Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 20. november 2013 - Strasbourg
Budgetproceduren 2014: fælles tekst
 Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet - Finansiering af de cypriotiske strukturfondprogrammer
 Ændringsbudget nr. 9/2013: Anvendelse af EU's Solidaritetsfond til fordel for Rumænien (Tørke og skovbrande i 2012) og for Tyskland, Østrig og Den Tjekkiske Republik (Oversvømmelser i maj og juni 2013)
 Anvendelse af EU's Solidaritetsfond - tørke og skovbrande i Rumænien, oversvømmelser i Tyskland, Østrig og Den Tjekkiske Republik
 Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen af Den Europæiske Socialfond i henhold til EU's almindelige budget for 2013 med henblik på at forhøje bevillingerne til Frankrig, Italien og Spanien
 Europæiske satellitbaserede navigationssystemer ***I
 Makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan ***I
 Aftale mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om narkotikaprækursorer ***
 Tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler *
 Fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur *
 Fælles bestemmelser for europæiske fonde ***I
 Den Europæiske Socialfond ***I
 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse ***I
 Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde ***I
 Samhørighedsfonden ***I
 Oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde ***I
 Ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber ***I
 Dokumenter med central information til investeringsprodukter ***I
 Finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ***I
 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ***I
 Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) ***I
 Direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik ***I
 Overgangsforanstaltninger vedrørende forordningerne om direkte betalinger, landdistriktsudvikling samt finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ***I
 Bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, og om frigørelsesreglerne for visse medlemsstater ***I
 Finansiel tildeling til visse medlemsstater fra Den Europæiske Socialfond ***I
 Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF-Kiribati ***
 Fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner

Budgetproceduren 2014: fælles tekst
PDF 627kWORD 226k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 som led i budgetproceduren (16106/2013 ADD 1-5 – C7-0413/2013 – 2013/2145(BUD))
P7_TA(2013)0472A7-0387/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (16106/2013 ADD 1-5 – C7‑0413/2013) og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning,

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 som ændret af Rådet – alle sektioner(1) og de deri indeholdte ændringsforslag til budgettet,

—  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, vedtaget af Kommissionen den 28. juni 2013 (COM(2013)0450),

—  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, vedtaget af Rådet den 2. september 2013 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 12. september 2013 (13176/2013 – C7‑0260/2013),

—  der henviser til ændringsskrivelser nr. 1/2014 (COM(2013)0644) og 2/2014 (COM(2013)0719) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, forelagt af Kommissionen henholdsvis den 18. september 2013 og den 16. oktober 2013,

—  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

—  der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

—  der henviser til udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 75d og 75e,

—  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A7‑0387/2013),

1.  godkender Forligsudvalgets fælles udkast, som består af følgende dokumenter under ét:

   liste over budgetposter, der er uændrede i forhold til budgetforslaget eller Rådets holdning
   oversigter over tal efter udgiftsområder i den finansielle ramme
   tal for hver enkelt budgetpost
   konsolideret dokument med tal og endelig tekst for alle budgetposter ændret i forbindelse med forliget;

2.  bekræfter Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er indeholdt i Forligsudvalgets fælles konklusioner, som er vedføjet denne beslutning som bilag;

3.  bekræfter Parlamentets og Kommissionen fælles erklæringer om betalingsbevillinger såvel som Parlamentets og Rådets fælles erklæringer om udgiftsområde 5 og tilpasninger af vederlag og om EU's særlige repræsentanter, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG

ENDELIG 12/11/2013

Budget 2014 – fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter følgende dele:

1.  Budget 2014

2.  Budget 2013 – ændringsbudget nr. 8/2013 og nr. 9/2013

3.  Erklæringer

1.  Budget 2014

1.1.  "Færdigbehandlede" budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter, der ikke er ændret af enten Rådet eller Parlamentet, og de budgetposter, for hvilke Parlamentet accepterede Rådets ændringsforslag i forbindelse med deres respektive behandling.

For de øvrige budgetposters vedkommende er Forligsudvalget nået frem til følgende konklusioner:

1.2.  Horisontale spørgsmål

Decentraliserede organer

Antallet af stillinger til alle decentraliserede organer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget med undtagelse af:

—  Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), hvortil der er opnået enighed om 7 yderligere stillinger,

—  Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), hvortil der er opnået enighed om 8 yderligere stillinger,

—  Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), hvortil der er opnået enighed om 3 yderligere stillinger,

—  Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), hvortil der er opnået enighed om 5 yderligere stillinger,

—  Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), hvortil der er opnået enighed om 2 yderligere stillinger samt

—  Europol, hvortil er opnået enighed om 2 yderligere stillinger.

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger) til decentraliserede organer er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget (BF) med undtagelse af:

—  Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), hvortil der er opnået enighed om et yderligere beløb til på 2,1 mio. EUR på grundlag af EU's finansieringsnøgle på 40 % (60 % medfinansieres af de nationale tilsynsmyndigheder),

—  Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), hvortil der er opnået enighed om et yderligere beløb til på 1,2 mio. EUR på grundlag af EU's finansieringsnøgle på 40 % (60 % medfinansieres af de nationale tilsynsmyndigheder),

—  Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), hvortil der er opnået enighed om et yderligere beløb til på 2,0 mio. EUR, på grundlag af EU's finansieringsnøgle på 40 % (60 % medfinansieres af de nationale tilsynsmyndigheder),

—  Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), hvortil der er opnået enighed om et yderligere beløb på 0,130 mio. EUR,

—  Europol, hvortil der er opnået enighed om et yderligere beløb på 1,7 mio. EUR samt

—  Frontex, hvortil der er opnået enighed om et yderligere beløb på 2,0 mio. EUR.

Forligsudvalget er nået til enighed om den i del 3.4 indeholdte fælles erklæring om decentraliserede organer.

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i gennemførelsesorganerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i ændringsskrivelse nr. 2/2014.

Fælles teknologiinitiativer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i de fælles teknologiinitiativer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget (BF), som er ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2014.

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået til enighed om en omfattende pakke af 68 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger til et beløb på 79,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger som foreslået af Parlamentet. Når et pilotprojekt eller en forberedende foranstaltning synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse.

Denne pakke overholder fuldt ud de lofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er fastlagt i finansforordningen.

1.3.  Udgiftsområder i den finansielle ramme - forpligtelsesbevillinger

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende "færdigbehandlede" budgetposter, organer og pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Forligsudvalget nået til enighed om følgende:

Udgiftsområde 1a

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget, som er ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2014 og nr. 2/2014 med følgende undtagelser:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2014

Budget 2014

Forskel

01 02 01

Koordinering, overvågning og kommunikation vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, herunder euroen

13,000

11,000

—  2,000

04 03 01 02

Social Dialog

38,500

-

—  38,500

04 03 01 05

Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer

-

18,600

18,600

04 03 01 06

Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter

-

7,250

7,250

04 03 01 08

Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog

-

15,935

15,935

04 03 02 02

EURES—fremme af arbejdstageres geografiske mobilitet og styrkelse af beskæftigelsesmuligheder

19,310

21,300

1,990

04 03 02 03

Mikrofinansiering og socialt iværksætteri — lette adgangen til finansiering for iværksættere, særlig dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og socialøkonomiske virksomheder

25,074

26,500

1,426

06 02 05

Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder, herunder kommunikationsaktiviteter

16,019

20,019

4,000

09 03 01

Fremskynde ibrugtagningen af bredbåndsnetværk

-

10,000

10,000

09 04 01 01

Styrkelse af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier (FET)

241,003

246,003

5,000

15 02 10

Særlige årlige begivenheder

-

3,000

3,000

I alt

26,701

Som følge heraf og efter hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger såvel som decentraliserede agenturer er margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 1a på 76,0 mio. EUR.

Udgiftsområde 1b

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2014 med undtagelse af følgende budgetposter, hvoraf der for hver af dem er opnået enighed om 2,5 mio. EUR i forpligtelser:

—  13 03 67 Makroregionale strategier 2014-2020: EU-strategi for Østersøområdet – Teknisk bistand og

—  13 03 68 Makroregionale strategier 2014-2020: EU-strategi for Donauområdet – Teknisk bistand.

Endvidere blev der opnået enighed om et yderligere beløb på 134,9 mio. EUR i forpligtelser til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (kapitel 04 06). Et tilsvarende beløb i forpligtelser overføres fra Den Europæiske Socialfond (ESF, kapitel 04 02) fordelt som følger:

—  – 67,9 mio. EUR til "Mindre udviklede regioner" (budgetpost 04 02 60)

—  – 22,2 mio. EUR til "Overgangsregioner" (budgetpost 04 02 61)

—  – 44,8 mio. EUR til "Mere udviklede regioner" (budgetpost 04 02 62)

Der vil fra fleksibilitetsinstrumentet blive frigjort et beløb på 89,3 mio. EUR til yderligere bistand til Cypern.

Udgiftsområde 2

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 2/2014 med undtagelse af:

—  budgetpost 05 08 80 Unionens deltagelse i verdensudstillingen i 2015 "Feeding the Planet: Energy for Life" i Milano, hvortil der er opnået enighed om 1 mio. EUR i forpligtelser.

Som følge heraf og efter hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 2 på 35,8 mio. EUR.

Udgiftsområde 3

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 2/2014 med følgende undtagelser:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af forpligtelsesbevillinger

BF 2014

Budget 2014

Forskel

15 04 02

Støtte til kultursektoren og kreative sektorer, så de kan fungere i og uden for Europa og fremme tværnational udbredelse og mobilitet

52,922

53,922

1,000

15 04 03

Media-delprogram – Støtte til MEDIA's kulturelle og kreative sektorer, så de kan operere i og uden for Europa og fremme tværnational udbredelse og mobilitet

102,321

103,321

1,000

16 02 01

Europa for Borgerne — styrkelse af historiebevidstheden og fremme af kapaciteten til aktivt medborgerskab på EU-plan

21,050

23,050

2,000

16 03 01 01

Multimedieaktiviteter

18,740

25,540

6,800

33 02 02

Fremme af ikke-forskelsbehandling og lighed

30,651

31,151

0,500

I alt

11,300

Som følge heraf og efter hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger såvel som decentraliserede organer er margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 3 på 7,0 mio. EUR.

Udgiftsområde 4

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 2/2014 med følgende undtagelser:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelser af/nedskæringer i forpligtelsesbevilliger

BF 2014

Budget 2014

Forskel

01 03 02

Makrofinansiel bistand

76,257

60,000

—  16,257

19 02 01

Indsats over for eksisterende eller begyndende krisesituationer (stabilitetsinstrumentet)

201,867

204,337

2,470

19 02 02

Støtte til forebyggelse af konflikter, kriseberedskab og fredsopbygning (stabilitetsinstrumentet)

22,000

22,494

0,494

19 05 01

Samarbejde med tredjelande for at fremme EU-interesser og fælles interesser

100,511

106,109

5,598

21 02 01 01

Latinamerika — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

205,735

0,000

—  205,735

21 02 01 02

Latinamerika — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

48,259

0,000

—  48,259

21 02 02 01

Asien — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

581,964

0,000

—  581,964

21 02 02 02

Asien — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

154,699

0,000

—  154,699

21 02 03 01

Centralasien — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

65,240

0,000

—  65,240

21 02 03 02

Centralasien — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

4,911

0,000

—  4,911

21 02 04 01

Mellemøsten — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

37,305

0,000

—  37,305

21 02 04 02

Mellemøsten — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

13,107

0,000

—  13,107

21 02 05 01

Sydafrika — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

22,768

0,000

—  22,768

21 02 05 02

Sydafrika — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

2,530

0,000

—  2,530

21 02 06 01

Afrika — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

85,210

0,000

—  85,210

21 02 06 02

Afrika som helhed — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

9,468

0,000

—  9,468

21 02 07 01

Globale almene goder — fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

620,988

0,000

—  620,988

21 02 07 02

Globale almene goder — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

19,036

0,000

—  19,036

21 02 07 03

Miljø og klimaændringer

0,000

163,094

163,094

21 02 07 04

Bæredygtig energi

0,000

82,852

82,852

21 02 07 05

Menneskelig udvikling

0,000

163,094

163,094

21 02 07 06

Fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug

0,000

197,018

197,018

21 02 07 07

Migration og asyl

0,000

46,319

46,319

21 02 08 01

Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

183,452

0,000

—  183,452

21 02 08 02

Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder — Demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne

61,151

0,000

—  61,151

21 02 08 03

Civilsamfundet i udviklingssamarbejde

0,000

212,399

212,399

21 02 08 04

Lokale myndigheder i udviklingssamarbejde

0,000

36,366

36,366

21 02 09

Mellemøsten

0,000

51,182

51,182

21 02 10

Centralasien

0,000

71,571

71,571

21 02 11

Afrika som helhed

0,000

97,577

97,577

21 02 12

Latinamerika

0,000

259,304

259,304

21 02 13

Sydafrika

0,000

25,978

25,978

21 02 14

Asien

0,000

537,057

537,057

21 02 15

Afghanistan

0,000

203,497

203,497

21 03 01 01

Middelhavslandene — menneskerettigheder og mobilitet

205,355

211,087

5,731

21 03 01 02

Middelhavslandene — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

680,400

687,811

7,411

21 03 01 03

Middelhavslandene — tillidsskabelse, sikkerhed og forebyggelse og løsning af konflikter

75,950

80,199

4,249

21 03 01 04

Støtte til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

250,000

300,000

50,000

21 03 02 01

Det østlige partnerskab — menneskerettigheder og mobilitet

240,841

247,067

6,226

21 03 02 02

Det østlige partnerskab — Fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

335,900

339,853

3,953

21 03 02 03

Det østlige partnerskab — tillidsskabelse, sikkerhed og forebyggelse og løsning af konflikter

11,800

12,966

1,166

21 03 03 03

Støtte til andre former for samarbejde med flere nabolande

163,277

163,771

0,494

21 04 01

Større respekt for og overholdelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder og støtte til demokratiske reformer

127,841

132,782

4,941

21 05 01

Globale og tværregionale trusler mod sikkerheden (stabilitetsinstrumentet)

81,514

82,255

0,741

21 08 02

Koordinering og oplysning på udviklingsområdet

11,700

13,331

1,631

22 02 01

Støtte til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

22 02 01 01

Støtte til politiske reformer og en gradvis tilpasning til og vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten

248,565

249,800

1,235

22 02 01 02

Støtte til økonomisk, social og territorial udvikling

248,565

249,800

1,235

22 02 03

Støtte til Tyrkiet

22 02 03 01

Støtte til politiske reformer og en gradvis tilpasning til og vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten

292,938

294,173

1,235

22 02 03 02

Støtte til økonomisk, social og territorial udvikling

292,938

294,173

1,235

22 03 01

Økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund

30,000

31,482

1,482

23 02 01

Ydelse af hurtig, effektiv og behovsbaseret humanitær bistand og fødevarebistand

859,529

874,529

15,000

I alt

131,755

Som følge heraf og efter hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 4 på 10,0 mio. EUR.

Udgiftsområde 5

For så vidt angår stillingsfortegnelsens stillinger i sektionerne blev der opnået enighed om det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 2/2014 med undtagelse af Europa-Parlamentet, hvor der er opnået enighed om dens egen behandling.

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 2/2014, med undtagelse af:

—  De beløb, som svarer til den mulige indvirkning af tilpasning af vederlagene for 2011 og 2012, er ikke medtaget i budgetterne for de enkelte sektioner på dette tidspunkt, indtil Domstolens dom foreligger. Forligsudvalget er nået til enighed om den i del 3.5 indeholdte fælles erklæring.

—  Endvidere blev der med hensyn til bevillingerne for de andre sektioner opnået enighed om det niveau, Europa-Parlamentet foreslog, med følgende undtagelser:

—  For Revisionsretten (Sektion V) blev der opnået enighed om den nedskæringssats, Rådet foreslog.

—  For Domstolen (Sektion IV) med undtagelse af den nedskæring på 0,6 mio. EUR, Europa-Parlamentet foreslog.

—  For Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (Sektion X) undtagen den overførsel af EU's særlige repræsentanter, Europa-Parlamentet foreslog. Forligsudvalget er nået til enighed om den i del 3.6 indeholdte fælles erklæring.

—  Herudover medtages tre nye budgetposter (30 01 16 01, 30 01 16 02, 30 01 16 03) i Kommissionens budget (Sektion III) med det tilsvarende niveau af bevillinger, Europa-Parlamentet foreslog i sin behandling.

Som følge heraf og efter hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er margenen under udgiftsloftet for udgiftsområde 5 på 316,8 mio. EUR.

Oprettelse af ansættelsesgruppen AST/SC

Stillingsfortegnelserne for alle EU-institutioner og organer vil blive ændret for at tage hensyn til oprettelsen af den nye ansættelsesgruppe AST/SC i personalevedtægten som foreslået i ændringsskrivelse nr. 2/2014.

Udgiftsområde 6

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget.

1.4.  Særlige instrumenter

Forpligtelsesbevillinger til Nødhjælpsreserven (EAR) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget.

1.5.  Betalingsbevillinger

Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2014-budgettet er fastsat til 135 504 613 000 EUR.

Rådets holdning til budgetforslaget bruges som et udgangspunkt for at anvende følgende fordeling af betalingsbevillinger på budgetposterne i 2014:

1.  Der tages først hensyn til det niveau, der er opnået enighed om, for forpligtelsesbevillinger for ikke-opdelte bevillinger, for hvilke niveauet af betalingsbevillinger per definition svarer til niveauet af forpligtelser.

2.  I analogi hermed gælder det samme for decentraliserede agenturer, for hvilke EU's bidrag i betalingsbevillinger er sat til det i del 1.2 ovenfor foreslåede niveau.

3.  Betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fastsat til 50 % af de hertil svarende forpligtelsesbevillinger eller på Parlamentets foreslåede niveau, hvis dette er lavere. I tilfælde af forlængelser af allerede eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalingsbevillinger det niveau, der er fastsat i budgetforslaget plus 50 % af de hertil svarende nye forpligtelsesbevillinger, eller det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis dette er lavere.

4.  Der er opnået enighed om følgende specifikke beløb i betalingsbevillinger:

a.  Niveauet for betalingsbevillinger til EU's Solidaritetsfond i 2014 er sat til 150 mio. EUR.

b.  Niveauet for betalingsbevillinger for de fælles teknologiinitiativer er sat til det niveau, som er foreslået i ændringsskrivelse nr. 1/2014, mens niveauet for betalingsbevillinger til de internationale fiskeriaftaler er sat til niveauet, som er foreslået i ændringsskrivelse nr. 2/2014.

c.  Niveauet for betalingsbevillinger til "Støtte til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA) er sat til 200 mio. EUR.

d.  Niveauet for betalingsbevillinger for makroregionale strategier 2014-2020 er sat til 50 % af niveauet for forpligtelser, der er fastsat under udgiftsområde 1b i del 1.3. ovenfor.

e.  Niveauet for betalingsbevillinger for særlige årlige begivenheder er sat til 50 % af niveauet for forpligtelser, der er fastsat under udgiftsområde 1b i del 1.3. ovenfor.

5.  Niveauet for betalingsbevillinger i punkt 2-4 har en nettoindvirkning på 285 mio. EUR sammenlignet med Rådets holdning til budgetforslaget for de pågældende udgiftsposter. Der tages hensyn til forskellen mellem det samlede niveau af betalingsbevillinger på 135 504 613 000 EUR og Rådets holdning til budgetforslaget, hvor det resterende beløb på 125 mio. EUR giver mulighed for at forhøje betalingsbevillingerne på tværs af alle budgetposter med differentierede bevillinger, for hvilke der ikke er fastsat specifikke regler i punkt 2-4 ovenfor med hensyn til forskellen mellem Kommissionens foreslåede budgetforslag og Rådets holdning.

Som led i det samlede kompromis er der i Forligsudvalget opnået enighed om den i afsnit 3.1. nedenfor indeholdte fælles erklæring om betalinger.

Rådet noterer sig den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Kommissionen om betalingsbevillinger, som fremgår af afsnit 3.2 nedenfor.

1.6.  Budgetanmærkninger

Der er opnået enighed om alle ændringer, som er foreslået af Europa-Parlamentet eller Rådet, til ordlyden af budgetanmærkningerne med de ændringer, der fremgår af bilag I. Der er en aftale om, at de ikke kan ændre eller udvide omfanget af et eksisterende retsgrundlag eller påvirke institutionernes administrative autonomi, og at foranstaltningerne kan dækkes af de disponible midler.

1.7.  Nye budgetposter

Medmindre andet er anført i de fælles konklusioner, som Forligsudvalget eller budgetmyndighedens to parter er nået til enighed om under deres respektive behandlinger, vil den budgetkontoplan, som Kommissionen har foreslået i sit budgetforslag og dets ændringsskrivelse nr. 1/2014 og nr. 2/2014 forblive uændret, dog med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.

De ændringer i kontoplanen, der er opnået enighed om, vedrører følgende budgetposter:

Budgetpost

Navn

04 03 01 05

Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer

04 03 01 06

Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter

04 03 01 08

Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog

15 02 01

Fremme af ekspertise og samarbejde i det europæiske område for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender, dets relevans på arbejdsmarkedet og unges deltagelse i det europæiske demokrati

15 02 01 01

Uddannelse og erhvervsuddannelse

15 02 01 02

Ungdom

15 02 10

Særlige årlige begivenheder

21 02 07 03

Miljø og klimaændringer

21 02 07 04

Bæredygtig energi

21 02 07 05

Menneskelig udvikling

21 02 07 06

Fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug

21 02 07 07

Migration og asyl

21 02 08 03

Civilsamfundet i udviklingssamarbejde

21 02 08 04

Lokale myndigheder i udviklingssamarbejde

21 02 09

Mellemøsten

21 02 10

Centralasien

21 02 11

Afrika som helhed

21 02 12

Latinamerika

21 02 13

Sydafrika

21 02 14

Asien

21 02 15

Afghanistan

30 01 16 01

Alderspension for tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet

30 01 16 02

Invalidepension for tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet

30 01 16 03

Efterladtepension efter tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet

Budgetanmærkningerne til de nye budgetposter om social dialog, som er foreslået af Kommissionen, fremgår af bilaget.

1.8.  Reserver

Der er opnået enighed om reserven på 2 mio. EUR, som er fastsat af Europa-Parlamentet til budgetpost 01 02 01 "Koordinering, overvågning og kommunikation vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, herunder euroen".

1.9.  Indtægter

Budgettets indtægtsside er godkendt som foreslået af Kommissionen i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 2/2014 tilpasset med niveauet for betalinger, som der er opnået enighed om i Forligsudvalget.

2.  Budget 2013

Der er opnået enighed om forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 8/2013 med de beløb, som Rådet har foreslået.

Der er opnået enighed om FÆB nr. 9/2013 som foreslået af Rådet med følgende ændringer:

1.   Der er opnået enighed om en forhøjelse på 200 mio. EUR for at imødekomme resterende behov for betalingsbevillinger i 2013 inden for forskning for de følgende budgetposter:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Forhøjelse i betalingsbevillinger i 2013

06 06 02 03

SESAR-fællesforetagendet

12,458 mio.

08 02 02

Samarbejde – sundhed – fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler

17,981 mio.

08 04 01

Samarbejde – nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

19,936 mio.

08 06 01

Samarbejde – miljø (herunder klimaændringer)

2,804 mio.

08 10 01

Idéer

41,884 mio.

08 19 01

Kapacitet – støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

0,406 mio.

09 04 01 01

Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (ikt-samarbejde)

40,813 mio.

10 03 01

Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter

0,406 mio.

15 07 77

Mennesker

63,313 mio.

I alt

200 mio.

2.  Der er opnået enighed om en omfordeling af betalingsbevillinger for samlet 50 mio. EUR i 2013 fra følgende budgetposter:

i mio. EUR

Budgetpost

Navn

Omfordeling af betalingsbevillinger

Budget 2013

FÆB 9/2013

Forskel

01 03 02

Makrofinansiel bistand

10,000

04 05 01

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

13,116

08 01 04 31

Forvaltningsorganet for Forskning (REA)

3,915

08 01 05 01

Udgifter vedrørende forskningspersonale

7,230

08 01 05 03

Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter

15,739

I alt

50,000

Omfordelingen af betalingsbevillinger til administrative udgifter vedrørende forskning (kapitel 08 01) i 2013 vedrører ikke-opdelte bevillinger, som fører til en tilsvarende reduktion i forpligtelsesbevillinger (-26,9 mio. EUR) i de tre sidste budgetposter i ovennævnte tabel.

Et beløb på 250 mio. EUR i betalingsbevillinger til EU's Solidaritetsfond er medtaget i 2013-budgettet, mens et beløb på 150 mio. EUR i betalingsbevillinger til EU's Solidaritetsfond er medtaget i 2014-budgettet.

3.  Erklæringer

3.1.  Fælles erklæring om betalingsbevillinger

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om deres fælles ansvar, jf. artikel 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sørger for, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand."

Europa-Parlamentet og Rådet minder om behovet for i forbindelse med gennemførelsen at sikre en behørig udvikling i betalinger for at undgå en unormal overførsel af uindfriede forpligtelser (UF) til 2015-budgettet. De vil i denne forbindelse eventuelt blive nødt til at anvende forskellige fleksibilitetsmekanismer, som indgår i FFR-forordningen, bl.a. i dens artikel 13.

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om at fastsætte niveauet for betalingsbevillinger for 2014 til 135 504 613 000 EUR. De anmoder Kommissionen om at iværksætte de nødvendige foranstaltninger på grundlag af bestemmelserne i udkastet til FFR-forordningen og finansforordningen for at opfylde det ansvar, der er pålagt i henhold til traktaten, og navnlig efter at have undersøgt, hvilket spillerum der er for reallokering af de relevante bevillinger under særlig hensyntagen til en eventuel forventet underudnyttelse af bevillinger (finansforordningens artikel 41, stk. 2) med henblik på at anmode om yderligere betalingsbevillinger i et ændringsbudget, hvis bevillingerne, der er opført på 2014-budgettet, er utilstrækkelige til at dække udgifterne.

Europa-Parlamentet og Rådet vil fastlægge deres holdning til ethvert forslag til ændringsbudget så hurtigt som muligt for at undgå en eventuel mangel på betalingsbevillinger. Desuden giver Europa-Parlamentet og Rådet tilsagn om hurtigt at behandle eventuelle overførsler af betalingsbevillinger, herunder på tværs af udgiftsområder i den finansielle ramme, for at anvende de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet, bedst muligt og tilpasse dem til den faktiske gennemførelse og de faktiske behov.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil i løbet af hele året aktivt følge situationen for gennemførelsen af 2014-budgettet, navnlig i underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed) og udvikling af landdistrikter i udgiftsområde 2 (Bæredygtig vækst: naturressourcer). Dette sker i form af særlige interinstitutionelle møder i overensstemmelse med punkt 36 i bilaget til det interinstitutionelle aftale for at gøre status over gennemførelsen af betalinger og reviderede overslag.

3.2.  Europa-Parlamentets og Kommissionens erklæring om betalingsbevillinger

Europa-Parlamentet og Kommissionen minder om behovet for særlig og maksimal fleksibilitet i forbindelse med FFR 2014-2020. Ændringer til de foreslåede retsgrundlag, som vedtages af lovgivningsmyndigheden, vil føre til et yderligere pres på betalingslofterne i FFR 2014-2020. I forbindelse med afslutningen af lovgivningspakken for samhørighedspolitikken for 2014-2020 og under hensyntagen til den mulige indvirkning af SMV-initiativet udstedte Kommissionen en erklæring om indvirkningen af den indgåede aftale om resultatreserven og forfinansieringsniveauet, på betalingsbehovet. Mens dens samlede indvirkning af disse ændringer på yderligere betalingsbevillinger i FFR 2014-2020 anses for at forblive begrænset, mente Kommissionen, at de årlige udsving i det samlede niveau af betalinger vil blive administreret ved anvendelse af den samlede margen for betalinger. Hvis det er nødvendigt, kan Kommissionen også gøre brug af fleksibilitetsinstrumentet og margenen til uforudsete udgifter, som der er opnået enighed om i udkastet til FFR-forordningen.

Kommissionen agter derfor at foreslå korrigerende foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen ved i nødvendigt omfang at gøre brug af alle de instrumenter, som den nye FFR giver mulighed for. Kommissionen kan navnlig i løbet af 2014 blive nødt til at foreslå at anvende margenen til uforudsete udgifter i overensstemmelse med artikel 13 i udkastet til FFR-forordningen.

3.3.  Rådets erklæring om betalingsbevillinger

Rådet minder om, at de særlige instrumenter kun kan aktiveres for at tage højde reelt uforudsete situationer.

Det minder om, at margenen til uforudsete udgifter ikke må føre til en overskridelse af de samlede lofter for forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Rådet minder om med hensyn til andre særlige instrumenter, at artikel 3, stk. 2, i udkastet til FFR-forordningen foreskriver, at forpligtelsesbevillinger kan opføres på budgettet over niveauet for lofterne i de relevante udgiftsområder.

3.4.  Fælles erklæring om decentraliserede agenturer

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om betydningen af gradvist at reducere personaleniveauet i samtlige EU-institutioner, -organer og -agenturer med 5 % over fem år, som der er opnået enighed om i punkt 23 i udkastet til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig til fortløbende at følge den ovennævnte reduktion på 5 % af personalet i perioden 2013-2017, samtidigt med at de også insisterer på agenturernes tilfredsstillende funktion, så de kan udføre de opgaver, som de er blevet pålagt af lovgivningsmyndigheden. De mener i denne forbindelse, at yderligere foranstaltninger, herunder strukturelle foranstaltninger, kan blive nødvendige for at opnå denne reduktion for decentraliserede agenturer. Kommissionen vil i denne forbindelse fortsætte sin vurdering af mulighederne for at sammenlægge og/nedlægge nogle af de eksisterende agenturer og/eller andre måder til at opnå synergier.

I fortsættelse af det arbejde, der blev udført af den interinstitutionelle arbejdsgruppe, og som førte til den fælles indstilling for de decentraliserede agenturer, som blev indgået i juli 2012, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om behovet for en nøjere og mere permanent undersøgelse af udviklingen i de decentraliserede agenturer for at sikre en konsekvent tilgang. Uden at det berører deres respektive beføjelser, er de enige om at nedsætte en særlig interinstitutionel arbejdsgruppe med henblik på at finde frem til et klart udviklingsforløb for agenturer baseret på objektive kriterier. Gruppen bør navnlig drøfte:

—  vurderingen af stillingsfortegnelserne i hvert enkelt tilfælde

—  måder til at tilvejebringe tilstrækkelige bevillinger og personale til yderligere opgaver, som de enkelte agenturer har fået tildelt af lovgivningsmyndigheden

—  behandlingen af agenturer, som fuldt ud eller delvist er gebyrfinansierede

—  agenturernes administrative struktur, finansieringsmodeller, behandling af formålsbestemte indtægter

—  revurderingen af behov, eventuelle sammenlægninger/lukninger, overførsel af opgaver til Kommissionen.

Europa-Parlamentet og Rådet vil i deres drøftelser som lovgivnings- og budgetmyndighed tage behørigt hensyn til de resultater, der er opnået i den interinstitutionelle arbejdsgruppe.

3.5.  Fælles erklæring om udgiftsområde 5 og tilpasning af vederlag

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om, at indtil udfaldet af sagerne for Den Europæiske Unions Domstol, vil bevillingerne til den foreslåede tilpasning af vederlagene på 1,7 % for 2011 og 1,7 % for 2012 på dette tidspunkt ikke blive medtaget i 2014-budgettet.

Afsiger Domstolen en dom til fordel for Kommissionen, vil Kommissionen forelægge et forslag til ændringsbudget for alle sektioner i 2014 for at dække de foreslåede tilpasninger af vederlag. Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig til i en sådan situation at handle hurtigt i forbindelse med det relevante ændringsbudget.

3.6.  Fælles erklæring om EU's særlige repræsentanter

Parlamentet og Rådet er enige om at behandle overførslen af bevillinger til Den Europæiske Unions særlige repræsentanter fra Kommissionens budget (Sektion III) til budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (Sektion X) i forbindelse med budgetproceduren for 2015.

Bilag 1 – Ændring af budgetanmærkninger

Med henvisning til afsnit 1.6 i de fælles konklusioner er der sammenlignet med de budgetanmærkninger, som Rådet og Parlamentet har stemt om, opnået enighed om følgende ændringer:

Udgiftsområde 1A

04 03 01 05

Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer

Anmærkninger

Denne bevilling er bestemt til at dække udgifterne til oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer i forbindelse med omsættelsen af EU-foranstaltninger til gennemførelsen af Unionens sociale dimension, herunder deltagelse i disse aktioner af repræsentanter for arbejdstagerorganisationerne i kandidatlandene. Disse foranstaltninger bør gøre det lettere for arbejdstagerorganisationerne at bidrage til indsatsen med Unionens beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik over for de overordnede problemer som fastsat i Europa 2020-strategien og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og inden for rammerne af EU-initiativer til afhjælpning af konsekvenserne af den økonomiske krise.

Derudover skal denne bevilling støtte arbejdsprogrammerne for de to institutter, ETUI (European Trade Union Institute) og EZA (det europæiske center for arbejdstagerspørgsmål), som er oprettet med det formål at fremme kapacitetsopbygning gennem uddannelsestiltag og forskning på europæisk plan, herunder i kandidatlande, for i større omfang at inddrage arbejdstagerrepræsentanter i beslutningsprocesserne.

Denne bevilling skal navnlig dække følgende aktiviteter:

—  støtte til arbejdsprogrammerne for de to særlige fagforeningsinstitutter ETUI (European Trade Union Institute) og EZA (European Centre for Workers' Questions), som er oprettet med det formål at lette opbygningen af kapacitet via uddannelse og forskning på europæisk plan og øge arbejdstagerrepræsentanternes engagement i de europæiske forvaltningsstrukturer

—  oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer, herunder repræsentanter for arbejdstagerorganisationer i kandidatlande, i forbindelse med iværksættelsen af Unionens indsats vedrørende gennemførelsen af Unionens sociale dimension

—  foranstaltninger, der inddrager repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i kandidatlandene med det specifikke formål at fremme den sociale dialog på EU-plan. Den har også til formål at fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i fagforeningers besluttende organer.

Retsgrundlag

Opgaver, der følger af de særlige beføjelser, Kommissionen har fået tillagt direkte ved artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Konvention indgået i 1959 mellem EKSF's Høje Myndighed og Det Internationale Center for Information om Arbejdssikkerhed og Arbejdshygiejne (CIS) under Den Internationale Arbejdsorganisation.

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1) og hertil knyttede særdirektiver.

Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).

04 03 01 06

Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække finansiering af foranstaltninger med henblik på at give mulighed for at støtte udviklingen af medarbejderindflydelse på virksomhedsplan ved at fremme direktiv 97/74/EF og 2009/38/EF om europæiske samarbejdsudvalg, direktiv 2001/86/EF og 2003/72/EF om medarbejderindflydelse i henholdsvis det europæiske selskab og det europæiske andelsselskab, direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab og artikel 16 i direktiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.

Denne bevilling dækker finansieringen af foranstaltninger, der tager sigte på at styrke det tværnationale samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter om information, høring og deltagelse af medarbejdere i virksomheder, der opererer i flere medlemsstater. Kortvarige uddannelseskurser rettet mod forhandlere og repræsentanter i tværnationale organer for information, høring og deltagelse kan finansieres som led heri. Dette kan omfatte arbejdsmarkedsparter fra kandidatlande. Denne bevilling kan anvendes til finansiering af foranstaltninger, der sætter arbejdsmarkedets parter i stand til at udøve deres rettigheder og opfylde deres forpligtelser med hensyn til medarbejderindflydelse, navnlig inden for rammerne af de europæiske samarbejdsudvalg og i SMV'er, gøre dem bekendt med tværnationale aftaler på virksomhedsniveau og styrke deres samarbejde vedrørende EU-lovgivningen om medarbejderindflydelse.

Den kan desuden anvendes til finansiering af foranstaltninger til at udvikle ekspertise vedrørende medarbejderindflydelse i medlemsstaterne, fremme samarbejde mellem relevante myndigheder og interessenter samt skabe forbindelser med EU-institutionerne for at støtte gennemførelsen og forbedre effektiviteten af EU-lovgivningen om medarbejderindflydelse og gøre den mere effektiv.

Denne bevilling skal navnlig dække følgende aktiviteter:

—  foranstaltninger, der kan tilvejebringe de rette betingelser for social dialog og egentlig medarbejderindflydelse i virksomheder, jf. direktiv 2009/38/EF om europæiske samarbejdsudvalg, direktiv 2001/86/EF og 2003/72/EF om medarbejderindflydelse i henholdsvis det europæiske selskab og det europæiske andelsselskab, direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser og artikel 16 i direktiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar

–  initiativer med henblik på at styrke det tværnationale samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter for så vidt angår information og høring af arbejdstagere og disses deltagelse i virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat, og kortvarige uddannelsestiltag for forhandlere og repræsentanter i tværnationale organer for information, høring og deltagelse kan finansieres i denne sammenhæng. Dette kan omfatte arbejdsmarkedsparter fra kandidatlande.

–  foranstaltninger med henblik på at sætte arbejdsmarkedets parter i stand til at udøve deres rettigheder og opfylde deres forpligtelser med hensyn til medarbejderindflydelse, særlig inden for rammerne af de europæiske samarbejdsudvalg, gøre dem bekendt med tværnationale overenskomster på virksomhedsniveau og styrke deres samarbejde i overensstemmelse med EU-lovgivningen om medarbejderindflydelse

—  tiltag, der fremmer medarbejderindflydelse i virksomheder

–  innovative aktioner vedrørende medarbejderindflydelse med henblik på at støtte foregribelse af forandringer samt forebyggelse og bilæggelse af tvister i forbindelse med omstrukturering, fusion, overtagelse og flytning, der vedrører EU-dækkende virksomheder og koncerner

–  foranstaltninger, der kan styrke samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på udvikling af medarbejderindflydelse på udformningen af løsninger til håndtering af den økonomiske krises følgevirkninger som f.eks. masseafskedigelser eller nødvendigheden af at gå over til en inklusiv, bæredygtig lavemissionsøkonomi.

–  tværnational udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende spørgsmål af relevans for den sociale dialog på virksomhedsplan

Retsgrundlag

Opgaver, der følger af de særlige beføjelser, Kommissionen har fået tillagt direkte ved artikel 154 og 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådets direktiv 97/74/EF af 15. december 1997 om udvidelse af direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne, til at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (EFT L 10 af 16.1.1998, s. 22).

Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22).

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16).

Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29).

Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).

Konvention indgået i 1959 mellem EKSF's Høje Myndighed og Det Internationale Center for Information om Arbejdssikkerhed og Arbejdshygiejne (CIS) under Den Internationale Arbejdsorganisation.

04 03 01 08

Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog

Anmærkninger

Formålet med denne aktivitet er at styrke den sociale dialogs rolle og fremme vedtagelsen af aftaler og andre fælles aktioner mellem arbejdsmarkedets parter på EU-niveau. Denne bevilling har til formål at finansiere arbejdsmarkedets parters deltagelse De aktioner, der finansieres, skal gøre det lettere for arbejdsmarkedets parter at tackle i den europæiske beskæftigelsesstrategi og arbejdsmarkedets parters bidrag til at tackle de overordnede problemer i forhold til den europæiske beskæftigelses- og socialpolitik som fastsat i Europa 2020-strategien og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og inden for rammerne af EU-initiativer til afhjælpning af den økonomiske krises konsekvenser samt til at forbedre og formidle viden om institutioner og praksisser, som vedrører industrielle relationer. Den skal dække tilskud til fremme af arbejdsmarkedsdialog på tværfagligt og sektormæssigt plan, jf. artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den skal således anvendes til finansiering af konsultationer, møder, forhandlinger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af ovennævnte mål.

Denne bevilling kan desuden dække støtte til foranstaltninger vedrørende forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, navnlig foranstaltninger med sigte på udvikling af ekspertise og udveksling af EU-relevant information.

Denne bevilling kan desuden dække finansiering af foranstaltninger med deltagelse af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter fra kandidatlandene med det specifikke mål at fremme arbejdsmarkedsdialogen på EU-plan. Der tages hensyn til kønsaspektet ved gennemførelsen af dette mål og den skal også fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i både fagforeningers og arbejdsgiverforeningers besluttende organer. De to sidstnævnte elementer er tværgående.

Med udgangspunkt i disse mål er følgende to delprogrammer blevet fastlagt:

–  støtte til den europæiske sociale dialog

–  forbedret ekspertise vedrørende forholdet mellem arbejdsmarkedets parter.

Denne bevilling skal navnlig dække følgende aktiviteter:

–  undersøgelser, høringer, ekspertmøder, forhandlinger, information og publikationer samt andre tiltag i direkte tilknytning til gennemførelsen af ovennævnte målsætning eller de aktioner, der er dækket af denne konto, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som ikke indebærer udøvelse af offentlig myndighed, og som Kommissionen har uddelegeret til offentlige myndigheder ved indgåelse af ad hoc-kontrakter om tjenesteydelser

–  aktioner, der iværksættes af arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme den sociale dialog (herunder kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter) på tværfagligt plan og sektorplan

–  aktioner med henblik på at forbedre den eksisterende viden om arbejdsmarkedsinstitutioner og -praksis i EU og resultatformidlingen

–  foranstaltninger, der inddrager repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i kandidatlandene med det specifikke formål at fremme den sociale dialog på EU-plan. Den skal også fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i både fagforeningers og arbejdsgiverforeningers besluttende organer.

–  aktioner med henblik på at støtte foranstaltninger vedrørende arbejdsmarkedsrelationer, navnlig foranstaltninger, der tager sigte på udvikling af ekspertise og udveksling af EU-relevante oplysninger.

Retsgrundlag

Opgaver, der følger af de særlige beføjelser, Kommissionen har fået tillagt direkte ved artikel 154 og 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

15 02 10

Særlige årlige begivenheder

Anmærkninger

Anmærkningerne for denne budgetpost affattes således:

Tilføj følgende tekst:

Denne bevilling skal dække udgifterne til fuldførelsen af foranstaltninger, der støttes som værende særlige årlige sportsbegivenheder.

Særlig årlig begivenhed: Den europæiske bevægelsesuge MOVE

Forpligtelser: 1 000 000 EUR. Betalinger: 1 000 000 EUR.

Den europæiske bevægelsesuge MOVE er en vigtig begivenhed på europæisk plan, der fremmer breddeidræt og fysisk aktivitet og deres positive indvirkning på Europas borgere og samfund.

Som en del af visionen om at få 100 millioner flere europæere til at være aktive inden for sport og fysisk aktivitet i 2020 anvender bevægelsesugen MOVE 2014 en bottom-up-tilgang, hvor den inddrager lokalsamfundene, sportsklubber, skoler, arbejdspladser og byer i en storstilet fejring af idræt og fysisk aktivitet. Den er en integreret del af den europæiske NowWeMove-kampagne og udgør således et bæredygtigt bidrag til at gøre de europæiske borgere mere fysisk aktive og sundere.

Bevægelsesugen MOVE 2014 byder på mindst 300 begivenheder fra alle 28 EU-medlemsstater og i mindst 150 byer, hvor der iværksættes nye initiativer inden for sport og fysisk aktivitet, og hvor det store antal vellykkede eksisterende foranstaltninger fremhæves.

Særlig årlig begivenhed: Special Olympics europæiske sommerlege i Antwerpen i Belgien 2014

Forpligtelser: 2 000 000 EUR. Betalinger: 2 000 000 EUR.

Denne bevilling skal dække udgifterne til foranstaltninger, der støttes som værende særlige årlige begivenheder. Der afsættes et beløb på 2 000 000 EUR til at medfinansiere den flerårige begivenhed Special Olympics europæiske sommerlege i Antwerpen, Belgien (13.-20. september 2014). Disse midler vil bl.a. gøre det muligt for de deltagende idrætsfolk fra alle 28 medlemsstater at træne, forberede sig og deltage i legene i Belgien.

Begivenheden vil omfatte 2 000 idrætsfolk og deres delegationer fra 58 lande, som konkurrerer i mere end 10 dage. Mere end 4 000 frivillige vil bidrage til, at denne multisportsbegivenhed bliver enestående. Ud over sportsaktiviteterne vil der blive iværksat andre videnskabelige, uddannelsesmæssige og familiemæssige programmer. Antwerpen vil være vært for begivenheden, og omkring 30 belgiske byer vil være vært for legene. Der vil blive arrangeret mange særlige begivenheder både før, under og efter legene.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0437.
(2) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet - Finansiering af de cypriotiske strukturfondprogrammer
PDF 202kWORD 39k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (COM(2013)0647 – C7-0302/2013 – 2013/2223(BUD))
P7_TA(2013)0473A7-0388/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til budget for regnskabsåret 2014 (COM(2013)0450), fremlagt den 28. juni 2013, som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 fremsendt af Kommissionen den 18. september 2013 (COM(2013)0644),

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0647 – C7‑0302/2013),

—  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014–2020(1), særlig artikel 11,

—  under henvisning til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 12,

—  der henviser til sin holdning af 23. oktober 2013 om forslag til almindeligt budget for 2014,

—  der henviser til den fælles tekst, der blev godkendt i forligsudvalget den 12. november 2013 (16106/2013 ADD 1-5 – C7-0413/2013),

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0388/2013),

A.  der henviser til, at det efter undersøgelse af alle muligheder for at omfordele forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 1b synes nødvendigt at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse til forpligtelsesbevillingerne;

B.  der henviser til, at Kommissionen har stillet forslag om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er indeholdt i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, ud over loftet for udgiftsområde 1b, på 78 mio. EUR til finansiering af Strukturfondsprogrammerne for Cypern, med henblik på at yde en supplerede bevilling fra Strukturfonden til Cypern for året 2014 med et samlet beløb af 100 000 000 EUR;

1.  konstaterer, at 2014-lofterne over udgiftsområde 1b på trods af, at de omfatter forhøjelser af forpligtelsesbevillinger på et begrænset antal budgetposter og adskillige nedskæringer på andre ikke giver mulighed for tilstrækkelig finansiering af de vigtige og presserende politikprioriteter for Unionen, som Parlamentet og Rådet har vedtaget;

2.  tilslutter sig anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i forpligtelsesbevillinger for finansieringen – under udgiftsområde 1b – af de cypriotiske strukturfondsprogrammer for et samlet beløb af 89 330 000 EUR;

3.  gentager, at mobiliseringen af dette instrument, som fastsat i artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 , fremhæver endnu en gang, at det er afgørende nødvendigt, at EU's budget er mere fleksibelt;

4.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

5.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse 2014/97/EU).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Ændringsbudget nr. 9/2013: Anvendelse af EU's Solidaritetsfond til fordel for Rumænien (Tørke og skovbrande i 2012) og for Tyskland, Østrig og Den Tjekkiske Republik (Oversvømmelser i maj og juni 2013)
PDF 1012kWORD 614k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9/2013 for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen (14872/2013 – C7-0388/2013 – 2013/2257(BUD))
P7_TA(2013)0474A7-0390/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

—  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, endeligt vedtaget den 12. december 2012(2),

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (herefter IIA)(3),

—  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9/2013 for regnskabsåret 2013, som Kommissionen vedtog den 3. oktober 2013 (COM(2013)0691),

—  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2013, vedtaget af Rådet den 30. oktober 2013 (14872/2013 – C7‑0388/2013),

—  der henviser til de fælles konklusioner godkendt af Forligsudvalget den 12. november 2013(4),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0390/2013),

A.  der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 9 for 2013 vedrører anvendelsen af et beløb på 400,5 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond til Rumænien i forbindelse med tørken og skovbrandene i sommeren 2012 og til Tyskland, Østrig og Den Tjekkiske Republik i forbindelse med oversvømmelserne i maj og juni 2013;

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 9/2013 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2013-budgettet;

1.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 9/2013 som forelagt af Kommissionen;

2.  opfordrer Rådet til at ophøre med at forelægge sine holdninger i medfør af artikel 314, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i form af retsakter (”afgørelser”), idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 314 TEUF, således som Domstolen har fortolket den i sin dom af 17. september 2013 i sag C-77/11, Rådet mod Parlamentet; minder om, at en holdning fremsat i medfør af 314, stk. 3, TEUF er en forberedende retsakt, som er gyldig fra datoen for dens vedtagelse; understreger, at det vil afvise og ignorere enhver klausul, med hvilken Rådet søger at gøre gyldigheden af sin holdning i en budgetprocedure afhængig af, at Parlamentet forud herfor godkender et andet budget, et ændringsbudget eller en lovgivningsmæssig retsakt;

3.  beklager Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2013, som ændrer Kommissionens forslag med henblik på at finansiere anvendelsen af fonden fuldt ud ved hjælp af omfordelinger fra andre budgetposter, der forventes at være underudnyttede ved udgangen af 2013, som påvist af Kommissionen i dens forslag til samlet bevillingsoverførsel 2013 (DEC 26/2013);

4.  godkender den aftale, som blev indgået den 12. november 2013 inden for rammerne af Forligsudvalget, med hensyn til finansiering af denne anvendelse op til et beløb på 250,5 mio. EUR i betalingsbevillinger i 2013 ved hjælp af omfordelinger og 150 mio. EUR i 2014 ved hjælp af nye bevillinger; bemærker med tilfredshed, at dette vil gøre det muligt at finansiere forskningsbehov, der i den samlede overførsel vurderes til 200 mio. EUR, og især muligt at indgå en række nye forskningsaftaler allerede i indeværende år;

5.  understreger imidlertid, at det fastholder sin principielle holdning om, at finansieringen af særlige instrumenter såsom EU's Solidaritetsfond bør opføres på budgettet ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme , og støtter ikke Rådets ensidige erklæring om betalingsbevillinger, der er vedføjet som bilag til de fælles konklusioner om 2014-budgettet;

6.  beslutter derfor at ændre Rådets holdning på følgende måde:

(in EUR million)

Budgetpost

Beskrivelse

CA

PA

06 06 02 03

SESAR-fællesforetagendet

12,458

08 02 02

Samarbejde – sundhed – fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler

17,981

08 04 01

Samarbejde – nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

19,936

08 06 01

Samarbejde – miljø (herunder klimaændringer)

2,804

08 10 01

Idéer

41,884

08 19 01

Kapacitet – støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

0,406

09 04 01 01

Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (ikt-samarbejde)

40,813

10 03 01

Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter

0,406

15 07 77

Mennesker

63,313

13 06 01

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond — medlemsstaterne

—  150,000

01 03 02

Makrofinansiel bistand

—  10,000

04 05 01

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

—  13,116

08 01 04 31

Forvaltningsorganet for Forskning (REA)

—  3,915

—  3,915

08 01 05 01

Udgifter vedrørende forskningspersonale

—  7,230

—  7,230

08 01 05 03

Betalinger Eksternt personale inden for institutionen

—  15,739

—  15,739

I ALT

—  26,884

0

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BUDGET BILAG

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Udgifter — UDGIFTER

Tal

Afsnit

Tekst

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

01

Økonomiske og finansielle anliggender

555 684 796

428 350 972

-10 000 000

555 684 796

418 350 972

02

Erhvervspolitik

1 157 245 386

1 376 115 339

1 157 245 386

1 376 115 339

03

Konkurrence

92 219 149

92 219 149

92 219 149

92 219 149

04

Beskæftigelse og sociale anliggender

12 214 158 933

13 743 651 206

-13 116 000

12 214 158 933

13 730 535 206

05

Landbrug og udvikling af landdistrikter

58 851 894 643

56 895 357 629

-32 331 335

58 851 894 643

56 863 026 294

06

Mobilitet og transport

1 740 800 530

983 961 494

12 457 557

1 740 800 530

996 419 051

07

Miljø og klimaindsats

498 383 275

404 177 073

498 383 275

404 177 073

08

Forskning

6 901 336 033

5 231 942 972

-26 884 000

-233 072 948

6 874 452 033

4 998 870 024

09

kommunikationsnet, Indhold og Teknologi

1 810 829 637

1 507 705 211

40 812 681

1 810 829 637

1 548 517 892

40 01 40, 40 02 41

391 985

1 811 221 622

391 985

1 508 097 196

391 985

1 811 221 622

391 985

1 548 909 877

10

Direkte forskning

424 319 156

419 320 143

405 852

424 319 156

419 725 995

11

Maritime anliggender og fiskeri

919 262 394

763 270 938

919 262 394

763 270 938

40 01 40, 40 02 41

115 220 000

1 034 482 394

70 190 000

833 460 938

115 220 000

1 034 482 394

70 190 000

833 460 938

12

Det indre marked

103 313 472

101 938 194

103 313 472

101 938 194

40 02 41

3 000 000

106 313 472

3 000 000

104 938 194

3 000 000

106 313 472

3 000 000

104 938 194

13

Regionalpolitik

43 792 849 672

43 417 676 111

400 519 089

171 531 335

44 193 368 761

43 589 207 446

14

Beskatning og toldunion

144 620 394

127 227 655

144 620 394

127 227 655

15

Uddannelse og kultur

2 829 575 587

2 564 555 677

63 312 858

2 829 575 587

2 627 868 535

16

Kommunikation

265 992 159

252 703 941

265 992 159

252 703 941

17

Sundhed og forbrugere

634 370 124

598 986 674

634 370 124

598 986 674

18

Indre anliggender

1 227 109 539

906 396 228

1 227 109 539

906 396 228

40 01 40, 40 02 41

111 280 000

1 338 389 539

66 442 946

972 839 174

111 280 000

1 338 389 539

66 442 946

972 839 174

19

Eksterne forbindelser

5 001 226 243

3 292 737 301

5 001 226 243

3 292 737 301

20

Handel

107 473 453

104 177 332

107 473 453

104 177 332

21

Udvikling og forbindelser med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS)

1 571 699 626

1 235 408 520

1 571 699 626

1 235 408 520

22

Udvidelse

1 091 261 928

913 197 071

1 091 261 928

913 197 071

23

Humanitær bistand

917 322 828

979 489 048

917 322 828

979 489 048

24

Bekæmpelse af svig

75 427 800

69 443 664

75 427 800

69 443 664

40 01 40

3 929 200

79 357 000

3 929 200

73 372 864

3 929 200

79 357 000

3 929 200

73 372 864

25

Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning

193 336 661

194 086 661

193 336 661

194 086 661

26

Kommissionens administration

1 030 021 548

1 023 305 407

1 030 021 548

1 023 305 407

27

Budget

142 450 570

142 450 570

142 450 570

142 450 570

28

Revision

11 879 141

11 879 141

11 879 141

11 879 141

29

Statistik

82 071 571

114 760 614

82 071 571

114 760 614

40 01 40, 40 02 41

51 900 000

133 971 571

7 743 254

122 503 868

51 900 000

133 971 571

7 743 254

122 503 868

30

Pensioner og dertil knyttede udgifter

1 399 471 000

1 399 471 000

1 399 471 000

1 399 471 000

31

Sprogtjenester

396 815 433

396 815 433

396 815 433

396 815 433

32

Energi

738 302 781

814 608 051

738 302 781

814 608 051

33

Retlige anliggender

218 238 524

184 498 972

218 238 524

184 498 972

40

Reserver

1 049 836 185

231 697 385

1 049 836 185

231 697 385

I alt

148 190 800 171

140 923 582 776

373 635 089

148 564 435 260

140 923 582 776

Heraf reserver: 40 01 40, 40 02 41

285 721 185

151 697 385

285 721 185

151 697 385

Afsnit XX — Administrative udgifter vedrørende politikområder

Tal

Klassifikation efter art

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

XX 01

Administrative udgifter vedrørende politikområder

XX 01 01

Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for politikområder

XX 01 01 01

Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for institutionen

XX 01 01 01 01

Vederlag og godtgørelser

5

1 835 168 000

1 835 168 000

XX 01 01 01 02

Udgifter og godtgørelser ved ansættelse, forflyttelse og udtræden af tjenesten

5

14 878 000

14 878 000

XX 01 01 01 03

Tilpasninger af vederlag

5

15 496 000

15 496 000

Tilsammen

1 865 542 000

1 865 542 000

XX 01 01 02

Udgifter til Kommissionens personale i aktiv tjeneste i Unionens delegationer

XX 01 01 02 01

Vederlag og godtgørelser

5

110 428 000

110 428 000

XX 01 01 02 02

Udgifter og godtgørelser ved ansættelse, forflyttelse og udtræden af tjenesten

5

7 462 000

7 462 000

XX 01 01 02 03

Bevillinger til eventuelle tilpasninger af vederlag

5

871 000

871 000

Tilsammen

118 761 000

118 761 000

Artikel XX 01 01 — Tilsammen

1 984 303 000

1 984 303 000

XX 01 02

Eksternt personale og andre administrationsudgifter

XX 01 02 01

Eksternt personale inden for institutionen

XX 01 02 01 01

Kontraktansat personale

5

66 373 486

66 373 486

XX 01 02 01 02

Midlertidigt personale og teknisk og administrativ bistand på forskellige aktivitetsområder

5

23 545 000

23 545 000

XX 01 02 01 03

Nationale embedsmænd, som midlertidigt ansættes i institutionen

5

39 727 000

39 727 000

Tilsammen

129 645 486

129 645 486

XX 01 02 02

Eksternt personale i Kommissionen ansat i EU's delegationer

XX 01 02 02 01

Vederlag til øvrige ansatte

5

7 619 000

7 619 000

XX 01 02 02 02

Uddannelse af junioreksperter og udstationerede nationale eksperter

5

2 300 000

2 300 000

XX 01 02 02 03

Udgifter til øvrige ansatte og andre tjenesteydelser

5

256 000

256 000

Tilsammen

10 175 000

10 175 000

XX 01 02 11

Andre administrationsudgifter for institutionen

XX 01 02 11 01

Udgifter til tjenesterejser og repræsentation

5

56 391 000

56 391 000

XX 01 02 11 02

Konference- og mødeomkostninger

5

27 008 000

27 008 000

XX 01 02 11 03

Udvalgsmøder

5

12 863 000

12 863 000

XX 01 02 11 04

Undersøgelser og konsultationer

5

6 400 000

6 400 000

XX 01 02 11 05

Informations- og forvaltningssystemer

5

26 985 000

26 985 000

XX 01 02 11 06

Faglig efter- og videreuddannelse samt managementuddannelse

5

13 500 000

13 500 000

Tilsammen

143 147 000

143 147 000

XX 01 02 12

Andre forvaltningsudgifter vedrørende Kommissions personale i Unionens delegationer

XX 01 02 12 01

Underkonto XX 01 02 12 01 — Tjenesterejser, konferencer og repræsentation

5

6 328 000

6 328 000

XX 01 02 12 02

Faglig efter- og videreuddannelse af ansatte i delegationerne

5

500 000

500 000

Tilsammen

6 828 000

6 828 000

Artikel XX 01 02 — Tilsammen

289 795 486

289 795 486

XX 01 03

Udgifter til informations- og kommunikationsteknologiudstyr og ‑tjenester samt bygninger

XX 01 03 01

Udgifter til informations- og kommunikationsteknologiudstyr og ‑tjenester for Kommissionen

XX 01 03 01 03

Informations- og kommunikationsteknologiudstyr

5

54 525 000

54 525 000

XX 01 03 01 04

Informations- og kommunikationsteknologitjenester

5

63 545 000

63 545 000

Tilsammen

118 070 000

118 070 000

XX 01 03 02

Bygninger og hermed forbundne udgifter vedrørende Kommissionens personale i Unionens delegationer

XX 01 03 02 01

Udgifter til køb og leje m.m.

5

46 908 000

46 908 000

XX 01 03 02 02

Udstyr, møbler, forsyninger og tjenesteydelser

5

9 638 000

9 638 000

Tilsammen

56 546 000

56 546 000

Artikel XX 01 03 — Tilsammen

174 616 000

174 616 000

XX 01 05

Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for indirekte forskning

XX 01 05 01

Vederlag og godtgørelser vedrørende tjenstgørende personale inden for indirekte forskning

1.1

197 229 000

-7 230 000

189 999 000

XX 01 05 02

Eksternt personale inden for indirekte forskning

1.1

47 262 000

47 262 000

XX 01 05 03

Andre administrationsudgifter vedrørende indirekte forskning

1.1

80 253 000

-15 739 000

64 514 000

Artikel XX 01 05 — Tilsammen

324 744 000

-22 969 000

301 775 000

Kapitel XX 01 — I alt

2 773 458 486

-22 969 000

2 750 489 486

Kapitel XX 01 — Administrative udgifter vedrørende politikområder

Artikel XX 01 05 — Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for indirekte forskning

Konto XX 01 05 01 — Vederlag og godtgørelser vedrørende tjenstgørende personale inden for indirekte forskning

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

197 229 000

-7 230 000

189 999 000

Anmærkninger

Nedenstående er en fælles anmærkning for alle de politikområder (erhvervspolitik, mobilitet og transport, forskning, informationssamfundet og medier, uddannelse og kultur, energi), der er involveret i de indirekte aktioner under det syvende rammeprogram for forskning.

Denne bevilling er bestemt til at dække udgifterne for det fastansatte personale, som det fremgår af antallet af stillinger i forbindelse med indirekte aktioner under nukleare og ikke-nukleare programmer, indberegnet personale ansat i EU-delegationer.

Fordelingen af bevillingerne til personaleudgifter er følgende:

Program

Bevillinger

Rammeprogram, nuklear energi

22 840 000

Rammeprogram, ikke-nuklear energi

167 159 000

I alt

189 999 000

Bidraget fra EFTA-landene i overensstemmelse med aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne konto opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er opført under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), at de tilsvarende bevillinger afsættes og anvendes inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 60).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Samarbejde til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Rådets beslutning 2006/972/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Idéer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 243).

Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Mennesker til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 270).

Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Kapacitet til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 404).

Rådets afgørelse 2012/93/Euratom af 19. december 2011 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 25).

Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 1).

Rådets afgørelse 2012/94/Euratom af 19. december 2011 om særprogrammet for gennemførelse af indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 33).

Konto XX 01 05 03 — Andre administrationsudgifter vedrørende indirekte forskning

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

80 253 000

-15 739 000

64 514 000

Anmærkninger

Nedenstående er en fælles anmærkning for alle de politikområder (erhvervspolitik, mobilitet og transport, forskning, informationssamfundet og medier, uddannelse og kultur, energi), der er involveret i de indirekte aktioner under det syvende rammeprogram for forskning.

Denne bevilling er bestemt til at dække andre administrative udgifter i forbindelse med den samlede administration af indirekte forskningsaktioner under nukleare og ikke-nukleare programmer, indberegnet andre udgifter indgået af personale ansat i EU-delegationer.

Fordelingen af bevillingerne til personaleudgifter er følgende:

Program

Bevillinger

Rammeprogram, nuklear energi

10 984 000

Rammeprogram, ikke-nuklear energi

53 530 000

I alt

64 514 000

Bidraget fra EFTA-landene i overensstemmelse med aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne konto opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er opført under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), at de tilsvarende bevillinger afsættes og anvendes inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 60).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Samarbejde til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Rådets beslutning 2006/972/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Idéer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 243).

Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Mennesker til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 270).

Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Kapacitet til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 404).

Rådets afgørelse 2012/93/Euratom af 19. december 2011 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 25).

Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 1).

Rådets afgørelse 2012/94/Euratom af 19. december 2011 om særprogrammet for gennemførelse af indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 33).

Afsnit 01 — Økonomiske og finansielle anliggender

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

01 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet økonomiske og finansielle anliggender

5

82 524 796

82 524 796

82 524 796

82 524 796

01 02

Den Økonomiske og Monetære Union

13 000 000

12 953 676

13 000 000

12 953 676

01 03

Internationale økonomiske og finansielle anliggender

4

94 550 000

56 339 890

-10 000 000

94 550 000

46 339 890

01 04

Finansielle transaktioner og instrumenter

365 610 000

276 532 610

365 610 000

276 532 610

Afsnit 01 — I alt

555 684 796

428 350 972

-10 000 000

555 684 796

418 350 972

Kapitel 01 03 — Internationale økonomiske og finansielle anliggender

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

01 03

Internationale økonomiske og finansielle anliggender

01 03 01

Deltagelse i kapitalen i internationale finansielle institutioner

01 03 01 01

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling — tilrådighedsstillelse af de indbetalte dele af den tegnede kapital

4

01 03 01 02

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling — del af den tegnede kapital, som kan indkaldes

4

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Artikel 01 03 01 — Tilsammen

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

01 03 02

Makrofinansiel bistand

4

94 550 000

56 339 890

-10 000 000

94 550 000

46 339 890

Kapitel 01 03 — I alt

94 550 000

56 339 890

-10 000 000

94 550 000

46 339 890

Artikel 01 03 02 — Makrofinansiel bistand

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

94 550 000

56 339 890

-10 000 000

94 550 000

46 339 890

Anmærkninger

Denne ekstraordinære bistand skal lette de finansielle forpligtelser for visse tredjelande i tilfælde af makroøkonomiske vanskeligheder, hvor der er store budgetunderskud og/eller betalingsbalanceproblemer.

Den er direkte forbundet med modtagerlandenes gennemførelse af makroøkonomiske stabiliseringsforanstaltninger eller strukturtilpasningsforanstaltninger. Unionens indsats supplerer generelt Den Internationale Valutafonds støtte, der koordineres med andre bilaterale donorer.

En gang hvert halve år underretter Kommissionen budgetmyndigheden om den makroøkonomiske situation i de støttemodtagende lande og rapporterer udførligt om gennemførelsen af denne bistand på årsbasis.

Bevillingerne under denne artikel vil også blive anvendt til at dække økonomisk bistand til genopbygning af de områder i Georgien, der er påvirket af konflikten med Rusland. Indsatsen bør hovedsagelig tage sigte på den makroøkonomiske stabilisering af landet. Det samlede støttebeløb blev fastsat på en international konference for donorlande i 2008.

Retsgrundlag

Rådets afgørelse 2006/880/EF af 30. november 2006 om ekstraordinær finansiel bistand fra Fællesskabet til Kosovo (EUT L 339 af 6.12.2006, s. 36).

Rådets afgørelse 2007/860/EF af 10. december 2007 om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon (EUT L 337 af 21.12.2007, s. 111).

Rådets afgørelse 2009/889/EF af 30. november 2009 om makrofinansiel bistand til Georgien (EUT L 320 af 5.12.2009, s. 1).

Rådets afgørelse 2009/890/EF af 30. november 2009 om makrofinansiel bistand til Armenien (EUT L 320 af 5.12.2009, s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 938/2010/EU af 20. oktober 2010 om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova (EUT L 277 af 21.10.2010, s. 1).

Afsnit 04 — Beskæftigelse og sociale anliggender

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

04 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender

94 756 546

94 756 546

94 756 546

94 756 546

04 02

Den Europæiske Socialfond

1

11 804 862 310

13 358 557 851

11 804 862 310

13 358 557 851

04 03

Arbejde i Europa — social dialog og mobilitet

1

79 097 000

58 354 054

79 097 000

58 354 054

04 04

Beskæftigelse, social solidaritet og ligestilling

1

122 286 000

108 376 020

122 286 000

108 376 020

04 05

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

1

p.m.

58 454 161

-13 116 000

p.m.

45 338 161

04 06

Instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) — udvikling af menneskelige ressourcer

4

113 157 077

65 152 574

113 157 077

65 152 574

Afsnit 04 — I alt

12 214 158 933

13 743 651 206

-13 116 000

12 214 158 933

13 730 535 206

Kapitel 04 05 — Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

04 05

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

04 05 01

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

1.1

p.m.

58 454 161

-13 116 000

p.m.

45 338 161

Kapitel 04 05 — I alt

p.m.

58 454 161

-13 116 000

p.m.

45 338 161

Artikel 04 05 01 — Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

p.m.

58 454 161

-13 116 000

p.m.

45 338 161

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som skal gøre det muligt for Unionen at yde midlertidig og målrettet støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, der skyldes globaliseringen, i tilfælde hvor afskedigelserne har betydelige negative konsekvenser for økonomien på regionalt eller lokalt plan. I forbindelse med ansøgninger, som indgives før den 31. december 2011, kan den også anvendes til at yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise.

Der skal maksimalt kunne udbetales 500 000 000 EUR pr. år via EGF.

Formålet med denne reserve er i overensstemmelse med punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 at yde supplerende midlertidig støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturændringer i verdenshandelsmønstrene, med henblik på deres reintegrering på arbejdsmarkedet.

De foranstaltninger, der træffes under EGF, skal supplere foranstaltningerne under Den Europæiske Socialfond. Der må ikke forekomme dobbeltfinansiering via disse fonde.

Den metode, der anvendes til at opføre bevillinger under denne reserve og til at anvende EGF, er fastlagt i punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1927/2006.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26).

Referenceretsakter

Interinstitutionel aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1).

Afsnit 05 — Landbrug og udvikling af landdistrikter

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

05 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter

133 234 504

133 234 504

133 234 504

133 234 504

05 02

Interventioner på landbrugsmarkeder

2

2 773 440 000

2 772 526 798

2 773 440 000

2 772 526 798

05 03

Direkte støtte

2

40 931 900 000

40 931 900 000

40 931 900 000

40 931 900 000

05 04

Udvikling af landdistrikter

2

14 804 955 797

13 022 586 520

14 804 955 797

13 022 586 520

05 05

Førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter

4

259 328 000

81 470 000

-32 331 335

259 328 000

49 138 665

05 06

Internationale aspekter vedrørende politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter

4

6 629 000

5 069 602

6 629 000

5 069 602

05 07

Revision af landbrugsudgifter

2

-84 900 000

-84 900 000

-84 900 000

-84 900 000

05 08

Politisk strategi og koordination vedrørende politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter

2

27 307 342

33 470 205

27 307 342

33 470 205

Afsnit 05 — I alt

58 851 894 643

56 895 357 629

-32 331 335

58 851 894 643

56 863 026 294

Kapitel 05 05 — Førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

05 05

Førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter

05 05 01

Særligt tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter (Sapard) — afslutning af tidligere foranstaltninger

05 05 01 01

Førtiltrædelsesinstrumentet Sapard — afslutning af programmet (2000-2006)

4

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

05 05 01 02

Førtiltrædelsesinstrumentet Sapard — indstilling af førtiltrædelsesbistanden til otte ansøgerlande

4

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Artikel 05 05 01 — Tilsammen

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

05 05 02

Instrument til førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter (Ipard)

4

259 328 000

81 470 000

-32 331 335

259 328 000

49 138 665

Kapitel 05 05 — I alt

259 328 000

81 470 000

-32 331 335

259 328 000

49 138 665

Artikel 05 05 02 — Instrument til førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter (Ipard)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

259 328 000

81 470 000

-32 331 335

259 328 000

49 138 665

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække Unionens bistand til kandidatlandene omfattet af Ipa med gradvis tilpasning til Unionens normer og politikker, herunder i givet fald gældende EU-ret, med henblik på medlemskab. Den del, der vedrører udvikling af landdistrikter, skal støtte landene i deres forberedelser til at gennemføre og forvalte den fælles landbrugspolitik, tilpasse sig EU-strukturerne og de af Unionen finansierede programmer for udvikling af landdistrikterne efter tiltrædelsen.

Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

Afsnit 06 — Mobilitet og transport

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

06 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet mobilitet og transport

68 011 011

68 011 011

68 011 011

68 011 011

06 02

Land-, sø- og lufttransport

1

201 808 724

151 320 581

201 808 724

151 320 581

06 03

Transeuropæiske net

1

1 410 000 000

721 545 956

1 410 000 000

721 545 956

06 06

Forskning inden for transport

1

60 980 795

43 083 946

12 457 557

60 980 795

55 541 503

Afsnit 06 — I alt

1 740 800 530

983 961 494

12 457 557

1 740 800 530

996 419 051

Kapitel 06 06 — Forskning inden for transport

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

06 06

Forskning inden for transport

06 06 02

Forskning inden for transport (herunder luftfartsteknik)

06 06 02 01

Forskning inden for transport (herunder luftfartsteknik)

1.1

p.m.

10 542 392

p.m.

10 542 392

06 06 02 02

Forskning inden for transport (herunder luftfartsteknik) — fællesforetagendet for brændselsceller og brint

1.1

2 656 000

2 305 982

2 656 000

2 305 982

06 06 02 03

SESAR-fællesforetagendet

1.1

58 324 795

29 652 574

12 457 557

58 324 795

42 110 131

Artikel 06 06 02 — Tilsammen

60 980 795

42 500 948

12 457 557

60 980 795

54 958 505

06 06 04

Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling

1.1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

06 06 05

Afslutning af tidligere programmer

06 06 05 01

Afslutning af programmer (før 2003)

1.1

p.m.

p.m.

06 06 05 02

Afslutning af sjette EF-rammeprogram (2003-2006)

1.1

582 998

582 998

Artikel 06 06 05 — Tilsammen

582 998

582 998

Kapitel 06 06 — I alt

60 980 795

43 083 946

12 457 557

60 980 795

55 541 503

Anmærkninger

Følgende anmærkninger gælder for alle artikler og konti i dette kapitel.

Disse bevillinger vil blive anvendt til Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som dækker perioden 2007-2013.

Programmets formål er at forfølge de generelle målsætninger i artikel 179 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at bidrage til opbygningen af et europæisk vidensamfund med grundlag i et europæisk forskningsrum ved at støtte transnationalt samarbejde på alle niveauer i Unionen, at øge dynamikken, kreativiteten og kvaliteten af europæisk forskning maksimalt, at styrke de menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologi i Europa på kvalitativt og kvantitativt niveau og forsknings- og innovationskapaciteten i hele Europa samt at sikre optimal anvendelse heraf.

Ligeledes opført under disse artikler og konti er udgifter til møder, konferencer, workshopper og seminarer på højt videnskabeligt eller teknisk niveau, som er af europæisk interesse, og som arrangeres af Kommissionen, samt finansiering af analyser og evalueringer på højt videnskabeligt eller teknisk niveau til sondering af nye forskningsområder, der måtte høre ind under EU-foranstaltningen, bl.a. som led i det europæiske forskningsrum. Bevillingerne skal også anvendes til tilsyn med programmerne og resultatformidling, herunder foranstaltninger under de foregående rammeprogrammer.

Bevillingerne dækker også administrationsudgifter, herunder udgifter til personale omfattet af vedtægten og øvrige ansatte, udgifter til information, publikationer, administrativ og teknisk drift samt bestemte andre udgifter til intern infrastruktur og drift i forbindelse med gennemførelsen af målsætningerne for den aktion, hvoraf de udgør en integrerende del, herunder for de foranstaltninger og initiativer, der er nødvendige for opstillingen og opfølgningen af Unionens FTU-strategi.

I nogle af disse projekter er der mulighed for, at tredjelande eller institutioner fra tredjelande kan deltage i europæisk samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning. Finansielle bidrag herfra vil blive opført under konto 6 0 1 3 og 6 0 1 5 i oversigten over indtægter og kan give anledning til, at der opføres supplerende bevillinger, jf. artikel 21 i finansforordningen.

Indtægter fra stater, som deltager i det europæiske samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning, vil blive opført under konto 6 0 1 6 i oversigten over indtægter og kan give anledning til, at der opføres supplerende bevillinger, jf. artikel 21 i finansforordningen.

Indtægter fra bidrag fra kandidatlande og eventuelle potentielle kandidatlande på Vestbalkan, der deltager i EU-programmerne, som opføres under konto 6 0 3 1 i oversigten over indtægter, kan give anledning til, at der opføres supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g).

Indtægter fra bidrag fra tredjelandsorganisationer opføres under konto 6 0 3 3 i oversigten over indtægter og kan give anledning til, at der opføres supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21.

De supplerende bevillinger opføres under artikel 06 06 04.

Artikel 06 06 02 — Forskning inden for transport (herunder luftfartsteknik)

Konto 06 06 02 03 — SESAR-fællesforetagendet

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

58 324 795

29 652 574

12 457 557

58 324 795

42 110 131

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække udviklingsfasen i forbindelse med SESAR-programmets gennemførelse af den tekniske komponent af politikken for det fælles europæiske luftrum (SESAR), herunder også SESAR-fællesforetagendets virksomhed.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne konto opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1).

Rådets forordning (EF) nr. 1361/2008 af 16. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (EUT L 352 af 31.12.2008, s. 12).

Afsnit 08 — Forskning

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet forskning

346 871 798

346 871 798

-26 884 000

-26 884 000

319 987 798

319 987 798

08 02

Samarbejde — sundhed

1

1 011 075 530

842 660 918

17 980 852

1 011 075 530

860 641 770

08 03

Samarbejde — fødevarer, landbrug og fiskeri, og bioteknologi

1

363 076 419

323 404 000

363 076 419

323 404 000

08 04

Samarbejde — nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

1

621 408 062

504 625 722

19 936 245

621 408 062

524 561 967

08 05

Samarbejde — energi

1

218 718 047

165 048 655

218 718 047

165 048 655

08 06

Samarbejde — miljø (herunder klimaændringer)

1

340 570 726

283 092 998

2 804 213

340 570 726

285 897 211

08 07

Samarbejde — transport (herunder luftfartsteknik)

1

560 200 746

444 884 572

560 200 746

444 884 572

08 08

Samarbejde — samfundsvidenskaber og humaniora

1

112 677 988

67 955 934

112 677 988

67 955 934

08 09

Samarbejde — finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF)

1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

08 10

Idéer

1

1 714 721 109

1 026 958 500

41 883 890

1 714 721 109

1 068 842 390

08 12

Kapacitet — forskningsinfrastruktur

1

74 993 775

128 562 844

74 993 775

128 562 844

08 13

Kapacitet — forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder

1

274 436 455

236 286 122

274 436 455

236 286 122

08 14

Kapacitet — videnbaserede regioner

1

27 351 639

19 269 599

27 351 639

19 269 599

08 15

Kapacitet — forskningspotentiale

1

74 266 567

56 254 471

74 266 567

56 254 471

08 16

Kapacitet — videnskab og samfund

1

63 656 771

40 164 131

63 656 771

40 164 131

08 17

Kapacitet — internationalt samarbejde

1

39 858 805

27 329 402

39 858 805

27 329 402

08 18

Kapacitet — finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF)

1

50 221 512

50 237 726

50 221 512

50 237 726

08 19

Kapacitet — støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

1

13 470 414

8 912 772

405 852

13 470 414

9 318 624

08 20

Euratom — fusionsenergi

1

937 673 290

573 362 274

-289 200 000

937 673 290

284 162 274

08 21

Euratom — nuklear fission og strålingsbeskyttelse

1

56 086 380

54 244 745

56 086 380

54 244 745

08 22

Afslutning af tidligere rammeprogrammer og andre aktiviteter

1

p.m.

31 815 789

p.m.

31 815 789

08 23

Forskningsprogram under Kul- og Stålforskningsfonden

1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Afsnit 08 — I alt

6 901 336 033

5 231 942 972

-26 884 000

-233 072 948

6 874 452 033

4 998 870 024

Anmærkninger

Disse anmærkninger gælder for alle budgetposter i dette afsnit (med undtagelse af kapitel 08 22).

Disse bevillinger vil blive anvendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1) og Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 1).

For alle bevillinger under dette afsnit anvendes den samme definition på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som den, der bruges i forbindelse med de specifikke horisontale programmer for SMV'er under samme rammeprogram. Ifølge denne definition er en støtteberettiget SMV en retlig enhed, som opfylder definitionen på SMV i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, og som ikke er et forskningscenter eller ‑institut, en kontraktforskningsorganisation eller et konsulentfirma. Under alle forskningsaktiviteter, der gennemføres i medfør af syvende rammeprogram, skal der tages hensyn til de grundlæggende etiske principper (jf. artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1), herunder dem, der vedrører dyrs velfærd. Det omfatter navnlig de principper, der er opført i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der tages særlig hensyn til, at aktionerne skal styrke og øge kvinders deltagelse og rolle inden for forskning og videnskab.

Under disse artikler og konti opføres ligeledes udgifter til møder, konferencer, workshopper og kollokvier på højt videnskabeligt eller teknisk niveau, som er af europæisk interesse og gennemføres af Kommissionen, finansiering af analyser og evalueringer på højt videnskabeligt eller teknisk niveau på Unionens vegne til sondering af nye forskningsområder, hvor Unionen vil kunne gøre en indsats, bl.a. som led i det europæiske forskningsrum og foranstaltninger til opfølgning af programmer og resultatformidling, herunder foranstaltninger gennemført under de foregående rammeprogrammer.

Bevillingerne dækker også administrationsudgifter, herunder udgifter til personale, hvad enten de er omfattet af vedtægten eller ej, udgifter til information, publikationer, administrativ og teknisk drift samt bestemte andre udgifter til intern infrastruktur i forbindelse med gennemførelsen af målsætningerne for den foranstaltning, hvoraf de udgør en integrerende del, herunder for de foranstaltninger og initiativer, der er nødvendige for forberedelsen af og opfølgningen på Unionens strategi vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration.

Indtægter fra samarbejdsaftaler mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Schweiz eller den multilaterale europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi (EFDA) vil blive opført under konto 6 0 1 1 og 6 0 1 2 i oversigten over indtægter og kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21.

I nogle af disse projekter er der mulighed for, at tredjelande eller institutter fra tredjelande kan deltage i europæisk samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning. Finansielle bidrag herfra vil blive opført under konto 6 0 1 3 og 6 0 1 5 i oversigten over indtægter og kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21.

Indtægter fra lande, der deltager i det europæiske samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning vil blive opført under konto 6 0 1 6 i oversigten over indtægter og kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21.

Indtægter fra bidrag fra kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande på Vestbalkan, der deltager i EU-programmerne, som opføres under konto 6 0 3 1 i oversigten over indtægter, kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g).

Eventuelle indtægter fra eksterne organer, der bidrager til Unionens aktiviteter, vil blive opført under konto 6 0 3 3 i oversigten over indtægter og kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21.

Supplerende bevillinger opføres under artikel 08 22 04.

For at kunne nå målet på 15 % i SMV-deltagelse inden for projekter, der finansieres med disse bevillinger, således som det er fastsat i afgørelse nr. 1982/2006/EF, er der behov for mere specifikke tiltag. Projekter, der opfylder kravene i forbindelse med særprogrammerne for SMV'er, bør kunne opnå støtte under det tematiske program, hvis de opfylder de relevante (tematiske) krav.

Kapitel 08 01 — Administrative udgifter vedrørende politikområdet forskning

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

08 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet forskning

08 01 01

Udgifter vedrørende tjenstgørende personale inden for politikområdet forskning

5

8 879 594

8 879 594

08 01 02

Eksternt personale og andre administrationsudgifter på politikområdet forskning

08 01 02 01

Eksternt personale

5

265 716

265 716

08 01 02 11

Andre administrationsudgifter

5

394 554

394 554

Artikel 08 01 02 — Tilsammen

660 270

660 270

08 01 03

Udgifter til ikt-udstyr og –tjenester inden for politikområdet forskning

5

561 934

561 934

08 01 04

Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med foranstaltninger inden for politikområdet forskning

08 01 04 30

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)

1.1

39 000 000

39 000 000

08 01 04 31

Forvaltningsorganet for Forskning (REA)

1.1

49 300 000

-3 915 000

45 385 000

08 01 04 40

Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy) — udgifter til den administrative forvaltning

1.1

39 390 000

39 390 000

Artikel 08 01 04 — Tilsammen

127 690 000

-3 915 000

123 775 000

08 01 05

Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med foranstaltninger inden for politikområdet forskning

08 01 05 01

Udgifter vedrørende forskningspersonale

1.1

127 793 000

-7 230 000

120 563 000

08 01 05 02

Eksternt forskningspersonale

1.1

26 287 000

26 287 000

08 01 05 03

Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter

1.1

55 000 000

-15 739 000

39 261 000

Artikel 08 01 05 — Tilsammen

209 080 000

-22 969 000

186 111 000

Kapitel 08 01 — I alt

346 871 798

-26 884 000

319 987 798

Artikel 08 01 04 — Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med foranstaltninger inden for politikområdet forskning

Konto 08 01 04 31 — Forvaltningsorganet for Forskning (REA)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

49 300 000

-3 915 000

45 385 000

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække de driftsomkostninger, som Forvaltningsorganet for Forskning har i forbindelse med forvaltningen af visse områder af særprogrammerne »Mennesker«, »Kapacitet« og »Samarbejde« vedrørende forskning.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne konto opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Stillingsfortegnelsen for agenturet er anført under »Personale« i sektion III — Kommissionen (bind 3).

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Mennesker« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 270).

Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

Referenceretsakter

Kommissionens afgørelse 2008/46/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for forskning til forvaltning af visse områder af Fællesskabets særprogrammer »Mennesker«, »Kapacitet« og »Samarbejde« inden for forskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (EUT L 11 af 15.1.2008, s. 9).

Artikel 08 01 05 — Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med foranstaltninger inden for politikområdet forskning

Konto 08 01 05 01 — Udgifter vedrørende forskningspersonale

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

127 793 000

-7 230 000

120 563 000

Konto 08 01 05 03 — Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

55 000 000

-15 739 000

39 261 000

Kapitel 08 02 — Samarbejde — sundhed

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 02

Samarbejde — sundhed

08 02 01

Samarbejde — sundhed

1.1

799 767 530

737 750 113

799 767 530

737 750 113

08 02 02

Samarbejde — sundhed — fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler

1.1

207 068 000

100 719 908

17 980 852

207 068 000

118 700 760

08 02 03

Samarbejde — sundhed — støtteudgifter til fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler

1.1

4 240 000

4 190 897

4 240 000

4 190 897

Kapitel 08 02 — I alt

1 011 075 530

842 660 918

17 980 852

1 011 075 530

860 641 770

Artikel 08 02 02 — Samarbejde — sundhed — fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

207 068 000

100 719 908

17 980 852

207 068 000

118 700 760

Anmærkninger

Fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler bidrager til gennemførelsen af det syvende rammeprogram, særlig temaet »sundhed« under særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af det syvende rammeprogram. Formålet skal være i betydelig grad at forbedre produktiviteten og effektiviteten af lægemiddeludviklingsprocessen, idet det langsigtede mål skal være, at lægemiddelsektoren vil producere mere effektive og sikre innovative lægemidler. Det skal bl.a.:

—  støtte prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler i medlemsstaterne og de lande, der er associeret med det syvende rammeprogram, med en koordineret fremgangsmåde for at eliminere de påpegede flaskehalse inden for lægemiddeludviklingsprocessen

—  støtte gennemførelsen af forskningsprioriteterne som fastlagt i forskningsdagsordenen under det fælles teknologiinitiativ om »innovative lægemidler« (»forskningsaktiviteter«), især ved at yde tilskud på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag

—  sikre komplementaritet med andre aktiviteter under syvende rammeprogram

—  fungere som et offentlig-privat partnerskab, der tilsigter at styrke forskningsinvesteringerne i biofarmakasektoren i medlemsstaterne og landene, som er associeret med det syvende rammeprogram, ved at sammenlægge ressourcer og opdyrke samarbejde mellem den offentlige og private sektor

—  fremme små og mellemstore virksomheders involvering i sine aktiviteter på linje med målene i syvende rammeprogram.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne artikel opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Rådets forordning (EF) nr. 73/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af et fællesforetagende med henblik på gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler (EUT L 30 af 4.2.2008, s. 38).

Kapitel 08 04 — Samarbejde — nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 04

Samarbejde — nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

08 04 01

Samarbejde — nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

1.1

612 616 062

497 518 000

19 936 245

612 616 062

517 454 245

08 04 02

Samarbejde — nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi — fællesforetagendet for brændselsceller og brint

1.1

8 792 000

7 107 722

8 792 000

7 107 722

Kapitel 08 04 — I alt

621 408 062

504 625 722

19 936 245

621 408 062

524 561 967

Artikel 08 04 01 — Samarbejde — nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

612 616 062

497 518 000

19 936 245

612 616 062

517 454 245

Anmærkninger

Målet med aktiviteterne på dette område er at bidrage til den kritiske masse af ressourcer, der skal til for, navnlig med sigte på økoeffektivitet og nedbringelse af udledningerne af farlige stoffer i miljøet, at udvikle og udnytte den mest avancerede teknologi som grundlag for de kommende års hovedsagelig viden- og intelligensbaserede produkter, tjenesteydelser og fremstillingsprocesser.

Der skal afsættes tilstrækkelige bevillinger til forskning i nanoteknologi i forbindelse med miljø- og sundhedsrisikovurderinger, da kun 5-10 % af den globale forskning i nanoteknologier i dag foregår inden for dette område.

Der skal afsættes tilstrækkelige budgetbevillinger til aktiviteter til fremme af forskning i og udvikling af ressourceeffektive processer og praksis, herunder miljøvenligt design, genbrugelighed, genvindelighed og forskning i substitution af farlige eller kritiske stoffer.

Her opføres også udgifter til møder, konferencer, workshopper og kollokvier på højt videnskabeligt eller teknologisk niveau, som afholdes af Kommissionen, og som er af europæisk interesse, finansiering af undersøgelser, støtte, overvågning og evaluering i forbindelse med særprogrammerne, finansiering af IMS-sekretariatet, analyser og evalueringer på højt videnskabeligt eller teknologisk niveau samt foranstaltninger under de foregående rammeprogrammer.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne artikel opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde«til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Kapitel 08 06 — Samarbejde — miljø (herunder klimaændringer)

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 06

Samarbejde — miljø (herunder klimaændringer)

08 06 01

Samarbejde — miljø (herunder klimaændringer)

1.1

336 619 726

280 421 301

2 804 213

336 619 726

283 225 514

08 06 02

Samarbejde — miljø — fællesforetagendet for brændselsceller og brint

1.1

3 951 000

2 671 697

3 951 000

2 671 697

Kapitel 08 06 — I alt

340 570 726

283 092 998

2 804 213

340 570 726

285 897 211

Artikel 08 06 01 — Samarbejde — miljø (herunder klimaændringer)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

336 619 726

280 421 301

2 804 213

336 619 726

283 225 514

Anmærkninger

I det syvende rammeprogram gennemføres miljøforskning under temaet »Miljø (herunder klimaændringer)«. Målet er at fremme en bæredygtig forvaltning af det naturlige og det menneskeskabte miljø og dets ressourcer baseret på øget viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af globale miljøproblemer. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og havsystemet og på værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøbelastninger og ‑risici, herunder sundhedsrisici, og til bevaring af det naturlige og det menneskeskabte miljø.

Forskning inden for dette tema vil bidrage til gennemførelsen af internationale forpligtelser og initiativer, f.eks. i forbindelse med GEO (Global Earth Observation). Desuden vil der blive ydet støtte til forskning, som imødekommer behov i forbindelse med bestående og nye EU-retsakter og -politikker, de dertil hørende temastrategier og handlingsplanerne for miljøteknologi og miljø og sundhed. Forskningen skal også skabe teknologiske udviklinger, der kan forbedre europæiske virksomheders, især små og mellemstore virksomheders, position på markederne for bl.a. miljøteknologi.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne artikel opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Kapitel 08 10 — Idéer

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 10

Idéer

08 10 01

Idéer

1.1

1 714 721 109

1 026 958 500

41 883 890

1 714 721 109

1 068 842 390

Kapitel 08 10 — I alt

1 714 721 109

1 026 958 500

41 883 890

1 714 721 109

1 068 842 390

Artikel 08 10 01 — Idéer

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

1 714 721 109

1 026 958 500

41 883 890

1 714 721 109

1 068 842 390

Anmærkninger

Det overordnede mål med aktiviteterne under særprogrammet »Idéer«, og gennem etableringen af Det Europæiske Forskningsråd, er at finde frem til de bedste forskerhold i Europa og stimulere »frontlinjeforskningen« ved at finansiere højrisikable, tværfaglige projekter, der udelukkende bedømmes på deres kvalitet, sådan som den vurderes af europæiske forskerkolleger på samme niveau, idet der særlig tilskyndes til oprettelse af netværk blandt forskergrupper i forskellige lande for at fremme udviklingen af et europæisk forskersamfund.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne artikel opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Denne bevilling vil også at dække de udgifter, der svarer til de indtægter, der giver anledning til opførelse af supplerende bevillinger, og som hidrører fra tredjepart eller tredjeland (ikke-EØS), som deltager i aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 21 kan eventuelle indtægter, der opføres under konto 6 0 1 3, 6 0 1 5, 6 0 1 6, 6 0 3 1 og 6 0 3 3 i oversigten over indtægter, give anledning til åbning af supplerende bevillinger.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/972/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Idéer« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 243).

Kapitel 08 19 — Kapacitet — støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 19

Kapacitet — støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

08 19 01

Kapacitet — støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

1.1

13 470 414

8 912 772

405 852

13 470 414

9 318 624

Kapitel 08 19 — I alt

13 470 414

8 912 772

405 852

13 470 414

9 318 624

Artikel 08 19 01 — Kapacitet — støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

13 470 414

8 912 772

405 852

13 470 414

9 318 624

Anmærkninger

Et hovedmål for Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse er at hæve investeringerne i forskning og udvikling til 3 % og at øge deres effektivitet. Tilrettelæggelsen af et sammenhængende sæt af politikker, der kan fremkalde offentlige og private investeringer, er således et hovedanliggende for myndighederne. Indsatsen under dette udgiftsområde vil støtte tilrettelæggelsen af effektive og sammenhængende forskningspolitikker på regionalt og nationalt plan samt på EU-plan ved at stille strukturerede oplysninger, indikatorer og analyser til rådighed og ved aktioner, der sigter mod at samordne forskningspolitikkerne, særlig ved anvendelse af den åbne koordineringsmetode på det forskningspolitiske område.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne artikel opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

Kapitel 08 20 — Euratom — fusionsenergi

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

08 20

Euratom — fusionsenergi

08 20 01

Euratom — fusionsenergi

1.1

72 163 290

78 549 779

72 163 290

78 549 779

08 20 02

Euratom — Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)

1.1

865 510 000

494 812 495

-289 200 000

865 510 000

205 612 495

Kapitel 08 20 — I alt

937 673 290

573 362 274

-289 200 000

937 673 290

284 162 274

Artikel 08 20 02 — Euratom — Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

865 510 000

494 812 495

-289 200 000

865 510 000

205 612 495

Anmærkninger

Nuklear fusion giver udsigt til en ren og næsten uudtømmelig energikilde, og ITER er det afgørende næste skridt på vejen frem mod dette endelige mål. Derfor blev der oprettet en europæisk organisation for ITER og fusionsenergiudvikling i form af et fællesforetagende. Dette europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy) har følgende opgaver:

a)  at levere Euratoms bidrag til Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER

b)  at levere Euratoms bidrag til aktiviteterne under »den bredere strategi«, der udføres i samarbejde med Japan med henblik på hurtig realisering af fusionsenergi

c)  at gennemføre et program til forberedelse af opførelsen af en demonstrationsreaktor for fusionsenergi og dertil knyttede anlæg, herunder Det Internationale Fusionsmaterialebestrålingsanlæg (IFMIF).

Retsgrundlag

Rådets afgørelse af 25. september 2006 om Kommissionens indgåelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, af ordningen for foreløbig anvendelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, og af aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet.

Kommissionens beslutning 2006/943/Euratom af 17. november 2006 om foreløbig anvendelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, og af aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet (EUT L 358 af 16.12.2006, s. 60).

Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 60).

Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 404).

Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58).

Rådets afgørelse 2012/93/Euratom af 19. december 2011 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 25).

Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 1).

Rådets afgørelse 2012/94/Euratom af 19. december 2011 om særprogrammet for gennemførelse af indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 33).

Afsnit 09 — kommunikationsnet, Indhold og Teknologi

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

09 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet kommunikationsnet, indhold og teknologi

127 323 333

127 323 333

127 323 333

127 323 333

09 02

Lovgrundlaget for den digitale dagsorden

18 137 969

25 484 774

18 137 969

25 484 774

40 02 41

391 985

18 529 954

391 985

25 876 759

391 985

18 529 954

391 985

25 876 759

09 03

Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi

1

144 265 000

132 209 900

144 265 000

132 209 900

09 04

Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi (Ikt)

1

1 483 700 335

1 168 738 402

40 812 681

1 483 700 335

1 209 551 083

09 05

Kapacitet — Forskningsinfrastruktur

1

37 403 000

53 948 802

37 403 000

53 948 802

Afsnit 09 — I alt

1 810 829 637

1 507 705 211

40 812 681

1 810 829 637

1 548 517 892

40 01 40, 40 02 41

I alt + reserve

391 985

1 811 221 622

391 985

1 508 097 196

391 985

1 811 221 622

391 985

1 548 909 877

Kapitel 09 04 — Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi (Ikt)

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

09 04

Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi (Ikt)

09 04 01

Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (Ikt — Samarbejde)

09 04 01 01

Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (Ikt — Samarbejde)

1.1

1 307 359 400

1 102 379 643

40 812 681

1 307 359 400

1 143 192 324

09 04 01 02

Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi — fællesforetagendet Artemis

1.1

65 000 000

19 016 953

65 000 000

19 016 953

09 04 01 03

Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi — støtteudgifter til fællesforetagendet Artemis

1.1

911 793

901 234

911 793

901 234

09 04 01 04

Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi — fællesforetagendet Eniac

1.1

110 000 000

35 143 790

110 000 000

35 143 790

09 04 01 05

Samarbejde — informations- og kommunikationsteknologi — støtteudgifter til fællesforetagendet Eniac

1.1

429 142

424 172

429 142

424 172

Artikel 09 04 01 — Tilsammen

1 483 700 335

1 157 865 792

40 812 681

1 483 700 335

1 198 678 473

09 04 02

Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling

1.1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

09 04 03

Afslutning af tidligere EF-rammeprogrammer (før 2007)

1.1

10 872 610

10 872 610

Kapitel 09 04 — I alt

1 483 700 335

1 168 738 402

40 812 681

1 483 700 335

1 209 551 083

Artikel 09 04 01 — Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (Ikt — Samarbejde)

Konto 09 04 01 01 — Støtte til forskningssamarbejde på området informations- og kommunikationsteknologi (Ikt — Samarbejde)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

1 307 359 400

1 102 379 643

40 812 681

1 307 359 400

1 143 192 324

Anmærkninger

Målet med Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) og temaet »informations- og kommunikationsteknologi« under særprogrammet »Samarbejde« er at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og sætte Europa i stand til at beherske og forme den fremtidige udvikling af informations- og kommunikationsteknologi i overensstemmelse med en langsigtet europæisk ikt-strategi, så samfundets og økonomiens behov kan blive opfyldt og europæiske standarder kan være med til at forme den globale ikt-udvikling snarere end at bliver overhalet af andre voksende globale markeder.

Aktiviteterne skal styrke Europas videnskabelige og teknologiske grundlag og sikre dets førerposition på verdensplan inden for ikt, sætte gang i innovation gennem brug af ikt og sikre, at fremskridt på ikt-området hurtigt omsættes til fordele for Europas borgere, virksomheder, industri og myndigheder.

Strategisk forskning under ikt-temaet er centreret omkring nogle nøgleteknologiområder, sikrer fuld integrering af teknologierne og bevirker øget viden om og midler til at udvikle en lang række innovative ikt-applikationer.

Aktiviteterne fungerer som løftestang for industrielle og teknologiske fremskridt i ikt-sektoren og giver vigtige ikt-intensive sektorer et konkurrencemæssigt forspring dels gennem innovative ikt-baserede produkter og tjenester med høj værditilvækst, dels gennem nye processer eller effektivisering af de organisatoriske processer i såvel virksomheder som offentlige forvaltninger. Også andre EU-politikker vil blive understøttet af forskning i forbindelse med dette tema gennem mobilisering af ikt for at imødekomme offentlighedens og samfundets behov.

Aktiviteterne omfatter samarbejde og udveksling af bedste praksis med henblik på at opstille fælles standarder for Unionen, som er kompatible med eller sætter globale standarder, etablering af netværk og initiativer til koordinering af nationale programmer. Denne bevilling skal også dække udgifter til uafhængige eksperter, der yder bistand til evaluering af forslag og gennemgang af projekter, udgifter til arrangementer, møder, konferencer, workshopper og seminarer, som er af europæisk interesse, og som arrangeres af Kommissionen, udgifter til undersøgelser, analyser og evalueringer, udgifter til tilsyn med og evaluering af særprogrammerne og rammeprogrammerne og udgifter til opfølgning af programmerne og resultatformidling, herunder foranstaltninger under de foregående rammeprogrammer.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne konto opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), afsættelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af bilaget om »Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde« til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

En del af denne bevilling skal fremme fælles tilgange til vigtige globale udfordringer, såsom en ikt-strategi, der ikke alene kan konkurrere med hastigt voksende ikt-markeder f.eks. i Asien, men som også kan sætte standarder for den globale ikt-politik til fordel for europæiske værdier ved at samle ressourcer og fremme udvekslingen af bedste praksis til fremme af forskning, udvikling og innovation inden for ikt. Foranstaltninger vil have til formål at gøre det internationale samfunds aktiviteter mere effektive og vil supplere eksisterende mekanismer og succesrige samarbejdsrelationer. Bevillingerne vil blive anvendt til at finansiere innovative tiltag mellem europæiske lande og tredjelande. Omfanget af sådanne tiltag er for omfattende til at kunne klares af et enkelt land, og vil være til gavn for både Unionen og dens partnere i forberedelsen af deres ledende rolle inden for udformningen af fremtidige ikt-standarder. Ved gennemførelsen af denne foranstaltning sikrer Kommissionen en ligelig fordeling af midler. Det vil også bidrage til at motivere aktører på globalt plan til at engagere sig i forskningspartnerskaber for at fremme innovation på ikt-området.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

Afsnit 10 — Direkte forskning

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

10 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet direkte forskning

1

350 080 000

350 080 000

350 080 000

350 080 000

10 02

Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger — syvende rammeprogram (2007-2013) — EU

1

33 089 156

30 721 154

33 089 156

30 721 154

10 03

Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger — Syvende rammeprogram (2007-2011 og 2012-2013) — Euratom

1

10 250 000

9 314 301

405 852

10 250 000

9 720 153

10 04

Afslutning af tidligere rammeprogrammer og andre aktiviteter

1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

10 05

Den nukleare fortidsbyrde efter Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter i henhold til Euratom-traktaten

1

30 900 000

29 204 688

30 900 000

29 204 688

Afsnit 10 — I alt

424 319 156

419 320 143

405 852

424 319 156

419 725 995

Anmærkninger

Disse anmærkninger er relevante for alle budgetposter vedrørende politikområdet direkte forskning (dog ikke kapitel 10 05).

Bevillingerne under dette afsnit dækker ikke kun udgifterne til interventioner og vedtægtspersonale, men også øvrige personaleomkostninger, udgifterne til virksomhedskontrakter, infrastrukturudgifterne, informations- og publikationsudgifterne og andre driftsudgifter som følge af forsknings- og udviklingsaktioner, herunder sonderende forskning.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 21 kan eventuelle indtægter, der opføres under konto 6 2 2 4 og 6 2 2 5 i oversigten over indtægter, give anledning til åbning af supplerende bevillinger.

Diverse indtægter kan opføres som supplerende bevillinger, der alt efter deres bestemmelse anvendes under et af følgende kapitler 10 02, 10 03 eller 10 04 eller artikel 10 01 05.

Indtægter fra bidrag fra kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande på Vestbalkan, der deltager i EU-programmerne, som opføres under konto 6 0 3 1 i oversigten over indtægter, kan give anledning til, at der opføres supplerende bevillinger, i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g).

Det forventes, at en række tredjelande eller organisationer i tredjelande deltager i visse af disse aktioner som led i det europæiske samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning. Et eventuelt finansielt bidrag opføres under konto 6 0 1 3 i oversigten over indtægter og kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21.

De supplerende bevillinger opføres under artikel 10 02 02 og 10 03 02.

Bevillinger under dette afsnit dækker omkostningerne til det tjenstgørende personale i de finansielle og administrative afdelinger i Det Fælles Forskningscenter og deres behov for støttebevillinger (ca. 15 % af omkostningerne).

Kapitel 10 03 — Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger — Syvende rammeprogram (2007-2011 og 2012-2013) — Euratom

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

10 03

Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger — Syvende rammeprogram (2007-2011 og 2012-2013) — Euratom

10 03 01

Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter

1.1

10 250 000

9 314 301

405 852

10 250 000

9 720 153

10 03 02

Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling

1.1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Kapitel 10 03 — I alt

10 250 000

9 314 301

405 852

10 250 000

9 720 153

Artikel 10 03 01 — Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

10 250 000

9 314 301

405 852

10 250 000

9 720 153

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække Det Fælles Forskningscenters arbejde inden for teknisk-videnskabelig støtte og forskningsaktiviteter i henhold til det nukleare særprograms bestemmelser inden for følgende områder:

—  håndtering af nukleart affald, miljøpåvirkninger og grundviden og forskning vedrørende nedlukning

—  nuklear sikkerhed

—  nuklear sikkerhedskontrol.

Den dækker de aktiviteter, som er nødvendige til gennemførelse af sikkerhedskontrol, jf. kapitel 7 i afsnit II i Euratom-traktaten, og de forpligtelser, som ikke-spredningstraktaten afføder, samt gennemførelse af Kommissionens program for støtte til Den Internationale Atomenergiorganisation.

Den dækker de specifikke udgifter vedrørende de pågældende forsknings- og støtteaktiviteter (anskaffelser af enhver art og kontrakter). Heri indgår udgifter til forskningsinfrastruktur til de pågældende projekter.

Den skal også dække udgifter af enhver art til forskningsaktiviteter i forbindelse med aktiviteter under denne artikel, der udføres af Det Fælles Forskningscenter som led i centrets deltagelse i indirekte aktioner på konkurrencevilkår.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 21og artikel 183, stk. 2, kan eventuelle indtægter, der opføres under konto 6 2 2 3 og 6 2 2 6 i oversigten over indtægter, give anledning til opførelse af supplerende bevillinger.

Retsgrundlag

Rådets afgørelse 2006/970/Euratom af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 60).

Rådets beslutning 2006/977/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 434).

Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets afgørelse 2012/93/Euratom af 19. december 2011 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 25).

Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 1).

Rådets afgørelse 2012/95/Euratom af 19. december 2011 om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 40).

Afsnit 13 — Regionalpolitik

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

13 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet regionalpolitik

88 792 579

88 792 579

88 792 579

88 792 579

13 03

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre regionale foranstaltninger

1

30 639 878 699

31 410 089 436

30 639 878 699

31 410 089 436

13 04

Samhørighedsfonden

1

12 499 800 000

11 414 497 449

12 499 800 000

11 414 497 449

13 05

Førtiltrædelsesforanstaltninger i tilknytning til strukturpolitikkerne

549 770 452

489 688 705

-78 987 754

549 770 452

410 700 951

13 06

Solidaritetsfonden

14 607 942

14 607 942

400 519 089

250 519 089

415 127 031

265 127 031

Afsnit 13 — I alt

43 792 849 672

43 417 676 111

400 519 089

171 531 335

44 193 368 761

43 589 207 446

Kapitel 13 05 — Førtiltrædelsesforanstaltninger i tilknytning til strukturpolitikkerne

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

13 05

Førtiltrædelsesforanstaltninger i tilknytning til strukturpolitikkerne

13 05 01

Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Ispa) — afslutning af tidligere projekter (2000-2006)

13 05 01 01

Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Ispa) — afslutning af tidligere projekter (2000-2006)

4

p.m.

232 278 493

-78 987 754

p.m.

153 290 739

13 05 01 02

Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument — indstilling af førtiltrædelsesbistanden vedrørende otte ansøgerlande

4

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Artikel 13 05 01 — Tilsammen

p.m.

232 278 493

-78 987 754

p.m.

153 290 739

13 05 02

Instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) — komponent til regional udvikling

4

462 000 000

172 734 477

462 000 000

172 734 477

13 05 03

Instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) — komponent til grænseoverskridende samarbejde

13 05 03 01

Grænseoverskridende samarbejde — bidrag fra underudgiftsområde 1 b

1.2

51 491 401

50 000 000

51 491 401

50 000 000

13 05 03 02

Grænseoverskridende samarbejde og kandidatlandes/potentielle kandidatlandes deltagelse i strukturfondsfinansierede transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer — bidrag fra udgiftsområde 4

4

36 279 051

34 675 735

36 279 051

34 675 735

Artikel 13 05 03 — Tilsammen

87 770 452

84 675 735

87 770 452

84 675 735

Kapitel 13 05 — I alt

549 770 452

489 688 705

-78 987 754

549 770 452

410 700 951

Artikel 13 05 01 — Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Ispa) — afslutning af tidligere projekter (2000-2006)

Anmærkninger

Førtiltrædelsesinstrumentet på strukturområdet (Ispa) havde til hensigt at yde støtte til de central- og østeuropæiske kandidatlandes tiltrædelse af Unionen. Ispa blev anvendt til at hjælpe modtagerlandene med at overholde gældende EU-ret på miljø- og transportområdet.

Konto 13 05 01 01 — Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (Ispa) — afslutning af tidligere projekter (2000-2006)

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

p.m.

232 278 493

-78 987 754

p.m.

153 290 739

Anmærkninger

Denne bevilling skal dække støtten fra Ispa samt den tekniske bistand, der leveres uden for Kommissionen med henblik på støttens gennemførelse i de central- og østeuropæiske kandidatlande.

Denne konto kan ikke anvendes til finansiering af administrative udgifter, uanset hvem støtten går til.

Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68).

Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73).

Rådets forordning (EF) nr. 2257/2004 af 20. december 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 1267/1999, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 2666/2000 for at tage hensyn til Kroatiens status som kandidatland (EUT L 389 af 30.12.2004, s. 1).

Kapitel 13 06 — Solidaritetsfonden

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

13 06

Solidaritetsfonden

13 06 01

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond — medlemsstaterne

3.2

14 607 942

14 607 942

400 519 089

250 519 089

415 127 031

265 127 031

13 06 02

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond — lande, som har indledt tiltrædelsesforhandlinger

4

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Kapitel 13 06 — I alt

14 607 942

14 607 942

400 519 089

250 519 089

415 127 031

265 127 031

Artikel 13 06 01 — Den Europæiske Unions Solidaritetsfond — medlemsstaterne

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

14 607 942

14 607 942

400 519 089

250 519 089

415 127 031

265 127 031

Anmærkninger

Under denne artikel opføres de bevillinger, der følger af anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i tilfælde af større katastrofer i medlemsstaterne. Bistand bør først og fremmest ydes i forbindelse med naturkatastrofer, men kan ligeledes ydes i tilfælde af en nødsituation i de pågældende medlemsstater, hvor der fastsættes en frist for anvendelsen af den økonomiske bistand, og hvor der fastlægges bestemmelser om, at modtagerlandene skal forelægge dokumentation for anvendelsen af den hjælp, de modtager. Allerede modtaget bistand, som efterfølgende dækkes af tredjepart inden for rammerne af »forureneren betaler«-princippet, for eksempel, eller som overstiger den endelige opgørelse af skaderne, bør betales tilbage.

Der vil blive truffet afgørelse om tildeling af bevillingerne i et ændringsbudget, der kun har til formål at anvende midler fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3).

Referenceretsakter

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, forelagt af Kommissionen den 6. april 2005 (COM(2005)0108).

Interinstitutionel aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1).

Afsnit 15 — Uddannelse og kultur

Tal

Afsnit Kapitel

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

15 01

Administrative udgifter vedrørende politikområdet uddannelse og kultur

123 603 923

123 603 923

123 603 923

123 603 923

15 02

Livslang læring, herunder flersprogethed

1 417 215 664

1 379 114 216

1 417 215 664

1 379 114 216

15 04

Udvikling af det kulturelle og audiovisuelle samarbejde i Europa

175 715 000

159 896 411

175 715 000

159 896 411

15 05

Fremme af samarbejde vedrørende ungdom og sport

3

149 539 000

130 166 227

149 539 000

130 166 227

15 07

Mennesker — Program for mobilitet blandt forskere

1

963 502 000

771 774 900

63 312 858

963 502 000

835 087 758

Afsnit 15 — I alt

2 829 575 587

2 564 555 677

63 312 858

2 829 575 587

2 627 868 535

Kapitel 15 07 — Mennesker — Program for mobilitet blandt forskere

Tal

Afsnit Kapitel Artikel Konto

Tekst

FR

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

15 07

Mennesker — Program for mobilitet blandt forskere

15 07 77

Mennesker

1.1

963 502 000

771 275 000

63 312 858

963 502 000

834 587 858

15 07 78

Bevillinger hidrørende fra tredjeparters (ikke fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) deltagelse i forskning og teknologisk udvikling

1.1

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

15 07 79

Pilotprojekt — Videnpartnerskaber

1.1

p.m.

499 900

p.m.

499 900

Kapitel 15 07 — I alt

963 502 000

771 774 900

63 312 858

963 502 000

835 087 758

Artikel 15 07 77 — Mennesker

Tal

Budget 2013

Forslag til ændringsbudget nr. 9/2013

Nyt beløb

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

963 502 000

771 275 000

63 312 858

963 502 000

834 587 858

Anmærkninger

Det er vigtigt at gøre Europa mere attraktivt for forskere for at øge kapaciteten og forbedre præstationerne inden for forskning og teknologisk udvikling og samtidig konsolidere og videreudvikle det europæiske forskningsrum. I betragtning af den stigende konkurrence på verdensplan er det nødvendigt at skabe et åbent og konkurrencedygtigt europæisk arbejdsmarked for forskere med et bredt udvalg af attraktive karriereudsigter.

Merværdien af den støtte, der ydes under særprogrammet »Mennesker« (som gennemføres ved Marie Curie-foranstaltninger, »forskernatten« og Euraxess-initiativet), ligger i en øget mobilitet, på tværs af grænser, fag og sektorer, for forskere som drivkraft i den europæiske innovation. Marie Curie-foranstaltninger fremmer endvidere samarbejde mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv fra forskellige lande, for så vidt angår uddannelse og karriereudvikling for forskere, med henblik på at udvikle deres færdigheder og forberede dem på fremtidens arbejdsopgaver. Marie Curie-foranstaltningerne styrker et snævrere samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv for at øge udvekslingen af viden og forbedre ph.d-uddannelsen, der tilpasses erhvervslivets behov. Ved at fremme ansættelsesvilkårene i overensstemmelse med det europæiske charter og adfærdskodeksen for forskere bidrager disse tiltag til at gøre en forskerkarriere i Europa mere attraktiv.

Bidraget fra EFTA-landene i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 82 og protokol 32, skal lægges til de under denne artikel opførte bevillinger. Til orientering afstedkommer disse beløb, som stammer fra EFTA-landenes bidrag, der er konteret under artikel 6 3 0 i oversigten over indtægter, og som er formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra e)-g), opførelse af de tilsvarende bevillinger og anvendelse heraf inden for rammerne af EØS-bilaget til nærværende del af oversigten over udgifter i denne sektion, der udgør en integrerende del af det almindelige budget.

Denne bevilling vil også dække de udgifter, der svarer til de indtægter, der giver anledning til opførelse af supplerende bevillinger, og som hidrører fra tredjepart eller tredjeland (ikke-EØS), som deltager i aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling.

Eventuelle indtægter, der opføres under konto 6 0 1 3, 6 0 1 5, 6 0 1 6, 6 0 3 1 og 6 0 3 3 i oversigten over indtægter, kan give anledning til opførelse af supplerende bevillinger, jf. finansforordningens artikel 21.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Mennesker til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 270).

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 66 af 8.3.2013.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) Bilag til P7_TA(2013)0472 af 20. november 2013.


Anvendelse af EU's Solidaritetsfond - tørke og skovbrande i Rumænien, oversvømmelser i Tyskland, Østrig og Den Tjekkiske Republik
PDF 202kWORD 37k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (tørke og skovbrande i Rumænien og oversvømmelser i Tyskland, Østrig og Tjekkiet) (COM(2013)0692 – C7-0343/2013 – 2013/2255(BUD))
P7_TA(2013)0475A7-0369/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0692 – C7‑0343/2013),

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 26,

—  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,

—  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0369/2013),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse 2014/95/EU).

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.


Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen af Den Europæiske Socialfond i henhold til EU's almindelige budget for 2013 med henblik på at forhøje bevillingerne til Frankrig, Italien og Spanien
PDF 204kWORD 38k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (COM(2013)0559 – C7-0235/2013 – 2013/2159(BUD))
P7_TA(2013)0476A7-0370/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, endeligt vedtaget den 12. december 2012(1),

—  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 7/2013, forelagt af Kommissionen den 25. juli 2013 (COM(2013)0557),

—  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 27,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0559 – C7-0235/2013),

—  der henviser til Rådets holdning, der blev vedtaget den 7. oktober 2013,

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0370/2013),

A.  der henviser til, at det, efter at alle muligheder for at omfordele bevillingsforpligtelserne under udgiftsområde 1b er undersøgt, synes nødvendigt at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse;

B.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse for at supplere finansieringen i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 af Den Europæiske Socialfond (ESF) ud over loftet for udgiftsområde 1b med 134 049 037 EUR med henblik på at forhøje bevillingerne til Frankrig, Italien og Spanien for 2013 med et samlet beløb på 150 mio. EUR;

1.  noterer sig Kommissionens forslag om at overskride loftet for udgiftsområde 1b med 134 049 037 EUR med henblik på at forhøje ESF-bevillinger til Frankrig, Italien og Spanien for 2013 med et samlet beløb på 150 mio. EUR og at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse i overensstemmelse med dette;

2.  er enig i anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i forpligtelsesbevillinger op til et beløb på 134 049 037 EUR til finansiering af disse yderligere bevillinger under udgiftsområde 1b;

3.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse 2014/94/EU).

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Europæiske satellitbaserede navigationssystemer ***I
PDF 132kWORD 52k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer (COM(2011)0814 – C7-0464/2011 – 2011/0392(COD))
P7_TA(2013)0477A7-0321/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0814),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0464/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(1),

—  efter høring af Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. september 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget og Transport og Turismeudvalget (A7-0321/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008

P7_TC1-COD(2011)0392


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1285/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

vedrørende

DET INTERINSTITUTIONELLE GALILEOPANEL

1.  På baggrund af de europæiske GNSS-programmers betydning, unikke karakter og kompleksitet, Unionens ejerskab af de systemer, der følge af programmerne, og den fulde finansiering af programmerne for perioden 2014-2020 over EU-budgettet erkender Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de tre institutioner.

2.  Det Interinstitutionelle Galileopanel mødes for at bistå de enkelte EU-institutioner med at varetage deres respektive beføjelser. Med henblik herpå etableres panelet for nøje at følge:

a)  de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer, navnlig med hensyn til gennemførelse af indkøb og kontrakter, særlig i forbindelse med ESA

b)  de internationale aftaler med tredjelande, jf. dog bestemmelserne i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

c)  forberedelsen af markederne for satellitnavigation

d)  styringsordningernes effektivitet samt

e)  den årlige revision af arbejdsprogrammet.

3.  Panelet skal i overensstemmelse med gældende regler overholde kravet om diskretion, navnlig i betragtning af oplysningers fortrolighed og visse datas følsomme karakter.

4.  Kommissionen skal tage hensyn til panelets synspunkter.

5.  Panelet består af syv repræsentanter, heraf

—  3 fra Rådet

—  3 fra Europa-Parlamentet

—  1 fra Kommissionen

og mødes regelmæssigt (i princippet fire gange om året).

6.  Panelet berører ikke eksisterende ansvarsområder eller forhold mellem institutionerne.

(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 179.


Makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan ***I
PDF 196kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (COM(2013)0242 – C7-0119/2013 – 2013/0128(COD))
P7_TA(2013)0478A7-0335/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0242),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0119/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. oktober 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Budgetudvalget (A7-0335/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2013/EU om makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan

P7_TC1-COD(2013)0128


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1351/2013/EU).


Aftale mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om narkotikaprækursorer ***
PDF 97kWORD 35k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om narkotikaprækursorer (12221/2013 – C7-0308/2013 – 2013/0005(NLE))
P7_TA(2013)0479A7-0342/2013

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12221/2013),

—  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om narkotikaprækursorer (08178/2013),

—  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0308/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

—  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0342/2013),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter.


Tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler *
PDF 101kWORD 37k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om udkast til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2009/935/RIA for så vidt angår listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler (16229/2012 – C7-0011/2013 – 2013/0801(CNS))
P7_TA(2013)0480A7-0351/2013

(Høring)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16229/2012),

—  der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)(1), særlig artikel 26, stk. 1, litra a), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0011/2013),

—  der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer(2),

—  der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler(3),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0351/2013),

1.  forkaster udkastet til Rådets afgørelse;

2.  opfordrer Rådet til ikke at vedtage afgørelsen, da Kommissionen for nylig har foreslået en ny Europol-forordning (Kommissionens forslag af 27. marts 2013 til en forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde og Uddannelse på Retshåndhævelsesområdet (Europol) og om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA(COM (2013) 0173)) hvorved bestemmelserne og proceduren for indgåelse af aftaler med tredjelande og organisationer ændres; der bør derfor ikke være nogen ændringer til gennemførelsesforanstaltningerne for afgørelse 2009/371/RIA;

3.  opfordrer Europols direktør og Styrelsesråd til, i tilfælde af at udkastet til Rådets afgørelse vedtages, at afstå fra at starte eventuelle forhandlinger om operative aftaler med nogen af de lande, der er anført i udkastet til afgørelse, eftersom der i visse af disse lande ikke er et tilstrækkeligt niveau for databeskyttelse, og den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ikke kan sikres; understreger, at der til enhver udveksling af personoplysninger med tredjelande eller internationale organisationer skal være knyttet strenge sikkerhedsgarantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og de grundlæggende rettigheder;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Europol.

(1) EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.
(2) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 6.
(3) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 12.


Fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur *
PDF 97kWORD 35k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 723/2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) (COM(2012)0682 – C7-0421/2012 – 2012/0321(NLE))
P7_TA(2013)0481A7-0331/2013

(Høring)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2012)0682),

—  der henviser til artikel 187 og 188 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0421/2012),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0331/2013),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Fælles bestemmelser for europæiske fonde ***I
PDF 223kWORD 81k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2013)0246 – C7-0107/2013 – 2011/0276(COD))
P7_TA(2013)0482A7-0274/2013
BERIGTIGELSER

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2011)0615) og de ændrede forslag (COM(2012)0496, COM(2013)0146 og COM(2013)0246),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0107/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Deputeretkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012, af 12. december 2012 og af 22. maj 2013(1),

—  der henviser til udtalelser fra Regionsudvalget af 3. maj 2012(2) og af 29. november 20122,

—  der henviser til udtalelser fra Revisionsretten af 15. december 2011, af 13. december 2012 og af 18. juli 2013(3),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0274/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender de fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Rådets og Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ▌ om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

P7_TC1-COD(2011)0276


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1303/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 i tilknytning til genopførelse af bevillinger

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har indgået aftale om, at der i revisionen af finansforordningen, der afstemmer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 efter den flerårige finansielle ramme for 2014–2020, skal indføjes de fornødne bestemmelser for gennemførelse af ordningerne for tildeling af resultatreserven og vedrørende implementeringen af de finansielle instrumenter i artikel 39 (SMV-initiativet) i forordningen, der fastsætter de fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde vedrørende genopførelse af

i)  bevillinger, der er blevet forpligtet til programmer i tilknytning til resultatreserven og som har måttet frigøres som følge af, at prioriteterne inden for disse programmer ikke har nået deres milepæle

ii)  bevillinger, der er blevet forpligtet i forbindelse med de formålsbestemte programmer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra b), og som måtte frigøres som følge af, at en medlemsstat har måttet indstille sin deltagelse i det finansielle instrument.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om artikel 1

I tilfælde af at yderligere behørigt begrundede undtagelser fra de fælles bestemmelser er nødvendige for at tage hensyn til særegne forhold vedrørende EHFF eller ELFUL, forpligter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sig til at tillade sådanne undtagelser ved, under iagttagelse af behørig omhu, at foretage de fornødne modifikationer af forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om udelukkelse af nogen som helst tilbagevirkende kraft for så vidt angår anvendelse af artikel 5, stk. 3

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om, at:

—  med hensyn til anvendelsen af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra c), og artikel 26, stk. 2 i forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde, omfatter de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne for at inddrage de i artikel 5, stk. 1, omhandlede partnere, i forberedelsen af partnerskabsaftalen og de i artikel 5, stk. 2, omhandlede programmer, alle foranstaltninger, der er truffet på praktisk niveau af medlemsstaterne, uanset deres tidsplan, såvel som foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne før forordningen og før den delegerede retsakt vedrørende den europæiske adfærdskodeks, som vedtages i overensstemmelse med samme forordnings artikel 5, stk. 3, er trådt i kraft, i løbet af de forberedende faser af medlemsstaternes programmeringsprocedure, forudsat at målene i partnerskabsprincippet som fastlagt i forordningen er nået. I denne sammenhæng bestemmer medlemsstaterne i medfør af deres nationale og regionale beføjelser beslutning om indholdet af både den foreslåede partnerskabsaftale og forslåede udkast til programmer, og det i overensstemmelse med forordningens relevante bestemmelser og de fondsspecifikke regler

—  den delegerede retsakt om en europæisk adfærdskodeks, som vedtages i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, vil under ingen omstændigheder og hverken direkte eller indirekte have nogen tilbagevirkende kraft, særligt hvad angår godkendelsesproceduren for partnerskabsaftalen og programmerne, eftersom det ikke er EU-lovgiverens hensigt at tillægge Kommissionen nogen beføjelser, således af denne kan forkaste godkendelsen af partnerskabsaftalen og programmerne udelukkende baseret på en eller anden form for misligholdelse af den europæiske adfærdskodeks, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3

—  Europa-Parlamentet og Rådet tilskynder Kommissionen til at stille udkastet til den delegerede retsakt, som skal vedtages i henhold til artikel 5, stk. 3, til deres rådighed så hurtigt som muligt, men ikke senere end den dato, hvor den politiske aftale om forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde vedtages af Rådet, eller hvis denne dato kommer først, den dato, hvor udkastet til betænkning om denne forordning sættes under afstemning på Europa-Parlamentets plenarmøde.

Erklæring fra Rådet og Kommissionen om artikel 145, stk. 7

Rådet og Kommissionen bekræfter, for så vidt angår artikel 145, stk. 7, at henvisningen til udtrykket "gældende ret" i forbindelse med vurderingen af alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde omfatter de fortolkninger af denne ret, som enten Den Europæiske Unions Domstol, Retten eller Kommissionen (herunder Kommissionens fortolkende noter) har givet, og som fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor de relevante forvaltningserklæringer, årlige kontrolrapporter og revisionsudtalelser blev forelagt Kommissionen.

Erklæring fra Europa-Parlamentet om anvendelse af artikel 5

Europa-Parlamentet noterer sig de oplysninger, som formandskabet fremsendte den 19. december 2012 efter diskussionen i Coreper, under hvilken medlemsstaterne tilkendegav deres hensigt om på det forberedende stadie af programmeringen i videst muligt omfang at tage hensyn til principperne i udkastet til forordning om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde, sådan som udkastet til forordning var udformet på tidspunktet for fremsendelsen af oplysninger vedrørende blokken for strategisk programmering, herunder ånden i og indholdet af princippet om partnerskab som fastsat i artikel 5.

Erklæring fra Kommissionen om artikel 22

1.  Kommissionen finder, at hovedformålet med resultatrammen er at stimulere en effektiv gennemførelse af programmerne for at opnå de planlagte resultater, og at foranstaltningerne i stk. 6 og 7 bør anvendes med behørigt hensyn til dette formål.

2.  Hvis Kommissionen suspenderer alle eller nogle af de mellemliggende betalinger vedrørende en prioritet under stk. 6, kan medlemsstaten fortsætte med at indgive betalingsanmodninger vedrørende denne prioritet for at undgå frigørelse for programmet i henhold til artikel 86.

3.  Kommissionen bekræfter, at den vil anvende bestemmelserne i artikel 22, stk. 7, på en sådan måde, at der ikke sker et dobbelt tab af midler i forbindelse med manglende opfyldelse af målene som følge af underudnyttelse af midlerne under en prioritet. Hvis en del af forpligtelserne til et program er blevet frigjort som følge af anvendelsen af artikel 86-88 med en betydelig reduktion af støtten til prioriteten til følge, eller hvis der i slutningen af programmeringsperioden konstateres en underudnyttelse af det beløb, der er tildelt prioriteten, skal de relevante mål, der er opstillet i resultatrammen, justeres forholdsmæssigt med henblik på anvendelse af artikel 22, stk. 7.

Erklæring fra Kommissionen om kompromisteksten om indikatorer

Kommissionen bekræfter, at den vil færdiggøre sine vejledninger vedrørende de fælles indikatorer for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og europæisk territorialt samarbejde i samråd med de respektive evalueringsnetværk, som omfatter nationale evalueringseksperter, senest tre måneder efter vedtagelsen af forordningerne. Disse vejledninger vil omfatte definitioner af hver enkel fælles indikator og metoder til indsamling og indberetning af data vedrørende de fælles indikatorer.

Erklæring fra Kommissionen om ændring af partnerskabsaftaler og programmer, jf. artikel 23

Kommissionen finder, at den i fornødent omfang og uden, at dette tilsidesætter bestemmelserne i artikel 23, stk. 4 og 5, kan fremsætte bemærkninger til forslag til ændring af partnerskabsaftaler og programmer fremlagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 23, stk. 4, navnlig når de ikke stemmer overens med de tidligere svar indsendt af medlemsstaterne i henhold til artikel 23, stk. 3, og under alle omstændigheder på basis af artikel 16 og 30. Den finder, at tidsfristen på tre måneder for vedtagelse af afgørelsen om godkendelse af ændringer af partnerskabsaftalen og de relevante programmer i artikel 23, stk. 5, skal tælle fra fremlæggelsen af ændringsforslagene, jf. stk. 4 i nævnte artikel, forudsat at disse i tilstrækkelig grad tager hensyn til de bemærkninger, Kommissionen har fremsat.

Erklæring fra Kommissionen om virkningerne for betalingslofterne af lovgivernes aftale om resultatreserven og præfinansieringsniveauerne

Efter Kommissionens mening vil de yderligere betalingsbevillinger, der evt. bliver behov for i 2014-2020 som følge af ændringerne i resultatreserven og præfinansieringen, fortsat være begrænsede.

Virkningerne forventes at kunne forvaltes under overholdelse af udkastet til FFR-forordningen.

De årlige variationer i det samlede betalingsniveau, herunder dem, der skyldes de omhandlede ændringer, vil blive forvaltet gennem anvendelse af den samlede margen for betalinger og de særlige instrumenter, der er opnået enighed om i udkastet til FFR-forordningen.

Kommissionen vil overvåge situationen nøje og fremlægge sin evaluering som led i midtvejsgennemgangen.

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 30, EUT C 44 af 15.2.2013, s. 76 og EUT C 271 af 19.9.2013, s. 101.
(2) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 58 og EUT C 17 af 19.1.2013, s. 56.
(3) EUT C 47 af 17.2.2012, s. 1, EUT C 13 af 16.1.2013, s. 1 og EUT C 267 af 17.9.2013, s. 1.


Den Europæiske Socialfond ***I
PDF 101kWORD 45k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/2006 (COM(2011)0607/2 – C7-0327/2011 – 2011/0268(COD))
P7_TA(2013)0483A7-0250/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0607/2),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 164 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0327/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. februar 2012(1) og af 22. maj 2013(2),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. maj 2012(3),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0250/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006

P7_TC1-COD(2011)0268


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1304/2013).

(1) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 82.
(2) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 101.
(3) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 127.


Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse ***I
PDF 121kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (COM(2011)0614 – C7-0328/2011 – 2011/0275(COD))
P7_TA(2013)0484A7-0268/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2011)0614),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0328/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012(1),

—  der henviser til udtalelse af 3. maj 2012(2) fra Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A7-0268/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, som er knyttet som bilag til denne beslutning;

3.  noterer sig Kommissionens erklæring, som er knyttet som bilag til denne beslutning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006

P7_TC1-COD(2011)0275


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1301/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring vedrørende anvendelse af artikel 6 i EFRU-forordningen, artikel 15 i ETS-forordningen og artikel 4 i Samhørighedsfond-forordningen

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens tilsagn til EU-lovgiverne om, at de fælles outputindikatorer for EFRU-forordningen, ETS-forordningen og Samhørighedsfond-forordningen, som medtages i et bilag til hver enkelt forordning, er resultatet af en lang forberedende proces med inddragelse af evalueringseksperter fra både Kommissionen og medlemsstaterne, og at de i princippet forventes at forblive stabile.

Erklæring fra Kommission

Kommissionen tilslutter sig Europa-Parlamentets mål om at forenkle statsstøtteprocedurerne vedrørende driftsstøtte, der tildeles virksomheder i regionerne i den yderste periferi og ydes som kompensation for ekstraudgifter, der opstår i sådanne regioner som følge af deres særlige økonomiske og sociale situation.

Ifølge forslaget om den kommende gruppefritagelsesordning, som for nylig blev offentliggjort af Kommissionens tjenestegrene(3), anses driftsstøtte tildelt med det formål at yde kompensation for visse ekstraudgifter, der opstår for modtagere i disse regioner(4), for at være forenelig med det indre marked på de deri fastsatte betingelser og vil derfor blive fritaget fra underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF. Kommissionen anser dette for at være et sundt grundlag for opnåelsen af den tilstræbte forenkling og vil til fulde tage hensyn til alle de bemærkninger, den modtager fra medlemsstaterne i forbindelse med den igangværende høringsproces med henblik på vedtagelse af forordningen i 2014.

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 44.
(2) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 114.
(3) http://ec.europa.eu/competition/consultations/2013_gber/index_en.html
(4) Transportomkostninger, der påløber varer produceret i regionerne i den yderste periferi, og andre ekstra produktions- og driftsomkostninger.


Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde ***I
PDF 205kWORD 40k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (COM(2011)0611 – C7-0326/2011 – 2011/0273(COD))
P7_TA(2013)0485A7-0280/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0611),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0326/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 19. juli 2012(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Transport- og Turismeudvalget (A7‑0280/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, som er knyttet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde

P7_TC1-COD(2011)0273


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1299/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om anvendelsen af artikel 6 i EFRU-forordningen, artikel 15 i ETS-forordningen og artikel 4 i Samhørighedsfond-forordningen

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens tilsagn til EU-lovgiverne om, at de fælles outputindikatorer for EFRU-forordningen, ETS-forordningen og Samhørighedsfond-forordningen, som medtages i et bilag til hver enkelt forordning, er resultatet af en lang forberedende proces med inddragelse af evalueringseksperter fra både Kommissionen og medlemsstaterne, og at de i princippet forventes at forblive stabile.

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 49.
(2) EUT C 277 af 13.9.2012, s. 96.


Samhørighedsfonden ***I
PDF 203kWORD 38k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20.november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (COM(2011)0612 – C7-0325/2011 – 2011/0274(COD))
P7_TA(2013)0486A7-0270/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0612),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0325/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. maj 2012(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Transport- og Turismeudvalget (A7-0270/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, som er knyttet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006

P7_TC1-COD(2011)0274


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1300/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring vedrørende anvendelse af artikel 6 i EFRU-forordningen, artikel 15 i ETS-forordningen og artikel 4 i Samhørighedsfond-forordningen

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens tilsagn til EU-lovgiverne om, at de fælles outputindikatorer for EFRU-forordningen, ETS-forordningen og Samhørighedsfond-forordningen, som medtages i et bilag til hver enkelt forordning, er resultatet af en lang forberedende proces med inddragelse af evalueringseksperter fra både Kommissionen og medlemsstaterne, og at de i princippet forventes at forblive stabile.

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 38.
(2) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 143.


Oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde ***I
PDF 209kWORD 46k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20.november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen og gennemførelsen af sådanne grupper (COM(2011)0610/2 – C7-0324/2011 – 2011/0272(COD))
P7_TA(2013)0487A7-0309/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0610/2),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 175, stk. 3, artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0324/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012(1),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 15. februar 2012(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. september 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0309/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen og gennemførelsen af sådanne grupper

P7_TC1-COD(2011)0272


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1302/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende bevidstgørelse og artikel 4 og 4a i EGTS

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om at gøre en bedre koordineret indsats for bevidstgørelse i institutionerne og medlemsstaterne med henblik på at gøre muligheden for at bruge EGTS'er som et frivilligt instrument til territorialt samarbejde på alle Unionens politikområder mere synlig.

I denne sammenhæng opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen navnlig medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til koordinering og kommunikation mellem de nationale myndigheder og mellem myndigheder i forskellige medlemsstater med henblik på at sikre klare, effektive og gennemsigtige procedurer for godkendelse af nye EGTS'er inden for fastsatte tidsfrister."

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende artikel 1, stk. 9 i EGTS

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at medlemsstaterne ved anvendelsen af artikel 9, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1082/2006 som ændret, når de vurderer de regler, der skal gælde for en EGTS' personale, som foreslået i udkastet til aftalen, vil bestræbe sig på at overveje de forskellige mulige ansættelsesordninger, EGTS'en kan vælge imellem, det være sig i henhold til privat eller offentlig ret.

Når ansættelseskontrakterne for en EGTS' medarbejdere er privatretlige, vil medlemsstaterne også tage hensyn til relevant EU-lovgivning som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) og relevant retspraksis i de andre medlemsstater, der er repræsenteret i EGTS'en.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen forstår endvidere, at når ansættelseskontrakterne for en EGTS' medarbejdere er offentligretlige, vil de nationale offentligretlige regler være dem, der gælder i den medlemsstat, hvor det pågældende EGTS-organ er beliggende. Dog kan de nationale offentligretlige regler i den medlemsstat, hvor en EGTS er registreret, finde anvendelse for så vidt angår medarbejdere i EGTS'en, der allerede er omfattet af disse regler, inden de bliver ansat i EGTS'en.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende Regionsudvalgets rolle inden for rammerne af EGTS-platformen

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen noterer sig det værdifulde arbejde, der udføres af Regionsudvalget inden for rammerne af den platform for EGTS'er, som det driver, og tilskynder Regionsudvalget til fortsat at varetage opsynet med aktiviteterne i eksisterende og kommende EGTS'er, organisere en udveksling af bedste praksis og kortlægge fælles udfordringer.

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 53.
(2) EUT C 113 af 18.4.2012, s. 22.


Ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber ***I
PDF 328kWORD 141k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (COM(2012)0614 – C7-0382/2012 – 2012/0299(COD))
P7_TA(2013)0488A7-0340/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0614),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0382/2012),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, det nederlandske Førstekammer og Andetkammer, den polske Sejm, det polske Senat, den svenske Riksdag, Det Forenede Kongeriges Underhus og Det Forenede Kongeriges Overhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7‑0340/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/.../EU om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

P7_TC1-COD(2012)0299


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ligestilling mellem mænd og kvinder er én af Unionens grundlæggende værdier og et af dens vigtigste mål, jf. artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Ifølge artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Artikel 157, stk. 3 i TEUF, er det specifikke retsgrundlag for foranstaltninger, som har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

(2)  Princippet om positiv særbehandling og dets betydning for at opnå reel ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis anerkendes i artikel 157, stk. 4, i TEUF og i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), hvori det fastsættes, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres på alle områder, og at ligestillingsprincippet ikke er til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.

(2a)  For at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen skal der i den pågældende virksomhed være en kønsbalanceret model for beslutningstagning på alle niveauer, og samtidig skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at de kønsbestemte lønforskelle, som i væsentlig grad bidrager til feminiseringen af fattigdom, udryddes. [Ændring 1]

(3)  I Rådets henstilling 84/635/EØF(3) henstilles det, at medlemsstaterne sørger for, at de positive foranstaltninger så vidt muligt omfatter foranstaltninger vedrørende kvinders aktive deltagelse i beslutningstagende organer. I Rådets henstilling 96/694/EF(4) henstilles det, at medlemsstaterne tilskynder den private sektor til at øge deltagelsen af kvinder på alle beslutningsniveauer, blandt andet gennem vedtagelse eller inden for rammerne af ligestillingsplaner og positive særforanstaltninger.

(4)  Inden for de seneste år har Kommissionen forelagt adskillige rapporter, hvori der gøres status over kønnenes repræsentation i beslutningstagningen(5). Kommissionen har opfordret børsnoterede selskaber i EU til at øge antallet af kvinder personer af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelse ved selvregulering og til at sætte konkrete frivillige mål herfor(6). Kommissionen understregede i kvindechartret(7) af 5. marts 2010, at der stadig ikke er fuld lighed for kvinder i magtfordelingen og beslutningstagningen i det politiske og økonomiske liv, og den bekræftede, at den forpligter sig til at efterstræbe en mere retfærdig fordeling af mænd og kvinder i magtfulde stillinger. I Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015(8) blev større ligestilling i beslutningstagningen fastlagt som en af Kommissionens vigtigste opgaver. [Ændring 2]

(5)  I den europæiske ligestillingspagt 2011-2020, som blev vedtaget den 7. marts 2011, anerkendte Rådet, at ligestillingspolitikker er af afgørende betydning for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne, det bekræftede sin vilje til at fjerne kønsskævheder med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien, navnlig inden for tre områder, der har stor relevans for ligestillingen, nemlig beskæftigelse, uddannelse og fremme af social inklusion, og opfordrede indtrængende til at iværksætte tiltag for at fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder for at udnytte hele den talentmasse, al den viden og alle de idéer, der er tilgængelige, og dermed berige diversiteten i de menneskelige ressourcer og forbedre erhvervsmulighederne. [Ændring 3]

(6)  Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. juli 2011(9) om kvinder og virksomhedsledelse indtrængende virksomhederne til at nå den kritiske tærskel på 30 % kvinder i den øverste ledelse inden 2015 og 40 % inden 2020. Det opfordrede Kommissionen til at foreslå lovgivning i 2012, herunder kvoter, der skulle gennemføres midlertidigt og fungere som en katalysator for forandring og hurtige reformer med sigte på at udrydde de vedvarende uligheder mellem kønnene og stereotyperne i den økonomiske beslutningstagning, hvis selskabernes og medlemsstaternes egne foranstaltninger ikke var tilstrækkelige. Europa-Parlamentet genfremsatte denne opfordring i sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union - 2011(10). [Ændring 4]

(6a)  Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og Den Europæiske Centralbank bør gå foran med et godt eksempel, hvad angår ligestilling i forbindelse med beslutningstagningen, bl.a. ved at opstille mål for en kønsbalanceret repræsentation på alle niveauer. Der bør snarest muligt indføres og føres kontrol med strenge regler for intern og ekstern ansættelse i alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Der bør navnlig fokuseres på ansættelsespolitikker for lederstillinger på højt niveau. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer bør offentliggøre en årsberetning, hvori de gør rede for deres bestræbelser i denne henseende. [Ændring 5]

(7)  Det er afgørende for en økonomis konkurrencedygtighed, udvikling og vækst, at de menneskelige ressourcer udnyttes effektivt, og det er nøglen til at afhjælpe Unionens demografiske problemer, til at konkurrere effektivt i en globaliseret økonomi og til at sikre en komparativ fordel over for tredjelande. Antallet af højtuddannede og kvalificerede kvinder vokser konstant, hvilket understøttes af det forhold, at 60 % af de universitetsuddannede er kvinder. Hvis denne kompetence fortsat overses, når der virksomhederne skal besættes besætte ledelsesposter og topstillinger inden for den økonomiske beslutningstagning, betyder det, at de veluddannede menneskelige ressourcer ikke udnyttes fuldt ud. [Ændring 6]

(7a)  Selskaber og virksomheder bør tænke på at skabe en "forsyningslinje" for bestyrelses‑ og ledelsesparate kvinder, som fremmer, støtter og udvikler kvindelige talenter på alle niveauer og gennem hele deres karriere. [Ændring 7]

(7b)  For at sikre fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder bør medlemsstaterne indføre bestemmelser, der giver mænd og kvinder mulighed for at forene arbejds- og familieliv, navnlig ved indførelse af fleksible ordninger og støtte til personer med omsorgsforpligtelser. [Ændring 8]

(7c)  Opnåelse af ligestilling i samfundet som helhed betyder lige rettigheder for mænd og kvinder i akademisk og erhvervsmæssig sammenhæng samt et delt ansvar for familie, børn og hjem. Den omstændighed, at kvinderne typisk er ansvarlige for langt størstedelen af de familie- og husholdningsmæssige opgaver, kan forhindre dem i at opnå topstillinger inden for erhvervslivet. Det er af afgørende betydning, at mænd deltager aktivt i de familiemæssige forpligtelser, hvis der skal opnås en balance mellem arbejds- og privatliv og skabes lige karrieremuligheder for både mænd og kvinder. Der bør derfor rettes særlig opmærksomhed mod at imødegå kønsstereotyper, ufleksible og forældede beskæftigelsespolitikker og utilstrækkelige bestemmelser om forældreorlov. Der bør træffes foranstaltninger, som sikrer, at kvinder og mænd kan forene deres familie- og arbejdsliv, såfremt de ønsker det. Medlemsstaterne bør opfordres til at sikre gennemførelse af velfærdselementer såsom rimelige forældreorlovsydelser til både kvinder og mænd, omfattende børnepasningstilbud og mulighed for delt forældreorlov. [Ændring 9]

(8)  På virksomhedsplan er det almindelig anerkendt, at kvinder i bestyrelsen giver bedre virksomhedsledelse, fordi den fælles indsats og kvaliteten af beslutningerne bliver bedre ved en mere vidtfavnende og fælles tænkemåde, som bygger på en bred vifte af synspunkter samt en mere proaktiv forretningsmodel, som dermed gør det muligt at træffe mere velafvejede beslutninger, med henblik på i højere grad at afspejle de samfunds- og forbrugermæssige realiteter. Adskillige undersøgelser har vist, at der er en positiv forbindelse mellem en mere ligelig kønsfordeling i topledelsen og en virksomheds økonomiske resultater og overskud. Derfor kan flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse have en positiv indflydelse på de pågældende selskabers økonomiske resultat som følge af selskabernes store økonomiske og sociale ansvar. Foranstaltninger til fremme af kvinders karriereudvikling på alle ledelsesniveauer bør derfor indføres og intensiveres. [Ændring 10]

(8a)  Udnævnelsen af kvinder til bestyrelser hindres af en række konkrete problemer, der kan overvindes, ikke kun ved hjælp af sanktioner, men også ved hjælp af uddannelsestiltag og incitamenter, der fremmer god praksis. For det første er det meget vigtigt, at der på handelshøjskoler og universitetsfakulteter skabes øget bevidsthed om fordelene for virksomhedernes konkurrenceevne ved at sikre en mere ligelig kønsfordeling. For det andet er det nødvendigt at tilskynde til en regelmæssig udskiftning af bestyrelsesmedlemmer og indføre positive foranstaltninger til at fremme og belønne staters og virksomheders bestræbelser på at anlægge en mere håndfast tilgang til sådanne forandringer i de øverste økonomiske beslutningsorganer på EU-plan. Endelig er beskatning og offentlige indkøb velegnede værktøjer til at sikre en effektiv udvikling hen imod en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne. [Ændring 11]

(9)  Det er også dokumenteret, at ligestilling på arbejdsmarkedet kan øge den økonomiske vækst betydeligt. Flere kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelse i Unionen er ikke bare til gavn for de kvinder, der bliver udnævnt til en bestyrelsespost, men bidrager også til at tiltrække dygtige kvinder til selskabet generelt og dermed sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og i arbejdsstyrken. En højere andel af kvinder i selskabsbestyrelser har bør derfor have en positiv indflydelse på målet om at udligne forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og i deres løn. Både den enkelte person og den offentlige sektor ville få et langt større uddannelsesafkast, hvis kvinders kompetencer udnyttes fuldt ud. Hvis man ikke ændrer ved kvinders underrepræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser i Unionen, vil det være en forspildt chance for at opnå varig bæredygtig økonomisk vækst i medlemsstaterne generelt. [Ændring 12]

(10)  På trods af den gældende EU-ret, som skal forhindre og bekæmpe kønsdiskrimination, Rådets henstillinger, som specifikt sigter mod at øge kvinders deltagelse i den økonomiske beslutningstagning samt EU-tiltag, som fremmer selvregulering, er der kvinder stadig langt flere mænd end kvinder stærkt underrepræsenteret på virksomhedernes øverste beslutningsniveau i Unionen. I den private sektor, især i børsnoterede selskaber, er den skæve kønsfordeling særlig udpræget, men også visse af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank, har en yderst problematisk og skæv kønsfordeling. Kommissionens måling af mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. I januar 2012 var 13,7 % af bestyrelsesposterne besat af kvinder i de største børsnoterede virksomheder i medlemsstaterne. Kun 15 % af de menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder, hvilket tydeligt viser, at der er et demokratisk underskud og en urimelig og diskriminerende repræsentation af kvinder, som er i modstrid med Unionens principper om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. [Ændring 13]

(11)  Andelen af kvinder i selskabsbestyrelser stiger meget langsomt og har i de seneste år haft en gennemsnitlig årlig stigning på blot 0,6 %. Fremskridtet i de forskellige medlemsstater har været meget uens, og det har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, der som Frankrig har indført fastsat 2017 som sidste frist for opfyldelse af de i dette direktiv fastlagte mål, og som på mindre end to år har nået målsætningen om 20 %, som var sat for 2014, eller i lande som Norge, der har nået målet om 40 % i løbet af tre år. I begge tilfælde blev resultaterne nået ved hjælp af bindende foranstaltninger. Forskellene mellem medlemsstaterne vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder, de enkelte medlemsstater følger for at øge kvinders deltagelse i bestyrelser. [Ændring 14]

(11a)  Medlemsstaterne bør vedtage strategier, som kan skabe en sociokulturel ændring i deres tilgang til kønsfordeling, ved at bruge mangesidige metoder, der kan tilskynde til kvinders deltagelse i ledelseshierarkiet og til, at arbejdsgiverne indfører proaktive tilgange og foranstaltninger. Sådanne metoder kan bl.a. omfatte fremme af fleksible arbejdstider og familievenlige arbejdspladser gennem tilvejebringelse af adgang til pasningsfaciliteter. [Ændring 15]

(12)  De lidt spredte og forskellige regler på nationalt niveau eller manglen herpå med hensyn til ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder i menige bestyrelsesposter og forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men står også i vejen for det indre marked, idet de fører forskellige virksomhedsledelseskrav til børsnoterede selskaber i Unionen. Disse forskelle i de juridiske krav eller selvreguleringskrav, der stilles til sammensætningen af bestyrelser, kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser samt for kandidater til bestyrelsesposter. Dette direktiv bør imidlertid håndhæves uden hensyntagen til, hvordan de forskellige menige bestyrelsesmedlemmer udvælges i selskabsbestyrelser i Unionen. [Ændring 16]

(12a)  Skæv kønsfordeling i virksomheder er mere udpræget på de højere niveauer. Mange af de kvinder, som er ansat på de øverste niveauer, kan findes inden for områder, der vedrører menneskelige ressourcer og kommunikation, mens mænd ansat på de øverste niveauer i større udstrækning er ansat i virksomhedernes øverste ledelse eller inden for det øvrige ledelseshierarki. Eftersom valget til bestyrelsesposter primært foretages blandt kandidater, der har erfaring med ledelse på højeste niveau, er det af afgørende betydning at antallet af kvinder, som avancerer til sådanne ledelsesposter i virksomhederne, øges. [Ændring 17]

(12b)  En af de væsentligste faktorer, der muliggør en korrekt gennemførelse af dette direktiv, er en effektiv anvendelse af kriterier, som fastsættes på forhånd og gennemføres i fuld åbenhed, for udvælgelse af menige bestyrelsesmedlemmer, hvor kandidaternes kompetencer vurderes på et ensartet grundlag, uanset deres køn. [Ændring 18]

(12c)  I en tid med en aldrende befolkning og mangel på kvalificeret arbejdskraft kan undladelsen af at udnytte potentialet i halvdelen af Unionens befolkning ved besættelse af bestyrelsesposter bremse udviklingsmulighederne for Unionens økonomi og genopretningen af dens finansielle strukturer. Hvis halvdelen af talentmassen end ikke tages i betragtning til ledelsesstillinger, kan udnævnelsesprocessen og kvaliteten af udnævnelserne blive bragt i fare, hvilket vil føre til øget mistillid til erhvervslivets magtstrukturer og kan føre til en mindskelse af den effektive anvendelse af den til rådighed værende menneskelige kapital. En systematisk medtagelse af egnede kandidater af begge køn sikrer, at nye bestyrelsesmedlemmer vælges blandt de allerbedste kandidater, både mandlige og kvindelige, og at samfundet sammensætning afspejles korrekt i virksomhedernes beslutningstagning. [Ændring 19]

(13)  Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocedurerne og kvalifikationskriterierne til bestyrelsesposter i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne og har en negativ indflydelse på bestyrelseskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige bestyrelseskandidater i at ansøge om poster i bestyrelser, hvor deres kvalifikationer ville være mest efterspurgte, og fra at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser, og begrænser dermed deres frie bevægelighed inden for det indre marked. På den anden side har investorer forskellige investeringsstrategier, der forudsætter oplysninger, som også vedrører bestyrelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed om kvalifikationskriterierne og udvælgelses­proceduren for bestyrelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser. Det er derfor vigtigt, at procedurerne for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer er klare og gennemsigtige, og at ansøgere behandles objektivt på grundlag af deres individuelle resultater, uanset køn. [Ændring 20]

(14)  Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocedurer og kvalifikationskriterier for bestyrelsesposter i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, om at de skal træffe afgørelse om udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer på grundlag af en gennemsigtig og klart defineret udvælgelsesprocedure og en objektiv komparativ vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i menige bestyrelsesposter. Kun en bindende foranstaltning på EU-plan kan effektivt bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet. [Ændring 21]

(15)  Det blev slået fast i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst(11), at en forudsætning for at sætte skub i væksten og afhjælpe de demografiske problemer i Europa er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på 75 % for kvinder og mænd i alderen 20-64 år inden 2020, hvilket kun kan opnås, hvis der er en klar vilje til ligestilling mellem mænd og kvinder og udryddelse af de vedvarende lønforskelle, og hvis der gøres en større indsats for at afskaffe alle hindringer for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, herunder det eksisterende "glasloft"-fænomen. Den igangværende økonomiske krise har forstærket Europas stigende behov for at bygge på viden, kompetence og innovation og gøre fuld brug af talentmassen, både mænd og kvinder. Det forventes, at flere kvinder i beslutningstagningen, navnlig i selskabsbestyrelser, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og generelt på hele økonomien. [Ændring 22]

(15a)  Opfyldelsen af disse mål er af afgørende betydning for at sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne, fremme innovationen og forbedre de professionelle standarder i bestyrelserne. Unionen har derfor udnævnt ligestilling på arbejdsmarkedet og en stadigt mere ligelig kønsfordeling i virksomhedsbestyrelserne til at være målsætninger for årtiet for europæisk ligestilling, og den vil undersøge mulighederne for at skabe øget opmærksomhed om de fremskridt, der opnås på dette område. [Ændring 23]

(16)  Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsbestyrelser i alle medlemsstater for at forbedre den økonomiske vækst, tilskynde til mobilitet på arbejdsmarkedet og styrke europæiske selskabers konkurrencedygtighed og for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved minimumskrav til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger, som har til formål at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser, eftersom det er de medlemsstater og andre lande, som har valgt denne metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i beslutningstagende stillinger. [Ændring 24]

(16a)  Børsnoterede selskaber bør udvikle en kønspolitik med henblik på at opnå en mere ligelig kønsfordeling overalt i selskaberne. Denne politik kan omfatte en beskrivelse af de relevante foranstaltninger, der er gennemført i det pågældende selskab, som f.eks. at udpege både en kvindelig og en mandlig kandidat til nøgleposter, mentorordninger og karriereudviklingsrådgivning for kvinder og HR-strategier, der sigter mod at tilskynde til en diversificeret rekruttering. Den kan endvidere omfatte tilbud om fleksible arbejdsvilkår for alle medarbejdere, f.eks. hjælp i forbindelse med forældreorlov, husligt arbejde og børnepasning. Hvert enkelt selskab kan vælge de politikker, som passer bedst til dets aktiviteter, og bør iværksætte aktive tiltag for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets ledelse. [Ændring 25]

(17)  Børsnoterede virksomheder har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber, som defineres som selskaber, der er etableret har sit hjemsted i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004(12) i en eller flere medlemsstater. Disse virksomheder sætter normen for økonomien generelt, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre virksomheder. Den offentlige karakter af børsnoterede selskaber berettiger, at de i højere grad reguleres i offentlighedens interesse. [Ændring 26]

(18)  Direktivet bør ikke anvendes på små og mellemstore børsnoterede selskaber, jf. definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(13), selv om de er børsnoterede. Medlemsstaterne bør imidlertid indføre politikker, der støtter og tilskynder SMV'er til at forbedre kønsfordelingen betydeligt på alle ledelsesniveauer og i deres bestyrelser. [Ændring 27]

(19)  Opbygningen af bestyrelser for børsnoterede selskaber er forskellig i medlemsstaterne, idet den største forskel er forskellen mellem en tostrenget struktur, som består af både en direktion og et tilsynsråd, og en enstrenget struktur, hvor direktionen og tilsynsrådet tilsammen udgør bestyrelsen. Der findes også blandede systemet, som indeholder dele af begge systemer, eller som giver selskaberne mulighed for at vælge mellem forskellige modeller. Foranstaltningerne i direktivet bør gælde alle bestyrelsessystemer i medlemsstaterne.

(20)  I alle bestyrelsessystemer skelnes mellem ledende bestyrelsesmedlemmer, som deltager i selskabets daglige ledelse, og menige bestyrelsesmedlemmer, som ikke deltager i den daglige ledelse, men udfører en tilsynsfunktion. De kvantitative mål i direktivet bør kun gælde menige bestyrelsesmedlemmer for derved at skabe den rette balance mellem på den ene side behovet for at få en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser og på den anden side behovet for at gribe mindst muligt ind i selskabets daglige ledelse. Da de menige bestyrelsesmedlemmer har en tilsynsfunktion, er det også lettere at finde kvalificerede kandidater uden for selskabet og i vidt omfang også uden for den specifikke sektor, selskabet tilhører - et forhold, der har betydning for de områder af erhvervslivet, hvor enten mænd eller kvinder tegner sig for en særlig lav andel af arbejdsstyrken.

(21)  I adskillige medlemsstater kan eller skal en bestemt andel af de menige bestyrelsesmedlemmer udpeges eller udvælges af selskabets ansatte og/eller fagforeninger, jf. national lovgivning eller praksis. De kvantitative mål i direktivet bør gælde for alle menige bestyrelsesmedlemmer, herunder også medarbejder­repræsentanter. De praktiske procedurer til at sikre, at målene nås, bør i betragtning af at nogle af de menige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, fastlægges af de pågældende medlemsstater. Dette direktiv bør tage højde for forskelligartetheden af og de særlige nationale karakteristika ved udvælgelsesprocedurerne i medlemsstaterne. [Ændring 28]

(22)  Børsnoterede selskaber i Unionen bør pålægges en forpligtelse til at sikre hensigtsmæssige procedurer med henblik på at opfylde specifikke mål for kønsfordelingen i deres bestyrelser sigte mod at nå målet om, at det underrepræsenterede køn bør tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter den 1. januar 2020. Med henblik på at nå dette mål bør børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, bør være tvunget til at foretage forhåndsudvælgelses‑ eller udvælgelsesproceduren til udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på at opfylde det pågældende mål senest den 1. januar 2020. Direktivet indfører derfor et mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter inden denne dato. Dette mål gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det pålægger heller ikke selskaber eller aktionærer nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette bestyrelsesmedlemmer forbliver således fortsat selskabernes og aktionærernes. [Ændring 29]

(22a)  Målet om 40 % gælder i princippet kun den overordnede kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Det udelukker navnlig ikke nogen bestemte kandidater fra bestyrelsesposter, og det påtvinger heller ikke selskaberne eller aktionærerne nogen bestemte bestyrelsesmedlemmer. Afgørelsen om, hvem der skal udnævnes som de rette bestyrelsesmedlemmer, forbliver således selskabernes og aktionærernes. [Ændring 30]

(22b)  Børsnoterede selskaber bør overveje at indføre uddannelsesprogrammer og mentorprogrammer for det underrepræsenterede køn som et redskab til at sikre en mere ligelig kønsfordeling, når der er en tydeligt ulige kønsfordeling i selskabets udvælgelsespulje for ansættelser til bestyrelsesposter. [Ændring 31]

(23)  Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder i henhold til artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF(14). På grund af denne dominerende indflydelse har de værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer. I sådanne selskaber skal målet om mindst 40 % kvinder i de menige bestyrelsesposter være nået på et tidligere tidspunkt i overensstemmelse med de passende mekanismer, der bliver fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv. [Ændring 32]

(23a)  Som følge af deres karakter bør offentlige virksomheder, uanset om de er børsnoterede eller ej, fremstå som en model for den private sektor. Derfor bør Kommissionen vurdere situationen i medlemsstaterne og vurdere, om offentlige virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af SMV'er, kan medtages i anvendelsesområdet for dette direktiv engang i fremtiden. [Ændring 33]

(23b)  Kommissionen bør indsamle og analysere data og tal for kønsfordelingen i andre store virksomheder, som ikke er børsnoterede, men som også har stor betydning for økonomien. Der bør efterfølgende gennemføres en konsekvensanalyse med henblik på at få overblik over situationen i sådanne virksomheder i medlemsstaterne og vurdere, om der er behov for foranstaltninger på EU-plan for at bringe sådanne virksomheder ind under anvendelsesområdet for dette direktiv engang i fremtiden. Samtidig bør Kommissionen redegøre for de i den forbindelse foreliggende muligheder, fordi det på grund af særlige nationale omstændigheder eventuelt kan være nødvendigt med særlige ordninger for sådanne virksomheder. [Ændring 34]

(24)  Antallet af menige bestyrelsesposter, der skal til for at opfylde målet, kræver en yderligere præcisering, eftersom Hvis en bestyrelse kun har tre menige bestyrelsesmedlemmer, er det i de fleste bestyrelser matematisk set kun er muligt enten at ligge over eller under den præcise umuligt at opnå en andel på 40 %. Derfor skal antallet af bestyrelsesposter, der er nødvendige for at opfylde målet, være det antal, der ligger tættest på 40 %. For at undgå diskrimination af det køn, der oprindeligt var overrepræsenteret, bør børsnoterede selskaber dog ikke være forpligtet til at udnævne medlemmer blandt det underrepræsenterede køn til at bestride halvdelen eller mere af de menige bestyrelsesposter. for begge køn. I sådanne tilfælde bør det underrepræsenterede køn bør derfor have mindst én bestyrelsespost i bestyrelser med tre eller fire menige bestyrelsesmedlemmer, mindst to bestyrelsesposter i bestyrelser med fem eller seks menige bestyrelsesmedlemmer og mindst tre bestyrelsesposter i bestyrelser med syv eller otte menige bestyrelses­medlemmer. [Ændring 35]

(25)  Den Europæiske Unions Domstol accepterede i sin retspraksis(15) om positive foranstaltninger og disses forenelighed med princippet om ikke-forskelsbehandling på grund af køn (nu også fastsat i artikel 21 i chartret), at der i visse tilfælde kan gives fortrinsstilling til det underrepræsenterede køn ved udnævnelse eller forfremmelse, forudsat at kandidaten af det underrepræsenterede køn er lige så kvalificeret som konkurrenten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, at fortrinsstillingen ikke er automatisk og ubetinget, men kan tilsidesættes, hvis der er særlige grunde vedrørende en bestemt kandidat af det modsatte køn, der taler til dennes fordel, og at de pågældende kandidaters ansøgning er genstand for en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater.

(26)  I overensstemmelse med denne retspraksis bør medlemsstaterne sikre, at udvælgelsen af de bedste kandidater til menige bestyrelsesposter bygger på en sammenlignende analyse af de enkelte kandidaters kvalifikationer på grundlag af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Som eksempel på udvælgelseskriterier, som selskaberne kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- og/eller tilsynsopgaver, international erfaring, tværfaglighed og viden om bestemte områder, såsom økonomi, regnskab eller personaleledelse, ledelse, kommunikation og netværk. Der bør gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som kandidaten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, og hvis en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, ikke taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. [Ændring 36]

(27)  Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og selskabers fremgangsmåder ved ansættelse, udvælgelse og udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer. De kan indebære en indstilling af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg, en direkte udnævnelse af bestyrelsesmedlemmerne, som foretages af de enkelte aktionærer, eller en afstemning i generalforsamlingen om enkelte kandidater eller lister over kandidater. Dette direktiv respekterer forskelligartetheden af udvælgelsesprocedurerne, som dog bør være baseret på gennemsigtighed og fortjenstfuldhed, men kræver samtidig, at målet om at øge det underrepræsenterede køns deltagelse i bestyrelser nås. Kravene til udvælgelsen af kandidater skal opfyldes på det rette sted i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national lov og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber. På dette punkt fastlægger tillader direktivet kun en minimumsharmonisering af udvælgelsesprocedurerne, som gør det muligt at anvende de kriterier, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis forskellige udvælgelsesprocedurer for at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Bestemmelserne i dette direktiv griber ikke unødigt ind i den daglige ledelse, eftersom selskaberne bevarer friheden til at vælge kandidater på grundlag af kvalifikationer eller andre objektive relevante overvejelser. [Ændring 37]

(27a)  Når forhåndsudvælgelse af kandidater er baseret på valg- eller afstemningsprocedurer, f.eks. blandt arbejdstagerne eller deres repræsentanter, bør procedurerne i hele processen tilpasses, således at de bidrager til at nå målet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen generelt og samtidig sikrer, at kønnet på den formand, som vælges ved en sådan procedure, ikke på nogen måde er afgjort på forhånd. [Ændring 38]

(28)  Direktivet har til formål at forbedre kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelser og dermed bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en grundlæggende ret i Unionen, overholdes. Der bør derfor være krav om, at børsnoterede selskaber på en vraget kandidats anmodning skal oplyse ikke bare, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for udvælgelsen, men også hvilken objektiv, komparativ vurdering af disse kriterier og eventuelt hvilke overvejelser der talte for at vælge en kandidat, som ikke tilhører det underrepræsenterede køn. Disse begrænsninger i retten til privatliv med hensyn til behandling af personoplysninger, som anerkendes i chartrets artikel 7 og 8, og forpligtelsen for børsnoterede selskaber til på anmodning at give den vragede kandidat sådanne oplysninger er nødvendige og opfylder faktisk anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(29)  Hvis en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremsætter formodningen om, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den udvalgte kandidat af det modsatte køn, bør der stilles krav til det børsnoterede selskab om, at det påviser, at valget er korrekt.

(30)  Medlemsstaterne bør pålægge effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i tilfælde af at kravene til en åben og gennemsigtig procedure i dette direktiv tilsidesættes, og som bl.a. kunne omfatte administrative bøder, udelukkelse fra offentlige udbud, delvis udelukkelse fra modtagelse af midler fra Unionens strukturfonde og en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller det valg af menige bestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 4, stk. 1. Det bør være muligt for medlemsstaterne at gå ud over den ikke-udtømmende liste over sanktioner i dette direktiv og blandt andet tilføje tvungen opløsning af det pågældende selskab efter ordre fra en kompetent retsmyndighed, under fuld overholdelse af de korrekte proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger, i tilfælde af, at det pågældende selskab har gjort sig skyldigt i alvorlige og gentagne overtrædelser. [Ændring 39]

(31)  Eftersom kønsfordelingen i arbejdsstyrken har en direkte indflydelse på, hvor mange kandidater blandt det underrepræsenterede køn der er til rådighed, kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, bestemme, at det pågældende selskab ikke behøver at opfylde kravet i direktivet. [Ændring 40]

(32)  Da børsnoterede selskaber bør sigte mod at øge det underrepræsenterede køns andel i alle beslutningstagende stillinger, kan medlemsstaterne beslutte, at målet i dette direktiv bør anses for at være opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, hvad enten der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter. Det bør dog stadig være et krav, at sådanne selskaber i deres årsberetninger og på deres websted skal fremlægge oplysninger om kønsfordelingen blandt ledende og menige bestyrelsesmedlemmer og om deres politik på dette område i overensstemmelse med artikel 5 i dette direktiv. [Ændring 41]

(33)  For også at forbedre kønsfordelingen blandt de bestyrelsesmedlemmer, der deltager i den daglige ledelse, bør der ud over foranstaltningerne vedrørende menige bestyrelsesposter stilles krav til de børsnoterede selskaber om, at de giver individuelle tilsagn om en mere ligelig kønsfordeling i de ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020. Man bør med disse tilsagn tilstræbe at skabe mærkbart fremskridt fra det enkelte selskabs udgangspunkt til en mere ligelig kønsfordeling.

(34)  Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser, samt om, hvordan de formåede at opfylde målene i direktivet, til de kompetente nationale myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Disse oplysninger bør indgå i selskabernes årsberetning og offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på selskabernes websted, og hvis et selskab ikke har opfyldt målet, bør der medfølge en fyldestgørende beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, det har truffet og agter at træffe fremover for at opfylde målet. Desuden bør selskaber, der ikke har opfyldt målet eller levet op til de tilsagn, de har givet, fremlægge en erklæring om årsagerne til dette samt en beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, de indtil videre har truffet, og hvilke de agter at træffe i fremtiden for at opfylde dette mål og leve op til disse tilsagn. [Ændring 42]

(35)  Nogle medlemsstater kan allerede have truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i selskabsbestyrelser, inden dette direktiv træder i kraft. Sådanne medlemsstater bør have mulighed for at anvende disse foranstaltninger i stedet for de proceduremæssige krav til udnævnelser, såfremt de kan dokumentere, at disse foranstaltninger lige så effektivt opfylder målet om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

(36)  I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i chartret. Direktivet bidrager navnlig til respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd (chartrets artikel 23), erhvervsfriheden og retten til at arbejde (chartrets artikel 15). Direktivet tilstræber at sikre fuld respekt for retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (chartrets artikel 47). Begrænsningerne i udøvelsen af friheden til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16) og ejendomsretten (chartrets artikel 17, stk. 1) respekterer det grundlæggende i disse rettigheder og friheder og er nødvendige og rimelige. Begrænsningerne opfylder faktisk mål af almen interesse, som er anerkendte af Unionen, og behovet for at beskytte andres rettigheder og friheder.

(37)  Selv om nogle medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger eller har opfordret til selvregulering med mere eller mindre positive resultater, har størstedelen af medlemsstaterne ikke truffet foranstaltninger eller tilkendegivet, at de var villige til at sætte ind på en sådan måde, at det ville give mærkbare forbedringer. Det fremgår af fremskrivninger, som bygger på en omfattende analyse af alle foreliggende oplysninger om tidligere og aktuelle udviklingstendenser og selskabernes hensigter, at medlemsstaterne ikke inden for nær fremtid vil kunne opnå en ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i Unionen i overensstemmelse med målene i direktivet ved at handle hver for sig. I lyset af disse omstændigheder og i betragtning af de stigende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til mænds og kvinders repræsentation i selskabsbestyrelser kan kønsfordelingen i selskabsbestyrelser i Unionen kun blive mere ligelig ved en fælles indsats, og mulighederne for ligestilling mellem mænd og kvinder, udligning af de eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder og øget konkurrencedygtighed og vækst kan bedre udnyttes ved en koordineret indsats på EU-plan end ved nationale initiativer af mere eller mindre omfattende, ambitiøs og effektiv karakter. Målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. [Ændring 43]

(38)  I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, fastsætter dette direktiv kun fælles mål og principper og går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for udnævnelse til bestyrelsesposter. Direktivet påvirker ikke selskabernes mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede personer til bestyrelsen, og det fastsætter en fleksibel ramme og en giver en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode for børsnoterede virksomheder. [Ændring 44]

(39)  I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det mål, som børsnoterede selskaber skal opfylde, være tidsbegrænset og bør kun gælde, indtil der er konstateret et varigt fremskridt i bestyrelsernes kønsfordeling. Kommissionen bør derfor regelmæssigt se på anvendelsen af dette direktiv og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Direktivet Dette direktiv skal udløbe den 31. december 2028. Kommissionen bør som led i sin gennemgang vurdere, om hvorvidt der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne periode. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for effektivt at oplyse dem om dette direktivs betydning og gennemførelse. Oplysningskampagner vil i betydelig grad bidrage til at bevidstgøre om emnet og tilskynde ikke-børsnoterede selskaber til proaktivt at sikre en ligelig kønsfordeling. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle erfaringer og god praksis med hensyn til gennemførelsen og implementeringen af dette direktiv. [Ændring 45]

(40)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(16) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Emne

Dette direktiv tager sigte på at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre effektive foranstaltninger, som skal sikre, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at selskaber får tilstrækkelig lang tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger. [Ændring 46]

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)  "børsnoteret selskab": et selskab, der er etableret har sit hjemsted i en medlemsstat, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF i en eller flere medlemsstater [Ændring 47]

2)  "bestyrelse": et selskabs administrative organ, ledelsesorgan eller tilsynsråd

3)  "bestyrelsesmedlem": et medlem af en bestyrelse, herunder en medarbejder­repræsentant

4)  "ledende bestyrelsesmedlem": et medlem, som deltager i selskabets daglige ledelse, i en enstrenget ledelsesstruktur og et medlem af direktionen i en tostrenget ledelsesstruktur

5)  "menigt bestyrelsesmedlem": et medlem, som ikke er et ledende bestyrelsesmedlem, i en enstrenget ledelsesstruktur og et medlem af tilsynsrådet i en tostrenget ledelsesstruktur

6)  "enstrenget bestyrelsesstruktur": en bestyrelse, hvor selskabets ledelses- og tilsynsfunktion er samlet under ét

7)  "tostrenget bestyrelsesstruktur": en struktur, hvor selskabets ledelses- og tilsynsfunktion udføres af to adskilte organer

8)  "små og mellemstore virksomheder" eller "SMV": et selskab med mindre end 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på højst 43 mio. EUR, eller for en SMV, som er etableret i en medlemsstat med anden valuta end euro, et tilsvarende beløb i den pågældende medlemsstats valuta

9)  "offentlig virksomhed": en virksomhed, på hvilke de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have en dominerende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gælder for den. Dominerende indflydelse antages at foreligge, når de offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed:

—  besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, eller

—  råder over mere end halvdelen af de stemmer, der er knyttet til aktier udstedt af virksomheden, eller

—  kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrative organ, ledelsesorgan eller tilsynsråd.

Artikel 3

Udelukkelse af små og mellemstore virksomheder

Direktivet finder ikke anvendelse på små og mellemstore virksomheder ("SMV").

Artikel 4

Mål for menige bestyrelsesposter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber med bestyrelser, hvor personer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindre end 40 % af de menige bestyrelsesposter, foretager udnævnelsen til disse poster på grundlag af en sammenlignende analyse af hver kandidats kvalifikationer ved at anvende forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier med henblik på tilpasser deres procedurer for rekruttering, herunder stillingsopslag med indkaldelse af ansøgninger, for forhåndsudvælgelse, for udvælgelse og udnævnelse, på en sådan måde, at disse procedurer effektivt bidrager til at opnå den pågældende procentsats senest den 1. januar 2020 eller, hvis der er tale om offenlige virksomheder, senest den 1. januar 2018børsnoterede selskaber, som er. Medlemsstaterne skal navnlig sikre, at selskaberne udvælger de bedst kvalificerede kandidater til en bestyrelsespost fra en udvælgelsespulje med ligelig kønsfordeling og på grundlag af en sammenlignende analyse af kandidaternes kvalifikationer under anvendelse af forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier. Hvis der er tale om en valgprocedure, skal medlemsstaterne sikre, at selskaberne garanterer en ligelig kønsfordeling i sammensætningen af listen over kandidater og samtidig sikrer, at kønnet på den formand, som vælges ved en sådan procedure, ikke på nogen måde er afgjort på forhånd.

For at nå målet om 40 % og i overensstemmelse med chartrets artikel 23, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der i alle faser af proceduren for ansættelse, udvælgelse og udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten med det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kompetencer og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. [Ændring 48]

2.  Antallet af menige bestyrelsesposter, som er nødvendigt for at opfylde målet i stk. 1, er det antal, der er tættest på at skal udgøre mindst 40 %, men som ikke udgør over 49%. Hvis en bestyrelse kun har tre menige bestyrelsesmedlemmer, er forholdet en til to tilstrækkeligt. [Ændring 49]

3.  For at opfylde målene i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at der ved udvælgelsen af menige bestyrelsesmedlemmer gives fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, hvis den pågældende kandidat er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn med hensyn til egnethed, kundskaber og arbejdsindsats, medmindre en objektiv vurdering, hvor der tages højde for alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater, taler til fordel for en kandidat af det modsatte køn. [Ændring 50]

4.  Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber på anmodning af en vraget kandidat som minimum har pligt til at informere en vraget kandidat om antallet af og kønnet på kandidaterne i udvælgelsespuljen, idet deres anonymitet respekteres i overensstemmelse med Unionens regler om beskyttelse af personoplysninger, om de kvalifikationskriterier, udvælgelsen eller udnævnelsen bygger på, om den objektive komparative vurdering af disse kriterier, og hvor dette er relevant, om de overvejelser, der talte for at vælge en kandidat af det modsatte køn. [Ændring 51]

5.  Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at det i tilfælde, hvor en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold, på grundlag af hvilke det kan formodes føler sig krænket, fordi bestemmelserne i stk. 1 ikke er blevet anvendt over for vedkommende, og over for en domstol eller en anden kompetent myndighed gør gældende, at vedkommende er ligeså kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at reglen i stk. 3 stk. 1 ikke er blevet tilsidesat. Dette stykke er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for klager. [Ændring 52]

6.  Medlemsstaterne kan bestemme, at børsnoterede selskaber, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 % af arbejdsstyrken, ikke er omfattede af målet i stk. 1. [Ændring 53]

6a.  Hvis udvælgelsen omhandlet i stk. 1 sker ved en afstemning blandt aktionærer eller medarbejdere, skal selskaberne sikre, at de stemmeberettigede oplyses ordentligt om de i direktivet fastsatte foranstaltninger, herunder de sanktioner, som pålægges selskabet i tilfælde af manglende overholdelse. [Ændring 54]

7.  Medlemsstaterne kan bestemme, at målet i stk. 1 er opfyldt, hvis børsnoterede selskaber kan bevise, at medlemmer af det underrepræsenterede køn bestrider mindst en tredjedel af alle bestyrelsesposter, uanset om der er tale om ledende eller menige bestyrelsesposter.

Artikel 5

Yderligere foranstaltninger og rapportering

1.  Medlemsstaterne sikrer, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i ledende bestyrelsesposter, som skal være opfyldt senest den 1. januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder.

2.  Medlemsstaterne stiller krav til de børsnoterede selskaber om, at de en gang om året fra [to år efter vedtagelsen] giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelserne, idet der skelnes mellem menige og ledende bestyrelsesposter, og om de foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, og i nærværende artikels stk. 1, og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på deres websted og i deres årsberetning. [Ændring 55]

3.  Hvis et børsnoteret selskab ikke opfylder målene i artikel 4, stk. 1, eller de individuelle tilsagn, det har givet i henhold til stk. 1 i nærværende artikel, skal det fremgå af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 fremlægge en erklæring om, hvorfor det ikke har været i stand til at opfylde målene eller efterleve tilsagnene ikke er opfyldt, samt hvilke, og en fyldestgørende beskrivelse af de foranstaltninger, selskabet hidtil har truffet, eller som det agter at træffe, for at opfylde målene eller tilsagnene. Denne erklæring om årsagerne skal indgå i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. [Ændring 56]

4.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det organ eller de organer, der er udpeget i henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(17), også har kompetence til at fremme, evaluere, overvåge samt støtte en ligelig kønsfordeling i bestyrelser i børsnoterede selskaber. Medlemsstaterne skal i den forbindelse samarbejde effektivt med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. [Ændring 57]

Artikel 6

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv kravene om en åben og gennemsigtig procedure i artikel 4, stk. 1, og tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de anvendes. [Ændring 58]

2.  Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning, og de kan skal mindst omfatte følgende: [Ændring 59]

a)  administrative bøder

aa)  udelukkelse fra offentlige udbud [Am. 60]

ab)  delvis udelukkelse fra at modtage midler fra Unionens strukturfonde [Ændring 61]

b)  en retsmyndigheds afgørelse om ugyldighed eller annullering af den udnævnelse eller af det valg af menigebestyrelsesmedlemmer, som er foretaget i strid med de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1.

Artikel 7

Mindstekrav

Medlemsstaterne kan over for selskaber, der er registreret på deres område, indføre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget kønsdiskrimination eller nogen anden form for forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked. [Ændring 62]

Artikel 8

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [to år efter vedtagelsen] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2.  Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

3.  Med forbehold af artikel 4, stk. 6 og 7, kan medlemsstater, som allerede inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, suspendere anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, forudsat at det kan dokumenteres, at disse foranstaltninger gør det muligt for medlemmer af det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber senest den 1. januar 2020 eller, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, der er offentlige virksomheder, senest den 1. januar 2018.

Den pågældende medlemsstat meddeler disse oplysninger til Kommissionen. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne meddelelser. Suspensionen ophæves automatisk, hvis der ikke sker tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde målet i dette direktiv, hvilket skal anses for at være tilfældet, hvis andelen af det underrepræsenterede køn er lavere end 30 % i 2017 eller for offentlige virksomheder i 2015. [Ændring 63]

4.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 9

Revision

1.  Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2017 og derefter hvert andet år Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse. Sådanne rapporter skal bl.a. indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 2, og oplysninger om de individuelle tilsagn, de børsnoterede selskaber har givet i henhold til artikel 5, stk. 1.

1a.  Kommissionen fremsender senest den 1. juli 2017 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de i artikel 4, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede krav for børsnoterede selskaber på grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har fremsendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal Kommissionens rapport indeholde en status over kønsfordelingssituationen på bestyrelses‑ og ledelsesniveau i ikke-børsnoterede selskaber, der overstiger tærsklen for SMV'er som fastsat i artikel 2. [Ændring 64]

1b.  Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes principperne i dette direktiv finder anvendelse i alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og er indarbejdet i reglerne for deres interne ansættelsesprocedurer. Med henblik herpå aflægger alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer senest den 31. december 2018, og herefter hvert år, rapport til Kommissionen om deres kønsstatistikker og om de fremskridt, der er gjort. Kommissionen offentliggør straks disse rapporter på sit websted. Om nødvendigt ledsages Kommissionens rapport af et forslag til retsakt, som udvider dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. [Ændring 65]

2.  Medlemsstater, som i henhold til artikel 8, stk. 3, har suspenderet anvendelsen af de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, meddeler i den rapport, der er omhandlet i stk. 1, oplysninger, som dokumenterer de konkrete resultater, der er opnået ved de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3. Kommissionen offentliggør derefter en særlig rapport, hvori den vurderer, om disse foranstaltninger effektivt sætter medlemmer af det underrepræsenterede køn i stand til at bestride mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige virksomheder, og senest den 1. januar 2020, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som ikke er offentlige virksomheder. Kommissionen fremlægger senest den 1. juli 2017 den første af disse rapporter, og de efterfølgende rapporter fremlægges inden for seks måneder regnet fra indgivelsen af de respektive nationale rapporter, jf. stk. 1.

De pågældende medlemsstater sikrer, at børsnoterede selskaber, som ved at anvende nationale foranstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, ikke har udnævnt eller valgt medlemmer af det underrepræsenterede køn til mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter i deres bestyrelser den 1. januar 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder, eller den 1. januar 2020, hvis der ikke er tale om offentlige virksomheder, anvender de proceduremæssige krav vedrørende udnævnelser i artikel 4, stk. 1, 3, 4, og 5, med virkning fra henholdsvis den ene og den anden dato.

3.  Kommissionen tager anvendelsen af direktivet op til revision og aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i direktivet er opfyldt.

4.  I lyset af udviklingen i mænds og kvinders repræsentation i børsnoterede selskabers bestyrelser og på de forskellige niveauer af den økonomiske beslutningstagning og under hensyntagen til, om denne udvikling er tilstrækkelig vedvarende, vurderer Kommissionen i sin rapport, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over den periode, der er anført i artikel 10, stk. 2, eller for at ændre det. Den undersøger endvidere, om anvendelsesområdet for dette direktiv bør udvides til at omfatte ikke-børsnoterede offentlige virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af SMV'er, ikke-børsnoterede store virksomheder og administrerende direktører for børsnoterede selskaber. [Am. 66]

Artikel 10

Ikrafttræden og udløb

1.  Dette direktiv træder i kraft på [tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Det udløber den 31. december 2028.

Artikel 11

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1)EUT C 133,af 9.5.2013, s. 68.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 20.11.2013.
(3)Rådets henstilling 84/635/EØF af 13. december 1984 om fremme af positive foranstaltninger til fordel for kvinder (EFT L 331 af 19.12.1984, s. 34).
(4)Rådets henstilling 96/694/EF af 2. december 1996 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen (EFT L 319 af 10.12.1996, s. 11).
(5)Kommissionens rapport med titlen "More women in senior positions" (2010); arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 1. marts 2011 med titlen "The Gender Balance in Business Leadership" (SEC(2011) 246 endelig); statusrapport med titlen"Women in economic decision-making in the EU" fra den 5.3.2012; arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 16. april 2012 med titlen "Progress on equality between women and men in 2011" (SWD(2012) 85 final).
(6)"EU-hensigtserklæringen om kvinder i bestyrelsen", IP/11/242.
(7)COM(2010)0078 endelig.
(8)COM(2010)00491 endelig.
(9)EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 134.
(10) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 1.
(11)COM(2010)2020 endelig.
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(13)Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.)
(14)Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17).
(15)Sag C-450/93: Kalanke (Sml. 1995 I, s. 3051), sag C-409/95: Marschall (Sml. 1997 I, s. 6363), sag C-158/97: Badeck (Sml. 2000 I, s. 1875) og sag C-407/98: Abrahamsson (Sml. 2000 I, s. 5539).
(16)EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).


Dokumenter med central information til investeringsprodukter ***I
PDF 482kWORD 178k
Tekst
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets ændringer vedtaget den 20. november 2013 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information til investeringsprodukter (COM(2012)0352 – C7-0179/2012 – 2012/0169(COD))(1)
P7_TA(2013)0489A7-0368/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændringsforslag 1]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)
P7_TA(2013)0489A7-0368/2013
til Kommissionens forslag
P7_TA(2013)0489A7-0368/2013
---------------------------------------------------------
P7_TA(2013)0489A7-0368/2013

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om dokumenter med central information til investeringsprodukter
(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Detailinvestorer får i stadig større omfang tilbud om en lang række forskellige typer investeringsprodukter, når de overvejer at foretage en investering. Produkterne kan være skræddersyede løsninger, som dækker detailinvestorers særlige investeringsbehov, men de er ofte komplicerede og vanskelige at forstå. De eksisterende oplysninger til investorer om sådanne produkter er ukoordinerede, og de er sjældent til hjælp, hvis detailinvestoren ønsker at sammenligne forskellige produkter, forstå deres karakteristika eller forbedre sit finansielle kendskab. Derfor har detailinvestorer ofte foretaget investeringer, som indebar risici og omkostninger, de ikke forstod fuldt ud, og investorerne har således ved flere lejligheder lidt uforudsete tab.

(2)  Bedre bestemmelser om gennemsigtigheden af investeringsprodukter, som tilbydes detailinvestorer, er en vigtig investorbeskyttelsesforanstaltning og en forudsætning for at genoprette detailinvestorernes tillid til de finansielle markeder, navnlig i kølvandet på den finansielle krise. De første skridt i den retning er allerede blevet taget på EU-niveau med den ordning vedrørende central investorinformation, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(3)  Forskellige regler, som afviger fra hinanden, alt efter hvilken branche der tilbyder investeringsprodukterne, og national regulering på området, skaber ulige vilkår for de forskellige produkter og distributionskanaler og yderligere hindringer på det indre marked for finansielle serviceydelser og produkter. Medlemsstaterne har allerede truffet forskellige, ikke-koordinerede foranstaltninger for at kompensere for mangler ved investorbeskyttelsesforanstaltningerne, og denne udvikling kan forventes at fortsætte. Forskelligartede tilgange til information om investeringsprodukter gør det vanskeligt at skabe lige vilkår for forskellige investeringsproduktudviklere og dem, der sælger produkterne, og forvrider derved konkurrencen. Det ville også skabe et uensartet investorbeskyttelsesniveau i EU. Sådanne forskelle udgør en hindring for oprettelsen af et velfungerende indre marked. Derfor er det relevante retsgrundlag artikel 114 i TEUF som fortolket i henhold til EU-Domstolens faste retspraksis.

(4)  Det er nødvendigt at indføre ensartede regler om gennemsigtighed på EU-niveau, som finder anvendelse på alle deltagere på markedet for investeringsprodukter, for at forhindre forskelle og reducere omkostninger og usikkerhed for produktudbydere og distributører. Det er nødvendigt med en forordning for at sikre, at der udarbejdes en fælles standard for dokumenter med central information, således at dokumenternes format og indhold kan harmoniseres. Forordningsbestemmelser, som finder direkte anvendelse, forventes at sikre, at alle deltagere på investeringsproduktmarkedet er underlagt de samme krav. Det forventes også at sikre ensartede oplysninger, idet man undgår de divergerende nationale krav, som kan opstå ved gennemførelsen af et direktiv. Det er endvidere hensigtsmæssigt at anvende en forordning til at sikre, at alle dem, der sælger investeringsprodukter, er underlagt ensartede krav i forhold til udlevering af dokumentet med central information til detailinvestorer.

(5)  Selv om det er essentielt at forbedre oplysningerne om investeringsprodukter for at genoprette investorernes tillid til de finansielle markeder, er det lige så vigtigt med en effektiv regulering af salgsprocesserne for disse produkter. Denne forordning supplerer foranstaltninger vedrørende distribution (herunder investeringsrådgivning, investorbeskyttelsesforanstaltninger og andre salgsserviceydelser) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF(5). Den supplerer også foranstaltningerne vedrørende distribution af forsikringsprodukter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF(6).

(6)  Denne forordning bør finde anvendelse på alle produkter og underliggende investeringer, uanset form eller opbygning, som branchen for finansielle serviceydelser udvikler med henblik på at skabe investeringsmuligheder for detailinvestorer, og hvor det afkast, der tilbydes investoren, er eksponeret for resultaterne af et eller flere aktiver eller en eller flere referenceværdier ▌. Den bør omfatte investeringsprodukter som f.eks. investeringsfonde og livsforsikringspolicer samt de investeringer, der ligger under disse investeringsfonde og livsforsikringspolicer, ▌ og detailprodukter, herunder aktiver, som besiddes direkte, f.eks. statsobligationer eller aktier, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, der er placeret eller opererer i en medlemsstat. Strukturerede pakkeprodukter til private træder ind mellem investoren og markederne, idet aktiver "pakkes", emballeres eller bundtes sammen med det formål at skabe andre eksponeringer, produktkarakteristika eller omkostningsstrukturer i forhold til en direkte besiddelse. Et sådant "pakkeprodukt" kan give detailinvestorer mulighed for at deltage i investeringsstrategier, som ellers ville være utilgængelige eller upraktiske, men kan også nødvendiggøre, at der stilles flere oplysninger til rådighed, navnlig for at give mulighed for at sammenligne forskellige pakkeinvesteringer og sikre, at detailinvestorer kan forstå de centrale karakteristika og risici, der er forbundet med detailinvesteringsprodukterne.

(6a)  Denne forordning bør også finde anvendelse på aktier eller andele i SPV-selskaber og holdingselskaber, som investeringsproduktudviklere kan etablere for at omgå forordningen.

(6b)   Investeringspakkeprodukter bør give detailinvestorer klare fordele, som f.eks. spredning af investeringsrisiciene over mange forskellige økonomiske sektorer eller mange underliggende aktiver. Pakningsteknikker kan imidlertid også benyttes til at skabe karakteristika ved investeringsprodukter, som har til formål at vildlede forbrugerne, når de træffer deres investeringsbeslutning. Visse produkter med såkaldte lokkerentesatser spiller på detailinvestorernes adfærdstilbøjeligheder, i dette tilfælde på deres præference for øjeblikkelige attraktive afkast. Brugen af produktnavne, der antyder en større sikkerhed, end hvad der er muligt, spiller på tilsvarende vis på forbrugernes adfærdstilbøjeligheder ved at orientere sig mod deres modvilje over for risiko. Følgelig skaber sådanne pakningsteknikker en risiko for, at investoren vil fokusere kraftigt på omgående økonomiske fordele uden helt at gøre sig de tilknyttede fremtidige risici klart. Denne forordning bør tilstræbe at forhindre pakkeelementer, der udnytter tilbøjeligheder i investorernes beslutningstagning, for at fremme gennemsigtighed og en bedre forståelse af de risici, der knytter sig til pakkeprodukter for private investorer.

(7)  ▌Forsikringsprodukter, som ikke tilbyder investeringsmuligheder, ▌bør udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. ▌Da denne forordning fokuserer på at gøre det lettere at sammenligne og forstå oplysninger om investeringsprodukter, som markedsføres til detailinvestorer, bør arbejdsmarkedspensionsordninger, ▌arbejdsmarkedspensionsprodukter og individuelle pensionsprodukter udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, forudsat at arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national lovgivning, og at arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg med hensyn til pensionsproduktudbyder. Investeringsfonde forbeholdt institutionelle investorer falder heller ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde, da de ikke sælges til detailinvestorer. Men investeringsprodukter, som anvendes til individuelle pensionsopsparinger, bør forblive inden for anvendelsesområdet, idet de ofte konkurrerer med de andre produkter under denne forordning og distribueres på lignende måde til detailinvestorer.

(8)  For at skabe klarhed om forholdet mellem forpligtelserne i henhold til denne forordning og forpligtelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF(7) og direktiv 2009/138/EF(8) er det nødvendigt at fastslå, at disse direktiver fortsat finder anvendelse i tillæg til denne forordning. Navnlig bør dokumentet med central information omfatte det resumé, som indeholder nøgleoplysninger, jf. artikel 5, stk. 2, i direktiv 2003/71/EF, efter en revision af denne forordning.

(8a)  Investeringsproduktudviklerne bør sikre, at det investeringsprodukt, de udvikler, er kompatibelt med profilen for de detailinvestorer, det er rettet mod. De bør således etablere en forudgående produktgodkendelsesproces for at sikre, at deres investeringsprodukter ikke eksponerer detailinvestorer for underliggende aktiver, hvis risk/reward-profil ikke er let forståelig.

(8b)  De kompetente myndigheder og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) bør efter anmodning gives alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere indholdet af dokumenter med central information, med henblik på at vurdere overholdelsen af denne forordning og sikre beskyttelsen af kunder og investorer på de finansielle markeder. Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers (EIOPA's) beføjelser bør på konsekvent vis tilpasses Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) beføjelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF [MIFIR].

(9)  Investeringsproduktudviklere – f.eks. fondsforvaltere, forsikringsselskaber, værdipapirudstedere, kreditinstitutter eller investeringsselskaber – bør udarbejde dokumentet med central information for de investeringsprodukter, de udvikler, fordi de har de bedste forudsætninger for at kende produktet og er ansvarlige for det. Investeringsproduktudviklerne bør stille dokumentet med central information til rådighed for de personer, der sælger investeringsproduktet. Investeringsproduktudvikleren ▌bør udarbejde dokumentet med central information, og den person, som sælger investeringsproduktet, bør udarbejde bilaget (herunder gebyrerne), før produkterne kan sælges til detailinvestorer. Men hvis et givet produkt ikke sælges til detailinvestorer, er det ikke nødvendigt at udarbejde et dokument med central information, og hvis er det er upraktisk for investeringsproduktudvikleren at udarbejde dokumentet med central information, kan arbejdet uddelegeres til andre. Når udarbejdelsen af hele dokumentet med central information eller en del af det uddelegeres til tredjemand, forbliver udarbejdelsen og indholdet heraf investeringsproduktudviklerens overordnede ansvar. For at sikre, at dokumenter med central information formidles og stilles til rådighed i bredt omfang, bør forordningen give investeringsproduktudviklere mulighed for at offentliggøre dokumenterne via et websted efter eget valg.

(10)  For at dække detailinvestorernes behov er det nødvendigt at sikre, at oplysninger om investeringsprodukter er nøjagtige, fair, tydelige og ikke vildledende for disse investorer. Denne forordning bør derfor indeholde fælles standarder for udarbejdelse af dokumentet med central information for at sikre, at det er forståeligt for detailinvestorer. I betragtning af mange detailinvestorers problemer med at forstå finansielle specialisters terminologi bør der lægges særlig vægt på det ordvalg og den skrivemåde, der anvendes i dokumentet. Der bør også indføres bestemmelser om det sprog, hvorpå det bør udarbejdes. Beregningerne af de omkostninger, der kan opstå, bør også forklares på en letforståelig måde. Endvidere bør detailinvestorer kunne forstå dokumentet med central information uden at skulle henvises til andre oplysninger. Dette bør dog ikke udelukke, at der i dokumentet med central information anvendes krydshenvisninger til andre dokumenter, hvor der kan findes yderligere oplysninger, som kan være relevante for visse detailinvestorer.

(11)  Detailinvestorer bør gives de oplysninger, som er nødvendige, for at de kan træffe en velfunderet investeringsbeslutning og sammenligne forskellige investeringsprodukter, men med mindre oplysningerne er kortfattede og præcise, er der risiko for, at investorerne ikke anvender oplysningerne. Dokumentet med central information bør derfor kun indeholde centrale oplysninger, navnlig om produktets art og karakteristika, herunder om risikoen for at miste penge, omkostningerne og risk/reward-profilen, i form af en sammensat indikator, for produktet og dets underliggende investering, samt relevante oplysninger om resultaterne og visse andre specifikke oplysninger, som kan være nødvendige for at forstå karakteristika ved individuelle produkttyper, herunder dem, der er beregnet til pensionsopsparing. Kommissionen bør overveje muligheden for, at det europæiske offentlige kreditvurderingsinstitut, som der henvises til i Europa-Parlamentets holdning af 16. januar 2013 angående vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer(9), afgiver central information om risikoprofilen for statsobligationer udstedt af medlemsstater.

(11a)  Investorer bør gives et klart indblik i, hvilke omkostninger og gebyrer der er forbundet med deres investering, ikke blot på transaktionstidspunktet, men over en investeringsperiode. Gebyrer bør offentliggøres fuldt ud i samlet og kumuleret form og udtrykt i beløb. Gebyrer for rådgivning bør beregnes på en enklere måde for at gøre det lettere for investoren at forstå, hvad rådgivningen vil koste.

(11b)  EBA, EIOPA og ESMA bør udvikle en onlineinvesteringsberegner, der gør det muligt for investorer at beregne slutværdien af deres investering, når der er taget højde for gebyrer og omkostninger.

(12)  Dokumentet med central information bør udfærdiges i et format, som gør det muligt for detailinvestorer at sammenligne forskellige investeringsprodukter, for i betragtning af forbrugernes adfærd og forudsætninger skal oplysningernes format, præsentation og indhold udformes og udarbejdes omhyggeligt for at maksimere interessen for dokumentet med henblik at øge den finansielle læring, forståelsen og anvendelsen heraf. Punkterne bør opstilles i den samme rækkefølge i dokumenterne og med de samme overskrifter. Endvidere bør detaljerne ved de oplysninger, der skal indgå i dokumentet med central information for forskellige produkter, og udformningen af disse oplysninger harmoniseres yderligere ved hjælp af delegerede retsakter, som tager højde for eksisterende og igangværende forskning i forbrugeradfærd, herunder resultaterne af undersøgelser af effektiviteten af forskellige måder at udforme oplysninger til forbrugere på. Endvidere giver visse investeringsprodukter detailinvestoren et valg mellem flere underliggende investeringer og kan være pålagt omkostninger og gebyrer, der afhænger af kundens personlige karakteristika, såsom vedkommendes alder, eller det valgte investeringsbeløb. Der bør tages hensyn til disse produkter, når formatet udarbejdes.

(12a)  Et kompleksitetsmærke for komplekse produkter, som synes at være uegnede for detailinvestorer, bør være placeret øverst på dokumentet med central information. Dette ekstra lag af gennemsigtighed vil hjælpe forbrugerne med at træffe en velfunderet beslutning om risikoniveauet og bidrage til at forhindre, at produkterne sælges på et forkert grundlag.

(13)  Stadig flere detailinvestorer sigter ikke blot mod at opnå et finansielt afkast af deres investeringsbeslutninger. De forfølger også ofte andre mål, f.eks. samfundsmæssige eller miljørelaterede mål. Oplysninger om ikke-finansielle aspekter ved investeringer kan endvidere være vigtige for dem, der sigter mod at foretage bæredygtige, langsigtede investeringer. Men det kan være vanskeligt at sammenligne oplysninger om de samfundsmæssige, miljømæssige eller forvaltningsmæssige resultater, som investeringsproduktudvikleren søger at opnå, eller måske findes de ikke. Derfor er det ønskeligt med en yderligere harmonisering af detaljerne ved oplysninger om, hvorvidt der er taget hensyn til miljømæssige, samfundsmæssige eller forvaltningsmæssige spørgsmål, og i givet fald hvordan.

(14)  Dokumentet med central information bør kunne skelnes tydeligt og holdes adskilt fra markedsføringsmeddelelser. Disse andre dokumenter bør ikke mindske dets betydning. Detailinvestoren bør bekræfte modtagelsen.

(15)  For at sikre, at dokumentet med central information indeholder troværdige oplysninger, bør denne forordning indeholde et krav om, at investeringsproduktudvikleren og personen, som sælger investeringsproduktet, opdaterer dokumentet med central information. Den enhed, der udsteder eller sælger dokumentet med central information, bør ligeledes opdatere oplysningerne til detailinvestoren. Derfor er det nødvendigt at uddybe betingelserne for og hyppigheden af gennemgangen af oplysningerne og ændring af dokumentet med central information og bilaget hertil i en delegeret retsakt, som Kommissionen skal vedtage. Dokumentet med central information og alle opdaterede versioner heraf bør fremsendes til den kompetente myndighed.

(16)  Dokumenter med central information danner grundlag for detailinvestorers investeringsbeslutninger. Derfor har investeringsproduktudvikleren og personen, som sælger investeringsprodukter, et stort ansvar over for detailinvestorerne ved at sikre, at de overholder bestemmelserne i denne forordning. Det er derfor vigtigt at sikre, at detailinvestorer, som har truffet en investeringsbeslutning på grundlag af et dokument med central investorinformation, har effektiv klageadgang. Det bør også sikres, at alle detailinvestorer i hele Unionen har samme ret til at søge erstatning for eventuel skade som følge af investeringsproduktudvikleres manglende opfyldelse af kravene i denne forordning. Derfor bør bestemmelserne om investeringsproduktudvikleres ansvar harmoniseres. Der bør også anvendes en harmoniseret tilgang til sanktioner for at sikre konsekvens. I denne forordning bør det fastsættes, at detailinvestorer bør kunne stille produktudvikleren til ansvar for en overtrædelse af denne forordning i tilfælde af, at tab skyldes brug af et dokument med central information, som var vildledende, unøjagtigt eller i modstrid med prospektet, eller – hvis der ikke er udarbejdet et prospekt – med vilkårene og betingelserne for produktet.

(17)  Eftersom detailinvestorer normalt ikke har nærmere indsigt i investeringsproduktudvikleres interne procedurer, ▌ bør detailinvestoren ikke bære bevisbyrden. Detailinvestoren bør gøre rede for, hvorfor dokumentet med central information efter dennes opfattelse ikke er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning. Det bør derefter påhvile produktudvikleren at tage stilling til klagen.

(18)  En investeringsproduktudviklers civilretlige ansvar, som ikke er dækket af denne forordning, bør reguleres i den gældende nationale lovgivning, som bygger på de relevante regler i den internationale privatret. Det bør afgøres efter de relevante regler om international domstolskompetence, hvilken domstol der skal påkende et civilt erstatningskrav, som er rejst af en detailinvestor.

(19)  For at sætte detailinvestorer i stand til at træffe en velfunderet investeringsbeslutning, bør det pålægges personer, som sælger investeringsprodukter, at udlevere dokumentet med central information i god tid, inden transaktionen gennemføres. Investoren bør med sin håndskrevne eller elektroniske underskrift bekræfte at have modtaget dokumentet med central information. Dette krav bør finde anvendelse, uanset hvor eller hvordan transaktionen gennemføres. De personer, som rådgiver eller sælger, omfatter både distributører og investeringsproduktudviklerne selv, hvis de vælger at rådgive om eller sælge produktet direkte til detailinvestorer. Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF(10). Investorer bør, når det er muligt, sikres en fortrydelsesfrist, inden for hvilken de kan beslutte at annullere transaktionen.

(20)  Der bør indføres ensartede bestemmelser for at give personer, som sælger investeringsprodukter, en vis valgfrihed med hensyn til det medium, der anvendes til at udlevere dokumentet med central information til detailinvestorer, og gøre det muligt at anvende elektronisk kommunikation, hvis det passer til de forhold, hvorunder transaktionen gennemføres. Detailinvestorer bør dog have mulighed for at modtage dokumentet på papir. For at sikre forbrugerne adgang til information bør dokumentet med central information altid udleveres vederlagsfrit.

(21)  For at sikre, at detailinvestorer har tillid til investeringsprodukter og til de finansielle markeder som helhed, bør der stilles krav om passende interne procedurer, som sikrer, at detailinvestorer modtager et fyldestgørende svar fra investeringsproduktudviklerne, hvis de fremsætter klager.

(21a)  Selv om det er afgørende at forbedre oplysningerne om investeringsprodukter for at genoprette investorernes tillid til de finansielle markeder, er det lige så vigtigt med produktudviklingsbestemmelser for at sikre effektiv beskyttelse af detailinvestorer. Mangelfuld rådgivning fra finansielle rådgiveres side, skævheder i beslutningstagningen og dokumentation for, at finansiel adfærd primært afhænger af psykologiske faktorer, giver anledning til spørgsmål, som skal håndteres ved at begrænse kompleksiteten i forbindelse med pakkeinvesteringsprodukter.

(22)  Alternative tvistbilæggelsesprocedurer gør det muligt at bilægge tvister hurtigere og billigere end ved domstolene og letter den byrde, der hviler på retssystemet. Derfor bør investeringsproduktudvikleren og personen, der sælger investeringsprodukter, være forpligtet til at deltage i procedurer, som iværksættes af detailinvestorer vedrørende rettigheder og forpligtelser under denne forordning, dog med visse begrænsninger i medfør af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse. Alternative tvistbilæggelsesprocedurer bør navnlig ikke krænke den ret, som parterne ved sådanne procedurer har, til at anlægge sag ved domstolene. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU(11) bør finde anvendelse på tvister i forbindelse med denne forordning.

(23)  Dokumentet med central information om investeringsprodukter bør udarbejdes af enheder inden for bank-, forsikrings-, værdipapir- og fondssektorerne på de finansielle markeder, og det er derfor af allerstørste betydning at sikre et gnidningsløst samarbejde mellem de forskellige myndigheder, som fører tilsyn med investeringsproduktudviklere, således at de har en fælles tilgang til anvendelsen af denne forordning.

(23a)  De øgede beføjelser og kompetencer, der tillægges Unionen og de nationale tilsynsmyndigheder, bør følges op med tilstrækkelige personaleressourcer og passende finansielle midler.

(24)  I tråd med Kommissionens meddelelse fra 2010 om udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser og for at sikre, at kravene i denne forordning opfyldes, er det vigtigt, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at overtrædelser af denne forordning er underlagt passende administrative sanktioner og foranstaltninger. Sanktioner og foranstaltninger bør ▌offentliggøres ▌for at sikre, at de har en afskrækkende virkning, og for at styrke beskyttelsen af investorerne ved at advare dem om investeringsprodukter, som markedsføres i strid med denne forordning.

(25)  For at opfylde denne forordnings målsætninger bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der udbygger bestemmelserne om udformningen og formatet af dokumentet om central information, indholdet af de oplysninger, som skal medtages i dokumentet med central information, de nærmere krav vedrørende tidspunktet for udlevering af dokumentet med central information samt til gennemgang og ændring af dokumentet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer og forbrugerundersøgelser under sit forberedende arbejde. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(26)  Kommissionen bør vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA, EBA og EIOPA i overensstemmelse med artikel 8 vedrørende den metodologi, der ligger til grund for fremlæggelsen af risk/reward-profilen, omkostningsberegningen samt de miljømæssige, samfundsmæssige eller ledelsesrelaterede kriterier, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, 1094/2010 og 1095/2010(12).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på behandling af personoplysninger i medlemsstaterne foretaget i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af de kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på behandling af personoplysninger foretaget i ESA'erne i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning, f.eks. udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af kompetente myndigheder, bør være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, og udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af ESA'erne bør være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

(28)  Kollektive investeringsinstitutter (UCITS) er investeringsprodukter som defineret i denne forordning, og derfor er det i betragtning af de nylige krav i direktiv 2009/65/EF om central investorinformation rimeligt at indføre en overgangsperiode for sådanne investeringsinstitutter på 5 år efter denne forordnings ikrafttrædelse, hvor de ikke er underlagt denne forordning. Efter denne periode underlægges de forordningen, medmindre overgangsperioden forlænges. Samme undtagelse bør også finde anvendelse på ikke-UCITS-fonde, såfremt disse fonde i henhold til den nationale lovgivning allerede er forpligtede til at udarbejde et dokument med central information med det format og indhold, der er fastlagt i artikel 78-81 i direktiv 2009/65/EF.

(29)  Denne forordning tages op til revision fire år efter ikrafttrædelsen for at tage højde for markedsudviklingen, f.eks. nye af typer investeringsprodukter, samt udviklingen på andre områder inden for EU-lovgivningen og medlemsstaternes erfaringer. I den forbindelse vurderes det, om foranstaltningerne har forbedret gennemsnitsdetailinvestorens beskyttelse, forståelse af investeringsprodukter og finansielle læring samt produkternes sammenlignelighed. Det bør også overvejes, om overgangsperioden for kollektive investeringsinstitutter bør forlænges, og om andre muligheder for behandling af kollektive investeringsinstitutter bør tages i betragtning. På baggrund af denne revision forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som, hvis det er relevant, ledsages af forslag til retsakter.

(30)  For at give investeringsproduktudviklere og personer, som sælger investeringsprodukter, tilstrækkelig tid til at forberede den praktiske anvendelse af kravene i denne forordning, bør kravene først finde anvendelse to år efter denne forordnings ikrafttræden. Forordningen bør ikke finde anvendelse på transaktioner, der allerede er gennemført.

(31)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og principperne i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(32)  Målet for denne forordning, nemlig at forbedre detailinvestorernes beskyttelse og øge deres tillid til investeringsprodukter og at behandle identificerede svagheder, også når disse produkter sælges på tværs af grænser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver især, ▌ men kan på grund af sine virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning fastsætter ensartede bestemmelser om format og indhold af det dokument med central information, som udelukkende investeringsproduktudviklere skal udarbejde, om bilaget hertil, som, hvor det er relevant, skal udarbejdes af de personer, der sælger investeringsprodukter, om de oplysninger, der skal gives til detailinvestorer af de personer, der sælger investeringsprodukter, i henhold til [MiFID] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsformidling [IMD] og om ensartede bestemmelser om udlevering af disse dokumenter til detailinvestorer. Den sigter mod at sætte detailinvestorer i stand til at forstå og sammenligne investeringsprodukters væsentligste karakteristika og risici og placerer ansvaret for dokumentet med central information hos produktudvikleren og for bilaget hos de personer, der sælger investeringsprodukter.

Artikel 2

Denne forordning finder anvendelse på udvikling og salg af investeringsprodukter.

Den finder dog ikke anvendelse på følgende produkter:

a)  forsikringsprodukter, som ikke tilbyder en tilbagekøbsværdi ▌

b)  indskud, der ikke er strukturerede indskud som defineret i artikel 4 i [MiFID]

c)  værdipapirer, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b)-g), i), og j), i direktiv 2003/71/EF

d)  andre værdipapirer, som ikke omfatter et derivat, med undtagelse af virksomhedsobligationer og instrumenter udstedt af SPV-selskaber

e)  officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger og individuelle pensionsprodukter, hvor arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national lovgivning, og hvor arbejdstageren ikke har et valg med hensyn til udbyder

f)  officielt anerkendte sociale sikringsordninger, der er underlagt national lovgivning eller EU-lovgivning.

Artikel 3

1.  Hvis investeringsproduktudviklere, som er omfattet af denne forordning, også er omfattet af direktiv 2003/71/EF, finder både denne forordning og direktiv 2003/71/EF anvendelse, dog med undtagelse af direktivets artikel 4, stk. 2, litra h), nr. v).

2.  Hvis investeringsproduktudviklere, som er omfattet af denne forordning, også er omfattet af direktiv 2009/138/EF, finder både denne forordning og direktiv 2009/138/EF anvendelse.

Artikel 4

I denne forordning forstås ved:

a)  "investeringsprodukt": et produkt, hvormed en person kan foretage en finansiel investering, uanset den juridiske form og uanset om det beløb, der skal betales tilbage, er fast eller variabelt, herunder når et investeringsprodukt erhverves gennem direkte besiddelse af finansielle instrumenter, selskaber eller holdingselskaber

b)  "investeringsproduktudvikler":

i)  enhver fysisk eller juridisk person, som først udvikler investeringsprodukter

ii)  enhver fysisk eller juridisk person, som foretager ændringer af eksisterende investeringsprodukter ved at ændre risk/reward-profilen eller de omkostninger, der er forbundet med en investering i investeringsproduktet

iia)  udstederen af værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked i henhold til bestemmelserne i direktiv 2003/71/EF og besiddes direkte af detailinvestorerne

ba)   "person, som sælger investeringsprodukter": en person, som rådgiver om, markedsfører, distribuerer eller afsætter investeringsprodukter til en detailinvestor, en distributør eller en person, der optræder som formidler af en investering for en detailinvestor

c)  "detailinvestorer":

i)  detailkunder som defineret i ▌[henvisning til MiFID/MiFIR]

ii)  kunder, der ikke er professionelle kunder, som omhandlet i [bilag I i IMD] [...]

d)  "pensionsprodukter": produkter, som i henhold til national lovgivning anses for at have til hovedformål at sikre detailinvestorer en pensionsindkomst, og som berettiger detailinvestoren til visse fordele

e)  "varigt medium": et varigt medium som defineret i artikel 2, stk. 1, litra m), i direktiv 2009/65/EF

f)  "kompetente myndigheder": de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der ved lov er bemyndiget til at føre tilsyn med investeringsproduktudviklere eller personer, som sælger investeringsprodukter til detailinvestorer.

KAPITEL II

DOKUMENT MED CENTRAL INFORMATION

Afdeling 1

Udarbejdelse af dokumentet med central information

Artikel 5

Investeringsproduktudvikleren udarbejder et dokument med central information i overensstemmelse med kravene i denne forordning og for hvert investeringsprodukt, vedkommende udvikler, og offentliggør det centrale informationsdokument sammen med prospektet, når dette er relevant,sit websted samt på et fælles websted, der oprettes af den pågældende ESA og den pågældende nationale tilsynsmyndighed, inden investeringsproduktet kan distribueres på markedet og sælges til detailinvestorer.

Dokumentet med central information suppleres med et bilag, hvor det er relevant. Personen, der sælger investeringsproduktet, supplerer dokumentet med central information ved at udarbejde et bilag dertil. Dokumentet og bilaget skal også være tilgængelige i papirform.

Investeringsproduktudvikleren er ansvarlig for indholdet af dokumentet med central information, personen, der sælger investeringsproduktet, er ansvarlig for bilaget og for at videregive dokumentet til detailinvestoren.

Artikel 5a

Produktgodkendelsesprocedure

1.  Investeringsproduktudvikleren skal sikre, at hensigtsmæssige procedurer og politikker tager velafvejede hensyn til interesserne hos detailinvestorerne, kunderne og de begunstigede ved sådanne investeringsprodukter i forbindelse med udviklingen af investeringsproduktet, samt at det finansielle produkt vitterligt er et resultat af sådanne velafvejede hensyn.

2.  Produktudvikleren skal forud for udarbejdelsen af dokumentet med central information i henhold til artikel 5 vurdere, i hvilket omfang investeringsproduktet er foreneligt med detailinvestorernes interesser, gennem indførelse af en dokumenteret produktgodkendelsesprocedure.

3.  Produktgodkendelsesproceduren skal sikre, at det enkelte investeringsprodukt opfylder behovene hos en identificeret gruppe forbrugere, og at produktudvikleren har foretaget en vurdering af alle sandsynlige risici, der er relevante for den identificerede forbrugergruppes behov. Vurderingen skal omfatte stresstest af investeringsproduktet.

4.  Produktgodkendelsesproceduren skal sikre, at investeringsprodukter, der allerede er tilgængelige på markedet, regelmæssigt gennemgås med henblik på at sikre, at de fortsat er forenelige med den identificerede forbrugergruppes interesser.

5.  Produktgodkendelsesproceduren skal revideres årligt. Investeringsproduktudvikleren skal til enhver tid kunne give den relevante kompetente myndighed en ajourført og detaljeret beskrivelse af produktgodkendelsesprocedurens karakter og detaljerne heri.

Afdeling II

Format og indhold af dokumentet med central information

Artikel 6

1.  Dokumentet med central information skal være nøjagtigt, fair, tydeligt og ikke vildledende. Dokumentet med central information må ikke indeholde produktreklame, markedsføringsmateriale, personlige anprisninger eller investeringsanbefalinger.

2.  Dokumentet med central information skal være et selvstændigt dokument, som adskiller sig tydeligt fra, men ikke er mindre betydningsfuldt end, markedsføringsmateriale. Det kan indeholde krydshenvisninger til andre dokumenter, som f.eks. et prospekt, såfremt krydshenvisningen er til information, som er et supplement til den information, der i henhold til denne forordning skal indgå i dokumentet med central information. Det må ikke indeholde krydshenvisninger til markedsføringsmateriale.

2a.  Hvis et investeringsprodukt giver en detailinvestor valgmuligheder i forhold til investeringens løbetid, beløb for ydelser eller betalinger, eller tilbyder et udvalg af underliggende investeringer at vælge mellem, eller hvis elementer i informationen i dokumentet med central information er variable og afhænger af faktorer, der er specifikke for en individuel detailkunde, kan de påkrævede oplysninger i artikel 8, stk. 2, angives i overordnede vendinger og som repræsentative eksempler. Hvis denne situation opstår, skal det tydeligt anføres i dokumentet med central information, hvilke dokumenter der vil indeholde mere specifikke oplysninger.

2b.  Det skal fremgå tydeligt af dokumentet med central information, hvor og hvordan man indhenter yderligere information om den foreslåede investering, herunder hvor og hvordan man kan få udleveret et prospekt. Der skal på anmodning til enhver tid vederlagsfrit udleveres et prospekt på det sprog, på hvilket denne information er tilgængelig for detailinvestorerne.

3.  Dokumentet med central information skal være et kort dokument, som er affattet på koncis vis på højst to dobbeltsidede A4-sider, samt et bilag, der øger sammenligneligheden og er:

a)  udformet og opstillet således, at det er letlæseligt, med brug af en læsevenlig skriftstørrelse

aa)  koncentreret om den centrale information, som detailinvestorerne har brug for

b)  formuleret tydeligt og skrevet i et sprog og en stil, der formidler på en måde, som letter forståelsen af den givne information hos detailinvestoren, som informationen er rettet til, navnlig i et sprog, der er tydeligt, kortfattet og letforståeligt.

4.  Brug af farver i dokumentet med central information må ikke gøre oplysningerne mindre forståelige, hvis dokumentet printes eller fotokopieres i sort/hvid.

5.  Brug af corporate branding eller logo for investeringsproduktudvikleren eller den gruppe, udvikleren tilhører, må hverken aflede detailinvestors opmærksomhed fra informationerne i dokumentet eller sløre teksten.

Artikel 7

Dokumentet med central information skal affattes på de officielle sprog, eller et af de officielle sprog, der anvendes i den del af medlemsstaten, hvor investeringsproduktet distribueres, eller på et andet sprog, som de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat har accepteret, eller, hvis det er affattet på et andet sprog, oversættes til et af disse sprog.

Artikel 7a

Hvis dokumentet med central information vedrører en forsikringsaftale, har forsikringsselskabet i henhold til denne forordning udelukkende forpligtelser over for forsikringstager og ikke over for modtager eller forsikrede.

Artikel 8

1.  Titlen "Dokument med central information" skal være iøjnefaldende og stå øverst på den første side i dokumentet med central information. Dokumentet med central information skal, bortset fra bilaget, udarbejdes af én part. Dokumentet med central information skal indeholde navnet på den produktudvikler, der har ansvaret for udarbejdelsen af dokumentet med central information, samt en udtrykkelig erklæring om, at produktudvikleren har ansvaret for dets indhold. Bilaget udarbejdes tilsvarende af den person, som sælger produktet, og skal indeholde navnet på denne person eller enhed samt en udtrykkelig erklæring om, at den pågældende har ansvaret for bilagets indhold.

Dokumentet med central information skal opstilles i den rækkefølge, der fremgår af nedenstående afsnit.

Direkte under titlen skal der stå en forklaring. Den skal lyde således:"

"De er ved at købe et investeringsprodukt.

Dette dokument indeholder central information, der har til formål at gøre det lettere at forstå investeringsproduktets karakter, risici, omkostninger og de muligheder for fortjeneste og tab, som er knyttet dertil, og i bilaget det gebyr, der skal betales til den person, der sælger det.

Dette dokument er lovpligtigt, er ikke markedsføringsmateriale og er udformet i et standardformat med henblik på at muliggøre sammenligning.”

"

2.  Dokumentet med central information skal indeholde følgende oplysninger:

a)  ▌investeringsproduktets navn og investeringsproduktudviklerens identitet samt identiteten på den, der har det juridiske ansvar (navn og adresse)

b)  i et afsnit med overskriften "Hvilken form for investering drejer det sig om?", en angivelse af investeringsproduktets art og vigtigste karakteristika, herunder

i)  investeringsprodukttypen

ii)  investeringsproduktets mål og midlerne til at nå dem

iia)   information om, hvilken forbrugergruppe produktet er rettet mod, herunder en simpel beskrivelse af de typer af investorer, som investeringsproduktet er rettet mod med hensyn til risikovillighed, investeringshorisont og finansiel forståelse, som er baseret på den produktgodkendelsesprocedure, som produktudvikleren har gennemført ved struktureringen af investeringsproduktet

iii)  en meddelelse om, hvorvidt investeringsproduktet sigter mod bestemte miljømæssige, samfundsmæssige eller forvaltningsmæssige resultater, herunder men ikke begrænset til nedbringelse af CO2-aftrykket, hvordan de skal måles, samt hvorvidt produktet er en investering, der er knyttet til fremstilling af varer og tjenesteydelser i modsætning til blot at være transaktioner på de finansielle markeder eller et sammensat indeks

(iiia)  opdelingen af den underliggende aktivportefølje på økonomiske sektorer, direkte eller indirekte finansieret

c)  i et afsnit med overskriften "Hvilke beslutninger skal jeg træffe?", information om de forskellige valg, en detailinvestor skal træffe, f.eks. vedrørende fond, løbetid og præmiestørrelse, herunder hvilke øvrige ydelser og ydelsesudløsere der er tilgængelige

d)  i et afsnit med overskriften "Hvilke risici er der tale om, og hvad kan jeg eventuelt få i afkast"? ▌under hensyntagen til den markedsudvikling, det sigter mod:

i)   investeringsproduktets risk/reward-profil, herunder en sammenfattende indikator bestående af en klar og letforståelig visualisering af investeringsproduktets risk/reward-profil

ii)   vejledende fremtidige resultatscenarier, ledsaget af en narrativ forklaring af produktets centrale risici med henblik på at sætte profilen ind i en sammenhæng; beskrivelsen af risiciene skal være klar og letforståelig

iii)  for pensionsprodukter, i et afsnit med overskriften "Hvad kan jeg tænkes at få, når jeg går på pension?", prognoser for fremtidige afkast, tydeligt inddelt i forskellige udviklingsscenarier, herunder "worst-case scenario".

Den relevante europæiske tilsynsmyndighed (ESA) skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter den nøjagtige definition af en begrænset vifte af risikokategorier og standarderne for visualiseringen af den sammenfattende indikator.

Den forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ...

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

e)  i et afsnit med overskriften "Hvad kan der ske med min investering? Er der bagstopperordninger, og hvad koster de?" en klar angivelse af, om der er risiko for at miste penge

i)  om der ydes garantier og/eller kapitalbeskyttelse, og om de indebærer eventuelle begrænsninger, det samlede beløb samt identiteten på den, som hæftelsen påhviler

ii)   om investeringsproduktet er omfattet af en kompensations- eller garantiordning, og i givet fald hvilken ordning, garantens navn, og hvilke risici ordningen dækker, og hvilke risici den ikke dækker

iii)  under afsnittet "Er jeg dækket af en forsikring?" en klar meddelelse om, hvorvidt investeringsproduktet er omfattet af forsikringsdækning, og i givet fald oplysninger om denne forsikringsdækning

iv)  såfremt det er relevant, andre beskyttelsesforanstaltninger, såsom kapitaldepot, herunder de involverede parters identitet og funktion

ea)  i et afsnit med overskriften "Hvad sker der, hvis investeringsproduktudvikleren eller sælgeren misligholder sine forpligtelser?", en kort beskrivelse af det maksimale tab for investor og en angivelse af, om tabet kan dækkes af en investorkompensation eller en garantiordning

eb)  i et afsnit med overskriften "Hvad sker der, hvis/når jeg dør?", oplysninger om, hvad der sker med de penge, som produktet/fondene besidder, samt eventuelle yderligere ydelser ved død

f)  i et afsnit med overskriften "Hvilke omkostninger drejer det sig om?", de samlede omkostninger, der er forbundet med en investering i investeringsproduktet, herunder alle direkte og indirekte omkostninger, som investor skal afholde, inklusive sammenfattende indikatorer for disse omkostninger, herunder:

i)  adgangsomkostninger, løbende omkostninger og exitomkostninger, som investor skal afholde, såvel som betalingsbetingelser for præmien og fleksibilitet, idet der tydeligt skelnes mellem, hvad der er produktudviklerens ansvar, og hvad der de personers ansvar, som sælger investeringsprodukter, herunder sammenfattende indikatorer for disse omkostninger

ii)  alle årlige omkostninger og andre betalinger fra produktet over en nærmere defineret periode, herunder eventuelle variable omkostninger (såsom transaktionsomkostninger og børsafgifter), som ikke kan omfattes af beregningen af omkostninger.

Omkostninger og fradrag angives således, at de viser deres samlede akkumulerende virkning på investeringer over repræsentative investeringsperioder, og de samlede omkostninger angives af hensyn til sammenligneligheden ved hjælp af monetære eksempler og i procenttermer for at vise de samlede omkostningers indvirkning på investeringen.

Hvis investeringsproduktet har en maksimal margen for eventuelle afkast, som reducerer nettoafkastet til investoren, ved at udvikleren får alt overskud over maksimum, bør dette oplyses tydeligt.

Det skal oplyses, hvordan der opnås adgang til den uafhængige online fondsberegner, som styres af den pågældende ESA

h)  i et afsnit med overskriften "Kan jeg tage penge ud?":

i)  muligheden for at fortryde købet af investeringsproduktet

ii)   en angivelse af den anbefalede eller påkrævede minimumsihændehaverperiode

iii)  muligheden og betingelserne for eventuel afvikling af investeringer før løbetidens udløb, under hensyntagen til investeringsproduktets risk/reward-profil og den markedsudvikling, det sigter mod

iv)   oplysninger om de potentielle konsekvenser af at indløse inden udløb, eller inden den anbefalede ihændehaverperiode udløber

v)   en angivelse af den underliggende aktivporteføljes gennemsnitlige investeringshorisont baseret på den gennemsnitlige omsætning af værdipapirer, der holdes med henblik på handel, og den gennemsnitlige løbetid for gældsbeviser, der holdes til udløb

ha)   i et afsnit med overskriften "Hvordan ved jeg, hvordan det går med mit produkt?", en erklæring om, at udvikleren vil informere kunden på en gennemsigtig måde via et årligt dokument om investeringsproduktets resultater. Dette dokument skal indeholde en ex post-offentliggørelse af investeringsproduktets afkast i det forløbne år. Desuden skal dette ex post-afkast sammenlignes med et andet investeringsprodukt med en sammenlignelig risikoprofil. Hvis kunden ejer flere investeringsprodukter fra en bestemt producent, som er omfattet af denne forordning, skal førnævnte offentliggørelse og sammenligning udføres for den samlede portefølje. Eventuelle omkostninger, som påvirker investeringsproduktets afkast, skal også offentliggøres

hb)   i et afsnit med overskriften "Hvordan kan jeg klage?", oplysninger om, hvordan og til hvem en kunde kan indgive en klage over produktet og forvaltningen deraf

hc)  i et afsnit med overskriften "Hvilke andre retlige dokumenter knytter sig til dette produkt?", en kort beskrivelse af dokumenter (herunder, hvor det er relevant, et prospekt), markedsføringsmateriale omtales ikke

hd)   i et afsnit i slutningen af dokumentet, en ny overskrift "Information om produktet", hvorunder der (hvis det er relevant) gives oplysninger om produktets:

i)  internationale identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN)

ii)  internationale nummer for revisionsstandarder (ISA)

iii)  rentesats

iv)  tilknyttede fondsbørs

v)  valuta samt

vi)  udstedelsesdato

he)  navn og kontaktoplysninger på den kompetente myndighed, der regulerer produktet

hf)  i et afsnit med overskriften "Forsikringsydelser", en angivelse af, om investeringsproduktet omfatter forsikringsydelser, og i givet fald detaljer om disse forsikringsydelser i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF, bortset fra artikel 8, stk. 2. Såfremt aftalen giver et valg mellem flere livsforsikringer tilknyttet investeringsfonde, skal den også indeholde en sammenfattende tabel, der klassificerer disse fonde i tre kategorier, alt efter risiko.

Under hensyntagen til direktiv 2009/138/EF og i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i denne forordning, tillægges EIOPA beføjelse til at fastlægge følgende:

i)  hovedelementerne i forsikringsaftalen

ii)  den specifikke forsikringspolices præcise form

iii)  indholdet af den specifikke forsikringspolice, herunder mulighederne for aktivfordeling, som tilbydes detailinvestoren

iv)  reglerne for klassificering af fondene i tre kategorier.

Investeringsproduktudvikleren distribuerer et dokument med central information for hver underliggende investering af forsikringsaftaler, der falder ind under denne forordning. De underliggende investeringer omfatter regningsenheder og/eller de valutadenominerede fonde, hvor det er relevant, samt risikokategorierne for hver enkelt af disse.

3.  Bilaget til dokumentet med central information angiver identiteten på den person, der sælger investeringsprodukter, og skal, hvor det er relevant, særskilt nævne:

a)  en tilkendegivelse af, at skattelovgivningen i den medlemsstat, hvor investor er hjemmehørende, kan have væsentlig indvirkning på det forventede og det reelle afkast af investeringen

b)  de omkostninger, der er knyttet til investeringsproduktet, såfremt den pågældende er formidler, herunder kurtager, retrocessioner eller andre vederlag, der i forbindelse med transaktionen betales af udvikleren eller en tredjemand som fastsat i direktiv 2004/39/EF og i direktiv 2002/39/EF(13).

3a.  Den pågældende ESA udvikler en uafhængig online fondsberegner, som indsættes på webstedet. Fondsberegneren giver investorerne mulighed for at beregne reward af et foreslået investeringsprodukt for private investorer, når der indtastes oplysninger om investeringens forventede varighed, investeringsbeløbet og det forventede afkast af den underliggende investering i procent for at fastslå slutværdien af investeringen efter omkostninger.

Fondsberegneren medtager i sin beregning de omkostninger og gebyrer, som opkræves af de forskellige investeringsproduktudviklere for alle fonde, der sælges til offentligheden, sammen med eventuelle yderligere omkostninger eller gebyrer, som opkræves af formidlere eller andre dele af investeringskæden, som ikke allerede er omfattet af produktudviklerne.

Investeringsproduktudviklere og personer, som anbefaler eller sælger investeringsprodukter, skal til dette formål sende relevante data til den pågældende ESA hvert kvartal med en maksimal forsinkelse på 60 dage.

Den pågældende ESA forsynes med ressourcerne til at udføre dette arbejde. Den skal om nødvendigt indgå i et tæt samarbejde med de andre ESA'er.

4.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, udformes i et fælles format, bl.a. med de fælles overskrifter, og opstilles i den standardrækkefølge, der er omhandlet i stk. 2, således at det er muligt at foretage en sammenligning med dokumentet med central information for andre investeringsprodukter og forsyne det med et iøjnefaldende fælles symbol, således at dokumentet kan skelnes fra andre dokumenter.

5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23, der udbygger bestemmelserne om udformningen og indholdet af de enkelte oplysningselementer, der er omhandlet i stk. 2, herunder effekten af at indføre risikoindikatorer, og i stk. 3, litra a), udformningen og indholdet af de andre oplysninger, som produktudvikleren og den person, som sælger investeringsprodukter, kan medtage i dokumentet med central information, der er omhandlet i stk. 3, og bestemmelserne om det fælles format og det fælles symbol, der er omhandlet i stk. 4. Kommissionen skal tage højde for forskelle mellem investeringsprodukter og detailinvestorernes forudsætninger samt de karakteristika ved investeringsprodukter, som gør det muligt for detailinvestorer at vælge mellem forskellige underliggende investeringer eller andre optioner, som produktet indebærer, herunder når valget kan træffes på forskellige tidspunkter eller ændres i fremtiden.

Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter retningslinjer for udviklingen af EU-kriterier for sociale og miljømæssige investeringsprodukter. Disse kriterier bør støtte en langsigtet finansiering af økonomien og fremme en bæredygtig miljømæssig og social udvikling i de finansielle investeringer samt indførelsen af et EU-mærke for bæredygtige investeringer. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at definere standarderne for disse miljørelaterede tilkendegivelser om de mulige risici for miljøet.

Inden vedtagelsen af delegerede retsakter i dette stykke gennemfører Kommissionen forbrugerundersøgelser med henblik på at udvælge de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige for detailinvestorer. Kommissionen udarbejder desuden i tæt samarbejde med ESA'erne eksempler på dokumenter med central information, der tager højde for forskellene mellem investeringsprodukterne.

6.  ▌EBA, ▌ EIOPA og ▌ ESMA skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige standarder med henblik på at fastlægge:

a)  den metodologi, der ligger til grund for risk/reward-profilerne, jf. stk. 2, litra e), i denne artikel

b)  omkostningsberegningen, herunder specificeringen af sammenfattende indikatorer, jf. stk. 2, litra f), i denne artikel

ba)  de principper, der skal anvendes i forbindelse med de miljømæssige, samfundsmæssige eller forvaltningsmæssige resultater jf. denne artikels stk. 2, litra b), nr. iii)

bb)  for så vidt angår hvert af de spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, listen over de produkter, de vedrører.

Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal tage højde for de forskellige investeringsprodukttyper og det allerede udførte arbejde i forbindelse med [MiFID], [IMD], direktiv 2003/71/EF, direktiv 2009/138/EF og direktiv 2009/65/EF om indførelse af et dokument med central investorinformation til investeringsinstitutter.

ESA'erne indgiver udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. første afsnit, i overensstemmelse med proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 8a

Kompleksitetsmærke

1.  For investeringsprodukter, der eksponeres for en eller flere af de risici, der er omhandlet i stk. 2, skal følgende tydeligt fremgå øverst på første side af dokumentet med central information:"

"Kompleksitetsmærke: Dette produkt anses for at være yderst komplekst og er muligvis ikke egnet for alle detailinvestorer."

"

2.  Investeringsprodukter anses for ikke at være rettet mod detailinvestorer, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a)  risk/reward-profilen eller omkostningerne præsenteres på en alt for kompliceret måde

b)  produktet investerer i underliggende aktiver, som ikke-professionelle investorer normalt ikke investerer i

c)  risk/reward-profilen er betinget af, at to eller flere begivenheder i forbindelse med mindst to forskellige aktivklasser forekommer på samme tid

d)  der anvendes en række forskellige mekanismer til at beregne det endelige afkast af investeringen, hvilket skaber en større risiko for misforståelser hos detailinvestoren

e)  investeringsafkastet omfatter pakkeelementer, som udnytter detailinvestorernes adfærdsmæssige tilbøjeligheder som f.eks. ved at tilbyde en fast lav startkurs efterfulgt af en meget højere flydende betinget kurs eller en iterativ formel

f)  den globale eksponering af det finansielle produkt, målt på den månedlige risikoeksponerede værdi beregnet inden for et konfidensinterval på 99 % på handelstidspunktet, ligger på over 20 %.

3.  ESA'erne – skal udarbejde retningslinjer vedrørende betingelserne i stykke 2.

ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ...* [Seks måneder efter offentliggørelsen af denne forordning i EUT].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9

Markedsføringsmeddelelser ▌om investeringsproduktet, må ikke indeholde udsagn, som er i modstrid med oplysningerne i dokumentet med central information eller mindsker betydningen af dokumentet med central information. I markedsføringsmeddelelser oplyses det, at der offentliggøres et dokument med central information på de kompetente myndigheders websted med et direkte link. En papirudgave kan efter anmodning fremsendes vederlagsfrit til udvikleren eller til personer, der sælger investeringsprodukter.

Artikel 10

1.  Investeringsproduktudvikleren gennemgår oplysningerne i dokumentet med central information regelmæssigt og ændrer dokumentet, hvis gennemgangen viser, at der er behov for væsentlige ændringer, i overensstemmelse med artikel 8, navnlig hvis produktet har undergået væsentlige ændringer, og navnlig med hensyn til vurderingen af risici eller værdiskabelsen i investeringsforvaltningen og relevante risici i investeringsforvaltningen, og gør straks den ændrede udgave tilgængelig. En sådan ændring omfatter udnyttelse af de standarder, som er defineret i dokumenterne med central information om produkter, som viser, at der er behov for ændringer. Dette skal fremgå tydeligt, kortfattet og forståeligt i den beskrivende del af årsberetningen med et sammendrag, som giver et retvisende billede af investeringsaktivernes resultater, det samlede totalbeløb, omkostningerne, investeringsforvaltningsstrategierne, værdiskabelsen i investeringsforvaltningen og udvikling af relevante risici i investeringsforvaltningen, herunder de standarder, som er fastsat i dokumenterne med central information om investeringsproduktet.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23, der udbygger bestemmelserne om gennemgangen af de oplysninger, der findes i dokumentet med central information, og ændring af dokumentet med central information under hensyntagen til arten af investeringsprodukt, for så vidt angår:

a)  betingelserne for og hyppigheden af gennemgangen af de oplysninger, der findes i dokumentet med central information

b)  de omstændigheder, hvorunder oplysningerne i dokumentet med central information skal ændres, og hvorunder det er obligatorisk eller valgfrit på ny at offentliggøre og videreformidle det ændrede dokument med central information

c)  de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne i dokumentet med central information skal gennemgås eller dokumentet med central information ændres, når detailinvestorer ikke uafbrudt har adgang til et investeringsprodukt

d)  de omstændigheder vedrørende selve produktet eller markedsvilkårene, hvorunder detailinvestorer skal orienteres om et ændret dokument med central information for et investeringsprodukt, som de har købt.

Artikel 11

1.  Den centrale investorinformation er information forud for indgåelsen af en aftale. Den skal derfor være fair og tydelig og må ikke være vildledende. Den skal indeholde central information og stemme overens med alle bindende aftaledokumenter, med de relevante dele af tilbudsdokumenterne samt med vilkårene og betingelserne for investeringsproduktet. Hvis en investeringsproduktudvikler har udarbejdet et dokument med central information, som ikke opfylder kravene i denne forordning, og som en detailinvestor har lagt til grund for en investeringsbeslutning, kan detailinvestoren kræve erstatning fra investeringsproduktudvikleren for et eventuelt tab, som detailinvestoren har lidt på grund af brug af dokumentet med central information, og kan eventuelt kræve, at investeringsproduktet købes tilbage, og tabet godtgøres. Hvis en person, som sælger investeringsprodukter, har udarbejdet et bilag til et dokument med central information, som ikke opfylder kravene i denne forordning, og som en detailinvestor har lagt til grund for en investeringsbeslutning, kan detailinvestoren kræve erstatning fra personen, som sælger investeringsprodukter, for et eventuelt tab, som detailinvestoren har lidt på grund af brug af bilaget, og kan eventuelt kræve, at investeringsproduktet købes tilbage, og tabet godtgøres.

2.  Hvis en detailinvestor kan dokumentere et tab, og de udpegede oplysninger i dokumentet med central information var vildledende, påhviler det investeringsproduktudvikleren eller personen, som sælger investeringsprodukter, at bevise, at dokumentet med central information er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 6, 7 og 8. Investeringsproduktudvikleren kan i sådanne tilfælde pådrage sig et civilretligt ansvar på grundlag af dokumentet med central information, herunder oversættelser deraf.

3.  Produktudvikleren pådrager sig et civilretligt ansvar, hvis en detailinvestor lider tab efter at have sat sin lid til dokumentet med central information, som ikke opfyldte kravene i stk. 1 eller 2 ovenfor. Dette ansvar kan ikke begrænses eller frasiges gennem bestemmelser i aftale eller efter godkendelse fra den kompetente myndighed.

Afdeling III

Udlevering af dokumentet med central information

Artikel 12

1.  Personer, som sælger investeringsprodukter til detailinvestorer, skal udlevere dokumentet med central information, der er udarbejdet af investeringsproduktudvikleren, til dem omgående og i god tid, inden der indgås nogen forpligtelser vedrørende investeringsproduktet ▌. Når et investeringsprodukt anbefales til en kunde, udleveres dokumentet med central information omgående.

1a.  Sådanne personer skal indhente forudgående skriftlig tilladelse fra investeringsproduktudvikleren til at udlevere dokumentet med central investorinformation til detailinvestoren. Denne tilladelse kan gives af investeringsproduktudvikleren for en begrænset periode og kan underlægges betingelser. Hvis de nærmere anførte betingelser ikke er opfyldt, anses denne tilladelse for ikke at være givet for så vidt angår dette stykke.

1b.  Detailinvestoren bekræfter med sin håndskrevne eller elektroniske underskrift at have modtaget dokumentet med central information.

2.  Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel 13, stk. 5, skal personer, som sælger investeringsprodukter, oplyse det officielle websted, hvor detailinvestoren kan finde dokumentet med central information umiddelbart efter transaktionens gennemførelse, hvis:

a)  detailinvestoren vælger at gennemføre transaktionen ved brug af et fjernkommunikationsmiddel

b)  det ikke er muligt at udlevere dokumentet med central information i overensstemmelse med stk. 1

ba)   detailinvestoren anmoder om at modtage dokumentet med central information umiddelbart efter transaktionens gennemførelse frem for at forsinke transaktionen for at modtage dokumentet på forhånd. Personen, som sælger eller rådgiver om investeringsproduktet, skal ikke tilbyde denne mulighed, før detailinvestoren anmoder derom

c)  den person, som sælger investeringsproduktet, har orienteret detailinvestoren herom.

3.  Hvis flere på hinanden følgende transaktioner vedrørende det samme investeringsprodukt gennemføres på vegne af en detailinvestor i overensstemmelse med de instrukser, som detailinvestoren har givet den person, som sælger investeringsproduktet, forud for den første transaktion, finder kravet om at udlevere et dokument med central information i stk. 1 kun anvendelse på den første transaktion, medmindre dokumentet med central information er blevet opdateret eller en ny årsberetning er tilgængelig.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at præcisere:

a)  betingelserne for at opfylde kravet om at udlevere dokumentet med central information i god tid, jf. stk. 1

b)  metoden og tidsfristen for udlevering af dokumentet med central information, jf. stk. 2.

Artikel 13

1.  Personer, som sælger investeringsprodukter, skal vederlagsfrit udlevere dokumentet med central information, inden der indgås en bindende aftale med detailinvestoren. Der udleveres også en papirudgave vederlagsfrit, når investeringen anbefales, eller formidleren stiller sine tjenester til rådighed, personligt.

2.  Personer, som rådgiver om eller sælger investeringsprodukter, eller som fungerer som formidlere i forbindelse med salget, skal udlevere dokumentet med central information til detailinvestoren ved hjælp af et af følgende medier, som reelt skal være tilgængeligt for detailinvestoren:

a)  på papir

b)  på et andet varigt medium end papir, hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt eller

c)  via et websted, hvis betingelserne i stk. 5 er opfyldt.

3.  Hvis dokumentet med central information udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, udleveres der dog efter anmodning vederlagsfrit et eksemplar på papir til detailinvestoren.

4.  Dokumentet med central information kan udleveres på et andet varigt medium end papir, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  anvendelsen af det varige medium er passende i forhold til betingelserne for forretningen mellem den person, som rådgiver om eller sælger investeringsproduktet, eller som fungerer som formidler i forbindelse med salget, og detailinvestoren, og

b)  detailinvestoren har fået valget mellem information på papir eller på det varige medium og har valgt dette andet medium.

5.  Dokumentet med central information kan udleveres via et websted, hvis dokumentet med central information rettes personligt til detailinvestoren, eller hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  udleveringen af dokumentet med central information via et websted er passende i forhold til betingelserne for forretningen mellem den person, som rådgiver om eller sælger investeringsproduktet, eller som fungerer som formidler i forbindelse med salget, og detailinvestoren

b)  detailinvestoren har accepteret at få udleveret dokumentet med central information via et websted

c)  detailinvestoren er blevet underrettet elektronisk om webstedets adresse og om, hvor på webstedet der er adgang til dokumentet med central information

d)  hvis dokumentet med central information er ændret i overensstemmelse med artikel 10, udleveres den seneste udgave til detailinvestoren, og detailinvestoren skal efter anmodning også have udleveret tidligere udgaver

e)  det sikres, at detailinvestoren har adgang til dokumentet med central information via webstedet, så længe det er rimeligt.

6.  Hvad angår artikel 4 og 5 anses udlevering af oplysninger på et andet varigt medium end papir eller via et websted for passende i forhold til betingelserne for forretningen mellem den person, som sælger investeringsproduktet, og detailinvestoren, hvis der foreligger dokumentation for, at detailinvestoren har regelmæssig adgang til internettet. Hvis detailinvestoren opgiver en e-mail-adresse med henblik på den pågældende forretning, betragtes den som en sådan dokumentation.

KAPITEL IIa

PRODUKTINTERVENTION

Artikel 13a

ESA'ernes interventionsbeføjelser

1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 eller i forordning (EU) nr. 1095/2010 overvåger ESA'erne investeringsprodukter eller finansielle instrumenter, der markedsføres, distribueres eller afsættes i Unionen. ESA'erne kan i samarbejde med de kompetente myndigheder undersøge nye investeringsprodukter eller finansielle instrumenter, før de markedsføres, distribueres eller afsættes i Unionen.

2.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 eller i forordning (EU) nr. 1095/2010 kan ESA'erne, hvor det med rimelighed findes godtgjort, at betingelserne i denne artikels stk. 3 og 4 er opfyldt, midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller afsætning i Unionen af investeringsprodukter eller finansielle instrumenter.

ESA'erne kan præcisere under hvilke omstændigheder, et forbud eller en begrænsning vil finde anvendelse eller vil blive genstand for en undtagelse.

3.  ESA'erne kan kun træffe beslutning efter stk. 2, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  den foreslåede handling imødegår en væsentlig trussel mod detailinvestorbeskyttelsen eller mod de finansielle markeders gnidningsløse funktion og integritet eller mod stabiliteten af hele eller en del af det finansielle system i Unionen

b)  de krav i EU-lovgivningen, der gælder for det pågældende investeringsprodukt, det pågældende finansielle instrument eller den pågældende aktivitet, imødegår ikke denne trussel

c)  en eller flere kompetente myndigheder har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller eventuelle foranstaltninger, der er blevet truffet, imødegår ikke denne trussel i tilstrækkeligt omfang.

Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan en ESA indføre et forbud eller en begrænsning, jf. stk. 2.

4.  Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, påser ESA'erne, at foranstaltningen hverken:

a)  har en skadelig indvirkning på de finansielle markeders effektivitet eller på detailinvestorer, der ikke står i forhold til foranstaltningens fordele, eller

b)  skaber risiko for tilsynsarbitrage.

Når en eller flere kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 13b, kan ESA'erne træffe enhver af de i stk. 2 nævnte foranstaltninger uden at afgive den udtalelse, der er fastsat i artikel 13c.

5.  Inden det besluttes at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter den pågældende ESA de kompetente myndigheder om den foranstaltning, myndigheden påtænker.

6.  Inden der træffes en beslutning i henhold til stk. 2, meddeler den pågældende ESA, at den agter at forbyde eller begrænse et investeringsprodukt eller et finansielt instrument, medmindre der inden for en nærmere fastsat tidsfrist foretages visse ændringer af investeringsproduktets eller det finansielle instruments karakteristika.

7.  Hver enkelt ESA offentliggør på sit websted en meddelelse om enhver beslutning om at træffe foranstaltninger i henhold til denne artikel. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om det pågældende forbud eller den pågældende begrænsning og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning. Et forbud eller en begrænsning gælder kun for tiltag, der indføres, efter at foranstaltningerne har fået virkning.

8.  De pågældende ESA'er tager et forbud eller en begrænsning, der er indført i henhold til stk. 2, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Hvis et forbud eller en begrænsning ikke forlænges efter denne tremåneders periode, ophører virkningen heraf.

9.  En foranstaltning, der indføres af ESA'erne i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere foranstaltninger, der er truffet af en kompetent myndighed.

10.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages i betragtning af ESA'erne ved vurdering af, om der er opstået en trussel for detailinvestorbeskyttelsen eller de finansielle markeders gnidningsløse funktion og integritet samt for stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen, jf. stk. 3, litra a). Disse delegerede retsakter skal sikre, at ESA'erne, hvor det er relevant, kan handle af forsigtighedsgrunde og ikke skal vente med at gribe ind, indtil investeringsproduktet eller det finansielle instrument er blevet markedsført, distribueret eller afsat, eller den pågældende type aktivitet eller praksis er gennemført.

Artikel 13b

De kompetente myndigheders produktintervention

1.  Investeringsproduktudviklere fremsender dokumentet med central information om deres investeringsprodukt til den kompetente myndighed, som regulerer produktet i den medlemsstat, hvor produktet markedsføres, distribueres eller afsættes.

2.  Investeringsproduktudviklere fremsender opdateringer af dokumentet med central information, så det afspejler de væsentlige ændringer som fastsat af ESA'en/ESA'erne, til den kompetente myndighed, som regulerer produktet i den medlemsstat, hvor produktet markedsføres, distribueres eller afsættes.

3.  Den kompetente myndighed sikrer, at indholdet af dokumentet med central information er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordnings kapitel II, inden investeringsproduktet markedsføres, distribueres eller afsættes.

4.  Den kompetente myndighed kan undersøge nye investeringsprodukter eller finansielle instrumenter, før de markedsføres, distribueres eller afsættes i eller fra medlemsstaten.

5.  En kompetent myndighed kan indføre forbud eller begrænsninger mod følgende i eller fra den pågældende medlemsstat:

a)  markedsføring, distribution eller afsætning af investeringsprodukter eller finansielle instrumenter

b)  en type af finansiel aktivitet eller praksis.

6.   En kompetent myndighed kan træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 6, såfremt det med rimelighed findes godtgjort, at:

a)  et investeringsprodukt, et finansielt instrument eller en finansiel aktivitet eller praksis giver anledning til væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelse eller udgør en alvorlig trussel mod de finansielle markeders gnidningsløse funktion og integritet eller mod stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i en eller flere medlemsstater, herunder i forbindelse med markedsføring, distribution, vederlag eller tilvejebringelse af incitamenter knyttet til investeringsproduktet eller det finansielle instrument

b)  et derivatprodukt har en skadelig indvirkning på prisdannelsesmekanismen i det underliggende marked

c)  de gældende krav i henhold til EU-lovgivningen, der finder anvendelse på investeringsproduktet, det finansielle instrument eller den finansielle aktivitet eller praksis, ikke i tilstrækkelig grad løser de i litra a) omhandlede problemer, og at det ikke udgør en bedre løsning på de pågældende problemer at indføre et styrket tilsyn eller håndhæve eksisterende krav

d)  foranstaltningen står i et rimeligt forhold til formålet under hensyntagen til arten af de risici, der er identificeret, de berørte detailinvestorers eller markedsdeltageres kompleksitetsniveau og den sandsynlige virkning af foranstaltningen for detailinvestorer og markedsdeltagere, som kan besidde, anvende eller udnytte det finansielle instrument eller den finansielle aktivitet

e)  de kompetente myndigheder grundigt har hørt de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som i betydelig grad kan blive berørt af foranstaltningen, og

f)  foranstaltningen ikke har en diskriminerende virkning på tjenesteydelser eller aktiviteter, der leveres fra en anden medlemsstat.

Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan de kompetente myndigheder indføre et forbud eller en begrænsning før et investeringsprodukt eller et finansielt instrument, der markedsføres, distribueres eller afsættes til kunder i eller fra den pågældende medlemsstat.

Et forbud eller en begrænsning kan gælde under visse omstændigheder eller være genstand for visse undtagelser, der specificeres af den kompetente myndighed.

7.  Inden de kompetente myndigheder indfører et forbud eller en begrænsning i henhold til stk. 5, skal myndigheden meddele, at den agter at forbyde eller begrænse et investeringsprodukt eller et finansielt instrument, med mindre der inden for en nærmere fastsat tidsfrist foretages visse ændringer af investeringsproduktets eller det finansielle instruments karakteristika.

8.  Den kompetente myndighed indfører ikke et forbud eller en begrænsning i henhold til denne artikel, medmindre den mindst en måned, inden den træffer foranstaltningen, skriftligt eller via et andet indbyrdes aftalt medium har underrettet alle de andre kompetente myndigheder og ESA'erne om:

a)  det finansielle instrument eller den finansielle aktivitet eller praksis, som den foreslåede foranstaltning vedrører

b)  den præcise karakter af det foreslåede forbud eller den foreslåede begrænsning, og hvornår det eller den påtænkes at få virkning, og

c)  den dokumentation, der ligger til grund for beslutningen, og hvormed det er godtgjort, at hver af betingelserne i stk. 6 er opfyldt.

9.  Hvis den nødvendige tid til den i stk. 3, litra e), omhandlede høring og forsinkelsen på en måned i henhold til stk. 8 kan skabe uoprettelig skade for forbrugere, kan den kompetente myndighed i henhold til denne artikel træffe midlertidige foranstaltninger for en periode på højst tre måneder. Den kompetente myndighed underretter i så fald straks alle andre myndigheder og ESA'erne om de trufne foranstaltninger.

10.  Den kompetente myndighed skal på sit websted offentliggøre en meddelelse om eventuelle beslutninger om at indføre et forbud eller en begrænsning, jf. stk. 5. Meddelelsen skal indeholde detaljerede oplysninger om forbuddet eller begrænsningen, et tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning, samt dokumentation, hvormed det godtgøres, at betingelserne i stk. 6 er opfyldt. Forbuddet eller begrænsningen gælder kun for foranstaltninger, der træffes efter offentliggørelsen af meddelelsen.

11.  Den kompetente myndighed tilbagekalder et forbud eller en begrænsning, hvis betingelserne i stk. 6 ikke længere er opfyldt.

12.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages i betragtning af de kompetente myndigheder ved vurdering af, om der er opstået en trussel mod investorbeskyttelsen, de finansielle markeders gnidningsløse funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen, jf. stk. 3, litra a).

Artikel 13c

ESA'ernes koordinerende rolle

1.  Den enkelte ESA har en støttende og koordinerende rolle med hensyn til foranstaltninger, der træffes af kompetente myndigheder i henhold til artikel 13b. Den enkelte ESA påser navnlig, at foranstaltninger truffet af en kompetent myndighed, er berettigede og rimelige, og at de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, anvender en konsekvent tilgang.

2.  Efter modtagelsen af en meddelelse i henhold til artikel 13b om en foranstaltning, der indføres i henhold til denne artikel, vedtager den relevante ESA en udtalelse om, hvorvidt den finder, at det pågældende forbud eller den pågældende begrænsning er berettiget og står i forhold til formålet. Mener ESA'en, at det er nødvendigt, at andre kompetente myndigheder træffer en foranstaltning for at imødegå risikoen, skal den også anføre dette i sin udtalelse. Udtalelsen offentliggøres på ESA'ens websted.

3.  Foreslår en kompetent myndighed at træffe foranstaltninger, eller træffer den foranstaltninger i strid med en udtalelse, der er vedtaget af en ESA i henhold til stk. 2, eller afviser den at træffe foranstaltninger i strid med en sådan udtalelse, skal denne myndighed straks offentliggøre en meddelelse med en fyldestgørende redegørelse herfor på sit websted.

Artikel 13d

Oplysninger om gebyrer og omkostninger

Følgende oplysninger skal tilvejebringes af den person, som sælger investeringsproduktet, i et dokument, som er adskilt fra dokumentet med central information:

1.  Kumulativ angivelse af alle gebyrer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra c). Gebyrerne skal ikke omklassificeres som en del af investeringen, hvis de befinder sig i et lavere investeringslag.

2.  Gebyrer for investeringsrådgivning må ikke baseres på en fast procentsats, medmindre der tidligere er indgået aftale herom med investoren. Hvis der er indgået aftale om en fast procentsats, skal den person, som sælger investeringsproduktet, give fuldstændige oplysninger om, hvad dette vil betyde i løbet af hele investeringens varighed eller i løbet af en periode defineret af investoren.

3.  Den person, som sælger investeringsproduktet eller rådgiver investoren, skal give investoren en specificeret oversigt over den tid, der er brugt på rådgivningen, hvilket skal fremgå i form af minutter og timer, til hvilke der er fastsat en timetakst (med mindre der er indgået aftale om en fast procentsats, jf. stk. 2).

Artikel 13e

Risikostyring

1.  Investeringsproduktudvikleren skal anvende en risikostyringsproces, som til hver en tid gør det muligt at overvåge og måle investeringsproduktets risikoprofil.

Udvikleren anvender en procedure, der gør det muligt at foretage en nøjagtig og uafhængig vurdering af værdien af OTC-derivaterne.

Udvikleren holder regelmæssigt de kompetente myndigheder i hjemlandet underrettet om de afledte instrumenters art, de underliggende risici, de kvantitative begrænsninger samt de metoder, der vælges til risikovurdering for transaktioner i afledte instrumenter, for hvert enkelt produkt.

2.  Investeringsproduktudvikleren sikrer, at investeringsproduktets globale risikoudsættelse i forbindelse med afledte instrumenter ikke overstiger investeringsproduktets totale værdi.

Risikoen beregnes under hensyn til de underliggende aktivers aktuelle værdi, modpartsrisikoen, fremtidige bevægelser på markedet og den tid, der er til rådighed til at realisere positionerne.

Hvis værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter omfatter et derivat, tages der højde for dette derivat ved overholdelsen af kravene i denne artikel.

3.  Beregningen af risikoværdien bør gennemføres i overensstemmelse med følgende parametre:

a)  et ensidet konfidensinterval på 99 %

b)  en besiddelsesperiode på én måned (20 arbejdsdage) og

c)  en effektiv observationsperiode (historisk) for så vidt angår risikofaktorer på mindst tre år (750 arbejdsdage), med mindre en kortere observationsperiode er begrundet som følge af øgede prisudsving (f.eks. grundet ekstreme markedsforhold).

4.  ESA'erne udarbejder udkast til reguleringsmæssige standarder med henblik på at fastlægge:

a)  retningslinjer vedrørende risikomåling og beregning af den globale risikoudsættelse for investeringsprodukter, som sælges til detailinvestorer

b)  retningslinjer vedrørende finansielle indeks.

ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 13f

Bestemmelser vedrørende udbytte

1.  Et investeringsprodukts udbytte må ikke:

a)  omfatte en række mekanismer, begivenheder eller aktivklasser, som øger risikoen for fejlfortolkning

b)  være betinget af, at begivenheder, der er ualmindelige for detailinvestorer, såsom graden af lovpligtige kapitalkrav til finansieringsinstituttet, indtræffer, eller

c)  omfatte pakkeelementer, som udnytter detailinvestorernes adfærdsmæssige tilbøjeligheder.

2.  ESA'erne udarbejder retningslinjer med yderligere vejledning om de i stk. 1 omhandlede betingelser.

KAPITEL III

KLAGEADGANG, SAMARBEJDE

Artikel 14

Investeringsproduktudvikleren og den person, som sælger investeringsproduktet, indfører passende procedurer og ordninger for at sikre, at:

a)  detailinvestorer har en effektiv måde at indgive klage over investeringsproduktudvikleren og følgelig har adgang til en klageprocedure

b)   detailinvestorer, som har indgivet en klage vedrørende dokumentet med central information eller bilaget til dokumentet med central information, rettidigt og på korrekt vis modtager et fyldestgørende svar; og

c)  detailinvestorer også har effektive klageprocedurer i tilfælde af grænseoverskridende tvister, navnlig hvis investeringsproduktudvikleren har hjemsted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.

Artikel 15

1.  I overensstemmelse med direktivet om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet [2011/0373(COD)] og forordningen om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet [2011/0374(COD)], sikrer medlemsstaterne, at hvis en detailinvestor indleder en alternativ tvistbilæggelsesprocedure under national lovgivning mod en investeringsproduktudvikler eller en person, som sælger investeringsprodukter, vedrørende rettigheder og forpligtelser under denne forordning, skal investeringsproduktudvikleren eller den person, som sælger investeringsprodukter, deltage i denne procedure, når:

a)  de afgørelser, som proceduren fører til, kan være bindende for investeringsproduktudvikleren og den person, som sælger investeringsproduktet

b)  fristen for sagsanlæg suspenderes, mens den alternative tvistbilæggelsesprocedure pågår

c)  fordringens forældelsesfrist suspenderes, mens proceduren pågår

d)  proceduren er gratis eller tilgængelig mod et symbolsk gebyr, som fastsat i national lovgivning.

1a.  Når alternative tvistbilæggelsesenheder får tilladelse til at fastsætte forud definerede monetære tærskler for at begrænse adgangen til alternative tvistbilæggelsesprocedurer, sikrer medlemsstaterne, at tærsklerne ikke fastsættes på et niveau, hvor de i væsentlig grad forringer forbrugernes adgang til at få behandlet deres klage ved alternative tvistbilæggelsesenheder.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke enheder der har kompetence til at håndtere procedurerne i stk. 1, senest den [indsæt den konkrete dato seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden/anvendelse]. De underretter straks Kommissionen om senere ændringer med hensyn til disse enheder.

3.  De enheder, der har kompetence til at håndtere procedurerne i stk. 1, skal samarbejde om at bilægge grænseoverskridende tvister, som opstår i forbindelse med denne forordning.

Artikel 15a

Information om alternativ tvistbilæggelse

1.  Medlemsstaterne sikrer, at investeringsproduktudviklere eller en person, som sælger investeringsprodukter, informerer detailinvestoren om de alternative tvistbilæggelsesenheder, de hører under, og som er kompetente til at behandle potentielle tvister mellem dem selv og detailinvestoren. De angiver også, hvorvidt de giver tilsagn om eller er forpligtet til at benytte disse enheder til at løse tvister med detailinvestorer.

2.  De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være let tilgængelige på en klar og forståelig måde på den erhvervsdrivendes websted, hvis et sådant findes, og, hvis det er relevant, på de generelle betingelser, der gælder for købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem den erhvervsdrivende og en forbruger.

3.  Hvis en tvist mellem en detailinvestor og en investeringsproduktudvikler eller en person, som sælger investeringsprodukter, på medlemsstaternes område ikke kan løses efter en direkte klage fra detailinvestoren til investeringsproduktudvikleren eller en person, som sælger investeringsprodukter, sikrer medlemsstaterne, at sidstnævnte leverer de i stk. 1 omhandlede oplysninger til detailinvestoren med angivelse af, hvorvidt den pågældende agter at gøre brug af de relevante alternative tvistbilæggelsesenheder for at løse tvisten. Oplysningerne leveres på papir eller på et andet varigt medium.

Artikel 15b

Kollektiv alternativ tvistbilæggelse

Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre alternative tvistbilæggelsesprocedurer til samlet behandling af identiske og stort set identiske tvister mellem en produktudvikler og en person, som sælger investeringsprodukter, og flere detailinvestorer. Alternative tvistbilæggelsesordninger for både individuelle og kollektive klager er komplementære procedurer og udelukker ikke gensidigt hinanden.

Artikel 16

Med henblik på denne forordnings anvendelse samarbejder de kompetente myndigheder med hinanden og med de organer, som er ansvarlige for de udenretslige klageprocedurer, der er omhandlet i artikel 15.

De kompetente myndigheder skal navnlig uden unødig forsinkelse give hinanden oplysninger, som er relevante for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 17

1.  Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandling af personoplysninger i de pågældende medlemsstater i medfør af denne forordning.

2.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i EBA, EIOPA og ESMA.

KAPITEL IV

ADMINSTRATIVE SANKTIONER OG ANDRE FORANSTALTNINGER

Artikel 18

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om passende administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som finder anvendelse i situationer, der svarer til overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Disse sanktioner og andre foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne giver senest den [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen og Det Fælles Udvalg af ESA'er meddelelse om de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit. De underretter omgående Kommissionen og Det Fælles Udvalg af ESA'er om senere ændringer heraf.

2.  I overensstemmelse med national lovgivning tillægges de kompetente myndigheder de tilsynsbeføjelser, herunder undersøgelsesbeføjelser, som de har brug for for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

2a.  Når de kompetente myndigheder udøver deres beføjelser i henhold til artikel 19, indgår de i et tæt samarbejde for at sikre, at de administrative sanktioner og andre foranstaltninger får de virkninger, der tilstræbes med denne forordning, og koordinerer deres indsats for at undgå eventuelt dobbeltarbejde og overlapning, når de anvender administrative sanktioner og andre foranstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende sager.

Artikel 19

1.  Denne artikel finder anvendelse på alle overtrædelser af denne forordning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til som et minimum at anvende følgende administrative ▌sanktioner og andre administrative foranstaltninger:

a)  et forbud mod markedsføring af et investeringsprodukt

b)  et påbud om suspension af markedsføringen af et investeringsprodukt

c)  en advarsel, som offentliggøres, og som indeholder oplysninger om den ansvarlige persons identitet og overtrædelsens art

d)  et påbud om offentliggørelse af en ny udgave af dokumentet med central information

da)  for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i det foregående regnskabsår; såfremt den juridiske person er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående regnskabsår

db)  for fysiske personer, administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den ...* [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, hvis de har anvendt en eller flere administrative sanktioner og andre foranstaltninger ▌i overensstemmelse med stk. 2, har beføjelse til at udsende eller til at kræve, at investeringsproduktudvikleren eller den person, som sælger investeringsproduktet, udsender en meddelelse direkte til den berørte detailinvestor med oplysning om den administrative sanktion eller anden foranstaltning ▌og om, hvor de kan indgive klage eller fremsætte erstatningskrav.

Artikel 20

De kompetente myndigheder anvender de administrative sanktioner og andre foranstaltninger ▌, som er omhandlet i artikel 19, stk. 2, under hensyntagen til alle relevante forhold, herunder:

a)  overtrædelsens grovhed og varighed

b)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar

c)  overtrædelsens indvirkning på detailinvestorernes interesser

d)  viljen til samarbejde hos den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for overtrædelsen

e)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons tidligere overtrædelser

ea)  alle foranstaltninger truffet af den ansvarlige person for at forhindre gentagne overtrædelser i fremtiden

eb)  enhver kompensation til detailinvestorer fra den ansvarlige person som følge af overtrædelsen.

Artikel 21

1.  Hvis den kompetente myndighed har offentliggjort administrative sanktioner og andre foranstaltninger ▌, underretter den samtidigt ESA'erne om disse sanktioner og andre foranstaltninger ▌.

2.  Medlemsstaterne giver årligt den kompetente ESA sammenfattede oplysninger om de administrative sanktioner og andre foranstaltninger ▌, der er anvendt i overensstemmelse med artikel 18 og artikel 19, stk. 2.

3.  ESA'erne offentliggør disse oplysninger i en årsberetning.

Artikel 22

Sanktioner og andre foranstaltninger, som anvendes i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, offentliggøres uden unødig forsinkelse, som minimum med oplysninger om arten af overtrædelsen af denne forordning og identiteten af de personer, som er ansvarlige for den. ▌Kompetente myndigheder kan hemmeligholde identiteten på det organ, der er blevet pålagt administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, på deres websted efter mindst fem år.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 23

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, som omhandlet i artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2, ▌artikel 12, stk. 4, artikel 13a, stk. 10, og artikel 13b, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på [to år] fra denne forordnings ikrafttræden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2, ▌artikel 12, stk. 4, artikel 13a, stk. 10, og artikel 13b, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2, ▌artikel 12, stk. 4, artikel 13a, stk. 10, og artikel 13b, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

5a.  Uanset de øvrige bestemmelser i forordning (EU) nr. 1093/2010, 1094/2010 og 1095/2010 er indsigelsesperioden for Europa-Parlamentet og Rådet i tilfælde af godkendelse af udkastet til en reguleringsmæssig teknisk standard uden ændringer fra Kommissionens side to måneder [grundet de berørte emners kompleksitet og omfang]. Fristen forlænges én gang med yderligere én måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 23a

Yderligere bestemmelser om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

1.  Uanset om der er fastsat en tidsfrist for fremsendelse af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen, skal der aftales en trinvis fremsendelse, som fastlægger, hvilke tekster eller grupper af tekster, der skal fremsendes henholdsvis 12, 18 og 24 måneder forud.

2.  Kommissionen vedtager ikke reguleringsmæssige tekniske standarder på en sådan måde, at Europa-Parlamentets kontrolperiode under Europa-Parlamentets pauser begrænses til under to måneder, inklusive en eventuel forlængelse.

3.  De europæiske tilsynsmyndigheder kan høre Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, navnlig hvis der opstår tvivl vedrørende anvendelsesområdet for denne forordning.

4.  Hvis Europa-Parlamentets kompetente udvalg har forkastet reguleringsmæssige tekniske standarder, og der er mindre end to uger, til den næste mødeperiode begynder, kan Europa-Parlamentet yderligere forlænge indsigelsesfristen i artikel 23, stk. 5a, til datoen for den mødeperiode, der følger efter den næste.

5.  Hvis de reguleringsmæssige tekniske standarder forkastes, og de identificerede problemer er af begrænset omfang, kan Kommissionen fastsætte en fremrykket frist for fremsendelse af ændrede udkast.

6.  Kommissionen sikrer, at alle forespørgsler fra Europa-Parlamentets kontroludvalg rejses formelt af det kompetente udvalgs formand og besvares omgående og inden vedtagelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 24

1.   Administrationsselskaber og investeringsselskaber, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 27 i direktiv 2009/65/EF, og personer, som sælger andele i investeringsinstitutter, som defineret i artikel 1, stk. 2, i nævnte direktiv, er fritaget for forpligtelserne i henhold til denne forordning indtil den ...* [Tre år efter ikrafttrædelsen].

1a.  FAIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(14) og personer, som sælger andele i AIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i samme direktiv, er fritaget for forpligtelserne i henhold til denne forordning indtil den ...* [Tre år efter denne forordnings ikrafttræden], forudsat at de tilvejebringer et dokument med central information i henhold til national lovgivning i overensstemmelse med artikel 78 i direktiv 2009/65/EF eller de relevante bestemmelser i national lovgivning.

Artikel 25

1.  Senest den ... [fire år efter denne forordnings ikrafttræden] tager Kommissionen ▌ denne forordning op til revision. Revisionen omfatter en overordnet gennemgang af den praktiske anvendelse af bestemmelserne i denne forordning under behørig hensyntagen til udviklingen på markederne for detailinvesteringsprodukter. ▌Revisionen omfatter også overvejelser om en eventuel udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre nye eller innovative finansielle produkter, der distribueres i Unionen.

2.  Efter høring af Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som, hvis det er relevant, ledsages af et forslag til retsakt.

2a.  Fra den ...* [Datoen for denne forordnings ikrafttræden] udarbejder investeringsproduktudviklere dokumentet med central information i overensstemmelse med denne forordning og fritages for at indsende et resumé af et prospekt i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2003/71/EF.

Artikel 26

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra ... [Tre år efter denne forordnings ikrafttræden]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0368/2013).
(2) Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fed og kursiv, mens udgået tekst er markeret med symbolet▐.
(3)EUT C 70 af 9.3.2013, s. 2.
(4)EUT C 11 af 15.1.2013, s. 59.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3).
(7) Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0012.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (artikel 14, stk. 1) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester - EFT L 176 af 5.7.2002, s. 21.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).


Finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ***I
PDF 110kWORD 106k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (COM(2011)0628 – C7-0341/2011 – COM(2012)0551 – C7-0312/2012 – 2011/0288(COD))
P7_TA(2013)0490A7-0363/2013
BERIGTIGELSER

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0628) og ændringerne hertil (COM(2012)0551),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0341/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012(1) og 14. november 2012(2),

—  der henviser til udtalelse 1/2012 fra Revisionsretten af 8. marts 2012(3),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012(4),

—  der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget(5),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2013 forpligtede sig til at godkende denne holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Regionaludviklingsudvalget (A7-0363/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008

P7_TC1-COD(2011)0288


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1306/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om krydsoverensstemmelse

Rådet og Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes omskrivning og gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og til, hvis det er relevant, når disse direktiver er blevet gennemført i alle medlemsstaterne, og de forpligtelser, der direkte gælder for landbrugerne, er blevet identificeret, at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning med henblik på at inddrage relevante dele af de nævnte direktiver i krydsoverensstemmelsessystemet.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende for sene betalinger fra betalingsorganerne til støttemodtagere (artikel 42, stk. 1)

Europa-Kommissionen erklærer, at anvendelsesområdet for de gældende bestemmelser i forbindelse med for sene betalinger til EGFL vil blive bevaret, når den vedtager regler for nedsættelse af godtgørelsen til betalingsorganerne i tilfælde af betalinger, som er foretaget til støttemodtagere efter den senest mulige dato fastsat i Unionens lovgivning.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende niveauet for gennemførelsen (artikel 112b)

Europa-Kommissionen bekræfter, at Unionen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i TEU respekterer medlemsstaternes forfatningsmæssige strukturer, og at medlemsstaterne derfor har ansvaret for at beslutte, på hvilket territorialt niveau de ønsker at gennemføre den fælles landbrugspolitik, forudsat at EU-retten overholdes, og effektiviteten sikres. Dette princip gælder for alle landbrugsreformens fire forordninger.

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116.
(2) EUT C 11 af 15.1.2013, s. 88
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(4) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0087.


Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ***I
PDF 104kWORD 102k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (COM(2011)0627 – C7-0340/2011 – COM(2012)0553 – C7-0313/2012 – 2011/0282(COD))
P7_TA(2013)0491A7-0361/2013
BERIGTIGELSER

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0627) og ændringerne til forslaget (COM(2012)0553),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0340/2011),

—  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse 1/2012 fra Revisionsretten af 8. marts 2012(1),

—  der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012 og 12. december 2012(2),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012(3),

—  der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget(4),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0361/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

P7_TC1-COD(2011)0282


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1305/2013).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.
(2) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 160.
(3) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0086.


Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) ***I
PDF 109kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (COM(2011)0626 – C7-0339/2011 – COM(2012)0535 – C7-0310/2012 – 2011/0281(COD))
P7_TA(2013)0492A7-0366/2013
BERIGTIGELSER

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0626) og det ændrede forslag (COM(2012)0535),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0339/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse 1/2012 fra Revisionsretten af 8. marts 2012(1),

—  der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012 og af 12. december 2012(2),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012(3),

—  der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget(4),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 7. oktober 2013 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A7‑0366/2013),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007

P7_TC1-COD(2011)0281


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1308/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

vedrørende artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Resultatet af forhandlinger om anvendelsen af artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indgår i det samlede kompromis om den aktuelle reform af den fælles landbrugspolitik og berører ikke den enkelte institutions holdning til denne bestemmelses anvendelsesområde eller fremtidige udviklinger med hensyn til dette spørgsmål, navnlig ny retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende handelsnormer (knyttet til artikel 59, stk. 1a)

Kommissionen er meget opmærksom på, at en udvidelse af handelsnormerne til også at omfatte sektorer eller produkter, der på nuværende tidspunkt ikke er underlagt disse regler i forordningen om fusionsmarkedsordningen, er et følsomt emne.

Handelsnormer bør kun finde anvendelse inden for sektorer, hvor forbrugerne har klare forventninger, og når der er behov for at forbedre de økonomiske vilkår for specifikke produkters produktion og afsætning, eller kvaliteten heraf, eller for at tage hensyn til de tekniske fremskridt eller behov for produktinnovation. De bør heller ikke påføre administrative byrder og bør være lette at forstå for forbrugerne og hjælpe producenterne til let at formidle budskabet om deres produkters særlige karaktertræk og kendetegn.

Kommissionen vil tage hensyn til enhver behørigt begrundet anmodning fra institutioner eller repræsentative organisationer samt internationale organers henstillinger, men før den udnytter sine beføjelser til at lade nye produkter eller sektorer omfatte af artikel 59, stk. 1, vil den grundigt vurdere den pågældende sektors kendetegn og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. med en evaluering af forbrugerens behov, omkostningerne og de administrative byrder for aktører, herunder indvirkningen på det indre marked og den internationale handel, samt de fordele, det vil have for producenterne og den endelige forbruger.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende sukker

Med henblik på at sikre et afbalanceret marked og en løbende forsyning af sukker til EU-markedet i den tilbageværende periode med sukkerkvoter vil Kommissionen tage hensyn til både EU's sukkerroeavlere og rårørsukkerraffinaderierne ved anvendelse af den midlertidige markedsforvaltningsmekanisme i artikel 101da i forordningen om fusionsmarkedsordningen.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

vedrørende det europæiske prisovervågningsværktøj

Kommissionen erkender betydningen af at indsamle og videreformidle tilgængelige oplysninger om prisudviklingen på fødevarekædens forskellige trin. Til dette formål har Kommissionen udviklet et overvågningsværktøj for fødevarepriser, som bygger på de samlede oplysninger fra det fødevarerelaterede prisindeks indsamlet af de nationale statistiske kontorer. Formålet med dette værktøj er at samle og formidle prisudviklingen langs fødevarekæden og muliggøre en sammenligning af prisudviklingen for relevante landbrugsprodukter, fødevareindustrien og relevante forbrugerprodukter. Værktøjet forbedres løbende, og det er meningen, at det udvalg af produkter i fødevarekæden, som det dækker, skal udvides, og at det generelt skal imødekomme landbrugernes og forbrugernes behov for mere gennemsigtighed i fødevareprisdannelsen. Kommissionen aflægger jævnligt rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske prisovervågningsværktøjs aktiviteter og resultaterne af de undersøgelser, det gennemfører.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 158.
(3) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0085.


Direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik ***I
PDF 108kWORD 93k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (COM(2011)0625 – C7-0336/2011 – COM(2012)0552 – C7-0311/2012 – 2011/0280(COD))
P7_TA(2013)0493A7-0362/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0625) og ændringerne hertil (COM(2012)0552),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0336/2011),

—  der henviser til tiltrædelsesakten af 1979, særlig stk. 6 i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet hertil,

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse 1/2012 fra Revisionsretten af 8. marts 2012(1),

—  der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012 og 12. december 2012(2),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012(3),

—  der henviser til sin afgørelse af 13. marts 2013 om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslaget(4),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2013 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0362/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og (EF) nr. 73/2009

P7_TC1-COD(2011)0280


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1307/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

om artikel 9, stk. 2, om direkte betalinger

Artikel 9, stk. 2, i forslaget til forordning om direkte betalinger udelukker ikke, at en landbruger kan udleje bygninger eller dele af bygninger til tredjemand eller eje en stald, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør landbrugerens hovedbeskæftigelse.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

om koblet støtte

For landbrugsprodukter, navnlig dem, der ikke er berettiget til koblet støtte i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordningen om direkte betalinger, følger Kommissionen nøje deres markedsudvikling og kan i tilfælde af en alvorlig krise på markedet ty til passende foranstaltninger for at forbedre markedssituationen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116, og EUT C 44 af 15.2.2013, s. 159.
(3) EUT C 225 af 27.7.2012, s. 174.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0084.


Overgangsforanstaltninger vedrørende forordningerne om direkte betalinger, landdistriktsudvikling samt finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ***I
PDF 207kWORD 82k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ændring af forordning (EU) nr. [RD] for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EU) nr. [DP], (EU) nr. [HR] og (EU) nr. [sCMO] med hensyn til deres anvendelse i 2014 (COM(2013)0226 – C7-0104/2013 – 2013/0117(COD))
P7_TA(2013)0494A7-0326/2013
BERIGTIGELSER

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0226),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0104/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse af 19. september 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. oktober 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetudvalget (A7–0326/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014

P7_TC1-COD(2013)0117


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1310/2013).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

OM UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

Kommissionen erklærer, at den i forbindelse med udarbejdelsen og godkendelsen af de nye programmer for udvikling af landdistrikterne vil samarbejde konstruktivt med medlemsstaterne med henblik på at sikre en gnidningsløs overgang til den nye programmeringsperiode, også for foranstaltninger, der ikke er omfattet af artikel 1 i overgangsforordningen.

Kommissionen opfordrer de medlemsstater, der ønsker at anvende muligheden under artikel 1 i overgangsforordningen for at indgå nye retlige forpligtelser for så vidt angår vanding, til at gøre dette i overensstemmelse med betingelserne for sådanne foranstaltninger i artikel 46, stk. 3, i den nye forordning om udvikling af landdistrikter for programmeringsperioden 2014‑2020.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.


Bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, og om frigørelsesreglerne for visse medlemsstater ***I
PDF 103kWORD 39k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, og om frigørelsesreglerne for visse medlemsstater (COM(2013)0301 – C7-0143/2013 – 2013/0156(COD))
P7_TA(2013)0495A7-0312/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0301),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0143/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. september 2013(1),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 11. juli 2013(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0312/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, om frigørelsesreglerne for visse medlemsstater samt om reglerne om betalinger af saldoen

P7_TC1-COD(2013)0156


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1297/2013).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Finansiel tildeling til visse medlemsstater fra Den Europæiske Socialfond ***I
PDF 101kWORD 37k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår den finansielle tildeling til visse medlemsstater fra Den Europæiske Socialfond (COM(2013)0560 – C7–0244/2013 – 2013/0271(COD))
P7_TA(2013)0496A7-0381/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0560),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0244/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. oktober 2013(1),

—  efter høring af Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. november 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget (A7-0381/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår den finansielle tildeling til visse medlemsstater fra Den Europæiske Socialfond

P7_TC1-COD(2013)0271


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1298/2013).

(1)1 Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF-Kiribati ***
PDF 99kWORD 36k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2013 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Kiribati på den anden side (13331/2012 – C7-0036/2013 – 2012/0229(NLE))
P7_TA(2013)0497A7-0345/2013

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13331/2012),

—  der henviser til udkastet til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Kiribati på den anden side (13333/2012),

—  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0036/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

—  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget(A7-0345/2013),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra møderne i Den Blandede Komité som omhandlet i artikel 10 i aftalen samt det i artikel 3 i protokollen nævnte flerårige sektorprogram og de respektive årlige evalueringer; opfordrer Kommissionen til at fremme deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i Den Blandede Komités møder; opfordrer Kommissionen til i den nye protokols sidste anvendelsesår, og før der indledes forhandlinger om en fornyelse heraf, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig evalueringsrapport om dens gennemførelse uden unødvendige begrænsninger i forbindelse med adgangen til dette dokument;

3.  anmoder Rådet og Kommissionen om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende den nye protokol og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kiribatis regeringer og parlamenter.


Fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner
PDF 136kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner (2012/2308(INI))
P7_TA(2013)0498A7-0350/2013

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 232 og 341 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til protokol nr. 6, som er vedføjet traktaterne, om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester,

—  der henviser til artikel 10, 14 og 48 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—  der henviser til sin erklærede holdning om disse spørgsmål, navnlig i sin henstilling fra den 21. juni 1958, sin beslutning af 7. juli 1981 indeholdt i Zagari-betænkningen, sine henstillinger til Den Mellemstatslige Konference af 13. april 2000, sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(1), sin afgørelse af 10. maj 2012 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion I - Europa-Parlamentet(2), sin beslutning af 16. februar 2012 om retningslinjerne for 2013-budgetproceduren, Sektion I - Europa-Parlamentet, Sektion II - Rådet, Sektion IV - Domstolen, Sektion V - Revisionsretten, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII - Regionsudvalget, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand, Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil(3), sin beslutning af 29. marts 2012 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2013(4) og sin beslutning af 4. juli 2012 om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2013(5),

—  der henviser til forespørgsler til skriftlig besvarelse E-000181-2007, E-006174-2009, E-006258-2009, E-002934-2012, E-002935-2012, E-004134-2012 og E-004135-2012 til Kommissionen og Rådet,

—  der henviser til generalsekretærens beretninger fra september 2002 og august 2013 vedrørende udgifterne ved at opretholde tre arbejdssteder,

—  der henviser til den beretning om Parlamentets budget for 2012, som en fælles arbejdsgruppe under Præsidiet og Budgetudvalget har fremlagt,

—  der henviser til sine beretninger om virksomheden for 1993-1999, 1999-2004, 2004-2009 og 2009-2011,

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig sag C-230/81(6), C-345/95(7) og forenede sager C-237/11 og C-238/11(8),

—  der henviser til andragende 630/2006 fra Kampagnen for et fælles hjemsted, som blev støttet af over 1 mio. EU-borgere,

—  der henviser til afstemningen på plenarmødet den 23. oktober 2012, hvor et flertal (78 %) af medlemmerne af Europa-Parlamentet opfordrede medlemsstaterne til at revidere deres holdning til spørgsmålet om Strasbourg som Parlamentets officielle hjemsted;

—  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 3, artikel 29, 41, 48, 74a, 201 og artikel 202, stk. 4,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget for Andragender (A7-0350/2013),

A.  der henviser til, at det fastslås i artikel 341 i TEUF, at hjemstederne for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne har gjort dette i protokol nr. 6, der er vedføjet traktaterne, og hvori det bestemmes, at Bruxelles er hjemsted for Kommissionen, Rådet (idet møderne finder sted i Luxembourg i april, juni og oktober), Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, at Luxembourg er hjemsted for Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank, at Frankfurt er hjemsted for Den Europæiske Centralbank, og at Haag er hjemsted for Den Europæiske Politienhed;

C.  der henviser til, at medlemsstaternes beslutning om disse hjemsteder er resultatet af en bredere aftale, der tager hensyn til Den Europæiske Unions og dens institutioners historiske udvikling såvel som betragtninger i forbindelse med den geografiske spredning;

D.  der henviser til, at Parlamentet som den eneste institution, der vælges direkte af de europæiske borgere og er ansvarlig over for disse, spiller en ganske særlig og enestående rolle, og da dets rolle har undergået de mest omfattende ændringer blandt alle institutionerne, vil denne betænkning hovedsageligt fokusere på spørgsmålet om Parlamentets hjemsted og dets arbejdsordninger;

E.  der henviser til, at det i protokol nr. 6 til traktaterne er fastsat, at Parlamentet har hjemsted i Strasbourg, hvor tolv månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken, afholdes, at yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles, at Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles, og at Parlamentets Generalsekretariat og dets tjenester fortsat er placeret i Luxembourg;

F.  der henviser til, at det i artikel 10 og 14 i TEU er fastsat, at EU er et repræsentativt demokrati, hvor EU-borgerne repræsenteres direkte i Parlamentet, og hvor Parlamentet som medlovgiver er på lige fod med Rådet;

G.  der henviser til, at Parlamentet i medfør af artikel 232 i TEUF kan vedtage sin forretningsorden, hvorefter det kan fastsætte plenarforsamlingernes varighed, i overensstemmelse med traktaterne og EU-Domstolens praksis;

H.  der henviser til, at Domstolen har fastslået, at hjemstedets placering ikke må hæmme et velfungerende Parlament; der henviser til, at Domstolen desuden har fastslået, at der er ulemper og omkostninger forbundet med at have flere arbejdssteder, men at enhver ændring af hjemstedet eller arbejdsstederne kræver en traktatændring og dermed medlemsstaternes samtykke;

I.  der henviser til, at Parlamentet har undergået en fuldstændig forandring, fra at være et rådgivende organ med 78 udstationerede medlemmer, der – mest af praktiske årsager – delte faciliteter med Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg, til et fuldgyldigt, direkte valgt Parlament med 766 medlemmer, som i dag er medlovgiver på lige fod med Rådet;

J.  der henviser til, at stigningen i Parlamentets lovgivningsarbejde illustreres af stigningen i antallet af fælles beslutningsprocedurer (i dag almindelige lovgivningsprocedurer) fra 165 i 1993-1999 til 454 i 2004-2009 og til et endnu større antal i indeværende valgperiode;

K.  der henviser til, at Parlamentets ændrede rolle også afspejles i stigningen i antallet af interinstitutionelle møder på 150 %, fra 16 000 til anslået 40 000 mellem 2009 og 2013, og i de vedvarende forhandlinger og trepartsmøder med Kommissionen, Rådet og de enkelte medlemsstater, der nu er en del af lovgivningsprocessen, og som har ført til en kraftig stigning i antallet af aftaler ved førstebehandlingen, fra 28 % i 1999-2004 til 72 % i 2004-2009;

L.  der henviser til, at strukturen af Parlamentets mødekalender blev fastlagt (under topmødet i Edinburgh i 1992) før alle de ændringer af dets rolle, der følger af vedtagelsen af Maastrichttraktaten, Amsterdamtraktaten, Nicetraktaten og Lissabontraktaten;

M.  der henviser til, at Rådet og Det Europæiske Råd allerede har koncentreret deres arbejde i Bruxelles, hvor alle Det Europæiske Råds møder – der tidligere blev afholdt i det land, der varetog formandskabet – nu udelukkende afholdes;

N.  der henviser til, at den geografiske afstand mellem de medlovgivende organers officielle hjemsteder – 435 km – isolerer Parlamentet ikke blot fra Rådet og Kommissionen, men også fra andre interessenter såsom ngo'er, civilsamfundsorganisationer og medlemsstaternes repræsentationer og fra et af verdens største internationale journalistsamfund;

O.  der henviser til, at de årlige ekstraomkostninger ved Parlamentets geografiske spredning er anslået til at ligge mellem 156 mio. EUR og 204 mio. EUR(9), svarende til ca. 10 % af Parlamentets årlige budget, samtidig med at miljøpåvirkningen også er betydelig, idet CO2-emissionerne i forbindelse med rejserne mellem de tre arbejdssteder anslås til mellem 11 000(10) og 19 000 t(11);

P.  der henviser til, at Europa-Parlamentets nuværende arbejdsvilkår ligeledes medfører ekstraomkostninger og rejseomkostninger for andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen og Rådet, medlemsstaternes repræsentationer, journalister og repræsentanter fra civilsamfundet;

Q.  der henviser til, at 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale (i gennemsnit 3 172 hver måned) er en direkte følge af Parlamentets geografiske spredning; der henviser til, at Parlamentets bygninger i Strasbourg i dag kun anvendes 42 dage om året (og henstår ubrugte i 89 % af tiden), men stadig skal opvarmes, bemandes og vedligeholdes hele året;

R.  der henviser til, at udgifterne ved Parlamentets geografiske spredning udgør et vigtigt område for mulige besparelser, navnlig under de nuværende økonomiske forhold;

S.  der henviser til, at Parlamentet siden forslaget i 1958 om, at Parlamentets hjemsted skulle placeres i nærheden af Rådet og Kommissionen, via talrige rapporter, erklæringer og udtalelser gentagne gange har udtrykt ønske om en mere praktisk og effektiv arbejdsordning;

T.  der henviser til, at borgere i EU – bl.a. de over 1 mio. borgere, der støttede et andragende om et enkelt hjemsted – gentagne gange har givet udtryk for deres utilfredshed med de nuværende ordninger;

U.   der henviser til, at bestemmelserne om selvbestemmelsesretten med hensyn til et parlaments interne organisation er et af de spørgsmål, der i høj grad hører ind under det parlamentariske styre;

V.  der henviser til, at andre vigtige problemer ud over dem, der allerede er blevet rejst her, som har direkte forbindelse med Europa-Parlamentets plads i rangfølgen og dets funktion inden for Den Europæiske Unions institutionelle struktur, endnu ikke er blevet løst på en overbevisende måde; dette gælder spørgsmål om valgret, reglerne om et område med forbud mod demonstrationer, spørgsmål om immunitet og spørgsmål om medlemmernes statut; der henviser til, at håndteringen heraf enten hører ind under Parlamentets organisatoriske selvstyre inden for rammerne af en generel beslutningskompetence eller i det mindste hører ind under den almindelige lovgivningsprocedure baseret på fælles beslutningstagning;

1.  mener, at Europa-Parlamentet som EU-borgernes eneste direkte repræsentative organ bør tildeles beføjelsen til at fastsætte sine egne arbejdsordninger, herunder retten til at beslutte, hvor og hvornår det afholder sine møder;

2.  tilslutter sig princippet om, at Europa-Parlamentet ville være mere effektivt, omkostningseffektivt og miljøvenligt, hvis det var placeret på ét enkelt arbejdssted; bemærker, at den fortsatte månedlige flytning mellem Bruxelles og Strasbourg blandt EU-borgerne er blevet et symbolsk negativt spørgsmål, der skader Den Europæiske Unions omdømme, navnlig i tider, hvor finanskrisen har medført alvorlige og smertelige udgiftsnedskæringer i medlemsstaterne;

3.  mener, at der er legitimt at indlede en debat om Parlamentets ret til at fastsætte sine egne arbejdsordninger, herunder retten til at beslutte, hvor og hvornår det afholder sine møder;

4.  forpligter sig derfor til at indlede en almindelig traktatrevisionsprocedure, jf. artikel 48 i TEU, med henblik på at foreslå de nødvendige ændringer af artikel 341 i TEUF og protokol nr. 6, således at Parlamentet kan træffe afgørelse om placeringen af hjemstedet og sin interne organisation;

5.  beslutter ikke at fremsætte nogen henstillinger vedrørende de øvrige EU-institutioners hjemsteder;

6.  understreger, at der skal foretages en vurdering af de finansielle og økonomiske følger af en ændring af hjemstedet eller arbejdsstederne, og at der skal findes et rimeligt kompromis, der sikrer, at Parlamentets nuværende bygninger fortsat kan anvendes;

7.  anerkender, at der i forbindelse med en kommende afgørelse fra Parlamentets side om dets arbejdsordninger skal afsættes tilstrækkelig tid til drøftelser og overvejelser og åbnes mulighed for en hensigtsmæssig overgangsordning;

8.  beder Revisionsretten, eller et lignende uafhængigt organ, om tilvejebringe en omfattende analyse af de mulige besparelser på EU's budget, hvis Parlamentet kun havde et hjemsted; beder om, at denne analyse omfatter de budgetmæssige aspekter og andre omkostninger, såsom besparelser gennem mindre tabt arbejdstid og større effektivitet;

9.  opfordrer Præsidiet til at anmode Eurobarometer eller en anden lignende professionel rundspørgetjeneste om senest den 1. januar 2014 at foretage en undersøgelse om EU-borgernes syn på udsigten til en opretholdelse af Parlamentets tre arbejdssteder med særlig henvisning til de finansielle, miljømæssige og effektivitetsmæssige omkostninger ved denne ordning;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes stats- og regeringschefer og parlamenter.

(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.
(2) EUT L 286 af 17.10.2012, s. 1.
(3) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 18.
(4) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 104.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0289.
(6) Sag C-230/81, Storhertugdømmet Luxembourg mod Parlamentet.
(7) Sag C-345/95, Den Franske Republik mod Parlamentet.
(8) Sag C-237/11 og C-238/11, Den Franske Republik mod Parlamentet.
(9)Rapporten fra Europa-Parlamentets generalsekretær fra 2002 er det sidste omfattende overslag over omkostningerne, der er til rådighed. At omkostningerne beløber sig til mellem 169 og 204 mio. EUR, som det bekræftes i rapporten fra 2012 fra Præsidiets og Budgetudvalgets fælles arbejdsgruppe, er beregnet ved, at der til overslaget på 148 mio. EUR lægges omkostninger på 28,3 mio. EUR svarende til den årlige afskrivning på bygningerne i Strasbourg, som siden erhvervelsen af disse bygninger har skullet tages med i betragtning. I et svar fra generalsekretæren den 30. august 2013 på opfordringerne i punkt 10 i Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om retningslinjerne for 2014-budgetproceduren anslås ekstraomkostningerne i forbindelse med hjemstedet i Strasbourg til 103 mio. EUR, hvilket vil bringe det samlede tal op på 156 mio. EUR, når overslagene over afskrivning og ubrugt gulvareal i rapporten fra 2012 fra den fælles arbejdsgruppe lægges til.
(10)"The three places of work of the European Parliament - financial, environmental and regional impacts of geographic dispersion", notat udarbejdet af Europa-Parlamentets generalsekretær den 30. august 2013 som svar på anmodningen i punkt 10 i Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om retningslinjerne for 2014-budgetproceduren.
(11) "European Parliament two-seat operation: Environmental costs, transport & energy", rapport udarbejdet af Eco-Logica Ltd. for Verts/ALE-Gruppen, november 2007.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik