Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Videnskab og teknologi, nøglen til Europas fremtid - Retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning" (KOM(2004)0353),

-   der henviser til formandskabets konklusioner om EU's fremtidige politik til støtte for forskning, der blev støttet af et stort flertal af delegationerne på samlingen i Rådet (konkurrenceevne) den 25. og 26. november 2004(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006)(2),

-   der henviser til Kommissionens handlingsplan, der har til formål at øge investeringerne i forskning (KOM(2003)0226),

-   der henviser til sin beslutning af 18. november 2003 om investering i forskning: en handlingsplan for Europa(3),

-   der henviser til sin beslutning af 1. april 2004 om den internationale konference om vedvarende energi (Bonn, juni 2004)(4), hvori det understreger behovet for at øge støtten til forskning, udvikling og innovation inden for vedvarende energi og for at formidle og fremme resultaterne i alle dele af samfundet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelser om kvinder og videnskab, om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund, om en mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum, om mulighederne for europæiske forskere, om grundforskning, om nanoteknologi, om sikkerhedsforskning og om det europæiske forskningsrums regionale dimension (KOM(1999)0076, KOM(2003)0058, KOM(2001)0331, KOM(2003)0436, KOM(2004)0009, KOM(2004)0338, KOM(2004)0590), KOM(2001)0549),

-   der henviser til Kommissionens meddelelser om EU's finansielle overslag for 2007-2013 (KOM(2004)0101, KOM(2004)0487),

-   der henviser til rapporten fra European Research Council Expert Group under forsæde af Federico Mayor(5),

-   der henviser til rapporten "Evaluation of the effectiveness of the New Instruments of sixth Framework Programme" om evaluering af virkningen af de nye instrumenter i det sjette rammeprogram, udarbejdet af et panel af eksperter på højt plan under forsæde af professor Ramon Marimon(6),

-   der henviser til rapporten om Lissabon-strategien fra gruppen på højt plan under forsæde af Wim Kok(7),

-   der henviser til rapporten om femårsevalueringen af forskning og teknologisk udvikling (FTU) inden for informationssamfundsteknologier udarbejdet af et panel under ledelse af J.M. Gago(8),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om udfordringer for det europæiske informationssamfund efter 2005 (KOM(2004)0757),

-   der henviser til handlingsplanen for miljøteknologi, hvori det konstateres, at "investeringer i forskning fra både private og offentlige kilder er af central betydning for EU's økonomi, herunder også miljøindustrien" (KOM(2004)0038),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om vedvarende energis andel i EU, hvori den accepterer, at det er "nødvendigt at … fremskynde den offentlige støtte til forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for vedvarende energi ... i Europa" (KOM(2004)0366),

-   der henviser til Kommissionens forslag til direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab (KOM(2004)0178),

-   der henviser til rapporten udarbejdet af Kommissionens tværtjenstlige gruppe vedrørende teknologiplatforme(9),

-   der henviser til det forberedende arbejde til en ny handlingsplan om innovation og til de igangværende høringer om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0046/2005), der henviser til:

A.   at fremskridt med etableringen af et europæisk forskningsrum (ERA) er et første skridt i retning af gennemførelse af Lissabon-strategien, herunder både det sjette rammeprogram og andre politiske initiativer inden for FTU, som tilførte forskningen ny dynamik og definerede nye instrumenter til etablering af ERA,

B.   at Kommissionen handlede konsekvent, da den først og fremmest lagde vægt på forskning og innovation i sit forslag til EU's nye finansielle overslag, samt da den stillede forslag om at fordoble budgettet for det syvende rammeprogram; at nogle medlemsstater, der er nettobidragydere, har krævet, at Fællesskabets budget nedskæres til højst 1 % af Unionens BNP, og at de finansielle overslag for 2007-2013 skal være i overensstemmelse med Kommissionens forslag om at fordoble budgettet for det syvende rammeprogram,

C.   at det i Kok-rapporten konstateredes, at de politiske områder, hvor der er behov for en hurtig indsats, og som er vigtige forudsætninger for, at Lissabon-målene kan nås, omfatter EU's evne til i endnu højere grad at tiltrække forskere og videnskabsmænd og -kvinder samt at prioritere forskning og udvikling, ligesom det konstateredes, at der er behov for at indføre en holistisk fremgangsmåde for at sikre udviklingen og udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT),

D.   at der i Marimon-rapporten er støtte til instrumenterne i det sjette rammeprogram, og at nødvendigheden af kontinuitet i planlægningen af rammeprogrammerne understreges, men at der foreslås en række korrigerende foranstaltninger,

E.   at det fremgik af Revisionsrettens særberetning nr. 1/2004 om forvaltningen af indirekte FTU-foranstaltninger under det femte rammeprogram, at reglerne for deltagelse i de europæiske rammeprogrammer for forskning og teknologi er for komplekse, og at dette har frembudt alvorlige problemer, især for små organisationer med mindre udviklede administrative strukturer,

F.   at grundforskning er en forudsætning for vellykket innovation og Den Europæiske Unions konkurrencedygtighed på lang sigt, og at der på europæisk plan i de seneste to år har været en længerevarende debat om behovet for en struktur (et europæisk forskningsråd), der på europæisk plan kan støtte grundforskningen inden for alle forskningsområder, og som nyder videnskabelig selvstændighed,

G.   at det anslås, at der i EU er brug for 700 000 nye, velkvalificerede forskere inden 2010 for at nå målet om at investere 3 % af BNP i F&U, og som henviser til, at det vellykkede Marie Curie-program spiller en særlig vigtig rolle som støtte for forskerne,

H.   at elektroniske kommunikationsnetværk med høj hastighed og stor kapacitet og andre IKT-redskaber og -infrastrukturer ændrer den måde, hvorpå forskerne kommunikerer, samarbejder og innoverer, og at det er nødvendigt at yde vedvarende og passende fællesskabsstøtte til forskningsnetværksstrukturer inden for GEANT-projektet,

I.   at det er nødvendigt at forbedre rammebetingelserne for privat forskning, da to tredjedele af de investeringer i forskning, der er nødvendige for at nå målet på 3 %, bør komme fra erhvervssektoren,

J.   at det er nødvendigt at skabe ny entusiasme hos de unge i forhold til videnskaben og fremme de videnskabelige karrierer med særlig fokus på at inddrage kvinder,

K.   at mobiliteten for forskere i EU samt tværsektoriel mobilitet mellem EU og tredjelande, offentlige og private forskningscentre, universiteterne og industrien og mellem forskellige erhvervssektorer er vigtige elementer for at skabe ny viden og innovation samt bæredygtig udvikling,

L.   at lav- og mellemteknologiske små virksomheder og mikrovirksomheder, herunder traditionelle erhverv, har et stort skjult potentiale for innovation, teknologioverførsel samt forskning og udvikling, der endnu ikke er blevet tilstrækkeligt udnyttet, men bør fremmes i overensstemmelse med ånden og retningslinjerne i det europæiske charter for små virksomheder,

M.   at det bør være et mål at skabe en bedre forbindelse mellem forskningens og industriens verden, særligt i forhold til de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), navnlig ved at støtte lokale netværk mellem erhvervslivet og de akademiske institutioner, og at der er en intensiv debat om indførelsen af europæiske teknologiinitiativer i gang, samt at indførelsen af EF-patentet er en forudsætning for at nå frem til en vellykket europæisk forskningspolitik,

N.   at der må gøres en indsats for at støtte en mere effektiv forsknings- og innovationspolitik ved at lægge vægt på tilknyttede politikker såsom gennemførelse af det indre marked og indførelse af en ordning for intellektuel ejendomsret, der søger at finde en balance mellem beskyttelse og konkurrence, sikrer SMV'er bedre adgang og fremmer den private og den offentlige sektors investeringer i nye teknologier og indhold,

O.   at den europæiske økonomis problem med manglende konkurrenceevne til dels skyldes, at der er et paradoks mellem frembringelsen af videnskabelig viden (som findes i stort omfang i EU) og den utilstrækkelige evne til at omsætte denne viden i innovation og især i produktion; inddragelse af industrien i prioriteringen af finansiel støtte kan forbedre denne situation, og der bør derfor gøres en indsats for at inddrage industrien og for at forbedre SMV'ernes stilling i det syvende rammeprogram,

P.   at det for at stoppe den aktuelle marginalisering af SMV'er vil være hensigtsmæssigt at udforske det potentiale, der ligger i nye skræddersyede metoder til at støtte deres rolle i innovation, herunder:

Q.   at forskningsbudgettet, strukturfondene og alle andre offentlige og private finansieringskilder på EU-, nationalt og regionalt plan i højere grad bør koordineres,

Europa fortjener bedre

1.   understreger de nye kompetencer inden for forskning (artikel III 248-255), som EU tillægges i forfatningstraktaten, særligt i forhold til ERA; opfordrer Kommissionen til at handle i overensstemmelse med denne nye lovgivningsramme;

2.   understreger, at forskning og viden har stor prestige i EU, men at de europæiske forskningsorganisationer og virksomheder ikke har held nok til at udnytte de gode idéer og indsigten og omsætte dem i rentable initiativer, der bidrager til beskæftigelsen; denne situation kan forbedres ved at tilpasse forskningsdagsordenen, så der tages hensyn til sociale spørgsmål og behovet for teknologisk innovation;

3.   støtter de overordnede retningslinjer for en fremtidig forskningspolitik i EU, som de fremlægges i Kommissionens meddelelse; understreger, at ERA kun kan realiseres, hvis Unionen tildeler en stadig større del af finansieringen til forskning med henblik på at koordinere forskningspolitikkerne på europæisk, nationalt og regionalt plan bedre med hensyn til både indhold og finansiering, og hvis denne finansiering supplerer forskningspolitikken i og mellem medlemsstaterne; forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne følger op på Kok-rapportens understregning af forskningens rolle for realiseringen af Lissabon-målene ved at sørge for de nødvendige politiske incitamenter og afsætte de nødvendige finansielle ressourcer i det syvende rammeprogram;

4.   opfordrer samtlige medlemsstater og EU-institutioner til at udvise den samme beslutsomhed i forbindelse med oprettelsen af ERA, som de udviste i forbindelse med etableringen af det indre marked og Den Monetære Union; det syvende forskningsrammeprogram skal blive mere end blot "endnu et rammeprogram" og skal i væsentlig grad udvikles og friskes op, så det kan bidrage til, at Lissabon-målene nås;

5.   er overbevist om, at Europa kun kan styrke sin konkurrenceevne, hvis de finansielle midler til forskning og innovation øges; opfordrer til, at den procentdel, som budgettet for rammeprogrammet udgør af EU-medlemsstaternes BNP i lyset af EU's nye kompetencer inden for forskning og udvidelsen til 25 og snart endnu flere medlemsstater, som minimum fordobles, og anmoder indtrængende medlemsstaterne om ikke at sætte spørgsmålstegn ved denne fordobling under forhandlingerne om de finansielle overslag; anmoder Kommissionen om at planlægge det syvende rammeprogram i overensstemmelse med dens forslag til de finansielle overslag for 2007-2013 og om at forsvare forslaget om, at EU-budgettet fastsættes klart over 1 % af BNP;

6.   opfordrer de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra strukturfondene, til at anvende en betydelig del af denne finansiering til at rette op på deres ufordelagtige stilling på forskningsområdet;

7.   opfordrer medlemsstaterne til at udfolde de nødvendige bestræbelser for at opfylde deres respektive nationale mål for investeringer i F&U, som de selv fastsatte på Det Europæiske Råds møde i Barcelona; mener, at investeringer i F&U i EU bør nå op på 3 % af BNP i 2010, og navnlig at de nationale, offentlige F&U-budgetter bør øges til de niveauer, som dette mål kræver; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, navnlig de medlemsstater, der ligger under gennemsnittet på europæisk plan;

8.   understreger behovet for, at regionerne og de regionale myndigheder deltager for at øge investeringerne i forskning og innovation, især ved at gennemføre regionale forsknings- og innovationsstrategier i forbindelse med målet på 3 % (Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002); opfordrer til, at der tages hensyn til forskningens regionale dimension, når de aktiviteter, der skal henhøre under det syvende rammeprogram, fastlægges, og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de hindringer, der fortsat findes, når grænseregioner fra et eller flere lande samarbejder på forsknings- og innovationsområdet, og dermed arbejder hen imod et reelt europæisk forskningsrum;

9.   understreger, at det er vigtigt, at der udvikles ekspertisecentre på europæiske universiteter inden for forskellige videnskabs- og forskningsområder; er af den opfattelse, at dette mål kan nås ved at øge den offentlige finansiering fra medlemsstaterne og EU og med supplerende EU-finansiering til studerende, der studerer ved universiteter, som tiltrækker borgere fra andre medlemsstater;

10.   understreger, at medlemsstaterne bør være mere omhyggelige med at sikre, at EU's finansiering af forskningen aldrig bliver en erstatning for den nationale finansiering, men at begge former for finansiering tilsammen bør føre til en stigning i den samlede finansiering; bemærker, at der i øjeblikket findes adskillige vigtige nationale forskningsprojekter i medlemsstaterne, der ikke nødvendigvis er berettigede til finansiering med EU-midler;

11.   mener, at det syvende rammeprogram bør anvendes som et redskab til at løse det "europæiske paradoks", som går ud på, at kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning på europæisk plan i det store hele er fremragende, men at omsætningen af forskningsresultaterne i kommercielt bæredygtige produkter og tjenesteydelser alligevel halter bagefter USA og Japan;

12.   opfordrer til, at løbetiden for rammeprogrammerne og de finansielle overslag synkroniseres, hvis og når de finansielle overslag vedtages hvert femte år, og dermed overlapper med Parlamentets valgperiode, så Kommissionen bedre kan koordinere sine planlægningsaktiviteter; der bør fastsættes et rullende program omfattende en midtvejsevaluering, så målene kan justeres, når og hvis der bliver behov for det, sammen med procedurer, der giver Europa-Parlamentet mulighed for at afgive udtalelse om disse justeringer;

13.   er overbevist om, at der er behov for kontinuitet mellem det sjette og det syvende rammeprogram, og glæder sig samtidig over forslagene til forbedringer i Marimon-rapporten, særligt for så vidt angår behovet for enklere og mere gennemskuelige administrative procedurer, herunder klare og mere målrettede indkaldelser af bud, som nedbringer det store antal af forskellige kontraktmodeller og indfører et forenklet omkostningssystem; er desuden overbevist om, at det er nødvendigt at undgå, at den kritiske masse fastsættes på forhånd; mener navnlig, at en evalueringsprocedure i to trin bør udbredes for at forbedre effektiviteten og nedbringe omkostningerne for deltagerne, navnlig for SMV'er og de lokale myndigheder;

14.   mener, at budgettransparens kræver en mere præcis angivelse af, hvor stor en andel af ressourcerne der går til de forskellige typer af deltagere, herunder en tydeligere skelnen mellem virksomhedsstørrelserne;

15.   er af den opfattelse, at det internationale samarbejde på forskningsområdet som led i EU's naboskabspolitik i første række skal styrkes med EU's nabolande som f.eks. landene i Middelhavsområdet og på Balkan, Rusland og de nye uafhængige stater og inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne, men også med AVS-landene;

16.   mener, at det syvende rammeprogram bør kræve en vedvarende vurdering af resultaternes videnskabelige kvalitet og kunne tilpasse sine emner og procedurer i overensstemmelse hermed;

17.   minder om, at mange af EU's konkurrenter yder en meget større offentlig støtte til langsigtede forskningsprojekter end EU gør; er bekymret over muligheden for, at EU's regler om statsstøtte forhindrer, at en sådan langsigtet forskning gennemføres; frygter, at EU kan miste konkurrenceevne i det lange løb, hvis langsigtet forskning og grundforskning ikke finansieres i tilstrækkelig grad; opfordrer Kommissionen til straks at undersøge de aktuelle regler for statsstøtte i de tilfælde, hvor de potentielle økonomiske fordele af forskningsprojekterne først kan høstes på lang sigt;

18.   fastholder, at regionerne skal inddrages i investeringsindsatsen, hvis målet på 3 %, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, skal nås; glæder sig over, at der er blevet indført regionale forsknings- og innovationsstrategier for at bidrage til at nå dette mål, og håber, at de vil blive fremmet; opfordrer til, at der tages hensyn til forskningens regionale dimension, når det besluttes, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under det syvende rammeprogram;

Grundforskning og et europæisk forskningsråd

19.   opfordrer til, at der hurtigt nedsættes et europæisk forskningsråd (ERC) i overensstemmelse med Kommissionens forslag og forslagene i Mayor- og Kok-rapporten, men beder Kommissionen evaluere dette organ sammen med eksisterende organer (Det Fælles Forskningscenter, Generaldirektoratet for Forskning og andre) for at undgå overlapning;

20.   er overbevist om, at et europæisk forskningsråd bør støtte grundforskning inden for alle forskningsområder på europæisk plan ud fra den videnskabelige kvalitet ("excellence"), idet der derved tilføres en europæisk merværdi i kraft af konkurrence i hele Europa og fremme af kreativiteten på højeste plan;

21.   finder, at det er vigtigt, at der ydes tilstrækkelig finansiering af ERC, og at dette er uafhængigt i dets videnskabelige vurderinger og ansvarligt over for dets bidragydere, men samtidig drives selvstændigt og foretager en selvstændig udvælgelse af forskningsprojekter; anmoder Kommissionen om at opstille en oversigt over de yderligere finansielle foranstaltninger, der er nødvendige for at nedsætte ERC inden for det syvende rammeprograms budget med et klart øremærket beløb til administration; mener ikke, at finansieringen af nationale programmer bør nedsættes, fordi der ydes støtte på europæisk plan; opfordrer kraftigt til, at ERC ikke øger bureaukratiet og gør evalueringen af forslagene langsommere;

22.   foreslår, at et europæisk forskningsråd bør ledes af en bestyrelse og et videnskabeligt udvalg bestående af videnskabsmænd og -kvinder på højt niveau fra forskellige videnskabelige områder og repræsentanter for erhvervslivet, bl.a. ved inddragelse af teknologiplatforme, og at der bør etableres et verdensomspændende netværk, der ved "peer review" skal vurdere forslag, samt at de ledende organer og dette netværk bør have ligelig deltagelse af mænd og kvinder, når det er muligt; udvælgelseskriterierne til både bestyrelsen og det videnskabelige udvalg skal baseres på ekspertise for at opretholde gennemsigtigheden og sikre, at det europæiske forskningsråd nyder den størst mulige respekt; mener, at forskningsrådet efter en kort overgangsperiode bør nedsættes i henhold til artikel 171 i EF-traktaten; mener, at der i deltagelsesreglerne for det syvende rammeprogram bør tages hensyn til denne retningslinje;

Menneskelige ressourcer

23.   opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at prioritere fremme af kvinders adgang til og karriereforløb inden for forskningen, herunder ved hjælp af positiv særbehandling; foreslår, at der iværksættes europæiske initiativer med henblik på at fjerne kulturelle stereotyper og barrierer, som hindrer kvinder i at tage en videnskabelig uddannelse;

24.   opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje deres uddannelsessystemer for at sikre en større udbredelse af videnskab i skoler og på universiteter og for at støtte studerende, der ønsker at forfølge en karriere på dette område;

25.   er fast overbevist om, at det vellykkede Marie Curie-program, som ansøgerne har hilst velkomment, skal videreføres med de eksisterende instrumenter og også skal sikre, at de bedste internationale videnskabsfolk, herunder også af den yngre generation, vælger europæisk forskningsarbejde; erkender, at Marie Curie-aktionerne har været en succes, og anbefaler, at finansieringen af disse øges betydeligt;

26.   er fast overbevist om, at der både i medlemsstaterne og på EU-plan skal skabes vilkår for at forbedre forskernes mobilitet på alle karriereniveauer, så mobilitet bliver reglen snarere end undtagelsen både for de lavere niveauer af ikke-fastansatte akademikere og for de fastansatte, herunder tovejsmobilitet mellem industrien, universiteterne og forskningscentrene og mellem de forskellige erhvervssektorer; finder, at det er vigtigt, at forskernes karrierer og arbejdsforhold harmoniseres på EU-plan med henblik på at gøre forskernes mobilitet til en grundlæggende faktor i ERA; i denne henseende vil det være en stor forbedring, hvis der fastsættes klare fælles standarder på EU-plan for adgang til en akademisk karriere og dermed for tildeling af et "europæisk kvalifikationsbevis", der giver forskerne mulighed for at få ansættelse ved medlemsstaternes universiteter og forskningscentre;

27.   opfordrer til en gensidig anerkendelse af medlemsstaternes doktorgrader for at fjerne hindringerne for forskernes og videnskabsfolkenes mobilitet og konsolidere et enkelt europæisk forskningsområde i EU;

28.   understreger, at det er en afgørende forudsætning for, at de europæiske videnskabs- og forskningscentre kan tiltrække de bedste forskere i verden og opnå ekspertise i verdensklasse i forskningsresultaterne, at der stilles forskningsbygninger, -faciliteter og -infrastrukturer i verdensklasse til rådighed, og støtter derfor Kommissionens forslag om at afsætte ressourcer hertil; opfordrer til, at det europæiske strategiforum for forskningsinfrastrukturer (ESFRI) tildeles en større rolle i fastlæggelsen af en europæisk infrastrukturpolitik;

29.   opfordrer på det kraftigste de europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og forskningsorienterede virksomheder til at gøre deres karrierestrukturer og hierarkier mere fleksible, så de kan skabe incitamenter for deres unge og mest innovative videnskabsfolk, herunder adgang til større finansielle belønninger i form af spin-offs og andre former for øget kompensation;

Teknologioverførsel

30.   mener, at der bør lægges særlig vægt på teknologisk innovation, dvs. omsætning af forskning af høj kvalitet til økonomisk merværdi i det syvende rammeprogram; finder, at det er vigtigt, at den europæiske forskningspolitik koordineres med den tilsvarende erhvervs- og industripolitik;

31.   glæder sig over forslaget om europæiske "teknologiplatforme" og fælles teknologiinitiativer som redskaber til gennemførelse af dagsordenerne for strategisk forskning og udvikling inden for specifikke områder; understreger, at teknologiplatformene har stor betydning som en vigtig mekanisme til at bringe industrien, forskningsorganisationer, lokale institutioner og andre interesserede parter tættere på hinanden; understreger desuden, at der er behov for foranstaltninger til at fremme SMV'ernes deltagelse;

32.   er af den opfattelse, at forskning bør knyttes sammen med politiske prioriteter for at sikre sammenhæng;

33.   anbefaler kraftigt, at der ydes flere ressourcer til de instrumenter, der udtrykkeligt er rettet mod SMV'er, som f.eks. STREP (Specific targeted research projects - Særlige målrettede forskningsprojekter) og kooperativ forskning (tidligere CRAFT) og kollektiv forskning, og at deres tilgængelighed forbedres, samt at adgangskriterierne for projekter gøres mere fleksible, og at projekterne får en større og mere rimelig chance for succes; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage skattemæssige og andre incitamenter til fremme af industriel innovation, herunder forbindelser med EUREKA, særligt i forhold til SMV'er; anbefaler, at der ydes støtte til SMV'er til at opnå patentlicenser; opfordrer Kommissionen til at overveje at afsætte en del af hvert af de tematiske budgetter til mikrovirksomheder og små virksomheder i form af risikoinvestering i nystartede virksomheder underlagt forenklede, strømlinede udvælgelsesprocesser og minimal administration derefter;

34.   opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af tekniske platforme og "socialt funderede forskningsplatforme" med henblik på at udvikle socialt funderede forskningskonsortier omkring større udfordringer på det sociale område i Europa, f.eks. fælles demografiske ændringer i Europa og udfordringer på miljøområdet;

35.   støtter en strømlining af bureaukratiet i dette program, navnlig i forhold til SMV'er;

36.   opfordrer til, at en forud fastsat betydelig andel af finansieringen af "samarbejdsforskning", der udgør den væsentligste del af det syvende rammeprogram, afsættes til samarbejde mellem SMV'er og forskningsinstitutioner, for at fremme innovation;

37.   opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne, herunder lokale og regionale myndigheder og andre relevante institutioner, til at fremme etableringen af regionale "teknologivæksthuse" og ved hjælp af deres offentlige finansielle instrumenter (EIF, strukturfondene, de regionale fonde) at tilskynde til anvendelse af privat risikovillig kapital (løftestangsvirkning) med henblik på at oprette regionale risikokapitalfonde (primært venturekapitalfonde), der - ligesom offentlig/private risikofonde, som drives i tæt samarbejde med teknologivæksthuse - er en væsentlig forudsætning for en effektiv finansiering af nye højteknologiske projekter udtænkt af nystartede iværksættere;

38.   opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den industrielle forsknings situation, fordi denne forskning tegner sig for en stor andel af de samlede ressourcer, der anvendes på forskning;

39.   opfordrer Kommissionen til at fastsætte bestemmelser om oprettelse af et hurtigt scanningssystem for SMV'er, der vil sætte dem i stand til hurtigt at vurdere sandsynligheden for, at de vil modtage finansiering til deres forskningsprojekter;

40.   anbefaler på det kraftigste, at rammeprogrammet bør fremme dannelsen af videnskabelige klynger og regionale netværk med deltagelse af SMV'er, og at det bør støtte eksisterende initiativer i medlemsstaterne;

41.   er overbevist om, at andre finansieringsmekanismer og støttemekanismer (EIB, strukturfondene, nationale offentlige og private fonde og EUREKA) skal udnyttes mere effektivt og koordineres til fordel for F&U og innovation; anbefaler derfor, at medlemsstaterne i samarbejde med regionerne skaber en forbindelse mellem nationale operationelle programmer for strukturpolitikkens mål 2 og projekter, der ansøger om midler fra rammeprogrammet;

42.   opfordrer Kommissionen til, når den fremlægger det syvende rammeprogram, at tydeliggøre begrebet europæisk merværdi og især til at åbne mulighed for forskningsområder, hvis mål fortrinsvis kan nås gennem fælleseuropæiske projekter - hvilket bør stå helt klart for befolkningerne i alle medlemsstater;

43.   går ind for øget samarbejde mellem nationale forskningsprogrammer; opfordrer Kommissionen til at tage initiativer i medfør af EF-traktatens artikel 169;

44.   opfordrer Kommissionen til at indgå aftaler med industrien for at fremme forskning inden for strategiske områder;

Udvalgte temaer

45.   mener, at fastlæggelsen af udvalgte temaer, som bør indgå i Europa-Parlamentets og Rådets kommende beslutning om det syvende rammeprogram, bør afspejle de strategiske prioriteringer i Lissabon-dagsordenen; desuden bør temaerne defineres på baggrund af en aktiv drøftelse blandt europæiske, nationale og regionale institutioner, forskersamfundet og civilsamfundets aktører, herunder erhvervslivet;

46.   mener, at det syvende rammeprogram skal bygge på forskningsområderne i det sjette rammeprogram for at bevare kontinuiteten; der bør dog gives prioritet til vigtige områder inden for forskning og teknologi, der spiller en afgørende rolle for styrkelsen af Europas konkurrencedygtighed, skabelsen af nye arbejdspladser og forbedringen af borgernes velfærd; mener, at rumforskning og sikkerhedsforskning, som er et relativt nyt område, bør være at finde blandt de udvalgte temaer, men at der som led i det syvende rammeprogram også skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til forskning inden for følgende områder:

47.   mener, at det er af afgørende betydning, at EU's forskningspolitik kraftigt fremmer F&U inden for naturkatastrofer, for at man kan imødegå de stigende internationale miljørisici;

48.   mener, at EU bør sikre finansiering af forskning i sygdomme, der rammer borgerne i udviklingslandene, et område, der i øjeblikket er underfinansieret;

49.   mener, at det syvende rammeprogram også bør støtte F&U på meget innovative områder inden for langsommere voksende videnskabelige områder og økonomiske sektorer;

50.   understreger, at det er nødvendigt, at EU - f.eks. ved at indlede offentlige debatter om vigtige videnskabelige og teknologiske spørgsmål - tager specifikke skridt til at bringe videnskaben tættere på borgerne, hvilket bør afspejle sig i den europæiske forskningspolitik og i det kommende rammeprogram;

51.   opfordrer Kommissionen til at udvise passende hensyn til dyrebeskyttelse først og fremmest ved at støtte alternativer til dyreforsøg og dernæst ved at nedbringe antallet af dyreforsøg i de projekter, den finansierer, til et minimum;

52.   mener, at der i rammeprogrammet skal lægges større vægt på tværfaglig forskning med henblik på at skabe nye impulser og tanker;

o
o   o

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

(1) Rådet for Den Europæiske Union, 26.11.2004 (dansk) - 14687/04 (pressemeddelelse: 323). (2) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1. (3) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 60. (4) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 838. (5) http://www.ercexpertgroup.org/documents/ercexpertgroup_final_report.pdf. (6) http://www.cordis.lu/fp6/instruments_review/. (7) http://europa.eu.int/comm/councils/bx20041105/kok_report_en.pdf. (8) http://europa.eu.int/comm/dgs/information_society/evaluation/pdf/5_y_a/ist_5ya_final_140105.pdf. (9) ftp://ftp.cordis.lu/pub/technology-platforms/docs/tp_report_defweb_en.pdf.