbindelse med de underliggende transaktioner under hensyn til kontrollens cost-benefit-forhold på de forskellige politikområder og til omfanget af de pågældende udgifter";

13.   bemærker, at Revisionsretten i punkt 2.42, litra c) i årsberetningen for regnskabsåret 2007 anbefaler, at der gøres fremskridt med hensyn til at udvikle begrebet den tolerable risiko, og at den i punkt 1.52, litra c), i kapitel 1 (vedrørende revisionserklæringen og de underbyggende oplysninger) i årsberetningen slår fast, at "balancen mellem omkostningerne og restrisikoen på de enkelte udgiftsområder har så stor betydning, at den bør godkendes på det politiske niveau (dvs. af budget/dechargemyndigheden) på vegne af Unionens borgere";

14.   opfordrer Kommissionen til ufortøvet at vedtage den lovede meddelelse om dette emne med henblik på at puste nyt liv i den interinstitutionelle drøftelse om tolerable risici, hvilket Parlamentet allerede har anmodet om i dechargebeslutningerne af 24. april 2007 for regnskabsåret 2005(11) og af 22. april 2008 for regnskabsåret 2006(12); opfordrer Kommissionen til fuldt ud at orientere offentligheden om de metoder, den bruger til at fastslå fejlprocenter;

15.   mener derfor, at Kommissionen i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og omkostningseffektivitet (valuta for pengene) i kontrolsystemerne bør vurdere forholdet mellem på den ene side de midler, der er til rådighed til de enkelte politikker, og på den anden side den del af disse midler, som anvendes i kontrolsystemerne for hvert enkelt udgiftsområde, hvilket Parlamentet også anmodede om i dechargebeslutningen for regnskabsåret 2005;

16.   minder Kommissionen om betydningen af at gennemføre den sammenlignende vurdering, idet det kun er den, der kan muliggøre fastlæggelsen af "et tolerabelt risikoniveau", og understreger, at denne vurdering bør fremsendes til Parlamentet, Rådet og Revisionsretten;

17.   er af den opfattelse, at det nuværende cost-benefit-forhold mellem de midler, der anvendes til kontrolaktiviteter, og resultatet af disse kontroller er en vigtig faktor, som Revisionsretten bør tage med i betragtning;

18.   understreger Revisionsrettens meget vigtige bemærkning i punkt 1.52, litra d), i årsberetningen for regnskabsåret 2007 om, at en ordning bør tages op til fornyet overvejelse, "hvis [den] ikke kan gennemføres på tilfredsstillende vis inden for et acceptabelt omkostningsniveau og en tolerabel risiko";

19.   anmoder Kommissionen om, med hensyn til aktion 10 og 10N, at opgive pålidelige oplysninger om omkostningerne forbundet med kontrolsystemerne og om mulige midler til forenkling med henblik på at opnå bedre balance mellem behovet for kontrol og målet om at lette den administrative byrde for ansøgere om og modtagere af EU-støtte;

20.   minder om sit eget og Revisionsrettens synspunkt om, at komplicerede eller uklare regler og komplekse lovgivningsmæssige krav har en negativ indvirkning på EU-udgifters lovlighed og formelle rigtighed; finder det nødvendigt at rejse spørgsmålet om forenkling som et vigtigt punkt i forbindelse med næste revision af finansforordningen og det fremtidige retsgrundlag for EU's udgiftsprogrammer;

Aktion 1, 3, 3N, 5, 10, 10a, 11N, 13 og 15: Behovet for samarbejde med medlemsstaterne

21.   understreger, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af aktion 1, 3, 3N, 5, 10, 11N, 13 og 15 også er afhængig af samarbejde med medlemsstaterne; understreger, at den fuldt ud støtter disse foranstaltninger og derfor opfordrer Kommissionen til at benytte alle de tilgængelige redskaber, der står til dens rådighed, for at gennemføre dem fuldt ud hurtigst muligt;

22.   minder om, at Kommissionen i ovennævnte meddelelse fra 2008 (KOM(2008)0110) erklærede, at aktion 1, 3, 3N, 5, 8 og 13 var blevet gennemført;

23.   bemærker dog, at det endnu ikke har fået kendskab til supplerende dokumenter eller erklæringer, der kan retfærdiggøre en sådan erklæring; er derfor tvunget til for alvor at sætte spørgsmålstegne ved, om disse foranstaltninger er blevet fuldført, og om de er blevet gennemført eller har haft en indvirkning på gennemførelsen af handlingsplanen;

24.   opfordrer Revisionsretten til at afgive mere detaljerede redegørelser om samarbejdet med sine nationale modstykker og angive, hvornår der vil kunne ses en positiv effekt af dette samarbejde;

Aktion 5 og 13: Fremme af anvendelsen af årlige oversigter og forvaltningserklæringer

25.   glæder sig over de årlige oversigter over de foreliggende revisioner og erklæringer på nationalt plan, der vil blive fremlagt for første gang den 15. februar 2008, hvilket er et væsentligt skridt hen imod målet om bedre forvaltning af EU-midlerne; beklager dog manglen på gennemsigtighed i disse årlige oversigter, som Kommissionen ikke har fremsendt til Parlamentet;

26.   glæder sig over, at der fra og med 2008 vil blive fremlagt årlige oversigter, og over den vurdering og de erklæringer, som de generaldirektorater, der forvalter strukturfondene, fremlagde i de årlige aktivitetsrapporter fra 2006 og 2007, men mener langt fra, at aktion 5 og 13 kan anses for at være blevet gennemført, eftersom underretningen af Parlamentet har været mangelfuld;

27.   beklager, at Parlamentet endnu ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger fra Kommissionen vedrørende vurderingen og den sammenlignende undersøgelse af de første årlige oversigter, der er blevet fremlagt;

28.   påpeger endvidere, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2007 bemærker, at de årlige oversigter på grund af en ubalance i opstillingen endnu ikke omfatter en pålidelig vurdering af systemets funktionsdygtighed og effektivitet;

Aktion 11N: Udvikling af en typologi over fejl og forholdet til inddrivelser og finansielle korrektioner

29.   beklager, at Kommissionen til trods for sin betydelige indsats ifølge Revisionsretten ikke var i stand til at fremlægge fuldstændige tal eller bevise, at de tal, der til sidst blev fremlagt, var helt i overensstemmelse med det offentliggjorte årsregnskab;

30.   opfordrer Kommissionen til at fuldføre gennemførelsen af denne vigtige aktion med henblik på at opnå større overensstemmelse i forhold til rapporteringskravene og til at forbedre nøjagtigheden i de data, som medlemsstaterne fremlægger;

Aktion 8N: Samarbejde med de overordnede nationale revisionsorganer, og hvordan deres arbejde kan anvendes til at skabe sikkerhed

31.   bemærker, at de uafhængige overordnede revisionsorganer, til trods for at de ikke er en del af strukturen for intern kontrol, som eksterne revisorer af offentlige udgifter kan spille en vigtig rolle for revisionen i forbindelse med offentlige midler;

32.   støtter fuldt ud det samarbejde, som Kommissionen har indledt med visse overordnede nationale revisionsorganer, og opfordrer til fortsat kontakt med sådanne institutioner med henblik på at undersøge, hvordan deres arbejde kan anvendes til at øge sikkerheden, hvad angår gennemførelsen af programmer i medlemsstaterne;

33.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at udvikle en struktureret tilgang for at støtte kontakten til de overordnede nationale revisionsorganer og opfordrer endvidere Kommissionen til at fuldføre gennemførelsen af denne aktion i nært samarbejde med Revisionsretten;

o
o   o

34.   pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1.
(2) EUT L 340 af 6.12.2006, s. 5.
(3) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
(4) EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(5) EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1.
(6) Forkortelse af den franske betegnelse "Déclaration d'assurance".
(7) Udtalelse nr. 2/2004 (EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1) (om "én enkelt revisionsmodel").
(8) EUT L 196 af 27.7.2005, s. 4.
(9) EUT C 273 af 9.11.2006, s. 2.
(10) EUT C 263 af 31.10.2006, s. 1.
(11) EUT L 187 af 15.7.2008, s. 25.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0133.


Bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område
PDF 118kWORD 40k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (2008/2180(INI))
P6_TA(2009)0089A6-0058/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens rapport om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (KOM(2007)0769),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001(1),

-   der henviser til Haag-konferencens igangværende arbejde vedrørende den praktiske gennemførelse af Haag-konventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0058/2009),

A.   der henviser til, at forordning (EF) nr. 1206/2001 ikke er blevet anvendt tilstrækkelig effektivt, og at der derfor må træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse og gøre forordningen mere effektiv,

B.   der henviser til, at forordning (EF) nr. 1206/2001 har til formål at forbedre, forenkle og fremskynde samarbejdet mellem retterne om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område,

C.   der henviser til, at Kommissionen i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007 ganske vist foranstaltede omdeling af i alt 50 000 eksemplarer af vejledningen om forordningens anvendelse, men at dette skete alt for sent, og at der derfor skal træffes yderligere foranstaltninger, som skal sikre, at de involverede i retssager, navnlig domstole og aktører inden for retsvæsenet, orienteres bedre om forordningen,

D.   der henviser til, at Kommissionen ikke desto mindre anfører, at tidsfristen på 90 dage for udførelse af anmodninger om bevisoptagelse, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, ikke er blevet overholdt i "et betydeligt antal sager", og at der i "nogle tilfælde er [...] gået over 6 måneder",

E.   der henviser til, at kun få medlemsstater på nuværende tidspunkt råder over videokonferencefaciliteter, hvorfor denne teknik ikke udnyttes i tilstrækkelig grad, der henviser til at medlemsstaterne endvidere ikke gør nok for at indføre moderne kommunikationsteknologi, og at Kommissionen ikke har nogen konkrete forslag om forbedring på dette punkt,

1.   kritiserer Kommissionens forsinkede forelæggelse af ovennævnte rapport, der i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 1206/2001 skulle have været forelagt senest den 1. januar 2007, men faktisk først blev det den 5. december 2007;

2.   er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne i højere grad bør bestræbe sig på at gøre dommere og andre aktører i retsvæsenet i medlemsstaterne tilstrækkeligt opmærksomme på forordningen for at tilskynde til direkte kontakt mellem retterne, eftersom direkte bevisoptagelse, jf. forordningens artikel 17, har vist sit potentiale for at forenkle og fremme bevisoptagelse og generelt ikke har givet anledning til problemer;

3.   finder det nødvendigt at holde sig for øje, at de centrale organer, der henvises til i forordningen, stadig har en væsentlig rolle at spille med henblik på overvågning af arbejdet i de retter, der har ansvaret for at udføre anmodninger i medfør af forordningen og for at løse eventuelle problemer; påpeger, at Det Europæiske Retlige Netværk kan hjælpe med at løse problemer, som ikke er blevet løst af de centrale organer, og at der ville blive rettet færre henvendelser til disse organer, hvis de rekvirerende retter havde bedre kendskab til forordningen; mener, at assistancen fra de centrale organer kan være afgørende for små lokale retter, der for første gang konfronteres med et problem vedrørende bevisoptagelse i en grænseoverskridende sag;

4.   går ind for, at der i højere grad anvendes informationsteknologi og videokonferencer kombineret med et sikkert system til afsendelse og modtagelse af e-mails, som på sigt bør blive den normale metode til fremsendelse af anmodninger om bevisoptagelse; konstaterer, at en række medlemsstater i deres besvarelse af et spørgeskema, som Haag-konferencen har udsendt, nævner problemer vedrørende videoforbindelsers kompatibilitet; mener, at dette bør tages som led i den europæiske strategi for e-justice;

5.   mener, at den omstændighed, at videokonferencefaciliteter i mange medlemsstater endnu ikke er tilgængelige, sammen med Kommissionens erkendelse af, at brugen af moderne kommunikationsmidler "stadig er ret sjælden", bekræfter relevansen af den planlagte europæiske strategi for e-justice, som Parlamentets Retsudvalg for nylig har anbefalet, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte flere midler til installation af moderne kommunikationsfaciliteter i retterne samt til at oplære dommerne i at benytte dem, og opfordrer desuden Kommissionen til at stille konkrete forslag til forbedring af disse forhold; er endvidere af den opfattelse, at EU hurtigst muligt i passende omfang skal yde assistance og finansiel støtte;

6.   mener, at der som led i strategien for e-justice bør gøres en indsats for at hjælpe retterne med at opfylde de oversættelses- og tolkningsbehov, der knytter sig til bevisoptagelse over grænserne i et udvidet EU;

7.   henviser med betydelig bekymring til Kommissionens udsagn om, at den tidsfrist på 90 dage for udførelse af anmodninger om bevisoptagelse, der er fastsat i forordningens artikel 10, stk. 1, overskrides i "et betydeligt antal sager", og at der i "nogle tilfælde er [...] gået over 6 måneder"; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at stille konkrete forslag til foranstaltninger, der kan løse dette problem, idet det også bør overvejes eventuelt at indføre en klageinstans eller et kontaktpunkt inden for Det Europæiske Retlige Netværk;

8.   kritiserer, at Kommissionen i sin rapport giver udtryk for, at bevisoptagelsen er forbedret i enhver henseende takket være forordning (EF) nr. 1206/2001, og således tegner et forkert billede af situationen, og opfordrer derfor Kommissionen til, herunder som led i strategien for e-justice, at yde praktisk støtte og gøre en større indsats for at realisere forordningens reelle potentiale til at forbedre civilrettens funktion for borgere, virksomheder, retsvæsenets aktører og dommere;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1.


Lovpligtige revisioner af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
PDF 32kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om gennemførelse af direktiv 2006/43/EF om lovpligtige revisioner af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (2008/2247(INI))
P6_TA(2009)0090A6-0014/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtige revisioner af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(1),

-   der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)(2),

-   der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten - Kommissionens 24. årsrapport(3),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning 2005: anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 13. rapport(4),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning i Den Europæiske Union(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0014/2009),

A.   der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtalt, at EU-lovgivning kun giver mening, når den overholdes i medlemsstaterne, og at medlemsstaterne derfor skal forstærke tilsynet med gennemførelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at Parlamentet har foreslået, at den ansvarlige ordfører efter udløbet af gennemførelsesfristen informerer Parlamentet om situationen,

B.   der henviser til, at direktiv 2006/43/EF ("direktivet") blev vedtaget den 17. maj 2006 af Parlamentet og Rådet, og at fristen for gennemførelse i medlemsstaterne udløb den 29. juni 2008, og at det derfor skal undersøges, om gennemførelsen er foregået korrekt,

C.   der henviser til, at den resultattavle, der blev offentliggjort af Kommissionen, ganske vist anfører, hvem der har gennemført hvilke artikler i direktivet, men at resultattavlen ikke giver oplysninger om måden, hvorpå denne gennemførelse har fundet sted, eller om den nationale lovgivning opfylder direktivets minimumsstandarder,

D.   der henviser til, at direktivets målsætning for det første er at optimere kvaliteten af revisionen af årsregnskaberne i hele EU og derved forbedre tilliden til en sådan indberetning til gunst for situationen på de finansielle markeder og for det andet at tilvejebringe ens spilleregler for sektoren for regnskabsføring i det indre marked,

E.   der henviser til, at gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne skal efterprøves med hensyn til denne todelte målsætning,

1.   bemærker, at direktivet blev vedtaget som en reaktion på den krise, der fulgte efter Enrons sammenbrud; understreger, at den aktuelle finanskrise fremhæver vigtigheden af regnskabs- og revisionspraksis af høj kvalitet; beklager den omstændighed, at kun 12 medlemsstater har gennemført direktivet fuldt ud; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en øjeblikkelig gennemførelse og håndhævelse af direktivet;

2.   fastslår med bekymring, at gennemførelsen af de centrale begreber "virksomhed af interesse for offentligheden"(6) og "netværk"(7) fører til forskellige fortolkninger i medlemsstaterne; fremhæver i den forbindelse, at direktivet pålægger en virksomhed, der anses for en virksomhed af interesse for offentligheden samt revisoren, der reviderer en sådan virksomhed, vidtrækkende forpligtelser; bemærker endvidere, at direktivet også indfører diverse yderligere forpligtelser for revisionsfirmaer, der er omfattet af definitionen af netværk; bemærker, at der er behov for yderligere at overveje konsekvenserne af definitionen af begrebet netværk samt den juridiske uklarhed med hensyn til et firmas ansvar for andre firmaer, der tilhører det samme netværk; frygter, at et kludetæppe af definitioner fører til retlig usikkerhed og endeligt skader direktivets målsætninger; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en gennemgribende vurdering af definitionernes gennemførelse og af de målelige konsekvenser af definitionens indførelse og til i samråd med medlemsstaterne at stræbe efter entydighed med hensyn til EU's langsigtede politiske prioriteringer på dette område, og hvordan disse bedst kan opfyldes;

3.   konstaterer, at mange medlemsstater endnu ikke har gennemført direktivets artikel 41, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at stille krav om, at virksomheder af interesse for offentligheden skal oprette et revisionsudvalg eller et lignende organ; er af den opfattelse, at denne forpligtelse er et vigtigt middel til at sikre uafhængigheden af den lovpligtige revision af årsregnskaberne for virksomheder af interesse for offentligheden;

4.   understreger, at de seneste erfaringer viser, at der er behov for et regelmæssigt samspil af høj kvalitet i revisionsudvalgene og mellem uafhængige bestyrelsesmedlemmer, ledelsesorganer og revisorer, og at menige bestyrelsesmedlemmer nøje bør overveje muligheden af at afholde møder uden ledende bestyrelsesmedlemmers tilstedeværelse;

5.   konkluderer, at visse medlemsstater har gennemført direktivets krav om en rotationsordning, hvorefter revisorer skal udskiftes efter højst syv år og kan udskiftes efter en meget kort periode på helt ned til to eller tre år; tvivler på, at sådanne korte udskiftningsperioder styrker kvaliteten og kontinuiteten af den lovpligtige revision af virksomheder af interesse for offentligheden og understreger, at de hæmmer revisorernes og revisionsfirmaernes gode forståelse for den reviderede virksomhed;

6.   beklager, at ikke alle medlemsstater har indført det i direktivet krævede offentlige tilsynssystem; konstaterer endvidere, at der er i de medlemsstater, hvor der er indført en form for offentligt tilsyn, er store indbyrdes forskelle; bemærker, at det offentlige tilsyn i medfør af direktivet skal være sammensat på en sådan måde, at interessekonflikter undgås; spørger på den baggrund sig selv, om tilsynsmyndigheder med direkte tilknytning til nationale regeringer opfylder dette krav;

7.   betragter det som meget vigtigt, at det i direktivet krævede samarbejde mellem offentlige tilsynsmyndigheder faktisk kommer i stand, idet et tæt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne fremmer konvergensen mellem medlemsstaterne og kan forhindre yderligere administrative byrder som følge af forskellige nationale procedurer og krav;

8.   understreger, at registrerede datterselskaber er undergivet lovpligtig revision; anbefaler, at der i national lovgivning stilles krav om, at moderselskaber, der har sådanne datterselskaber, undergives lovpligtig revision af godkendte revisorer i overensstemmelse med direktivet;

9.   finder, at der i høj grad mangler klarhed om gennemførelsen af direktivets artikel 47, som omhandler revisionsarbejdspapirer; påpeger, at medlemsstaterne ganske vist kan give tilladelse til, at revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der findes hos revisorer eller revisionsfirmaer, som de har godkendt, overføres til de kompetente myndigheder i et tredjeland, men at der skal tages stilling til spørgsmålet om den lovsikrede databeskyttelse med henblik på at sikre fortroligheden af de oplysninger, som EU-revisorerne modtager fra deres klient selskaber, og at undgå, at oplysningerne gøres tilgængelige for offentligheden i de tredjelande, hvor sådanne børsnoterede selskaber eller moderselskabet er registrerede;

10.   anmoder Kommissionen om omhyggeligt at evaluere al national lovgivning til gennemførelse af direktivet, om straks at tage fat på de i punkt 1 til 9 nævnte problemer, og om inden for to år at informere Parlamentet herom; betvivler, hvorvidt den valgte metodik med minimumsharmonisering er den rette vej til at nå målsætningen for dette og andre direktiver med hensyn til at gennemføre det indre marked, da de mange afvigelser, som direktivet giver mulighed for, fører til yderligere fragmentering af markedet for regnskabsføring; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med harmoniseringen at anvende entydige begreber;

11.   påpeger, at unødig forsinkelse i forbindelse med godkendelse af internationale revisionsstandarder (ISA) kan have en negativ indvirkning på de lovgivningsmæssige rammer, hvorved der sker en yderligere fragmentering, hvilket er i strid med direktivets generelle mål; anmoder derfor Kommissionen om at undgå unødig forsinkelse i forbindelse med godkendelse af de internationale revisionsstandarder og om at iværksætte en bred offentlig høring om deres godkendelse;

12.   mener, at omhyggelig overvågning og kontrol af korrekt og rettidig gennemførelse af EU-lovgivningen er en vigtig metode til at opnå bedre gennemførelse af EU-lovgivningen og undgå en praksis med overregulering, som kan opstå på baggrund af f.eks. artikel 40 i direktivet, som indeholder en ikkeudtømmende liste over krav til beretningen om gennemsigtighed;

13.   støtter Kommissionens vejledning af og tætte samarbejde med medlemsstaterne med det formål at sikre en korrekt og rettidig gennemførelse, f.eks. ved anvendelse af gennemførelsesworkshopper som forum til at skabe konsensus om gennemførelsen af specifikke bestemmelser i fællesskabslovgivningen; støtter anvendelsen af korrelationstabeller i gennemførelsesprocessen som en metode til at opnå størst mulig konvergens; mener ikke desto mindre, at der stadig bør gøres mere for at give medlemsstaterne klar vejledning i løbet af gennemførelsen og for at styre medlemsstaterne i retning af en uforbeholden gennemførelse af fællesskabslovgivningen;

14.   understreger på det kraftigste, at alle kvasilovgivningsmæssige foranstaltninger under direktivet kun kan vedtages i medfør af forskriftsproceduren med kontrol, eventuelt ledsaget af en vurdering af foranstaltningernes indvirkning;

Henstilling om kvalitetssikring

15.   støtter Kommissionens henstilling 2008/362/EF af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden(8); tilslutter sig det faste synspunkt om, at uafhængige eksterne kvalitetssikringsundersøgelser i overensstemmelse med direktivets mål om fremme af revisionskvaliteten og troværdigheden af offentliggjorte finansielle oplysninger er vigtige; støtter desuden det faste synspunkt om, at inspektionernes og inspektørernes fuldstændige uafhængighed og upartiskhed er af yderste vigtighed;

16.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fremme en national struktur for kvalitetssikring, der kan garantere en uafhængig og ekstern kvalitetssikring af revisionsfirmaer; understreger, at den europæiske lovgiver i den forbindelse skal begrænse sig til fastsættelse af generelle rammebestemmelser, og at udarbejdelsen af de detaljerede regler overlades til erhvervet;

Afgørelse om registrering af revisorer fra tredjelande

17.   noterer sig Kommissionens beslutning 2008/627/EF af 29. juli 2008 om en overgangsperiode for visse tredjelandsrevisorers og -revisionsfirmaers revisionsvirksomhed(9); anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om sin opfølgning på spørgsmålet om registrering af revisorer fra tredjelande;

Revisorers erstatningsansvar

18.   bemærker, at forskelle mellem medlemsstaternes erstatningsansvarsordninger kan føre til tilsynsarbitrage og underminere det indre marked, men er klar over de forskellige risikoniveauer, der er forbundet med størrelsen af de revisionsfirmaer, de har at gøre med; understreger, at erstatningskrav ofte kommer fra tredjelande, hvor sådanne retssager i stort omfang er styret af salærordninger; er tilbageholdende med at hilse sådan en retssagskultur velkommen i EU og kræver en mere grundlæggende løsning af de negative konsekvenser ved en sådan profitdrevet praksis;

19.   noterer sig Kommissionens henstilling 2008/473/EF af 5. juni 2008 om begrænsning af lovpligtige revisorers og revisionsfirmaers civilretlige ansvar(10), hvori medlemsstaterne anmodes om at begrænse revisorers ansvar under hensyntagen til deres egne nationale lovgivningsmæssige og faktiske forhold; noterer sig endvidere henstillingens målsætning om at forbedre de fælles spilleregler for virksomheder og revisionsfirmaer ved at skabe mere konvergens mellem medlemsstaterne på dette område; understreger, at målsætningen om begrænsning af revisorers og revisionsfirmaers ansvar, som kommer til udtryk i Kommissionens henstilling, ikke må tilsidesætte de civilretlige erstatningsprincipper, der gælder i visse medlemsstater, så som princippet om erstatningsansvar over for skadelidte; understreger, at henstillingen i forbindelse med den aktuelle økonomiske og finansielle krise ikke bør rejse tvivl om kvaliteten af den lovpligtige revision eller om den tillid, der ligger i lovpligtige revisioner; anmoder Kommissionen om senest i 2010 at informere Parlamentet om resultatet af og opfølgningen på denne henstilling, idet et væsentligt spørgsmål i den forbindelse er, hvorvidt og i hvilket omfang henstillingen i overensstemmelse med dette direktivs målsætning fører til større konvergens mellem medlemsstaterne; understreger, at Kommissionen, såfremt der skulle vise sig at være behov for yderligere foranstaltninger, skal foretage en konsekvensanalyse, hvori det vurderes, hvilken indvirkning en begrænsning af revisorers og revisorfirmaers civilretlige erstatningsansvar eventuelt kan have på revisionens kvalitet, den finansielle sikkerhed og koncentrationen på revisionsmarkedet;

Høring om ejendomsretten

20.   glæder sig over den høringsrunde om ejendomsretten i revisionsfirmaer, som Kommissionen har taget initiativ til, og ser med interesse frem til svarene fra de interesserede parter;

o
o   o

21.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0060.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0494.
(4) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 67.
(5) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 60.
(6) Direktivets artikel 2, stk. 13.
(7) Direktivets artikel 2, stk. 7.
(8) EUT L 120 af 7.5.2008, s. 20.
(9) EUT L 202 af 31.7.2008, s. 70.
(10) EUT L 162 af 21.6.2008, s. 39.


Ligebehandling og lige adgang for mænd og kvinder inden for scenekunsten
PDF 24kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om ligebehandling og lige adgang for mænd og kvinder inden for scenekunsten (2008/2182(INI))
P6_TA(2009)0091A6-0003/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(1),

-   der henviser til Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn(2),

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til sine beslutninger af 7. juni 2007(3) om kunstneres sociale status og af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0003/2009),

A.   der henviser til, at der er omfattende og vedvarende uligheder med hensyn til beskæftigelses- og karrieremuligheder mellem kvinder og mænd inden for scenekunsten,

B.   der henviser til, at de mekanismer, der fører til disse uligheder mellem mænd og kvinder, bør analyseres grundigt,

C.   der henviser til, at princippet om ligestilling af mænd og kvinder skal gælde for alle aktører inden for scenekunsten, inden for alle discipliner, alle strukturer (produktion, udbredelse og undervisning) og alle aktiviteter (kunstneriske, tekniske og administrative),

D.   der henviser til, at mænd og kvinder ikke tegner sig for lige store andele af de forskellige fag inden for scenekunsten, og at denne grundlæggende ulighed suppleres af forskellen i arbejds- og beskæftigelsesvilkår og med hensyn til indkomst,

E.   der henviser til, at der er forskellige grader af ulighed med hensyn til adgangen til beslutningstagende funktioner, produktionsmidler og netværk til udbredelse inden for alle scenekunstens discipliner,

F.   der henviser til, at målsætningen om lighed inden for scenekunstens fagområder forudsætter, at det systematisk sikres, at begge køn er repræsenteret,

G.   der henviser til, at talent ikke alene er afgørende for den kunstneriske kvalitet af en forestilling eller for karrieremæssig succes, og at større hensyntagen til repræsentationen af mænd og kvinder inden for scenekunstens fagområder vil bidrage til at puste nyt liv i hele denne sektor,

H.   der på baggrund heraf henviser til, at den opdeling mellem kønnene, der stadig findes inden for scenekunsten, bør ændres, ikke blot igennem modernisering og demokratisering af sektoren, men også igennem fastsættelse af realistiske ligestillingsmål, der fremmer den sociale retfærdighed,

I.   der henviser til, at de konstaterede uligheder betyder, at der er evner og talenter, som ikke udnyttes, hvilket går ud over denne sektors kunstneriske dynamik, rækkevidde og økonomiske udvikling,

J.   der henviser til, at de bestående fordomme alt for ofte fører til diskriminerende behandling af kvinder i forbindelse med udvælgelse og udnævnelse samt i arbejdssammenhæng, og at kvinder til trods for deres ofte højere uddannelsesniveau, interesse i videreuddannelse og stærkere netværk hyppigt har en lavere indtægt end mænd,

K.   der henviser til, at hindringerne for ligestilling af kvinder og mænd inden for denne sektor er særligt vedholdende og berettiger en særlig indsats for at mindske de konstaterede uligheder under hensyntagen til den løftestangseffekt, som dette kan have på samfundet som helhed,

L.   der henviser til, at den sociale sikring for både kvindelige og mandlige kunstnere er meget mangelfuld, hvilket navnlig for kvinder resulterer i dårligere indkomstforhold,

1.   understreger, at ulighederne mellem mænd og kvinder inden for scenekunsten er omfattende og vedvarende, og at den ulige kønsfordeling inden for denne sektor kan påvirke hele samfundet i betragtning af aktiviteternes særlige art;

2.   fastholder, at det er absolut nødvendigt at fremme og støtte kvinders adgang til alle kunstneriske fag, hvor de stadig er underrepræsenteret;

3.   gør opmærksom på, at andelen af kvinder beskæftiget inden for de kunstneriske erhverv og det offentlige kulturliv er meget lille, og at kvinder er underrepræsenteret i overordnede stillinger såvel inden for kulturelle institutioner som ved akademier og universiteter;

4.   erkender, at det er nødvendigt at gøre en specifik indsats for denne sektor for at forklare, hvad det er for mekanismer og adfærdsmønstre, der skaber ulighederne;

5.   gør opmærksom på, at adfærdsmønstrene kun vil ændre sig, hvis begge køn er repræsenteret, da det sikrer komplementaritet med hensyn til synspunkter, indstillinger, metoder og interesser;

6.   fastholder, at det er nødvendigt at fremme kvinders adgang til alle kunstneriske fag og alle de fagområder inden for scenekunsten, hvor de stadig er underrepræsenteret, og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne alle hindringer for kvinders adgang til toppen af kulturinstitutionerne samt til akademierne og universiteterne;

7.   understreger, at forskelsbehandlingen af kvinderne udgør en trussel for udviklingen inden for kultursektoren, der berøves talenter og kompetencer, og gør opmærksom på, at talenter har behov for at møde publikum for at blive anerkendt;

8.   anmoder om, at der træffes foranstaltninger til forbedring af kvindernes repræsentation i institutionernes ledelse, navnlig igennem fremme af ligestillingen i kulturvirksomheder og -institutioner og i faglige organisationer;

9.   opfordrer aktørerne inden for kultursektoren til at forbedre repræsentationen af kvindelige kunstnere og deres værker i forbindelse med programmer, kunstsamlinger, udgivelser og høringer;

10.   konstaterer, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til ligestilling af kvinder og mænd, vil gøre det muligt gradvist at sikre begge køns repræsentation i forbindelse med arbejdsteam, programlægning og faglige møder, hvor der for øjeblikket ofte er tale om en opdeling mellem kønnene, der ikke svarer særlig godt til samfundets behov;

11.   understreger, at det er vigtigt så vidt muligt at sikre ansøgernes anonymitet, og at det er nødvendigt fortsat at afholde prøver bag en skærm ved ansættelse af orkestermusikere, da denne metode har fået kvinder ind i musikensemblerne;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at tage fat på første etape i kampen mod ulighederne inden for scenekunsten, hvor det sikres, at det køn, der er i mindretal, repræsenterer mindst en tredjedel inden for alle brancher i denne sektor;

13.   opfordrer medlemsstaterne til

   a) sammen med deres kulturinstitutioner at overveje, hvordan de bedst kan indkredse de mekanismer, der forårsager uligheder, med henblik på så vidt muligt at undgå enhver form for kønsdiskrimination
   b) at fjerne alle hindringer for kvinders adgang til toppen af de mest anerkendte kulturinstitutioner
   c) at indføre nye metoder for arbejdstilrettelæggelse, uddelegering af ansvar og arbejdstidsstyring inden for denne sektor, hvor der tages højde for de tvingende omstændigheder, der gør sig gældende i kvinders og mænds privatliv
   d) at tage til efterretning, at det inden for denne sektor, hvor atypiske arbejdstider, høj mobilitet og sårbarhed med hensyn til beskæftigelse er normen, hvilket stiller kvinderne endnu svagere, er vigtigt at finde kollektive løsninger for at sikre børnepasning (åbning af vuggestuer i kulturinstitutioner med åbningstider, der er tilpasset prøve- og spilletiderne);

14.   gør kulturinstitutionerne opmærksom på, at det er absolut nødvendigt, at det demokratiske princip om, at lige arbejde udført af mænd og kvinder skal aflønnes med lige løn, følges i praksis, hvilket ikke altid er tilfældet inden for kunstsektoren og en række andre sektorer;

15.   opfordrer endelig medlemsstaterne til inden for scenekunsten at foretage sammenlignende undersøgelser af den faktiske situation i de forskellige EU-lande for at lette udformningen og gennemførelsen af fælles politikker samt udarbejde statistikker til sammenligning og måling af fremskridt;

16.   opfordrer medlemsstaterne til at forbedre den sociale situation inden for kunst- og kulturområdet under hensyntagen til de forskellige ansættelsesvilkår og til at forbedre den sociale sikring;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15.
(2) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6.
(3) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223.
(4) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0399.


Krav til typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed ***I
PDF 10kWORD 38k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed (KOM(2008)0316 - C6-0210/2008 - 2008/0100(COD))
P6_TA(2009)0092A6-0482/2008
BERIGTIGELSER

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0316),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0210/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0482/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. marts 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

P6_TC1-COD(2008)0100


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 661/2009).


Industriemissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning) ***I
PDF 1352kWORD 1750k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning) (KOM(2007)0844 - C6-0002/2008 - 2007/0286(COD))
P6_TA(2009)0093A6-0046/2009

(Fælles beslutningsprocedure: omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0844),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0002/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til skrivelse af 10. september 2008 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 80a, stk. 3,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0046/2009),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de eksisterende tekster, udelukkende består i en kodifikation uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og med de tekniske tilpasninger, der er godkendt af Retsudvalget, og som ændret i det nedenstående;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. marts 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning)

P6_TC1-COD(2007)0286


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der skal foretages en række større ændringer i Rådets direktiv 78/176/EØF af 20. februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien(5), Rådets direktiv 82/883/EØF af 3. december 1982 om metoder til overvågning af og kontrol med miljøer, der berøres af udledninger fra titandioxidindustrien(6), Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør(7), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(8), Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg(9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald(10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg(11). Derfor bør disse direktiver omarbejdes af klarhedshensyn.

(2)  For at forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening fra industrielle aktiviteter i overensstemmelse med principperne om, at forureneren betaler, og om forebyggelse af forurening må der fastlægges en samlet ramme for de vigtigste industrielle aktiviteter, hvor der fortrinsvis gribes ind ved kilden, og hvor det sikres, at naturressourcerne udnyttes forsigtigt.

(3)  Overholdelse af emissionsgrænseværdierne i dette direktiv bør betragtes som en nødvendig, men utilstrækkelig betingelse for at nå målene om forebyggelse og begrænsning af forureningen og for at opnå en høj grad af beskyttelse af miljøet, herunder grundvand, luft og jordbund og af befolkningen. For at nå disse mål kan det være nødvendigt at fastsætte strengere grænseværdier for de forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv, emissionsværdier for andre stoffer og miljøkomponenter samt andre passende betingelser.

(4)  Særskilte strategier til bekæmpelse af emissioner til luft, vand eller jord hver for sig vil kunne fremme overførsel af forurening mellem de forskellige miljømedier frem for at beskytte miljøet som helhed. Derfor bør der fastlægges en helhedsstrategi for integreret forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft, vand og jordbund, for affaldshåndtering, effektiv energiudnyttelse og forebyggelse af uheld.

(5)  Forskrifterne om industrianlæg bør revideres for at forenkle og tydeliggøre de nuværende bestemmelser, mindske unødige administrative byrder og gennemføre Kommissionens meddelelser om temastrategien for luftforurening(12), temastrategien for jordbundsbeskyttelse(13), temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse(14), der blev vedtaget som opfølgning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(15). I disse meddelelser er der opstillet mål for beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, der ikke kan opfyldes uden yderligere reduktioner af emissionerne fra industrielle aktiviteter.

(6)  For at sikre, at forurening forebygges og bekæmpes, bør hvert enkelt anlæg kun kunne drives, hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller, for visse anlæg og aktiviteter, der benytter organiske opløsningsmidler, kun hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller er registreret. Generel anvendelse af organiske opløsningsmidler bør reduceres til et minimum.

(7)  For at gøre udstedelsen af godkendelser lettere bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan stille krav til visse kategorier af anlæg i almindelige bindende forskrifter.

(8)  For at undgå dobbeltregulering bør godkendelser af anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ║(16) ikke fastsætte emissionsgrænseværdier for drivhusgasser, medmindre det er nødvendigt for at sikre mod betydelig lokal forurening, eller anlægget midlertidigt er udelukket fra denne ordning.

(9)  Anlæggenes driftsledere bør ansøge den kompetente myndighed om godkendelse med de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte godkendelsesvilkårene. Når driftslederne indgiver ansøgning om godkendelse, bør de kunne udnytte oplysninger, der er fremkommet ved anvendelse af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(17) og Rådets 96/82/EF direktiv af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer(18).

(10)  En godkendelse bør omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed, og desuden indeholde emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, relevante krav om jordbunds- og grundvandsbeskyttelse, overvågningskrav og en liste over de anvendte farlige stoffer eller præparater som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(19). Godkendelsesvilkårene bør fastsættes ud fra den bedste tilgængelige teknik.

(11)  Til afgørelse af, hvad der anses for at være bedste tilgængelige teknik, og for at mindske skævheder i Fællesskabet hvad angår omfanget af emissioner fra industrielle aktiviteter, bør Kommissionen offentliggøre referencedokumenter for bedste tilgængelige teknik (BAT-referencedokumenter) på grundlag af en udveksling af oplysninger med de berørte parter. Disse BAT-referencedokumenter bør lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår. De kan suppleres med andre kilder.

(12)  Den kompetente myndighed bør kunne tage hensyn til særlige forhold ved at fastsætte emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, der fører til emissionsniveauer, der kan overstige de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne. ▌

(13)  Den kompetente myndighed bør også kunne dispensere midlertidigt fra de emissionsniveauer, der er for bundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, med det formål at give driftslederne mulighed for at afprøve ny teknik med potentiale for bedre miljøbeskyttelse.

(14)  Ændringer af et anlæg kan føre til øget forurening. Derfor bør den kompetente myndighed orienteres før enhver påtænkt ændring, der kunne belaste miljøet. Væsentlige ændringer af anlæg, der kan medføre betydelige negative virkninger for mennesker eller miljø bør være betinget af en revurdering af godkendelsen, så det sikres, at det pågældende anlæg fortsat lever op til kravene i dette direktiv.

(15)  Spredning af gødning og gylle fra husdyr kan medføre betydelige forringelser af miljøkvaliteten. For at sikre integreret forebyggelse og bekæmpelse af disse forringelser er det nødvendigt, at operatøren eller tredjeparter benytter den bedste tilgængelige teknik til at sprede gødning og gylle, der frembringes ved aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Det bør for at give medlemsstaterne smidige muligheder for at opfylde disse krav kunne fastsættes i godkendelsen eller i andre foranstaltninger, hvordan kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik skal opfyldes, når driftslederen eller en tredjepart spreder gødning eller gylle.

(16)  For at tage hensyn til udviklingen i den bedste tilgængelige teknik eller andre forandringer i forbindelse med ændringer af et anlæg bør godkendelsesvilkårene jævnligt tages op til nyvurdering og om nødvendigt ajourføres, særlig når Kommissionen vedtager nye eller ajourførte BAT-referencedokumenter.

(17)  Det er nødvendigt at sikre, at driften af et anlæg ikke i væsentlig grad forringer jordbundens og grundvandets kvalitet. Derfor bør godkendelsesvilkårene, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, omfatte bestemmelser om overvågning af jordbund og grundvand og krav om ved definitivt ophør af aktiviteten at sanere anlægsområdet i overensstemmelse med de i fællesskabsretten og national ret fastlagte krav. Så snart der træder fællesskabslovgivning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(20) eller ny lovgivning om beskyttelse af jordbund og grundvand i kraft, bør Kommissionen tage nærværende direktivs bestemmelser om beskyttelse af jordbund og grundvand op til fornyet overvejelse for at sikre konsistens og undgå overlapning.

(18)  For at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør det pålægges driftslederne at afgive jævnlige indberetninger til den kompetente myndighed om, hvordan godkendelsesvilkårene overholdes. Medlemsstaterne bør sørge for, at driftsledere overholder disse vilkår, og at driftslederen og den kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor dette direktiv ikke overholdes, og tilrettelægge et system af miljøinspektioner. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke håndhævelsesordninger der er de mest hensigtsmæssige, herunder hvordan emissionsgrænseværdierne bør overholdes.

(19)  Under henvisning til bestemmelserne i Århuskonventionen(21) er effektiv offentlighed i beslutningsprocessen nødvendig, således at borgerne får mulighed for at fremsætte synspunkter og anliggender, der kan være relevante for beslutningerne, og beslutningstagerne for at tage hensyn til dem; det vil give mere ansvarlighed i beslutningsprocessen og gøre den mere gennemskuelig, og det vil øge offentlighedens opmærksomhed på og opbakning til de trufne beslutninger. Berørte borgere bør have mulighed for at gå rettens vej for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd.

(20)  Store fyringsanlæg er stærkt medvirkende til emissionerne af forurenende stoffer i luften og påvirker dermed i høj grad menneskers sundhed og miljøet. For at mindske disse påvirkninger og arbejde frem mod efterlevelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer(22) og mod de mål, Kommissionen har opstillet i meddelelsen om temastrategien for luftforurening, må der sættes strengere emissionsgrænseværdier på fællesskabsniveau for visse kategorier af fyringsanlæg og forurenende stoffer.

(21)  Den kompetente myndighed bør i tilfælde af pludselige afbrydelser af forsyningerne med svovlfattigt brændstof eller gas på grund af alvorlig knaphed kunne fritage de berørte fyringsanlæg midlertidigt fra emissionsgrænseværdierne i dette direktiv.

(22)  Forureningens negative miljøvirkninger bør begrænses, ved at den berørte driftsleder ikke driver et fyringsanlæg i mere end 24 timer efter et svigt eller en fejlfunktion i rensningsudstyret, og ved at drift uden rensning ikke foregår i mere end 120 timer inden for en 12 måneders periode. De kompetente myndigheder bør dog kunne dispensere fra disse tidsgrænser, hvis hensynet til energiforsyningerne vejer tungere, eller hvis det er nødvendigt for at undgå en samlet emissionsstigning på grund af drift af et andet fyringsanlæg.

(23)  Sikringen af et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed og hensynet til, at overførsler af affald over grænserne til anlæg, der drives med ringere miljønormer, bør udgås, gør det nødvendigt at opretholde og fastsætte strenge driftsvilkår, tekniske krav og emissionsgrænseværdier for anlæg, der forbrænder eller medforbrænder affald i Fællesskabet.

(24)  Brugen af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg medfører emissioner af organiske forbindelser i luften, som bidrager til den lokale og grænseoverskridende dannelse af fotokemiske oxidanter, der skader naturressourcer og menneskers helbred. Derfor må brugen af organiske opløsningsmidler forebygges, og der må stilles krav om overholdelse af emissionsgrænseværdier for organiske forbindelser og af passende driftsvilkår. Det bør være muligt at fritage driftsledere fra at overholde emissionsgrænseværdierne, fordi andre foranstaltninger, som anvendelse af produkter eller teknikker, hvortil der kun bruges få eller ingen opløsningsmidler, giver alternative muligheder for at opnå tilsvarende emissionsgrænser.

(25)  Anlæg, hvor der fremstilles titandioxid, kan medføre betydelig forurening af luft og vand og indebære toksikologiske risici. For at mindske disse belastninger må Fællesskabet fastsætte strengere emissionsgrænseværdier for visse forurenende stoffer.

(26)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(23).

(27)  I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne fastsætte de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af nærværende direktiv og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(28)  For at give bestående anlæg den nødvendige tid til at tilpasse sig teknisk til de nye krav i dette direktiv, bør nogle af de nye krav først finde anvendelse på disse anlæg, når der er gået en vis tid efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse. For fyringsanlæg kræver det en vis tid at installere det rensningsudstyr, der er nødvendigt for at overholde emissionsgrænseværdierne i bilag V.

(29)  For at afhjælpe de betydelige problemer, der opstår som følge af emissioner af dioxiner, furaner og andre relevante forurenende stoffer fra anlæg, der producerer støbejern og stål og navnlig sintret jernmalm, bør den i dette direktiv fastlagte procedure om mindstekrav finde anvendelse på sådanne anlæg som en prioritet og under alle omstændigheder senest den 31. december 2011.

(30)  Målene for de foranstaltninger, der skal træffes, nemlig at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøkvaliteten kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi forurening fra industrielle aktiviteter har grænseoverskridende karakter, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(31)  I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Dette direktiv søger særlig at fremme anvendelsen af artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(32)  Pligten til at gennemføre dette direktiv i en national ret bør begrænses til de bestemmelser, der rummer en væsentlig ændring i forhold til de tidligere direktiver, som omarbejdes ved dette direktiv. Pligten til at gennemføre de uændrede bestemmelser fremgår allerede af de tidligere direktiver.

(33)  Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Fælles bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter.

Det fastsætter også regler, der er udformet for at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse udledninger til luft, vand og jord samt forebygge, at der opstår affald, for generelt at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på industrielle aktiviteter, der medfører forurening som anført i kapitel II til VI.

2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvning af nye produkter og processer.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

  (1) "stof": Grundstoffer og kemiske forbindelser, undtagen:
   a) radioaktive stoffer som defineret i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(24)
   b) genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer(25)
   c) genetisk modificerede organismer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer║(26).
   (2) "forurening": Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer, rystelser, varme eller støj i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet, eller materielle værdier, forringe rekreative værdier eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet.
   (3) "anlæg": En stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I eller i bilag VII, del 1, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter og kan påvirke emissionerne og forureningen.
   (4) "emission": Direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på et anlæg.
   (5) "emissionsgrænseværdi": Den emissionsmasse, udtrykt ved bestemte parametre, en bestemt koncentration og/eller et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af et eller flere givne tidsrum.
   (6) "miljøkvalitetsnorm": Den række krav, som et bestemt miljø eller en særlig del heraf skal opfylde på et bestemt tidspunkt ifølge Fællesskabets retsforskrifter.
   (7) "godkendelse": En skriftlig tilladelse til at drive et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg eller en del heraf.
   (8) "væsentlig ændring": En ændring af et anlægs art eller funktionsmåde eller en udvidelse af et anlæg, herunder et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, som kan få negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø.
  (9) "bedste tilgængelige teknik": Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed; herunder
   a) "teknik": både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges
   b) "tilgængelig": udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår
   c) "bedste": den mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
   (10) "med bedste tilgængelige teknik forbundne emissionsniveauer" ("BAT-AEL"): De emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelsen, under normale driftsforhold, af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne og udtrykt i form af et gennemsnit for en given periode og på givne referencebetingelser
   (11) "driftsleder": En fysisk eller juridisk person, der driver eller leder et anlæg, herunder et fyrings-, affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift.
   (12) "offentligheden": En eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.
   (13) "den berørte offentlighed": Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser om udstedelse eller ajourføring af en godkendelse eller af vilkårene for en godkendelse; for så vidt angår denne definition anses ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og som opfylder kravene i relevant national lovgivning, for at have en interesse.
   (14) "ny teknik": En ny teknik til en industriel aktivitet, der vil medføre et generelt hævet niveau for miljøbeskyttelse eller mindst samme niveau for beskyttelse og større omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den viser sig at kunne bruges i industrien og udvikles forretningsmæssigt
   (15) "farlige stoffer": Farlige stoffer og præparater som defineret i ║ direktiv 67/548/EØF ║ og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater(27).
   (16) "udgangstilstandsrapport": En rapport med kvantificerede oplysninger om jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med betydelige mængder relevante farlige stoffer.
   (17) "rutinemæssig inspektion": En miljøinspektion, der udføres som led i et fastlagt inspektionsprogram.
   (18) "ikke-rutinemæssig inspektion": En miljøinspektion, der udføres som følge af en klage eller under efterforskning af et uheld, en hændelse eller et tilfælde af manglende overholdelse af forskrifterne.
   (19) "miljøinspektion": Enhver aktivitet, der indebærer kontrol af, at et anlæg overholder relevante miljøkrav
   (20) "brændsel": Ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof, som føder et fyringsanlæg.
   (21) "fyringsanlæg": En teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme.
   (22) "biomasse": Ethvert af følgende produkter:
   a) produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet
  b) følgende affald, når det anvendes som brændsel:
   i) vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug
   ii) vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmenudnyttes
   iii) fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes
   iv) korkaffald
   v) træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling.
   (23) "blandet fyringsanlæg": Fyringsanlæg, som kan fødes samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper.
   (24) "gasturbine": En roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine.
   (25) "affald": Affald som defineret i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald(28).
   (26) "farligt affald": Farligt affald som defineret i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF.
   (27) "blandet kommunalt affald ": Husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF ║(29) om udarbejdelse af en liste over affald, og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i samme bilag.
   (28) "affaldsforbrændingsanlæg": Enhver stationær eller mobil teknisk enhed og tilsvarende udstyr, der udelukkende anvendes til varmebehandling af affald med eller uden udnyttelse af forbrændingsvarmen ved forbrænding af affaldet ved oxidering såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes.
   (29) "affaldsmedforbrændingsanlæg": Enhver stationær eller mobil teknisk enhed, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller behandler affald termisk med henblik på bortskaffelse ved at forbrænde affaldet ved oxidering så vel som ved andre varmebehandlingsprocesser, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes.
   (30) "nominel kapacitet": Den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg består af, således som den er specificeret af konstruktøren og bekræftet af driftslederen, under hensyn til affaldets brændværdi, udtrykt ved den mængde affald, der forbrændes i timen.
   (31) "dioxiner og furaner": Alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er opført i bilag VI, del 2.
   (32) "restprodukter": Enhver form for flydende eller fast affald, der frembringes af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg.
   (33) "organisk forbindelse": Forbindelse, der mindst indeholder grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silikone eller kvælstof, med undtagelse af kulilte og uorganiske carbonater og bicarbonater.
   (34) "flygtig organisk forbindelse ": Enhver organisk forbindelse og den fraktion af creosot, hvis damptryk ved 293,15 K er mindst 0,01 kPa, eller som har en tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold.
  (35) "organisk opløsningsmiddel": En flygtig organisk forbindelse, som anvendes til ethvert af følgende formål:
   a) alene eller sammen med andre agenser og uden at undergå kemisk ændring til at opløse råmateriale, produkter eller affaldsmateriale
   b) som rensemiddel til opløsning af urenheder
   c) som opløsningsmiddel
   d) som dispergerende middel
   e) som middel til justering af viskositet
   f) som middel til justering af overfladespænding
   g) som blødgøringsmiddel
   h) som konserveringsmiddel.
   (36) "overfladebehandlingsmiddel": Overfladebehandlingsmiddel som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering(30).
   (37) "almindelige bindende forskrifter": Emissionsgrænseværdier eller andre vilkår defineret i miljølovgivningen, mindst på sektorniveau, og fastsat med henblik på direkte anvendelse til fastsættelse af godkendelsesvilkår.

Artikel 4

Pligt til at være i besiddelse af en godkendelse

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at intet anlæg, herunder fyrings-, affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg drives uden godkendelse.

Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en procedure for registrering af anlæg, der kun er omfattet af kapitel V.

Registreringsproceduren fastsættes i en bindende akt og omfatter i det mindste en underretning fra driftslederen til den kompetente myndighed om planen om at drive et anlæg.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte, at en godkendelse kan omfatte to eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme eller forskellige anlægsområder.

Når en godkendelse omfatter to eller flere anlæg, skal hvert enkelt anlæg særskilt opfylde kravene i dette direktiv.

Artikel 5

Driftsledere

Medlemsstaterne kan beslutte, at to eller flere fysiske eller juridiske personer i fællesskab kan varetage driftsledelsen af et anlæg, herunder et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, eller ▌ være driftsledere for forskellige dele af et anlæg. Der udpeges én enkelt fysisk eller juridisk person som ansvarlig for opfyldelsen af forpligtelserne i dette direktiv.

Artikel 6

Udstedelse af en godkendelse

1.  Den kompetente myndighed godkender anlægget, hvis det opfylder kravene i dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at godkendelsesprocedurerne og -betingelserne koordineres fuldstændigt, hvis mere end én kompetent myndighed eller mere end én driftsleder er involveret, eller hvis der udstedes mere end én godkendelse, så der sikres en effektiv, integreret fremgangsmåde fra alle de myndigheders side, som er kompetente i forbindelse med denne procedure.

3.  Ved nye anlæg eller væsentlige ændringer, hvor artikel 4 i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse, skal alle relevante oplysninger eller konklusioner, der er fremkommet i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, 6 og 7 i nævnte direktiv, gennemgås og udnyttes som led i godkendelsesproceduren.

Artikel 7

Almindelige bindende forskrifter

Uden at det indskrænker pligten til at være i besiddelse af en godkendelse, kan medlemsstaterne fastsætte krav til bestemte kategorier af anlæg, fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg i almindelige bindende forskrifter.

Hvor der gælder almindelige bindende forskrifter, kan godkendelsen nøjes med at henvise til dem.

Artikel 8

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

   1) at driftslederen mindst hvert andet år indberetter de relevante data om overholdelsen af godkendelsesvilkårene til den kompetente myndighed, og at disse data straks stilles til rådighed på internettet. Hvis det ved en inspektion efter artikel 25 konstateres, at godkendelsesvilkårene ikke er blevet overholdt, øges indberetningshyppigheden til mindst en gang om året
   2) at driftslederen straks underretter den kompetente myndighed om hændelser eller uheld, der mærkbart berører miljøet.

Artikel 9

Manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene

1.  Medlemsstaterne sikrer, at vilkårene i godkendelsen overholdes.

2.  Konstateres det, at kravene i dette direktiv ikke bliver opfyldt, sikrer medlemsstaterne:

   a) at driftslederen omgående underretter den kompetente myndighed
   b) at driftslederen og den kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene hurtigst muligt atter opfyldes.

Hvis manglende opfyldelse af kravene medfører betydelig fare for menneskers sundhed eller for miljøet, indstilles driften af anlægget, fyringsanlægget, affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlæg indtil kravene atter er opfyldt som følge af foranstaltninger efter første afsnit, litra b).

Artikel 10

Drivhusgasemission

1.  Er drivhusgasemissioner fra et anlæg anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF i tilknytning til en aktivitet i det pågældende anlæg, skal godkendelsen ikke omfatte en emissionsgrænseværdi for direkte emissioner af denne gas, medmindre det er nødvendigt for at forhindre betydelig lokal forurening.

2.  For så vidt angår aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udsender kuldioxid på anlægsområdet.

3.  Om nødvendigt ændrer de kompetente myndigheder godkendelsen i overensstemmelse hermed.

4.  Stk. 1 til 3 finder ikke anvendelse på anlæg, der midlertidigt er udelukket fra Fællesskabets ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser for aktiviteter, der er opført i bilag I

Artikel 11

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag I, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i dette bilag.

Artikel 12

Generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser

Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser, således at anlæg drives efter følgende principper:

   1) Alle relevante foranstaltninger træffes for at forebygge forurening.
   2) Den bedste tilgængelige teknik anvendes.
   3) Der forårsages ingen væsentlig forurening.
   4) Affaldsfrembringelse undgås i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF.
   5) Frembringes der alligevel affald, nyttiggøres det, og hvis dette er teknisk og økonomisk umuligt, bortskaffes det på en sådan måde, at enhver miljøbelastning forebygges eller begrænses.
   6) Energien udnyttes effektivt.
   7) Der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uheld og begrænse følgerne af uheld.
   8) Ved endeligt ophør af aktiviteterne træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå al risiko for forurening og bringe anlægsområdet tilbage til en tilfredsstillende tilstand i overensstemmelse med kravene i artikel 23, stk. 2 og 3.

Artikel 13

Ansøgning om godkendelse

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ansøgningerne indeholder en beskrivelse af:

   a) anlægget og dets aktiviteter
   b) de råstoffer og hjælpematerialer, andre stoffer samt den energi, der anvendes i eller produceres af anlægget
   c) kilderne til emission fra anlægget
   d) forholdene på anlægsområdet
   e) såfremt aktiviteten indebærer anvendelse af betydelige mængder farlige stoffer, en udgangstilstandsrapport med oplysninger om disse stoffer
   f) arten og mængden af de forventelige emissioner fra anlægget til de enkelte miljømedier samt en redegørelse for emissionernes signifikante miljøpåvirkninger
   g) den valgte teknologi og andre teknikker, som kan forebygge eller, såfremt dette ikke er muligt, nedbringe emissionerne fra anlægget
   h) om nødvendigt, foranstaltninger til forebyggelse og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlægget
   i) andre påtænkte foranstaltninger til opfyldelse af de generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser i medfør af artikel 12
   j) påtænkte foranstaltninger til overvågning af emissionerne til miljøet
   k) de væsentligste relevante alternativer, som ansøgeren har undersøgt, til teknologi, teknikker og foranstaltninger som forslået i ansøgningen, i form af et resumé.

Ansøgningen skal ligeledes indeholde en ikke-teknisk sammenfatning af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, og, om fornødent, en udgangstilstandsrapport.

2.  Såfremt oplysninger meddelt i overensstemmelse med kravene i direktiv 85/337/EØF eller en sikkerhedsrapport indgivet i henhold til direktiv 96/82/EF eller andre oplysninger meddelt i medfør af andre retsforskrifter opfylder nogen af kravene i stk. 1, kan disse oplysninger indgå i eller vedlægges ansøgningen.

Artikel 14

BAT-referencedokumenter og udveksling af oplysninger

1.  Kommissionen arrangerer udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, repræsentanter for disses relevante kompetente myndigheder, driftsledere og leverandører af teknik, som repræsenterer den berørte industri, ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og Kommissionen om:

   a) a) anlæggenes præstationer med hensyn til emissioner, forurening, forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, brug af energi og produktion af affald, og
   b) b) den benyttede bedste tilgængelige teknik, de dertil knyttede overvågningsforanstaltninger og udviklingen i den bedste tilgængelige teknik.

Med henblik på udvekslingen af oplysninger, jf. dette stk., opretter Kommissionen et forum til udveksling af oplysninger bestående af de i første afsnit nævnte interesserede parter.

Kommissionen fastlægger retningslinjer for udvekslingen af oplysninger, herunder for indsamlingen af data og fastlæggelsen af BAT-referencedokumenternes indhold. Kommissionen offentliggør en evalueringsrapport herom. Rapporten gøres tilgængelig på internettet.

2.  Kommissionen offentliggør resultatet af den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger som et nyt eller opdateret BAT-referencedokument.

3.  BAT-referencedokumenterne beskriver under særlig hensyntagen til kriterierne i bilag III navnlig den bedste tilgængelige teknik, de dertil svarende emissions- og forbrugsniveauer og den tilhørende overvågning, overvågningen af jordbund og grundvand og saneringen af anlægsområdet samt nye teknikker, og revisionen afsluttes senest otte år efter offentliggørelsen af den foregående udgave. Kommissionen sikrer, at BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumenterne gøres tilgængelige på medlemsstaternes officielle sprog. Efter anmodning fra en medlemsstat gør Kommissionen hele BAT-referencedokumentet tilgængeligt på det ønskede sprog.

Artikel 15

Godkendelsesvilkår

1.  Medlemsstaterne sørger for, at godkendelsen omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de i artikel 12 og 19 omhandlede krav.

Foranstaltningerne skal mindst omfatte følgende:

   a) emissionsgrænseværdier for de forurenende stoffer, der er opført på listen i bilag II, samt for andre forurenende stoffer, som under hensyn til deres art og deres potentielle evne til at overføre forurening fra et miljømedium til et andet vil kunne udledes fra det pågældende anlæg i betydelige mængder
   b) om nødvendigt, passende forskrifter til beskyttelse af jordbund og grundvand og foranstaltninger vedrørende forvaltning af affald, der produceres på anlægget
   c) passende krav til overvågning af emissionerne med angivelse af målemetode, målingernes hyppighed og evalueringsprocedure samt pligt til regelmæssigt at oplyse den kompetente myndighed om resultaterne af emissionsovervågningen og om andre forhold, der er nødvendige for kontrollen med, at vilkårene i godkendelsen overholdes
   d) krav om periodisk overvågning af forureningen af jordbund og grundvand på anlægsområdet med relevante farlige stoffer, der kan tænkes at forekomme på området i betydelige mængder
   e) foranstaltninger vedrørende opstart, udslip, svigt, momentane standsninger og definitivt driftsophør
   f) krav om størst mulig begrænsning af forurening over store afstande eller grænseoverskridende forurening.

2.  Som supplement til eller i stedet for emissionsgrænseværdierne i stk. 1, litra a), kan der fastsættes andre parametre eller tekniske foranstaltninger med tilsvarende funktion.

3.  BAT-referencedokumenterne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår.

4.  I situationer, hvor et anlæg eller en del af et anlæg ikke er omfattet af BAT-referencedokumenter, eller hvor disse dokumenter ikke omhandler alle aktivitetens potentielle miljøvirkninger, afgør den kompetente myndighed i samråd med driftslederen og på grundlag af kriterierne i bilag III, hvilke emissionsniveauer der kan opnås ved at anvende den bedste tilgængelige teknik for det pågældende anlæg eller de pågældende aktiviteter, og fastsætter godkendelsesvilkårene i overensstemmelse hermed.

5.  For anlæg, der er opført i bilag I, punkt 6.6, anvendes stk. 1 til 4 uden indskrænkning for retsforskrifterne om dyrevelfærd.

Artikel 16

Emissionsgrænseværdier samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger

1.  Emissionsgrænseværdierne for forurenende stoffer gælder på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og når værdierne bestemmes, ses der bort fra en eventuel fortynding før dette punkt.

Når forurenende stoffer udledes i vand via et rensningsanlæg, kan emissionsgrænseværdierne for det pågældende anlæg fastsættes under hensyntagen til effekten af vandbehandlingsanlægget forudsat, at det med sikkerhed giver en lige så god beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke påfører miljøet en højere forureningsbelastning.

2.  Uden at artikel 19 berøres heraf, fastsættes emissionsgrænseværdierne og de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1 og 2, på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi.

Den kompetente myndighed fastsætter emissionsgrænseværdier og overvågnings- og overholdelsesskrav for at sikre, at de med BAT forbundne emissionsniveauer ikke overskrides.

Emissionsgrænseværdier kan suppleres med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, forudsat at der kan opnås et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

3.  Hvis det ved en vurdering af omkostninger og udbytte i miljømæssig og økonomisk henseende, hvorunder der tages hensyn til det pågældende anlægs tekniske egenskaber, geografiske placering og de lokale miljøforhold, konstateres, at der er tale om et usædvanligt tilfælde, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 2 ved at fastsætte sådanne emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger og overvågnings- og overholdelseskrav, at de med BAT forbundne emissionsniveauer kan overskrides.

Sådanne emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger må dog ikke være højere end dem, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 68 eller, hvor disse gælder, i bilag V til VIII.

Medlemsstaterne sikrer, at de berørte borgere får tidlig og effektiv mulighed for at deltage i beslutningsprocessen vedrørende den i dette stykke omhandlede dispensation.

Når emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger er fastsat i overensstemmelse med dette stykke, skal grundene til at tillade, at emissionsniveauerne afviger fra de med BAT forbundne emissionsniveauer som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, dokumenteres og begrundes i et bilag til godkendelsesvilkårene.

Kommissionen kan fastsætte kriterier for dispensationer i henhold til dette stykke.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

4.  Stk. 2 og 3 finder anvendelse på spredning af husdyrgødning uden for anlægsområdet som anført i bilag I, punkt 6.6, med undtagelse af områder, der falder inden for anvendelsesområdet for Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(31).

5.  For emissionsstigninger, der skyldes afprøvning af nye teknik kan den kompetente myndighed dispensere midlertidigt fra kravene i stk. 2 og fra artikel 12, ║ nr. 1 og 2, forudsat at brugen af denne nye teknik enten ophører eller fører til emissionsniveauer, der mindst svarer til dem, der opnås med den bedste tilgængelige teknik, inden der er gået seks måneder, efter at dispensationen blev givet.

Artikel 17

Krav om overvågning

1.  De overvågningskrav, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c) og d), skal i de relevante tilfælde bygge på konklusionerne om overvågning som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

2.  Den kompetente myndighed fastsætter i en godkendelse for hvert enkelt anlæg eller i almindelige bindende forskrifter, hvor hyppigt den periodiske overvågning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d), skal finde sted.

Den periodiske overvågning finder sted mindst hvert femte år for grundvand og hvert tiende år for jordbund, medmindre en sådan overvågning baseres på en systematisk vurdering af risikoen for forurening, jf. dog første afsnit.

Kommissionen kan fastsætte kriterier for, hvordan hyppigheden af den periodiske overvågning bestemmes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 18

Almindelige bindende forskrifter

1.  Når medlemsstaterne fastsætter almindelige bindende forskrifter, sikrer de, at der anvendes en integreret fremgangsmåde, og at miljøbeskyttelsesniveauet bliver lige så højt som det, der kan opnås med særskilte godkendelsesvilkår for hvert anlæg.

2.  Almindelige bindende forskrifter bør bygge på de bedste tilgængelige teknikker uden at foreskrive nogen teknik eller bestemt teknologi for at sikre overholdelse af artikel 15 og 16.

3.  Medlemsstaterne sørger for, at almindelige bindende forskrifter holdes ajour med udviklingen i den bedste tilgængelige teknik for at sikre overholdelse af artikel 22.

4.  Almindelige bindende forskrifter, der er vedtaget efter stk. 1 til 3, skal indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Artikel 19

Miljøkvalitetsnormer

Hvor miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, fastsættes der yderligere foranstaltninger i godkendelsen, uden at andre foranstaltninger, der kan træffes for at overholde miljøkvalitetsnormerne, berøres heraf.

Artikel 20

Udvikling inden for den bedste tilgængelige teknik

Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik og om offentliggørelse af nye eller reviderede BAT-referencedokumenter og informerer de berørte borgere.

Artikel 21

Driftsledernes ændringer af anlæg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at driftslederen oplyser den kompetente myndighed om planlagte ændringer i anlæggets art eller funktionsmåde og om udvidelser af anlægget, når dette kan få følger for miljøet. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed godkendelsen.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen ikke gennemfører planlagte væsentlige ændringer, førend ændringen er godkendt i henhold til dette direktiv.

Ansøgningen om godkendelse og den kompetente myndigheds afgørelse skal omfatte de dele af anlægget og de forhold som anført i artikel 13, der kan blive påvirket af den væsentlige ændring.

3.  Enhver ændring af et anlægs art eller funktionsmåde og enhver udvidelse af et anlæg anses for at være væsentlig, når ændringen eller udvidelsen i sig selv har et omfang, der mindst svarer til kapacitetstærsklerne i bilag I.

Artikel 22

Den kompetente myndigheds revurdering og ajourføring af godkendelsesvilkårene

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed med mellemrum revurderer alle vilkårene i godkendelsen og ajourfører dem, når det er nødvendigt for at sikre, at direktivet efterleves.

2.  På den kompetente myndigheds forlangende skal driftslederen fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne revurdere godkendelsesvilkårene.

Under revurderingen af godkendelsesvilkårene udnytter den kompetente myndighed, hvad der måtte foreligge af oplysninger fra overvågning eller inspektioner.

3.  Når Kommissionen offentliggør et nyt eller ajourført BAT-referencedokument, skal medlemsstaterne senest fire år efter offentliggørelsen sikre, at den kompetente myndighed revurderer og, om nødvendigt, ajourfører godkendelsesvilkårene for de pågældende anlæg.

Første afsnit finder anvendelse også i forbindelse med eventuelle dispensationer i medfør af artikel 16, stk. 3.

4.  Godkendelsesvilkårene revurderes, og ajourføres om nødvendigt, mindst i følgende tilfælde:

   a) hvis den forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at revidere godkendelsens emissionsgrænseværdier eller indføje nye
   b) hvis væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik gør det muligt at nedbringe emissionerne betydeligt
   c) hvis det af hensyn til driftssikkerheden er påkrævet, at der anvendes andre teknikker
   d) hvis det er nødvendigt for at overholde direktiv 2001/81/EF eller for at opfylde en miljøkvalitetsnorm, jf. artikel 19.

Artikel 23

Lukning af anlæg og sanering af anlægsområdet

1.  Med forbehold af direktiv 2004/35/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse(32), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet(33) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009 .../.../EF af ... om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden(34)(35) sikrer den kompetente myndighed, at de godkendelsesvilkår, der skal sikre overholdelse af artikel 12, nr. 8), opfyldes, når aktiviteterne ophører definitivt.

2.  Hvor aktiviteten indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives betydelige mængder relevante farlige stoffer, skal driftslederen med henblik på en mulig forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet, udarbejde en udgangstilstandsrapport, før ║ driften af et anlæg påbegyndes, eller før godkendelsen af et anlæg ajourføres. Rapporten skal indeholde kvantificerede oplysninger, der gør det muligt at bestemme jordbundens og grundvandets udgangstilstand for så vidt angår forekomsten af betydelige mængder relevante farlige stoffer.

Kommissionen fastsætter de generelle kriterier for udgangstilstandsrapportens indhold.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

3.  Ved definitivt aktivitetsophør underretter driftslederen den kompetente myndighed og vurderer jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med farlige stoffer. Hvis anlægget har medført forurening af jordbund eller grundvand med farlige stoffer sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i udgangstilstandsrapporten, jf. stk. 2, skal driftslederen sanere anlægsområdet og føre det tilbage til udgangstilstanden.

4.  I de tilfælde, hvor driftslederen ikke har pligt til at udarbejde en udgangstilstandsrapport som anført i stk. 2, træffer driftslederen ved definitivt aktivitetsophør ║ foranstaltninger, der sikrer, at anlægsområdet ikke frembyder nogen væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Artikel 24

Sammenligning af emissioner med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

De i artikel 8, nr. 1), omhandlede relevante data om overholdelse af godkendelsesvilkårene skal indeholde en sammenligning mellem emissionerne og de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne. De relevante data gøres straks tilgængelige på internettet.

Artikel 25

Inspektion

1.  Medlemsstaterne opretter et system for inspektion af anlæggene.

Systemet skal indebære inspektioner på anlægsområdet.

Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder al fornøden bistand, så myndighederne kan gennemføre eventuelle inspektioner på anlægsområdet, udtage prøver og indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at alle anlæg er omfattet af en inspektionsplan.

3.  Hver inspektionsplan skal omfatte:

   a) en generel vurdering af de relevante og væsentlige miljøproblemer
   b) en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter
   c) et fortegnelse over de anlæg, der er omfattet af inspektionsplanen, og en generel bedømmelse af, hvor godt de opfylder kravene i dette direktiv
   d) bestemmelser om, hvordan den revideres
   e) en oversigt over hovedtrækkene i programmerne for rutinemæssige inspektioner i medfør af stk. 5
   f) procedurer for ikke-rutinemæssige inspektioner i medfør af stk. 6
   g) i givet fald bestemmelser om samarbejde mellem forskellige inspektionsmyndigheder.

4.  Med udgangspunkt i inspektionsplanerne udarbejder den kompetente myndighed jævnligt inspektionsprogrammer, hvori den for forskellige anlægstyper fastsætter, hvor hyppigt anlægsområdet skal inspiceres.

Medlemsstaterne sikrer, at der står tilstrækkeligt kvalificeret personale til rådighed til at foretage inspektionerne.

Programmer skal omfatte mindst én stikprøveinspektion hver attende måned på anlægsområdet for hvert anlæg. Denne hyppighed øges til mindst hver sjette måned, hvis der ved en inspektion er konstateret manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene.

Hvis programmerne bygger på en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko ved det enkelte berørte anlæg, kan hyppigheden reduceres til mindst én inspektion hvert andet år.

Den systematiske bedømmelse af den miljømæssige risiko baseres på objektive kriterier såsom:

   a) a) driftslederens hidtidige overholdelse eller manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene
   b) anlæggets indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed
   c) c) driftslederens deltagelse i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i henhold til forordning (EF) nr. 761/2001(36) eller i gennemførelsen af tilsvarende miljøledelsessystemer.

Kommissionen kan fastsætte yderligere kriterier for bedømmelsen af den miljømæssige risiko.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

5.  Rutinemæssige inspektioner er tilstrækkelige for undersøgelsen af alle relevante miljøpåvirkninger fra det pågældende anlæg.

Rutinemæssige inspektioner skal sikre, at driftslederen overholder godkendelsesvilkårene.

Rutinemæssige inspektioner skal også tjene til at bedømme, hvor effektive kravene i godkendelsen er.

6.  Der foretages ikke-rutinemæssige stikprøveinspektioner for hurtigst muligt at efterforske alvorlige og begrundede miljøklager, alvorlige miljøuheld, hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse eller forhold, der i alvorlig grad berører menneskers sundhed, samt, når det er relevant, før en godkendelse udstedes, revurderes eller ajourføres.

I forbindelse med en sådan ikke-rutinemæssig inspektion kan de kompetente myndigheder pålægge driftslederen at tilvejebringe oplysninger, herunder sundhedsstatistikker, for at gøre det muligt at undersøge omstændighederne ved et uheld, en hændelse eller et tilfælde af manglende efterlevelse.

7.  Efter hver rutinemæssig og ikke-rutinemæssig inspektion udarbejder den kompetente myndighed en rapport, som beskriver, hvordan anlægget opfylder kravene i dette direktiv, og munder ud i en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sig yderligere.

Rapporten forelægges for den berørte driftsleder inden for en frist på to måneder. Den kompetente myndighed stiller rapporten til rådighed for offentligheden på internettet senest fire måneder efter, at inspektionen har fundet sted.

Den kompetente myndighed sikrer, at alle de foranstaltninger, som rapporten har udpeget som nødvendige, træffes i løbet af en rimelig periode.

Artikel 26

Adgang til oplysninger og offentlighedens indsigt i godkendelsesproceduren

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at medvirke ved følgende procedurer:

   a) udstedelse af en godkendelse til nye anlæg
   b) udstedelse af en godkendelse til en væsentlig ændring
   c) ajourføring af en godkendelse eller af godkendelsesvilkårene for et anlæg i overensstemmelse med artikel 22, stk. 4, litra a)
   d) ajourføring af en godkendelse eller godkendelsesvilkårene for et anlæg i tilfælde, hvor der skal gives dispensation i medfør af artikel 16, stk. 3.

Denne medvirken foregår efter proceduren i bilag IV.

Ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav i henhold til relevant national lovgivning, anses for at have en interesse.

2.  Når der er truffet en afgørelse om udstedelse, revurdering eller ajourføring af en tilladelse ▌, stiller den kompetente myndighed straks følgende oplysninger til rådighed for offentligheden:

   a) afgørelsens indhold, herunder en kopi af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer
   b) begrundelsen for afgørelsen
   c) resultaterne af de høringer, der er gennemført, inden afgørelsen blev truffet, og en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til dem i afgørelsen
   d) titlerne på de BAT-referencedokumenter, der er relevante for det pågældende anlæg eller den pågældende aktivitet
   e) hvordan de i artikel 15 omhandlede godkendelsesvilkår er fastsat i forhold til den bedste tilgængelige teknik og de dertil svarende emissionsniveauer som beskrevet i BAT-referencedokumenterne
   f) i de tilfælde, hvor der er givet dispensation i medfør af artikel 16, stk. 3: den særlige begrundelse for dispensationen på grundlag af de i nævnte stykke fastsatte kriterier og de vilkår, den er givet på
   g) resultaterne af revurderingen af ▌godkendelser, jf. artikel 22, stk. 1, 3 og 4
   h) resultaterne af overvågning af udledninger, der skal foretages i henhold til godkendelsesvilkårene, og som myndigheden er i besiddelse af.

Medlemsstaterne sikrer, at de i litra a) til g) omhandlede oplysninger straks er til rådighed på internettet.

3.  Stk. 1║ og 2 finder anvendelse med de begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger(37), artikel 4, stk. 1 og 2.

Artikel 27

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.  Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af artikel 26, når en af følgende betingelser er opfyldt:

   a) de har tilstrækkelig interesse
   b) de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.

2.  Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undtagelser.

3.  Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

4.  Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan, og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.

Sådanne procedurer skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får praktiske oplysninger om de administrative klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.

Artikel 28

Grænseoverskridende virkninger

1.  Konstaterer en medlemsstat, at driften af et anlæg vil kunne få en betydelig, negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller fremsætter en medlemsstat, der kunne blive berørt i betydelig grad, en anmodning, fremsender den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om godkendelse i henhold til artikel 4 eller artikel 21, stk. 2, den anden medlemsstat de oplysninger, der skal gives eller stilles til rådighed i henhold til bilag IV, samtidig med at den stiller disse til rådighed for offentligheden.

Disse oplysninger danner grundlag for nødvendige konsultationer som led i de bilaterale forbindelser mellem de to medlemsstater på baggrund af princippet om gensidighed og lige behandling.

2.  Medlemsstaterne sikrer som led i deres bilaterale forbindelser, at der i de i stk. 1 omhandlede tilfælde også gives offentligheden i den stat, der kan blive berørt, adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.

3.  Den kompetente myndighed tager hensyn til resultaterne af de konsultationer, der omhandles i stk. 1 og 2, når den træffer afgørelse vedrørende ansøgningen.

4.  Den kompetente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er blevet hørt i henhold til stk. 1, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrørende ansøgningen, og tilstiller den de oplysninger, der omhandles i artikel 26, stk. 2. Den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse oplysninger stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på dens eget område.

Artikel 29

Ny teknik

Medlemsstaterne tilrettelægger incitamenter for driftslederne til at udvikle og anvende ny teknik.

Med henblik på stk. 1 vedtager Kommissionen følgende kriterier:

   a) hvilke typer industriaktiviteter, der skal lægges særlig vægt på med henblik på udvikling og ibrugtagning af ny teknik
   b) vejledende mål for medlemsstaterne med henblik på udvikling og ibrugtagning af ny teknik
   c) værktøj til bedømmelse af, hvilke fremskridt der gøres med udvikling og ibrugtagning af ny teknik.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser for fyringsanlæg

Artikel 30

Anvendelsesområde

Dette kapitel vedrører fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion, med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:

   a) anlæg, hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer
   b) efterforbrændingsanlæg, som er bestemt til at rense røggassen ved forbrænding, og som ikke drives som uafhængige fyringsanlæg
   c) anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning
   d) anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl
   e) reaktorer, der bruges i den kemiske industri
   f) koksovnsblokke
   g) cowpers
   h) tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller fly
   i) gasturbiner, der anvendes på offshoreplatforme
   j) anlæg, der fyres med andet fast eller flydende affald end det, der henvises til i artikel 37, stk. 2, litra a).

Artikel 31, 32 og 35 finder ikke anvendelse på fyringsanlæg, når disse er dækket af sektorspecifikke BAT-referencedokumenter, og når de udelukket fra anvendelsesområdet for BAT-referencedokumentet for store fyringsanlæg.

Artikel 31

Regler om sammenlægning af udledninger

1.  Når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et.

2.  Installeres to eller flere særskilte fyringsanlæg, som der udstedt godkendelse til eller indgivet fuldstændig ansøgning for efter den i artikel 72, stk. 2, omhandlede dato, således, at røggassen herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et.

Artikel 32

Emissionsgrænseværdier

1.  Røggas fra fyringsanlæg udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten med en eller flere røgkanaler, hvis højde beregnes på en sådan måde, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes.

2.  Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, for hvilke der er udstedt en godkendelse eller indgivet en fuldstændig ansøgning inden den dato, der er anført i artikel 72, stk. 2, skal, hvis fyringsanlæggene sættes i drift senest et år efter denne dato, indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1.

3.  Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, som ikke er omfattet af stk. 2, skal indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2.

4.  Den kompetente myndighed kan i op til seks måneder dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier for svovldioxid for et fyringsanlæg, der med henblik herpå normalt anvender svovlfattigt brændsel, når driftslederen ikke kan overholde disse grænseværdier på grund af en forsyningsafbrydelse, der skyldes alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om dispensationer efter første afsnit.

5.  Den kompetente myndighed kan dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et fyringsanlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville være nødt til at installere et røggasrensningsanlæg. En sådan dispensation kan højst gives for ti dage, medmindre hensynet til opretholdelsen af energiforsyningerne vejer tungere.

Driftslederen underretter straks den kompetente myndighed om hvert enkelt tilfælde som omhandlet i første afsnit.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation som omhandlet i første afsnit.

6.  Når et fyringsanlægs effekt udvides med mindst 20 MW, gælder emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2, for den del af anlægget, der berøres af ændringen, og de fastsættes i forhold til det samlede fyringsanlægs nominelle indfyrede termiske effekt.

Artikel 33

Driftsforstyrrelse eller svigt i rensningsudstyret

1.  Medlemsstaterne sikrer, at det af godkendelserne fremgår, hvilke procedurer der skal anvendes i tilfælde af, at rensningsudstyret ikke fungerer korrekt eller svigter.

2.  Hvis udstyret svigter, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen indskrænker eller standser driften, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer, eller driver anlægget med brændsel, der ikke forurener meget.

Driftslederen underretter den kompetente myndighed senest 48 timer efter, at rensningsudstyret begyndte at fungere unormalt eller svigtede.

Den samlede varighed af drift uden rensning må ikke overskride 120 timer i nogen 12-måneders periode.

Den kompetente myndighed kan dispensere fra fristerne i første og tredje afsnit, hvis der foreligger et af følgende tilfælde:

   a) Hensynet til opretholdelsen af energiforsyningen vejer tungere.
   b) Det fyringsanlæg, hvor der er sket et svigt, vil i en begrænset periode blive erstattet af et andet anlæg med en samlet emissionsforøgelse til følge.

Artikel 34

Kontrol af emissioner til luft

1.  Medlemsstaterne sikrer, at overvågningen af de luftforurenende stoffer gennemføres i overensstemmelse med bilag V, del 3. Medlemsstaterne kan kræve, at en sådan overvågning sker på driftslederens bekostning.

2.  Det kontrolleres, at det automatiske overvågningsudstyr er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag V, del 3.

3.  Den kompetente myndighed afgør, hvor der skal tages prøver eller foretages målinger til brug for overvågningen af emissionerne.

4.  Alle overvågningsresultater registreres, bearbejdes og præsenteres på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan kontrollere, om godkendelsens driftsvilkår og emissionsgrænseværdier overholdes.

Artikel 35

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne for luft anses for overholdt, hvis vilkårene i bilag V, del 4, er opfyldt.

Artikel 36

Blandede fyringsanlæg

1.  For blandede fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidig, fastsætter den kompetente myndighed emissionsgrænseværdierne i følgende trin:

   a) ║ Den emissionsgrænseværdi for hver brændselstype og hvert forurenende stof, der svarer til hele anlæggets nominelle indfyrede termiske effekt, som angivet i bilag V, del 1 og 2, benyttes
   b) De brændselstypevægtede emissionsgrænseværdier bestemmes ved at gange hver af de i litra a) omhandlede emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt fra hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den indfyrede termiske effekt fra samtlige brændselstyper
   c) De brændselstypevægtede grænseværdier lægges sammen.

2.  For blandede fyringsanlæg, hvor der alene eller sammen med andet brændsel anvendes destillations- og omdannelsesrestprodukter fra råolieraffinering til eget forbrug, kan Kommissionen ændre stk. 1 og fastsætte en gennemsnitlig emissionsgrænseværdi for SO2, der omfatter alle anlæg af denne art med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Kapitel IV

Særlige bestemmelser for affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

Artikel 37

Anvendelsesområde

1.  Dette kapitel finder anvendelse på affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald.

Med henblik på anvendelsen af dette kapitel omfatter affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg samtlige forbrændingslinjer eller medforbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringsanlæg samt forbehandlingsanlæg på anlægsområdet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedel, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorsten, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen hhv. medforbrændingen og til overvågning og registrering af forbrændings- eller medforbrændingsbetingelserne.

Hvis medforbrændingen finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ║ er termisk behandling af affald og ikke at producere energi eller fremstille materielle produkter, betragtes anlægget som et affaldsforbrændingsanlæg.

2.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende anlæg:

   a) Anlæg, der kun behandler følgende affaldstyper:
   i) affald, der er anført i artikel 3, nr. 22, litra b)
   ii) radioaktivt affald
   iii) dyrekroppe som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum(38)
   iv) affald, der stammer fra prospektering efter og udnyttelse af olie- og gasressourcer på offshoreanlæg, og som forbrændes der.
   b) Forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året.

Artikel 38

Ansøgning om godkendelse

En ansøgning om godkendelse af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at følgende krav opfyldes:

   a) Anlægget skal være udformet og udstyret samt vedligeholdes og drives således, at kravene i dette kapitel opfyldes, idet der tages hensyn til de kategorier af affald, der skal forbrændes eller medforbrændes.
   b) Den varme, der genereres ved forbrændingen og medforbrændingen, skal udnyttes i den udstrækning, det er praktisk muligt ved produktion af varme, damp eller elektricitet.
   c) Restprodukter skal reduceres mest muligt i mængde og skadelighed og genanvendes, hvor det er relevant.
   d) Uundgåelige restprodukter, som ikke kan begrænses eller genanvendes, skal bortskaffes i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats og Fællesskabets lovgivning.

Artikel 39

Godkendelsesvilkår

1.  Godkendelsen skal indeholde:

   a) en liste over alle de affaldskategorier, som må behandles, på grundlag af, som minimum, affaldskategorierne i EU's liste over affald som fastsat ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF, og med oplysninger om mængden af hver kategori af affald, hvor det er relevant
   b) anlæggets samlede affaldsforbrændings- eller -medforbrændingskapacitet
   c) grænseværdierne for emissioner til luft og vand
   d) kravene til spildevandsudledningers pH, temperatur og gennemstrømning
   e) de prøvetagnings- og målemetoder og -hyppigheder, der skal benyttes for at opfylde vilkårene med hensyn til emissionsovervågning
   f) den længste tilladte periode, hvor emissionerne til luft og udledningerne af spildevand må overskride de fastsatte emissionsgrænseværdier på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger.

2.  En godkendelse til et affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, der anvender farligt affald, skal foruden kravene i stk. 1 indeholde:

   a) en liste over, hvilke mængder af de forskellige kategorier af farligt affald der kan behandles
   b) mindste og største massestrøm for det farlige affald, dets laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af PCB, PCP, chlor, fluor, svovl og tungmetaller og andre forurenende stoffer.

3.  Medlemsstaterne kan til brug for en godkendelse udarbejde en liste over affaldskategorier, som kan medforbrændes i bestemte kategorier af affaldsmedforbrændingsanlæg.

4.  Den kompetente myndighed revurderer regelmæssigt godkendelsesvilkårene og ajourfører dem om nødvendigt.

Artikel 40

Kontrol med emissionerne

1.  Røggas fra affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten, hvis højde beregnes således, at menneskers sundhed og miljøet sikres.

2.  Emissionerne fra affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg til luften må ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3 og 4, eller fastsat i overensstemmelse med samme bilags del 4.

Hvis over 40 % af varmeafgivelsen i et affaldsmedforbrændingsanlæg stammer fra farligt affald, eller anlægget medforbrænder ubehandlet blandet kommunalt affald, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 3, anvendelse.

3.  Udledning i vandmiljøet af spildevand fra røggasrensning skal begrænses i videst muligt omfang, og koncentrationerne af forurenende stoffer må ikke ligge højere end emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.

4.  Emissionsgrænseværdierne gælder på det punkt, hvor spildevand fra røggasrensning udledes fra affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget.

Når spildevand fra røggasrensning behandles uden for affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget på et rensningsanlæg, der kun har til opgave at behandle denne form for spildevand, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5, anvendelse på det punkt, hvor spildevandet udledes fra rensningsanlægget. Når spildevand fra røggasrensning behandles sammen med spildevand fra andre kilder enten på eller uden for anlægsområdet, foretager driftslederen passende massebalanceberegninger ud fra resultaterne af de målinger, der er, fastsat i bilag VI, del 6, punkt 2, for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra røggasrensning.

Der må under ingen omstændigheder ske en fortynding af spildevandet med henblik på opfyldelse af emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.

5.  Anlægsområder for affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg, herunder tilhørende oplagringspladser til affald, skal udformes og drives således, at ikke-godkendte og utilsigtede udslip af forurenende stoffer til jord, overfladevand og grundvand undgås.

Der skal være kapacitet til oplagring af forurenet regnvandsafstrømning fra affaldsforbrændingsanlæggets henholdsvis affaldsmedforbrændingsanlæggets område og af forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan kontrolleres og renses inden udledning.

6.  Med forbehold af artikel 44, stk. 4, litra c),affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget eller de enkelte ovne, som indgår i et sådant anlæg under ingen omstændigheder forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum på over 4 timer, hvis emissionsgrænseværdierne overskrides.

Drift under sådanne betingelser må samlet ikke overstige 60 timer i løbet af et år.

Tidsgrænsen i andet afsnit gælder for de ovne, der er knyttet til et og samme røggasrensningsanlæg.

Artikel 41

Havari

Driftslederen skal i tilfælde af havari, så snart det er praktisk muligt, indskrænke eller standse driften, indtil normal drift kan genoptages.

Artikel 42

Overvågning af emissionerne

1.  Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne overvåges efter anvisningerne i bilag VI, del 6 og 7.

2.  Det kontrolleres, at de automatiske målesystemer er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag VI, del 6.

3.  Den kompetente myndighed afgør, hvor de prøveudtagnings- og målepunkter, der skal benyttes til overvågning af emissionerne, skal placeres.

4.  Alle overvågningsresultater skal registreres, bearbejdes og forelægges på en måde, så den kompetente myndighed kan kontrollere, at de driftsbetingelser og emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen, overholdes.

5.  Så snart brugbar måleteknik forefindes i Fællesskabet, fastsætter Kommissionen fra hvilket tidspunkt der skal foretages kontinuerlige målinger af emissionerne af tungmetaller, dioxiner og furaner til luft.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 43

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne for luft og vand betragtes som overholdt, hvis betingelserne i bilag VI, del 8 er opfyldt.

Artikel 44

Driftsbetingelser

1.  Affaldsforbrændingsanlæg skal drives således, at der opnås et udbrændingsniveau, hvor det samlede organiske kulstofindhold i slaggen og bundasken er under 3 %, eller glødetabet er under 5 % af materialets tørvægt. Om nødvendigt forbehandles affaldet.

2.  Affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved forbrænding eller medforbrænding af affald, efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst to sekunder holdes på mindst 850 °C.

Hvis der forbrændes farligt affald med et indehold på mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1 100 °C, før kravet i første afsnit er opfyldt.

I affaldsforbrændingsanlæg måles de i første og andet afsnit anførte temperaturer nær den indre væg i forbrændingskammeret. Den kompetente myndighed kan godkende, at målingerne foretages på et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret.

3.  Hvert forbrændingskammer i et affaldsforbrændingsanlæg skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Denne brænder skal gå i gang automatisk, når forbrændingsgassernes temperatur efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de temperaturer, der er anført i stk. 2. Den skal også benyttes i antændings- og udbrændingsfasen for at sikre, at disse temperaturer opretholdes på ethvert tidspunkt under disse faser, og så længe der stadig er uforbrændt affald i forbrændingskammeret.

Støttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie svarende til definitionen i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 93/12/EØF af 23. marts 1993 om svovlindholdet i visse flydende brændselsstoffer(39).

4.  Affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skal drives med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyringen i følgende situationer:

   a) under antændingen, indtil temperaturen har nået det niveau, der er foreskrevet i stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 45, stk. 1
   b) når temperaturen ikke opretholdes på det niveau, der er foreskrevet i stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 45, stk. 1
   c) når de kontinuerlige målinger viser, at en emissionsgrænseværdi overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i røggasrensningsanlægget.

5.  Al varme, der genereres af affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt.

6.  Klinisk risikoaffald placeres direkte i ovnen, uden at det først blandes med andet affald og uden direkte håndtering.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg drives og ledes af en fysisk person med de fornødne kvalifikationer.

Artikel 45

Tilladelse til at fastsætte andre driftsvilkår

1.  Den kompetente myndighed kan tillade vilkår, der afviger fra betingelserne i artikel 44, stk. 1, 2 og 3, og, for så vidt angår temperatur, i artikel 44, stk. 4, og som er fastsat i godkendelsen for bestemte affaldskategorier eller bestemte termiske processer, forudsat at de øvrige krav i dette kapitel opfyldes. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for disse tilladelser.

2.  For affaldsforbrændingsanlæg må ændringer af driftsbetingelserne ikke skabe flere restprodukter eller restprodukter med et større indhold af organiske forurenende stoffer end de restprodukter, der kunne forventes under betingelserne i artikel 44, stk. 1, 2 og 3.

3.  Affaldsmedforbrændingsanlæg, der har fået tilladelse til at ændre driftsvilkårene som anført i stk. 1, skal mindst opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat for samlet organisk kulstof og CO i bilag VI, del 3.

Inden for papirmasse- og papirindustrien, skal kedler, der medforbrænder barkaffald på det sted, hvor det produceres, som var i drift og havde en godkendelse inden den 28. december 2002, og som har tilladelse til ændrede driftsvilkår som anført i stk. 1, i det mindste opfylde de emissionsgrænseværdier for samlet organisk kulstof, der er fastsat i bilag VI, del 3.

4.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle driftsbetingelser, der tillades i henhold til stk. 1, 2 og 3, og om resultaterne af den udførte kontrol sammen med de oplysninger, der skal gives ifølge indberetningskravene i artikel 66.

Artikel 46

Levering og modtagelse af affald

1.  Affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæggets driftsleder tager alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med levering og modtagelse af affald for i det videst mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand såvel som andre miljøskader, lugt og støj samt direkte fare for menneskers sundhed.

2.  Driftslederen bestemmer massen af hver affaldskategori, jf. EU's liste over affald som fastsat ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF, inden affaldet modtages i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget.

3.  Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget, skal driftslederen indsamle foreliggende oplysninger om affaldet for at kontrollere, om kravene i godkendelsen, jf. artikel 39, stk. 2, overholdes.

Disse oplysninger skal omfatte:

   a) alle de administrative oplysninger om affaldets oprindelse, der findes i de dokumenter, der er nævnt i stk. 4, litra a)
   b) affaldets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige oplysninger til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrændingsproces
   c) affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med, samt forholdsregler ved håndtering af affaldet.

4.  Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget, skal driftslederen mindst gennemføre følgende procedurer:

   a) kontrol af de nødvendige dokumenter efter direktiv 2008/98/EF, samt i givet fald, efter Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab(40) og efter bestemmelser om transport af farligt gods
   b) udtagning af repræsentative prøver, medmindre det er uhensigtsmæssigt, så vidt muligt inden aflæsning, for gennem kontrol at bekræfte overensstemmelsen med de i henhold til stk. 3 forelagte oplysninger, og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at få kendskab til arten af det behandlede affald.

De i litra b) omhandlede prøver skal opbevares i mindst en måned efter forbrændingen eller medforbrændingen af det pågældende affald.

5.  Den kompetente myndighed kan indrømme undtagelser fra stk. 2, 3 og 4 for affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, som er en del af et anlæg, der er omfattet af kapitel II, og kun forbrænder eller medforbrænder affald, som dette anlæg selv frembringer.

Artikel 47

Restprodukter

1.  Restprodukter skal begrænses til det mindst mulige for så vidt angår mængde og skadelighed. Restprodukterne genanvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, på selve anlægget eller udenfor.

2.  Transport og midlertidig oplagring af tørre restprodukter i form af støv skal finde sted på en sådan måde, at de ikke spredes i miljøet.

3.  Inden det afgøres, hvordan restprodukterne ║ bortskaffes eller genanvendes, foretages der ║ passende tests for at bestemme restprodukternes fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Testene skal vedrøre det samlede indhold af opløselige stoffer og indholdet af opløselige tungmetaller.

Artikel 48

Væsentlig ændring

En ændring af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der kun behandler ufarligt affald på et anlæg, der er omfattet af kapitel II, således at der også forbrændes eller medforbrændes farligt affald, betragtes som en væsentlig ændring.

Artikel 49

Indberetning og oplysning af offentligheden om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

1.  Ansøgninger om nye godkendelser af affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg gøres tilgængelige for offentligheden ét eller flere steder, i et passende tidsrum, således at offentligheden kan fremsætte bemærkninger til ansøgningerne, før den kompetente myndighed træffer afgørelse. Denne afgørelse skal offentliggøres og skal mindst indeholde kopi af godkendelsen og alle senere ændringer.

2.  For affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på to tons eller mere i timen skal den i artikel 66 omhandlede rapport indeholde oplysninger om, hvordan anlægget fungerer og overvåges, samt gøre rede for, hvordan forbrændings- eller medforbrændingsprocessen drives, og hvor store emissionerne til luft og vand er i forhold til emissionsgrænseværdierne. Disse oplysninger offentliggøres.

3.  Den kompetente myndighed udarbejder og offentliggør en liste over affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end to tons i timen.

Kapitel V

Særlige bestemmelser om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler

Artikel 50

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag VII, del 1, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de forbrugstærskler, der er anført i bilag VII, del 2.

Artikel 51

Definitioner

I dette kapitel gælder følgende definitioner:

   (1) "bestående anlæg": et anlæg, som er i drift, og som der enten er udstedt godkendelse til inden den 1. april 2001 eller indsendt en komplet ansøgning om godkendelse for inden den 1. april 2001, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 1. april 2002
   (2) "spildgas": endelig gasformig udledning, som indeholder flygtige organiske forbindelser eller andre forurenende stoffer, fra skorsten eller rensningsudstyr til luften
   (3) "diffus emission": emission af flygtige organiske forbindelser, der ikke er indeholdt i spildgasser, til luft, jord og vand, samt opløsningsmidler indeholdt i produkter, medmindre andet fremgår af bilag VII, del 2
   (4) " samlede emissioner": summen af diffuse emissioner og emissioner i spildgasser
   (5) "blanding": blanding som anført i definitionen i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)(41)
   (6) "klæbemiddel": blanding, som anvendes til at sammenføje enkeltdele af et produkt, herunder organiske opløsningsmidler eller blandinger, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for blandingens rette anvendelse
   (7) "trykfarve": blanding, som anvendes i en trykproces til at trykke tekst eller billeder på en overflade, herunder organiske opløsningsmidler eller blandinger, der indeholder organisk opløsningsmidler, som er nødvendige for blandingens rette anvendelse
   (8) "lak": gennemsigtigt overfladelag
   (9) "forbrug": det samlede input af organiske opløsningsmidler i et anlæg pr. kalenderår eller anden 12-måneders periode, minus eventuelle flygtige organiske forbindelser, som genvindes med henblik på genbrug
   (10) "input": mængden af organiske opløsningsmidler samt mængden heraf i blandinger, der bruges under en aktivitet, herunder opløsningsmidler, der genanvendes i og uden for anlægget, og som medregnes hver gang, de anvendes til at udøve aktiviteten
   (11) "genbrug ": anvendelse af organiske opløsningsmidler, der er genvundet fra et anlæg, med henblik på teknisk eller erhvervsmæssig anvendelse, herunder anvendelse som brændstof, men ikke endelig bortskaffelse af genvundne organiske opløsningsmidler som affald
   (12) "indesluttede vilkår": vilkår for driften af et anlæg, der betyder, at flygtige organiske forbindelser, der frigives fra aktiviteten, opsamles og udledes under kontrollerede forhold enten gennem en skorsten eller gennem rensningsudstyr, således at emissionerne af flygtige organiske forbindelser ikke som helhed er diffuse.
   (13) "opstart og nedlukning": operationer, hvorunder en aktivitet, udstyrsdel eller beholder sættes i eller ud af drift eller tomgang, dog ikke regelmæssigt svingende procesfaser.

Artikel 52

Erstatning af farlige stoffer

Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter direktiv 67/548/EØF og har fået tildelt eller bør tildeles risikosætningerne R45, R46, R49, R60 eller R61, skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

Artikel 53

Kontrol af emissionerne

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre enten:

   a) at anlæggenes emissioner af flygtige organiske forbindelser ikke overskrider grænseværdierne for emission af spildgasser og for diffus emission eller grænseværdierne for samlet emission og andre krav i bilag VII, del 2 og 3 overholdes, eller
   b) at anlæggene opfylder kravene i reduktionsprogrammet i bilag VII, del 5, forudsat at der opnås en reduktion, der svarer til den, der opnås ved at anvende de i litra a) nævnte emissionsgrænseværdier.

Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, Kommissionen om fremskridtene med at opnå den tilsvarende emissionsreduktion som anført i litra b).

2.  Påviser driftslederen over for den kompetente myndighed, at det ikke er teknisk og økonomisk gennemførligt at overholde emissionsgrænseværdien for diffuse emissioner, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 1, litra a), og tillade, at emissionerne overstiger denne emissionsgrænseværdi, under forudsætning af, at der ikke forventes signifikante risici for menneskers sundhed eller miljøet, og at driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at den bedste tilgængelige teknik er anvendt.

3.  Den kompetente myndighed kan dispensere fra stk. 1 for overfladebehandling, der er omfattet af punkt 8 i tabellen i bilag VII, del 2, og som ikke kan udføres under indesluttede vilkår, og tillade, at anlæggets emissioner ikke opfylder kravene i nævnte stykke, hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at disse krav er uopfyldelige af tekniske og økonomiske grunde, og at den bedste tilgængelige teknik er anvendt.

4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i stk. 2 og 3 omhandlede dispensationer efter bestemmelserne i artikel 66, stk. 2.

5.  Emissioner af flygtige organiske forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles risikosætning R40, R45, R46, R49, R60, R61 eller R68, skal af hensyn til folkesundheden og miljøet håndteres under indesluttede vilkår, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, og de må ikke overstige de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VII, del 4.

6.  Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider tærsklerne i bilag VII, del 2, skal:

   a) for stoffer anført i stk. 5 opfylde kravene heri for hver enkelt aktivitet
  b) skal for alle andre stoffer enten:
   i) opfylde kravene i stk. 1 for hver enkelt aktivitet eller
   ii) fungere således, at de samlede emissioner af flygtige organiske forbindelser, ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis nr. i) var blevet anvendt.

7.  Alle egnede forholdsregler skal træffes for at reducere emissionerne af flygtige organiske forbindelser til det mindst mulige under opstart og nedlukning.

Artikel 54

Overvågning af emissionerne

Medlemsstaterne sikrer enten ved udtrykkelige angivelser i godkendelsens vilkår eller ved almindelige bindende forskrifter, at der udføres målinger af emissionerne efter reglerne i bilag VII, del 6.

Artikel 55

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne i spildgas anses for overholdt, betingelserne i bilag VII, del 8, er opfyldt.

Artikel 56

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

I den indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene, der er omhandlet i artikel 8, nr. 1, skal overholdelsen påvises i forhold til enten:

   a) grænseværdierne for emission i spildgasser, for diffus emission og for samlet emission
   b) kravene i reduktionsprogrammet i henhold til bilag VII, del 5, eller
   c) dispensationer i medfør af artikel 53, stk. 2 og 3.

Indberetningen om overholdelse af godkendelsesvilkårene kan omfatte en plan for forvaltning af opløsningsmidler udarbejdet efter reglerne i bilag VII, del 7.

Artikel 57

Væsentlig ændring af bestående anlæg

1.  En ændring af den maksimale input-masse af organiske opløsningsmidler i et bestående anlæg som gennemsnit over en dag anses, hvis anlægget drives ved designoutput og hverken er under opstart, nedlukning eller vedligeholdelse af udstyr, ║ for at være væsentlig, hvis den fører til en stigning i emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end:

-  25 % for anlæg, hvor der foregår aktiviteter, som henhører under de laveste tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 17 i bilag VII, del 2, eller for de andre aktiviteter af bilag VII, del 2, som har et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 10 tons pr. år 

-  10 % for alle andre anlæg.

2.  Hvis et bestående anlæg efter væsentlige ændringer falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang, betragtes den del af anlægget, der ændres væsentligt, som et nyt anlæg, medmindre de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville forekomme, hvis den væsentligt ændrede del blev betragtet som et nyt anlæg, i hvilket tilfælde det betragtes som et bestående anlæg.

3.  Når der foretages en væsentlig ændring, kontrollerer den kompetente myndighed, at anlægget opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 58

Udveksling af oplysninger om erstatning af organiske opløsningsmidler

Kommissionen tilrettelægger udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, den berørte industri og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, om brugen af organiske opløsningsmidler, deres mulige erstatningsstoffer og teknikker, som har det mindste potentiale for at belaste luft, vand, jordbund, økosystemer og menneskers sundhed. 

Der udveksles oplysninger om alle følgende forhold:

   a) brugsegnethed
   b) mulige virkninger på menneskers sundhed i almindelighed, og erhvervsmæssig eksponering i særdeleshed
   c) potentielle miljøbelastninger
   d) økonomiske følger, herunder omkostninger og udbytte ved de foreliggende muligheder.

Artikel 59

Adgang til oplysninger

1.  Den kompetente myndigheds afgørelse, der i det mindste skal omfatte en genpart af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer af denne, stilles til rådighed for offentligheden.

De almindelige bindende forskrifter for anlæg og listen over anlæg, der kræver godkendelse og registrering, stilles til rådighed for offentligheden.

2.  De resultater af emissionsovervågningen efter artikel 54, som den kompetente myndighed ligger inde med, stilles til rådighed for offentligheden.

3.  Stk. 1 og 2 finder anvendelse med de samme indskrænkninger som dem, der er fastsat i ║ artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/4/EF.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser om anlæg, der producerer titandioxid

Artikel 60

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på anlæg, der fremstiller titandioxid.

Artikel 61

Forbud mod udledning og dumpning af affald

Medlemsstaterne forbyder udledning og dumpning af følgende former for affald i vandforekomster, have og oceaner:

   1) fast affald
   2) moderlud, der opstår i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatopløsningen, fra anlæg, der anvender sulfatprocessen, herunder syreholdigt affald i forbindelse med denne moderlud, med et samlet indhold på mere end 0,5 % fri svovlsyre og forskellige tungmetaller, herunder også syreholdigt affald, der er blevet fortyndet, til det indeholder 0,5 % fri svovlsyre eller mindre
   3) affald fra anlæg, der anvender chloridprocessen, med et indhold på mere end 0,5 % fri saltsyre og forskellige tungmetaller, inklusive affald af denne art, der er blevet fortyndet til det indeholder 0,5 % fri svovlsyre eller mindre
   4) filtrersalte, slam og flydende affald, der opstår ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af det under nr. 2 og 3 omhandlede affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-værdi på over 5,5.

Artikel 62

Kontrol af emissioner til luft

1.  Emissioner fra anlæg til vand må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 1.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at toksicitetsprøver udføres i overensstemmelse med bilag VIII, del 2, punkt 1, og at resultaterne af disse prøver stemmer overens med værdierne i bilag VIII, del 2, punkt 2.

Artikel 63

Forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft

1.  Emission af syreblærer fra anlæggene skal forebygges.

2.  Emissioner fra anlæg til luft må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 3.

Artikel 64

Overvågning af emissionerne og af miljøet

1.  Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til vand overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 62.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til luft overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 63.

Denne overvågning omfatter som et minimum overvågning af emissionerne som anført i bilag VII, del 5.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at det miljø, der berøres af udledning til vand af affald fra titaniumproducerende anlæg, overvåges efter anvisningerne i bilag VIII, del 4.

4.  Overvågningen udføres efter CEN's standarder, hvis de foreligger, og ellers efter ISO-standarder eller nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Kapitel VII

Udvalg, overgangsbestemmelser, afsluttende bestemmelser

Artikel 65

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger myndigheder og organer med kompetence til at varetage opgaverne i medfør af dette direktiv.

Artikel 66

Indberetning fra medlemsstaterne

1.  Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen forsynes med oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv, om repræsentative data vedrørende emissionerne og andre miljøpåvirkninger, om emissionsgrænseværdier, om anvendelsen af bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med artikel 15 og 16 og om dispensationer i medfør af artikel 16, stk. 3.

Medlemsstaterne udvikler og opgraderer jævnligt deres nationale informationssystemer for at kunne stille de i første afsnit omhandlede oplysninger til rådighed elektronisk for Kommissionen. Medlemsstaterne stiller et sammendrag af oplysningerne til rådighed for offentligheden.

2.  Kommissionen fastsætter, hvilke typer af oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i medfør af stk. 1, og i hvilken form det skal ske.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

3.  Senest tre år efter datoen i artikel 71, stk. 1, og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger, i givet fald ledsaget af et forslag til retsakt.

Artikel 67

Ændring af bilagene

1.  På grundlag af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i de relevante BAT-referencedokumenter tilpasser Kommissionen senest 12 måneder efter offentliggørelsen af et BAT-referencedokument i medfør af artikel 14 og på grundlag af BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumentet bilag V, VI, VII og VIII ved at fastsætte emissionsgrænseværdier som mindstekrav. Emissionsgrænseværdier kan suppleres med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, forudsat at der kan opnås et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

2.  Inden vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger hører Kommissionen de relevante industriorganisationer og ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og aflægger beretning om resultatet af høringerne og om, hvorledes der er taget hensyn til dem.

Artikel 68

Mindstekrav

1.  Uden at det berører artikel 67, fastsætter Kommissionen, senest 12 måneder efter offentliggørelsen af et BAT-referencedokument i medfør af artikel 14 og på grundlag af BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumentet, emissionsgrænseværdier samt overvågnings- og overholdelseskrav som mindstekrav. Emissionsgrænseværdier kan suppleres med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, forudsat at der kan opnås et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau ved hjælp af sådanne tilsvarende parametre.

Sådanne mindstekrav fastsættes med tanke på betydelige miljøbelastninger forårsaget af de pågældende aktiviteter eller anlæg og baseres på BAT-AEL.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

2.  Inden vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesforanstaltninger hører Kommissionen de relevante industriorganisationer og ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og aflægger beretning om resultatet af høringerne og om, hvorledes der er taget hensyn til dem.

3.  I overensstemmelse med stk. 1 og 2 fastsætter Kommissionen senest den 31. december 2011 navnlig emissionsgrænseværdier samt overvågnings- og overholdelseskrav for emissioner af dioxiner og furaner fra anlæg, der udfører de i punkt 2.1 og 2.2. i bilag I omhandlede aktiviteter.

Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan fastsætte strengere emissionsgrænseværdier for emissioner af dioxiner og furaner.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 69

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 70

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bestemmelser senest den ... og underretter den omgående om efterfølgende ændringer.

Artikel 71

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, artikel 3, stk. 4, artikel 3, stk. 15-18 og stk. 20, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra b), artikel 12, stk. 8, artikel 13, stk. 1, litra e), artikel 14, artikel 15, stk. 1, litra d), artikel 15, stk. 3-5, artikel 16, stk. 2-5, artikel 17, artikel 18, stk. 2-4, artikel 22, stk. 2-3, artikel 22, stk. 4, litra b) og d), artikel 23, 24 og 25, artikel 26, stk. 1, litra d), artikel 26, stk. 2, litra c)-g), artikel 29, artikel 31, artikel 32, artikel 34, stk. 2-4, artikel 35, artikel 36, stk. 2, artikel 42, stk. 5, artikel 64, stk. 2, artikel 64, stk. 4, artikel 65, stk. 6, og artikel 70 samt bilag I, punkt 1.1, 2.5, litra c), 3.5, 4.7, 5.2, 5.3, 6.1, litra c), 6.4, litra b), 6.6, 6.9 og 6.10, bilag IV, punkt 1, litra b), bilag V, del 1-4, bilag VI, del 1, litra b), del 4, punkt 2.2, 3.1 og 3.2, del 6, punkt 2.5 og 2.6, bilag VII, del 7, punkt 3, samt bilag VIII, del 1, punkt 1 og 2 litra c) og del 3, punkt 2-3 senest den ...(42) . De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den ...*. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 72

Ophævelse

1.  Direktiverne 78/176/EEC, 82/883/EEC, 92/112/EEC, 96/61/EC, 1999/13/EC og 2000/76/EC, som ændret ved de retsakter, der er anført i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den ...(43)*, uden at dette indskrænker medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af de direktiver, der er anført i bilag IX, del B.

2.  Direktiv 2001/80/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den 1. januar 2016, uden at dette indskrænker medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B.

3.  Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 73

Overgangsbestemmelser

1.  For så vidt angår de anlæg, der er omhandlet i bilag I, i punkt 1.2, 1.3, 1.4 og 2.1 til 2.4, punkt 2.5, litra a) og b), punkt 2.6, 3, 4.1 til 4.6, 5.1, 5.2, punkt 5.3, litra a) og b), punkt 5.4, punkt 6.1, litra a) og b), punkt 6.2 til 6.5, punkt 6.6, litra a) og b), punkt 6.7 og 6.8, samt de anlæg, der er omhandlet i punkt 1.1 med en nominel termisk indfyret effekt på 50 MW eller derover, og de anlæg, der er omhandlet i punkt 6.6, litra a), med over 40.000 pladser til fjerkræ, og som er i drift og i besiddelse af en godkendelse eller har indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden den dato, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, forudsat at disse anlæg er sat i drift senest et år efter denne dato, anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra ...(44).

2.  For så vidt angår de anlæg, der er omhandlet i bilag I, punkt 2.5, litra c), punkt 5.3, litra c) og d), punkt 6.1, litra c), punkt 6.9 og 6.10, samt de anlæg, der er omhandlet i punkt 1.1, med en nominel termisk indgangseffekt på under 50 MW og de anlæg, der er omhandlet i punkt 6.6, litra a), med mindre end 40.000 pladser til fjerkræ, og som er i drift inden den dato, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra ...(45)*.

3.  For så vidt angår fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel III, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra den 1. januar 2016.

4.  For så vidt angår fyringsanlæg, der medforbrænder affald, finder bilag VI, del 4, punkt 3.1, anvendelse indtil den 31. december 2015.

Fra den 1. januar 2016 finder derimod bilag VI, del 4, punkt 3.2, anvendelse for sådanne anlæg.

Artikel 74

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 75

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Kategorier af industriaktiviteter som omhandlet i artikel 11

De nedenfor nævnte tærskelværdier vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Når flere aktiviteter, der henhører under samme punkt, udføres på samme anlæg, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen.

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for anlæg henhørende under punkt 1.1. skal beregnes, medregnes for fyringsanlæg, der bruges i sundhedsvæsnet, kun den normale driftskapacitet.

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for anlæg henhørende under punkt 1.1 skal beregnes, medregnes ikke fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW.

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for anlæg henhørende under punkt 1.1 skal beregnes, medregnes ikke fyringsanlæg, der har en nominel indfyret termisk effekt på under 50 MW og drives i højst 500 timer om året.

1.  Energiindustri

1.1.  Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret effekt på 20 MW eller derover.

1.2.  Raffinering af mineralolie og gas.

1.3.  Produktion af koks.

1.4.  Forgasning eller likvefaktion af brændsel.

2.  Produktion og forarbejdning af metaller

2.1.  Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdigt malm.

2.2.  Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.

2.3.  Forarbejdning af jernmetaller:

   a) varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 tons/time
   b) smedning med hamre med slagenergi på mere end 50 kJ pr. hammer, når den afgivne varme er på mere end 20 MW
   c) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 tons/time.

2.4.  Drift af jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på over 20 tons støbegods om dagen.

2.5.  Forarbejdning af non-ferro-metaller:

   a) udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer
   b) smeltning af non-ferro-metaller inkl. legering, herunder genindvindingsprodukter, med en smeltekapacitet på mere end 4 tons om dagen for bly og cadmium eller 20 tons om dagen for alle andre metaller; omfatter ikke drift af støberier
   c) drift af non-ferro-metalstøberier, der fremstiller støbte metalprodukter, og hvis smeltekapacitet er større end 2,4 tons ▌om dagen for bly og cadmium eller 12 tons om dagen for alle andre metaller.

2.6.  Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3.

3.  Mineralindustri

3.1.  Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag, eller kalk i roterovne eller andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

3.2.  Udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest.

3.3.  Fremstilling af glas inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.4.  Smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.5.  Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag, og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

4.  Kemisk industri

I dette afsnit forstås ved fremstilling, anvendt om de i dette afsnit omhandlede aktivitetskategorier, fremstilling i industriel målestok ved kemisk eller biologisk forarbejdning af de i punkt 4.1-4.7 nævnte stoffer eller grupper af stoffer.

4.1.  Fremstilling af organiske kemikalier, som f.eks.:

   a) simple kulbrinter, (lineære eller cykliske, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske)
   b) iltholdige kulbrinter som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpikser
   c) svovlholdige kulbrinter
   d) kvælstofholdige kulbrinter som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater
   e) fosforholdige kulbrinter
   f) halogenholdige kulbrinter
   g) organiske metalforbindelser
   h) basisplastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)
   i) syntetisk gummi
   j) farvestoffer og pigmenter
   k) overfladeaktive stoffer og tensider.

4.2.  Fremstilling af uorganiske kemikalier som f.eks.:

   a) gasser som f.eks. ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor og fluorbrinte, kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonyldichlorid
   b) syrer som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdige syrer
   c) baser som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid
   d) salte som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborater, sølvnitrat
   e) ikke-metaller, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid.

4.3.  Fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning).

4.4.  Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider.

4.5.  Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter.

4.6.  Fremstilling af sprængstoffer.

4.7.  Fremstilling af kemikalier til anvendelse som brændsel eller smøremidler.

5.  Affaldshåndtering

5.1.  Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår følgende aktiviteter:

   a) biologisk behandling
   b) fysisk-kemisk behandling
   c) forbrænding eller medforbrænding
   d) blanding
   e) rekonditionering
   f) oplagring med en oplagringskapacitet på ovre 10 tons
   g) anvendelse hovedsagelig som brændstof eller andet middel til energifremstilling
   h) genvinding/regenerering af opløsningsmidler
   i) genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser
   j) regenerering af syrer eller baser
   k) genvinding af produkter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse
   l) genvinding af komponenter fra katalysatorer
   m) genraffinering eller andre former for genbrug af olie

5.2.  Forbrænding og medforbrænding af ufarligt affald hvor kapaciteten er større end 3 tons/time.

5.3.  Bortskaffelse eller nyttiggørelse af ufarligt affald hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder følgende aktiviteter finder sted:

   a) biologisk behandling
   b) fysisk-kemisk behandling, med undtagelse af de aktiviteter, der er omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand(46), og som kun resulterer i behandlet slam som defineret i Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg(47). Denne undtagelse gælder kun i tilfælde, hvor der vil blive opnået mindst samme miljøbeskyttelsesniveau som med dette direktiv
   c) forbehandling af affald med henblik på medforbrænding
   d) behandling af slagger og aske, der ikke er omfattet af andre kategorier af industriaktiviteter
   e) behandling af metalskrot i findelere.

5.4.  Deponier, som modtager over 10 tons/dag, eller har en samlet kapacitet på over 25 000 tons, undtagen deponier til inert affald.

6.  Andre aktiviteter

6.1.  Fremstilling i industrianlæg af:

   a) papirmasse af træ eller andre fibermaterialer
   b) papir eller pap, hvor produktionskapaciteten er større end 20 tons/dag

c)   træbaserede plader undtagen krydsfiner, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag.

6.2.  Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 tons/dag.

6.3.  Garvning af huder og skind, hvor behandlingskapaciteten for færdige produkter er større end 12 tons/dag.

6.4.  a) Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons/dag.

b)  Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder på basis af:

   i) animalske råstoffer (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag
   ii) vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag
   iii) en blanding af animalske og vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end:

75, hvis A er lig med 10 eller mere eller

- [300- (22,5 x A)]i alle andre tilfælde

hvor "A" er andelen af animalsk materiale (i procent) i kapaciteten til produktion af færdige produkter.

Emballage indgår ikke i produktets slutvægt.

Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk.

c)  Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, når den modtagne mælkemængde er over 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis).

6.5.  Destruktion eller udnyttelse af dyrekroppe eller dele heraf eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

6.6.  Intensiv fjerkræavl eller svineavl med mere end:

a)  40 000 pladser til fjerkræ

b)  2 000 pladser til avls-/fedesvin (over 30 kg), eller

c)  750 pladser til søer.

Avles der andre fjerkræarter end nævnt under punkt a) eller andre typer af arter end anført under punkt a), b) og c) på samme anlæg, beregnes tærskelværdien ud fra nitrogenekskretionsfaktorer, der svarer til ovenstående tærskelværdier. Kommissionen fastlægger retningslinjer for beregningen af tærskelværdierne og bestemmelsen af tilsvarende nitrogenekskretionsfaktorer.

6.7.  Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

6.8.  Fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

6.9.  Beskyttelse af træ og træprodukter, hvor produktionskapaciteten er større end 50 m3/dag.

6.10.  Rensning uden for anlægsområdet af spildevand, der ikke er omfattet af ║ direktiv 91/271/EØF ║, og som udledes af et anlæg under kapitel I.

BILAG II

Liste over forurenende stoffer

LUFT

1.  Svovldioxider og andre svovlforbindelser

2.  Nitrogenoxider og andre nitrogenforbindelser

3.  Carbonmonoxid

4.  Flygtige organiske forbindelser

5.  Metaller og metalforbindelser

6.  Støv, herunder fine partikler

7.  Asbest (svævestøv, fibre)

8.  Chlor og chlorforbindelser

9.  Fluor og fluorforbindelser

10.  Arsen og arsenforbindelser

11.  Cyanider

12.  Stoffer og præparater, hvis kræftfremkaldende, mutagene eller eventuelt forplantningspåvirkende egenskaber gennem luft er påvist

13.  Polychlordibenzodioxin og polychlordibenzofuraner

VAND

1.  Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vand

2.  Organiske phosphorforbindelser

3.  Organiske tinforbindelser

4.  Stoffer og præparater, hvis kræftfremkaldende, mutagene eller eventuelt forplantningspåvirkende egenskaber i eller gennem vand er påvist

5.  Persistente carbonhydrider og persistente og bioakkumulerbare giftige organiske stoffer

6.  Cyanider

7.  Metaller og metalforbindelser

8.  Arsen og arsenforbindelser

9.  Biocider og plantebeskyttelsesmidler

10.  Opslemmede materialer

11.  Stoffer, der bidrager til eutrofiering (især nitrater og phosphater)

12.  Stoffer, der har en negativ indflydelse på iltbalancen (og som kan måles med parametre som f.eks. BOD, COD)

13.  Stoffer, der er opført på listen i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(48).

BILAG III

Kriterier for fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik

1.  Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald

2.  Anvendelse af mindre farlige stoffer

3.  Fremme af teknikker til genvinding og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i affald, hvor det er hensigtsmæssigt

4.  Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok

5.  Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden

6.  De pågældende emissioners art, virkninger og omfang

7.  Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning

8.  Den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelig teknik

9.  Forbruget og arten af råstoffer (herunder vand), der forbruges i processen, og energieffektiviteten

10.  Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede indvirkning på og risiko for miljøet til et minimum

11.  Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne for miljøet til et minimum.

BILAG IV

Offentlig deltagelse i beslutningsprocessen

1.  Offentligheden informeres tidligt i en beslutningsprocedure (ved offentlig bekendtgørelse eller ved egnede midler såsom elektroniske medier, hvor det er muligt), eller senest så snart oplysningerne med rimelighed kan foreligge, om følgende:

   a) ansøgning om godkendelse eller eventuelt forslag om ajourføring af en godkendelse eller godkendelsesvilkårene i overensstemmelse med artikel 22 herunder en beskrivelse af de punkter, der er anført i artikel 13, stk. 1
   b) udarbejdelse af nye eller ajourførte almindelige bindende forskrifter, jf. artikel 18, herunder de krav, det foreslås, at forskrifterne skal omfatte, og en ikke-teknisk sammenfatning af de juridiske og forvaltningsmæssige rammer for anvendelsen af forskrifterne
   c) i relevante tilfælde det forhold, at en afgørelse er omfattet af en national eller grænseoverskridende procedure til vurdering af virkningerne på miljøet eller konsultationer mellem medlemsstater i overensstemmelse med artikel 28
   d) oplysninger om den kompetente myndighed, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra alle relevante oplysninger kan indhentes, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål
   e) karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsen, hvis en sådan foreligger
   f) eventuelt oplysninger vedrørende et forslag til ajourføring af en tilladelse eller vilkårene for tilladelsen
   g) angivelse af hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger vil blive stillet til rådighed
   h) oplysninger om hvilke foranstaltninger der er truffet for offentlig deltagelse og konsultation i henhold til punkt 5.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for passende tidsfrister:

   a) i overensstemmelse med national lovgivning til de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed informeres i overensstemmelse med punkt 1
   b) i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2003/4/EF, adgang til andre oplysninger end de i punkt 1 omhandlede, som har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 6, og som først er til rådighed, efter at den berørte offentlighed blev informeret i henhold til punkt 1.

3.  Den berørte offentlighed har ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser til den kompetente myndighed, inden der træffes en afgørelse.

4.  Ved den endelige afgørelse skal der tages behørig hensyn til resultaterne af de konsultationer, der er afholdt i henhold til dette bilag.

5.  De detaljerede ordninger til information af offentligheden (f.eks. ved opslag inden for en vis radius eller offentliggørelse i lokale dagblade) og høring af den berørte offentlighed (f.eks. ved skriftlige forelæggelser eller ved offentlig høring) fastlægges af medlemsstaterne. Der skal fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i de miljøbeslutningsprocedurer, der er omfattet af dette bilag.

BILAG V

Tekniske bestemmelser om fyringsanlæg

Del 1

Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 32, stk. 2

1.  Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer.

For gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT) og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber.

2.  Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth)

Sten- og brunkul

Biomasse

TØRV

Flydende brændsel

50-100

400

200

300

350

100-300

250

200

300

250

> 300

200

200

200

200

For fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 500 MW, der fyres med flydende brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, og som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3.

3.  Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel

Generelt

35

Flydende gas

5

Gasser med lav brændværdi fra koksværker

400

Højovnsgas med lav brændværdi

200

4. Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth)

Sten- og brunkul

Biomasse og tørv

Flydende brændsel

50-100

300

450 ved fyring med brunkulspulver

300

450

100-300

200

250

200

> 300

200

200

150

║ For fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel og har en nominel indfyret termisk effekt på ikke over 500 MW og er godkendt før den 27. november 2002, og som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel og har en nominel indfyret termisk effekt på 500 MW eller mere, som er godkendt før den 1. juli 1987, og som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

5.   missionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg

NOx

CO

Gasfyrede kedler

100(5)

100

Gasturbiner (herunder CCGT) der fyres med naturgas

50(2)(3)

100

Gasturbiner (herunder CCGT) der fyres med andet end naturgas(4)

90

100

Gasmotorer

100

100

Noter:

(1)  Ved naturgas forstås naturligt forekommende methan med højst 20 % (volumenprocent) af inerte stoffer og andre forbindelser.

(2)  75 mg/Nm3 i følgende tilfælde, hvor gasturbineeffektiviteten er bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår:

   i) gasturbiner, der anvendes i et kombineret kraftvarmesystem, der har en samlet effektivitet på over 75 %
   ii) gasturbiner, der anvendes i kombinerede anlæg, der i gennemsnit har en samlet årlig elvirkningsgrad på over 55 %
   iii) gasturbiner til mekaniske drev.

(3)  For gasturbiner med enkelt cyklus, der ikke falder ind under nogen af de under note 2 nævnte kategorier, men som har en virkningsgrad på over 35 % - bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår - skal emissionsgrænseværdien for NOx være på 50xη/35, hvor η er gasturbineeffektiviteten ved ISO-basisbelastningsvilkår udtrykt som procentsats.

(4)  Disse emissionsgrænseværdier gælder også for gasturbiner, som fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel.

For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i tabellerne i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %.

Gasturbiner eller gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer driftstiden.

(5)  For anlæg, jf. artikel 4, stk. 1 og 3, i direktiv 2001/80/EF, til højovnsgas og/eller koksværksgas, til nitrogendioxid og nitrogenmonoxid, målt som nitrogendioxid, gælder en emissionsgrænseværdi på 135 mg/Nm³.

6.  Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth)

Sten- og brunkul

Biomasse og tørv

Flydende brændsel

50-100

30

30

30

100-300

25

20

25

> 300

20

20

20

7. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel

Generelt

5

Højovnsgas

10

Industrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes

andre steder

30

Del 2

Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 32, stk. 3

1.  Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer.

For gasturbiner med kombineret cyklus og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber.

2.  Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth)

Sten- og brunkul

Biomasse

Tørv

Flydende brændsel

 50-100

 400

200

 300 

 350 

 100-300 

 200 

200

 300

250 ved fluid bed-forbrænding 

 200 

 > 300 

 150

200 ved cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding 

 150 

 150

200 ved fluid bed-forbrænding 

 150 

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel

Generelt

35

Flydende gas

5

Koksværksgas med lav brændværdi

400

Højovnsgas med lav brændværdi

200

4. Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

 Nominel indfyret termisk effekt (MWth) 

 Sten- og brunkul 

 Biomasse og tørv 

 Flydende brændsel 

 50-100 

 300 

 400 ved fyring med brunkulspulver 

 250 

 300 

 100-300 

 200 

 200 

 150 

 > 300 

 150

200 ved fyring med brunkulspulver 

 150 

 100 

5.  Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg 

 NOx 

 CO 

 Gasfyrede kedler 

 100 

 100 

 Gasturbiner (herunder CCGT)(1) 

 50(2) 

 100 

 Gasmotorer 

 75 

 100 

Noter:

(1)  For gasturbiner, som fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, finder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er fastsat i dette punkt, også anvendelse.

(2)  For gasturbiner med enkelt cyklus og en virkningsgrad på over 35% - bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår - skal emissionsgrænseværdien for NOx være på 50xη/35, hvor η er gasturbineeffektiviteten ved ISO-basisbelastningsvilkår udtrykt som procentsats.

For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %.

Gasturbiner eller gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer driftstiden.

6.  Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth)

50- 300

20

> 300

10

20 for biomasse og tørv

7.  Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel

Generelt 

5

Højovnsgas

10

Industrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes andre steder

30

Del 3

Emissionsovervågning

1.  Koncentrationerne af SO2, NOx, CO og støv i røggas fra alle fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover måles kontinuerligt.

2.  Den kompetente myndighed kan beslutte, at det ikke er nødvendigt at foretage den i punkt 1 omhandlede kontinuerlige måling i følgende tilfælde:

   a) for fyringsanlæg med en levetid på mindre end 10.000 driftstimer
   b) for SO2 og støv fra fyringsanlæg, der fyres med naturgas
   c) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvis der ikke forefindes røggasafsvovlingsudstyr
   d) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med biomasse, hvis driftslederen kan bevise, at SO2-emissionerne under ingen omstændigheder kan være højere end de foreskrevne emissionsgrænseværdier.

3.  Hvor der ikke kræves kontinuerlig måling, skal der kræves målinger af SO2, NOx, støv og for gasfyrede anlæg desuden CO mindst en gang hver sjette måned.

4.  For fyringsanlæg, der fyres med sten- eller brunkul, måles de samlede kviksølvemissioner mindst en gang om året.

Som alternativ til de i punkt 3 anførte målinger af SO2 og NOx kan der benyttes andre fremgangsmåder, som den kompetente myndighed har verificeret og godkendt, til at bestemme emissionen af SO2 og NOx. I disse fremgangsmåder skal der anvendes relevante CEN-standarder eller, hvis der ikke foreligger CEN-standarder, ISO-standarder eller nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

6.  Den kompetente myndighed skal underrettes om mere betydelige ændringer med hensyn til anvendt brændselstype eller anlæggenes driftsform. Den kompetente myndighed afgør, om de i punkt 1 til 4 omhandlede bestemmelser om overvågning fortsat er fyldestgørende eller skal tilpasses.

7.  De kontinuerlige målinger, der gennemføres i medfør af punkt 1, skal omfatte måling af røggassens iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Kontinuerlig måling af vanddampindholdet i røggassen er ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

8.  Prøveudtagning og analyse, af relevante forurenende stoffer og måling af driftsparametre samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoderne, som benyttes til kalibrering af disse systemer, skal gennemføres i overensstemmelse med CEN's standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse.

De automatiske målesystemer skal underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året.

Driftslederen underretter den kompetente myndighed om resultaterne af afprøvningen af de automatiske målesystemer.

9.  Hvad angår emissionsgrænseværdierne, må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne i forbindelse med et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne:

CO

10 %

SO2

20 %

NOx

20 %

Støv

30 %

10.  De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af værdien af det i punkt 9 specificerede konfidensinterval.

Dage, hvor mere end tre timegennemsnitsværdier er ugyldige, fordi det automatiske målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt mere end ti dage over et år ikke valideres på grund af sådanne forhold, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen træffer passende foranstaltninger til at gøre det automatiske målesystem mere pålideligt.

Del 4

Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne

1.  Når der foretages kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for overholdt, når en vurdering af måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at alle følgende betingelser er overholdt:

   a) Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.
  

b)  95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overskrider ikke 200 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

2.  Hvor der ikke kræves kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt efter de kompetente myndigheders forskrifter, ikke overskrider emissionsgrænseværdierne.

BILAG VI

Tekniske bestemmelser om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

Del 1

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

  a) "bestående affaldsforbrændingsanlæg:" et af følgende:
   i) et affaldsforbrændingsanlæg, der var i drift og havde en godkendelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 28. december 2002
   ii) et affaldsforbrændingsanlæg, som har fået tilladelse eller er registreret til affaldsforbrænding og har fået udstedt en godkendelse inden den 28. december 2002 i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 28. december 2003
   iii) et affaldsforbrændingsanlæg, som efter den kompetente myndigheds opfattelse havde indsendt en komplet tilladelsesansøgning inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 28. december 2004.
   b) "nyt affaldsforbrændingsanlæg": ethvert affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er omfattet af litra a)

Del 2

Ækvivalensfaktorer for dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner

Til bestemmelse af den samlede koncentration af dioxiner og furaner multipliceres massekoncentrationerne af følgende dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner med følgende ækvivalensfaktorer, før de sammenlægges:

Toksicitetsækvivalensfaktor

2,3,7,8 - Tetrachlordibenzodioxin (TCDD)

1

1,2,3,7,8 - Pentachlordibenzodioxin (PeCDD)

0,5

1,2,3,4,7,8 - Hexachlordibenzodioxin (HxCDD)

0,1

1,2,3,6,7,8 - Hexachlordibenzodioxin (HxCDD)

0,1

1,2,3,7,8,9 - Hexachlordibenzodioxin (HxCDD)

0,1

1,2,3,4,6,7,8 - Heptachlordibenzodioxin (HpCDD)

0,01

Octachlordibenzodioxin (OCDD)

0,001

2,3,7,8 Tetrachlordibenzofuran (TCDF)

0,1

2,3,4,7,8 - Pentachlordibenzofuran (PeCDF)

0,5

1,2,3,7,8 - Pentachlordibenzofuran (PeCDF)

0,05

1,2,3,4,7,8 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

1,2,3,6,7,8 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

1,2,3,,7,8,9 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

2,3,4,6,7,8 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

1,2,3,4,6,7,8 - Heptachlordibenzofuran (HpCDF)

0,01

1,2,3,4,7,8,9 - Heptachlordibenzofuran (HpCDF)

0,01

Octachlordibenzofuran (OCDF)

0,001

Del 3

Grænseværdier for emission til luft fra affaldsforbrændingsanlæg

1.  Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for røggassens vanddampindhold,

De standardiseres til et iltindhold i røggas på 11 %, undtagen hvor der forbrændes mineralolieaffald som defineret i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2008/98/EF, idet de i så fald standardiseres til 3 % iltindhold, og undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del 6, punkt 2.7.

1.1  Emissionsgrænseværdier som gennemsnit per døgn for følgende forurenende stoffer (mg/Nm³)

Total støv

10 

Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof (TOC) 

10 

Hydrogenchlorid (HCl)

10 

Hydrogenfluorid (HF)

Svovldioxid (SO2)

50 

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye affaldsforbrændingsanlæg

200 ║

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som (NO2) for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons i timen eller derunder

400 ║

1.2  Emissionsgrænseværdier som gennemsnit per halve time for følgende forurenende stoffer (mg/Nm³)

(100 %) A

(97 %) B

Total støv

30 

10 

Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof (TOC) 

20 

10 

Hydrogenchlorid (HCl)

60 

10 

Hydrogenfluorid (HF)

Svovldioxid (SO2)

200 

50 

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye affaldsforbrændingsanlæg

400 ║

200 ║

1.3  Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for følgende tungmetaller i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer

Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd)

I alt: 0,05 

Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl)

Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg)

0,05 

Antimon og antimonforbindelser udtrykt som antimon (Sb)

I alt: 0,5 

Arsenik og arsenikforbindelser udtrykt som arsenik (As)

Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb)

Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr)

Kobolt og koboltforbindelser udtrykt som kobolt (Co)

Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu)

Mangan og manganforbindelser udtrykt som mangan (Mn)

Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni)

Vanadium og vanadiumforbindelser udtrykt som vanadium (V)

Disse middelværdier omfatter også gasformige og dampformige emissioner af de relevante tungmetaller samt forbindelser heraf.

1.4  Gennemsnitlig emissionsgrænseværdi (mg/Nm³) for dioxiner og furaner i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af dioxiner og furaner beregnet i overensstemmelse med del 2.

Dioxiner og furaner

0,1 

1.5  Emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for carbonmonoxid (CO) i røggassen:

a)  50 som døgnmiddelværdi

b)  100 som halvtimesmiddelværdi

c)  150 som timinuttersmiddelværdi.

Den kompetente myndighed kan tillade undtagelser fra de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt, for affaldsforbrændingsanlæg, som benytter fluid-bed-teknologi, hvis der i godkendelsen fastsættes en emissionsgrænseværdi for carbonmonoxid (CO) på højst 100 mg/Nm3 som timemiddelværdi.

2.  Emissionsgrænseværdier gældende under de forhold, der er beskrevet i artikel 40, stk. 5, og artikel 41.

Koncentrationen af total støv i et affaldsforbrændingsanlægs emissioner til luft må under ingen omstændigheder overskride 150 mg/Nm3 udtrykt som halvtimesgennemsnit. De grænseværdier for emission af TOC og CO til luft, der er fastsat i punkt 1.2 og 1.5, litra b), må ikke overskrides.

3.  Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de afvigelser, der er omhandlet i dette bilag.

Del 4

Bestemmelse af grænseværdier for emissioner til luft ved medforbrænding af affald

1.  Følgende formel (blandingsregel) anvendes, når der ikke er anført en specifik samlet emissionsgrænseværdi "C" i en tabel i denne del.

Emissionsgrænseværdien for hvert enkelt af de relevante forurenende stoffer og for CO i røggassen fra medforbrænding af affald beregnes således:

 20090310-P6_TA(2009)0093_DA-p0000001.fig 

Vaffald

:

Røggasmængde fra affaldsforbrændingen udelukkende bestemt på grundlag af det affald, som i godkendelsen er angivet med den laveste brændværdi, og standardiseret til dette direktivs betingelser.

Hvis varmeafgivelsen fra forbrændingen af farligt affald ikke overstiger 10 % af den samlede varmeafgivelse i anlægget, skal Vaffald beregnes på grundlag af en (teoretisk) affaldsmængde, som, når den forbrændes, vil svare til 10 % af varmeafgivelsen, idet den samlede varmeudledning er fast.

Caffald

:

Emissionsgrænseværdier for forbrændingsanlæg fastsat i del 3.

Vproc

:

Røggasmængde fra forbrændingsprocessen, herunder forbrændingen af det tilladte brændsel, der normalt anvendes i anlægget (ikke affald), bestemt på grundlag af det iltindhold, som emissionerne skal standardiseres til efter Fællesskabets eller det pågældende lands lovgivning. Findes der ingen bestemmelser for denne art anlæg, skal grundlaget være det faktiske iltindhold i røggassen uden fortynding ved tilførsel af luft, der er unødvendig for processen.

Cproc

:

De emissionsgrænseværdier, som i denne dels tabeller er fastsat for bestemte industriaktiviteter, eller, hvis sådanne værdier ikke findes, emissionsgrænseværdierne for anlæg, der overholder nationale love og administrative forskrifter for sådanne anlæg ved forbrænding af normalt, godkendt brændsel (ikke affald). Hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, anvendes de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen. Indeholder tilladelsen ikke sådanne værdier, anvendes de faktiske massekoncentrationer.

C

:

De samlede emissionsgrænseværdier ved et iltindhold som fastsat i denne del for bestemte industriaktiviteter og bestemte forurenende stoffer, eller, hvis sådanne værdier ikke findes, de samlede emissionsgrænseværdier, som træder i stedet for emissionsgrænseværdierne i dette direktivs særlige bilag. Det samlede iltindhold, der kan erstatte standardiltindholdet, beregnes på grundlag af det ovennævnte indhold under hensyntagen til delmængderne.

 Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa, og efter at der er korrigeret for røggassens vanddampindhold. 

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del.

2.  Særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald

2.1.  De emissionsgrænseværdier, der er fastsat i punkt 2.2 og 2.3 finder anvendelse som døgnmiddelværdier for total støv, HCl, HF, NOx, SO2 og TOC (ved kontinuerlige målinger), som middelværdier for en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst 8 timer for tungmetaller og som middelværdier for en prøvetagningsperiode på mindst 6 timer og højst 8 timer for dioxiner og furaner.

Alle værdier standardiseres til et iltindhold på 10 %.

Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

2.2.  C - Samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm3 undtagen for dioxiner og furaner) for følgende forurenende stoffer

Forurenede stof

C

Total støv

30

HCl

10

HF

1

NOx f

500

Cd + Tl

0,05

Hg

0,05

Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V

0,5

Dioxiner og furaner (ng/Nm³) 

0,1

2.3.  C - Samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for SO2 og TOC

Forurenende stof

C

SO2

50

TOC

10

Den kompetente myndighed kan dispensere fra de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt, når TOC og SO2 ikke stammer fra affaldsforbrændingen.

3.  Særlige bestemmelser for fyringsanlæg, som medforbrænder affald

3.1.  Cproc udtrykt som døgnmiddelværdier (mg/Nm³) gyldige indtil den 31. december 2015

Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes nominelle termiske indfyringseffekt anvendes reglerne om sammenlægning af udledninger som fastsat i artikel 31.

Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenede stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

850

200

200

NOx

-

400

200

200

støv

50

50

30

30

Cproc for fast brændsel (O2-indhold 6 %):

Forurenede stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

200

200

200

NOx

-

350

300

200

støv

50

50

30

30

Cproc for flydende brændsel (O2 indhold 3 %):

Forurenede stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

850

400 -200

(lineært fald fra 100 til 300 MWth)

200

NOx

-

400

200

200

støv

50

50

30

30

3.2.  Cproc udtrykt som døgnmiddelværdier (mg/Nm³), gyldige fra 1. januar 2016

Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes nominelle termiske indfyringseffekt anvendes reglerne om sammenlægning af udledninger som fastsat i artikel 31. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

3.2.1.  Cproc for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 32, stk. 2

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):

Polluting substance

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

400

for tørv: 300

200

200

NOx

-

300

for brunkulspulver: 400

200

200

støv

50

30

25

for tørv: 20

20

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

200

200

200

NOx

-

300

250

200

støv

50

30

20

20

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):

Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

350

250

200

NOx

-

400

200

150

støv

50

30

25

20

3.2.2.  Cproc for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 32, stk. 3

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenen-de stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

400

for tørv: 300

200

for tørv: 300, undtagen ved fluid-bed-forbrænding 250

150

for cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding eller, ved fyring med tørv, for al fluid-bed-forbrænding: 200

NOx

-

300

for tørv: 250

200

150

for fyring med brunkulspulver: 200

støv

50

20

20

10

for tørv: 20

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenen-de stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

200

200

150

for fluid-bed-forbrænding: 200

NOx

-

250

200

150

støv

50

20

20

20

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):

Forurenen-de stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

-

350

200

150

NOx

-

300

150

100

støv

50

30

25

20

3.3.  C - samlede emissionsgrænseværdier for tungmetaller (mg/Nm3)

udtrykt som middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer (O2-indhold 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende brændsel):

Forurenede stof

C

Cd + Tl

0,05

Hg

0,05

Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V

0,5

3.4.  C - samlet emissionsgrænseværdi (ng/Nm3) for dioxiner og furaner

udtrykt som middelværdi i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer (O2-indhold 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende brændsel):

Forurenede stof

C

Dioxiner og furaner

0,1

4.  Særlige bestemmelser for affaldsmedforbrændingsanlæg i industrisektorer, der ikke er omfattet af punkt 2 eller 3 i denne del

4.1.  C - samlet emissionsgrænseværdi (mg/Nm3)

for dioxiner og furaner udtrykt som middelværdi i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer:

Forurenede stof

C

Dioxiner og furaner

0,1

4.2.  C - samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm3)

for tungmetaller udtrykt som middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer:

Forurenede stof

C

Cd + Tl

0,05

Hg

0,05

Del 5

Emissionsgrænseværdier for udledning af spildevand fra røggasrensning

Forurenende stoffer

Emissionsgrænseværdier for ufiltrerede prøver (mg/l undtagen for dioxiner and furaner) 

1. Samlet mængde suspenderet stof som fastsat i direktiv 91/271/EØF, bilag I

(95 %)

30

(100 %)

45

2. Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg)

0,03

3. Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd)

0,05

4. Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl)

0,05

5. Arsenik og arsenikforbindelser udtrykt som arsenik (As)

0,15

6. Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb)

0,2

7. Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr)

0,5

8. Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu)

0,5

9. Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni)

0,5

10. Zink og zinkforbindelser udtrykt som zink (Zn)

1,5

11. Dioxiner og furaner

0,3 ng/l

Del 6

Overvågning af emissionerne

1.  Måleteknikker

1.1.  Målinger til bestemmelse af koncentrationer af luft- og vandforurenende stoffer udføres repræsentativt.

1.2.  Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoder til kalibrering af disse systemer udføres efter CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året.

1.3.  For så vidt angår det daglige grænseværdiniveau må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne:

Carbonmonoxid:

10 %

Svovldioxid:

20 %

Nitrogendioxid:

20 %

Total støv:

30 %

Total organisk kulstof:

30 %

Hydrogenchlorid:

40 %

Hydrogenfluorid:

40 %

Periodiske målinger af emissionerne til luft og vand skal foretages i overensstemmelse med punkt 1.1 og 1.2.

2.  Måling vedrørende luftforurenende stoffer 

2.1.  Der udføres følgende målinger vedrørende luftforurenende stoffer:

   a) kontinuerlige målinger af følgende stoffer: NOx, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier, CO, total støv, TOC, HCl, HF, SO2
   b) kontinuerlige målinger af følgende driftsparametre: temperatur nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret som tilladt af den kompetente myndighed, iltkoncentration, tryk, røggassens temperatur og vanddampindhold
   c) mindst to målinger om året af tungmetaller, dioxiner og furaner; dog foretages mindst én måling hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift.

2.2.  Røggassernes opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold kontrolleres mindst én gang, når affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget tages i brug og under de værst tænkelige driftsbetingelser.

2.3.  Kontinuerlige målinger af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der periodiske målinger af HF-emissionerne som fastsat i punkt 2.1, litra c).

2.4.  Kontinuerlige målinger af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis røggasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

2.5.  Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for HCl, HF og SO2 i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, og i stedet forlange periodiske målinger som fastsat i punkt 2.1, litra c) ▌, hvis driftslederen kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kan komme over de fastsatte emissionsgrænseværdier. Denne undtagelse gælder ikke for forbrænding af blandet affald fra forskellige kilder.

2.6.  Den kompetente myndighed kan træffe afgørelse om kun at kræve én måling om året ▌for tungmetaller og for dioxiner og furaner i følgende tilfælde:

   a) emissionerne fra medforbrænding eller forbrænding af affald ligger under alle forhold under 50 % af emissionsgrænseværdierne
   b) det affald, der skal medforbrændes eller forbrændes, kun består af bestemte sorterede brændbare fraktioner af ufarligt affald, der ikke egner sig til genanvendelse og har bestemte karakteristika, og som specificeres yderligere på grundlag af den vurdering, der henvises til i litra c)
   c) driftslederen kan godtgøre på grundlag af oplysninger om det pågældende affalds egenskaber og emissionsovervågningen, at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner.
   d) d) driftslederen kan godtgøre, at der ikke behandles hverken elektrisk eller elektronisk affald eller affald indeholdende klorforbindelser.

2.7.  Måleresultaterne standardiseres til de iltkoncentrationer, der er nævnt i del 3 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4, og ved anvendelse af formlen i del 7.

Hvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne standardiseres til et iltindhold, der fastsættes af de kompetente myndigheder, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde.

Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved røggasbehandling i et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages standardiseringen til det i første afsnit omhandlede iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold.

3.  Måling vedrørende vandforurenende stoffer

3.1.  Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet:

   a) kontinuerlige målinger af pH, temperatur og gennemstrømning
   b) daglige målinger i stikprøveform af den samlede mængde suspenderede stoffer eller målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve;
   c) mindst månedlige målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve af udledningen af Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Ni og Zn;
   d) målinger mindst hvert halve år af dioxiner og furaner; der skal dog foretages en måling hver tredje måned i de første 12 måneder, anlægget er i drift.

3.2.  Hvis spildevand fra røggasrensning renses i anlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme anlæg, foretager driftslederen målingerne:

   a) på spildevandet fra røggasrensningsprocessen, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg
   b) på det andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg
   c) ved punktet for den endelige spildevandsudledning fra affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget efter rensningen.

Del 7

Formel til beregning af emissionskoncentrationen ved standardprocenten for iltkoncentration

20090310-P6_TA(2009)0093_DA-p0000003.fig

ES

=

beregnet emissionskoncentration ved standardprocenten for iltkoncentration

EM

=

målt emissionskoncentration

OS

=

standardiltkoncentration

OM

=

målt iltkoncentration.

Del 8

Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne

1.  Grænseværdier for emission til luft

1.1.  Grænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis:

   a) ingen af døgnmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.1, eller del 4 eller beregnet i overensstemmelse med del 4
   b) enten ingen af halvtimesmiddelværdierne overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, tabellens kolonne A, eller, hvor det er relevant, 97 % af halvtimesmiddelværdierne i løbet af året ikke overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, kolonne B
   c) ingen af middelværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.3 og 1.4, eller del 4, eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4
   d) for carbonmonoxid (CO):
   i) ved affaldsforbrændingsanlæg:
   - mindst 97 % af døgnmiddelværdierne i årets løb ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra a)
  

og

   - mindst 95 % af alle timinuttersmiddelværdier en hvilken som helst 24-timers periode eller alle halvtimesmiddelværdier i samme periode ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra b) og c).
   i) ved affaldsmedforbrændingsanlæg: bestemmelserne i del 4 opfyldes.

1.2.  Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i del 6, punkt 1.3, fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra disse validerede middelværdier.

For at få en gyldig døgnmiddelværdi må der kun kasseres fem halvtimesmiddelværdier om dagen på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem.

1.3.  Middelværdierne i prøvetagningsperioden og middelværdierne i tilfælde af periodiske målinger af HF, HCl og SO2 bestemmes under iagttagelse af kravene i artikel 39, stk. 1, litra e), og artikel 42, stk. 3, samt del 6, punkt 1.

2.  Grænseværdier for emission til vand

Emissionsgrænseværdierne for vand anses for overholdt, hvis:

   a) for den samlede mængde af suspenderede stoffer 95 % og 100 % af de målte værdier ikke overskrider de respektive emissionsgrænseværdier i del 5
   b) for tungmetaller (Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn) højst én måling om året overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5, eller, hvis medlemsstaterne forlanger mere end 20 prøver om året, højst 5 % af disse overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5
   c) for dioxiner og furaner, måleresultaterne ikke overskrider emissionsgrænseværdien i del 5.

BILAG VII

Del 1

Aktiviteter

1.  I hvert af nedenstående punkter omfatter aktiviteten rensning af udstyr, men ikke rensning af produkter, medmindre dette er angivet.

2.  Påføring af klæbestoffer

Aktiviteter, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer.

3.  Overfladebehandling

Aktiviteter, hvorunder en eller flere påføringer af kontinuerlige overfladelag foretages på:

  a) enhver af følgende køretøjstyper:
   i) nye biler, defineret som køretøjer i klasse M1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ("Rammedirektiv"(49)) og i klasse N1, for så vidt de behandles i samme anlæg som køretøjer i klasse M1
   ii) førerhuse til lastvogne, defineret som førerens kabine, og alle integrerede indretninger til teknisk udstyr, i køretøjer af klasse N2 og N3 i direktiv 2007/46/EF
   iii) varevogne og lastvogne, defineret som køretøjer i klasse N1, N2 og N3 i direktiv 2007/46/EF, med undtagelse af førerhuse til lastvogne
   iv) busser, defineret som køretøjer i klasserne M2 og M3 i direktiv 2007/46/EF
   v) påhængskøretøjer, defineret i klasse O1, O2, O3 og O4 i direktiv 2007/46/EF
   b) metal- og plastoverflader, herunder overflader på fly, skibe, tog osv.
   c) træoverflader
   d) tekstil, stof, film og papiroverflader
   e) læder.

Disse overfladebehandlingsaktiviteter omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsaktiviteten omfatter et trin, hvor den pågældende artikel trykkes, anses trykningen, uanset den anvendte teknik, som en del af overfladebehandlingen. Trykning som særskilt aktivitet er dog ikke omfattet, men kan være dækket af kapitel V i dette direktiv, hvis trykningen som aktivitet falder ind under dets anvendelsesområde.

4.  Coil coating

Aktiviteter, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert proces.

5.  Kemisk rensning

Industrielle eller kommercielle aktiviteter, hvor der bruges flygtige organiske forbindelser i anlæg til rensning af beklædningsgenstande, møbler og lignende forbrugsvarer, med undtagelse af manuel pletrensning i tekstil- og beklædningsindustrien.

6.  Fremstilling af fodtøj

Aktiviteter, hvorunder der fremstilles færdigt fodtøj eller dele heraf.

7.  Fremstilling af blandinger til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler

Fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg, ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsningsmidler eller andre bærere, herunder dispersion og forspredning, justering af viskositet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder.

8.  Fremstilling af farmaceutiske produkter

Kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske produkter og, når de fremstilles på samme anlæg, mellemprodukter.

9.  Trykning (grafisk industri)

Reproduktion af tekster og/eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker til lakering, overfladebehandling og laminering. Kapitel V omfatter dog kun følgende underprocesser:

   a) flexografi - trykning med billedbærer af gummi eller elastiske polymerer, hvor trykområdet ligger over de trykfri områder, og under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning
   b) heatset web offset - web-baseret trykning med billedbærer, hvor områder med og uden tryk ligger på samme plan; web-baseret betyder, at materialet, der skal påføres tryk, føres ind i maskinen fra en bane, i modsætning til enkeltark. Det trykfri område behandles, så det tiltrækker vand og skyr trykfarve. Trykområdet behandles, så det modtager og overfører trykfarve til den overflade, der skal påføres tryk. Fordampning sker i en ovn, hvori varm luft blæses hen over papirbanen
   c) laminering i tilknytning til trykning - sammenklæbning af to eller flere bøjelige materialer, så der frembringes laminater
   d) dybtryk af publikationer - fototrykning til trykpapir til blade, brochurer, kataloger eller lignende publikationer, under anvendelse af toluen-baseret trykfarve
   e) rotogravure - trykning med anvendelse af cylindrisk billedbærer, hvor trykområdet ligger under området, der ikke skal påføres tryk, med anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning. Fordybningerne fyldes med trykfarve, og overskudsfarve renses af trykfri områder, inden overfladen, der skal påføres tryk, bringes i kontakt med cylinderen og løfter trykfarven fra fordybningerne

f)   serigrafi - web-baseret trykning, hvor trykfarve påføres overfladen, der skal påføres tryk, ved passage gennem en porøs ramme, hvor trykområdet er frit og det trykfri område er lukket af, under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer udelukkende ved fordampning. Web-baseret betyder, at materialet, der skal trykkes, føres til maskinen fra en bane og ikke i enkeltark

   g) lakering - proces, hvor lak eller klæber påsmøres et bøjeligt materiale med henblik på forsegling af emballage.

10.  Gummiforarbejdning

Blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syntetisk gummi til færdigt produkt.

11.  Overfladerensning

Aktiviteter, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseaktiviteter bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre aktiviteter anses som én overfladerensningsaktivitet. Aktiviteten vedrører overfladerensning af produkter, ikke rensning af udstyr.

12.  Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie

Ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af tørstoffer til fremstilling af foder, rensning af fedt og vegetabilsk olie hidrørende fra frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale.

13.  Autoreparationslakering

Industrielle eller kommercielle overfladebehandlingsaktiviteter med tilhørende affedtningsaktiviteter, hvor noget af følgende udføres:

   a) oprindelig overfladebehandling af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv 2007/46/EF, eller dele heraf med efterbehandlingsmaterialer, som ikke foretages i tilknytning til den oprindelige fremstillingsproces
   b) overfladebehandling af påhængskøretøjer (herunder sættevogne) (klasse O i direktiv 2007/46/EF).

14.  Overfladebehandling af beviklingstråd

Overfladebehandling af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere og motorer.

15.  Træimprægnering

Aktiviteter, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ.

16.  Træ- og plastlaminering

Sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat.

Del 2

Tærskler og emissionsgrænseværdier

Emissionsgrænseværdierne i spildgas beregnes ved en temperatur på 273,15 Kelvin, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i spildgassen

Aktivitet

(tærskel for forbrug, tons/år)

Tærskel

(tærskel for forbrug, tons/år)

Emissionsgrænseværdier i spildgas (mg C/Nm3)

Emissionsgrænseværdier for diffuse emissioner (% af input)

Samlede emissionsgrænseværdier

Særlige bestemmelser

Nye anlæg 

Bestående anlæg 

Nye anlæg 

Bestående anlæg 

1

Heatset web

(> 15)

15‐25

> 25

100

20

30 (1)

30 (1)

(1) Opløsningsmiddelrest i færdigt produkt medregnes ikke under diffus emission.

2

Rotogravure af publikationer

(> 25)

75

10

15

3

Anden rotogravure, flexografi, rotationsskærmtryk, laminering eller lakering (> 15), rotationsskærmtryk på tekstil/karton (> 30)

15‐25

> 25

> 30 (1)

100

100

100

25

20

20

(1) Tærskel for rotationsskærmtryk på tekstil og på karton.

4

Overfladerensning ved brug af forbindelser anført i artikel 53, stk. 5 ..

(> 1)

1‐5

> 5

20 (1)

20 (1)

15

10

(1) Grænseværdien refererer til massen af forbindelser i mg/Nm3 og ikke til total kulstof.

5

Anden overfladerensning

(> 2)

2‐10

> 10

75 (1)

75 (1)

20 (1)

15 (1)

(1) Anlæg, som godtgør over for den kompetente myndighed, at det gennemsnitlige indhold af organiske opløsningsmidler i alle anvendte rensemidler ikke overskrider 30 vægtprocent, er undtaget fra disse værdier.

6

Lakering (< 15) og reparationslakering af køretøjer

> 0,5

50 (1)

25

(1) Overholdelsen, jf. del 8, punkt 2, dokumenteres på grundlag af gennemsnittet af målinger i 15 minutter.

7

Coil coating

(> 25)

50 (1)

5

10

(1) For anlæg med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien 150.

8

Anden overfladebehandling, herunder af metal, plast, tekstil (5), stof, film og papir

(> 5)

5‐15

> 15

100 (1) (4)

50/75 (2) (3) (4)

25 (4) 

20 (4)

(1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning.

(2) Første emissionsgrænseværdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling.

(3) For anlæg til overfladebehandling af tekstil med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien for overfladebehandling og tørring tilsammen 150 mg.

(4) Overfladebehandling, der ikke kan foregå under indeslutning (såsom skibsbygning, maling af fly), kan fravige disse værdier, jf. artikel 53, stk. 3.

(5) Rotationsskærmtryk på tekstil er omfattet af aktivitet nr. 3

9

Overfladebehandling af beviklingstråd

(> 5)

10 g/kg (1)

5 g/kg (2)

(1) Anvendes i anlæg med gennemsnitlig tråddiameter ≤ 0,1 mm.

(2) Gælder for alle andre anlæg.

10

Overfladebehandling af træ

(> 15)

15‐25

> 25

100 (1)

50/75 (2)

25

20

(1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning.

(2) Første værdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling

11

Kemisk rensning

20 g/kg (1) (2)

(1) Udtrykt som masse af opløsningsmiddel, der udsendes pr. kg renset og tørret produkt

(2) Emissionsgrænseværdien i del 4, punkt 2, gælder ikke for denne aktivitet.

12

Træimprægnering

(> 25)

100 (1)

45

11 kg/m3

(1) Emissionsgrænseværdien gælder ikke for imprægnering med creosot.

13

Overfladebehandling af læder

(> 10)

10‐25

> 25

> 10 (1)

85 g/m2

75 g/m2

150 g/m2

Emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram opløsningsmiddel udledt pr. kvadratmeter produceret vare.

(1) For overfladebehandling af læder til møbler og særlige lædervarer, der anvendes som små forbrugsvarer som tasker, bælter, tegnebøger osv.

14

Fremstilling af fodtøj

(> 5)

25 g pr. par

 Den samlede emissionsgrænseværdi udtrykkes i gram opløsningsmiddel, der udledes pr. sæt færdigt fodtøj.

15

Træ- og plastlaminering

(> 5)

30 g/m2

16

Påføring af klæbestoffer

(> 5)

5‐15

> 15

50 (1)

50 (1)

25

20

(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien i spildgas 150 mg.

17

Fremstilling af blandinger til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler

(> 100)

100‐1 000

> 1 000

150

150

5

3

5 % af input af opløsningsmiddel

3 % af input af opløsningsmiddel

Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i en overfladebehandlingsblanding i en forseglet beholder.

18

Gummiforarbejdning

(> 15)

20 (1)

25 (2)

25 % af input af opløsningsmiddel

(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien i spildgas 150 mg.

(2) Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller blandinger i en forseglet beholder.

19

Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie

(> 10)

Animalsk fedt:

1,5 kg/ton

Amerikansk olie:

3 kg/ton

Rapsfrø:

1 kg/ton

Solsikkefrø:

1 kg/ton

Sojabønne (normal formaling):

0,8 kg/ton

Sojabønne (hvide flager): 1,2 kg/ton

Andre frø og andet vegetabilsk materiale:

3 kg/ton (1)

1,5 kg/ton (2)

4 kg/ton (3)

(1) De samlede emissionsgrænseværdier for anlæg, der forarbejder individuelle partier af frø eller af andet vegetabilsk materiale, fastsættes af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker.

(2) Gælder for al neddeling, med undtagelse af afkogning af gummi fra olien.

(3) Gælder for fjernelse af gummi

20

Fremstilling af farmaceutiske produkter

(> 50)

20 (1)

5 (2)

15 (2)

5 % af input af opløsningsmiddel

15 % af input af opløsningsmiddel

(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien i spildgas 150 mg.

(2) Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller blandinger i en forseglet beholder.

Del 3

Emissionsgrænseværdier for anlæg til lakering af køretøjer

1.  De samlede emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets overfladeareal i kvadratmeter og i kilogram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til karosseriet.

2.  Overfladearealet af produkter anført i tabellen under punkt 3 defineres således:

   - overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem, der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der behandles i anlægget.

Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende formel:

2 × produktets samlede vægt

metalpladens gennemsnitlige tykkelse × massefylde

Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade.

Computerstøttet design (cad) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i anlægget.

3.  De samlede emissionsgrænseværdier i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling frem til slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved rensning af procesudstyr, herunder sprøjterum og andet fast udstyr såvel under som før og efter produktion.

Aktivitet

(tærskel for forbrug, tons/år)

Produktionstærskel

(refererer til årlig produktion af behandlede emner)

Samlet emissionsgrænseværdi

Nye anlæg 

Bestående anlæg 

Lakering af nye personbiler (> 15)

> 5 000

45 g/m2 eller 1,3 kg/karosseri + 33 g/m2

60 g/m2 eller 1,9 kg/karosseri + 41 g/m2

≤ 5 000 selvbærende eller > 3 500 chassis

90 g/m2 eller 1,5 kg/karosseri + 70 g/m2

90 g/m2 eller 1,5 kg/karosseri + 70 g/m2

Samlet emissionsgrænseværdi (g/m2)

Lakering af nye førerhuse til lastvogne (> 15)

≤ 5 000

65

85

> 5 000

55

75

Lakering af nye varevogne og lastvogne (> 15)

≤ 2 500

90

120

> 2 500

70

90

Lakering af nye busser (> 15)

≤ 2 000

210

290

> 2 000

150

225

4.  Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler, jf. tabellen i punkt 3, skal opfylde de krav til autoreparationslakering, der er anført i del 2.

Del 4

Emissionsgrænseværdier i forbindelse med flygtige organiske forbindelser med særlige risikosætninger

1.  For emission af de flygtige organiske forbindelser, der er omhandlet i artikel 52, dvs. emission, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til den i artikel 53 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 2 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

2.  For emission af halogenerede flygtige organiske forbindelser, der har fået tildelt risikosætning R40 eller R68, dvs. emission, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til mærkning med R40 eller R68, er lig med eller højere end 100 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

Del 5

Reduktionsprogram

1.  Ved anvendelse af overfladebehandlingsmidler, lakker, klæbemidler eller trykfarver kan nedenstående program anvendes. Når nedenstående metode ikke er hensigtsmæssig, kan den kompetente myndighed tillade en driftsleder at anvende enhver alternativ ordning, der medfører emissionsreduktioner, som svarer til dem, der opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdierne i del 2 og 3. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:

   a) hvis alternative stoffer, som indeholder ringe mængder af eller ingen opløsningsmidler, stadig er under udvikling, skal driftslederen have forlænget tidsfristen for gennemførelse af sine emissionsreduktionsplaner
   b) referencepunktet for emissionsreduktioner skal så nøjagtigt som muligt svare til den emission, som ville være forekommet, hvis der ikke var blevet gjort en reduktionsindsats.

2.  Følgende program gælder for anlæg, for hvilke der kan antages et konstant tørstofindhold i produktet:

a)  Den årlige referenceemission beregnes på følgende måde:

i)  Der foretages en bestemmelse af den samlede masse af tørstoffer i mængden af overfladebehandlingsmiddel og/eller trykfarve, lak eller klæbemiddel, der forbruges pr. år. Tørstoffer er alt materiale i overfladebehandlingsmidler, trykfarver, lak og klæbestoffer, der bliver faste, når vand og flygtige organiske forbindelser er fordampet.

ii)  Den årlige referenceemission beregnes ved at multiplicere massen under nr. i) med den relevante faktor fra nedenstående tabel. De kompetente myndigheder kan tilpasse faktorerne til de enkelte anlæg, så de afspejler en påvist effektivitetsstigning i anvendelsen af tørstoffer:

Aktivitet

Multiplikationsfaktor til brug for litra a), nr. ii)

Rotogravure, flexografi, laminering som del af trykkerivirksomhed, lakering som del af trykkerivirksomhed, overfladebehandling af træ, overfladebehandling af tekstiler, stof, film eller papir, overfladebehandling med klæbemiddel

4

Coil coating, reparation af køretøjer

3

Behandling af overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler, overfladebehandling inden for luft- og rumfart

2,33

Anden overfladebehandling og rotationsskærmtryk

1,5

b)  Målemissionen svarer til den årlige referenceemission multipliceret med en procentdel lig med:

   1) for anlæg under punkt 6 og de laveste tærskelområder i del 2, punkt 8 og 10: (grænseværdi for diffus emission + 15)
   2) for alle andre anlæg: (grænseværdi for diffus emission + 5).

c)  Kravene er opfyldt, hvis den faktiske emission af opløsningsmiddel, bestemt ud fra planen for forvaltning af opløsningsmidler, er mindre end eller lig med målemissionen.

Del 6

Emissionsovervågning

1.  Det overvåges løbende, om emissioner fra kanaler med tilknyttet rensningsudstyr, som på det endelige udledningspunkt udsender en samlet mængde organisk kulstof på over 10 kg/time, overholder emissionsgrænseværdierne.

2.  I andre tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der foretages enten kontinuerlige eller periodiske målinger. Ved periodiske målinger skal hver måleoperation resultere i mindst tre måleværdier.

3.  Målinger er ikke påkrævet, hvis end-of-pipe-rensningsudstyr ikke er nødvendigt for at overholde direktivet.

Del 7

Plan for forvaltning af opløsningsmidler

1.  Principper

Planen for forvaltning af opløsningsmidler anvendes til:

   a) at kontrollere at artikel 56 overholdes
   b) at identificere fremtidige reduktionsmuligheder
   c) at tilvejebringe et grundlag for oplysning af offentligheden om forbrug og emission af opløsningsmidler og om overholdelsen af kravene i kapitel V.

2.  Definitioner

Følgende definitioner danner grundlag for beregningen af massebalance:

Input (I) af organiske opløsningsmidler:

I1 Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde i den købte blanding, som anvendes som input til processen i det tidsrum, som massebalancen beregnes for.

I2 Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde blandinger, der genvindes og genbruges som input til processen. Det recirkulerede opløsningsmiddel medregnes, hver gang det anvendes til gennemførelse af aktiviteten.

Output (O) af organiske opløsningsmidler:

O1 Emissioner i spildgasser.

O2 Organiske opløsningsmidler, som går tabt i vand, idet der tages hensyn til spildevandsbehandlingen ved beregning af O5.

O3 Mængden af organiske opløsningsmidler, der er tilbage som forurening eller reststoffer i de produkter, der fremstilles under processen.

O4 Emission af uopfangede organiske opløsningsmidler til luften, herunder almindelig ventilation af lokaler, hvor luften udledes til det udendørs miljø gennem vinduer, døre, ventilationskanaler og lignende åbninger.

O5 Organiske opløsningsmidler og/eller organiske forbindelser, der undslipper som følge af kemiske eller fysiske reaktioner (herunder midler eller forbindelser, som destrueres ved forbrænding eller anden behandling af spildgas eller spildevand, eller som opfanges, medmindre de medregnes i O6, O7 eller O8).

O6 Organiske opløsningsmidler, som er indeholdt i indsamlet affald.

O7 Organiske opløsningsmidler eller organiske opløsningsmidler indeholdt i blandinger, der sælges eller agtes solgt som produkt med handelsværdi.

O8 Organiske opløsningsmidler indeholdt i blandinger, der genvindes til genbrug, men ikke som input i processen, medmindre de medregnes i O7.

O9 Organiske opløsningsmidler, der udledes på anden vis.

3.  Brug af planen for forvaltning af opløsningsmidler til kontrol af kravenes overholdelse

Hvordan planen for forvaltning af opløsningsmidler skal anvendes afhænger af, hvilke krav, der skal kontrolleres:

a)  Kontrol af overholdelse af reduktionsprogrammet, jf. del 5, med en samlet emissionsgrænseværdi udtrykt som emission af opløsningsmiddel pr. produktenhed eller på anden måde anført i del 2 og 3.

i)  For alle aktiviteter, hvor reduktionsprogrammet, jf., del 5, finder anvendelse, udarbejdes der en årlig plan for forvaltning af opløsningsmidler, til bestemmelse af forbruget (C). , Forbruget beregnes efter følgende ligning:

C = I1 − O8

Sideløbende hermed bestemmes mængden af tørstoffer i overfladebehandling, med henblik på at udlede den årlige referenceemission og målemissionen for hvert år.

ii)  Til vurdering af overholdelse af en samlet emissionsgrænseværdi udtrykt i emission af opløsningsmiddel pr. produktenhed eller på anden måde anført i del 2 og 3 udarbejdes planen for forvaltning af opløsningsmidler årligt til brug for bestemmelse af emissionen (E). Emissionen beregnes efter følgende ligning:

E = F + O1

hvor F er diffus emission som defineret i punkt b), nr. i). Emissionstallet divideres derefter med det relevante produktparameter.

iii)  Til vurdering af, om kravene i artikel 53, stk. 6, litra b), nr. ii), overholdes, udarbejdes der en årlig plan for forvaltning af opløsningsmidler til brug for bestemmelse af den samlede emission fra alle berørte aktiviteter, og dette tal sammenholdes derefter med den samlede emission, som ville være forekommet, hvis kravene i del 2, 3 og 5 var blevet opfyldt for hver aktivitet for sig.

b)  Bestemmelse af diffus emission, der sammenholdes med grænseværdierne for diffus emission i del 2:

i)  Diffus emission beregnes efter en af følgende ligninger:

F = I1 - O1 - O5 - O6 - O7 - O8

eller

F = O2 + O3 + O4 + O9

F bestemmes enten ved direkte måling af mængderne eller ved en tilsvarende metode eller beregning, f.eks. på grundlag af effektiviteten, hvormed emissioner opfanges under processen.

Grænseværdien for diffus emission udtrykkes som en andel af input, som beregnes ved følgende ligning:

I = I1 + I2

ii)  Diffus emission bestemmes ved en kort, men omfattende serie målinger, som ikke behøver at blive gentaget, før udstyret ændres.

Del 8

Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne i spildgas

1.  For kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis

   a) ingen af de aritmetiske gennemsnit af alle gyldige aflæsninger foretaget inden for enhver 24-timers periode under driften af et anlæg eller udførelsen af en aktivitet bortset fra opstart, nedlukning og vedligeholdelse af udstyret overskrider emissionsgrænseværdierne
   b) intet timegennemsnit overskrider grænseværdierne med mere end en faktor på 1,5.

2.  For periodiske målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis i en måleoperation

   a) gennemsnittet af alle målte værdier ikke overskrider emissionsgrænseværdierne
   b) intet timegennemsnit overskrider emissionsgrænseværdierne med mere end en faktor på 1,5.

3.  Overholdelse af bestemmelserne i del 4 kontrolleres på grundlag af summen af massekoncentrationerne af de enkelte flygtige organiske forbindelser. I alle andre tilfælde kontrolleres overholdelse på grundlag af den totale masse af organisk kulstof, der udledes, medmindre andet er angivet i del 2.

4.  Der kan tilsættes gasmængder til spildgassen med henblik på køling eller fortynding, når det er teknisk berettiget, men de indgår ikke i bestemmelsen af massekoncentrationen af det forurenende stof i spildgassen.

BILAG VIII

Tekniske bestemmelser om anlæg, der producerer titandioxid

Del 1

Emissionsgrænseværdier for emission til vand

1.  Anlæg, som anvender sulfatprocessen (årsgennemsnit):

550 kg sulfat pr. ton produceret titandioxid

2.  Anlæg, som anvender chloridprocessen (årsgennemsnit):

a)  130 kg chlorid pr. ton produceret titandioxid, når der anvendes naturligt rutil

b)  228 kg chlorid pr. ton produceret titandioxid, når der anvendes syntetisk rutil

c)  330 kg chlorid pr. ton produceret titandioxid, når der anvendes slagge.

3.  Såfremt virksomheden For anlæg, der anvender chloridprocessen og mere end én type malm, gælder emissionsgrænseværdierne i punkt 2 i forhold til mængden af de anvendte malmtyper.

Del 2

Prøver for akut toksicitet

1.  Prøver for akut toksicitet 1. Der udføres prøver for akut toksicitet på visse arter af bløddyr, skaldyr, fisk og plankton, som er almindeligt forekommende på udledningsstedet. Desuden udføres der prøver på eksemplarer af arten artemia salina.

2.  Maksimal mortalitet i henhold til prøverne i punkt 1 over en periode på 36 timer og ved en fortynding af de udtømte stoffer på 1/5 000:

   a) for voksne eksemplarer af de arter, prøven omfatter, 20 % mortalitet
   b) for larver af de arter, prøven omfatter, en højere mortalitet end i en kontrolgruppe.

Del 3

Emissionsgrænseværdier for emission til luft

1.  Emissionsgrænseværdierne, der udtrykkes som koncentrationer i masse per kubikmeter (Nm3), beregnes ved en temperatur på 273,15 Kelvin, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i de udledte gasser.

2.  For støv: 50 mg/Nm3 som timegennemsnit

3.  For gasformig svovldioxid og svovltrioxid, herunder syreblærer, beregnet som SO2-ækvivalenter

a)  6 kg pr. ton produceret titandioxid som årsgennemsnit 

b)  500 mg/Nm3 som timegennemsnit for anlæg til koncentration af affaldssyrer

4.  For chlor fra anlæg, som anvender chloridprocessen:

a)  5 mg/Nm3 som dagsgennemsnit

b)  40 mg/Nm3 på noget tidspunkt.

Del 4

Overvågning af miljøer, der påvirkes af udledning i vand af affald fra anlæg, der producerer titandioxid

1.  Vandsøjlen kontrolleres mindst tre gange om året ved kontrol af enten ufiltreret eller filtreret vand, hvorunder følgende parametre bestemmes:

   a) ved kontrol af ufiltreret vand: temperatur, saltholdighed eller ledningsevne ved 20°C, pH-værdi, opløst O2, uklarhed eller opslæmmede stoffer, opløst og opslæmmet Fe, Ti
   b) ved kontrol af filtreret vand:
   i) i vand filtreret gennem en membran med en porøsitet på 0,45 µm: opløst Fe
   ii) i opslæmmede faste stoffer opfanget af en membran med en porøsitet på 0,45 µm: Fe, hydroxid og jernhydroxid.

2.  Aflejringerne kontrolleres mindst en gang om året ud fra prøver, som udtages i det øverste aflejringslag så nær overfladen som muligt og bestemmes med hensyn til følgende parametre: Ti, Fe, hydroxid og jernhydroxid.

3.  Levende organismer kontrollere mindst en gang om året ved bestemmelse af koncentrationen af følgende stoffer i arter, der er repræsentative for stedet: Ti, Cr, Fe, Ni, Zn og Pb, samt ved bestemmelse af mangfoldigheden og den relative rigelighed af bundlevende dyr og forekomsten af anatomisk-patologiske læsioner i fisk.

4.  Under på hinanden følgende prøvetagninger skal prøverne tages på samme sted og samme dybde og under samme forhold.

Del 5

Emissionsovervågning

Overvågningen af emission til luft skal mindst omfatte løbende overvågning af:

a)  SO2 fra anlæg til koncentration af affaldssyrer, hvor sulfatprocessen anvendes

   b) chlor fra anlæg, hvor chloridprocessen anvendes
   c) støv fra større støvkilder.

BILAG IX

Del A

Ophævede direktiver med ændringer

(jf. artikel 72)

Rådets Direktiv 78/176/EØF

(EFT L 54 af 25.2.1978, s. 19)

Rådets Direktiv 83/29/EØF

(EFT L 32 af 3.2.1983, s. 28)

Rådets Direktiv 91/692/EØF

(EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48)

kun bilag I, punkt b)

Rådets Direktiv 82/883/EØF

(EFT L 378 af 31.12.1982, s. 1)

Rådets forordning (EF) nr. 807/2003

(EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36)

kun bilag III, punkt 34

Rådets Direktiv 92/112/EØF

(EFT L 409 af 31.12.1992, s. 11)

Rådets Direktiv 96/61/EF

(EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26)

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/35/EF

(EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17)

kun artikel 4 og bilag II

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/87/EF

(EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32)

kun artikel 26

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003

(EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)

kun bilag III, punkt 61

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006

(EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1)

kun artikel 21, stk. 2

Rådets Direktiv 1999/13/EF

(EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003

(EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)

kun bilag I, punkt 17

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/42/EF

(EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87)

kun artikel 13, stk. 1

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/76/EF

(EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91)

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/80/EF

(EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1)

Rådets Direktiv 2006/105/EF

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368)

kun bilaget, del B, punkt 2

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 72)

Direktiv

Frist for gennemførelse

Frist for anvendelse

78/176/EØF

25. februar 1979

82/883/EØF

31. december 1984

92/112/EØF

15 juni 1993

96/61/EF

30. oktober 1999

1999/13/EF

1. april 2001

2000/76/EF

28. december 2000

28. december 2002

28. december 2005

2001/80/EF

27. november 2002

27. november 2004

2003/35/EF

25. juni 2005

2003/87/EF

31. december 2003

BILAG X

Sammenligningstabel

Direktiv 78/176/EØF

Direktiv 82/883/EØF

Direktiv 92/112/EØF

Direktiv 96/61/EF

Direktiv 1999/13/EF

Direktiv 2000/76/EF

Direktiv 2001/80/EF

Dette direktiv

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1, første afsnit

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, litra a)

Artikel 2, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 1, stk. 2, litra b)

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 25

Artikel 1, stk. 2, litra c), d) og e)

---

Artikel 2

Artikel 61

Artikel 3

Artikel 12, nr. 4) og 5)

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 3, indledning og nr. 1)

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1, første afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 12, nr. 4) og 5)

Artikel 6

Artikel 12, nr. 4) og 5)

Artikel 7, stk. 1

Artikel 64, stk. 1, og artikel 64, stk. 2, første afsnit

Artikel 7, stk. 2 og 3

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 64, stk. 2, andet afsnit

Artikel 8, stk. 1

Artikel 62, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

Artikel 28, stk. 1, andet afsnit

Artikel 9

---

Artikel 10

---

Artikel 11

Artikel 13

Artikel 12

---

Artikel 13, stk. 1

Artikel 66

Artikel 13, stk. 2, 3 og 4

---

Artikel 14

---

Artikel 15

Artikel 14

Artikel 12

Artikel 21

Artikel 15

Artikel 21

Artikel 18, stk. 1 og 3

Artikel 71

Artikel 16

Artikel 15

Artikel 13

Artikel 23

Artikel 17

Artikel 23

Artikel 20

Artikel 75

Bilag I

---

Bilag IIA, indledning og nr. 1

---

Bilag IIA, punkt 2

Bilag VIII, del 2

Bilag IIB

---

Artikel 2

---

Artikel 3

---

Artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, første afsnit

Artikel 64, stk. 3

Artikel 4, stk. 2, andet afsnit

Bilag VIII, del 4

Artikel 4, stk. 3 og 4

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 64, stk. 4

Artikel 5

---

Artikel 6

---

Artikel 7

---

Artikel 8

---

Artikel 9

---

Artikel 10

Artikel 69

Artikel 11, stk. 1

Artikel 19, stk. 1

Artikel 13, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 69, stk. 1

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 69, stk. 2

Artikel 11, stk. 2 og 3

---

Artikel 12

---

Artikel 13

---

Bilag I

---

Bilag II

Bilag VIII, del 4

Bilag III

Bilag VIII, del 4

Bilag IV

---

Bilag V

---

Artikel 2, stk. 1, indledning

---

Artikel 2, stk. 1, litra a), indledning og første led

---

Artikel 2, stk. 1, litra a), andet led

Artikel 61, stk. 2

Artikel 2, stk. 1, litra a), tredje led, og artikel 2, stk. 2, litra b), tredje led

Artikel 61, stk. 4

Artikel 2, stk. 1, litra a), fjerde, femte, sjette og syvende led

---

Artikel 2, stk. 1, litra b), indledning, samt første, fjerde, femte, sjette og syvende led

---

Artikel 2, stk. 1, litra b), andet led

Artikel 61, stk. 3

Artikel 2, stk. 1, litra c)

---

Artikel 2, stk. 2

---

Artikel 3

Artikel 61

Artikel 4

Artikel 61

Artikel 5

---

Artikel 6, første afsnit, indledning

Artikel 62, stk. 1

Artikel 6, første afsnit, litra a)

Bilag VIII, del 1, punkt 1

Artikel 6, første afsnit, litra b)

Bilag VIII, del 1, punkt 2

Artikel 6, andet afsnit

Bilag VIII, del 1, punkt 3

Artikel 7

---

Artikel 8

---

Artikel 9, stk. 1, indledning

Artikel 63, stk. 2

Artikel 9, stk. 1, litra a), indledning

---

Artikel 9, stk. 1, litra a), nr. i)

Bilag VIII, del 3, punkt 2

Artikel 9, stk. 1, litra a), nr. ii)

Bilag VIII, del 3, punkt 3, indledning og litra a)

Artikel 9, stk. 1, litra a) nr. iii)

Artikel 63, stk. 1

Artikel 9, stk. 1, litra a) nr. iv)

Bilag VIII, del 3, punkt 3, litra b)

Artikel 9, stk. 1, litra a) nr. v)

---

Artikel 9, stk. 1, litra b)

Bilag VIII, del 3, punkt 4

Artikel 9, stk. 2 og 3

---

Artikel 10

Artikel 64

Artikel 11

Artikel 12, nr. 4) og 5)

Bilag

---

Artikel 2, indledning

Artikel 3, indledning

Artikel 2, nr. 1

Artikel 2, nr. 14

Artikel 3, nr. 1

Artikel 2, nr. 3

Artikel 2, nr. 1

Artikel 3, nr. 3

Artikel 2, nr. 4

---

Artikel 2, nr. 5

Artikel 2, nr. 9

Artikel 3, nr. 8

Artikel 2, nr. 1

Artikel 3, nr. 4

Artikel 2, nr. 6

Artikel 2, nr. 13

Artikel 3, nr. 9

Artikel 2, nr. 3, første del

Artikel 3, nr. 5

Artikel 2, nr. 7

Artikel 3, nr. 6

Artikel 2, nr. 8

Artikel 2, nr. 5

Artikel 65

Artikel 2, nr. 9, første punktum

Artikel 2, nr. 7

Artikel 3, nr. 12

Artikel 3, nr. 7

Artikel 2, nr. 9, andet punktum

Artikel 4, stk. 2, første afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 4, stk. 2, andet afsnit

Artikel 2, nr. 10, litra a)

---

Artikel 2, nr. 10, litra b), første afsnit

Artikel 3, nr. 8

Artikel 2, nr. 10, litra b), andet afsnit

Artikel 21, stk. 3

Artikel 2, nr. 11, første afsnit samt første, andet og tredje led

Artikel 3, nr. 9

Artikel 2, nr. 11, andet afsnit

Artikel 14, stk. 2, og artikel 15 og stk. 4

Artikel 2, nr. 12

Artikel 2, nr. 6

Artikel 3, nr. 11

Artikel 2, nr. 5

Artikel 3, nr. 11

Artikel 2, nr. 13

Artikel 3, nr. 12

Artikel 2, nr. 14

Artikel 3, nr. 13

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 3, nr. 14, 15, 16, 17 og 18

Artikel 3, første afsnit, indledning

Artikel 12, indledning

Artikel 3, første afsnit, litra a)

Artikel 12, stk. 1 og 2

Artikel 3, første afsnit, litra b)

Artikel 12, stk. 3

Artikel 3, første afsnit, litra c)

Artikel 12, stk. 4 og 5

Artikel 3, første afsnit, litra d)

Artikel 12, stk. 6

Artikel 3, første afsnit, litra e)

Artikel 12, stk. 7

Artikel 3, første afsnit, litra f)

Artikel 12, stk. 8

Artikel 3, andet afsnit

---

Artikel 5, stk. 1

Artikel 73, stk. 1 og 2

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 73, stk. 3 og 4

Artikel 5, stk. 2

Artikel 71, stk. 1, andet afsnit

Artikel 6, stk. 1, indledning

Artikel 13, stk. 1, indledning

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, første led

Artikel 13, stk. 1, litra a)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, andet led

Artikel 13, stk. 1, litra b)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, tredje led

Artikel 13, stk. 1, litra c)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, fjerde led

Artikel 13, stk. 1, litra d)

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 13, stk. 1, litra e)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, femte led

Artikel 13, stk. 1, litra f)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, sjette led

Artikel 13, stk. 1, litra g)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, syvende led

Artikel 13, stk. 1, litra h)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, ottende led

Artikel 13, stk. 1, litra i)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, niende led

Artikel 13, stk. 1, litra j)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, tiende led

Artikel 13, stk. 1, litra k)

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit

Artikel 6, stk. 2

Artikel 13, stk. 2

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 14

Artikel 7

Artikel 6, stk. 2

Artikel 8, første afsnit

Artikel 4, stk. 3

Artikel 6, stk. 1

Artikel 8, andet afsnit

---

Artikel 9, stk. 1, første sætningsdel

Artikel 15, stk. 1, første afsnit

Artikel 9, stk. 1, anden sætningsdel

---

Artikel 9, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 9, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, indledning samt litra a) og b)

Artikel 9, stk. 3, første afsnit, tredje punktum

Artikel 15, stk. 2

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 15, stk. 3, 4 og 5

Artikel 9, stk. 3, andet afsnit

---

Artikel 9, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 10, stk. 1

Artikel 9, stk. 3, fjerde afsnit

Artikel 10, stk. 2

Artikel 9, stk. 3, femte afsnit

Artikel 10, stk. 3

Artikel 9, stk. 3, sjette afsnit

Artikel 10, stk. 4

Artikel 9, stk. 4, første punktum, første sætningsdel

Artikel 16, stk. 2, første afsnit

Artikel 9, stk. 4, første punktum, anden sætningsdel

Artikel 16, stk. 3, første afsnit

Artikel 9, stk. 4, andet punktum

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra f)

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 16, stk. 2, andet afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 16, stk. 3, andet afsnit, samt stk. 4 og 5

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 17

Artikel 9, stk. 5, første afsnit

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra c)

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra d)

Artikel 9, stk. 5, andet afsnit

---

Artikel 9, stk. 6, første afsnit

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra e)

Artikel 9, stk. 6, andet afsnit

---

Artikel 9, stk. 7

---

Artikel 9, stk. 8

Artikel 7 og artikel 18, stk. 1

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 18, stk. 2, 3 og 4

Artikel 10

Artikel 19

Artikel 11

Artikel 20

Artikel 12, stk. 1

Artikel 21, stk. 1

Artikel 12, stk. 2, første punktum

Artikel 21, stk. 2, første afsnit

Artikel 12, stk. 2, andet punktum

Artikel 21, stk. 2, andet afsnit

Artikel 12, stk. 2, tredje punktum

---

Artikel 13, stk. 1

Artikel 22, stk. 1

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 22, stk. 2 og 3

Artikel 13, stk. 2, indledning

Artikel 22, stk. 4, indledning

Artikel 13, stk. 2, første led

Artikel 22, stk. 4, litra a)

Artikel 13, stk. 2, andet led

Artikel 22, stk. 4, litra b)

Artikel 13, stk. 2, tredje led

Artikel 22, stk. 4, litra c)

Artikel 13, stk. 2, fjerde led

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 22, stk. 4, litra d)

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 23

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 24

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 25, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 14, indledning

Artikel 9, stk. 1, første sætningsdel, samt artikel 25, stk. 1, tredje afsnit, indledning

Artikel 14, første led

Artikel 9, stk. 1, anden sætningsdel

Artikel 14, andet led

Artikel 8, nr. 2, og artikel 15, stk. 1, litra c)

Artikel 14, tredje led

Artikel 25, stk. 1, tredje afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 25, stk. 2 til 7

Artikel 15, indledning, samt første og andet led

Artikel 12, stk. 1, første afsnit

Artikel 26, stk. 1, første afsnit, samt litra a) og b)

Artikel 15, stk. 1, tredje led

Artikel 26, stk. 1, første afsnit, litra c)

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 26, stk. 1, litra d)

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit

Artikel 26, stk. 1, andet afsnit

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 15, stk. 2

Artikel 26, stk. 2, litra h)

Artikel 15, stk. 4

Artikel 26, stk. 3

Artikel 15, stk. 5

Artikel 26, stk. 2, indledning samt litra a) og b)

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 26, stk. 2, litra c) til g)

Artikel 15a, stk. 1

Artikel 27, stk. 1

Artikel 15a, stk. 2

Artikel 27, stk. 2

Artikel 15a, stk. 3

Artikel 27, stk. 3

Artikel 15a, stk. 4 og 5

Artikel 27, stk. 4

Artikel 15a, stk. 6

Artikel 27, stk. 5

Artikel 16, stk. 1

Artikel 11, stk. 1, første punktum, og artikel 11, stk. 2

Artikel 66, stk. 1, første afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 66, stk. 1, andet afsnit

Artikel 16, stk. 2, første punktum

Artikel 29, indledning

Artikel 16, stk. 2, andet punktum

---

Artikel 16, stk. 3, første punktum

Artikel 11, stk. 1, andet punktum

Artikel 66, stk. 2

Artikel 16, stk. 3, andet punktum

---

Artikel 16, stk. 3, tredje punktum

Artikel 11, stk. 3

Artikel 66, stk. 3

Artikel 16, stk. 4

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 67

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 29

Artikel 17

Artikel 11

Artikel 28

Artikel 18, stk. 1

---

Artikel 18, stk. 2

Artikel 16, stk. 3, andet afsnit

Artikel 19, stk. 2 og 3

---

Artikel 20, stk. 1 og 2

---

Artikel 20, stk. 3

Artikel 18

Artikel 17

Artikel 72

Artikel 22

Artikel 16

Artikel 22

Artikel 19

Artikel 74

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 2, stk. 1

Bilag I, indledningens første afsnit

Artikel 2, stk. 2

Bilag I, indledningens andet afsnit

Bilag I, indledningens første afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, indledningens andet og tredje afsnit

Bilag I, punkt 1

Bilag I, punkt 1

Bilag I, punkt 2.1 - 2.5.b)

Bilag I, punkt 2.1 - 2.5.b)

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 2.5.c)

Bilag I, punkt 2,6

Bilag I, punkt 2,6

Bilag I, punkt 3

Bilag I, punkt 3

Bilag I, punkt 4.1 - 4.6

Bilag I, punkt 4.1 - 4.6

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 4,7

Bilag I, punkt 5, indledning

---

Bilag I, punkt 5,1 - 5,3.b)

Bilag I, punkt 5,1 - 5,3.b)

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 5.3.c) til e)

Bilag I, punkt 5,4

Bilag I, punkt 5,4

Bilag I, punkt 6.1.a) og b)

Bilag I, punkt 6.1.a) og b)

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 6,1.c)

Bilag I, punkt 6,2 - 6,4.b)

Bilag I, punkt 6.2 til 6.4 b) ii)

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 6.4 b) iii)

Bilag I, punkt 6.4.c) til 6.6 c)

Bilag I, punkt 6.4.c) til 6.6 c)

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 6.6 c) afsluttende punktum

Bilag I, punkt 6.7 til 6.8

Bilag I, punkt 6.7 til 6.8

---

---

---

---

---

---

---

Bilag I, punkt 6.9 til 6.10

Bilag II

---

Bilag III

Bilag II

---

---

---

---

---

---

---

Bilag II, punkt 13

Bilag IV, indledning

Artikel 3, stk. 9

Bilag IV, punkt 1 til 11

Bilag III

Bilag IV, punkt 12

---

Bilag V 1 a)

Bilag IV 1 a)

---

---

---

---

---

---

---

Bilag IV, punkt 1 b)

Bilag V 1 b)-g)

Bilag IV, punkt 1 c)-h)

Bilag V, punkt 2 til 5

Bilag IV, punkt 2 til 5

Artikel 2, nr. 2

Artikel 51, nr. 1

Artikel 2, nr. 3

---

Artikel 2, nr. 4

Artikel 57, stk. 1

Artikel 2, nr. 8

Artikel 4, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 2, nr. 10

Artikel 51, nr. 3

Artikel 2, nr. 11

Artikel 51, nr. 2

Artikel 2, nr. 12

Artikel 51, nr. 4

Artikel 2, nr. 15

Artikel 51, nr. 5

Artikel 2, nr. 16

Artikel 3, nr. 33

Artikel 2, nr. 17

Artikel 3, nr. 34

Artikel 2, nr. 18

Artikel 3, nr. 35

Artikel 2, nr. 19

---

Artikel 2, nr. 20

Artikel 3, nr. 36

Artikel 2, nr. 21

Artikel 51, nr. 6

Artikel 2, nr. 22

Artikel 51, nr. 7

Artikel 2, nr. 23

Artikel 51, nr. 8

Artikel 2, nr. 24

Artikel 51, nr. 9

Artikel 2, nr. 25

Artikel 51, nr. 10

Artikel 2, nr. 26

Artikel 51, nr. 11

Artikel 2, nr. 27

---

Artikel 2, nr. 28

Artikel 57, stk. 1

Artikel 2, nr. 29

---

Artikel 2, nr. 30

Artikel 51, nr. 12

Artikel 2, nr. 31

Bilag VII, del 2, første punktum

Bilag VIII, del 3, punkt 1

Artikel 2, nr. 32

---

Artikel 2, nr. 33

Artikel 51, nr. 13

Artikel 3, stk. 2

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

Artikel 4, stk. 1 til 3

Artikel 4, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 4, stk. 4

Artikel 57, stk. 2

Artikel 5, stk. 1

Artikel 53, stk. 1, første afsnit

Artikel 5, stk. 2

Artikel 53, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 5, stk. 3, litra a)

Artikel 53, stk. 2

Artikel 5, stk. 3, litra b)

Artikel 53, stk. 3

Artikel 5, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 53, stk. 4

Artikel 5, stk. 4

---

Artikel 5, stk. 5

Artikel 53, stk. 6

Artikel 5, stk. 6

Artikel 52

Artikel 5, stk. 7

Bilag VII, del 4, punkt 1

Artikel 5, stk. 8, første afsnit

Bilag VII, del 4, punkt 2

Artikel 5, stk. 8, andet afsnit

Artikel 53, stk. 5

Artikel 5, stk. 9

---

Artikel 5, stk. 10

Artikel 53, stk. 7

Artikel 5, stk. 11, 12 og 13

---

Artikel 6

---

Artikel 7, stk. 1, indledning, samt første, andet, tredje og fjerde led

Artikel 58

Artikel 7, stk. 1, anden del

---

Artikel 7, stk. 2

---

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, indledning og nr. 1)

Artikel 8, stk. 2

Bilag VII, del 6, punkt 1

Artikel 8, stk. 3

Bilag VII, del 6, punkt 2

Artikel 8, stk. 4

Bilag VII, del 6, punkt 3

Artikel 8, stk. 5

---

Artikel 9, stk. 1, indledning

Artikel 56, stk. 1, indledning

Artikel 9, stk. 1, første afsnit samt første, andet og tredje led

Artikel 56, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 9, stk. 1, andet afsnit

Artikel 56, andet afsnit

Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit

Bilag VII, del 8, punkt 4

Artikel 9, stk. 2

Artikel 57, stk. 3

Artikel 9, stk. 3

Bilag VII, del 8, punkt 1

Artikel 9, stk. 4

Bilag VII, del 8, punkt 2

Artikel 9, stk. 5

Bilag VII, del 8, punkt 3

Artikel 10

Artikel 4, stk. 9

Artikel 9, stk. 2

Artikel 11, stk. 1, tredje til sjette punktum

---

Artikel 12, stk. 1, andet afsnit

Artikel 59, stk. 1, første afsnit

Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 59, stk. 1, andet afsnit

Artikel 12, stk. 2

Artikel 59, stk. 2

Artikel 12, stk. 3

Artikel 59, stk. 3

Artikel 13, stk. 2 og 3

---

Artikel 14

Artikel 19

Artikel 16

Artikel 70

Bilag I, indledningens første og andet punktum

Artikel 50

Bilag I, indledningens tredje punktum samt aktivitetsliste

Bilag VII, del 1

Bilag IIA, del I

Bilag VII, del 2

Bilag IIA, del II

Bilag VII, del 3

Bilag IIA, del II, sjette afsnit, sidste punktum

---

Bilag IIB, punkt 1, første og andet punktum

Artikel 53, stk. 1, litra b)

Bilag IIB, punkt 1, tredje punktum

Artikel 53, stk. 1, andet afsnit

Bilag IIB, punkt 2

Bilag VII, del 5

Bilag IIB, punkt 2, andet afsnit, nr. i) og tabel

---

Bilag III, punkt 1

---

Bilag III, punkt 2

Bilag VII, del 7, punkt 1

Bilag III, punkt 3

Bilag VII, del 7, punkt 2

Bilag III, punkt 4

Bilag VII, del 7, punkt 3

Artikel 1, andet afsnit

---

Artikel 2, stk. 1

Artikel 37, stk. 1, første afsnit

Artikel 2, stk. 2, indledning

Artikel 37, stk. 2, indledning

Artikel 2, stk. 2, litra a), indledning

Artikel 37, stk. 2, litra a), indledning

Artikel 2, stk. 2, litra a) nr. i) til v)

Artikel 37, stk. 2, litra a), nr. i)

Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. vi)

Artikel 37, stk. 2, litra a), nr. ii)

Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. vii)

Artikel 37, stk. 2, litra a) nr. iii)

Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. viii)

Artikel 37, stk. 2, litra a), nr. iv)

Artikel 2, stk. 2, litra b)

Artikel 37, stk. 2, litra b)

Artikel 3, nr. 2, første afsnit

Artikel 3, stk. 26

Artikel 3, nr. 2, andet afsnit

---

Artikel 3, nr. 3

Artikel 3, stk. 27

Artikel 3, nr. 4, første afsnit

Artikel 3, stk. 28

Artikel 3, nr. 4, andet afsnit

Artikel 37, stk. 1, andet afsnit

Artikel 3, nr. 5, første afsnit

Artikel 3, stk. 29

Artikel 3, nr. 5, andet afsnit

Artikel 37, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 3, nr. 5, tredje afsnit

Artikel 37, stk. 1, andet afsnit

Artikel 3, nr. 6

Bilag VI, del 1, litra a)

Artikel 3, nr. 7

Artikel 3, stk. 30

---

---

---

---

---

---

---

Bilag VI, del 1, litra b)

Artikel 3, nr. 10

Artikel 3, stk. 31

Artikel 3, nr. 13

Artikel 3, stk. 32

Artikel 4, stk. 2

Artikel 38

Artikel 4, stk. 4, indledning samt litra a) og b)

Artikel 39, stk. 1, indledning samt litra a) og b)

Artikel 4, stk. 4, litra c)

Artikel 39, stk. 1, litra e)

Artikel 4, stk. 5

Artikel 39, stk. 2

Artikel 4, stk. 6

Artikel 39, stk. 3

Artikel 4, stk. 7

Artikel 39, stk. 4

Artikel 4, stk. 8

Artikel 48

Artikel 5

Artikel 46

Artikel 6, stk. 1, første afsnit

Artikel 44, stk. 1

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, og artikel 6, stk. 2

Artikel 44, stk. 2

Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 44, stk. 3, første afsnit

Artikel 6, stk. 1, fjerde afsnit

Artikel 44, stk. 3, andet afsnit

Artikel 6, stk. 3

Artikel 44, stk. 4

Artikel 6, stk. 4, første afsnit, første og andet punktum, og artikel 6, stk. 4, andet afsnit

Artikel 45, stk. 1

Artikel 6, stk. 4, første afsnit, tredje punktum

Artikel 45, stk. 2

Artikel 6, stk. 4, tredje afsnit

Artikel 45, stk. 3, andet afsnit

Artikel 6, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 45, stk. 4

Artikel 6, stk. 5

Artikel 40, stk. 1

Artikel 6, stk. 6

Artikel 44, stk. 5

Artikel 6, stk. 7

Artikel 44, stk. 6

Artikel 6, stk. 8

Artikel 44, stk. 7

Artikel 7, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, første afsnit

Artikel 40, stk. 2, første afsnit

Artikel 7, stk. 2, andet afsnit

Artikel 40, stk. 2, andet afsnit

Artikel 7, stk. 3, og artikel 11, stk. 8, første afsnit, indledning

Bilag VI, del 6, punkt 2.7, første del

Artikel 7, stk. 4

Artikel 40, stk. 2, andet afsnit

Artikel 7, stk. 5

---

Artikel 8, stk. 1

Artikel 39, stk. 1, litra c)

Artikel 8, stk. 2

Artikel 40, stk. 3

Artikel 8, stk. 3

---

Artikel 8, stk. 4, første afsnit

Artikel 40, stk. 4, første afsnit

Artikel 8, stk. 4, andet afsnit

Bilag VI, del 6, punkt 3,2, første del

Artikel 8, stk. 4, tredje afsnit

Bilag VI, del 6, punkt 3.2, anden del

Artikel 8, stk. 4, fjerde afsnit

---

Artikel 8, stk. 5

Artikel 40, stk. 4, andet og tredje afsnit

Artikel 8, stk. 6

Artikel 39, stk. 1, litra c) og d)

Artikel 8, stk. 7

Artikel 40, stk. 4

Artikel 8, stk. 8

---

Artikel 9, første afsnit

Artikel 47, stk. 1

Artikel 9, andet afsnit

Artikel 47, stk. 2

Artikel 9, tredje afsnit

Artikel 47, stk. 3

Artikel 10, stk. 1 og 2

---

Artikel 10, stk. 3, første punktum

Artikel 42, stk. 2

Artikel 10, stk. 3, andet punktum

---

Artikel 10, stk. 4

Artikel 42, stk. 3

Artikel 10, stk. 5

Bilag VI, del 6, punkt 1,3, anden del

Artikel 11, stk. 1

Artikel 42, stk. 1

Artikel 11, stk. 2

Bilag VI, del 6, punkt 2.1

Artikel 11, stk. 3

Bilag VI, del 6, punkt 2.2

Artikel 11, stk. 4

Bilag VI, del 6, punkt 2.3

Artikel 11, stk. 5

Bilag VI, del 6, punkt 2.4

Artikel 11, stk. 6

Bilag VI, del 6, punkt 2.5

Artikel 11, stk. 7, første afsnit, første punktum, første sætningsdel

Bilag VI, del 6, punkt 2.6, første del

Artikel 11, stk. 7, første afsnit, første punktum, anden sætningsdel

Bilag VI, del 6, punkt 2.6, litra a)

Artikel 11, stk. 7, første afsnit, andet punktum

---

Artikel 11, stk. 7, andet afsnit

---

Artikel 11, stk. 7, litra a)

Bilag VI, del 6, punkt 2.6, litra b)

Artikel 11, stk. 7, litra b) og c)

---

Artikel 11, stk. 7, litra d)

Bilag VI, del 6, punkt 2.6, litra c)

Artikel 11, stk. 7, litra e) og f)

---

Artikel 11, stk. 8, første afsnit, litra a) og b)

Bilag VI, del 3, punkt 1, første og andet afsnit

Artikel 11, stk. 8, litra c)

Bilag VI, del 6, punkt 2,7, anden del

Artikel 11, stk. 8, litra d)

Bilag VI, del 4, punkt 2.1, andet afsnit

Artikel 11, stk. 8, andet afsnit

Bilag VI, del 6, punkt 2.7, tredje del

Artikel 11, stk. 9

Artikel 42, stk. 4

Artikel 11, stk. 10, litra a), b) og c)

Bilag IV, del 8, punkt 1.1, litra a), b) og c)

Artikel 11, stk. 10, litra d)

Bilag VI, del 8, punkt 1.1, litra d)

Artikel 11, stk. 11

Bilag VI, del 8, punkt 1.2

Artikel 11, stk. 12

Bilag VI, del 8, punkt 1.3

Artikel 11, stk. 13

Artikel 42, stk. 5, første afsnit

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 42, stk. 5, andet afsnit

Artikel 11, stk. 14

Bilag VI, del 6, punkt 3.1

Artikel 11, stk. 15

Artikel 39, stk. 1, litra e)

Artikel 11, stk. 16

Bilag VI, del 8, punkt 2

Artikel 11, stk. 17

Artikel 9, stk. 2, litra a)

Artikel 12, stk. 1

Artikel 49, stk. 1

Artikel 12, stk. 2, første punktum

Artikel 49, stk. 2

Artikel 12, stk. 2, andet punktum

---

Artikel 12, stk. 2, tredje punktum

Artikel 49, stk. 3

Artikel 13, stk. 1

Artikel 39, stk. 1, litra f)

Artikel 13, stk. 2

Artikel 41

Artikel 13, stk. 3

Artikel 40, stk. 5

Artikel 13, stk. 4

Bilag VI, del 3, punkt 2

Artikel 14

---

Artikel 15

---

Artikel 16

---

Artikel 17, stk. 2 og 3

---

Artikel 20

---

Bilag I

Bilag VI, del 2

Bilag II, første del (uden nummerering)

Bilag VI, del 4, punkt 1

Bilag I, punkt 1, indledning

Bilag VI, del 4, punkt 2.1

Bilag I, punkt 1.1 og 1.2

Bilag VI, del 4, punkt 2.2 og 2.3

Bilag II, punkt 1.3

---

Bilag II, punkt 2.1

Bilag VI, del 4, punkt 3.1

---

---

---

---

---

---

---

Bilag VI, del 4, punkt 3.2

Bilag II, punkt 2.2

Bilag VI, del 4, punkt 3.3

Bilag II, punkt 3

Bilag VI, del 4, punkt 4

Bilag III

Bilag VI, del 6, punkt 1

Bilag IV, tabel

Bilag VI, del 5

Bilag IV, sidste punktum

---

Bilag V, litra a), tabel

Bilag VI, del 3, punkt 1.1

Bilag V, litra a), sidste punktummer

---

Bilag V, litra b), tabel

Bilag VI, del 3, punkt 1.2

Bilag V, litra b), sidste punktum

---

Bilag V, litra c)

Bilag VI, del 3, punkt 1.3

Bilag V, litra d)

Bilag VI, del 3, punkt 1.4

Bilag V, litra e)

Bilag VI, del 3, punkt 1.5

Bilag V, litra f)

Bilag VI, del 3, punkt 3

Bilag VI

Bilag VI, del 7

Artikel 1

Artikel 30

Artikel 2, nr. 2

Bilag V, del 1, punkt 1, og del 2, punkt 1

Artikel 2, nr. 3, anden del

Bilag V, del 1, punkt 1, og del 2, punkt 1

---

---

---

---

---

---

---

Bilag V, del 1, punkt 1, sidste punktum

Artikel 2, nr. 4

---

Artikel 2, nr. 6

Artikel 3, stk. 20

Artikel 2, nr. 7, første afsnit

Artikel 3, stk. 21

Artikel 2, nr. 7, andet afsnit, samt litra a) og i)

Artikel 30, andet afsnit

Artikel 2, nr. 7, andet afsnit, litra j)

---

Artikel 2, nr. 7, tredje afsnit

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 31, stk. 1

Artikel 2, nr. 7, fjerde afsnit

Artikel 31, stk. 2

Artikel 2, nr. 8

Artikel 3, stk. 23

Artikel 2, nr. 9

Artikel 31, stk. 2

Artikel 2, nr. 10

---

Artikel 2, nr. 11

Artikel 3, stk. 22

Artikel 2, nr. 12

Artikel 3, stk. 24

Artikel 2, nr. 13

---

Artikel 3

---

Artikel 4, stk. 1

---

Artikel 4, stk. 2

Artikel 32, stk. 2

Artikel 4, stk. 3 til 8

---

Artikel 5, stk. 1

Bilag V, del 1, punkt 2, sidste punktum

Artikel 5, stk. 2

---

Artikel 6

---

Artikel 7, stk. 1

Artikel 33

Artikel 7, stk. 2

Artikel 32, stk. 4

Artikel 7, stk. 3

Artikel 32, stk. 5

Artikel 8, stk. 1

Artikel 36, stk. 1

Artikel 8, stk. 2, første afsnit, første del

Artikel 36, stk. 2, første afsnit, første del

Artikel 8, stk. 2, første afsnit, anden del

---

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 36, stk. 2, første afsnit, anden del

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 36, stk. 2, andet afsnit

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit

---

Artikel 8, stk. 2, litra a) til d)

---

Artikel 8, stk. 3 og 4

---

Artikel 9

Artikel 32, stk. 1

Artikel 10, stk. 1, første punktum

Artikel 32, stk. 6

Artikel 10, stk. 1, andet punktum

---

Artikel 10, stk. 2

---

Artikel 12

Artikel 34, stk. 1

---

---

---

---

---

---

---

Artikel 34, stk. 2, 3 og 4

Artikel 13

Bilag V, del 3, punkt 8, tredje del

Artikel 14

Bilag V, del 4

Artikel 15

---

Artikel 18, stk. 2

---

Bilag I

---

Bilag II

---

Bilag III og IV

Bilag V, del 1, punkt 2, og del 2

Bilag V A

Bilag V, del 1, punkt 3

Bilag V B

Bilag V, del 2, punkt 3

Bilag VI A

Bilag V, del 1, punkt 4 og 5

Bilag VI B

Bilag V, del 2, punkt 4 og 5

Bilag VII A

Bilag V, del 1, punkt 6 og 7

Bilag VII B

Bilag V, del 2, punkt 6 og 7

Bilag VIII A, punkt 1

---

Bilag VIII A, punkt 2

Bilag V, del 3, punkt 1, første del, og punkt 2, 3 og 5

---

---

---

---

---

---

---

Bilag V, del 3, punkt 1, anden del

---

---

---

---

---

---

---

Bilag V, del 3, punkt 4

Bilag VIII A, punkt 3

---

Bilag VIII A, punkt 4

Bilag V, del 3, punkt 6

Bilag VIII A, punkt 5

Bilag V, del 3, punkt 7 og 8

Bilag VIII A, punkt 6

Bilag V, del 3, punkt 9 og 10

---

---

---

---

---

---

---

Bilag V, del 4

Bilag VIII B

---

Bilag VIII C

---

Bilag IX

Bilag IX

Bilag X

Bilag X

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(2) Udtalelse af 14.1.2009.
(3) EUT C 325 af 19.12.2008, s. 60.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 10.3.2009.
(5) EFT L 54 af 25.2.1978, s. 19. ║
(6) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 1. ║
(7) EFT L 409 af 31.12.1992, s. 11.
(8) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. ║
(9) EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1. ║
(10) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
(11) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. ║
(12) KOM(2005)0446 ║.
(13) KOM(2006)0231 ║.
(14) KOM(2005)0666 ║.
(15) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(16) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. ║
(17) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. ║
(18) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. ║
(19) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.
(20) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(21) Konventionen af 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
(22) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22.
(23) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║
(24) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
(25) EFT ║ L 117 af 8.5.1990, s. 1.
(26) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
(27) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.
(28) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
(29) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).
(30) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.
(31) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.
(32) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.
(33) EUT L 328 L af 6.12.2008, s. 28.
(34) EUT L ...
(35)+ EUT: Indsæt venligst nummer, dato og EUT-reference.
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).
(37) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.
(38) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
(39) EFT L 74 af 27.3.1993, s. 81.
(40) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1.
(41) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(42)* 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(43)** 3 år efter dette direktivs ikrafttræden.
(44)* 3 år efter dette direktivs ikrafttræden.
(45)** 54 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(46) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.
(47) EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6.
(48) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(49) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.


Statutten for det europæiske private selskab *
PDF 334kWORD 284k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab (KOM(2008)0396 - C6-0283/2008 - 2008/0130(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0396),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0283/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0044/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Bestående europæiske selskabsformer har et grænseoverskridende element. Dette grænseoverskridende element bør ikke være en hindring for at oprette et europæisk privat selskab (SPE-selskab). Kommissionen og medlemsstaterne bør imidlertid uanset kravene om registrering og senest to år efter registreringen gennemføre en efterfølgende kontrol med henblik på at undersøge, hvorvidt SPE-selskabet har det krævede grænseoverskridende element.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Eftersom et privat selskab (i det følgende benævnt "SPE-selskabet"), som vil kunne oprettes i hele EU, er beregnet for små virksomheder, bør der etableres en retlig form, som er så ensartet som mulig i hele EU, og så mange anliggender som muligt bør overlades til selskabsdeltagernes aftalefrihed, samtidig med at der garanteres aktionærer, kreditorer, ansatte og tredjemand generelt en høj grad af retssikkerhed. Selskabsdeltagerne vil få stor fleksibilitet og frihed til at organisere SPE-selskabets interne anliggender, og selskabets private karakter bør derfor også komme til udtryk ved, at dets andele ikke må udbydes til offentligheden eller handles på kapitalmarkederne, herunder optages til handel eller noteres på regulerede markeder.
(3)  Det indre markeds bæredygtige og stabile vækst kræver en omfattende erhvervslovgivning, som er skræddersyet til de små og mellemstore virksomheders (SMV) behov. Eftersom et privat selskab, som vil kunne oprettes i hele EU, er beregnet for små virksomheder, bør der etableres en retlig form, som er så ensartet som mulig i hele EU, og så mange anliggender som muligt bør overlades til selskabsdeltagernes aftalefrihed, samtidig med at der garanteres aktionærer, kreditorer, ansatte og tredjemand generelt en høj grad af retssikkerhed. Selskabsdeltagerne vil få stor fleksibilitet og frihed til at organisere SPE-selskabets interne anliggender, og selskabets private karakter bør derfor også komme til udtryk ved, at dets andele ikke må udbydes til offentligheden eller handles på kapitalmarkederne, herunder optages til handel eller noteres på regulerede markeder.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  For at gøre det muligt for virksomheder at udnytte fordelene ved det indre marked fuldt ud bør SPE-selskabet kunne have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedvirksomhed i forskellige medlemsstater og flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden uden også at skulle flytte sit hovedkontor eller hovedvirksomhed.
(4)  For at gøre det muligt for virksomheder at udnytte fordelene ved det indre marked fuldt ud bør SPE-selskabet kunne have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedvirksomhed i forskellige medlemsstater og flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden uden også at skulle flytte sit hovedkontor eller hovedvirksomhed. Samtidig bør der imidlertid tages skridt til at forhindre, at SPE-selskaber bruges til omgåelse af medlemsstaternes berettigede lovkrav.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  For at mindske de omkostninger og administrative byrder, som er forbundet med registrering af et selskab, skal formaliteterne ved registrering af SPE-selskabet være begrænset til kun at omfatte de krav, som er nødvendige for at sikre retssikkerheden, og gyldigheden af de dokumenter, som skal indgives ved oprettelsen af et SPE-selskab, skal underkastes en kontrol, som vil kunne foretages enten før eller efter registrering. Hvad registrering angår, bør de registre anvendes, som blev udpeget i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde i hele EU.
(8)  For at mindske de omkostninger og administrative byrder, som er forbundet med registrering af et selskab, skal formaliteterne ved registrering af SPE-selskabet være begrænset til kun at omfatte de krav, som er nødvendige for at sikre retssikkerheden, og gyldigheden af de dokumenter, som skal indgives ved oprettelsen af et SPE-selskab, skal underkastes en enkelt forebyggende kontrol. Hvad registrering angår, bør de registre anvendes, som blev udpeget i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde i hele EU.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  I overensstemmelse med Rådets og Kommissionens forpligtelse over for begrebet digital retspleje (e-justice) bør alle formularer vedrørende oprettelse og registrering af et SPE-selskab være tilgængelige online. For at begrænse tilfælde, hvor dokumenter indgives parallelt, bør Kommissionen desuden opretholde et centralt register med elektroniske link til de enkelte nationale registre i medlemsstaterne.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  For at sikre gennemsigtighed og adgang til nøjagtige oplysninger om SPE-selskaber bør Kommissionen oprette og koordinere en database for SPE-selskaber, som er tilgængelig via internettet, med henblik på at indsamle, offentliggøre og sprede oplysninger og detaljer om deres registrering, vedtægtsmæssige hjemsted, hovedaktivitet, filialer, evt. flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted, omdannelse, fusion, spaltning og opløsning.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  SPE-selskabet bør ikke være underlagt store obligatoriske kapitalkrav, eftersom det vil udgøre en barriere for oprettelsen af SPE-selskaber. Kreditorer bør imidlertid beskyttes mod meget store udlodninger til selskabsdeltagere, som kan påvirke SPE-selskabets mulighed for at opfylde sine gældsforpligtelser. Udlodninger, som resulterer i, at SPE-selskabets passiver overstiger værdien af SPE-selskabets aktiver, bør derfor være forbudt. Selskabsdeltagerne bør imidlertid også frit kunne forlange, at SPE-selskabets ledelsesorgan underskriver en solvenserklæring.
(11)  SPE-selskabet bør ikke være underlagt store obligatoriske kapitalkrav, eftersom det vil udgøre en barriere for oprettelsen af SPE-selskaber. Kreditorer bør imidlertid beskyttes mod meget store udlodninger til selskabsdeltagere, som kan påvirke SPE-selskabets mulighed for at opfylde sine gældsforpligtelser. Udlodninger, som resulterer i, at SPE-selskabets passiver overstiger værdien af SPE-selskabets aktiver, bør derfor være forbudt. Selskabsdeltagerne bør imidlertid også frit kunne forlange, at SPE-selskabets forretningsledelsesorgan underskriver en solvenserklæring.
Ændring 74
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  De ansattes medbestemmelsesret omfattes af lovgivningen i den medlemsstat, hvor SPE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted ("hjemlandet"). SPE-selskabet må ikke anvendes med det formål at omgå disse rettigheder. Giver den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvortil SPE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke som minimum samme niveau af medarbejdermedbestemmelse som hjemlandet, bør de ansattes medbestemmelse i virksomheden efter flytningen under visse omstændigheder forhandles. Afbrydes forhandlingerne uden resultat, finder de bestemmelser, som var gældende i selskabet før flytningen, fortsat anvendelse efter flytningen.
(15)  De ansattes medbestemmelsesret omfattes af lovgivningen i den medlemsstat, hvor SPE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted ("hjemlandet"). Hvis hjemlandets lovgivning indeholder bestemmelser om medbestemmelsesret, bør hele SPE-selskabets arbejdsstyrke have ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegelsen af et antal medlemmer af SPE-selskabets administrations- eller tilsynsorgan. SPE-selskabet må ikke anvendes med det formål at omgå de ansattes medbestemmelsesret. Der bør navnlig indføres passende garantier, således at store virksomheder ikke kan anvende statutten for SPE-selskabet med henblik på at omgå eksisterende forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning og EU-lovgivningen, uden at små og mellemstore virksomheder, der ønsker at oprette et SPE-selskab af reelle forretningsmæssige årsager, overbebyrdes. Hvis en betydelig del af arbejdsstyrken sædvanligvis er beskæftiget i en medlemsstat eller medlemsstater med medarbejderindflydelse, som er mere omfattende end graden af medbestemmelse i hjemlandet, bør virksomheden indlede forhandlinger med de ansatte om en ensartet medbestemmelsesordning i SPE-selskabet i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse1. Der bør dog gælde skræddersyede regler for SPE-selskaber, der oprettes helt fra bunden, og som samlet beskæftiger under 500 ansatte. Der bør kun indledes forhandlinger om medarbejderindflydelse, hvis en overvejende del af arbejdsstyrken sædvanligvis er beskæftiget under en gunstigere medbestemmelsesordning end den, der finder anvendelse i hjemlandet. Ved det sted, hvor en ansat sædvanligvis er beskæftiget, bør forstås den medlemsstat, hvor han normalt udfører sit arbejde, selv om han midlertidigt er udstationeret et andet sted.
1 EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.
Ændring 75
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Bestemmelserne om eventuelle forhandlinger om medbestemmelsesordninger bør ikke hæmme SPE-selskabets dynamik ved at være for usmidige. Hvis der sker betydelige ændringer med hensyn til størrelsen af et SPE-selskabs arbejdsstyrke og/eller det sted, hvor de ansatte er beskæftiget, for eksempel som følge af en større erhvervelse eller overførsel af aktiviteter mellem medlemsstaterne, bør de eksisterende medbestemmelsesordninger tilpasses, samtidig med at de berørte parters ønsker respekteres. Hvis de eksisterende medbestemmelsesordninger ikke åbner mulighed for, at den nødvendige tilpasning gennemføres, bør behovet for og, hvor det er relevant, indholdet af medbestemmelsesordninger revurderes på baggrund af de regler, der finder anvendelse ved oprettelsen af et SPE-selskab.
Ændring 76
Forslag til forordning
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Giver den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvortil SPE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke som minimum samme niveau af medarbejdermedbestemmelse som det, der finder anvendelse i hjemlandet, bør de ansattes medbestemmelse i virksomheden efter flytningen under visse omstændigheder forhandles. Af hensyn til sammenhængen i bestemmelserne og for at undgå, at der skabes smuthuller, bør reglerne om eventuelle forhandlinger om medbestemmelsesret i tilfælde af overførsel af det vedtægtsmæssige hjemsted svare til dem, der finder anvendelse ved oprettelse af et SPE-selskab.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Medarbejderes rettigheder ud over medbestemmelsesret bør fortsat være omfattet af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne, Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab.
(16)  Medarbejderes rettigheder bør fortsat være omfattet af fællesskabsretten og dens gennemførelse i medlemsstaterne, i særdeleshed Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne, Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab.
Ændring 77
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, herunder for manglende overholdelse af forpligtelsen til i SPE-selskabets vedtægter at regulere de anliggender, som denne forordning foreskriver, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes art og have afskrækkende virkning.
(17)  Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, herunder for manglende overholdelse af forpligtelsen til i SPE-selskabets vedtægter at regulere de anliggender, som denne forordning foreskriver, og bestemmelserne om medarbejderindflydelse, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes art og have afskrækkende virkning.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b) "udlodning": enhver finansiel fordel, som en selskabsdeltager direkte eller indirekte har ved SPE-selskabet, svarende til vedkommendes andel, herunder enhver overførsel af penge eller formuegoder og opstået gæld
b) "udlodning": enhver finansiel fordel, som en selskabsdeltager direkte eller indirekte har ved SPE-selskabet, svarende til vedkommendes andel, herunder enhver overførsel af penge eller formuegoder og opstået gæld, og som ikke modsvares af et fuldt krav om kompensation eller tilbagebetaling
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra d
d) "ledelsesorgan": en eller flere administrerende direktører, bestyrelsen (tostrenget ledelse) eller det administrative organ (enstrenget ledelse), som SPE-selskabets vedtægter har udnævnt som ansvarlig for ledelsen af SPE-selskabet
d) "forretningsledelsesorgan": en eller flere administrerende direktører, bestyrelsen (tostrenget ledelse) eller det administrative organ (enstrenget ledelse), som SPE-selskabets vedtægter har udnævnt som ansvarlig for ledelsen af SPE-selskabet
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e
e) "tilsynsorgan": det tilsynsorgan (tostrenget ledelse), som SPE-selskabets vedtægter har udnævnt som ansvarlig for tilsynet med ledelsesorganet
e) "tilsynsorgan": tilsynsorgan (tostrenget ledelse), når SPE-selskabets vedtægter har udnævnt det som ansvarlig for tilsynet med ledelsesorganet
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (ny)
ea) "omfang af medarbejderindflydelse": andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne af administrations- eller tilsynsorganet, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i SPE-selskabets profitcentre
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Et SPE-selskab skal opfylde følgende krav:
1.  Et SPE-selskab har status som juridisk person og skal opfylde følgende krav:
a) dets kapital er opdelt i andele
a) dets kapital er opdelt i andele
b) en selskabsdeltager hæfter kun for et beløb svarende til den kapital, den pågældende har tegnet eller givet tilsagn om at tegne
b) selskabsdeltagere hæfter kun for et beløb svarende til den kapital, de pågældende har tegnet eller givet tilsagn om at tegne
c) det har status som juridisk person
d) dets andele må ikke udbydes til offentligheden og må ikke handles offentligt
d) dets andele må ikke gøres til genstand for almindelige offentlige udbud og må ikke handles offentligt; dette forbyder dog ikke udbud til ansatte
e) det er stiftet af en eller flere fysiske personer og/eller juridiske enheder, i det følgende benævnt "stiftere".
e) det er stiftet af en eller flere fysiske personer og/eller juridiske enheder ("stiftere")
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea) det har et grænseoverskridende element i kraft af et af følgende karakteristika:
- en grænseoverskridende mening og et grænseoverskridende formål med virksomheden
- et mål om at have betydelig virksomhed i mere end en medlemsstat
- etableringer i forskellige medlemsstater eller
- et moderselskab, der er registreret i en anden medlemsstat.
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 7
Et SPE-selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor eller hovedforretningsted i Fællesskabet.
Et SPE-selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor eller hovedforretningsted i Fællesskabet.
Et SPE-selskab er ikke forpligtet til at have sit hovedkontor eller hovedforretningssted i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Et SPE-selskab er ikke forpligtet til at have sit hovedkontor eller hovedforretningssted i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Såfremt hovedkontoret eller hovedforretningsstedet befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, skal SPE-selskabet indgive de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), b) og c), til registret i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hovedkontor eller hovedforretningssted. Oplysningerne i registret anses for at være korrekte.
Indgivelse af dokumenter til et europæisk centralregister opfylder kravene til indgivelse af dokumenter i overensstemmelse med andet stykke.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
Det vedtægtsmæssige hjemsted er den adresse, hvor samtlige retlige dokumenter vedrørende SPE-selskabet skal forkyndes.
Ændring 20 og 79
Forslag til forordning
Artikel 8 - stk. 2 og 3
2.  Et SPE-selskabs vedtægter skal være skriftlige og være underskrevet af hver enkelt stifter.
2.  Et SPE-selskabs vedtægter skal være skriftlige og være underskrevet af hver enkelt stifter. Yderligere formaliteter kan fastsættes i gældende nationale ret, medmindre SPE-selskabet anvender officielle standardvedtægter.
3.  Vedtægterne og ændringer heraf kan gøres gældende:
3.  Vedtægterne og ændringer heraf kan gøres gældende:
a) over for SPE-selskabets selskabsdeltagere og ledelsesorgan og eventuelle tilsynsorgan fra datoen for deres undertegnelse, eller, i tilfælde af ændringer, deres vedtagelse
a) over for SPE-selskabets selskabsdeltagere og forretningsledelsesorgan og eventuelle tilsynsorgan fra datoen for deres undertegnelse, eller, i tilfælde af ændringer, deres vedtagelse
b) over for tredjemand i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende nationale ret, der gennemfører stk. 5, 6 og 7 i artikel 3 i direktiv 68/151/EØF.
b) over for tredjemand i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende nationale ret, der gennemfører stk. 2, 5, 6 og 7 i artikel 3 i direktiv 68/151/EØF.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)
3a.  En kopi af enhver registrering af et SPE-selskab og kopier af efterfølgende ændringer hertil sendes af de respektive nationale registre til et europæisk register, der føres af Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder, og kopierne opbevares i dette europæiske register. Kommissionen fører tilsyn med de data, der indføres i registeret, især med henblik på at undgå eventuelle misbrug og fejl. Hvis SPE-selskabet ikke kan godtgøre, at det senest to år efter registreringen opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, litra ea), omdannes det til en passende national retlig form.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 10
1.  Anmodning om registrering foretages af SPE-selskabets stiftere eller eventuelt af enhver person, som de har givet bemyndigelse hertil. Anmodningen kan foretages elektronisk.
1.  Anmodning om registrering foretages af SPE-selskabets stiftere eller eventuelt af enhver person, som de har givet bemyndigelse hertil. Anmodningen kan foretages elektronisk i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende nationale ret, der gennemfører artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/151/EØF.
2.  Medlemsstaterne kræver i forbindelse med anmodningen om registrering af et SPE-selskab kun følgende oplysninger eller dokumenter tilvejebragt:
2.  Medlemsstaterne kræver i forbindelse med anmodningen om registrering af et SPE-selskab kun følgende oplysninger eller dokumenter tilvejebragt:
a)  SPE-selskabets navn og adressen på dets vedtægtsmæssige hjemsted
a)  SPE-selskabets navn og adressen på dets vedtægtsmæssige hjemsted
b) navne, adresser og alle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af de personer, der har bemyndigelse til at repræsentere SPE-selskabet i forhandlinger med tredjeparter og i retsforfølgning eller deltage i administrationen af eller tilsynet eller kontrol med SPE-selskabet
b) navne, adresser og alle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af de personer, der er medlem af forretningsledelsesorganet, og de personer, der har bemyndigelse til at repræsentere SPE-selskabet i forhandlinger med tredjeparter og i retsforfølgning eller deltage i administrationen af eller tilsynet eller kontrol med SPE-selskabet
ba) selskabets formål, herunder angivelse af det grænseoverskridende element i SPE-selskabets formålsparagraf, hvis dette er relevant
c)  SPE-selskabets selskabskapital
c)  SPE-selskabets selskabskapital
ca) liste over selskabsdeltagere i overensstemmelse med artikel 15
d) kategorier af andele og antallet af andele i hver kategori af andele
d) kategorier af andele og antallet af andele i hver kategori af andele
e) det samlede antal andele
e) det samlede antal andele
f) andelenes nominelle værdi eller bogførte pariværdi
f) andelenes nominelle værdi eller bogførte pariværdi
g)  SPE-selskabets vedtægter
g)  SPE-selskabets vedtægter
h) er SPE-selskabet stiftet som følge af omdannelse, fusion eller spaltning af selskaber, den beslutning om omdannelse, fusion eller spaltning, som førte til selskabets oprettelse.
h) er SPE-selskabet stiftet som følge af omdannelse, fusion eller spaltning af selskaber, den beslutning om omdannelse, fusion eller spaltning, som førte til selskabets oprettelse.
3.  De dokumenter og oplysninger, som er nævnt i stk. 2, skal foreligge på det sprog, den gældende nationale ret foreskriver.
3.  De dokumenter og oplysninger, som er nævnt i stk. 2, skal foreligge på det sprog, den gældende nationale ret foreskriver.
4.  Registrering af et SPE-selskab er kun underlagt et af følgende krav:
4.  Registrering af et SPE-selskab er underlagt mindst et af følgende krav:
a) kontrol foretaget af et administrativt organ eller en retsinstans af lovligheden af dokumenter og oplysninger vedrørende SPE-selskabet
a) kontrol foretaget af et administrativt organ eller en retsinstans af lovligheden af dokumenter og oplysninger vedrørende SPE-selskabet
b) attestering af dokumenter og oplysninger vedrørende SPE-selskabet.
b) attestering eller officiel bekræftelse af dokumenter og oplysninger vedrørende SPE-selskabet.
5.  SPE-selskabet fremsender enhver ændring i de under stk. 2, litra a) til g), nævnte oplysninger og dokumenter til registret inden for fjorten kalenderdage efter ændringen. Efter enhver ændring i vedtægterne fremsender SPE-selskabet den fulde tekst til registret i den ændrede ordlyd.
5.  SPE-selskabet fremsender enhver ændring i de under stk. 2, litra a) til g), nævnte oplysninger og dokumenter til registret inden for fjorten kalenderdage efter ændringen. Efter enhver ændring i vedtægterne fremsender SPE-selskabet den fulde tekst til registret i den ændrede ordlyd. Stk. 1, andet punktum, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
6.  Registreringen af et SPE-selskab offentliggøres.
6.  Registreringen af et SPE-selskab offentliggøres.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 – litra b
b)  SPE-selskabets navn, adressen på det vedtægtsmæssige hjemsted samt, i givet fald den omstændighed, at selskabet er under afvikling.
b)  SPE-selskabets navn, adressen på det vedtægtsmæssige hjemsted samt, i givet fald oplysninger om dets hovedkontor eller hovedforretningssted, eventuelle filialer og den omstændighed, at selskabet er under afvikling
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba) oplysninger om medlemmerne af SPE-selskabets forretningsledelsesorgan.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 15
1.  SPE-selskabets ledelsesorgan udarbejder en liste over selskabsdeltagere. Listen skal mindst indeholde:
1.  SPE-selskabets forretningsledelsesorgan udarbejder en liste over selskabsdeltagere. Listen skal mindst indeholde:
a) navn og adresse på hver selskabsdeltager
a) navn og postadresse på hver selskabsdeltager
b) antallet af andele, som den pågældende selskabsdeltager ejer, og deres nominelle værdi eller bogførte pariværdi
b) antallet af andele, som den pågældende selskabsdeltager ejer, og deres nominelle værdi eller bogførte pariværdi
c) ejes en andel af flere personer, anføres navn og adresse på medejerne og den fælles repræsentant
c) ejes en andel af flere personer, anføres navn og adresse på medejerne og den fælles repræsentant
d) tidspunktet for erhvervelse af andelene
d) tidspunktet for erhvervelse af andelene
e) beløbet for hvert eventuelt indskud i kontanter, som den pågældende selskabsdeltager har indbetalt eller skal indbetale
e) beløbet for hvert eventuelt indskud i kontanter, som den pågældende selskabsdeltager har indbetalt eller skal indbetale
f) værdien og arten af hvert eventuelt indskud i form naturalier, som den pågældende selskabsdeltager har ydet eller skal yde
f) værdien og arten af hvert eventuelt indskud i form naturalier, som den pågældende selskabsdeltager har ydet eller skal yde
g) tidspunktet for, hvornår en selskabsdeltager ophører med at være medlem af et SPE-selskab
g) tidspunktet for, hvornår en selskabsdeltager ophører med at være medlem af et SPE-selskab.
2.  Listen over selskabsdeltagere er, medmindre det modsatte fastslås, bevis for rigtigheden af de forhold, der anføres i stk. 1, litra a) til g).
2.  Den i henhold til artikel 10 registrerede liste over selskabsdeltagere er, medmindre det modsatte fastslås, bevis for rigtigheden af de forhold, der anføres i stk. 1, litra a) til g).
3.  Listen over selskabsdeltagere og ændringer heri opbevares af ledelsesorganet og kan konsulteres af selskabsdeltagerne eller tredjeparter på forlangende.
3.  Den i henhold til artikel 10 registrerede liste over selskabsdeltagere og ændringer heri opbevares af forretningsledelsesorganet og kan konsulteres af selskabsdeltagerne eller tredjeparter på forlangende.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3
3.  Får ledelsesorganet meddelelse om en overdragelse, indfører det straks selskabsdeltageren på den liste, som er nævnt i artikel 15, forudsat at overdragelsen er udført i henhold til denne forordning og SPE-selskabets vedtægter, og selskabsdeltageren tilvejebringer rimeligt bevis for at være den retmæssige ejer af andelen.
3.  Får forretningsledelsesorganet af en selskabsdeltager meddelelse om en overdragelse, indfører det straks selskabsdeltageren på den liste, som er nævnt i artikel 15 og registeret i overensstemmelse med artikel 10, forudsat at overdragelsen er udført i henhold til denne forordning og SPE-selskabets vedtægter, og selskabsdeltageren tilvejebringer rimeligt bevis for at være den retmæssige ejer af andelen.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4 – litra a
a) i forhold til SPE-selskabet fra den dato, hvor selskabsdeltageren giver SPE-selskabet meddelelse om overdragelsen
a) i forhold til SPE-selskabet fra den dato, hvor den nye selskabsdeltager giver SPE-selskabet meddelelse om overdragelsen
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4 – litra b
b) i forhold til tredjepart fra den dato, hvor selskabsdeltageren er optaget på den liste, som er nævnt i artikel 15.
b) i forhold til tredjepart fra den dato, hvor selskabsdeltageren er optaget på den liste, som er nævnt i artikel 15, eller dennes status af selskabsdeltager er offentliggjort i registeret i overensstemmelse med artikel 9.
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.   En selskabsdeltager har ret til at udtræde af SPE-selskabet, hvis selskabets aktiviteter udøves eller er blevet udøvet på en sådan måde, at vedkommendes interesser lider alvorlig skade som følge af et eller flere af følgende forhold:
1.   Retten til udtræden kan udøves af selskabsdeltagere, der ikke kan tilslutte sig beslutninger vedrørende:
a)  SPE-selskabet er blevet frataget en betydelig del af sine aktiver
a) transaktioner, der fratager SPE-selskabet en betydelig del af dets aktiver
b)  SPE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet til en anden medlemsstat
b) transaktioner, der medfører væsentlige ændringer i SPE-selskabets aktiviteter
c)  SPE-selskabets aktiviteter har ændret sig væsentligt
c) flytning af SPE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat
d) der er ikke udbetalt udbytte i mindst tre år, selvom SPE-selskabets finansielle situation ville have tilladt det.
d) ikke-udbetaling af udbytte i mindst tre år, selvom SPE-selskabets finansielle situation ville have tilladt det.
Vedtægterne for SPE-selskabet kan indeholde bestemmelser om yderligere årsager til udtræden.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3
3.  SPE-selskabets ledelsesorgan anmoder efter modtagelsen af den i stk. 2 nævnte meddelelse straks selskabsdeltagerne om at træffe beslutning om, hvorvidt selskabsdeltagerens andele skal overtages af de øvrige selskabsdeltagere eller af SPE-selskabet selv.
3.  SPE-selskabets forretningsledelsesorgan anmoder efter modtagelsen af den i stk. 2 nævnte meddelelse straks selskabsdeltagerne om at træffe beslutning om, hvorvidt selskabsdeltagerens andele skal overtages af de øvrige selskabsdeltagere eller af SPE-selskabet selv.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 4
4.  Kan selskabsdeltagerne i SPE-selskabet ikke træffe den i stk. 3 nævnte beslutning eller acceptere selskabsdeltagerens begrundelse for at udtræde senest 30 kalenderdage efter fremsendelsen af den i stk. 2 nævnte meddelelse, giver ledelsesorganet straks selskabsdeltageren meddelelse herom.
4.  Kan selskabsdeltagerne i SPE-selskabet ikke træffe den i stk. 3 nævnte beslutning eller acceptere selskabsdeltagerens begrundelse for at udtræde senest 30 kalenderdage efter fremsendelsen af den i stk. 2 nævnte meddelelse, giver forretningsledelsesorganet straks selskabsdeltageren meddelelse herom.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 4
4.  SPE-selskabets kapital skal mindst være 1 EUR.
4.  SPE-selskabets kapital skal mindst være 1 EUR under forudsætning af, at SPE-selskabets vedtægter kræver, at forretningsledelsesorganet underskriver en solvenserklæring i henhold til artikel 21. Hvis vedtægterne ikke indeholder en sådan bestemmelse, skal SPE-selskabets kapital være mindst 8 000 EUR.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3
3.  Med forbehold af stk. 1 og 2 finder den nationale ret anvendelse på selskabsdeltageres hæftelse for det indbetalte eller ydede indskud.
3.  Er værdien af indskuddet i form af naturalier mindre end beløbet for den andel, selskabsdeltageren har tegnet sig for, skal denne yde et indskud i kontanter svarende til det manglende beløb. Selskabets krav på ydelse forældes otte år efter selskabets registrering.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1
1.  Med forbehold af artikel 24 kan SPE-selskabet på forslag af ledelsesorganet foretage udlodning til selskabsdeltagere, der ejer andele, forudsat at SPE-selskabets aktiver efter udlodningen dækker passiverne fuldt ud. SPE-selskabet kan ikke udlodde reserver, som i henhold til dets vedtægter ikke kan udloddes.
1.  Med forbehold af artikel 24 kan SPE-selskabet på forslag af forretningsledelsesorganet foretage udlodning til selskabsdeltagere, der ejer andele, forudsat at SPE-selskabets aktiver efter udlodningen dækker passiverne fuldt ud. SPE-selskabet kan ikke udlodde reserver, som i henhold til dets vedtægter ikke kan udloddes. Udlodning er kun tilladt, hvis det resterende indskudsbeløb ikke falder under det i artikel 19, stk. 4, nævnte mindstebeløb.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2
2.  Hvis vedtægterne kræver det, skal SPE-selskabets ledelsesorgan ud over at opfylde kravet i stk. 1 underskrive en erklæring, i det følgende benævnt "solvenserklæring", før der foretages en udlodning, hvori det erklærer sig i stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder til betaling som led i den normale drift senest et år efter udlodningen. Selskabsdeltagerne skal have solvenserklæringen forelagt, før de træffer beslutning om den udlodning, som er nævnt i artikel 27.
2.  Hvis vedtægterne kræver det, skal SPE-selskabets forretningsledelsesorgan ud over at opfylde kravet i stk. 1 underskrive en erklæring ("solvenserklæring"), før der foretages en udlodning, hvori det erklærer sig i stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder til betaling som led i den normale drift senest et år efter udlodningen. Selskabsdeltagerne skal have solvenserklæringen forelagt, før de træffer beslutning om den udlodning, som er nævnt i artikel 27.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 22
Enhver selskabsdeltager, der har modtaget udlodninger i strid med artikel 21, skal tilbagelevere udlodningerne til SPE-selskabet, forudsat at SPE-selskabet beviser, at selskabsdeltageren vidste eller i lyset af omstændighederne burde have været bekendt med uregelmæssighederne.
Enhver selskabsdeltager, der har modtaget udlodninger i strid med artikel 21, skal tilbagelevere udlodningerne til SPE-selskabet.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1
1.  Ved nedsættelse af SPE-selskabets kapital finder 21 og 22 tilsvarende anvendelse.
1.  Ved nedsættelse af SPE-selskabets kapital finder 21 og 22 tilsvarende anvendelse. Nedsættelse af selskabets kapital er kun tilladt, hvis det resterende indskudsbeløb ikke falder under det i artikel 19, stk. 4, nævnte mindstebeløb.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1
1.  Et SPE-selskab er underlagt kravene i gældende national ret, hvad angår udarbejdelse, indgivelse, revision og offentliggørelse af regnskaber.
1.  Et SPE-selskab er underlagt kravene i gældende national ret, hvad angår udarbejdelse, indgivelse, revision og offentliggørelse af lovpligtige regnskaber.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2
2.  Ledelsesorganet skal føre SPE-selskabets regnskaber. SPE-selskabets regnskabsføring henhører under gældende national ret.
2.  Forretningsledelsesorganet skal føre SPE-selskabets regnskaber. SPE-selskabets regnskabsføring henhører under gældende national ret.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 1
1.  SPE-selskabet skal have et ledelsesorgan, som er ansvarligt for selskabets ledelse. Ledelsesorganet udøver alle de af SPE-selskabets beføjelser, som denne forordning eller vedtægterne ikke kræver udøvet af selskabsdeltagerne.
1.  SPE-selskabet skal have et forretningsledelsesorgan, som er ansvarligt for selskabets ledelse. Forretningsledelsesorganet udøver alle de af SPE-selskabets beføjelser, som denne forordning eller vedtægterne ikke kræver udøvet af selskabsdeltagerne. Afgørelser truffet af selskabsdeltagerne er internt bindende for forretningsledelsesorganet.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2
2.  Beslutninger om de anliggender, der er nævnt i stk. 1, litra a), b), c), i), l), m), n), o) og p), vedtages med kvalificeret flertal.
2.  Beslutninger om de anliggender, der er nævnt i stk. 1, litra a), b), c), h), i), l), m), n), o) og p), vedtages med kvalificeret flertal.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 3
3.  Vedtagelse af beslutninger kræver ikke afholdelse af en generalforsamling. Ledelsesorganet skal forsyne alle selskabsdeltagere med forslagene til beslutninger sammen med den fornødne information, som skal sætte dem i stand til at træffe en kvalificeret beslutning. Beslutninger skal registreres skriftligt. Kopier af de trufne beslutninger sendes til hver enkelt selskabsdeltager.
3.  Vedtagelse af beslutninger kræver ikke afholdelse af en generalforsamling. Forretningsledelsesorganet skal forsyne alle selskabsdeltagere med forslagene til beslutninger sammen med den fornødne information, som skal sætte dem i stand til at træffe en kvalificeret beslutning. Beslutninger skal registreres skriftligt. Kopier af de trufne beslutninger sendes til hver enkelt selskabsdeltager.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 4
4.  Selskabsdeltagernes beslutninger skal overholde bestemmelserne i denne forordning og SPE-selskabets vedtægter.
4.  Selskabsdeltagernes beslutninger skal overholde bestemmelserne i denne forordning og SPE-selskabets vedtægter.
Selskabsdeltagernes ret til at anfægte beslutninger reguleres ved gældende national ret.
Beslutninger truffet af selskabsdeltagerne, der strider mod bestemmelserne i vedtægten, denne forordning eller gældende ret, kan kun erklæres ugyldige gennem et søgsmål ved den ret, der er kompetent i spørgsmålet om SPE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted.
Søgsmålet kan indgives inden for en måned regnet fra datoen for beslutningen af hver selskabsdeltager, der ikke har stemt for beslutningen, for så vidt selskabet ikke afhjælper manglen i beslutningen, og sagsøgeren ikke efterfølgende tiltræder beslutningen. Der kan fastsættes en længere appelfrist i vedtægten.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 27 - stk. 7 - litra a
a) i forhold til selskabsdeltagerne, af SPE-selskabets ledelsesorgan og eventuelt dets tilsynsorgan på den dato, hvor de vedtages
a) i forhold til selskabsdeltagerne, af SPE-selskabets forretningsledelsesorgan og eventuelt dets tilsynsorgan på den dato, hvor de vedtages
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1
1.  Selskabsdeltagerne har ret til at blive behørigt informeret og stille spørgsmål til ledelsesorganet om beslutninger, årsregnskaber og alle øvrige forhold, der vedrører SPE-selskabets aktiviteter.
1.  Selskabsdeltagerne har ret til at blive behørigt informeret og stille spørgsmål til forretningsledelsesorganet om beslutninger, årsregnskaber og alle øvrige forhold, der vedrører SPE-selskabets aktiviteter.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2
2.  Ledelsesorganet kan afvise at give adgang til oplysninger, hvis det er til skade for selskabets forretningsmæssige interesser.
2.  Forretningsledelsesorganet kan afvise at give adgang til oplysninger, hvis det er til skade for selskabets forretningsmæssige interesser.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1
1.  Selskabsdeltagere, der besidder 5 % af de stemmerettigheder, som knytter sig til selskabets andele, har ret til at anmode ledelsesorganet om at forelægge et forslag om en beslutning for selskabsdeltagerne.
1.  Selskabsdeltagere, der besidder 5 % af de stemmerettigheder, som knytter sig til selskabets andele, har ret til at anmode forretningsledelsesorganet om at forelægge et forslag om en beslutning for selskabsdeltagerne.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 3
Afvises anmodningen eller fremsender ledelsesorganet ikke et forslag senest 14 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen, kan de pågældende selskabsdeltagere fremlægge et forslag til en beslutning for selskabsdeltagerne om de pågældende anliggender.
Afvises anmodningen eller fremsender forretningsledelsesorganet ikke et forslag senest 14 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen, kan de pågældende selskabsdeltagere fremlægge et forslag til en beslutning for selskabsdeltagerne om de pågældende anliggender.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – afsnit 2
Eksperten skal gives adgang til SPE-selskabets dokumenter og registre og til at forlange oplysninger fra ledelsesorganet.
Eksperten skal gives adgang til SPE-selskabets dokumenter og registre og til at forlange oplysninger fra forretningsledelsesorganet.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 4
4.   Et medlem af SPE-selskabets ledelsesorgan er ansvarligt over for selskabet for enhver handling eller undladelse i form af misligholdelse af vedkommendes pligter, der følger af nærværende forordning, SPE-selskabets vedtægter eller en selskabsdeltagerbeslutning, som pådrager SPE-selskabet tab eller skade. Er denne misligholdelse begået af flere medlemmer af ledelsesorganet, hæfter alle de pågældende medlemmer af ledelsesorganet solidarisk.
4.   Medlemmer af SPE-selskabets ledelsesorgan hæfter solidarisk over for selskabet for enhver skade, der påføres SPE-selskabet som følge af en undladelse af at opfylde de pligter, der påhviler dem i henhold til nærværende forordning, vedtægterne for SPE-selskabet eller en selskabsdeltagerbeslutning. Et sådant ansvar påhviler ikke medlemmer af SPE-selskabets ledelsesorgan, som kan påvise, at de er uden skyld, og som på forhånd havde tilkendegivet deres uenighed i den manglende opfyldelse af pligterne.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 5
5.  Uanset bestemmelserne i denne forordning er ledelsesorganets medlemmers ansvar reguleret ved gældende national ret.
5.  Ledelsesorganets medlemmer er navnlig erstatningspligtige, hvis der i strid med artikel 21 er foretaget udbetalinger, eller der i strid med artikel 23, stk. 2, er erhvervet egne andele i selskabet. En erstatningspligt for ledelsesorganets medlemmer over for selskabets kreditorer ophæves ikke ved, at de har handlet i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabsdeltagerne.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 5 a (nyt)
5a.  En søgsmålsret på grundlag af denne artikel ophører senest fire år efter den dato, hvor denne ret opstod.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 33
1.  SPE-selskabet repræsenteres i forhold til tredjemand af et eller flere medlemmer af ledelsesorganet. Handlinger, der udøves af medlemmerne af ledelsesorganet, er bindende for SPE-selskabet, selv om de ikke falder inden for SPE-selskabets formål.
1.  SPE-selskabet repræsenteres i forhold til tredjeparter af et eller flere medlemmer af forretningsledelsesorganet. Handlinger, der udøves af medlemmerne af forretningsledelsesorganet, er bindende for SPE-selskabet, selv hvis de ikke falder inden for SPE-selskabets formål.
2.  SPE-selskabets vedtægter kan fastslå, at medlemmerne af ledelsesorganet i forening udøver de almindelige beføjelser til at handle på selskabets vegne. Enhver begrænsning i beføjelserne hos medlemmer af ledelsesorganet med baggrund i vedtægterne, en selskabsdeltagerbeslutning eller en afgørelse truffet af ledelsesorganet eller eventuelt tilsynsorganet kan ikke gøres gældende overfor tredjeparter, selv hvis de har været offentliggjort.
2.  SPE-selskabets vedtægter fastslår, at medlemmerne af forretningsledelsesorganet i forening udøver de almindelige beføjelser til at handle på selskabets vegne. Enhver begrænsning i beføjelserne hos medlemmer af ledelsesorganet med baggrund i vedtægterne, en selskabsdeltagerbeslutning eller en afgørelse truffet af ledelsesorganet eller eventuelt tilsynsorganet kan ikke gøres gældende overfor tredjeparter, selv hvis de har været offentliggjort.
3.  Medlemmerne af ledelsesorganet kan uddelegere retten til at repræsentere SPE-selskabet i henhold til vedtægterne.
3.  Medlemmerne af forretningsledelseorganet kan uddelegere retten til at repræsentere SPE-selskabet i henhold til vedtægterne.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 1
1.  SPE-selskabet er underlagt de regler for medarbejderes medbestemmelse, der finder anvendelse i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, med forbehold af bestemmelserne i denne artikel.
1.  SPE-selskabet er underlagt de regler for medarbejderes medbestemmelse, der finder anvendelse i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, med forbehold af bestemmelserne i denne artikel. Disse regler finder anvendelse på SPE-selskabets samlede arbejdsstyrke.
1a.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt:
a)  SPE-selskabet samlet beskæftiger over 1 000 ansatte, og over en fjerdedel (25 %) af den samlede arbejdsstyrke sædvanligvis er beskæftiget i en medlemsstat eller medlemsstater, hvor graden af medindflydelse for arbejdstagerne er større end i den medlemsstat, hvor SPE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. I så fald finder bestemmelserne om medarbejderindflydelse i direktiv 2001/86/EF anvendelse med de nødvendige ændringer. Desuden kan SPE-selskabet også anvende artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar1
b)  SPE-selskabet samlet beskæftiger mellem 1 000 og 500 ansatte, og over en tredjedel (33 1/3 %) af den samlede arbejdsstyrke sædvanligvis er beskæftiget i en medlemsstat eller medlemsstater, hvor graden af medindflydelse for arbejdstagerne er større end i den medlemsstat, hvor SPE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. I så fald finder bestemmelserne om medarbejderindflydelse i direktiv 2001/86/EF og bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, litra e), stk. 4 og stk. 5 i direktiv 2005/56/EF anvendelse med de nødvendige ændringer
c)  SPE-selskabet er oprettet i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), c) eller d) og beskæftiger samlet under 500 ansatte, og over en tredjedel (33 1/3 %) af den samlede arbejdsstyrke er sædvanligvis beskæftiget i en medlemsstat eller medlemsstater, hvor graden af medindflydelse for arbejdstagerne er større end i den medlemsstat, hvor SPE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. I så fald finder bestemmelserne om medarbejderindflydelse i direktiv 2001/86/EF og bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, litra e), stk. 4 og stk. 5 i direktiv 2005/56/EF anvendelse med de nødvendige ændringer
d)  SPE-selskabet er oprettet i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), og beskæftiger samlet under 500 ansatte, og over halvdelen (50 %) af den samlede arbejdsstyrke er sædvanligvis beskæftiget i en medlemsstat eller medlemsstater, hvor graden af medindflydelse for arbejdstagerne er større end i den medlemsstat, hvor SPE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. I så fald finder bestemmelserne om medarbejderindflydelse i direktiv 2001/86/EF og bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, litra e), stk. 4 og stk. 5 i direktiv 2005/56/EF anvendelse med de nødvendige ændringer.
_____________________________________
1 EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 34 a (ny)
Artikel 34a
Tilpasningsklausul
Findes der ikke nogen bestemmelser om medarbejderindflydelse, finder artikel 34, stk. 1a, anvendelse, hvis betingelserne heri på grund af ændringer i antallet af ansatte er opfyldt.
Hvis betingelserne i artikel 34, stk. 1a, ikke længere er opfyldt, kan SPE-selskabets ledelsesorgan anvende artikel 34, stk. 1.
Eksisterende medbestemmelsesordninger forbliver i kraft, indtil de nye ordninger træder i kraft.
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 1 – indledning
1.  Et SPE-selskabs ledelsesorgan, som planlægger en flytning, udarbejder et forslag om flytning, der mindst skal indeholde følgende oplysninger:
1.  Et SPE-selskabs forretningsledelsesorgan, som planlægger en flytning, udarbejder et forslag om flytning, der mindst skal indeholde følgende oplysninger:
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 2 – indledning
2.  Mindst en måned inden selskabsdeltagerne træffer den beslutning, som er nævnt i stk. 4, skal SPE-selskabets ledelsesorgan:
2.  Mindst en måned inden selskabsdeltagerne træffer den beslutning, som er nævnt i stk. 4, skal SPE-selskabets forretningsledelsesorgan:
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 3
3.  SPE-selskabets ledelsesorgan udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne, hvori det begrunder og forklarer de retlige og økonomiske aspekter af flytningen og redegør for følgerne af flytningen over for selskabsdeltagerne, kreditorerne og medarbejderne. Rapporten fremsendes til selskabsdeltagerne og medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, til medarbejderne selv sammen med forslaget om flytning.
3.  SPE-selskabets forretningsledelsesorgan udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne, hvori det begrunder og forklarer de retlige og økonomiske aspekter af flytningen og redegør for følgerne af flytningen over for selskabsdeltagerne, kreditorerne og medarbejderne. Rapporten fremsendes til selskabsdeltagerne og medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, til medarbejderne selv sammen med forslaget om flytning.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 3 – afsnit 2
Modtager ledelsesorganet i god tid medarbejderrepræsentanternes synspunkter vedrørende flytningen, forelægger det synspunkterne for selskabsdeltagerne.
Modtager forretningsledelsesorganet i god tid medarbejderrepræsentanternes synspunkter vedrørende flytningen, forelægger det synspunkterne for selskabsdeltagerne.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 38
1.  SPE-selskabet er fra datoen for registreringen underlagt eventuelle gældende bestemmelser i værtsmedlemsstaten, hvad angår ordninger for medarbejdermedbestemmelse.
1.  SPE-selskabet er fra datoen for registreringen underlagt eventuelle gældende bestemmelser i værtsmedlemsstaten, hvad angår ordninger for medarbejdermedbestemmelse.
2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, når SPE-selskabets medarbejdere i hjemlandet udgør mindst en tredjedel af SPE-selskabets samlede antal medarbejdere, herunder i SPE-selskabets datterselskaber eller filialer i alle medlemsstater, og når en af følgende betingelser er opfyldt:
2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, når betingelserne i artikel 34, stk. 1a, er opfyldt. I så fald finder artikel 34, stk. 1a, anvendelse med de nødvendige ændringer.
a) lovgivningen i værtsmedlemsstaten indeholder ikke bestemmelser om mindst det samme niveau af medbestemmelse som det, der var gældende i SPE-selskabet i hjemlandet forud for dets registrering i værtsmedlemsstaten. Niveauet af medbestemmelsen måles ved andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne af de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i SPE-selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse
b) værtsmedlemsstatens lovgivning giver ikke medarbejdere i SPE-selskabets afdelinger, som er beliggende i andre medlemsstater, samme ret til at udøve medbestemmelse, som disse medarbejdere havde før flytningen.
3.  Når en af betingelserne i stk. 2, litra a) eller b), er opfyldt, tager SPE-selskabets ledelsesorgan snarest muligt efter offentliggørelsen af den påtænkte flytning de nødvendige skridt til at indlede forhandlinger med repræsentanter for SPE-selskabets medarbejdere med henblik på at indgå en aftale om ordninger for medarbejdernes medbestemmelse.
4.  Aftalen mellem SPE-selskabets ledelsesorgan og medarbejderrepræsentanterne skal angive:
a) aftalens anvendelsesområde
b) såfremt parterne under forhandlingerne beslutter at fastlægge ordninger for medbestemmelse i SPE-selskabet efter flytningen, indholdet af disse ordninger, herunder eventuelt det antal medlemmer i selskabets administrative organ eller tilsynsorgan, som medarbejderne har ret til at vælge, udnævne, indstille eller opponere imod procedurerne for, hvordan medarbejderne vælger, udnævner, indstiller eller opponerer imod disse medlemmer, og deres rettigheder
c) aftalens ikrafttrædelsesdato og varighed og situationer, hvor aftalen bør genforhandles, og genforhandlingsproceduren.
5.  Forhandlingerne begrænses til et tidsrum på seks måneder. Parterne kan aftale at forlænge forhandlingerne med yderligere seks måneder. Forhandlingerne reguleres i øvrigt ved hjemlandets lovgivning.
6.  Indgås der ikke en aftale, opretholdes de ordninger for medbestemmelse, som findes i hjemlandet.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 42 – stk. 1
1.  Medlemsstater, hvori tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EMU) ikke finder anvendelse, kan kræve, at SPE-selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted på deres område, udtrykker deres kapital i national valuta. Et SPE-selskab kan også udtrykke sin kapital i euro. Omregningskursen mellem den nationale valuta og euroen er den kurs, som gælder den sidste dag i måneden før registreringen af SPE-selskabet.
1.  Medlemsstater, hvori tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EMØ) ikke finder anvendelse, kan kræve, at SPE-selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted på deres område, udtrykker deres kapital i national valuta. Denne type SPE-selskaber skal desuden udtrykke deres kapital i euro. Omregningskursen mellem den nationale valuta og euroen er den kurs, som gælder den sidste dag i måneden før registreringen af SPE-selskabet.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 42 – stk. 2
2.  Et SPE-selskab kan udarbejde og offentliggøre sine årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber i euro i de medlemsstater, hvor tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EMU) ikke finder anvendelse. Disse medlemsstater kan ligeledes kræve, at SPE-selskaber udarbejder og offentliggør deres årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber i den nationale valuta i overensstemmelse med gældende national ret.
2.  Et SPE-selskab udarbejder og offentliggør sine årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber i både den nationale valuta og i euro i de medlemsstater, hvor tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EMØ) ikke finder anvendelse.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 42 a (ny)
Artikel 42a
Voldgiftsklausul
1.  Vedtægterne kan i form af en voldgiftsklausul indeholde bestemmelse om henvisning til voldgiftsmænd af enhver tvist, der opstår mellem selskabsdeltagere eller mellem selskabsdeltagere og SPE-selskabet for så vidt angår selskabets forretningsforbindelser. Vedtægterne kan ligeledes indeholde bestemmelse om, at voldgiftsklausulen finder anvendelse på tvister med medlemmerne af ledelsesorganet. I så fald bliver voldgiftsklausulen bindende for medlemmerne af ledelsesorganet, så snart de accepterer deres udnævnelse.
2.  Enhver ændring af stiftelsesdokumentet, som vedrører indføjelse eller fjernelse af voldgiftsklausulen ved en selskabsdeltagerbeslutning i henhold til artikel 27, skal godkendes af selskabsdeltagere, der repræsenterer mindst to tredjedele af SPE-selskabets kapital.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 43 a (ny)
Artikel 43a
Ugyldighedsbestemmelse
Er enkelte bestemmelser i vedtægterne ugyldige, forbliver de øvrige bestemmelser i vedtægterne gyldige. De ugyldige bestemmelser i vedtægterne erstattes af de tilsvarende bestemmelser i standardvedtægterne, indtil de korrigeres ved en beslutning truffet af selskabsdeltagerne. Indeholder standardvedtægterne ikke en tilsvarende bestemmelse, erstattes den ugyldige bestemmelse af lovgivningen om selskaber med begrænset ansvar i den medlemsstat, hvor SPE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 45
Medlemsstaterne indberetter formen på det selskab med begrænset ansvar, som nævnes i artikel 4, andet afsnit, til Kommissionen senest den 1. juli 2010.
Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen senest den 1. juli 2010 formen på de selskaber med begrænset ansvar, som nævnes i artikel 4, andet afsnit, konsekvenserne i henhold til deres nationale lovgivning af manglende overholdelse af bestemmelser i denne forordning og eventuelle yderligere bestemmelser i deres selskabsret, der finder anvendelse på et SPE-selskab.
Kommissionen offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionen offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.
Endvidere opretholder medlemsstaterne hjemmesider med en liste over de SPE-selskaber, der er registreret på deres område, og eventuelle retsafgørelser vedrørende driften af SPE-selskaber på deres område. Kommissionen opretholder en hjemmeside, som giver et elektronisk link til disse forskellige nationale hjemmesider.
Ændring 65
Forslag til forordning
Bilag I – Kapitel IV – Kapital – led 7
- hvorvidt ledelsesorganet er forpligtet til at underskrive en solvenserklæring, før der foretages udlodning, og gældende bestemmelser
- hvorvidt forretningsledelsesorganet er forpligtet til at underskrive en solvenserklæring, før der foretages udlodning, og gældende bestemmelser
Ændring 66
Forslag til forordning
Bilag I – Kapitel V - SPE-selskabets organisation – led 10
- hvorvidt SPE-selskabets ledelsesorgan er sammensat af et eller flere medlemmer, en direktion (tostrenget ledelsessystem) eller et administrativt organ (enstrenget ledelsessystem)
- hvorvidt SPE-selskabets forretningsledelsesorgan er sammensat af et eller flere medlemmer, en direktion (tostrenget ledelsessystem) eller et administrativt organ (enstrenget ledelsessystem)
Ændring 67
Forslag til forordning
Bilag I – Kapitel V - SPE-selskabets organisation – led 13
- hvis der er en direktion (tostrenget ledelsessystem) eller et eller flere medlemmer af ledelsesorganet, hvorvidt SPE-selskabet har et tilsynsorgan, og i givet fald dets sammensætning og organisation og dets forhold til ledelsesorganet
- hvis der er en direktion (tostrenget ledelsessystem) eller et eller flere medlemmer af ledelsesorganet, hvorvidt SPE-selskabet har et tilsynsorgan, og i givet fald dets sammensætning og organisation og dets forhold til forretningsledelsesorganet
Ændring 68
Forslag til forordning
Bilag I – Kapitel V - SPE-selskabets organisation – led 20
- regler for ledelsesorganets repræsentation af SPE-selskabet, især hvis medlemmerne af ledelsesorganet har ret til at repræsentere SPE-selskabet i forening eller alene, og regler for uddelegering af denne ret
-regler for forretningsledelsesorganets repræsentation af SPE-selskabet, især hvis medlemmerne af ledelsesorganet har ret til at repræsentere SPE-selskabet i forening eller alene, og regler for uddelegering af denne ret
Ændring 69
Forslag til forordning
Bilag I – Kapitel V - SPE-selskabets organisation – led 21
- regler for uddelegering af ledelsesorganets beføjelser til en anden person.
- regler for uddelegering af forretningsledelsesorganets beføjelser til en anden person.

Budgetretningslinjer 2010, Sektion III - Kommissionen
PDF 147kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren, Sektion III - Kommissionen (2009/2005(BUD))
P6_TA(2009)0095A6-0111/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009,

-   der henviser til Kommissionens ajourførte finansielle programmering 2007-2013, der blev fremlagt den 30. januar 2009 i overensstemmelse med punkt 46 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sin årlige politikstrategi for 2010 (KOM(2009)0073), særlig del II,

-   der henviser til ovennævnte IIA af 17. maj 2006,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6-0111/2009),

A.   der henviser til, at der skal udarbejdes en midtvejsevaluering af mange flerårige programmer i 2010,

B.   der henviser til, at der både er valg til Europa-Parlamentet, og at Europa-Kommissionen skal fornys inden udgangen af 2009,

Budgetoversigt

1.   bemærker, at der i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013 nævnes et udfordrende beløb i budgetressourcer for 2010 på 139 489 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket udgør 1,02 % af EU's BNI, og 133 505 000 000 EUR i betalingsbevillinger, hvilket udgør 0,97 % af EU's BNI (i løbende priser), og gør opmærksom på, at den næste justering af FFR vil finde sted i april 2009, umiddelbart før offentliggørelsen af det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2010;

2.   noterer sig, at beløbene i FFR for de enkelte udgiftsområder er de samlede udgiftsbeløb og udgør rammen for de årlige budgetter; ønsker, at det endelige budget kommer tættere på disse øvre grænser, hvorved det kunne blive lettere at finansiere Den Europæiske Unions mange særdeles vigtige målsætninger, uden at det går ud over de nuværende politikker og programmer; bemærker, at nogle af fællesskabsprogrammerne stadig er underfinansierede; konstaterer, at EU har behov for mere ambitiøse finansielle og budgetmæssige afgørelser, der sætter det i stand til at varetage sine opgaver, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse samt inden for den eksterne politik, hvor midlerne er begrænsede;

3.   understreger, at Parlamentet vil bruge alle de muligheder, der er skabt grundlag for i IIA af 17. maj 2006, herunder bl.a. den lovgivningsmæssige fleksibilitet på 5 % (punkt 37 i IIA), i løbet af FFR-perioden 2007-2013 for at sikre, at dets politiske prioriteringer føres ud i livet;

4.   bemærker ligeledes, at en ringe gennemførelsesgrad for de årlige budgetter fører til en lavere budgetgennemførelse, hovedsagelig på grund af systemet med indviklede regler og krav, som er indført af Kommissionen og/eller medlemsstaterne, og til en ringe gennemførelseskapacitet i medlemsstaterne, hvilket fører til en betydelig mængde RAL'er (uindfriede forpligtelser); opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at lette gennemførelsen ved at begrænse de bureaukratiske byrder, som de har pålagt sig selv, og forenkle forvaltningssystemerne, hvor det er muligt, navnlig for strukturfondene;

5.   understreger betydningen af et godt interinstitutionelt samarbejde, hvor Kommissionen stiller alle de nødvendige baggrundsoplysninger til rådighed for budgetmyndigheden;

6.   anser det for nødvendigt med en klar og fyldestgørende opstilling af EU's budget; har til hensigt at foretage en nøje opfølgning af den finansielle programmering for at gøre det muligt at træffe hensigtsmæssige budgetbeslutninger; påskønner Kommissionens forbedrede opstilling af programmeringsdokumenterne; ser dog gerne, at de ændringer, Kommissionen har foretaget i den finansielle programmering, gøres endnu tydeligere; opfordrer til en yderligere præcisering af fordelingen mellem operationelle og administrative udgifter; bemærker, at en allerede betragtelig andel af, hvad der i realiteten er administrative udgifter, finansieres via operationelle bevillinger;

7.   anmoder Kommissionen om ved udarbejdelsen af FBF for 2010 at udarbejde tydelige, konsekvente og forsvarlige aktivitetsredegørelser for de enkelte politikområder for at give alle de relevante udvalg i Parlamentet mulighed for at foretage en grundig gennemgang af gennemførelsen af de forskellige EU-programmer og -politikker; forventer i den forbindelse at se en hensigtsmæssig videreudvikling og gennemførelse af de større budgetbeslutninger, der tidligere er truffet, f.eks. vedrørende Galileo, EIT og fødevarehjælp;

8.   påpeger betydningen af princippet om "forsvarlig budgettering"; anmoder Kommissionen om at udarbejde et FBF, hvori der tages højde for de nuværende udfordringer, og som fører til et holdbart budget for de løbende politikker; er især bekymret for budgetbehovene for 2010 inden for udgiftsområde 1a og 4 i FFR; ønsker at understrege, at formålet med fleksibilitetsinstrumentet er at finansiere uforudsete politiske udfordringer, og at det kun er et af de redskaber, der giver mulighed for supplerende finansiering;

9.   glæder sig over, at der er nedsat en interinstitutionel arbejdsgruppe om decentrale agenturer; gentager, at der forefindes meget begrænsede finansielle ressourcer til oprettelse af nye agenturer på grund af de aktuelle margener under de enkelte udgiftsområder, og minder Kommissionen og Rådet om nødvendigheden af at overholde punkt 47 i IIA af 17. maj 2006; minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at tage formålsbestemte indtægter i betragtning ved opstillingen af FBF for 2010 for de eksisterende decentrale agenturer; fastholder, at de agenturer, der er stærkt afhængige af indtægter fra gebyrer, stadig skal have mulighed for at anvende dette instrument i sin helhed til at skaffe sig den nødvendige budgetmæssige fleksibilitet;

10.   støtter de forskellige støtteinstrumenter under udgiftsområde 4; gør opmærksom på, at det er et konstant problem for Parlamentet, at udgiftsområde 4 i FFR er alvorligt underfinansieret; understreger, at såfremt EU skal leve op til sine løfter og ambitioner som global spiller, må den sikre, at udviklingslandenes behov i fuldt omfang kommer til udtryk i de strategiske valg af finansieringsmekanismer inden for udviklingssamarbejdet;

11.   henviser til proceduren i punkt 23 i IIA af 17. maj 2006; henviser dog samtidig til, at der allerede er foretaget flere ændringer, der begrænser den disponible margen, og at det derfor er vanskeligt at finansiere nye foranstaltninger uden nye midler; går ind for, at man finder langsigtede løsninger, der kan sikre et EU-budget, der er tilstrækkeligt til at dække alle behov frem for at flytte bevillingerne mellem udgiftsområderne; understreger, at de disponible margener under de enkelte udgiftsområder i FFR (især udgiftsområde 2) ikke kan tages for givet i betragtning af de skiftende økonomiske vilkår; anser det for mere hensigtsmæssigt at målrette indsatsen direkte mod det udgiftsområde, hvor der er utilstrækkelige midler, for at undgå at hæmme andre udgiftsområder; mener, at en revision af FFR dækker de fleste budgetprincipper, så længe der ikke er fleksibilitet inden for og mellem udgiftsområder; beklager, at Rådet i den nuværende situation ikke har indtaget en konstruktiv holdning til anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer; mener, at midtvejsrevisionen af FFR også bør omfatte den kroniske underfinansiering af visse udgiftsområder;

12.   udtrykker vilje til at tage hensyn til resultaterne af midtvejsrevisionen, der dækker alle aspekter af EU's udgifter og indtægter, herunder korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige, og til Kommissionens rapport om gennemførelsen af IIA ved udgangen af 2009, som omhandlet i IIA af 17. maj 2006, samt til midtvejsevalueringen af de igangværende flerårige programmer;

Handle for at tage udfordringerne op

13.   erindrer om, at EU's 2010-budget skal løse kolossale udfordringer; påpeger, at det centrale mål er at sætte de europæiske borgere i første række og give dem øget sikkerhed, hvilket kræver særlig opmærksomhed på: den seneste finanskrise og den økonomiske krise og deres indvirkning på vækst og konkurrenceevne, beskæftigelse og samhørighed, bedre og enklere gennemførelse af strukturfondene, forbedret energiforsyning og transportsikkerhed samt intern sikkerhed, herunder navnlig i forhold til kampen mod terror, indvandring, demografiske udfordringer samt ligeledes spørgsmålet om klimaforandringer og miljøbeskyttelse, social samhørighed og borgernes sikkerhed samt EU's rolle i verden;

14.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til ovenstående faktorer ved udarbejdelsen af FBF; forventer, at Kommissionen fremlægger velfunderede og nyttige forslag for at give mulighed for en meningsfyldt budgetdiskussion inden for budgetmyndigheden;

15.   glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at bidrage til det økonomiske og sociale genopsving, styrke energieffektiviteten og bekæmpe klimaændringer samt fortsætte støtteydelserne til Kosovo, Mellemøsten, Afghanistan, Georgien i henhold til den årlige politikstrategi for 2010; forventer, at Kommissionen, der har fastlagt visse store prioriteringer, lader disse komme til udtryk i FBF og stiller tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed;

Reaktionen på den globale finanskrise og økonomiske krise

16.   understreger, at medlemsstaterne i en periode med global finanskrise og økonomisk krise har reageret med deres egne støtteforanstaltninger; er af den faste overbevisning, at EU skal reagere hurtigt med supplerende og koordinerede foranstaltninger, der virker direkte på økonomien, og støtte medlemsstaterne med ledsageforanstaltninger, navnlig sådanne, som fremmer den økonomiske vækst, hvilket ville resultere i øgede private investeringer, som også kunne bidrage til at fjerne risikoen for tab af arbejdspladser, øge jobskabelsen og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) på mellemlang og lang sigt;

17.   understreger, at den nuværende økonomiske krise skal ses som en lejlighed til at øge investeringerne, hvilket kan nødvendiggøre ændringer i eksisterende finansieringsprogrammer;

18.   hilser Kommissionens hensigter om at reagere på den økonomiske krise velkommen og erklærer sig på ny parat til at indlede forhandlinger med Rådet med henblik på at finde en løsning snarest muligt; mener, at afgørelsen om, hvilke projekter der skal støttes finansielt, ville blive lettere med et geografisk afbalanceret forslag; opfordrer Rådet til at påtage sig sit ansvar og realisere den europæiske dimension af genopretningsplanen;

19.   frygter, at især SMV'er vil lide under den økonomiske krise og vil blive afskåret fra presserende nødvendig finansiering; understreger derfor kraftigt betydningen af at forstærke EU-midlerne til støtte for SMV'er, navnlig dem, der arbejder inden for forskning, udvikling og innovation; påpeger i den forbindelse, at rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) kan yde effektiv støtte til deres innovationsaktiviteter;

20.   er bekymret over, at den nuværende margen under udgiftsområde 1a, som skønsmæssigt udgør 111 599 000 EUR, ikke gør det muligt at reagere hensigtsmæssigt på virkningerne af den økonomiske krise;

21.   bemærker, at informations- og kommunikationsteknologierne (IKT) rummer enorme muligheder for at styrke vækst og innovation og samtidig bidrage til realisering af Lissabonstrategiens målsætninger og overvindelse af den nuværende økonomiske krise; gør opmærksom på, at det europæiske forskningsrum mere end nogensinde udgør en hjørnesten for et europæisk vidensamfund, og minder endvidere om, at det er nødvendigt at overvinde den opsplitning, der kendetegner forskningsaktiviteter, -programmer og -politikker i Europa; påpeger i den forbindelse betydningen af at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en egentlig gennemførelse af disse projekter;

22.   kræver hurtig enighed om forslaget til ændring af den aktuelle forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, så den bedre kan tage højde for følgerne af virksomhedsflytninger, produktionsnedgang og tab af arbejdspladser, og der bedre kan ydes hjælp til arbejdstagerne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

Indførelse af energi- og transportsikkerhed

23.   erkender, at der som følge af den seneste energikrise er et kolossalt behov for projekter, der skaber energisikkerhed i EU gennem en diversificering og sammenkobling af ressourcerne og energimarkederne; understreger, at sikre energiforsyninger for EU og princippet om energisolidaritet står øverst på EU's dagsorden og også bør afspejle sig tilstrækkelig tydeligt i EU-budgettet; betragter også den øgede investering i energi som et middel til at bekæmpe den økonomiske krise og støtter ideen om at forhøje bevillingerne i EU-budgettet til centrale energiinfrastrukturprojekter;

24.   påpeger, at den nylige gaskrise og olieprisernes volatilitet endnu en gang har vist, hvor sårbart det europæiske energiforsyningssystem er; understreger, at manglen på alternative (vedvarende) energikilder, alternative energitransportruter, oplagringskapacitet for energikilder og sammenkobling af energitransportnet mellem medlemsstaterne truer EU's energimæssige uafhængighed og befolkningens velfærd; mener derfor, at EU bør være bedre forberedt på situationer med energimangel;

25.   ønsker at undersøge mulighederne for yderligere EU-finansiering på disse områder; forventer, at Kommissionen foreslår effektive aktioner til støtte for flere forskellige gastransportruter, herunder bl.a.Nabucco-projektet; gør i denne forbindelse opmærksom på den rolle, Den Europæiske Investeringsbank kunne spille ved at skabe løftestangseffekter og medvirke til at fremme den private sektors deltagelse, idet man dog tager hensyn til spørgsmålet om demokratisk ansvarlighed;

26.   erkender, at transport, især TEN-T-programmet, altid har været prioriteret højt af Parlamentet; understreger vigtigheden af at udvikle den nødvendige jernbane-, skibs- og vejtransportinfrastruktur og ser gerne, at projektgennemførelsen fremskyndes i 2010; bemærker, at EU tillægger det stor betydning at mindske virkningerne af klimaændringerne, og mener, at forslag, som kan udnytte mulighederne for energibesparelse, bør prioriteres højest;

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer

27.   erindrer om, at bekæmpelse af klimaændringerne ligeledes hænger sammen med energisikkerhed, og at fremme af energieffektivitet og energibesparelser samt en forøgelse af andelen af vedvarende energi ligeledes kan bidrage til en øget energiforsyningssikkerhed;

28.   påpeger, at det nu er almindeligt anerkendt, at klimaændringer påvirker Europas miljø, økonomi og samfund; gentager i denne forbindelse, at det er overbevist om, at foranstaltninger til afhjælpning af klimaændringerne fortsat ikke er indarbejdet i EU-budgettet i tilstrækkelig grad, da der er behov for betydelige ekstra EU-midler til energieffektivitet og vedvarende energiteknologier, som bør frigøres for at bidrage til realiseringen af EU's 2020-mål; understreger, at det vil støtte alle bestræbelser på at forøge og koncentrere tilstrækkelige økonomiske ressourcer for at afhjælpe følgerne af klimaændringerne; minder Kommissionen om, at budgetmyndigheden i 2009 stemte for ekstra bevillinger med henblik på at forstærke bekæmpelsen af klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre denne forhøjelse; henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009(2), hvori det opfordrer Kommissionen til inden den 15. marts 2009 at forelægge en ambitiøs plan for en tilstrækkelig forhøjelse af midlerne til klimaændringerne, der tager højde for oprettelsen af en særlig klimaændringsfond eller oprettelsen af en særlig budgetpost, der kan forbedre mulighederne i budgettet for at tage fat på disse spørgsmål;

29.   opfordrer Kommissionen til fra 2009 og fremefter at forhøje den økonomiske støtte til et passende niveau for så vidt angår nye vedvarende energiformer (herunder især CO2-fri energi);

30.   erindrer om, at vi har et ansvar over for de kommende generationer til at indføre omkostningseffektive skridt for at opretholde miljøbeskyttelsen; gentager, at EU's indsats skal foregå i en global sammenhæng, og beklager derfor, at de europæiske foranstaltninger ikke følges op af foranstaltninger fra andre aktører, hvilket har alvorlige følger for EU's konkurrenceevne;

31.   henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om den europæiske rumpolitik(3) og mener fortsat, at Rådet og Kommissionen bør forelægge Parlamentet specifikke henstillinger eller forslag for dette politikområde;

Styrkelse af den indre sikkerhed

32.   minder om, at støtten til områder som beskyttelse af grænserne, civilbeskyttelse og bekæmpelse af terrorisme skal opretholdes og bør styrkes i 2010, fordi disse politikker direkte berører de europæiske borgeres bekymringer; bemærker, at fremme af fødevaresikkerheden også er et prioriteret område; beklager, at bevillingerne til disse områder ifølge den finansielle programmering fra januar 2009 kun forhøjes moderat under udgiftsområde 3A og er næsten uændret for området Unionsborgerskab under udgiftsområde 3B, ifølge den årlige politikstrategi for 2010 sammenlignet med 2009-budgettet, på trods af at de tager fat på alvorlige bekymringer for de europæiske borgere;

33.   mener, at man bør være særligt opmærksom på grænsebeskyttelse i forbindelse med problemet med ulovlig indvandring, og at medlemsstaternes indsats bør støttes af EU;

Forbedring af udgiftskvaliteten

34.   insisterer på, at en forbedring af udgifternes gennemførelse og kvalitet bør være det vejledende princip for at opnå de bedst mulige resultater med EU-budgettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette deres bestræbelser mod dette og til nøje at overvåge gennemførelsen af politikkerne, navnlig udgiftsområde 1B for så vidt angår strukturpolitik;

35.   anmoder Kommissionen om at holde budgetmyndigheden underrettet og til at overveje hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan fremskynde gennemførelsen; ønsker at fortsætte overvejelserne i henhold til fælleserklæringen af 21. november 2008 om fremskyndelse af gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene; ønsker at udvide den fremskyndede gennemførelse til andre politikområder;

36.   forventer, at Kommissionen forelægger et forslag til den næste regelmæssige revision af finansforordningen omfattende reelle forenklingsforslag; forventer, at Kommissionen lægger pres på Rådet for at få det til at udvikle og forbedre arbejdsvilkårene i forbindelse med OLAF's bekæmpelse af svig under hensyntagen til de forslag, Parlamentet fremsatte i forbindelse med forordning (EF) nr. 1073/1999;

37.   anmoder Kommissionen om igennem de ansvarlige tjenestegrene, herunder OLAF, at støtte Bulgarien og Rumænien i deres bestræbelser hvad angår kontrol- og samarbejdsmekanismen og forvaltningen af EU-midler; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at følge udviklingen i Kosovo og Balkanlandene med hensyn til gennemførelse og forsvarlig forvaltning af EU-midler og oprette et organ til at efterfølge taskforcen for undersøgelser med henblik på at følge op på bekæmpelsen af svig og uregelmæssigheder;

38.   ønsker, at de administrative udgifter fastsættes på mere effektive niveauer sammenlignet med de operationelle udgifter; mener, at det er vigtigt for EU med en effektiv offentlig administration for at kunne udnytte EU-budgettet bedst mulig; har i det forrige regnskabsår nedbragt de administrative udgifter sammenholdt med de operationelle udgifter og opfordrer Kommissionen til at fortsætte i denne retning;

39.   bemærker med bekymring, at et stigende antal medarbejdere, der er ansat af Den Europæiske Union, hverken fremgår af institutionernes stillingsfortegnelser som vedtaget af budgetmyndigheden eller finansieres under udgiftsområde 5 i FFR; er fast besluttet på at videreføre screeningprocessen vedrørende Kommissionens medarbejdere og en afbalanceret repræsentation af medlemsstaterne; vil ligeledes overvåge Kommissionens ejendomspolitik i Bruxelles nøje;

Sikring af EP's prærogativer

40.   understreger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger giver Parlamentet mulighed for at bane vejen for nye politikker og aktiviteter, der beriger EU's indsats; understreger, at selv om de begrænsede margener hæmmer den fulde udnyttelse af dette værktøj, der er indføret ved IIA af 17. maj 2006, har man til hensigt at udnytte hele det beløb, der er afsat til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i Bilag II, del D af IIA af 17. maj 2006, hvis dette er nødvendigt i forhold til forslagene;

41.   erindrer om, at både de forskellige Erasmus-pilotprojekter, Parlamentet har iværksat inden for de seneste år (Erasmus – lærlinge, Erasmus – unge iværksættere, Erasmus – gymnasielærere, Erasmus – offentlig administration), og det traditionelle Erasmus-program ubestrideligt har givet meget positive resultater, hvad angår både deltagelse og gennemførelse, og understreger på ny nødvendigheden af, at EU investerer yderligere på dette område; mener, at der er behov for en kraftig forhøjelse af den samlede bevillingsramme til alle dele af Erasmus-programmet for at sikre en betydelig forhøjelse af antallet af unge (med indtil 1 000 000 om året), der deltager i EU's Erasmus-politik; er overbevist om, at denne foranstaltning er af afgørende betydning, hvis der skal sættes virksomt ind over for de problemer, EU står over for i forbindelse med sin interne integrationsproces, og hvis det skal blive muligt at takle den nuværende økonomiske krise;

42.   henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed til kommunikationspolitikken, og især at det sker i overensstemmelse med målsætningerne i fælleserklæringen om kommunikation om Europa i partnerskab, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog i oktober 2008;

43.   understreger, at det har bestræbt sig på at vedtage sine retningslinjer for 2010-budgettet på et tidligt tidspunkt, og forventer derfor, at Kommissionen tager hensyn til disse ved udarbejdelsen af FBF;

o
o   o

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0515.
(3) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0564.


Budgetretningslinjer 2010 - Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX
PDF 141kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren, Sektion I - Europa-Parlamentet, Sektion II - Rådet, Sektion IV - Domstolen, Sektion V - Revisionsretten, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII - Regionsudvalget, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand ,Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2009/2004(BUD))
P6_TA(2009)0096A6-0057/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

-   der henviser til den femte beretning fra institutionernes generalsekretærer om udviklingstendenserne inden for udgiftsområde 5 i de finansielle overslag fra maj 2006,

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar(4),

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0057/2009),

A.   der henviser til, at Europa-Parlamentet på dette stadium af den årlige budgetprocedure afventer de øvrige institutioners overslag og Præsidiets forslag til 2010-budgettet,

B.   der henviser til, at det er blevet foreslået at fortsætte pilotprojektet med henblik på at forbedre samarbejdet og forbindelserne mellem Præsidiet og Budgetudvalget i endnu et år, dvs. under hele 2010-budgetproceduren,

C.   der henviser til, at loftet for udgiftsområde 5 i 2010 andrager 8 088 000 000 EUR (svarende til en stigning på 311 000 000 EUR eller på + 4 % i forhold til 2009, inkl. en inflation på 2 %),

D.   der henviser til, at Europa-Parlamentets budget for 2009 udgør 1 529 970 930 EUR, hvilket svarer til 19,67 % af udgiftsområde 5 for dette år,

Europa-Parlamentet
Generel ramme

1.   kan ikke kraftigt nok understrege det grundlæggende princip, at alle medlemmer på lige fod bør have en fuldstændig og god service, der gør det muligt for dem at arbejde og udtrykke sig samt modtage alle dokumenter på deres modersmål, således at de på bedst mulig måde kan handle på deres vælgeres vegne; mener, at det vil være en oplagt mulighed at benytte den nye valgperiode til at sikre, at dette føres ud i livet, og er i den forbindelse enigt i, at optimal og lige adgang til sprogfaciliteter for medlemmerne er en af de vigtigste retningslinjer for 2010-budgettet;

2.   mener i overensstemmelse med Parlamentets tidligere holdning, at der bør lægges lige stor vægt på alle aspekter i forbindelse med Parlamentets lovgivningsrolle; mener navnlig, at den prioriterede tilpasning af personalemæssige og beslægtede ressourcer først og fremmest bør tilgodese parlamentsarbejdet og beslutningstagningen under den fælles beslutningsprocedure;

3.   påpeger, at 2010 vil blive et år, hvor Parlamentet efter valget i 2009 og de deraf følgende ændringer i dets sammensætning gradvis vil komme op på fuldt aktivitetsniveau i årets løb, og fastslår, at dette vil indebære en række budgetmæssige justeringer; konstaterer endvidere, at mange af de poster, der specifikt vedrører valgåret 2009, ikke længere vil være påkrævet;

4.   understreger, at 2010 for Parlamentet vil blive et år præget af løbende tilpasninger, for så vidt angår dels forbedring af arbejdsmetoder og modernisering, som går hånd i hånd med de politiske og lovgivningsmæssige forpligtelser og evalueringen af en række større flerårige initiativer iværksat i løbet af de seneste få år;

5.   bekræfter, at det har til hensigt at træffe de nødvendige foranstaltninger med sigte på en eventuel kommende udvidelse af EU med Kroatien;

6.   bemærker, at det finansielle loft for udgiftsområde 5 "Administrative udgifter" teoretisk set vil muliggøre en stigning på 4 % eller 311 000 000 EUR; fastslår følgelig, at der med Parlamentets frivillige andel på 20 % som målestok stadig vil være et yderligere "automatisk" råderum på 62 000 000 EUR beregnet på grundlag af lofterne og på 87 000 000 EUR i forhold til det faktisk vedtagne budget for 2009; bemærker, at der ikke desto mindre er usikkerhed med hensyn til udviklingen i EU's BNI og de forhold, som Europa-Parlamentet kommer til at arbejde under;

7.   forventer, at Præsidiet i sit overslag forelægger realistiske anmodninger, og er parat til at behandle sine forslag på et fuldt ud behovsbaseret og forsvarligt grundlag for at sikre, at institutionen fungerer hensigtsmæssigt og effektivt;

8.   mener, at der i budgetoverslaget bør være en betydelig margen, frem for at der afsættes en specifik reserve, således at det nye Parlament får mulighed for at fastlægge sine egne prioriteringer, når først det har konstitueret sig, eller for at tilpasse sig til de skiftende forhold, idet man tager højde for de 20 % af de samlede administrative udgifter;

9.   mener, at enhver nødvendig udgiftskrævende tilpasning som følge af en fremtidig ratificering af Lissabontraktaten vil skulle behandles på det pågældende tidspunkt i overensstemmelse med de gældende budgetprocedurer;

10.   anmoder om en detaljeret og klar oversigt over de budgetposter, som ikke blev udnyttet fuldt ud i 2008, og ser frem til at analysere årsagerne hertil; ønsker ligeledes at få forelagt en gennemgang af alle fremførsler og udnyttelsen heraf i 2008 samt en ajourført oversigt over de endelige formålsbestemte indtægter sammenlignet med de budgetterede beløb;

11.   glæder sig over beslutningen om at forlænge pilotprojektet vedrørende et bedre samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget med endnu et år, hvilket burde resultere i en strømlinet budgetprocedure og skabe mulighed for en mere rettidig og åben høring om alle parlamentariske forhold, som har betydelige økonomiske følger; understreger, at den fulgte praksis med hensyn til, hvornår Præsidiet hører Budgetudvalget om spørgsmål med sådanne økonomiske følger kunne forbedres, og så gerne en afklaring og fastlæggelse af den nuværende praksis på dette område;

Lige adgang til sprogfaciliteter for Europa-Parlamentets medlemmer

12.   mener, at 2010 bør være året, hvor der gøres en ihærdig indsats for, at alle medlemmer uanset nationalitet og sprog behandles ens, forstået på den måde, at de får mulighed for at varetage deres respektive opgaver og udføre det politiske arbejde, der påhviler dem, på deres eget sprog, hvis de måtte ønske det;

13.   erkender, at stramme frister i mange situationer og især på udvalgs- og gruppeplan øger vigtigheden af forhandlinger mellem hovedaktørerne; understreger dog princippet om Parlamentets demokratiske legitimitet, der gælder alle medlemmer, og deres ret til fuld flersprogethed; mener derfor, at det her behandlede budget kan og bør bruges til at få opfyldt dette mål og finde den rette balance mellem restriktionerne i forhold til flersprogethed og en gnidningsløs fuldførelse af lovgivningsprocedurerne;

14.   er stærkt interesseret i spørgsmålet om flersprogethed og anmoder tjenestegrenene om en redegørelse om den nuværende situation samt den forventede udvikling i 2010, herunder anvendelsen af kodeksen og mulighederne for yderligere praktiske forbedringer, pilotprojektet vedrørende individuel tolkning, herunder kriterierne herfor og nyttevirkningen for medlemmer med forskellig sproglig baggrund, samt en gennemgang af, hvorledes de "fysiske barrierer" for ligebehandling (dvs. mangel på passende mødeværelser, tolkekabiner mv.) med tiden vil blive elimineret; ønsker oplysninger om, i hvilket omfang det nye Parlament vil få stillet bedre faciliteter og udstyr til rådighed på alle disse områder i forhold til situationen for dem, der blev medlemmer i forbindelse med de seneste udvidelser;

15.   er ligeledes af den opfattelse, at alle midler må tages i brug for at sikre en mere fleksibel tolkning som et afgørende skridt hen imod gode arbejdsmetoder, og påpeger, at problemer og økonomisk spild i mange tilfælde ville kunne undgås, hvis der var mulighed for at skifte sprog med kort varsel på grundlag af den faktiske frem for den planlagte mødedeltagelse;

Optimal anvendelse af ressourcer til forbedring af Europa-Parlamentets lovgivningsarbejde

16.   understeger, at der må gøres alt for at sikre, at de samlede budget- og personalemæssige ressourcer, Parlamentet råder over, anvendes på den mest omkostningseffektive måde, således at institutionen og dens medlemmer kan varetage deres vigtigste opgave med at lovgive med så stor succes som muligt; gentager, at dette forudsætter en omhyggelig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsmetoderne og – hvor det er muligt – koordinering af funktioner og strukturer for at undgå unødigt bureaukrati, overlapning af funktioner og dobbeltarbejde;

17.   understreger, at den voksende medbestemmelse lægger en yderligere belastning på alle Parlamentets tjenestegrene, der har med lovgivningsarbejdet at gøre, og vil kræve stor effektivitet og prioritering af personalemæssige og beslægtede ressourcer, så medlemmerne får mulighed for at udføre deres opgaver korrekt;

18.   minder om, at der for 2009 blev vedtaget en betydelig forhøjelse af de personalemæssige ressourcer, selv om der samtidig var generel enighed om, at disse ressourcer nu var kommet ind i en konsolideringsfase, og at omplacering skulle være en fortsat proces efter de meget betydelige stigninger i antallet af ansatte i forbindelse med de nylige udvidelser; opfordrer endnu en gang alle tjenestegrene og politiske grupper til at forelægge detaljerede begrundelser for deres anmodninger om personale, lige så snart budgetproceduren indledes;

19.   ser frem til forslagene fra arbejdsgruppen om forenkling af de administrative procedurer og mener, at omkostningsbesparelser burde være en naturlig følge af den efterfølgende gennemførelse heraf;

20.   anmoder ligeledes om, at de politiske gruppers anmodninger medtages ved udarbejdelsen af overslaget i forårets løb;

21.   finder, at der sommetider kan være behov for en analyse af, hvordan ressourcerne anvendes, og hvorledes arbejdet tilrettelægges, når specifikke problemer identificeres klart, og formålene med den undersøgelse, der skal foretages, er tilstrækkeligt specificerede, målbare og målrettede; er af den opfattelse, at der i 2010 kunne udvælges én eller flere specifikke sektorer og ét eller flere specifikke projekter, som kunne underkastes en sådan analyse; minder samtidig om vigtigheden af den screening, der fandt i sted i 2008; ønsker, at denne screening skal fortsætte og uddybes, så der tages højde for den, når man beslutter overslagene for 2010; minder om, at det nyvalgte Parlaments skiftende forhold, øget medbestemmelse og andre ændringer også bør tages i betragtning;

22.   henleder Præsidiets opmærksomhed på arbejdsvilkårene for personer, som er ansat af underleverandørvirksomheder, men som udfører arbejde i Parlamentet; henstiller i den forbindelse til Præsidiet at drage omsorg for, at disse firmaer til fulde overholder den gældende arbejdsmarkedslovgivning;

Formidling af information til medlemmerne

23.   understreger, at der siden gennemførelsen af den omfattende "Raising the Game"-reform for nogle siden er blevet eller er ved at blive iværksat mindst tre nye vigtige projekter med det formål at formidle så fuldstændige og relevante oplysninger som muligt vedrørende det parlamentariske arbejde; henviser her til udvalgenes politikafdelinger, bibliotekets analytiske tjeneste og et videnbaseret forvaltningssystem, som skal lette adgangen til disse og til mange andre disponible kilder; henviser ligeledes til en række andre kilder i Parlamentet, som f.eks. Det Lovgivningsmæssige Observationsorgan; påskønner i høj grad disse bestræbelser på at sikre, at Parlamentet bliver i stand til at yde medlemmerne en mere professionel bistand, men mener, at der er behov for at gøre funktionsrelateret og budgetmæssig status;

24.   anser det for vigtigt, at der som led i 2010-proceduren sker en afklaring af situationen til gavn for alle medlemmer, herunder dem, der beskæftiger sig med spørgsmål af budgetmæssig karakter, for at nå frem til en mere klar definition på de forskellige ansvarsområder og fastlægge den mest effektive måde at systematisere disse initiativer på; så derfor gerne, at der blev arrangeret en høring af Budgetudvalget om, hvorledes initiativerne skal bruges, om de aktuelle overvejelser om de forskellige elementer samt om det indbyrdes forhold mellem disse; understreger, at administrationen også bør sikre udtømmende information til de nyvalgte medlemmer om de tjenesteydelser, som de har ret til;

Information til borgerne om Parlamentet

25.   noterer sig Præsidiets henvisning til de tre vigtigste projekter på det kommunikationspolitiske område, nemlig europarlTV, Besøgscentret og det nye audiovisuelle center i JAN-Bygningen, hvis færdiggørelse og konsolidering udgør en kvalitativ forbedring i de kommunikationsinstrumenter, der står til rådighed for institutionen; gentager sit tilsagn om nøje at følge udviklingen i disse instrumenter og optimere den reelle indvirkning på den offentlige mening;

26.   beklager, at Besøgscentret ikke bliver oprettet før efter valget i 2009, og kræver fuldstændig information om årsagerne til denne forsinkelse;

27.   henviser til Præsidiets beslutning om projektet "Et hus for europæisk historie" og understreger, at der er behov for en omfattende og gennemsigtig høring med de kompetente udvalg om dets koncept, indhold og budgetmæssige aspekter som led i pilotproceduren for det forbedrede samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget;

Bygninger

28.   minder om, at denne sektor spiller en vigtig rolle for Parlamentet, både med hensyn til dækning af det nuværende og fremtidige behov for fast ejendom som institution og til den bedst mulige forvaltning af de ejendomme, Parlamentet ejer; minder om, at alle projekter i denne sammenhæng skal beskytte Parlamentets finansielle interesser; er af den opfattelse, at begivenhederne i 2008, selv om nogle helt klart ikke var til at forudse, har vist, at der er behov for forbedringer på dette område under hensyntagen til den eksterne rapport om bygningers vedligeholdelse; ser også frem til at høre mere om forslagene om en mulig omstrukturering af GD INLO i betragtning af de øgede udfordringer, Parlamentet står over for som ejer af adskillige bygninger;

29.   gentager i den forbindelse sin anmodning om at få forelagt en specifik rapport om og eventuelle anbefalinger med hensyn til de unødvendigt høje omkostninger til vedligeholdelse, istandsættelse og indkøb i forbindelse med EU's, og herunder Parlamentets, bygninger; håber stadig, at denne rapport vil bygge på en tværgående indsats for at finde frem til hovedårsagerne, hvad enten disse på nogen som helst måde kan tilskrives et begrænset marked, byrder pålagt af finansforordningen og offentlige udbud eller andre relevante faktorer; anmoder om en bekræftelse af, at den bestemmelse, der foreskriver sortlistning af virksomheder, som har fremlagt unødvendigt høje omkostninger, håndhæves;

30.   ser frem til at modtage et mellem- og langsigtet strategidokument om ejendomspolitikken, således som der blev anmodet om allerede sidste år, for at kunne træffe de relevante afgørelser ved førstebehandlingen;

Fortsættelse af forskellige aspekter fra 2009-proceduren

31.   glæder sig over, at Præsidiet har til hensigt fortsat at forbedre den lovgivningsmæssige, sproglige og tekniske støtte til medlemmerne, som helt klart hænger nøje sammen med en række af ovennævnte spørgsmål;

32.   er enigt i, at gennemførelsen af den nye statut for medlemmerne og statutten for medlemmernes assistenter i løbet af det første år skal følges nøje, og mener, at de skal konsolideres bedst muligt med en løbende opdatering af de økonomiske konsekvenser og prognoser;

33.   understreger på ny, at forbedringer i it-sektoren ikke alene bør føre til øget kapacitet med hensyn til den interne forvaltning af nøgleområder, men også til et større potentiale, hvad angår en mere omkostningseffektiv organisering på dette område; anmoder om en rapport, der belyser den aktuelle situation og udsigterne med hensyn til en internalisering af IKT-eksperter og en passende forvaltning; opfordrer Præsidiet til at opstille en klar strategi for Parlamentets tilgang til IKT – herunder synergier med de politiske grupper – inden der tages yderligere skridt på dette område;

34.   glæder sig over, at de miljømæssige mål er omtalt i Præsidiets dokument, og mener på baggrund af den tidligere EMAS-proces og arbejdet i forbindelse med CO2-fodaftrykket, at 2010 rent faktisk vil skabe grundlag for at fortsætte disse bestræbelser, bl.a. ved hjælp af Præsidiets kommende vedtagelse af en CO2-handlingsplan;

Øvrige institutioner

35.   glæder sig over det konstruktive samarbejde med de øvrige institutioner under den foregående budgetprocedure og opfordrer dem lige som sidste år til at forelægge realistiske og omkostningsbaserede budgetanmodninger, hvor der i fuldt omfang er taget hensyn til behovet for at forvalte de begrænsede ressourcer optimalt;

36.   ser gerne, at der foretages en yderligere undersøgelse af mulighederne for i højere grad at dele de disponible ressourcer institutionerne imellem, især hvor der måtte være ledig kapacitet på et bestemt område, som – hvis det blev forvaltet fornuftigt – kunne udnyttes og anvendes på et andet område og/eller i en anden institution;

37.   opfordrer sin ordfører for 2010-budgettet til at foretage individuelle besøg i Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for at konsultere dem, inden overslagene udarbejdes, og rapportere tilbage til Parlamentets Budgetudvalg;

o
o   o

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.


Sikkerhed ved online-spil
PDF 145kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om sikkerhed ved online-spil (2008/2215(INI))
P6_TA(2009)0097A6-0064/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 49,

-   der henviser til protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til EF-traktaten,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(2) (direktivet om tjenesteydelser),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(3) (direktivet om audiovisuelle medietjenester),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(5),

-   der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om hvidbogen om idræt(6),

-   der henviser til forespørgslen til mundtlig besvarelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Kommissionen af 16. oktober 2006 om spil og sportsvæddemål inden for det indre marked (O-0118/2006), til den efterfølgende drøftelse i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse den 14. november 2006 og til svaret fra Kommissionens medlem,

-   der henviser til briefingdokumentet om online-spil, der fokuserer på sikkerhed og en adfærdskodeks for spil, udarbejdet for Europa-Parlamentet af Europe Economics Research Ltd,

-   der henviser til undersøgelsen om tjenester på spilleområdet på EU's indre marked af 14. juni 2006, som er gennemført af Swiss Institute of Comparative Law (SICL) (det schweiziske institut for komparativ lov) for Kommissionen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0064/2009),

A.   der henviser til, at online-spil, som tegnede sig for 2-3 mia. euro i bruttoindtægter fra spil i 2004, nu står for ca. 5 % af det samlede spillemarked i EU som anført af SICL i ovennævnte undersøgelse, og at hurtig vækst synes at være uundgåelig,

B.   der henviser til, at indtægter fra statslige og statsligt tilladte spilleaktiviteter er langt den største indtægtskilde for sportsorganisationer i mange medlemsstater,

C.   der henviser til, at spilleaktiviteter, herunder online-spil, sædvanligvis har været underlagt strenge bestemmelser i alle medlemsstaterne på baggrund af nærhedsprincippet med henblik på at beskytte forbrugerne mod ludomani og svindel, forhindre hvidvaskning af penge og andre former for økonomisk kriminalitet, samt aftalt spil, og med henblik på at opretholde lov og orden; der endvidere henviser til, at Domstolen accepterer begrænsninger i etableringsfriheden og i den frie udveksling af tjenesteydelser i lyset af sådanne målsætninger, som er i offentlighedens interesse, forudsat at restriktionerne er rimelige og ikke-diskriminerende,

D.   der henviser til, at medlemsstaterne har differentieret de strenge bestemmelser i henhold til den pågældende type spilletjeneste, f.eks. kasinospil, sportsvæddemål, lotteri eller hestevæddemål; der henviser til, at de fleste medlemsstater har indført et forbud mod bl.a. lokale operatørers drift af online-kasinospil, og at et betydeligt antal medlemsstater tilsvarende har indført et forbud mod drift af online-sportsvæddemål og online-lotteri,

E.   der henviser til, at spilleaktiviteter ikke var omfattet af direktiv 2006/123/EF, 2007/65/EF og 2000/31/EF, samt at Europa-Parlamentet gav udtryk for sin bekymring over en evt. afregulering af spilleaktiviteter i sin ovennævnte beslutning om hvidbogen om sport,

F.   der henviser til, at medlemsstaterne har fastsat bestemmelser for deres traditionelle spillemarkeder med henblik på at beskytte forbrugerne mod ludomani, svindel, hvidvaskning af penge og aftalt spil; der henviser til, at disse politiske mål er vanskeligere at nå i online-spillesektoren,

G.   der henviser til, at Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod ti medlemsstater for at kontrollere, hvorvidt de nationale foranstaltninger til begrænsning af den grænseoverskridende levering af online spilletjenester, navnlig sportsvæddemål, er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen; der endvidere henviser til, at disse procedurer, som Kommissionen har fremhævet, hverken har indflydelse på eksistensen af monopoler eller nationale lotterier eller på liberaliseringen af spillemarkederne generelt,

H.   der henviser til, at der indbringes et stigende antal præjudicielle spørgsmål vedrørende spillerelaterede sager for EF-Domstolen, hvilket klart vidner om manglende klarhed om fortolkningen og anvendelsen af fællesskabslovgivningen om spil,

I.   der henviser til, at sikkerhed i overensstemmelse med nærværende beslutning om online-spil betyder en forpligtelse til at forhindre ikke blot svindel og kriminalitet, men også problematiske spilleaktiviteter og mindreåriges spil, ved at håndhæve bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse og straffeloven samt ved at beskytte sportskonkurrencer mod sportsvæddemål og de utilbørlige følger heraf,

J.   der henviser til, at online-spil kombinerer flere risikofaktorer forbundet med problematiske spilleaktiviteter, bl.a. let adgang til spil, et stort udvalg af spil og færre sociale begrænsninger(7),

K.   der henviser til, at sportsvæddemål og andre online-spil har udviklet sig hurtigt og på en ukontrolleret måde (særlig grænseoverskridende på internettet), og den allestedsnærværende risiko for aftalt spil og fænomenet med "lay bets" i forbindelse med visse sportsbegivenheder gør sport særlig sårbar over for indgåelse af ulovlige væddemål,

En gennemsigtig sektor, der sikrer offentlighedens og forbrugernes interesser

1.   understreger, at medlemsstaterne i henhold til nærhedsprincippet og Domstolens retspraksis har en interesse i og ret til at kontrollere og regulere deres spillemarkeder i overensstemmelse med deres traditioner og kulturer med henblik på at beskytte forbrugerne mod ludomani, svindel, hvidvaskning af penge og aftalt spil inden for sport, samt på at beskytte de kulturbestemte finansieringsstrukturer, som finansierer sportsbegivenheder og andre sociale arrangementer i medlemsstaterne; anfører, at alle andre interessenter ligeledes har en interesse i et nøje kontrolleret og reguleret spillemarked; understreger, at online-spilleoperatører skal overholde lovgivningen i den medlemsstat, hvor de leverer deres tjenesteydelse, og hvor forbrugerne bor;

2.   understreger, at spilletjenester skal betragtes som en meget speciel økonomisk aktivitet på grund af hensynet til den sociale og offentlige orden og de dermed forbundne sundhedsplejeaspekter, hvor konkurrence ikke fører til en bedre fordeling af ressourcerne, og derfor nødvendiggør spil en flersøjletilgang; understreger, at en strategi udelukkende for det indre marked ikke er passende på dette meget følsomme område; anmoder Kommissionen om at lægge særlig vægt på EF-Domstolens holdninger til dette forhold;

3.   giver sin fulde tilslutning til det arbejde, som Rådet indledte under det franske formandskab vedrørende online-spil og traditionelle spilleformer, samt væddemål; opfordrer Rådet til fortsat at afholde formelle drøftelser om en potentiel politisk løsning på, hvordan de problemer, der opstår som følge af online-spil, defineres og løses, og opfordrer Kommissionen til at støtte denne proces, gennemføre undersøgelser og fremsætte behørige forslag i tråd med Rådets ønsker om at få opfyldt fælles mål vedrørende online-spil;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen for at løse problemerne i forbindelse med grænseoverskridende online-spil så som ludomani og misbrug af personlige oplysninger eller kreditkort; opfordrer EU-institutionerne til at samarbejde tæt med medlemsstaterne i bekæmpelsen af uautoriserede eller ulovlige online-spil og vedrørende forbrugerbeskyttelse og forebyggelse af svindel; understreger behovet for en fælles holdning herom;

5.   understreger, at aktører, som opererer inden for online-spil, f.eks. spilleoperatører, regulerende myndigheder, forbruger- og idrætsorganisationer, industrisammenslutninger og medier, har et fælles ansvar for sikkerheden ved online-spil og for at oplyse forbrugerne om mulige negative konsekvenser ved online-spil;

Tackling af svindel og anden kriminel adfærd

6.   påpeger, at kriminelle aktiviteter såsom hvidvaskning af penge og sorte økonomier kan forbindes med spilleaktiviteter og påvirke sikkerheden ved sportsbegivenheder; påpeger, at truslen mod sikkerheden ved sport og sportskonkurrencer har stor indflydelse på græsrodsdeltagelsen, som er en primær bidragyder til folkesundheden og den sociale integration; er af den opfattelse, at det kan medføre, at befolkningen mister tilliden, hvis en sport anses for at være genstand for manipulation med henblik på, at spillere, ansatte eller tredjeparter kan opnå en økonomisk gevinst i stedet for, at sporten foregår i henhold til dens værdier og regler, og for at dens fans kan nyde den;

7.   mener, at væksten af online-spil giver øgede muligheder for korrupte foretagender som f.eks. svindel, aftalt spil, ulovlige tipningskarteller og hvidvaskning af penge, idet online-spil kan oprettes og opløses meget hurtigt på grund af de stadig flere offshore-operatører; opfordrer Kommissionen, Europol og andre nationale og internationale institutioner til nøje at overvåge og rapportere om resultater på dette område;

8.   mener, at beskyttelse af sikkerheden ved sportsbegivenheder og konkurrencer kræver samarbejde mellem indehaverne af sportsrettighederne, online-tipningsoperatørerne og de offentlige myndigheder på nationalt plan, men også på EU-plan og internationalt plan;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arrangører af sportskonkurrencer, væddemålsoperatører og de regulerende myndigheder samarbejder om foranstaltninger med henblik på at tackle risiciene i forbindelse med indgåelse af ulovlige væddemål og aftalt spil i sport, og til at undersøge, om der kan oprettes et gennemførligt, retfærdigt og bæredygtigt retsgrundlag til beskyttelse af sikkerheden ved sport;

10.   understreger, at sportsvæddemål er en kommerciel udnyttelse af sportskonkurrencer, og henstiller til medlemsstaterne at beskytte sportskonkurrencer mod enhver form for uautoriseret kommerciel udnyttelse, især gennem anerkendelse af en sportsarrangørs rettigheder, samt at sikre alle former for professionel sport og amatørsport et rimeligt økonomisk afkast; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er muligt at give arrangører af konkurrencer en intellektuel ejendomsret (en form for portrætrettighed(8)) til deres konkurrencer;

Forebyggelse af negative konsekvenser for forbrugerne

11.   mener, at mulighederne for til enhver tid at spille online under private former på internettet, med umiddelbare resultater og om store beløb, skaber øget potentiale for ludomani; anfører imidlertid, at man endnu ikke har fuldt kendskab til følgerne for forbrugerne af spilletjenester, der udbydes online, og at sådanne konsekvenser derfor bør undersøges nøje;

12.   gør opmærksom på den stigende bekymring for unges mulighed for både lovligt og ulovligt at få adgang til online-spil; understreger behovet for at indføre en mere effektiv alderskontrol og at forhindre mindreårige i at spille gratis demoer på online-websteder;

13.   påpeger, at unge især kan have svært ved at skelne mellem begreberne held, skæbne, hasard og sandsynlighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage fat på de væsentlige risikofaktorer, som kan øge sandsynligheden for, at en (ung) person udvikler et spilleproblem, og til at finde redskaberne til at tackle disse faktorer;

14.   er bekymret over den tiltagende overgang mellem interaktivt tv, mobiltelefoner og websteder med hensyn til at udbyde fjern- eller online-spil, som især er rettet mod mindreårige; anfører, at denne udvikling vil give nye udfordringer med hensyn til juridisk og social beskyttelse;

15.   mener, at online-spil sandsynligvis medfører risici for forbrugerne, og at medlemsstaterne derfor ved lov skal kunne begrænse friheden til at levere online-spilletjenester med henblik på at beskytte forbrugerne;

16.   understreger, at forældre har et ansvar for at forhindre mindreårige i at spille og at blive ludomaner;

17.   opfordrer samtidig medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige bevillinger til forskning i samt forebyggelse og behandling af problemer i forbindelse med online-spil;

18.   mener, at overskud fra spilleaktiviteter bør anvendes til fordel for samfundet, herunder løbende finansiering til uddannelse, sundhed, professionel sport og amatørsport samt kultur;

19.   støtter udarbejdelsen af standarder for online-spil med hensyn til alder, kreditforbud og bonusordninger til beskyttelse af sårbare spillere, oplysninger om de mulige konsekvenser ved spil, oplysninger om, hvor der kan hentes hjælp i tilfælde af ludomani, den potentielle risiko for ludomani ved visse spil, osv.;

20.   opfordrer alle aktører til at tage fat på risikoen for at blive socialt isoleret på grund af ludomani som følge af online-spil;

21.   mener, at selvregulering med hensyn til reklame, fremme og udbud af online-spil ikke er tilstrækkeligt effektiv, og understreger derfor behovet for både regulering og samarbejde mellem sektoren og myndighederne;

22.   opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at samarbejde på EU-plan om iværksættelse af foranstaltninger mod enhver form for aggressiv reklame eller markedsføring, der hidrører fra offentlige eller private online-spilleoperatører, herunder gratis demo-spil, for især at beskytte spillere og sårbare forbrugere som f.eks. børn og unge;

23.   foreslår, at man undersøger muligheden for at indføre et maksimumbeløb, der kan spilles for pr. måned, eller at forpligte online-spilleoperatører til at anvende forudbetalte kort til online-spil, som skal sælges i forretninger;

Adfærdskodeks

24.   mener, at en adfærdskodeks stadig kan være et nyttigt supplerende værktøj til at opfylde visse offentlige (og private) mål og til at tage højde for den teknologiske udvikling, ændringerne i forbrugernes præferencer og udviklingen af markedsstrukturerne;

25.   understreger, at en adfærdskodeks i sidste ende stadig er en selvregulerende tilgang ledet af sektoren og derfor kun kan udgøre en tilføjelse til, og ikke en erstatning for lovgivning;

26.   understreger desuden, at en adfærdskodeks effektivitet i høj grad vil afhænge af de nationale regulerende myndigheders og forbrugernes anerkendelse af denne samt af dens håndhævelse;

Overvågning og forskning

27.   opfordrer medlemsstaterne til at dokumentere omfanget og væksten af deres online-spillemarkeder samt de udfordringer, der opstår ved online-spil;

28.   opfordrer Kommissionen til at indlede forskning om online-spil og risikoen for at udvikle ludomani, f.eks. ved at undersøge, hvordan reklamer påvirker ludomani, hvorvidt det er muligt at skabe en fælles europæisk kategorisering af spil i henhold til risikoen for ludomani og ved at undersøge mulige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger;

29.   opfordrer Kommissionen til navnlig at undersøge reklamers og markedsførings rolle (bl.a. gratis online-demospil) i tilskyndelsen, det være sig direkte eller implicit, af mindreårige til at spille;

30.   opfordrer Kommissionen, Europol og de nationale myndigheder til at indsamle og udveksle oplysninger om omfanget af svindel og anden kriminel adfærd i online-spil-sektoren, f.eks. blandt aktører, som er involveret i sektoren;

31.   opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med nationale regeringer at undersøge de økonomiske og andre virkninger af levering af grænseoverskridende spilletjenester med hensyn til sikkerhed, socialt ansvar, forbrugerbeskyttelse og anliggender vedrørende beskatning;

32.   understreger betydningen af, at forbrugerens bopælsmedlemsstat effektivt kan kontrollere, begrænse og føre tilsyn med de spilletjenester, der leveres i det pågældende land;

33.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at angive stedet for beskatning af online-spilleaktiviteter nærmere;

o
o   o

34.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Schindler 1994 (C-275/92), Läärä 1999 (C-124/97), Zenatti 1999 (C-67/98), Anomar 2003 (C-6/01), Gambelli 2003 (C-243/01), Lindman 2003 (C-42/02), Placanica 2007 (C-338/04), Unibet 2007 (C- 432/05), UNIRE 2007 (C– 260/04).
(2) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(3) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.
(4) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(5) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0198.
(7) Generaladvokaten Bots forslag til afgørelse af 14. oktober 2008 i sag C-42/07; se ligeledes ovennævnte undersøgelse gennemført af SICL, s. 1450; Professor Gill Valentine, Literature review of children and young people's gambling (Bestilt af UK Gambling Commission), september 2008.
(8) Den såkaldte "Portretrecht" i Nederlandene.


Sikring af fødevarekvalitet
PDF 64kWORD 83k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om sikring af fødevarekvalitet - Harmonisering eller gensidig anerkendelse af standarder (2008/2220(INI))
P6_TA(2009)0098A6-0088/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 33,

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 15. oktober 2008 om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger (KOM(2008)0641),

-   der henviser til sin udtalelse af 9. oktober 1998 om en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter og levnedsmidler(1),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument fra oktober 2008 om ordninger for certificering af fødevarekvalitet,

-   der henviser til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik,

-   der henviser til Det Europæiske Råds mandat til Kommissionen med henblik på WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet, og som fremgår af dokumentet "The EC's proposal for modalities in the WTO Agriculture Negotiations" (EF's forslag til retningslinjer for WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet fra januar 2003)(2),

-   der henviser til konferencen i Bruxelles den 5.-6. februar 2007 om fremme af fødevarekvalitet "Food Quality Certification - Adding Value to Farm Produce", som var arrangeret af Kommissionen,

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008)0040),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0088/2009),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Unions standarder for fødevaresikkerhed og -kvalitet er de strengeste i verden,

B.   der henviser til, at disse standarder er i overensstemmelse med EU-forbrugernes ønske og er et middel til at maksimere merværdien,

C.   der henviser til, at forbrugerne udviser stadig stigende interesse ikke blot for fødevaresikkerhed, men også for fødevarernes oprindelse og produktionsmetoder; der henviser til, at EU allerede har fulgt op på denne udvikling og indført fire kvalitets- og oprindelsesmærker for fødevarer, nemlig den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB), den beskyttede geografiske betegnelse (BGB), den garanteret traditionelle specialitet (GTS) og øko-mærket,

D.   der henviser til, at europæiske kvalitetsprodukter er en "levende" gastronomisk kulturarv i Den Europæiske Union og dermed en vigtig del af det økonomiske og sociale liv i mange regioner i EU, da de giver mulighed for aktiviteter, som navnlig i landdistrikter har en direkte regional reference,

E.   der henviser til, at forbrugeren associerer certificeringssystemer med en garanti for højere kvalitet,

F.   der henviser til, at Den Europæiske Unions særlige kvalitetsordninger giver EU's produkter en særlig konkurrencefordel,

G.   der henviser til, at de store detailkæder nu dominerer det europæiske fødevaremarked, og at de pålægger de små producenter at betale omkostninger og vederlag for hyldeplads i butikkerne samt en urimelig andel af reklameudgifterne, hvilket mindsker de små producenters muligheder for at nå ud til en bredere forbrugerskare,

H.   der henviser til, at det er muligt at anvende den nye teknologi til at angive detaljerede oplysninger om de forskellige landbrugsprodukter og levnedsmidlers oprindelse og egenskaber,

I.   der henviser til, at forfalskning skader både producenter og de endelige forbrugere,

1.   glæder sig over de overvejelser, der er blevet indledt med Kommissionens grønbog, og støtter Kommissionens ønske om at fremme EU's landbrugsprodukters kvalitet uden at påføre producenterne yderligere omkostninger eller byrder;

2.   understreger, at det er et meget vigtigt mål at sikre en loyal konkurrence på markedet for strategiske produkter som f.eks. landbrugsprodukter og fødevarer, og at dette er af almen europæisk interesse; mener, at det er af afgørende betydning, at der er loyal konkurrence i forhold til importerede varer, der generelt ikke opfylder EU-sammenlignelige standarder; mener, at EU's kvalitetsstandarder for produkter fra tredjelande, der indføres på EU's indre marked, ligeledes skal reguleres inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO);

3.   anser det for nødvendigt at forbedre kontrollen og koordineringen mellem de forskellige myndigheder for at sikre, at importerede fødevarer opfylder EU's standarder for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; noterer sig Rådets (landbrug) konklusioner af 19. december 2008 om sikkerhed for landbrugsprodukter fra tredjelande og om overholdelse af Fællesskabets standarder; savner dog i disse konklusioner en fast politisk vilje til at styrke fællesskabskontrollen i tredjelande;

4.   understreger, at kvalitetspolitikken nødvendigvis må ses i sammenhæng med den fælles landbrugspolitiks fremtid og de udfordringer, som vi står over for, herunder klimaforandringer, beskyttelse af biodiversiteten, energiforsyningen og forvaltning af vandressourcer;

5.   mener, at produktionsfremmende foranstaltninger i en situation med høje råvarepriser ikke må bruges som undskyldning for at sænke standarderne;

6.   bekræfter, at målsætningen om at sikre et maksimalt niveau for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø ligeledes bør gøre det muligt at sikre en produktkvalitet, der giver landbrugsproducenterne en betydelig konkurrencefordel, og at det derfor skal være muligt for landmændene atter at tjene nok til at dække udgifter som følge af EU's krav til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø; mener, at hvis landmændenes konkurrencefordel ikke er tilstrækkelig stor til at dække udgifterne som følge af EU's krav, bør midlerne til den fælles landbrugspolitik spille en afgørende rolle i denne forbindelse og give de europæiske landbrugere mulighed for at garantere fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse i landbruget;

7.   mener, at den europæiske kvalitetspolitik bør ligge klar inden reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013; mener, at EU i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik bør spille en understøttende rolle (herunder på økonomisk plan) med henblik på at opnå en produktion af landbrugsvarer og levnedsmidler af høj kvalitet i Europa; understreger, at der bør ydes større støtte til producentorganisationer for at sikre, at navnlig små producenter ikke stilles ringere;

8.   påpeger, at EU i den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug har forpligtet sig til at tage skridt til at bevare genetiske ressourcer; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette særlige afsætningsstøtteprogrammer, som fremmer anvendelsen af plantesorter, der er truet af genetisk erosion; understreger, at dette skal gøre det mere attraktivt for landmænd og gartnere at dyrke sorter, der er registreret som plantegenetiske ressourcer, og at der skal oprettes tilsvarende afsætningsstøtteprogrammer for truede husdyrracer;

9.   minder om, at europæiske producenter som følge af den igangværende liberalisering af verdensmarkedet for landbrugsvarer er underlagt direkte international konkurrence, og at enhver yderligere foranstaltning, der pålægges producenterne, kan være en konkurrencemæssig ulempe, men at liberaliseringen kan blive en fordel for EU's landmænd, hvis det lykkes dem at komme frem med deres produkter på markedet og opnå udmærkelser for dem; erindrer endvidere om, at EU's landmænd kan vende forbrugernes krav til deres fordel ved at forsyne forbrugerne med lokalt producerede kvalitetsprodukter og overholde strengere standarder for dyrevelfærd og miljøbeskyttelse;

10.   fremhæver, at Kommissionen i WTO-forhandlingerne skal forsøge at sikre en aftale om de ikke-handelsrelaterede emner, der sikrer, at så mange importerede produkter som muligt er underlagt samme krav som dem, der pålægges de europæiske landmænd, således at kvaliteten af de landbrugsprodukter, som opfylder EU's krav til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, giver landmændene en klar konkurrencefordel;

11.   er bekymret over de store forretningskæders indflydelse på den generelle fødevarekvalitet i EU; er ligeledes bekymret over, at der på de markeder, der er præget af en stærkt koncentreret distribution, er en tendens til standardisering og indskrænkning af udbuddet af landbrugsfødevarer og således en indskrænkning af udbuddet af traditionelle produkter og en forøgelse af udbuddet af forarbejdede produkter; foreslår Kommissionen at notere sig behovet for at udarbejde forskrifter for de auktioner, som nogle store europæiske indkøbscentraler gennemfører, da det har ødelæggende konsekvenser for kvalitetsprodukter;

Produktionskrav og handelsnormer

12.   er bekymret over det komplicerede EU- system for grundlæggende standarder og de mange krav, som EU's landbrugere skal opfylde; støtter en forenkling og går ind for, at alle nye bestemmelser vurderes ud fra kriterier om egnethed, nødvendighed og forholdsmæssighed;

13.   opfordrer til yderligere forenkling af markedsføringsstandarderne ved at klarlægge de hovedkriterier, der finder anvendelse; opfordrer til udvikling af EU-retningslinjer for anvendelsen af almindelige forbeholdte udtryk såsom "sukkerfri", "CO2-neutral", "diætkost" og "naturlig", for at undgå vildledende praksis;

14.   er bekymret over, at de fleste forbrugere i EU ikke i tilstrækkelig grad oplyses om fødevarekæden, navnlig om produkternes og råvarernes oprindelse; går ind for obligatorisk angivelse af primærprodukternes produktionssted med mærkning af oprindelseslandet for på den måde at imødekomme forbrugernes ønske om bedre oplysning om produkternes oprindelse; støtter ligeledes udvidelsen af denne ordning til at omfatte forarbejdede fødevarer og mener, at der bør tages højde for de vigtigste ingrediensers og råvarernes oprindelse, og at det således skal angives, hvor de kommer fra, og hvor den sidste forarbejdning af produktet har fundet sted;

15.   mener, at den australske ordning er et godt eksempel på en ordning om mærkning med oprindelsesland - der skal dog tages hensyn til de særlige forhold i de forskellige produktionssektorer i EU - hvor produkternes forskellige produktionsfaser angives, f.eks. med betegnelsen "produceret i" for produkter, der er produceret af indenlandske ingredienser eller produceret lokalt, eller med betegnelsen "fremstillet i" for produkter, der har undergået en omfattende forarbejdning i det pågældende land, eller med en betegnelse af typen "fremstillet i ... af indenlandske eller importerede ingredienser"; minder om, at en række af EU's andre store handelspartnere, f.eks. USA og New Zealand, også anvender mærkeordninger af denne type;

16.   mener, at handelsnormerne ikke bør være til hinder for markedsføringen af produkter med henvisning til deres udseende, form eller størrelse, såfremt fødevaresikkerhedsstandarderne opfyldes;

17.   mener, at det generelle EU-kvalitetsmærke, f.eks. med teksten "fremstillet i EU" på sigt vil bevirke, at EU-produkter vil fremstå positivt på markedet takket være de krævende standarder, som de er fremstillet efter;

18.   mener, at man bør fremme anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk frem for obligatoriske handelsnormer; mener imidlertid, at det på grund af de forskellige ernæringsvaner og -traditioner kan være vanskeligt at indføre sådanne harmoniserede begreber, som tilfredsstiller alle parter, og at det desuden ville føre til, at kunden konfronteres med en øget mængde informationer, og ville kræve et tilsynssystem, som kunne kontrollere anvendelsen af disse oplysninger;

19.   støtter foranstaltninger til forenkling af fællesskabsbestemmelserne, forudsat at de ikke fører til, at reglerne udhules, og til begrænsning af områder, der er underlagt selvregulering; mener, at fælles handelsnormer er nødvendige, og at de kan fastsættes mere effektivt; mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt at fremme samregulering som den almindelige proces for vedtagelse af fællesskabslovgivning på dette område; opfordrer til, at de nationale myndigheder og repræsentanter for fødevaresektoren og landbrugsproducenterne inddrages i processen;

Særlige EU-kvalitetsordninger

20.   understreger, at fødevarekvalitetssystemer bør tilvejebringe oplysninger og give forbrugerne sikkerhed for autenticiteten af lokale ingredienser og produktionsteknikker; mener derfor, at sådanne ordninger skal gennemføres og anvendes med skærpede kontrol- og sporbarhedssystemer;

21.   mener, at det er nødvendigt at indføre en mere gennemsigtig mærkningsordning, der finder bred anerkendelse hos forbrugerne, og at en gennemsigtig oprindelsesmærkning af såvel EU-produkter som tredjelandsprodukter forudsætter, at de vigtigste produktbestemmende fødevareingrediensers oprindelse anføres;

22.   mener, at der kun er behov for at sikre eksklusiv anvendelse af originalprodukter med BOB som råvare, hvis den beskyttede betegnelse anvendes til mærkning af og reklame for et forarbejdet produkt; understreger, at man på denne måde dels undgår vildledning af forbrugerne og dels fremmer efterspørgslen efter BOB-produkter;

23.   anser det for hensigtsmæssigt at fastsætte regler for anvendelsen af begreberne "bjerg-" og "ø-", da dette ville give landbrugsprodukter og fødevarer fra de pågældende dårligt stillede regioner en vigtig ekstra fordel; mener, at begreberne "bjerg-" og "ø-" obligatorisk skal følges af produktets oprindelsesland;

24.   konstaterer, at den gennemsnitlige kunde ikke er klar over forskellen mellem en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og en beskyttet geografisk betegnelse (BGB), og at der er behov for en oplysningskampagne for at forbedre kundernes viden på dette område;

25.   er modstander af at fastsætte strengere kriterier for vurdering såsom kriterier vedrørende eksportchancer og bæredygtighed; påpeger, at der er en række eksempler på produkter, som ikke kan eksporteres, men som alligevel er meget vigtige for de lokale økonomier og for at sikre social samhørighed;

26.   understreger, at oprindelsesbetegnelser er en vigtig europæisk kulturarv, der skal bevares, både på grund af deres betydelige økonomiske dynamik og på grund af de vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser for mange europæiske regioner; mener, at de giver en kvalitetsgaranti, som skal støttes, navnlig ved at styrke kontrollen med forvaltningen af oprindelsesbetegnelserne i de ansøgergrupper, der repræsenterer dem; mener at disse oplysninger hjælper forbrugerne med at skelne og vælge mellem produkterne;

27.   mener, at der er behov for at forklare forskellene mellem varemærker og oprindelsesbetegnelser bedre, og at der skal tages skridt til i praksis at anvende de gældende fællesskabsbestemmelser, som indebærer, at registrering af et mærke, der indeholder BOB/BGB eller refererer til sådanne, ikke må foretages af aktører, som ikke repræsenterer producentorganisationerne for disse BOB/BGB; anser det for nødvendigt at gennemføre oplysningskampagner, som er støttet med tilstrækkelige budgetmidler, for at oplyse forbrugerne om fordelene ved disse offentlige certificeringssystemer;

28.   mener, at producenter af produkter med geografiske betegnelser potentielt bør råde over instrumenter, som giver dem mulighed for at forvalte de producerede varemængder på passende måde, således at de geografiske betegnelsers kvalitet og ry bevares;

29.   mener, at når et produkt med BGB anvendes i et sammensat færdigprodukt - og BGB-produktets egenskaber ændres - skal beskyttelsesorganerne eller den kompetente myndighed have mulighed for at gennemføre målrettet kontrol for at undersøge, om BGB-produktets egenskaber er ændret for meget;

30.   går ind for en bedre beskyttelse af registrerede navne, navnlig i bestemte faser af pakningen og markedsføringen af disse produkter uden for fremstillingsområdet, hvor der er risiko for misbrug af disse navne; kræver håndhævelse af den fællesskabsforskrift, som forbyder registrering af mærker med navne, som ligner en allerede registreret BOB eller BGB;

31.   går ind for indførelse af fælles bestemmelser, der giver producenter af produkter med geografiske betegnelser mulighed for at fastsætte betingelser for anvendelsen af disse geografiske betegnelser, også i forbindelse med deres anvendelse i betegnelsen af forarbejdede produkter;

32.   støtter en forenkling af proceduren for registrering af geografiske betegnelser og en forkortelse af godkendelsesfristen;

33.   understreger, at beskyttelsesgraden for oprindelsesbetegnelser varierer fra medlemsstat til medlemsstat; går ind for at harmonisere lovgivningen og procedurerne på dette område, navnlig med henblik på normerne for beskyttelse ex officio;

34.   mener, at den internationale beskyttelse af oprindelsesbetegnelser bør styrkes; opfordrer Kommissionen til, navnlig på politisk niveau, at intensivere sine bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af BGB i forbindelse med WTO-forhandlingerne (enten ved at udvide beskyttelsen i henhold til artikel 23 i traktaten om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) til alle produkter eller ved at oprette et multilateralt register over BGB), og også i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye stater i WTO og de løbende forhandlinger om de bilaterale aftaler;

35.   mener, at såvel produkter, der eksporteres, som produkter, der ikke eksporteres, bør være underlagt denne internationale beskyttelse fra EU's side, som alt efter risikoen for produktforfalskning inden for EU kan være forskellig, så produkter med høj risiko for forfalskning, som eksporteres, inden for WTO er underlagt beskyttelsen, mens der for produkter med mindre risiko for forfalskning og et mere lokalt afsætningsmarked kunne foreslås en enklere procedure i form af en anerkendelse fra medlemsstatens side, som anmeldes til Kommissionen (kan sammenlignes med den nuværende foreløbige beskyttelse) og retsbeskyttelse på fællesskabsplan;

36.   påpeger, at visse navne uberettiget benyttes systematisk på tredjelandes område, hvorved forbrugerne vildledes og originalprodukternes ry bringes i fare; understreger, at beskyttelse af et navn i et tredjeland er en yderst tidskrævende proces, som kun vanskeligt kan gennemføres af enkelte producentorganisationer, da hvert enkelt land har sine egne beskyttelsessystemer og -procedurer; opfordrer Kommissionen til at yde rådgivning og stille knowhow eller juridisk støtte til rådighed for producentorganisationerne i forbindelse med aftaler med tredjelande;

37.   mener, at det er af afgørende betydning at underlægge anvendelsen af BOB og BGB fællesskabskontrol og national kontrol, og går ind for strenge straffe med afskrækkende virkning for uberettiget anvendelse af disse instrumenter, således at medlemsstaterne har pligt til automatisk at anvende sådanne straffe i tilfælde af forfalskning eller efterligning af beskyttede betegnelser; foreslår, at der indsættes en specifik bestemmelse herom i artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer(3); støtter i denne forbindelse en forenkling af proceduren for opnåelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og indførelse af en streng kontrol, der skal varetages af myndighederne i de enkelte medlemsstater med det formål at kontrollere, at alle faser i produktionsprocessen er blevet gennemført i det pågældende geografiske område;

38.   mener, at kontrollen af markedet med henblik på overholdelse af bestemmelserne for alle produkter med BOB og BGB vil øge medlemsstaternes administrationsudgifter, men at den bidrager væsentligt til en effektiv beskyttelse af disse produkter; går ind for, at EU yder teknisk bistand til medlemsstaternes kontrol, så det sikres, at beskyttelsen af produkter med BOB og BGB gennemføres så ensartet som muligt i hele EU;

39.   mener, at det er nødvendigt at styrke oplysningsindsatsen over for borgerne om disse ordninger gennem tildeling af EU-støtte, både på det indre marked og i tredjelande; mener ligeledes, at EU bør øge sin samfinansiering af EU's oplysningsprogrammer og afsætningsfremmende programmer for EU's produkter; håber, at Kommissionen fortsat vil fremme anvendelsen af BGB over for tredjelande, navnlig ved at øge den faglige bistand til BGB-producentsammenslutninger;

40.   foreslår, at der etableres et europæisk organ for produktkvalitet, der skal indgå i et tæt samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og med Kommissionens tjenestegrene med ansvar for fødevarekvalitet; mener, at dette organ også skal træffe afgørelse om det stigende antal anmodninger fra tredjelande i forbindelse med BOB-, BGB- og GTS-produkter;

41.   understreger, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(4) er vigtig for forbrugernes valgfrihed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om mærkningspligt også for animalske produkter som mælk, kød og æg, hvor de producerende dyr er blevet fodret med genetisk modificeret foder;

42.   støtter opretholdelse og forenkling af ordningen for GTS; er imidlertid skuffet over dette instruments effektivitet, idet der indtil videre kun er blevet registreret et meget begrænset antal GTS'er (20 registrerede specialiteter og 30 ikke-færdigbehandlede ansøgninger); konstaterer, at den fortegnelse for registrering af GTS, der nævnes som nr. 2 i artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer(5) - hvor anvendelse af produktets eller fødevarens navn ikke er forbeholdt producenterne - bør afskaffes, da den svækker GTS-beskyttelsen; erindrer om, at GTS-ordningen fortsat er et relevant instrument til at beskytte produkters sammensætning, og at der findes betydelige udviklingsmuligheder, når visse betingelser er opfyldt;

43.   mener, at definitionen af begrebet "traditionelt" produkt, som den er formuleret i forordning (EF) nr. 509/2006, er utilstrækkelig; mener, at det ville højne GTS-begrebets status, hvis de traditionelle produkter associeres med det land, hvor den pågældende tradition plejes, eller hvis betegnelserne udelukkende anvendes af producenter, som overholder de traditionelle forskrifter;

44.   mener, at økologisk produktion er en af de største vækstmuligheder for landbruget i EU, og at tilliden til EU-mærket skal styrkes gennem programmer til fremme af økologisk produktion; konstaterer, at selv om den vedtagne fællesskabslovgivning på dette område fastsætter en fælles standard, anvender medlemsstaterne certificeringsproceduren forskelligt, idet nogle af dem overdrager de dyre kontrolopgaver enten til kontrolmyndigheder eller til statsautoriserede kontrolinstanser; bemærker, at proceduren for certificering varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og at den er dyr; efterlyser en harmonisering af bestemmelserne om maksimumgrænser for forbudte plantebeskyttelsesprodukter i økologiske produkter; støtter principielt forslaget om at indføre et EU-økomærke;

45.   mener, at det er nødvendigt med en større ensartethed i typologien for organismer og metoder til kontrol og certificering af økologiske produkter, så forbrugerne kan få sikkerhed og tillid gennem et nyt EU-mærke for produkter fra økologisk landbrug, som sikrer fælles kriterier for produktion, kontrol og certificering i hele EU og bidrager til at løse problemer og fremme det indre marked for økologiske produkter yderligere;

46.   mener, at mærkning af produkter fra det konventionelle landbrug på en måde, som vækker det indtryk, at der er tale om produkter fra det økologiske landbrug, kan skade udviklingen af EU's indre marked for økologiske produkter; er derfor bekymret over bestræbelser på at udvide anvendelsen af miljømærket til fødevarer, som ikke er produceret i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug;

47.   går ind for, at det skal være obligatorisk at angive oprindelseslandet, for så vidt angår friske og forarbejdede økologiske produkter, som indføres fra tredjelande, uanset om de er forsynet med fællesskabsmærket for økologiske produkter;

48.   mener, for at forbedre det indre marked for økologiske produkter,

   - at oprindelseslandet skal oplyses på økologiske produkter, såvel råvarer som forarbejdede produkter, som indføres fra tredjelande, uanset om fællesskabsmærket for økologiske produkter anvendes
   - at fællesskabsmærkets troværdighed bør styrkes gennem afsætningsfremmende programmer for økologiske produkter
   - at der bør fastsættes maksimumgrænser for forbudte plantebeskyttelsesmidler i økologiske landbrugsprodukter
   - at det er nødvendigt at undersøge spørgsmålet om dobbelt certificering, som i mange tilfælde forlanges af grossisterne, fordi det forhindrer, at der udbydes en tilstrækkelig mængde økologiske produkter på markedet i EU
   - at mærkningen af ikke-landbrugsprodukter, som der refereres til i forbindelse med økologiske produktionsmetoder, skal være forskellig fra mærkningen af økologiske landbrugsprodukter;

49.   glæder sig over oprettelsen af kontorer for traditionelle og økologiske produkter i medlemsstaterne; mener, at de enkelte medlemsstater bør råde over offentlige eller private institutioner, der anerkendes af såvel producenter som forbrugere, og som har til opgave at fremme og kontrollere den nationale produktion af økologiske kvalitetsprodukter;

50.   erkender, at forbrugerne stiller stadig større krav til kvaliteten af fødevarer og fødevareprodukter, ikke blot med hensyn til sikkerheden, men også med hensyn til etiske betragtninger, såsom miljømæssig bæredygtighed, beskyttelse af dyrevelfærden og GMO-teknologier; opfordrer Kommissionen til at opstille kriterier for initiativer vedrørende kvalitet, såsom frivillige mærkningsordninger for GMO-frie produkter, som giver forbrugerne et klart valg;

51.   mener, at de miljøvenlige produktionsmetoder bør fremmes; beklager derfor, at der ikke findes nogen fællesskabsordning for integreret produktion, hvormed man gennem reklame- og salgskampagner, som beskriver denne produktionsforms ekstra fordele, kunne gøre opmærksom på EU-producenternes indsats;

Certificeringsordninger

52.   mener ikke, at der er behov for EU-forskrifter til harmonisering af standarder; anser det for unødvendigt at indføre flere certificeringsordninger for fødevarer på fællesskabsniveau, da de vil underminere de allerede eksisterende ordninger og vildlede forbrugerne;

53.   understreger, at udviklingen af kvalitetsmærker og den dermed forbundne oplysningsvirksomhed, ikke må føre til en skærpelse af producenternes administrative byrde; ønsker i denne forbindelse, at producenterne skal have initiativret med hensyn til anvendelsen af disse mærker, og at fællesskabsinstansernes indgriben skal være begrænset til beskyttelse af disse mærker, så det sikres, at producenterne får en rimelig godtgørelse for deres arbejde, og at forbrugerne er beskyttet mod forfalskninger og andre former for bedrag;

54.   understreger, at eksisterende certificeringssystemer foruden overholdelsen af lovens krav gennem en tætmasket kontrol også bør sikre andre vigtige elementer i fødevaresikkerheden, f.eks. sporbarhed; understreger, at certificeringsordninger bør afspejle samfundets krav, og at der derfor er behov for statsstøtte til landmændenes udgifter hertil; går ind for at fremme en mere aktiv medvirken fra producentorganisationernes side, da enkelte landmænd ikke kan imødegå overdrevne certificeringsordninger fra handelsleddets side;

55.   påpeger, at private certificeringsordninger på nuværende tidspunkt ikke opfylder det formål at hjælpe producenterne med at oplyse forbrugerne om de pågældende produkters egenskaber, men blot er et middel til at komme ind på markedet og øger landbrugernes bureaukratiske byrde og er en god forretning for mange detailforretninger i fødevarebranchen; mener, at udbredelsen af disse certificeringsordninger ikke skal fremmes, fordi de medfører en begrænsning af markedsadgangen for en del af produktionssektoren;

56.   påpeger, at den nuværende udbredelse af private certificeringsordninger forhindrer en del af sektoren i at få adgang til markedet, og at disse ordninger ikke bidrager til at informere forbrugerne bedre om produkternes egenskaber; opfordrer Kommissionen til at fremme gensidig anerkendelse af de private certificeringsordninger for at dæmme op for udbredelsen af disse og udelukkelsen af kvalitetsprodukter fra markedet; mener, at det er nødvendigt at udarbejde fælles retningslinjer, som omfatter de aspekter, som disse ordninger ikke kan regulere, f.eks. "opvurderende" begreber og oplysninger, som bør fastlægges ved hjælp af objektive skalaer og data;

57.   gør opmærksom på, at regionale produkter har stor betydning for den lokale økonomi og de lokale samfund, og at man derfor må afvise forslag, som sigter mod at begrænse antallet af registrerede geografiske betegnelser;

58.   mener, at der ikke bør udarbejdes nye former for støtte til traditionelle produkter, som ville føre til underminering af GTS-ordningen;

59.   ønsker et forstærket samarbejde med Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og en større udbredelse af alternative systemer som f.eks. HACCP-systemet (system for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter);

60.   bemærker, at der med hensyn til den internationale dimension findes en række konkurrenceproblemer i forhold til EU's vigtigste handelspartnere; er bekymret over presset fra produkter fra nye vækstlande, der ikke har det samme sikkerheds- og kvalitetsniveau som EU-produkter, og som ofte nyder godt af lemfældig kontrol; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at anvende princippet om "betinget adgang til markedet", som Parlamentet har støttet i en lang række beslutninger;

61.   opfordrer til, at der indgås flere bilaterale aftaler med de vigtigste markeder og aftaler om bekæmpelse af forfalskning; opfordrer Kommissionen til at medvirke til at løse problemet med international beskyttelse af varemærker samt af BGB'er, BOB'er og GTS'er;

Andre aspekter

62.   går ind for at oplyse borgerne mest muligt om fordelene ved EU's politikker til fremme af fødevaresikkerhed og -kvalitet; beklager, at borgerne i EU ikke har nem adgang til udtømmende oplysninger om EU's indsats på dette område; anbefaler endvidere Kommissionen og medlemsstaterne at intensivere deres bestræbelser på at udbrede information om og fremme kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder for fællesskabsprodukter;

63.   understreger den rolle, som EU-støtte kan spille på dette område; påpeger, at EU-samfinansieringen af programmer til kvalitetsforbedringer i "konvergensmedlemsstaterne" er så høj som 75 %; henleder opmærksomheden på stramningen af de små producenters kreditvilkår som følge af den globale finansielle krise, der i høj grad vil begrænse disse producenters adgang til samfinansiering;

64.   mener, at lokale markeder, hvor landbrugsbedrifterne selv sælger regionale og sæsonprægede produkter direkte, skal fremmes, da de sikrer fair priser og kvalitetsprodukter, styrker tilknytningen mellem produkt og dyrkningsområde og skærper forbrugernes sans for et bevidst valg ud fra kvalitetshensyn; mener, at medlemsstaterne bør fremme etablering af salgslokaler, hvor producenterne kan tilbyde forbrugerne deres produkter direkte;

65.   kræver, at der etableres salgsfremmende programmer for lokale markeder for at fremme lokale og regionale forarbejdnings- og markedsføringsinitiativer; mener, at dette f.eks. kan ske gennem producentfællesskaber, som øger værdiskabelsen i landdistrikterne og fungerer som godt eksempel for bekæmpelse af klimaændringen ved at undgå lang transport;

o
o   o

66.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 328 af 26.10.1998, s. 232.
(2) Kommissionens dokument 625/02.
(3) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(4) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(5) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1.


Beretning om konkurrencepolitikken 2006 og 2007
PDF 140kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om Kommissionens beretninger om konkurrencepolitikken 2006 og 2007 (2008/2243(INI))
P6_TA(2009)0099A6-0011/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens beretning af 25. juni 2007 om konkurrencepolitikken 2006 (KOM(2007)0358) og Kommissionens beretning af 16. juni 2008 om konkurrencepolitikken 2007 (KOM(2008)0368),

-   der henviser til Kommissionens handlingsplan på statsstøtteområdet af 7. juni 2005 om mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009 (KOM(2005)0107),

-   der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om en statsstøttereform 2005-2009(1),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte(2),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (generel gruppefritagelsesforordning)(3),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen(4) (forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer),

-   der henviser til retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013(5),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1627/2006 af 24. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004, hvad angår standardformularerne til anmeldelse af statsstøtte(6),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte(7),

-   der henviser til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation(8),

-   der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om sektordelen af handlingsplanen om statsstøtte til innovation(9),

-   der henviser til EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse(10),

-   der henviser til EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder(11),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om videreførelse af rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning(12),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier(13),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten(14),

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder(15),

-   der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 om undersøgelse af og indgreb over for det magtmisbrug, som store supermarkeder i Den Europæiske Union udøver(16),

-   der henviser til Kommissionens sektorundersøgelser inden for energi- og detailbanksektorerne,

-   der henviser til Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003(17),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager(18),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog af 2. april 2008 om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler (KOM(2008)0165),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. juli 2007 om idræt (KOM(2007)0391),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0011/2009),

1.   glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens beretninger om konkurrencepolitikken 2006 og 2007;

2.   støtter fortsat en mere aktiv rolle for Parlamentet i udviklingen af konkurrencepolitikken gennem indførelse af den fælles beslutningsprocedure;

3.   lykønsker Kommissionen med dens effektive håndtering af ulovlige hardcore-kartellers virksomhed og de rekordhøje bøder, der er blevet pålagt lovovertræderne;

4.   opfordrer Kommissionen og Rådet til med henblik på Kommissionens gennemgang af, hvorledes forordning (EF) nr. 1/2003 fungerer(19), at indarbejde bødeprincipperne i forordning (EF) nr. 1/2003 og yderligere forbedre og fastlægge disse principper, således at kravene i de generelle juridiske principper overholdes;

5.   støtter anvendelsen af den reviderede meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse og proceduren med henblik på at fremme forelæggelsen af informationer om ulovlige hardcore-kartellers virksomhed;

6.   glæder sig over offentliggørelsen af hvidbogen om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler, men opfordrer indtrængende til, at reformen videreføres på en sådan måde, at det sikres, at de negative følger af det amerikanske system ikke gentages i Den Europæiske Union;

7.   kræver, at Kommissionen i sine fremtidige beretninger stiller bedre oplysninger til rådighed om den rolle, som Kommissionens forbrugerkonsulent spiller i konkurrencesager, og om dennes inddragelse heri;

8.   ønsker at undgå, at større virksomheder misbruger deres dominerende stilling på markedet, og opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af følgerne for konkurrencen af ulige forhold mellem leverandører, dvs. fødevareproducenter og detailhandlere, med henblik på eventuelt misbrug af en dominerende stilling; ser frem til rapporterne fra Kommissionens arbejdsgruppe om købekraft;

9.   opfordrer Kommissionen til at overveje at se nærmere på misbrug inden for tjensesteydelsessektoren, som kan hindre små virksomheder i at deltage i udbudsprocedurer; bemærker, at selvstændige og freelancere undertiden nægtes mulighed for at anvende standardgebyrer i tilfælde, hvor de næsten udelukkende er økonomisk afhængige af en eller nogle få store brugere af deres ressourcer, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de kan tilrettelægge, forhandle om og indgå kollektive aftaler i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper;

10.   opfordrer Kommissionen til at revidere sine interne procedurer for valg af emner for sektorundersøgelser;

11.   opfordrer Kommissionen til at overveje at foretage en sektorundersøgelse af online-reklamer;

12.   opfordrer Kommissionen til at undersøge eventuelle nationale forskelle i anvendelsen af reglerne for offentlige indkøb og eventuelle konkurrenceforvridninger som følge heraf;

13.   bemærker, at der i Kommissionens beretninger gøres rede for aktiviteter inden for følgende tre sektorer: bøder til karteller for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler, antallet af fusionssager, der anmeldes til Kommissionen, og antallet af anmeldelser om statsstøtte til Kommissionen; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til ufortøvet at tage personaleressourcerne op til fornyet behandling for at sikre, at dens Generaldirektorat for Konkurrence har tilstrækkeligt personale til at behandle den stigende arbejdsbyrde;

14.   understreger, at anvendelsen af konkurrencereglerne på fusioner og overtagelser skal vurderes med udgangspunkt i hele det indre marked og ikke kun dele heraf;

15.   glæder sig over, at der i Kommissionens beretninger om konkurrencepolitikken 2006 og 2007 forelægges bevis for, at omstruktureringen af Enheden for Fusionskontrol i Generaldirektoratet for Konkurrence baseret på en opdeling efter sektorer samt forbedrede økonomiske analyser og peer review har været effektiv;

16.   glæder sig over den bebudede revision af EF-fusionsforordningen(20); gentager sin opfattelse af, at de nuværende bestemmelser er utilstrækkelige i betragtning af de stadig mere integrerede og komplekse EU-markeder, og at der bør foretages en revision med henblik på at nå frem til en konsekvent strategi i vurderingen af sammenlignelige fusionsoperationer;

17.   noterer sig det rekordhøje antal anmeldelser om statsstøtte og glæder sig over offentliggørelsen af den generelle gruppefritagelsesforordning, der skal omfatte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), forskning og udviklingsstøtte til fordel for SMV'er, støtte til beskæftigelse, uddannelsesstøtte og regional støtte;

18.   glæder sig især over muligheden for at yde støtte til arbejdsgivere i forbindelse med deres ansattes udgifter til børnepasning og pleje af forældre;

19.   er bekymret over den øgede markedskoncentration og interessekonflikterne i banksektoren; advarer mod eventuelle globale systemiske risici, som skyldes interessekonflikter og koncentration;

20.   glæder sig over, at resultattavlen for statsstøtte vil blive taget op til fornyet behandling, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge statsstøttens effektivitet, og anmoder endvidere indtrængende om, at det i forbindelse med denne fornyede behandling fastslås, hvilke medlemsstater der endnu ikke i tilstrækkelig grad har tilbagesøgt ulovlig statsstøtte;

21.   glæder sig over offentliggørelsen af de reviderede fællesskabsretningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, som sikrer, at medlemsstaterne kan støtte fremstillingen af vedvarende energi og energieffektiv kraftvarmeproduktion ved at tildele en driftsstøtte, der fuldt ud dækker forskellen mellem produktionsomkostninger og markedspris;

22.   gentager sin opfordring til yderligere fremskridt i forbindelse med både klarlæggelsen af de eksisterende konkurrenceregler og deres praktiske anvendelse i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i betragtning af, at der er betydelige forskelle i medlemsstaternes politikker;

23.   beklager, at energiforbrugerne i Den Europæiske Union fortsat lider under uforholdsmæssigt store prisstigninger og forvridninger på energimarkedet, som ikke fungerer hensigtsmæssigt, hvilket blev konstateret i Kommissionens sektorundersøgelse; understreger på ny betydningen af et fuldstændigt gennemført og velfungerende internationalt energimarked;

24.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på en yderligere udvikling af EU's gas- og elektricitetsmarkeder, hvor det altafgørende element er adskillelsen af transmissionsnet på den ene side og produktions- og forsyningsaktiviteter på den anden (unbundling);

25.   er bekymret over den manglende gennemsigtighed ved fastsættelsen af brændstofpriser på EU's markeder; anmoder Kommissionen om at sikre en passende overvågning af den konkurrencemæssige adfærd på disse markeder;

26.   kræver, at der udarbejdes instrumenter for at sikre, at vedtagelsen af emissionshandelsordningen ikke skaber konkurrenceforvridninger internt og over for eksterne konkurrenter;

27.   bemærker, at Rådet så langt tilbage som den 9. oktober 2007 opfordrede Kommissionen til at overveje at rationalisere procedurerne og fokusere på, hvorledes der hurtigst muligt kan foretages undersøgelser af statsstøtte i kritiske situationer;

28.   glæder sig over Kommissionens hurtige reaktion og dens præcisering med hensyn til håndteringen af den finansielle og økonomiske krise og anvendelsen af statsstøtte; noterer sig det øgede statsstøttebeløb og yderligere detaljerede retningslinjer, der tager sigte på bedre målrettet statsstøtte;

29.   anerkender, at traktatens artikel 87, stk. 3, litra b, finder anvendelse på de situationer, som medlemsstaternes økonomier på nuværende tidspunkt står over for som følge af uroen på finansmarkederne; finder det imidlertid nødvendigt, at Kommissionen fortsat fører skarp kontrol med de finansielle hjælpepakker for at sikre, at disse redningsaktioner er i overensstemmelse med principperne om loyal konkurrence;

30.   advarer mod en reel ophævelse af konkurrencereglerne; understreger behovet for at foretage en detaljeret undersøgelse af hjælpeoperationerne og sikre, at de er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser; anmoder Kommissionen om i sin næste årsberetning om konkurrencepolitikken at aflægge en omfattende efterfølgende beretning for Parlamentet og de nationale parlamenter om anvendelsen af konkurrencereglerne i hvert enkelt tilfælde;

31.   er bekymret over den fortsatte nedgang i de økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union, som forventes at strække sig ind i 2009; finder det hensigtsmæssigt, at der inden for konkurrencereglernes rammer anvendes passende reaktionsmekanismer, såsom omstruktureringsstøtte eller støtte fra Globaliseringsfonden, til at bekæmpe kreditkrisens følger for vækst og beskæftigelse;

32.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at erkende, at det er nødvendigt at indføre mekanismer, som mindsker konkurrenceforvridninger og eventuelt misbrug af støttemodtageres præferencestilling som følge af statsgarantier;

33.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre begrænsninger for statsstøttede finansieringsinstitutters adfærd for at sikre, at sådanne institutter ikke indleder en aggressiv ekspansionspolitik på baggrund af sådanne garantier til skade for konkurrenterne;

34.   glæder sig over, at forskellen mellem nyvognspriser i Den Europæiske Union er blevet betydeligt mindre, som følge af indførelsen af forordningen om gruppefritagelsen for motorkøretøjer, og ser frem til Kommissionens kommende evaluering af denne forordnings effektivitet;

35.   glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at mindske roamingafgifterne inden for telekommunikation; bemærker imidlertid, at priserne forbliver lige under det regulerede prisloft; opfordrer til foranstaltninger til støtte for priskonkurrencen frem for regulering af detailpriser;

36.   glæder sig over bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence til hvidbogen om idræt, hvor der bl.a. gøres opmærksom på Domstolens faste retspraksis og Kommissionens beslutningsprocedure i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens artikel 81 og 82 på idrætssektoren;

37.   opfordrer Kommissionen til at tage større hensyn til den internationale dimension af dens politik, hvad angår Den Europæiske Unions konkurrenceevne på globalt plan, og at kræve overholdelse og anvendelse af gensidighedsprincippet i handelsforhandlinger;

38.   finder det af afgørende betydning, at konkurrencepolitikken tages op på behørig vis inden for rammerne af de bilaterale handelsforhandlinger; opfordrer Generaldirektoratet for Konkurrence til at deltage aktivt i disse forhandlinger for at sikre gensidig anerkendelse af konkurrencepraksis, især inden for områderne statsstøtte, offentlige indkøb, tjenesteydelser, investering og handelslettelser;

39.   opfordrer indtrængende Kommissionen til på ny at behandle strukturen for dens deltagelse i det internationale konkurrencenetværk og i den europæiske konkurrencedag for at sikre, at offentligheden får flere og bedre oplysninger om konkurrencepolitikkens centrale betydning som fundament for økonomisk vækst og beskæftigelse;

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 97.
(2) EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.
(3) EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3.
(4) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 30.
(5) EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.
(6) EUT L 302 af 1.11.2006, s. 10.
(7) EUT L 302 af 1.11.2006, s. 29.
(8) EUT C 323 af 30.12.2006, s 1.
(9) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 263.
(10) EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1.
(11) EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.
(12) EUT C 173 af 8.7.2008, s. 3.
(13) EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.
(14) EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.
(15) EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17.
(16) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0054.
(17) EUT C 210 af 1.9.2006, s. 2.
(18) EUT C 298 af 8.12.2006, s. 17.
(19) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(20) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).


"Small Business Act"
PDF 192kWORD 107k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 om Small Business Act (2008/2237(INI))
P6_TA(2009)0100A6-0074/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa" (KOM(2008)0394) og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om konsekvensanalyse (SEK(2008)2102),

-   der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om Fuld fart fremad - Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst(1) og af 19. januar 2006 om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder(2),

-   der henviser til Rådets konklusioner af 13. marts 2006 om SMV-politik for vækst og beskæftigelse fra den 2715. samling i Rådet (konkurrenceevne) og Rådets konklusioner af 1. og 2. december 2008 fra den 2891. samling i Rådet (konkurrenceevne),

-   der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 12.februar 2009,

-   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. januar 2009,

-   der henviser til valg af god praksis i 2008 i forbindelse med det europæiske charter for små virksomheder,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 25. juni 2008 om den europæiske adfærdskodeks for lettere adgang for SMV'er til offentlige indkøbskontrakter (SEK(2008)2193),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2007 med titlen Små, miljøbevidste og konkurrencedygtige - Et program, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at overholde miljølovgivningen (KOM(2007)0379),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008)0397),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 - En europæisk strategi for industriel ejendomsret (KOM(2008)0465),

-   der henviser til udtalelserne af 10. juli 2008 fra gruppen på højt plan af uafhængige aktører vedrørende reduktion af administrative byrder inden for det prioriterede område om selskabsret samt af 22. oktober 2008 om reform af bestemmelserne vedrørende fakturering og elektronisk fakturering i direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0074/2009),

A.   der henviser til, at 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som udgør ca. 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 millioner job, spiller en afgørende rolle ved at bidrage til økonomisk vækst, social samhørighed og jobskabelse, er en væsentlig kilde til innovation og afgørende for bevarelse og forøgelse af beskæftigelsen,

B.   der henviser til, at SMV'er skal indtage en central plads i al fællesskabspolitik for at gøre dem i stand til at udvikle sig og tilpasse sig globaliseringens krav, deltage i videnstrekanten og tilpasse sig udfordringerne på miljø- og energiområdet,

C.   der henviser til, at der siden 2000 kun er sket få eller næsten ingen mærkbare forbedringer af virksomhedsmiljøet for SMV'er,

D.   der henviser til, at det overvejende flertal af SMV'er er mikrovirksomheder, håndværksvirksomheder, familievirksomheder og kooperativer, som er de naturlige væksthuse for iværksætterkultur og derfor spiller en væsentlig rolle med hensyn til at øge den sociale inklusion og selvstændig beskæftigelse,

E.   der henviser til, at SMV'er ikke får tilstrækkelig støtte til at forsvare sig mod urimelig grænseoverskridende handelspraksis, som f.eks. udøves af vildledende erhvervsregistervirksomheder,

F.   der henviser til, at Europas SMV'er til trods for deres forskelle står over for mange udfordringer af samme art, hvad angår realisering af deres fulde potentiale på områder såsom relativt højere administrations- og efterlevelsesomkostninger end større virksomheder, adgang til finansiering og markeder, innovation og miljø,

G.   der henviser til, at opfattelsen af iværksætteres rolle og risikovillighed skal ændres som et centralt bidrag til opnåelse af et SMV-venligt miljø, og at iværksættervirksomhed og den tilknyttede risikovillighed bør hilses velkommen af politiske ledere og medierne og støttes af myndighederne,

H.   der henviser til, at SMV'er står over for særlige problemer, når de skal indlede deres internationaliseringsproces, som f.eks. manglende international erfaring, mangel på erfarne menneskelige ressourcer, meget komplicerede internationale bestemmelser og behovet for ændringer inden for organisationen og virksomhedskulturen,

I.   der henviser til, at Parlamentet hyppigt med beklagelse har bemærket, at det europæiske charter om små virksomheder ikke har været juridisk bindende, hvilket har forhindret reel gennemførelse af chartret og de 10 henstillinger deri, som stort set er blevet ignoreret; der henviser til, at det derfor i ovennævnte beslutning af 19. januar 2006 anmodede Rådet om at undersøge sagen,

Generelt

1.   støtter varmt Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008, hvis mål er at gennemføre en ambitiøs politisk dagsorden for fremme af SMV'ers vækst gennem 10 vejledende principper og forankre "tænk småt først"-princippet i politikskabelse på alle niveauer;

2.   beklager dog, at "Small Business Act" (SBA) ikke er et juridisk bindende instrument; mener, at dets virkeligt innovative aspekt er at gøre "tænk småt først"-princippet til et centralt element i fællesskabspolitikken; opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre dette princip til en bindende regel - i en form, der endnu ikke er fastsat - for at sikre, at den finder behørig anvendelse i al kommende fællesskabslovgivning;

3.   understreger nødvendigheden af gennemførelse af de 10 vejledende principper på europæisk, nationalt og regionalt plan; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at udvise en stærk politisk vilje til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med alle de relevante aktører om at fastsætte prioriteterne og gennemføre SBA-handlingsplanen, som blev vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) den 1. december 2008, hurtigst muligt - navnlig på nationalt plan - for at sikre, at alle de involverede parter reelt påtager sig et ansvar for disse vejledende principper;

4.   opfordrer Kommissionen til yderligere at øge synligheden af og bevidstheden om SMV-relaterede politiske foranstaltninger gennem sammenknytning af de eksisterende fællesskabsinstrumenter og midler til fordel for SMV'er under en særlig post i EU's budget;

5.   er stærkt overbevist om, at det er af afgørende betydning at indføre en opfølgningsmekanisme til at overvåge en effektiv og hurtig implementering af de politikinitiativer, der allerede er blevet indledt; opfordrer derfor Rådet til at inkorporere de foranstaltninger, der skal træffes på medlemsstatsplan, i Lissabonprocessen og hvert år underrette Parlamentet om de fremskridt, der er opnået;

6.   opfordrer Kommissionen til at oprette et screeningsystem for overvågningen af Kommissionens og medlemsstaternes fremskridt efter gennemførelse af de 10 vejledende principper; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et sæt standardkriterier for evaluering af fremskridtene; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde deres første rapporter om de fremskridt, der er gjort, i deres kommende årsrapporter om de nationale reformprogrammer;

7.   understreger behovet for at lægge særlig vægt på håndværks- familie- mikro- og enkeltmandsvirksomheder på europæisk, nationalt og regionalt plan og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe lovgivningsmæssige, administrative, skattemæssige foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende livslang læring, der specifikt er rettet mod disse virksomheder; anmoder endvidere om anerkendelse af de særlige egenskaber, som de liberale erhverv har, og behovet for at behandle dem på samme måde som andre SMV'er, undtagen når dette er i strid med den gældende lovgivning for disse erhverv; understreger, at SMV-sammenslutninger er yderst vigtige for næringsdrivende, håndværksvirksomheder og andre erhverv; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde sammen om at forbedre vilkårene for virksomhederne inden for disse sektorer og de juridiske rammer for deres faglige sammenslutninger;

8.   mener, at Kommissionens forslag mangler en klar strategi for selvstændige erhvervsdrivende til forbedring af deres retlige status og rettigheder, navnlig hvis deres situation kan sammenlignes med lønmodtagere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til at fastsætte standardsatser, organisere sig og indgå kollektive aftaler, hvis modparten er en stor virksomhed med en dominerende stilling, forudsat at dette ikke skader mindre magtfulde, potentielle kunder og dermed ikke skaber markedsforvridninger;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre målrettede støtteforanstaltninger og individuel støtte, såsom oplysning, rådgivning og adgang til risikovillig kapital i forbindelse med etableringen af nye SMV'er;

10.   understreger nødvendigheden af at udvikle en social og økonomisk model, som skaber et egnet sikkerhedsnet for små og mellemstore virksomheder inden for den krative sektor, hvis arbejdsvilkår ofte er ustabile;

11.   bemærker med beklagelse, at kvinder står over for problemer med oprettelse og videreførelse af virksomheder på grund af faktorer som f.eks. utilstrækkelig adgang til information, manglende kontakter og adgang til networking, kønsdiskriminering og stereotype holdninger, svage og ufleksible børnepasningsordninger, problemer med at forene virksomhed og familiemæssige forpligtelser samt forskelle på, hvordan kvinder og mænd forholder sig til iværksætterkulturen;

12.   bifalder forslaget om at skabe et netværk af kvindelige iværksætterambassadører og mentor-ordninger for kvinder, der vil starte egen virksomhed, og fremme iværksætterånden blandt kvinder med videregående uddannelse; henleder imidlertid opmærksomheden på, at mange virksomheder fortsat er kønsadskilte, hvilket er og i lang tid vil være et meget alvorligt problem, eftersom EU, så længe kvinder forskelsbehandles på arbejdsmarkedet, mister dygtige arbejdstagere og iværksættere og som følge deraf mister penge; mener derfor, at endnu flere penge bør investeres i projekter til at støtte kvindelige iværksættere;

13.   understreger, at kvindelig iværksætterkultur bidrager til at tiltrække kvinder til arbejdsmarkedet og til at forbedre deres økonomiske og sociale status; beklager dog, at forskellene mellem mænd og kvinder på dette område fortsat eksisterer, især hvad angår løn, og at procentdelen af kvindelige iværksættere i EU fortsat er lav, hvilket til dels skyldes det ikke anerkendte (f.eks. ulønnede) og dog vigtige bidrag, som kvinder yder til den daglige drift af familieejede SMV'er;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage den kreative og kulturelle sektor i betragtning, eftersom den med en andel på 2,6 % af BNP og 2,5 % af EU's arbejdsstyrke udgør en drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i EU; understreger, at SMV'er er vigtige for stimuleringen af informations- og kommunikationssektoren og den kreative branche;

15.   understreger, at den kreative sektor er præget af SMV'er, og at den er særlig vigtig for at sikre en bæredygtig regional beskæftigelse;

16.   glæder sig over, at Kommissionen har planlagt at forelægge et forslag til direktiv om en reduceret momssats for arbejdskraftintensive og lokalt leverede tjenesteydelser, især udført af SMV'er; understreger dog, at det ikke må medføre en forvridning af konkurrencen, og det ikke må være uklart, hvilke tjenesteydelser, der er omfattet;

17.   bemærker behovet for at sikre, at SMV'er har evnen til at købe småt, købe grønt og købe lokalt, hvorved de bliver mere klimavenlige og -effektive;

18.   glæder sig over den hurtige vedtagelse af den generelle gruppefritagelsesordning med hensyn til statsstøtte og foranstaltninger vedrørende statutten for et europæisk privat selskab og reducerede momssatser;

19.   bifalder Kommissionens forslag om at reducere momstakster for lokalt leverede tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at lempe reglerne for statsstøtte for at opmuntre til tilvejebringelse af muligheder for offentlige indkøb til lokale selskaber, navnlig til lokale SMV'er;

20.   støtter ideen om at forlænge gyldigheden af den nuværende undtagelse fra Fællesskabets konkurrenceregler frem til 2012 for så vidt angår statsstøtte til filmproduktion, og mener, at dette udgør en afgørende støtte for kreative SMV'er;

21.   støtter de nye bestemmelser om statsstøtte i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning)(3), der gør det muligt at fritage SMV'er for anmeldelsespligten under særlige omstændigheder;

22.   bemærker, at SMV'ers stemme, til trods for det klare løfte, der er givet i det europæiske charter for små virksomheder, fortsat er dæmpet i forbindelse med den sociale dialog; opfordrer indtrængende til, at denne mangel formelt rettes op ved passende forslag inden for rammerne af SBA;

23.   konstaterer inden for rammerne af SBA et behov for, at der lægges større vægt på emnet arbejdsret, navnlig med henblik på flexicurity, som gør det muligt for især SMV'er at reagere hurtigere på markedsændringer og dermed sikre en højere beskæftigelsesgrad og konkurrenceevne under hensyntagen til den nødvendige sociale beskyttelse; henviser i denne forbindelse til sin beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity(4);

24.   understreger endvidere arbejdsrettens betydning, navnlig for at optimere dens anvendelse på SMV'er, f.eks. gennem bedre rådgivning eller en forenkling af administrative procedurer, og opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på SMV'er, hvad angår de specifikke tilgange, de bruger til flexicurity, blandt andet gennem aktive politikker i forbindelse med arbejdsmarkedet, fordi SMV'er har et bedre muligheder for større intern og ekstern fleksibilitet i kraft af deres begrænsede personale, hvilket på den anden side gør, at de har brug for mere sikkerhed for dem selv og deres ansatte; anser det for vigtigt, at arbejdsretten som en af hjørnestenene i flexicurity giver et pålideligt retsgrundlag for SMV'erne, da disse virksomheder ofte ikke har råd til juridiske afdelinger eller en personaleafdeling; påpeger, at 91,5 % af de europæiske virksomheder beskæftigede færre end 10 personer i 2003;

25.   anser det for nødvendigt at indføre foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde, som uden tvivl er en kilde til illoyal konkurrence for meget arbejdsintensive SMV'er;

26.   opfordrer medlemsstaterne til at forbedre inddragelsen af SMV'er, der er ejet af underrepræsenterede etniske mindretal, i den almindelige økonomi ved at udvikle leverandørspredningsprogrammer, der har til formål at give lige muligheder til underrepræsenterede virksomheder, der konkurrerer med større foretagender om ordrer;

27.   understreger betydningen af en statut for et europæisk privat selskab som en ny, supplerende retlig form, forudsat at den fokuserer på SMV'er, der foretager grænseoverskridende aktiviteter, og at den ikke kan misbruges af større virksomheder til underminering og omgåelse af lovbestemmelserne i de medlemsstater, der fremmer et virksomhedsledelsessystem, som tager hensyn til alle parters interesser;

28.   opfordrer de offentlige myndigheder til, på basis om princippet om, at adgang til oplysninger er en forudsætning for indsamling af oplysninger, og i lyset af vigtigheden af internettet som redskab i denne forbindelse, at forenkle institutionelle websider mest muligt med henblik på at give brugerne mulighed for at identificere og forstå de støtteordninger, der tilbydes;

Fremme af F&U og innovation

29.   understreger betydningen af innovation for SMV'er og vanskelighederne i forbindelse med udnyttelse af forskningsmuligheder; mener, at nationale akademier for videnskab og forskningsinstitutter kan være med til at fremme innovation og begrænse hindringer for forskning for SMV'er; mener, at der ikke kun bør fokuseres på innovation inden for højteknologi, men at også lav- og mellemteknologisk og uformel innovation bør tages med i betragtning; mener, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi kunne have en vigtig rolle i forbindelse med at fremme F&U og innovation for SMV'er; opfordrer medlemsstaterne til at mangedoble initiativer, der nedsætter tærsklen for, at SMV'er har adgang til forskning; er overbevist om, at alle Fællesskabets forsknings- og teknologiprogrammer bør udformes således, at de fremmer SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne;

30.   bifalder Kommissionens initiativ om forbedring af adgangen til det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2008-2013)(5);

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe bedre rammebetingelser med henblik på at skabe et miljø, der er gunstigt for innovation i SMV'er, især ved at indføre metoder for forbedring af beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, og til at bekæmpe forfalskning mere effektivt i hele EU; mener, at velafbalancerede regler vedrørende intellektuel ejendomsret kan give beskyttelse samt sikre strømmen og udvekslingen af oplysninger og idéer; understreger, at SMV'er har brug for støtte for at få adgang til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, for at opretholde disse rettigheder med hjælp fra de relevante myndigheder, der beskæftiger sig med intellektuel ejendomsret, og for at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder til at tiltrække finansieringsmidler;

32.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kræve, at handelspartnerne i højere grad anvender WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), samt ved at træffe de fornødne foranstaltninger til vedtagelse af bilaterale, regionale og multilaterale aftaler om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i henhold til handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA);

33.   er af den opfattelse, at e-handels fulde potentiale for små og mellemstore virksomheder endnu ikke er fuldstændig udnyttet, og at der stadig er lang vej igen, før der er opnået et indre europæisk marked for elektroniske varer og tjenesteydelser, hvor SMV'er kan gå i spidsen for en yderligere integration af EU's markeder;

34.   mener, at SMV'ers deltagelse i klynger skal fremmes for at sætte skub i innovationen og øge økonomiens konkurrenceevne i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte forbedring af klyngeforvaltning, navnlig gennem udveksling af bedste praksis og uddannelsesprogrammer, at udarbejde og udbrede værktøjer til at vurdere klyngers resultater, at fremme indbyrdes samarbejde i klynger og yderligere at forenkle administrative procedurer for klyngers deltagelse i EU-programmer;

35.   kræver, at der tages hensyn til samarbejdsordninger mellem SMV'er (indkøbs- og salgsforeninger) i SBA, da sådanne foreninger påviseligt løber mindre risiko for insolvens end enkeltvirksomheder;

36.   er stærkt overbevist om, at patenter (herunder fællesskabspatentet) spiller en afgørende rolle i innovation og for økonomisk ydeevne, eftersom de gør innovatorer i stand til at udnytte afkastet af innovative investeringer og skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer, egenkapital og lån; er derfor af den opfattelse, at der snarest muligt skal indgås en aftale om et fællesskabspatent, som sikrer prisbillig og effektiv og fleksibel juridisk beskyttelse af høj kvalitet, der er tilpasset SMV'ernes behov, samt om en harmoniseret europæisk ordning for behandling af retstvister i patentsager;

37.   understreger nødvendigheden af at fremme innovative og prækommercielle offentlige indkøb, eftersom de medfører merværdi for kontraherende myndigheder, borgere og deltagende virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at øge andelen af innovative offentlige kontrakter og innovative SMV'ers deltagelse i offentlige indkøbsprocedurer; anmoder Kommissionen om at lette udbredelsen af bedste praksis på dette område, f.eks. hvad angår udbudskriterierne og -procedurerne, og foranstaltningerne, hvad angår risikodeling og udveksling af viden;

38.   er af den opfattelse, at det for offentlige indkøb på internationalt plan, hvor nye teknologier muliggør e-handel på tværs af grænserne, er muligt at opnå en væsentlig stigning i indkøb på tværs af grænserne, ikke blot i Den Europæiske Union, men på verdensplan, som følge af nye former for f.eks. kombinatoriske auktioner for konsortier af små og mellemstore virksomheder og onlinepublikation og -annoncering af licitationer for at fremme e-handel på tværs af grænserne;

39.   gør opmærksom på, at det er nødvendigt med tilstrækkeligt teknisk og kvalificeret personale; mener derfor, at der er behov for mere investering i uddannelse, og at forbindelserne mellem uddannelsesinstitutioner og SMV'er bør styrkes, således at selvstændig virksomhed og iværksætterkultur fremmes og bevidstheden omkring erhvervslivet øges i nationale undervisningsplaner; tilskynder til yderligere udvidelse af de enkelte mobilitetsordninger såsom "Erasmus for unge iværksættere" og "Erasmus for lærlinge", navnlig hvad angår kvinders deltagelse; støtter den planlagte udvidelse af Leonardo da Vinci-programmets anvendelsesområde og oprettelsen af et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner at etablere programmer for arbejdsbaseret erhvervs- og efteruddannelse og livslang læring, som specifikt er skræddersyet til SMV'ers behov, og som vil blive medfinansieret af Den Europæiske Socialfond; opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis i innovativ uddannelse og innovative foranstaltninger til forening af arbejds- og familieliv og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

40.   understreger betydningen af foranstaltninger til fordel for unge iværksættere og kvindelige iværksættere gennem bl.a. indførelse af vejleder- og mentor-programmer; henviser til, at stadig flere kvinder og unge iværksættere arbejder i SMV'er, selv om det stadig kun er i de mindste virksomheder (mikrovirksomheder), og selv om de stadig er sårbare, hvad angår negative virkninger af stereotype opfattelser og fordomme i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og -overtagelser – særlig i forbindelse med familieejede virksomheder; anmoder derfor medlemsstaterne om også at tage højde for den aldrende befolkning og gennemføre hensigtsmæssige politikker og mekanismer, især ved at indføre værktøjer til diagnosticering, oplysning, rådgivning og støtte i forbindelse med virksomhedsoverdragelse;

41.   minder om, at det syvende rammeprogram indeholder en finansieringsfacilitet for risikodeling, der skal gøre det lettere at optage lån i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til store europæiske forskningsinitiativer; opfordrer Kommissionen til at evaluere SMV'ernes anvendelse af denne facilitet og herefter om nødvendigt fremsætte forslag;

42.   bifalder lanceringen af et fælles europæisk net, som integrerer de tjenester, der i øjeblikket ydes af Euro Info-centre og Innovationsformidlingscentre for at støtte SMV'er i alle deres innovations- og konkurrencebestræbelser gennem en lang række tjenester;

43.   opfordrer Kommissionen til at evaluere SMV'ernes anvendelse af rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne(6) og til om nødvendigt at fremsætte forslag;

Sikring af midler og adgang til finansiering

44.   påpeger, at den væsentligste finansieringskilde for SMV'er i Europa er deres egen aktiviteter; bemærker, at SMV'er opfattes som højrisikovirksomheder, hvilket begrænser deres adgang til finansiering; opfordrer de finansielle institutioner, Kommissionen og medlemsstaterne til sammen at sikre SMV'ernes adgang til finansiering og give dem mulighed for at konsolidere deres kapital ved at geninvestere overskuddet i virksomheden; mener ikke, at det bør kræves af SMV'erne, at de betaler udgifter forud for deres opstart for at sikre, at de er i stand til at etablere deres egenkapital og skabe deres egne ressourcer; henviser i denne forbindelse til, at den nuværende finansielle situation kræver at der umiddelbart træffes foranstaltninger;

45.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at øge bestræbelserne på at fremme og informere om eksistensen af EU-midler og statsstøtte til SMV'er og at gøre disse instrumenter lettere tilgængelige og mere forståelige;

46.   opfordrer medlemsstaterne til at skabe bedre betingelser for at give SMV'erne mulighed for at investere i kvalificeret uddannelse, også ved hjælp af direkte skattelettelser og ved hjælp af kompensationer mellem modtageren og EU;

47.   anerkender, at medlemsstaternes skattesystemer virker afskrækkende for tilflytning af virksomheder, især familievirksomheder, idet den øger risikoen for likvidation eller lukning af virksomheden; opfordrer derfor medlemsstaterne til grundigt at revidere deres retlige og beskatningsmæssige rammer for at lette betingelserne for virksomhedsoverdragelser, især i tilfælde af at ejeren går på pension eller bliver syg; er overbevist om at sådanne forbedringer vil lette videreførelsen af virksomheder, navnlig af familievirksomheder, bevarelse af beskæftigelse og geninvestering af overskud;

48.   er yderst tilfreds med den nylige harmonisering af Lissabonstrategien og samhørighedspolitikken; mener, at der ved i højere grad at orientere de regionale midler imod iværksættervirksomhed, forskning og innovation ville kunne stilles betragtelige midler til rådighed på lokalt plan til at øge virksomhedspotentialet;

49.   understreger, at dynamiske finansmarkeder er vigtige for finansieringen af SMV'er, og påpeger, at det er nødvendigt at åbne europæiske markeder for risikokapital ved at øge udbuddet af og adgangen til risikovillig kapital, mezzaninfinansiering og mikrokreditter; mener derfor, at SMV'er under normale omstændigheder bør have adgang til lån formidlet af aktører på kapitalmarkederne, som er de mest effektive til at vurdere SMV'ers chancer for succes og dække deres behov;

50.   støtter Rådets og EIB's beslutning om at vedtage en række reformer til udbredelse af EIB-Gruppens finansielle produkter for SMV'er samt tilbyde en væsentlig udvikling af bankens globallån til bankpartnere såvel kvantitativt som kvalitativt;

51.   understreger, at SMV'ernes begrænsede evne til at få adgang til finansielle midler er en væsentlig hindring for deres nyskabelse og vækst; glæder sig i denne forbindelser over EIB's beslutning om at stille yderligere 30 mia. EUR til rådighed til finansiering af garantier og andre finansieringsinstrumenter for SMV'er; opfordrer EIB til at finde nye former for finansielle instrumenter og nye konkrete løsningsmodeller til at fjerne de hindringer, som sikkerhedsstillelse medfører for adgangen til kredit; anmoder også medlemsstaterne om i lyset af den igangværende økonomiske krise at opfordre banker til at sikre SMV'er kreditmuligheder på rimelige vilkår;

52.   glæder sig over det seneste initiativ om en fælles aktion om støtte til mikrofinansieringsinstitutioner i Europa (Jasmine), der vil fremme virksomhedsetablering og navnlig fremme en iværksætterkultur blandt unge og kvinder; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med SMV-organisationer og finansieringsinstitutter at indtage en proaktiv rolle og stille oplysninger til rådighed om adgang til og anvendelse af mikrokreditter og alternative former for finansiering;

53.   understreger EIB's og Den Europæiske Investeringsfonds (EIF) væsentlige rolle i forbedring af finansieringsmulighederne for SMV'er, især i lyset af den nuværende uro i finansverdenen og dens virkninger for lånemarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at undersøge, hvordan de nuværende regler for bankvirksomhed og andre finansielle regler, herunder gennemsigtigheden i kreditvurderinger, vil kunne forbedres for at lette SMV'ers adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og EIB at etablere de rette rammebetingelser for udviklingen af et fælleseuropæisk venturekapitalmarked;

54.   bemærker, at det, når SMV'erne slår fejl, i et ud af fire tilfælde skyldes forsinkede betalinger og oftest fra offentlige myndigheders side; understreger, at den nuværende kreditstramning kan få en uforholdsmæssig negativ effekt på SMV'er, da større kunder presser mindre leverandører for at få udvidede betalingsbetingelser; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om ændring af Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(7) og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre betalingskulturen i de offentlige forvaltninger; opfordrer til, at der på fællesskabsplan oprettes en harmoniseret frist for betalinger, evt. kortere frister for betalinger til SMV'er, og bøder, hvis disse frister ikke overholdes;

55.   bifalder foranstaltningerne til forbedret kapitaltilførsel til SMV'er, som foreslås i SBA; går set i lyset af finanskrisen navnlig ind for at udvide eller fortsætte gennemprøvede offentlige støtteprogrammer for SMV'er og udvide disse til også at omfatte finansielle formidlere;

56.   bemærker det enorme potentiale i EU's program for konkurrenceevne og innovation (CIP) til at korrigere markedssvigt i forbindelse med SMV-finansiering, til at fremme miljøinnovation og til at støtte iværksætterkultur;

Forbedring af markedsadgang

57.   påpeger, at standardisering kan føre til innovation og konkurrenceevne ved at lette adgangen til markeder og ved at skabe forudsætninger for interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at forbedre adgangen til standarder for SMV'er og deres deltagelse i standardiseringsprocessen; tilskynder Kommissionen til yderligere at fremme fællesskabsstandarder internationalt;

58.   understreger betydningen af så fuldstændigt som muligt at involvere Enterprise Europe Network, de nationale projektledelsesmyndigheder, handels- og industrikamrene og de offentlige myndigheder i fremme på lokalt plan af de muligheder, som EU-programmerne for forskning, udvikling og innovation og EU's strukturfonde tilbyder, herunder fællesskabsinitiativet om fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (JEREMIE);

59.   konstaterer, at offentlige indkøb omfatter ca. 17 % af EU's BNP; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke SMV'ernes adgang til og deltagelse i offentlige indkøb ved blandt andet at gøre mere brug af ovennævnte europæiske kodeks for bedste praksis, der skal forbedre SMV'ers adgang til offentlige indkøbskontrakter, ved bl.a.

   - at gøre mere brug af e-indkøb
   - at tilpasse kontrakternes størrelse
   - at lette den administrative og økonomiske byrde i forbindelse med udbud
   - at fastsætte relevante og forholdsmæssige kvalifikationskriterier for de respektive udbud
   - at forbedre adgangen til oplysninger om offentlige udbud for SMV'er
   - at harmonisere den påkrævede dokumentation;

60.   opfordrer endvidere medlemsstaterne til at træffe følgende foranstaltninger:

   - at kræve, at ordregivende myndigheder skal begrunde, hvorfor en given kontrakt ikke opdeles
   - at udvide muligheden for som virksomhedsgruppe at svare samlet på offentlige udbud
   - at gøre kravet om forskudsbetaling til almindelig praksis for alle offentlige kontrakter;

61.   bemærker, at der er et behov for en systemrådgivningstjeneste, der ville assistere den daglige drift af SMV'er under hele deres livscyklus med det mål at optimere deres investeringer;

62.   mener, at avancerede e-handelsapplikationer, baseret på gennemførelse af interoperable elektroniske underskrifter og autentificeringscertifikater, er en væsentlig drivkraft for SMV'ers konkurrenceevne og bør opmuntres af Kommissionen og medlemsstaterne;

63.   understreger betydningen af det indre marked for SMV'er og bemærker, at SMV'ers adgang til det indre marked bør prioriteres;

64.   erkender, at der stadig er visse hindringer for SMV'ers mulighed for fuldt ud at udnytte fordelene ved det indre marked; bemærker derfor, at både den retlige og politiske ramme for det indre marked bør forbedres for at lette SMV'ernes grænseoverskridende operationer; bemærker ligeledes, at en klar lovgivningsramme i højere grad vil kunne tilbyde SMV'er incitamenter til at handle på det indre marked; mener, at medlemsstaterne bør oprette kvikskranker og webportaler;

65.   understreger, at forbedret information om markedsadgang og eksportmuligheder inden for det indre marked er altafgørende både på nationalt plan og på EU-plan; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke informations- og rådgivningstjenester, særligt Solvit-problemløsningsnetværket;

66.   tilslutter sig opfordringerne til, at medlemsstaterne stiller rådgivning til rådighed for SMV'erne for at hjælpe dem med at forsvare sig mod urimelig handelspraksis som f.eks. den, der udøves af vildledende erhvervsregistervirksomheder, hvilket vil styrke SMV'ers mod på at drive virksomhed på tværs af grænserne; understreger betydningen af Kommissionens rolle med hensyn til at lette koordineringen af og samarbejdet med disse rådgivningstjenester for at sikre en korrekt og effektiv håndtering af grænseoverskridende klager; insisterer dog på, at Kommissionen, i tilfælde af at sådanne bløde foranstaltninger ikke virker efter hensigten, bør være indstillet på at foretage passende lovændringer, der yder SMV'er samme beskyttelse som forbrugere, når de er de svage parter i sådanne transaktioner;

67.   understreger, at kun 8 % af alle SMV'er er involveret i grænseoverskridende aktiviteter, der indskrænker mulighederne for vækst; er af den opfattelse, at det er vigtigt at stimulere det indre marked; mener, at medlemsstaterne bør samarbejde om at harmonisere de administrative krav, der vedrører aktiviteter internt i Fællesskabet; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at omsætte og implementere servicedirektivet(8), idet de tager særligt hensyn til SMV'ernes interesser, og opfordrer endvidere til en hurtig vedtagelse af statutten for det europæiske private selskab;

68.   mener, at der bør etableres et fælles og konsolideret grundlag for selskabsbeskatning; opfordrer til oprettelse af en "one-stop-shop" vedrørende moms for at gøre det muligt for iværksættere at opfylde deres forpligtelser i virksomhedens oprindelsesland;

69.   opfordrer Kommissionen til vedvarende at udvide rammerne for SMV'ers adgang til udenlandske markeder og understøtte, at der stilles information til rådighed; tilskynder til, at der oprettes europæiske erhvervsstøttecentre i Kina og Indien i nært samarbejde med de nationale erhvervsstøttecentre, der allerede er i funktion her; mener, at der, eftersom ringe SMV-deltagelse i grænseoverskridende aktiviteter også kan forklares ved manglende sprogfærdigheder og multikulturelle kompetencer, er behov for større handlemuligheder for at imødekomme denne udfordring; minder ikke desto mindre om, at SMV'er har behov for bedre adgang til oplysninger og kvalificeret rådgivning i deres hjemland;

70.   understreger, at det er vigtigt, at der sker fremskridt i handelsforhandlinger, hvilket yderligere vil reducere handelshindringer, der påvirker SMV'er uforholdsmæssigt meget;

71.   anmoder Kommissionen om at medtage et mål i sit arbejdsprogram om at få tilføjet et afsnit om ligebehandling af SMV'er i Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler vedrørende adgang til de offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på SMV'ernes problemer, navnlig ved at lette tilpasningen af deres it-systemer til de systemer, de nationale toldmyndighederne anvender, til den lavest mulige pris, og ved at forenkle de for dem gældende betingelser for at få status som økonomisk operatør;

Bekæmpelse af bureaukrati og administrative byrder

72.   mener, at det er tvingende nødvendigt om muligt at nedbringe de administrative byrder med mindst 25 % og skabe en moderne administration, der er tilpasset SMV'ernes behov; opfordrer derfor til fremme af ikt-kendskab blandt SMV'er, navnlig blandt unge og kvindelige iværksættere, og bedre anvendelse af e-viden for at gøre dem i stand til at spare tid og penge og bruge de opnåede ressourcer på deres udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativer for at udveksle og fremme bedste praksis, opstille referenceværdier, og udarbejde og fremme retningslinjer og standarder for SMV-venlig administrativ praksis; er af den overbevisning, at det er tvingende nødvendigt hurtigt at gennemføre de forslag, som gruppen på højt plan af uafhængige aktører vedrørende administrative byrder har fremsat for at nå reduceringsmålet uden at sætte SMV'ernes adgang til finansiering på spil;

73.   mener, at SMV'er og navnlig mikrovirksomheder bør beskattes på en måde, som reducerer det administrative arbejde mest muligt, og som dermed letter opstartsfasen og fremmer innovation og investering i hele den respektive virksomheds levetid;

74.   understreger den grundlæggende betydning af at evaluere virkningerne af fremtidige lovgivningsinitiativer for SMV'er; slår derfor til lyd for obligatoriske, systematiske og målrettede vurderinger af virkningerne for SMV'er, en såkaldt SMV-test; mener, at resultatet heraf bør underlægges en individuel evaluering, der bør stilles til rådighed for EU's lovgivende organer; mener, at der bør tages særligt hensyn til virkningen, herunder den administrative byrde, for små virksomheder og mikrovirksomheder; opfordrer Kommissionen til at anvende SMV-testen for alle nye forslag til EU-lovgivning, der vedrører på virksomheder, herunder forenkling af eksisterende lovgivning og tilbagekaldelse af verserende forslag; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lignende SMV-test på nationalt plan;

75.   mener, at enhver ny lovgivning, f.eks. for at undgå forsinkelser på betalingsområdet eller med hensyn til copyright, selskabsret og konkurrencelovgivning (f.eks. bestemmelserne indført for at gøre det lettere at få adgang til oplysninger i tvister om konkurrenceforvridende adfærd eller reglerne om statsstøtte i den generelle gruppefritagelsesforordning) bør udformes således, at man ikke diskriminerer SMV'er, men snarere støtter dem og deres levering af tjenester over hele det indre marked;

76.   understreger behovet for behørig og rettidig inddragelse af SMV'er i politisk beslutningstagning; mener derfor, at Kommissionens høringsperiode bør udvides til mindst tolv uger fra den dato, hvor høringsdokumenterne foreligger på alle fællesskabssprogene; anerkender den væsentlige og værdifulde rolle, som repræsentative erhvervsorganisationer spiller, opfordrer derfor Kommissionen til, når det er relevant, også at integrere SMV-organisationer og deres repræsentanter direkte i rådgivende ekspertudvalg og grupper på højt plan;

77.   opfordrer Kommissionen til at tilskynde til forenkling og harmonisering af selskabsretten og navnlig regnskabsreglerne på det indre marked for at mindske de administrative byrder for SMV'er og øge gennemsigtigheden for alle relevante parter; opfordrer særligt Kommissionen til at fremme anvendelsen af nye teknologier såsom Extensible Business Reporting Language (XBRL) ved at fremlægge en køreplan for indførelse af XBRL-rapportering i EU med henblik på at gøre systemet obligatorisk inden for en passende tidsramme og fremme og støtte en udbredt anvendelse af denne åbne standard;

78.   tilskynder til, at der oprettes en "statistikferie" for mikrovirksomheder, der midlertidigt fritager dem fra obligatoriske statistiske undersøgelser, samt til bred anvendelse af "kun én gang" princippet med hensyn til den information, som virksomhederne skal forelægge for de offentlige myndigheder, og yderligere udvikling af e-styring;

79.   understreger behovet for, at der indføres fælles ikrafttrædelsesdatoer for ny fællesskabslovgivning, der vedrører SMV'er; opfordrer medlemsstaterne og SMV-sammenslutninger til at informere SMV'erne kort og forståeligt om de ændringer i lovgivningen, der vedrører dem;

80.   tilskynder medlemsstaterne til i samarbejde med SMV-organisationer at oprette nationale dertil indrettede fysiske eller elektroniske informationskontaktcentre på grundlag af eksisterende strukturer såsom kontorerne for Enterprise Europe Network og Europe Direct og i tråd med "one-stop shop"-princippet støtte agenturer for SMV'er, som tilbyder adgang til forskellige informationskilder og hjælpetjenester, der er struktureret svarende til virksomhedernes livscyklus;

81.   erkender de vanskeligheder, der er forbundet med at oprette en ny virksomhed, på grund af uensartetheden af de systemer, der findes i de forskellige medlemsstater; mener derfor, at det er nødvendigt at indføre et ensartet system for virksomhedsetablering, hvor processen gennemføres skridt for skridt, og hvormed det bliver muligt at oprette en virksomhed i løbet af 48 timer;

82.   gentager, at de finansielle regler, der er bestemmende for Fællesskabets programmer, ofte fører til unødvendige bureaukratiske, langvarige og bekostelige procedurer, især for SMV'er; anmoder Kommissionen om at puste nyt liv i den europæiske observationspost for SMV'er, offentliggøre oplysninger om deres deltagelse i de enkelte fællesskabsprogrammer sammen med en analyse af fordelene og som følge deraf fremsætte forslag om at øge deres deltagelse; opfordrer Kommissionen til at styrke de forskellige SMV-repræsentanters rolle og synlighed i de forskellige politikområder; opmuntrer desuden alle initiativer, der vil muliggøre udvikling af en "SMV-ånd" i forbindelse med udformningen af politikker inden for de offentlige myndigheder, såsom Kommissionens "virksomhedserfaringsprogram", som gør det muligt for europæiske tjenestemænd at gøre sig bekendt med SMV'er;

83.   beklager medlemsstaternes praksis med at tilføje nationale regler til de regler, der er vedtaget på fællesskabsplan ("gold plating"), hvilket især skader SMV'er, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke yderligere foranstaltninger der kan træffes for at forhindre dette; opfordrer til opfølgning af konsekvensvurderinger, som analyserer hvordan beslutninger reelt gennemføres i medlemsstaterne og på lokalt plan;

84.   opfordrer til oprettelse af et særligt EU-websted for SMV'er, som skal indeholde oplysninger og ansøgningsformularer til EU-projekter, nationale telefonnumre, links til partnere, handelsinformation, information om forskningsprojekter samt internethøringer, briefinger og information om nye bestemmelser;

85.   opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at iværksætte arbejdet med at harmonisere de formularer, der skal anvendes af virksomheder i ansøgnings- og udbudsprocedurer;

86.   bifalder præmien for den bedste ide til reduktion af bureaukrati til de offentlige myndigheder, der har præsteret innovative foranstaltninger til reduktion af bureaukrati på lokalt, regionalt eller nationalt niveau;

87.   opfordrer til 30 dages betaling fra EU's samhørighedsfonde til allerede godkendte projekter for at sikre disse projekters fortsatte fremgang, overlevelse og virkning;

Omsætning af bæredygtighed i virksomheder

88.   erkender, at bestræbelser på at fremme bæredygtigheden kunne blive en væsentlig kilde til (øko-)innovation og et centralt aktiv for industriens konkurrenceevne; henleder opmærksomheden på det faktum, at SMV'er ofte ikke er tilstrækkelig bevidste om de nye energieffektive og miljøvenlige løsninger eller ikke har de fornødne finansielle midler til at benytte sig af dem; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan Fællesskabet kan hjælpe SMV'er med at blive mere ressource- og energieffektive;

89.   gentager den betydning, som tillægges små virksomheders sociale ansvar, hvilket kræver horisontale koblinger, netværk og tjenester; anser det for ineffektivt at henvise til EMAS-certificering, både fordi dette vil forringe eksisterende certifikater, og fordi den kun sammenkobles med den miljømæssige udfordring;

90.   bifalder de nylige initiativer til at bistå SMV'er i at leve op til miljølovgivningen ved bl.a. at tilbyde dem nedsatte gebyrer til vikarbureauer, sikre deres adgang til information om miljøstandarder eller indføre specifikke undtagelser fra fællesskabslovgivning;

o
o   o

91.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 316 E af 22.12.2006, s. 378.
(2) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 258.
(3) EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3.
(4) EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 174.
(5) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).
(7) EFT L 200 af 8.8.2000, s. 35.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik