Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om forslag til Rådets direktiv om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (kodificeret udgave) (KOM(2008)0575 - C6-0347/2008 - 2008/0181(CNS))

P6_TA(2009)0101 A6-0060/2009

(Høringsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0575),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 93 og 94, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0347/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0060/2009),

A.   der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Republikken Frankrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg (14479/2008 - C6-0038/2009 - 2009/0804(CNS))

P6_TA(2009)0102 A6-0078/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Republikken Frankrigs initiativ (14479/2008),

-   der henviser til Rådets retsakt af 3. december 1998 om vedtagelse af vedtægten for Europols personale(1), og især artikel 44,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0038/2009),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0078/2009),

1.   godkender Republikken Frankrigs initiativ;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Republikken Frankrigs initiativ i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Republikken Frankrigs regering.

(1) EFT C 26 af 30.1.1999, s. 23.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2009)0023 - C6-0040/2009 - 2009/2007(ACI))

P6_TA(2009)0103 A6-0106/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0023 - C6-0040/2009),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 26,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0106/2009),

1.   godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.   pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 11. marts 2009

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 26,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(4), særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)  Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder de bestemmelser, hvorefter fonden kan anvendes.

(4)  Rumænien har fremsat anmodning om anvendelse af fonden i forbindelse med en katastrofe forårsaget af oversvømmelser. Kommissionen finder, at anmodningen opfylder betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2012/2002, og den foreslår derfor, at de tilsvarende bevillinger godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 tages Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i anvendelse med henblik på tilvejebringelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger på 11 785 377 EUR.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2009.

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (4) EUT L 311 af 14.11.2002, s. 3

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2009 for regnskabsåret 2009, Sektion III - Kommissionen (6952/2009 - C6-0075/2009 - 2009/2008(BUD))

P6_TA(2009)0104 A6-0113/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, endeligt vedtaget den 18. december 2008(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2009 for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 23. januar 2009 (KOM(2009)0022),

-   der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2009, vedtaget af Rådet den 26. februar 2009 (6952/2009 - C6-0075/2009)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0113/2009),

A.   der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 1 til det almindelige budget for 2009 omfatter følgende:

B.   der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 1/2009 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2009-budgettet,

1.   tager det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 1/2009 til efterretning, som er det tredje ændringsbudget, der udelukkende vedrører EU's Solidaritetsfond, efter anmodning fra Parlamentet og Rådet i en fælleserklæring vedtaget på mødet i Forligsudvalget den 17. juli 2008;

2.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 1/2009 uændret;

3.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 69 af 13.3.2009. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (omarbejdning) (PE-CONS 3719/2008 - C6-0042/2009 - 2005/0237A(COD))

P6_TA(2009)0105 A6-0097/2009

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3719/2008 - C6-0042/2009),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0587),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets fælles holdning(3),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0828),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0097/2009),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 632. (2) Vedtagne tekster af 24.9.2008,P6_TA(2008)0447. (3) EUT C 184 E af 22.7.2008, s. 11.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (omarbejdning) (PE-CONS 3720/2008 - C6-0043/2009 - 2005/0237B(COD))

P6_TA(2009)0106 A6-0098/2009

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3720/2008 - C6-0043/2009),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0587),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets fælles holdning(3),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0826),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0098/2009),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 632. (2) Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(2008)0448. (3) EUT C 190 E af 29.7.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (omarbejdning) (PE-CONS 3721/2008 - C6-0044/2009 - 2005/0238(COD))

P6_TA(2009)0107 A6-0099/2009

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3721/2008 - C6-0044/2009),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0588),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets fælles holdning(3),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0830),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0099/2009),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 584. (2) Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(2008)0446. (3) EUT C 198 E af 5.8.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (PE-CONS 3722/2008 - C6-0045/2009 - 2005/0239(COD))

P6_TA(2009)0108 A6-0100/2009

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3722/2008 - C6-0045/2009),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0589),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets fælles holdning(3),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0829),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0100/2009),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 533. (2) Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(2008)0443. (3) EUT C 184 E af 22.7.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af direktiv 1999/35/EF og 2002/59/EF (PE-CONS 3723/2008 - C6-0046/2009 - 2005/0240(COD))

P6_TA(2009)0109 A6-0101/2009

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3723/2008 - C6-0046/2009),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0590),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets fælles holdning(3),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0827),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0101/2009),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 546. (2) Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(2008)0444. (3) EUT C 184 E af 22.7.2008, s. 23.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (PE-CONS 3724/2008 - C6-0047/2009 - 2005/0241(COD))

P6_TA(2009)0110 A6-0102/2009

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3724/2008 - C6-0047/2009),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0592),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2007)0645),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(2) til Rådets fælles holdning(3),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2008)0831),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0102/2009),

1.   godkender det fælles udkast;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 562. (2) Vedtagne tekster af 24.9.2008, P6_TA(2008)0445. (3) EUT C 190 E af 29.7.2008, s. 17.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes forsikring mod søretlige krav (14287/2/2008 - C6-0483/2008 - 2005/0242(COD))

P6_TA(2009)0111 A6-0072/2009

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (14287/2/2008 - C6-0483/2008)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0593),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2007)0674),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0072/2009),

1.   godkender den fælles holdning;

2.   konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 330 E af 30.12.2008, s. 7. (2) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 166.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opfyldelse af kravene til flagstater (14288/2/2008 - C6-0484/2008 - 2005/0236(COD))

P6_TA(2009)0112 A6-0069/2009

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (14288/2/2008 - C6-0484/2008)(1),

-   der henviser til erklæringen fra medlemsstaternes om søfartssikkerhed (15859/2008),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0586),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0069/2009),

1.   godkender den fælles holdning;

2.   konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 330 E af 30.12.2008, s. 13. (2) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 140.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (KOM(2008)0436 - C6-0276/2008 - 2008/0147(COD))

P6_TA(2009)0113 A6-0066/2009

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0436),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0276/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0066/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  At fremme bæredygtig transport er et centralt element i den fælles transportpolitik. Med henblik herpå er det påkrævet at reducere de negative virkninger af transport, herunder navnlig den trafikbelastning, som hæmmer mobiliteten, forureningen, der forårsager sundheds- og miljøskader, og klimaændringerne. Desuden skal miljøbeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af andre fællesskabspolitikker, herunder den fælles transportpolitik. De prioriterede målsætninger for miljøbeskyttelse, social og økonomisk samhørighed og øget konkurrenceevne for EU bør også forenes på en afbalanceret måde som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(2)  En reduktion af de negative virkninger af transport bør opnås på en sådan måde, at uforholdsmæssigt store hindringer for den frie bevægelighed undgås, således at hensynet til sund økonomisk vækst og et korrekt fungerende indre marked bliver tilgodeset. Det skal i forlængelse heraf understreges, at princippet om internalisering af eksterne omkostninger kan anvendes som et styringsinstrument og derfor bør anvendes til at tilskynde brugerne af vejnettet og de relaterede erhvervssektorer til i fuldt omfang at udnytte og udbygge deres respektive kapacitet inden for miljøvenlig transport, f.eks. ved ændret køreadfærd eller teknologisk videreudvikling. Det er af væsentlig betydning, at der findes metoder og midler til at reducere de belastninger, som vejtransport forårsager, og at indtægterne ikke blot bruges til at dække de omkostninger, som belastningerne medfører.

(3)  En optimering af transportsystemet i overensstemmelse hermed kræver, at der i den fælles transportpolitik benyttes en kombination af instrumenter til at forbedre transportinfrastrukturen og -teknologien og tilvejebringe en mere effektiv styring af transportbehovet. Derfor bør der gøres udvidet brug af princippet om, at brugeren betaler, og at princippet om, at forureneren betaler, bør udvikles i transportsektoren.

(4)  I henhold til artikel 11 i ║ direktiv 1999/62/EF ║(4) skal Kommissionen fremlægge en model til vurdering af alle eksterne omkostninger ved brug af transportinfrastrukturen, som skal danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturafgifter. Modellen skal suppleres med en konsekvensanalyse af internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer og en strategi for en trinvis anvendelse af modellen samt eventuelt forslag til yderligere revision af direktivet.

(5)  For at bringe en bæredygtig transportpolitik inden for rækkevidde bør transportpriserne i højere grad afspejle de eksterne omkostninger, der er forbundet med ▌ brug af køretøjer, tog, fly og skibe ▌. Med henblik herpå er det nødvendigt at anvende en sammenhængende og ambitiøs tilgang til alle transportformer, idet der tages hensyn til hver enkelt transportforms kendetegn.

(6)  Inden for andre transportformer end vejtransport er der påbegyndt en internalisering af eksterne omkostninger, og den relevante fællesskabslovgivning støtter en internalisering eller forhindrer den i det mindste ikke. CO2-emissionerne bør håndteres ved at inddrage luftfarten i emissionshandelsordningen (ETS). Forbrug af elektricitet til tog er også omfattet af ETS, og søtransport vil blive inddraget i ETS inden længe. Andre eksterne omkostninger kan internaliseres gennem lufthavnsafgifter, som kan differentieres af miljømæssige hensyn og via infrastrukturbenyttelsesafgifter for anvendelse af jernbanerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur(5). Desuden bør Kommissionen snarest foreslå en omarbejdning af den første jernbanepakke med henblik på at indføre harmoniserede støjrelaterede sporadgangsafgiftsordninger.

(7)  I overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2001/14/EF, som fastlægger afgiftsprincipperne for anvendelse af jernbaneinfrastrukturen, er internalisering af eksterne omkostninger allerede mulig. Det er imidlertid en forudsætning for at udbrede sporadgangsafgifterne og opnå fuld internalisering af eksterne omkostninger i jernbanesektoren, at der også i vejtransportsektoren opkræves afgifter for eksterne omkostninger.

(8)  I vejtransportsektoren opkræves allerede adskillige afgifter og gebyrer, herunder afgifter og gebyrer til delvis at kompensere for eksterne omkostninger, f.eks. CO2-emissioner, som det er tilfældet med forbrugsafgifterne på brændstof.

(9)  I vejtransportsektoren udgør vejafgifter, dvs. afstandsbaserede afgifter for brug af infrastrukturen, et retfærdigt og effektivt økonomisk virkemiddel til realisering af i målet om en bæredygtig transportpolitik, da sådanne afgifter hænger direkte sammen med brugen af infrastrukturen og kan differentieres efter den tilbagelagte strækning, køretøjets miljøpræstationer samt tid og sted for brugen af køretøjet, således at de kan fastsættes på et niveau, der afspejler omkostningerne ved den forurening og trafikbelastning, som den faktiske brug af køretøjet er årsag til. Desuden medfører vejafgifter ingen forvridning af konkurrencen på det indre marked, da alle brugere, uanset hvilken medlemsstat de har oprindelse i eller er etablerede i, skal betale dem i forhold til, hvor meget de benytter vejnettet.

(10)  Konsekvensanalysen viser, at brug af vejafgifter, der beregnes på grundlag af forureningsomkostningerne og - på veje med trafikbelastning - på grundlag af omkostningerne ved trafikbelastning, kan bidrage til eller resultere i en mere effektiv og miljøvenlig vejtransport og befordre EU's strategi for bekæmpelse af klimaændringer. Det ville nedbringe trafikbelastningen og den lokale forurening ved at tilskynde til brug af renere køretøjsteknologi, optimere logistisk adfærd og reducere tomkørsel. Det bidrager i stort omfang til at reducere brændstofforbruget og bekæmpe klimaændringer. Vejafgifter, hvori der ved beregningen indgår et omkostningselement relateret til trafikbelastning for brug af veje med trafikbelastning, kan kun blive effektive, hvis de indgår i en handlingsplan, som omfatter forholdsregler over for de trafikanter, der ikke er omfattet af dette direktiv, f.eks. lignende afgiftsordninger eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, såsom trafikbegrænsninger og busbaner. Hidtil er det imidlertid ikke blevet påvist i tilstrækkeligt omfang, at sådanne vejafgifter har tilvejebragt betydelige forandringer i fordelingen på transportmidler.

(11)  ▌ Princippet om, at forureneren betaler, gennemføres ved afgifter på eksterne omkostninger, hvilket også bidrager til at reducere de eksterne omkostninger.

(12)  Den model, Kommissionen har udviklet til beregning af de eksterne omkostninger ▌, rummer pålidelige metoder og en række faste værdier, der allerede kan danne grundlag for beregning af brugsafgifter for veje.

(13)  Der bør på mellemlang sigt tilstræbes konvergens i metoderne for beregning af de eksterne omkostninger i alle europæiske afgiftssystemer, så de europæiske transportvirksomheder modtager klare prissignaler, der tilskynder dem til adfærdsoptimering.

(14)  Der er stadig usikkerhed om omkostningerne og fordelene ved de systemer, der er nødvendige for at kontrollere differentierede brugsafgifter på de mindre trafikerede veje. Så længe den usikkerhed består, er en fleksibel tilgang på fællesskabsniveau det mest hensigtsmæssige. Med en fleksibel tilgang bør det overlades til medlemsstaterne at lægge vejnettets karakter på lokalt og nationalt plan til grund for deres beslutning om, om der skal indføres afgifter for eksterne omkostninger, og på hvilke veje.

(15)  På en medlemsstats område bør der ikke samtidig anvendes vejafgifter og tidsbaserede brugsafgifter, da der ellers er risiko for fragmentering af afgiftsordningerne med negative virkninger for transportbranchen til følge, undtagen i helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for finansiering af anlæg af tunneller, broer og bjergpas.

(16)  Tidsbaserede brugsafgifter, der pålægges på døgn-, uge-, måneds- eller årsbasis, bør ikke føre til diskrimination af lejlighedsvise brugere, da en stor andel af sådanne brugere formentlig er ikke-nationale transportvirksomheder. Der bør derfor fastsættes et mere præcist forhold mellem døgn-, uge-, måneds- og årssatser. Af hensyn til effektivitet og rimelighed bør tidsbaserede brugsafgifter betragtes som et overgangsinstrument til opkrævning af infrastrukturafgifter. Derfor bør en udfasning af tidsbaserede afgiftsordninger tages med i betragtningerne. Medlemsstater, der grænser op til tredjelande, bør kunne fritages fra denne bestemmelse og fortsat anvende tidsbaserede afgiftsordninger på tunge godskøretøjer, der holder i kø ved grænseovergangsstederne.

(17)  Inkonsekvens mellem afgiftsordninger for det transeuropæiske net og for andre dele af vejnettet, der benyttes af international trafik, bør undgås. De samme afgiftsprincipper bør derfor gælde for hele vejnettet mellem byerne.

(18)  I vejafgifter, der bygger på tilbagelagt afstand, bør der kunne indgå et eksterne omkostningselement, som baseres på omkostningerne ved luftforurening og støj fra trafikken. På veje med hyppig trafikbelastning og i spidsbelastningsperioder bør det endvidere være tilladt at lade omkostninger ved trafikbelastning, som overvejende bæres på lokalt niveau, indgå i afgiften for eksterne omkostninger. Det eksterne omkostningselement i vejafgifter bør kunne lægges oven i infrastrukturomkostningerne, forudsat at en række betingelser opfyldes ved omkostningsberegningen, således at der ikke pålægges uberettigede afgifter.

(19)  Afgiften for eksterne omkostninger bør for bedre at afspejle omkostningerne ved luftforurening og støj fra trafikken og trafikbelastning, differentieres efter vejtype, køretøjstype og tidspunkt, såsom døgn-, uge- og årstidsbestemte perioder med høj og lav belastning og natperioder.

(20)  For at det indre marked kan fungere, er det nødvendigt at have en fællesskabsretlige ramme for at sikre, at vejafgifter, der fastsættes ud fra de lokale omkostninger ved luftforurening og støj fra trafikken og trafikbelastning, er gennemsigtige, står i rimeligt forhold til målet og ikke er diskriminerende. Det kræver fælles afgiftsprincipper, beregningsmetoder og enhedsværdier for eksterne omkostninger, som hviler på anerkendte videnskabelige metoder, og mekanismer for anmeldelse af afgiftsordninger og rapportering herom til Kommissionen.

(21)  Den myndighed, der fastsætter afgiften for eksterne omkostninger bør ikke have nogen interesse i at fastsætte afgiftsbeløbet på et urimeligt niveau, den bør derfor være uafhængig af den organisation, der opkræver og administrerer afgifter. Erfaringen viser, at en forhøjelse af vejafgiften i bjergområder for at finansiere prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet ikke er en reel valgmulighed, når definitionen på en korridor ikke er i overensstemmelse med den reelle trafikstrøm. For at afhjælpe den situation bør korridoren, for hvilken det er tilladt at anvende en forhøjet afgift, især dække vejafsnit, hvor indførelsen af en forhøjet afgift vil resultere i en trafikomlægning i retning af det pågældende prioriterede projekt.

(22)  For at anlæg af prioriterede projekter af europæisk interesse kan få forrang, bør de medlemsstater, der har mulighed for at benytte forhøjede afgifter, bruge den mulighed, inden de pålægger en afgift for eksterne omkostninger. For at undgå urimelige afgifter for brugerne bør en afgift for eksterne omkostninger ikke kunne kombineres med en forhøjet afgift, medmindre de eksterne omkostninger overstiger den afgiftsforhøjelse, der allerede er pålagt. I sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt, at afgiftsforhøjelsen trækkes fra afgiften for eksterne omkostninger.

(23)  Hvor der pålægges differentierede afgifter for eksterne omkostninger, vil en differentiering af infrastrukturafgiften med henblik på at reducere trafikbelastningen, optimere infrastrukturudnyttelsen, minimere infrastruktursliddet eller fremme færdselssikkerheden udgøre en urimeligt stor byrde for visse brugerkategorier, og bør derfor udelukkes.

(24)  Rabatter og nedsættelser af afgiften for eksterne omkostninger bør ikke tillades, da der er betydelig risiko for, at nogle brugerkategorier derved bliver diskrimineret.

(25)  Opkrævning af en afgift for eksterne omkostninger i form af en vejafgift vil påvirke transportbeslutninger mere effektivt, hvis brugerne er bekendt med disse omkostninger. De bør derfor figurere særskilt på en overskuelig opgørelse, faktura eller lignende dokument fra vejafgiftsforvalteren. Et sådant dokument vil desuden gøre det lettere for transportvirksomhederne at vælte afgiften for eksterne omkostninger over på afsenderen eller andre kunder.

(26)  Elektroniske bompengesystemer er væsentlig for at undgå, at køer ved betalingsstederne bremser en glidende trafikafvikling og skader det lokale miljø. Det bør derfor sikres, at afgifterne for infrastruktur og eksterne omkostninger opkræves ved hjælp af et system, som opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet, som ved hjælp af egnede og tilpassede foranstaltninger sikrer, at tekniske, retlige og kommercielle hensyn og hensyn til beskyttelse af data og privatlivets fred bliver behørigt tilgodeset, når der indføres elektronisk opkrævning af vejafgifter(6). Sådanne systemer bør desuden udformes uden bomme og på en sådan måde, at det for lave omkostninger er muligt efterfølgende at udvide systemet til at omfatte parallelle veje. Der bør dog fastsættes en overgangsperiode, hvori de nødvendige tilpasninger kan foretages.

(27)  Det er vigtigt, at dette direktivs mål opfyldes på en sådan måde, at det ikke går ud over det indre markeds funktion. Det bør desuden undgås, at lastvognschauffører i fremtiden påtvinges stadig flere inkompatible og dyre elektroniske bokse i førerkabinen og løber en risiko for at begå fejltagelser under brugen af dem. En ukontrolleret vækst af teknologier er uacceptabel. Vejafgiftssystemernes interoperabilitet på fællesskabsplan som fastlagt i direktiv 2004/52/EF bør derfor gennemføres så hurtigt som muligt. Det bør tilstræbes at begrænse udstyret i køretøjet til en enkelt anordning, der giver mulighed for at anvende de forskellige tariffer, der er gældende i de forskellige medlemsstater.

(28)  Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre hurtig indførelse af en vejafgiftsordning med fuld interoperabilitet i overensstemmelse med direktiv 2004/52/EF og inden udgangen af 2010.

(29)  Af hensyn til retlig klarhed bør det præciseres, hvor det er tilladt at pålægge regulerende afgifter, som specifikt skal mindske trafikbelastning eller miljøvirkninger, herunder luftforurening.

(30)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende budgettet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og strukturfondene til forbedring af transportinfrastrukturerne for generelt at nedbringe de eksterne transportomkostninger og indføre elektroniske metoder til opkrævning af de afgifter, som dette direktiv giver anledning til.

(31)  I overensstemmelse med de transportpolitiske mål i dette direktiv bør merprovenuet fra en afgift for eksterne omkostninger fortrinsvis anvendes til at nedbringe og fjerne de eksterne omkostninger, der skyldes vejtrafikken, hvis det er muligt. Det kunne også anvendes til at fremme bæredygtig mobilitet i bred forstand. Sådanne projekter bør derfor tage sigte på at lette effektiv prissætning, mindske forurening fra vejtrafik ved kilden og afbøde dens virkninger, forbedre køretøjernes CO2- og energieffektivitet og forbedre den eksisterende vejinfrastruktur eller udbygge alternativ infrastruktur til transportbrugerne. De kan for eksempel omfatte forskning og udvikling vedrørende renere køretøjer og gennemførelse af transportdelen af handlingsplanerne i henhold til Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet(7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj(8), hvori der kan indgå foranstaltninger til bekæmpelse af trafikstøj og luftforurening i nærheden af større infrastrukturanlæg og i byområder. En sådan øremærkning af provenuet fritager ikke medlemsstaterne for forpligtelsen til at give Kommissionen underretning om visse nationale foranstaltninger, jf. traktatens artikel 88, stk. 3, og den foregriber heller ikke udfaldet af eventuelle procedurer, der indledes efter traktatens artikel 87 og 88.

(32)  Med henblik på at fremme interoperabiliteten mellem vejafgiftsordninger bør medlemsstaterne tilskyndes til samarbejde om at indføre et fælles vejafgiftssystem, forudsat at visse betingelser opfyldes. Kommissionen bør støtte de medlemsstater, der ønsker at samarbejde om at indføre et fælles vejafgiftssystem på deres fælles områder.

(33)  Kommissionen bør i god tid sende Europa-Parlamentet og Rådet en samlet vurdering af de indvundne erfaringer i de medlemsstater, der pålægger afgift for eksterne omkostninger i overensstemmelse med dette direktiv. I vurderingen bør indgå en analyse af fremskridtene i forbindelse med strategien for bekæmpelse af klimaændringer, herunder med hensyn til fastsættelsen af et fælles brændstofbeskatningselement for klimaændringer i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(9), herunder brændstof til tunge godskøretøjer. Der bør også foretages en samlet vurdering af internaliseringen af eksterne omkostninger for alle andre transportformers vedkommende som grundlag for yderligere forslag til retsakter på dette område. Herved skulle der kunne indføres en fair og konkurrencedygtig ordning for internalisering af eksterne omkostninger, der bevirker, at enhver forvridning af det indre marked undgås inden for alle transportformer.

(34)  I henhold til artikel 55, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden ║(10) skal provenu af afgifter, der betales direkte af brugerne, tages i betragtning ved beregning af finansieringskløften for et indtægtsskabende projekt. Da imidlertid provenuet fra en afgift for eksterne omkostninger er øremærket til projekter, der tager sigte på at nedbringe forurening fra vejtrafik ved kilden og afbøde dens virkninger, forbedre køretøjernes CO2- og energieffektivitet og forbedre den eksisterende vejinfrastruktur eller udbygge alternativ infrastruktur til transportbrugerne, bør det ikke tages i betragtning ved beregning af finansieringskløften.

(35)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11).

(36)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilag 0, III, IIIa og IV til den tekniske og videnskabelige udvikling og bilag I, II og IIIa til inflationen. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 1999/62/EF, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(37)  Målet for dette direktiv, som er at tilskynde til differentiering af afgifter for eksterne omkostninger, som et middel til at gøre transport mere bæredygtig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af den store betydning af transportens grænseoverskridende dimension bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 1999/62/EF foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 2 indsættes i stedet for litra b) og ba) følgende:"

2)  I stedet for artikel 7, 7a og 7b indsættes følgende:"

Artikel 7

1.  Medlemsstaterne kan bibeholde eller indføre vejafgifter og/eller brugsafgifter på det transeuropæiske vejnet eller en hvilken som helst del af vejnettet, der normalt benyttes til international godstransport i betydeligt omfang, på de betingelser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4 og i artikel 7a-7j.

2.  Medlemsstaterne må ikke på deres område opkræve både vejafgifter og brugsafgifter ▌. I medlemsstater, hvor brug af vejnettet er afgiftsbelagt, kan der dog også lægges afgift på afbenyttelse af broer, tunneller og bjergpas.

3.  Vejafgifter og brugsafgifter skal opkræves uden direkte eller indirekte forskelsbehandling begrundet i transportvirksomhedernes nationalitet, den medlemsstat eller det tredjeland, hvori denne er etableret, køretøjernes registreringsland eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted.

4.  Medlemsstaterne kan indføre reducerede vej- eller brugsafgifter eller undtagelser fra forpligtelsen til at betale vej- eller brugsafgift for køretøjer, der er undtaget fra kravet om, at der skal installeres og anvendes kontrolapparater i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport*, og i de tilfælde, der er omfattet af nærværende direktivs artikel 6, stk. 2, litra a) og b), på de deri fastsatte betingelser.

5.  Indtil den 31. december 2011 kan en medlemsstat vælge kun at lægge vejafgifter og/eller brugsafgifter på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover. Fra den 1. januar 2012 lægges der vejafgifter og/eller brugsafgifter på alle køretøjer som omhandlet i artikel 2, litra d), medmindre en medlemsstat skønner, at en udvidelse til køretøjer på mindre end 12 ton vil(12):

▌

Artikel 7a

1.  Brugsafgifter skal afspejle længden af det tidsrum, hvori den pågældende infrastruktur benyttes, og skal kunne betales for et døgn, en uge, en måned og et år. Månedsafgiften skal være højst 10 % af årsafgiften, ugeafgiften højst 5 % af årsafgiften og afgiften for et døgn højst 2 % af årsafgiften.

▌

2.  Brugsafgifter, herunder administrative udgifter, fastsættes af den pågældende medlemsstat til en sats, der ikke er højere end maksimumssatserne i bilag II for de forskellige køretøjsklasser.

Artikel 7b

1.  Infrastrukturafgifter skal bygge på princippet om, at kun infrastrukturomkostninger skal dækkes. De vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgifter skal stå i forhold til anlægsudgifterne og omkostningerne til drift, vedligeholdelse ▌, udbygning og sikring af sikkerhedsstandarder for det pågældende infrastrukturnet. De vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgifter kan også omfatte kapitalafkast eller fortjenstmargen baseret på markedsvilkår.

2.  Afgifter for eksterne omkostninger skal stå i forhold til omkostningerne ved luftforurening fra trafikken, trafikstøj eller begge. På vejafsnit med trafikbelastning kan der i de eksterne omkostninger også indgå omkostninger ved trafikbelastning i de perioder, hvor der normalt er trafikbelastning på de pågældende vejafsnit.

3.  De omkostninger, der medregnes, skal vedrøre det net eller en del af det net, for hvilket vejafgifterne opkræves, og de køretøjer, der er pålagt vejafgift. Medlemsstaterne kan vælge kun at dække en procentdel af disse omkostninger.

Artikel 7c

1.  Afgiften for eksterne omkostninger tilpasses efter vejtype og EURO-emissionsklasse (bilag IIIa, tabel 1) samt tidsrum, hvis der i afgiften indgår omkostninger ved trafikbelastning eller omkostninger ved trafikstøj.

2.  For hver kombination af køretøjsklasse, vejtype og tidsrum fastsættes afgiftsbeløbet for eksterne omkostninger i henhold til de i bilag IIIa anførte minimumskrav, fælles formler og øvre grænser for indregning af eksterne omkostninger.

3.  Køretøjer, som allerede opfylder de fremtidige EURO-emissionskrav forud for de anvendelsesdatoer, der foreskrives i de relevante bestemmelser, pålægges ikke afgiften for eksterne omkostninger.

4.  Afgiftsbeløbet for eksterne omkostninger fastsættes af hver medlemsstat. Hvis en medlemsstat udpeger en myndighed til denne opgave, skal myndigheden være juridisk og økonomisk uafhængig af det organ, der administrerer og opkræver hele afgiften eller en del af den. ▌

Artikel 7d

1.  Medlemsstaterne beregner infrastrukturafgiften ved en metode, der bygger på de grundlæggende principper i bilag III.

2.  For koncessionsvejafgifter skal det maksimale niveau for infrastrukturafgiften svare til eller ligge under det niveau, der ville være resultatet, hvis der var anvendt en metode baseret på de grundlæggende beregningsprincipper i bilag III. Vurderingen af, om afgifterne er på et hertil svarende niveau, foretages på grundlag af en referenceperiode af en rimelig længde, der er afpasset efter koncessionskontraktens art.

3.  Forpligtelserne i henhold til stk. 1 og 2 gælder ikke for vejafgiftsordninger, der allerede var indført den 10. juni 2008, eller for hvilke der inden den 10. juni 2008 ifølge en udbudsprocedure var modtaget bud eller svar på opfordringer til at forhandle ved udbud med forhandling, så længe disse ordninger fortsat er gældende, og forudsat at de ikke ændres væsentligt.

Artikel 7e

1.  Der kan for usædvanlig infrastruktur i bjerg- eller byområder efter underretning af Kommissionen opkræves en forhøjet vejafgift for specifikke vejafsnit, hvor der lejlighedsvis er trafikbelastning, eller hvor vejtrafikken forårsager væsentlige miljøskader, hvis:

Bestemmelsen i første afsnit anvendes kun på nye grænseoverskridende projekter, hvis de berørte medlemsstater giver deres samtykke hertil.

2.  Der kan også efter underretning af Kommissionen foretages en forhøjelse på et vejafsnit, som udgør en alternativ rute til det vejafsnit, hvor afgiften er forhøjet som omhandlet i stk. 1, hvis:

3.  Infrastrukturafgifter, der er differentieret i henhold til artikel 7f, kan forhøjes.

4.  Når Kommissionen modtager de krævede oplysninger fra en medlemsstat, der har til hensigt at pålægge en forhøjet afgift, skal den stille disse oplysninger til rådighed for medlemmerne af det i artikel 9c nævnte udvalg. Hvis Kommissionen finder, at den planlagte forhøjelse ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller hvis den finder, at den planlagte forhøjelse vil påvirke et randområdes økonomiske udvikling i stærkt negativ retning, kan den efter høringsproceduren i artikel 9c, stk. 2, forkaste de afgiftsplaner, der er fremlagt af den pågældende medlemsstat, eller forlange dem ændret.

5.  På vejafsnit, der opfylder kriterierne for forhøjelse i stk. 1, kan en medlemsstat kun pålægge en afgift for eksterne omkostninger, hvis der også er sket en forhøjelse.

▌

Artikel 7f

1.  Vejafgifter, der kun består af en infrastrukturafgift, differentieres over EURO-emissionsklasserne (bilag IIIa, tabel 1) på en sådan måde, at ingen vejafgift er mere end 100 % højere end den vejafgift, der pålægges et tilsvarende køretøj, der opfylder de strengeste emissionskrav.

2.  Hvis en fører i forbindelse med en kontrol ikke kan fremvise de køretøjsdokumenter, der er nødvendige for at konstatere, hvilken EURO-emissionsklasse køretøjet tilhører, kan medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter under forudsætning af, at det efterfølgende er muligt at tilbagesøge den opkrævede afgiftsdifference.

3.  Vejafgifter, der kun består af en infrastrukturafgift, kan også differentieres med det formål at mindske trafikbelastning og infrastrukturslid, optimere udnyttelsen af den pågældende infrastruktur eller forbedre færdselssikkerheden, hvis:

4.  Differentieringen i stk. 1 og 3 må ikke være udformet med henblik på at tilvejebringe ekstra vejafgiftsprovenu. Der skal kompenseres for en eventuel utilsigtet provenustigning ved ændringer i differentieringens struktur senest to år efter afslutningen af det regnskabsår, i hvilket det ekstra provenu er fremkommet.

5.  Hvis der i en vejafgift indgår en afgift for eksterne omkostninger, finder stk. 1 og 3 ikke anvendelse på den del af vejafgiften, som udgøres af infrastrukturafgift.

Artikel 7g

1.  Senest seks måneder inden en medlemsstat iværksætter en ny infrastrukturafgiftsordning, sender den Kommissionen følgende:

2.  Senest seks måneder efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger i henhold til stk. 1 afgiver Kommissionen udtalelse om, hvorvidt forpligtelserne i artikel 7d er opfyldt. Kommissionens udtalelser stilles til rådighed for det i artikel 9c nævnte udvalg og Europa-Parlamentet.

3.  Senest seks måneder inden en medlemsstat iværksætter en ny ordning for afgifter for eksterne omkostninger, sender den Kommissionen følgende:

4.  Senest seks måneder efter at have modtaget oplysningerne i henhold til stk. 3 kan Kommissionen beslutte at anmode den pågældende medlemsstat om at ændre den foreslåede afgift for eksterne omkostninger, hvis den finder, at bestemmelserne i artikel 7b, artikel 7c, artikel 7i eller artikel 9, stk. 2, ikke er overholdt. Kommissionens beslutning stilles til rådighed for det i artikel 9c nævnte udvalg og Europa-Parlamentet.

Artikel 7h

1.  Medlemsstaterne må ikke indrømme nogen brugere rabatter eller nedsættelser af en vejafgift, for så vidt angår det afgiftselement, der vedrører eksterne omkostninger.

2.  Medlemsstaterne kan indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften under forudsætning af, at:

3.  Med forbehold af betingelserne i artikel 7f, stk. 3, litra b), og artikel 7, stk. 4, kan vejafgifterne i undtagelsestilfælde, nemlig i forbindelse med specifikke projekter af væsentlig europæisk interesse på området for godstransport, differentieres på andre måder for at sikre sådanne projekters kommercielle levedygtighed, når de er udsat for direkte konkurrence fra andre former for køretøjstransport. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være lineær og proportional, bredt offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på lige vilkår og må ikke medføre, at der væltes yderligere omkostninger over på andre brugere i form af højere vejafgifter. Inden den pågældende afgiftsstruktur indføres, kontrollerer Kommissionen, om disse betingelser er opfyldt.

Artikel 7i

1.  Vejafgifter og brugsafgifter pålægges og opkræves, og betalingen af dem kontrolleres, på en sådan måde, at trafikafviklingen hindres mindst muligt, og således at enhver obligatorisk kontrol ved Fællesskabets indre grænser undgås. Med henblik herpå samarbejder medlemsstaterne om at fastlægge metoder til at give transportvirksomhederne mulighed for at erlægge brugsafgifter døgnet rundt, i det mindste på alle større salgssteder, med anvendelse af alle normale betalingsmidler i og uden for de medlemsstater, hvor de pålægges. Medlemsstaterne stiller tilstrækkelige faciliteter til rådighed på de steder, hvor vejafgifter og brugsafgifter betales, således at normale færdselssikkerhedsstandarder opretholdes.

2.  Ordningerne for opkrævning af vejafgifter og brugsafgifter må hverken finansielt eller på anden måde uberettiget stille lejlighedsvise brugere af vejnettet ringere end brugere, der anvender en alternativ betalingsform. Hvis en medlemsstat opkræver vejafgifter eller brugsafgifter udelukkende ved hjælp af systemer, der kræver udstyr til installation i køretøjet (on-board units), sørger den for, at alle brugere kan erhverve de nødvendige on-board units, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF**, på rimelige administrative og økonomiske vilkår.

3.  Hvis en medlemsstat pålægger et køretøj en vejafgift, skal det samlede vejafgiftsbeløb, infrastrukturafgiften og afgiften for eksterne omkostninger fremgå af et dokument, som udleveres til transportvirksomheden, om muligt ad elektronisk vej.

4.  Afgifter for eksterne omkostninger pålægges og opkræves ved hjælp af et elektronisk system, som opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2004/52/EF. Medlemsstaterne samarbejder endvidere om at sikre anvendelse af kompatible elektroniske systemer, som kan anvendes på en anden medlemsstats område, dog under forudsætning af, at satserne kan tilpasses om nødvendigt.

5.  Så snart systemerne for afgiftsopkrævning baseret på Galileos satellitpositioneringssystem fungerer teknisk, pålægges og opkræves afgifterne for eksterne omkostninger ved hjælp af et interoperabelt europæisk elektronisk afgiftsopkrævningssystem, som omhandlet i direktiv 2004/52/EF.

Artikel 7j

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstater, der indfører en ordning med vejafgifter og/eller brugsafgifter på infrastruktur, med forbehold af traktatens artikel 87 og 88, fastsætter passende kompensation for disse afgifter, selv når de opkrævede afgiftsbeløb er lavere end minimumsatserne i bilag I.

__________________

* EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.

** EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124.

3)  I kapitel III indsættes følgende artikel ║:"

Artikel 8b

1.  To eller flere medlemsstater kan samarbejde om at indføre en fælles vejafgiftsordning for hele deres fælles område. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at den senere drift af ordningen og eventuelle ændringer deraf sker i tæt samarbejde med Kommissionen.

2.  Den fælles vejafgiftsordning skal opfylde bestemmelserne i artikel 7-7j og være åben for andre medlemsstaters deltagelse.

4)  I artikel 9 affattes stk. 1a og stk. 2 således:"

1a.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for ikke-diskriminerende anvendelse af regulerende afgifter med specifikt sigte på at nedbringe trafikbelastningen eller miljøvirkninger, herunder luftforurening, på veje, særlig i byområder, herunder veje i det transeuropæiske net, som går gennem byområder.

2.  Medlemsstater, som pålægger en afgift for eksterne omkostninger, sikrer, at afgiftsprovenuet først og fremmest øremærkes til at reducere og om muligt eliminere de eksterne omkostninger som følge af vejtrafik. Provenuet kan også anvendes til foranstaltninger, der tager sigte på at lette effektiv prissætning, mindske forurening fra vejtrafik ved kilden og afbøde dens virkninger, forbedre vejtransportkøretøjernes CO2- og energieffektivitet og udbygge og forbedre den eksisterende vejinfrastruktur eller udvikle alternativ infrastruktur til transportbrugerne.

Medlemsstater, der pålægger en infrastrukturafgift, bestemmer, hvordan afgiftsprovenuet skal anvendes. For at sikre udviklingen af transportnettet som helhed skal afgiftsprovenuet primært komme vejtransportsektoren til gode og anvendes på en sådan måde, at vejtransportsystemet kommer til at fungere optimalt.

Fra 2011 afsættes mindst 15 % af provenuet fra afgiften for eksterne omkostninger og fra infrastrukturafgifter i den enkelte medlemsstat til økonomisk støtte til TEN-T-projekter med det formål at øge transportens bæredygtighed. Denne procentdel øges gradvis over en årrække.

5)  Artikel 9b og 9c affattes således:"

Artikel 9b

Kommissionen fremmer dialog og udveksling af teknisk knowhow mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv og særlig bilagene. Kommissionen tilpasser bilag 0, III, IIIa og IV på baggrund af den videnskabelige og tekniske udvikling og bilag I, II og IIIa på baggrund af inflationen. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 9c, stk. 3.

Artikel 9c

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF*, jf. dennes artikel 8.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

__________________

* EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

6)  Artikel 11 affattes således:"

Artikel 11

1.  Medlemsstater, der pålægger en afgift for eksterne omkostninger og/eller en infrastrukturafgift, udarbejder senest den 31. december 2012 og hvert fjerde år derefter, en rapport om de vejafgifter, der pålægges på deres område, og sender den til Kommissionen. Rapporten skal indeholde oplysninger om:

2.  Senest den 31. december 2010 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om adgangen til sikre parkeringspladser langs det transeuropæiske vejnet.

3.  Senest den 31. december 2013 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, navnlig for så vidt angår effektiviteten af bestemmelserne om dækning af omkostninger ved trafikbelastning og trafikforurening og om indføjelsen af køretøjer over 3,5 ton, men under 12 ton. I rapporten skal der desuden gives en vurdering af:

Rapporten ledsages af en vurdering af fremskridtene i internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer og af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på yderligere ændring af dette direktiv.

7)  Bilag III ændres således:

8)  Efter bilag III indsættes bilaget til dette direktiv som bilag IIIa.

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2010. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

"BILAG IIIa

MINIMUMSKRAV VED PÅLÆGNING AF AFGIFT FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER OG ØVRE GRÆNSER FOR EKSTERNE OMKOSTNINGSELEMENTER

I dette bilag fastsættes de minimumskrav, der stilles ved pålægning af afgifter for eksterne omkostninger, og de øvre grænser for de omkostningselementer, der kan indgå i fastsættelse af beløbet.

1.  De relevante dele af vejnettet

Medlemsstaterne skal oplyse, nøjagtig hvilken eller hvilke dele af vejnettet der er pålagt en afgift for eksterne omkostninger.

▌ En medlemsstat kan vælge at lægge en afgift for eksterne omkostninger på kun en del af vejnettet på grundlag af objektive kriterier.

▌

2.  Relevante køretøjer, veje og tidspunkter

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilken klassificering af køretøjerne der lægges til grund for differentiering af vejafgiften. Den skal også give Kommissionen meddelelse om, hvilke veje der er pålagt en høj afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt "veje i forstæder"), og hvilke veje der er pålagt en lav afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt "øvrige veje mellem byer").

Medlemsstaterne skal ligeledes give Kommissionen meddelelse om de nøjagtige tidspunkter, der afgrænser natperioden og de forskellige døgn-, uge- og årstidsbestemte spidsbelastningsperioder, hvor større gener i forbindelse med trafikbelastning og støj eventuelt afspejles i en højere afgift for eksterne omkostninger.

Vejenes klassificering og periodernes placering skal bygge på objektive kriterier, der hænger sammen med, i hvilken grad vejene og deres nærmeste omgivelser er udsat for trafikbelastning og forurening, f.eks. befolkningstæthed, det årlige antal forureningsspidsværdier, som er målt i henhold til direktiv 96/62/EF, den gennemsnitlige trafikmængde pr. døgn og pr. time samt fremkommeligheden (den procentdel af døgnet eller året, hvor vejudnyttelsen er nær ved eller over kapacitetsgrænsen, og den gennemsnitlige ventetid/kølængde). De anvendte kriterier anføres i meddelelsen.

3.  Afgiftsbeløb

Den uafhængige myndighed fastsætter ét bestemt beløb for hver EURO-emissionsklasse, vejtype og periode. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være gennemsigtig, bredt offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på lige vilkår.

Ved fastsættelsen af afgifterne skal den uafhængige myndighed følge princippet om effektiv prissætning, dvs. en pris, der er tæt på den samfundsmæssige marginalomkostning ved brug af det pågældende køretøj. Afgiften skal fastsættes så tæt som muligt på de eksterne omkostninger, der kan tilskrives de pågældende kategorier af vejbrugere.

Ved fastsættelsen af afgiften tages der også hensyn til risikoen for, at trafikken flytter til en anden rute, eventuelle negative følger for færdselssikkerhed, miljø og trafikbelastning og løsninger, der kan mindske disse risici.

Den uafhængige myndighed skal overvåge, i hvor høj grad afgiftsordningen reducerer miljøskader fra vejtransport og mindsker trafikbelastningen på de steder, hvor den gælder. Den skal regelmæssigt justere afgiftsstrukturen og afgiftsbeløbene for de enkelte EURO-emissionsklasser, vejtyper og perioder efter ændringer i transportbehovet.

4.   eksterne omkostningselementer

4.1.  Omkostninger ved luftforurening fra trafikken

Når en medlemsstat vælger helt eller delvis at indregne omkostningerne ved luftforurening fra trafikken i afgiften for eksterne omkostninger, skal den uafhængige myndighed beregne omkostningen ved luftforurening fra trafikken efter nedenstående formel eller benytte de faste værdier i tabel 1, hvis disse er lavere:

PCVij = ∑k EFik x PCjk , hvor:

PCVij er omkostningen ved luftforurening fra køretøjsklasse i på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

EFik er emissionsfaktoren for forurenende stof k og køretøjsklasse i (gram pr. kilometer)

PCjk omkostningen ved forurenende stof k på vejtype j (EUR pr. gram).

Der tages kun hensyn til partikelemissionen og emissionen af ozonprækursorer såsom nitrogenoxid og flygtige organiske forbindelser. Som emissionsfaktorer gælder de samme faktorer, som medlemsstaterne benytter til at udarbejde de nationale emissionsopgørelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer(13) (hvilket kræver brug af EMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook(14)). Omkostningen ved de enkelte forurenende stoffer tages fra tabel 13 i "Handbook on estimation of external cost in the transport sector" ║.

Tabel 1: Maksimale afgifter ved luftforurening fra køretøjer i en given klasse

Beløb i cent, 2000.

Værdierne i tabel 1 er aritmetiske gennemsnit af værdierne i tabel 15 i "Handbook on estimation of external cost in the transport sector" ║ for køretøjer i fire forskellige vægtklasser. Medlemsstaterne kan anvende en korrektionsfaktor på værdierne i tabel 1, som afspejler køretøjsparkens faktiske sammensætning med hensyn til køretøjernes størrelse. Værdierne i tabel 1 kan multipliceres med en faktor på op til 2 i bjergområder, for så vidt som det er begrundet i vejenes stigning, højde over havet og/eller temperaturinversion.

Den uafhængige myndighed kan benytte data fra måling af luftforureningen og den lokale værdi for omkostningen ved de forurenende stoffer i forbindelse med alternative metoder, forudsat at det ikke fører til resultater, der er højere end dem, der ville være opnået ved hjælp af ovenstående formler, eller højere end ovenstående faste værdier for nogen af køretøjsklasserne.

Alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan omkostningerne ved luftforurening er beregnet, skal offentliggøres.

4.2.  Omkostninger ved trafikstøj

Når en medlemsstat vælger helt eller delvis at indregne omkostningerne ved trafikstøj i afgiften for eksterne omkostninger, skal den uafhængige myndighed beregne omkostningen ved trafikstøj efter nedenstående formel eller benytte de faste værdier i tabel 2, hvis disse er lavere:

NCVij (dag) = ∑k NCjk x POPk / ADT

NCVij (nat) = n x NCVij (dag) , hvor

-  NCVij er støjomkostningen for køretøjsklasse i på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

-  NCjk er støjomkostningen pr. person, der på vejtype j udsættes for støjniveauet k (EUR pr. person)

-  POPk er den population, der dagligt udsættes for støjniveau k, pr. kilometer (personer pr. kilometer)

-  ADT er gennemsnitstrafikken pr. døgn (køretøjer)

Den population, der udsættes for støjniveau k, aflæses på de strategiske støjkort, der er udarbejdet i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj(15).

Omkostningen pr. person, der udsættes for støjniveau k, tages fra tabel 20 i "Handbook on estimation of external cost in the transport sector" ║.

Ved beregning af gennemsnitstrafikken pr. døgn benyttes en vægtningsfaktor på højst 4 mellem tunge godskøretøjer og personbiler.

Tabel 2: Omkostninger ved støj fra køretøjer (NCV)

Beløb i cent, 2000.

Kilde: Handbook on ║estimation of external cost in the transport sector, tabel 22 ║

Værdierne i tabel 2 kan multipliceres med en faktor på op til 5 i bjergområder, for så vidt som det er begrundet i vejenes stigning, højde over havet, temperaturinversion og/eller refleksion fra dalsiderne.

Alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan støjomkostningerne er beregnet, skal offentliggøres."

▌

(1) EUT C ... (2) EUT C 120 af 28.5.2009, s. 47. (3) Europa-Parlamentets holdning af 11.3.2009. (4) EUT L 187 af 20.7.1999, s. 42. ║ (5) EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29. (6) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124. ║ (7) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. ║ (8) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12. (9) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. ║ (10) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. ║ (11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║ (12) * udfyldes i en senere fase af lovgivningsproceduren. (13) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. (14) Det Europæiske Miljøagenturs metode ║. (15) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning) (KOM(2008)0229 - C6-0184/2008 - 2008/0090(COD))

P6_TA(2009)0114 A6-0077/2009

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Forslaget ændret den 11. marts 2009 som følger(1):

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 255, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(3). Forordningen bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)  I traktaten om Den Europæiske Union fastslås princippet om åbenhed i artikel 1, stk. 2, hvori det hedder, at traktaten udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

(3)  Åbenhed giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system. Åbenhed bidrager til at styrke principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(4)  Åbenhed kan også styrke principperne for god forvaltning i EU-institutionerne som fastlagt i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(4) ("chartret"). Der bør defineres passende interne procedurer og stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at gennemføre princippet om åbenhed i praksis. [am 1]

▌[am 2]

▌[am 3]

(5)  Den høring, som Kommissionen har foretaget, viste, at der er bred opbakning fra civilsamfundet bag Europa-Parlamentets anmodning om at få vedtaget et egentligt instrument vedrørende informationsfrihed, som skal finde anvendelse på EU's institutionelle rammer, i overensstemmelse med retten til god forvaltning i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [am 92]

(6)  Formålet med nærværende forordning er at give retten til aktindsigt størst mulig virkning og at fastsætte de generelle principper ▌og de begrænsninger af hensyn til offentlige eller private interesser, der gælder for denne aktindsigt, i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 2, under hensyntagen til erfaringerne fra den indledende gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 og Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2006 med henstillinger til Kommissionen om adgang til institutionernes tekster(5). Denne forordning berører ikke den eksisterende ret til aktindsigt for medlemsstater, dømmende myndigheder eller undersøgelsesorganer. [am 4]

(7)  I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 2, omhandler denne forordning de generelle principper og de begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser, der skal gælde for retten til aktindsigt, og som enhver anden form for EU-lovgivning skal være i overensstemmelse med ▌. [am 16]

(8)  I overensstemmelse med EU-traktatens artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 1, gælder retten til aktindsigt også i forbindelse med dokumenter, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager. ▌[am 5]

(9)  Da spørgsmålet om aktindsigt ikke er genstand for bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med erklæring nr. 41, der er knyttet til Amsterdam-traktatens slutakt, lade sig lede af denne forordning hvad angår dokumenter vedrørende aktiviteter, der henhører under denne traktat.

(10)  Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. september 2006 forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer(6). Hvad angår adgang til dokumenter, der indeholder miljøoplysninger, bør nærværende forordning følge forordning (EF) nr. 1367/2006.

(11)  Rådet og Kommissionen optræder som lovgivende myndighed, herunder endog i henhold til delegeret kompetence, når de under medvirken af Europa-Parlamentet vedtager lovregler af generel rækkevidde, der har retskraft i eller for medlemsstaterne, i form af forordninger, direktiver, rammeafgørelser, beslutninger og afgørelser, på grundlag af de relevante bestemmelser i traktaterne. [am 6]

(12)  I overensstemmelse med de demokratiske principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, og Domstolens praksis om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 bør adgangen til dokumenter ▌udvides i de tilfælde, hvor institutionerne optræder som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegeret kompetence. Retsakter bør affattes på en klar og forståelig måde(7) og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; forberedende dokumenter og alle tilhørende oplysninger, herunder juridiske udtalelser og den interinstitutionelle procedure, bør rettidigt gøres lettilgængelige for borgerne på internettet.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør aftale en bedre lovgivningspraksis, bedre modeller og teknikker til affattelse af lovgivning samt tekniske løsningsmodeller, som kan benyttes til at spore forberedende dokumenters livscyklus og til at dele disse dokumenter med de institutioner og organer, der medvirker i proceduren, i overensstemmelse med denne forordning, og de bør offentliggøre aftalen i Den Europæiske Unions Tidende. [am 8]

(13)  Et interinstitutionelt register over lobbyister og andre interesserede parter er et naturligt redskab til fremme af åbenhed og gennemsigtighed i lovgivningsprocessen. [am 11]

(14)  At der er åbenhed i lovgivningsprocessen er af største vigtighed for borgerne. Derfor bør institutionerne aktivt formidle dokumenter, som udgør en del af lovgivningsprocessen. En aktiv formidling af dokumenter bør også foregå på andre områder.

(15)  Som en foranstaltning til supplering af denne forordning bør Kommissionen foreslå en retsakt, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om fælles regler for videreanvendelse af information og dokumenter i institutionernes besiddelse for, med de nødvendige tilpasninger, at gennemføre principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(8). [am 22]

(16)  Uden at dette berører national lovgivning om aktindsigt, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne om loyalt samarbejde og retssikkerhed, når de gennemfører akter fra EU-institutionerne, ikke undergrave opfyldelsen af denne forordnings målsætning, herunder graden af åbenhed, som forordningen søger at sikre på EU-plan, og medlemsstaterne bør navnlig sikre, at deres nationale bestemmelser om gennemførelse af EU-lovgivning giver EU-borgerne og andre berørte personer en klar og præcis forståelse for deres rettigheder og pligter, og at de nationale domstole sættes i stand til at sikre, at disse rettigheder og pligter respekteres. [am 100]

(17)  Selv om denne forordning hverken tilsigter eller medfører en ændring af national lovgivning om aktindsigt, er det dog klart, at medlemsstaterne, i kraft af princippet om loyalt samarbejde, der anvendes i forbindelserne mellem institutionerne og medlemsstaterne, på nationalt plan bør sikre borgerne mindst den samme grad af åbenhed som på EU-plan ved gennemførelsen af EU-regler.

Tilsvarende bør medlemsstaterne, uden at dette berører national parlamentarisk kontrol, sørge for ikke at hindre behandlingen af EU-klassificerede dokumenter. [am 20]

(18)  Dokumenter vedrørende ikke-lovgivningsmæssige procedurer som f.eks. bindende foranstaltninger uden generel rækkevidde og foranstaltninger vedrørende interne organisatoriske forhold, administrative og budgetmæssige akter samt akter af politisk karakter, der ikke er obligatoriske, såsom konklusioner, henstillinger og resolutioner, bør være lettilgængelige i overensstemmelse med princippet om god forvaltning som omhandlet i chartrets artikel 41, og samtidig bør effektiviteten i institutionernes beslutningsproces opretholdes. For hver enkelt kategori af dokumenter bør den ansvarlige institution og, i givet fald, de øvrige medvirkende institutioner give borgerne indblik i arbejdsgangen i de interne procedurer, der følges, og oplyse, hvilke enheder i organisationen der måtte være ansvarlige, disse enheders sagsområde, de fastsatte tidsfrister og en kontaktadresse. Der kan etableres særlige ordninger i forhold til de i proceduren interesserede parter, selv i de tilfælde, hvor der ikke kan gives aktindsigt; institutionerne bør tage behørigt hensyn til Den Europæiske Ombudsmands henstillinger. [am 9]

(19)  Institutionerne bør aftale fælles retningslinjer for registrering og klassificering af deres interne dokumenter samt arkivering heraf til historiske formål i overensstemmelse med principperne i denne forordning. Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 af 1. februar 1983 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab(9) bør derefter ophæves. [am 10]

(20)  For at udvikle institutionernes aktiviteter inden for områder, der kræver en vis grad af fortrolig behandling, er det hensigtsmæssigt at indføre et omfattende sikkerhedssystem til behandling af EU-klassificerede oplysninger. Ved "EU-klassificerede oplysninger" bør forstås alle oplysninger og ethvert materiale, der i tilfælde af udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse i forskellig grad ville kunne forvolde EU's interesser eller en eller flere af EU's medlemsstater skade, uanset om sådanne oplysninger og sådant materiale hidrører fra EU eller modtages fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer. I overensstemmelse med de demokratiske principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, bør Europa-Parlamentet have adgang til EU-klassificerede oplysninger, navnlig når en sådan adgang er en nødvendig forudsætning for, at institutionen kan udføre sine lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige opgaver i henhold til traktaterne. [am 13]

(21)  Fællesskabsinstitutionerne og -organerne bør behandle personoplysninger på en loyal og gennemskuelig måde i fuld overensstemmelse med de registreredes rettigheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(10) og i retspraksis fra De Europæiske Fællesskabers Domstol ("Domstolen"). Institutionerne bør definere deres interne procedurer under behørig hensyntagen til henstillingerne fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 har Domstolens praksis samt afgørelser og udtalelser fra Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse tydeliggjort forholdet mellem den nævnte forordning og forordning (EF) nr. 45/2001, således at det er fastslået, at det er forordning (EF) nr. 1049/2001, der finder anvendelse på begæringer om aktindsigt i dokumenter med personoplysninger, og at enhver anvendelse af undtagelser fra aktindsigtsreglerne med henblik på at beskytte personoplysninger skal baseres på behovet for at beskytte privatlivets fred og den enkeltes integritet. [am 7]

(22)  Retten til aktindsigt i offentlige dokumenter berører ikke retten til adgang til personoplysninger i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. Når en person anmoder om indsigt i oplysninger om sig selv (egenacces), bør en institution af egen drift undersøge, om den pågældende person har ret til indsigt i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. [am 99]

(23)  Artikel 4 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer udelukker medlemmernes dokumenter fra anvendelsesområdet for den definition af "dokument", der er anvendt i denne forordning. Disse dokumenter er, når de bliver fremsendt til institutionerne uden for lovgivningsprocessens rammer, stadig beskyttet af artikel 6 i medlemmernes statut. Derfor bør fortolkningen af denne forordning tage behørigt hensyn til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har ret til beskyttelse af deres politiske aktiviteter, således som det er fastslået i medlemmernes statut, for at beskytte Den Europæiske Unions demokratiske principper. [am 116]

(24)  Der bør fastlægges klare regler for udlevering af dokumenter, der hidrører fra medlemsstaterne, og af dokumenter fra tredjeparter, som indgår i retssager, eller som institutionerne har erhvervet i kraft af særlige undersøgelsesbeføjelser, som de har fået overdraget ved EF-lov.

(25)  De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået, at forpligtelsen til at høre medlemsstaterne, hvis en begæring om aktindsigt vedrører et dokument, der hidrører fra dem, ikke giver medlemsstaterne vetoret eller ret til at påberåbe sig national love eller lovbestemmelser, og at den institution, der modtager en begæring om aktindsigt, kun kan give afslag på aktindsigt ud fra undtagelserne i denne forordning. Der er dog stadig behov for at klarlægge status for de dokumenter, som hidrører fra tredjeparter, for at sikre, at navnlig oplysninger vedrørende lovgivningsprocedurer ikke deles i højere grad med tredjeparter (herunder administrative myndigheder i tredjelande) end med de EU-borgere, som lovgivningen skal finde anvendelse på. [am 93+110]

(26)  I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 1, bør Kommissionen omgående gøre alle dokumenter, der omhandler de igangværende internationale forhandlinger om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), offentligt tilgængelige. [am 109]

(27)  For at skabe større åbenhed i forbindelse med institutionernes arbejde bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen give aktindsigt ikke blot i dokumenter, institutionerne har udarbejdet, men også i dokumenter, de har modtaget. ▌En medlemsstat kan anmode Europa-Parlamentet, Kommissionen eller Rådet om ikke at meddele tredjemand uden for institutionerne et dokument fra denne stat uden dens forudgående samtykke. Hvis en sådan anmodning ikke efterkommes, bør den institution, som har modtaget anmodningen, begrunde sit afslag. I henhold til EF-traktatens artikel 296 er ingen medlemsstat forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. [am 14]

(28)  Som udgangspunkt bør alle ▌dokumenter, som institutionerne har affattet eller modtaget, og som vedrører deres aktiviteter, registreres og være offentligt tilgængelige. Uden at dette berører Europa-Parlamentets kontrolfunktion, bør aktindsigt i hele dokumentet eller en del heraf dog kunne udsættes. [am 15]

(29)  Institutionerne bør sikre, at informationsteknologiens udvikling gør det nemmere at udøve retten til aktindsigt og ikke resulterer i en reduktion af den informationsmængde, der er tilgængelig for offentligheden. [am 17]

(30)  For at sikre, at retten til aktindsigt fuldt ud respekteres, bør der gælde en administrativ procedure med to faser med yderligere mulighed for domstolsprøvelse eller klage til Ombudsmanden.

(31)  Institutionerne bør på en konsekvent og koordineret måde informere offentligheden om de foranstaltninger, der er vedtaget for at gennemføre denne forordning, og uddanne deres personale til at bistå borgerne, når de ønsker at udøve de rettigheder, der følger af denne forordning ▌. [am 19]

▌[am 21]

(32)  I henhold til EF-traktatens artikel 255, stk. 3, og principperne og reglerne i denne forordning indarbejder hver enkelt institution særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i institutionens dokumenter i sin forretningsorden(11)(12)(13). [am 23]

(33)  For at sikre, at denne forordning finder anvendelse fuldt ud på alle Unionens aktiviteter bør alle organer, der er oprettet af institutionerne, anvende de principper, der er fastsat heri. Alle de øvrige EU-institutioner opfordres til at vedtage tilsvarende foranstaltninger, jf. EU-traktatens artikel 1. [am 12]

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

Almene principper

Artikel 1

Formål

Artikel 2

Personer, der har ret til aktindsigt ▌ [am 27]

1.  Enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning af fysiske eller juridiske personer har ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, der er fastsat i denne forordning. [am 28]

▌ [am 29, 30, 31, 32, 33 + 34]

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på dokumenter, der er omfattet af artikel 4 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. [am 114]

3.  Der bør garanteres fri offentlig adgang til dokumenter vedrørende traktatbrudsmekanismer og -procedurer for at sikre, at princippet om institutionel åbenhed anvendes uindskrænket. [am 108]

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder.

2.   Der gives offentligheden adgang til dokumenterne enten i elektronisk form i Den Europæiske Unions Tidende, gennem en officiel institutions register eller efter skriftlig begæring.

Der skal i overensstemmelse med artikel 11 sikres direkte adgang til dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med en lovgivningsprocedure.

3.   Denne forordning berører ikke den udvidede ret til aktindsigt, der kan følge af folkeretlige instrumenter eller retsakter vedtaget af institutionerne til gennemførelse heraf eller medlemsstaternes lovgivning, i dokumenter, som institutionerne er i besiddelse af. [am 35]

Artikel 4

Definitioner

Der offentliggøres en udførlig liste over alle kategorier af akter, som er omfattet af definitionerne i litra a) til e), i Den Europæiske Unions Tidende og på institutionernes internetwebsteder. Institutionerne aftaler og offentliggør endvidere fælles kriterier for arkivering. [am 43]

Artikel 5

Klassificerede dokumenter

1.   Ud fra offentlige hensyn, jf. artikel 6, stk. 1, klassificerer en institution, uden at dette berører den parlamentariske kontrol på EU-plan og på nationalt plan, et dokument, hvis udlevering kunne undergrave beskyttelsen af Den Europæiske Unions eller en eller flere medlemsstaters væsentlige interesser.

Oplysninger klassificeres som følger:

a)   "EU TOP SECRET": denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Den Europæiske Unions eller én eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser overordentlig alvorlig skade

b)   "EU SECRET ": denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Den Europæiske Unions eller én eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser alvorlig skade

c)   "EU CONFIDENTIAL ": denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser skade

d)   "EU RESTRICTED": denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis udlevering uden dertil indhentet bemyndigelse vil være uhensigtsmæssig for Den Europæiske Unions eller en eller flere af dens medlemsstaters interesser.

2.   Oplysninger klassificeres kun i nødvendigt omfang.

Så vidt muligt anfører udstederen på de klassificerede dokumenter en dato eller periode, efter hvilken indholdet kan nedklassificeres eller afklassificeres.

I modsat fald skal vedkommende tage klassificeringen op til revision mindst hvert femte år for at undersøge, om den oprindelige klassifikationsgrad stadig er nødvendig.

Klassifikationsgraden skal fremgå klart og korrekt, og den opretholdes kun, så længe der er grund til at beskytte oplysningerne.

Ansvaret for klassificering af oplysninger og for eventuel senere nedklassificering eller afklassificering påhviler alene den udstedende institution eller den institution, der har modtaget det klassificerede dokument fra tredjemand eller en anden institution.

3.   Uden at dette berører andre EU-institutioners ret til aktindsigt udleveres klassificerede dokumenter kun til tredjemand med udstederens samtykke.

Når en institution afviser at give aktindsigt, skal afgørelsen imidlertid begrundes på en sådan måde, at den i artikel 6, stk. 1, beskyttede interesse ikke lider skade.

Når mere end én institution er inddraget i behandlingen af et klassificeret dokument, gives der den samme klassificering, og der indledes mægling, hvis de pågældende institutioner har en forskellig vurdering af, hvilket beskyttelsesniveau der skal gives.

Dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige procedurer klassificeres ikke; gennemførelsesforanstaltninger er klassificerede inden vedtagelsen, for så vidt som klassificeringen er nødvendig og har til formål at forebygge en negativ indvirkning på selve foranstaltningen. Internationale aftaler, der vedrører deling af fortrolige oplysninger, og som er indgået på vegne af Den Europæiske Union eller Fællesskabet, kan ikke give et tredjeland eller en anden international organisation ret til at forhindre Europa-Parlamentet i at få adgang til fortrolige oplysninger.

4.   Begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter efter de i artikel 17 og 18 foreskrevne procedurer kan kun behandles af de personer, der har ret til at gøre sig bekendt med de pågældende dokumenter. Disse personer vurderer ligeledes, hvilke henvisninger der kan gives til klassificerede dokumenter i det offentlige register.

5.   Klassificerede dokumenter indføres kun i en institutions register eller gøres kun offentligt tilgængelige med udstederens samtykke.

6.   Når en institution afslår at give aktindsigt i et klassificeret dokument, skal afgørelsen begrundes på en sådan måde, at de interesser, der er beskyttet af de i artikel 6, stk. 1, fastsatte undtagelser, ikke lider skade.

7.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at principperne i denne forordning overholdes i forbindelse med behandlingen af begæringer om aktindsigt i klassificerede dokumenter, uden at dette berører national parlamentarisk kontrol.

8.   Institutionernes sikkerhedsforskrifter om klassificerede dokumenter offentliggøres.

9.   Europa-Parlamentet har adgang til klassificerede dokumenter via et særligt tilsynsudvalg bestående af medlemmer, der er udpeget af Formandskonferencen. Disse medlemmer gennemgår en særlig sikkerhedsgodkendelsesprocedure og forpligter sig højtideligt ved ed til ikke på nogen måde at videregive de oplysninger, som de får adgang til.

Europa-Parlamentet vedtager i sine interne bestemmelser i overensstemmelse med sine traktatfæstede forpligtelser sikkerhedsstandarder og -sanktioner svarende til dem, der er fastsat i Rådets og Kommissionens interne sikkerhedsforskrifter. [am 44]

Artikel 6

Generelle undtagelser fra retten til aktindsigt [am 45]

1.  Uden at dette berører de i artikel 5 omhandlede tilfælde, afslår institutionerne ▌at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til: [am 46]

2.  Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlige eller private interesser i forbindelse med: [am 48]

▌ [am 52]

3.  Undtagelserne i stk. 2║ finder anvendelse, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at de udleveres. ▌En stærk offentlig interesse foreligger, når de dokumenter, der anmodes om, er blevet udarbejdet eller modtaget i forbindelse med procedurer med henblik på vedtagelse af EU-retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter til almindelig anvendelse. Ved afvejningen af den offentlige interesse i en udlevering lægges der særlig vægt på, om de dokumenter, der anmodes om, vedrører beskyttelsen af grundlæggende rettigheder eller retten til at leve i et sundt miljø. [am 53]

4.   Definitionen af en mere tungtvejende offentlig interesse tager behørigt hensyn til, at medlemmer af Europa-Parlamentet har ret til beskyttelse af deres politiske aktivitet og uafhængighed, særlig hvad angår artikel 6, stk. 2, i medlemmernes statut. [am 115]

5.  Dokumenter, hvis udlevering ville udgøre en risiko for miljøbeskyttelsesværdier som f.eks. ynglesteder for sjældne arter, må kun udleveres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1367/2006. [am 54]

6.  Personoplysninger udleveres ikke, hvis udleveringen vil krænke privatlivets fred eller den pågældende persons integritet. Sådanne krænkelser foreligger ikke:

Personoplysninger skal imidlertid udleveres, hvis en tungtvejende offentlig interesse kræver udlevering. I givet fald skal institutionen eller organet angive den offentlige interesse. Institutionen eller organet skal begrunde, hvorfor den offentlige interesse i det konkrete tilfælde vejer tungere end den pågældende persons interesser.

Når en institution eller et organ nægter at give aktindsigt i et dokument under henvisning til stk. 1, skal institutionen eller organet overveje, om det er muligt at give delvis aktindsigt. [am 90, 96 + 102]

7.  Hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, skal den resterende del af dokumentet udleveres.

8.  Undtagelserne som fastlagt i denne artikel finder ikke anvendelse på dokumenter, der er fremsendt som led i procedurer, der fører til en retsakt eller en ikke-lovgivningsmæssig retsakt til almindelig anvendelse. Undtagelserne finder kun anvendelse i den periode, hvor beskyttelsen er begrundet i dokumentets indhold. Undtagelserne finder anvendelse i højst 30 år. Med hensyn til dokumenter, der er omfattet af undtagelsen vedrørende privatlivets fred og den enkeltes integritet, kan undtagelsen om nødvendigt finde anvendelse efter udløbet af dette tidsrum. [am 55]

9.  Undtagelserne som fastlagt i denne artikel fortolkes ikke som henvisende til oplysninger af almen interesse vedrørende modtagere af EU-midler, som der er adgang til inden for rammerne af ordningen for finansiel gennemsigtighed. [am 56]

Artikel 7

Høring af tredjeparter [am 57]

1.  Med hensyn til dokumenter fra tredjepart udleveres de af institutionerne uden høring af udstederen, hvis det er indlysende, at ingen af undtagelserne i denne forordning finder anvendelse. Høring af tredjepart finder sted, hvis denne part ved indgivelsen af dokumentet har anmodet om, at det behandles på en særlig måde, for at vurdere, om en undtagelse i denne forordning finder anvendelse. Dokumenter, der stilles til rådighed for institutionerne for at påvirke den politiske beslutningsproces, bør offentliggøres. [am 58]

2.  Hvis en begæring vedrører et dokument, der hidrører fra en medlemsstat

3.  Fremsættes der over for en medlemsstat begæring om aktindsigt i et dokument i dens besiddelse, som hidrører fra en institution, rådfører medlemsstaten sig, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres, med den pågældende institution for at træffe en afgørelse, som ikke bringer opfyldelsen af denne forordnings målsætning i fare, uden at dette berører national parlamentarisk kontrol. Medlemsstaten kan i stedet henvise begæringen til institutionen. [am 60]

Artikel 8

Reproduktion af dokumenter

Denne forordning berører ikke eksisterende regler om ophavsret, som kan begrænse tredjeparts ret til at ▌reproducere eller gøre brug af frigivne dokumenter. [am 82]

Artikel 9

Princippet om god forvaltning

Med udgangspunkt i kodeksen for god forvaltningsskik vedtager og offentliggør institutionerne generelle retningslinjer om rækkevidden af forpligtelserne vedrørende fortrolighed og tavshedspligt, der er fastslået i EF-traktatens artikel 287, forpligtelsen til at sikre en saglig og åben forvaltning samt beskyttelsen af personoplysninger i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. Disse retningslinjer definerer ligeledes de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af manglende efterlevelse af denne forordning i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne samt institutionernes interne regler. [am 107]

AFSNIT II

Åbenhed i lovgivningsarbejdet og i det ikke-lovgivningsmæssige arbejde

Artikel 10

Åbenhed i lovgivningsarbejdet

1.   I overensstemmelse med de demokratiske principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, og Domstolens praksis om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, giver institutioner, der optræder som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegeret kompetence, den videst mulige adgang til deres aktiviteter.

2.   Dokumenter vedrørende deres lovgivningsprogrammer, forudgående høringer af civilsamfundet, konsekvensanalyser og andre forberedende dokumenter, der har relation til en lovgivningsprocedure, skal være tilgængelige på et brugervenligt, interinstitutionelt websted og offentliggøres i en særlig serie af Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Forslag til retsakter og andre juridiske EU-tekster affattes på en klar og forståelig måde, og institutionerne aftaler fælles retningslinjer og modeller vedrørende affattelsen for at øge retssikkerheden i overensstemmelse med Domstolens relevante praksis.

4.   Under lovgivningsproceduren offentliggør hver institution og hvert organ, der medvirker i beslutningsprocessen, sine forberedende dokumenter og alle tilhørende oplysninger, herunder juridiske udtalelser, i en særlig serie af Den Europæiske Unions Tidende samt på et fælles internetwebsted, der gengiver den pågældende procedures livscyklus.

5.   Initiativer eller dokumenter, der hidrører fra interesserede parter og på nogen måde har til formål at påvirke beslutningsprocessen, offentliggøres.

6.   Retsakter, der er blevet vedtaget, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 12.

7.   I kraft af princippet om loyalt samarbejde, der er retningsgivende for forbindelserne mellem institutionerne og medlemsstaterne, søger medlemsstaterne for ikke at undergrave opfyldelsen af denne forordnings målsætning at sikre, at der etableres en ensartet grad af åbenhed i forbindelse med nationale foranstaltninger til gennemførelse af akter fra Den Europæiske Unions institutioner, særlig ved klart at offentliggøre henvisningerne til de nationale foranstaltninger. Målsætningen er at give borgerne en klar og præcis forståelse af deres rettigheder og pligter i henhold til konkrete EU-bestemmelser og at sætte de nationale domstole i stand til at sikre, at disse rettigheder og pligter respekteres i overensstemmelse med principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den enkelte. [am 103]

Artikel 11

Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

1.  I overensstemmelse med principperne i denne forordning aftaler institutionerne, hvilken opbygning og udformning Den Europæiske Unions Tidende skal have, under hensyntagen til den allerede eksisterende interinstitutionelle aftale.

Ud over de retsakter, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2, og Euratom-traktatens artikel 163, første afsnit, og med forbehold af denne forordnings artikel 6, offentliggøres følgende dokumenter i Den Europæiske Unions Tidende:

▌

2.  På forslag af styrelsesudvalget for Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer træffer Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab afgørelse om, hvilke andre dokumenter der skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende(14). [am 74 + 105]

Artikel 12

Institutionernes forvaltningsskik med hensyn til åbenhed [am 77]

1.  Institutionerne skal udvikle god forvaltningsskik for at fremme udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning. Institutionerne skal organisere og opbevare de oplysninger, som er i deres besiddelse, på en sådan måde, at der uden nogen ekstra indsats kan gives offentligheden adgang til oplysningerne. [am 78]

2.   For at sikre, at principperne om åbenhed og god forvaltning føres effektivt ud i livet, aftaler de berørte institutioner fælles gennemførelsesregler og procedurer for indgivelse, klassificering, afklassificering, registrering og formidling af dokumenter.

For at lette en ægte debat mellem beslutningsprocessens aktører og med forbehold af åbenhedsprincippet gør institutionerne det klart for borgerne, såfremt og hvornår der i beslutningsprocessens specifikke faser ikke kan gives direkte adgang til dokumenter. Disse begrænsninger gælder ikke, når der først er truffet beslutning. [am 79]

3.  Institutionerne oplyser på en rimelig og gennemskuelig måde borgerne om deres organisationsplan ved at angive deres interne enheders sagsområder, den interne arbejdsgang og de vejledende frister i procedurer, der henhører under deres sagsområder, samt hvilke tjenestegrene borgeren skal henvende sig til for at få støtte, oplysninger eller administrativ klageadgang. [am 80]

4.  Institutionerne nedsætter et interinstitutionelt artikel 255-udvalg til at undersøge og udveksle den bedste praksis, spore hindringer for adgang og brugbarhed samt ikke-offentliggjorte datakilder, behandle eventuelle konflikter, fremme interoperabilitet, genanvendelse og fusion af registre, standardisere dokumentkoder via en europæisk standardiseringsorganisation, skabe en fælles EU-portal for at sikre aktindsigt i alle EU's dokumenter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt. [am 81]

Artikel 13

Finansiel åbenhed

Oplysninger om EU-budgettet, dets gennemførelse og modtagere af EU-midler og -tilskud offentliggøres og gøres tilgængelige for borgerne.

Sådanne oplysninger bør også være tilgængelige via et særligt websted og en særlig database, hvor der kan søges på grundlag af de ovenstående oplysninger, for at fremme finansiel åbenhed i EU. [am 85]

AFSNIT III

Adgangsmetoder

Artikel 14

Direkte adgang til dokumenter

1.  Institutionerne skal i videst muligt omfang give offentligheden direkte adgang til dokumenter i elektronisk form eller gennem et register i overensstemmelse med den pågældende institutions regler. [am 71]

2.  Institutionerne giver offentligheden direkte adgang til alle dokumenter i elektronisk form eller via et register, især de dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer vedrørende vedtagelse af EU- retsakter, eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter til almindelig anvendelse ▌. [am 72]

3.  Om muligt gøres andre dokumenter, navnlig dokumenter vedrørende udvikling af politik eller strategi, direkte tilgængelige i elektronisk form.

4.  I de tilfælde, hvor der ikke gives direkte adgang gennem registret, skal registret i videst muligt omfang angive, hvor dokumentet findes.

5.  Institutionerne opretter en fælles grænseflade for deres dokumentregistre og sikrer navnlig et enkelt adgangspunkt med direkte adgang til dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer, der fører til vedtagelse af retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter til almindelig anvendelse. [am 73]

Artikel 15

Registre

1.  For at gøre borgernes udnyttelse af deres rettigheder i henhold til denne forordning effektiv giver hver institution adgang til et register over dokumenter. Der bør gives adgang til registret i elektronisk form. Henvisninger til dokumenterne indføres hurtigst muligt i registret.

2.  Registret skal for hvert dokument indeholde et referencenummer (herunder i givet fald den interinstitutionelle reference), emne og/eller en kort beskrivelse af dokumentets indhold samt den dato, hvor dokumentet blev modtaget eller udarbejdet og indført i registret. Henvisninger indføres på en sådan måde, at de ikke hindrer beskyttelsen af de i artikel 6 omhandlede interesser.

3.  Uden at det berører institutionernes interne regler, skal hver enkelt institutions register eller registersystem (når samme institution har flere registre) navnlig indeholde henvisninger til

Artikel 16

Begæringer

1.  Begæring om aktindsigt skal indgives i skriftlig form, herunder elektronisk form, på et af de i EF-traktatens artikel 314 omhandlede sprog og være affattet tilstrækkelig præcist til, at institutionen kan identificere det ønskede dokument. Den, der fremsætter begæringen, er ikke forpligtet til at begrunde denne.

2.  Er en begæring ikke tilstrækkelig præcis, ▌anmoder institutionen inden 15 arbejdsdage den, der har fremsat begæringen, om at præcisere denne og bistår vedkommende hermed, f.eks. ved at give oplysninger om anvendelse af offentlige registre over dokumenter. ▌ [am 62]

3.  Vedrører en begæring et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den pågældende institution sammen med den, der har fremsat begæringen, uformelt søge at nå frem til en rimelig og praktisk løsning.

4.  Institutionerne skal give borgerne oplysninger om og være dem behjælpelige med hensyn til, hvordan og hvor begæringer om aktindsigt kan indgives.

Artikel 17

Behandling af oprindelige begæringer

1.  En begæring om aktindsigt i et dokument skal behandles straks. En bekræftelse af modtagelsen fremsendes til den, der har fremsat begæringen. Inden højst 15 arbejdsdage fra registreringen af begæringen skal institutionen enten meddele den, der har fremsat begæringen, aktindsigt og inden for samme periode give adgang til det ønskede dokument i overensstemmelse med artikel 10 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag, og oplyse vedkommende om retten til at genfremsætte begæringen i henhold til stk. 4 i denne artikel. [am 63]

2.  I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører meget lange dokumenter eller hvis der er tale om et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 nævnte frist forlænges med yderligere højst 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en nærmere begrundelse. [am 64]

3.  Giver institutionen den, der har fremsat begæringen, helt eller delvist afslag, kan vedkommende inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling eller, når den, der har fremsat begæringen, sætter spørgsmålstegn ved, om de relevante interesser faktisk vil lide skade, og/eller anfører, at der er en mere tungtvejende interesse i udlevering af dokumentet, kan vedkommende anmode Den Europæiske Ombudsmand om at fremsætte en uafhængig og objektiv udtalelse om spørgsmålet om skade og/eller mere tungtvejende offentlig interesser.

Forud for afgivelsen af Den Europæiske Ombudsmands udtalelse suspenderes tidsfristen i første afsnit i højst 30 arbejdsdage.

Efter afgivelsen af Den Europæiske Ombudsmands udtalelse eller senest efter 30 arbejdsdage kan den, der har fremsat begæringen, inden højst 15 arbejdsdage genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling. [am 104]

4.  Har institutionen ikke afgivet svar inden for den fastsatte frist, kan den, der har fremsat begæringen, genfremsætte denne.

Artikel 18

Behandling af genfremsatte begæringer

1.  En genfremsat begæring skal behandles straks. Inden 15 arbejdsdage fra registreringen af en sådan begæring skal institutionen enten meddele den, der har fremsat begæringen, aktindsigt og inden for samme periode give adgang til de ønskede dokumenter i overensstemmelse med artikel 10 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag. Afslår institutionen helt eller delvist begæringen om aktindsigt, oplyser den, der har fremsat begæringen, om rekursmulighederne. [am 66]

2.  I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører meget lange dokumenter eller hvis der er tale om et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 nævnte frist forlænges med højst 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en nærmere begrundelse. [am 67]

3.  Afslår institutionen helt eller delvist begæringen om aktindsigt, kan den, der har fremsat begæringen, indbringe sagen for Retten i Første Instans mod institutionen og/eller indgive en klage til ombudsmanden efter reglerne i EF-traktatens artikel 230 og 195.

4.  Har institutionen ikke afgivet svar inden for den fastsatte frist, anses dette for et afslag på begæringen, og den, der har fremsat begæringen, kan herefter iværksætte domstolsprøvelse af institutionens beslutning og/eller klage til Ombudsmanden efter reglerne i EF-traktaten.

▌ [am 68]

Artikel 19

Aktindsigt efter begæring

1.  Den, der har fremsat begæringen, vælger, om aktindsigten skal udøves ved læsning på stedet eller ved udlevering af en kopi, herunder eventuelt en elektronisk kopi.

2.  Hvis et dokument er offentligt tilgængeligt, og kan den, der har fremsat begæringen, let få adgang hertil, kan institutionen opfylde sin forpligtelse til at give aktindsigt ved at oplyse vedkommende om, hvorledes denne kan få adgang til dokumentet.

3.  Dokumenterne leveres i en eksisterende udgave og et eksisterende format (herunder i elektronisk form eller i et alternativt format såsom blindskrift, magnaprint eller bånd), idet der fuldt ud tages hensyn til, hvad den, der har fremsat begæringen, foretrækker.

4.  Den, der har fremsat begæringen, kan pålægges at betale omkostningerne ved kopiering og fremsendelse af kopier. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger ved kopieringen og fremsendelsen. Læsning af dokumenter på stedet, kopier af mindre end tyve sider i A4-format og direkte adgang til dokumenter i elektronisk form eller gennem registret er gratis. I forbindelse med udskrifter eller elektroniske kopier, som er baseret på oplysninger, der findes i elektroniske lagrings-, behandlings- og søgesystemer, kan den, der har fremsat begæringen, også pålægges at betale de faktiske omkostninger ved søgning efter det eller de pågældende dokumenter. Der opkræves ikke noget supplerende gebyr, hvis institutionen allerede har kopieret det eller de pågældende dokumenter. Den, der har fremsat begæringen, underrettes på forhånd om størrelsen af et eventuelt gebyr og beregningsmetoden. [am 69]

5.  Denne forordning griber ikke ind i specifikke betingelser for aktindsigt, der er fastlagt ved EF-lov eller national lov, som for eksempel betaling af et gebyr.

Artikel 20

Information

1.  Hver institution træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at informere borgerne om deres rettigheder i henhold til denne forordning.

2.  Medlemsstaterne samarbejder med institutionerne om at informere borgerne.

Artikel 21

Informationsansvarlig

1.   Hvert generaldirektorat inden for hver institution udpeger en informationsansvarlig, der har ansvaret for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning og god forvaltningsskik inden for det pågældende generaldirektorat.

2.   Den informationsansvarlige tager stilling til, hvilke oplysninger det er hensigtsmæssigt at give offentligheden om:

3.  Den informationsansvarlige vurderer, om tjenestegrenene inden for generaldirektoratet følger god forvaltningsskik.

4.  Den informationsansvarlige kan henvise den person, der anmoder om oplysninger, til et andet direktorat, hvis de pågældende oplysninger falder uden for direktoratets sagsområde og ind under sagsområdet for et andet direktorat i den samme institution, forudsat at den informationsansvarlige er i besiddelse af de relevante oplysninger. [am 106]

AFSNIT IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Rapporter

1.  Hvert år offentliggør hver institution en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag, og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret.

2.  Senest den ...* offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordnings principper og fremsætter henstillinger, herunder om nødvendigt forslag til en revision af denne forordning for at tage højde for ændringer i situationen og et handlingsprogram for foranstaltninger, som institutionerne skal træffe. [am 83]

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1049/2001 ophæves med virkning fra [...].

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Sammenligningstabel(17)

(1) Efter vedtagelsen af ændringsforslagene blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 53, stk. 2 (A6-0077/2009). (2) ... (3) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (4) EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1. (5) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 151. (6) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13. (7) Interinstitutionel overenskomst af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1). (8) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90. (9) EFT L 43 af 15.2.1983, s. 1. (10) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. (11) EFT L 340 af 31.12.1993, s. 43. ║ (12) EFT L 46 af 18.2.1994, s. 58. ║ (13) EFT L 263 af 25.9.1997, s. 27. (14) Se artikel 7 i SEK(2008)2109. (15) * Seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (16) ** Et år efter denne forordnings ikrafttræden. (17) Skal ajourføres.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2008)0869 - C6-0050/2009 - 2008/0252(CNS))

P6_TA(2009)0115 A6-0052/2009

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0869),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0050/2009),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0052/2009),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   gentager sin mangeårige opfordring til Kommissionen og Rådet om, at Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid, og under alle omstændigheder mindst fem måneder, til at udøve sin rådgivende funktion i henhold til traktatens artikel 128, stk. 2, i forbindelse med den gennemgribende revidering af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, der ifølge planerne skal finde sted i slutningen af 2010;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets afgørelse af 11. marts 2009 om forlængelse af gyldigheden af artikel 139 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 7. valgperiode

P6_TA(2009)0116 B6-0094/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 290,

-   der henviser til Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område(1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 920/2005(2),

-   der henviser til adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed, som vedtoges af Præsidiet den 17. november 2008,

-   der henviser til Præsidiets afgørelse af 13. december 2006 om dispensation fra forretningsordenens artikel 138 og dets efterfølgende afgørelser om at forlænge denne dispensation indtil udgangen af indeværende valgperiode,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 138 og 139,

A.   der henviser til forretningsordenens artikel 138, hvoraf det fremgår, at alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog, og at alle medlemmer har ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker, med tolkning til de øvrige officielle sprog,

B.   der henviser til forretningsordenens artikel 139, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i artikel 138 kan fraviges indtil udgangen af den 6. valgperiode, for så vidt der ikke er et tilstrækkeligt antal tolke eller oversættere til rådighed for et officielt sprog trods passende forholdsregler; der henviser til, at Præsidiet for hvert officielt sprog, for hvilket det findes nødvendigt at fravige bestemmelserne, efter forslag fra generalsekretæren skal konstatere, om betingelserne er opfyldt, og tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert halve år,

C.   der henviser til, at Præsidiet den 13. december 2006 erkendte, at vanskelighederne i forbindelse med at sørge for tilstrækkelig sprogdækning for maltesisk, rumænsk, bulgarsk og irsk var af en sådan art, at betingelserne for at fravige bestemmelserne i artikel 138 var opfyldt for hvert af de pågældende sprog; der henviser til, at undtagelserne er blevet forlænget ved efterfølgende præsidieafgørelser, således at der fra 1. januar 2009 indtil udgangen af valgperioden gælder en undtagelse for bulgarsk og rumænsk (tolkning), tjekkisk (tolkning under det tjekkiske formandskab), maltesisk (tolkning og oversættelse) og irsk (tolkning, oversættelse og sproglig og juridisk gennemgang),

D.   der henviser til, at der med Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 indførtes midlertidige (fornyelige) undtagelsesforanstaltninger for irsk i en periode på fem år,

E.   der henviser til, at der, hvad angår irsk og maltesisk, trods passende forholdsregler ikke forventes at være kapacitet til at sikre fuld tolkning til og fra disse sprog fra begyndelsen af den 7. valgperiode; der henviser til, at der for visse andre sprogs vedkommende, skønt der vil være tilstrækkelig kapacitet til at dække behovene i forbindelse med Parlamentets sædvanlige virksomhed, muligvis ikke vil være et tilstrækkeligt antal tolke til fuldt ud at kunne dække alle de ekstra behov, der forventes at opstå, når de pågældende medlemsstater varetager rådsformandskabet i den 7. valgperiode,

F.   der henviser til, at antallet af kvalificerede oversættere og juristlingvister trods ihærdige og vedvarende bestræbelser fra institutionernes side stadigt forventes at være så begrænset, hvad angår irsk, at der inden for en overskuelig fremtid kun kan sikres en begrænset dækning af dette sprog; der henviser til, at den del af den gældende EU-ret (acquis), der vedtoges før 1. januar 2007, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 ikke skal oversættes til irsk; der henviser til, at det på indeværende tidspunkt i medfør af undtagelsesbestemmelserne i denne forordning kun er Kommissionens forslag til forordning under den fælles beslutningsprocedure, der fremsættes på irsk, og at Parlamentets tjenestegrene, så længe dette er tilfældet, ikke vil være i stand til at forberede irske udgaver af andre retsakttyper,

G.   der henviser til, at andre europæiske stater kan forventes at tiltræde EU i løbet af den 7. valgperiode, og at der for de pågældende nye sprog ikke nødvendigvis vil være tilstrækkeligt mange lingvister til rådighed fra tiltrædelsesdatoen, hvilket vil gøre det nødvendigt at indføre overgangsforanstaltninger,

H.   der henviser til, at det i forretningsordenens artikel 139, stk. 4, er fastsat, at Parlamentet efter begrundet henstilling fra Præsidiet til enhver tid kan vedtage, at denne artikels gyldighed ved udløbet af valgperioden forlænges,

I.   der henviser til, at Præsidiet i lyset af ovenstående har henstillet, at gyldigheden af artikel 139 forlænges indtil udgangen af 7. valgperiode,

1.   vedtager at forlænge gyldigheden af artikel 139 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 7. valgperiode;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385, (2) EUT L 156 af 18.6.2005, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU (2008/2137(INI))

P6_TA(2009)0117 A6-0038/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 3, 6, 7, 29 og 149, særligt kravet om, at medlemsstaterne sikrer lige muligheder for alle borgere i Unionen,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 13, der giver Fællesskabet mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling, bl.a. på grund af race eller etnisk oprindelse,

-   der henviser til sine beslutninger af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union(1), af 1. juni 2006 om romakvinders situation i EU(2), af 31. januar 2008 om en europæisk strategi for romaer(3) og af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer(4),

-   der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(5),

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(6) og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(7),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv af 2. juli 2008 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426),

-   der henviser til sin holdning af 17. juni 2008 om forslag til Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(8),

-   der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(9),

-   der henviser til Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal og til Europarådets konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

-   der henviser til FN's konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

-   der henviser til handlingsplanen af 27. november 2003 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for forbedring af situationen for roma- og sintifolk på OSCE's område,

-   der henviser til årsrapporten fra 2007 om racisme og fremmedhad i medlemsstaterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

-   der henviser til erklæringen af 2. februar 2005 i anledning af tiåret for roma-integration (Decade of Roma Inclusion) og oprettelsen af roma-uddannelsesfonden (Roma Education Fund) den 12. maj 2005,

-   der henviser til Kommissionens rapport fra 2005 om romaernes situation i det udvidede EU ("The Situation of Roma in an Enlarged European Union"),

-   der henviser til rapporten fra den højtstående rådgivende ekspertgruppe om etniske mindretals integration i samfundet og på arbejdsmarkedet fra april 2007 om etniske minoriteter på arbejdsmarkedet - Det presserende behov for bedre social inddragelse),

-   der henviser til slutrapporten fra Europarådets menneskerettighedskommissær fra 2006 om romaers, sintiers og rejsendes menneskerettighedssituation i Europa,

-   der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om integration af mindretal(10) (EØSU-udtalelse),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0038/2009),

A.   der henviser til, at behovet for social integration efter de seneste udvidelser af Den Europæiske Union har skabt nye udfordringer, der skal løses på baggrund af de nye demografiske og økonomiske forhold, og til at de central- og østeuropæiske medlemsstater, selv om alle medlemsstaterne står over for disse udfordringer, er hårdest ramt på grund af den strukturelle, økonomiske og sociale overgangsperiode, de har gennemlevet de seneste tyve år; bemærker derfor, at sårbare sociale grupper, såsom romaerne, er mest udsatte,

B.   der henviser til, at regionerne i de medlemsstater, hvor industrisektorer er brudt sammen, har oplevet, at deres udviklingsperspektiver er svundet ind, og at især romaerne som et resultat heraf er blevet marginaliseret i samfundet på grund af den hurtigt stigende fattigdom; der igen henviser til, at romaernes borgerskab og unionsborgerskab i denne proces er blevet mindre værd, og at fordelene ved udvidelsen ikke i tilstrækkelig grad er kommet dem til gode, hvilket har forværret marginaliseringen på en lang række områder, og har øget deres risiko for at blive udsat for flere former for forskelsbehandling,

C.   der henviser til, at den strategiske politiske offensiv for at fremme lige muligheder for romaerne skal stå mål med en overordentlig kompleks social situation, idet romaerne, der er Europas største etniske minoritet, er i samme ufordelagtige situation som andre grupper, og til at den mest virkningsfulde støtte til denne kamp vil bestå i en altomfattende romastrategi og et koordineret sæt af instrumenter, der udstrækker sig over forskellige sektorpolitikker, og som der afsættes bevillinger til,

D.   der henviser til, at ikke-bofaste folk udgør et særskilt etnisk fænomen, der med rette kunne drøftes som et særskilt anliggende set i både et menneskerettighedsperspektiv og et social- og arbejdsmarkedsperspektiv,

E.   der henviser til, at processen med at integrere romabefolkningen i samfundet ikke er en ensidig, men multilateral proces, og til nødvendigheden af, at romaerne deltager aktivt i beslutningsprocessen, når der udarbejdes politikker for social inddragelse,

F.   der henviser til, at romasamfundenes levevilkår, deres sundhedssituation og deres uddannelsesniveau bestemmer deres sociale situation og stilling på arbejdsmarkedet og ofte tjener som påskud for at udelukke dem fra flertallets samfundsrelationer og for racisme, og som henviser til, at alt dette hindrer forbedringer af deres livskvalitet og således forhindrer udøvelsen af de mest grundlæggende menneskerettigheder og borgerrettigheder,

G.   der henviser til, at mangelfuld transportinfrastruktur, de alt for få offentlige institutioner og tjenesteydelser, især uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet og sundhedsydelser og udflytning af virksomheder tvinger unge til at flytte hjemmefra af økonomiske grunde, hvilket forværrer de eksisterende regionale forskelle og øger ghettodannelsen,

H.   der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der umiddelbart inden afslutningen på Lissabonprocessens anden fase foretages en vurdering af romaernes sociale situation og beskæftigelsesudsigter og besluttes, hvad der skal gøres,

I.   der henviser til, at struktur- og samhørighedsfondene er meget vigtige for fremme af integration, men til, at det på grund af de sociale problemers komplekse karakter ikke er muligt udelukkende at løse dem ved hjælp af det projektsystem, der kendetegner struktur- og samhørighedsfondene,

J.   der henviser til, at det utvivlsomt er vigtigt at tage hensyn til tidligere god praksis, men at dens værdi er begrænset efter tid og sted,

K.   der henviser til, at mange romasamfund for øjeblikket foretrækker at forblive på et sted i stedet for at flytte til områder, hvor der kan være bedre beskæftigelsesmuligheder,

Romaerne og arbejdsmarkedet: adgang eller udelukkelse?

1.   mener, at der er behov for en koordineret tilgang til forbedring af romasamfundets arbejds- og levevilkår, med følgende tre mål:

2.   påpeger, at politikker rettet mod romaer i flere tilfælde ikke har forbedret deres situation; anmoder om, at romasamfundets interessenter i alle tiltag fra EU's og medlemsstaternes side, hvor romaerne er særlig berørt, deltager som beslutningstagere, så deres evne til og ansvar for at organisere sig indbyrdes bliver respekteret;

3.   konstaterer, at den ulige adgang til offentlige goder og de socioøkonomiske ulemper, som romabørn lider under, reelt set fratager dem mulighederne for tidlig udvikling og uddannelse af god kvalitet; konstaterer, at disse ulemper i det videre forløb indvirker negativt på deres følelsesmæssige, sociale, fysiske og personlige udvikling samt på deres senere muligheder på arbejdsmarkedet og dermed deres integration i det øvrige samfund;

4.   konstaterer, at uddannelsessystemerne er selektive, og at medlemsstaterne gør en betydelige indsats for at afskaffe adskillelse, men at de mange og varierede systemer, der på papiret er indrettet til at modvirke adskillelse, i realiteten tjener til at skærpe ulighederne mellem samfundsgrupperne og kraftigt forværre de fattiges situation, især romaerne, der er inde i en nedadgående spiral; understreger derfor nødvendigheden af målrettede uddannelsespolitikker, der er rettet mod romafamilier og tilskynder til aktiv deltagelse;

5.   understreger, at kvalifikationsniveauet for unge romaer, selvom andelen af dem, der er indskrevet på gymnasiale og højere uddannelser, er vokset, er langt under EU-gennemsnittet; påpeger kløften mellem på den ene side manglen på arbejdskraft og på den anden side den høje arbejdsløshed som følge af romaernes lave uddannelsesniveau; kræver derfor, at medlemsstaterne og EU prioriterer deres støtte til romaerne i deres indsats for at forbedre deres kvalifikationer; henleder opmærksomheden på, at romaernes situation på arbejdsmarkedet i mangel af formelle kvalifikationer også kan forbedres ved at udvikle et system til anerkendelse af praktiske færdigheder;

6.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere, at romakvinder og -piger har lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, og til at indføre incitamenter (f.eks. faglige udviklingsmuligheder) til at tiltrække lærere af høj kvalitet til skoler i dårligere stillede socioøkonomiske områder og særligt i kommuner i landdistrikterne med en høj befolkningsandel af romaer;

7.   opfordrer medlemsstaterne til at forbedre romakvinders adgang til erhvervsuddannelse og tilpasse erhvervsuddannelserne til de lokale arbejdsmarkeders behov for at give romakvinderne relevante kvalifikationer, som der er efterspørgsel efter;

8.   konstaterer, at langt størstedelen af de universitetsuddannede romaer ikke vender tilbage til romasamfundet, efter at de har forladt universitetet, og at nogle af dem fornægter deres oprindelse eller ikke længere accepteres i deres lokalsamfund, når de forsøger at vende tilbage;

9.   henstiller til, at der planlægges en omfattende programpakke, som kan fremme og motivere romaer med højere uddannelse til at vende tilbage til romasamfundet og finde beskæftigelse inden for samfundet og i dets interesse;

10.   betragter det som en kendsgerning, at romaborgere i nogle medlemsstater øver en særlig indflydelse på befolkningspyramiden; konstaterer, at andelen af romabørn i befolkningen er høj, men at deres forventede levetid ved fødslen er hele ti år mindre end for resten af befolkningen;

11.   mener, at der, selvom medlemsstaterne har brugt betragtelige EU-ressourcer og nationale ressourcer på at hjælpe de langtidsledige med at finde arbejde, endnu ikke er fundet nogen sammenhængende løsning på EU-plan; medlemsstaterne håndterer nemlig situationen forskelligt og i meget varierende omfang, og der er ikke skabt mulighed for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet på lang sigt, mens tiltag som offentlige beskæftigelsesprogrammer tværtimod har forværret stigmatiseringen af romaerne yderligere; anmoder derfor om, at både EU og medlemsstaterne omlægger deres strategi til en integreret tilgang, der kan håndtere alle aspekter af deres ugunstige situation;

12.   opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse erhvervsuddannelsesprogrammerne til de lokale arbejdsmarkeders behov og give incitamenter til arbejdsgivere, der giver ufaglærte personer (herunder romaer) arbejde og tilbyder dem uddannelse og muligheder for at opnå praktisk erfaring direkte på arbejdspladsen;

13.   opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at levere årlige kønsopdelte evalueringer af genbeskæftigelsen af langtidsledige (og dermed inddrage romabefolkningen), som har fuldført en arbejdsmarkedsuddannelse, og til på grundlag af de indhøstede erfaringer at udarbejde nye metoder og iværksætte uddannelsesprogrammer, der er tilpasset til lokale evner og økonomiske behov;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler til at bevare og beskytte traditionelle romaaktiviteter;

15.   støtter Kommissionens synspunkt, at voksne romaer på grund af de mange ulemper, som de lider under, er underrepræsenteret i den erhvervsaktive befolkning og i livslang læring, ofte ikke har adgang til moderne kommunikationsteknologi og er overrepræsenteret iblandt de langtidsledige og dem, der er beskæftiget i lavprestigejob, hvilket er den største hindring for deres genindslusning på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor til effektiv gennemførelse i national ret af direktiv 2000/78/EF, som forbyder forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

16.   finder det vigtigt at gennemføre specifikke fællesskabsprogrammer, der kan øge romaernes adgang til erhvervsuddannelsesprogrammer;

17.   henleder medlemsstaternes opmærksomhed på, at denne sociale opdeling tvinger mange romaer, der søger arbejde, til at overgå fra den legale økonomi til undergrundsøkonomien, og at der er behov for en samordnet indsats på EU-niveau og blandt medlemsstaterne for at tilskynde disse arbejdstagere til at søge tilbage til lovlig beskæftigelse med arbejdsmarkedsrettigheder og social sikring;

18.   mener, at der bør tages skridt til at fremme en rummelig social og økonomisk politik, bl.a. gennem ad hoc-foranstaltninger til tilvejebringelse af anstændige boligforhold;

19.   henleder især opmærksomheden på, at fremme af mobiliteten i forbindelse med ukvalificeret og ufaglært arbejdskraft kan føre til endnu større forskelsbehandling af romakvinderne, som allerede er ekstremt udsatte for mange forskellige former for forskelsbehandling, og kan hindre deres videre fremskridt på arbejdsmarkedet;

20.   opfordrer medlemsstaternes regeringer til at forbedre romakvinders økonomiske uafhængighed ved at gøre det nemmere at starte som selvstændig og starte små og mellemstore virksomheder, at få adgang til mikrolån og ved at stimulere en serviceøkonomi i deres egne bosættelser for at udvide romakvinders viden og ekspertise;

21.   opfordrer medlemsstaternes regeringer til at etablere en incitamentsordning, blandt andet i form af skattefordele for virksomheder, der ansætter romakvinder;

22.   anser det for nødvendigt at tage hensyn til, at afviklingen af romabosættelser i praksis er vanskelig at gennemføre gennem anvendelse af EU-midler i henhold til de gældende regionaludviklingsfondsbestemmelser, eftersom minimumsbefolkningstallet for, at boligområder kan komme i betragtning til finansiering fra boligtilskudsbudgetter, i de medlemsstater, der tiltrådte efter 2004, bevirker, at det netop er dem, der lever under de værste vilkår i de mindste boligområder, der ikke kan nås;

23.   understreger, at løsningen på romaernes sociale og økonomiske problemer kræver en omfattende tilgang og en langsigtet, samordnet løsning, der omfatter bolig-, uddannelses-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitikker; foreslår derfor Kommissionen og medlemsstaterne, at alle foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre romaernes situation, skal betragtes som en uadskillelig del af de foranstaltninger, der har til formål at støtte regionaludvikling og social inddragelse;

24.   mener, at medlemsstaterne bør udnytte revisionen af bestemmelserne for struktur- og samhørighedsfondene, hvilket vil give mere plads til komplekse programmer ved at muliggøre overførsler på mere end 10 % mellem forskellige fonde;

25.   noterer sig over forslaget om et omfattende nyt direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af alder, handicap, seksuel orientering, religion eller tro og opfordrer til effektiv gennemførelse i national ret af direktiv 2000/43/EF; mener, at Kommissionen i den sociale dagsordens ånd bør opstille specifikke målsætninger og udarbejde velafbalancerede programmer med henblik på at forhindre forskelsbehandling og stigmatisering af romaer samt mistænkeliggørelse af romasamfund;

26.   understreger, at den grundlæggende forudsætning for at fremme social inddragelse og adgang til arbejdsmarkedet for romaer er, at de får lige sociale og politiske rettigheder; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne og kandidatlandene til at udarbejde en strategi for forbedring af romaernes deltagelse i valg som vælgere og kandidater på alle niveauer;

27.   anerkender vigtigheden af mikrolån, som anbefales ud fra forskellige synsvinkler i Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden og EØSU's udtalelse, og som - ved at stille minimale ressourcer til rådighed – kan bane vej for, at de allerfattigste kan opnå personligt ansvar, virksomhedskvalifikationer og udvikling af deres kreative potentiale, også ved at yde lån til dækning af den enkeltes egen andel af udgifterne i forbindelse med selvstændig virksomhed;

28.   støtter EU-institutionernes forslag om, at antallet af romaer, der er beskæftiget i det offentlige, bør øges under henvisning til princippet om ligebehandling; påpeger dog, at det for at gøre dette muligt ikke alene er nødvendigt, at regeringer følger en personale- og efteruddannelsespolitik, der fremmer dette formål, men også gør en særlig indsats og giver aktiv støtte til fremme af offentlighedens accept af dette princip;

29.   understreger, at bl.a. sociale tjenesteydelser, sundhedssektoren, hjemmepleje, mad- og børnepasningsordninger kan skabe nye job for arbejdsløse romaer, navnlig kvinder; gentager dog, at det sociale marked kræver en vedvarende forbindelse mellem udbyderen og brugeren af tjenesteydelsen, og at der kun er håb om øget beskæftigelse af romaer på dette område i en atmosfære af social accept, men at beskæftigelse også fremmer denne accept;

30.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bringe racehad og tilskyndelse til forskelsbehandling af og vold mod romaer til ophør i medierne og alle former for kommunikationsteknologi; opfordrer indtrængende massemedierne til at fastsætte god praksis for ansættelse af personale med henblik på at afspejle befolkningssammensætningen;

31.   konstaterer, at romakvinder ofte er aktive i den uformelle økonomi og har en meget lav beskæftigelsesfrekvens; mener, at målrettede politikker for at bekæmpe de forskellige former for forskelsbehandling, høj arbejdsløshed og fattigdom bør fokusere på at skabe reel adgang til arbejdsmarkedet for romakvinder, hvilket er en forudsætning for at forbedre deres sociale og familiemæssige status;

32.   mener, at beskæftigelse blandt romakvinder også bør fremmes ved hjælpe af beskæftigelsesvenlig forvaltning af sociale støtteordninger og hensigtsmæssige uddannelses- og specialiseringsmuligheder, som på lang sigt kan forberede dem på at varetage et arbejde, de kan leve af og gøre det muligt at forene familieliv og arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det muligt for børn fra store romafamilier, at få adgang til daginstitutioner, selv hvis deres mor er hjemme med sine andre børn;

33.   betoner, at bedre boligbyggeri og sundhedstjenester kan forbedre romakvinders adgang til arbejdsmarkedet og forøge deres chancer for at beholde deres arbejde længere;

34.   påpeger, at social- og arbejdsmarkedspolitikkerne bør bidrage til udvikling af borgernes individuelle potentiale og opfyldelse af deres behov og skabe flere muligheder for den største arbejdsstyrke, såsom ældre, handicappede og fattige uden kvalifikationer, herunder romaer;

35.   påpeger, at de forskellige former for forskelsbehandling, som romakvinder udsættes for, også bør tages i betragtning og indgå specifikt i de politikker rettet mod romakvinder, som kan have en dobbelt, langsigtet positiv indvirkning på dem og andre familiemedlemmer, navnlig børn;

36.   bestrider synspunktet, at støtte til at hjælpe de langtidsledige (herunder mange romaer) med at finde arbejde, hvad enten den udbetales til arbejdsgivere eller ansatte, er i strid med princippet om konkurrenceneutralitet, eftersom reintegration af romaerne er et socialpolitisk mål, hvis gennemførelse forudsætter offentlige jobtilskud; mener, at jobtilskud med henblik på at reintegrere romaarbejdstagere er at foretrække frem for understøttelse til langtidsledige;

37.   anerkender, at nogle traditionelle romaerhverv, f.eks. kunsthåndværk, kan bidrage til både at bevare dette samfunds særlige karaktertræk og forbedre dets materielle situation og sociale integrationsniveau; henstiller til, at der ydes støtte til bestemte erhvervsaktiviteter;

Kampen for at overleve i samfundets margen

38.   konstaterer, at romakulturen blandt kulturerne i EU er karakteriseret ved en stærk familietradition; konstaterer, at romafamiliernes image i offentligheden kendetegnes ved den vægt, der lægges på de traditionelle kønsroller, det store antal børn, sameksistens mellem adskillige generationer, slægtninges tendens til at bo tæt sammen samt en omfattende pleje af relationer; mener derfor, at det i EU-programmer og medlemsstaternes programmer for romafamilier er nødvendigt at bygge på den styrke, der ligger i dette naturlige støttenetværk;

39.   understreger betydningen af at bevare og bekræfte romaernes særlige kulturelle karaktertræk for at beskytte deres egen identitet og reducere fordommene mod dette mindretal; mener derfor, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen gør mere for at støtte romamindretallets åndsliv;

40.   støtter udtalelsen fra EØSU om, at romakvinder har en lav status i familiehierarkiet, bliver tidligt gift, ofte udsættes for vold i hjemmet og ikke sjældent er ofre for prostitution og menneskehandel;

41.   mener derfor, at EU's og medlemsstaternes programmer for romaer bør tage sigte på individuel frigørelse fra traditionelle hierarkier og socioøkonomisk uafhængighed for medlemmer af romasamfund, navnlig kvinder;

42.   gør opmærksom på, at romabørns tendens til at forlade skolen tidligt skader deres personlige uddannelse, sociale integration og muligheder på arbejdsmarkedet, mens skolefrafald og fysiske og psykiske sundhed for romakvinders vedkommende tillige indvirker på deres børns sundhedstilstand og skolegang og dermed bidrager til social udstødelse; understreger derfor betydningen af initiativer, der øger kendskabet til udbuddet af informationstjenester for romakvinder;

43.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere, at eksisterende og fremtidige retlige rammer indeholder bestemmelser til forebyggelse og bekæmpelse af de mange forskellige former for forskelsbehandling, som romakvinder udsættes for, med henblik på at forbedre deres socioøkonomiske status og sikre dem adgang til sundhedsydelser, børnepasning og uddannelse af høj kvalitet som forudsætninger for beskæftigelse;

44.   mener, at integrationsprocessen skal indledes på et tidligt stadium i livet for at have reel mulighed for at skabe alternativer til fattigdom og social udelukkelse; finder det derfor nødvendigt at opbygge institutionelle rammer for social- og undervisningstilbud, som er baseret på lokalsamfundet, og som opfylder regionale og personlige behov og sikrer lige adgang til serviceydelser af høj kvalitet; opfordrer derfor Kommissionen til at yde særlig støtte til programmer for tidlig integration af romabørn i alle lande, hvor der kan gøres brug af EU-ressourcer såsom instrumentet til førtiltrædelsesbistand, struktur- eller samhørighedsfonde;

45.   konstaterer, at romabørn er overrepræsenterede i specialskoler, at en stor del af dem henvises til sådanne skoler uden begrundelse og mest på grund af forskelsbehandling; påpeger, at tvangsanbringelse af børn, der ulovligt er blevet kategoriseret som psykisk handicappede, i specialskoler er en diskriminerende praksis, der krænker deres grundlæggende ret til kvalitetsuddannelse og kan vanskeliggøre deres videre uddannelsesforløb og adgang til arbejdsmarkedet, og kan føre til længere tids fravær fra arbejdsmarkedet og samtidig belaste de offentlige budgetter;

46.   tilslutter sig EØSU-udtalelsen om, at det af hensyn til mindre børns udvikling er nødvendigt med komplekse former for bistand, der tager sigte på hele familien, og som, idet de er tilpasset familiens behov, sikrer specifikt udformet praktisk bistand (Sure Start-programmet);

47.   støtter EØSU-udtalelsen om, at romasamfundets adgang til sociale ydelser på grund af denne befolkningsgruppes demografiske karakteristika er asymmetrisk; understreger, at de sociale ydelser har til formål at opveje de byrder og mangler, der skyldes den personlige livssituation, opgaven med at passe børn eller andre socialt nyttige opgaver;

48.   støtter EØSU-udtalelsen om, at der for at fremme deltagelsen på det officielle arbejdsmarked bør ydes supplerende støtte til dem, der skifter job; understreger, at registreret arbejde skal gøres attraktivt for både arbejdstagere og arbejdsgivere;

49.   understreger, at den del af deres aktive liv, som romaerne har tilbragt i en tilstand af social udstødelse, hindrer dem i at få adgang til sundhedsydelser og er skyld i den situation, som ældre romaer befinder sig i; understreger endvidere, at indtræden på arbejdsmarkedet i en ung alder, hyppige arbejdsløshed, manglende sikkerhed i beskæftigelsen, og sort arbejde inden for undergrundsøkonomien, hvilket ofte er fysisk skadeligt, udgør perioder uden optjening af pensionsrettigheder, hvilket alt sammen forhindrer romaer i at opnå anstændige pensioner og afskærer dem fra at tilbringe en værdig alderdom;

50.   henstiller til, at Kommissionen tager initiativ til at identificere de mest effektive metoder til at støtte EU's største mindretals sociale, økonomiske og kulturelle integration; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen og medlemsstaternes regeringer samarbejder for at træffe specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at løse romaernes komplekse grænseoverskridende problemer;

Konklusioner

51.   mener, at bevarelsen af romaernes sprog og kultur er en værdi for Fællesskabet; støtter imidlertid ikke ideen om romaer som medlemmer af en statsløs "europæisk nation", fordi dette ville løse medlemsstaterne fra ansvaret og sætte spørgsmålstegn ved muligheden for integration;

52.   henleder medlemsstaternes opmærksomhed på risikoen for, at overdrevne foranstaltninger over for romasamfund kan føre til en forværring af dette mindretals allerede dramatiske situation og bringe deres integrationsmuligheder i fare;

53.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med ikke-statslige organisationer (ngo'er), romasamfund og ledere om at udvikle en plan for social inddragelse af romaer, der er acceptabel for alle, og som skal gennemføres i tæt partnerskab;

54.   opfordrer medlemsstaterne til at udforme og gennemføre projekter, der tager sigte på at bekæmpe negative stereotyper af romaerne på alle planer, og som kan støttes via struktur- og samhørighedsfondene og ligeledes via specifikke programmer såsom fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet, Progress, og initiativer som det europæiske år for interkulturel dialog i 2008 og det kommende europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010;

55.   bemærker, at selv om forbedringen af romaernes sociale og økonomiske situation var en vigtig overvejelse under udvidelsesprocessen, har fremskridtet generelt været beskedent; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemgå tidligere og nuværende programmer og initiativer og evaluere resultaterne af dem; mener, at Den Europæiske Union har pligt til at koordinere instrumenter for social inddragelse bedre og nærmere, og at dette bør bidrage til at bekæmpe fattigdom, fremme romaernes adgang til bedre, længerevarende og mere stabil beskæftigelse, bane vej for bestræbelser på at gøre systemerne for social inddragelse og beskyttelse mere effektive og være et middel til at analysere politisk erfaring og gensidig læring og skabe et system for sammenhængende analyse af bedste praksis;

56.   opfordrer Kommissionen til specifikt at vurdere virkningen af målene og instrumenterne for hver enkelt af dens sektorspecifikke politikker vedrørende romaerne og samtidig udvikle en sammenhængende politisk strategi og opnå en høj grad af koordinering; opfordrer Kommissionen til i rapporter om integrerede indikatorer og om den åbne koordinationsmetode for social inddragelse at tilskynde medlemsstaterne til at gøre en indsats for at ændre romaernes situation; opfordrer Kommissionen til at overvåge omfanget af forskelsbehandling og regelmæssigt vurdere romaernes situation vedrørende ændringer i uddannelses- og beskæftigelsessituationen, den sociale situation samt sundheds- og boligsituationen i medlemsstaterne såvel som kandidatlandene;

57.   opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om hurtigst muligt at indføre klare beskæftigelsespolitikker for ugunstigt stillede grupper, herunder den aktive romabefolkning, med støtteforanstaltninger, der kan lette deres gradvise integration på arbejdsmarkedet, og foranstaltninger, der kan afhjælpe virkningerne af den afhængighed, som socialsikringssystemet har skabt;

58.   opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de forskellige internationale organisationer og støtte opbygningen af et akademisk netværk af romaeksperter, der kan levere videnskabelige oplysninger og yde støtte gennem forskning, analyse, indsamling af data og udarbejdelse af henstillinger for at analysere romaspørgsmålet, vedtage dagsordener, beskrive romaproblemstillinger med behørig seriøsitet på grundlag af de sammenfattende rapporter, der er udarbejdet af disse organisationer samt udforme en generel EU-vurdering mindst hvert andet år;

59.   kritiserer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal fra 1995; opfordrer disse medlemsstater til at ratificere traktaten omgående; opfordrer medlemsstater, der i henhold til rammekonventionen har udstedt restriktive erklæringer, der berører anerkendelsen af romaerne som et nationalt mindretal, til at trække disse erklæringer tilbage;

60.   anbefaler medlemsstaterne, at

61.   mener, at der i nogle medlemsstater kan gøres en effektiv indsats for at nå målgrupperne (i romaernes boligområder eller dele af deres boligområder), hvis man bruger definitionen "multiple disadvantages" (det at være dårligt stillet i mange henseender), men at det er vanskeligt at nå mindre enheder som familien og det enkelte menneske ved at anvende en sådan målgruppe;

62.   mener dog, at der bør skabes de juridiske forudsætninger for iværksættelse af frivillig og anonym indsamling af data og opbygning af en database med sammenlignelige informationer under behørig overholdelse af regler om databeskyttelse og beskyttelse af menneskerettighederne og uden benyttelse af metoder, der krænker den menneskelige værdighed; mener, at Kommissionen bør fremsætte forslag til de påkrævede ændringer af lovgivningen;

63.   opfordrer Kommissionen til at lette udarbejdelsen, verificeringen og bekræftelsen af en portefølje af bedste praksis i programmer for romaer vedrørende bolig, uddannelse og beskæftigelse, på grundlag af analyser udført af et uafhængigt organ;

64.   mener, at oprettelse af en database ikke er noget alternativ, men en forudsætning for et vurderings- og evalueringssystem, der kan opveje virkningerne af udvekslingen af gode erfaringer og af brugen af ressourcer; mener, at der til dette formål er behov for et indikatorsystem, der udstrækker sig til alle områder af livet og kan bruges af enhver, og som udover indikatorer for output og input for programmer også vedrører brugen af indikatorer for sociale resultater og virkninger, herunder som en betingelse for finansiering; anbefaler derfor, at Kommissionen etablerer dette system af indikatorer i rammeforordningen om strukturfondene og i forordningerne vedrørende andre typer offentlige tilskud;

65.   anbefaler, at Kommissionen stiller mere sammenhængende og ensartede forventninger til alle udviklingsprogrammer, der finansieres med EU-midler, for hvilke det er muligt at kræve en redegørelse for forebyggelsen eller afværgelsen af social udelukkelse af romaer; mener, at medlemsstaterne og EU-organerne bør undersøge den udvikling, der finansieres fra struktur- og samhørighedsfondene, set ud fra de virkninger, som programmet har for den sociale integration af romabefolkningen; anbefaler endvidere, at der for hvert enkelt program i udvælgelsesfasen lægges vægt på udvikling, som også tager sigte på at forbedre situationen for romaer, der bor i særligt ugunstigt stillede boligområder, og som er fattige og arbejdsløse;

66.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de enkelte medlemsstater at udvikle og gennemføre en vidtrækkende oplysningskampagne henvendt til offentligheden og romabefolkningen om medlemsstaternes programmer til forbedring af romaernes levevilkår og deres gennemførelse på et løbende grundlag;

67.   opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge foranstaltninger og aktiviteter og deres indflydelse på forbedringen af romaernes situation på arbejdsmarkedet;

68.   ønsker, at de midler, som der træffes afgørelse om på EU-plan, blandt andet skal bruges til "målrettede" programmer, som også omfatter eksperter fra organisationer med erfaring på dette område, og som kan yde støtte og rådgive, med sigte på at opveje romaernes ufordelagtige stilling, hvad angår uddannelse og kvalifikationer; mener, at medlemsstaterne i forbindelse med tildeling af EU-midler og egne midler - når de træffer afgørelse om finansiering af andre områder end tidlig udvikling og offentlig uddannelse - bør overveje, hvorvidt de offentlige institutioner, organisationer osv. der har ansøgt om støtte, har opfyldt deres forpligtelser til at komme social udelukkelse til livs;

69.   opfordrer Kommissionen til at tilskynde de nationale myndigheder til at ophøre med den diskriminerende praksis med at sætte beboere i romaslumkvarterer på gaden og i stedet for udvikle konkrete boligprojekter støttet af teknisk ekspertise og overvågningsmekanismer med støtte fra bl.a. Kommissionen, Verdensbanken, og ngo'er der varetager roma-interesser; mener, at løsningen af boligproblemerne blandt romaer, der bor i landdistrikter, skal være et prioriteret indsatsområde, der får særlig opmærksomhed;

70.   opfordrer Kommissionen til i særlig grad at rette opmærksomheden mod ikke alene civilsamfundsorganisationer, men også mod romaernes evne til at organisere sig selv, og til at yde støtte til integrationspolitik, støtte udviklingen af samfundene især ved hjælp af projekter, der øger romaernes deltagelse i beslutningsprocessen og deres ansvar for afgørelser, som træffes under deres medvirken.

71.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med ngo'er, der varetager roma-interesser, at gennemgå eksisterende politikker og programmer for at tage ved lære af tidligere, fejlslagne projekter;

72.   opfordrer Kommissionen til at støtte ngo'er, der varetager roma-interesser, på både EU-plan og nationalt og lokalt plan med henblik på at overvåge gennemførelsen af politikker og programmer rettet mod romaer og fællesskabsuddannelse for demokrati og menneskerettigheder;

73.   foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne opretter et forum for hele EU, hvor sociale bevægelser, fagforeninger og ngo'er, der repræsenterer romaer og deres interesser, løbende kan rådføre sig med hinanden for at udarbejde retningslinjer og udveksle god praksis med henblik på at fremme en koordineret tilgang på EU-plan;

74.   opfordrer medlemsstaterne til en mere proaktiv indsats for at fremme flytningen af arbejdspladser til de steder, hvor romasamfundene er, og at tilskynde romaerne til at flytte derhen, hvor arbejdspladserne er;

75.   minder medlemsstaterne og Kommissionen om, at selv om social velfærd spiller en vigtig rolle for at støtte og styrke ugunstigt stillede samfund som romasamfundet, er fremme af selvhjælp også vigtig; mener, at en kultur for uafhængighed snarere end afhængighed bør være det langsigtede mål;

76.   mener, at der skal lægges langt større vægt på tilvejebringelse af lokale arbejdspladser og på tilskyndelse til iværksætterinitiativ og lokale håndværksvirksomheder samt udvikling af de grundlæggende færdigheder, der skal til for at udføre arbejdet, således at der udvikles større velstand og større selvværd;

o
o   o

77.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og kandidatlandene.

(1) EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 129. (2) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 283. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0035. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0361. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0467. (6) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (7) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0286. (9) EUT C 102 Ε af 24.4.2008, s. 321. (10) EUT C 27 af 3.2.2009, s. 88.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om mulige løsninger på udfordringerne i forbindelse med olieforsyningen (2008/2212(INI))

P6_TA(2009)0118 A6-0035/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa" (KOM(2007)0001),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juni 2008 "Tackling af de højere oliepriser" (KOM(2008)0384),

-   der henviser til Rådets direktiv 73/238/EØF af 24. juli 1973 om foranstaltninger, der kan mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter(1),

-   der henviser til Rådets direktiv 77/706/EØF af 7. november 1977 om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse af forbruget af primær energi i tilfælde af vanskeligheder for forsyningen med mineralolie og mineralolieprodukter(2),

-   der henviser til Rådets direktiv 2006/67/EF af 24. juli 2006 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter(3),

-   der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Rådets direktiv om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (KOM(2008)0775),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Den anden strategiske energiredegørelsespakke om energiforsyningssikkerhed og energisolidaritet (KOM(2008)0781),

-   der henviser til grønbogen af 12. november 2008 "Et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæredygtigheden og konkurrenceevnen" (KOM(2008)0782),

-   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om de makroøkonomiske virkninger af de stigende energipriser(4),

-   der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om afhængighed af olie(5),

-   der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om krisen i fiskerisektoren som følge af de stigende brændstofpriser(6),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober 2008 om energisikkerheden,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 19. og 20. juni 2008 om indvirkningerne af de høje fødevare- og oliepriser på de politiske områder,

-   der henviser til "World Energy Outlook 2008" fra Det Internationale Energiagentur (IEA),

-   der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. januar 2009 om håndtering af udfordringerne knyttet til olie(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0035/2009),

A.   der henviser til, at det for at sikre energiforsyningssikkerheden i de kommende årtier er nødvendigt på europæisk plan at være mere opmærksom på diversificeringen af energiforsyningsveje og -kilder, energibesparelser og energieffektivitet,

B.   der henviser til, at det bliver stadig mere presserende at udforme en sammenhængende og omfattende fælles energipolitik for at sikre forsyningssikkerheden i en tid, hvor Den Europæiske Union i stigende omfang bliver afhængig af import,

C.   der henviser til, at olie er en begrænset ressource,

D.   der henviser til, at olieproduktionen i den Europæiske Union og Norge i 2007 stadig dækkede mere end 30 % af den indenlandske efterspørgsel,

E.   der henviser til, at mange olieressourcer, også letudvindelige, i mange af verdens lande for øjeblikket ikke gøres fuldt tilgængelige på grund af miljøforanstaltninger eller som et led i forvaltningen af ressourcer, og at omkostningerne til olieudvinding er fordoblet siden 2005 på grund af den generelle stigning i råstof- og materialeomkostninger,

F.   der henviser til, at den internationale efterspørgsel efter olie ifølge beregninger fra "United States Energy Information Administration" vil være mere end en tredjedel højere i 2030 end i 2006, og at efterspørgslen i EU vil stige med gennemsnitligt 0,25 % pr. år mellem 2005 og 2030, hovedsageligt som følge af en stigning i efterspørgslen i transportsektoren, hvilket vil resultere i, at olieandelen vil udgøre 35 % af den samlede efterspørgsel efter primær energi i EU i 2030,

G.   der henviser til, at Den Europæiske unions afhængighed af olieimport vil vokse til 95 % i 2030, at der samtidig vil ske en voksende koncentration af de konventionelle oliereserver i landene på den strategiske ellipse, og at der ved voksende konkurrence i efterspørgslen kan opstå forsyningsusikkerhed,

H.   der henviser til, at stigende oliepriser også må forventes på lang sigt,

I.   der henviser til, at den øgede inflation, der er udløst af kraftige stigninger i prisen på olie og andre basale råvarer, har medført en forringelse af købekraften,

J.   der påpeger, at prisudsvingene i 2008 ikke alene kan tilskrives udbud og efterspørgsel på det pågældende tidspunkt, og at de har negative indvirkninger på økonomien,

K.   der henviser til, at udviklingen af nye investeringsinstrumenter på markedet for olie og andre basale råvarer har øget udsvingene i priserne på disse råvarer; der endvidere henviser til, at der er behov for at sikre større gennemsigtighed på energimarkederne,

1.   henviser til, at spørgsmålet om energiforsyningssikkerhed atter er blevet sat i centrum i den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om anden strategiske energiredegørelse; beklager dog, at Kommissionen ikke har taget ved lære af den økonomiske krise, der har vist, at kun et totalt skifte i EU's energipolitik vil føre til en løsning, for så vidt angår forsyningssikkerhed, og solidaritet mellem medlemsstaterne, beskæftigelse samt hvad angår sociale, miljømæssige og økonomiske forhold; beklager endvidere den hidtidige mangel på et tydeligt engagement med hensyn til at videreudvikle energipolitikken og forsyningsstrukturen;

2.   understreger kraftigt, at det ud over kortsigtede foranstaltninger til sikring af forsyningerne også er nødvendigt at tage hensyn til spørgsmålet på lang sigt;

3.   opfordrer Kommissionen til, når den forbereder lovgivningsmæssige forslag, i højere grad at analysere de indirekte såvel som de direkte konsekvenser af de foreslåede foranstaltninger for forsyningssikkerheden og for omkostningerne;

Udnyttelse af de eksisterende ressourcer

4.   konstaterer, at forskellige skøn viser, at der også i de kommende årtier kan udvindes olie i tilstrækkeligt omfang til at dække efterspørgslen, selv om nye udvindingsmetoder sandsynligvis vil føre til højere priser; påpeger, at dette igen vil stimulere til energieffektiv adfærd og fremme alternative brændstoffer såsom andengenerationsbiobrændsler og brint samt brugen af elbiler; påpeger, at det er nødvendigt at forbedre investeringsvilkårene; understreger endvidere i denne henseende, at den øgede efterspørgsel efter olie i stadig større grad har presset udbuddet op mod kapacitetsgrænsen;

5.   henviser til usikkerheden om, hvornår og i hvilket omfang der vil opstå en kløft mellem stigende efterspørgsel og faldende udbud; er bekymret for, at denne usikkerhed i tiltagende grad vil afspejle sig i stigende udsving i olieprisen; er derfor overbevist om, at der bør træffes alle egnede foranstaltninger, der kan sænke efterspørgslen efter fossile energikilder;

6.   støtter Kommissionens forslag til kortsigtede foranstaltninger, der om nødvendigt skal træffes for at afbøde virkningerne af fremtidige olieprishop; opfordrer medlemsstaterne til at yde økonomisk støtte til investeringer i alternative energikilder som f.eks. vedvarende energi og til at prioritere foranstaltninger til at øge forbrugerbevidstheden, der fremmer køb af energieffektive varer og tjenesteydelser for at minimere langsigtede udgifter samt afbøde følgerne af et fremtidigt fald i olieforsyningen;

7.   opfordrer til en intensivering af bestræbelserne på at gøre ikke-konventionelle olieressourcer kommercielt levedygtige og således bidrage til diversificeringen forudsat at miljøvenlige udvindingsmetoder er udviklet og anvendes; understreger, at en livscyklustilgang til drivhusgasemissioner fra brændstof, der markedsføres i EU, i overensstemmelse med forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF dels for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie, dels ved indførelse af en mekanisme for overvågning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer til vejtransport, og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (KOM(2007)0018), virkelig vil stimulere olieindustrien til at nedbringe sin andel af indvirkningen på klimaændringerne gennem forbedrede produktionsprocesser;

8.   mener, at anvendelsen af olie og andre kulstofintensive energikilder bør mindskes både gennem øget energieffektivitet og gennem et skift til mere kulstofneutrale løsninger, som f.eks. atomkraft og energi fra vedvarende energikilder;

9.   er af den opfattelse, at udvindingen af de eksisterende reserver i stigende grad vil blive påvirket af politiske faktorer, herunder politisk ustabilitet, utilstrækkelig retsbeskyttelse, men også af miljøforanstaltninger og ressourceforvaltning; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere dialogen med produktionslandene på alle niveauer, og i alles interesse tilstræbe at opnå pragmatiske konfliktløsninger;

10.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med oliekoncernerne og de olieproducerende lande at finde løsninger på, hvordan investeringerne kan fastholdes trods udsving i priser og fortjenester;

11.   forventer, at olieselskaberne geninvesterer deres seneste omfattende fortjenester i prospektering og udvikling af nye oliereserver og i fremme af energibesparende teknologier og forskning i alternativer til olie (navnlig inden for transport);

12.   opfordrer indtrængende til, at der etableres mere dynamiske forbindelser mellem EU og de olieproducerende lande, der indebærer vilje på begge sider til både at yde og nyde, og som tager sigte på at etablere en mere stabil og jævn forsyning med og prissætning af olie, hvilket ville være i alle parters interesse og til gavn for verdensøkonomien som helhed;

13.   bifalder Kommissionens initiativ til at føre en global politisk dialog i form af et topmøde mellem de olieforbrugende og olieproducerende lande for at fastlægge en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel på oliemarkedet og for at forhindre de olieproducerende lande i at opretholde kunstigt høje oliepriser;

Gennemsigtighed og prisdannelse på markedet

14.   er bekymret over de tiltagende og meget markante udsving i olieprisen, som man har kunnet konstatere i 2008, og som har negative indvirkninger på hele EU's økonomi og for EU's forbrugere;

15.   indtager den holdning, at svingninger i oliepriserne afspejler en øget efterspørgsel efter olie, en gradvis udtømning af oliereserverne og ændringer i de demografiske og urbaniseringsmæssige tendenser, navnlig i nye vækstøkonomier, hvor en stigning i gennemsnitsindkomsten fører til stigende efterspørgsel, spekulation i råvaremarkederne og globale økonomiske konjunkturer; understreger også, at olie og andre råvarer i stigende omfang er blevet anvendt til spredning af porteføljen som følge af dollarens faldende værdi;

16.   udtrykker bekymring over de svingende oliepriser og deres indvirkning på den økonomiske og finansielle stabilitet; anerkender samtidig fordelene ved aktive markeder for olie og andre energiprodukter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre den størst mulige gennemsigtighed på energimarkederne;

17.   anerkender, at en sådan ustabilitet også skader olieeksportørernes økonomier, og at en stabilisering af olieprisen derfor er i alles interesse;

18.   bifalder Kommissionens meddelelse af 13. juni 2008 om tackling af de højere oliepriser og deler dens bekymring over de seneste udsving i olieprisen og de negative indvirkninger heraf på inflationen, konkurrenceevnen, handelen og den økonomiske vækst;

19.   er af den opfattelse, at hovedårsagen til stigningen i olieprisen i de sidste otte år er en markant øget efterspørgsel, der har medført flaskehalse i forbindelse med udvindingen, transporten og raffineringen af olien samt meget stor fortjeneste i nogle få store oliekoncerner; anerkender, at den tydelige stigning i råstofpriserne samt spekulationstransaktioner på finansmarkederne har haft en forstærkende effekt på udviklingen i olieprisen;

20.   understreger behovet for at prioritere overvågningen af konkurrencen i forarbejdningen og salget af olie og olieprodukter samt at øge gennemsigtigheden af data om kommercielle olielagre;

21.   anser det for yderst vigtigt at forbedre markedets gennemsigtighed for at stabilisere oliepriserne; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag inden for dette område; understreger, at gennemskueligheden absolut også må øges i produktionslandene, og at navnlig også produktionsmængderne og reserverne må offentliggøres på mere transparent vis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres dialog med produktionslandene at arbejde på øget gennemsigtighed;

22.   glæder sig i denne sammenhæng over den foreslåede undersøgelse om nytten af og omkostninger i forbindelse med en ugentlig offentliggørelse af olielagrene; opfordrer Kommissionen til at indarbejde resultaterne af undersøgelsen i sine kommende lovgivningsmæssige forslag om minimumsolielagre, påpeger samtidig, at det er nødvendigt at opnå gennemsigtighed på internationalt plan i denne sammenhæng;

23.   henviser til, at forskellige tekniske specifikationer for olieprodukter i hovedaftagerlandene medfører en opsplitning af markedet, som i tilfælde af leveringssvigt kan resultere i øgede priser; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan sådanne begrænsninger i markedsadgangen kan undgås;

24.   er af den opfattelse, at formålet med strategiske lagre er at imødegå fysiske flaskehalse som følge af leveringssvigt; afviser af denne årsag samt af hensynet til at føre en bæredygtig finanspolitik alle forsøg på at anvende disse lagre til at modvirke ustabile oliepriser;

25.   understreger vigtigheden af aktivt at arbejde på at gøre ny, alternativ energi tilgængelig for små virksomheder for at gøre dem mindre afhængige af udsving i olieprisen; anerkender de små og mellemstore virksomheders betydning for produktionen af biobrændsel og andre former for vedvarende energi; er bekymret over de tekniske og lovgivningsmæssige hindringer, som fortsat findes for produktionen og markedsføringen af disse produkter, og opfordrer Kommissionen til at lette markedsadgangen for disse brændstoffer;

26.   understreger, at en effektiv emissionshandelsordning og vedtagelsen af en lang række andre energibesparende foranstaltninger bør være vigtige værktøjer til fremme af udviklingen af et omfattende, banebrydende marked for energieffektive teknologier og produkter; understreger ligeledes, at det er vigtigt, at princippet om, at "forureneren betaler", finder anvendelse; erindrer om, at jo flere lande der indfører sådanne politikker, jo mindre bliver disse politikkers indvirkning på de enkelte sektorers konkurrencedygtighed;

Investeringer i olieudvinding og -forarbejdning

27.   bemærker, at der ifølge Det internationale Energiagenturs vurderinger er brug for årlige investeringer på 350 mia. USD i olieindustrien frem til 2020 for at sikre forsyningerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkorporere investeringsincitamenter i deres respektive politikker, også og navnlig inden for EU; understreger i denne forbindelse vigtigheden af langsigtet investeringssikkerhed; afviser dog at erstatte private investeringer og privat kapital med offentlige midler;

28.   er bekymret over den nuværende kreditkrises indvirkninger på investeringsmulighederne i olieindustrien, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere deres bestræbelser på at overvinde krisen;

29.   glæder sig over det bidrag, som den øgede anvendelse af biobrændsel inden for transportsektoren ville kunne yde navnlig med hensyn til at øge forsyningssikkerheden; konstaterer, at dette vil medføre en konsolidering og omstrukturering inden for olieforarbejdningsindustrien; konstaterer endvidere, at det er nødvendigt at iværksætte yderligere strukturelle foranstaltninger inden for transportsektoren for at minimere efterspørgslen efter olie;

30.   opfordrer medlemsstaterne og raffinaderierne til på trods af denne udvikling at sørge for, at der fortsat er tilstrækkelig lagerkapacitet i EU til at undgå flaskehalse, som eksempelvis måtte opstå efter naturkatastrofer;

31.   opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og oliekoncernerne til at sikre en tilstrækkelig uddannelse til de specialister, der er nødvendige til efterforskningen af olielagre og til olieproduktion;

Transportruter

32.   er tilfredse med de resultater, der er opnået inden for rammerne af INOGATE-programmet netop på området for tillidsskabende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for, hvordan sådanne projekter kan understøttes af supplerende foranstaltninger og hvordan koordineringen kan forbedres;

33.   henviser til den centrale betydning af godt naboskab mellem transitlandene og mellem transitlandene og disses nabolande, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres indsats med henblik herpå;

34.   konstaterer, at olierørledninger er holdt uden for de transeuropæiske energinet og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til på baggrund af den aktuelle udvikling, navnlig den faldende egenproduktion og den stigende afhængighed af import samt behovet for ny transportkapacitet, at undersøge muligheden for at lade olieinfrastrukturen indgå i transeuropæiske net for transport og energi (TEN-E);

35.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af den fælles udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik at arbejde på at sikre stabilisering, navnlig i de produktionslande, der trues af politisk ustabilitet, da stabilitet er grundlaget for investeringer og velstand;

36.   understreger, at nye olieinfrastrukturprojekter, såsom rørledningerne mellem Odessa og Gdansk og mellem Constanta og Trieste, fortsat bør være højt prioriterede projekter af europæisk interesse;

37.   er bekymret over den tiltagende piratvirksomhed, som truer den internationale skibsfart og dermed også olietransporten, og glæder sig over Rådets fælles foranstaltning(8) i forbindelse hermed;

38.   er endvidere bekymret over den terrortrussel, der hviler over transportruter og den strategiske infrastruktur, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere dialogen med centrale aktører;

Transport og bygninger

39.   henviser til energisparepotentialet inden for byggesektoren, som ville kunne sænke efterspørgslen efter fossile energikilder såsom olie og gas, og glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes anstrengelser for at udnytte dette potentiale bedre;

40.   hilser EU's indsats i forbindelse med diversificeringen af energikilder på transportområdet velkommen; foretrækker markedsbaserede tiltag ved indførelse af nye teknologier; anerkender, at prisen er den bedste rettesnor for nye teknologiers konkurrenceevne; beklager imidlertid mangelen på ambition i forbindelse med udvikling af potentialet for mere energieffektive, bedre konstruerede og lettere transportmidler;

41.   udtrykker tvivl om, hvorvidt den første generation af biobrændsel egner sig som erstatning for olie på mellemlang og lang sigt; opfordrer til en øget indsat inden for forskningen i syntetisk brændstofteknologi;

42.   er overbevist om, at stigningen i olieforbruget inden for transportsektoren kun kan mindskes på mellemlang og lang sigt, såfremt EU og medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger for at sikre en omlægning til mere bæredygtige transportformer, der forbruger mindre eller slet ingen olie, som f.eks. jernbaner, vandbåren transport samt intermodale transportkæder i byområder (gang, cykling, offentlig/kollektiv transport, delebiler); er endvidere af den overbevisning, at der kan opnås betydelige energibesparelser gennem mere effektiv anvendelse af moderne trafikstyringssystemer til reduktion af ventetider og omveje i vej- og lufttrafikken samt i den vandbårne transport, og ved i højere grad at fremme grøn logistik;

Forbindelser til lande med et stigende olieforbrug

43.   er af den opfattelse, at der skal lægges større vægt på energipolitiske temaer i EU's fælles eksterne forbindelser til lande med et stærkt stigende olieforbrug, og at EU skal arbejde hen imod at fjerne statsstøtten til olieprodukter;

44.   opfordrer Kommissionen til at integrere foranstaltninger i sin udenrigs-, handels- og naboskabspolitik, som vil kunne bidrage til at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og olieforbrug i hele verden;

45.   henviser frem for alt til, at de geopolitiske konsekvenser af ændringerne i de globale betingelser for den internationale energisikkerhed og følgerne for den fremtidige internationale økonomiske forvaltningspraksis endnu ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet drøftet i EU; mener, at fastholdelsen af nationale løsninger må erstattes af nye og tætte former for politisk og økonomisk samarbejde mellem EU, USA, Rusland og Kina, som på mellemlang sigt også må institutionaliseres;

o
o   o

46.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 1. (2) EFT L 292 af 16.11.1977, s. 9. (3) EUT L 217 af 8.8.2006, s. 8. (4) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 548. (5) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 580. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0308. (7) EUT C 182 af 4.8.2009, s. 60. (8) Rådets fælles foranstaltning 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om en mere miljøvenlig transport og internalisering af eksterne omkostninger (2008/2240(INI))

P6_TA(2009)0119 A6-0055/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juli 2008 om grønnere transport (KOM(2008)0433),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juli 2008 om en strategi for indregning af de eksterne omkostninger i transportpriserne (KOM(2008)0435),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juli 2008 om støjbegrænsningsforanstaltninger for den bestående jernbaneflåde (KOM(2008)0432),

-   der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007, "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"(1),

-   der henviser til sin beslutning af 11. marts 2008 om EU's politik for bæredygtig transport under hensyntagen til EU's energi- og miljøpolitik(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0055/2009),

A.   der henviser til, at EU's mål er at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 %, øge anvendelsen af vedvarende energikilder til 20 % og nedbringe energiforbruget med 20 %, alt sammen inden 2020,

B.   der henviser til, at Kommissionen med sigte på miljøvenlig styring af trafikken har stillet en række forslag til bekæmpelse af klimaændringerne, men at den, hvad angår de nødvendige foranstaltninger, kun har forelagt en meddelelse om indregning af de eksterne omkostninger for alle transportformer og en meddelelse om forringelse af støjen fra jernbanerne samt et konkret forslag til retsakt om ændring af afgifterne på tunge godskøretøjer,

C.   der henviser til, at artikel 11, stk. 3, i eurovignet-direktivet(3) allerede i 2006 fastsatte følgende: "Senest den 10. juni 2008 fremlægger Kommissionen på baggrund af en undersøgelse af alle elementer, inklusive omkostningerne i forbindelse med miljø, støjgener, trafikoverbelastning og sundhed, en almindeligt anvendelig, gennemskuelig og forståelig model til vurdering af alle eksterne omkostninger, som skal danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturbenyttelsesafgifter. Denne model suppleres med en konsekvensanalyse af internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer og en strategi for en trinvis anvendelse af denne model på alle transportformer. Rapporten og modellen ledsages eventuelt af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på yderligere revision af direktivet",

D.   der henviser til, at internaliseringen skal integreres i en mere omfattende politik til fremme af samordning af transportformer og et bæredygtigt transportsystem, og at denne politik også skal omfatte fremme af forskning, finansiering af infrastruktur, markedsåbninger samt standardisering; der endvidere henviser til, at disse prissignaler ikke desto mindre ikke i sig selv er nok til at forandre brugernes adfærd, medmindre de nødvendige alternativer stilles til rådighed for dem (renere biler, alternative transportformer osv.),

E.   der henviser til, at Kommissionen ganske overbevisende dokumenterer jernbanestøjens helbredsmæssige belastning for befolkningen, men som kerneelement i sit initiativ til reduktion af støjen fra jernbanerne blot fremhæver behovet for eftermontering af støjsvage bremser på godsvognene,

Grønnere transport

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse om grønnere transport som et vigtigt første skridt mod en sammenhængende politik med sigte på en mere miljøvenlig strukturering af transporten med alle dennes forskellige transportformer samt som en erkendelse af, at det er vigtigt og nødvendigt at gøre transporten mere effektiv i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringerne;

2.   understreger mobilitetens store nytte for borgernes livskvalitet, for vækst og beskæftigelse i EU, samfundsøkonomisk og territorial samhørighed, for handelen med tredjelande og for virksomheder og beskæftigede, som direkte og indirekte er aktive inden for transport- og logistiksektoren;

3.   erkender, at mobiliteten - ud over at have positive konsekvenser og være uundværlig for EU's økonomiske udvikling og økonomiske og sociale samhørighed – også har negative konsekvenser for det naturlige miljø og for mennesker; understreger derfor at den europæiske transportpolitik under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes berettigede interesse i mobilitet fortsat bør sigte mod at gøre transportsektoren mere miljøvenlig for at eliminere eller i hvert fald mindske transportens negative konsekvenser i overensstemmelse med EU's mål om bekæmpelse af den globale opvarmning inden 2020;

4.   glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse giver en oversigt over Den Europæiske Unions hidtidige foranstaltninger med sigte på en bæredygtig transportpolitik;

5.   beklager, at Kommissionen ikke har forelagt en samlet plan for en mere miljøvenlig udformning af transporten inden for alle transportsektorer; bemærker, at Kommissionen allerede har taget en række initiativer, som gerne i sidste ende skulle føre til en samlet strategi for internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer, men indtil videre i stedet:

6.   opfordrer derfor Kommissionen til for alle transportformer at udvikle de nødvendige foranstaltninger og instrumenter til mere miljøvenlig transport under hensyntagen til gældende internationale konventioner og allerede gennemførte foranstaltninger inden for de forskellige transportsektorer, til med henblik på disse forslag at gennemføre videnskabeligt funderede konsekvensanalyser for de enkelte foranstaltninger og for disses konsekvenser for konkurrencen mellem transportformerne samt konsekvenserne for omkostningerne til mobilitet og for konkurrenceevnen og til derefter at forelægge en integreret plan samt konkrete forslag til retsakter med sigte på at gøre transporten mere miljøvenlig;

Internalisering af de eksterne omkostninger

7.   bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse om en strategi for indregning af de eksterne omkostninger har tilsidesat den forpligtelse, som Parlamentet og Rådet har givet den i henhold til artikel 11, stk. 3, i eurovignet-direktivet, eftersom den ikke, ifølge dens egen fremstilling har udarbejdet og forelagt en generelt anvendelig, gennemsigtig og let forståelig model til evaluering af eksterne omkostninger generelt, eftersom den ikke har foretaget en analyse af konsekvenserne for alle transportformer og konkret kun for tunge fragtkøretøjer har forelagt et grundlag for en strategi for gradvis gennemførelse af modellen for alle transportformer;

8.   konstaterer, at Kommissionen i sin meddelelse kommer med udførlige henvisninger til sin håndbog om beregning af de eksterne omkostninger, som den offentliggjorde i januar 2008, og som samler den seneste videnskabelige viden om udregning af eksterne omkostninger i transportsektoren;

9.   bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse anfører videnskabeligt acceptable begrundelser for at lægge de enkelte eksterne omkostninger over på de forskellige transportformer og anvender en såkaldt "pragmatisk fremgangsmåde på basis af gennemsnitsomkostninger"; støtter generelt Kommissionens grundlag for samfundsmæssige marginalomkostninger i overensstemmelse med hvidbogen om transport fra 2001;

10.   bemærker, at Kommissionen i meddelelsen og i forslaget til direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF (eurovignet-direktivet) eksplicit tager højde for princippet om, at forureneren betaler, som er fastsat i traktatens artikel 175, stk. 5; opfordrer imidlertid Kommissionen til i forbindelse med yderligere skridt vedrørende internaliseringen af eksterne omkostninger at tage højde for alle former for indregning af allerede eksisterende eksterne omkostninger, såsom mineralolieafgifter og vejafgifter;

11.   opfordrer Kommissionen til at inkludere evalueringer af konkurrencens indvirkning på forskellige transportformer og dens dermed forbundne sociale og miljømæssige konsekvenser, når den forelægger yderligere forslag til at gøre transportsektoren grønnere, som det var tilfældet i forbindelse med forslaget om revision af direktiv 1999/62/EF (eurovignet-direktivet), og til at inkludere mobilitetens og konkurrenceevnens omkostninger;

12.   beklager, at Kommissionen ikke har forelagt forslag til foranstaltninger til afbødning af konsekvenserne af det øgede antal fjernt beliggende områder, der er opstået som konsekvens af EU's udvidelse, og ikke har udfærdiget nogen prognoser om konsekvenserne af dens gennemførelse, navnlig i medlemsstater med geografiske barrierer og i medlemsstater, hvor der ikke endnu er multimodale alternativer; opfordrer derfor Kommissionen til at udligne disse mangler som del af den kommende revision af de transeuropæiske transportnet (TEN-T);

13.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et supplerende forslag til multimodale mobilitetskorridorer (grønne korridorer) som del af revisionen af TEN-T og derved udligne de byrder, der pålægges i forbindelse med det nuværende forslag, ved at stille tilgængelighed og mobilitet uden hindringer til rådighed;

14.   kræver, at Kommissionen snarest for det første forelægger konkrete forslag om alle transportformer og for det andet gennemfører opgaven i artikel 11, stk. 3, i eurovignet-direktivet fra 2006 gennem forelæggelse af en omfattende plan for beregning og opkrævning af de eksterne omkostninger og evaluering af konsekvenser heraf på grundlag af en hensigtsmæssig model;

Støjbegrænsningsforanstaltninger inden for jernbanetransporten

15.   anerkender, at Kommissionen i sin meddelelse om støjbegrænsningsforanstaltninger for den bestående jernbaneflåde tager hånd om behovet for at mindske den støjbelastning, befolkningen langs sporene udsættes for, navnlig fra godsvognene;

16.   understreger, at retrofitting af jernbanevogne til en rimelig pris forudsætter, at de nuværende tekniske hindringer samt de administrative byrder forbundet med de relevante certifikater fjernes hurtigst muligt og før vedtagelsen af bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger;

17.   opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv om indførelse af støjafhængige priser for lokomotivers og vognes adgang til skinnenettet for hurtigst muligt at skabe incitamenter for jernbaneselskaberne til hurtig omstilling til støjsvagt materiel ved at udskifte materiellets bremseklodser; mener, at kortsigtede foranstaltninger også skal tages med i overvejelserne, hvis og i det omfang de er nødvendige, og at ingen lovgivningsmæssig foranstaltning bør få negative konsekvenser for jernbanesektoren i den intermodale konkurrence;

18.   venter, at Kommissionen i sit forslag finder en praktikabel metode, der ud over øremærkning af indtægterne sikrer, at ikke blot jernbaneselskabers egne vogne omstilles, men også de vogne fra andre jernbaneselskaber, der medføres;

o
o   o

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 556. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0087. (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om bidrag til forårstopmødet i 2009 i forbindelse med Lissabonstrategien

P6_TA(2009)0120 B6-0109/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "Rapport om gennemførelsen af Fællesskabets Lissabonprogram 2008 - 2010" (KOM(2008)0881) og Kommissionens henstilling af 28. januar 2009 til Rådet om ajourføringen i 2009 af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2009)0034),

-   der henviser til de 27 nationale Lissabonreformprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2007 med titlen "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder - Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i oktober" (KOM(2007)0581),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2007 med titlen "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "Rapportering om markedsadgang og opstilling af rammer for et mere effektivt internationalt regulatorisk samarbejde" (KOM(2008)0874),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "En opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet" (KOM(2008)0865),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "Nye kvalifikationer til nye job - om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet" (KOM(2008)0868),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "Samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer" (KOM(2008)0876),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 med titlen "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800),

-   der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2008)0867),

-   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. marts 2000, 23. og 24. marts 2001, 22. og 23. marts 2005, 27. og 28. oktober 2005, 23. og 24. marts 2006, 8. og 9. marts 2007 og 13. og 14. marts 2008,

-   der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder(1),

-   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (Del: de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010)(2),

-   der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

Finanskrisen og de økonomiske og sociale følgevirkninger

1.   konstaterer, at den globale finanskrise, der skyldes globale makroøkonomiske ubalancer og en verdensomspændende kreditkrise, har påført finanssystemerne over hele verden, herunder også i EU, alvorlig skade; bemærker endvidere, at den globale finanskrise er skyld i massiv ødelæggelse af børskapitaliseringen over hele verden med vidtrækkende negative konsekvenser for realøkonomierne, navnlig konsekvenserne for beskæftigelse og den sociale situation; understreger, at finansmarkederne er af afgørende betydning for "realøkonomien", og at en af prioriteterne - sideløbende med bevarelse af beskæftigelsen - for vækst og beskæftigelse er at få kapitalen til at flyde igen og skaffe kredit og finansiering til investeringer, hvilket kræver fornyet tro og tillid, gennem tydelige løfter og regeringsgarantier samt bedre implementeret overvågning, der dækker alle finansielle markeder i et globalt perspektiv, og regulering, der støtter ansvarlige kreditter til markederne;

2.   anbefaler, at de kortsigtede foranstaltninger, der anvendes for at opveje de umiddelbare direkte konsekvenser af krisen og til at minimere de negative virkninger for realøkonomien, samt redningspakkerne skal følges af en koordineret kort- og langsigtet handlingsplan, som fører EU's økonomier tilbage på vejen mod en stabil vækst og beskytter mod en lignende krise i fremtiden;

3.   minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 20. februar 2008 om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabonstrategien(4) allerede påpegede den overordnede betydning af en sikring af de finansielle markeders stabilitet og bemærkede, at den nylige subprime-krise viser, at det er nødvendigt, at EU udvikler overvågningsforanstaltninger for at styrke de finansielle markeders gennemsigtighed og stabilitet og beskytte kunderne bedre og krævede "en evaluering af de aktuelle systemer og instrumenter for tilsyn i Europa og fastholder, at der bør være et tæt samarbejde med Parlamentet med henblik på klare henstillinger om, hvordan stabiliteten i det finansielle system og dets evne til at yde sikker langsigtet finansiering til europæiske virksomheder kan forbedres";

4.   understreger, at finansmarkederne har og også fremover vil have central betydning for de sociale markedsøkonomiers funktion, at de har til opgave at skaffe midler til finansiering af "realøkonomien" og desuden sikre en mere effektiv fordeling af midlerne, samt at give økonomierne mulighed for at trives, hvilket igen har gjort det muligt for borgerne konstant at forbedre deres levestandard over de seneste årtier; understreger, at fuldstændigt pålidelige, effektive og gennemsigtige finansmarkeder er en forudsætning for en sund og innovativ europæisk økonomi, der skaber vækst og beskæftigelse;

5.   understreger, at finanskrisen har skabt en mulighed, hvor behovet for innovation som drivkraft for økonomien ikke længere kan ignoreres, og at det er tid til at skabe den dynamiske videnbaserede økonomi, som Europa satte sig for at opbygge for omkring otte år siden; mener, at det er på tide at skabe til den mest energieffektive økonomi, som gør det muligt at ændre verden og sikre europæisk fremgang og international konkurrenceevne i de kommende årtier; mener, at det er på tide at stimulere innovative industrier, som har kapacitet til at bringe ny vækst til Europa;

6.   anerkender de positive resultater af de redningsforanstaltninger, der er vedtaget med henblik på at undgå yderligere skade på skattesystemet; kræver ikke desto mindre en ny finansiel arkitektur gennem etablering af gennemsigtig og effektiv regulering, som er i forbrugernes, virksomhedernes og medarbejdernes bedste interesse; kræver yderligere lovforslag samt internationale aftaler, som kan håndtere overdreven risikovillighed, gearing og kortsigtede økonomiske dispositioner, som udgør de grundlæggende kilder til krisen; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at reagere på Parlamentets anmodninger om regulering af hedgefonde og kapitalfonde og forventer, at der bliver fremsat lovforslag på kort sigt;

7.   understreger det presserende behov for at sikre, at den finansielle sektor, som drog fordel af offentlig støtte, giver virksomheder, navnlig SMV'er, og husholdninger tilstrækkelig kredit; insisterer på, at redningsplaner skal indeholde bindende betingelser med hensyn til udlodning af dividende samt lånepraksis;

8.   advarer mod en ond cirkel af lavere investeringer og lavere privatforbrug, hvilket medfører tab af arbejdspladser, reducerede forretningsplaner og mindre innovation, hvilket sandsynligvis kan skubbe EU ud i en alvorlig og langvarig recession; understreger, at det i denne forbindelse er afgørende med en samordnet europæisk indsats for at undgå, at krisen medfører en række modstridende nationale planer for økonomisk stabilitet eller for økonomisk genopretning med potentielle konflikter og omkostninger, der undergraver det indre marked, den økonomiske stabilitet og Den Økonomiske og Monetære Union samt Europas rolle som global aktør;

9.   forventer at en fælles indsats kan overvinde finanskrisens indvirkning på realøkonomien; anmoder om fastsættelse af benchmarks med hensyn til fremtidig beskæftigelse og vækstrater, hvilket bør bidrage til at fastlægge størrelsen af og komponenterne i den europæiske økonomiske redningsplan; opfordrer i denne forbindelse til, at der - inden for rammerne af vækst- og stabilitetspagten og dens fleksibilitetsbestemmelser - udvikles en sammenhængende europæisk strategi for fremtidige investeringer (f.eks. i kvalificeret og dygtig menneskelig kapital for at sikre et teknologisk gennembrud og udvikling, innovation, energieffektivitet, bæredygtig infrastruktur, kommunikationsteknologier, sammenkobling og serviceydelser, herunder sundhedstjenester og muligheder for erhvervslivet, ikke mindst SMV'er, for at investere i nye produkter og markeder) sikring af arbejdspladser og indtægter samt bedre samordning af økonomi- og socialpolitikker;

10.   mener, at vedvarende energi, energieffektivitet og miljø kan fungere som et strategisk fokus på incitamenter, som kan skabe grønne arbejdspladser af høj kvalitet og give Europas industri en fordel ved at være den, der tager det første skridt, over for verdens andre regioner, som endnu ikke har taget et sådant initiativ;

11.   mener, at kun en politik, som kombinerer kampen mod voksende arbejdsløshed og fattigdom på kort sigt, mens der skabes grobund for en omlægning af vores økonomi i retning af bæredygtighed på langt sigt, kan medføre en længerevarende løsning, som er inspireret af den bæredygtighedsstrategi, som blev aftalt i Göteborg, som er erklæret en del af Lissabonstrategien;

12.   understreger, at det skal være EU's topprioritet at beskytte sine indbyggere mod konsekvenserne af finanskrisen, da de bliver hårdest ramt enten som arbejdstagere, som husstandsmedlemmer eller som iværksættere; mener, at mange arbejdstagere og deres familier er blevet eller vil blive ramt af krisen, og at der bør træffes foranstaltninger for at bidrage til at bremse tabet af arbejdspladser og hjælpe folk med i givet fald at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, så de ikke kommer ud i langtidsarbejdsløshed; forventer, at der på EU's forårstopmøde 2009 fastsættes klare retningslinjer og konkrete foranstaltninger til at sikre beskæftigelse og skabe jobmuligheder;

13.   mener, at det er stigningen i fattigdom i EU, der vækker størst bekymring blandt virkningerne af den økonomiske krise, at det er afgørende at standse den aktuelle stigning i arbejdsløsheden i EU, og at den mest effektive måde at mindske og forebygge fattigdom på er gennem en strategi baseret på målet om fuld beskæftigelse, arbejdspladser af høj kvalitet og social inddragelse, fremme af iværksætteraktiviteter, aktiviteter, der styrker SMV'ernes rolle og investeringer; minder om, at en strategi med henblik på at håndtere udelukkelse fra arbejdsmarkedet bør baseres på passende levestandard, tilstrækkelig indtægtsstøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til tjenester og uddannelse af høj kvalitet, hvorfor man bør støtte beskæftigelse gennem foranstaltninger for iværksættere, SMV'er og investeringer og initiativer, der tager sigte på at hjælpe folk med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; mener, at en særlig prioritet i denne henseende bør være omskoling af arbejdsløse og uddannelse rettet mod en faglært og specialiseret arbejdsstyrke; mener, at EU er opbygget på grundlag af solidaritetsprincippet, at Fællesskabets finansielle støtte skal gøres tilgængelig for medlemsstaterne gennem ordninger, der har til formål at forhindre den uforholdsmæssigt store nedlæggelse af arbejdspladser og at omskole arbejdstagere og revalidere ufaglærte arbejdstagere; mener, at arbejdsmarkedslovgivningen bør udvikles for at opnå en højere grad af fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet i forhold til at få nyt arbejde, der henviser til, at finansielle fællesskabsinstrumenter, f.eks. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, skal fornyes, så de kan anvendes effektivt og rettidigt, når det drejer sig om store økonomiske sektorer, hvor man nedlægger arbejdspladser; bifalder Kommissionens forslag om at forenkle Den Europæiske Socialfonds kriterier og igen rette aktiviteterne mod de mest udsatte;

14.   påpeger, at SMV'erne, der udgør hovedhjørnestenen i EU's økonomi, er særlig hårdt ramt af den aktuelle økonomiske tilbagegang; understreger, at kreditstramningen er gået hårdest ud over SMV-sektoren, da det er den del af økonomien, som er mest afhængig af kortsigtet arbejdskapital, der som regel tilvejebringes ved optagelse af kreditter; henviser til, at mangel på kapital kombineret med et generelt fald i efterspørgslen tvinger SMV'er til tilbagetog på alle fronter; konstaterer, at SMV'ernes aktuelle problemer har vidtrækkende konsekvenser for EU som helhed og navnlig for de mest sårbare og berørte regioner, da det er SMV'erne, der bidrager mest til BNP og dem, der beskæftiger flest mennesker i EU; understreger endvidere betydningen af en hurtig gennemførelse af loven om små virksomheder ("Small Business Act) generelt og navnlig bestemmelser om kredit til SMV'er gennem tiltag fra Den Europæiske Investeringsbank;

15.   understreger, at sikker adgang til finansiering, i tilstrækkeligt omfang, til overkommelige priser og på rimelige vilkår, er en afgørende forudsætning for investering og vækst; mener, at "the Small Business Act" og dens målsætninger er vigtigere i den aktuelle økonomiske situation end nogensinde før, da SMV'erne rummer et uudnyttet potentiale for økonomisk vækst og for skabelse og opretholdelse af arbejdspladser og giver mulighed for at udvise politisk lederskab og for at styrke tilliden til EU's erhvervssektor;

16.   påpeger, at vedvarende vækst i EU forudsætter, at arbejdskraften er sund, dynamisk og veluddannet, hvilket desværre undergraves, f.eks. af den negative befolkningstilvækst i de fleste medlemsstater; mener, at en effektiv infrastruktur for børnepasning som aftalt på Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona er en vigtig katalysator for foreningen af arbejde og familie; mener, at en udviklet børnepasning, på familiernes betingelser, gør det lettere for såvel kvinder som mænd at deltage i både arbejds- og familieliv; bemærker, at øget erhvervsaktivitet blandt kvinder ikke blot bidrager til at skabe generel økonomisk vækst, men også til at mindske de demografiske ufordringer, som Europa i dag står over for; mener, at solidariteten mellem generationer bør stimuleres med henblik på at øge potentialet i den eksisterende arbejdsstyrke;

17.   men understreger ikke desto mindre, at medlemsstaterne skal modernisere deres indvandringspolitikker for at sigte mod på målrettet vis at tiltrække højt uddannede indvandrere, der opfylder kravene på det europæiske arbejdsmarked, idet de tager udgangspunkt i USA's erfaringer på området og sørger for at samarbejde med oprindelseslandene for at undgå hjerneflugt; mener, at uddannelsespolitikken i højere grad bør sigte mod at tiltrække udenlandske forskere og studerende, som bliver i EU i længere tid (f.eks. Erasmus Mundus-programmet 2007 - 2012); mener, at en af de afgørende forudsætninger for at skabe verdens førende videnbaserede økonomi er, at alle medlemsstater garanterer og beskytter lovlige indvandreres grundlæggende rettigheder og give dem adgang til fælles europæiske værdier og respekt for kulturel mangfoldighed;

Borgernes behov og de nødvendige reaktioner

18.   konstaterer, at der på grund af den aktuelle krisesituation er en række vigtige prioriteringer i Lissabonstrategien, som det er endnu mere presserende, at EU-institutionerne gennemfører, herunder at fremme regional og lokal konkurrenceevne og at holde fast ved konkurrencelovgivningens bestemmelser samt fremme forbrugerpolitikken for at gøre markederne mere effektive og retfærdige og udnytte fordelene ved det indre marked, særlig inden for detailhandel og andre tjenesteydelser, samt at fremskynde gennemførelsen af "the Small Business Act", især ved hurtig vedtagelse og gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling(5) og af Kommissionens forslag af 25. juni 2008 til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab (KOM(2008)0396), og at gøre hurtige fremskridt med gennemførelsen af forslagene om det europæiske forskningsområde og den "femte frihedsrettighed" for at forbedre den frie bevægelighed for viden og innovation igennem øget overførsel af viden inden for uddannelse, forskning og udvikling (FoU) samt industriproduktion, og endelig at vedtage det omkostningseffektive fællesskabspatent og EU-patentretten, hvilket ville øge det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne betydeligt og lette virksomhedernes adgang til at finansiere og stimulere innovationen;

19.   mener, at EU bør stræbe mod et fælles grundlæggende mål: at skabe beskæftigelsesmuligheder og dermed forhindre massearbejdsløshed; mener, at dette mål derfor bør være afgørende for omfanget og indholdet af EU's økonomiske genopretningsplan, samt at solidaritet er absolut nødvendigt for at sikre, at EU's økonomiske genopretningsplan og ledsagende foranstaltninger kan få den størst mulige positive virkning på arbejdsmarkederne i Europa; understreger behovet for en yderligere indsats, der skal støtte de mest udsatte samfundsgrupper;

20.   støtter stærkt en arbejdsmarkedspolitik, der fremmer adgang til arbejdsmarkedet for alle og fremmer livslang læring; opfordrer medlemsstaterne og de sociale partnere til at indgå innovative aftaler med henblik på at holde befolkningerne beskæftigede; støtter bl.a. reduktion af sociale bidrag for lavindkomstgrupper med henblik på at fremme beskæftigelsen for lavt uddannede arbejdstagere og indførelse af innovative løsninger (f.eks. økonomisk støtte til husholdning og børnepasning, løntilskud til udsatte grupper), som allerede med succes er blevet iværksat i nogle medlemsstater; forventer udveksling af bedste praksis i den henseende;

21.   understreger det absolutte behov for at styrke effektiviteten af forbrugerbeskyttelsesreglerne med henblik på at imødekomme EU-borgernes stærke forventninger særligt med hensyn til finansielle produkter; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge politikker, der støtter de hårdest ramte ofre for finanskrisen;

22.   understreger betydningen af at sikre fri bevægelighed og mobilitet på arbejdsmarkedet snarest muligt, samtidig med at der insisteres på garantien for lige løn for samme arbejde og fuld respekt for overenskomstforhandlinger og fagforeningernes rolle, herunder deres ret til at tage kollektive skridt; understreger, at fjernelsen af hindringer for mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked vil sikre større beskyttelse for europæiske arbejdstagere; konstaterer, at EU skal gøre en indsats for at forklare fordelene ved en tilgang, der effektivt kombinerer udvidelse, integration, solidaritet og arbejdskraftens mobilitet;

23.   bemærker, at visse medlemsstater har indført begrebet mindsteløn; mener, at andre medlemsstater kunne have gavn af at undersøge disse landes erfaringer; opfordrer medlemsstaterne til at skabe forudsætninger for social og økonomisk deltagelse for alle, navnlig ved at sikre retlige rammer som mindsteløn og andre lovpligtige og generelt bindende ordninger eller ved kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale traditioner, der sikrer, at fuldtidsarbejdstagere kan tjene til en anstændig tilværelse ved deres løn;

24.   mener, at finanskrisen giver mulighed for nødvendige reformer med særlig vægt på et solidt økonomiske grundlag, der spænder over hensigtsmæssige investeringer i uddannelse og færdigheder, kvalitet i de offentlige finanser og et miljø, der fremmer innovation og jobskabelse; mener endvidere, at bæredygtig vækst og jobskabelse i EU i stigende grad afhænger af ekspertise og innovation som vigtigste drivkræfter bag den europæiske konkurrenceevne;

25.   opfordrer EU og dens medlemsstater til at gribe ind med henblik på at fremme vækst og antallet af arbejdspladser og at styrke efterspørgslen og forbrugernes tillid; mener, at et initiativ til intelligent vækst, hvor der fokuseres på Lissabonstrategimålene, som f.eks. investeringer i "videntrekanten" (herunder uddannelse, forskning og innovation), grønne teknologier, energieffektivitet, bæredygtige infrastrukturer og kommunikationsteknologier er afgørende i denne sammenhæng; understreger et sådant initiativs synergieffekt med hensyn til fremtidig konkurrenceevne, arbejdsmarkedet og beskyttelse af miljø og ressourcer;

26.   understreger, at medlemsstaterne bør fortsætte reformen af arbejdsmarkederne for at skabe flere arbejdspladser og af uddannelsessystemer med henblik på at hæve det faglige niveau; mener endvidere, at medlemsstaterne bør fortsætte bestræbelserne på at fremme produktivitetsvæksten gennem større investeringer i uddannelse; mener også, at det kræver forbedret uddannelse og livslang læring at imødegå udfordringerne i forbindelse med innovation og udbredelse heraf og at sikre arbejdsstyrkens beskæftigelse og fleksibilitet; bemærker dog, at den nuværende investering i menneskelig kapital i Europa stadig er klart utilstrækkelig i en "videnintensiv økonomi";

27.   understreger, at den aktuelle krise ikke må bruges som et påskud for at forsinke den yderst tiltrængte omlægning af udgifterne i retning af "grønne" investeringer, men nærmere skal ses som et ekstra incitament til at fremskynde den meget tiltrængte økologiske omlægning af industrien; er overbevist om, at det økonomiske argument for at takle klimaændringerne er klart, og at ethvert skridt til at forsinke de nødvendige foranstaltninger i sidste ende vil medføre større omkostninger;

28.   opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres budgetter og at investere i projekter inden for intelligent vækst og derved gøre fuldt brug af den reviderede stabilitets- og vækstpagt;

29.   understreger, at medlemsstaternes økonomier er stærkt indbyrdes forbundne; understreger derfor behovet for en mere effektiv koordinering og forbedret forvaltning, der er endnu mere presserende i krisetider; påpeger, at argumentet for mere samarbejde er stærkest i euroområdet; henviser til sine anbefalinger inden for rammerne af ØMU@10-beslutningen i denne forbindelse; forventer, at Kommissionen fastsætter klare og entydige retningslinjer for en forbedret tilgang fra alle medlemsstaternes side;

30.   mener, at det vil være en katastrofal fejltagelse, som vil have både umiddelbare virkninger og virkninger udover denne generation, ikke at tage kampen op mod klimaændringerne eller ophøre med at investere i miljøet;

EU's handlemuligheder

31.   understreger behovet for at styrke den sociale dimension i den europæiske og de nationale genopretningsplaner; opfordrer Kommissionen til at overvåge og stille forslag om de sociale virkninger af den finansielle krise, navnlig med hensyn til social udstødelse, fattigdom og pensioner frem til EU's forårstopmøde i 2009;

32.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Den Europæiske Socialfonds primære støtteordninger vil være rettet direkte mod omskoling og øget beskæftigelsesevne samt aktiviteter, som fremmer social inkludering, med henblik på at afbøde krisens negative sociale effekter; minder om, at man bør koncentrere sig om de mennesker, som har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet;

33.   påpeger, at Den Europæiske Union har brug for en ny aftale (New Deal) for Europa, som løser den økonomiske, miljømæssige og sociale krise; mener, at jobskabelse inden for fremstillingssektoren og industrirelateret bør komplementeres af massive investeringer i sociale tjenesteydelser, navnlig uddannelse og sundhed, ved at skabe bedre vilkår for at undervise vores børn og studerende og ved massivt at øge antallet af lærere og forbedre de fysiske forhold for læring, hvilket alt sammen er investeringer, som vil betale sig i fremtiden;

34.   påpeger, at sådanne Green New Deal-investeringer også må tilstræbe effektivitetsgevinster og substituering af andre ressourcer end olie ("kritiske materialer"), som må forventes at blive knappe på kort eller mellemlang sigt og vil hindre udviklingen af visse sektorer, f.eks. informations-, kommunikations- og underholdningsindustrien; bemærker, at nylige undersøgelser har vist, at der kan opnås store effektivitetsgevinster på sådanne materialer, hvilket vil mindske affald, udgifter og ressourceafhængighed;

35.   påpeger med hensyn til energi, at Europa i dag er afhængig af fossile brændsler som sin primære energikilde; erkender, at det er nødvendigt at begrænse afhængigheden af fossile brændstoffer, men anser det også for absolut nødvendigt at opnå energisikkerhed for EU; mener, at det betyder, at kilderne til fossile brændsler skal diversificeres, samtidig med at man skal forsøge at bevare energi til overkommelige priser; mener, at energisektoren i medlemsstaterne bør åbnes for reel konkurrence, og at energieffektiviteten bør forbedres igennem FoU og udbredelse af "bedste praksis", således at Europa med høje olie- og gaspriser på lang sigt vil være i stand til at mindske sin sårbarhed på dette område; finder det af stor betydning, at Europa bør overveje at gå i retning af et indre marked for energi, at distribuere sin energi mere effektivt mellem medlemsstaterne og at modvirke sin afhængighed af energi fra tredjelande; mener desuden, at EU's andel af vedvarende energi bør øges for at mindske afhængigheden af fossile brændsler, at forskning og udvikling på dette område skal intensiveres, og at lokale løsninger bør fremmes for at udnytte tilgængelige vedvarende energikilder bedst muligt;

36.   bemærker, at EU stadig er bagud i forhold til hastigheden, hvormed der sker innovationer i den amerikanske økonomi; påpeger, at innovation kan sikre en hurtig genopretning af de europæiske økonomier ved at skabe sammenlignelige fordele på de globale markeder; bemærker, at det i tider med økonomiske nedgang er almindelig praksis at skære ned på udgifterne til forskning og udvikling, men at dette er en forkert tilgang, fordi det er netop det modsatte, der er brug for; mener, at øget investering i FoU og uddannelse øger produktiviteten og dermed væksten; opfordrer til, at der investeres i forskning og videnskab med det mål at nå op på 3 % af BNP; understreger, at EU-budgettet skal give mulighed for, at en større del af udgifterne går til forskning; mener derfor, at medlemsstaterne bør øge eller i det mindste opretholde deres investeringsmål for FoU, og at de bør støtte den private sektors investeringer i FoU igennem skattemæssige foranstaltninger og lånegarantier samt med alle mulige andre instrumenter, som ville kunne bidrage til denne målsætning; mener, at uddannelse af voksne og livslang læring skal prioriteres på alle politiske niveauer, da det øger produktiviteten og giver de nødvendige kvalifikationer til at komme ind på arbejdsmarkedet og forblive beskæftigelsesegnet på et meget konkurrencepræget arbejdsområde;

37.   påpeger, at teknologiens og telekommunikationens værktøjer fra begyndelsen af det 21. århundrede har sat globaliseringskræfterne fri i et hidtil uset omfang, "udjævnet" kommunikationssektoren og arbejdsmarkederne og bidraget til en periode med hidtil uset innovation, hvilket har gjort økonomierne mere produktive og forbundet borgerne på globalt plan; mener derfor, at Europa ved at maksimere teknologiens indflydelse på økonomien kan åbne det indre marked for telekommunikation, energi og forskning og særligt den industrielle sektor yderligere, komme styrket ud af den nuværende økonomiske uro, styrke kvaliteten af sin sundhedstjeneste og gøre den mere overkommelig i pris, fremme klimavenlig energiudvikling og -udnyttelse, forbedre uddannelsen i medlemsstaterne og fremme Europas muligheder for bliver verdens førende inden for teknologi og teknologisk innovation; påpeger, at den videnbaserede økonomi kræver, at der udvikles tjenester af høj kvalitet og en bredbåndsstrategi, som kan fremskynde opgraderingen og udvidelsen af net; mener, at Kommissionens forslag inden for den europæiske økonomiske genopretningsplan, som sigter mod fuld dækning med bredbåndsnet inden 2010, er et nødvendigt skridt fremad, som vil give EU mulighed for at opretholde sin konkurrenceevne;

38.   anmoder om, at der lægges særlig vægt på Kommissionens hvidbog af 21. november 2001 om unge (KOM(2001)0681) og Rådets europæiske ungdomspagt, vedtaget den 22. og 23. marts 2005, som et af de instrumenter, der bidrager til gennemførelse af Lissabonmålene; bemærker, at Kommissionen bør overveje og integrere virkningen på unge og resultaterne af den strukturerede dialog med ungdomsorganisationer ved udarbejdelsen af lovforslag, og at medlemsstaterne bør fokusere på unge ved gennemførelsen af Lissabonreformprogrammerne og tage hensyn til de unge på de relevante politiske områder; mener, at en forøgelse af studerendes mobilitet og kvaliteten af de forskellige uddannelsessystemer bør være en prioritet som led i omformuleringen af hovedmålene med Bolognaprocessen efter 2010, og at der bør træffes foranstaltninger på tværs af de forskellige politiske områder; bemærker, at flere aspekter vedrørende mobilitet rækker ud over området for videregående uddannelser og vedrører områderne for sociale anliggender, økonomi, indvandring og visapolitik angående etableringen af et reelt europæisk område for højere uddannelse;

39.   mener, at en "europæisering" af den finansielle tilsynsstruktur, effektive konkurrenceregler, passende regulering og forbedret gennemsigtighed af de finansielle markeder er afgørende for på mellemlang sigt at undgå en gentagelse af den nuværende krise; mener, at en integreret, omfattende (der omfatter alle finansielle sektorer) og sammenhængende tilsynsramme, hvor der tages udgangspunkt i en afbalanceret tilgang til regulering af grænseoverskridende spredning af finansielle risici baseret på harmoniseret lovgivning vil mindske opfyldelsesomkostningerne i forbindelse med aktiviteter, som berører flere retsområder; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en revision af den eksisterende tilsynsarkitektur efter disse principper; kræver, at medlemsstaterne, til trods for den i dette afsnit nævnte foranstaltning, på mellemlang sigt vender tilbage til stabile offentlige finanser, og anmoder medlemsstaterne om at tydeliggøre, hvordan de ville kunne nå dette mål;

40.   støtter den beslutning, som de europæiske medlemmer af G20 traf i slutningen af februar 2009 i Berlin om at træffe definitive foranstaltninger mod skatteparadiser og ikke-samarbejdsvillige lande og territorier ved hurtigst muligt at blive enige om en "værktøjskasse" med sanktioner, der kan godkendes på topmødet i London; anbefaler, at EU i eget regi vedtager en passende lovgivningsmæssig ramme med de rette incitamenter for markedsaktører til at afstå fra at gøre forretninger med disse steder; understreger, at det er af afgørende betydning at have en konvergerende tilgang på globalt plan for at håndtere disse problemer;

41.   opfordrer medlemsstaterne og EU til at ændre EU-budgettet og give mulighed for at anvende uudnyttede finansielle midler med henblik på at støtte EU's politiske mål;

42.   er bekymret over de stigende regionale forskelle med hensyn til virkningerne af finanskrisen, der bl.a. afspejles i den stigende spredning, hvad angår medlemsstaternes kreditværdighed, hvilket fører til større omkostninger ved lån for dem med lave kreditvurderinger; opfordrer til, at der udvikles nye innovative finansielle instrumenter med henblik på at afbøde disse virkninger og tiltrække ny kapital;

43.   understreger, at krisen har ekstremt negative økonomiske og sociale konsekvenser i mange af de nye medlemsstater, hvilket i væsentlig grad forsinker deres konvergens i forhold til EU-15; forventer endvidere afsmittende virkninger, der vil påvirke euroen og økonomierne i euroområdet; anmoder derfor om, at der træffes slagkraftige foranstaltninger for den europæiske solidaritet for at beskytte euroområdet og styrke EU's interne sammenhængskraft, og navnlig for at sikre en øget støtte til de central- og østeuropæiske økonomier, især ved at tilpasse strukturfondene og globaliseringsfonden, der er tilpasset til disse lande samt særlig støtte fra EIB til nye innovative finansielle instrumenter; påpeger betydningen af europæisk sammenhold i tider med økonomisk krise, når den økonomiske krise også truer de fælles europæiske værdier; anmoder derfor om, at Kommission træffer mere omhyggelige foranstaltninger for de nye medlemsstater;

44.   bemærker, at EU's finansieringsinstrumenter bør anvendes til at støtte de offentlige udgifter; bemærker endvidere, at det er nødvendigt, at disse finansieringsinstrumenters gennemførelsessats og -hastighed øges for at bidrage til Europas økonomiske opsving; mener, at EU's samhørighedspolitik er et fremragende instrument til territorial solidaritet, særligt de grænseoverskridende dele af den; er meget tilfreds med den seneste "Lissabonisering" af samhørighedspolitikken; mener, at man ved at rette regionale midler mere i retning af iværksætteraktiviteter, forskning, innovation, beskæftigelse og nye færdigheder vil gøre betydelige midler tilgængelige på lokalt niveau til forbedring af forretningsmulighederne og til støtte for de mest udsatte;

45.   påpeger, at programmerne Transeuropæisk Transportnet (TEN-T) og Transeuropæisk Energinet (TEN-E) også bør bidrage fuldt ud til både den økonomiske genopretningsplan og Lissabonstrategiens mål; mener, at koordinatorernes positive indsats samt etableringen af Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet sammen med gennemførelsen af lovgivningen med henblik på at forbedre sammodalitetens effektivitet har resulteret i et pænt antal færdige TEN-T- projekter i hele EU, der kan fremme bæredygtig vækst og øget mobilitet;

46.   henviser til EIB's centrale rolle med hensyn til EU's økonomiske genopretningsplan; glæder sig over medlemsstaternes forhøjelse af EIB's kapital med henblik på at udstede flere lån til SMV'er; insisterer på, at lånene skal være tilgængelige for SMV'er fra alle medlemsstater på en gennemsigtig og retfærdig måde; opfordrer til en yderligere styrkelse af EIB's rolle med hensyn til nye innovative finansielle instrumenter;

47.   mener, hvad angår økonomisk styring, at den aktuelle økonomiske krise kræver et fast, koordineret og hurtigt statsligt indgreb fra alle medlemsstaters side samt reguleringsforanstaltninger med henblik på at understøtte finansmarkederne og genskabe tilliden; er af den opfattelse, at nye reguleringsforanstaltninger skal baseres på principperne om gennemsigtighed og kontrol, og at der skal føres effektiv kontrol med henblik på at sikre forbrugernes rettigheder; mener endvidere, at ny regulering bør omfatte forbud mod overdreven gearing og krav om, at bankerne skal have større kapitalreserver; påpeger i denne forbindelse desuden de eksisterende problemer i forbindelse med værdiansættelsesregler og risikovurdering; understreger, at kontrollen bør holde trit med de finansielle innovationer, og at EU bør forbedre de regulerende myndigheders knowhow i denne henseende; gør opmærksom på, at mere regulering ikke nødvendigvis er ensbetydende med bedre regulering, påpeger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne koordinerer deres regulerende foranstaltninger, og at stabiliseringsstandarderne og reguleringen af finanstilsynet i euroområdet skal sikres;

48.   minder om, at kreditvurderingsinstitutterne bærer deres del af ansvaret for den finansielle krise; bifalder Det Europæiske Råds opfordring til at fremskynde Kommissionens forslag af 12. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer (KOM(2008)0704) for at stramme reglerne for kreditvurderingsinstitutter;

49.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt om undtagelse af såkaldte mikroenheder fra Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer(6);

50.   mener, at det er yderst påkrævet at forbedre den globale regulering af den finansielle sektor, som skal gå langt ud over den klassiske banksektor, og at tage modige skridt til at indføre bindende regler for tilsyn, gennemsigtighed og god praksis og anvende sanktioner over for alle nationer og territorier, som ikke samarbejder; opfordrer Kommissionen til at fremsætte passende forslag herom og opfordrer Rådet til at forberede det politiske niveau i internationale forhandlinger for at opnå en hurtig accept af et sådant initiativ; bemærker, at global finansiel stabilitet er et offentligt gode, og at ansvaret for at sikre det påhviler de politiske ledere;

51.   opfordrer Økofin-Rådet til senest i marts 2009 at afslutte revideringen af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem(7), så der åbnes mulighed for lavere momsniveauer inden for arbejdskraftintensive og personaleintensive tjenesteydelser og andre passende foranstaltninger til stimulering af den indenlandske efterspørgsel; opfordrer medlemsstaterne til at handle samordnet og til at vise solidaritet i denne forbindelse ved at tillade differentierede muligheder med hensyn til den momsreduktion for visse sektorer, som er fastsat i momsdirektivet, og for hvilke medlemsstaterne selv kan bestemme, om de vil anvende denne eller ej i overensstemmelse med deres respektive prioriteringer; mener, at selektive skatteincitamenter bør stimulere den hjemlige efterspørgsel og økonomien;

52.   glæder sig meget over, at Kommissionen har krævet nedsættelse af en højtstående gruppe om afbureaukratisering, og anmoder om, at forslagene fra denne gruppe gennemføres hurtigst muligt; understreger, at Lissabonstrategien bør sikre, at virksomhedernes reguleringsbyrder mindskes, og samtidig fremme produktiviteten og dermed vækstraterne over hele linjen; mener, at EU bør undersøge alternativer til regulering, høre de interesserede parter i forbindelse med ny regulering og fokusere på cost-benefit-forholdet;

Evaluering af Lissabonstrategien, næste skridt og vejen frem

53.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort under Lissabonfællesskabsprogrammet i de seneste år, men bemærker, at en række vigtige lovgivningsmæssige initiativer stadig mangler og omgående bør vedtages; understreger de nuværende skævheder i initiativernes kvalitet og omfang i henhold til de forskellige europæiske retningslinjer; opfordrer til en mere afbalanceret tilgang med henblik på et reformprogram for et reelt europæisk policy-mix med mange støttetiltag: støtter styrkelse af den eksterne dimension af den europæiske reformdagsorden, der indeholder bestemmelser om høje standarder, hensigtsmæssige lovgivningsmæssige rammer og samarbejdsbaserede arbejdsmetoder med henblik på at samarbejde med andre internationale økonomiske aktører og imødegå globale udfordringer; glæder sig i denne forbindelse over det arbejde, som Kommissionens forskellige generaldirektorater har udført for at udvikle nye kvalitative indikatorer; opfordrer indtrængende Rådet til at anmode Kommissionen om at sikre, at disse indikatorer anvendes i kommende evalueringer af de nationale reformprogrammer og integreres i Kommissionens overvågning, hvorved der skabes et mere omfattende og dækkende billede af resultaterne af Lissabon- og Göteborgstrategien;

54.   understreger, at bedre resultater inden for Lissabonstrategien kræver effektivt pres fra Rådets side inden for rammerne af multilateral overvågning;

55.   understreger, at den åbne koordinationsmetode, som Lissabonstrategien har været baseret på i ni år, har vist sine begrænsninger i lyset af de nye interne og eksterne udfordringer, som EU står over for; insisterer således på, at man i perioden efter Lissabonstrategien tager udgangspunkt i en mere proaktiv og mere global politik, dvs. i opdateringen af de eksisterende fællesskabspolitikker (for handel, indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union osv.) og i nye fælles eksterne politikker (energi, klima, udvikling, migration osv.);

56.   beklager, at der i dag, hvor der er et år tilbage af tidsplanen for Lissabonstrategien, er klart definerede mål, som ikke er nået, og at fremskridtet på programområderne ikke har været tilfredsstillende; mener, at medlemsstaterne har forsømt at gennemføre foranstaltninger, som kunne bidrage til gennemførelse af målene for Lissabonstrategien; mener, at Lissabonstrategien skal ses som en vigtig rettesnor for fremtidsorienterede politikker, som sigter mod et stærk og konkurrencedygtigt EU, som fremmer vækst; er derfor af den opfattelse, at den fortjener at blive taget mere alvorligt af medlemsstaterne og ikke kun bør ses som en række fjerne mål, men som en handlingsplan for Europas fremtidige udvikling;

57.   foreslår, at yderligere overvejelser vedrørende en "Lissabon Plus-dagsorden"(der rettidigt starter i 2010) bør baseres på den nuværende Lissabonstrategis generelle arkitektur (konkurrenceevne og mere miljøvenlige europæiske industrier, flere og bedre job, social integration, bæredygtighed), men understreger nødvendigheden af at præsentere en mere homogen og gensidigt støttende tilgang, som er i stand til afgørende at udvide den europæiske Lissabonstrategiens forvaltningskapacitet; anmoder Kommissionen om, at der præsenteres en grundig vurdering af de sidste 9 år med Lissabonstrategien og af medlemsstaternes gennemførelse af og engagement i Lissabonstrategiens mål inden udgangen af 2009;

58.   anmoder Kommissionen om at analysere nytten af en post-Lissabonstrategi med nye målsætninger og mål og navnlig vurdere medlemsstaternes vilje til at gennemføre et sådant nyt program og dets levedygtighed; understreger nødvendigheden af at justere de integrerede politiske retningslinjer for vækst og beskæftigelse på baggrund af den økonomiske afmatning og opfordrer indtrængende Rådet til at skabe enighed om kortsigtede foranstaltninger til sikring af beskæftigelsesfrekvensen i 2008, at investere i bekæmpelse af klimaændringer og at sikre tilstrækkelige indkomster særligt med hensyn til samfundets mest sårbare grupper; forventer, at Kommissionen rettidigt lancerer initiativer og præsenterer forslag med hensyn til disse mål til forårstopmødet i forbindelse med Lissabonstrategien i 2010;

59.   understreger, at "Lissabonisering" af de offentlige udgifter i alle medlemsstater og af EU's budget bør blive en realitet, da det ville integrere selve Lissabonstrategien og radikalt øge effektiviteten i bestræbelsen på at nå målene om vækst og jobskabelse;

60.   bemærker, at de redskaber, EU har brug for med henblik på at nå Lissabonstrategiens mål, først og fremmest er en strømlining af alle dermed forbundne politikker, alle finansielle instrumenter og fonde samt EU-budgettet på en sådan måde, at bestræbelserne på at sikre vækst og jobskabelse fremskyndes og intensiveres; mener, at der på kort sigt er behov for kraftigere skattemæssige stimuli for hurtigt at overvinde den økonomiske krise, forudsat at det omorienterer private udgifter og adfærd i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Lissabon-Göteborgstrategien og klima- og energipakken; advarer i denne sammenhæng mod vilkårlige skattelettelser; mener, at skatteincitamenter skal rettes mod sociale og miljømæssige målsætninger; mener, at dette kan ske gennem sænkning af momssatserne for arbejdskraftintensive og lokalt leverede tjenesteydelser; mener endvidere, at der bør ydes støtte til grønne initiativer inden for blandt andet energisektoren samt bilindustrien og byggesektoren, navnlig fordi disse sektorer oplever et fald i efterspørgslen efter deres produkter; gør opmærksom på, at der eksempelvis kan ydes støtte til forbrugerne i form af skattefritagelse ved køb af grønnere biler og mere miljøvenlige boliger;

61.   beklager, at Lissabonstrategien stadig ikke er særlig synlig i mange af medlemsstaternes politikker; mener, at mobiliseringen af alle økonomiske interessenter er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse; mener især, at en større inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter, de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet vil forbedre resultaterne af Lissabonstrategien og øge kvaliteten af den offentlige debat om hensigtsmæssige reformer; mobiliseringen af alle interesserede parter kan sikres ved en korrekt gennemførelse af princippet om forvaltning på flere niveauer;

62.   beklager atter, at der endnu ikke er aftalt nogen klar plan og adfærdskodeks mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, som kan garantere et passende samarbejde og en fuldstændig involvering af alle berørte EU-institutioner i en hensigtsmæssig videre behandling af de integrerede politiske retningslinjer som nøgleinstrumenter for Lissabonstrategien; opfordrer i den forbindelse Rådet og Kommissionen til at fremlægge forslag om et tæt samarbejde mellem de relevante EU-institutioner med henblik på den forestående revision af de integrerede politiske retningslinjer samt overvejelse og etablering af den kommende Lissabon II-dagsorden;

o
o   o

63.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og ansøgerlandenes regeringer og parlamenter, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 422. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0058. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0543. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0057. (5) EUT L 200 af 8.8.2000, s. 35. (6) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. (7) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om en EU-strategi for en global klimaaftale i København og passende tilvejebringelse af finansiering for klimapolitikken

P6_TA(2009)0121 B6-0134/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 175,

-   der henviser til den klima- og energipakke, som Europa-Parlamentet og Kommissionen vedtog den 17. december 2008, navnlig sin holdning vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet(1) og vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til 2020(2),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008 og den 11.-12. december 2008,

-   der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om "2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer"(3),

-   der henviser til den 14. konference mellem parterne i FN's rammeaftale om klimaændringer (UNFCCC) (COP 14) og den fjerde partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (COP/MOP 4), og som blev afholdt den 1.-12. december 2008 i Poznań (Polen),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2009 med titlen "Mod en global klimaændringsaftale i København" (KOM(2009)0039),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2007 om en strategisk energiteknologiplan for EU (SET-Plan) - "Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner" (KOM(2007)0723),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103,

A.   der henviser til, at forhandlingerne om en global international klimaaftale, der lever op til målet om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2° C, forventes afsluttet i København i december 2009,

B.   der henviser til, at nylige undersøgelser viser, at der er potentiale til en nedskæring af de globale drivhusemissioner med 40 % frem til 2030, og at vind- og solenergi samt andre bæredygtige, vedvarende energikilder til en omkostning på mindre end 0,5 procent af det globale BNP vil kunne dække næsten en tredjedel af de samlede globale energibehov; der henviser til, at energieffektivitet kunne reducere drivhusgasemissionerne med mere end en fjerdedel, og at skovrydning kunne blive næsten indstillet,

C.   der henviser til, at et stigende antal videnskabsmænd erkender, at skal en farlig klimaændring undgås, er det nødvendigt at stabilisere niveauet for drivhusgasser i atmosfæren på 350 ppmv CO2-ækvivalenter, hvilket er et betydeligt lavere niveau end tidligere anbefalet,

D.   der henviser til, at Den Europæiske Union vil fastlægge sin forhandlingsposition på Det Europæiske Råds møde i foråret 2009,

E.   der henviser til, at EU har stræbt efter at spille en ledende rolle i kampen mod global opvarmning og fuldt ud støtter UNFCCC-forhandlingsprocessen,

F.   der henviser til, at EU har vedtaget den ovennævnte klima- og energipakke bestående af lovgivningsmæssige foranstaltninger til gennemførelse af en ensidig reduktion af drivhusgasemissioner på 20 % i forhold til 1990-niveauerne og med en forpligtelse til at øge reduktionen til 30 %, hvis der indgås en tilstrækkelig ambitiøs international aftale i København,

G.   der henviser til, at emissionerne stiger hastigt i udviklingslandene, som ikke kan nedbringe dem uden betydelig teknisk og finansiel støtte,

H.   der henviser til, at skovrydning og -ødelæggelse tegner sig for omkring 20 % af de globale CO2-emissioner og endvidere udgør en alvorlig trussel i forbindelse med klimaændringer, eftersom det truer skovenes vigtige funktion som kulstofdræn; der henviser til, at skovrydning foregår med den alarmerende hast af 13 millioner hektar om året, hvoraf det meste finder sted i tropiske egne i udviklingslande;

I.   der henviser til, at EU's emissionshandelsordning kan anvendes som en model for udviklingen af emissionshandel i andre udviklede lande og regioner,

J.   der henviser til, at halvdelen af den globale afbødningsindsats kan dækkes af lavomkostnings- og "win-win"-foranstaltninger, f.eks. ved at forbedre energieffektiviteten,

K.   der henviser til, at auktionering i forbindelse med emissionshandel rummer potentiale til betydelige indtægter i fremtiden, som vil kunne anvendes til at finansiere afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslande,

L.   der henviser til, at der for at lette finansiering af højkvalitetsprojekter i udviklingslande, navnlig med henblik på små og mellemstore virksomheder, er behov for en omfattende, gennemsigtig og løbende informationsstrøm om adgangen til finansiering og om, hvordan der søges herom; der henviser til, at dette må være det internationale samfunds ansvar, og at EU bør indtage en ledende rolle og foregå med et godt et eksempel,

M.   der henviser til, at der ifølge de seneste vurderinger globalt er behov for nye investeringer i emissionsreduktioner i størrelsesordenen 175 000 mio. EUR frem til 2020, hvoraf over halvdelen skal investeres i udviklingslande,

N.   der henviser til, at Kommissionen har vurderet, at en halvering af skovrydningen frem til 2020 årligt vil koste 15 - 25 000 mio. EUR, og at det vil koste endnu mere helt at standse skovrydningen,

O.   der henviser til at en række forskellige undersøgelser fra internationale organisationer anslår, at omkostningerne i forbindelse med tilpasning til klimaændringer i udviklingslandene årligt vil løbe op i tocifrede milliardbeløb (EUR) om året,

1.   understreger, at EU skal holde fast ved sin ledende rolle i den internationale klimapolitik; understreger betydningen af, at EU taler med en stemme for at kunne fastholde sin troværdighed i denne rolle;

2.   opfordrer EU til i København aktivt at arbejde for en aftale, som tager højde for de seneste videnskabelige rapporter om klimaændringer, og som forpligter parterne til stabiliseringsniveauer og temperaturmål, der giver rimelig sikkerhed for, at en farlig klimaændring kan undgås, og som muliggør regelmæssig revision for at sikre, at målene stemmer overens med den nyeste videnskab; glæder sig over Kommissionens forslag på dette område;

3.   erindrer om, at det for at kunne begrænse den globale temperaturstigning til højst 2 °C over de førindustrielle niveauer er nødvendigt ikke kun, at de udviklede lande begrænser deres emissioner væsentligt, men at også udviklingslandene bidrager til at nå dette mål;

4.   påpeger, at en emissionsreduktion i udviklingslandene under de gængse niveauer vil være afgørende for, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning vil kunne begrænses til under 2° C, hvilket kræver bred støtte fra de industrialiserede lande;

5.   understreger, at der er behov for væsentligt øgede finansielle ressourcer, hvis det skal lykkes at gennemføre den nødvendige afbødningsindsats i udviklingslandene;

6.   understreger, at de industrialiserede lande har et ansvar for at yde udviklingslandene tilstrækkelig, bæredygtig og forudsigelig finansiel og teknisk støtte for at tilskynde dem til at forpligte sig på reduktion af deres drivhusgasemissioner, til at tilpasse sig til konsekvenserne af klimaændringer og til at nedbringe emissionerne fra skovrydning og -ødelæggelse samt til at styrke kapacitetsopbygningen med henblik på at kunne overholde forpligtelserne forbundet med den fremtidige internationale klimaaftale; understreger, at størstedelen af disse midler skal være nye og ligge ud over den officielle udviklingsbistand;

7.   erindrer om sin ovennævnte beslutning af 4. februar 2009 og navnlig de dele af den, der vedrører den internationale dimension og finansierings- og budgetanliggender , herunder betydningen af at fastsætte et langsigtet mål for EU og de øvrige industrilande som gruppe betragtet på en reduktion på mindst 80 % inden 2050 sammenlignet med 1990;

8.   henviser yderligere til sin henstilling om, at visse af de principper, der blev vedtaget i klima- og energipakken, benyttes som model ved indgåelsen af internationale aftaler, navnlig de bindende lineære stier for industrilandenes forpligtelser, differentiering på grundlag af fastslåede emissioner og en styrket godkendelsesordning med en årlig faktor for nedbringelse;

9.   understreger, at i den nuværende finansielle og økonomiske krise kan EU's målsætning om at bekæmpe klimaændringer kombineres med omfattende nye økonomiske muligheder for at udvikle nye teknologier, skabe jobs og forbedre energisikkerheden; understreger, at en aftale i København vil kunne give den nødvendige stimulus for en sådan ny grøn aftale, der vil kunne sætte skub i den økonomiske vækst, fremme grønne teknologier og sikre disse nye jobs i EU og i udviklingslandene;

10.   opfordrer Det Europæiske Råd til at sigte mod en international aftale med de industrialiserede lande om at nå op på samlede drivhusgasemissionsreduktioner i den høje ende af de 25-40 %, der er anbefalet i IPCC's fjerde evalueringsrapport og mod, at disse reduktioner opnås internt;

11.   er bekymret over manglen på præcision i Kommissionens ovennævnte meddelelse af 28. januar 2009 for så vidt angår niveauet for EU's finansielle ansvar; opfordrer Det Europæiske Råd til at indgå konkrete finansieringsforpligtelser, som modsvarer den globale indsats, der, når det vedtager forhandlingsmandatet for konferencen i København, er nødvendig for at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til under 2 °C;

12.   mener, at disse finansieringsforpligtelser som foreskrevet af Det Europæiske Råd i december 2008 bør omfatte et tilsagn fra medlemsstaterne om at anvende en væsentlig del af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelsordning til at finansiere aktioner til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer i udviklingslande, som har ratificeret den internationale klimaaftale, men understreger, at eftersom mindre end 50 % af EU's emissioner er omfattet af emissionshandel, vil det være nødvendigt at inddrage andre økonomiske sektorer i medlemsstaterne i finansieringen af disse vigtige aktioner;

13.   insisterer på, at disse forpligtelser skal tilvejebringe forudsigelig finansiering til mekanismer, der er etableret i tilknytning til UNFCCC, og at denne finansiering skal ligge ud over den officielle udviklingsbistand og være uafhængig af de årlige budgetprocedurer i medlemsstaterne;

14.   påskønner de to alternativer til innovativ finansiering, som skitseres i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 28. januar 2009, når blot de udformes på en sådan måde, at de sikrer tilstrækkeligt forudsigelige finansieringsniveauer; er desuden enig i forslaget om, at dette kombineres med finansiering fra bortauktionering inden for luftfart og søtransport i henhold til lofts- og handelsordninger;

15.   påskønner Kommissionens idé om, at en del af finansieringen skal ydes i form af lån, fordi visse aktiviteter kan skabe en "win-win"-situation også i udviklingslande;

16.   understreger, at bindende mål vil gøre det lettere for investorerne at vurdere risici og muligheder i forbindelse med klimaændringer og involvere investorer i projekter, som både opfylder afbødnings- og tilpasningsmål; understreger desuden behovet for klarhed for så vidt angår den private kapitals rolle i de nødvendige investeringer til opnåelse af målene;

17.   finder det imidlertid af største betydning, at der vedtages en mere omfattende handlingsplan for den fremtidige finansiering af klimapolitikken, som dækker alle relevante finansieringsområder og -kilder; betragter Kommissionens ovennævnte meddelelse af 28. januar 2009 som et godt udgangspunkt for dette arbejde, men understreger, at den skal styrkes med klart definerede foranstaltninger; opfordrer Det Europæiske Råd til at pålægge Kommissionen snarest at udarbejde en sådan handlingsplan med henblik på forhandlingerne i København;

18.   mener, at en stor del af de kollektive bidrag til afbødningsindsatsen og tilpasningsbehovene i udviklingslandene skal forbeholdes projekter, der tilstræber at standse skovrydning og -ødelæggelse, og genplantnings- og nyplantningsprojekter af skov i disse lande;

19.   påskønner Kyotoprotokollens mekanisme for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism - CDM), der forhåbentlig kan sætte udviklingslandene i stand til at deltage i CO2-markedet; understreger, at industrialiserede landes anvendelse af kompenserende kreditter til opfyldelse af deres emissionsreduktionsmål ikke kan indgå som del af udviklingslandenes ansvar for at afbøde deres drivhusgasemissioner som led i en international klimaaftale; insisterer derfor på, at der i fremtidige kompensationsmekanismer skal indgå strenge projektkvalitetskriterier for at undgå, at industrialiserede lande fratager udviklingslandene mulighederne for at iværksætte reduktionsforanstaltninger til lave omkostninger, og at der sikres en høj standard for disse projekter med pålidelige, verificerbare og reelle emissionsreduktioner, som også bidrager til en bæredygtig udvikling i disse lande;

20.   mener, at det kollektive bidrag fra EU til udviklingslandenes afbødningsindsats og tilpasningsbehov bør være på mindst 30 000 mio. EUR om året frem til 2020, et tal, som kan stige i takt med ny viden om alvoren af klimaændringerne og omfanget af de dermed forbundne omkostninger;

21.   understreger, at omfattende finansstrømme til afbødningsindsatsen og tilpasningsbehovene i udviklingslandene kun er en del af løsningen; insisterer på, at midlerne skal bruges på en bæredygtig måde, der undgår bureaukrati, navnlig for små og mellemstore virksomheders vedkommende, og korruption; understreger, at finansieringen skal være forudsigelig, koordineret og gennemsigtig, være kapacitetsopbyggende i udviklingslandene, både centralt og lokalt, og prioritere de mennesker, der har problemer på grund af klimaforandringer, og ikke kun regeringerne; understreger i denne forbindelse betydningen af løbende og lettilgængelig information om finansieringsmulighederne; opfordrer Rådet og det kommende svenske formandskab til aktivt at fremme disse principper under UNFCCC COP 15 -forhandlingerne i København i december 2009;

22.   opfordrer Kommissionen til at opgive sin tidligere modstand mod at medtage skovbrug i emissionshandelsordningerne; mener, at der vil være behov for både markeds- og ikke-markedsbaseret finansiering til at finansiere de fremtidige mekanismer til reducering af emissioner fra afskovning og skovforringelse (REDD) under en aftale for perioden efter 2012; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og Rådet til at indtage en ledende rolle inden for udvikling af pilot-CO2-markeder for REDD; opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til at undersøge, hvorledes markeds- og ikke-markedsbaserede skovbrugsmidler vil kunne komplementere hinanden;

23.   mener, at chancerne for succes under forhandlingerne i København vil være betragtelig bedre, hvis EU indtager en ledende rolle i tilvejebringelsen af finansiel og teknisk støtte til udviklingslandene; mener, at det er nødvendigt for EU at udvise lederskab på finansieringsområdet ved på et tidligt tidspunkt at opstille konkrete forhandlingsmål, hvis det skal blive muligt at mobilisere tilstrækkelig intern offentlig støtte, tilskynde udviklingslandene til at fastlægge ambitiøse bindende reduktionsmål og tilskynde andre medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) til at bidrage på en lignende måde;

24.   fastslår, at EU som helhed er på rette vej til at opfylde Kyotomålet, men påpeger, at visse medlemsstater langt fra har nået deres Kyotomål, hvilket risikerer at undergrave EU's troværdighed under Københavnsprocessen; insisterer derfor på, at de medlemsstater, som endnu ikke er på vej til at opfylde deres Kyotomål, intensiverer deres indsats;

25.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med en anmodning til sidstnævnte om at videresende beslutningen til alle de kontraherende parter, som ikke er EU-medlemsstater.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0610. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0611. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0042.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om gennemførelsen af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker 2008-2010

P6_TA(2009)0122 B6-0133/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin holdning af 20. maj 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker 2008-2010(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 – En europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008)0800),

-   der henviser til Rådets beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(2),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker af 28. januar 2009 (KOM(2008)0869),

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008, der fastlagde rammerne for EU's indsats for at undgå økonomisk afmatning og opretholde økonomisk aktivitet og beskæftigelse,

-   der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at der er en stærk vekselvirkning mellem økonomisk vækst, beskæftigelse, arbejde, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion,

B.   der henviser til, at den nuværende økonomiske krise stiller os over for uhørte udfordringer i form af stigende arbejdsløshed og social udelukkelse, og at EU's økonomiske situation forventes at forværres yderligere, hvilket skaber nedsat eller endda negativ vækst i beskæftigelsen og øget arbejdsløshed i EU i 2009,

C.   der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelse er de vigtigste instrumenter inden for rammerne af Lissabonstrategien med henblik på at håndtere arbejdsmarkedsudfordringer,

D.   der henviser til at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at reagere på de udfordringer, muligheder og den usikkerhed, borgerne står over for i forhold til globaliseringen;

E.   der henviser til, at den globale finansielle og økonomiske krise kræver, at EU reagerer på en afgørende og koordineret måde for at forhindre tab af arbejdspladser, støtte passende indkomster for borgerne og undgå økonomisk afmatning samt vende de nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer til muligheder,

F.   der henviser til, at det derfor med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører på alle niveauer for regeringsførelse er vigtigt at optrappe bestræbelserne på at investere i mennesker og modernisere de europæiske arbejdsmarkeder, især ved at anvende fremgangsmåder, der både tilstræber fleksibilitet og sikkerhed under drøftelser med arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national sædvane og praksis,

Generelt: økonomisk genoprettelse og retningslinjer for beskæftigelsespolitik

1.   mener, at de centrale mål for beskæftigelsespolitikken for EU og dets medlemsstater i lyset af en alvorlig verdensomspændende økonomisk afmatning og en stigning i arbejdsløsheden på mindst 3,5 millioner i EU bør være: at beskytte så mange levedygtige job som muligt imod den midlertidigt udeblivende efterspørgsel; at bidrage til jobskabelse og understøtte både de ledige arbejdstageres købekraft og deres egnethed til hurtigt igen at finde beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at give et klart signal til medlemsstaterne om, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker skal gennemføres i denne ånd, og til at behandle beskæftigelse som et prioriteret spørgsmål, når den til EU's forårstopmøde 2009 forelægger forslag til et europæisk beskæftigelsesinitiativ med en koordineret indsats fra medlemsstaternes side for at bevare beskæftigelsen og skabe nye arbejdspladser;

2.   bifalder Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopretningsplan og den vægt, der her lægges på forbindelsen mellem kortsigtede skatteincitamenter og den langsigtede Lissabonstrategi og de integrerede retningslinjer; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at sikre, at samtlige kortsigtede foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for at genoprette økonomien, bidrager til at opnå de mål, der er vedtaget i fællesskab;

3.   bemærker, at det er et centralt dilemma i den nuværende krise, at de europæiske økonomiske politikinstrumenter endnu ikke er udviklede nok til at kunne løse de kommende udfordringer; kræver derfor en revidering og opdatering af de centrale politikredskaber, navnlig de integrerede retningslinjer, stabilitets- og vækstpagten og strategien for bæredygtig udvikling, så de kan integreres under en ny aftale om intelligent vækst i Den Europæiske Union;

4.   understreger nødvendigheden af at nyfokusere de integrerede retningslinjer på baggrund af den økonomiske tilbagegang og opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om kortsigtede foranstaltninger for at sikre beskæftigelsesraten for 2008 og investere i kampen imod klimaændring samt til at opfordre medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til i overensstemmelse med national praksis at sikre tilstrækkelige indkomster under særlig hensyntagen til de mest sårbare samfundsgrupper; forventer, at Kommissionen rettidigt lancerer initiativer og præsenterer forslag med hensyn til disse mål til det kommende forårstopmøde i Det Europæiske Råd;

5.   minder om, at koordineret investering fra medlemsstaternes side i de fem centrale Lissabonmål - forskning, uddannelse, aktive arbejdsmarkedspolitikker, børnepasning og incitamenter for privat investering - skal være et nøgleelement i beskæftigelsespolitik, og at børnepasningsinfrastrukturen skal betragtes som en af forudsætningerne for øget deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig af kvinder; tilskynder medlemsstaterne til at integrere disse fælles principper i drøftelserne med arbejdsmarkedets parter, hvad angår deres nationale reformprogrammer;

Retningslinjer for beskæftigelsen 2008-2010: konsekvent gennemførelse yderst nødvendig

6.   understreger, at medlemsstaterne, når de gennemfører retningslinjerne, skal:

7.   understreger, at medlemsstaterne skal sikre styrket vekselvirkning mellem retningslinjerne og den åbne koordinationsmetode til gavn for processen for social beskyttelse og social inklusion;

8.   mener, at medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters nationale traditioner skal undersøge og i deres nationale reformplaner gøre rede for, hvordan det er muligt at forbedre overholdelsen og gennemførelsen af principperne og reglerne i EU's sociale lovgivning, overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter og de grundlæggende principper om ligebehandling og ikke-diskrimination;

9.   gentager betydningen af, at konceptet om fleksibilitet og sikkerhed i retningslinje 21 bruges til at skabe en overgang mellem job, og understreger, at dette både kræver et højt niveau for beskyttelse i socialforsikringsordningerne og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

10.   bifalder i denne forbindelse Kommissionens bemærkning om, at det er væsentligt at styrke aktiveringsordninger, især for lavtuddannede; sikre bedre jobstøtte og korte kurser for udsatte grupper og de arbejdstagere, som har den største risiko for langtidsledighed; tilbyde (videre)uddannelse og nye kvalifikationer i sektorer, som er mindre hårdt ramt; sikre passende social beskyttelse, som giver indkomstsikkerhed, samt afgørende at forpligte sig til den sociale dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter;

11.   understreger vigtigheden af målrettede aktioner for sårbare grupper i tider med høj arbejdsløshed, og især af målrettede aktioner for grupper af langtidsledige, mennesker med handicap og indvandrergrupper;

12.   mener, at Kommissionen i lyset af den økonomiske krises alvorlige karakter må være parat til at træffe ekstraordinære foranstaltninger, herunder udvide adgangen til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ("Globaliseringsfonden"), som skal være i stand til at støtte arbejdstagere i flere situationer, herunder midlertidigt beskæftigede arbejdstagere, der har mistet deres job, og en midlertidig åbning af Den Europæiske Socialfond (ESF) for at støtte beskæftigelsesbevarende foranstaltninger via erhvervsuddannelsesordninger;

13.   mener, at den økonomiske krise kræver en styrkelse af EU's foranstaltninger for at klare omstrukturering, især styrkelse af retten til information og til at blive hørt;

14.   mener, at den næste reform af EU's strukturfonde i højere grad bør søge at koncentrere deres fondes målsætninger om skabelse af en bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet;

15.   understreger endvidere betydningen af uddannelse ikke kun for at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed men også for at forbedre deres mobilitet, hvilket er vigtigt for det indre markeds funktion; understreger derfor vigtigheden af validering af formelt og ikke-formelt opnåede kvalifikationer;

16.   understreger vigtigheden af retningslinje 23 og af væsentlige investeringer i livslang læring for at mindske arbejdsløsheden samt nå målet med at skabe bedre job i Europa; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at alle borgere har lige adgang og muligheder for at deltage i programmer for livslang læring, idet der tages særligt hensyn til de sårbare grupper; understreger, at ESF og Globaliseringsfonden bør bruges til omgående at finansiere sådanne aktioner;

17.   beklager det faktum, at de, der har det laveste niveau af grunduddannelse, ældre mennesker, mennesker i landdistrikter og handicappede, er dem, der med mindst sandsynlighed vil deltage i uddannelse, faglig uddannelse og livslang læring i alle lande;

18.   understreger, at en forbedring af resultaterne af livslang læring er væsentlig for at øge deltagelsen, og at foranstaltninger til fremme af effektive resultater indebærer, at der skal være læringssteder og børnepasningsfaciliteter til rådighed lokalt; tilbud om åben læring og fjernundervisning for personer i afsides liggende områder, information og vejledning samt skræddersyede programmer og fleksible undervisningsordninger;

19.   minder om, at arbejdsløsheden blandt unge i Europa stadig er for høj; minder også om, at erfaringen fra tidligere økonomiske kriser viser, at unge voksne, der bliver arbejdsløse efter færdiggørelse af uddannelse, har betydeligt sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet; understreger derfor vigtigheden af, at alle medlemsstater opfylder målsætningen i retningslinje 18, at alle unge der har forladt skolen inden for fire måneder får tilbudt et job, en læreplads, yderligere faglig uddannelse eller en anden beskæftigelsesmulighed;

20.   opfordrer til, at der gøres en afgørende indsats for at bekæmpe problemet med kvinders lave deltagelse på arbejdsmarkedet; minder om, at kvinders beskæftigelse generelt er lavere, og at det er mere almindeligt for kvinder end for mænd at have deltidsjob; understreger derfor betydningen af en politik, hvor mænd og kvinder tager lige ansvar; opfordrer med henblik på at opnå dette medlemsstaterne til hurtigt at opfylde deres forpligtelser i henhold til Barcelonamålene;

21.   konstaterer med bekymring, at deltidsbeskæftigelse, hvor flertallet af arbejdstagerne er kvinder, har vist sig at være særlig følsom over for den økonomiske krise;

22.   mener, at der i tider med høj arbejdsløshed er en klar risiko for, at den regionale og sociale samhørighed vil blive truet, og understreger derfor betydningen af retningslinje 17 vedrørende gennemførelsen af social og territorial samhørighed for at forhindre mangler på dette område; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme aktiv social integration for alle med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse ved at sikre en anstændig indkomst og sociale tjenester af god kvalitet sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem muligheder for ansættelse og for at indlede eller fortsætte erhvervsuddannelse;

23.   understreger, at investeringer i velfærdssektoren er vigtige, især når der er økonomisk krise; anser denne sektor for at være en sektor, der udfører et bredt udvalg af væsentlige samfundstjenester og beskæftiger en stor del af befolkningen; understreger, at velfærdssektoren derfor skal bevares for at forhindre en forringelse af kvaliteten af samfundstjenester og voksende arbejdsløshed;

24.   konstaterer med beklagelse, at der muligvis i denne tid med økonomisk krise kan være et vist pres på lønningerne i visse virksomheder som et frivilligt alternativ til selektive afskedigelser på grund af personaleindskrænkning; understreger dog vigtigheden af ikke at lade krisen forårsage nedadgående pres på lønningerne generelt; anser det for vigtigt, at:

Behov for en koordineret indsats som reaktion på den økonomiske krise

25.   understreger vigtigheden af proaktive og koordinerede investeringer overalt i medlemsstaterne, herunder i produktionsinfrastruktur, uddannelse og bekæmpelse af klimaændring, for at opnå målet med at øge beskæftigelsen, bidrage til at skabe kvalitetsarbejdspladser og sikre social samhørighed; understreger i denne forbindelse betydningen af, at EU støtter udviklingen af moderne og bæredygtig industri;

26.   understreger vigtigheden af ikke alene at skabe yderligere job men også bevare og forbedre kvaliteten af de job, der findes i dag;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at fremme ejerskabet og forbedre samtlige berørte aktørers, herunder arbejdsmarkedets parters og andre interesserede parters, deltagelse, hvor det er passende med henblik på at gennemføre retningslinjerne for beskæftigelsen effektivt;

o
o   o

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0207. (2) EUT L 198, 26.7.2008, s. 47. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0467.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk genopretningsplan (2008/2334(INI))

P6_TA(2009)0123 A6-0063/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 til forårsmødet i Det Europæiske Råd om fremdrift i den europæiske genopretning(KOM(2009)0114),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2008)0706),

-   der henviser til Kommissionens henstilling af 28. januar 2009 med henblik på Rådets henstilling om ajourføringen i 2009 af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2009)0034),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2008 om midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "Rapport om gennemførelsen af Fællesskabets Lissabonprogram 2008 - 2010" (KOM(2008)0881),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen "Samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer" (KOM(2008)0876),

-   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 16. december 2008 om status over det indre marked efter et år (SEK(2008)3064),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 om den eksterne dimension af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse: Rapportering om markedsadgang og opstilling af rammer for et mere effektivt internationalt regulatorisk samarbejde (KOM(2008)0874),

-   der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 16. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2008)0867),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2007 om Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2008-2010) med Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (jf. EF-traktatens artikel 99) og forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (jf. EF-traktatens artikel 128) (KOM(2007)0803),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2008)0238) (meddelelse om ØMU@10),

-   der henviser til medlemsstaternes handlingsplaner og opdaterede nationale reformprogrammer for perioden 2008-2010,

-   der henviser til Gruppen af eksperter på højt plan vedrørende EU's finanstilsyn under ledelse af Jacques de Larosière og til dens rapport af 25. februar 2009 til Kommissionen i forbindelse med Det Europæiske Råd i foråret 2009,

-   der henviser til konklusionerne fra formandskabet for Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 11. og 12. december 2008 om økonomiske og finansielle spørgsmål,

-   der henviser til mødet mellem stats- og regeringscheferne i Eurogruppen, der blev afholdt den 12. oktober 2008, med henblik på vedtagelse af en samordnet redningsplan for at afhjælpe den økonomiske krise,

-   der henviser til konklusionerne fra formandskabet for Det Europæiske Råd den 13. og 14. marts 2008 om lancering af den nye cyklus i den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse (2008–2010),

-   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådet den 7. oktober 2008 for så vidt angår de umiddelbare reaktioner på uroen på finansmarkederne,

-   der henviser til konklusionerne fra Økofin-Rådet den 4. november 2008 for så vidt angår internationale initiativer som reaktion på den finansielle krise og forberedelse af det internationale topmøde om krisen,

-   der henviser til Økofin-Rådets bidrag af 2. december 2008 til Det Europæiske Råds møde den 11. og 12. december 2008,

-   der henviser til aftalememorandum af 1. juni 2008 mellem EU's finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet,

-   der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2008 om Det Europæiske Råds møde den 15.–16. oktober 2008(2),

-   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (Del: de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008–2010)(3),

-   der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union(4), (beslutning om ØMU@10),

-   der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity(5),

-   der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 med henstillinger til Kommissionen om Lamfalussy-opfølgningen: den fremtidige tilsynsstruktur(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A6-0063/2009),

A.   der henviser til, at den internationale økonomi og de globale markeder gennem de seneste 25 år har formået at skabe en hidtil uset vækst, der er uden sidestykke i historien, med en produktionskapacitet, der har skabt fremgang for flere mennesker end nogensinde før, men som skal tilpasses i økonomiske nedgangstider, som efterfølges af faldende efterspørgsel,

B.   der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise bliver værre dag for dag, hvilket i mangel af en langt stærkere og mere effektiv offentlig indsats end hidtil bringer EU og nabolandene nærmere en dyb social og politisk krise og dermed den europæiske solidaritet i fare,

C.   der henviser til, at de største udfordringer i forbindelse med håndteringen af den nuværende nedgang inden for den internationale økonomi og EU's økonomi er den manglende tillid til finans- og kapitalmarkederne, og ligeledes den stigende arbejdsløshed,

D.   der henviser til, at det hidtil usete omfang af den nuværende finanskrise og deraf følgende økonomiske nedgang har gjort det nødvendigt med en grundig bearbejdelse af de lovgivnings- og styringsmæssige rammer for de finansielle markeder, både på EU- og på internationalt plan med henblik på både at forhindre fremtidige problemer i den internationale økonomi i at forårsage problemer af samme art på de finansielle markeder og at gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig over for forandringer,

E.   der henviser til, at de centrale finansinstitutioners svigt undergraver kreditmarkederne, hæmmer kapitalbevægelser, investeringer og samhandel samt lægger et nedadgående pres på priser og værdier, hvilket udhuler den soliditet og de kapitalaktiver, der er nødvendige for, at finansinstitutioner kan tilbyde lån, og for, at virksomheder kan sikre deres egen finansiering,

F.   der henviser til, at årsagerne til finanskrisen har vist sig at være lempelige pengepolitikker og forhøjede boliglån med støtte fra politisk hold samt fortidens makroøkonomiske skævheder, især mellem USA og nye vækstøkonomier som f.eks. Kina; understreger behovet for at videreudvikle EU's konkurrenceevne og investeringer i infrastruktur og forskning samt i nye virksomheder og nye markeder,

G.   der henviser til, at hovedprioriteterne for EU's politiske beslutningstagere i forsøget på at sikre økonomisk genopretning bør være at få finans- og kapitalmarkederne til at fungere igen og sikre beskæftigelsen, hvormed det vil blive muligt at hjælpe økonomien i EU tilbage på sporet mod vækst, investeringer og nye arbejdspladser,

H.   der henviser til, at den nuværende afmatning bør ses som en mulighed for at fremme "grønne" investeringer og "grøn" beskæftigelse i forlængelse af indsatsen for at nå de langsigtede Lissabon-Göteborgmål og klima- og energipakken,

I.   der henviser til, at forudsætningen for en økonomisk genopretning er koordinerede foranstaltninger inden for rammerne af EU-lovgivningen for konkurrence og statsstøtte, såvel som stabilitet for finans- og arbejdsmarkedet, idet konkurrenceforvridning mellem virksomheder eller balance mellem medlemsstaterne bør undgås,

J.   der henviser til, at finanskrisens konsekvenser for realøkonomien medfører ekstraordinære økonomiske forhold, der kræver rettidige, målrettede og forholdsmæssige beslutninger og handling med det formål at finde løsninger på en hidtil uset verdensomspændende økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation, og til, at det offentliges indgriben er uundgåelig, men ikke desto mindre forvrider, hvad der burde være den private og den offentlige sektors roller i mere normale tider,

K.   der henviser til, at den eksisterende lovgivnings mangler allerede er blevet behandlet af Parlamentet i dets holdninger til lovgivningsforslag og i dets beslutninger,

L.   der henviser til, at de seneste oplysninger fra Fællesskabet om udsigterne for 2009 tyder på en hurtig forværring af økonomien i hele EU; der henviser til, at medlemsstaterne har det endelige ansvar for at sikre den makroøkonomiske stabilitet og holdbar vækst og beskæftigelse,

M.   der henviser til, at finanskrisen har afsløret dilemmaet mellem på den ene side behovet for at håndtere den lovgivningsmæssige kompetence vedrørende den økonomiske politik og på den anden side den kendsgerning, at de økonomiske stimuleringsplaner er et anliggende for medlemsstaternes myndigheder,

N.   der henviser til, at de kortvarige initiativer, som de enkelte medlemsstater har taget, kræver en omfattende samordning på EU-plan for dels at sikre en kombineret multiplikatoreffekt og dels at undgå eksterne bivirkninger, forvridning af markederne og unødigt dobbeltarbejde,

O.   der henviser til, at kortvarige foranstaltninger skal være i overensstemmelse med og understøtte de langsigtede mål om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige videnøkonomi, ikke må undergrave tilliden til fremtiden og skal sikre den makroøkonomiske stabilitet,

P.   der henviser til, at medlemsstaternes ulige kapacitet til at gennemføre økonomiske genopretningsprogrammer bør tages til efterretning; der henviser til behovet for at udarbejde en bredtfavnende, supplerende EU-tilgang med nøje fokus på et mix af politiske foranstaltninger, der gensidigt støtter hinanden, inden for økonomi, miljø, beskæftigelse og socialpolitik,

Q.   der henviser til, at medlemskab af euroområdet har vist sig at skabe økonomisk stabilitet i de pågældende medlemsstater, der henviser til borgernes forventninger om, at der ud over ansvarlig statslig indgriben for at imødegå den økonomiske nedgang, også reageres fra EU's side gennem bestemmelser og social og regional samhørighed, samtidig med at reglerne og principperne til sikring af en stærk og stabil fælles valuta overholdes,

R.   der henviser til, at det er af største betydning at genoprette tilliden, for at finansmarkederne kan fungere korrekt og for dermed at begrænse den økonomiske krises negative virkninger på realøkonomien,

S.   der henviser til, at de medlemsstater, der er blevet medlemmer af EU for nylig, og som ikke er med i euroområdet, rammes hårdt af spekulation mod deres valutaer, kapitalflugt og stilstanden på de internationale kreditmarkeder,

Generelt

1.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at iværksætte en økonomisk genopretningsplan som reaktion på den alvorlige og vedvarende økonomiske afmatning; bemærker, at fællesskabsandelen af dette forslag udgør 15 % af budgettet for genopretningsprogrammet, som fortsat skal gennemføres hurtigst muligt;

2.   understreger, at genopretningsplanens vigtigste prioritering skal være at stimulere økonomien og konkurrenceevnen i EU med henblik på at skabe muligheder for borgerne og give dem jobsikkerhed og for at undgå stigende ledighed; mener, at genopretningsplanen må vende den økonomiske afmatning ved at gøre finansmarkederne funktionsdygtige igen, fremme investeringer og forbedre mulighederne for vækst og beskæftigelse, samtidig med at økonomien og arbejdsmarkedet i EU skal styrkes og de ydre betingelse for jobskabelse forbedres;

3.   forventer endvidere, at Kommissionen udviser klart og stærkt lederskab i sammenstykningen af en forbedret og samordnet tilgang mellem medlemsstaterne til styring af denne svære, økonomiske krise med henblik på at sikre så mange arbejdspladser i EU som muligt;

4.   insisterer på, at enhver økonomisk støtte skal være rettidig, målrettet og midlertidig; advarer om en mulig fortrængningseffekt og om opløsning af EU's konkurrencepolitik; opfordrer til snarlig genetablering af de konkurrencedygtige markeder i overensstemmelse med traktaterne; noterer med bekymring den hastige forøgelse af den offentlige gæld og budgetunderskuddene; opfordrer endvidere til en tilbagevenden til en forsvarlig statsfinansiering så snart som muligt, i henhold til den reviderede stabilitets- og vækstpakke for at undgå at pålægge de kommende generationer for store byrder;

5.   fremhæver nødvendigheden af, at midlertidige undtagelser og afvigelser fra Fællesskabets konkurrencepolitik omgøres og normale forhold genoprettes inden for klart fastlagte tidsrammer;

6.   understreger, at genopretningsplanen skal have til formål at sikre en retfærdig og ligelig international aftale om at gennemføre Kyotoprotokollen i 2012, og at en sådan aftale bl.a. skal give fattigere lande mulighed for at undgå fattigdom uden at bidrage til den globale opvarmning ved at medvirke til massive investeringer i tilpasning til klimaændringer og vedvarende energi og energieffektivitet;

7.   noterer med bekymring den hastige stigning i den offentlige gæld og budgetunderskuddet; er bekymret for, at den offentlige gæld kan blive en uforholdsmæssigt stor byrde for de kommende generationer;

8.   anerkender behovet for at tilpasse sig de globale konkurrenceforhold og for at spore økonomien i EU tilbage mod vækst som yderst vigtige fælles mål, og opfordrer EU til at intensivere sin indsats for at investere i opkvalificering, skabelse af stabile jobs, beskæftigelsessikkerhed og forebyggelse af massearbejdsløshed samtidig med at sørge for konstruktive skattepolitikker, som kan bidrage til at afgøre størrelsen og indholdet af genopretningsplanen; forventer, at der på Det Europæiske Råds forårsmøde 2009 vil være enighed om klare retningslinjer og konkrete foranstaltninger til sikring og skabelse af abejdspladser;

9.   anbefaler som afgørende forudsætning for succes, at samordningen af de nationale genopretningsplaner gør det muligt at tilpasse hvert program til hvert lands specifikke behov, dog under hensyntagen til fælles interesser, de fælles strategier for kampen mod klimaændringer og sikkerhed for opnåelsen af den størst mulige multiplikatoreffekt, især på beskæftigelsesområdet;

10.   foreslår nye horisontale initiativer på EU-plan, idet de nationale budgettilpasninger indebærer forskellige kapaciteter og marginer, der kan medføre meget asymmetriske resultater i de forskellige dele af EU; erindrer imidlertid om de enkelte medlemsstaters ansvar for at udvise disciplin på skatteområdet, foretage investeringer og gennemføre strukturreformer;

11.   advarer om risikoen for, at løsningerne blot vil være summen af de nationale politikker, med alt hvad det indebærer af mulighed for konflikter og udgifter, undergravning af fællesmarkedet og den økonomiske og monetære union samt svækkelse af EU's rolle som aktør på den globale scene;

12.   støtter Kommissionens engagement i den reviderede stabilitets- og vækstpakke og bemærker dens vilje til at udnytte al den fleksibilitet, der ligger i pagten, til at føre konjunkturudjævnende politikker til imødegåelse af den økonomiske afmatning, som pagten tager forbehold for med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på den økonomiske krise, dvs. for at vurdere, hvorvidt beslutninger om korttidsinvesteringer er forenelige med budgetmålene på mellemlang sigt og vil bidrage til holdbar vækst og de langsigtede mål for Lissabonstrategien;

13.   understreger, at det er helt nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat benytter den reviderede stabilitets- og vækstpagt med henblik på dels at håndtere de nuværende exceptionelle omstændigheder på effektiv vis og dels at sikre et konsekvent engagement for at få den normale budgetdisciplin tilbage på sporet, så snart økonomien er i bedring, idet den reviderede pagts modcykliske effekt samtidig forstærkes;

Finansielle markeder: Fra krisestyring til sunde markeder i fremtiden
Fornyet tillid i finanssektoren

14.   glæder sig over foranstaltninger, der er vedtaget for på kort sigt at genoprette tilliden til det finansielle system; minder om, at disse nødforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at løse nogle af de problemer, der ligger til grund for krisen, nemlig globale skævheder, ekstrem risikovillighed, låntagning i forbindelse med virksomhedsovertagelse og begunstigelse af kortsigtede dispositioner; minder om nødvendigheden af at undersøge, om lønordninger kan være kilden til finansiel ustabilitet;

15.   opfordrer til samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaterne, der giver mulighed for overordnede og eksplicitte nationale bankgarantier til dækning af forpligtelser, men som ikke dækker egenkapital, med henblik på at begrænse usikkerheden på kreditmarkederne og lette disse markeders funktion;

16.   opfordrer medlemsstaterne og især dem, der indgår i euroområdet, til at undersøge muligheden for at yde et større EU-lån, som medlemsstaterne stiller sikkerhed for;

17.   gentager, at nødvendigheden af at sikre opsparinger og låntagninger for personer såvel som erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, er den absolut afgørende begrundelse for den nuværende offentlige indgriben i finanssystemet; minder medlemsstaterne om deres ansvar, herunder over for deres parlamenter, ved anvendelsen af offentlige midler til redningsplaner og anbefaler kraftigt, at der indføres overvågning og om nødvendigt retsmidler, der kan sikre opnåelsen af sådanne mål;

18.   understreger betydningen af at sikre, at nedsættelser af de ledende rentesatser kommer låntagerne til gode;

19.   minder om nødvendigheden af, at tilsynsmyndighederne og de i medlemsstaterne hertil beregnede myndigheder, indgående undersøger banksektorens aktiviteter inden for den seneste måned for at afgøre, om forkastelige eller ligefrem kriminelle handlinger bidrog til sektorens forlis og for at sikre, at de offentlige indgreb og pengepolitiske beslutninger i form af rentesatser har kunnet vende kreditkrisen;

20.   mener, at der med henblik på at sikre fælles spilleregler skal indføres nøje overvågning af redningsplanens midler til finansinstitutioner, herunder: solvensniveauet, forventede fordele, likviditeten på bankernes interne marked, udviklingen af de menneskelige ressourcer og kundernes tillid, både privatkunder og virksomhedsejere;

21.   er overbevist om nødvendigheden af at stille betingelser i forbindelse med redningsplanen for banksektoren, for så vidt angår lånemuligheder, udlånsvilkår, omstrukturering af sektoren og beskyttelse af arbejdsmarkedspolitiske vilkår;

22.   mener, at udviklingen af mikrokreditter, der anerkendes som et effektivt værktøj med en kraftig multiplikatoreffekt, bør fremmes, navnlig ved at gøre dem obligatoriske for kommercielle banker, der har modtaget offentlig støtte;

23.   betoner, at en tilbagevenden til normale niveauer for långivning fra bankerne bør gives højeste prioritet i overvejelserne over nye reguleringsrammer, navnlig med henblik på at genoplive skiftet til omsættelige værdipapirer som en væsentlig del af genopretningen af finansieringen af realkreditlån, bilfinansiering og finansiering af kreditkort;

24.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en nøjagtig analyse af redningsplanens indvirkning på den finansielle sektors konkurrenceevne og interbankmarkedets funktion; opfordrer Kommissionen til at oprette tværfaglige grupper, der omfatter eksperter fra Kommissionens generaldirektorater for Konkurrence, Økonomiske og Finansielle Anliggender samt Indre Marked og Tjenesteydelser, de tre tilsynsudvalg på niveau 3 og Det Europæiske System af Centralbanker for at samle viden og knowhow og for at sikre, at der foretages afbalancerede, upartiske og rettidige vurderinger af høj kvalitet i alle medlemsstater;

Mere effektive lovgivnings- og tilsynsstrukturer

25.   mener, at selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke har noget officielt tilsynsmandat, er der behov for at styrke dens opgave vedrørende overvågningen af den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i EU, især hvad angår tilsynet med banksektoren i EU; anbefaler derfor, at ECB inddrages i det behørige tilsyn med systemvigtige finansinstitutioner i medfør af traktatens artikel 105, stk. 6;

26.   beklager, at EU savner målrettede instrumenter og politiske tiltag, hvormed de asymmetriske indvirkninger af finanskrisen blandt medlemsstaterne inden og uden for euroområdet kan imødegås grundigt og rettidigt;

27.   gentager sin opfordring til Kommissionen om at analysere virkningen af, at visse banker har flyttet deres aktiver fra nyligt tiltrådte medlemsstater efter at andre medlemsstater vedtog redningsplaner, og om at foretage en grundig undersøgelse af spekulative transaktioner (baissespekulation) i de senest tiltrådte medlemsstaters valutaer; opfordrer Kommissionen til at formidle resultaterne af disse analyser til de Larosière-gruppen og til Parlamentets ansvarlige udvalg;

28.   tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at løse problemet med bankgarantier for at sikre, at ordninger med en tilsvarende udformning kan forhindre bankerne i at gå konkurs rundt om i EU og dermed sætte gang i interbanklånene igen, hvilket er en nødvendig forudsætning for at kunne bremse bankkrisen og give mulighed for at tilføre få nye kreditter ud i realøkonomien nye kreditter, øge investeringerne og forbruget og dermed skabe en udvej af den økonomiske krise;

29.   opfordrer indtrængende de Larosière-gruppen til at følge de henstillinger, som Parlamentet har fremsat i dets tidligere beslutninger om tilsyn med finansmarkedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give sin tilslutning til opbygningen af en stabil og effektiv lovgivnings- og tilsynsstruktur, der skal have til formål at forebygge eller begrænse ugunstige følger af fremtidige kriser; opfordrer Rådet til at tage skyldigt hensyn til den holdning, som Parlamentet måtte udtrykke over for disse konklusioner, før det giver dem sin støtte;

30.   anerkender de Larosière-gruppens anbefalinger og fremhæver, at Parlamentet selv har fremsat mange af dem i de seneste år; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at bruge sin initiativret til at gribe ind over for de mest presserende problemer vedrørende finanskrisen, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde processen hurtigst muligt; opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde 2009 at give en kraftig politisk impuls og til at udarbejde en køreplan for alle lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at sikre, at de sammen med Parlamentet vedtages inden for en rimelig tid;

31.   gentager, at større gennemsigtighed og bedre risikostyring og desuden et koordineret tilsyn er hovedkomponenterne i den fremtidige kriseforebyggelse, og at reformen på lovgivningsområdet skal være altomfattende, dvs. gælde for alle aktører og alle former for transaktioner på finansmarkedet; påpeger, at finansmarkedernes globale karakter nødvendiggør en international koordinering af reformerne; understreger, at lovgivningsinitiativer skal sigte mod at skabe gennemsigtighed, holdbarhed, stabilitet og ansvarlighed blandt markedsaktørerne; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at svare på Parlamentets anmodninger om hedgefonde og private equity (kapitalfonde);

32.   mener, at kreditvurderingsinstitutter bør slå bro over informationskløften og offentliggøre såvel usikkerhedsmomenter som interessekonflikter; pointerer behovet for en revision og en forbedring af regnskabsprincipperne for at kunne modvirke de procykliske virkninger;

33.   foreslår, at det omhyggeligt vurderes, om fremtidige skridt til hensigtsmæssig lovgivning om finanssektoren, især makrotilsyn af de lovgivningsmæssige rammer, kan gøre den økonomiske genopretning og innovationen på området for finansielle produkter svær eller umulig og mindske EU's finansmarkeders tiltrækningskraft og derved styre finansstrømmene og virksomhederne i retning af tredjelandes markeder; minder om, at det har til hensigt at opretholde sin position som verdens førende finansmarked;

Realøkonomi: Krisen som mulighed for at opnå vedvarende vækst
Sikring af beskæftigelsen og forøgelse af efterspørgslen

34.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige midler til støtte af de europæiske virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder (SMV), med henblik på at fremme jobskabelse og styrke tilliden hos de europæiske investorer, arbejdsgivere, arbejdstagere og forbrugere;

35.   henstiller kraftigt til, at små og mellemstore virksomheder i EU, borgere såvel som sektorer, hvis stabile fremtidsudsigter er truet af krisen og især manglende långivning, snarest muligt sikres adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige og relativt sikre lånemuligheder; opfordrer Kommissionen til at formidle udveksling af bedste praksisser i denne forbindelse;

36.   understreger, at i det nuværende klima, hvor små og mellemstore virksomheder har alvorlige likviditetsproblemer og begrænset låneadgang, bør offentlige myndigheder og privatkunder overholde en betalingsfrist på maksimalt 30 dage til små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til at medtage dette spørgsmål ved revisionen af direktivet om forsinkede betalinger(7);

37.   opfordrer til en fuldstændig håndhævelse og fremskyndet gennemførelse af Parlamentets henstillinger vedrørende Kommissionens meddelelse " "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa" (KOM(2008)0394), både på EU-plan og på nationalt plan;

38.   opfordrer til en effektiv iværksættelse af et omfattende EU-beskæftigelsesinitiativ ved at sørge for sikre muligheder for, at der afgiftsfrit kan etableres virksomhed hvor som helst i EU inden for tre dage, og at formaliteterne vedrørende ansættelse af de første ansatte kan opfyldes dels gennem et enkelt adgangssted og dels ved at styrke aktiveringsordninger, især for arbejdstagere med korte uddannelser, gennem personlig rådgivning, intensiv efteruddannelse og opkvalificering, lærlingeordninger, jobtilskud og støtteydelser til selvstændige og virksomheder; støtter endvidere Kommissionens bevilling af midler fra Den Europæiske Socialfond til at fremme udviklingen og tilpasningen af arbejdskompetencer;

39.   anbefaler kraftigt, at EU's beskæftigelsesinitiativ indbefatter en hurtig indgriben, når der reelt nedlægges arbejdspladser, ikke mindst for at mindske risikoen for, at de afskedigede udelukkes fra arbejdsmarkedet; mener, at sådanne indgreb vil kræve en omfattende investering i erhvervsuddannelse, herunder et større antal uddannelsesudbydere, samtidig med, at der fokuseres på bedre koordinering mellem uddannelse og programmer for genintegration på arbejdsmarkedet og at disse indgreb ikke alene bør omfatte foranstaltninger på kort sigt, men også tage sigte på at muliggøre kvalifikationer på højt niveau for at hæve det overordnede kvalifikationsniveau i EU og for at reagere på de skiftende behov i den økonomiske udvikling;

40.   bifalder forslagene fra Kommissionen og opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse nye bestemmelser af forordningerne om Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, herunder en forenkling af procedurerne og en udvidelse af de støtteberettigede udgifter for at tjene målsætningerne om beskæftigelse og social inddragelse endnu mere effektivt, idet beskæftigelsen i økonomiske nøglesektorer fortsat fremmes og det sikres, at den sociale og territoriale samhørighed forbliver en prioritering, når en sådan støtte ydes, således at en asymmetrisk udvikling i EU undgås; håber på en hurtigere udbetaling af de midler, der er rettet mod beskæftigelsesstøtte, og at EU-støtteprogrammer, lige såvel som programmer, der garanterer rimelige leveforhold og adgang til almennyttige tjenesteydelser af høj kvalitet, bliver beregnet til at hjælpe de mest udsatte grupper i samfundet;

41.   opfordrer medlemsstaterne til at investere i den sociale økonomi, som kan bidrage til vækst, eftersom den har et betydeligt potentiale, når det gælder om at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og styrke social og territorial samhørighed;

42.   understreger betydningen af at anvende fælles principper for fleksibilitet og sikkerhed og samtidig garantere den enkelte borger tilstrækkelig social beskyttelse, navnlig sociale sikringsordninger, der yder passende beskyttelse under hensyntagen til nationale traditioner;

43.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne fortsat løbende at følge udviklingen i situationen på det europæiske arbejdsmarked og krisens betydning for markedet og træffe passende foranstaltninger med henblik på at styre EU's økonomier i retning mod en bæredygtig udvikling;

44.   understreger behovet for at sikre alle EU-borgere en tilstrækkelig levestandard og kræver, at der træffes tilstrækkelige nødforanstaltninger; kræver, at socialpolitikkerne tilpasses med henblik på at håndtere den økonomiske nedgang gennem støtte til en aktiv arbejdsmarkedspolitik og politik for social inddragelse, og at der vises særlig opmærksomhed over for samfundets mest udsatte grupper;

45.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere de risici, som lavkonjunkturen udgør for industrisektorerne i Europa med henblik på, om nødvendigt, at foretage et indgreb på EU-niveau; understreger imidlertid, at nogle af problemerne for EU's industrisektorer måske ikke kun er forårsaget af finanskrisen; mener derfor, at statsstøtten bør målrettes omhyggeligt, så den ikke går videre end til at afbøde virkningerne af finanskrisen, og at den skal ledsages af strenge betingelser for omstrukturering, investeringer i innovation og holdbarhed;

46.   advarer mod unødvendige lempelser af EU's konkurrenceregler, da dette kan svække det indre marked; er bekymret for, at de nationale svar på den økonomiske nedgang kan føre til protektionisme og konkurrenceforvridning, hvilket på længere sigt i alvorlig grad kan undergrave den økonomiske fremgang for EU-borgerne;

47.   opfordrer til, at der foretages en vurdering af, hvilken umiddelbar indvirkning foranstaltningerne i de nationale genopretningsplaner har på købekraften;

48.   opfordrer Rådet til at godkende forslaget om at give alle medlemsstaterne mulighed for at nedsætte momssatsen for energieffektive varer og tjenesteydelser og arbejdskraftintensive og tjenester, der leveres lokalt, set i lyset af deres potentielle beskæftigelses- og efterspørgselsfremmede virkning;

49.   understreger den merværdi, som det transeuropæiske transportnet (TEN-T) har for gennemførelsen af Lissabonstrategien, for EU's klimaændringsmål og for en større social, økonomisk og territorial samhørighed, samtidig med at det også yder relevant støtte til opretholdelsen af den samlede efterspørgsel i EU; understreger betydningen af de 30 prioriterede TEN-T-projekter - navnlig de grænseoverskridende korridorer - med henblik på en genopretning af økonomien og på at sikre efterspørgslen efter en bedre og mere miljøvenlig samordnet modalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye metoder til finansiering af transportinfrastrukturer samt sikre øget bæredygtighed for budgettet for TEN-T-projekter i den næste finansielle ramme for EU og i genopretningsplanen;

50.   beder medlemsstaterne overveje muligheden for at nedsætte beskatningen på arbejde på lavere indkomster for at øge købekraften og stimulere efterspørgslen på detailprodukter;

Øget samhørighed og færre økonomiske forskelle

51.   understreger betydningen af målene for territorial samhørighed inden for rammerne af de foreslåede stimuleringstiltag i lyset af de klare asymmetriske indvirkninger, som krisen har på de forskellige dele af EU;

52.   kræver, at Kommissionen, ikke mindst under indtryk af den nuværende krise, tager passende skridt til at håndtere virkningerne af de horisontale politikker på de uens forløb i euroområdets forskellige regioner, som det blev fremhævet i dens meddelelse om EMU@10;

53.   kræver udarbejdelse af mekanismer, der i tilstrækkelig grad kan sikre, at de mindre dynamiske regioners intensiverede indsats for at opnå konvergens baseres på strategiske mål, såsom omlægning til grøn økonomi og tilstrækkelig deltagelse i Lissabonstrategien i form af støtte til innovation, små og mellemstore virksomheder og initiativer på mikroplan;

54.   glæder sig over alle de forslag fra Kommissionen, der forenkler og fremskynder adgangen til de tilgængelige samhørighedsinstrumenter og fremskynder projektrealisering, dvs. ved fortrinsvist at anvende støttemidler i begyndelsen af perioderne, forhøje Fællesskabets støttesatser midlertidigt og forbedre den tekniske assistance og fremrykke betalingerne;

Kloge og solide investeringer og strukturreformer

55.   opfordrer til, at der både i EU- og i medlemsstatsregi udformes mere detaljerede instrumenter og politikker beregnet til økonomisk genopretning, der vil være i stand til at øge efterspørgslen og styrke tilliden i EU i overensstemmelse med en række fælles prioriteringer inden for rammerne af Lissabonstrategien, såsom: Investering i uddannelse, infrastruktur, forskning og udvikling, kompetencer og livslang læring, energieffektivitet og grønne teknologier, bredbåndsnetværk, transport i byer, kreative industrier og service, sundhedsydelser og tjenesteydelser for børn og ældre;

56.   glæder sig over Kommissionens forslag om at rykke investeringer i transportinfrastruktur på 500 mio. EUR frem fra 2010 til 2009; opfordrer dog på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage bytransportprojekter og prioriterede TEN-T-projekter blandt de projekter, der er berettigede til støtte fra den supplerende fond på 5 mia. EUR, der skal mobiliseres under genopretningsplanen; mener, at især de TEN-T-projekter, der nærmer sig fuld gennemførelse, bør drage fordel af den større tilgængelighed af bevillinger;

57.   understreger, at der under de nuværende meget dystre omstændigheder er behov for at give de medlemsstater, der for nylig af blevet medlemmer af EU, og som ikke er medlemmer af euroområdet, adgang til EU-midler; disse midler vil udgøre den nødvendige budgetstimulans for lande, der ikke har samme manøvremargen som medlemsstaterne inden for euroområdet, eller fordi de kører med store budgetunderskud og underskud på de løbende poster;

58.   understreger, at krisen har ekstremt negative økonomiske og sociale konsekvenser i mange af de nye medlemsstater, hvad der udgør en betydelig risiko for en ringere vækst og stabilitet og mere fattigdom; forventer desuden, at der er afsmittende virkninger, som påvirker euroen og økonomierne i euroområdet; opfordrer derfor til en EU-dækkende og samordnet strategi af hensyn til solidariteten i Fællesskabet og til udvisning af kollektiv ansvarlighed; opfordrer Kommissionen til at revidere og styrke alle instrumenter til stabilisering af de berørte medlemsstater, herunder en stabilisering af vekselkurserne, så der hurtigt og effektivt kan gennemføres bestemmelser om et sikkerhedsnet og pakkeløsninger;

59.   opfordrer Kommissionen til at overveje mulige foranstaltninger til forbedring af energisikkerheden gennem fremskyndet udvikling af et internt gastransmissionsnet i EU, der kan garantere forsyningssikkerhed;

60.   mener, at en konsekvent politik for offentlige investeringer, der er beregnet på at skabe en "kulstoffattig økonomi" er af den største betydning for at imødegå den økonomiske afmatning;

61.   opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gennemføre reformer af deres skattesystemer for at sikre, at aktiviteterne inden for bestemte sektorer som landbrug, transport og energi, der har store konsekvenser for miljøet, er bæredygtige;

62.   støtter kraftigt iværksættelsen af en række bypolitiske tiltag, der kombinerer energieffektivitet inden for transport- og byggesektoren med skabelse af arbejdspladser;

63.   fremhæver behovet for en samordning af hidtil uset omfang med henblik på at foretage store investeringer inden for energi, miljø og infrastruktur til støtte for den bæredygtige udvikling, bistand til skabelsen af jobs af høj kvalitet og sikring af den sociale samhørighed; mener derfor, at der vil være større tilbøjelighed til at gøre den indsats, der kræves, hvis denne indsats opfattes som retfærdig, og den desuden garanterer beskæftigelse og social integration;

64.   kræver EU-initiativer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og adgang til risikokapital, kredit- og mikrokreditfaciliteter med henblik på at fremme væksten og konvergensen i hele EU;

65.   understreger behovet for at mindske den bureaukratiske byrde på investeringsprojekter, der medfinansieres af private virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at fremme og lette investeringerne;

66.   understreger, at løsningen af de akutte problemer, der skyldes den økonomiske krise, ikke må resultere i en tilsidesættelse af muligheden får at nå nogle højst relevante mål, navnlig:

EU's økonomiske instrumenter: Fælles handling fra Unionens side
Økonomisk samordning

67.   opfordrer til bedre overensstemmelse mellem den fremlagte genopretningsplan på medlemsstatsniveau, Lissabonstrategiens mål og prioriteringer, de integrerede politiske retningslinjer og de nationale reformprogrammer, samt til anvendelse af de fleksibilitetsordninger, der indgår i den reviderede stabilitets- og vækstpakke;

68.   anser det for et afgørende dilemma i den nuværende krise, at de europæiske instrumenter for den økonomiske politik ikke er tilstrækkeligt udviklede til effektivt at kunne tage de forventede trusler op; kræver derfor en gennemgang og en ajourføring af de vigtigste instrumenter inden Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2010, især af de integrerede politiske retningslinjer;

69.   kræver en vejledning fra Kommissionen i forbindelse med de nationale reformprogrammer i lyset af dens vækstprognoser;

70.   kræver formulering af tilstrækkelige, detaljerede kriterier og standarder for nøje overvågning og regelmæssige vurderinger af genopretningsplanens effektivitet udført af Kommissionen, især hvad angår virkeligheden vedrørende de planlagte investeringer, velvidende at det fulde omfang af krisen og de nødvendige hjælpeforanstaltninger endnu ikke kan endeligt anslås;

71.   opfordrer alle involverede parter - Parlamentet, Kommissionen, arbejdsmarkedets parter på EU- og nationalt plan - til at samarbejde med udgangspunkt i følgende forslag på Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2009:

72.   opfordrer til, at Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank snarest gennemfører en undersøgelse af fordelene ved en europæisk statsgældsfond, hvis gældsforvaltningsomkostninger er lavere end de tilsvarende omkostninger for medlemsstaternes samlede nationale gæld, og skal forbeholdes transportinfrastrukturprojekter, der er delvist finansieret af offentlig-private partnerskaber;

Den Europæiske Investeringsbank

73.   finder det afgørende at inddrage Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og mener, at EIB kan yde en stor del af de lån, der er indeholdt i genopretningsplanen; glæder sig over medlemsstaternes aftale om at forøge indskudskapitalen til EIB; minder om, at visse EIB-tiltag også kræver støtte over EU-budgettet, hvilket genopretningsplanen på nuværende tidspunkt ikke tager højde for; mener, at dette kan nås enten gennem en blanding af tilskud og lån eller i form af fælles risikodelingsinstrumenter, som f.eks. finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) og lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter; foreslår i forbindelse med sidstnævnte mulighed, at ECB skal kunne bidrage til LGTT med sine egne reserver, idet dette vil kunne mangedoble løftestangsvirkningen; fremhæver EIB's rolle vedrørende genfinansiering af små og mellemstore virksomheder, kommercielle banker, herunder gennem eksisterende offentlige-private partnerskabsstrukturer; erindrer i denne forbindelse om behovet for at udarbejde miljøvenlige finansieringskriterier;

EU-budgettet

74.   minder om, at den økonomiske genopretningsplan og de efterfølgende foranstaltninger, som Kommissionen foreslog den 28. januar 2009, indeholder en fællesskabsdel på 30 mia. EUR, der skal fordeles blandt følgende sektorer: 5 mia. EUR til sammenkobling af energinet og højhastighedsinternetforbindelser gennem en revision af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og foranstaltninger i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, forskudsbetalinger fra struktur- og samhørighedsfondene, adskillige initiativer på forsknings- og innovationsområdet, som f.eks. de europæiske initiativer vedrørende miljøvenlige biler, fremtidens fabrikker og energieffektive bygninger, en forhøjelse af forhåndsfinansieringen af de mest avancerede projekter inden for det transeuropæiske transportnet samt initiativer til fordel for små og mellemstore virksomheder eller EF-initiativprogrammet, og finansiering, der allerede er ydet gennem eksisterende eller nye lån og midler fra EIB;

75.   understreger, at den aktuelle krise ikke bør bruges som et påskud for at forsinke den yderst tiltrængte omlægning af udgifterne i retning af "grønne" investeringer, men snarere bør bruges som et ekstra incitament til at skubbe på for en sådan omlægning, og understreger i denne forbindelse endnu en gang vigtigheden af den budgetgennemgang, der er planlagt i 2009, og som ikke bør begrænses til en teoretisk vision for, hvordan budgettet vil kunne se ud efter 2013, men som bør omfatte ambitiøse forslag til en ændret programmering på tidspunktet for midtvejsevalueringen af de flerårige programmer som reaktion på den aktuelle krise, idet en bæredygtig udvikling fremmes, og der tages hensyn til de udfordringer, som klimaændringerne medfører;

76.   understreger, at nogle af de foreslåede elementer i genopretningsplanen er for vagt formuleret; anmoder Kommissionen om straks at meddele budgetmyndighedens to parter alle de præciseringer, der er nødvendige for at kunne træffe en beslutning; understreger ligeledes, at flere af de elementer, der indgår i genopretningsplanen, kræver en ændring af de eksisterende flerårige programmer; minder i denne forbindelse om, at disse ændringer skal gennemføres med fuld respekt for Parlamentets beføjelser;

77.   understreger, at den konkrete gennemførelse af den genopretningsplan, som Kommissionen har foreslået, derfor risikerer at tage nogen tid, og anmoder indtrængende alle de berørte institutioner om hurtigst muligt at træffe de nødvendige beslutninger på grund af den meget vanskelige økonomiske situation, som EU oplever;

78.   understreger, at størstedelen af de fællesskabsforanstaltninger, som Kommissionen har foreslået, er baseret på en omfordeling af allerede programmerede budgetbevillinger og ikke på en anvendelse af nye budgetressourcer; anmoder Kommissionen om at drage alle konsekvenserne af de meget dårlige økonomiske forudsigelser, den offentliggjorde i januar 2009, og til at reevaluere dens budgetforslag i lyset af disse nye prognoser;

79.   glæder sig over genopretningsplanen og de dertil hørende initiativer og minder om, at eventuelle nye udgifter, der ikke var forudset i 2009-budgettet, skal finansieres med nye midler for ikke at bringe den gældende flerårige finansielle ramme for 2007-2013, som er forhandlet på plads mellem budgetmyndighedens to parter, i fare; minder i denne forbindelse om de muligheder, der fremgår af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, herunder punkt 21-23;

80.   understreger, at der i genopretningsplanen foreslås koordineret handling på flere niveauer for at styrke de europæiske økonomier; gentager, at Parlamentet er parat til at indlede forhandlinger med Rådet om den revision af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 på 5 mia. EUR, som Kommissionen har foreslået, og enhver anden justering af instrumenterne, som måtte have budgetmæssige konsekvenser; mener, at forhandlingerne bør koncentreres om en forøgelse af det antal projekter, der støttes inden for rammerne af denne budgetrevision i overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteringer;

81.   anerkender Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) fremtrædende rolle i finansieringen af investeringer og forbedringen af små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering; påpeger, at EU-budgettets bidrag til EIB's operationer potentielt kan skabe en betydelig løftestangsvirkning på investeringerne og ønsker at undersøge, hvordan EU-budgettet kan bidrage yderligere til en sådan virkning, og at de under alle omstændigheder bør ledsages af et aftalememorandum mellem Kommissionen, Rådet, Parlamentet og EIB om investeringsprioriteringer, der sikrer, at investeringerne rettes mod reelt bæredygtige projekter; er foruroliget over den voksende tendens i Rådet og Kommissionen til at overdrage EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) mange supplerende opgaver uden på forhånd at have stillet de nødvendige garantier på det økonomiske og finansielle område vedrørende EIB's og EBRD's kapacitet til at udføre disse opgaver ordentligt; noterer sig, at Kommissionen foreslår at styrke de finansielle instrumenter, som EIB har indført inden for rammerne af aftalen om den flerårige finansielle ramme 2007-2013; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en første status over de aktiviteter, der allerede er gennemført i denne forbindelse, og til at foreslå mulige løsninger, hvad angår de budget- og lovgivningsmæssige problemer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner som f.eks. Jasmineinitiativet, Jaspersinitiativet og Jeremieinitiativet;

82.   forventer, at Kommissionen præciserer sine hensigter med hensyn til fremtidige aktioner, navnlig vedrørende et eventuelt budgetbidrag fra EU til en styrkelse af disse instrumenter; anmoder Kommissionen om at oplyse budgetmyndighedens to parter om, hvorvidt disse nye instrumenter, der er tilgængelige for EIB til fremtidige initiativer, kræver et indgreb via EU's budget; konstaterer desuden, at stigningen i antallet af opgaver, der pålægges EIB og EBRD, medfører en række vigtige spørgsmål om demokratisk kontrol med de finansierede projekter, når midler fra EU-budgettet indgår;

83.   beklager, at Kommissionens forslag om at investere i transeuropæisk energisammenkobling og projekter vedrørende bredbåndsinfrastruktur er forgæves på grund af Rådets interne uenighed i strid med det ønske, som Det Europæiske Råd gav udtryk for i december 2008; mener, at EU-budgettet skal anvendes til at bidrage til løsningen af den økonomiske krise ved hjælp af de relevante instrumenter, der findes i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, og opfordrer Rådet til at drøfte alternative forslag med Europa-Parlamentet hurtigst muligt; mener, at man kun kan bruge de margener, der er blevet bekræftet og ikke gå ud fra de beregnede behov i kommende regnskabsår; minder om, at en omfordeling kan udgøre en hindring for eksisterende politikker; mener, at midtvejsevalueringen kan være en sidste og forsinket mulighed for at reagere på den økonomiske krise; påpeger, at denne plan, hvis den godkendes, vil have stor betydning for 2009-budgettet; minder Kommissionen om, at dens forslag er vejledende og afhængig af godkendelse fra lovgivers side; anmoder om yderligere oplysninger om hvert af projekternes udviklingsstadium for at sikre en hurtig gennemførelse samt en vurdering af deres virkninger på kort sigt for beskæftigelsen og væksten i hele EU's økonomi og anmoder om konkrete tal vedrørende gennemførelsen, navnlig med hensyn til den finansielle programmering; påpeger, at EU's udgifter til energiprojekter, der i henhold til den nuværende finansielle ramme for EU skal begrænses, bør fokusere på projekter, der kan startes hurtigt, og som bidrager til at nå EU's mål for 2020 med hensyn til klimaændringspolitikkerne, navnlig energibesparelses- og energieffektivitetsprojekter samt investeringer i vedvarende energinet;

84.   minder om de fælles erklæringer, der blev vedtaget under budgetsamrådet den 21. november 2008 om henholdsvis "gennemførelse af samhørighedspolitikken", hvori det fremhæves, at det kan gavne økonomien at fremskynde gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene, og om "betalingsbevillinger" til finansiering af nye initiativer, især vedrørende den økonomiske krise; bemærker, at de ekstra forskudsbetalinger, der forventes i 2009 på baggrund af Kommissionens forslag om den økonomiske forvaltning af ESF, EFRU og Samhørighedsfonden, beløber sig til 6,3 milliarder EUR, og at andre foreslåede ændringer af den økonomiske forvaltning af fondene kan øge hyppigheden af de mellemliggende betalinger;

85.   anmoder Kommissionen om at holde budgetmyndighederne informeret og præcisere, om en fremrykning af betalingerne inden for rammerne af den økonomiske forvaltning af fondene vil være i overensstemmelse med den af budgetmyndigheden fastlagte plan for betalingerne, dvs. om de betalinger, som Parlamentet og Rådet er blevet enige om, vil være tilstrækkelige til at finansiere igangværende eller fremtidige initiativer;

86.   minder om, at eventuelle ændringer i de betalinger, som Kommissionen måtte foreslå, skal indgå i et ændringsbudget, der skal vedtages af budgetmyndighedens to parter;

87.   understreger den merværdi, som det transeuropæiske transportnet (TEN-T) har for gennemførelsen af Lissabonstrategien, for EU's klimaændringsmål og for en større social, økonomisk og territorial samhørighed, samtidig med at det også yder relevant støtte til opretholdelsen af den samlede efterspørgsel i Europa; glæder sig over Kommissionens forslag om at fremskynde investeringer i transportinfrastruktur på 500 millioner EUR fra 2010 til 2009;

88.   anmoder Kommissionen om, at den ved fremlæggelsen af lister over specifikke projekter, hvortil der ansøges om finansiering via EU-budgettet, og som krævet af Det Europæiske Råd i december 2008, tager højde for behovet for at styrke EU-økonomiens konkurrenceevne på længere sigt gennem fremrykkelse af infrastrukturprojekter, der allerede er vedtaget og planlagt;

89.   anbefaler en fleksibel tilgang til EU-budgettets udgiftsstruktur og at uudnyttede bevillinger eller bevillinger, der ikke er årligt tilbagevendende poster, afsættes til prioriteter, der er blevet fastsat inden for rammerne af samhørighedshensyn; opfordrer atter til, at EU's budget snarest muligt styrkes, og dets størrelse og udgiftsstruktur revurderes;

EU og den globale styring

90.   opfordrer kraftigt til, at EU som sådan spiller en ledende rolle i internationale sammenhænge, især i Forummet for Finansiel Stabilitet (FSF) og Den Internationale Valutafond (IMF), og ved de kommende møder i G20; finder det særligt vigtigt at styrke det multilaterale tilsyn med valutaområderne og finansmarkederne; minder om, at i en tid med frie kapitalstrømme på tværs af grænser, er konvergens alfa og omega for eksistensen af ensartede vilkår for alle og veludbyggede lovgivnings- og tilsynsstrukturer;

91.   erindrer om betydningen af det næste G20-topmøde i London den 2. april 2009, hvor det ventes, at erklæringerne vil blive omsat til beslutninger; minder om betydningen af, at der opnås enighed om en klar tidsplan for tiltagene, således at processen bliver resultatorienteret; insisterer på, at man ikke kun bør indgå økonomiske aftaler, men at stats- og regeringscheferne også bør overveje, hvordan man kan rette op på globale skævheder og enes om at koordinere de forskellige genopretningsplaner, der er vedtaget for nylig, idet også ledighedssituationen tages i betragtning; giver sin støtte til, at anbefalingerne fra de Larosière-gruppen følges som grundlaget for udformningen af EU's holdning til de fremtidige finansielle strukturer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at lytte til Parlamentets synspunkter, før de fastlægger deres forhandlingsposition til topmødet;

92.   støtter kraftigt den beslutning, som EU-medlemmerne af G20 har taget om at gøre en definitiv indsats mod skattely og usamarbejdsvillige retsmyndigheder ved hurtigst muligt at aftale et sæt retsmidler, som kan sanktioneres på topmødet i London; henstiller, at EU i eget regi vedtager tilstrækkelige lovgivningsmæssige rammer til at begrænse erhvervsaktiviteter inden for disse retsmyndigheders jurisdiktion; understreger, at globale samstemmende tilgange er nødvendige for at håndtere dette spørgsmål;

93.   henstiller kraftigt til, at der foretages en grundig vurdering af internationale transaktioners indvirkning, især vedrørende handel, på realøkonomien i de forskellige dele af EU; støtter udbygget international dialog med de vigtigste valutaområder med henblik på at forebygge konsekvenserne for realøkonomien af valutamanipulation og omskiftelighed;

94.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere høringerne og fremme samarbejdet med EU's samhandelspartnere og navnlig med den nyudnævnte amerikanske administration;

95.   mener, at den nuværende krise ikke må afholde EU fra at leve op til sine forpligtelser til at fremme den internationale udvikling og bekæmpe verdens fattigdom; advarer om, at risikoen for en tilbagevenden til protektionistiske tiltag skal undgås; understreger, at de verdensomspændende bestræbelser på at genoprette økonomien vil kunne styrkes af en rettidig afslutning af handelsforhandlingerne under Doha-runden;

o
o   o

96.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og formanden for Eurogruppen.

(1) EUT C 16 af 22.1.2009, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0506. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0058. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0543. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0425. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0476. (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EFT L 200 af 8.8.2000, s. 35). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (EUT L 52 af 27.2.2008, s. 3).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer (2009/2009(INI))

P6_TA(2009)0124 A6-0075/2009

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om en europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008)0800),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 om samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer (KOM(2008)0876),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 14. november 2008 med titlen "Regions 2020 - an assessment of future challenges for EU regions" (SEK(2008)2868);

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 11.-12. december 2008,

-   der henviser til Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår en række bestemmelser om økonomisk forvaltning (KOM(2008)0803),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1081/2006 om Den Europæiske Socialfond med henblik på at udvide listen over omkostningstyper, der er berettigede til støtte fra ESF (KOM(2008)0813),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger (KOM(2008)0838),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0075/2009),

A.   der henviser til, at den europæiske økonomi lider under konsekvenserne af den globale økonomiske krise og den mest udbredte og alvorlige nedgang gennem de sidste 60 år;

B.   der henviser til, at EU's samhørighedspolitik udgør et vigtigt bidrag til den europæiske økonomiske genopretningsplan og er Fællesskabets største kilde til investering i realøkonomien, der yder målrettet hjælp til prioriterede behov og områder med vækstpotentiale i både de offentlige og private sektorer;

C.   der henviser til, at de mere end 65 % af de samlede bevillinger for perioden 2007-2013, der er blevet øremærket til investeringer i de fire prioriterede områder af Unionens fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, navnlig personer, virksomheder, infrastruktur og energi samt forskning og innovation, udgør et væsentligt værktøj, og til, at disse investeringer er nødvendige for at finde en effektiv løsning på den aktuelle finanskrise;

D.   der henviser til, at den nuværende økonomiske afmatning bør benyttes som en lejlighed til at fremme grønne investeringer og skabe grønne job;

E.   der henviser til, at en effektiv afhjælpning af den økonomiske opbremsning er afhængig af medlemsstaternes og regionernes villighed til hurtigt at gennemføre deres programmers mål;

1.   glæder sig meget over vedtagelsen af den økonomiske genopretningsplan, som beskriver medlemsstaterne og Kommissionens koordinerede indsats for at imødegå den økonomiske krise; minder om, at planens samlende princip er solidaritet og social retfærdighed, og at den ikke bør være i strid med Lissabonstrategien; mener, at de foreslåede foranstaltninger vil bidrage til større og langsigtede strukturreformer;

2.   mener, at EU's samhørighedspolitik, der er en politik til sikring af økonomisk vækst og social udvikling og til virkelig at stimulere økonomien på kort, mellemlang og lang sigt, i høj grad kan bidrage til afhjælpning af den nuværende økonomiske krise og medvirke til en genopretning af EU's medlemsstater og regioner, herunder dem, der er varigt belastede;

3.   fremhæver, at strukturfondene er effektive værktøjer, som er beregnet til at hjælpe regioner med økonomisk og social omstrukturering og dermed gennemføre foranstaltningerne under planens fire prioriterede områder med henblik på at sætte skub i økonomien; støtter, at strukturfondene anvendes i stedet for at fremskynde opfindelsen af nye økonomiske værktøjer; bemærker, at disse foranstaltninger supplerer dem, der er truffet på nationalt plan; mener, at frigivelsen af bevillinger fra EU's samhørighedsfond og interventionerne fra den bør fremskyndes på grund af det store pres på de nationale budgetter for hurtigt at sætte gang i økonomien og især støtte personer, der er ramt af krisen;

4.   støtter Kommissionens lovgivningsforslag, som løber parallelt med og supplerer den europæiske økonomiske genopretningsplan, og som går ud på at ændre tre af de eksisterende strukturfondsforordninger for perioden 2007-2013 (forordning (EF) nr. 1083/2006, nr. 1080/2006 og nr. 1081/2006); støtter fuldt ud de foreslåede ændringer, som tager sigte på at forbedre pengestrømmen og likviditeten i medlemsstaterne, lette anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter, udvide mulighederne for støtte til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger og øge strukturfondenes fleksibilitet samt at tilpasse dem, så de opfylder behovene i disse ekstraordinære økonomiske omstændigheder ud fra et langsigtet perspektiv;

5.   opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes økonomiske foranstaltninger for at sikre, at disse ikke er i strid med den frie konkurrence på markedet og de sociale standarder, som siden EU's grundlæggelse har udgjort et væsentligt fundament for europæisk integration, og kravene i fællesskabsretten om miljø- og klimabeskyttelse;

6.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at fremskynde og forenkle gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene samt gøre disse mere fleksible, ikke mindsker deres ansvar for at kontrollere deres gennemførelse;

7.   glæder sig over Kommissionens etablering af ekspertgruppen ("task force for forenkling"), der arbejder for yderligere mulig forenkling af procedurerne for gennemførelse af strukturfondene; afventer utålmodigt de yderligere forenklingsforslag, som Kommissionen har planlagt i begyndelsen af 2009;

8.   opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at garantere, at partnerskabsprincippet, som er fastsat i artikel 11 i den generelle forordning om strukturfondene (forordning (EF) nr. 1083/2006), gennemføres fuldt ud, og at betingelsen om parternes fulde involvering overholdes;

9.   understreger den vigtige rolle, som græsrodsorganisationer, ngo'er og den sociale økonomi spiller i forbindelse med fremme af den sociale samhørighed og integration, navnlig i tider med økonomisk krise; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle forenklinger af strukturfondene vil reducere de administrative byrder for sådanne organisationer;

10.   er særligt bekymret over, at krisen ikke har ramt lige hårdt i hele Europa og har ramt de medlemsstater, som allerede har en lavere livskvalitet, endnu hårdere end gennemsnittet i EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til målet om regional samhørighed under planlægningen og gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af den økonomiske krise; anmoder især Kommissionen om at sikre en passende geografisk balance ved forelæggelsen af listen over specifikke projekter, som Det Europæiske Råd har anmodet om med henblik på at styrke investeringen i infrastruktur og energieffektivitet;

11.   mener, at foranstaltninger som fleksibilitet og fremskyndelse af betalinger, anvendelse af engangsbeløb og standardsatser vil stimulere og fremskynde gennemførelsen af politikker, navnlig inden for infrastruktur samt energi- og miljøsektoren, og i projekter under ESF; mener, at Kommissionen i denne forbindelse bør give medlemsstaterne klar vejledning; beklager ikke desto mindre, at andre vigtige foranstaltninger, f.eks. forslag til reel og umiddelbar forøgelse af likviditeten ved også i de kommende år at gribe ind i mellemliggende betalinger, ikke blev taget i betragtning;

12.   glæder sig over Kommissionens forslag om at øge forudbetaling med det formål at lette gennemførelsen af projekter ved på et tidligt tidspunkt i projekternes gennemførelse at tilvejebringe økonomiske midler og derved nedbringe behovet for banklån; opfordrer dog indtrængende banker og finansielle institutioner til fuldt ud at gøre brug af de faciliteter, som er stillet til rådighed for dem med henblik på at bevare og støtte lån til økonomien og videregive centrale rentesatsnedsættelser til lånere;

13.   fremhæver kraftigt den positive rolle, som samhørighedspolitikken kan spille i forbindelse med styrkelse af solidaritet og genskabelse af tillid ved at introducere foranstaltninger med henblik på offentlige investeringer til fremme af den interne efterspørgsel;

14.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre deres bidrag som anført i medfinansieringsreglerne, således at de midler, som tildeles af strukturfondene, kan udnyttes fuldt ud;

15.   understreger vigtigheden af tiltag vedrørende støtte til befolkningen og erhvervslivet, men først og fremmest beskæftigelsesforanstaltninger, for den økonomiske genopretning; opfordrer til resolut handling for at støtte økonomiens efterspørgselsside samt foranstaltninger til at bistå små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt lokale og regionale myndigheder med henblik på at bevare samhørigheden og sikre nøgleinvesteringer og infrastrukturprojekter; opfordrer medlemsstaterne til i vid udstrækning at gøre brug af strukturfondene til at fremme jobskabelse, SMV'er, iværksætteri og faglig uddannelse;

16.   glæder sig over forslaget om at investeringer i energieffektivitet og anvendelsen af vedvarende energi i boligsektoren bør være berettiget til EFRU-støtte i hele EU; opfordrer kraftigt medlemsstaterne og regionerne til at gøre stor brug af denne nye mulighed og tilpasse deres operationelle programmer i overensstemmelse hermed med henblik på at styrke deres bæredygtige udvikling og investere i klimavenlige infrastrukturer og innovationer; fremhæver vigtigheden af at investere i energiinfrastruktur, som bl.a. blev tydelig under den seneste gaskrise;

17.   tilskynder medlemsstaterne til at udnytte synergierne mellem samhørighedspolitiksfinansiering og de andre kilder til fællesskabsstøtte (TEN-T, TEN-E, det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation) samt finansieringen fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at forenkle og forbedre adgangen til de midler, som de finansielle instrumenter JESSICA, JASMINE og JEREMIE tilbyder, for at stimulere SMV'er og interesserede støttemodtagere til at anvende dem oftere;

18.   tilskynder Kommissionen til at udvikle foranstaltninger, der forbedrer pengestrømmen til de ansvarlige myndigheder, øger den tekniske bistand til medlemsstaterne og fremmer udveksling af bedste praksis mellem regionerne for at forbedre projekternes kvalitet og projektgennemførelsens effektivitet; understreger vigtigheden af JASPERS i forbindelse med projektforberedelse; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i eventuelle nødvendige opdateringer af operationelle programmer; understreger dog det umiddelbare behov for udbredelse af oplysninger om disse ændringer;

19.   mener, at Kommissionens godkendelse af de etablerede nationale forvaltnings- og kontrolsystemer er altafgørende for fremskyndelsen af programmernes gennemførelse og opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre processen med at informere Kommissionen så hurtigt som muligt;

20.   fremhæver rollen, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i relation til at sikre økonomien et langvarigt opsving, og kræver, at de foranstaltninger, der er tilgængelige under ESF, opdateres - både for at sikre en højere tilgængelighed af ressourcer og for at opnå en højere grad af fleksibilitet;

21.   opfordrer Kommissionen til at udvikle hensigtsmæssige detaljerede kriterier og standarder for nøje overvågning og løbende evaluering af genopretningsplanernes effektivitet på nationalt og regionalt niveau, navnlig for så vidt angår overholdelsen af gennemsigtighedskravene; anmoder om en evaluering i 2010 af reformerne efter vedtagelsen af de reviderede strukturfondsforordninger med henblik på yderligere at forbedre effektiviteten af disse foranstaltninger samt at analysere årsagerne til problemerne og forsinkelserne i gennemførelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage disse observationer i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til næste generation af strukturfondsprogrammerne;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.