Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 30. januar 1997 om en skovbrugsstrategi for Fællesskaberne(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. november 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union (KOM(1998)0649),

-   der henviser til Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union(2),

-   der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2000 om en grønnere fælles landbrugspolitik(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet – Rapport om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi (KOM(2005)0084) og det vedlagte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om de tiltag og aktiviteter, der er gennemført som led i EU's skovbrugsstrategi i perioden 1999-2004,

-   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 9/2004 om skovbrugsforanstaltninger i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne(4),

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (landbrug og fiskeri), forsamlet i Bruxelles den 30. maj 2005, vedrørende skove - EU-handlingsplan,

-   der henviser til en undersøgelse af 21. juni 2005 om perspektiver for den europæiske skovbrugsstrategi bestilt af det kompetente udvalg og udarbejdet af Office National des Forêts (Frankrig),

-   der henviser til udkast til udtalelse fra Regionsudvalget af 12. september 2005 om rapporten om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi,

-   der henviser til foreløbigt udkast til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. august 2005 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – rapport om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0015/2006),

Generelt

A.   der henviser til, at der ved udarbejdelsen af en EU-handlingsplan for bæredygtig skovforvaltning som foreslået af Kommissionen ikke stilles spørgsmål ved de grundlæggende principper for EU's skovbrugsstrategi, dvs. en bæredygtig skovbrugsforvaltning og bevarelse og styrkelse af skovenes multifunktionelle rolle, bl.a. med henblik på at bevare biodiversiteten, samt vildtet, på basis af subsidiaritetsprincippet; at EU's skovforvaltning er en dynamisk proces, der er åben for integration af nye faktorer, og at EU-handlingsplanen skal forstås som et supplerende redskab, ved hjælp af hvilket sammenhængen mellem målene og tiltagene i de forskellige aktionslinjer styrkes,

B.   der påpeger, at når økonomisk vækst forenes med vigtige miljøværdier som bevarelse af skovenes beskyttende funktioner og biodiversitet samt udvikling af landdistrikterne, yder skovbrugserhvervet et særligt klart bidrag til gennemførelsen af en række af Lissabon- og Göteborgmålene,

C.   der henviser til, at hverken traktaten om Den Europæiske Union eller udkastet til forfatningstraktaten indeholder noget retsgrundlag for en fælles skovbrugspolitik, selv om Fællesskabets forskelligartede politik i stadig større grad indvirker på skovene,

D.   der henviser til, at medlemsstaterne ofte definerer "skov" meget forskelligt, hvorved det kun er muligt at udføre en ufuldstændig evaluering af Fællesskabets skovrelaterede foranstaltninger,

E.   der understreger, at udgangspunktet for enhver beslutning, som påvirker de europæiske skove, må være, at de europæiske skove er meget forskellige, og at de står over for forskelligartede miljøudfordringer,

Strategielement 1: Aktiv deltagelse i internationale processer vedrørende skovbrugssektoren

F.   der henviser til, at medlemsstaterne har fulgt Rådets opfordring og deltaget aktivt i alle internationale processer vedrørende skovbrugsområdet,

G.   der fremhæver betydningen af intakte skovøkosystemer for bevarelsen af biodiversiteten i overensstemmelse med de internationale aftaler, herunder bl.a. biodiversitetskonventionen (Rio 1992) og målet om at standse tilbagegangen af arter inden år 2010 (Det Europæiske Råd i Göteborg 2001 og verdenstopmødet i Johannesburg 2002); bemærker, at for at kunne opfylde disse forpligtelser tilfredsstillende er det af den største vigtighed, at der udlægges tilstrækkelige arealer til reservater, og at skovforvaltningsmetoderne kombineret med landskabsplanlægning i højere grad afpasses efter de biologiske forudsætninger,

Strategielement 2: Gennemførelse af internationale forpligtelser ved hjælp af nationale skovbrugsprogrammer

H.   der henviser til, at nationale og subnationale skovprogrammer udgør det centrale redskab til gennemførelse af målene for EU's skovbrugsstrategi og skal sikre overensstemmelse og sammenhæng mellem nationale politiske retningslinjer og internationale forpligtelser,

Strategielement 3: Forbedring af samordning, kommunikation og samarbejde på alle politikområder vedrørende skovbrugssektoren

I.   der henviser til, at intet har ændret sig ved det grundlæggende behov, som blev understreget allerede i 1998, for at forbedre samordningen, kommunikationen og samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne på alle Fællesskabets politikområder vedrørende skovbrugssektoren (landbrugs-, miljø-, energi-, forsknings-, industri-, handels- og udviklingspolitikken samt politikken for det indre marked),

Strategielement 4: Fremme af bæredygtig skovforvaltning som led i politikken om bevarelse og udvikling af landområderne

J.   der henviser til, at udviklingspolitikken for landdistrikterne er det vigtigste værktøj til at gennemføre skovbrugsstrategien på fællesskabsplan, hvilket også kommer til udtryk ved, at der i perioden 2000-2006 som led i udviklingspolitikken for landdistrikterne blev tildelt 4,8 milliarder euro til skovbrugsforanstaltninger, hvoraf halvdelen blev anvendt til skovrejsning på landbrugsarealer, og den anden halvdel blev brugt til andre skovbrugsforanstaltninger,

Strategielement 5: Beskyttelse af Europas skove

K.   der henviser til, at skovbrug skal gøres bæredygtigt både økonomisk, miljømæssigt, socialt og kulturelt, og at beskyttelse af skovene, overvågning af skader på skovene, rehabilitering af beskadigede skovbestande samt ydelse af miljøtjenester, frem for alt reguleringen af vandkredsløbet, er væsentlige faktorer inden for en bæredygtig skovforvaltning, og at det er et centralt mål at opretholde skovenes sundhed og levedygtighed ved at beskytte dem mod skovbrande og luftforurening, men også mod jord- og vandforurening samt mod øvrige skader som sygdomme, skadedyr og erosion,

L.   der ønsker, at biodiversiteten i skovområderne bevares; der forlanger, at vildtbestanden, hvis naturlige leveområde er disse skove, plejes og udnyttes med henblik på en varig bevarelse af arterne, idet der skal tilstræbes en balance mellem skov- og vildtbestand,

M.   der henviser til, at de påtænkte foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne ikke er tilstrækkelige til virkelig at forebygge, respektive bekæmpe skovbrande, som på deres side er hovedårsagen til skovenes tilbagegang i EU og en af årsagerne til den øgede ørkendannelse i mange europæiske regioner; beklager den manglende koordinering mellem de programmer, der gennemføres på henholdsvis regionalt og nationalt plan; der henviser til, at denne koordinering skal styrkes gennem fastlæggelse af en EU-strategi med det formål at opnå et bedre samspil mellem de forebyggelsesforanstaltninger, der gennemføres af de forskellige nationale og/eller lokale myndigheder; anmoder Kommissionen om at anbefale hver enkelt region at udarbejde en samlet strategi for bekæmpelse af brande og koordinere den med medlemsstaterne; mener, at denne strategi bør omfatte forholdet mellem landbrug og skovområder, risici i området og midler til forebyggelse og indsats,

N.   der ligeledes gør opmærksom på de områder, som rammes af omfattende og tilbagevendende skovbrande, og udtrykker sin solidaritet med disse områder; der imidlertid mener, at det er vigtigt at notere sig, at såvel problemerne med skovbrandene som forudsætningerne for at kunne bekæmpe dem adskiller sig væsentligt fra medlemsstat til medlemsstat; der understreger, at erfaringerne viser, at det lokale engagement og den lokale forankring er afgørende for en vellykket forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande og for en omlægning af skovbruget fra brandfarlige monokulturer, navnlig eukalyptus,

O.   der konstaterer, at det nye finansielle miljøinstrument (LIFE +) er af grundlæggende betydning for beskyttelsen af Europas skove gennem foranstaltninger til overvågning og afbødning af de faktorer, der bidrager til deres ødelæggelse, herunder brande,

Strategielement 6: Beskyttelse af tropeskove

P.   der henviser til, at ulovlig skovhugst i troperne betyder svære miljømæssige, økonomiske og sociale skader, ikke kun i oprindelseslandene, men også på de tempererede breddegrader, da der opstår markant konkurrenceforvridning på markedet for træprodukter,

Q.   der glæder sig over Kommissionens handlingsplan FLEGT (EU's handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet), som har til formål at bekæmpe problemerne med ulovlig skovhugst; der mener, at ulovlig skovhugst skaber dels alvorlige miljømæssige og sociale problemer og dels ubalance i handelen med træprodukter og økonomiske tab for skovindustrien; der mener, at det er af afgørende betydning for en vellykket bekæmpelse af ulovlig handel med tømmer, at de faktorer, der ligger bag problemet, som f.eks. uklare ejendomsforhold, korruption og fattigdom, ryddes af vejen; der mener, at det endvidere er vigtigt, at der findes mærkbare sanktioner og straffe for de personer og virksomheder, som handler med ulovligt tømmer,

R.   der bemærker, at meget af det træ, der importeres til EU, kommer som forarbejdede produkter, hvoraf nogle er fremstillet af tømmer, der er skovet ulovligt; der anmoder Kommissionen om for at gøre det lettere at indføre et forbud mod denne ulovligt skovede import, at overveje at ændre den fælles toldtarif og de regler for ikke-præferenceoprindelse, der gælder for tømmer, således at det sidste land, hvor produkter, der er fremstillet af naturressourcer, forarbejdes, forpligtes til at bevise råvarernes oprindelse og lovlighed,

Strategielement 7: Afbødning af klimaændringerne og bidrag til en bæredygtig energiforsyning

S.   der henviser til, at kulstof er lagret i biomasse og jord, og at skovene opfylder en vigtig funktion som kulstofdræn i jordklodens kulstofcyklus; der henviser til, at en genopretning af skovene, bevarelsen af deres produktivitet og stadig større brug af kulstofneutrale træprodukter sikrer og udvider denne kulstofcyklus; der endvidere henviser til, at skovene leverer vedvarende og kulstofneutral energi og bidrager til en bæredygtig udnyttelse af forskellige energiformer i EU, samt at skove og de deraf afledte produkter således bidrager til at hæmme global opvarmning og drivhuseffekten, samt at opfylde EU's miljømål (herunder Kyoto-protokollen),

T.   der henviser til, at en markant øget anvendelse af vedvarende energikilder på grundlag af skovprodukter ligeledes vil bidrage til at nedbringe EU's energiunderskud og til at øge dyrkningen af energiplanter i de områder, som er præget af overskudsproduktion eller er berørt af visse reformer af den fælles markedsordning som erstatning eller alternativ,

Strategielement 8: Fremme af skovbrugssektorens konkurrenceevne, beskæftigelse og indkomst

U.   der henviser til, at træ- og papirindustrien hidtil ikke har fremstået tydeligt nok i den fælles økonomiske udviklingspolitik, og at den stadig betragtes som et sekundært område, selv om denne branche skaber talrige arbejdspladser, har en betydelig omsætning og en overordentlig positiv indflydelse på landdistrikternes levedygtighed,

V.   der henviser til, at skovene ikke kun i økologisk henseende har en overordentlig stor betydning for livskvaliteten, men også leverer økonomisk vigtige skovprodukter,

W.   der henviser til, at Kommissionen ganske vist anerkender skovenes multifunktionelle rolle, som imidlertid i de fleste tilfælde ikke vurderes så højt, som dens potentiale for økonomien i de pågældende områder og beboernes indkomst berettiger til,

X.   der mener, at gode vilkår for skovbrugserhvervet og en klar erkendelse af de forskellige samtidige mål for skovforvaltning er vigtige forudsætninger for, at EU kan gennemføre flere af sine miljømål,

Strategielement 9: Fremme af forsknings- og udviklingsaktiviteter på skovbrugsområdet

Y.   der henviser til, at skovbrugssektoren kun kan imødekomme de krav, der stilles i forbindelse med konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, hvis det lykkes at udvikle nye og innovative koncepter og teknologier til skovbrugssektorens aktiviteter, og hvis skovbrugsområdet beskyttes mod uforholdsmæssigt høje skatter som følge af de generelle forpligtelser, som ejeren pålægges over for samfundet, og som påvirker skovbrugssektorens økonomiske handleevne i negativ retning,

Z.   der understreger, at en mangesidig skovforskning er vigtig for at nå EU's mål for konkurrenceevne og miljø; der bemærker, at træ som råvare har mange egenskaber, herunder kemiske stoffer, der hidtil ikke er blevet udnyttet, og at der bør investeres passende ressourcer i forskning i disse egenskaber og i udvikling af deres markedsanvendelse; der peger på, at anvendelse af træ til f.eks. byggeri, papir, emballage og energi kan bidrage til at erstatte anvendelse af ikke-vedvarende naturressourcer,

AA.   der henviser til, at der bør udvikles og forskes i nye teknologier til forebyggelse og slukning af skovbrande via satellit og andre moderne teknologiske systemer, og at disse teknologier ikke blot skal anvendes i skovene, men også til civil beskyttelse af borgerne i almindelighed,

Strategielement 10: Fremme af en bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af uddannelsesprogrammer

AB.   der henviser til, at skovbrugsområdet hidtil næsten ikke er blevet tilgodeset i de europæiske uddannelsesprogrammer,

Strategielement 11: Fremme af en bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af informations- og kommunikationsstrategier

AC.   der henviser til, at EU's muligheder for via sine informations- og kommunikationsstrategier at understøtte en bæredygtig skovforvaltning er blevet udnyttet for lidt i EU's hidtidige skovbrugsstrategi,

Generelt

1.   støtter Kommissionen i dens opfattelse af, at videreudviklingen af Fællesskabets politikker gennem beslutningerne vedtaget på Det Europæiske Råds møder i Lissabon (2000) og Göteborg (2001), gennem det 6. miljøhandlingsprogram (2002) og reformen af den fælles landbrugspolitik (2003) samt gennem udvidelsen (2004) lægger op til, at den europæiske skovbrugsstrategi i højere grad skal integreres i en større europæisk politisk sammenhæng, samt til samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område; støtter derfor Kommissionens initiativ til udarbejdelse af en EU-handlingsplan for bæredygtig skovforvaltning, som skal forelægges inden fem år; understreger, at denne bør udvikles i tæt samarbejde med medlemsstaterne og regionerne og i samråd med de forskellige berørte interesseorganisationer; understreger, at den europæiske skovstrategi har skabt referencerammen for skovrelaterede politikker, initiativer og foranstaltninger og påvirket den måde, som skovspørgsmål drøftes på; påpeger, at de beskrevne ændringer i de politiske rammebetingelser betyder, at det er nødvendigt med en mere sammenhængende, aktiv model for forvaltningen af de fælles skovressourcer;

2.   mener, at Kommissionen og Rådet på grund af EU's sektorpolitikkers mangfoldige virkninger på skovene samt på grundlag af Lissabon- og Göteborg-strategierne med en objektiv høring bør undersøge, om der er mulighed for at skabe et eget retsgrundlag for skovbrug i traktaten om Den Europæiske Union eller et fremtidigt traktatudkast; foreslår, at subsidiaritetsprincippet i en vis udstrækning overholdes i forbindelse med alle retsakter, der har med skov at gøre, så længe EU ikke har et specifikt retsgrundlag;

3.   anmoder om, at medlemsstaterne og Kommissionen bestræber sig på at nå frem til en fælles forståelse og en fælles fortolkning af begrebet "skov", således at der i fremtiden er bedre muligheder for at vurdere fælles tiltag på skovbrugsområdet;

Strategielement 1: Aktiv deltagelse i internationale processer vedrørende skovbrugssektoren

4.   glæder sig over, at medlemsstaterne og Kommissionen som led i ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE) har ført en dynamisk dialog og udviklet en fælles vision om bæredygtig skovforvaltning, og opfordrer til, at denne bliver tilgodeset mere i den politiske beslutningsproces;

5.   glæder sig over medlemsstaternes aktive deltagelse i alle internationale processer af relevans for skovsektoren og peger på, at det på udviklingstopmødet i Johannesburg i 2002 blev fremhævet, at bæredygtigt skovbrug er et værktøj til at gennemføre de øvrige millenniumudviklingsmål, og understreger desuden, at de deltagende landes regeringer har forpligtet sig til en bindende handlingsplan med talrige skovrelaterede beslutninger;

6.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i anledning af det sjette møde i FN's forhandlingsforum om skove (UNFF) i februar 2006 at gennemføre Rådets konklusioner af 26. april 2005, hvoraf det følger, at et retligt bindende instrument er det bedste middel til at sikre en bæredygtig forvaltning af skovene i deres økologiske og sociale dimensioner;

7.   understreger, at EU i miljøpolitikken på internationalt plan og på EU-plan bør følge en koordineret og sammenhængende model, hvor man tager højde for og respekterer skovenes multifunktionelle rolle; henviser til, at der i denne forbindelse bør sikres omfattende inddragelse af de berørte parter og en åben informationspolitik;

Strategielement 2: Gennemførelse af internationale forpligtelser ved hjælp af nationale skovbrugsprogrammer

8.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre det projekt, der blev udarbejdet på ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa, som et fælles redskab i de nationale skovprogrammer og at opstille evalueringskriterier, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt målene nås;

Strategielement 3: Forbedring af samordning, kommunikation og samarbejde på alle politikområder vedrørende skovbrugssektoren

9.   mener, at det trods de opnåede fremskridt med oprettelsen af en tværgående arbejdsgruppe under Kommissionen (Inter-Service Group on Forestry) er absolut nødvendigt med en yderligere forbedring af koordineringen mellem de forskellige generaldirektorater, som beskæftiger sig med skovspørgsmål; opfordrer til, at der ud over den hidtidige horisontale integration af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for anliggender på skovbrugsområdet gennemføres en vertikal integration af Kommissionens tjenestegrene på alle niveauer med forankring i Generalsekretariatet; foreslår med henblik herpå, at der i Kommissionens Generalsekretariat udpeges en strukturenhed, som skal beskæftige sig med at koordinere de skovrelevante politikker;

10.   foreslår at styrke Den Stående Skovbrugskomité ved at udvide og konkretisere dens kompetencer, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse og evaluering af handlingsplanerne og evaluering af de nationale skovbrugsprogrammer;

Strategielement 4: Fremme af bæredygtig skovforvaltning som led i politikken om bevarelse og udvikling af landområderne

11.   mener endvidere, at der for de skovforanstaltninger, der medfinansieres af EU i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne(5), bør etableres effektive overvågningssystemer, idet Revisionsrettens anbefalinger vedrørende udførelsen af skovbrugsstrategien bør gennemføres;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at tage højde for målsætninger og foranstaltninger i EU's skovstrategi og EU's handlingsplan for bæredygtig skovforvaltning i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsprogrammerne for landdistrikterne;

Strategielement 5: Beskyttelse af Europas skove

13.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i EU-handlingsplanen for bæredygtig skovforvaltning at projektere effektive foranstaltninger til risikoforebyggelse og håndtering af alvorlige katastrofer (brand, storm, insekter og tørke); minder medlemsstaterne om, at de skal gennemføre de foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande, der er indeholdt i udviklingsprogrammerne for landdistrikterne;

14.   understreger, at EU's handlingsplan for bæredygtig skovforvaltning bør spille en større rolle med hensyn til skovenes multifunktionalitet, beskyttelse af jord, vand og luft samt biodiversitet og typiske skovlandskaber;

15.   mener, at det i bjergområder bør tilstræbes at fremme adskillelsen af skov og græsningsarealer og - også af sikkerhedsårsager - at indføre pligt til at benytte vejene, da den manglende adskillelse af skov og græsningsarealer og overdreven adgang forårsager store erosionsskader;

16.   anmoder om, at der udarbejdes en anbefaling til medlemsstaterne om en integreret model til beskyttelse mod skovbrande, for eksempel gennem foranstaltninger som indsamling og anvendelse af overskydende skovbiomasse, et tidsbegrænset forbud mod at anvende afbrændte arealer til andre formål for at forhindre spekulationer efter skovbrande eller indførelse af en instans med overtrædelse af miljølovgivningen som kompetenceområde;

17.   anmoder om, at medlemsstaterne og de europæiske regioner med henblik på den næste finansielle planlægningsperiode undersøger deres foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af skovbrande med henblik på, at de gældende foranstaltninger, som i mange tilfælde ikke er blevet anvendt i tilstrækkeligt omfang, bliver ajourført og tilføres mere dynamik;

18.   understreger, at skovrejsning har central betydning for bekæmpelse af ørkendannelse; mener, at skovrejsning med hjemmehørende arter bidrager til at bevare biodiversiteten, mindsker risikoen for skovbrande og kan bidrage til at beskytte Natura 2000-områder og til at skabe broer mellem disse, hvilket åbner mulighed for yderligere udbredelse af arter;

Strategielement 6: Beskyttelse af tropeskove

19.   støtter Kommissionen i de løbende initiativer inden for rammerne af FLEGT-handlingsplanen til bekæmpelse af ulovlig skovfældning og til sikring af, at internationale aftaler overholdes;

Strategielement 7: Afbødning af klimaændringerne og bidrag til en bæredygtig energiforsyning

20.   finder det væsentligt, at skovenes og skovbrugsprodukternes betydning for afbødning af klimaændringerne anerkendes, og at EU fremmer forskningsaktiviteter, kampagner til at forbedre træs anseelse og informationsudveksling på dette område; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med EU's skovbrugsstrategi at undersøge koncepter, som optimerer skovsektorens bidrag til bekæmpelse af klimaændringer, uden at skade dens konkurrenceevne;

21.   opfordrer indtrængende EU til at fremme anvendelse af træ som vedvarende råstof og anvendelse af skovindustriens produkter som miljøvenlige produkter;

22.   anmoder om, at biomasse, især fra træ, inddrages fuldstændigt i de politiske tiltag til udvikling af vedvarende energier (kombineret kraft-/varmeproduktion, biobrændstoffer); beder medlemsstaterne undersøge mulighederne for med skattelettelser at fremme varmeproduktion på grundlag af træ;

Strategielement 8: Fremme af skovbrugssektorens konkurrenceevne, beskæftigelse og indkomst

23.   fremhæver konklusionerne i Kommissionens analyser vedrørende konkurrenceevnen inden for skovbrug i EU, hvorefter der skal ske en bedre koordinering af skovbrugspolitikken og af udnyttelseskæden i den øvrige træ- og papirindustri; glæder sig over, at der på nationalt plan og på EU-plan er givet incitamenter til at fremme frivillige sammenslutninger mellem mindre virksomheder inden for skovbruget; peger desuden på, at det især ville være en hjælp til de private skovejere i udviklingen af deres egen bæredygtige skovforvaltning, hvis det private skovbrugs organisationer blev styrket;

24.   opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes anstrengelser for at mobilisere træressourcerne i skovene samt for at overvinde de mindre skovvirksomheders strukturelle ulemper ved udnyttelsen og markedsføringen af deres skovprodukter for varigt at sikre Fællesskabets selvforsyning med træ og træprodukter; henviser til, at man i den forbindelse især bør fjerne visse hindringer for anvendelse af træ og udarbejde bestemmelser og standarder i forbindelse med forsknings- og udviklingsaktiviteter med fokus på innovative træanvendelsesformål samt foranstaltninger til at højne kvalifikationsprofilen; peger på de hidtil kun delvist udnyttede indtægtskilder fra ikke-træprodukter fra skoven såsom kork, svampe og bær eller udbydelse af tjenesteydelser som naturturisme og jagt, idet jagt i henhold til artikel 33, led 4, 5, 7, 9, 10 og 11, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 spiller en ikke uvæsentlig rolle i nogle medlemsstater i forbindelse med indkomstdiversificeringen;

25.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i EU-handlingsplanen for bæredygtig skovforvaltning at projektere effektive foranstaltninger til risikoforebyggelse og håndtering af alvorlige katastrofer (brand, storm, insekter); minder medlemsstaterne om, at de skal gennemføre de foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande, der er indeholdt i udviklingsprogrammerne for landdistrikterne, og anser det for væsentligt, at EU-handlingsplanen for bæredygtig skovforvaltning bør dække hele værdiskabelseskæden fra skov over træ til skovindustriens produkter;

26.   opfordrer Kommissionen til at tage højde for det økonomiske potentiale i de hjemmehørende arter i de forskellige regioner med henblik på skovrejsning samt for potentialet i de naturlige skove og alle produkter og miljøydelser, som disse giver landdistrikterne; henviser til, at til dette formål skal muligheden for de nødvendige foranstaltninger til støtte af producenterne undersøges;

27.   anmoder Kommissionen om at undersøge, om de enkelte medlemsstater kan indføre skattemæssige foranstaltninger med henblik på positiv diskriminering i form af skattelettelser til de producenter, som forårsager mindre negative konsekvenser for miljøet; henviser til, at gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse af brande og ørkendannelse, skovrejsning med hjemmehørende arter, fremme af biodiversiteten, bæredygtig forvaltning af naturlige skove og fremme af ydelser til gavn for miljøet, for eksempel beskyttelse af vandsystemet og bekæmpelse af erosion, er positive tjenester, som disse producenter yder samfundet, som de bør kompenseres behørigt for;

28.   mener, at tildeling af støtte, særligt til fremme af miljøbevarende foranstaltninger og landdistrikter, ikke må gøres afhængig af ejerskabsformer i forbindelse med de pågældende skove, og at alle skove bør være underlagt samme regler;

Strategielement 9: Fremme af forsknings- og udviklingsaktiviteter på skovbrugsområdet

29.   anmoder om, at forsknings- og udviklingsaktiviteter på skovbrugsområdet fremmes yderligere og at skovenes multifunktionelle betydning, især for den bæredygtige udvikling af biodiversiteten, anerkendes bedre ved optagelse af skovbrugssektorens centrale forskningsprojekter i EU's 7. forskningsrammeprogram respektive medlemsstaternes tilsvarende programmer samt ved støtte af den allerede igangværende teknologiplatform for skov, træ og papir;

Strategielement 10: Fremme af en bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af uddannelsesprogrammer

30.   anmoder om, at især medlemsstaterne sørger for, at EU's eksisterende uddannelsesprogrammer (Leonardo, Erasmus osv.) udnyttes på skovbrugsområdet i højere grad end hidtil;

31.   understreger, at støtte til skovejerne med hensyn til oplysning, kapacitetsopbygning, informationsaktiviteter og rådgivningstjenester er en forudsætning for bæredygtig udnyttelse af skovene i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne;

Strategielement 11: Fremme af en bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af informations- og kommunikationsstrategier

32.   glæder sig over, at de europæiske skovbedrifter arbejder for at sikre forbrugeren en bæredygtig skovforvaltning, som tager hensyn til skovenes multifunktionelle betydning, især ved at levere certificerede produkter; betragter certificeringsordningerne FSC og PEFC som værende lige egnede hertil; anmoder om støtte til en gensidig anerkendelse af de to certificeringsinitiativer;

o
o   o

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 55 af 24.2.1997, s. 22. (2) EFT C 56 af 26.2.1999, s. 1. (3) EFT C 353 af 8.12.2000, s. 1. (4) EUT C 67 af 18.3.2005, s. 1. (5) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.